KONGEÅPASTORATET GREDSTEDBRO · HJORTLUND · HUNDERUP · JERNVED · VILSLEV DEN EVANGELISK-LUTHERSKE FOLKEKIRKE SIDEN 1849
DECEMBER 2020 · JANUAR · FEBRUAR 2021
1
OM DECEMBERS OG JULENS GUDSTJENESTER OG TILMELDING Vi gør opmærksom på, at alle gudstjenester og arrangementer i december måned dvs. fra 1. søndag i advent til og med nytårsdag - ALLE ER MED TILMELDING, OGSÅ GUDSTJENESTER JULEAFTENSDAG. Hvordan man tilmelder sig, kan man se på den flyer, som uddeles cirka samtidig med nærværende kirkeblad. Er du i tvivl om tilmelding eller har brug for hjælp til at tilmelde dig, så kontakt præsterne Ole Witte Madsen eller Katrine Gaub. Vi ønsker alle god læsning og en glædelig advents- og juletid! Ole Witte Madsen og Katrine Gaub
Indhold Forord i en mundbinds tid ........................3 Fra vikarens stol..........................................4 Nye menighedsråd......................................5 Aflyste arrangementer ................................6 4 NYE MENIGHEDSRÅD .....................7 Hvem kan få glæde af en pose pantflasker?................................................8 Hvem ringer klokkerne for? .......................9 Hvad gør vi, hvis nu.................................10 Nyt inventar i kirkerne.............................11 Kirke for de små ......................................12 Sangaften med glögg ..............................13 Lucia-optog i kirken ................................14 Konfirmanderne læser op i kirken ...........15 Godt nytår! .............................................15 Studiekreds i præstegården ......................16 Filmaften i Sognehuset ............................17 2
Gudstjenester i Kongeåpastoratet for december, januar, februar 2021................18 Kalenderoversigt for arrangementer..........20 Kyndelmisse.............................................21 Keltisk-inspireret aftensang og foredrag om keltisk kristendom i Danmark............21 Fastelavn er mit navn… ...........................22 Indsættelsen den 6. september 2020.........23 Konfirmationer i aug.-sept. 2020..............24 Kirkebogen for perioden 8. august til 1. november 2020....................................26 Ferie og fridage ........................................27 TELEFONLISTE m.m............................28 Besøg af præsterne....................................28 Taxatjeneste og Kirkebil ..........................28
Forord i en mundbinds tid Mundbind gør ikke MUND-LAM… men alle som én ser man lidt ’fåret ud’ i denne tid.
vi hjælper hinanden med at holde os sunde også åndeligt!
I dette kirkeblad tager vi alle forbehold for ændringer og aflysninger pga. eventuelle nye retningslinjer og corona-restriktioner, der måtte komme efter trykningen af bladet. Så se og følg med i opdateringer på Facebook, hjemmeside, sogn.dk (søg på din kirke) og på opslagstavler i Kongeåpastoratet.
Som der står skrevet på Hunderup Kirkes ny-restaurerede altertavle (se forsiden): ’Et er fornødent’ – og det er vigtigt at holde fast i og holde fokus på i denne tid. Det, som Herren sagde til Martha, da hun i alle sine bekymringer og frustrationer skældte ud over sin søster Maria, der bare sad der og lyttede til de ord, Jesus sagde – dér sagde han til hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« (Luk 10, 41-42).
Vi forsøger, så godt vi kan, at nå ud til alle, men det kan glippe, når der sker ændringer med kort varsel – så er du i tvivl: ring til os. Der har siden marts i år været mange aflysninger, også her i sensommeren og efteråret. Vi holdte udsatte konfirmationer i Vilslev Kirke i august og i både Hjortlund, Jernved og Gredstedbro kirker i september. December bliver i år uden alt det, vi plejer, men advents- og julegudstjenester planlægges lige nu og det med tilmelding til det hele, så vi har den plads, der skal til, til alle. Se mere på omdelte flyer om, hvordan du tilmelder dig gudstjenester, også juleaftensdag den 24. december. Som alle andre steder i samfundet er også den almindelige dagligdag i kirkerne og i Sognehuset udfordret. Seneste ’skud på stammen’ er i skrivende stund kravet om visir og mundbind. Men mundbind gør ikke mundlam (selvom man kan se fåret ud), og det skal vi huske os selv og hinanden på vi skal tale sammen, om det er over hækken eller over køledisken i Brugsen; vi skal ringe til hinanden, gå ture sammen; vi skal forsøge på at favne hinanden i ord og tale, når nu vi ikke kan omfavne hinanden. Det er vigtigt, at vi holder os selv og hinanden sunde og raske med alle de gode forskrifter – men det bliver nu i denne vintertid lige så vigtigt, at
Trods alle vores bekymringer og frustrationer i denne tid - når der prikkes til vores frygt, som blandt meget andet kan medføre usikkerhed og angst - så skal vi løfte blikket til alle julelysene og mærke, at de skinner også på os hver især. Og når mørket føles tungt og trykkende, så se, at lyset driver mørket ud af stuerne og ud af vore sind og skaber rum for, at julefreden med Jesu ord kan sænke sig over vores hjerte og sjæl. Må Guds fred være med os alle. Katrine Gaub
3
Vi siger nu farvel til Elin Hjuler og det med stor tak for hendes indsats som præste-vikar under Ole Witte Madsens orlov. Tak Elin!
Fra vikarens stol Af Elin Hjuler
De tre måneders vikartid for sognepræsten er i skrivende stund ved at løbe ud. Jeg har været glad for det. Jeg har været glad for igen at være præst med det helt basale præstearbejde som gudstjenester, dåb og begravelser, vielser samt mødet med konfirmander. Og jeg har nydt at være en del af et dygtigt og engageret team omkring kirkerne, i menighedsrådene og personalegruppen. Som jeg fortalte i min intro for tre måneder siden, stammer jeg på min fars side fra Sejstrup. Da jeg på min allerførste dag havde aftalt et dåbsbesøg i Hunderup, bemærkede 4
min mand på vej ud af døren, at det nok skulle vise sig, jeg et eller andet sted var i familie med de pågældende. Og rigtigt nok: dåbsbarnets mor viste sig at være datter af en af mine Sejstrup-fætre! (en anden (fætter) er i øvrigt gift med en af graverne) - og sådan har det været både sjovt og særligt at krydse gamle stier... Også at tale med personer, som har kendt mine bedsteforældre, og få repeteret, hvad de gamle naboer hed, hvor Else Cykelhandler boede osv. osv. Skønt det kun har drejet sig om tre måneder, har jeg alligevel fået både en konfirmationsgudstjeneste, høst og Alle helgen med. Og
grundet Hunderup Kirkes renovering har jeg oplevet en udendørsgudstjeneste i sol og sommervarmen under egetræerne på Hunderup Kirkegård… såvel som en høstgudstjeneste i den smukke Riddersal på Kjærgård Landbrugsskole.
ne til at fungere under de nye forhold. Og i det hele taget, hvor dygtige, imødekommende og fleksible kirkernes personale er og varetager deres opgaver. Det har jeg været forvænt med fra Farup. Men det findes altså også i Vilslev og Hunderup sogne!
Inden jeg i sin tid blev sognepræst i Farup og Ribe, Sct. Catharinæ, havde min mand i grunden drømt om et nedlagt landbrug, hvor han skulle gå og renovere og sætte i stand. Med boligpligten i Farup Sogn blev det ligesom skudt i sænk. Han måtte dog indrømme, at det var svært at være utilfreds med den smukke gamle præstegård med de ligeså dejlige omgivelser. Blot var der en enkelt ting, han nok kunne have ønsket sig, bemærkede han over for den lune landmand, som dengang var formand for menighedsrådet... -at Kongeåen godt kunne have slået en sløjfe nede bag ved præstegårdshaven! Formanden var ikke afvisende, men svarede: ”Det bliver ikke nemt...” Den har jeg så haft her i vikar-perioden: den storslåede udsigt til Kongeåen. At stå på Vilslev Kirkegårds sydside med udsigt over engene og det åbne land… det fås vanskeligt smukkere.
Tak til jer, jeg på forskellig vis har mødt gennem tre fine vikarmåneder (og til Ole for opfordringen).
Næsten lige så fantastisk tænker jeg, det er, at jeg på mine ture frem og tilbage fra hovedvejen til Vilslev kirke ikke hverken er blevet kørt over eller selv har kørt nogen ned, når jeg kom til svinget ved Vilslevvej / Vesterbyvej og Våesvej. Det sving er da for viderekommende... Og så har jeg lært lidt om corona-regler og restriktioner. Den slags (regler) er ikke min spidskompetence. Til gengæld kan Vilslev og Hunderups borgere være ganske trygge ved personalets håndtering af de nye og skiftende tilstande, når de kommer til kirke. Jeg har fået stor respekt for, hvordan man får tinge-
Elin Hjuler-Sørensen, Ribe, den 2. november 2020
Nye menighedsråd Ved valgforsamlingerne i september blev der valgt nye menighedsråd i pastoratets 4 sogne. Det er dejligt, at der kommer nye kræfter til, at der er nogen som gerne vil gå ind i arbejdet og være med til at præge kirkelivet i pastoratet. Første søndag i advent trækker de nye menighedsråd i arbejdstøjet. Erfaringen siger mig, at det er et givende og spændende arbejder der ligger foran jer, og jeg vil ønske jer ”God vind” med arbejdet. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige TAK, for alt det jeg har fået givet gennem menighedsrådsarbejdet de 20 år, jeg har været i Hunderup Menighedsråd. Tak for gode samarbejder, for indsigt og for spændende opgaver og udfordringer. I perioder har der været meget at se til, ja, men ingen opgaver vil jeg være foruden, det har været en spændende og lærende tid. Lena Randrup Hunderup Menighedsråd Hvem der er valgt til de nye menighedsråd kan ses på side 7. 5
Følgende arrangementer, der er nævnt i tidligere kirkeblade, er aflyst eller udsat – følg med i de kommende kirkeblade og på Kongeåpastoratets facebookside + hjemmeside Børnekor er udsat på ubestemt tid. Brætspilscafé Når tiderne er bedre, starter vi helt klart op igen i Sognehuset i Gredstedbro. Vi arbejder også på at starte noget op i Hunderup-Sejstrup. Filmaften er flyttet til 27. januar 2021 Guldkonfirmander vi arbejder på at finde nye datoer i foråret 2021 til fejring af dem, der blev konfirmeret i Vilslev og Hunderup kirker i 1970. Gudstjeneste – hvad er meningen? Dette er en såkaldt forklaringsgudstjeneste, hvor sognepræst Ole Witte Madsen vil holde en kort gudstjeneste og – evt. sammen med konfirmander eller menighedsrådsmedlemmer – vil forklare nogle af de ting, vi gør i løbet af en gudstjeneste. Jubilæum (25 år) Jubilæumsfejring af organist Dorte Grangård Olesen og graver Jørn Thorlund Friis. Vi satser på at kunne fejre dem behørigt i maj eller juni måned med en festlig reception. Kaffe med graverne i Hunderup og Vilslev Graverne vil gerne tage imod besøg og er klar med kaffe og tid til samtale, når vi igen kan sidde sammen uden frygt. Kirkekor + Decemberkor er udsat på ubestemt tid. 6
Kirke for de små Vi kan desværre ikke samles i kirken, så Ole Witte Madsen er i dialog med dagplejere i Vilslev og Hunderup samt Hunderups børnehave om alternative muligheder for at holde korte, hyggelige julegudstjenester for børnene. Metaldetektorkursus er udsat på ubestemt tid. Musikgudstjeneste med Ribes Drengekor er udsat på ubestemt tid. Onsdagsklub i Sognehuset er udsat på ubestemt tid. Samtalesaloner i Hunderup er udsat på ubestemt tid. Hyggelige sangaftener i Vilslev konfirmandstue er udsat på ubestemt tid. Sankt Hans bål Vi håber på at kunne samles til bål den 23. juni 2021, hvor Katrine Gaub holder båltale i Vilslev og Ole Witte Madsen holder båltale i Jernved. Skuespil om Palmesøndag er udsat på ubestemt tid. Sogneudflugter vi håber på at kunne gennemføre udflugterne i maj/juni 2021.
4 NYE MENIGHEDSRÅD I KONGEÅPASTORATET Den 15. og 16. september 2020 var der valgforsamling for Hjortlund, Hunderup, Jernved og Vilslev sogne. I skrivende stund (primo november) er rådene ved at konstituere sig, og kun Hunderup og Vilslev menighedsråd har konstitueret sig. Her kommer navnene på de valgte: HJORTLUND MENIGHEDSRÅD: Pia Sørensen Skov, Alice Børsting, Susanne Johansen, Erik Jepsen, Katrin Sanderink. Stedfortrædere er: Ove Mathiasen og Niels Carsten Thude. HUNDERUP MENIGHEDSRÅD: FORMAND: Jan Skovsgaard Christensen, KIRKEVÆRGE: Anne Lodskou Sørensen, NÆSTFORMAND OG SEKRETÆR: Lejf Bjerrum Jørgensen, KONTAKTPERSON: Inga Jensen og KASSERER: Birthe Risager Kristensen. BYGNINGSKYNDIG: Anker Ravn Knudsen. Stedfortrædere er: Inga Iversen og Mette Aagaard Bjergmark.
JERNVED MENIGHEDSRÅD: FORMAND: Yrsa Kjærgaard, Kurt Skovsgaard, Ole Jørn Frederiksen, Hanne Tidemann, Tove Vejrup og Sonja Møller. Stedfortrædere er: Lone Bruun og (vakant). VILSLEV MENIGHEDSRÅD: FORMAND OG KIRKEVÆRGE: Arne Kruse, NÆSTFORMAND OG SEKRETÆR: Lissy Hansen, KONTAKTPERSON: Anette Holmen, KASSERER: Inge Jørgensen og KIRKEVÆRGE: Helge Paulsen. Stedfortrædere er: Anja Zornig og Helge Kristensen. Menighedsråd i Kongeåpastoratet Et menighedsråd er bestyrelsen for sognets kirke. Menighedsrådet består af personer fra lokalområdet, og er helt almindelige borgere og medlemmer af folkekirken. Præsten er født medlem af menighedsrådet. I fællesskab skal menighedsråd og præst sørge for et godt kirkeliv i sognet.
7
Hvem kan få glæde af en pose pantflasker? - flere end man skulle tro… Vi nærmer os den store (over)forbrugsfest: Julen, og det er en tid, hvor mange i Danmark græder frustreret over at mangle ressourcer til at kunne købe gaver og glæder til deres nærmeste. Til trods for at vi har et velfærdssamfund, er systemet ikke perfekt; nogle falder ved siden af og andre falder igennem. Det er et fåtal, men de er der, og de er tydelige, når først man får øjnene op for dem.
og man får lyst til at give mere til flere, for man opdager jo også, at man faktisk er velhavende nok til at købe lidt til andre end sig selv og sin familie. Hvad der for os kan være næsten ingenting, som f.eks. en pose pantflasker eller en gammel cykel eller en pose blandet mad fra fryseren, kan hos andre give enorm stor glæde i en trængt økonomi og en hverdag, hvor hver 50-øre må vendes flere gange.
Min kone og jeg er medlemmer af nogle grupper på facebook, der kaldes Næstehjælperne – Esbjerg og Næstehjælperne – Sydjylland. Derinde finder man opslag fra folk, der mangler det daglige brød og almindelige fornødenheder, og man møder skæbner, som man ellers ikke møder i sin hverdag eller omgangskreds. Men alt er ikke elendigt, for der er mange, som står klar med en hjælpende hånd; klar til at købe ind af mad og fornødenheder, tøj og dagligvarer til dem, der ydmygt spørger om fremmede menneskers hjælp i nødens stund.
Det er vores klare indtryk, at rigtig mange i vores Kongeåpastorat allerede gør meget godt både fjern og nær; dette indlæg handler altså ikke om at slå nogen i hovedet, men jeg skriver dette for at påpege, at Næstehjælperne er en god mulighed for at give noget videre af det, man selv har i overflod. Her er en mulighed for helt konkret at give sin næste noget dagligt brød i hånden.
Der er mange måder at hjælpe på, og mange organisationer kimer os ned for at få penge til alverdens nødhjælpsarbejde både fjern og nær. Nogle gange bliver det for meget, for nok kan man betale nogle penge hver måned – men man ser jo aldrig rigtig, om hjælpen når frem, eller om det gavner noget sted. Hvis man derimod køber en pose mad til en fremmed familie, der er løbet tør for penge midt i måneden, så oplever man pludseligt, at man hjælper andre på en helt konkret og jævn måde. Det føles naturligvis rart, 8
Nogle vil mene, at kristendom helst ikke må handle (for meget) om at gøre noget, fordi man ikke skal eller kan gøre sig fortjent til Guds nåde eller frelse ved at gøre noget. Jeg er helt enig i, at vi ikke kan fortjene Guds nåde eller frelse, men Jesus har dog sagt, at: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matt 25,40), og det tolker jeg sådan, at vi altid må være til velsignelse for andre såvel i ord som i gerninger. Forband ikke andre med ord eller gerninger, men velsign hinanden ved at bruge pengene til andres gavn og glæde. Vi kan ikke tage guld og gods med os, men vi kan lette og glæde hinandens liv på jorden. Ole Witte Madsen
Hvem ringer klokkerne for? I Kongeåpastoratets fire sogne er der fem kirker, og de ringer traditionelt hver morgen og aften. Man kan diskutere, om de ringer for solens op- og nedgang eller for arbejdsdagens begyndelse og slutning. Bag ringningen står en beslutning truffet i det pågældende sogns menighedsråd. Beslutningen kan altså ændres af det lokale menighedsråd dog under hensyntagen til den vejledning om klokkeringning, som Kirkeministeriet udsendte i 1993. Overordnet har ringning med kirkeklokkerne fire forskellige funktioner: 1) at opfordre til bøn, 2) kommunikation, 3) markering af højtids- og festdage, samt 4) advarsel. Herunder vil jeg opridse, hvordan kirkeklokkerne især ringer i Kongeåpastoratet. I Vilslev ringer kirkeklokken altid kl. 7 og kl. 17 hele året. I Hunderup ringer kirkeklokken i sommerhalvåret kl. 7 morgen og kl. 19 aften, i vinterhalvåret kl. 8 morgen og kl. 17 aften. I Jernved ringer kirkeklokken kl. 7 om sommeren (marts-september) og kl. 8 (resten af året) – og siden 2005 er der ringet forskelligt i løbet af året: januar kl. 16, februar kl. 17, marts kl. 18, april kl. 19, maj-juli kl. 20, august kl. 19, september kl. 18, oktober kl. 17, november-december kl. 16. I Gredstedbro ringer kirkeklokken kl. 7 om sommeren og kl. 8 om vinteren. I Hjortlund ringer kirkeklokken kl. 7 om sommeren og kl. 8 i vintertiden – og kl. 16 hele året. I forbindelse med dødsfald i sognet ringes med klokkerne (den såkaldte sjæleringning); i Vilslev og i Hunderup varer sjæleringningen 1 time fra kl. 11-12 på dagen for dødsfaldet eller dagen efter. I forbindelse med højtiderne kimes der med klokkerne. Kiming er en række korte, hurtige og taktfaste klokkeslag. Det sker i forbindelse med Juledag, Påskedag, og Pinsedag. Desuden kimes der ved bryllup, når bruden er på vej ind til kirkens våbenhus, hvor hun står indtil dørene åbnes, og orgelet spiller indgangsmusikken. Ole Witte Madsen
9
Hvad gør vi, hvis nu... Corona-krisen bliver ikke sådan lige overstået. Selvom vi alle håber på at kunne vende tilbage til en normal hverdag (altså, sådan som hverdage var før corona-virussen tog os alle til fange i frygt for hinanden), så er der en pessimistisk stemme i mig, der siger, at vi nok må indstille os på, at hverdagen i lang tid fremover vil være mærket af frygten for, om en ny pandemi vil bryde ud. Vi har igennem de seneste måneder lært meget om at gennemføre gudstjenester og kirkelige handlinger ud fra gældende forholdsregler – og endnu er ingen blevet syge i Kongeåpastoratet af at deltage i det kirkelige liv! Vi kan altså godt finde ud af det, og den erfaring tager vi med både i dette kirkeblad og de kommende søndage og helligdage samt ved de særlige dage, der kommer for mange såvel i sorg som i glæde. Vi kan stadig godt afholde vielse, dåb, konfirmation, begravelse osv., men vi præster og
personale må nogle gange tænke kreativt – og gerne i samråd med jer. Tænk, hvis nu konfirmationerne i foråret 2021 også skal lide under corona – hvad kan vi så gøre? Nogle har en helt naturlig evne til at have is i maven og se tiden an. Det er fornuftigt ikke at bekymre sig for meget for den fremtid, vi ikke kender. Andre af os vil gerne prøve at tænke forskellige scenarier igennem og have både en Plan A, Plan B og måske endda en Plan C. Kort sagt: Både menighedsråd, personale og præster arbejder på, at vi til enhver tid kan gennemføre gudstjenester og kirkelige handlinger på en eller anden måde og i et eller andet omfang. Ingen af os har lyst til lukkede kirker eller begrænsede antal kirkegængere – men vi har så sandelig heller ikke lyst til at blive epicentre for pandemien. Ole Witte Madsen
Husandagtskalender 2021 En andagt er en kort gudstjeneste, som man kan holde privat uden en præst. En andagt kan bestå af en bøn, læsning fra Bibelen og en salme. Siden 1920’erne er andagtsbogen Husandagtskalenderen udkommet, og dens lange titel viser, at bogen er beregnet til hus og hjem, og at der er et andagtsstykke til hver dag i kalenderåret. I en del år har også jeg bidraget med et andagtsstykke til bøgerne sammen med 364 andre fra det kirkelige landskab i Danmark. Husandagtskalenderen udkommer hvert år og koster omkring 225 kr. »Husandagtskalenderen er et hjælperedskab til livet med barmhjertighed som fortegn. Vi glemmer så let dette grundlæggende i troens liv. Verdens ubarmhjertighed gør stort indtryk på os og kan let tage al vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt med daglige påmindelser om Guds barmhjertighedsgave - og vores barmhjertighedskald.« - Fra forordet af pastor Thomas Kristensen, Hvide Sande Ole Witte Madsen 10
Nyt inventar i kirkerne 11
Kirke for de små Hyggelige børnegudstjenester for børn hos privat pasningsordning, kommunal dagpleje, børnehave og hjemmegående forældre . Forældre, bedsteforældre og søskende er meget velkommen til disse korte gudstjenester, hvor vi synger børnevenlige salmer og sange. Vi skal lytte, synge, hygge og fejre de kirkelige højtider i børnehøjde. Gudstjenesterne tager omkring ½ time, hvor vi også når at bede Fadervor og modtage velsignelsen. Tid og sted: Onsdag den 17. marts 2021 kl. 10 i Vilslev Kirke (påske) Onsdag den 24. marts 2021 kl. 9.30 i Hunderup Kirke (påske) Som regel samles dagplejebørn og børnehavebørn i kirkerne i december for at høre om julen, synge hyggelige julesange og julesalmer, men som med alt andet er vi også her udfordret af COVID-19. Derfor arbejder jeg på at finde (alternative) løsninger, så børnene alligevel kan se præsten og få en hyggelig julestund med sang og musik. Hvordan og hvorledes det kan foregå, er jeg i løbende dialog med børnehave og dagplejere om, så vi kan overholde de gældende regler og retningslinjer. Ole Witte Madsen OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 12
7.12. Sangaften med glögg Hyggelige sangaftener i Vilslev konfirmandstue - Husholdningsforeningen byder på småkager og glögg Vi begyndte vore sangaftener i 1972 med den 15. udgave af højskolesangbogen; nu er vi i gang med den 18. udgave, og så må vi se, om vi har mod på den 19. udgave, der udkommer den 12. november 2020. Deltagerne fra det første år er næsten alle skiftet ud, og det samme er en del af sangene. Ellers er konceptet uændret: vi synger fra kl. 19 til kl. 20, drikker kaffe og synger igen til ca. 21.30. Dorte Grangård og Roll Præstegaard akkompagnerer. Sangaftenerne afholdes første mandag i november, december, januar, februar, marts og april måned i konfirmandstuen, og man er velkommen til at deltage de gange, man kan finde tid til det. Man medbringer som regel selv lidt kaffe og kage, men den 7. december byder Kongeådal Husholdningsforening på både småkager og glögg. Tid: Den første mandag i måneden til og med april Sted: Vilslev konfirmandstue, Vilslevvej 67, 6771 Gredstedbro HUSK TILMELDING OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 13
Lucia-optog i kirken
Søndag den 13. december er det Tredje søndag i Advent, og i Vilslev og Hunderup lyses kirkerummet op af Lucia-optog i begyndelsen af gudstjenesten. Vi arbejder på at finde en løsning, der gør Lucia-optog muligt i forhold til gældende corona-restriktioner. Luciadag er oprindeligt en fest for den katolske helgen Lucia, hvis navn betyder ’lys’. Efter reformationen i 1536 holdt danskerne op med at dyrke helgener og at fejre Lucia som helgendag, men i Sverige holdt man fortsat fast i traditionen. Siden 1920 har man gået luciaoptog i Sverige, og skikken bredte sig igen til Danmark efter besættelsestiden (1940-45). Lucia er med lyset og den hvide dragt et billede på enhver døbt, der bærer kristendommens lys igennem verdens mørke. Lucia var en ung kristen kvinde, som levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien. I stedet for at tro på den romerske religion, var Lucia kristen, og det var ikke helt ufarligt dengang. Romerne så nemlig de kristne som fjender af Romerriget, og det var derfor forbudt at være kristen. Lucia trodsede faren og sneg sig ud i natten for at dele mad ud til de fattige. På hovedet bar hun en krans med lys, så hun kunne se og havde dermed hænderne fri til at hjælpe. Da Lucia nægtede at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til, hævnede han sig ved at angive den kristne Lucia til myndighederne. Hun blev arresteret under kejser Diocletians forfølgelse af kristne og senere henrettet. (Kilde: folkekirken.dk) Tid og sted: Søndag den 13. december kl. 15.30 i Vilslev Kirke Søndag den 13. december kl. 17 i Hunderup Kirke HUSK TILMELDING OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 14
Konfirmanderne læser op i kirken Det er blevet en tradition hos os at holde De Ni Læsninger. Traditionen stammer fra 1918, hvor den første gang blev holdt i Kings College Chapel i Cambridge juleaften. Ni bibeltekster, som (med nogen variation) spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel, udgør læsningerne. Specielt for De Ni Læsninger er, at teksterne får lov at stå alene uden kommentarer eller prædiken. Musik (og forhåbentlig fællessang) går hånd i hånd med teksterne fra den bibelske historie, som bl.a. læses op af årets konfirmander. Søndag den 20. december I Hunderup Kirke kl. 9.30 I Vilslev Kirke kl. 11 I Jernved Kirke både kl. 10 og kl. 11 HUSK TILMELDING
Godt nytår! Vi hæver glasset og hilser af på det gamle år og byder velkommen til det nye. Torsdag den 31. december kl. 15 samles vi i Jernved Kirke for at tage afsked med år 2020, der blev et år med mange udfordringer kraftigt mærket af COVID-19. Vi kan tænke tilbage på, hvordan året gik med både glæder og sorger; mange ting blev aflyst, men måske var der alligevel glimt af glæde midt i det dystre? Fredag den 1. januar begynder vi stille og roligt på det nye år. Gudstjenesten ligger kl. 16.30 i Hunderup Kirke så man kan nå at vågne og stille og roligt indstille sig på årstallet 2021. Et nyt kalenderår er begyndt; nogle kalendere er allerede spækket med aftaler og planer, andres er ganske tomme. Ved denne gudstjeneste samles vi for at lægge året i Guds hænder og bede om et velsignet år, Guds til ære og os til gavn. Vi skal synge og bede og lytte. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på champagne og kransekage i Tårnrummet, så vi kan skåle med hinanden og ønske hinanden alt det bedste i det nye år, som vi sammen går ind til med håb og drømme, forventninger og ønsker. Tid: Torsdag den 31. december kl. 15.00 Sted: Jernved Kirke
Tid: Fredag den 1. januar kl. 16.30 Sted: Hunderup Kirke
HUSK TILMELDING OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 15
Studiekreds i præstegården - en samtalecafé i Vilslev præstegård om kirke og kristendom, hvor alle er velkomne Arrangementet holdes hver gang fra kl. 19.00-21.00 i Vilslev præstegård (eller konfirmandstue). Alle er velkomne, da der ikke kræves stor viden men derimod stor nysgerrighed. Vi byder på kaffe, te og kage, og det er gratis at deltage. 14. januar: Sådan læser du Fadervor på græsk og velsignelsen på hebraisk Enhver oversættelse er en fortolkning. Denne aften vil præsten føre deltagerne ind i de gamle sprog, hebraisk og græsk, og man får mulighed for selv at stave sig igennem nogle centrale tekster. Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at kunne græsk og hebraisk. Oprindeligt blev Det gamle Testamente skrevet på hebraisk, og det er derfra vi kender den velsignelse, som Gud igennem præsten lyser over menigheden i slutningen af gudstjenesten. Ved gudstjenesterne lyder den sådan: ”Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.” Men hvordan lyder den på hebraisk? Kan den oversættes på andre måder? Fadervor findes i Det nye Testamente, der oprindeligt blev skrevet på græsk. Vi kender den på dansk, for den bruges ved hver gudstjeneste og spiller en særlig rolle ved bl.a. dåb og nadver. Men Fadervor er blevet oversat på mange forskellige måder igennem tiden, og vi skal se nærmere på, hvordan nogle ord på græsk kan oversættes med forskellige danske ord. Derved ser vi en dybde i Fadervor, som man ikke umiddelbart kan se i den danske oversættelse. Andre datoer for studiekredsen er: Torsdag den 25. februar kl. 19-21 – OBS: Rykkes til torsdag den 11. februar Emne: Er gudstjenesten (stadig) på latin??? Det kan være svært at finde hoved og hale i gudstjenesten og forstå de mange gamle, fremmede ord. For nogle kunne gudstjenesten lige så godt foregå på latin. Denne aften gennemgår sognepræsten gudstjenestens program (liturgi), som den er søndag formiddag, og undervejs er der god mulighed for at spørge ind og drøfte de forskellige dele af gudstjenesten. Man behøver ikke være garvet kirkegænger for at deltage; vi tager det stille og roligt – det er så sikkert, nå ja, som amen i kirken. Torsdag den 18. marts kl. 19-21 Emne: Hvad skal vi med Det gamle Testamente? Torsdag den 15. april kl. 19-21 Emne: Forslag modtages med tak! På godt gensyn! Ole Witte Madsen OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 16
Filmaften i Sognehuset Da den planlagte filmaften med ‘Onkel’ i september blev aflyst, håber vi, at vi kan mødes denne aften i stedet: Ellen og Asger Tønder fra Ribe vil denne aften introducere den sønderjyske film Onkel, som vi skal se sammen. Efter filmen vil vi i fællesskab tale om nogle emner og temaer i filmen ud fra nogle spørgsmål og overvejelser, som Ellen og Asger har forberedt. Der går mange minutter, inden de første ord bliver sagt i det stille drama ”Onkel”. Filmen handler om forholdet mellem en niece og en onkel, der sammen bor på en gård i Sønderjylland, og sproget i filmen er klingende synnejysk. Rollen som Onkel spilles af Peter Hansen Tygesen, mens niecen (Kris) spilles af Jette Søndergaard. De to er også onkel og niece i virkeligheden. Temaet er, hvorvidt unge skal rejse til byen for at realisere sig selv eller blive hjemme i lokalsamfundet. Samtidig er der også blevet plads til en kærlighedshistorie, idet Kris forelsker sig i kirkekorsangeren Mike. Filmen har modtaget Gabriel filmprisen, som er Landsforeningen af Menighedsråds egen filmpris. Filmprisen er en kirkelig markering af en nordisk kvalitetsfilm, og formålet er blandt andet at belønne anstrengelser for at skabe kirkeligt vinklede film. Tid: Onsdag den 27. januar kl. 19.00 - OBS TILMELDING: SE OPSLAG Sted: Sognehuset i Gredstedbro, Andelsgade 2, 6771 Gredstedbro OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 17
Gudstjenester i Kongeåpastoratet for dec Søndag den 29. november: 1. søndag i advent Kl. 9.30 Hunderup Kl. 11 Vilslev Kl. 13:30 Jernved
Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen Katrine Gaub
kirkekaffe
med fløjtenist Tina Andersen
Søndag den 6. december: 2. søndag i advent Kl. 9.30 Jernved Kl. 11 Hunderup
Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen
Søndag den 13. december: 3. søndag i advent Kl. 9.30 Gredstedbro Kl. 15.30 Vilslev Kl. 11 Hjortlund Kl. 17 Hunderup
Katrine Gaub Ole Witte Madsen Katrine Gaub Ole Witte Madsen
Søndag den 20. december: 4. søndag i advent Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 10 Kl. 11
Hunderup Vilslev Jernved Jernved
Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen Katrine Gaub Katrine Gaub
De 9 læsninger / Kirkekaffe De 9 læsninger De 9 læsninger De 9 læsninger
Lørdag den 23. december: Lillejuleaften
kl. 15.30 Hunderup Ole Witte Madsen kl. 17 Vilslev Ole Witte Madsen OBS: Gudstjenesterne optages og lægges på internettet (kirkegængerne bliver ikke filmet, men sang og musik optages)
Torsdag den 24. december: Juleaften Kl. 10.30 Hunderup Kl. 14 Gredstedbro Kl. 14.30 Hunderup Kl. 16 Vilslev
Ole Witte Madsen Friluftsgudstjeneste Katrine Gaub Kongeåhallen, Gredstedbro Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen
Fredag den 25. december: Juledag Kl. 9.30 Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 11
Hjortlund Hunderup Jernved Vilslev
Katrine Gaub Solist: sanger Gitte Erichsen Ole Witte Madsen Kirkekaffe Katrine Gaub Solist: sanger Gitte Erichsen Ole Witte Madsen
Lørdag den 26. december: Anden juledag
Kl. 9.30 Vilslev Katrine Gaub Kirkekaffe Kl. 11 Gredstedbro Katrine Gaub
Søndag den 27. december: Julesøndag Kl. 11
Hunderup
Ole Witte Madsen
Torsdag den 31. december 2020: Nytårsaftensdag Kl. 15
Jernved
Katrine Gaub
Fredag den 1. januar 2021: Nytårsdag Kl. 16.30 Hunderup
18
Ole Witte Madsen
Nytårshilsen
Husk at der er tilmelding til alle gudstjenester i december
cember, januar, februar 2021 Søndag den 3. januar: Helligtrekongers Søndag Kl. 9.30 Gredstedbro Katrine Gaub Kl. 11 Vilslev Katrine Gaub
Søndag den 10. januar: 1. Søndag efter Helligtrekonger Kl. 9.30 Hunderup Kl. 11 Hjortlund
Ole Witte Madsen Kirkekaffe Ole Witte Madsen
Søndag den 17. januar: 2. søndag efter Helligtrekonger Kl. 9.30 Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 11
Gredstedbro Vilslev Jernved Hunderup
Katrine Gaub Ole Witte Madsen Kirkekaffe Katrine Gaub Ole Witte Madsen
Søndag den 24. januar: Sidste Søndag efter Helligtrekonger Kl. 9.30 Jernved Kl. 11 Vilslev
Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen
Søndag den 31. januar: Søndag Septuagesima Kl. 9.30 Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 11
Hjortlund Vilslev Gredstedbro Hunderup
Katrine Gaub Ole Witte Madsen Katrine Gaub Ole Witte Madsen
Tirsdag den 2. februar: Kyndelmisse Kl. 17
Hunderup
Ole Witte Madsen
Gudstjeneste med kirkekor
Søndag den 7. februar: Søndag Seksagesima Kl. 9.30 Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 11
Gredstedbro Vilslev Jernved Hunderup
Katrine Gaub Ole Witte Madsen Kirkekaffe Katrine Gaub Ole Witte Madsen
Søndag den 14. februar: Fastelavns Søndag Kl. 9.30 Hunderup Ole Witte Madsen Kl. 13 Vilslev Ole Witte Madsen Kl. 13.30 Gredstedbro Katrine Gaub
Tøndeslagning i forsamlingshuset Tøndeslagning i forsamlingshuset Tøndeslagning i Sognehuset
Søndag den 21. februar: 1. Søndag i fasten Kl. 9.30 Hunderup Kl. 11 Hjortlund
Katrine Gaub Katrine Gaub
Søndag den 28. februar: 2. søndag i fasten Kl. 9.30 Jernved Kl. 11 Vilslev
Katrine Gaub Katrine Gaub
Søndag den 7. marts: 3. søndag i fasten Kl. 9.30 Kl. 9.30 Kl. 11 Kl. 11
Hjortlund Vilslev Gredstedbro Hunderup
Katrine Gaub Ole Witte Madsen Kirkekaffe Katrine Gaub Ole Witte Madsen
Husk at der er tilmelding til alle gudstjenester i december
19
Kalenderoversigt for arrangementer Mandag
7. dec.
Kl. 19
Sangaften i Vilslev konfirmandstue (se side 13)
Søndag
13. dec.
Kl. 15.30
Lucia-optog i Vilslev og Hunderup kirker (se side 14)
Søndag
20. dec.
Kl. 9.30
De 9 læsninger med konfirmander (se side 15)
Torsdag
31. dec.
Kl. 15
Godt nytår (se side 15)
Torsdag
14. jan.
Kl. 19
Studiekreds i præstegården (se side 16)
Onsdag
27. jan.
Kl. 19
Filmaften (se side 17)
Tirsdag
2. feb.
Kl. 17
Kyndelmisse (se side 21)
Tirssdag
9. feb.
Kl. 19
Keltisk sangaften (se side 21)
Torsdag
11. feb.
Kl. 19
Studiekreds i præstegården (se side 16)
Søndag
14. feb.
Kl. 9.30
Fastelavn (se side 22)
Læs mere i næste kirkeblad Torsdage
i marts
Babysalmesang
Onsdag
17. marts
Kirke for de små - Hunderup
Søndag
21. marts
Guldkonfirmander i Vilslev
Onsdag
24. marts
Kirke for de små - Vilslev
Søndag
28. marts
Guldkonfirmander i Hunderup
Lørdag
10. april
Juniorkonfirmandernes sociale dag
OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 20
Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke Lyset er vigtigt - både for planter og for os. I vinterens mørke, kolde og grå corona-hverdage kan vi forståeligt nok længes efter lys og varme. Til gudstjenesten sætter vi derfor fokus på lyset som en væsentlig del af kristendommen, og kirkekoret medvirker. Julenat tændte Gud et lys for verden - det skinner hele året Vi skal dele lyset og livet med hinanden. For i begyndelsen var mørket, og Gud skabte lyset, for at vi ikke skal famle i mørke, men oplyses og belyses og leve under det store lys som små lys i hverdagen. Det bliver en opbyggelig, hyggelig og stemningsfuld gudstjeneste, hvor der er mulighed for at man kan tænde et levende lys, imens kirkerummet fyldes af meditativ musik. Tid: Tirsdag den 2. februar kl. 17.00 Sted: Hunderup Kirke
Keltisk-inspireret aftensang og foredrag om keltisk kristendom i Danmark Rundt omkring i Danmark findes der tegn på, at det ikke var den tyske munk, Ansgar, der bragte kristendommen til Danmark. Nogle forskere mener, at kristendommen kom til Danmark allerede i 700-tallet, altså ca. 150 år før, Ansgar fik lov at opføre en kirke i Ribe. Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor vi skal synge salmer og høre læsninger fra Bibelen. Denne dag er desuden Skt. Teilos’ dag. Han var keltisk helgen, så ham skal vi også høre mere om. Efter gudstjenesten vil vi fortælle om tegnene på keltisk kristendom i Danmark og om keltisk tro og spiritualitet. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Gudstjenesten og foredrag forestås ved: Peter Nissen, præst i Bramming Frimenighed Ole Witte Madsen, sognepræst i Kongeåpastoratet Tid: Tirsdag den 9. februar kl. 19 - 21
Sted: Sankt Knuds Kirke i Bramming
OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 21
Fastelavn er mit navn… Vi begynder fastelavnsfesten med en kort og hyggelig familiegudstjeneste, hvor vi skal synge sammen og høre om fastelavn og Jesus. Bagefter går vi videre og slår katten af tønden, og hygger med fastelavnsboller og hvad der ellers hører til. Børn og barnlige sjæle er velkomne til at komme udklædte i kirken. Søndag den 14. februar kl. 9.30 i Hunderup Kirke kl. 13 i Vilslev Kirke Kl. 13.30 i Gredstedbro Kirke
OBS med forbehold for pludselige ændringer – HUSK tilmelding til gudstjenester 22
Den 6. september 2020 blev Katrine Gaub indsat i embedet som sognepræst i Kongeåpastoratet – det skete ved to gudstjenester, først i Hjortlund Kirke og derefter i Jernved Kirke, hvor domprovst Torkild Bak holdt tale og oplæste biskoppens kollats i begge kirker. Bagefter var der reception i Sognehuset. Stor tak til alle, som deltog i min indsættelse den 6. september – det var en dejlig og højtidelig dag. Tak for hilsner og gaver, tak til provsten for gode taler i kirkerne og tak til alle i menighedsrådene i Jernved og Hjortlund sogne for en festlig markering. Mange hilsner Katrine Gaub. 23
HJORTLUND KIRKE - Den 13. september 2020 blev (fra venstre) Sofie Skou Henriksen, Aksel Gram Larsen, Majbritt Bornhøft Laursen og Signe Frandsen konfirmeret i Hjortlund Kirke.
JERNVED KIRKE - Den 13. september 2020 blev Caroline Burkal Smidt (i midten) og Gry Nedergaard Bramsen (til højre) konfirmeret i Jernved Kirke.
24
VILSLEV KIRKE - Den 15. august 2020 blev (fra venstre bagerst) Frederik Lindberg Evald, Kristoffer Schaar Knudsen, Torbjørn Odin Henry Gjerdrum, (i midten fra venstre) Kristian Vaaben Klausen, Tobias Caspersen, Theis Winkel Lorenzen, Patrick Dalton Helle, (siddende fra venstre) Rasmus Buur Knudsen, Caroline Smedegaard Hamann, Emilie Dalton Helle, Sofie Caspersen, Frederik Nygaard Nielsen konfirmeret af pastor emerita Elin Hjuler (yderst til højre), som vikarierede for sognepræst Ole Witte Madsen (yderst til venstre), som var på forældreorlov. Konfirmationen foregik dels udenfor og indeni Vilslev Kirke – heldigvis var vejret godt.
GREDSTEDBRO KIRKE - Den 20. september 2020 blev (fra venstre) Patrick Burgdorff Jørgensen, Patrick Leif Kurt Burgdorff Larsen, Laura Madeline Madsen Philipsen og Oskar Berg Lauesen konfirmeret (to og to af gangen, så vi kunne synge fælles ) i Gredstedbro Kirke.
25
Kirkebogen for perioden 8. august til 1. november 2020 I dette afsnit med kirkebogen holder vi jer orienteret om, hvad der er sket i kirkerne siden sidste kirkeblad. Herunder kan du læse om dem, der er blevet hhv. døbt, viet og begravet. På den måde kan man gå tilbage i kirkebladene og se, hvornår det nu lige var med den dåb osv.
DØBTE
Gredstedbro Kirke Den 30. august fik Sanne Christiansen og Søren Schmidt-Nielsen døbt deres datter Ellie Schmidt Christiansen. Den 6. september fik Julie Linding Pedersen og Dennis Nielsen døbt deres datter Emma Linding Nielsen. Hjortlund Kirke Den 23. august fik Lise og Mikael Storgaard-Lautrup døbt deres datter Aya Storgaard-Lautrup. Den 11. oktober fik Sara Geipel Frøsig og David Geipel Nielsen døbt deres sønner Johan Geipel Frøsig og Lauge Geipel Frøsig. Den 24. oktober fik Louise Lykke Christensen og Glenn Seidel døbt deres søn Oliver Lykke. Hunderup Kirkegård Den 16. august fik Anne og Jens Karkov Sørensen døbt deres søn Svend Poul Karkov Sørensen. Jernved Kirke Den 25. oktober fik Charlene Dahlmann og Kenneth Rosendahl Sørensen døbt deres søn Villads Rosendahl Dahlmann. Vilslev Kirke Den 9. august fik Marie Louise og Ole Witte Madsen døbt deres datter Benedicte Witte Madsen. Den 30. august fik Mette Iversen og Kasper Lillelund Simonsen døbt deres datter Emma Lillelund Iversen. Den 5. september fik Line Bruun Hansen og Martin Buhr Pedersen døbt deres søn Axel Bruun Pedersen. Den 4. oktober fik Sofie Qvist Geerthsen Bertramsen og Claus Qvist Bertramsen døbt deres datter Julie Qvist Bertramsen.
VIEDE
Gredstedbro Kirke Den 10. oktober blev Nina Wedel Madsen og Flemming Madsen viet. Jernved Kirke Den 15. august blev Sarah og Daniel Jepsen viet. 26
Vilslev Kirke Den 5. september blev Iris Isabella Slingerland Nielsen og Robert Popp Juel Nielsen viet. Den 3. oktober blev Kelly Regina Barbosa Hundebøll og Rasmus Barbosa Hundbøll viet.
BEGRAVELSER OG BISÆTTELSER
Hjortlund Den 30. september blev Henrik Thygesen (født 12. oktober 1964 - død 24. september 2020) bisat fra sit hjem i Hjortlund Sogn, og urnen er nedsat på Vilslev Kirkegård. Hunderup Den 25. september blev Hans Kristian Boel Hansen (født 10. november 1941 - død 19. september 2020) begravet fra Vilslev Kirke på Hunderup Kirkegård. Den 30. oktober blev Poul Per Carlsen (født 11. november 1954 – død 24. oktober 2020) bisat fra Vilslev Kirke, og urnen er nedsat på Hunderup Kirkegård. Vilslev Den 3. oktober blev Ingrid Kathrine Klausen (født 7. februar 1929 – død 26. september 2020) bisat fra Jerne Kirke, og urnen er nedsat på Vilslev Kirkegård. Den 14. oktober blev Kaj Jørgensen (født 20. maj 1931 - død 9. oktober 2020) begravet fra Vilslev Kirke på Vilslev Kirkegård.
Ferie og fridage Ole Witte Madsen holder fri: 26. december, 2.-3. januar og 15.-28. februar. Ole har fast, ugentlig fridag om mandagen. Katrine Gaub holder fri: 27. december, 1. januar og 8.-12. januar. Katrine har fast, ugentlig fridag om fredagen. 27
TELEFONLISTE m.m. Sognepræster
Ole Witte Madsen (kirkebogsførende), Vilslevvej 67, Vilslev, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 10 59. Mail: om@km.dk Mandag er fridag Primært tilknyttet Vilslev og Hunderup kirker Katrine Gaub Præstekontor: Sognehuset, Andelsgade 2, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 50 34. Mail: kg@km.dk Fredag er fridag Primært tilknyttet Gredstedbro, Jernved og Hjortlund kirker
Hjortlund sogn
Menighedsrådsformand: Pia Skov. Tlf. 75 43 17 37. Mail: psskov@hotmail.com Graver ved Hjortlund Kirke: Tine Jensen. Tlf. 51 20 61 21. Mail: hjortlundkirke@gmail.com
Hunderup sogn
Menighedsrådsformand: Jan Skovsgaard Christensen. Tlf. 40 14 79 68 Mail: ljsc58@gmail.com Graver: Lone Bruun, Tlf. 29 82 47 52. Mail: hunderupkirkegaard@hotmail.dk (Træffes bedst mandag-torsdag kl. 8-16)
Jernved sogn
Menighedsrådsformand: Yrsa Kjærgaard. Tlf. 51 25 50 46. Mail: pryk@live.dk Graver ved Jernved Kirke: Karl Nikolaisen. Tlf. 21 47 45 80 Mail: jernvedkirke@gmail.com Graver ved Gredstedbro Kirke: Laila Bruun. Tlf. 20 49 47 32 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: gredstedbrokirke@gmail.com
Vilslev sogn
Menighedsrådsformand: Arne Kruse Tlf. 20142199 Mail: ak@kruse-form.dk Graver: Jørn Thorlund Friis, Tlf. 51 26 02 90. Mail: vilslevkirke@bbsyd.dk
Besøg af præsterne Vi kommer gerne på hjemmebesøg. Hiv fat i os eller ring på 7543 1059 (Ole) eller 7543 5034 (Katrine), hvis du gerne vil have besøg. Vi besøger også gerne dig eller dine kære på sygehuset. Sig også bare til, hvis du ønsker altergang derhjemme, på plejehjem eller sygehus. Ole Witte Madsen og Katrine Gaub
Taxatjeneste og kirkebil Kirkebil til gudstjenester og kirke lige arrangementer kan bestilles hos Esbjerg Taxa på tlf. 75 14 45 00. Oplys blot kontonummeret 949 ved bestilling. Menighedsrådene betaler kørslen.
Årg. 2020 nr. 4 ”Kongeåpastoratet” udgives af menighedsrådene og redigeres af sognepræsterne. Næste nummer udkommer omkring 1. marts 2021. Tryk og layout: Kongeå Print og Design A/S. www.kongeaaprint.dk Forsidefoto: Hunderup Kirkes nyrestaurerede altertavle. For mere info om kirkerne – se Kongeåpastoratets hjemmeside: www.kongeaapastoratet.dk og facebook: www.facebook.com/Kongeaapastoratet