Kongeåpastoratets kirkeblad for sommeren 2020

Page 1

KONGEÅPASTORATET GREDSTEDBRO · HJORTLUND · HUNDERUP · JERNVED · VILSLEV DEN EVANGELISK-LUTHERSKE FOLKEKIRKE SIDEN 1849

JUNI · JULI · AUGUST 2020


Indhold Forord/prædiken til Langfredag ................ 3

Orienteringsmøde om valg til menighedsråd ............................... 18

Ny præst (næsten...) .................................... 4 Sankt Hans bål på Børnetoften................ 18 Indsættelse af ny præst i Kongeåpastoratet ...................................... 5

Keltisk aftensang med foredrag ............... 19

Kirken og corona ........................................ 5

Vilslev og Hunderup Kirkekor................. 19

Den digitale præst på internettet ............... 6

Onsdagsklub.............................................. 20

Imens Hunderup Kirke er lukket… .......... 7

Sangaften På vej mod en ny Højskolesangbog ......... 20

Begravelse og bisættelse på trods af uklare regler.............................. 8

Kirke for de små ........................................ 21

Forsidebilledet fra Hjortlund Kirke........... 9

Et poetisk indslag om Frelseren ............... 21

Har du husket at blive tilmeldt konfirmationsforberedelse i 2020-21?...... 10

Kirkebogen for perioden 1. februar 2020 til 27. maj 2020................. 22

Hjortlund................................................... 11

Fri, ferie og barsel...................................... 23

Gredstedbro............................................... 11 Gudstjenester i Kongeåpastoratet for juni, juli, august 2020.......................... 12 Nye konfirmandlister................................ 14 Dåb i Corona-tid........................................ 16 Årets sogneudflugt for Jernved og Hjortlund sogne ..................... 17

2


PRÆDIKEN TIL LANGFREDAG 2020 I EN KIRKELUKKET CORONATID (Læs evangelieteksten her: Lukasevangeliet 23,26-49)

at leve dette og alt andet i vores liv igennem – i tro.

Er Langfredag nådesløs? Vi hører om Jesus, der bliver ført ud af Jerusalem for at blive slået ihjel ved at lide den langsomme og pinefulde død på et kors. På vejen derud siger Jesus til de grædende kvinder, som følger ham, at de ikke skal græde over ham, men over sig selv og deres børn – for dage, der er værre end denne vil komme, dage, der vil være så slemme, at man kan ønske, at man ingen børn havde, som skal gennemleve dette. Og derefter bliver Jesus sammen med to forbrydere korsfæstet, og til sidst udånder han.

Men vi lever i en materialistisk verden. En verden, hvor vi har lært rigtig meget om fysik og biologi og evolution. Vi har indrettet vores liv og samfund efter dén lærdom, at ’liv er tid’, og at mennesket blot er et biologisk fænomen. Men alt dette taler kun til fornuften, og det forklarer ikke det, vores hjerter kan være fulde af. For i vores hjerter bor der en længsel – en længsel, der higer efter det gode, det sande og det skønne. Alt det du kan komme i tanke om, som rører dig. Man kan blive rørt over ord fra mennesker, der står én nær, over et barns fødsel, over stor skønhed i naturen, over stor musik, et kunstværk, en film, en fortælling osv.

Hvor er lyset henne? Hvor er trøsten? Hvor er nåden? Vi gennemlever en krise i denne tid. Corona fylder ALT lige meget, hvor man ser hen. Mange er bange, mismodige og nervøse – og de fleste er bekymrede. Alle er påvirkede af det, vi står i lige nu, alt er sat på standby, og nyhederne handler stort set ikke om andet. Hvert pressemøde, man ser, giver anledning til nye tanker, scenarier, røde og grønne kurver. Vi tænker med fornuften: hvad er det mest fornuftige at gøre i den situation, vi er i nu? Men fornuften giver os ikke trøst og mod og styrke eller befrier os fra de mange bekymringer. Vi befinder os i dag på Langfredag og det ikke kun rent kalendermæssigt, men rent følelsesmæssigt er vi i vores sind og i vores hjerter i Langfredagens mørke. Det er her, evangeliet taler til os - for vi er sat her for

Jeg tror, det er derfor, at mange, især unge mennesker, bliver fascinerede og grebet af de store eventyr- og fantasyfortællinger, som der er blevet filmatiseret så mange af i de senere år. Den længsel, som mange tydeligt føler i deres hjerte, har Gud plantet dér. Det er Guds kalden på os, som rammer os og rører os, netop fordi vi mennesker IKKE kun er biologi. Vi er også væsner af ånd. Derfor er f.eks. eventyrfortællinger og fantasylitteratur og –film blomstreret i de seneste mange år, for det er vokset ud af en materialistisk verden UDEN ånd. Eventyret tiltaler mange, fordi der her tales til hjertet og ikke til fornuften. Det gode eventyr rummer alt det, som vi også lever i i den virkelige verden: liv - død, det gode - det onde, det skønne og smukke - det grimme og væmmelige, sandhed – løgn og lys-mørke. 3


Eventyret kan rumme alt dette, så vi med vores hjerter kan være i dét i vores liv, som vi ikke kan forstå med vores fornuft. Jesus brugte også fortællinger, når han skulle fortælle om Gud. Han fortalte det, vi kalder ’lignelser’, så vi f.eks. får en forståelse af, hvad næstekærlighedsbuddet indebærer, når vi hører fortællingen om Den Barmhjertige Samaritaner. Man kunne sige, at fantasy* er nutidens lignelser, der overordnet fortæller om det største eventyr: nemlig Guds fortælling. Kristendom er ikke en parentes i menneskets historie, som mange moderne mennesker tænker. Mennesket er en parentes i Guds store historie. Var det mennesket, som skrev historien, så ville den ende ved Langfredag! For vores menneskelige fornuft har ikke fantasi til andet. Men fordi det er Gud, der skriver historien, så fortsætter den med Påskemorgen. Derfor er Langfredag ikke nådesløs. For med Kristus er der ikke en Langfredag UDEN en Påskemorgen. Læser vi evangeliet fra Lukas igen til denne dag, så får vi øje på, hvad Jesus siger til den ene forbryder: ’I dag skal du være med mig i Paradis.’ Der er håb, og der er nåde i Langfredag, og nåden er hos Kristus.

Trods al vores materialistiske fornuft, hvor mennesket blot ses som fysik og biologi, her får Kristus korsfæstet kødet og blodet Langfredag, og med sin opstandelse Påskemorgen siger han: se, her får du det sande eventyr. Det eventyr, vi allerede har fået i Bibelens begyndelse med skabelsesberetningen, for skabelsesberetningen er menneskets ånds-historie: at nok er vi skabt som mennesker af kød og blod, og som mand og kvinde, men vi er skabt i Guds billede, og dermed er vi af ånd. Og derfor kan vi, når vi bekymrer os over corona og alle mulige andre ting, glæde os over, at: ’Der venter bag langfredags nat en påskemorgenrøde.’ (fra salme nr. 216 af Aastrup) Amen.

* Den gode slags af eksempelvis

C.S. Lewis (Narnia-bøgerne og hans triologi for voksne), J.R.R. Tolkien (Ringenes Herre) og J.K. Rowling (Harry Potter-bøgerne) – og vel at mærke bøgerne, ikke nødvendigvis de efterfølgende filmatiseringer

NY PRÆST (næsten...) I begyndelsen af marts 2020, lige inden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, blev den ledige stilling som sognepræst i Kongeåpastoratet (med primært virke i Jernved-Gredstedbro og Hjortlund) slået op. Men trods nedlukningen fandt de 4 menighedsråd, domprovsten og biskoppen heldigvis en løsning, så ansættelsen af en ny, fast præst ikke igen skulle udsættes. Så efter al formalia nu er faldet på plads, er Katrine Gaub fra den 1. juni 2020 fastansat i embedet som sognepræst i Kongeåpastoratet, og hun og sognepræst Ole Witte Madsen vil derfor fortsætte det gode samarbejde, som der allerede har været i de seneste 15 måneder, mens Katrine har været vikar-præst i pastoratet.

4


INDSÆTTELSE AF NY PRÆST I KONGEÅPASTORATET Prædikeren skriver i sin bog i Det Gamle Testamente, at ‘alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt’ (Præd 3,1). Der vil også komme en tid for indsættelsen af Katrine Gaub, som fra 1. juni 2020 er fastansat sognepræst i pastoratet, men pga. den stadige delvise nedlukning af Danmark og forsamlings-begrænsningerne, udsættes indsættelsen, indtil vi må samles flere. Hold øje med opslag mv.

Kirken og corona Siden nedlukningen af Danmark den 12. marts har også kirkerne stået aflåste og tomme. Selvom det skete i solidaritet med resten af samfundet og af hensyn til folkesundheden, var det en noget mere trist og ufestlig påske, der blev fejret i år. Fra 18. maj er kirkerne igen blevet åbnet for gudstjenester, men corona-virussen spøger stadig. På Kongeåpastoratets hjemmeside samler vi løbende information om, hvad corona-virussen og smitterisikoen betyder for gudstjenester, dåb, vielse og begravelse. For selvom kirkerne er åbne, skal vi stadig tage en del forholdsregler. Disse forholdsregler kan du læse mere om på kongeaapastoratet.dk/nyt-fra-kirkerne/folkekirkens-corona-tiltag Bedste hilsener, Katrine Gaub og Ole Witte Madsen 5


Den digitale præst på internettet Digitale andagter og online prædikener var en nødløsning i de lukkede kirkers tid siden 12. marts. Fra den 18. maj blev det igen muligt at samles i kirkerne til gudstjeneste. Nogle af jer har siden nedlukningen nydt godt af at kunne få præsten hjem i stuen eller med på farten. Andre af jer har derimod ikke ønsket at bruge video-andagterne. Og det er helt okay - der er såmænd plads til alle holdninger. Dem, der ville det ene, kunne gøre det; dem, der ville noget andet, kunne gøre det. Enhver er salig i sin tro, sagde man førhen. I slutningen af marts fik vi omdelt en folder i alle postkasser i pastoratet for at række ud til dem, der ikke bruger computer og internet. Det har dog ikke været nemt at nå ud til alle. Hvis man ønsker at læse sognepræsternes prædikener, kan man klikke ind på Kongeaapastoratet.dk - holde musen over ’Gudstjeneste’ og klikke på ’Prædikener’. Herinde ligger prædikener af Katrine Gaub. Ole Witte Madsens prædikener kan læses på hans hjemmeside teologiogkultur.weebly.com Hvis man gerne vil se og høre sognepræst Ole Witte Madsens prædikener, kan man klikke ind på Youtube og søge efter ’Pastor Witte andagt’, og så kommer der nogle video-andagter frem. Andagterne indeholder både salmesang, bønner, bibellæsning, prædiken, Fadervor og velsignelse. Han fortsætter dog ikke med at lave andagter på denne måde, da kirkerne er blevet åbne for gudstjenester og andagter. Man kan også modtage en nyhedsmail fra Ole, hvor han skriver lidt om den kirke-

6

lige situation (især i Vilslev og Hunderup) og om livet i præstegården. Man skal bare sende en mail til Ole på om@km.dk med ”ja tak”. Man kan altid blive taget af listen igen, hvis man ønsker det.

’Nød lærer nøgen kvinde at spinde’ Sådan lyder et gammelt ordsprog, og man må jo nok sande, at en kvinde, der kun af nøgenhedens nød lærer at spinde, ikke spinder nær så godt, som en kvinde, der har gjort det både velpåklædt og af lyst. Altså har vi præster måske handlet som en nøgen kvinde, og vores sytøj er ikke blevet så godt, som en erfaren syerske – eller en præst, der har erfaring med at være digital eller nå ud til sine sognebørn i nødstider. Vi håber, I vil bære over med de tiltag, vi har søsat; det er gjort af ønsket om at være præster for jer i en tid, hvor vi alle er udsatte. Vi har ikke siddet på hænderne, men brugt tiden på at forberede os på, at kirkerne igen er åbne til glædelig fællessang og samvær. Skriv eller ring endelig til os, hvis vi på nogen måde kan være behjælpelig med noget. Fra den 18. maj behøver man ikke længere lade sig nøje med den digitale præst, for kirkerne er igen blevet åbnet for gudstjenester og fællessang. Vi glæder os til at samles med jer i kirkerne. Guds fred. Bedste hilsener Katrine Gaub og Ole Witte Madsen


Imens Hunderup Kirke er lukket… Fra midt i april og til midt i november 2020 skal interiøret i Hunderup Kirke restaureres. Det er et omfattende og dyrt projekt, og kirken er derfor lukket af i den periode. Biskop i Ribe, Elof Westergaard, har meddelt, at gudstjenester, dåb, vielser, begravelser og bisættelser henvises til Vilslev Kirke og andre kirker i Kongeåpastoratet, dvs. Hjortlund, Jernved og Gredstedbro. Vi har dog fået tilladelse til at afholde andagter forskellige steder i Hunderup Sogn i løbet af lukningsperioden. En andagt er en kort gudstjeneste med salmesang og prædiken, men hvor der ikke er dåb, og hvor der kun lejlighedsvis er nadver. Vi ønsker hver gang at have kirkekaffe, så vi får anledning til samtale. Man bedes selv medbringe kaffe, te og kage så vi mindsker risiko for smittespredning. Vi arbejder på at sikre gode lydforhold ved disse andagter.

Andagter forskellige steder i Hunderup sogn Søndag den 5. juli kl. 9.30 holder vi andagt i det fri under egene på Hunderup kirkegård. Efter andagten er der kirkekaffe. Skulle vejret

blive dårligt, holder vi andagten i Samlingssalen. Søndag den 16. august kl. 11 holder vi igen andagt i det fri under egene på Hunderup kirkegård. Efter andagten er der kirkekaffe. Skulle vejret blive dårligt, holder vi andagten i Samlingssalen. Søndag den 13. september kl. 11 holder vi høstgudstjeneste på Kjærgård med høstfrokost i spisesalen. Vi håber, kirkekoret kan nå at øve inden, så de kan synge med og for os. Søndag den 4. oktober kl. 11 holder vi andagt i Sejstrup forsamlingshus. Efter andagten er der kirkekaffe. Hvis tidsplanen holder og restaureringen forløber godt, holder vi en festlig genåbning af Hunderup Kirke søndag den 22. november kl. 11. Har du spørgsmål til restaureringsprojektet og kirkelukningen, er du velkommen til at kontakte Lena Randrup (randrupxlassen@gmail. com, tlf. 20 62 30 97), formand for Hunderup Menighedsråd samt sognepræst Ole Witte Madsen (om@km.dk, tlf. 25 89 41 90).

7


Begravelse og bisættelse på trods af uklare regler Først måtte vi højst være 10 forsamlet. Så måtte vi være lidt flere, og pludseligt var der ingen grænser. Både præster og pårørende var forvirrede og forundrede over de forskellige udmeldinger. Corona-krisen satte i begyndelsen mange begrænsninger i vores tilværelse, og især når man virkeligt havde brug for kirken, var det svært at finde hoved og hale i de udmeldinger, der kom fra myndighederne. I første omgang blev det meldt ud fra regeringen og igennem biskopper og provster til os præster, at man højst måtte være 10 personer (inkl. personale!) ved en begravelse eller bisættelse. Det blev en hård tid, hvor nogle præster måtte stå fast over for pårørende i dyb sorg. Det var ikke en rimelig situation at blive sat i hverken for præster eller pårørende. Snart efter kom en ny meddelelse om, at begravelser og bisættelser var undtaget forsamlingsforbuddet. Man måtte altså gerne samles flere. Dog måtte der kun være 1 person pr. 4 kvm. i kirkerummet. Kirkerummene blev nøje opmålt og divideret, og så troede vi, at vi endelig havde en klar retningslinje. Lige indtil Yahya Hassan blev begravet den 5. maj med flere hundrede deltagere, og myndighederne meldte ud, at begravelser og bisættelser ikke er omfattet forsamlingsforbuddet, fordi de regnes som private arrangementer. Mange præster blev meget fortørnede over denne udmelding, da vi forsøgte at følge de retningslinjer, vi havde fået udstukket og fortolket fra myndighederne. Ingen havde gjort os opmærksom på, at der kunne deltage et par hundrede i en begravelse eller bisættelse. Siden nedlukningen af Danmark har vi haft både begravelser og bisættelser i Kon-

8

geåpastoratet, og her bringes et par indlæg, hvor de pårørende selv fortæller om deres sidste afsked. Ole Witte Madsen

En svær tid i sorg og corona-krise Fredag d. 20. marts 2020 var en smuk solskinsdag, og min mor skulle begraves ved Hunderup kirke. Vi fik de pårørende med, som vi havde ønsket, men kirkens organist og kirkesanger meldte desværre fra, så vi fik mulighed for selv at finde en organist. Tak for en smuk prædiken af Ole Madsen, tak til Lone graver og tak til Majbritt fra Skov Madsen bedemandsforretning. Mvh Bodil Birgit Trøjborg

At miste i disse tider Verdenen er vendt på hovedet – alt er lukket på grund af corona-krisen. Men det at miste er ikke gået i stå. Vi mistede den 20. april 2020 vores mors kærlige mand og vores gode og sjove far – Alfred Larsen. Vores far var ramt af kræft i hjernen og fik i september sidste år max et år at leve i, men så i marts i år blev vores far ramt af den grusomme coronavirus. Men han var sej, og kæmpede det, han kunne – men kræfterne slap til sidst op. Jeg vil ikke sige, at det var coronaen, der tog ham, men en kombination af kræft og corona. Han var et glad og humørfyldt menneske næsten indtil det sidste. Selvom vi var forberedt på, at vi


skulle miste ham, blev det alligevel en hård tid – med latter, tårer og sorg. Og for vores mor er det ekstra hårdt, nu sidder hun alene efter 68 år sammen med vores far. Og i disse tider er det svært, intet er som det plejer, ej heller en bisættelse. Den dag vores far var taget fra os, snakkede vi med præsten fra Vilslev Kirke, Ole Witte Madsen. Vi havde en rigtig god snak, Ole fortalte os, at vi på grund af kirkens størrelse kun kunne være 21 personer til vores fars bisættelse. Dette var en underlig fornemmelse, da vi skulle sidde og snakke om, hvem der skulle inviteres, og hvem der ikke skulle. Vi fandt frem til de 21 (vi udgjorde selv de 8) og spurgte derefter Ole, om der måtte stå nogen på parkeringspladsen ved kirken. Det ville han ikke give lov til, men heller ikke sende dem hjem, hvis der stod nogen. Dette kom til at stå i dødsannoncen. Da vi var et stykke henne i samtalen med Ole, foreslog han, at vi holdt bisættelsen uden for, hvis vejret var med os. Det syntes vores mor var en god ide, da far altid havde været et ude menneske.

skønneste vejr. Ved kirken – uden for våbenhuset ved indgangen – var der sat stole op, sange var printet, højtaler fra orglet og præsten med mikrofon på, så vi alle kunne høre ham. Vi bar selv far både ind og ud ved bisættelsen. Det var en god oplevelse. Bisættelsen blev holdt, som det hører sig til med klokkeringning, prædiken, jordpåkastelse, salmer, fadervor og velsignelse. Ole holdt den fineste tale for vores far, hvor han havde fået alt med om, hvilken person far var og livet gennem de mange år – mødet med mor, at børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn kom til, og så at han var en glad, vellidt, pertentlig og dejlig person. Tak for det Ole. Under bisættelsen fløj duer ind over kirken, fuglene sang og solen skinnede. Vi tror, det var sådan, vores far ville have ønsket det, hvis han selv havde kunnet vælge. Tak til dem der kom. Havde tiden været en anden, var der nok kommet mange flere. Så vores kære mand og far Alfred fi k den fineste afsked – selvom vi er i en meget speciel situation i hele verdenen lige nu. Ulla og Susan

Dagen for bisættelsen kom, og der var det

Forsidebilledet fra Hjortlund Kirke Det smukt håndvævede altertæppe i Hjortlund Kirke har en fin tilblivelseshistorie, som man nu kan læse om. Menighedsrådet i Hjortlund har netop udgivet en folder med billeder og tekst om altertæppet. Folderen kan fås i Hjortlund Kirke og ved sognepræst Katrine Gaub.

Hjortlund kirk

es altertæppe

9


Har du husket at blive tilmeldt konfirmationsforberedelse i 2020-21? Det kan nås endnu! Inden man kan blive konfirmeret, skal man indskrives til et konfirmationsforløb. Blanketten til tilmelding fås hos den præst, der skal forestå konfirmationen. Blanketten kan man udfylde online eller i hånden, og den skal afleveres til præsten. Går du på Gredstedbro skole, kan blanketten findes på skolens AULA. Konfirmationsforberedelsen i Kongeåpastoratet begynder i år først til oktober, nemlig onsdag den 21. oktober og varer fra kl. 7.45-9.15.

Søndag d. 25. april 2021 Konfirmation afholdes i Vilslev Kirke (kl. 10), Hjortlund Kirke og Gredstedbro Kirke (tidspunkter kommer senere).

Søndag d. 2. maj 2021 Konfirmation afholdes i Hunderup Kirke (kl. 10) og Jernved Kirke (tidspunkt kommer senere). Har du spørgsmål, kontakt da endelig sognepræsterne Katrine Gaub, kg@km.dk, tlf. 75 43 50 34 eller Ole Witte Madsen, om@km.dk, tlf. 75 43 10 59

10


HJORTLUND Her ses de nye toiletfaciliteter ved Hjortlund Kirke, som nu er tilgængelig for offentligheden igen. Personalets nye faciliteter er i skrivende stund ikke helt færdige endnu.

GREDSTEDBRO Det gode ved, at kirkerne lukkede ned i marts måned, har været, at der så har været mulighed for at få udført en masse arbejde på Gredstedbros fine, lille kirke fra 1925. Kirken er i løbet af april og maj blevet kalket indvendigt OG udvendigt, gavl-enderne er fornyet og det lille tårn og spir er repareret for råd og tidens tand. Kirkeklokken er nu blevet repareret og er begyndt igen at ringe solen op og ned, ringe til gudstjenester og sjæleringe for de, som er døde i Gredstedbro. Kom forbi kirken og se, hvor fin den nu er - Klar til gudstjenester og til de udsatte konfirmationer!

11


Gudstjenester i Kongeåpastoratet for j Mandag den 1. juni: Anden Pinsedag kl. 14

Jernved

Begge præster

Pinsegudstjeneste i Jernved Kirke

Søndag den 7. juni: Trinitatis søndag kl. 9.30 Hjortlund kl. 11 Vilslev kl. 11 Jernved

Katrine Gaub Ole Witte Madsen Katrine Gaub

Konfirmation

Søndag den 14. juni: 1. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Sankt Ansgar Ole Witte Madsen kl. 10.30 Gredstedbro Katrine Gaub

Konfirmation Konfirmation OBS der tages forbehold for tidspunktet.

Søndag den 21. juni: 2. søndag efter Trinitatis kl. 11 kl. 11

Vilslev Pernille Troldborg Gredstedbro Uffe Vestergaard

Søndag den 28. juni: 3. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Jernved kl. 11 Vilslev

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag den 5. juli: 4. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Hunderup Ole Witte Madsen kl. 11 Gredstedbro Ole Witte Madsen

Medbragt kirkekaffe

Søndag den 12. juli: 5. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Vilslev kl. 11 Hjortlund kl. 13 Hunderup

Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen

Konfirmation

Søndag den 19. juli: 6. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Vilslev kl. 11 Jernved

12

Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen

Medbragt kirkekaffe


juni, juli, august 2020 Søndag den 26. juli: 7. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Gredstedbro Katrine Gaub kl. 11 Vilslev Katrine Gaub

Søndag den 2. august: 8. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Vilslev kl. 11 Hjortlund

Katrine Gaub Katrine Gaub

Medbragt kirkekaffe

Søndag den 9. august: 9. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Jernved Katrine Gaub kl. 11 Gredstedbro Katrine Gaub kl. 11 Vilslev Ole Witte Madsen

Lørdag den 15. august kl. 10

Vilslev

Barselsvikar

Konfirmation

Søndag den 16. august: 10. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 kl. 9.30 kl. 11 kl. 11

Gredstedbro Vilslev Jernved Hunderup

Katrine Gaub Barselsvikar Katrine Gaub Barselsvikar

Medbragt kirkekaffe Medbragt kirkekaffe

Søndag den 23. august: 11. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Jernved kl. 11 Hjortlund kl. 11 Vilslev

Katrine Gaub Katrine Gaub Barselsvikar

Søndag den 30. august: 12. søndag efter Trinitatis kl. 9.30 Hjortlund Katine Gaub kl. 11 Gredstedbro Katine Gaub kl. 11 Vilslev Barselsvikar

13


Nye konfirmandlister I JUNI:

I JULI:

Konfirmandliste – Jernved

Konfirmandliste – Hunderup

Følgende konfirmand konfirmeres i Jernved Kirke søndag den 7. JUNI 2020 kl. 11.00. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 10.00 i våbenhuset, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer.

Følgende konfirmander skal konfirmeres ved Hunderup Kirke søndag den 12. JULI 2020 kl. 13. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 12 i graverhuset på kirkegården, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer.

Nicolaj Choe Olesen Puggårdsvej 69, 6771 Gredstedbro

Nicole Tækker Jepsen Kjærgårdsvej 22, 6740 Bramming

Konfirmandliste – Gredstedbro Følgende konfirmander skal konfirmeres i Gredstedbro Kirke søndag den 14. JUNI 2020 kl. 10.30 (OBS tidspunktet kan ændre sig alt efter retningslinjerne den 14.6.). Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 9.30 i kapellet ved kirken, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer Julie Aarhus Jensen Kjærmarken 36, 6771 Gredstedbro Lucas Mathias Nielsen Darumvej 38, 6740 Bramming

Josefine Jæger Stratvej 7, 6740 Bramming

I AUGUST: Konfirmandliste – Vilslev Følgende konfirmander skal konfirmeres i Vilslev Kirke lørdag den 15. AUGUST 2020 kl. 10. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 9 i kirken, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med gaver, hilsner og telegrammer. Sofie Caspersen Vesterbyvej 37, 6771 Gredstedbro

Eva Hvid Olesen Brokærvej 3, 6771 Gredstedbro

Tobias Caspersen Vesterbyvej 37, 6771 Gredstedbro

Alberte Ølgaard Schulz Kjærmarken 34, 6771 Gredstedbro

Frederik Lindberg Evald Kærbøl Markvej 1, 6760 Ribe

Steen Werner Severin Darumvej 2, 6771 Gredstedbro

Torbjørn Odin Henry Gjerdrum Vilslevvej 68, 6771 Gredstedbro

Lea Schulz Sørensen Kjærmarken 38, 6771 Gredstedbro

Caroline Smedegaard Hamann Jedsted Klostervej 24, 6771 Gredstedbro

Ida Bertram Tornbjerg Rolighedsvej 18, 6771 Gredstedbro

Patrick Dalton Helle Aavej 31, 6771 Gredstedbro

14


Emilie Dalton Helle Aavej 31, 6771 Gredstedbro

én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer.

Kristian Vaaben Klausen Vesterbyvej 3, 6771 Gredstedbro

Gry Nedergaard Bramsen Holtsagervej 13 A, 6771 Gredstedbro

Rasmus Buur Knudsen Varde Hovedvej 44, 6760 Ribe

Caroline Burkal Smidt Kirkebakken 29, 6771 Gredstedbro

Kristoffer Schaar Knudsen Jedsted Klostervej 2, 6771 Gredstedbro Theis Winkel Lorenzen Vesterbyvej 23, 6771 Gredstedbro Frederik Nygaard Nielsen Jedsted Klostervej 15, 6771 Gredstedbro

I SEPTEMBER: Konfirmandliste – Hjortlund Følgende konfirmander skal konfirmeres i Hjortlund Kirke søndag den 13. SEPTEMBER 2020 kl. 9.30. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 8.30 i våbenhuset, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer. Signe Frandsen Kjærmarken 17, 6771 Gredstedbro

Konfirmandliste – Gredstedbro Følgende konfirmander skal konfirmeres i Gredstedbro Kirke søndag den 20. SEPTEMBER 2020 kl. 10.30. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 9.30 i kapellet ved kirken, hvor der står én til at tage imod og holde opsyn med hilsner, gaver og telegrammer Patrick Burgdorff Jørgensen Majsmarken 9, 6771 Gredstedbro Patrick Leif Kurt Burgdorff Larsen Rugmarken 5, 6771 Gredstedbro Oskar Berg Lauesen Gulerodsmarken 4, 6771 Gredstedbro Laura Madeline Madsen Philipsen Sennepsmarken 9, 6771 Gredstedbro

Sofie Skou Henriksen Hjortlundvej 112, 6771 Gredstedbro Aksel Gram Larsen Hjortlundvej 76, 6771 Gredstedbro Majbritt Bornhøft Laursen Hjortlundvej 52, 6771 Gredstedbro

Konfirmandliste – Jernved Følgende konfirmander skal konfirmeres i Jernved Kirke søndag den 13. SEPTEMBER 2020 kl. 11.00. Hilsener og telegrammer kan afleveres på dagen fra kl. 10.00 i våbenhuset, hvor der står 15


Dåb i Corona-tid Lillesøster Alina kom til verden den 6. februar 2020 og ikke længe efter, begyndte vi at planlægge hendes barnedåb. Vi talte med præsten, reserverede forsamlingshuset og sendte invitationer ud til familie og venner. Barnedåben var planlagt til den 28. marts, men sådan gik det ikke, for pludselig stod Statsminister Mette Frederiksen på landsdækkende TV og meddelte at: “Danmark lukker”. I de efterfølgende dage grublede vi meget over, hvad vi nu skulle gøre. Vi havde et stort ønske om at få Alina døbt inden for den nærmeste fremtid, og samtidig blev restriktionerne flere og flere. Det stod klart, at vi ikke kunne holde den barnedåb med mange gæster, som vi ønskede.

16

Heldigvis var Ole med på at gøre det hele lidt anderledes. Så søndag den 22. marts mødtes vores lille familie på 5 med præst og 2 af vores faddere/vidner i Vilslev Kirke for at holde dåb for vores datter. Det blev en fin lille ceremoni med salmesang (selvom der ingen organist og kirkesanger var med) og dåb. Vores to store børn havde været med til at vælge salmer, som de kendte, og på trods af omstændighederne var det højtideligt og smukt at få Alina døbt. Det blev i hvert fald en dag, vi aldrig glemmer. Nu har Alina fået sit navn, og vi kan glæde os til at fejre hende med familie og venner, når vores verden, forhåbentligt snart, ser anderledes ud igen. Maja Morthorst


Årets sogneudflugt for Jernved og Hjortlund sogne: lørdag den 6. juni Christiansfeld blev i juli 2015 udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO. Dette betyder, at Christiansfeld er en af mere end 1000 unikke steder i hele verden, som er udpeget af UNESCO til at være bevaringsværdige for kommende generationer. Stemningen og historien gør et besøg i Christiansfeld til en unik og særlig oplevelse.

2021 I N U J L I T UDSAT -19 D I V O C . A PG

Christiansfeld er grundlagt i 1773 og er opkaldt efter Kong Christian VII. Christiansfeld er en af de bedst bevarede brødremenighedsbyer i verden. Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed med samme bekendelsesgrundlag som Den danske Folkekirke. Brødremenigheden byggede byen med sammenhængende arkitektur, konsekvent brug af materialer og farver med sans for detaljer - læg mærke til det på jeres tur. Brødremenighedens kristne tro var omdrejningspunkt i byplanlægning, arkitektur og dagligdag. Christiansfeld er de seneste 15 år blevet nænsomt renoveret og skiller sig ud fra andre byer i Danmark med sin særlige og gennemførte arkitektur. Program: Afgang fra: kl. 9.00 – Jernved kirke kl. 9.15 – Sognehuset i Gredstedbro kl. 9.30 – Hjortlund kirke Kl. 09.30-10.30 Kører vi mod Christiansfeld – Kaffe og rundstykker serveres i bussen Kl. 10.30- 12.00 Søsterhuset m. rundvisning Kl. 12.30- 14.00 Middag på Christiansfeld Hotel Kl. 14.15-14.45 Tyrstrup Kirke Kl. 15.00-15.45 Kaffe og kage på Grænsekroen Kl. 15.45-17.00 Besøg på Grænsemuseet m. rundvisning Kl. 18.00 ca. Ankomst Gredstedbro Sognehus Pris: kr. 200,- som betales kontant i bussen. Tilmelding senest mandag d. 1. juni til Alice Børsting på tlf. 75 43 15 36 eller mail: aliceborsting@stofanet.dk Vi håber på en solrig og fantastisk dag med sang, snak og godt humør – vi glæder os til at se jer! Aktivitetsudvalget for Jernved og Hjortlund sogne

17


Orienteringsmøde om valg til menighedsråd Inden der til efteråret afholdes valg til menighedsrådet, indbyder menighedsrådene til orientering og samtale om, hvad menighedsrådsarbejdet består af. Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad et menighedsråd laver, er det oplagt at deltage denne aften. Vilslev menighedsråd holder orienteringsmøde tirsdag den 9. juni kl. 19 i konfirmandstuen. Hunderup menighedsråd holder orienteringsmøde onsdag den 10. juni kl. 19.30 – 21.30 i Samlingssalen. De to menighedsråd for Jernved og Hjortlund sogne holder et fælles orienteringsmøde efter sommerferien, onsdag den 19. august kl. 18.30 i Sognehuset i Gredstedbro. For yderligere information: kontakt menighedsrådsformændene i sognene – se kontaktoplysninger på bladets bagside.

Sankt Hans bål på Børnetoften Vi fejrer midsommerens lune vinde med samvær, fællessang båltale og lidt godt til ganen. I år byder vi velkommen til sognepræst Katrine Gaub som båltaler. Traditionen tro sælges der kaffe og kage af Kongeådal Husholdningsforening. Heksen er udført af de kommunale dagplejere fra området ved Susanne Byg. Tid: Tirsdag den 23. juni kl. 20 Sted: Børnetoften ved Vilslev Kirke

18


Keltisk aftensang med foredrag Onsdag den 24. juni kl. 19 i Gredstedbro Kirke Vi begynder i kirken med aftensang, og fortsætter i Sognehuset, hvor frimenighedspræst Peter Nissen og sognepræst Ole Witte Madsen vil fortælle om den keltiske kristendom. En del forskere mener, at den keltiske kristendom kom til Danmark langt tid før den romersk-katolske, og i løbet af foredragene vil der blive fortalt og vist billeder, hvor man kan se tegn på den keltiske kristendom i Danmark. Tilmelding skal ske til Ole på om@km.dk senest onsdag den 24. juni kl. 12.00 Vi følger selvfølgelig de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne udstikker til den tid.

Vilslev og Hunderup Kirkekor Traditionen tro er Bededagsaften i maj sidste medvirken for Kirkekoret inden sommerferien. I år har vi dog været nødt til at stoppe korsæsonen allerede i marts pga coronavirus. Om alt går vel så starter korøvning igen tirsdag d. 25. august kl. 17 – 18.30. Vi plejer at øve i konfirmandstuen i Vilslev præstegård, men hvis der fortsat er begrænsninger i forhold til at være mange samlet, kan vi måske overveje at øve i kirken, hvor der er plads til større armbevægelser. Interesserede er velkomne til at henvende sig til mig på dortegrangaard@mail.dk / tlf 2174 3010. Vel mødt :-D Dorte Grangård Olesen, organist og korleder

19


Onsdagsklub Onsdagsklubben er for alle, som har tid og lyst til at mødes med andre fra sognene til god snak over kaffekopperne og for at høre interessante oplæg, historier og fortællinger ved både lokale og folk udefra. Vi mødes den første onsdag i måneden, og efter sommeren er det: Onsdag den 2. september kl. 10-12 Onsdag den 7. oktober kl. 10-12 Onsdag den 4. november kl. 10-12 Onsdag den 2. december kl. 10-12 Se mere om onsdagenes emner i næste kirkeblad. Det foregår i Sognehuset i Gredstedbro, Andelsgade 2, indgang ved Brugsen. Aktivitetsudvalget for Jernved-Hjortlund sogne.

OBS FORÅRETS AFLYSTE PTEMBER: SANGAF TEN ER FLYTTET TIL SE Tirsdag DEN 8. SEPTEMBER

Sangaften På vej mod en ny Højskolesangbog Sognehuset i Gredstedbro med højskolelærer, visesanger og komponist

Kristian la Cour Aktivitetsudvalget for Jernved og Hjortlund sogne inviterer til en dejlig sangaften med højskolelærer og komponist Kristian la Cour. På programmet er fællessang fra Højskolesangbogen samt et udvalg af Kristian la Cours melodier til tekster af bl.a. Tove Ditlevsen, Iben Krogsdal, Michael Nielsen og Niels Brunse m.fl. I november 2020 udkommer Højskolesangbogen 19. udgave. Hvilke sange kommer med og hvilke ryger ud? Vi vil også synge et par nye sange i forbindelse med markeringen af Genforeningen. TID OG STED: Sognehuset i Gredstedbro tirsdag DEN 8. SEPTEMBER kl. 19.00 Jernved-Hjortlund aktivitetsudvalg

20


Kirke for de små Hyggelige børnegudstjenester for børn hos privat pasningsordning, kommunal dagpleje, børnehave og hjemmegående forældre Vi håber, at efteråret ser meget bedre ud i forhold til corona-smitte osv., så vi kan genoptage de fornøjelige børnebesøg i vore kirker. Forældre, bedsteforældre og søskende er meget velkommen til disse korte gudstjenester, hvor vi synger børnevenlige salmer og sange. Vi skal lytte, synge, hygge og fejre de kirkelige højtider i børnehøjde. Gudstjenesterne tager omkring ½ time, hvor vi også når at bede Fadervor og modtage velsignelsen. Tider og steder: Onsdag den 9. september kl. 9.30 i Hunderups børnehave, Troldehulen (høst) Onsdag den 16. september kl. 10 i Vilslev Kirke (høst) Børnene må meget gerne medbringe frugt og grønt til at lægge på halmballer i kirken. Onsdag den 2. december kl. 9.30 i Hunderup Kirke (jul) Onsdag den 9. december kl. 10 i Vilslev Kirke (jul)

Et poetisk indslag om Frelseren Her på jord gik også Jesus engang / og levede med kærlighed som sin eneste sang. / Han rakte sine hænder ud til fattige og svage, / og også gerne til de syge og spage. / Guds kærlighed var kommet til jord en julenat, / og han blev håbet og troens skat. / Men kærlighed har trange kår, når folk efter magt og mammon gerne går. / Folk blev sure på hans mildhed og hjertevarme / for de syge, de svage, de fattige og arme. / Jesus talte om kærlighed til vor næste, men kærlighed er svag, / så ham ville de tæske. / De greb ham og klyngede ham højt på et kors,

/ men dertil gik han villigt for deres synder og vores. / Så døde han, og de gravlagde ham med stille hænder, / og tænkte: det er sådan her, det ender. / Kun gik der tre dage, / før kærligheden fra himlen atter sagde: / Din skyld er dig tilgivet, og din synd er dig forladt. / Ingen død kan binde og intet mørke kan vinde / over livets Gud, der opstod fra de døde, / for at møde os i morgenrøde. / Sådan gik Jesus gennem liv og død, / og sådan skal alle vi følge efter og opstå i kød. Ole Witte Madsen 21


Kirkebogen for perioden 1. februar 2020 til 27. maj 2020 Døbte Jernved Kirke Den 1. marts fik Helle Poulsgaard Thomsen og Steffen Christian Grønbæk Sørensen døbt deres søn Koda Poulsgaard Grønbæk Thomsen. Vilslev Kirke Den 22. marts fik Maja og Kasper Haue Morthorst døbt deres datter Alina Haue Morthorst.

Døde i sognet og/eller begravet eller bisat på pastoratets kirkegårde Gredstedbro Den 11.03.2020 blev Ebbe Bjarne Pedersen (født 30. juni 1949 – død 6. marts 2020) bisat fra Gredstedbro Kirke og urnen nedsat på Gredstedbro kirkegård. Den 28.03.2020 blev Aase Islund (født 4. juni 1927 – død 18. marts 2020) bisat fra Gredstedbro Kirke, og urnen vil senere blive nedsat ved en mindehøjtidelighed på Gredstedbro kirkegård. Den 22.05.2020 blev Erna Andersen (født 5. maj 1930 – død 18. maj 2020) bisat fra Gredstedbro Kirke og urnen nedsat på Gredstedbro kirkegård. (Pga. corona-krisen er der udsatte bisættelser, som vil komme med her i bladet, når mindehøjtideligheden har fundet sted).

Hjortlund Den 21.04.2020 blev Jens Christian Frøsig Henriksen (født 3. juli 1939 – død 14. april 2020) begravet på Hjortlund kirkegård. Den 30.04.2020 blev Anna Abelone Lauritzen (født 13. marts 1924 – død 25. april 2020) bisat fra Hjortlund Kirke og urnen nedsat på Hjortlund kirkegård. Den 20.05.2020 blev Peter Egon Tang (født 20. oktober 1941 – død 9. maj 2020) bisat fra Hjortlund Kirke og urnen nedsat på Hjortlund kirkegård.

22


Hunderup Den 20.03.2020 blev Edith Johanne Thomsen (født 1. oktober 1941 – død 15. marts 2020) begravet på Hunderup kirkegård. Vilslev Den 14.02.2020 blev Christian Christensen Nielsen (født 22. april 1929 – død 9. februar 2020) begravet på Vilslev kirkegård. Den 28.02.2020 blev Johanne Luk (født 24. marts 1928 – død 24. februar 2020) begravet på Vilslev kirkegård. Den 23.04.2020 blev Alfred Larsen (født 13. august 1930 – død 20. april 2020) bisat fra Vilslev Kirke og urnen nedsat på Vilslev kirkegård.

Fri, ferie og barsel Ole Witte Madsen holder sommerferie i uge 26 + 30 + 31 og er på barselsorlov fra og med den 10. august til og med den 8. november. I den lange barselsperiode varetages embedet af en vikar. Katrine Gaub holder friweekend den 20.-21. juni og sommerferie i ugerne 27 + 28 + 29.

23


TELEFONLISTE m.m. Sognepræster

Ole Witte Madsen (kirkebogsførende), Vilslevvej 67, Vilslev, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 10 59. Mail: om@km.dk Mandag er fridag Primært tilknyttet Vilslev og Hunderup kirker Katrine Gaub Præstekontor: Sognehuset, Andelsgade 2, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 50 34. Mail: kg@km.dk Fredag er fridag Primært tilknyttet Gredstedbro, Jernved og Hjortlund kirker

Besøg af præsterne Vi kommer gerne på hjemmebesøg. Hiv fat i os eller ring på 7543 1059 (Ole) eller 7543 5034 (Katrine), hvis du gerne vil have besøg. Vi besøger også gerne dig eller dine kære på sygehuset. Sig også bare til, hvis du ønsker altergang derhjemme, på plejehjem eller sygehus. - Ole Witte Madsen og Katrine Gaub

Hjortlund sogn

Menighedsrådsformand: Pia Skov. Tlf. 75 43 17 37. Mail: psskov@hotmail.com Graver ved Hjortlund Kirke: Tine Jensen. Tlf. 51 20 61 21. Mail: hjortlundkirke@gmail.com

Hunderup sogn

Menighedsrådsformand: Lena Randrup, Tlf. 20 62 30 97. Mail: randrupxlassen@gmail.com Graver: Lone Bruun, Tlf. 29 82 47 52. Mail: hunderupkirkegaard@hotmail.dk (Træffes bedst mandag-torsdag kl. 8-16)

Taxatjeneste og kirkebil Kirkebil til gudstjenester og kirkelige arrangementer kan bestilles hos Esbjerg Taxa på tlf. 75 14 45 00. Oplys blot kontonummeret 949 ved bestilling. Menighedsrådene betaler kørslen.

Jernved sogn Menighedsrådsformand: Henriette Høyer. Tlf. 27 52 16 43. Mail: henriettehoyer@hotmail.com Graver ved Jernved Kirke: Karl Nikolaisen. Tlf. 21 47 45 80 Mail: jernvedkirke@gmail.com Graver ved Gredstedbro Kirke: Laila Bruun. Tlf. 20 49 47 32 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: gredstedbrokirke@gmail.com

Vilslev sogn

Menighedsrådsformand: Ivan Binger, Tlf. 20 15 03 97, mail: binger@bbsyd.dk Graver: Jørn Thorlund Friis, Tlf. 51 26 02 90. Mail: vilslevkirke@bbsyd.dk

Årg. 2020 nr. 2 ”Kongeåpastoratet” udgives af menighedsrådene og redigeres af sognepræsterne. Næste nummer udkommer omkring 1. september 2020. Tryk og layout: Grafisk Trykcenter A/S · www.gte.dk Forsidefoto: Hjortlund Kirke For mere info om kirkerne – se Kongeåpastoratets hjemmeside: www.kongeaapastoratet.dk og facebook: www.facebook.com/Kongeaapastoratet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.