3 minute read
Seniorkonfirmandernes udflugt til København
Gudstjeneste med undertekster
Vi sætter undertekster på gudstjenesten, så alle kan følge med i, hvad der bliver sagt. Både bønner, prædiken, bibellæsninger og andet kommer op på en storskærm. Der er naturligvis også almindelige højtalere i kirken samt teleslynge. Prædikanten er Søren Skov Johansen, som er landdelspræst for hørehæmmede. Sognepræst Ole Witte Madsen står for alt andet i gudstjenesten, og der er altergang. Vi plejer at have frokost efter gudstjenesten, og håber også denne gang at kunne byde ind til fællesspisning og samvær i Vilslev konfirmandstue. Tid: Søndag den 12. september kl. 11 Sted: Vilslev Kirke
Advertisement
Kirke for de små
Hyggelige børnegudstjenester for børn i alderen 0 – 3 år fra privat pasningsordning, kommunal dagpleje, børnehave og hjemmegående forældre – alle er velkomne
Forældre, bedsteforældre og søskende er også meget velkommen til disse korte gudstjenester, hvor vi synger børnevenlige salmer og sange. Vi skal lytte, synge, hygge og fejre de kirkelige højtider i børnehøjde. Gudstjenesterne tager omkring ½ time, hvor vi også vil bede Fadervor og modtage velsignelsen.
Man er velkommen til at deltage i den kirke og på det tidspunkt, der passer bedst. Tilmelding er ikke nødvendig.
Tid og sted:
Onsdag den 15. september kl. 9.30 i Hunderup Kirke (høst) Onsdag den 22. september kl. 10 i Vilslev Kirke (høst) Børnene må meget gerne medbringe frugt og grønt til at lægge på halmballer i kirken.
Onsdag den 8. december kl. 9.30 i Hunderup Kirke (jul) Onsdag den 15. december kl. 10 i Vilslev Kirke (jul)
STUDIEKREDS I VILSLEV KONFIRMANDSTUE
- et fællesskab hvor meninger brydes og holdninger modnes
Kan du lide at tænke over teologiske og filosofiske emner? Kan du lide at tale og samtale om sådanne emner? Så er denne studiekreds lige noget for dig. Vi begynder studiekredsen med et oplæg (som regel ved præsten), og derefter går samtalen i gang – og det plejer at gå godt! Der er kaffe og kage undervejs, og man er velkommen til at deltage én eller flere gange alt efter, hvad man har tid og lyst til.
Torsdag den 16. september kl. 19 – 21
Arvesynd. Det er et teologisk udtryk, som mange har det svært med. Præsten vil holde et oplæg om, hvordan vi kan forstå begrebet i dag, og hvilken plads det spiller i folkekirken. Efter præstens oplæg er ordet som altid frit.
Torsdag den 14. oktober kl. 19 – 21
”Når jeg skal herfra…” Hvad kan man være med til at bestemme? Hvad bestemmer præsten og bedemanden? Hvor mange salmer skal der synges ved en bisættelse/begravelse? Hvad er det korrekte at gøre? Hvad plejer man? Disse og flere spørgsmål skal vi dykke ned i denne aften. Præsten vil fortælle om, hvad der sker fra hans vinkel og vi får besøg af bedemand Betty Jensen fra Skov-Madsen, som vil fortælle om hendes arbejde i forbindelse med dødsfald.
Torsdag den 18. november kl. 19 – 21
Racisme og/eller kultursammenstød. Danmark var engang mest beboet af hvide, etniske danskere, men det ændres efterhånden, når der kommer folk fra hele verden og bosætter sig i landet af lyst eller nød. Hvad sker der, når den danske kultur møder andre kulturer? Hvorfor opstår der racisme og kultursammenstød, når andre kulturer finder vej til det danske samfund? Og hvordan håndterer vi udfordringerne?
Torsdag den 16. december kl. 19 – 21
Der er et par emner i spil, som jeg er ved at planlægge. Læs mere i næste kirkeblad, vinternummeret. Studiekreds fortsætter også i år 2022 - læs mere i vinternummeret af kirkebladet. Hvis man har ønsker eller forslag til emner, hører jeg gerne om det. Ved spørgsmål eller kommentarer kontakt mig venlig på tlf. 25 89 41 90, om@km.dk Med venlig hilsen, sognepræst Ole Witte Madsen