2 minute read

Korkoncert i Jernved Kirke

Next Article
Onsdagsklub

Onsdagsklub

ALLEHELGEN I KONGEÅPASTORATET

- her giver vi sorgen rum og savnet plads, og vi får ord til at leve videre på ...

Advertisement

Traditionen tro samles vi til gudstjeneste for at mindes og ære dem, vi har mistet i det forgangne år. Vi tænker med taknemmelighed på dem, som har vist os kærlighed. Med musik, salmer og bønner søger vi lindring i sorgens stund. Vi hører budskabet om, at døden ikke får det sidste ord, og fejrer at lyset også skinner i vores mørke. Vi tror og håber at livet, glæden og freden atter vil bryde frem af gravens skød, ligesom Jesus opstod til nyt liv. Ved Allehelgensgudstjenesten oplæses navnene på dem, der siden sidste Allehelgen er døde i sognet eller begravet/bisat på kirkegården, og der bliver tændt et lys for hver person. De pårørende inviteres til gudstjenesten, men alle er naturligvis velkomne. Der bliver også mulighed for i løbet af gudstjenesten, at man selv kan tænde et lys for den, man tænker på.

Søndag den 7. november

Kl. 9.30 i Vilslev Kirke (med kirkekor og kirkekaffe) Kl. 11.00 i Hunderup Kirke (med kirkekor) Kl. 13.30 i Jernved Kirke Kl. 15.00 i Gredstedbro Kirke Kl. 16.30 i Hjortlund Kirke I Vilslev og Hunderup vil der i ugen op til Allehelgen være opstillet en mindetavle, hvorpå man kan hænge navn, billede og hilsener til den/dem, man savner, og i døbefontens lysestage kan man tænde et fyrfadslys for den/dem, man tænker på. Stearinlyset vil kun være tændt i det tidsrum, hvor der er personale på kirkegården. Ved spørgsmål kontaktes enten kirkegårdens personale eller sognepræsten.

Hyggelige sangaftener i Vilslev konfirmandstue

Siden 1972 har vi haft tradition for at mødes den første mandag i måneden i vintertiden for at finde varme og livsglæde gennem hyggeligt samvær og fællessang fra Højskolesangbogen. Som regel står Roll Præstegaard for valg af sange, imens Dorte Grangård Olesen spiller på klaver. Vi synger fra 18. udgave af højskolesangbogen og begynder måske så småt på på den 19. udgave, der udkom i november 2020. Man medbringer selv lidt kaffe og kage til pausen. Alle er velkomne, og der kræves ikke stor kendskab til højskolesangene. Tid: Mandag den 8. november kl. 19 (og herefter den første mandag i måneden til og med april) Sted: Vilslev konfirmandstue

Adventsgudstjeneste i Gredstedbro Kirke med børnekoret

1. søndag i advent er der som i tidligere år en særlig gudstjeneste, hvor børnekoret under ledelse af Hanne Degn medvirker og viser os noget af det, de har lært i løbet af efteråret. Tid: Søndag d. 28. november kl 13.30 Sted: Gredstedbro kirke

This article is from: