Kirkebladet for Jernved, Gredstebro, Hjortlund kirker vinter 2017 18

Page 1

Kirke- og sognebladet for KONGEÅPASTORATET Jernved – Gredstedbro – Hjortlund

Vinter 2017/18 December, januar og februar

Kongeåpastoratet


TELEFONLISTE m.m. Sognepræster: Kevin Asmussen, Feilbergvej 15, St. Darum, 6740 Bramming Præstekontor: Sognehuset, Andelsgade 2, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 50 34. Mail: koa@km.dk Mandag er fridag Ole Witte Madsen (kbf.), Vilslevvej 67, Vilslev, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 10 59. Mail: om@km.dk Mandag er fridag Formand i Jernved sogn: Henriette Høyer. Tlf. 27 52 16 43 Kirkeværge i Jernved sogn: Carsten Sørensen. Tlf. 60 16 75 43 Graver og kirketjener Gredstedbro kirke: Laila Bruun. Tlf. 20 49 47 32 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: gredstedbrokirke@gmail.com

I midten af oktober måned fejrede Ribe Stift over 4 dage 500-året for reformationen med et væld af foredrag, koncerter, værksteder og gudstjenester. Men gennem hele året er Martin Luthers reformation blevet fejret – også her i Kongeåpastoratet. Senest i forbindelse med reformationsgudstjenesten d. 31. oktober i Hjortlund kirke. Her hørte vi Gredstedbro Egnskor synge gamle og nyfortolkede Luther-salmer, der blev læst bibeltekster, som havde betydning for Luthers opgør med den katolske kirke – og konfirmanderne slog teser op på en dør med hammer og søm. Jeg vil i denne artikel dele nogle af mine overvejelser om alt dét, som Luthers teser bragte med sig.

Luthers opdagelse

Graver og kirketjener Jernved kirke: Karl Nikolaisen. Tlf. 21 47 45 80 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: jernvedkirke@gmail.com

Martin Luther blev født i Eisleben i 1483, hvor han voksede op og viste sig at være en fremmelig dreng i latinskolen, og derfor til sin fars store glæde besluttede sig for at blive advokat. Da tiden kom, rejste han derfor til Erfurt for at studere jura.

Formand i Hjortlund sogn: Pia Skov. Tlf. 75 43 17 37

Men en aften oplevede den unge Luther noget skelsættende. På vej hjem til Erfurt fra et besøg hos sine forældre blev der uvejr med storm og lyn og torden. Han frygtede for sit liv og bad til den hellige Anna, hvor han i sin angst gav Gud

Kirkeværge i Hjortlund sogn: Niels Peder Mogensen. Tlf. 20 94 21 86 Graver ved Hjortlund kirke: Tine Jensen Tlf. 51 20 61 21 Mail: hjortlundkirke@gmail.com Kirke- og sognebladet udgives af menighedsrådene og redigeres af sognepræsten. Deadline for næste nummer er fredag, d. 19. januar 2018. Yderligere information: www.kongeaapastoratet.dk eller Kongeå­ pastoratets Facebookside. Tryk: Grafisk Trykcenter A/S · www.gte.dk

2

Der er kun én Gud – må vi nok affinde os

TAXATJENESTE Menighedsrådene i Jernved-Hjortlund pastorat har lavet en aftale med Esbjerg taxa, så man nu gratis kan blive kørt til gudstjeneste. Aftalen gælder kørsel til alle pastoratets 3 kirker, uanset hvor i pastoratet man bor. For at benytte sig af aftalen skal man kontakte Esbjerg taxa på tlf.: 75 14 45 00, og sige at man skal til gudstjeneste. Husk at ringe i god tid, og måske allerede en dag i forvejen.


og så længe stillingen ikke er opslået, med bare at være mennesker det løfte, at hvis han overlevede denne aftens uvejr, så ville han til gengæld bruge resten af sit liv på at tjene Gud. Uvejret drev væk, og himlen klarede op. Sådan gik det til, at Luther blev augustinermunk, han på den første dag blev kronraget og iført en sort kutte, der nåede helt ned til fødderne. Han fik overrakt en rød bibel, som han snart kunne stort set udenad. Døren til hans celle kunne ikke lukkes indefra, og hele døgnet kunne han overvåges, så der ikke herskede tvivl om, at han levede efter munkereglerne. I munkecellen var der kun et bord, en stol og en seng, og væggene skulle være nøgne, så man ikke gennem billeder blev distraheret i sine tanker om Gud. Om natten blev munkene vækket, så de kunne synge dagens første bønner, og typisk sov de ikke mere end 4-5 timer i døgnet. De faste bønner kunne tage op til 6 timer hvert døgn, og om morgenen aflagde munkene i hinandens selskab syndsbekendelse, hvor de skulle sætte ord på enhver forbudt tanke. Munkene måtte ikke tale højt i deres celler, som i øvrigt ikke kunne opvarmes, og i et sådant nøgent og koldt rum levede og studerede Martin Luther med henblik på to ting: at tjene Gud, som han havde lovet, og at studere til præst. Dag og nat blev han i sin ransagelse af sine inderste tanker forfulgt af ét bestemt spørgsmål. Han ville have svar på, hvordan han kunne være sikker på Guds kærlighed til ham og at Gud ville vise ham nåde på trods af, at han i sine indre ransagelser vidste besked med, at han var et syndigt menneske. I Luthers strenge blik på sig selv var han kommet til den erkendelse, at det nærmest måtte være en umulig opgave for Gud at elske sådan én som ham. Derfor udviklede Luther sig til en virkelig eksemplarisk munk, der overholdt alle klosterets forskrifter til punkt og prikke og mere til. Men han fandt ikke fred med Gud ad dén vej. Tværtimod blev han mere og mere i tvivl om,

hvorvidt han var omfavnet af Guds kærlighed og frelse. For jo mere han kiggede ind i sig selv, jo mere råd fandt han i sit inderste. Han kæmpede desperat for at komme til at stå på god fod med Gud. Udover de faste pligter i klosteret, ønskede Luther derudover at yde sit bedste – fx også ved at angre alt, hvad han havde tænkt og gjort forkert i sin ungdom. Alle detaljer skulle med, og efterhånden voksede det ham over hovedet, og igen og igen kom han til den erkendelse, at den Gud, som han satte hele sin lid til, ikke ville vide af ham. Han følte sig forkastet og ensom. Der var dog én i klosteret, Luther kunne tale med om alt det her. Johann von Staupitz. Han kunne nok se, at det var ved at køre af sporet for Luther, og under én af deres samtaler udbryder han: ”Du er jo en nar, broder Martin, Gud er ikke vred på dig, det er dig, der er vred på ham!” Det var Staupitz, der opfordrede Luther til at tage til universitetet i Wittenberg for at læse teologi, og for at han kunne komme lidt væk fra sin selvkredsen. Her blev Luther professor, og i sine bibelstudier opdagede han noget for ham helt nyt og skelsættende, og gjorde den opdagelse, der senere førte til reformationen. Luther var jo skolet til at tænke om Guds kærlighed, at den var betinget af, hvordan man som menneske opfører sig, og at man må være et helt igennem godt og uselvisk menneske for at blive set i nåde til af Gud. Og kunne man ikke det, og det er jo de færreste der er rene som engle, så måtte man angre og gøre bodsøvelser. F.eks. kunne man som bod for en synd fremsige bønnen ”Ave Maria” ét hundrede gange eller man kunne blive pålagt at gå pilgrimsvandring til en helgengrav. Alt dette med henblik på dommens dag, hvor ens straf i skærsilden blev udmålt. Inden man døde gjaldt det derfor om at være så ”ren og renset” som mulig, så man ikke skulle opholde sig unødvendigt længe i skærsildens flammer.

3


Luther finder altså frem til, at han kan ikke frelse sig selv ved at gøre gode gerninger. Kun Gud kan frelse ham – ved sin nåde og barmhjertighed. Guds frelse får man gratis af Gud, og tro er tillid til, at Gud er god. Det er derfor, at enhver kristen bør fryde sig, og springe højt af glæde, som vi synger i Luthers store reformationssalme (DDS 487): Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. Luther oplevede at blive sat fri fra sin egen evige bekymring for, om han nu var god nok. Og den befrielse er stadig kristendommens store budskab til ethvert menneske. Luther kæmpede for at blive et godt menneske som munk i klosteret, men han måtte erkende, at det kunne han simpelthen ikke blive gennem sine egne øvelser og anstrengelser. Efterhånden udviklede sig også tanken om afladshandel. Som familiemedlem til en afdød, kunne man købe et afladsbrev, som kunne afkorte den dødes ophold i skærsilden. Den katolske kirke havde endda et reklameslogan: ”Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer.” Afladspraksissen udviklede sig i middelalderen og skulle blandt andet skaffe penge til opførelsen af den nye Peterskirke i Rom. Men d. 31. oktober 1517 kunne Martin Luther ikke holde sin mund længere. Han udformede 95 teser og slog dem op på kirkedøren i Wittenberg med det formål at rejse en debat om emnet. I sine teser gør Luther op med afladshandelen og indskærper, at hverken præst, bisp eller pave har magten til at dømme på Guds vegne. Luther havde opdaget, at Gud ikke frelser én på grund af gode gerninger. I sine bibelstudier havde han især i Paulus’ breve hæftet sig ved, at det er troen, der frelser. Troen på Guds ubetingede kærlighed.

4

Som han skriver i den samme salme: I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. Og når vi så heftigt har fejret reformationsjubilæet i år, og er stolte af at være lutherske, så er det fordi Luthers kamp i klosteret til alle tider udspilles, for ligesom Luther har mennesker til alle tider været optagede af, hvad det vil sige at være et godt menneske, og hvordan man kommer til at leve et menneskeliv, der er godt og giver mening. Resten af historien om Luther kender vi: Da Luther nægtede at tilbagekalde sine udtalelser og skrifter blev bandlyst af paven og hele den katolske kirke – og endda dømt fredløs af Romerrigets Kejser Karl d. 5. Men Luther overlevede og fik sig en stor tilhængerskare.


I sit eksil i Wartburg oversatte han Det Nye Testamente til tysk, for Luther mente, at enhver skulle kunne læse Bibelen på sit modersmål – og ikke være prisgivet præsters udlægning af den. Dertil skrev han også nye salmer på tysk – og alle hans skrifter nåede, med den nyligt opfundne bogtrykkerkunst, vid udbredelse. I 1536 overgik Danmark officielt til den lutherskprotestantiske tro.

Spørger man sundhedsvæsenet bliver vi set som kroppe, der skal fungere. Vi har ret til lægehjælp og behandling, hvis vi bliver syge, men der har de senere år også bredt sig en moraliserende tendens til at påpege vores pligt til at passe på vores krop – fx i form af anti-rygekampagner og andre helseråd. Svaret på, hvad det gode menneske er, er derfor her det sunde og raske menneske.

Som munk søgte Martin Luther svaret på, hvad der gjorde ham til et godt menneske, i den katolske kirkes gudsopfattelse og det kastede ham ud i endeløse anstrengelser. Han fik nærmest stress af at skulle leve op til Guds krav.

Spørger man i undervisningsministeriet identificeres vi som vidensprojekter, der i løbet af uddannelsesårene skal tilegne os så megen viden som muligt for at kunne begå os på arbejdsmarkedet. På arbejdsmarkedet og i konkurrencestaten er vi sat på det frie marked, og vi må konkurrere os til værdi og anerkendelse.

Den oplevelse kan vi også få, når vi vender os mod vores omgivelser, og leder efter svar på det gode menneskeliv. I dag vender vi os ikke i samme grad mod kirken for at få svar, til gengæld er der mange andre, der gerne vil give os det:

Da vi er et videnssamfund, er det vigtigt gennem hele livet af uddanne sig og holde sig opdateret. Det gode menneske er derfor her det lærende menneske, der har en vilje til og nysgerrighed for at lære nyt.

Vender vi os fx mod staten, så får vi at vide, at den gode samfundsborger er den, der kan betale sin skat og ikke ligger samfundet til last. Et godt menneske i statens optik er altså et menneske, der er til nytte i den store samfundsmaskine.

Noget nyt er de sociale medier, hvorigennem man kan fortælle ”nyheder” fra sit eget liv. Statusopdateringer og billeder fra hverdagen får ofte karakter af livsfortælling, hvorved man i dette forum blive det evigt identitetsskabende

Hvad er et godt menneske?

5


menneske. Det gælder her om at fortælle den positive historie videre om sig selv, så man i sammenligning med andre fremstår som det lykkelige, succesfulde menneske. Så kom ikke og sig, at det moderne menneske ikke er på overarbejde!

Kristendommen har også et svar Men i forhold til alle disse spejle, vi spejler os i, for at leve op til de krav, vi synes, vi skal efterleve for at være noget værd, har kristendommen også et spejl. Og kigger vi ind i dét spejl, så ser vi noget andet end de spejle, der sætter os på overarbejde, for at vi kan blive til noget. For i kristendommens spejl er vi allerede noget, inden vi spørger, hvad vi skal gøre, for at blive til noget. Vi er allerede på forhånd et Guds barn. Vi er allerede skabte, og vi har altid allerede værdi. I Guds øjne, i modsætning til så mange andre øjne, hvis blik vi er underkastet, er vi altså et menneske med værdi før alt andet. Og det var lige præcis dét, Luther fremhævede

6

i sit opgør med den katolske kirke, hvor Guds blik på mennesket havde udviklet sig i retning af dén måde, man er menneske på, når man går på arbejde eller hvor man nu ellers gør sig anstrengelser for at blive til noget. Luther vender tingene om. Et kristent menneske behøver ikke tilkæmpe sig værdi, fordi vi er på forhånd værdisat af Gud. Det kristne budskab er derfor en befrielse, også for det moderne menneske, der fra omgivelserne ofte bliver tvunget til at se alt for meget ind i sig selv. Et kristent menneske kan i stedet for at se indad mod sig selv, se udad mod sit medmenneske. Vi behøver med andre ord ikke at være guddommeligt gode for at være gode nok. Provsten Johannes Krogh siger det meget præcist i den stort anlagte DR-serie, ”Herrens veje”, der for tiden vises hver søndag aften: ”Der er kun én Gud, og så længe stillingen ikke er opslået, så må vi nok affinde os med at være mennesker.” Denne replik kunne, af det moderne, selvberoende menneske, misforstås som en kedelig begrænsning af det frie liv, hvor man gerne vil være herre i eget hus. Men det er faktisk omvendt, for


den virkelige frihed består i at kende sine grænser som et menneske, der ved, at jeg kan ikke alt. Det er der kun én, der kan, heldigvis. Det var dét, Luther opdagede, da han forsøgte at blive lige så guddommelig som selveste Gud. Han lærte sine egne begrænsninger at kende – og det satte ham fri.

Et barn fødes og det bliver jul Derfor blev Gud et menneske – for med Kristus at fortælle os, hvordan tingene hænger sammen. Han kom for at fortælle os, hvem vi dybest set og helt grundlæggende skal spejle os i, når vi vil vide, hvem vi er og hvordan, vi skal leve det gode liv. Det er julens store beroligelse: at Gud kom til os, så vi kan slippe for den umulige opgave, det er, at skulle bygge trapper af gode gerninger for at komme op til ham. Det var dét, der gav Luther ro i sjælen dengang han som munk kæmpede sin desperate kamp for at blive noget værd i Guds øjne.

Som sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen skriver: ”Nok har vi siden Martin Luther bevæget os ind i en tid, hvor tanken om Gud fylder væsentligt mindre, men det grundlæggende forsøg på at finde værdighed i tilværelsen er det samme som dengang. Et helt basalt vilkår står stadig ved magt, og muligvis nærmer vi os punktet, hvor den enkeltes længsel efter selvværd og mening og hele den bekymrede selviagttagelse, der følger med, begynder at sætte sig spor af udmattelse. Vi trænger til en ny befrielse.” (Sørine Gotfredsen i Fri os fra det onde, 2017) Jo ,nok er der mange krav og mange, der vil fortælle os, hvem vi er og hvad vi skal, men alt dét skal ikke have lov til at fortælle den fulde sandhed om os. For ved siden af – eller rettere – under alt dét, vi skal gøre for at opnå værdi og anerkendelse fra vores omgivelser, er vi nemlig også et Guds barn, der som Guds skabning har værdi før alt andet. Det er vores store frihed som kristne. Og det var derfor Martin Luther slog sine 95 teser op i Wittenberg for 500 år siden. Det har vi fejret her i jubilæumsåret, såvel som vi hver søndag fejrer det i kirken, når vi hører om Guds frisættende ord til os. Kevin Asmussen, sognepræst

Motiv fra altertavlen i Jernved kirke, hvor Jomfru Maria holder det lille Jesusbarn, der fødes til jul. Læg mærke til æblet i Jesu hånd. Det er det famøse æble, som Adam og Eva i tidernes morgen spiste af – og skilte os mennesker fra Guds omsluttende nærvær. Når Jesus her tager æblet i sin hånd, er det et bevægende udtryk for, at Gud i kærlighed tager ethvert syndigt menneske til nåde. Det giver derfor god mening, at netop dette motiv møder os, når vi går til alters og modtager Guds barmhjertighed i form af brød og vin, legeme og blod. Det var Guds nåde og barmhjertighed, der var så vigtig for Martin Luther i sit opgør med den katolske kirke.

7


Foredrag om det onde Vi skal forholde os til det onde for at kunne forstå det gode – og for at kunne forstå, hvad et menneske er. Det er Sørine Gotfredsens påstand i sine nye bog fra efteråret 2017: ”Fri os fra det onde”, og til foråret kommer hun på besøg i Sognehuset for at holde foredrag om emnet ”det onde”. Sæt allerede kryds i kalenderen nu! Sørine Gotfredsen er sognepræst, journalist, forfatter og samfundsdebattør. Sted: Sognehuset Tid: Tirsdag, d. 10. april 2018 kl. 19 Fri éntre

Adventsgudstjeneste Der er mulighed for at stemme sindet til den kommende juletid ved at gå til denne særlige adventsgudstjeneste, hvor børnekoret under ledelse af organist Hanne R. Degn, holder afslutning og viser os, hvad de har lært. Desuden medvirker organist Karina Bøje Jensen, der til daglig er organist ved Guldager kirke, og vores egen organist medbringer sin basun. Efter gudstjenesten bydes der på kirkekaffe. Sted: Jernved kirke Tid: Søndag, d. 3. december kl. 19

De Ni Læsninger De Ni Læsninger er efterhånden ved at blive en fast tradition ved juletid i Jernved og Hjortlund sogne. Skikken kommer oprindeligt fra universitetsbyen Cambridge, men er også blevet noget for os danskere. Gudstjenesten er en slags musikgudstjeneste, hvor der læses ni bibeltekster, der spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel. Fællessang, korsang og musik vil gå hånd i hånd med teksterne fra den bibelske historie, der vil blive læst op af præsten, konfirmanderne og andre fra vores menighed. Ved gudstjenesten medvirker udover vores egen organist og kirkesanger også Guldager Kirkekor. Sted: Gredstedbro kirke Tid: Søndag, d. 17. december kl. 19

8


Konfirmation i gamle dage Da konfirmanderne begyndte deres undervisning i september, fik de til opgave at lave et interview med én af deres bedsteforældre, om hvordan det var at gå til præst og blive konfirmeret i ”gamle dage”. Her bringer vi Theis Burgdorff Jørgensens interview med sin mormor, Betty Skov. Hvor og hvornår blev du konfirmeret? Jeg blev konfirmeret i Grindsted kirke d. 5. oktober 1969. Hvor længe gik du til præst inden konfirmationen? Jeg gik til præst i et år før. Kan du huske, hvordan præsten var? Han var en ung, mandlig præst. Hvad gjorde størst indtryk på dig, mens du gik til præst? Det var, at når jeg var færdig med at gå til præst – så skulle jeg konfirmeres. Det var en stor dag, fordi det betød, at man fik helt nyt tøj, der blev holdt fest for én – og man var midtpunkt og fik gaver. Skulle I lære noget udenad? Nej, det skulle vi ikke. Hvordan foregik selve konfirmationen i kirken? Det var meget højtideligt. Vi mødtes i missionshuset, og så gik vi i en række over i kirken. Vi gik først ind, når alle andre havde sat sig i kirken. Hver konfirmand satte sig ud for ens forældre. Da selve konfirmationen skulle foregå, gik konfirmanderne i en række op til alteret. Når ens navn blev nævnt, knælede man ved nadver-

bænken, og præsten sagde et bibelcitat til hver enkelt. Herefter gik man ned og satte sig på sin plads, og så var selve konfirmationen overstået. Når gudstjenesten var forbi, var der mulighed for at gå til alters. Derefter gik alle konfirmanderne ud, og til sidst rejste menigheden sig og gik ud. Hvordan så dit konfirmationstøj ud? Jeg havde en hvid, kort kjole på og hvide sandaler. Var du nervøs? Ja, jeg var meget nervøs. Hvem var med til din konfirmationsfest? Mine forældre, søskende, mostre, fastre, onkler, tanter og min bedstemor. Holdt du tale? Nej, men jeg havde lavet en takke-sang. Hvilke gaver fik du? Jeg fik en salmebog af min bedstemor, et ur, nogle smykker og 555 kr., som blev brugt på en transistor-radio. Det var nogle gode gaver, jeg blev glad for. Var der noget, der hed ”Blå mandag”? Ja. Jeg var i Vejle sammen med nogle veninder. Det eneste, vi foretog os, var at shoppe. Betød konfirmationen, at du blev voksen? Når man bliver konfirmeret træder man ind i de voksnes rækker. Det betyder, at man kan få lov til lidt mere.

9


Fra kirkebøgerne i Jernved og Hjortlund sogne 1. august til 31. oktober 2017

Døbte Noah Lillelund Iversen, døbt i Gredstedbro kirke Siff Elinor Cordt Svendsen, døbt i Jernved kirke Sol Evelin Cordt Svendsen, døbt i Jernved kirke Sakse Storm Egeris Svendsen, døbt i Jernved kirke Mia Post Bartelt, døbt i Jernved kirke Jeppe Emil Burkarl, døbt i Gredstedbro kirke Nanna Brandenhoff Kikkenborg, døbt i Jernved kirke Elina d’Andrade Larsen, døbt i Gredstedbro kirke

Jeppe Emil Burkarl, døbt i Gredstedbro kirke

Viede og kirkeligt velsignede Bodil Frederiksen og Lau Frederiksen, viet i Jernved kirke Hanna Petersen og Jørn Thiim Engelbret, viet i Gredstedbro kirke Stine Egeberg Nielsen og Jeppe Egeberg Nielsen, kirkeligt velsignet i Hjortlund kirke Vibeke Færk Pedersen og Martin Ole Sørensen, viet i Jernved kirke

Elina d’Andrade Larsen, døbt i Gredstedbro kirke

Døde Søren Christian Andersen, bisat fra Gredstedbro kirke Harry Kampmann Jonna Hedevig Kirstine Rasmussen, bisat fra Gørding kirke Laugaard Jensen Christensen, bisat fra Gredstedbro kirke Børge Larsen, begravet ved Jernved kirke Inger Laxy, bisat fra Hjortlund kirke Signe Johanne Nielsen, bisat fra Gredstedbro kirke Marie Iversen Karkov, bisat fra Gørding kirke

10

Nanna Brandenhoff Kikkenborg, døbt i Jernved kirke


Kom og syng julen ind sammen med Gredstedbro Egnskor! Udover korsang fra de ca. 40 korsangere, som mødes hver mandag omkring den fælles interesse for sang og musik, vil I opleve masser af fællessang, ønskekoncert og ikke mindst en god julehistorie. Menighedsrådet byder på kaffe og brød. Alle er velkomne! Sted: Sognehuset Tid: Mandag, d. 11. december kl. 19.30-21.30

Julefest 5. juledag Igen i år inviteres der til den traditionsrige julefest på 5. juledag. I år har vi inviteret Frelsens Hær fra Esbjerg til at fortælle om deres arbejde. De vil også synge og spille for os, og der vil være fællessang. Menighedsrådet byder på kaffe og kage. Sted: Sognehuset Tid: Fredag, d. 29. december kl. 14 Fri entre

Filmaften 45 years Efter 45 år kiler en sandhed sig ned mellem et ægtepar i dette hjerteskærende og overvældende mesterværk, der handler om tilfældets brutalitet og tidens gang. Trods al sin alvorsfuldhed er 45 Years et kærlighedsdrama i ordets bedste forstand. En hjerteskærende, kompleks og overvældende film om to menneskers relation, der i 45 år har stået uantastet. Efter filmen er der kaffe og kage og samtale om filmens temaer. Sted: Sognehuset Tid: Onsdag, d. 24. januar kl. 19

Titel: 45 Years Land: Storbritannien År: 2015 Instruktør og manuskript: Andrew Haigh Medvirkende: Tom Courtenay, Charlotte Rampling, Geraldine James

11


Onsdagsklub Onsdag, d. 4. oktober havde vi besøg af vores nye præst, Kevin Asmussen. Han fortalte lidt om sig selv, og hvad han var optaget af. Han holdt et spændende miniforedrag om Søren Kirkegaard, som han i de senere år er blevet meget optaget af. Han fortalte desuden om sin kommende rejse til Abu Dhabi som flyverpræst. Foredraget affødte nye ideer og ønsker til emner til Onsdagsklubben i det nye år. Onsdag d. 6. december: Gløgg, æbleskiver og Ellys fine juleklip Onsdag d. 3. januar: Hygge og snak. Onsdag d. 7. februar: Hygge og snak. Onsdag d. 7. marts: Kevin beretter om og viser billeder fra sin tur til Abu Dhabi. Onsdag d. 4. april: Hygge og snak. Onsdag d. 2. maj: Sidste gang før sommeren. Oplæg v/ Kevin om ”Den sidste vilje” Fællessnak/dialog om de dilemmaer, der kan optræde i forbindelse med livets afslutning v/Kevin og Henriette. Onsdagsklubben er for alle, som har lyst til at give liv til Sognehuset med hygge, samtale og nærvær. Det er første onsdag i måneden fra kl. 10-12. Kaffetjansen går på skift.

Fyraftensmøder i Hunderup kirke Tirsdag, d. 12. december kl. 17 Henriette Knudsen, præst i Læk, fortæller om den danske kirke i udlandet. Torsdag, d. 4. januar 2018 kl. 17 Vi ser nærmere på nogle af Grundtvigs tanker og spørger, om de stadig er relevante i dag. Torsdag, d. 4. januar 2018 kl. 17 Tabte folkekirken? Vandt ateisterne?

12


Fastelavnsgudstjeneste Vi glæder os til at se børn og voksne til en festlig og børnevenlig fastelavnsgudstjeneste, hvor børn meget gerne må komme udklædte. Efter gudstjenesten går vi over i Sognehuset, hvor vi slår katten af tønden, og hvor menighedsrådet byder på boller, saft og kaffe. Sted: Gredstedbro kirke og Sognehuset Tid: Søndag, d. 11. februar kl. 14

Foredrag om robusthed Robusthed er en eftertragtet egenskab, og hyldemeter af selvhjælpslitteratur påstår, at vi kan blive hjulpet at blive mere robuste, få robuste børn, robuste familier, robuste medarbejdere og arbejdspladser. Vi coaches og vejledes til at træffe gode valg, til at få en bedre søvn, sundere kost, større overskud, bedre overblik og til en hverdag med plads til stilhed og refleksion. Men hvad gør vi, når overskuddet til at handle ikke er der? Når vi oplever modgang, og handling forekommer helt meningsløst? Hvor vender vi os så hen? Og hvor kommer kræfterne fra, når vi er i magtesløsheden? Det er dét, Lone Vesterdal vil tale om denne aften, hvor hun vil pege på de kræfter, der er at hente i den kristne tros virkelighed, når vi møder modgang. Lone Vesterdal er sognepræst i Bramdrup og forfatter til flere bøger, blandt andre den seneste fra efteråret 2017: ”Robust. Om tro og magtesløshed.” Sted: Sognehuset Tid: Tirsdag, d. 20. februar kl. 19 Fri éntre

Søndag d. 11. marts 2018 samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp Vi mødes i Sognehuset kl. 9.30, og kl. 10.00 starter vi på vores tildelte ruter. En rute tager ca. 1,5-2 timer at gå igennem. Tag evt. din cykel med, da nogle ruter ligger med større afstand. Det vil være fint, hvis der er nogle voksne, som kan tage bilen med til også at køre i yderområderne. Man kan vælge at gå alene som voksen – ellers skal man gå to og to. Når vi er færdige med vores ruter, mødes vi igen i Sognehuset til hotdogs! Hvis du og/eller en god ven har lyst til at hjælpe ved indsamlingen, så kontakt eller ring til: Tom Tougaard Nielsen 71 78 71 35 eller mail: tomtougaard@gmail.com

13


En dejlig aften med Jens Rosendal Onsdag d. 25. oktober havde vi en forrygende aften i selskab med Jens Rosendal og Rasmus Skov Borring. Rigtig mange havde fundet vej til Sognehuset i Gredstedbro. Her sang vi nogle af makkerparrets smukke sange, og vi fik historierne, som ligger bag.

I østen stiger solen op Vilslev kirke - Forår 2018 Babysalmesang

Har du et barn fra 0 – 12 måneder, så har vi et godt tilbud! Babysalmesang fire torsdage i Vilslev Kirke med opstart torsdag d. 1. marts kl. 10 - 10.40 Sæt kryds i kalenderen d. 1/3, 8/3, 15/3 og 22/3 og medbring gerne en lille dyne, barnet kan ligge på undervejs. Der er kaffe/thé og en småkage i konfirmandstuen med plads til hyggesnak efter babysalmesangen.

Foto fra babysalmesang i Vilslev kirke

Tilmelding eller spørgsmål til forløbet skal ske til organist og musikpædagog Dorte Grangård Olesen på tlf. 21 74 30 10, dortegrangaard@mail.dk eller til sognepræst Kevin Asmussen på tlf. 75 43 50 34, koa@km.dk

14


Ferie- og fridage Sognepræst Kevin Asmussen er tjenestefri 5. december, 14.-16. december, 7.-14. januar 2018, 16.-17. januar 2018. Fraset d. 7. og d. 14. januar 2018 henvises der til sognepræst Ole Witte Madsen, tlf. 75 43 10 59.

Kirkeblad, hjemmeside og Facebook Henover sommeren blev JernvedHjortlund pastorat lagt sammen med Vilslev-Hunderup pastorat, sådan at kirkerne i Gredstedbro, Jernved, Hjortlund, Vilslev og Hunderup nu alle er en del af det samlede Kongeåpastorat med to præster. I det daglige er der ikke den store mærkbare forskel på sammenlægningen, men på nogle områder er vi allerede begyndt at arbejde tættere sammen. Det gælder f.eks. i forhold til kommunikation og annoncering, hvor det giver god mening at have samme platform.

Kirkeblad Næste udgave af kirkebladet vil derfor blive et fælles kirkeblad for hele Kongeåpastoratet. I redaktionen sidder de to sognepræster samt to repræsentanter fra menighedsrådene i de fire sogne.

Hjemmeside Vi har også fået lavet en ny hjemmeside, der gælder for hele det nye pastorat. Adressen er www. kongeaapastoratet.dk. Hjemmesiden er i skrivende stund stadig under opbygning, men på sigt er målet at kunne præsentere en informativ og spændende hjemmeside.

Facebook Også på Facebook samarbejder vi, således at der nu kun er én facebookside for hele pastoratet. Adressen er www.facebook.com/Kongeaapastoratet/ Hvis man liker siden, får man automatisk mulighed for at følge med i, hvad der sker i pastoratets kirker.

15


Gudstjenester Vinter 2017

Hjortlund

Gredstedbro

19*

3. december – 1. s. i advent 10. december – 2. s. i advent

11 Ole Madsen

17. december – 3. s. i advent

19**

24. december. – Juleaften

16

25. december – Juledag 26. december – Anden juledag

13

9.30

11

15 9.30 Vikar

11 Vikar 11 Vikar

14. januar – 2. s.e. Helligtrekonger 21. januar – S. s..e. Helligtrekonger

14.30

11 Ole Madsen

31. december - Nytårsaften 7. januar – 1. s.e. Helligtrekonger

9.30 19

4. februar - Seksagesima 14***

11. februar – Fastelavn 9.30

11

25. februar – 2. s. i fasten 4. marts – 3. s. i fasten

11

* Adventsgudstjeneste med deltagelse af bl.a. børnekoret. Efterfølgende kirkekaffe ** De Ni Læsninger med deltagelse af bl.a. årets konfirmander *** Børnegudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning i Sognehuset

16

9.30 Vikar

9.30 Ole Madsen

28. januar – Septuagesima

18. februar – 1. s. i fasten

Jernved

9.30


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.