Thn 2017 nr 1

TALE-HØRE-NYT MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN

Program for Vingsted 2017

Årgang 38

Marts 2017

Nummer 1

Indhold Fra redaktøren ............................................................................................................................................................. 3 Forkvindens klumme marts 2017..................................................................................................................... 5 Program Vingsted 2017 ......................................................................................................................................... 10 FTHF byder velkommen til følgende nye medlemmer ...................................................................... 19 Coblenzer - Giv slip og spænd af ...................................................................................................................... 20 Stille børn og tavshed ............................................................................................................................................. 27 Dyspraksia Verbalis................................................................................................................................................... 32 Annonce: RST - Ressource Stemme Træning 2017................................................................................ 36 Annonce: Special-pædagogis forlag ............................................................................................................... 37 Workshop Hellerup og Jelling ........................................................................................................................... 38 Skaf nye medlemmer ............................................................................................................................................... 39 Boganmeldelse: Hit med rimene ..................................................................................................................... 40 Boganmeldelse: Alle mine striber ................................................................................................................... 41 Boganmeldelse: Alle mine striber ................................................................................................................... 42

DEADLINE mandag den 15. maj 2017 Blad 3: fredag den 25. august 2017 Blad 4: mandag den 20. november 2017 2

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Fra redaktøren af Kirsten Andersen Kalenderåret 2017 er allerede godt i gang, og arbejdet i bestyrelsen for FTHF er også i fuldt sving.

Medlemmerne har valgt nye repræsentanter ind i bestyrelsen, og de er i arbejdstøjet sammen med den øvrige bestyrelse og helt klar til at yde en ihærdig indsats for fællesskabet i foreningen og for fagligheden hos medlemmerne.

Fagligheden har været på dagsordenen både før og efter årsskiftet, og dette arbejde har resulteret i kursusudvalgets meget flot sammensatte program for efteruddannelseskursus på Vingsted 2017.

Programmet er færdigt og bringes i dette nummer af Tale Høre Nyt. Du kan også se det på hjemmesiden, dog i forkortet udgave.

Det er somme tider ikke så nemt at få artikler til de enkelte blade, men denne gang kan du glæde dig til at læse tre artikler, som har vidt forskelligt indhold, og som alle lægger op til en helhedsforståelse af barnet og dermed en helhedsindsats.

Den ene er skrevet af en af foredragsholderne på Vingsted 2016, Gohar NikoghosyanBossen, øre-næse halslæge på Foniatrisk Klinik på Bispebjerg Hospital. Hun har sendt en artikel om Dyspraksia Verbalis: kort gennemgang samt udfordringer ved diagnosticering.

Den anden er skrevet af tre logopæder, Annika Winther Klit, Jane Holm Mogensen og Varinka Kierulff Boseman, som har fuldendt VRF uddannelsen hos Åse Ørsted.

Den tredje artikel er også skrevet af en logopæd, Ellen Lystbæk. Artiklen Sprogtilegnelse

i et tilknytningsperspektiv handler om de stille børn og giver nye perspektiver på logopædens rolle i udvikling af forståelse og praksis omkring børn med mutisme. Og for den sags skyld for børn med forskellige talesprogforstyrrelser.

I bladredaktionen håber vi på indlæg også fra foreningens medlemmer. Vi ved, der er gang i mange spændende tiltag rundt omkring i landet. Vi kan f.eks. nævne logopædisk aktionslæring, logopædens rolle i forhold til børns overgange fra vuggestue til børnehave til skole, sprogvisitter, konsultativ tilgang til sprogudvikling i dagtilbud, literacy, logopædisk arbejde i daginstitutioner med pædagogisk bevidsthed om indretning af børnemiljøet osv. Der er mange spændende indfaldsvinkler til det logopædiske arbejde, og vi vil opfordre jer, der er i gang med at arbejde ud fra et af de nævnte områder eller et andet af fælles interesse til at dele jeres viden og optagethed med kollegaer i FTHF. Indlæg kan være korte eller lange – emne og omfang besluttes af artiklens forfatter. Men skriv i Word format, gerne Times New Roman og send eventuelle fotos i en fil for sig.

Vanen tro kan du finde annoncer og materialeanmeldelser i bladet.

Mange logopæder har et privat firma, som tilbyder ydelser, som kan være af interesse for andre logopæder. Jeg vil opfordre jer selvstændige til at annoncere i jeres medlemsblad, så vi som medlemmer kan få idéer til, hvor vi kan søge udvidelse af egen faglighed og kunnen.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

3

Jeg har tidligere opfordret til, at I som medlemmer af foreningen er meget velkomne til at anbefale bøger eller materialer, som I tænker, kollegaer kan have glæde af at læse. Det kan være en decideret logopædisk fagbog, men også bøger, som behandler emner, det er godt at vide noget om, når man tænker helhedsperspektiver på børns liv og læring.

En sådan bog anmeldes netop i dette nummer. Der er tale om bogen Alle min striber – En historie for børn med autisme.

vil opdage eller genopdage Thomas Kjellerups lyrik!

Herværende blad sendes med posten midt i marts, men da det også lægges på hjemmesiden, vil du kunne finde det der, så snart opsætningen er fuldendt, og det vil nok sige en uges tid inden postomdeling.

Vi har på seneste generalforsamling aftalt, at blad nr. 3 udelukkende skal være digitalt, men deadlines bliver, som de plejer at være.

Dvs. ca. en måned før bladet udsendes/udDu finder selvfølgelig også en orientering fra kommer. Vi forsøger at komme udenom feforkvinden Susanne Weisbjerg Vilstrup. Hun rier og helligdage, hvilket bevirker, at der ikke kommer vidt omkring i beretningen om be- er helt ens intervaller mellem deadlines. styrelsesarbejdet og sigtet mod OK 18. Og hun krydrer sin orientering med digte, der Deadlines for resten af årets blade bliver: passer til årstiden. Jeg blev så nysgerrig på blad 2: mandag den 15. maj. det afsluttende digt, at jeg googlede det og blad 3: fredag den 25. august fandt frem til, at det også er en sang, sun- blad 4: mandag den 20. november get og spillet af Thomas Kjellerup. Jeg måtte selvfølgelig lige høre den samt flere andre Med venlig hilsen forårssange, når nu jeg var sat på sporet. Tak Kirsten Andersen for inspirationen! Måske andre læsere også

4

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Forkvindens klumme marts 2017 Af Sanne Vilstrup Jeg tænker, at I rundt om i landet efterhånden har fået budt 2017 velkommen, og i FTHF’s bestyrelse håber vi også, I alle er kommet godt ind i det nye år. Vi kan nu glæde os over, at lyset igen er ved at vende tilbage med mere kraft, styrke og hastighed. Og selvom sneen muligvis kommer og går lidt endnu, skal det ikke tage forårsglæde fra os, for rundt om, hvor vi færdes, dukker vintergækker og erantisser op i deres prægtige hvide og gule farve, - og måske modtager I også en hilsen fra en ellen anden i jeres omgangskreds i den nærmes fremtid, hvor ordlyden bl.a. kan være:

bryder op af den frosne jord og bebuder os forårets kommen med sol og varme. Gennembruddet kommer altid! Uagtet, hvor hård jorden end måtte være, lykkes det den lille gæk at bryde igennem. Vintergækken bebuder forår og lysets gennembrud.

I FTHF’s bestyrelse er vi også ved at have ”fundet hinanden” på ny, med nye bestyrelsesmedlemmer og med andre og nye ansigter på flere af posterne – og med et gennembrud som en healet bestyrelse.

Bestyrelsesmøder I januar har vi afholdt to bestyrelsesmøder grundet en meget lang dagsorden. Da ikke alle havde mulighed for at deltage på det ”Omme bag en tjørnehæk første møde, valgte vi at prioritere punkfandt jeg denne vintergæk terne således, at det var de mest presserende Nu med den du får fra mig punkter og ift. hvem, der havde mulighed for sendt en hilsen - hvem er jeg?” at deltage, der blev behandlede. Et par uger senere fortsatte vi så mødet med de øvrige Og nu hvor I sidder med dette års første Ta- punkter, som var relaterede til de bestyrelle-høre-Nyt i hånden, gætter jeg på, at I også sesmedlemmer, der kunne deltage her. En har fået øje på krokus og anemone hist og stor bestyrelse har sine logistiske udfordrinher, som fortæller, at nu er foråret kommet – ger, men det tager vi med, da det altid en og måske også gættede, hvem I fik en hilsen fornøjelse at være i hinandens selskab med fra. det arbejde, der er med til at skabe gejst og arbejdslyst hos alle.

Og hvordan er det så lige, at denne indledning skal bindes sammen med den logopæ- Fællesmøder diske og fagpolitiske dagsorden samt aktuelt I januar var Kristina og jeg ligeledes til et siden sidst fra formanden med kvindetegn fællesmøde med vores to søsterforeninger om halsen?

FUA og ALF. Fællesmøderne skal gerne skal ses som et tiltag, der er på vej til at blive reJeg lod mig inspirere af vintergækken, der etableret efter et par års pause, og med hen-

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

5

Forkvindens klumme marts 2017 blik på at formandskaberne mødes et par gange om året og drøfter, hvad der rører sig i hver vores foreninger, og hvad det er, vi som foreninger kan være fælles om. Det var et møde, hvor vi kom langt omkring på de knap tre timer, der var afsat.

Vi drøftede, om det ville være realistisk at planlægge et fælles bestyrelsesmøde i foråret med de tre bestyrelser og med deltagelse af så mange bestyrelsesmedlemmer som muligt. Formålet kan bl.a. være at drøfte, hvad vi kan gøre fælles på tværs af foreningerne.

Følgende blev foreslået: at arbejde med kvaliteten i uddannelserne på det logopædiske område, og i forlængelse heraf - og som tidligere drøftet i dette forum - certificering, og hvad dette kan kræve? Vi drøftede endvidere den mulighed at få en repræsentant ud fra en faggruppe, som for nylig har opnået certificering for fortælle om, hvad der skulle til, og hvordan dette blev muligt. Det kunne jo evt. afvikles som et fælles arrangement for vores medlemmer et par steder i landet.

Ligeledes drøftede vi referencegruppen for dyspraksi, som alle tre foreninger sidder med i – hvor professionelle og forældregruppen indgår i samarbejdet med forskellige forudsætninger og indgangsvinkler. Vi drøftede bl.a., hvordan vi som foreninger kan være med til at sikre, at PPR-lederne får kendskab til rapporten, der forventes publiceret i maj 2017, og udsendes til PPR kontorerne. En mulighed er at invitere Socialstyrelsen ud med fokus på at orientere om rapporten og de opmærksomhedspunkter, vores ledere 6

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

og praktikere bør have fokus på. Dette kunne være et tiltag, vi også kunne være fælles om, ligeledes flere steder i landet. Et af disse arrangementer vil bl.a. komme til at foregå i forbindelse med FTHF’s efteruddannelseskursus Vingsted 2017, hvor Socialstyrelsen vil deltage i løbet af fredagen … nærmere følger på hjemmesiden.

Vi drøftede endvidere muligheder for at koordinere de temaer, som de to foreninger – ALF og FTHF - har i spil på kommende efteruddannelseskurser i henholdsvis Nyborg og Vingsted for at minimere overlap og sammenhængende temaer.

Emnerne var mange, og når vi igen har været samlet en gang i løbet af foråret, vil I selvfølgelig blive orienteret herom. Her er der billedlig talt virkelig tale om, at det er lykkedes for vintergækken at bryde igennem jorden, selvom den har været noget ”dybfrossen” de sidste par år.

Samrådsmøder Ligesom december er lig med Samrådsmøde, så er marts det også. Fredag d. 3.3. 2017 mødes vi igen til Samrådsmøde – denne gang i Århus. På sidste møde fik Bjørn Hansen hilst på Samrådets medlemmer og vi på Bjørn. Endvidere var det også Kristinas debut i Samrådet.

Første punkt på vores faste dagsorden er som altid en tilbagemelding om seneste nyt fra Hovedstyrelsen. Bjørn står for orienteringen i det omfang, han har mulighed for at deltage. Bjørn kunne bl.a. orientere om

Forkvindens klumme marts 2017 følgegruppen for specialundervisning, som han er en del af og om, hvad der rører sig på det område for tiden. Følgegruppen er i gang med at udarbejde en skrivelse til skoleledere og tillidsrepræsentanter om, hvad det er for lokale aftaler, der sættes gang i – handleplaner til anbefalinger i inklusionseftersynet.

OK 18 I sidste nummers klumme nævnte jeg, at også Gordon Ørskov og konsulent fra sekretariatet Lars Jørgensen ville deltage i første del af Samrådsmødet med henblik på en indledende orientering vedr. strategien for OK 18. I overenskomstudvalget har man opmærksomhed på udfordringer såsom kommunernes stramme økonomi og deraf følgende besparelsesforanstaltninger. Folkeskolen står over for den værste krise i lang tid. Lærerne søger væk, og forældrene vælger privatskolen til i stedet. Det skal Ok 18 være med til at ændre på.

De tanker, man gør sig i HS på baggrund af medlemsdebatter og diskussioner, skal føre frem til en beslutning henover sommeren 2017 om, hvad der skal til drøftelse og godkendelse på kongressen i efteråret 2017.

Mere konkret i forhold til de temaer, der arbejdes med, forventer vi at høre nærmere om, når vi mødes til Samrådsmøde i Århus i marts.

Det er klart, at vi som mindre medlemsgruppe forsat er interesseret i, at der igen kikkes på muligheden for centralt forhandlet lønforløb således, at der også er et øko

nomisk incitament for at overgå til konsulentvilkår/ forhåndsaftale som logopæder.

Endvidere bragte jeg videre til de gode DLF folk, at det desuden er vigtigt, at der bliver en øget opmærksomhed fra DLF på vores kandidatuddannede kollegaer, så de oplever, at de har et samhørighedsforhold til hovedforeningen. Fremadrettet vil vi nok se langt flere kandidatuddannede logopæder og audiologopæder på specialskoleområdet og i PPR, og de kollegaer skulle vi gerne have med ind i vores forening.

Ja, som sagt venter der forude meget mere om Ok 18, og også her kan vi jo kun gentage, at vi har en tydelig interesse i at være med til at sætte den politiske og overenskomstmæssige dagsorden. Og selv om der er et lille år til, at forhandlingerne løber at stablen, så er det på ingen måde for tidligt, at vi begynder at fremkomme med vores ønsker og krav – så giv endelig lyd på den ene eller den anden kanal, hvis I sidder med forslag til Ok temaer, så vi har mulighed for også drøfte det i bestyrelsen og videre med DLF. Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne vil kæmpe for jeres løn og ansættelsesvilkår – og vi kæmper gerne lige så meget, som den lille gæk kæmper for at komme igennem den frosne jord. Og selvom fremtidens forhandlinger måske vil blive med oplevelsen af en snert af frost og kulde fra vores forhandlingsmodpart, er der ingen kamp, der er forgæves at tage.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

7

Forkvindens klumme marts 2017 Medlemskurser I skrivende stund er nedtællingen til forårets korte medlemskurser startet. Første kursus bliver afviklet på torsdag d. 23.2. i Slagelse Lærerkreds, og så følger der ellers medlemskurser rundt i landet den næste måned. Alle steder har tilmeldingsaktiviteten været flot, og vi glæder os i den grad til at følge med jer medlemmer rundt til nogle givtige, faglige logopædiske eftermiddage i det danske land. Vel mødt og god fornøjelse!

Et effektivt og hårdtarbejdende kursusudvalg er igen lykkedes med et særdeles flot efteruddannelsesprogram for dagene i Vingsted fra d. 20.9. -22.9. 2017 med overskriften Har logopæden et ansvar for alle børns sprogudvikling, som I kan læse meget mere om på hjemmesiden. Så klik ind på hjemmesiden, tilmeld jer og sæt allerede nu kryds i kalenderen. Jeg vil glæde mig til at se rigtig mange af jer til nogle logopædfaglige dage i sensommeren og selvfølgelig også til generalforsamlingen.

Som bekendt har vi en gensidig aftale med ALF om, at vi inviterer en repræsentant fra bestyrelsen til hinandens respektive efteruddannelseskurser. Varinka repræsenterer i år FTHF på ALF’s efteruddannelseskursus på Nyborg Strand d. 27. & 28.marts 2017. Varinka vil deltage allerede fra søndag eftermiddag, hvor FTHF er inviteret til at deltage i det nordiske samarbejdsudvalgsmøde, hvor hun mødes med de øvrige repræsentanter for de nordiske logopædiske foreninger, og hvor dagsordenen bl.a. er at drøfte, hvor8

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

ledes man kan styrke det nordiske samarbejde.

Bestyrelsesarbejdet i foråret Når FTHF bestyrelsen igen mødes til bestyrelsesmøde, bliver det fredag d. 21. april på Vandkunsten, hvor vi har inviteret Bjørn Hansen fra HS og konsulent Lars Jørgensen fra sekretariatet til at deltage i første del af bestyrelsesmødet med den dagsorden, at vi i fællesskab har mulighed for at drøfte, hvad der rører sig på vores fagområde. Sigtet med mødet er også, at hele bestyrelsen bliver bekendt med vores repræsentant i HS, og at samme får sat ansigt på alle i FTHF’s bestyrelse. Ligeledes vil det være givtigt at have DLF specialisten for de mindre medlemsgrupper med i en drøftelse af, hvad der måtte være af stort og småt på vores felt og fra hver vores landsdel – her tænker jeg på Lars Jørgensen, som en del af jer, der også er tillidsrepræsentanter, allerede har stiftet bekendtskab med på ’TR på PPR’- kurserne.

Folkemødet i Allinge På bestyrelsesmøderne i januar drøftede vi deltagelse på Folkemødet i Allinge på Bornholm fra d. 15. – 18. juni 2017. Vi er enige om, at det giver god mening at være til stede på Folkemødet igen for at skabe synlighed på vores fag og forening. Kirsten og Ketty, som begge er bosat på Bornholm, deltager, samt Varinka og jeg. Indtil videre er vi kun på brainstormingniveau - et eller andet med at tale på ”speakers-corner” om, hvad vores fag indebærer, hvad det betyder at være udfordret ift. fx stammen, verbal dys-

Forkvindens klumme marts 2017 praksi, hvordan stemmelidelser kan udfordre, hvad der er indeholdt i kommunikative udfordringer og meget mere. Områderne er mange, og I er velkomne til at byde ind med idéer og forslag til aktiviteter. Og naturligvis til deltagelse. Tænk, hvis vi kunne blive en større flok, der repræsenterer vores fag og dets udfordringer.

”Nu er ventetiden forbi, jeg kan mærke lyset, det kommer.

Det er slut med at ligge i hi, nu bli’r det forår og sommer.

Sæt kun sanglærkerne fri, nu strækker vinteren våben.

Min dør var før lukket i, men nu står den åben.

Kreative ideer er mere end velkomne, og sidder I og tænker, at I kan have lyst til at deltage, så giv mig endelig et ring. Jo flere vi er, jo stærkere kan vi lykkes med at skabe opmærksomhed på vores fag, faglighed, betydning og den forskel vi gør i hverdagen for de mange børn og unge, der er sprogligt og kommunikativt udfordrede - og ikke mindst, at gøre opmærksom på den fagpolitiske dagsorden, som har indflydelse på vores virke på arbejdspladserne rundt om i landet - det primære omdrejningspunkt, for at vi kan løfte vores opgaveløsning på kvalificeret vis.

Nu er verden venlig og lys.

Nu begynder solen at bage.

Der står nye skibe til søs, de bringer håbet tilbage.

Nu faldt stormfloden til ro, mismod og sorg går i dvale.

Min sjæl begynder at tro og hjertet at tale. ” Thomas Kellerup – Nu er ventetiden forbi 1993.

Sanne Vilstrup Formand, FTHF

Afslutningsvis vil jeg minde jer om, at jeg og hele bestyrelsen med hvert vores område hellere end gerne hører fra jer med forslag, ideer og spørgsmål. Vi vil også gerne høre, hvad der rører sig rundt om på skolerne og på PPR kontorerne.

Så tøv ikke med at henvende jer med, hvad I måtte have på hjerte.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

9

Vingsted Program 2017

Efteruddannelseskursus for Tale-hørelærere i Folkeskolen

Vingstedcentret 20. - 22. september 2017 10

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Vingsted Program 2017 EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN i VINGSTEDCENTERET 20.-22. september 2017

TEMA Har logopæden et ansvar for alle børns sprogudvikling?

Uligheden i det danske samfund er voksende.

De 15 procent svageste børn har i en alder af fire et halvt år et sprogligt niveau svarende til en gennemsnitlig tre-årigs. Gini-koefficienten er voksende, og vi kan frygte at andelen af børn med sproglige vanskeligheder stiger. Er vi som logopæder en del af problemet? – måske en del af løsningen? Samfundet efterspørger evidensbaserede indsatser i et forsøg på at imødegå sproglige vanskeligheder – hvordan stiller vi os som faggruppe i forhold til dette? Er logopædisk intervention stadig noget, der skal foregå på individniveau? Skal vi som faggruppe medvirke i udviklingen af sprogstrategier på dagtilbudsområdet, eller klarer pædagogerne den opgave?

Det er FTHF en fornøjelse at kunne præsentere efteruddannelseskursus 2017.

Vi har som noget nyt fælles velkomst og et fælles oplæg med LL ”Læsekonsulenternes landsforening for sprog, læsning og læring”.

Vi oplever ofte fælles snitflader i vore fag i betjeningen af skoler, og vi håber med denne dag at give deltagerne på kurset mulighed for at styrke samarbejdet med kolleger fra eget - eller andre PPR kontorer rundt omkring i landet.

I et forsøg på at finde svar på de mange spørgsmål vi i bestyrelsen har stillet os selv om, hvor vi skal lægge vore kræfter som logopæder fremover, har vi taget kontakt til brave forskere og praktikere indenfor vort felt.

Uddannelseschef på Professionshøjskolen UCC Anne Kjær Olsen, har fået opgaven at give et fælles oplæg for os alle om, hvordan en styrket læreplan kan understøtte små børns læring og sammenhængen i overgangen fra dagtilbud til skole Fabio Trecca fra Syddansk Universitet belyser det lille barns sproglige udvikling i forhold til dets socioøkonomiske baggrund.

Rikke Vang Christensen, cand. mag. i audiologopædi og lektor ved KU indkredser, hvilke børn, det er, der har brug for vor logopædiske bistand, og på hvilken måde bistanden skal gives. Catherine E. Brouwer fra Syddansk Universitet giver os mere indsigt i de flersprogede børns typiske og atypiske sprogudvikling. Puk-Maria Holmgaard, specialkonsulent fra kontor for Socialtilsyn og Koordination, deler sin store viden om verbal dyspraksi med os, og endelig har vi fået Anders Skriver Jensen, Cand.pæd. og ph.d. i dagtilbudsdidaktik, fra Professionshøjskolen UCC til at give os ideer til, hvordan vi kan styrke pædagogers didaktiske evner med udgangspunkt i projektet: ”Barnet i Centrum”.

Herudover har vi som vanligt en række workshops, som i år handler om Sprogvisit, ITERS-R Småbørnsmiljøvurderingsskala, TALE-HØRE-NYT, marts 2017

11

Vingsted Program 2017 NEST programmet, milepæle i barnets tidlige sprog, stammen hos teenagere og intervention til børn med verbal dyspraksi.

Den vanskelige opgave at vælge to workshops blandt disse spændende emner er heldigvis op til deltagerne selv!

Vi har valgt at indkvartere alle deltagere på selve Vingstedcenteret efter ønske fra tidligere kursister, hvorfor der vil være et begrænset antal pladser.

Vi opfordrer til hurtig tilmelding: Tilmelding til kurset foregår elektronisk via foreningens hjemmeside: www.fthf.dk.

Optagelse sker i den rækkefølge tilmeldingerne er registreret.

Der arrangeres gratis bustransport fra Vejle Banegård. Se under generelle oplysninger.

Vel mødt Kursusudvalget

Program for Vingsted 2017 Program onsdag 20. september 9.30-10.00 Ankomst og kaffe 10.00-10.15 Velkomst i foredragssalen 10.20-12.20 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer: Hvordan kan en styrket læreplan understøtte små børns læring og sammenhængen i overgangen fra dagtilbud til skole?

12

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Alt tyder på, at 2017 byder på en ny dagtilbudslov i Danmark. Den vil bygge på det arbejde som Mastergruppen for den styrkede pædagogiske læreplan og seks nedsatte arbejdsgrupper har udført i løbet af 2016. Hver især har arbejdet med et af de seks læreplanstemaer fra dagtilbudsloven.

Men hvad betyder det, at læreplanen bliver ’styrket’, og hvorfor taler alle pludselig om læringsmiljø? Og hvorfor er kvalitet i dagtilbud og tidlig indsats kommet på den politiske dagsorden – og hvilken betydning har det ind i en skolesammenhæng og for overgangen mellem dagtilbud og skole? Anne vil forsøge at besvare spørgsmålene i sit oplæg og fortælle om, hvad pædagogisk forskning viser om kvalitet i dagtilbud og i arbejdet med overgange. Hvordan kan tale/hørekonsulenten og læsekonsulenten bidrage med at styrke kvaliteten?

Anne Kjær Olsen er uddannelseschef i Professionshøjskolen UCC, hvor hun har ansvar for videreuddannelse indenfor dagtilbud, socialog specialpædagogik. Hun har været medlem af Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan. Anne har arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet gennem flere år og er optaget af at formidle viden og forskningsresultater til praksis og forvaltning, så endnu flere børn oplever dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet.

12.30-13.30 Frokost og Indkvartering

Vingsted Program 2017 KORTE FOREDRAG/WORKSHOPS

3. Workshop om ITERS-R Småbørnsmiljøvurderingsskala v/ Trine Kjær Krogh, lektor, cand. mag., lærer i dansk som andetsprog, pd. i specialpædagogik, underviser, konsulent og daglig leder i Sprogin

13.30-14.45 og 15.00-16.15 Workshops

ITERS-R er designet til at vurdere børnemiljøet i vuggestuer med henblik på at styrke børnenes sundhed, trivsel og udvikling. På denne workshop skal vi se på de dele af skalaen, som kan have særlig interesse i forhold til at arbejde konsultativt med sprogudvikling i dagtilbud. Vi ser på literacy og interaktioner mellem børn og voksne; men også på hvordan indretning, materialer og udsmykning og organisering spiller en rolle for kvaliteten af det sprogpædagogiske arbejde.

På workshoppen vil der blive fremlagt videoeksempler og blive givet mulighed for at afprøve enkelte punkter i skalaen.

Trine har sammen med Helle Iben Bylander og den amerikanske forsker Debby Cryer oversat ECERS-3 og ITERS-R.

Tilmelding til workshops sker i forlængelse af tilmeldingen via det link, der er i bekræftelsesmailen.

- du skal tilmelde dig ved at sætte X ved 2 workshops,

1. Workshop om Sprogvisit som metode v/ Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning Man lærer godt, når man lærer af hinanden. Derfor går pædagoger på sprogvisit i hinandens institutioner for at bringe inspiration og indsigt med hjem til egen praksis.

På workshoppen vil I blive introduceret til sprogvisit som metode og få eksempler på, hvordan pædagoger gennem sprogvisitter udvikler ny literacypædagogik.

2. Workshop om vigtige milepæle i det lille barns tidlige sprogudvikling v/Elisabeth Willadsen, professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Der har i en årrække været en stigende opmærksom på tidlig indsats, og det gælder også overfor småbørn, der er i risiko for at udvikle sproglige vanskeligheder. Men hvem er det, der har forhøjet risiko; hvad karakteriserer disse børn, og hvornår skal vi iværksætte en tidlig indsats? Der vil være fokus på vigtige milepæle særligt i forhold til udvikling af det tidlige ordforråd.

4. Workshop om Introduktion til Nest programmet Nest programmet er et banebrydende undervisningstilbud, hvor der i en almindelig klasse undervises elever med og uden Autisme Spektrum Forstyrrelser (AFS). Nest er udviklet i New York, hvor det har vist sig at have en positiv indflydelse på alle elevers læring og trivsel. Nest undervisningen hviler på den værdi, at ’Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi underTALE-HØRE-NYT, marts 2017

13

Vingsted Program 2017 vise dem på en anden måde.’ Etablering af Nest klasser i Danmark sker i et samarbejde mellem Børn og Unge i Aarhus (PPR og Katrinebjergskolen) og udviklerne i USA. Den 3-årige projektperiode støttes af Egmont Fonden.

Workshoppen vil indeholde oplæg fra både PPR og Katrinebjergskolen, hvor der august 2016 etableredes de første to Nest klasser.

hvad der motiverer de unge til at opsøge eller undgå at opsøge logopædisk undervisning, vi skal snakke om konkrete forslag til metoder og materialer, og vi skal snakke om eksamen og logopædens rolle deri. Endelig får vi besøg af en FSD ambassadør, der vil fortælle om sine oplevelser med stammen i teenageårene. Jeg lægger op til en snak i plenum, hvor vi får mulighed for at høre hinandens erfaringer fra praksis.

5. Workshop om Intervention til børn med verbal dyspraksi v/ Privatpraktiserende logopæd Louise Skov (cand.mag. audiologopæd/ leg.logoped)

Program fortsat:

Workshoppens fokus vil være på intervention ud fra et logopædisk perspektiv i forhold til børn med verbal dyspraksi med afsæt i den teoretiske baggrund, hvorefter vi bevæger os over i eksempler fra praksis.

Målet med workshoppen er, at deltagerne får et større indblik i principperne om motorisk læring som del af tilrettelæggelsen i en logopædisk intervention af børn med verbal dyspraksi og vil kunne gå fra workshoppen med viden, der kan overføres til egen praksis.

19.00-20.30 Spisning i restauranten

6. Workshop om Unge og stammen v/ Niels Thybæk, Logopæd, PPR Middelfart En workshop om hvordan man kan arbejde med unge, der stammer. Ungdommen er i forvejen en svær tid med mange ubesvarede spørgsmål, og stammen kan have stor indflydelse på den unges liv. Vi skal snakke om, 14

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

16.45-18.45 Generalforsamling

20.30 – Samvær og live-musik i kælderen

Vingsted Program 2017 Program torsdag den 21. september 9.00-12.00 Børnelogopædisk bistand – til hvem, hvordan og hvorfor?

V/Rikke Vang Christensen En betydelig andel af en børneårgang, cirka 7 %, har sprogindlæringsvanskeligheder – såkaldte udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Disse børn profiterer ikke tilstrækkeligt af ’endnu mere af det samme input’, men ser ud til at have behov for sprogligt input på en særlig måde. Det må være en børnelogopædisk opgave at komme med bud på, hvordan dette kan foregå.

Oplægget vil primært bygge på international forskning i børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og mulige interventioner til disse børn. Rikke Vang Christensens egen forskning og case-eksempler vil blive inddraget til at illustrere faglige pointer, ligesom der undervejs vil være plads til refleksioner over dansk praksis.

Rikke Vang Christensen, cand. mag i audiologopædi, lektor ved Københavns Universitet med flere børnelogopædiske praksisansættelser bag sig 12.00-13.30 Frokost og udstilling 13.30-15.15 Pædagogen som didaktiker V/Anders Skriver Jensen

Didaktik handler om planlægning af den pædagogiske praksis. Når pædagogen reflekterer over, gennemfører og evaluerer planlagt pædagogisk praksis, kan hun/han trække på didaktiske begreber som læring, udvikling, indhold, formål, mål og tegn. Oplægget introducerer til disse begreber som en del af en praksisnær didaktik, der kan bruges til at skabe velovervejede læringsmiljøer med henblik på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der trækkes på resultater fra projektet Barnet i Centrum, samt på dansk og international forskning om kvalitet i daginstitutionen.

Anders Skriver Jensen.

Cand.pæd. og ph.d. i dagtilbudsdidaktik, Professionshøjskolen UCC. 15.15-16.15 Udstilling og kaffe 16.15-17.30 Sprogudvikling og socioøkonomisk baggrund V/Fabio Trecca Forskning fra udlandet har i flere årtier dokumenteret, at der findes en direkte negativ sammenhæng mellem forældres socioøkonomiske baggrund og deres børns sproglige udvikling. I 1995 viste Hart og Risleys kendte studie, at børn af højtuddannede forældre i de første tre leveår hører op til 30 millioner flere ord direkte målrettet til dem sammenlignet med børn fra familier på overførselsindkomst. Siden da har et stort antal studier bekræftet, at forskelle i social baggrund ikke TALE-HØRE-NYT, marts 2017

15

Vingsted Program 2017 kun påvirker det sproglige input, børn får fra deres omgivelser, men også deres evner til at forstå tale samt størrelsen på børnenes ordforråd også i skolealderen. Nyere danske studier viser, at den samme tendens ses herhjemme hos børn af forældre med lavere uddannelser kontra børn af forældre med længerevarende uddannelser. På basis af en detaljeret gennemgang af både national og international forskning vil det i oplægget blive diskuteret, hvordan social baggrund kan være afgørende for (et- og flersprogede) børns sprogudvikling samt de praksisnære implikationer af dette. Herunder vil forslag til sprogpædagogiske redskaber, som deltagerne vil kunne bruge i det konsultative arbejde med forældre og pædagoger, blive præsenteret.

Fabio Trecca, B.Sc. i psykologi fra Roms universitet ”La Sapienza”, cand.mag. i kognitions- og kommunikationsvidenskab fra Københavns Universitet, og Ph.d. i sprog og kommunikation fra Syddansk Universitet.

Min forskning omhandler primært den rolle, som kvantiteten og kvaliteten af børns sproglige input spiller i den tidlige sprogtilegnelse — med særligt fokus på dansk, og på hvordan den danske særlige lydstruktur ser ud til at påvirke børns læring negativt.

19.00 Festmiddag og underholdning

16

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Program fredag den 22. september 9.00-10.00 Orientering fra kontor for Socialtilsyn og National koordination V/specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard m.fl.

Forløbsbeskrivelsen vedr. børn og unge med verbal dyspraksi 10.00-10.15 Pause med kaffe og the 10.15-12.00 Typisk og atypisk flersproget udvikling V/Catherine E Brouwer De faglige roller omkring daginstitutionsbørn, der er étsprogede, er klare: Børn med typisk sprogudvikling sprogstimuleres af pædagogerne i daginstitutionen, og hvis der er tale om atypisk sprogudvikling kommer logopæden på banen. Men når der er tale om børn, der har brug for flere sprog i deres liv, bliver det svært at vurdere, om udviklingen er typisk eller atypisk. Skal logopæden involveres, eller kan man se det an, når det flersprogede daginstitutionsbarn ikke bruger det danske sprog på lige fod med jævnaldrende?

I oplægget diskuteres logopædens faglighed i forhold til sprogpædagogisk arbejde omkring flersprogede børn. Hvordan kan logopædens ekspertise bringes i spil i forhold til (a)typisk udviklende flersprogede børn? Op-

Vingsted Program 2017 lægget forholder sig til kommunal organisation af sprogarbejdet omkring flersprogede børn, men diskuterer især logopædernes faglighed i dette arbejde.

Catherine E Brouwer, ph.d., er forsker i sprogpædagogik og arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om sprogstimulering af flersprogede børn i børnehaver. Hun er studieleder for Audiologopædi på Syddansk Universitet.

12.00 Afslutning – afrejse 1 sandwich og 1 vand udleveres i forbindelse med afslutning til at tage med på hjemrejsen.

Generelle oplysninger Tidspunkt: 20.-22. september 2017 Tilmelding til kurset foregår elektronisk via foreningens hjemmeside http://www.fthf.dk/vingsted-2017 Du modtager umiddelbart efter tilmeldingen en bekræftelse og via et link i den, tilmelder du dig, hvilke workshops du ønsker at deltage i, bustransport og andet.

Tilmeldingsfrist: 1. juni 2017. Tilmelding efter denne dato er mulig i det omfang, der er plads på Vingstedcenteret. Ved tilmelding efter den 1. juni vil der være et gebyr på 400 kr.

Kursussted Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, Vejle. Tlf. nr. 7586 5533 Priser Pris: Kr. 4.632,- + kr. 663,- (moms) = kr. 5.295,Hvis du ikke allerede har meldt dig ind i FTHF, vil du automatisk blive indmeldt i foreningen med denne tilmelding, idet kun medlemmer af foreningen kan deltage i foreningens arrangementer. Prisen er da Kr. 5.132,- + kr.

663,- (moms) = kr. 5.795. Medlemskabet gælder for kalenderåret 2017.

(Prisen uden moms er den pris, kommunen betaler for et 3 dages efteruddannelseskursus).

Beløbet dækker kursusafgift, overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning.

Medlemskabet gælder resten af 2017. Det står enhver frit for at melde sig ud af foreningen inden 2018.

Bustransport Du kan tilmelde dig til bustransport i forbindelse med workshoptilmeldingen.

Busserne betales af FTHF, så får du alligevel ikke brug for bus, vil vi rigtig gerne have din framelding, så vi kan tilpasse busudgiften.

Framelding sendes til kurser@fthf.dk inden 12. september.

Bussens afgang fra Vejle Banegård vil blive afpasset efter de tog, som kommer omkring kl. 10.00 fra henholdsvis København og Nordjylland. Se hjemmesiden tættere på kursusstart, når vi kender de aktuelle togtider. Bussens afgang fra Vingsted er et kvarter efter kursets afslutning.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

17

Vingsted Program 2017 Tilmelding Klik ind på foreningens hjemmeside www.fthf.dk www.fthf.dk/Vingsted-2017 Udfyld tilmeldingsformularen og ”send”.

En bekræftelse på at tilmeldingen er registreret, fremsendes til den opgivne mailadresse umiddelbart efter.

I denne bekræftelse vil være et link, som benyttes til at vælge workshops og bustransport og til afgivelse af relevante oplysninger i forbindelse med kurset.

Endelig besked om optagelse vil blive fremsendt efter den 1. juni.

Optagelse/plads på kurset kan frit overdrages til en kollega, men af hensyn til deltagerliste og navneskilte skal vi have besked via kurser@fthf.dk eller kasserer@fthf.dk Annullering: Ved annullering af tilmelding efter d.15. august betales gebyr på kr. 1.000 + moms.

18

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Ved annullering senere end 8 døgn før kurset betales den fulde pris.

Faktura fremsendes umiddelbart efter d. 15. august.

Optagelseskriterier Optagelse sker i den rækkefølge, tilmeldingerne er registreret.

Da kapaciteten i Vingsted har en øvre grænse, kan det desværre være muligt, at vi ikke kan imødekomme alle tilmeldinger, så vi opfordrer til hurtig tilmelding.

Tilmelding frem til tilmeldingsfristen er til den oplyste pris. Efter tilmeldingsfristen tillægges et gebyr på kr. 400,-.

FTHFs hjemmeside www.fthf.dk holdes opdateret med evt. ændringer i program og med materialer, power-points m.m., som oplægsholderne stiller til rådighed.

Oplægsholdernes power-points vil IKKE blive udleveret på kurset.

FTHF byder velkommen til følgende nye medlemmer

Lene Thomsen Ane John Tonsgaard, BUF Brønshøj-Vanløse, København Jeanette Elkjær, PPR Skanderborg kommune, Skanderborg Louise Fahlberg Binnerup, PPR Randers Susanne Schliemann, Holbæk kommune Nina Westergaard, Nørrevangsskolen, Randers Perret-Gentil Christina Braad, PPR og Specialpædagogik, Aarhus Sanne Christiansen, Kærholmskolen, Frederikssund Lene Halling, PPR Halsnæs Kommune, Frederiksværk Rie Klostergaard Ibsen, PPR Norddjurs kommune, Glesborg Tine Kappel Petersen, Assens Kommune – PPR, Assens Lis Maja Bach, PPR Syddjurs, Hornslet Lea Bodzioch, PPR Kalundborg, Kalundborg Inge Vidar, Tværfagligt Center for Børn og Unge, Vejle Sara Hangartner, Center for uddannelse, Slagelse kommune Niels Thybæk, PPR Middelfart Kommune, Ejby Nina Funder, Københavns kommune, Amager Louise Fruergaard Kristensen, PPL Viborg kommune Maria Berwald, Struer PPR Joan Rickens Hansen, Haderslev kommune Nina Haselbach, Hollluf Pile Skole, Det særlige Sprogtilbud, Odense SØ Kit Kolding, Sprogskolen for småbørn, Kalundborg Louise Schott Jantzen, PPR Hillerød Cecilie Rask Dybvald, Specialcenter Brændkjær, Kolding Mariane Westergaard, PPR Kalundborg May-Britt Kvistgaard, PPR Halsnæs, Frederiksværk Karin Schifter Knudsen, Tale-, Høre-, Sprogteamet, Haderslev Maria Jensen, Slagelse Kommune Birgitte Albers Christensen, Billund

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

19

Artikel

Coblenzer, Giv slip og spænd af Af Annika Winther Klit, Jane Holm Mogensen, Varinka Kierulff Boseman

Den 2. december 2016 afsluttede vi VRF-uddannelsen. I den anledning, opfordrede kursusleder og logopæd Åse Ørsted os til at reflektere over, hvilket udbytte vi havde fået af kurserne.

Flere ting var vi enige om, bl.a. at Ørsteds store erfaring faciliterer tilgangen til logopædiske problematikker på en motiverende og tidssvarende måde. Stemmeområdet havde for alles vedkommende været indgangen til kurset, og vi erfarede, at Coblenzers øvelser er enkle og umiddelbart brugbare som del af den logopædiske stemmeintervention.

Derudover danner VRF-uddannelsens øvelser et grundlag for tværfagligt samarbejde. Herunder kan du læse, hvad de fire uger betød for os hver især.

20

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Artikel Nyt fagligt ståsted, ny faglig stolthed og glæde Af Annika Winther Klit, sprog- og talevejleder Min interesse for Åse Ørsteds kurser i VRFmetoden (Vejrtækningsrytmisk Fonation) opstod, da jeg skulle i gang med at arbejde inden for stemmeområdet og gerne ville klædes lidt bedre på til det. Jeg var så heldig at få kurserne bevilliget af min arbejdsplads, Sernám, og jeg opdagede hurtigt, at denne helhedsorienterede metode kunne bruges meget mere bredt og til langt flere typer af problematikker, end jeg havde forestillet mig. Efter at have gennemgået grundkurset, hvor vi arbejdede med de grovmotoriske øvelser, som bl.a. påvirker mellemgulvet og dermed stemme, resonans og artikulation, havde jeg lært øvelser og teknikker, som kan bruges som grundlag i al taleundervisning.

Ved at gennemgå stemmekurset og artikulationskurset fik jeg virkelig øjnene op for, hvordan bevægelse, vejrtrækning, stemme og artikulation hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt.

For mig har bekendtskabet med VFR ad modum Åse Ørsted betydet, at jeg har fundet et nyt fagligt ståsted, hvor jeg føler mig hjemme. Og det at læne mig op ad VRF i min praksis har givet mig en faglig stolthed og en helt anden arbejdsglæde, end jeg har oplevet tidligere. Det er der flere grunde til.

En af dem er, at jeg synes, at jeg i arbejdet med VRF-metoden kan gøre brug af mange

af de erfaringer, jeg har fra tidligere med eksempelvis musik, rytmik og bevægelse. Ting, som jeg gennem livet har været optaget af, har dyrket og tillært mig, og som for mig er en kilde til liv og glæde. De ting kan jeg nu i højere grad få ind i mit daglige virke, til glæde for både mig selv og de mennesker, jeg arbejder med. Mit undervisningsrepertoire er blevet udvidet til også at omfatte det kropslige/motoriske, det rytmiske, og ikke mindst det musiske/intentionelle element, som er gennemgående i Coblenzers metode.

En anden grund er, at det for mig er indlysende, at ingen problematikker, der vedrører tale og sprog, kan forstås - eller behandles løsrevet fra det menneske, som de er en del af. Krop og sind hænger sammen, og derfor kan det give et tilskud af energi at arbejde intentionelt, med forestillingsbilleder, hvor vi sætter øvelserne ind i en meningsfuld sammenhæng. Derigennem skaber vi en motivation og tilskyndelse til at lave øvelserne, som ikke forekommer, når de laves rent mekanisk. Omvendt kan vi ved de kropslige øvelser også påvirke sindet. Via de grovmotoriske øvelser med fx stræk, vip og sving arbejder vi ”bottom-up” og kan ad den vej skærpe opmærksomhed og tilstedeværelse.

Vi kan berolige, hvis eleverne er opkørte, eller kvikke op, hvis de er dvaske.

Ligeledes synes princippet om, at al træning foregår i situationer, som lægger op til samspil med en eller flere andre, for mig indlysende og selvfølgeligt. Det gør det, fordi det hele i bund og grund handler om at blive TALE-HØRE-NYT, marts 2017

21

Artikel bedre klædt på til at kommunikere med andre mennesker. Og det kan man let komme til at glemme, hvis fokus er for snævert på mekanisk træning af enkeltdelene. I hvert fald er vejen derfra til kommunikationen i hverdagslivet noget længere.

Ved at arbejde med mennesket som en helhed og på så mange forskellige planer oplever jeg, at vi med VRF- metoden i høj grad kan tilgodese børn med sammensatte problematikker. Eksempelvis børn med sanseintegrations-vanskeligheder, som også har talevanskeligheder, eller børn, som har svært ved at være i kontakten med andre mennesker. Vi arbejder med grundlæggende forudsætninger for læring, samtidig med at vi arbejder med kommunikation, tale og sprog. Åse Ørsted formidler Coblenzers VRF-metode tilpasset den logopædiske faglighed på et solidt teoretisk grundlag med en klar og tydelig sammenhæng til de praktiske øvelser. Som deltagere får vi selv mulighed for at erfare, hvordan øvelserne virker, hvilket fremmer forståelsen. Dette er i tråd med Coblenzers princip: ”At kende er ikke det samme som at kunne”. Det praktiske udbytte af kurserne var, at vi hver gang kom hjem med kufferten fuld af øvelser, som vi lige præcis vidste, hvad formålet var med, og som var lige til at gå i gang med.

Ud over teori og praktiske øvelser, kommer Åse på kurserne også ind på tilrettelæggelsen af vores undervisning. Hun foreslår, at 22

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

vi strukturerer undervisningen efter ”sandwichmodellen” som didaktisk ramme.

Progressionen i undervisningsforløbet, som Ørsted foreslår, vil typisk være, at der i første del af forløbet bruges mere tid på de grovmotoriske øvelser, så vi kan få etableret en god talerespiration og en afbalanceret kropstonus, og at man efterhånden bruger forholdsvis mere tid på de specifikke og de integrerende øvelser. Alt dette selvfølgelig tilpasset den enkelte elev.

En helt særlig og lærerig oplevelse for mig på kurserne var muligheden for at være i ”mesterlære”, hvor vi fik lov til at overvære Åses undervisning af klienter. Her kunne vi se de øvelser, vi havde lært, i brug i undervisningssituationen, og over tid kunne vi også opleve den positive effekt af dem, når de bruges rigtigt.

Tilsammen har VRF-kurserne hos Åse Ørsted givet mig ny inspiration til mit arbejde med børn og unge med sprog- og talevanskeligheder, og har givet mig et godt grundlag for at gå ind i arbejdet med stemmevanskeligheder. Jeg føler mig godt klædt på. Jeg er i gang med at afprøve og gøre mig erfaringer med metoden, at lytte mig frem og iagttage, hvordan øvelserne virker, og på den måde tilpasse undervisningsprogrammet til den enkelte.

Artikel Solidt fagligt og personligt aftryk Af Jane Holm Mogensen, tale-sprogkonsulent De fire uger jeg har været på kursus i VRFmetoden har sat et solidt aftryk såvel personligt som fagligt. Min arbejdsplads støttede mig i denne udviklingsproces med det formål, at jeg fik faglig viden og større praksiskendskab indenfor stemmeområdet.

Overordnet har Coblenzers VRF (Vejrtrækningsrytmisk Fonation) været grundstammen igennem de 4 kursusuger, som udgøres af et grund-, stemme-, artikulation- og et talekursus.

Der har samtidig været koblet teori og øvelser på fra flere andre metoder, som fx Estill og Schlaffhorst-Andersen.

Jeg har lært at beherske den fysiologiske talerespiration og har fået forståelse for, hvad en sund og naturlig beherskelse af taleorganerne indebærer.

Det er blevet mere klart for mig hvor meget sammenhæng, der er imellem kroppen, sanserne, følelserne og den psykiske tilstand.

Hvor vigtigt det er at se på det hele menneske, når jeg skal observere, udrede og lave forslag til tiltag og udføre intervention.

Dette gælder generelt for alle de børn og unge, jeg møder med kommunikative taleog sprogvanskeligheder. De erfaringer, som mennesker tager med sig, gode såvel som dårlige oplevelser, påvirker både fysisk og psykisk, vejrtrækning, kropsholdning, stemme og talefunktion. Coblenzers metode har fokus på, at bevægelse og vejrtrækning er to

sider af samme sag, dvs. at udgangspunktet for alle mennesker skal være en naturlig og afbalanceret vejrtrækning.

Metoden har i sin grundform vist sig at kunne bruges generelt i min talepædagogiske praksis. Jeg har fået flere redskaber i min faglige værktøjskasse både til at observere, udrede og komme med mere kvalificerede forslag til tiltag og ikke mindst egen praksis.

Den grovmotoriske- og intentionelle tilgang er helt grundlæggende principper i modellen og desuden, at der altid skal være fokus på at skabe en god kontakt til barnet/den unge.

Når det gælder sammenhængen mellem grovmotoriske bevægelser og respiration, møder jeg mange børn og unge, som har negative erfaringer med udtale: ord, stavelser, sætninger og rækkefølge. Det gør, at de i undervisningen ofte helt blokerer eller er meget lidt motiverede for deltagelse. Det har vist sig, at når fokus bliver flyttet fra den mere mekaniske undervisning/træning til intentionelle, grovmotoriske aktiviteter, kommer eleverne i bedre følelsesmæssig balance og bliver motiverede og åbne for læring. Deres vejrtrækning bliver en energikilde.

De grundlæggende principper i VRF-metoden, sammenhængen mellem vejrtrækning og de grovmotoriske bevægelser, den intentionelle tilgang, inddragelse af omgivelserne med en forventning om meningsfuld deltagelse (herunder øjenkontakt) er blevet et TALE-HØRE-NYT, marts 2017

23

Artikel vigtigt arbejdsredskab for mig i min forberedelse og praksis.

Jeg har altid, jf. Åse Ørsted, fokus på ”sandwichmodellen”. Det vil sige, at min undervisning som forberedelse altid starter med grovmotoriske opvarmningsøvelser, derefter finmotorisk med specifikke øvelser og til slut de integrerede øvelser, hvor der arbejdes med automatisering, og med at dagens undervisning giver mening i en brugbar konkret sammenhæng for barnet/den unge.

Til slut vil jeg nævne området artikulation.

Jeg tænkte inden starten på dette ugekursus: ”Hvordan kan jeg bruge en hel uge med fokus på artikulation?”.

Men jeg blev klogere. Min egen afprøvning, mestring og nu viden om, på hvor mange specifikke måder, man kan styrke artikulationen og dermed kommunikation, tale og sprog, er sandelig ekspanderet. Artikulation kan trænes med fokus på betoninger, finmotorikken, rytme, pauser, stavelser, rækkefølge, hukommelsesøvelser, muskeltonus, kropsholdning, udtale, turtagning og kommunikation. Det hænger sammen med det at kunne udtrykke sig, så andre har lyst til at lytte og tale med en, eller bare det at kunne starte en sætning på en forståelig måde.

Coblenzer udtrykker det således: ”Al tale er kommunikation, man kan have en stemme som en engel, hvis kontakten svigter, er udtrykket værdiløst.”

24

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

To sider af samme sag Af Varinka Kierulff Boseman, tale-høre-konsulent I slutningen af 1990’erne boede jeg i Athen, og der blev jeg for første gang introduceret til Coblenzers kropslige tilgang til tekster.

Koblingen mellem de mekaniske og de intentionelle øvelser var enestående redskaber for de aspirerende græske skuespillere, som jeg gik på kursus med. Men øvelserne gav også mig, der som sangstuderende var lidt af en outsider, indsigt i vigtigheden af præcision og diktion og intention. Der var en energi i dette arbejde, som gav fonemer plads, ord klarhed og tekster liv. Det diafragmatiske åndedræt og den vejrtrækningsrytmiske fonation var centrale emner i den græske underviser Mirka Yementzakis’ tilgang til tekster og sange. Mødet med Mirka og Coblenzers metode ændrede for evigt mit liv.

Da jeg efter nogle år flyttede tilbage til Danmark, erfarede jeg, at der i Birkerød var en logopæd, der var certificeret af Coblenzer, og som underviste i hans metode. Det var klart, at jeg måtte møde hende. I 2016 bevilligede Faxe kommune min deltagelse i samtlige VRF-kurser, der udgøres af grund-, stemme-, artikulation- og talekurserne, så endelig kunne jeg møde Åse Ørsted og den logopædiske tilgang til Coblenzer.

Nogle af Coblenzer øvelserne på grundkurset genkendte jeg, men mange flere, jeg ikke havde kendskab til, blev introduceret. Ar-

Artikel bejdet med at løsne op for spændinger og bruge den diafragmatiske vejrtrækning for at holde tryk og pres væk fra struben er en uundværlig del af Ørsteds stemmepædagogik.

Og således skabes grundlaget for stemmeøvelserne, og Coblenzer påpeger at ”Enhver form for stemmelidelse er dysrytmi”. Stemmekurset, som bl.a. også omfattede Forchhammer-øvelser, Pahns nasaleringsøvelser og elementer af Jo Estill’s stemmemodel, beror på sammenhæng mellem stemme og intentionalitet, hvor fx litani benyttes i bevidstgørelsesprocessen om den velkomprimerede stemme. ”Den, der sløser med artikulationen, forsømmer sit mellemgulv” siger Coblenzer. Og som vi lærte, er det vigtigt ved interventioner omkring stemmelidelser, som fx recurrens parese, at borgeren lærer at artikulere så optimalt som muligt. Artikulationskurset hos Ørsted gav mig redskaber til at imødekomme denne slags opgaver. Kurset viste, hvordan artikulation og fonetiske vanskeligheder var to sider af samme sag. Og autenticiteten i Ørsteds videregivelse af Coblenzers metode blev auditivt åbenbar, da jeg til min store forbløffelse hørte danske tekster blive bearbejdet og fremsagt på samme intense måde som de tekster, jeg havde hørt oplæst på græsk år forinden. Intention er en ydelse fra centralnervesystemet (CNS), der har at gøre med, hvordan vi optager, bearbejder og reagerer

på stimuli. Og intentionen i Ørsteds tekstbearbejdning vækkede en genkendelse dybt lagret i mit CNS. Talekurset beror på en kombination af de tre øvrige kurser, med flere retoriske aspekter og intensivt arbejde med formidling, narrativer og kommunikation. Børn og voksne med både semantiske og pragmatiske vanskeligheder udfordres ofte af manglende narrative kompetencer, hvilket dette kursus bl.a. gav redskaber til at imødekomme.

Al fonetisk begyndelse er åndedræt, og ligesom lys ikke findes uden mørke, stilhed uden lyd, således findes vejrtrækning ikke uden bevægelse. Og selv om vi kan betragte bevægelse og vejrtrækning separat, så kan vi ikke adskille dem.

Når professor Horst Coblenzers metode, Vejrtrækningsrytmisk Fonation, lader os forstå, at vejrtrækning og bevægelse er to sider af samme sag, lader han os samtidigt indse, at den professionelle/borgeren og mennesket ikke kan adskilles. Ting hører sammen, at adskille motivation og faglig stolthed, tid og kvalitet, læring og tryghed vil skabe en urytmisk tilstand. Stemme og artikulation, ord og gestus, tale og intention kan heller ikke adskilles. Og international forskning viser, at gestik og tale er dele af samme psykologiske struktur. Vi må arbejde med både krop og sind samtidigt for at grundlægge forudsætninger for læring. Vi ved, at tanke og tale også er uadskillelige, så at forsøge at ændre en sproglig adfærd uden at forholde fortsættes side 36 TALE-HØRE-NYT, marts 2017

25

Artikel Efterskrift Af Åse Ørsted, logopæd og uddannelsesansvarlig

Det er med stolthed og glæde, jeg føjer et lille efterskrift til mine elevers artikel, der er spændende feedback til mig selv og god oplysning til andre, der gerne vil vide mere om VRF-metoden. To af forfatterne har gennemført alle fire kursusdele på bare ét år, hvilket er ret enestående, og alle tre fortsætter i år med instruktøruddannelsen.

Metodens alsidighed, intention og kommunikation er nøgleord i alle tre indlæg, men samtidigt reflekterer hvert af indlæggene den enkelte forfatters baggrund og temperament, Annikas klare overblik, Janes engagerede solide håndværk og Varinkas fine blik for metodens æstetiske aspekter. For mig vidner indlæggene også om det ønskelige i, at alle fire kursusdele gennemføres. I årenes løb har jeg haft mange deltagere, der blot deltog i grundkurset eller de to første kurser og sikkert har haft god gavn deraf. Men det er lidt synd, for det er egentlig først på de to sidste kursusdele, at fordybelsen, overblikket og mestringen indfinder sig!

I 1978 var jeg på et studieophold i datidens østtyske diktatur og overværede i en klinik i Thallwitz, hvorledes østtyske kolleger gav taleundervisning til små børn, der var ble26

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

vet opereret for ganespalte. Det var hårdt og kontant mekanisk arbejde – med idelige gentagelser - stillesiddende foran et artikulationsspejl. Da jeg forsigtigt spurgte, om det mon ikke var muligt at gøre det lidt mere børnevenligt med hånddukker og lignende, blev det hånligt afvist med besked om, at dette her var ARBEJDE og aldeles ikke skulle være morsomt! Vi har heldigvis frihed til at kunne tillade os venlighed, humor og empati i vores taleundervisning.

VRF hjælper os til lystbetonet og økonomisk at beherske energikilden – at spænde af ved frasens slutning, så at indåndingen følger helt af sig selv, og stemmen kan flyde naturligt og velkomprimeret uden nogen form for overspænding, og at give slip på artikulationsstederne, så slugte endelser undgås, og artikulationen bliver tydelig. Hermed har vi allerede tilvejebragt en væsentlig forudsætning for vellykket kommunikation.

Annika Winther Klit Ansættelsessted: Sernám, Færørene Uddannelse: Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik Jane Holm Mogensen Ansættelsessted: Mariagerfjord kommune Uddannelse: Socialpædagog, Pædagogisk diplomuddannelse i Logopædi Varinka Kierulff Boseman Ansættelsessted: Faxe kommune

Uddannelse: Cand. mag. i retorik med stemmebrugsprofil

Artikel

Stille børn og tavshed – talelyst og sprogtilegnelse i et tilknytningsperspektiv Af Ellen Lystbæk, logopæd v. PPR Skanderborg Kommune I artiklen her vil jeg redegøre for, hvordan børns relationer til voksne har betydning i forhold til stille børn, der viser tegn på selektiv mutisme. Det ses her som centralt, at logopæden retter sin opmærksomhed på børns forudsætninger for sprogtilegnelse i daglige omgivelser som fundament for at kunne tale. Jeg henter inspiration dels fra egen praksis og dels fra den canadiske udviklingspsykolog Gordon Neufelds paradigme med attachment – oplevelsen af tilknytning og forbundethed – som omdrejningspunkt. I en sproglig sammenhæng ses barnets erfaringer med nærhed og kontakt som en grundlæggende forudsætning for, at et barns talestrøm kan flyde frit.

Når børn taler begrænset, fremkommer der typisk en kompleks problematik, hvor det faglige fokus kan udspringe af forskellige tilgange. Hvem har i PPR-regi et fagligt ansvar, når børns talestrøm går i stå, og der viser sig problemer med at tale og kommunikere frit? Er problematikken primært funderet i en forståelse, hvor fx sprogtilegnelse, relationskompetence, kommunikationsstrategier, angst eller psykisk sårbarhed kan være omdrejningspunkt for forståelse og intervention?

Jeg vil i det følgende give et bud på en helhedsorienteret logopædisk tilgang til problematikken, hvor barnets kommunikation og samvær med nære omsorgsgivere i barnets daglige netværk bliver central.

De stille børn Vi møder dem i vores praksis, de stille børn med tendens til at være tavse i nogle sammenhænge og mere talende i andre sammenhænge. Nogle af børnene scorer lavt på en sprogvurdering, og andre børn viser ikke tegn på hverken forsinket eller atypisk sprogudvikling.

Mit fokus er her rettet mod børn, der kommunikativt viser en skæv profil i forskellige kontekster. De bruger deres talesprog markant forskelligt afhængig af konteksten.

Dette er kendetegnende for børn med selektiv mutisme. Typisk er barnet frit talende sammen med forældre og helt tavst i andre sammenhænge fx i børnehaven. Deltagelse i samtaler ses i forskningsmæssig sammenhæng som en væsentlig forudsætning for sprogtilegnelse (Erika Hoff og Morten H. Christiansen). Ligeledes er der en bred faglig forståelse for, at talesproglig kommunikation har betydning for børns trivsel og livskvalitet.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

27

Artikel Jeg har i min praksis mødt eksempler på børn, der taler med forældre og andre børn, men aldrig med voksne i børnehaven. Jeg har mødt børn, der kun taler med én voksen i børnehaven og er veltalende sammen med andre børn. Jeg har mødt børn, der hvisker til voksne i børnehaven og taler med normal stemmestyrke til andre børn. Jeg har mødt børn, der hverken taler til voksne eller børn i børnehaven, men er veltalende sammen med forældre og søskende. Fænomenet findes i mange variationer, når barnets talelyst er afhængig af konteksten, og barnet er mere eller mindre talende. Det kan have betydning for både trivsel og sprogtilegnelse.

biology, chemistry, physics and astronomy” (Gordon Neufeld)

Attachment som begreb Hvordan kan fænomenet omkring de stille og tavse børn forstås ud fra et udviklingspsykologisk integrativt attachement paradigme, defineret af den canadiske udviklingspsykolog Gordon Neufeld? Ordet integrativt har baggrund i en forståelse, hvor forskningsresultater fra forskellige videnskaber er samlet til et puslespil. Det giver en samlet integreret forståelse af børns udviklingsprocesser.

Når man først får øje på fænomenet attachment, kan det ses alle vegne. Det kan ses som et universelt og dermed også menneskeligt anliggende, hvor attachment betinger vækst, udvikling og forandringer. Drivkraften til at søge og bevare nærhed ses som menneskets største og mest grundlæggende behov. Hos mennesker er således kontakten til nære omsorgspersoner fundamentet for optimale udviklingsprocesser.

Attachment defineres som den drivkraft, der søger eller bevarer nærhed. Ordet dækker et universelt fænomen. Drivkraften findes overalt i naturen og blandt alle levende væsener. Ordet kan ikke direkte oversættes til dansk. ”Attachment theory spans the sciences, from sociologi and psychology through 28

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Vi kan observere attachment i naturen, når jorden kredser rundt om solen, når tyngdekraften leder regnvandet mod jorden, når planterne søger mod lyset, når ællinger følger efter andemor, eller når det nyfødte barn søger kontakten til sin mors bryst. Når det lille barn sætter i et skrig og bliver forladt af sin tætte afhængighedskontakt, er det drivkraften efter bevarelsen af nærhed, der kan ses som en udløsende faktor, et instinkt der aktiveres i det limbiske system også kaldet krybdyrhjernen.

”Attachment is our most basic need and drive. Attachment (both of the parents and of the egg an sperm) is what is required for life to begin and for the fetus to develop.

Attachment is what is required for survive, including to be fed. Without attachment there would be little reason to live or survive. When sick or tried or in a crisis, we inevitably retreat to attachment” (Gordon Neufeld)

Artikel Børn taler til dem, de oplever sig forbundet med I en logopædisk sammenhæng ses barnets oplevelse af nærhed og kontakt (attachment) som en grundlæggende forudsætning for, at et barns talestrøm kan flyde frit. Børn taler til dem, som de instinktivt oplever sig forbundet med. Børn taler til dem, som de har en drivkraft til at søge eller bevare nærhed sammen med. Børn taler til dem, som de oplever sig trygge sammen med.

Men hvor der er tiltrækning, er der også frastødning som fænomen.

Børn kan fx opleve sig tilskyndet til at tale med andre mennesker, eller de kan opleve modstand mod at tale.

Børn kan opleve sig forbundet med mange via et menneskeligt netværk. Når forældre fx sammen med barnet færdes i mange forskellige sammenhænge, vil barnet naturligt via forældrene og evt. søskende opleve sig forbundet med flere. Det sker hele tiden, når børn færdes i dagpleje, vuggestue, børnehave og skoler. Børn kan opleve sig som en del af fællesskabet, eller de kan opleve sig udenfor. De kan opleve sig forbundet og knyttet til andre børn og voksne, eller de kan opleve sig adskilte og alene. De kan opleve at skulle kæmpe for at opnå tilstrækkelig nærhed og kontakt, eller de kan opleve at være tilstrækkeligt dækket ind, så der frigives ressourcer til nysgerrigt at undersøge verden og blive opslugt af leg.

Når børn oplever fremmede og nye sammenhænge, vil de typisk holde sig til det

kendte, og talen vil aftage eller forstumme sammen med fremmede. Det modsatte kan også forekomme. Børn kan tale mere og gerne med fremmede mennesker som drivkraft til at søge nærhed. Her bliver barnets oplevelse central, og der er ikke altid overensstemmelse mellem børns og voksnes konkrete oplevelser af situationer. Hvad der opleves velkendt og naturligt tiltrækkende for voksne, kan for barnet opleves fremmed og frastødende. Den voksne kan sammen med barnet give det en oplevelse af accept, sikkerhed og tryghed som fundament for at kunne tale og udtrykke sig sikkert og frit. Ønsker man som voksen at opnå kontakt til et fremmed barn, kan det ofte være hjælpsomt først at indlede kontakten til barnets trygge netværk, forældre eller pædagoger, evt. andre børn.

Når børn i nogle sammenhænge er tavse, bliver min nysgerrighed rettet mod barnets søgning. Når fx barnet er ladt alene i børnehaven, hvad søger barnet så? Hvad er barnets opmærksomhed rettet mod? Søger barnet typisk alenehed, andre børn, voksne eller bestemte legeting? Søger barnet hjælp hos de voksne? Fælles opmærksomhed er jo en grundlæggende forudsætning for sprogtilegnelse. Når børn med autisme taler begrænset, er det netop den fælles opmærksomhed og oplevelsen af kontakt med samtalepartneren, der kan være på spil. Et barn med autisme kan typisk opleve sig mere bundet med ting og steder end med mennesker, hvilket begrænser mulighederne for at udvikle talesprog.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

29

Artikel Et eksempel fra praksis Sofia på 4 år scorer lavt på Rambølls Sprogvurdering. Hun leger godt med andre børn i børnehaven, men hun taler ikke med de voksne. Hun har stor talelyst hjemme. Når hun færdes uden for hjemmet sammen med sine forældre, taler hun også gerne til og med andre børn og voksne. Hun har i lang tid talt med én voksen i børnehaven, men efter en periode med sygdom og fravær, formåede hun kun at tale med børnene i børnehaven.

Sofia er nu så småt igen begyndt at tale med sin foretrukne voksne i børnehaven. Hun søger ikke hjælp hos voksne. Når der er voksenstyrede aktiviteter i børnehaven, har Sofia en tendens til at blive motorisk urolig og kan være svær at fastholde i aktiviteter. Sofia har gået i vuggestue og var i god trivsel og sproglig udvikling.

I forbindelse med en samtale med forældre og pædagoger får jeg et billede af en pige, der oplever sig tættere forbundet med børnene i børnehaven end med de voksne. Hun kan evt. have erfaringer fra vuggestuen med at forbinde sig primært til andre børn frem for voksne, når forældrene var uden for rækkevidde. Måske var der mange voksenskift i vuggestuen? Måske blev kontakten til voksne i vuggestuen for sårbar, så Sofia primært søgte nærhed blandt børnene?

Sofia fremstår som et socialt velfungerende barn. Men hun lytter begrænset til voksne i børnehaven. Dermed kan Sofia få besvær med at tilegne sig talesprog fra kompetente sprogbrugere, der kan anvende et større 30

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

og mere komplekst og abstrakt sprog, end jævnaldrende børn kan levere.

Tillige formår hun ikke at opleve den beskyttelse, som voksenkontakt kan give hende.

Voksne kan fx trøste, dele og forstå børns frustrationer anderledes end jævnaldrende børn. Voksne kan understøtte en udvikling frem mod et ”både og”: ”Jeg forstår, du er ked af, at Lea skubber og tager dit legetøj, men Lea vil bare gerne lege med dig. Hun kan godt lide dig”.

Børns samvær med voksne er afgørende for både sprogtilegnelse og udvikling frem mod ”kultiveret” adfærd, hvor empati, omsorg, fælles forståelse og sproglig formåen integreres til et fundament for at kunne møde diverse udfordringer i samvær med andre mennesker.

Pædagogerne var før mødet i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig til Sofias begrænsede sprogbrug. Skulle de presse hende?

Skulle de afkræve sproget, når de nu var bekendt med, at Sofia sagtens kunne tale?

Da forældre og personale fik en fælles forståelse for Sofias perspektiv, lå løsningsmulighederne og handleplanen lige til ”højrebenet”. Det var nu let at finde på tiltag i fællesskab, som kunne optimere Sofias kontakt med voksne og dermed facilitere Sofias forudsætninger for at udtrykke sig mere frit sprogligt. Når Sofia efterhånden kan kommunikere mere frit med både børn og voksne, får hun lettere adgang til at tilegne sig talesprog på et højere niveau.

Artikel Konkrete tiltag Jeg vil her nævne, hvilken intervention vi i fællesskab kom frem til: • Forældrene kunne booste deres kontakt til voksne i børnehaven med Sofia på sidelinjen, så Sofia kommer til at opleve de voksne i børnehaven som en del af sit ”netværk”.

• At voksne omkring Sofia giver hende mere kontakt, end hun beder om, så tiltrækningen til voksne øges.

• Forældrene kunne tale positivt om de voksne i børnehaven hjemme sammen med Sofia.

• Forældrene kunne få taget billeder af deres barn sammen med forældre og voksne i børnehaven som udgangspunkt for samtaler hjemme.

• Den foretrukne pædagog i børnehaven kunne have øget samvær med Sofia sammen med en anden voksen.

• Den foretrukne pædagog kunne tage på hjemmebesøg hos Sofia og dermed øge kontakten til forældrene sammen med Sofia • Alle voksne i børnehaven kunne få til opgave dagligt at henvende sig aktivt til Sofia med fælles opmærksomhed for øje.

• De voksne i børnehaven kunne i højere grad tage teten og invitere Sofia og andre børn til tæt kontakt i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter.

• Når voksne tager afsked med Sofia, hav altid fokus på den næste kontakt, så Sofia mentalt bibeholder oplevelsen af voksenkontakt. Bygge bro mellem afsked og det næste møde.

• Voksne i børnehaven kunne fjerne talesproglige krav til fordel for øget kontakt til Sofia, minimere spørgsmål.

• At voksne sammen med Sofia er opmærksomme på at samtale med hende i et ”stort” sprog med kompleks og abstrakt sprogbrug, forstørre den ”sproglige elastik” (at voksne ”strækker sproget” og bruger et talesprog, der er ”større” end børnenes hvad angår ordforråd, sætningslængde, syntaks, morfologi m.m.)

• Sofia kunne deltage i en lille sproggruppe i børnehaven 1 - 2 gange ugentligt.

Det er min erfaring, at forældre og pædagoger har let adgang til en forståelse af logikken i problematikker omkring børns tavshed. Dermed får både forældre og pædagoger nye håb.

De får samtidig mulighed for at se sig selv som de væsentligste aktører i forhold til at kunne give et barn bedre vilkår for at optimere et barns daglige trivsel, talelyst og sprogtilegnelse.

Det er de nære omsorgspersoner omkring et barn, der bærer nøglen til forandring.

Jeg har i en årrække deltaget i diverse intensive dvd-kurser med Gordon Neufeld. August 2015 deltog jeg i ”Advanced Intensive – Becoming attached” i Canada på Vancouver Island.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

31

Det har været med til at ændre min egen praksis, hvor jeg i højere grad er blevet opmærksom på at afdække og forstå et barns kommunikationsmønster i et nyt og større perspektiv.

Litteratur: Gordon Neufeld (2004) ”Hold on to your kids – why parents need to matter more than peers” Hjemmeside: Gordon Neufeld: The importance of Attachment https://www.youtube.com/watch?v=MJjJNKpekw0 Ellen.lystabek@skanderborg.dk

Artikel

Dyspraksia Verbalis - kort gennemgang samt udfordringer ved diagnosticering Af Gohar Nikoghosyan-Bossen, øre- næse- halslæge, Foniatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital Dyspraksi er en neurologisk afvigelse, der påvirker automatiseringen og den viljemæssige kontrol af bevægelser, uden at der er andre observerbare symptomer, som fx lammelser.

Dyspraksi kan være medfødt eller erhvervet og kan forekomme i alle aldre. Der findes flere former for dyspraksi: oralmotorisk, verbal, finmotorisk og grovmotorisk.

Verbal dyspraksi hos børn er en neurologisk betinget forstyrrelse af barnets udtale. Der er hermed tale om en taleforstyrrelse og ikke en sproglig forstyrrelse. Forstyrrelsen kommer til udtryk ved, at barnet har svært ved at producere præcis og ensartet tale uden, at der er tale om en neuromuskulær 32

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

svækkelse hos barnet. Den grundlæggende vanskelighed med at planlægge og/eller programmere spatiotemporale parametre af bevægelsessekvenser resulterer i fejl i barnets taleproduktion og prosodi (1). Det viser sig ved manglende evne til konsekvent at kunne placere artikulatorerne (tunge, læber, kæbe) til produktion af talelyde og til sekvensering af disse lyde i stavelser eller ord.

De enkelte lyd må gentages adskillige gange over lang tid for at blive automatiseret og klar til ensartet anvendelse.

Samlet set er de typiske symptomer: har pludret meget lidt og unuanceret med sen pludreudvikling, har markant større passivt end aktivt ordforråd, har været lang tid om at indlære nye sproglyde, de nytillærte lyde overføres ikke automatisk til andre ukendte ord, hvori lyden indgår, har svært ved at få

Artikel automatiseret artikulationsmåde og -sted for de enkelte lyde, har svært ved at sekvensere lydene (komme fra en lyd til den næste lyd i et ord), har brug for intensiv taletræning og mange gentagelser for at have udbytte af logopædisk træning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn med verbal dyspraksi endvidere er i risiko for at udvikle vedvarende læse- og skriveproblemer i tillæg til deres talemæssige problemer – også selvom deres tale gennem træning bliver mere forståelig. Disse børn har også svært ved at imiterere lydlige sekvenser, og dermed er de udforet i at synge som andre børn. Deres håndskrift kan til tider være usikker blandt andet p.g.a. finmotoriske vanskeligheder.

Oralmotorisk type dyspraksi optræder til tider sammen med den verbale type, endnu hyppigere end de finmotoriske og grovmotoriske typer.

Hvor hyppigt er det?

Omfanget af verbal dyspraksi hos børn er estimeret til at være 0,1%- 0,2% (3), hvilket svarer til omkring 55 til 110 danske børn på en årgang. I gennemsnit påvirkes flere drenge end piger af tilstanden. En højere forekomst er også set ved visse medicinske tilstande, såsom galactosemia og fragile X syndrome, autisme, Retts syndrom, nogle epilepsityper og kromosomtranslokationer.

Diagnosticering På trods af megen forskning på området er der endnu ikke fundet entydige adfærdsmæssige eller genetiske faktorer, som diagnosen kan stilles ud fra. I et studie publiceret

i 2015 (2) identificerer forskerne følgende 4 objektive målinger, som kan differentiere verbal dyspraksi fra andre talelidelser, og som i kombination har en høj forudsigelsespræcision: 1. stavelsesadskillelse (syllable segregation), 2. procent af ”lexical stress matches”, 3. procent af korrekte fonemer og 4. nøjagtigheden af gentagelse af /pƏtƏkƏ/ i diadochokinesis-opgaven. De to første punkter indikerer, at prosodi-problemer er en del af kernesymptomerne i verbal dyspraksi.

I Danmark bliver børn med formodet verbal dyspraksi og deres familier tit involveret i et langvarigt udredningsforløb ved mange instanser (børneinstitutionen, PPR-ansatte talepædagoger og psykologer, alment praktiserende læge, øre-næse-halslæger, børnelæger, ergo- og fysioterapeuter). Fra talepædagogens side bliver der præsenteret skiftende holdninger til diagnosen, og som konsekvens heraf foreslås forskelligartede interventioner.

I forbindelse med den kortlægning af verbal dyspraksi, Christensen gennemførte i 2010, blev der også gennemført en undersøgelse, der afdækker dansk praksis i forhold til diagnosticering af verbal dyspraksi.

Denne undersøgelse, der blev udført som en spørgeskemaundersøgelse, viste, at diagnosticeringen foretages på baggrund af et tværsektorielt og tværfagligt samarbejdet.

I PPR-regi inkluderer det tværfaglige samarbejde talepædagog/logopæd, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog, og der henvises til taleinstitut/kommunikationscenter og TALE-HØRE-NYT, marts 2017

33

Artikel speciallæge efter behov. Typisk alder for diagnosticering angives som 4.5 år (4,5).

Tværfaglighed Diagnosticering af verbal dyspraksi er en tværfaglig opgave med først en udredning hos logopæden, hvor barnets oral- og talemotoriske færdigheder, sprogforståelse og sprogfærdigheder testes og siden hos en øre-næse-halslæge med specielt kendskab til og klinisk erfaring indenfor problematikken (evt. foniater), og udover almindelig ørenæse-halsundersøgelse laves der også kranienerveundersøgelse (øjnenes bevægelighed, ansigtsmimik, følesans, osv.). Andre årsager til talevanskeligheden som f.eks. hørenedsættelse, kort tungebånd og store mandler udelukkes endvidere hos denne.

Efter at diagnosen er stillet og behandlingen iværksat, er det en god ide at etablere en netværksbaseret tilgang for at øge kommunikationen parterne imellem (talepædagog, ergoterapeut, forældre, pædagoger, osv.).

Målsætningen drøftes, og løbende evaluering foretages i netværksmøder f.eks. en gang hver måned eller hver anden måned.

Der bør laves løbende skriftlige rapporter af taleundervisningen og evt. ergoterapien, som indgår i netværksmødets drøftelser.

Behandling Det er kendt, at verbal dyspraksi ikke bedres spontant uden tilstrækkelig hjælp. Man vokser sig ikke fra det. Behandlingen af verbal dyspraksi er en logopædisk opgave i tæt samarbejde med barnets forældre. I Danmark tager man primært udgangspunkt i 34

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Lydbyggeren, som er udviklet og oversat i 2007 fra det engelske behandlingsmateriale The Nuffield Centre Dyspraxia. Tidligere har Praxis, som er en svensk udgave af den engelske manual, været anvendt i Danmark.

Andre terapimetoder er også kendt internationalt, som f.eks. den amerikansk udviklede PROMPT metode, Rapid Syllable Transition, Integral stimulation/Dynamic temporal and tactile cuing og Integrated Phonological Awareness Intervention.

Børn med verbal dyspraksi har behov for en intensiv og længerevarende tale-sproglig indsats. En række forskningsresultater støtter behovet for 3 til 5 individuelle sessioner om ugen versus de mere traditionelle og mindre intensive en til to sessioner om ugen (6). For yngre børn kan det være nødvendigt at justere hyppigheden og længden af sessionerne; ofte anbefales kortere, hyppigere sessioner. Taleundervisning bør starte så tidligt som muligt. Varigheden er ofte flere års uafbrudt taleundervisning. Forældrenes rolle er hovedsageligt at yde vedligeholdende taletræning derhjemme, hvorimod hovedopgaven ligger hos den ansvarlige talepædagog/ logopæd.

Forløbsbeskrivelse Socialstyrelsen er faktisk netop ved at udarbejde en vejledende faglig forløbsbeskrivelse for børn og unge med verbal dyspraksi.

Som en del af den nationale koordinationsstruktur udarbejder Socialstyrelsen vejledende faglige forløbsbeskrivelser om indsatsen til målgrupper på det mest specialiserede social- og specialundervisnings-

Artikel område, når der er et tilstrækkelig sikkert vidensgrundlag. Forløbsbeskrivelser er en overordnet beskrivelse af den tværsektorielle og koordinerede indsats overfor en given målgruppe og skal bidrage til at styrke samarbejdet og koordinationen mellem involverede aktører, herunder hvilke faglige kompetencer, der er relevante at inddrage på forskellige tidspunkter i borgerens samlede forløb.

Det er væsentligt at pointere, at forløbsbeejledende, og svarer ikke til en klinisk retningslinje eller procedure, som vi kender det inden for sundhedsvæsnet. Forløbsbeskrivelsen udgør en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsatser til målgruppen, men er ikke forpligtende i forhold til kommunernes visitation, serviceniveauer m.m.

Der er i den forbindelse nedsat en faglig arbejdsgruppe bestående af forskellige faglige eksperter samt et bredere felt af repræsentanter fra bl.a. Socialstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Der er desuden nedsat en referencegruppe bestående af relevante bruger- og interessegrupper som f.eks. Dyspraksiforeningen, Audiologopædisk Forening (ALF) og Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen (FTHF). Forløbsbeskrivelsen har deadline maj 2017, hvor den skal præsenteres ved et møde i Det Faglige Råd, offentliggøres og sendes ud til kommunerne med henblik på implementering.

Referencer 1. American Speech-Language-Hearing Association. (2007). Childhood apraxia of speech [technical report]. http:// www.asha.org/policy 2. Murray, Elisabeth et al (2015): Differential Diagnosis of Children with Suspected Childhood Apraxia of Speech, J Speech Language Hearing Research, Vol. 58, 1, s. 43-60 3. Shriberg, L. D., Aram, D. M., & Kwiatkowski, J. (1997). Developmental apraxia of speech: I. Descriptive and theoretical perspectives. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 40, 273–285.

4. Christensen, Thomas Bo. (2010). Verbal dyspraksi – kortlægning af viden på området, Servicestyrelsen.

5. http://www.vidensportal.dk/handicap/ Born-og-unge-med-verbal-dyspraksi 6. American Speech-Language-Hearing Association. Childhood Apraxia of Speech (Practice Portal). Hentet 18.januar.2017 fra http://www.asha.org/ Practice-Portal/Clinical-Topics/Childhood-Apraxia-of-Speech

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

35

Annonce

... fortsat fra side 25

”Coblenzer,Giv slip og spænd af”

sig til tanken, der ligger bag, kan betegnes nutidigt logopædisk møde med min æstetisom mangelfuld intervention. Denne hel- ske fortid. Og Coblenzer holder – dengang hedsorienterede tænkning kendetegner Åse og nu. Ørsteds fire uddannelsesmoduler. ”Lange fraser er ikke for begyndere” Ørsteds kurser er opbyggede med en klar forkynder Coblenzer, så jeg sætter et punkstruktur og et veldefineret logopædisk ind- tum her. hold. Der arbejdes målrettet og koncentreret med live cases og cases, som kursusdeltager- Men prøv engang at stå helt uden at bevæge ne selv medbringer. Det logopædiske sigte dig, med benene samlet og hænderne ned på VFR-kurset gør især uddannelsen relevant langs siden. Hvor lang tid kan du stå sådan for logopæder, stemmetrænere, audiologo- – ikke længe, og ligesom vejrtrækningen pæder, sprogpædagoger, tale-høre-konsu- bevæger din krop – ligesådan bevæger den lenter m.fl., men kan også være inspiration Vejrtrækningsrytmiske Fonation tilgangen til i en selvudviklingsproces. For mig var det et det logopædiske arbejde.

36

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Annonce

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

37

Workshop Workshop Hellerup og Jelling november 2017 I samarbejde med Audiologopædisk Forening og Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen arrangerer Stammeforeningen i Danmark igen i år en workshop for logopæder/talepædagoger. For at tilgodese så mange som muligt, holder vi samme workshop i Hellerup og i Jelling.

Beskrivelse af workshoppen Workshoppen omhandler indsatsen over for førskolebørn og skolebørn op til 12 år, der stammer. Den sigter mod det muliges kunst for logopæder og talepædagoger i PPR-regi.

Workshoppen tager udgangspunkt i hverdagen i en PPR og omhandler såvel stammen hos det lille barn som hos det ældre barn, hvor stammen kan gribe ind i barnets trivsel, læring og kommunikationsudvikling. Workshoppen giver ideer til, hvordan logopæden/talepædagogen i en PPR kan arbejde forebyggende, foregribende og indgribende med såvel indirekte som direkte interventionsformer.

Praktiske oplysninger PROGRAM 9.30-10.00 Velkomst og kaffe 10.00-11.00 Forelæsning 11.00-11.15 Pause 11.15-12.15 Forelæsning 12.15-13.00 Frokost 13.00-14.00 Forelæsning 14.00-14.30 Pause og spørgsmål 14.30-15.30 Forelæsning 15.30-16.00 Opsamling

Dato og sted: 8. november 2017, University College Lillebælt, Vejlevej 2, 7300 Jelling.

Stedet ligger tæt på banegården i Jelling.

9. november 2017 Kommunikationscentret Region Hovedstaden Rygårds Alle 45, 2900 Hellerup

Leder af workshoppen: Helle Blunk Brandt er lektor på VIA, Aarhus. Hun har tidligere arbejdet i PPR i Hedensted kommune og i Give kommune, hvor hun oprettede tilbud til børn, der stammer. Helle Blunk Brandt er leder af Efteruddannelsen i Stammen.

Tilmeldingsfrist: 1. september 2017

38

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Deltagergebyr: 850 kroner, indbefatter kaffe/te og frokost

Tilmelding pr. e-mail til fsd@fsd.dk.

Tilmeldingen skal indeholde dit navn, e-mailadresse, om du ønsker at deltage i Hellerup eller i Jelling, samt ean.nr. , personreference og hvortil opkrævning skal sendes.

Skaf nye medlemmer til FTHF Af Ole Wriedt Skulle der blandt dine kolleger være nogen, som af uforklarlige årsager endnu ikke har meldt sig ind i foreningen, kan vejen til det enten være via hjemmesiden eller ved at sende nedenstående oplysninger til kassereren.

Det er muligvis, fordi de endnu ikke kender fordelene ved at være medlem af FTHF. Det kunne måske inspirere til medlemskab, hvis de hørte om fordelene ved medlemskabet, som f.eks.:

✓ modtagelse af medlemsbladet

“TALE-HØRE-NYT” 4 gange årligt

Bliver man anbefalet medlemskabet, bliver der overført kr. 75.- via MobilePay eller en almindelig bankoverførsel, og man kunne sammen dele en god flaske rødvin og måske lidt knas ved lejlighed. Pengene bliver tilsendt, når det nye medlem har indbetalt kontingent. Et medlemskab af Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen forudsætter, at man allerede er medlem af Danmarks Lærerforening eller arbejder indenfor det talehørepædagogiske felt.

Vi anbefaler, at man indmelder sig direkte via foreningens hjemmeside, www.fthf.dk eller alternativt indsender følgende data til kasserer@fthf.dk eller udfylder nedenstående og sender pr. brev: Ole Wriedt, Korshøjen 72, 8240 Risskov

✓

råd og vejledning fra forenin

gen i forbindelse med arbejds- og ansættelsesforhold

✓

deltagelse i årlige medlem-

skurser rundt om i landet til forplejningspris

✓ sikret plads for deltagelse på

foreningens efteruddannelseskur- sus til reduceret pris.

“Velkommen” illustration tegnet af Bertram Krüger Wegener

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

39

Boganmeldelse

Hit med rimene Hvert rim har en herlig illustration, som i sig selv kan give anledning til en samtale, som fremmer nysgerrighed, opmærksomhed, detaljefokusering og humor i en sproglig sammenhæng.

Et eksempel på et rim med en illustration, som lægger op til samtale er

Af: Kirsten Andersen Hit med rimene Special-Pædagogisk Forlag 68,00 kr. uden moms 85,00 kr. med moms 29 små rim er samlet i en lille bog, som ikke fylder meget i tasken, men som kan bidrage til barnets nysgerrighed og opmærksomhed på sprogets mange facetter – bogstav, lyd, sprogmelodi, rytme, toneleje, tempo, artikulation, ordforråd, stavelser og sætningsopbygning.

Rimene er bygget op om dyrene fra materialet Hit med lyden, som også er udkommet på Special-pædagogisk Forlag.

40

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

Hannes lille hønsehus: Hannes lille hønsehus er fyldt med mange hønselus og endnu flere lopper.

De gemmer sig i Hannes fjer, og Hanne klør sig mer’ og mer’, så hønsehuset hopper.

Hit med rimene er et fornyende tillæg til de mange rimbøger, vi anvender i vores logopædiske arbejde med at hjælpe børnene godt på vej med de sproglige forudsætninger for en god skolestart.

At denne lille rimbog med dens dyreunivers knytter an til andet materiale med de samme dyr, kan for nogle børn være en yderligere inspirationskilde til nysgerrighed og opmærksomhed. Områder som i sig selv er udviklingsfremmende for barnet.

Boganmeldelse

Alle mine striber Af: Kirsten Andersen Alle mine striber En historie for børn med autisme Dansk Psykologisk Forlag 159,20 kr. u/moms 199,00 kr. m/moms Zebraungen Zander føler sig anderledes end de andre i klassen. Han er bekymret for, at det eneste, de lægger mærke til ved ham, er hans „autismestribe”. Med hjælp fra sin mor lærer Zander at blive glad for alle sine striber – også dem, der er de stærke sider ved ham.

Dem, der gør ham til netop den, han er!”.

Børn med autisme føler sig ofte anderledes end andre børn og kan ikke altid forstå hvorfor.

Historien om zebraungen Zander kan hjælpe børn med autisme og deres kammerater til at blive klogere på denne særlige måde at være i verden på.

Zander har f.eks. en stifinderstribe, som

hans mor sætter stor pris på: ”Når vi er faret vild i byen, kan du altid huske vejen hjem”.

Og ærlighedsstriben er heller ikke at foragte: ”Jeg kan altid stole på det, du siger.

Der er mange eksempler som lige rammer plet i forhold til måden at tænke og agere på, når man er et barn med en autismespektrumforstyrrelse. Og fortællingen om Zander kan tages frem igen og igen til fornyet snak om forskellige måder at være til på.

I sidste del af bogen findes en læsevejledning, der ud over at beskrive de udfordringer, som børn med autisme står over for, også omhandler børnenes stærke sider. Der er desuden et afsnit til forældre og fagfolk med baggrundsinformation om autisme og med tips til at finde hjælp og støtte til at agere i en verden, som til tider kan forekomme kaotisk og uforståelig.

Bogen er rigtig god at have med i tasken, når man som logopæd møder et barn med autisme eller skal mødes med en voksen, der har med barnet at gøre.

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

41

Skaf nye medlemmer til FTHF Fornavn: Efternavn: Privatadresse: Postnummer: By: Personlig mailadresse: Personligt telefonnummer

Arbejdsplads telefonnummer Arbejdsplads: Arbejdsplads adresse: Arbejdsplads postnummer: Arbejdsplads by: wCPR-nummer til opgivelse til skattevæsenet for fradrag af kontingentet:

Eventuelle bemærkninger:

42

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

FTHF’s bestyrelse Formand Susanne Weisbjerg Vilstrup Skydebanegade 30, 4. tv 1709 København Tlf. 25 22 80 69 29 83 12 11 formand@fthf.dk

Bestyrelsesmedlem Niels Christophersen Ussinggårdsvej 31 7000 Fredericia Tlf. 75 94 10 70 23 27 08 44 26 77 04 87 christophersen@gmail.com pprnc@middelfart.dk

Kasserer Ole Wriedt Korshøjen 72 8240 Risskov Tlf. 51 94 06 92, 51 14 61 70 kasserer@fthf.dk

Bestyrelsesmedlem Ketty Martin Haslevej 74, 3700 Rønne ketty.martin@brk.dk

Næstformand og sekretær Kristina Kristensen Uffesvej 12, st.,th., Højstrup 5200 Odense V Tlf. 28 82 30 37 kkristina@jubii.dk

1. Suppleant Ellen Lystbæk Skæggeskovvej 4 8680 Ry Tlf: 86893303 / 22913303 ellen@lysan.dk

2. Suppleant og webredaktør Varinka Kierulff Boseman Østbanegade 103, lejl. 107 2100 Kbh. Ø Tlf. 21259357 bofthf@gmail.com Bestyrelsesmedlem & redaktør af TALE-HØRE-NYT Kirsten Andersen Lyrsbyvej 25, 3751 Østermarie Tlf.: 21499721 redaktor@fthf.dk Bestyrelsesmedlem Jane Holm Mogensen Skovbovej 16 9500 Hobro Tlf. 29 93 65 39 jamog@mariagerfjord.dk kurser@fthf.dk

Faste udvalg Samrådet: Susanne W. Vilstrup og Kristina Poder Kristensen Hjemmeside og blad: Varinka Kierulff Boseman, Ole Wriedt og Kirsten Andersen Kursusudvalg + Vingsted: Jane Holm Mogensen, Ketty Martin, Niels Christophersen, Ellen Lystbæk og Ole Wriedt

TALE-HØRE-NYT, marts 2017

43

Afsenderadresse: Ole Wriedt Korshøjen 72 8240 Risskov

FORENINGEN AF TALEHØRELÆRERE I FOLKESKOLEN TALE-HØRE-NYT

ISSN 1901-9629

TALE-HØRE-NYT udgives 4 gange årligt.

Oplag: 550 Artikler i bladet udtrykker kun foreningens holdning, hvis de er skrevet af formanden eller den samlede bestyrelse.

Stof af interesse for foreningens medlemmer optages i bladet efter redaktionens skøn.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendt stof og påtager sig intet ansvar for indholdet.

Stof, som ønskes optaget i bladet, indsendes pr. e-mail til redaktionens adresse. redaktor@fthf.dk Teksten bedes sendt i Word format.

Eventuelle fotos sendes i særskilt fil.

Annoncer optages mod betaling. ½ side (15 x 10,5 cm): kr. 500,- ekskl. moms

1 side (15 x 21 cm): kr. 1000,- ekskl. moms Annoncer bedes sendt grafisk i .jpg cmyk-farveformat og bedes leveret i korrekt størrelse til ½ eller 1 hel side.

Opløsningen bør være min. 300 dpi.

Redaktionens adresse:

Kirsten Andersen

Lyrsbyvej 25, 3751 Østermarie

Tlf.: 21499721 redaktor@fthf.dk

Opsætning: Grafisk værksted, Odder Produktionsskole Produktion: Lasertryk, Århus

FTHFs medlemsliste Medlemmerne bedes oplyse personlige ændringer i medlemslisten til foreningens kasserer Ole Wriedt kasserer@fthf.dk

Kontingent Kontingent til foreningen er 500,- kr. årligt.

Særlige medlemmer/pensionister: 100,- kr. årligt.

44

TALE-HØRE-NYT, marts 2017