3 minute read

BRILLEMESSE MED NYT UDSYN

MED NYT U D SBRILLEMESSE Y

Lokomotivværkstedet i København var omdannet til at mekka for optikere, da NCopenhagen Specs inviterede til forårsmesse i den første weekend af marts. Her kunne de besøgende glæde sig til at se sæsonens nye kollektioner og få et indblik i, hvor brillemoden og branchen bevæger sig hen lige nu.

Advertisement

AF LONE HELLESKOV FOTO: LONE HELLESKOV & UFFE KARLSSON

Nana Lannik, leder i Dansk ErhvervsOptik, Lone Helleskov, redaktør af magasinet OPTIKEREN, og Optikerforeningens direktør, Per Michael Larsen, var mere end klar til at fortælle messedeltagerne, hvorfor de anbefaler et medlemskab af de to foreninger og et abonnement på branchemagasinet.

Det italienske brand OUT OF har specialiseret sig i sportsbriller med farveskiftende glas fra ZEISS, og der var stor interesse for deres innovative kollektioner på Copenhagen Specs. Deres goggles Electra blev i 2021 kåret som verdens bedste skibrille og vandt dermed den internationale pris ISPO Award.

Optometristerne Pernille Søndergaard (th.) og Rikke Müller arbejder begge hos 2Ø i Holbæk og var på deres første fælles messe. ”Vi er på udkig efter lækre brands til butikken og har spottet gode mærker som Talba og Serengeti, som vi helt klart skal tilbyde vores kunder,” siger Rikke Müller.

Pernille Søndergaard supplerer: ”Dansk design er populært. Vi har kig på kollektionerne fra KAMO. Kvaliteten er lækker, pasformen god, og her vil vi kunne tilbyde stel, som mange af konkurrenterne ikke har.”

Den helt store fordel ved at tage på messe er, at alle nyheder er samlet ét sted. Samtidig er der tid til en faglig snak med udstillerne om stel, design, materialer og selvfølgelig at få brillerne i hænderne og vurdere helheden, inden man køber dem med hjem til butikken. Stemningen var høj, og gæsterne nød at mødes i den virkelige verden, hvor de benyttede sig af muligheden for at networke med gode kolleger og samarbejdspartnere i branchen. Designer Tim Hancock var på Copenhagen Specs for at præsentere sin kollektion KAMO, der er dansk design produceret i Italien og Japan med solbrilleglas fra ZEISS.

KAMO’s mål har fra starten i 2019 været at udvikle bæredygtige solbriller og stel af høj kvalitet med et karakteristisk design til en overkommelig pris. ”Jeg ville gerne disrupte brillebranchen lidt med mit design og har derfor skabt en tidløs kollektion af briller, der tager udgangspunkt i en klassisk, ren silhuet og banebrydende former. Og med en attraktiv pris på 1.000 – 1.500 kr. i udsalg, får kunderne virkelig kvalitet for pengene,” siger Tim Hancock.

KAMO er allerede et etableret brand i lande som USA, England, Japan og Tyskland. ”De danske optikere er lidt tilbageholdende med at tage brands ind, de ikke kender og vælger ofte det sikre som fx Moscot, Tom Ford og Mykita. Men heldigvis er der flere nye butikker med yngre indehavere, der satser på æstetik, kvalitet og dansk design som en del af deres sortiment,” fortæller Tim Hancock.

Opo Scandinavia viste bl.a. den eksklusive kollektion fra Serengeti frem, hvor den kommende sæson byder på både klassiske og mere chunky former. Stellene er håndlavede med et stærkt fokus på innovation, design og bæredygtighed, og de mineralske glas hører til nogle af verdens bedste.

This article is from: