9 minute read

BLIV KLOG PÅ HOVEDPINE & ØJENMIGRÆNE

BLIV KLOG PÅ

HOVEDPINE & ØJENMIGRÆNE

Advertisement

En del danskere oplever i løbet af livet at få synsforstyrrelser i forbindelse med migræne. I denne artikel forklarer optometrist Henrik Holton, hvad øjenmigræne dækker over og gennemgår de forskellige former for hovedpine, så du ved, hvad du som optometrist skal være særligt opmærksom på.

AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST VED SYNSCENTRALEN I VORDINGBORG

Det er velkendt, at visse former for migræne kan give synsforstyrrelser. De to mest udbredte former er ”migræne uden aura” og ”migræne med typisk aura”. Aura er en fællesbetegnelse for syns, taleog/eller føleforstyrrelser. Migræne uden aura forløber typisk med let til svær halvsidig dunkende hovedpine, hvorimod migræne med typisk aura starter med synsforstyrrelser efterfulgt af hovedpine.

Omkring 80 pct. af migrænepatienter oplever forringet livskvalitet i forhold til patienter med andre kroniske sygdomme som fx diabetes og gigt, og ca. 60 pct. er sengeliggende under migræneanfaldene. En WHOundersøgelse har vist, at en migrænepatient under et anfald er mere invalideret end mennesker med fx lammelser, blindhed og døvhed.

I visse tilfælde kan man opleve synsforstyrrelser uden efterfølgende hovedpine. Denne tilstand betegnes ”migræne med aura uden hovedpine” eller mere populært som øjenmigræne. Synsforstyrrelserne opleves typisk som lysglimt eller zigzag flimren for øjnene. Øjenmigræne rammer sædvanligvis personer efter 4050årsalderen.

Det er forståeligt, at man blive forskrækket første gang, man oplever at få øjenmigræne, og derfor vil det være naturligt at kontakte en øjenlæge. Da der ofte er lang ventetid hos øjenlægen, vil mange henvende sig til deres optometrist. Derfor skal man som optometrist kunne skelne mellem øjenmigræne, der er ufarlig, og som ikke skader synet og synsforstyrrelser, der er henvisningskrævende. En synsforstyrrelse kan være tegn på alvorlig øjensygdom som fx nethindeløsning eller en blodprop i hjernen.

Man kender ikke forekomsten af øjenmigræne præcist, men man skønner, at ca. 10 pct. af de patienter, der lider af migræne med typisk aura, også oplever at have øjenmigræne dvs. synsforstyrrelser uden efterfølgende hovedpine. Herudover er der et ukendt antal, der har øjenmigræne uden af have andre former for hovedpine.

Øjenmigræne hører under den Internationale Klassifikation af Hovedpine Sygdomme.

Hovedpine

Hovedpine er en af de hyppigste sygdomsklager, og man regner med, at ca. 2 pct. af befolkningen henvender sig til egen praktiserende læge på denne baggrund. Årsagerne til hovedpine er mangfoldige og spænder lige fra spændingshovedpine, astenopi pga. forkert eller manglende briller og/eller ubehandlet samsynsproblem til neurologiske og organiske forstyrrelser. Det Internationale Hovedpine Selskab (IHS) har inddelt hovedpiner i to kategorier – henholdsvis primær hovedpine og sekundær hovedpine.

Den primær hovedpine skyldes ikke underliggende sygdom og består af følgende hovedpinetyper: Hovedpine forårsaget af overdrevent forbrug af smertestillende hovedpinemedicin dvs. en toxisk reaktion, klyngehovedpine (Horton’s hovedpine) samt vaskulær hovedpine (migræne).

Den sekundære hovedpine er forårsaget af anden underliggende sygdom som fx hjerneblødning, hvor patienten får akut voldsom, sprængende hovedpine og eventuel nakkestivhed.

Horton’s hovedpine

Horton´s hovedpine er en sjælden lidelse og rammer kun én promille af befolkningen. Lidelsen rammer i 85 pct. af tilfældene mænd og ofte i 2040årsalderen. Horton´s hovedpine karakteriseres ved, at hovedpine

anfaldene kommer i klynger. Et anfald varer typisk fra en halv time og op til 2 timer, og hovedpinen karakteriseres som en borende, brændende smerte. Ved at anfald oplever patienten typisk smerte omkring det ene øje med udstråling til tinding eller kæbe. Øjet vil fremstå rødt med øget tåreflåd, og næsen vil være tilstoppet. 80 pct. af patienterne har klyngeperioder, der varer fra 4 til 12 uger. En klyngeperiode kommer fra 2 gange om året til én gang hver femte år. Modsat migrænepatienter har Horton’s hovedpinepatienter kun sjældent synsforstyrrelser.

Migræne

Migræne er en folkesygdom, der rammer ca. 20 pct. af kvinderne og 10 pct. af mændene og debuterer typisk før 40årsalderen. Børn, unge og ældre kan rammes af migræne, men den hyppigst forekommende aldersgruppe er 2555 år. Kvinder rammes hyppigere end mænd, hvilket sandsynligvis er hormonelt betinget. Herudover får mange kvinder migræne i forbindelse med menstruation, og denne form udgør ca. 10 pct. af tilfældene hos kvinder, der lider af migræne. Af andre faktorer, der kan forårsage migræne, kan nævnes: Intolerance overfor forskellige typer af fødevarer, stress, mangel på søvn, ændring af temperatur, udmattelse og svangerskabsforbyggende medicin (ppiller).

Migræne kan optræde forskelligt, men de hyppigste former er migræne med og uden aura. Ifølge WHO karakteriseres migræne uden aura som en halvsidig dunkende hovedpine, der ofte ledsages af kvalme og opkastninger, appetitløshed samt øget følsomhed overfor lys og lyde. Anfaldsperioden varer typisk mellem 4 og 72 timer.

Anderledes er det ved migræne med typisk aura, hvor patienten har forvarslingssymptomer i form af syns, taleog/eller føleforstyrrelser samt kraftnedsættelse. Forskning viser, at børn, hvis forældre lider af migræne med typisk aura, har fire gange større risiko for selv at udvikle migræne, hvorfor migræne betragtes som en familiært betinget sygdom.

Man kender ikke årsagen til migræne, men undersøgelser viser, at spasme af hjernens små blodkar samt forstyrrelser i hjernebarkens neuroner kan forklare hovedpinen og auraen.

Årsag til aura

Der er gennem årene lavet adskillige undersøgelser for at finde årsagen til auraen ved migræne. Man ved i dag, at frigivelse af serotonin i blodet kan påvirke hjernens blodkar, så de får uhensigtsmæssige sammentrækninger (spasmer) og derved lavere blodgennemstrømning. Den nedsatte blod gennemstrømning påvirker derfor hjernebarkens neuroner i lokale områder, hvilket forårsager auraen. Fænomenet kaldes CSD, som er en forkortelse af Cortical Spreading Depression.

Aurasymptomerne kan fremstå forskelligt alt efter, hvor hjernens neuroner påvirkes. Hyppigst vil man se patienter med synsforstyrrelser pga. aurapåvirkning i hjernens synscenter.

I meget sjældne tilfælde kan patienten opleve midlertidigt dobbeltsyn pga. aura i hjernestammen, læsebesvær (aleksi) eller manglende ansigtsgenkendelse (prosopagnogsi) efter aura i hjernens højere neurostruktur.

Synsforstyrrelser

Fælles for migræne med typisk aura og øjenmigræne er ufarlige synsforstyrrelser. Disse kan fremstå enten som scotomer eller som hemianoptiske defekter og har ofte en varighed fra få minutter til en halv time.

Scotomer ved øjenmigræne opleves på mange forskellige måder - typisk som som zig-zag mønstre, der kan forekomme som både hvide eller farvede mønstre, og som bevæger sig fra centrum i bueformede serier ud i enten højre eller venstre del af synsfeltet, for til sidst at forsvinde.

Undersøgelser viser, at øjenmigræne kan blive trigget af stress, manglende søvn eller alkohol. Den hyppigste årsag ses dog ofte i forbindelse med afslapning efter en stresset arbejdsuge. Dette fænomen kaldes ”let downstress”. Derfor vil man anamnetisk ofte høre, at patientens synsforstyrrelser er opstået efter at have slappet af fx i weekenden efter en stresset arbejdsuge.

Andre undersøgelser viser, at øjenmigræne ofte rammer yngre, velbegavede personer med perfektionistisk personlighed.

Scotomer

Scotomerne opleves på mange forskellige måder. Typisk starter de som gnistrende lysglimt, der kan optræde forskelligt, men hyppigst opleves de som zigzag mønstre, der kan forekomme som både hvide eller farvede mønstre og som bevæger sig fra centrum i bueformede serier over ca. 20 minutter ud i enten højre eller venstre del af synsfeltet for til sidst at forsvinde. Andre oplever lysglimtene ganske svagt, men ser i stedet scotomet som fx ringe i vand, eksploderende farveknitrende sole, varmedis over asfalt eller forstyrrelser i former og størrelser.

I den tid synsforstyrrelserne står på, kan det fremstå både relativt som absolut. Et absolut scotom er en tilstand, hvor patienten ved en perimetriundersøgelse ikke kan se lys i scotomet, uanset hvilke objektstørrelse der testes med. Det er disse forstyrrelser i hemifeltet, der senere kan tage karakter af homonym hemianopsi, hvilket sker hos ca. halvdelen af dem, der oplever zigzag mønstre.

Homonym hemianopsi i forbindelse med migræne kan karakteriseres som en periodevis forstyrrelse i halvdelen af højre eller venstre synsfelt. Synsfeltsdefekten kan variere i størrelse og form og har typisk en varighed på 2025 minutter, men kan i enkelte tilfælde strække sig over flere timer. Under synsforstyrrelsen oplever de fleste patienter, at synet forringes i halvdelen af synsfeltet. Objekter, bevægelser og farver ses uklare og udviskede, mens detaljer fremstår forvrængede.

Monoculær synsforstyrrelse

Monoculære synsforstyrrelser ved migræne med aura og ved øjenmigræne forekommer ekstremt sjældent, og man skal derfor være særlig opmærksom, hvis en kunde klager over dette. I litteraturen benævnes det som ”Migræne med retinal aura”. Hvis der er tale om migræne med retinal aura vil scotomet gradvist spredes over 5 minutter, og symptomerne varer mellem 5 og 60 minutter. Hvis synsforstyrrelsen varer længere tid, kan det være symptom på fx nethindeløsning, dårlig blodforsyning til synsnerven eller blodprop i øjet.

Konklusion

Hvis en kunde henvender sig og er bekymret over synsforstyrrelser, er det uhyre vigtigt at spørge ind til symptomernes hyppighed

og varighed. Det er vigtigt at afdække patientens egen oplevelse af synsforstyrrelserne. Opleves de som fx lysblink, skygger eller flyvende fluer, eller forsvinder synet spontant i en kort periode? Optræder synsforstyrrelsen på begge øjne eller monoculært?

Ved synsforstyrrelser forårsaget af øjenmigræne vil scotomerne i langt de fleste tilfælde være hjernebetinget, og derfor vil de opleves på begge øjne samtidigt. Scotomerne vil spredes hurtigt og vil typisk vare mellem 5 og 60 minutter.

Er synsforstyrrelsen derimod monoculær, skal man være opmærksom, da dette forekommer ekstremt sjældent hos en migrænepatient med typisk aura eller ved øjenmigræne. Hvis en monoculær synsforstyrrelsen ikke gradvis spredes over 5 minutter, eller hvis symptomet varer mere end 60 minutter, skal der henvises til øjenlæge.

Øjenmigræne bliver mere almin deligt med stigende alder og fortsætter livet ud. REFERENCER Lipton RB. Epidemiologi and economic impact of migrane. Current Medical research and Opinion 2001; 17 (suppl 1) p4-p12. Braslau N. The impact of migraine: epidimiology, risk faktors, and co-mobidities. Neurology 2001; 56 (suppl 1): p4-p12. Gerth WC et al. The Multinational Impact of Migraine Symptoms on Healthcare Utilization and Work Loss. Pharmacoeconomics 2001; 19 (2) p197-p206. Brandes J. Global Trends in Migraine Care. CNS Drugs 2002; 16 (suppl 1): p13-p18. Solomon GD, Skobieranda FG, Gragg LA. Quality of life and well-being of headache patients: Measurement by the Medical Outcomes Study instrument. Headache. 1993;33(7): 351-358. The Visual field. A textbook and atlas of clinical perimetry. Davis O. Harrington: p386-p389. Headache. Neil Hugh Raskin, MD. P82-p83. Visual disturbances of Migraine. Survey of Opthalmologi, volume 33. number 4. januar-februer 1989. Kuperschmidt MJ. Warren FA, Hass WK: The non-benign aspects of migraine. Neuro-Ophthalmol 7: p1-p10, 1987. O’Conner PJ: Acephalgic migraine. Ofthalmologi 88: p999-p1003, 1981. Gascom G, Barlow C: Juvenile migraine presenting as an acute confusional state. Pediatrics 45: p628-p635, 1970. Charcot JM: Sur un cas de migraine ophthalmoplegique (paralysie oculo-matrice periodique). Progr Med (Paris) 1:p83-p86, p91-p102, 1980. Friedman AP, Harten DM, Merritt HH: Ophthalmoplegic migraine. Arch Neurol 7: p320-p337, 1962. Manzoni GC, Farani S, Lanfranchi M, Solari A: Classic migraine-clinical findings in 164 patients. Eur Neural 24: p163-p169, 1985. Hans Bunke. Neurooftalmologi. P.133-p134. Headache Classification Committee of the International Headache Society. The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (beta version). Cephalalgia 2013;33: 629-808.

READY FOR

coblens.com/lookbook

A crown for your eyes.

This article is from: