SIDE 6 SIDE 11SIDE

KOMPETENCEUDVIKLING HINSIDAN

Man behøver ikke rejse langt for at få glæde af et rejselegat. For én af de tre første modtagere af Kirsten Skau Pedersens Rejselegat har det givet mulighed for at gennemføre et forløb over 15 måneder med privatundervisning hos Hans Fagius i Sverige.

Henrik Pind Hansen

Mit navn er Henrik Pind Hansen. Jeg er kirkemusiker, både af profession og interesse. Det har jeg været i mange år, så man skulle tro det er blevet en rutine. Det er det ikke. Jeg har mange bolde i alle farver kredsende om mit hoved som en jonglør i cirkus. Grublerier over, hvad det egentlig er jeg gør i kirken, og om det lykkes efter hensigten.

Jeg ville gerne være bedre, og så læste jeg om fonden Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister. Her var måske chancen for at udvikle noget!

Fra rigtige organister havde jeg hørt om den legendariske orgelprofessor Hans Fagius i Lund, og nu var gamle drømme vakt til live. Jeg tog en dyb indånding og kontaktede den altvidende og dygtige pædagog. Med stor interesse satte han sig ind i sagen og ville gerne stille op til undervisning i et udviklingsforløb!

Fondens formål er kompetenceudvikling. Jeg har tænkt over, at det ikke hedder efteruddannelse eller noget andet, der handler om kvali ikationer, som jeg synes, siger mindre. Jeg har i forvejen en viden om mit fag og nogle håndværksmæssige færdigheder i at udføre musikken. Kompetencer, derimod, betegner alt det, man er, og er evnen til at handle rigtigt i givne situationer.

For at leve op til fundatsen må jeg altså blive bedre fra top til tå: selvfølgelig spille orgel og klaver, men også inspirere børn og voksne til at synge i kor, vælge en passende musik, forstå musikken og formidle den, være en del af kirken, møde folk og meget mere. Jeg skal altså udvikle en kompetence som person, og det er lige netop det, jeg ønsker mig.

AT FINDE BALANCE-PUNKTERNE

Vi har lavet en plan, der inkluderer alle boldene. Fuld af forventning, vel øvet og med nye orgelsko i tasken drager jeg af sted mod Lund.

Først handler det om salmer. Jeg får at vide, at det i virkeligheden er organistens største kunst at levere et sikkert og sangbart salmespil. Først et forspil, ikke for udspekuleret, så det kan spilles præcist med en god overgang til melodien. Min lærer minder mig om, at der er forskel på et salmeforspil og en orgelsonate. Og spil så salmen. Som udgangspunkt ligesom man synger den, triospil og lotte registreringer kommer i anden række. For mig forekommer det at være lettere, jo ældre salmen er.

Derfor behandler vi nogle nye melodier og drøfter sagligheden i de allernyeste poppede melodier. De holdes i live af tempo, synkoper og fremmed harmonik, og vi diskuterer egnethed til fællessang. Her er virkelig basis for udvikling af mine kompetencer!

Jeg må inde en balance mellem den klassiske musik og salmeskat på den ene side og den i sang og musik forsømte generation på

Henrik Pind Hansen (til højre) fi k overrakt Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister ved en uddeling den 1. juni 2022 under Organistforeningens årsmøde i Viborg, hvor det nye legat blev uddelt for første gang. De to øvrige modtagere var Marianne Joensen og Ruben Karschnick, hvis erfaringer, vi vil fortælle om i senere numre af bladet. Henrik Pind Hansens legat på 50.000 kr. dækker de fl este udgifter i forbindelse med en række private lektioner i Lund hos den svenske koncertorganist og orgelpædagog Hans Fagius (f. 1951), der i 1989-2020 var professor i Orgelspil ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Allerede forud for indsendelse af sin ansøgning havde Henrik Pind Hansen i samarbejde med Hans Fagius tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb, som forløber frem til november 2023 og består af 30 dobbeltlektioner opdelt i fem hovedpunkter: • Liturgisk orgelspil: 12 lektioner med indføring af relevant orgelspil samt eksempler på arbejde med kor i relation til liturgi. • Salmespil: 12 lektioner med undervisning i at lede salmesang, herunder variation i koralspil og tiltag der kan fremme og udvikle menighedens sang. • Salmeforspil: 12 lektioner i at danne forskellige former for forspil – med fokus på hvordan man som organist inspirerer til sang. • Improvisation og komposition: 12 lektioner i at udvikle sin egen musik og at improvisere i en given situation. • Kunstspil: 12 lektioner med undervisning i både gudstjenesteegnede og større værker.

Der er mulighed for opdeling af dobbeltlektionerne med mellemliggende adgang til et orgel, sådan at Henrik Pind Hansen har mulighed for at rette og indøve i direkte forbindelse med undervisningen.

den anden side. Det kræver intænkning til næste gang.

BACH MED FINGRE OG TÆER

Nu handler det om kunstspil. Orglet er et fantastisk instrument, det vidste jeg godt. Oprindeligt bragt ind i kirken af praktiske årsager, bliver jeg forklaret, for at begrænse et virvar af musikere. Så skulle der nemlig kun én mand til at betjene hele orkesteret. Det kræver kompetencer!

Vi starter med Bach. Hans Fagius har udgivet sin egen pædagogiske samling af Bachs orgelværker, med fod- og ingersætning og fortolkningsforslag. Det er ren guf. Og tænk at få det gennemgået af mesteren, som også har indspillet samtlige. Udelukkende med brug af tå i pedalspillet vel at mærke.

Jeg bliver undervist i at behandle spillemåden i en komposition ud fra komponistens og musikkens placering i historien. Min lærer tøver ikke med at bruge ordet katastrofe om en i dette land udbredt orgelskole af Finn Viderø. Hovedparten af undervisningen handler således om artikulation, frasering, betoninger, staccato og til stilen egnede ingersætninger. Hvilket liv, der åbner sig i musikken og instrumentet, og hvilken verden der åbner sig i fortolkningen. Jättebra!

Hjemme igen på orgelbænken sidder jeg og kigger ned på mine nu allerede snudeslidte orgelsko. Om lidt skal der synges Om lidt. En ingrediens her til lands, når det handler om hinsidan (det hinsides), dog ikke efter komponistens ønske. Men jeg vil gerne være kompetent til det også. Og jeg håber, at vi med tiden – ved også at bruge den poppede musik – kan genåbne folks ører for den seriøse kirkemusik, så vores musikalske skat ikke sakker bagud.

Henrik Pind Hansen er oprindelig uddannet agraøkonom og i 2019 uddannet KMOK fra Sjællands Kirkemusikskole. Han har tidligere arbejdet som selvstændig landmand og haft deltidsstillinger som organist. Siden 2021 har han haft fuldtidsstilling som organist ved Sct. Peders kirke i Slagelse.

FÅ STYR PÅ DIN NERVØSITET

Løgumkloster Kirkemusikskole indbyder i samarbejde med Organistforeningen til kurset ”Lær at optræde under pres” med Ulla Munch, der er sanger og underviser i mentaltræning. Det foregår i Stenløse ved Odense den sidste fredag i marts. Men bliv først introduceret til emnet her.

Af Ulla Munch

Alle musikere fortjener ro i kroppen og mentalt overskud til at være den bedste udgave af sig selv til koncerter, gudstjenester, eksamener og prøvespil. Der er jo heller ikke nogen, som stiller sig op uden at have øvet sig, det siger sig selv. Vi ved godt, at en god forberedelse er alfa og omega, når der er publikum eller jury til stede. Oftest er oplevelsen heldigvis også, at det planlagte forløber, som det skal, med både ro og overskud.

Som musiker bestemmer du ikke selv, om du vil være nervøs eller ej. Nervøsitet er groft sagt en kemisk reaktion, der sker i hjernen, fordi sanserne registrerer, at der sker noget ud over det sædvanlige. Resultatet af den hormonelle cocktail der eksploderer i hjernen, mærker du i kroppen. Det kan være i dagene før en optræden, i minutterne før eller undervejs.

STRESS MED GOD ENERGI

Når du spiller til koncert, en gudstjeneste eller til en eksamen, som udfordrer dig fagligt, så udfordrer du både krop og sind. Hjernen fyrer op under dig, kroppen får ekstra kræfter, og det gør dig parat. Du oplever det gode sus af adrenalin, hvor blodet ruller hurtigt. Er du velforberedt og har overblik over dit stof, så er der plads til maximal koncentrationen. Der er styr på krop og tanker, og der er balance fysisk og psykisk.

Positiv stress er et boost af energi, der øger din koncentration og gør dig klar til at yde en ekstra indsats. Musikere og andre performere oplever, at de føler sig kompetente og tænker hurtigere. De glæder sig til at komme i gang og mærker en kropslig og mental parathed, der giver en positiv forventning til det, der skal ske.

DEN NEGATIVE NERVØSITET

Men hvorfor er det, at nervøsitet kan være ødelæggende for nogle musikere? Hvorfor er det, at nervøsiteten med årene bliver værre og værre? Er det ikke bare noget pjat? Hvorfor være nervøs, hvis du har masser af erfaring? Og omvendt: Er du ny i faget, så er det forståeligt, at der er nervøsitet til stede. Men også dén kan være ødelæggende, hvis den igen og igen spolerer det forberedte.

Det er først og fremmest ødelæggende for spilleglæden. Dernæst kan det være rigtig svært at vide, hvordan den onde cirkel kan brydes, da det er nemt at vende hele problematikken indad.

Den negative nervøsitet kan på sigt underminere dig som musiker. Oplever du lere dårlige oplevelser, hvor du går i stå eller spiller mange fejl, så begynder du måske at frygte at det sker, hver gang du skal spille. Du mærker måske de velkendte symptomer som hjertebanken, kolde ingre, ufrivillige rystelser,

tørhed i halsen og mangel på koncentration. Fysiske og psykiske symptomer som gør det svært at honorere kravene til at spille lydende, få åndedrættet til at fungere og holde koncentrationen.

STOR FORSKEL PÅ OPLEVELSEN

Mange erfarne musikere ved, at nervøsitet kan vise sig på forskellig måde. Opgavens art, mængde af forberedelse, publikum og sted vil også have ind lydelse på oplevelsen.

Det irriterende ved nervøsiteten er, at der kan være meget stor forskel på oplevelsen, alt efter om du spiller til en gudstjeneste, en koncert eller til eksamen og prøvespil. Til gudstjenester og koncerter glæder du dig måske og mærker netop den gode nervøsitet, der gør dig klar. Spiller du i en gruppe, så løfter I i lok og gør hinanden stærke. Det tager presset fra dine skuldre.

Når nervøsiteten overvælder dig, skyldes det at dit sanseapparat er på overarbejde. Du er ene og alene ansvarlig for lowet i musikken, og du kan ikke stoppe undervejs. Det kan være hård kost for nervesystemet, og det kræver stor mental råstyrke.

NÅR AMYGDALA DRILLER

Alle musikeres store frygt er den pludselige nervøsitet, der kan komme som lyn fra en klar himmel. Når det sker, skyldes det, at Amygdala dybt inde i hjernen reagerer på sanseinformation ca. et halvt sekund, før du selv når at registrere det. Måske har du oplevet, at du er rolig i hovedet, men så reagerer kroppen pludselig med bankende hjerte og rystende ben, ingre eller stemme.

Men ikke nok med det. Går du fuldstændig i sort, så er det fordi Amygdala overfortolker faren, du står over for, og lukker ned for hjernen lige på stedet. Den velkendte blackout.

Amygdala går i sin effektivitet efter 100% overlevelse. Hjernen vurderer, at det vigtigste lige nu er at passe på dig og få blod til indre

Ulla Munch er uddannet klassisk sanger og sangpædagog fra Det Fynske Musikkonservatorium samt cand.phil i musik fra Københavns Universitet. Hun har mere end 30 års erfaring som musiker og underviser. Som musiker har hun sunget i DR VokalEnsemblet og som solist og kammermusiker i Danmark og udlandet. Som underviser har hun undervist i sang og i mentaltræning for professionelle musikere. Se mere på www.ullamunch.dk/mentaltraening

organer. Hjernen lukker ned i den forreste del af hjernen. Der er ikke tid til at tænke i kloge strategier – du går i sort. Meget skræmmende for dig som performer, fordi du faktisk har brugt lang tid på at forberede dig.

Hvorfor så overhovedet udsætte sig for situationer, der giver nervøsitet? I mange situationer har du ikke valget selv. En organist er alene på kirkebænken, og alle hører det, der bliver spillet. Som musiker søger du altid job ved at gå til foresyngning eller prøvespil. Ind imellem en benhård konkurrence, hvor du i løbet af 5-10 minutter skal vise, hvad du kan, for at komme videre.

HAV VÆRKTØJSKASSEN PARAT

Nervøsiteten vil altid være en naturlig følgesvend, når der er noget på spil for dig. Det er dog meget forskelligt, hvor robust den enkeltes nervesystem er. Men der er rigtig meget, du som musiker kan gøre på forhånd, hvis du anerkender, at nervøsitet er en naturlig del af spillet, når du med noget på hjerte stiller dig op foran andre mennesker.

Vi er skabt til at kunne klare udfordringer, og vores krop kan arbejde med os, hvis vi forstår, hvad vi er oppe imod. Mentaltræning går ud på at have en værktøjskasse med kendte og afprøvede redskaber, som du kan hive frem, alt efter hvilke udfordringer du står over for. Der er ikke noget hokus pokus involveret – det er praktiske redskaber som • åndedrættet, der beroliger dig og forankrer dig i kroppen • kropslige øvelser, der giver grounding og varme ingre • visualisering, der bygger bro mellem øvelokale og scene • koncentrationstræning med storytelling. Med mentaltræning forbereder du hjernen på det, du skal yde, så den ikke bliver forskrækket og reagerer med overvældende nervøsitet. Alle teknikker skal derfor integreres i god tid, gerne lere uger før, så du ikke bliver overvældet af nervøsitet på dagen. Dette gælder for både nyuddannede og erfarne musikere, som har brug for at få styr på nerverne.

VI ER MEGET FORSKELLIGE

Nogle musikere har en indbygget stoisk ro, som de lander i, når de spiller. Der er fuld fokus på musikken og på udtrykket. De er i musikken og fastholder koncentrationen undervejs, og de oplever måske aldrig i løbet af karrieren, at nervøsiteten ødelægger noget som helst. Den er blot en god ven, der tænder for stor spilleglæde.

Andre har et sensitivt nervesystem, som let bliver påvirket at ydre omstændigheder. Det har måske givet dårlige oplevelser med i bagagen, som så dukker op hver eneste gang, de skal spille for andre. Det kan desværre blive en selvforstærkende effekt.

Forberedelse er ikke kun af teknisk og praktisk art. Oplever du at blive overvældet af nervøsitet, så har du meget at vinde ved at arbejde systematisk med mentaltræning. Det er heldigvis mere og mere anerkendt i dag. Alle musikere fortjener kropsligt og mentalt overskud til at mestre teknik, udtryk og musikalitet foran et hvilket som helst publikum.

Find ”Lær at optræde under pres” på kirkemusikskole.dk under ”Kurser”. Det udbydes både af Løgumkloster Kirkemusikskole i Odense den 31. marts kl. 10-15 (tilmeldingsfrist: 15. marts) og af Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde over to dage: 8. februar kl. 15-18 og 15. april kl. 1013 (frist: 8. januar!).