Organist.org nr. 2, marts 2023

KIRKE-STAT-FORHOLDET KAN KOMME UNDER PRES

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

Ind under jul ik vi endelig udløst spændingen om, hvem der blev ny kirkeminister. Organistforeningen byder Louise Schack Elholm velkommen i den varme stol; for varm, ja, det viste den sig i den grad at være. Regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag udløste en lavine af protester og skarpe meningstilkendegivelser fra folkekirkens aktører på lere niveauer, tilligemed en massiv kritik og modstand fra fagbevægelsen. Organistforeningen har i en fælleserklæring, sammen med de øvrige kirkelige faglige organisationer, udtrykt en kritik af, at regeringen ikke forud for lanceringen af afskaffelsen af store bededag i regeringsgrundlaget og ej heller forud for fremlæggelsen af selve lovforslaget på konventionel vis har inddraget en del af folkekirkens aktører, ikke mindst biskopperne.

Det er helt usædvanligt og aldeles uacceptabelt, at regeringen ved denne ageren tilsidesætter dialog og drøftelser om lovgivning, der vedrører kirkens indre anliggender. Det er et eksempel på, at forholdet mellem stat og kirke hurtigt kan komme under pres, når man i hastværk åbenbart glemmer eller tilsidesætter, at det er en folkekirke vi har og ikke en statskirke. Dertil kommer, at regeringen fuldstændig tilsidesætter den grundfæstede forhandlings- og aftalemodel, ofte benævnt som den danske model, hvorunder arbejdsmarkedets parter forhandler aftaler og overenskomster om blandt andet løn og arbejdstid. Nu skal der ved magt lovgives om netop disse forhold.

Fra et tidligere møde med Louise Schack Elholm som daværende kirkeordfører ved vi, at den nye kirkeminister har stor viden om og dedikation til folkekirkens område. Så på trods af ”bededagsfejden” ser vi frem til et forhåbentligt godt og konstruktivt samarbejde om de påtrængende emner og problemer, ikke mindst arbejdsmiljøet, der vedrører kirkefunktionærerne og folkekirken som helhed. Når vi forhåbentlig snart får mulighed for sammen med de øvrige faglige organisationer at møde kirkeministeren, vil vi rette hendes opmærksomhed på, at folkekirkens mange kirkefunktionærer udgør et så væsentligt fundament og en så vigtig aktør i kirkens arbejde og i folkekirkens organisation, at vi skal inddrages, høres og bruges som den stærke ressource, vi udgør.

Vi vælger at tro på, at regeringens og ministerens ageren i sagen om store bededag er en enlig svale, og at denne tro ikke bliver gjort til skamme.