Organist.org nr. 6, juni 2019

N r. 6

 J

UNI 2019

 1

8. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

KLOKKESPILLET KAN DET HELE SIDE 20

PRÆLUDIUM

ET VIGTIGT VALG FOR FOLKEKIRKEN

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

Så blev der endelig udskrevet folketingsvalg, og resultatet af valget er så sandelig ikke uvæsentligt for det område, der naturligvis har vores skarpe fokus, nemlig kirkepolitikken. Der er flere altafgørende bolde i spil i øje­ blikket på de kirkepolitiske boldbaner, hvad angår folkekirkens status, sty­ relse, struktur, økonomi m.m. Der er al mulig grund til at lytte nøje efter, hvad politikerne melder ud, når de bliver udspurgt om centrale kirkepoli­ tiske emner. De svar, holdninger og intentioner, der herved bliver åbenba­ ret, kan meget vel i de kommende år vise sig at rykke ved og udfordre den særegne status og ordning, folkekirken har i dag.

Vil der ske ændringer i forholdet mellem stat og kirke, ja måske ligefrem adskillelse af stat og kirke? Skal ordningerne for folkekirkens økonomi ra­ dikalt ændres i form af omlægninger af statens tilskud? Skal folkekirken fortsat styres som hidtil, eller vil andre styringsmekanismer fra det private område såsom udlicitering og privatisering brede sig? Skal menighedsrå­ dene have forhandlingsretten for kirkefunktionærerne i stedet for Kirke­ ministeriet?

Ja, spørgsmålene er mange, og der er absolut behov for, at vi som fag­ lig organisation ruster os til at imødegå de udfordringer og konsekvenser, svarene på spørgsmålene kan afstedkomme. For det kan i allerhøjeste grad få indflydelse på vores dagligdag på arbejdspladsen, på løn- og ansættel­ sesforhold, uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder, på arbejdsmiljø og meget andet.

Kirke.dk har foretaget en aldeles relevant rundspørge til samtlige de partier, der opstiller til folketingsvalget, om deres holdninger vedrøren­ de centrale kirkepolitiske emner, herunder flere af ovenstående spørgs­ mål. Og lidt klogere bliver man da også på, hvorhen vindene blæser, omend nogle af svarene eller mangel på samme afspejler, at kirkepolitik ikke er en specielt fremtrædende spidskompetence hos alle politikere.

Det er store beslutninger om folkekirkens fremtid, som muligvis skal træffes i de kommende folketingsår, der set i et fagpolitisk perspektiv kan få store konsekvenser for os organister. Derfor skal vi som faglig organisa­ tion være på mærkerne og gøre gældende, at kirkepolitik ikke drives i en håndevending, men derimod på grundlag af et oplyst, indsigtsfuldt fodar­ bejde.

Organist.org 6/2019

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

NYHEDER

6

INTERVIEW

SIDE

8

SIDE

16

LØNFORHANDLING

BLANDET NYT

KLAVERSTEMMER

Årets lønforhandlinger nærmer sig. Men som tillidsmand oplever Henriette Hoppe, at en række mekanismer gør det vanskeligt at få den frie løndannelse for organister til at fungere efter hensigten.

Læs i dette nummer om et forslag om at ændre menigheds­ rådenes personalekonsulentord­ ning, om vielser uden for kirken og om kirken i sommerlandet.

Desuden kort nyt.

Vi har talt med Poul Wandahl fra Dansk Pianostemmer & Instrumentmagerforening, som er bekymret for fremtiden for hans uundværlige håndværk.

ANMELDELSER

MEDLEMMER

BAGGRUND

SIDE

20

SIDE

24

SIDE

32

KLOKKESPIL

ORGEL/KOR/MEDIE

SE I DETTE NUMMER

Organist og historiker Karsten Hermansen har uddannet sig til klokkenist. Vi har bedt ham fortælle lidt om klokkespillets verden og sin egen indgangs­ vinkel til den.

Vi anmelder Lars Kr. Hansens ”Orgelkoraler til kirkeåret, bind 5”, Janne Winds ”JulePopSalmer” for SAT samt onlinemediet Kirke.dk.

... en opsamling over medlemmer, som har skiftet stilling siden juni 2019. Læs også om en ny og spændende gratis noderessource på nettet – og om et særpræget skilt (billedet).

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Klokkespillet i Marstal Kirke på Ærø er oprindeligt bygget i 1978 som automatisk klokkespil på 10 og siden 14 klokker. I 2012 blev det udviddet til koncertklokkespil med 48 klokker.

Foto: Søren Buhl www.organist.org

Organist.org 6/2019 3

FRA SEKRETARIATET

TILBUD TIL TJENESTEMÆND OM FORHØJELSE AF PENSIONSALDER Tjenestemandsansatte organister kan måske få mere i pension, hvis de tidligere har haft andet erhverv i det offentlige.

I så fald skal de reagere nu.

Af Louis Torp, sekretariatsleder Kirkeministeriet har lige før påske i april må­ ned 2019 fremsendt en orientering til en ræk­ ke tjenestemandsgrupper i folkekirken om muligheden for at få beregnet et tilbud om pensionsalderforhøjelse. Disse henvendelser er også fremsendt til tjenestemandsansatte PO/KMOK-organister.

Ifølge Kirkeministeriet er ikke alle tjene­ stemænd i forbindelse med deres ansættelse som tjenestemand i folkekirken blevet orien­ teret om mulighed for at forhøje deres pensi­ onsalder på baggrund af tidligere ansættelser i det offentlige. Og derfor har Kirkeministeri­ et valgt at orientere alle de berørte tjeneste­ mænd i folkekirken.

Kirkeministeriets henvendelse til de tjene­ stemandsansatte organister er således ikke helt uvæsentlig, og som tjenestemand bør det overvejes. Når det vedrører tjenestemands­ pension, er det tommelfingerreglen, at jo højere pensionsalder (ved pensionering) jo større pension. Pensionsalderen kan højest udgøre 37 år. Som tjenestemand kan du selv tjekke din tjenestemandspension på www.tje­ nestemandspension.dk.

For at komme i betragtning til en forhøjel­ se af sin pensionsalder skal tjenestemanden have tidligere ansættelser i det offentlige, og tjenestemanden skal i den tidligere ansættel­ se have haft tilknyttet en arbejdsmarkedspen­ sion på mindst 12 procent. Hvis ovenstående kriterier menes opfyldt, kan tjenestemanden indsende dokumentation til Kirkeministeriet, så Kirkeministeriet har det i hænde senest d.

30. juni 2019. Herefter behandler Ministeriet sagen i overensstemmelse med grafikken på næste side.

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension § 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket den pågældende har været statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjemmestyre før den 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om tjenestemænd.

Louis Torp 4

Organist.org 6/2019

FRA SEKRETARIATET

Duoen Trioen

ESBJERG & SCHACK er et nyt musikalsk samarbejde, der er indgået mellem jazzpianisten Hans Esbjerg og hammondorgel-virtuosen Martin Schack. Fremover kan duoen hyres til kirkekoncerter, og hvis spillestedernes akustik gør det muligt, bliver duoen til en trio, hvor tredje mand er trommeslageren Karsten Bagge.

Når ikke han optræder som den ene halvdel af Den Danske Salmeduo rundt om i de danske folkekirker, er Hans Esbjerg til daglig ansat som kirkeorganist/pianist i Christianskirken i Fredericia.

Martin Schack er til daglig freelance-musiker og lektor ved Syddansk Musikkonservatorium, og han er bl.a. kendt fra Jazz på Dansk, hvor han

Esbjerg & Schack Esbjerg Schack & Bagge med sit band fortolker danske sange i jazzificerede udgaver.

Det er sange fra dette repertoire sammen med danske og udenlandske salmer og gospels, som duoen Esbjerg & Schack tilbyder deres helt personlige arrangementer af.

BOOKING Schackster@mac.com Schackmusic.com/bands Tlf.: 25 79 17 18

LØNFORHANDLING 2019

KAN VI SAMMEN HJÆLPE OMSTILLINGEN TIL DECENTRAL LØNDANNELSE PÅ GLED? Som tillidsmand oplever Henriette Hoppe, at en række mekanismer gør det vanskeligt at få den frie løndannelse for organister til at fungere efter hensigten.

Af Henriette Hoppe Løndannelsen for Organistforeningens med­ lemsgruppe er ret fri. Efter to års anciennitet stiger man automatisk til basisløntrin 2 (og i praksis bliver de fleste nyuddannede organi­ ster indplaceret på basisløntrin 2, da de har erhvervserfaring med organistfaget). Man får desuden et rådighedstillæg, der varierer efter antallet af kirker, man har tjenestepligt i. Men i resten af ens arbejdsliv er al yderligere løn­ dannelse op til forhandling.

Ved både nyansættelse og de årlige for­ handlinger om tillæg burde man følge over­ enskomstens anvisninger for, hvad der kan udmønte tillæg. Men efter otte års arbejde Overenskomsten om tillæg I organistoverenskomstens § 4, stk. 1, hedder det: ”Der kan lokalt aftales kvalifikationstillæg for organistens faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til aflønningen af tilsvarende arbejde på det øvrige offentlige arbejdsmarked og af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Kvalifikationstillæg aftales som varige tillæg.”

6

Henriette Hoppe har i snart 20 år været tillidsmand i Haderslev Stift. Hun er desuden næstformand i Organistforeningens bestyrelse.

med lønforhandlinger som tillidsmand er det min fornemmelse, at det gennemsnitlige lønniveau for organister er generelt vigende sammenlignet med de grupper, vi hidtil har sammenlignet os med. Det finder jeg ikke just tilfredsstillende.

Mit indtryk er, at mindst tre mekanismer gør sig gældende:

INDGROEDE TANKEGANGE

For det første sidder forestillingen om, at løn­ dannelsen stadig dikteres fra centralt hold, stadig dybt i en del menighedsråd. Basisløn­ trin 2 og rådighedstillæg anses af nogle for korrekt løn, uanset hvilke kompetencer, or­ ganisten måtte have. Selv medlemmer, der er uddannet med orgel eller korledelse på højt Organist.org 6/2019

LØNFORHANDLING 2019 niveau, kan have svært ved at løfte lønniveau­ et. Ofte er jobskifte den eneste udvej.

I et tidligere nummer af Menighedsrådenes Blad mindes der om, at man som arbejdsgiver skal huske at sørge for at få forhandlet indpla­ cering af intervalløn for nyansatte kirkefunk­ tionærer, og at man kan vælge at forhandle et kvalifikationstillæg til Organistforeningens medlemmer. Dette ”kan” vil nok af flere ar­ bejdsgivere blive læst som et ”det behøver vi ikke”. Der er derfor en risiko for at komme dårligt fra start, hvis man ikke tager kontakt til sin tillidsmand i forbindelse med nyansæt­ telse med henblik på en forhandling.

Også blandt nogle af vore medlemmer er tanken om central løndannelse indgroet i en grad, der gør, at det står i vejen for, at der ta­ ges initiativ til lønforhandling. Desuden for­ nemmer jeg, at der for en del medlemmer er et vist ubehag forbundet med at skulle anmo­ de om lønforhandling, hvad enten det skyldes beskedenhed eller frygt for, at det vil påvirke arbejdsklimaet negativt. At man ofte er ene organist på arbejdspladsen, gør ikke tingene nemmere.

Igen kan medlemmernes beskedenhed stå i vejen for forhandlingen, for hvornår er jeg be­ rettiget til tillæg? (Svaret er helt enkelt aldrig, for man er ikke længere berettiget, men det er til hver en tid et spørgsmål om opfattelse og forståelse af sagens rette sammenhæng).

For det andet er det ikke nødvendigvis den ansattes kvalifikationer, men måske mere sognets økonomi eller provstiets politik ved­ rørende udgifter til personale, der afgør, om et ønske om løntillæg kan imødekommes. Der er ingen tvivl om, at det er menighedsrådets selvstændige kompetence at indgå i lønfor­ handlinger for menighedsrådets ansatte. Det er også menighedsrådet opgave at prioritere de midler, der er stillet dem til rådighed, selv­ om det er min oplevelse, at tredjepart i nogle tilfælde har øvet stor indflydelse på, hvordan menighedsrådet har tilgået en lønforhand­ ling.

EN LANG OMSTILLING

ANDRE PARTER KAN PÅVIRKE

KØNSSTEREOTYPER

For det tredje er det min personlige opfat­ telse, at der er en vis skævvridning kønne­ ne imellem. Det er beskæmmende at måtte sige, men jeg har en fornemmelse af, at den frie løndannelse åbner for, at kønsstereotype forestillinger kan have indflydelse på arbejds­ giverens tilbøjelighed til at efterkomme med­ arbejderens ønske om løntillæg samt størrel­ sen af det bevilgede beløb.

Sammenholdt med, at det ene køn måske er lidt mere tilbageholdende med at søge, giver det skævvridningen endnu en tand. Det vil­ le glæde mig, hvis jeg tog fejl, men det ser ud til at vi, i modsætning til hvad jeg troede, er lige så udsatte for forskelsbehandling som så mange andre faggrupper.

Dokumentation for eller imod mine påstan­ de modtages gerne.

Som man kan forstå af ovenstående, ser jeg lidt sort på fremtiden for overenskomstan­ satte i folkekirken. Indførelsen af den decen­ trale løndannelse kræver en omstilling, der ikke rigtig er slået igennem endnu, og det er mit indtryk at dette har kostet os lønkroner, et tab, der bliver svært at hente ind igen.

Er der da ikke noget, man kan gøre, vil no­ gen spørge. Jo, da. Jeg så gerne, at vi som or­ ganiststand var mere aktive i forhold til vores eget lønniveau, idet vi selv skal få den decen­ trale løndannelse til at fungere ved at bruge de redskaber, vi har: at forhandle tillæg ved

Organist.org 6/2019 7

NYHEDER jobskifte samt at søge om kvalifikationstil­ læg i år og næste år eller næste år igen. Hvis vi ikke selv bruger systemet, tror pokker da, at det ikke virker!

Organistforeningens bestyrelse vil i den kommende tid tage en række forhold omkring lønudviklingen op til nærmere behandling, herunder om der er en skævvridning, hvad angår køn.

Sådan foregår det Læs mere om de lokale lønforhandlinger på www.organist.org under ”For medlemmer” > ”Lokale lønforhandlinger” (du logger ind med din mailadresse samt dit medlemsnummer, som ses på bagsiden af bladet)

FORLAG OM ÆNDREDE RAMMER FOR MENIGHEDSRÅDENES PERSONALEKONSULENTER Hvis et nyt forslag om et fælles HR-udvalg i stifterne vinder politisk opbakning, kan det blandt andet have betydning for, hvordan menighedsrådene i fremtiden skal rådgives omkring personaleforhold.

I april offentliggjorde Kirkeministeriet et ”Mi­ nisteroplæg om stiftsadministrationernes opgaver, organisering, ressourcer og kompe­ tencer”. Baggrunden for dette oplæg er, at kir­ keministeren tidligt i 2018 bad biskopperne, stiftskontorcheferne og ministeriets ledelses­ gruppe om at udarbejde en fælles opfølgning på konsulentrapporten ”Analyse af stifterne” fra december 2017. Opfølgningsgruppen har i den forbindelse haft til opgave at komme med forslag til forbedringer af stiftsadministratio­ nerne og deres administrative centre.

I ministeroplægget foreslår opfølgnings­ gruppen nu 16 mere eller mindre konkrete initiativer. Langt de færreste af disse vil umid­ delbart have betydning for sognenes med­ arbejdere. Men forslag 2 om ”principper for

8

samarbejde og dialog med menighedsråd og deres repræsentanter” omhandler blandt an­ det nogle ændringer i principperne for ”nær­ værende og kompetent rådgivning af de enkel­ te menighedsråd”. Det foreslås blandt andet, at der skal oprettes en ny HR-gruppe med ud­ videde beføjelser, når det gælder etablering af rådgivning omkring personaleforhold.

I opfølgningsgruppens forslag til kommis­ sorium for en sådan HR-gruppe hedder det, at ”HR-gruppen vedrørende kirkefunktionæ­ rer har til opgave at koordinere og styrke den generelle indsats på HR-området for kirke­ funktionærer, således at der sikres et fælles HR-niveau med ensartethed og korrekthed i HR-rådgivning og HR-administration.” Dette er der i sig selv ikke noget nyt i, eftersom stif­ ternes i forvejen har en såkaldt kirkefunktionærgruppe, som blandt andet drøfter sådan noget som skabeloner for stillingsopslag og ansættelsesbeviser, og hvordan man rådgiver omkring tvivlsspørgsmål vedrørende korrekt lønindplacering.

Organist.org 6/2019

NYHEDER

FLYTNING AF KOMPETENCER Men en af nyskabelserne med den nye HRgruppe vil være, at kompetencen omkring fastsættelse af rammerne omkring de perso­ nalekonsulenter, som i praksis ofte er tilknyt­ tet provstierne, nu skal flyttes til HR-gruppen.

Dette er en markant ændring i forhold til den nuværende praksis, hvor rammerne for de personale- eller HR-konsulenter, som fortsat i vidt omfang bliver ansat af menighedsråd i fællesskab, varetages af et koordinationsud­ valg, hvori provsterne er repræsenteret. Den foreslåede HR-gruppe vil nemlig kun blive sammensat af repræsentanter fra stifterne, Kirkeministeriet og Landsforeningen af Me­ nighedsråd.

Det betyder med andre ord, at der fra bi­ skoppernes, stifternes og ministeriets side i fællesskab lægges op til en forskydning af de enkelte parters indflydelse, når det kom­ mer til sognenes personaleforhold. Der er vel at mærke kun tale om et oplæg, og i prak­ sis vil det naturligvis have betydning, hvad den kommende kirkeminister, som skal aflø­ se Mette Bock, mener om de 16 forslag i op­ lægget. Den kommende minister skal træffe en afgørelse omkring stiftsadministrationer­ nes fremtidige økonomi og ressourcer inden 1. november 2019.

Filip Læs mere om ministeroplægget på km.dk under ”Aktuelt” > ”16 nye forslag skal styrke stiftsadministrationernes arbejde”.

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium med Diplom-eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoniorkestre fra 1991 til 1996.

Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker.

I 2015 besluttede jeg “kun” at beskæftige mig med Bachs 6 fantastiske solo-suiter for at opnå større fordybelse og perfektionering inden for netop dette repertoire. Jeg spiller mindst 3 cellosuiter dagligt, og det er interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvikler sig over tid. Måned efter måned, år efter år ...

Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter?

Koncerten vil vare ca. én time.

Honorar: 7000 kr. alt. inkl.

www.cellomusik.dk • Tlf. 22 64 66 58

Organist.org 6/2019 9

NYHEDER

NYE PRÆCISERINGER OMKRING UDEVIELSER Ved et udendørsbryllup kan antallet af salmer reduceres, men ellers skal ritualet følges, hedder det blandt andet i et nyt cirkulære fra Kirkeministeriet.

Efter en længere prøveperiode fra 2013 med vielser uden for kirkens rum og efterfølgende beslutning i 2017 om at gøre ordningen per­ manent er Kirkeministeriet nu kommet med et cirkulære, som supplerer bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tilhørende bekendt­ gørelser.

Den mest omfattende paragraf i det nye ”Cirkulære om vielse inden for folkekirken” er § 12, som handler om, hvordan man forholder sig, hvis en vielse foretages ”et andet egnet sted end i kirken”. Det slås fast, at i overvejel­ serne omkring, hvad der er et egnet sted, skal

Hvis præsten er med på brudeparrets ønske om en vielse uden for kirkerummet, har kirkefunktionærerne den samme pligt til at medvirke, som de har i kirken.

Dette er ikke nyt, men det nye vielsescirkulære definerer en række krav til stedet for vielsen, blandt andet "at man skal kunne høre, hvad præsten siger, og at der er mulighed for at synge og bede".

10

”hensynet til præstens og kirkebetjeningens arbejdsmiljø og sikkerhed inddrages”. ”Præsten bør desuden på forhånd have gennemtænkt, hvorledes den praktiske gen­ nemførelse af vielsen skal finde sted, herun­ der behov for evt. tilvejebringelse af et egnet alter med tilhørende indretning, siddemulig­ heder for brudepar og gæster, samt hvorvidt afviklingen af de musikalske led kan ske som en del af den liturgiske helhed m.v.,” hedder det videre i cirkulæret.

Det betones også, at ”der skal være ro og værdighed omkring handlingen”. Udgangs­ punktet er desuden, at ”et af de autoriserede vielsesritualer anvendes ved vielser uden for kirken, dog med den ændring, at antallet af salmer kan reduceres”.

PLIGT TIL AT MEDVIRKE

I forbindelse med etableringen af forsøgene med vielser uden for kirkens rum skabte de i sin tid en del diskussion, i hvilke situationer kirkebetjeningen kan forpligtes til at med­ virke, og hvornår menighedsrådet har pligt til at stille medarbejderne til rådighed. I det nye cirkulære er dette i § 12, stk. 8 formule­ ret sådan: ”Menighedsrådet stiller kirkebetjeningen til rådighed for vielse uden for kirken i følgen­ de tilfælde: • Et udefra kommende par uden særlig til­ knytning, som skal vies af (d)en lokal(e) præst, på en beliggenhed indenfor sognets grænser – dog under forudsætning af, at præsten ville have foretaget vielsen, hvis denne skulle foregå i kirken.

Organist.org 6/2019

NYHEDER • Et lokalt par eller et par med særlig tilknyt­ ning, som skal vies af en udefra kommende præst, på en beliggenhed indenfor sognets grænser.”

Biskoppernes vejledning fra 2014 omkring forpligtelse af medarbejdere ved denne type kirkelige handlinger kan fortsat følges. Det betyder blandt andet, at organisten kan på­

lægges at spille på det instrument, som stil­ les til rådighed i forbindelse med vielsen, og at organisten ikke kan pålægges egenhændigt at skulle sørge for hverken instrument eller strøm til det.

Gældende cirkulærer på folkekirkens område kan findes via km.dk under ”Ministeriet” > ”Lovstof”.

KORT NYT

ET LØFT TIL TILSYNET MED PSYKISK ARBEJDSMILJØ Regeringen nåede inden udskrivning af valg til folketinget at indgå en aftale med folketin­ gets øvrige partier undtagen Enhedslisten om en genopretning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Aftalen går blandt andet ud på, at der skal tilføres 460 mio. kr. til Arbejdstilsy­ net over perioden 2020-2022. Det sker, efter at regeringen siden 2015 rundt regnet har be­ skåret Arbejdstilsynet med 100 mio. kr. årligt.

Som en del af aftalen skal der for første gang udarbejdes en bekendtgørelse om psy­ kisk arbejdsmiljø for at gøre reglerne på om­ rådet mere tydelige. ”Forligspartierne forpligter sig også til at rydde op i gamle regler og vejledninger, så reglerne på arbejdsmiljøområdet helt gene­

relt bliver nemmere at forstå,” står der i afta­ len.

Den politiske aftale tager udgangspunkt i en række anbefalinger, som regeringens eks­ pertudvalg for arbejdsmiljø fremlagde i sep­ tember. Udvalget bestod både af fagpersoner og repræsentanter fra arbejdsmarkedets par­ ter, og det blev nedsat i 2017, efter at beskæf­ tigelsesministeren erklærede, at arbejdsmil­ jøindsatsen var slået fejl.

IKKE NOK TIL GENOPRETNING

Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hoved­ organisation (FH) Morten Skov Christiansen (billedet) er der hårdt brug for de 460 mio. kr. til Arbejdstilsynet, men det er ikke nok, me­ ner han. ”Vi er stadig langt fra [det], der som mini­ mum skal til for at genoprette tilsynet med arbejdsmiljø. Med de nye midler til Arbejds­ tilsynet er jeg i tvivl om hvor mange af pen­ gene, der reelt vil gå til tilsyn med arbejdsmil­ jøet og hvor mange der skal bruges på andre og nye opgaver,” siger han i en pressemedde­ lelse fra FH. >

Organist.org 6/2019 11

NYHEDER Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, har fagbevægelsen længe presset på for at få en bekendtgørelse. ”Det er rigtig positivt, at vi med aftalen får en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmil­ jø. Jeg forventer, at det vil give et reelt og til­ trængt løft til tilsynet med psykisk arbejds­ miljø.” siger Morten Skov Christiansen.

Filip Foto: www.menighedsraad.dk

LAM: KOMPETENCEUDVIKLING HANDLER OM TRIVSEL Landsforeningen af Menighedsråd har ud­ sendt et kortfattet policy paper med sin ud­ dannelsespolitik. Under overskriften ”Sæt kompetenceudvikling og efteruddannelse på

dagsordenen – det er vigtigt” anbefaler LAM’s bestyrelse blandt andet medlemmerne, ”at arbejde strategisk med kompetenceudvik­ ling ved at koble menighedsrådets visioner og målsætninger med udvikling og uddannelse af medarbejderne”.

LAM har på sit årsmøde i maj i et såkaldt kompetencehjørne samlet en række udstillere, der tilbyder uddannelser. Det nye tiltag er iføl­ ge Kirke.dk også udtryk for LAM’s ønske om at opprioritere kompetenceudviklingen. ”Kompetenceudvikling er vigtig, fordi med­ arbejderne trives, hvis de får lov til at udvikle sig. Hertil kommer, at det kan give stress, hvis man bliver sat til at løse opgaver, man ikke har kompetencerne til,” siger næstformand Inge Kjær Andersen (billedet) til Kirke.dk.

Hun mener også, at kompetenceudvikling kan være et vigtigt fastholdelsesredskab: ”Lige som resten af samfundet står vi over­ for, at vi gerne skulle have medarbejderne til at blive lidt længere. Det kunne kompetence­ udvikling også være med til.”

Filip

SOMMERLANDSKIRKENS MULIGHEDER ”Hvad er særligt ved at være kirke i sommerlandet? Hvilke muligheder og udfordringer har kirken i sommer­landet?

Og hvilke forventninger er der til kirken blandt sommergæster?” Sådan lyder arbejdsspørgsmålene i en ny rapport fra FUV. For første gang er der bedrevet egentlig forsk­ ning i ”Kirken i sommerlandet”. Antropolog Marianne Houmøller-Jørgensen har udført

12

et omfattende feltstudie og skrevet en 244 si­ ders rapport, som er udgivet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Pro­ jektet er blevet til i samarbejde med Aalborg, Ribe og Viborg Stifter, hvor antropologen har besøgt en række sogne, som i særlig grad er præget af turisme.

Marianne Houmøller-Jørgensen har talt med både præster, kirkefunktionærer og me­ nighedsråd på den ene side og sommerhus­ ejere, turister og ansatte ved turistbureauer Organist.org 6/2019

NYHEDER på den anden side for at kunne belyse emnet ud fra både kirkens og gæsternes perspek­ tiv. Hun konkluderer, at ”en del” af sommer­ gæsterne er glade for muligheden for at gå til gudstjeneste, når de er på ferie, og at de sæt­ ter pris på kirkelige aktiviteter i naturen samt aktiviteter med musik. Desuden er der en be­ tydelig interesse for at få foretaget kirkeli­ ge handlinger ved ”sommerkirken”, primært bryllupper og sekundært dåb.

I det kirkelige perspektiv giver det en del udfordringer at have en stor befolkningsgrup­ pe, som kun er i sognet periodevis, og de kir­ kelige handlinger kan opleves som noget, der giver ekstraarbejde for de ansatte. Samtidigt giver sommerlandet særlige muligheder: ”At være præst i et sogn med tre tusind ind­ byggere om vinteren og tredive tusind om sommeren skaber fornemmelsen af at arbej­ de i både en landsby og en storby, hvilket gi­ ver variation og kan give arbejdsglæde. De mange gæster kan også give præster, menig­ hedsråd og ansatte mulighed for at afprøve nye aktiviteter og få nye inputs fra gæster fra andre steder,” skriver Marianne HoumøllerJørgensen i konklusionen for rapporten.

det må ifølge flere af sommergæsterne me­ get gerne foregå udendørs. Flere af kirkerne i projektet har (morgen- eller) aftensang på en fast hverdag i sommerperioden, ”nogle ste­ der med liturgiske indslag, andre gange kun sang og orgelspil”. Et enkelt sted er der sågar aftensang dagligt, nemlig i det midtjyske sogn Thorning, som er med i undersøgelsen, fordi der er et pilgrimsherberg i sognet. ”Der afholdes aftensang ved kirken hver aften i hele juli måned. Aftensangen fordeles mellem præsterne og kirkesangeren, så hver har en eller flere uger i streg. Aftensangen va­ rer ca. en halv time og indeholder sang og li­ turgiske indslag,” uddybes det i et idékatalog bagerst i rapporten.

Filip

AFTENSANG HVER DAG

Et af de mest omfattende afsnit i rapportens kapitel om sommergæsternes ønsker til kir­ ken handler om ”musik og sangaktiviteter”. ”Over halvdelen af de interviewede som­ mergæster ønsker, at kirken tilbyder arran­ gementer med musik. Der nævnes både kon­ certer, morgen- og aftensang, mulighed for at spille på kirkens orgel og sangaftner som mu­ lige aktiviteter. Og det er både mænd og kvin­ der, yngre og ældre sommergæster, som ud­ trykker dette ønske,” skriver antropologen.

Ikke mindst morgen- og aftensang ser ud til at være både efterspurgt og udbredt, og

Rapporten ”Kirken i sommerlandet” kan findes på www.fkuv.dk under ”Viden” > ”Projekter, undersøgelser og rapporter” (se nederst på siden).

Organist.org 6/2019 13

NYHEDER

MÅSKE FLERTAL FOR FORHANDLINGSRET TIL LAM Er man i tvivl om, hvad de 13 partier i den aktuelle folketingsvalgkamp mener om væsentlige kirkepolitiske spørgsmål, kan man blive klogere via en rundspørge fra Kirke.dk.

De opstillingsberettigede partier, primært deres kirkeordførere, har alle svaret på syv spørgsmål fra Kirke.dk, blandt andet om hvor­ vidt stat og kirke skal adskilles. På det spørgs­ mål svarer fem af partierne ja, blandt andet SF, Alternativet og Enhedslisten, og otte af partierne svarer nej, heriblandt alle andre nu­ værende folketingspartier.

Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint gør opmærksom på, at hendes parti fort­ sat har som mål at realisere en styringsreform i stil med den, som daværende kirkeminister Marianne Jelved i 2014 ikke kunne finde til­ strækkelig politisk opbakning til. ”Vi vil gerne give kirken den selvstændig­ hed, der var hensigten i grundloven,” forkla­ rer hun over for Kirke.dk.

Mette Bock fra Liberal Alliance begrunder lige som flere andre partier modstanden mod at skille stat og kirke med, at det vil kræve en grundlovsændring. ”Til gengæld ønsker vi en økonomireform, der adskiller statens og folkekirkens økono­ mi. Det vil ikke stille folkekirken økonomisk ringere, men skabe større klarhed,” siger hun til Kirke.dk.

14

VIL SIKRE PARALLELLE VILKÅR Et andet spørgsmål i rundspørgen lyder: ”Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?” Her svarer fem af partierne ja, blandt andre Socialdemo­ kratiet og SF, og fire af partierne svarer nej, blandt andre Dansk Folkeparti og de tre nu­ værende regeringspartier, mens de fire sidste partier hverken svarer ja eller nej.

Både venstre og Liberal Alliance begrunder deres nej med, at det vil stille præster og kir­ kefunktionærer mere forskelligt, end tilfældet er nu. Venstres kirkeordfører, Carl Holst, ud­ trykker det over for Kirke.dk sådan: ”En flytning af retten til at forhandle kan medføre, at det ikke længere er muligt at sikre en form for parallelitet mellem vilkårene for ansatte i folkekirken.”

Derimod går Kristendemokraterne ind for at give Landsforeningen forhandlingsretten. ”[Vi] mener, at det vil være en naturlig for­ længelse af, at kirkens indre anliggender ord­ nes ved lov,” forklarer partiformand Stig Gre­ nov.

Hvis man har adgang til Kirke.dk, kan man få overblik over alle spørgsmål og svar via ar­ tiklen ”Rundspørge: Det mener partierne om 7 kirkepolitiske spørgsmål”.

Filip

Organist.org 6/2019

Hele Danmarks fagmesse for kirken 26. september 2019

PÅ KIRKENS FORUM FÅR DU

NY VIDEN, INSPIRATION OG NYE KONTAKTER

Udstilling

Kirkens Forum 2019

Som ansat i kirken kan I få en uformel snak med en lang række dygtige og professionelle udstillere.

Står I over for investeringer, renoveringer, eller har I brug for konsulentbistand på faglige eller administrative områder, så finder I det på messen.

Anders Agger

Arrangér en udflugt

Gør messebesøget til en udflugt for hele menighedsrådet og de ansatte.

Brug dagen på at opleve messen og nyd en lækker frokost i vores restaurant - Husk at I kan reservere bord forud.

Oplev de spændende indlæg på scenen, når vi i år, blandt andre, præsenterer Anders Agger.

Inspiration

Masser af inspiration

DM i Grandækning byder igen i år på flotte grandækninger og blomsterworkshoppen inspirerer med de smukkeste dekorationer - Kom og prøv selv.

Oplev det hele på Kirkens Forum den 26. september 2019 fra kl. 9.00 til 17.00 i MESSE C

SE MERE PÅ KIRKENSFORUM.DK

MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • Tel. 7592 2566 • www.messec.dk • messec@messec.dk

INTERVIEW

SKAL KLAVERSTEMMERFAGET BARE FORSVINDE? Klaverstemmerne får sværere og sværere ved at følge med, når landets flygler og klaverer skal vedligeholdes, for der bliver færre, som kan håndværket. Problemet er især, at der mangler en uddannelse.

Af Filip Graugaard Esmarch Rundt omkring i de danske kirker og sogne­ huse er der de senere år kommet flere og flere flygler og klaverer. Dette er med til at give lan­ dets beskedne skare af klaverstemmere mas­ ser at lave, blandt andre Poul Wandahl fra Pia­ nokompagniet i Åbyhøj ved Aarhus. ”I det sogn, hvor jeg voksede op som præ­ stesøn, havde kirken ét klaver. Nu har de altså fem,” fortæller han.

Men når instrumenterne skal stemmes og på anden måde vedligeholdes, må man man­ ge steder kigge sig langt omkring, og i fremti­ den tegner det til at blive endnu vanskeligere at finde nogen til at løse den vigtige opgave.

Faktisk er situationen er mildest talt bekym­ rende.

Den markante nedadgående tendens i an­ tallet af pianostemmere og -teknikere har fået Dansk Pianostemmer & Instrumentma­ ger Forening (DPIF) til at råbe vagt i gevær, men hidtil uden synligt resultat. Problemet er nemlig blandt andet, at der herhjemme mangler en egentlig uddannelse til det klemte fag, og det danske uddannelsessystem er ikke gearet til de små håndværk, forklarer Poul Wandahl. Vi taler med ham, mens han er på vej fra Aarhus til en opgave i Esbjerg. ”Det er Danmarks femtestørste by, og der er jo både konservatorium, musikhus og musik­

16

skole, men der er ikke længere nogen klaver­ stemmere i Esbjerg. Og gennemsnitsalderen i vores branche er høj. Jeg er en af de unge – og jeg er 50. Om mindre end ti år vil vi ikke være mere end et par håndfulde tilbage, som kan servicere pianoer i Danmark,” spår Poul Wandahl.

DER MÅ GØRES NOGET

DPIF består af klaverstemmere og -teknikere, der har bestået den krævende fælleseuropæi­ ske eksamen som Europianotekniker. For 25 år siden, da foreningen blev etableret som en sammenlægning af to konkurrerende forenin­ ger, var de over 100 medlemmer. Nu er de 50, hvoraf 13 har rundet de 70 år.

Poul Wandahl anslår, at der findes et tilsva­ rende antal, som arbejder professionelt med klaverstemning uden at kunne fremvise det kvalitetsstempel, som DPIF-medlemskabet indebærer.

Under medlemsoversigten på DPIF’s hjem­ meside, dpif.org, kan man se et kort, som af­ slører en ujævn geografisk fordeling. Faktisk er der i Sydjylland kun to medlemmer tilbage, og i både Nordjylland og på Fyn er der tre. I Midt- og Vestjylland glimrer de eksaminerede klaverstemmere og -teknikere helt ved deres fravær.

For Poul Wandahl og hans kolleger er ud­ viklingen på sin vis lidt af et drømmescena­ rie. Få udbydere betyder naturligvis mindre konkurrence og højere priser. Alligevel mener de, at der skal ske noget, for det dur jo ikke, at håndværket dør ud. Nogen må sørge for, at der bliver uddannet nye klaverstemmere.

Organist.org 6/2019

INTERVIEW ”DPIF har igennem et stykke tid gjort op­ mærksom på problemet over for både mi­ nisterier og politikere. I Undervisningsmi­ nisteriet lyttede de venligt, men de har ikke et system til uddannelse i små musikhånd­ værksfag, og de kan ikke lave et,” opsumme­ rer Poul Wandahl.

INDPLACERING IKKE MULIGT

Sammen med DPIF’s formand blev han for­ rige år inviteret til et møde i Undervisnings­ ministeriet, som efter at have behandlet sa­ gen kom med en skriftlig tilbagemelding i februar 2018. Her gør pædagogisk konsulent Gert Nielsen det klart, at ministeriet ”ikke kan pege på et relevant fagligt udvalg at rette hen­ vendelse til, da beslægtede uddannelser in­ den for kultur og musik er placeret i Kultur­

ministeriet”. I både Norge , Sverige og Finland findes der i øvrigt også en pianostemmerud­ dannelse ved hovedstædernes konservato­ rium. Men det danske kulturministerium ser sig ikke i stand til at hjælpe.

Hos Uddannelsesministiet har man princi­ pielt overvejet muligheden for at oprette en klaverstemmer og -teknikeruddannelse som en såkaldt individuel erhvervsuddannelse. ”Det forudsætter, at uddannelsen kan sæt­ tes sammen af elementer fra eksisterende er­ hvervsuddannelser. Vi vurderer dog ikke, at jeres behov kan imødekommes ad denne vej, da vi ikke i erhvervsuddannelsessystemet har beslægtede uddannelser. På den baggrund vurderer Styrelsen for Undervisning og Kva­ litet, at det ikke [vil] være muligt at indplace­ re uddannelsen til pianotekniker indenfor er­ hvervsuddannelsessystemet,” meddeler Gert Nielsen i sit svar til DPIF.

URIMELIG UDGIFT

Dette billede er fra en fin video, som studerende fra Media College Denmark i Viborg for nylig lavede med den ene Poul Wandahls to partnere i Pianokompagniet, Kim Neergaard, som en præsentation af håndværks­ faget. I slutningen af videoen kommer han også ind på de sorte fremtidsudsigter for faget: ”Der er trist, at vi bliver færre og færre, for vores knowhow og erfaringer forsvinder jo, hvis der ikke er andre, der tager over. Så det er sørgeligt at tænke på, at der måske ikke er nogen teknikere og stemmeret tilbage i Danmark om 30 år.”

Videoen kan ses på facebook.com/pianokompagniet­ jylland

”Der er mange små håndværk, der lige så stil­ le forsvinder. De overladt til sig selv, og der­ for dør de ud. Det er noget skidt,” siger Poul Wandahl.

Når fagene er for små til at komme ind un­ der det etablerede uddannelsessystem, må de altså selv sørge for at uddanne nye kræf­ ter, men i klaverstemmer og -teknikerfaget er det sjældent en praktisk mulighed. I Poul Wandahls firma, Pianokompagniet, er de tre partnere, som arbejder med reparation, gen­ opbygning, stemning og desuden import, klargøring, salg og udlejning af klaverer og flygler. De kan skiftes til at være hjemme på værkstedet, og har derfor også valgt at betale for at have en lærling i mesterlære uden sko­ leophold. Men det har langt de færreste af de­ res kolleger mulighed for. >

Organist.org 6/2019 17

INTERVIEW ”Mange klaverstemmervirksomheder er jo enmandsvirksomheder. Så ud over vores lær­ ling er der højst et par stykker mere i Dan­ mark. Og for os er det en meget stor udgift.

Jeg synes, det burde være samfundet, der be­ talte for det,” siger Poul Wandahl.

KRÆVENDE UDDANNELSE

Han fortæller, at langt de fleste medlemmer af DPIF er fuldtidsbeskæftigede med deres håndværk. Men tidligere har ganske man­ ge musikere også haft en beskæftigelse som klaverstemmer, og han kan godt se for sig, at det for nogle deltidsansatte organister kun­ ne være en mulighed at tage faget op som et supplement. Beskæftigelsesmulighederne er i hvert fald gode.

Udfordringen er så naturligvis, hvordan man uddannelser sig. Og ifølge DPIF kræver det 3½ år at blive klar til at kunne tage eksa­ men som Europianotekniker. Det er ikke nok at kunne bruge en stemmenøgle – man skal også kende instrumentets mekanik til finger­ spidserne. ”I gamle dage, dengang der var fabrikker i Danmark, var der nogle, der kun var klaver­ stemmere. Men når de render ind i problemer

ude hos folk, så skal der en anden derud – det er ikke særlig praktisk. Derfor skal man kun­ ne det hele nu, altså både stemning og repara­ tion,” forklarer Poul Wandahl.

DPIF anbefaler ikke umiddelbart uddannel­ serne ved konservatorierne i Oslo og Stock­ holm, som særligt for den norske uddannel­ ses vedkommende er kort og primært drejer sig om stemning. I stedet henviser foreningen til en toårig uddannelse til pianotekniker på Oskarshamns Folkhögskola, som ligger i Sve­ rige ud for Öland. Denne uddannelse er dog heller ikke optimal, blandt andet fordi den i høj grad består af selvstudium, og der er ikke nogen økonomisk støtte at få fra Danmark.

Hvis man vil gå all in (og kan tysk), er det bedste bud derfor at tage den førende euro­ pæiske uddannelse, som findes i den sydty­ ske by Ludwigsburg nær Stuttgart, og som nyt er det blevet muligt som dansker at komme i lære på Schimmel-fabrikken i Braunschweig med en beskeden lærlingeløn.

Man kan læse mere om faget og om uddannelsesmulighederne på www.dpif.org.

Se også hjemmesiden for fagets internationale sammenslutning: www.europiano.org

Poul Wandahl på sin hjemmebane os Pianokompagniet i Åbyhøj.

18

Organist.org 6/2019

HELLIGAANDSKIRKENS INTERNATIONALE 34. sæson ORGELFESTIVAL 2019 FREDAGE KL. 16.30 28/6 – 13/9 GRATIS ADGANG

28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 6/9 13/9

Erling Åsgaard, Norge

Vierne: 6. orgelsymfoni, Dupré, Durué

Ørjan Horn Johansen, Danmark

Reger, Liszt

Johannes Skudlik, Tyskland

Bach, Franck, Liszt, Widor, Cochereau

Flemming Dreisig, Danmark

Johanna Senfter, Nadia Boulanger, Jeanne Demessieux, Benna Moe

Jennifer Chou, Australien

Vierne: 3. Orgelsymfoni. Eben: Fire bibelske danse

Alex Flierl, Tyskland

Höller, Schneider, Nieland

George Chittenden, Sverige

Franck, Jongen, Peeters

Przemyslaw Kapitula, Polen

Nowowiejski, Sursynski, da Bergamo, Guilmant

Lindy Rosborg, Danmark

Franck, Schumann, Widor

Hans Ole Thers, Danmark

Bach, Widor: 5. Orgelsymfoni

Anne Kirstine Matthisen, Danmark

Buxtehude, Franck, Dupré, Leif Kayser

Giulio Mercati, Schweiz

Bach, Krebs, Reger, Reubke: 94. psalme

Helligaandskirken på Strøget, Amager Torv, 1153 København K www.helligaandskirken.dk

Organist.org 6/2019 19

BAGGRUND

KLOKKESPILLET KAN DET HELE Organist, historiker og forfatter Karsten Hermansen fra Ærø har nu også uddannet sig til klokkenist. Hans spil kan i juni opleves ved debutkoncerter i København og Marstal, og vi har i den anledning bedt ham fortælle om klokkespillets verden og sin egen indgangsvinkel til den.

Af Karsten Hermansen Klokker hører til i dagligdagen. Man hører cy­ kelklokker, klokken ringer ind i skolen, HjemIS-bilen ringer med klokken, mødeledere ringer med klokken, og når man står i recep­ tionen på et hotel, kan det også være nødven­ digt at slå på klokken.

Der er mange eksempler på klokkens dag­ lige brug, men den væsentligste finder man i kirkerne, hvor klokkerne i århundreder har ringet til gudstjeneste, begravelse og bryllup.

Ringet solen op og ned, ringet ved kongelige dødsfald og meget andet. Der findes et hav af lokale traditioner, som veksler fra sted til Foto: Søren Buhl

Karsten Hermansen ved stokklaveret i Marstal Kirke

20

sted, men fælles for dem alle er, at klokken er en vigtig stemme i sognet.

DET BEGYNDER MED CHR. IV

Klokkerne var svingende klokker, men efter­ hånden opstod der en anden type klokker, hvor klokkerne var fikseret og afstemt i for­ skellige toner, så der kunne spilles musik på dem. Ikke mindst i Holland og Belgien vandt disse klokkespil frem. Søfartsbyernes velha­ vende borgere kunne for eksempel under­ strege egen succes ved at give byen et klok­ kespil.

Det skete i 15- og 1600-tallet, og herhjem­ me i Danmark måtte den byggebegejstrede konge, Christian IV, da også følge tidens mode og fik opsat et såkaldt sangværk med 16 små klokker på Frederiksborg Slot i 1621. I Køben­ havn fulgte i slutningen af 1640’erne et klok­ kespil på 19 klokker – senere øget til 25 – i Helligaandskirken.

Hovedstadens borgere var begejstrede, og man kunne købe klokkespilsmusik i forbin­ delse med begravelser og andre mærkedage. Varighe­ den afhang af betalingen, så en lang koncert var et sik­ kert tegn på ordregiverens gode økonomi.

Sankt Nikolaj Kirke i Kø­ benhavn fik 35 klokker i 1736, men disse blev senere flyttet til Vor Frue Kirke. Un­ der Københavns bombarde­ ment i september 1807 blev tårnet sat i brand, og det for­ tælles, at klokkespilsauto­ Organist.org 6/2019

BAGGRUND Foto: Søren Buhl

Vil man læse mere om Marstal Kirkes Klokkespil, kan man finde en artikel af Karsten Hermansen på ærøkirkeliv.dk under ”Kirkerne på Ærø” > ”Marstal Kirke” > ”Marstal Kirkes Klokkespil”.

matikken gik i gang og spillede en begravel­ sessalme, medens tårnet sank i grus! Meget passende – og sørgeligt.

På det genopførte Frederiksborg Slot blev der i 1887 etableret et klokkespil med 28 klokker. Det var ingen succes, men i 2005 blev klokkespillet istandsat og fungerer nu fint.

FINE LYTTEFORHOLD PÅ ÆRØ

I december 1928 blev klokkespillet i Vor Frel­ sers Kirke på Christianshavn taget i brug. Det var med sine 42 klokker det største klokke­ spil i Norden, og klokkerne blev leveret af De Smithske Støberier, som var et dansk klokke­ støberi. I den følgende tid begyndte bestan­ den af klokkespil at vokse langsomt, men støt.

I dag findes der i Danmark 73 automatiske klokkespil med mellem 4 og 36 klokker, dertil kommer 31 koncertklokkespil, hvoraf de fleste har fire oktaver, det vil typisk sige 48 klokker.

Uanset hvilken tone, der klinger, vil den dy­ beste klokke altid betegnes C på stokklaveret, så næsten alle klokkespil er transponerende – med undtagelse af spillene i Helligaandskir­

ken, Vor Frelsers Kirke – begge København – og Aarhus Rådhus’ klokkespil. Sidstnævn­ te er desuden landets tungeste. Helligaands­ kirkens klokkespil fra 2003 har til gengæld et CIS. Denne tone bruges sjældent og er derfor som regel sparet væk, men den kan altså hø­ res, når man går på Strøget i København.

I 1987 fik Marstal Kirke på Ærø en anonym gave til et automatisk klokkespil på ti klokker.

Ved hjælp af fondsansøgninger og et ekstra tilskud fra den anonyme giver nåede det auto­ matiske spil efter nogle få år op på 14 klokker.

Og sådan var det i en rum tid.

Takket være en stor donation fra A. P. Møl­ ler og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal kunne det automa­ tiske klokkespil udbygges til et koncertklok­ kespil på 48 klokker. Den 25. november 2012 blev klokkespillet indviet med festgudstjene­ ste og klokkekoncert ved Per Rasmus Møller, som havde inspireret menighedsrådet ved at gøre opmærksom på de fine lytteforhold, som kunne gøre klokkespillet til et af Nordeuropas bedste!

Organist.org 6/2019 21

BAGGRUND

Klokkespilslærer Peter Langberg ses her ved klokke­ spillet i Vor Frelsers Kirke i København under Organistforeningens stævne i 2017. Hans cd med titlen ”Marstal Kirkes Klokkespil” (Barbarossa Records) er udgivet i august 2017. Den kan findes på bl.a.

Spotify og iTunes eller erhverves fysisk ved henvendelse til ved henvendelse til peterlangberg@hotmail.com

ROSER TIL INSTRUMENTET

22

Karsten Hermansen spiller sin debutklokkekoncert tre gange: • Fredag den 14. juni kl. 15-16 i Helligaandskirken i København (klokkespillet høres bedst i den indre gårdhave langs Helligaandshuset) • Lørdag den 15. juni kl. 14.30-15.30 i Aarhus Rådhus • Tirsdag d. 18. juni kl. 19.30-20.30 i Marstal Kirke.

På programmet er der værker af Jos Lerinckx, Jacques Maassen, Staf Nees, Frank della Penna m.fl.

Foto: Laust Jordal

Men én ting er instrumentet. Noget andet er at bruge det. Der findes fire skoler i verden.

Heldigvis ligger den ene ret tæt på Ærø, så jeg tog til klokkespilsafdelingen på Løgumkloster Kirkemusikskole. Jeg fandt klokkespillet inte­ ressant, men var på den anden side set ikke brændende optaget af det.

Det ændrede sig, da jeg fik skolens grund­ lægger, Peter Langberg, som underviser, for han åbnede mine øjne for klokkespillet som et rigtigt musikinstrument med store dyna­ miske muligheder og et spændende reper­ toire bestående af originale kompositioner og arrangementer af alle mulige andre kompo­ sitioner, hvad enten det var musik for soloin­ strumenter, opera eller orkestermusik. Klok­ kespillet kan det hele!

Marstallerne har taget byens instrument til sig, og det er ikke usædvanligt med 60-80 til­ hørere under koncerter foruden alle dem, der sidder over for på restauranter og café eller

bare går forbi. De mange besøgende klokke­ nister er alle uden undtagelse vældig glade for at spille på klokkespillet. Alle roser instru­ mentet, som har klokker fra Eijsbouts i Hol­ land og er opsat af Thubalka i Vejle.

Marstal er kommet med på klokkespillenes verdenskort, og skulle nogen få lyst til at høre, hvordan det lyder, uden at skulle begive sig til Ærø, så har Peter Langberg indspillet en cd på Marstal Kirkes klokkespil.

Karsten Hermansen er organist ved Marstal og Ommel Kirker på Ærø. Han er desuden ph.d. i historie med speciale i blandt andet kirkehistorie og søfartshistorie.

Organist.org 6/2019

NY KIRKELIG FAGMESSE 26.– 27.– 28. August 2019

www.spangkilde.dk

Katafalk/Kistevogn med sakseløft og trinløs el-fremdrift

www.eqi.dk

Eqi – Vand året rundt på kirkegården.

Stilsikkert design i massivt rustfrit stål.

www.bygholmmaskinsnedkeri.dk

www.danhild.com Kirkeorgler - Hjemmeorgler - Orgeludvidelse

Den Jyske Gørtler

Sætter det gamle håndværk i højsædet www.denjyske.dk

Kirkesølvsmeden, restaurering eller nyt. Dåbskander, fade, bænkestager www.kirkemester.dk

NY KIRKELIG Fagmesse, den 26.-27.-28. August 2019 Kl. 09.00 - 16.00. Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle.

Tilmelding: lh@danhild.com - 31 68 12 30

ANMELDELSER

SALMERNE OG DERES MELODIER I NYT LYS Lars Kristian Hansen mestrer med sine relativt lettilgængelige orgelkoraler og fantasier kunsten at underbygge salmernes tekst med musikalske virkemidler.

Af Monica Papazu Den 70-årige Lars Kristian Hansen, som siden 1985 har været ansat ved Vor Frelsers Kirke i Odense har nu udgivet femte bind af sine Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret, som kan anvendes på både store og små orgler med ét manual.

Det er en erfaren komponist, vi her har med at gøre – Lars Kristian Hansen har også skrevet kormusik og forskellige instrumenta­ le værker, f.eks. for obo, bratsch og orgel, fløjte og guitar osv. Han er samtidig en kirkemusi­ ker, hvis orgelkompositioner klart udtrykker glæden ved de danske salmer. At spille de 12 satser, som dette nye bind består af, er en sand fornøjelse.

Det er de romantiske melodier (ved Hart­ mann, Winding, Hoffmann, Berggreen, Mat­ thison-Hansen), Lars Kristian Hansen be­ skæftiger sig med i denne udgivelse, med tre undtagelser: 1500-tallets ”Jeg vil din pris ud­ sjunge” og ”Guds godhed vil vi prise” og den senere schlesiske melodi fra 1841 ”Dejlig er jorden”.

Satserne fænger med det samme. De er ori­ ginale og intense i deres udtryk. Melodierne er altid genkendelige og bliver sat i relief ved overraskende tonale metamorfoser, ved kon­ trapunktiske teknikker og ved en udforskning af deres atmosfære.

24

Lars Kristian Hansen Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret, bind 5, Egen udgivelse 2018 120 kr. på noder.dk INDHOLD: Jeg vil din pris udsjunge Dejlig er jorden Fred til bod for bittert savn Gud, du som lyset og dagen oplod Gud Helligånd! o kom Guds godhed vil vi prise Hil dig, frelser og forsoner Hvo ikkun lader Herren råde Den mørke nat forgangen er Naturen holder pinsefest Kom, Gud Helligånd, kom brat Trods længselens smerte

DISFUNKTIONEL QUASI-FUGA ”Jeg vil din pris udsjunge” er et meditativt stykke. ”Fred til bod for bittert savn” er en vuggesang, som taler ømt til trøst. ”Trods længselens smerte” er at ligne med en følsom romantisk klaverminiature.

Organist.org 6/2019

ANMELDELSER Windings heroiske melodi til ”Gud Hellig­ ånd! o, kom” er behandlet som, i komponi­ stens ord, en ”disfunktionel quasi-fuga”, som udtrykker hjertets sorg og tvivl, den indre strid, som den fredbringende Helligånd bort­ driver. ”Hvo ikkun lader Herren råde” er en stærk orgelkoral med en ostinato-agtig formel i venstre hånd, hvilket understreger salmens budskab: Sæt ”al din lid” til Herren! ”Stå, kri­ stensjæl, kun lidet stille, / og vær fornøjet med Guds vej”!

REFLEKSIONER OVER TEKSTEN

Styrken i Lars Kristian Hansens kompositio­ ner ligger ikke kun i det musikalske udtryk,

som er inspireret og inspirerende og kaster nyt lys over de gamle melodier, men også i det, at de er refleksioner over salmernes vers, som gør opmærksom på ordenes indhold.

Lars Kristian Larsens orgelkoraler og fan­ tasier er af begrænset omfang (1-3 sider) og kan bruges som præludier og postludier el­ ler eventuelt altergangsmusik; de korteste af dem egner sig også som forspil ved særlige lejligheder. Over halvdelen af dem kan spil­ les på et orgel uden pedal. De stiller ikke store tekniske krav, men man skal give sig tid til at indøve dem og drage ekstra nytte af dem ved at analysere dem musikalsk og sammenhol­ de dem med salmernes tekster. Man kan kun varmt anbefale dem.

MERE POPPET BLIVER DET IKKE Med sine bud på nye musikalske iklædninger af Grundtvigs mest kendte advents- og julesalmer formår Janne Wind at udnytte popklichéerne på en charmerende måde.

Af Maren Frost Nielsen Med nye melodier får gamle, kendte Grundt­ vig-tekster pludselig nyt liv. ”JulePopSalmer” er en brugbar udgivelse til os, der arbejder med rytmisk kor. Det er Janne Winds tredje udgivelse i PopSalmer- konceptet. Hun er ud­ dannet rytmisk sanger og er en flittig korle­ der, solist og underviser. Denne udgivelse er arrangeret for SAT. Udgivelsen er godt håndværk. Her er over­ skuelige arrangementer, og som Janne selv fortæller i forordet, så kan man som korle­

Janne Wind JulePopSalmer : korbogen (SAT) Wilhelm Hansen Musikforlag 2018 249 kr. på noder.dk

der sætte sangene sammen, så de passer til niveauet i det kor, man arbejder med. Der er arrangeret flere vers – og dermed lavet flere sværhedsgrader.

Organist.org 6/2019 25

ANMELDELSER Er man glad for pop, så er ”JulePopSalmer” det helt rigtige. Her er alle klichéer taget med, og der er ikke sparet på noget. Sangene er nemme at gå til og helt sikkert hurtigt at lære ude i korene. Som med meget pop, så lyder sangene her som noget, man har hørt før et sted – og det er det, der er charmen.

NY FORMIDLING AF TEKSTERNE

Der er 12 salmer i bogen. Hver og en af dem har en fantastisk melodi i koralbogen, som jeg personligt er meget tilhænger af, men som supplement til julerepertoiret synes jeg, det er meget forfriskende at prøve noget nyt.

Det er ikke første gang, nogen har lavet nye rytmiske melodier til de gamle salmer. Kor­ lederen Claes Wegener har lavet ”Gospel­ salmer”, som er kendt og elsket i det danske gospelmiljø. Ligesom med ”JulePopSalmer” oplever jeg, at man pludselig lytter til teksten på en anden måde, når man synger med ny melodi. Har man gospelkor eller rytmisk kor, så er det også en fantastisk måde at kunne formidle f.eks. Grundtvigs salmedigtning på.

Kursus i databeskyttelse (GDPR)

”JulePopSalmer” er i høj grad en rytmisk udgivelse, som kræver, at man har flair for pop/rytmisk musik. Der er til hver salme også lavet et akkord-ark (band-sheet), som gør det meget nemt at sætte et par musikere til at spille til, som ikke er så nodevante.

De gamle elskede melodier til julesalmer­ ne skal ikke skiftes ud – men jeg vil helt klart bruge nogle at julepopsalmerne i mine kor, når jeg mangler et frisk pust til julekoncerten.

INDHOLD Vær velkommen, Herrens år (advent) Lad det klinge sødt i sky Det kimer nu til julefest Et barn er født i Betlehem Dejlig er den himmel blå Kimer, I klokker Blomstre som en rosengård Et lidet barn så lysteligt Velkommen igen Guds engle små Julen har englelyd Dejlig er den himmel blå II Vær velkommen, Herrens år (nytår)

Må præsten gemme gamle begravelsestaler?

Hvornår er der sket et databrud?

Sidder du med lignende problemstillinger? Ønsker du at bruge en dag med kolleger landet over for at drøfte og få svar på disse og andre konkrete spørgsmål om databeskyttelse i folkekirken?

13. juni 2019: Comwell Roskilde 19. juni 2019: Odeon Odense 12. september 2019: Munkebjerg Hotel Vejle Tilmelding på www.folkekirkenspersonale.dk fra 1. april 2019 Kursusafgiften er dækket af Kompetencefonden

Skal der hængelås på alle vores skabe?

ANMELDELSER

NYT NICHEMEDIE FOR KIRKELIVET GØR DET GODT Det digitale specialmedie Kirke.dk er et kærkomment og i det store hele også kvalificeret indspark til kirkernes frivillige og ansatte, organister inklusive.

Der er stadig oplagte muligheder for forbedringer, blandt andet i forhold til brugerinddragelse.

Af Filip Graugaard Esmarch Kristeligt Dagblad søsatte i slutningen af sep­ tember 2018 et selvstændigt webmedie for folk, der på en eller anden måde arbejder med kirkelivet i Danmark. Det virker rigtigt set, at der har manglet et samlende medie, som i hø­ jere grad sigter på denne målgruppe, end sel­ ve avisen gør. Og Kirke.dk er kommet fint fra start.

Valget af modellen med et digitalt beta­ lingsmedie uden nogen nævneværdige an­ nonceindtægter kan synes ganske modig. Men egentlig forekommer det indlysende, når det handler om et nichemedie for kirkelivet, at satse på arbejdsgiver- eller organisationsbe­ talte abonnementer. Hovedparten af indhol­ det kan kun læses mod betaling af 6.475 kr. ekskl. moms for 1-4 brugere, eller mere end den dobbelte pris, hvis man er ti eller flere.

Den gode nyhed er, at det faktisk går godt: ”Det redaktionelle indhold på det nye me­ die er blevet taget godt imod i fagmiljøet, li­ gesom salget af abonnementer til ansatte, beslutningstagere, folkevalgte og frivillige i kirker og kirkelige organisationer har været meget tilfredsstillende,” skriver mediehuset Kristeligt Dagblads bestyrelsesformand Ivar

Brændgaard i årsberetningen, som blev of­ fentliggjort i maj.

KIRKEBØSSER OG PENSION

Med Kåre Gade har Kirke.dk en meget kompe­ tent redaktør, som sammen med sit journali­ stiske hold formår at have fingeren på pulsen og komme godt rundt i den kirkelige verden.

Der er også blik for de enkelte kirkefunktio­ nærgrupper. En hel del relevante emner og konstruktive spørgsmål er allerede blevet ta­ get op, blandt andet omkring arbejdsmiljø.

Desuden har samtlige fagforeninger flere gan­ ge fået lejlighed til at komme til orde, eksem­ pelvis under overskriften ”De faglige organi­ sationer: Det ønsker vi os af 2019”.

Webmediet byder på debatindlæg og an­ meldelser (ind til videre i relativt beskedent omfang), og der er ugentlig satire i form af Hyrdebrevet Søndag Morgen med overskrifter som ”Kirkebøsser skal sørge for præsternes pension”. Desuden er der en kortfattet navnenyt-rubrik samt en jobsektion hentet fra Kri­ steligt Dagblads jobmarked, og Kirke.dk har overtaget Kristeligt Dagblads brugergenere­ rede kirke- og kultur-kalender (det tidligere

Organist.org 6/2019 27

ANMELDELSER Kirku.dk). Men Kirke.dk’s afgørende grundbe­ standdel ligger i de relativt korte nyheder og reportager foruden en god portion mere fyldi­ ge men stadig meget tilgængelige baggrunds­ artikler af forskellig art.

I marts måned blev der ganske intensivt fo­ kuseret på kirketjener-erhvervet. Og Kirke.dk har meldt ud, at den næste faggruppe, som kommer under luppen i en lignende artikel­ serie, bliver organisterne! (NB: Idéer til em­ ner eller vinkler kan sendes til: redaktion@kirke.dk).

EN GRUM FEJL

Størstedelen af journalistikken på Kirke.dk er af god kvalitet, men desværre efterlader nog­ le af artiklerne et indtryk af, at det er gået for hurtigt, og at der har manglet en kirkekyndig redaktionssekretær til kvalitetssikring.

Et eksempel er artiklen med overskriften ”Rundspørge: Det mener Dansk Folkeparti om kirkepolitik”. Her svarer Christian Lang­ balle på spørgsmålet om Landsforeningen af Menighedsråd som mulig forhandlingsmod­ part til kirkefunktionærerne: ”Jeg er tilfreds med den nuværende ordning, hvor det er kir­ keministeren, der forhandler på vegne af kir­ kefunktionærerne”. Det er svært at forestille sig, at den garvede kirkeordfører skulle have sagt sådan – dels er det meningsløst som svar på det konkrete spørgsmål, og dels kender Langballe folkekirken indefra som mange­ årigt præst. Og skulle han være citeret kor­ rekt, burde bommerten have været påtalt i sammenhængen.

Fejl i den størrelsesorden kan ikke undgå at svække et medies generelle troværdighed.

SPARSOM DEBAT

Kåre Gade skriver i sin programerklæring, at der er særligt vigtigt for Kirke.dk at inddrage

28

læserne i journalistikken, så mediet kan være en platform for erfaringsudveksling og kon­ struktiv debat. På dette punkt halter det tilsy­ neladende stadig lidt. Eksempelvis har Kirke. dk fået Katrine Immerkjær Kristiansen til at skrive en række klummer om arbejdet som organist, hvoraf én har overskriften ”Orga­ nist: Mit kor skal ned fra pulpituret og synge sammen med menigheden”. Den resulterede i et debatindlæg fra Ivar Mæland, men ellers er det sparsomt, hvad klummerne har medført af egentlig debat.

Hvis Kirke.dk virkelig ønsker at skabe bru­ gerinteraktivitet, vil det være nærliggende at give mulighed for direkte læserkommenta­ rer under de enkelte artikler, eventuelt blot de holdningsbårne artikler. At det ikke er sket, skyldes måske både, at det der ikke hos moderavisen, altså på Kristelig Dagblads in­ ternetavis, er præcedens for sådanne kom­ mentarspor, og så også, at det kræver visse ressourcer at moderere en fri debat. Men hos Kristeligt Dagblad er der i øvrigt mulighed for, at man direkte fra de enkelte artikler kan skri­ ve til den ansvarlige journalist via et mail-link.

Den mulighed mangler på Kirke.dk.

Overordnet kan man kun glæde sig over, at Kristeligt Dagblad ser ud til at have fundet en holdbar forretningsmodel med Kirke.dk, som giver mange gode indspark til kirkelivet.

Hvis man vil kigge nærmere på det nye me­ die, kan man benytte sig af muligheden for to ugers gratis adgang, inden man beder sin ar­ bejdsgiver om adgang til sognets ansatte (og menighedsrådsmedlemmer). Man kan også gratis tilmelde sig Kirke.dk’s nyhedsbrev, blandt andet med skarpe nyhedsanalyser fra redaktør Kåre Gades hånd.

Organist.org 6/2019

Har du styr på din rejseforsikring?

Det giver tryghed at vide, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude.

Vil du være sikker på at få dækket udgifter til behandling og evt. hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din udlandsrejse?

Eller på at få dækket udgifter til rejse og ophold, hvis du bliver nødt til at afbestille en planlagt rejse?

Så skal du have en rejseforsikring, og det kan vi hjælpe dig med i TJM Forsikring. Med en rejse­ forsikring hos os får du også adgang til en døgn­ bemandet dansktalende alarmcentral.

Læs mere på

g.dk

tjm-forsikrin

følge os Du kan også k på Faceboo

Kontakt din lokale forsikringstillidsmand og hør nærmere. Du kan ringe til os på 70 33 28 28.

Du kan finde din forsikringstillidsmand på www.tjm­forsikring.dk/find­din­ forsikringstillidsmand.

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN Mere en sangbog for børn end en børnesangbog 74 sange fra Højskolesangbogen er udvalgt til denne flotte sangbog.

Der er melodinoder og becifringer.

Klaversatser fås i HØJSKOLESANGBOGENS MELODIBOG. Spændende illustrationer, som bl.a. hjælper børnene til at genkende sangene.

Indholdet ses på www.nodehandleren.dk

Sangbogen koster kr. 249,00 Særtilbud på melodibogen med klaversatserne:

Kr. 499,00

Norm. kr. 549,00

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

DEN DANSKE SALMEDUO

CHRISTIAN VUUST saxofon og klarinet

HANS ESBJERG

klaver

NYT KONCERTPROGRAM: GENFORENINGSJUBILÆET 2020 – nyfortolkninger af salmer og sange fra grænselandet “Det er instrumentalt kammerspil af fineste karat.” DAGBLADET INFORMATION “Sublime salmefortolkninger udført af to virtuose musikere.”

MORTEN SKOVSTED, SYNGNYT.DK

Den Danske Salmeduo nytænker musikken bag salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer.

KONTAKT: Hans Esbjerg • tlf 4093 0154 • kontakt@dendanskesalmeduo.dk

WWW.DENDANSKESALMEDUO.DK

MEDLEMMER

GRATIS NODER FOR ORGEL OG KOR Thomas Munch er organist ved Hellebæk Kirke og desuden en flittig komponist.

På den nye hjemmeside tmmusik.dk kan man nu downloade mange af hans roste udgivelser – samt en hel del andet, som ikke har været udgivet før.

I mange år har man kunnet købe Thomas Munchs musik og musikpædagogiske udgi­ velser på det Hillerød-baserede Forlaget Sela, som hans forældre, Annie og Ingolf Munch, står bag. Nu har han lagt en stor del af udgivel­ serne ud til fri afbenyttelse på nettet. ”Da forlaget ikke længere forhandler kor­ noder, har jeg valgt at lægge mange af noder­ ne ud til fri afbenyttelse. Det er sjovest, hvis tingene bliver brugt, så derfor er orgelnoder og andet godt også kommet med. Jeg har alle dage skrevet af lyst og fortrinsvis til eget brug – så det er kun en glæde, hvis andre også kan bruge det,” forklarer Thomas Munch på sin hjemmeside.

Han understreger, at det fortsat er muligt at købe de originale bøger på www.forlagetsela. dk, hvis man ønsker det.

Da Thomas Munch tog sin PO-eksamen fra Sjællands Kirkemusikskole i 1999, var han i forvejen uddannet musikpædagog fra DKDM med hovedfag i blandt andet korledelse og elementær musikopdragelse. Sidenhen ud­ • Af højheden oprunden er • Ak, vidste du, som går i syndens lænke • Aldrig er jeg uden våde • Aleneste Gud i Himmerig • Alle mine kilder skal være hos dig • Almindelig er Kristi kirke • Alt står i Guds faderhånd • At tro er at komme • Barn Jesus i en krybbe lå • Befal du dine veje • Blomstre som en rosengård • Bryd frem, mit hjertes trang at lindre • Dagen går med raske fjed • De dybeste lag i mit hjerte • Dejlig er den himmel blå • Dejlig er jorden • Den lyse dag forgangen er • Den • At sige verden ret farvel .......................................... 1 signede dag med fryd vi ser • Der stander et hus i vort høje Nord • Der står et slot i vesterled • • En sød og liflig Jubilo) • Det varklang kun (In enDulci drøm, at han Det dufter lysegrønt af græs • Det første lys er Ordet, talt af Gud I .................................................

4 fylder mig med tog os til side • Dommer over levende og døde • Du er, opstandne sejershelt • Du sted • Du, som glæde • Du gav mig, o Herre, en lod af din jord • Du satte dig selv i de nederstes II ................................................

6 af stjerner • Du, gik foran os • Du, som går ud fra den levende Gud • Du, som har tændt millioner III ............................................... 8 til Den Danske året i sin gangKoralbog • En rose så jeg skyde • En sædemand gik ud som ud af intet skabte • Dybt hælder • Fred hviler over land og by ................................... 10 at så • Et barn er født i Betlehem • Far, verden, far vel • Fra Himlen højt kom budskab her • Fred Fryddu dig,Kristi du Kristi brud brud • Frydetonen går hviler over land og by • Frelseren er mig en hyrde god • Fryd •dig, • Giv mig, Gud, mod tronen • Fyldt af glæde over livets under • Gak ud, min sjæl, betragt med flid I ...............................................

12 efter dig jeg en salmetunge • Glæd dig, Zion, glæd dig jord • Glæden hun er født i dag • IIGud, ..............................................

15 længes • Gud Helligånd! O kom • Guds godhed vil vi prise • Guds igenfødte, ny­levende sjæle • • Guds godhed vil vi prise ........................................ 16 Gud ske tak og lov • Guds menighed, syng for vor skaber i løn • Guds søn kom ned fra Himmerig • Helligånd, de frommes glæde ...............................

19 de frommes glæde • Herre, du • Gør dig nu rede, kristenhed • Hellig, hellig, hellig • Helligånd, Hil dig, Frelser Forsoner ..................................

22 jeg haroghandlet ilde • Herre vandrer forsoningens vej • Herre Gud! Dit dyre navn og ære •• Herre, • Her sersolen jeg da et lam jesus, vi er her • Herrens venner ingen sinde • Herre, når din time • I al kommer sin glans nu stråler ................................

25 Herre, fortælle din ære • at gå • Her vil ties, her vil bies • Hil dig, Frelser og Forsoner •• Himlene, Jesus - det eneste ................................................. 28 Hjerte, løft din glædes vinger • Hvad kan os komme til for nød • Hvad mener I om Kristus • Hvo • Jesus er mit liv i live .............................................. 30 ikkun lader Herren råde • Hvorledes skal jeg møde • Hyggelig, rolig • I al sin glans nu stråler solen Kom, hjælper mig, 34 • Ingen såHerre tryg Jesus i fare ................................

• I østen • I blev skabt som mand og kvinde • I dødens bånd vor frelser• lå storeHerren, Gud •min Jeg vedogetmit evigt stiger solen op • Jeg er træt og går til ro • Jeg ser dit kunstværk, • Lovsynger mund indre ............ 38 • Jerusalem!

I dag konge Himmerig • Jeg vil din pris udsjunge • Jeg vil mig Herren love • Lysets engel går med glans din ..................................

40 græder • Jesus, dine dybe vunder • Jesus, din søde forening at smage • Jesus er mit liv i live • • Stille er min sjæl til Gud ........................................ 42 Julebudet til dem, der bygge • Julen har bragt velsignet bud • Kender du den livsens kilde • Kimer, • Udrust dig, Gud helt fra Golgata kom brat • Kom, Helligånd, I klokker • Kirken den er et gammelt hus • Klokken slår, tiden går ...............................................

44 et øjeblik ad • Kornet, som dør i jorden • Kraften fra det høje • Krist stod op af døde • Kun enI dag, vort kongeflag • gangen • Kvindelil, din tro er stor • Kærligheds og sandheds Ånd • Lad vaje højt, II ..............................................

46 Lazarus lå i sin grav • Lille Guds barn, hvad skader dig • Lover den Herre • Lyksaligt det folk, som har øre for klang • Lysets engel går med glans • Midt i alt det meningsløse • Mindes vi en fuldtro ven • Min død er mig til gode • Min Gud befaler jeg min vej • Min Jesus, lad mit hjerte få • Min mund og mit hjerte • Min sjæl, du Herren love • Min største hjertens glæde • Morgenstund har guld i mund • Måne og sol • Nu bede vi den Helligånd • Nu blomstertiden Kommer • Nu falmer skoven trindt om land • Nu fryde sig hver kristen mand • Nu går solen sin vej • Nu har du taget fra os • Nu kom der bud fra englekor • Nu rinder solen op • Nu ringer alle klokker mod sky • Nu står du Orgelkoraler S1114 der skum fra bølgetop • Nu takker alle Gud • Nu titte til hinanden de favre blomster små • O 15 min Immanuel • O Gud, du ved og kender • O, Gud ske lov til evig tid • O Helligånd! Mit hjerte • O Munch © 2015 nu Herre Krist! dig til os vend • O, kommer hid dog til Guds Søn • O kristelighed • O, lad din ÅndThomas Zion! med os være • Op, al den ting, som Gud har gjort • Op, alle, som på jorden bor • Op dog, ISMN-979-0-706795-86-7 er den Herre Krist •Munch Op! Thi dagen nu frembryder • O store Gud, din Ser du ej • Opstanden Annie Munch • Ingolf • Thomas Munch nu kærlighed • På Jerusalem det ny • Påskeblomst! Hvad vil du her • Rind nu op i Jesu navn • Se, www.forlagetsela.dk stiger solen af havets skød • Se, vi går op til Jerusalem • Skyerne gråner, og løvet falder • Som forårssolen morgenrød • Som lilliens hjerte kan holdes i grøde • Som vintergrene i afmagt rækker • Sov sødt, barnlille • Stat op, min sjæl, i morgengry • Stille er min sjæl til Gud • Tak og ære være Gud • Til himlene rækker din miskundhed, Gud • Til vor lille gerning ud • Tunge mørke natteskyer

209 Forspil

32

gav han da også flere klaverskoler på Forlaget Sela (2006). De henvender sig til større børn og voksne, og på den nye hjemmeside er de at finde under menupunktet ”Diverse” sammen med blandt andet ”Rytmeægget” med 30 bør­ nesange, som i sin tid (1999) fik en yderst po­ sitiv omtale i bladet ”Folkeskolen”. ”Jeg har i årenes løb beskæftiget mig med mange forskellige genrer og stilarter. Alt fra børnesange til messer, babershop til lieder, kirkemusik til swing. Smag og behag er for­ skellig. Når alt kommer til alt, findes der vel kun to slags musik – god og dårlig,” hævder Thomas Munch.

Hans orgelnodesamling er opdelt i ”Orgel­ koraler”, ”Præludier” og ”Forspil”, og i alle ka­ tegorierne er der meget at komme efter. Som en særligt service kan man også lytte til mp3lydfiler med uredigerede optagelser af de enkelte stykker, i de fleste optaget ved kom­ ponistens ”eget” orgel i Hellebæk Kirke på Nordsjælland. ”[Det er] et lille pneumatisk 8-stemmers Frobenius-orgel fra 1920. Orglet er uden tun­ gestemmer, og registreringsmulighederne er i sagens natur yderst begrænsede; musikken og registreringen er derfor tilpasset instru­ mentets formåen,” oplyser Thomas Munch.

Se mere på tmmusik.dk

Orgelkoraler

Thomas Munch

Organist.org 6/2019

MEDLEMMER

LEG KUN KORT Inspireret af maj-nummerets forsidemotiv har Per Rasmus Møller sendt os billeder fra orglet i Understed Kirke ved Frederikshavn.

Skiltet med den lille formaning til organisten hænger på en bjælke bag orglet. Angivet med nutidig retskrivning lyder afsnittet fra Kirke­ ritualet af 1685 i sin helhed sådan: ”Men hvor der er orgelværk i kirken, begyn­ der organisten straks at spille (undtagen i fa­ ste, på hvilke tider, der intet orgelværk eller musik bruges i kirkerne) dog kun ganske kort, at tjenesten ikke derover opholdes. Imens or­ ganisten spiller, går præsten for alteret og ifø­ rer sig der ovennævnte messeklæder” (kilde: www.lutherdansk.dk).

Per Rasmus Møller, som selv er organist ved Vivild og Vejlby Kirker på Djursland, be­ mærker: ”Selvom præsten ikke længere ifører sig messeklæderne før gudstjenesten, men kom­ mer påklædt, forsøger vi almindeligvis at hol­ de præludiet forholdsvis kort. Selv skelner jeg

mellem højmesser og øvrige gudstjenester, således, at præludiet ved en højmesse sjæl­ dent overskrider tre minutter, mens det ved en morgentjeneste f.eks. er endnu kortere.”

Orglet i Understed Kirke er bygget 1977 af Bruno Christensen & Sønner med syv stem­ mer på ét manual og pedal. Skiltets oprin­ delse er derimod uvist, men det har sandsyn­ ligvis ikke noget med orgelbyggeren at gøre, og det stammer formodentlig heller ikke fra 1600-tallet, hvor der ikke var noget ”Orgel­ verk” i kirken.

Redaktionen håber på flere billeder af interessante detaljer fra og ved landets kirker.

Organist.org 6/2019 33

MEDLEMMER

UDNÆVNELSER/NYT JOB  Henrik René West, Nyvænget 11 st. tv,

Hammerum, 7400 Herning, ansat pr. 1.8.2018 ved Fonnesbæk/Isenvad Kirker, Viborg Stift  Michael E. Sølvsteen, Enebærvej 39, Mou,

9280 Storvorde, ansat pr. 1.8.2018 ved Ferslev/Dall/Volsted Kirker, Aalborg Stift  Susan Bank, Houmeden 6, 8900 Randers,

ansat pr. 15.8.2018 ved Kristrup Kirke Randers, Aarhus Stift  Nadja Aristoff, Gørtlerporten 127,

2650 Hvidovre, ansat pr. 1.9.2018 ved Reerslev Kirke, Helsingør Stift  Michael Min Knudsen, Ny Allégade 26,

6100 Haderslev, ansat pr. 1.9.2018 ved Roskilde Domkirke, Roskilde  Irene Søndergaard Christensen, Hyldevej 20,

7700 Thisted, ansat pr. 1.10.2018 ved Tømmerby/Lild/Lildstrand Kirker, Aalborg Stift  Lars Elmholt Christesen, Markvænget 69,

6520 Toftlund, ansat pr. 1.1.2019 ved Kristkirken Kolding, Haderslev Stift  Kirstine Fritzen Uth, Bindeleddet 8, Skads,

6705 Esbjerg Ø, ansat pr. 1.2.2019 ved Zions Kirke, Esbjerg, Ribe Stift  Lene Jelager, Jens Juels Gade 34,

2100 København Ø, ansat pr. 22.2.2019 ved Opstandelseskirken Albertslund, Helsingør Stift  Marianne Holm Joensen, Udby Kirkevej 2,

Udby, 4300 Holbæk, ansat pr. 1.3.2019 ved Skævinge/Lille Lyngby Kirker, Helsingør Stift  Gulli Odsbøl, Humlebækvej 4, 4600 Køge,

ansat pr. 1.4.2019 ved Valløby/St.Tårnby/Strøby Kirker, Roskilde Stift

RUNDE FØDSELSDAGE  Karen Skovbjerg, Dølbyvej 121 F, Vinde,

7800 Skive (Holstebro Kirke, Viborg Stift), 60 år den 8. juni 2019  Søren Jensen, St. Blichers Vej 15, 8230 Åbyhøj

(Astrup/Hvilsted/Tulstrup Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 19. juni 2019  Irene Ejlersen, Sct Olafs Vej 17,

9800 Hjørring (Sct. Olai Kirke, Aalborg Stift), 70 år den 22. juni 2019

34

HUSKESEDLEN • Lønforhandling 2019: Så nærmer tiden sig de årlige lokale lønforhandlinger for de overenskomst­ ansatte organister. Læs mere om herom på Organistforeningens hjemmeside.

• Der er ikke indkommet nogen stillings­ opslag til dette nummer af bladet, men vi opdaterer løbende hjemmesiden med aktuelle stillinger på www.organist.org/stillingsopslag

FORENINGSKALENDER 3. juni 2019 26. august 7. oktober kl. 10-16 21. oktober 25. november

Bestyrelsesmøde i Vejle Bestyrelsesmøde i Vejle TR-dag Bestyrelsesmøde i Vejle Bestyrelsesmøde i Vejle

EFTERLYSNING AF DEBAT Er du engageret i en form for debat omkring kirkemusik eller organisters arbejde i bred forstand?

Så vil du måske også dele dine betragtninger ned læserne af dette blad?

Skriv til blad@organist.org

Organist.org 6/2019

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Kirkegade 4A, st. 14, 6623 Vorbasse Tlf. 2259 6813 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com

Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 2259 6813 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 6/2019 35

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

ANERKENDELSE TIL KUNSTNERISK SKABEN PÅ DET KIRKELIGE FELT En ny fond ved navn Kirkeminister Mette Madsens Fond blev etableret i 2017 med det formål ”støtte kirkelige, skabende og udøvende kunstnere samt grupper og ensembler i form af lega­ ter, der gives som påskønnelse for kunstnerisk indsats”. Nu bli­ ver de to første legatportioner a 75.000 kr. uddelt til henholdsvis en markant kirkemusikkomponist og en ditto salmedigter. Deres navne offentliggøres i forbindelse med legatoverrækkelsen, som finder sted i Kirkeministeriet.

Mette Madsen (1924-2015) sad i Folketinget for venstre i 1971-1987, og i 1984-88 var hun Kirkeminister i Schlüter-rege­ ringen.

Fremover vil fonden hver sommer uddele legatportioner, som ikke kan søges, men uddeles efter legatbestyrelsens beslutning.

Heri sidder salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen, orga­ nist Lars Sømod Jensen og departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen. Modtagerne kan være både skaben­ de kunstnere, f.eks. digtere, komponister og dramatiske forfatte­ re af kirkeligt indhold, og udøvende kunstnere, f.eks. organister, sangere og recitatorer.

Legatuddelingen finder sted torsdag den 20. juni kl. 13.0014.30 i Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21 i København.

Man kan tilmelde sig arrangementet ved at skrive til Marianne Stensgaard på mast@km.dk

KORLEDERSTEMMEN

EFTERUDDANNELSE FOR KORLEDERE I

STEMMEBRUG OG VOKALT ARBEJDE I KORPRØVEN Uddannelsen henvender sig til korledere for både børne- og voksenkor, musiklærere og musikstuderende fra hele landet.

TID: 04.10.2019-07.03.2020 STED: ODENSE PRIS: 5.500 KR. TILMELDINGSFRIST: 16.09.2019 FOR INFORMATION OG TILMELDING, SKRIV TIL KURSUS@FUK.DK ELLER LÆS MERE PÅ FUK.DK