Organistforeningen 50 år : Jubilæumsskrift 1972-2022

Page 6

Tidslinje for en organistforening Her er nogle af de vigtigste punkter i foreningens historie. Find et mere detaljeret overblik på www.organist.org/50

1972 Foreningen af Præliminære Organister stiftes formelt den 17. maj under Dansk Organist og Kantor Samfunds (DOKS’) årlige stævne. Der nedsættes en ”midlertidig bestyrelse”, men de skriftlige kilder sætter ingen navne på.

1973 Årene 1973-1976 er en meget stille periode i foreningens historie. Der finder ikke noget selvstændigt bestyrelsesarbejde sted.

1977 Kristian Stange Jakobsen (KSJ) fungerer som FPO’s første formand for en tremandsbestyrelse. I praksis er FPO fortsat en underafdeling af DOKS med bl.a. fælles regnskab.

1978 Fra januar er FPO indmeldt i centralorganisationen COII, som senenere skifter navn til CO10, og som (gradvist) herefter overtager forhandlingsretten for PO-stillingerne fra DOKS. FPO’s bestyrelse bliver fuldtallig med fem medlemmer. Medlemstallet opgøres til 78, heraf 56 i stilling.

1979 FPO optages i Kirkemusikernes Landsforbund med Dansk Kirkemusiker Forening og DOKS.

1981 Konservatoriestuderende Kim Thinggaard vælges som ny formand for FPO, da KSJ samme år overgår til DOKS. Organistbladet får en PO-medredaktør og dermed indflydelse på det fælles fagblad.

1982 FPO holder i anledning af sit 10-års jubilæum sit første selvstændig stævne. Her vælges bl.a. Egon Mortensen til bestyrelsen. Medlemstallet er vokset til 200. 6

1983 Egon Mortensen vælges til formand. FPO får en fast plads i bestyrelsen for de to kirkemusikskoler i hhv. Løgumkloster (oprettet i 1979) og Vestervig (oprettet 1980).

1984 FPO bliver medlem af hovedorganisationen FTF.

1988 FPO fremlægger sit første selvstændigt regnskab. Medlemstallet er omkring 300.

1990 FPO indgår aftale om rådighedstillæg med Kirkeministeriet og om pensionsordning for organister i tjenestemandslignende ansættelser.

1991 DOKS og FPO’s fælles sekretariat flytter fra København til Vejle.

1992 Folkekirkens Samarbejdsudvalg oprettes af Kirkeministeriet til gensidig orientering og udveksling af synspunkter mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i folkekirken.

1994 Medlemstallet er i hastig vækst, fra under 400 i 1992 til lige over 500 i 1994.

1995 FPO og DOKS indgår en formel samarbejdsaftale, hvilket indikerer, at der er tale om to mere ligeværdige foringer end tidligere set.

1996 FPO’s tillidsmandsordning indføres. PObogen udkommer for første gang som en pendant til DOKS’ Organistbogen, et opslagsværk om organister og orgler i Danmark.

2001 FPO opsiger samarbejdet med DOKS om fælles sekretariat og medlemsblad. FPO er nu med 700 medlemmer også den største forening, idet DOKS har under 600.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.