PO-bladet nr. 2, februar 2014 by Organistforeningens fagblad

NR. 2

F E B R U A R

2014

1 3 .

ÅRGANG

PO-bladet ER DE SMÅ ORGLER FOR SMÅ? SIDE 16

PRÆLUDIUM

LØN SOM FORTJENT?

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

I slutningen af sidste år modtog jeg som formand for Organistforeningen et brev fra et medlem. Et meget positivt, men også bekymret brev. Medlemmet havde i et personligt sagsforløb oplevet, at hun havde modtaget god støtte og kompetent vejledning fra sin tillidsrepræsentant (TR), således at sagen nu var endt, uden at nogen parter behøvede at føle sig som tabere. Hun har efterfølgende med undren konstateret, at TR-arbejdet er helt ulønnet, og slutter brevet således: Ville det ikke være en god idé at drøfte, om der kunne gives løn for dette arbejde? Selvom jeg er med i to fagforeninger, ville jeg gerne på dén konto give et større kontingent. Der er bestemt også mange andre, heriblandt bestyrelsen, der ville ønske, at vi kunne give TR’erne en anstændig honorering for deres indsats i form af enten løn eller frikøb. Desværre er det fuldstændig udelukket både via forhandlinger i forbindelse med overenskomsten og tjenestemandsansættelsen. Det eneste sted, man kan hente pengene er så i foreningen, altså via kontingentet. Men en rimelig honorering af det fulde TR-hold ville betyde en 2-3 dobling af det nuværende kontingent. En helt urealistisk stigning, tror jeg alle kan være enige om. Vi må altså nøjes med at forkæle TR’erne lidt. Som f.eks. i det nu forgangne år med en lille julegave. Men det mest værdifulde, vi kan give dem, er vor opbakning – og TAK. Både til de nyvalgte, som hermed of icielt bydes velkomne om bord – og til de ”gamle” for deres engagement og vedholdenhed. Helt konkret kan opbakningen fra Organistforeningens bestyrelse og sekretariat bestå i en fyldestgørende uddannelse, der gør TR’erne tilstrækkeligt ”klædt på” til opgaven. Foreningen har derfor her i januar måned i Vejle med sekretariatsleder John Poulsen som primus motor a holdt et todages-seminar for bestyrelse og TR’er. Seminaret kom rundt om stort set alle aspekter ved TR-hvervet fra de juridiske over det faglige til det psykologiske. Alle blev meget klogere, og er der noget mere tilfredsstillende end at blive klogere? Og det endda på noget som både én selv og ikke mindst andre kan have gavn af.

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

INTERVIEW

SIDE

BAGGRUND/DEBAT

SIDE

KIRKELUKNINGER MM.

POUL RAABY

SMÅ ORGLER

Læs i dette nummer blandt andet om PO-stævnet til maj, et kuldsejlet forsøg på at lave en fælles køreplan for kirkelukninger samt om folkekirkens nye videnscenter.

En ihærdig østjysk melodisnedker vil gerne bløde op på folkekirkens konservative indstilling til salmemelodier. Poul Raaby har allerede udgivet mange nye og er nu på vej med lere.

PO’er og orgelbygger Jacob Friis (her i Lyndby Kirke ved Lejre) er glad for de små danske orgler. I en grundig debatartikel gennemgår han deres historie og peger på deres store kvaliteter.

ANMELDELSER

INSPIRATION

STILLINGER

SIDE

BOG OG NODER

5 FAVORITTER

3 ORGANISTER SØGES

Vi anmelder bogen ”Børn Kirke Musik”, kornoderne til Claes Wegeners ”Gospelsalmer” samt Iben Krogsdals store salmesamling ”Fuldmagt” (billedet).

Per M. Bach er organist ved Nørre Uttrup og Hvorup Kirker nær Nørresundby. Han fortæller om nogle satser, han har haft særlig glæde af at bruge i sine børne- og ungdomskor.

• Gjerlev og Enslev Kirker, Kronjylland • Ejstrup (billedet) og Glusted Kirker, Midtjylland • Gjellerup Kirke ved Herning

PO-BLADET

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Piber fra orglet i Våbensted Kirke på Lolland. Orglet er bygget i 1863 og er det ældste af de orgler, Jacob Friis omtaler i sin gennemgang i de små danske orglers historie (side 16). Foto: Jacob Friis www.organistforeningen.dk

PO-bladet

NYHEDER

STÆVNE MED GENSIDIG INSPIRATION 2014-udgaven af Organistforeningens stævne tegner til at kunne blive rigtig god. Fra søndag den 4. maj kl. 14 til onsdag den 7. maj ved middagstid er der lagt op til, at landets PO’ere søger mod midten af riget og sætter hinanden stævne i Odense. Det klassiske Hotel Plaza vil danne de behagelige fysiske rammer. Stævneudvalget har ved redaktionens afslutning ikke alle aftaler endeligt på plads, men det kan løfte en del af sløret for programmet. ”Vi skal selvfølgelig på ud lugt – men vi skal

ikke køre, for vi er allerede ganske nær Odenses gamle bydel, som bliver mål for turen,” fortæller Susanne Mørk-Jensen. Ruten rammer blandt andet Sct. Knuds Kirke, hvor domorganist Randi Mortensen vil demonstrere domkirkens store Marcussen-orgel.

FREDENS OG BALSLEV

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Stævnet vil som vanligt åbne op for mange lærerige og tankevækkende stunder. Mandag eftermiddag er der foredrag ved den kendte hjerneforsker Kjeld Fredens. Han har beskæftiget sig indgående med kreative læringsprocesser, eksempelvis er han bidragyder til bogen ”Musik & pædagogik” (Nota, 2013), hvor hans kapitel hedder ”Kreativitet – den musikalske formidling og det musiske menneske”. På stævnet vil han desuden fortælle om at arbejde under pres. Programmet omfatter også tre workshops, blandt andet ved en fynsk organist-kending. ”Vi får besøg af Poul Chr. Balslev, som vi også havde stor glæde af på stævnet i Svendborg. Han har morgensangen mandag, og han står for en workshop i Klosterkirken med emnet ’improvisation’,” afslører Susanne. På denne workshop vil der være et begrænset antal pladser, men den vil køre to gange, hvis der er tilmeldinger nok.

UDVEKSLING AF IDÉER En veloplagt Povl Chr. Balslev leder morgensang på 2012-stævnet i Svendborg, hvor han er organist ved Vor Frue Kirke. Nu kan Organistforeningens medlemmer se frem til at møde ham i Odense til maj.

Ud over at der vil være rig lejlighed til at snuse i en omfattende nodeudstilling, vil der i år være ekstra gode muligheder for at hente konkret inspiration til arbejdet. PO-bladet

NYHEDER så man ikke altid skal op inde den dybe tallerken selv,” forklarer hun.

Foto fra odensedomkirke.dk

MERE INFO FØLGER

På stævnet vil man kunne opleve Odense Domkirkes hovedorgel, som er bygget af Marcussen og Søn i 1862 og kraftigt ombygget af samme ﬁrma i 1965 (læs mere om historie samt disposition på odensedomkirke.dk/hovedorgel).

”Som noget nyt og efterspurgt vil vi gøre en del ud af at udveksle kendskab til spændende satser. Vi opfordrer stævnets deltagere til at overveje, om de har gode erfaringer med nogle musikstykker for orgel eller kor, som de gerne vil dele med andre,” fortæller Susanne Mørk-Jensen. Rent praktisk håber hun på, at deltagerne på forhånd vil meddele sekretariatet, hvilke satser, det drejer sig om. Så vil stævneudvalget spørge nodeudstilleren om at tage nogle eksemplarer med, og der vil være mulighed for at spille smagsprøver på musikken for hinanden. Samtidig vil stævneudvalget gerne give mulighed for, at man kan bruge stævnet til at udveksle idéer til alle former for kirkelige arrangementer med musik og andet kreativt indhold med børn som målgruppe (0-12 år). Også i den sammenhæng har Susanne en opfordring: ”Det vil være rigtig godt, hvis man hjemmefra har skrevet lidt om de ideer, man selv har afprøvet og tror, andre også kan få glæde af. Det kan give gensidig inspiration. Og det kan være en stor hjælp at kunne dele og låne idéer, PO-bladet

Hvad 2014-stævnet byder på af koncertoplevelser samt øvrige workshops og oplæg, kan læseren orientere sig om i det fulde program, som følger i PO-bladets marts-nummer. Her omkring den 1. februar eller kort derefter vil det også være at inde på organistforeningen. dk under ”Organistforeningen” > ”Stævne”. Skulle man som medlem være forhindret i at deltage i hele stævnet, kan man nøjes med at troppe op på Hotel Plaza tirsdag eftermiddag klokken 15.30, hvor stævnets vigtigste begivenhed inder sted. Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis – og samtidig en oplagt mulighed for at vise sin opbakning til fagforeningsarbejdet. Filip

Små orgelstykker af Thomas Lennert

26 velklingende og tilgængelige værker for 100,- kr. + forsendelse o se de se

www.th ww w ww w w.t w. w .tth hllm h llmusik mu ussik k.d k. .dk ..d dk d k og

har støttet denne udgivelse

NYHEDER

INGEN FÆLLES PLAN FOR LUKNINGSRAMT PERSONALE Et forsøg på at skabe bred tilslutning til en model for genplacering af kirkefunktionærer i nedlagte sogne er kuldsejlet. Af Filip Graugaard Esmarch Ministeriet for Ligestilling og Kirke inviterede sidste år Landforeningen af Menighedsråd samt repræsentanter for de faglige organisationer til drøftelser af situationen for funktionærer ved kirker, der indstilles til lukning. Ønsket var at nå til enighed om en model, som kan sikre en god dialog på tværs af sognegrænser – og dermed skabe rammer for, at ”lukningsramte” medarbejdere kan komme i betragtning til andre stillinger i folkekirken.

Efter to møder i maj og august var konklusionen dog, at parterne stod for langt fra hinanden i deres syn på den dialog-model, som på forhånd var skitseret af ministeriet. Her var der lagt op til, at man i forbindelse med en kirkelukning vil kunne afsøge mulighederne for genplacering af medarbejderne i andre sogne – og at den opgave placeres hos provsten eller om nødvendigt i stiftet. Landsforeningen (LfM) kunne imidlertid ikke tilslutte sig en model, der ”ikke i tilstrækkelig grad respekterer menighedsrådenes autonomi som selvstændige forvaltningsmyndigheder”, som der står i referatet fra mødet i august.

Uddrag fra det forkastede forslag · Provsten skal i samarbejde med menighedsrådene i provstiet kortlægge personalesituationen · Der må tages en samtale med hver enkelt medarbejder i provstiet om dennes fremtidige jobønsker. Hvor det er mest hensigtsmæssigt, kan der tages en samlet snak med alle ansatte i et sogn · Det kan variere fra sogn til sogn, om det er mest hensigtsmæssigt, at provsten eller menighedsrådet/ kontaktpersonen tager samtalerne med medarbejderne · Kirkefunktionærer ved kirker, der lukkes, kan med udgangspunkt i samtalen udarbejde en kompetenceproﬁl og en motivationsskrivelse, som kan bruges i det videre koordineringsarbejde · Provsten kan på baggrund heraf stå for at koordinere dialogen mellem de menighedsråd, som forventer ledige stillinger, med de for stillingen relevante kirkefunktionærer. Således kan disse på et tidligt tidspunkt komme i betragtning til stillingerne. · Provsten kan herefter udarbejde en oversigt over de kirkefunktionærer, som ikke har fået anden ansættelse, og sende denne samt kompetenceproﬁler og motivationsskrivelser til stiftet · Stiftet kan sikre en tilsvarende dialog på tværs af provstigrænser. Kilde: Notat fra Ministerium for Ligestilling og Kirke: ”Forslag til model for koordinering af personale i provsti og stift”.

PO-bladet

NYHEDER

Foto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons

Blågårds Kirke på Nørrebro i København er lukket – og sat til salg – ved indgangen til 2014.

GRÅSPURVE OG KANONER Lone Wellner Jensen, formand for LfM's personaleudvalg, siger dog nu til PO-bladet, at LfM godt vil være med til at inde en model, som kan løse situationen for kirkefunktionærer, der umiddelbart ser ud til at blive tilovers. Og det kan int være med provsten som tovholder. ”Det kan vi sagtens se logikken i, og vi vil selvfølgelig gerne samarbejde om en løsning. Men den model, ministeriet har skitseret, er alt for administrativt tung,” pointerer hun. Det tunge ved modellen er, efter LfM's vurdering, at også menighedsråd, der ikke skal nedlægges, skal kunne pålægges at indgå i en dialog med provsten og andre menighedsråd. ”Når man lægger op til, at alle menighedsråd i provstiet – også dem, der ikke har nogen

PO-bladet

relation til den kirke, der skal lukkes – skal have udviklingssamtaler om sagen med alle deres medarbejdere, så giver det for os at se ingen mening. Man kunne sagtens have fundet en meningsfuld model, hvor man forholder sig til de aktuelle problemer. Men det her er at skyde gråspurve med kanoner,” mener Lone Wellner Jensen.

JOBBANK I PROVSTIET Steffen Brunés, chef for ministeriets kirkepersonaleafdeling, var formand for den arbejdsgruppe, der måtte indstille sit arbejde uden resultat. Han oplyser, at mekanismen bag dialogmodellen er, at provstiet skal have lov til at involvere de forskellige menighedsråd i et forsøg på at genplacere personalet. ”Men modellen handler ikke om, at hver

NYHEDER eneste medarbejder ved kirker, der ikke skal lukke, nødvendigvis skal indkaldes til en samtale,” understreger han. Den grundlæggende idé er at lave en form for jobbank i provstiet. På den måde vil en ledig stilling i et andet sogn – eller eventuelt i et naboprovsti – lettere kunne besættes af en lukningsramt medarbejder. ”På vores møde meldte Landsforeningen ud, at man ikke kan inddrage andre end de menighedsråd, som direkte er ramt af lukning. Men dermed bliver det jo meningsløst at forsøge at lave en lidt større ressourcepulje af medarbejdere,” konstaterer Steffen Brunés.

UNØDIGT RESSOURCESPILD Arbejdsgruppen blev oprindelig nedsat på baggrund af et møde, som DOKS havde sat op med minister for ligestilling og kirke Manu Sareen, efter at det stod klart, at præsterne ved de lukningstruede kirker i København automatisk var sikret i deres job, hvorimod kirkefunktionærerne ikke var. På mødet blev parterne enige om, at det ville være en god idé

med et selvstændigt forum for den personalemæssige vinkel på kirkelukninger. Som konklusion på arbejdsgruppemødet i august måtte DOKS' sekretariatsleder, Bjørn Arberg, derfor beklage, at det havde vist sig umuligt at udarbejde en vejledning i fællesskab. Han anerkendte, at dialogmodellen indebærer, at nogle menighedsråd og medarbejdere vil blive ulejliget, selvom de ikke selv er direkte berørt af kirkelukningen – men han så det ikke som et problem, når man anskuer sagen ud fra en helhedsbetragtning. Mødereferatet fortæller desuden, at Bjørn Arberg ved samme lejlighed advarede mod historier om unødigt ressourcespild i folkekirken, hvis mange af dens tjenestemænd bliver afskediget med rådighedsløn i stedet for at overgå til andet arbejde. Medarbejdernes fagforeninger vil dog muligvis kunne hjælpe deres medlemmer i arbejde via deres kendskab til folkekirkens beslutningstagere – for som der står i referatet: ”Steffen Brunés pointerede, at intet forhindrer de faglige organisationer i at kontakte hvem de vil, herunder provst, stift og andre menighedsråd.” Københavns Stift har udarbejdet en kort vejledning i håndtering af personalemæssige spørgsmål i forbindelse med kirkelukninger. Den kan rekvireres efter forespørgsel. Desuden er Ministeriet for Ligestilling og Kirke i gang med at lave en vejledning om reglerne ved uansøgt afskedigelse af kirkepersonale.

Afdelingschef Steffen Brunés fortæller nyt fra ministeriet på Organistforeningens stævne i 2012

PO-bladet

NYHEDER

KORT NYT Han håber dog, at projektet vil kunne gennemføres, og at det rundt omkring vil vise sig at kunne styrke kompetencerne inden for arbejdsmiljøarbejdet. Filip

ØNSKER FORSØG MED NY AMO Folkekirkens arbejdsmiljøråd er enige om at afdække mulighederne for at gennemføre et omfattende forsøg, hvor små og mellemstore sogne etablerer en fælles arbejdsmiljøorganisation (AMO). Det er som udgangspunkt kun arbejdspladser med mindst ti ansatte, der skal have en AMO. ”For det første falder de mindre sogne i et lovgivningsmæssigt hul, som betyder, at medarbejderne ikke har nogen arbejdsmiljørepræsentant. For det andet kan vi se, at der kommer mange påbud fra Arbejdstilsynet, især fordi man mange steder ikke har udfyldt den lovpligtige arbejdspladsvurdering korrekt – eller helt har forsømt at udarbejde den,” forklarer folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild (billedet). Arbejdsmiljørådet vil derfor søge midler til et projekt, hvor tre forskellige provstier etablerer AMO’er på tværs af sognegrænser. Ud over at der i den sammenhæng skal bruges en del penge til medarbejderes og kontaktpersoners uddannelse, rummer forsøget dog også et juridisk problem: ”Vi må have en dialog med arbejdstilsynet om at få nogle regler, som matcher situationen i folkekirken. Det at lave en AMO, som dækker lere arbejdsgivere, er et brud på grundprincipperne i den gældende lovgivning,” erkender Hans Hjerrild. PO-bladet

FIDUS VED FYRING AF ÆLDRE TJENESTEMÆND FJERNET En EU-dom fra september sidste år har sat en stopper for, at det bedre kan betale sig at afskedige en tjenestemand, som er fyldt 62 år, end en yngre af slagsen. Afskedigede tjenestemænd har ret til tre års fuld løn, såkaldt rådighedsløn, fra deres arbejdsgiver. Hidtil har den danske praksis imidlertid været, at en tjenestemand altid vil overgå til pension, når vedkommende fylder 65. Derfor vil arbejdsgiverens økonomiske tab være betydelig lavere ved fyring af en +62'er. Efter en årelang kamp ved domstolene har Djøf nu fået EU-domstolens ord for, at den praksis er aldersdiskrimination. Derfor har Moderniseringsstyrelsen nu tilpasset reglerne, således at en afskediget tjenestemand altid først vil overgå til sin tjenestemandspension efter tre år på den omkring dobbelt så høje rådighedsløn. Filip 9

NYHEDER

DANSK-NORSK SALMESEMINAR

EN DAG OM AT FORNY LITURGIEN

200-året for Norges selvstændighed fra Danmark har Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde grebet som en lejlighed til at markere forbindelsen mellem de to lande. Det sker blandt andet i form af et salme-seminar med overskriften ”No stig vår song”, som inder sted den 28. til 30. marts på fondets konferencecenter Lysebu (billedet) nær Oslo. Den dansk-norske salmetradition er ifølge arrangørerne en af de rigeste frugter af ”fællestiden”, hvilket de har fået en række markante foredragsholdere til at udbrede sig om. Fra Danmark deltager blandt andre kirkemusikskolerektor Ole Brinth med emnet ”L.M. Lindeman og norsk folkelig tradition i dansk salmesang”, forfatter Erik A. Nielsen med to foredrag og salmedigter Hans Anker Jørgensen om sin inspiration fra blandt andre så forskellige nordmænd som Petter Dass og Henrik Ibsen. Blandt de markante norske medvirkende er forfatter og salmedigter Edvard Hoem og komponist Trond Kverno. Sidstnævnte vil blandt andet fortælle om ”Laub-bevægelsens vandring til Norge”. Desuden er der koncert med dansk og norsk kirkemusik i Uranienborg Kirke, hvor Elisabeth Holte vil lede kirkens vokalensemble. Det fulde program samt mulighed for tilmelding kan ses via dansk-norsk.no. Filip

Forum for Rytme i Kirken (FRIK) vil gerne tænke nyt – ikke blot om kirkens musikliv, men også om gudstjenesteformer. Og som Torben Kjær, bestyrelsesmedlem i FRIK, formulerer det: ”Gudstjenestens liturgi har i høj grad med rytme at gøre. Vi har længe fokuseret på nye salmer, men valgte i november 2012 at markere vores 25-års jubilæum med en konference om liturgifornyelse. Den blev så stor en succes, at vi nu følger op med en temadag med nogle mere praksisnære oplæg og med erfaringsudveksling.” Konferencen har overskriften ”Luk højmessen op! Men hvordan?”. Den inder sted på Diakonhøjskolen i Højbjerg ved Aarhus fredag den 21. marts kl. 9.30 til 15.30. Om formiddagen er der oplæg ved Tine Illum og Søren Andresen, som er henholdsvis sognepræst og organist i Sdr. Bjert, hvor de samarbejder om at udvikle gudstjenesten. Og om eftermiddagen er det to af FRIK's egne: Diakonhøjskolens forstander, Jens Maibom Pedersen, og organist ved Skjoldhøj Kirke, Hans Dammeyer. De vil blandt andet forsøget at svare på spørgsmålet: ”Hvordan kan gudstjenestens musik og forkyndelsen gå op i en højere enhed?”, og de vil komme med forslag til og begrundelser for et anderledes højmesseforløb. På FRIK.dk indes under ”aktuelt” en indbydelse til konferencen samt informationer om tilmelding (senest den 12. marts). Der ligger

PO-bladet

NYHEDER også et referat fra den første liturgi-konference, hvor Hans Arne Akerø, Tore W. Aas, Jørgen Demant og Ivar Mæland holdt oplæg. Filip

Bag Musikipedia står Lasse Grubbe, der er kandidatstuderende i musik på Københavns Universitet. Han har arbejdet på hjemmesiden siden 2008, men først i løbet af sidste år kom øvelsesprogrammet til. Til udarbejdelse af dette har han modtaget støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Filip

GRATIS MUSIKØVELSER ONLINE Hjemmesiden Musikipedia.dk er et enkeltmandsprojekt, men ikke desto mindre en temmelig omfattende portal for musikteori. Som noget nyt er der nu lanceret en øvelsesdel, som byder på en lang række øvelser inden for både nodelæsning, nodeskrivning, hørelære og akkordanalyse. Man kan vælge at teste sig selv enten med ”progressive øvelser”, som gradvist bliver vanskeligere, eller man kan vælge ”brugerdeineret ” og selv sammensætte sin øvelse. Inden for hørelære kan man eksempelvis sammensætte skalagenkendelses-øvelser med op til 15 mulige skalaer afspillet vilkårligt ud fra en hvilken som helst grundtone. Og skulle man have glemt, hvordan en lokrisk skala lyder, kan man inde Musikipedia-artiklen om skalaer og derfra lytte til et eksempel. Øvelsesprogrammet er ind til videre i Beta-version, hvilket vil sige, at det stadig er fejlbehæftet – og det vil det ifølge hjemmesiden sandsynligvis være frem til sommeren 2014. For at bruge programmet skal man oprette en gratis brugerpro il på hjemmesiden, og et andet krav er, at den browser, man går på internettet med, er opdateret til en af de nyeste versioner.

PO-bladet

HJÆLP TIL ANSØGNINGEN FTF-A tilbyder nu hurtig hjælp, hvis A-kassens medlemmer ønsker sparring omkring en jobansøgning og/eller cv – en såkaldt 24 timers-service. Man mailer blot ansøgningen, cv'et, jobopslaget (eller et link til dette) samt sit telefonnummer til ansoegning.cv@ftf-a.dk. Så vil man på hverdage inden for 24 timer blive ringet op af en rådgiver.

Fyens Stift: Organist- og præstekonvent Mandag dem 3. marts kl. 9-15 i sognegården ved Vor Frue Kirke, Odense. Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, taler om reformationen, Martin Luther og menighedssangen. Organist ved Dragør Kirke Morten Hinz taler om konﬂikthåndtering. Yderligere info på fyensstift.dk.

NYHEDER

VIDENSCENTER KAN FAVNE KIRKEMUSIKKEN Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er ofϐicielt etableret i januar og beskæftiger sig som udgangspunkt med teologers videreuddannelse og præsters efteruddannelse. Det tilknyttede videnscenter kan muligvis komme til at beskæftige sig med kirkemusik også. Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirken er ved at få et videnscenter. Det sker i forbindelsen med oprettelsen af den store institution ved navn Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, der er en fusion af de to pastoralseminarier foruden Teologisk Pædagogisk Center (TPC) og Folkekirkens Kon irmandcenter. Dertil kommer så oprettelsen af videnscentret, som får hjemsted i Aarhus. Et ministerielt nedsat udvalg arbejdede fra 2011 og frem til foråret 2013 med at de inere de indholdsmæssige og økonomiske rammer omkring etablering af den nye institution. Det skete til at begynde med uden repræsentation af kirkemusikskolerne, som dog på egen anmodning blev indlemmet i 2012. Herefter deltog rektor Ole Brinth i forløbets anden halvdel. ”Vi havde den opfattelse, at når man vil skabe et folkekirkeligt videnscenter, så skal musikken – som spiller så stor en rolle i folkekirken – også tages med i overvejelserne,” forklarer kirkemusikskolerektoren.

VIDEN IND FRA SIDELINJEN En vigtig del af videnscentrets opgave bliver at indsamle og formidle den viden, der bliver

produceret af eksempelvis præster på studieorlov. Om kirkemusikken får en rolle at spille i videnscentret, står endnu hen i det uvisse, men Ole Brinth håber det. Han ser centret som en mulighed for horisontudvidelse. ”Vi kan jo se, at der kommer folk hjem fra internationale konferencer med ny viden om, hvad der foregår på den liturgiske, musikalske og teologiske front i andre lande. Den viden kan også komme folkekirken til gode, ved at vi indlemmer den i det folkekirkelige videnscenter,” siger han. Hvorvidt kirkemusikken får en naturlig plads i videncentret, vil efter Ole Brinths vurdering a hænge af, hvem der bliver ansat som leder. ”Stillingsopslaget er ikke lavet endnu, men allerede deri vil man få en fornemmelse af, hvilken pro il, centret vil få.”

FORMIDLING ER VIGTIG Hans Vium Mikkelsen er i januar tiltrådt som rektor for det samlede Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han har kontor i Løgumkloster, hvor han indtil nu har været underviser på TPC. Og han bekræfter over for PO-bladet, at den koordinator for viden, der skal ansættes som daglig leder af videnscentret i Aarhus, kommer til at have afgørende ind lydelse på dets pro il. ”Jeg kan endnu ikke sige ret meget konkret om videnscentret. Men en del af pengene vil blive brugt til, at man kan søge om midler til projekter, der vedrører folkekirkelige forhold, også bredt forstået som forholdet mellem kirke, kultur og samfund. Her vil kirkemusikal-

PO-bladet

NYHEDER

Foto fra tpcloegumkloster.dk

FÅ EKSTRA STORBYFERIER, NÅR DU GÅR PÅ PENSION

Hans Vium Mikkelsen var fra 2002 ansat som Lektor i almen teologi ved Præstehøjskolen (TPC) i Løgumkloster, og fra januar 2014 er han som rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter foregangsmand for at bygge en ny institution op.

ske emner også kunne komme i betragtning,” forventer Hans Vium Mikkelsen. Han peger samtidig på, at formidling bliver en vigtig del af centrets virke. ”Vi har i forvejen tilknyttet Folkekirkens Kon irmandcenter med en fremragende hjemmeside, hvor kon irmandundervisere kan gå ind og hente inspiration.” Pointen er her, at videncentret med tiden kan tænkes at ville lancere lignende tiltag inden for andre områder af folkekirkens arbejde. Og Hans Vium Mikkelsen vil – i det mindste – ikke udelukke, at den type tiltag også vil kunne rumme det kirkemusikalske felt.

PO-bladet

Hos PFA får du ﬂere penge til din pension. Det er muligt, fordi PFA er uafhængige – vi skal kun fordele vores overskud til vores kunder. Ingen andre. De ekstra penge kommer fra PFA KundeKapital. I gennemsnit giver KundeKapital 100.000 kr. ekstra. Det kan fx ﬁnansiere en forlænget weekend i Paris, Rom eller London hvert år i 10 år. Og det er endda efter skat. Quite something, don’t you think?

Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på pfa.dk.

INTERVIEW

MANGE FLERE NYE MELODIER FRA RAABY En ihærdig østjysk melodisnedker vil gerne bløde op på folkekirkens konservative indstilling til salmemelodier. Af Filip Graugaard Esmarch Kirkesanger Poul Raaby udgav i december 2010 på eget forlag en melodi-samling med store ambitioner: ”Supplement til koralbog” med nye melodier til 54 af salmebogens salmer. Den blev i PO-bladets anmeldelse fra marts 2011 taget overvejende positivt imod. Og Poul Raabys produktivitet er bestemt ikke aftagende. På sin hjemmeside, salmemelodier.dk, oplister han nu 157 salmetitler, som indtil videre er forsynet med ny melodi, og rigtig mange af dem er kommet til siden hans første udgivelse. Under listen står: ”Flere trænger til ny melodi, så lere følger ...”. Nu er han da også godt på vej med en end-

nu en samling, som får titlen ”Supplement nr. 2 til Koralbog til Den Danske Salmebog 2003: Andre 55 nye melodier af Poul Raaby”. Han lover at udgive den så snart inansieringen er på plads – og det håber han, sker snart. ”Som helhed betragtet synes jeg, at den nye samling er bedre end den første,” lyder vurderingen fra Poul Raaby selv.

GENREN KOMMER AUTOMATISK Han oplever på lere måder, at indsatsen giver mening. ”For mange får teksten en helt ny betydning, når de synger en salme på en ny og anderledes melodi. Konkret har jeg skrevet nogle af melodierne på opfordring, men langt de leste er til salmer, som aldrig har fået deres egen of icielle melodi, eller som jeg bare har syntes, trængte til en ny,” siger Poul Raaby. En mulig anke fra hans side kan være, at

Poul Raaby

Foto: Filip Graugaard Esmarch

· har siden 2006 været kirkesanger og kordegn ved Stilling Kirke nær Skanderborg · er oprindelig uddannet økonom, cand.merc., og har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i erhvervslivet · har altid haft musikken som levende interesse og spiller efter eget udsagn på stort set alle instrumenter – hans melodier bliver som regel skabt ved ﬂyglet. · er aktuelt initiativtager til en debataften om salmesang i Stilling Sognegård d. 26. februar, hvor blandt andre domorganist Birgitte Ebert, formand Leif Rasmussen (FRIK) og komponist/sanger Tine Mynster medvirker (se mere på salmemelodier.dk).

PO-bladet

INTERVIEW salmens gængse melodi ikke er tilstrækkelig iørefaldende, eller at den går i mol – uden at han inder noget belæg for dette. ”Den mest kendte, jeg har skrevet melodi til, er vel ’Kirken den er et gammelt hus’. Nogle vil mene, at ’det kan man da ikke!’. Men lere præster har opfordret mig til at skrive en ny melodi, fordi de synes, at Lindemans melodi til den er for dyster.” Resultatet er med i den nye/kommende samling – en melodi, som hører til Poul Raabys ”rytmisk” prægede, mens mange andre er mere traditionelle. ”Mange af dem er ret viseagtige. Men jeg trækker på mange stilarter, for eksempel også tango. Genren kommer ligesom af sig selv. Der er ikke nogen bestemt musik, jeg foretrækker frem for andet,” slår han fast. I øvrigt kan man allerede nu inde Poul Raabys melodi til Grundtvig-klassikeren på salmemelodier.dk, både i nodeform og indspillet af ham selv ved klaveret sammen datteren Fie, som han jævnligt præsenterer sine melodier sammen ved sogneaftner rundt omkring.

BEGYNDTE MED KONKURENCE Poul Raaby blev helt bidt af det med de nye salmemelodier, efter at daværende kirkeminister Bertel Haarder i 2007 udskrev en kon-

PO-bladet

kurrence. På det tidspunkt var Raaby, der tidligere har været beskæftiget med marketing, ganske nyslået som kirkesanger – men han forsøgte sig med lere af de salmer, ministeren efterlyste nye melodier til. Og selvom han ikke var blandt vinderne, holdt interessen ved. ”Der var omkring 1600 deltagere i den konkurrence, så det viser jo, at der er et mylder af komponister derude. Derfor har det også efterfølgende undret mig, at det sker så sjældent, at der kommer en ny salmemelodi frem – at det er en enkeltstående begivenhed, når det sker”. Det gjorde Poul Raaby et seriøst forsøg på at lave om på, da han i 2010 udgav sin omfattende melodisamling med tilhørende orgelsatser. Udgivelsen var noget af en økonomisk satsning, og pengene er da heller ikke tjent helt hjem endnu. Men omvendt er det altså gået godt nok til, at kirkesangeren nu gerne vil fortsætte sit arbejde med at forsyne menighederne med gode og sangbare melodier. Aktuelt har Poul Raaby fået korleder Alice Vestergaard til at udsætte en række af hans melodier for 3- og 4-stemmigt kor. De kan hentes på salmemelodier.dk (klik på ”kor”), hvor der også ligger klaverarrangementer til satserne. Desuden kan man læse om en åben korworkshop, som Stilling Kirke inviterer til d. 5. april.

BAGGRUND & DEBAT

DE SMÅ DANSKE ORGLER – FØR OG NU Hvad kan vi lære af historien, når vi overvejer at kassere kirkens gamle orgel? Orgelbygger Jacob Friis belyser her sine synspunkter med en gennemgang af de danske étmanualsorglers historiske udvikling. Samtidig tegner han seks miniportrætter af små østdanske orgler, som han gennem sit arbejde som orgelstemmer har lært at kende og elske. Tekst og foto: Jacob Friis I sidste halvdel af 1800-tallet skete der en stor opblomstring af orgelbygningen herhjemme, og der blev bygget små orgler til næsten samtlige landsbykirker, hvor man havde fået midler til det og gerne ville have et ”rigtigt” pibeorgel. Førhen havde man de leste steder klaret sig uden orgelledsagelse af salmesangen. Orglerne blev generelt bygget i høj kvalitet, og orgelbygningen herhjemme var langt op i 1800-tallet meget konservativ præget. Teknisk set blev ”guldalderorglerne” fra denne periode i store træk stadig bygget, som man 16

Våbensted Kirke, Lolland (1863) Orgelbygger Jens Gregersen arbejdede i mange år hos Marcussen & Reuter, før han begyndte sit eget værksted i København. Han medførte mange af dette ﬁrmas byggetraditioner og håndværksmæssige detaljer samt dets meget høje kvalitet i sine egne orgler. Gregersens instrument i Våbensted Kirke er typisk for opbygningen af et mindre ét-manuals landsbyorgel fra denne periode. Det er primært bygget til at kunne ledsage sangen i kirken med en grundtonerig klang, optimal til at støtte salmesangen. Gregersen, 1863: (6 st., intet pedal) Bordun 16’ Fugara 8’ Gedact 8’ Principal 4’ Flöjte 4’ Octav 2’

PO-bladet

BAGGRUND & DEBAT havde gjort det i 1600- og 1700-tallet.

ROMANTIKKENS ORGLER I slutningen af 1800-tallet ændrede orglerne sig, ef-

terhånden som de romantiske klangidealer vandt indpas i Danmark. De lyse registre forsvandt, og andelen af 8’-registre voksede for at tilgodese ønsket om en mere grundtonerig og mørk klang.

Det blev almindeligt, at et lille landsbyorgel var baseret på en Bordun 16’+Principal 8’+Oktav 4’-klang med oktavkobling i manualværket suppleret med 8’-strygestemmer.

FRA PNEUMATIK TIL NEOBAROK

Keldby Kirke, Møn (1916) Her står det yngste bevarede orgel fra A.H. Busch & Sønners orgelbyggeri. Busch-orglerne er præget af en gennemført høj kvalitet og solidt håndværk. Klangligt er de af en meget ﬁn kvalitet, intoneret med karakterfulde og grundtonerige stemmer, bygget primært til salmeledsagelsen og velegnet til små romantiske stemningsstykker. Busch holdt fast i de gamle orgelbyggertraditioner helt indtil 1919. Det var det sidste ﬁrma, der byggede instrumenter med mekanisk spilletraktur. Busch & Sønner, 1916: (6 st., anhangspedal) Bordun 16’ Principal 8’ Salicional 8’ Æoline 8’ Gedackt 8’ Octav 4’

PO-bladet

Herefter kom perioden med hovedsageligt pneumatiske instrumenter. Klangidealerne var de samme, altså senromantiske, men al den mekaniske spilletraktur var udskiftet og erstattet med pneumatik. Her foregik forbindelsen fra tangenterne til piberne nu med luftimpulser gennem et utal af blyrør og ventiler. Den nye teknik bød på nye og lere muligheder for spilletekniske hjælpemidler for organisten såsom oktavkoblinger og frikombinationer. Pneumatikken gav samtidig friere muligheder for at placere piberne rundt i orglet, og den gjorde det lettere at bygge større instrumenter efter billigere produktionsmetoder. Men det skete på bekostning af spillepræcisionen. Dette holdt, ind til orgelbevægelsen med ”genopdagelsen” af de barokke orgeltyper og klangidealer for alvor slog igennem i 1930’erne herhjemme, efterhånden som de nye strømninger fra 17

BAGGRUND & DEBAT Tyskland nåede herop. I første omgang byggedes fortsat pneumatiske orgler, men nu også med lyse registre og evt. mixtur, så man kunne få en klassisk plenumklang. I 40’erne vandt de mekaniske sløjfevindlade-orgler for alvor indpas. Sløjfevindlader er en vindladetype benyttet i gamle barokorgler med én spilleventil for hver tone. Udviklingen herhjemme gik hurtigt og blev anført af orgelbyggerierne Marcussen & Søn og Th. Frobenius & Sønner. De udviklede nye produktionsmetoder og standarder for, hvordan instrumenter med sløjfevindlader og mekanisk traktur skulle bygges. 2. Verdenskrig havde bremset udviklingen inden for bl.a. den tyske orgelbevægelse, og Danmark kom foran i udviklingen af de neobarokke orgler og ik dermed en plads på orgelbygningens verdenskort. En position, der gjorde danske orgelbevægelsesorgler kendte ude i verden, hvad vi nød godt af langt op i 70’erne.

SKRIGEKASSER OG MODREAKTION I 60’erne gik det meget stærkt med at få udskiftet orglerne herhjemme. Flere 1800-tals instrumenter af høj kvalitet blev ukritisk kasseret. Og i 18

Lyndby Kirke, Lejre Provsti (1946) Det lille Frobenius-orgel i Lyndby hører til blandt ﬁrmaets tidlige orgelbevægelses-orgler, bygget i 1946 med inspiration fra de barokke principper. Orglet er endvidere typisk for de små Frobeniuslandsbyorgler fra denne periode ved at være Principal 8’-baseret, så det har et fyldigt klanggrundlag til salmeledsagelse. Registrene Oktav 2’ og i særdeleshed Scharf II tilføjer værket en meget let og lys klangkarakter, som gør instrumentet velegnet til tidlig barokmusik. Orgelfacaden er på de tidlige orgelbevægelses-orgler bygget i barokstil. Denne tendens ophørte først i løbet af 50’erne, hvor de modernistiske og funktionalistiske facader uden udsmykning kom frem. Frobenius, 1946: (6 st. med pedal) Principal 8’ Gedakt 8’ Gemshorn 4’ Oktav 2’ Scharf II Subbas 16’

Skuldelev Kirke, Frederikssund Provsti (1952) Frobenius-orglet i Skuldelev er fra den periode, hvor dansk orgelbygning ﬁk lagt linjen for orgelbevægelsens instrumenter, hvad angår klang og udformning. Facaden i Skuldelev er ligesom mange andre instrumenter fra orgelbevægelsens tid opbygget efter en stram klassisk orgelarkitektur. Målet med facaderne i orgelbevægelsesorglerne var at forene moderne nordisk funktionalistisk og minimalistisk arkitektur med de klassiske principper inden for orgelbygning. Facaderne ﬁk en stilren og stram opbygning, der klart skulle vise den indre pibeopstilling i orglet. Som i mange mindre orgler er manualværket principal 4’-baseret. En idé, der kom til at præge de små orglers arkitektoniske og klanglige opbygning, var, at det dybeste principalregister i hele sin længde skulle kunne være i facaden. Derfor blev instrumenterne kun principal 4’-baserede. Instrumentet i Skuldelev besidder en meget smukt klingende

PO-bladet

BAGGRUND & DEBAT

og karakterfuld Træ-gedakt 8’, et register der med sine kammermusikalske egenskaber var populært i orgelbevægelsens tidlige orgler. Ligeledes kan nævnes Quintatøn 8’, der også tilføjer instrumentet en særegen personlighed. De blide stemmer kontrasteres af den lyse og klare scharf-baserede plenumklang. Et lille instrument med en stor karakter. Frobenius, 1952: (7 st. med pedal) Gedakt 8’ (egetræ) Quintatøn 8’ Principal 4’ Rørﬂøjte 4’ Gemshorn 2’ Scharf II Subbas 16’

kampen om markedet udvikledes et kapløb mellem orgelbyggerierne. Det resulterede i billigere, masseproducerede typeorgler. Der blev set forretningsmæssigt og rationelt på produktionen af instrumenterne – snarere end musikalsk. Især hos de store irmaer som Frobenius blev der i 60’erne og 70’erne bygget mange af de lidt karakterløse typeorgler til landsbykirkerne – hvor irmaet fra 40’erne til slutningen af 50’erne ellers havde bygget mange fremragende og karakterfulde neobarokke ét-manuals-instrumenter, som både besad en individuel klanglig PO-bladet

karakter og en arkitektonisk udformning tilpasset det pågældende kirkerum. Produktionen hos irmaer som Troels Krohns Frederiksborg Orgelbyggeri og I. Starup & Søn gik også meget hurtigt, hvilket resulterede i mange instrumenter af tvivlsom kvalitet – klangligt ucharmerende og pågående. Rent klangligt eskalerede det for dem i denne periode, så intonationen blev kraftigere, lysere og mere overtonerig, og instrumenterne udviklede sig til rene, oftest principal 4’-baserede, ”skrigekasser”. Som oprør mod denne udvikling dukkede nye orgelbyggerier som Jensen & Thom-

sen og Carsten Lund op, hvor små instrumenter med en særegen klanglig karakter og høj håndværksmæssig kvalitet blev skabt.

SMÅ ORGLER MED STORE MULIGHEDER Små orgler kan have rige musikalske muligheder inden for et musikalsk repertoire, der passer til instrumentet. Men det kan samtidig skabe udfordringer for organisten at lære orglets musikalske ”sjæl” at kende og at inde ud af, hvilken musik der gør sig bedst på – og er tiltænkt – instrumentet. Det er vigtigt, at landsbyorganister gennem deres uddannelse får forståelse for de små orglers muligheder. Der indes et stort repertoire på meget højt musikalsk niveau for disse instrumenter, især i den tidlige barokmusik. Men gennem PO-uddannelsen er mange organister desværre blevet sporet ind på, at et landsbyorgel skal have to manualer og pedal. Det repertoire, man stifter bekendtskab med gennem uddannelsen og eksamen, er efterhånden standardiseret til kun at rette sig mod to-manualsorgler eller større instrumenter. Alt for mange organister har derfor den opfattelse, at 19

BAGGRUND & DEBAT

Sigerslevvester Kirke, Frederikssund Provsti (1975) Jensen & Thomsen-instrumentet synes italiensk inspireret i sin opbygning. Ikke mindst principal-klangen minder om, hvad man finder i historiske barokorgler. Typisk for de små italienske barokorgler er principalerne, der er snævre i mensuren i bassen, nærmest som en gambe, mens de mod diskanten med en videre mensur bliver mere fløjteagtige. Ud over de smukt klingende principalregistre, rummer orglet karakterfulde og spinkle fløjtestemmer, som bibringer instrumentet noget kammermusikalsk. Sivfløjte 1’ er en fløjte i italiensk stil, som føjer lys og klarhed til orglets plenum. Jensen & Thomsen, 1975: (7 st., anhangspedal) Principal 8’ Gedakt 8’ Oktav 4’ Rørfløjte 4’ Oktav 2’ Gemshorn 2’ Sivfløjte 1’

Bavelse Kirke, Næstved Provsti (1978) Carsten Lund-orglet i Bavelse er yderst specielt med sin Rauschquint, der er opbygget som 4-kors-kornet i diskanten fra c’. Registeret har derved en terzmixtur-effekt, som giver orglets plenumklang et helt særligt krydderi, ikke mindst i kraft af Kirnberger III-tempereringen, som orglet er stemt i. Gambe 8’ har nærmest karakter af – og funktion som – en snæver principal 8’, en principalklang, ligeledes kendt fra de tidlige barokorgler. Carsten Lund, 1978: (4 st., anhangspedal) Gambe 8’ Principal 4’ Fløjte 2’ Rauschquint IV

disse orgler er for små og har alt for begrænsede muligheder – og de bliver meget skuffede, når de i deres stillinger kommer ud til de mindre orgler i kirkerne. Men dette er helt forkert. I kirkemusikskolernes undervisning bør man altså tilgodese mulighederne og kvaliteterne i de små instrumenter.

STØRRE ORGLER UDEN KARAKTER En fokusering på større tomanualsorgler kombineret med ringe økonomi i kirkerne fører i værste tilfælde til indkøb af digitale orgler i stedet for satsning på et rigtigt kvalitetsorgel med ét manual. Menighedsrådene burde oplyses bedre om dette. I stedet for at kassere mindre orgler fra 60’erne og 70’erne med dårlig klang kan man i mange tilfælde forbedre dem ved efter- eller omintonation, hvis de teknisk og mekanisk set er i orden. Eventuelt kan man også udskifte piberne i en enkelt af orglets stemmer. Andre steder bygger man nye orgler, der faktisk både klangligt og arkitektonisk er for store til kirkerummet. Det vil ofte gå ud over instrumentets klanglige kvaliteter, da klangstyrken intonationsmæssigt bliver holdt nede, for at det store orgel ikke PO-bladet

BAGGRUND & DEBAT skal â&#x20AC;?vĂŚlteâ&#x20AC;? rummet. PĂĽ den mĂĽde mister enkeltregistrene deres karakter. Man fĂĽr i vĂŚrste fald et orgel med en uinteressant â&#x20AC;?dĂ¸dâ&#x20AC;? og karakterlĂ¸s klang, der nĂŚrmest lyder som et digitalorgel! â&#x20AC;&#x192;I forbindelse med mit arbejde som orgelbygger mĂ¸der jeg i mange kirker uvidenhed hos kirkepersonale og menighedsrĂĽd om pibeorglerne og deres kulturelle betydning som en del af kirkehistorien og den kirkemusikalske tradition. Derfor kan

oplysning om de emner, jeg har skrevet om her, udgĂ¸re et vigtigt bidrag til debatten om de smĂĽ pibeorglers vĂŚrdi kontra indkĂ¸b af stĂ¸rre (digitale) instrumenter.

Jacob Friis har lavet en rĂŚkke prĂŚsentationsvideoer (ind til videre 18) med barokstykker spillet pĂĽ udvalgte landsbyorgler, som han ďŹ nder sĂŚrligt interessante â&#x20AC;&#x201C; deriblandt de seks, som er beskrevet ovenfor. Videoerne ďŹ ndes let pĂĽ YouTube.com ved at sĂ¸ge pĂĽ â&#x20AC;?Friisâ&#x20AC;? kombineret

Jacob Friis, Hvidovre, er udannet orgelbygger og PO-organist. Han er ansat dels hos orgelbyggeriet Th. Frobenius & SĂ¸nner som orgelstemmer/orgelbygger og dels som organist ved Glim og Rorup Kirker ved Roskilde. Her er Jacob ved det gamle orgel i VĂĽbensted.

med eksempelvis â&#x20AC;?VĂĽbenstedâ&#x20AC;?.

Pia Kaufmanas, flĂ¸jte - Afonso CorrĂŞa, percussion - Torsten Borbye Nielsen, guitar

KONCERT MED TRESAFINADO Brasiliansk choro, argentinsk tango, spanske og nordiske toner. En tĂŚt lille latintrio der glider swingende og smittende mellem genrerne. J.L. Berlingske T.

WORKSHOP & KONCERT MED DIT KOR Dansk salmetradition forenes med Latinamerikas verden af pulserende rytmer og klange. NYE SALMER OG SANGE med musik af salmeprisvinder Torsten B. Nielsen KENDTE SALMER I NYT LYS iĂ¸refaldende arrangementer for pige- eller bĂ¸rnekor.

Fleksibel svĂŚrhedsgrad: en-, to- eller trestemmigt Booking: tlf 5126 9052. Yderligere info: www.tresafinado.dk

PO-bladet

ANMELDELSER

Helene Dam, red. Børn Kirke Musik Religionspædagogisk Forlag 68 sider 99 kr. via rpc.dk

Bogen ”Børn Kirke Musik”ønsker at bevidstgøre om det fællesskab og samarbejde, den forståelse og opbakning, der kræves for, at børne- og ungdomskorsangen i folkekirken skal lykkes. Men den fortæller os også, at det at være korleder kræver engagement og lyst. Og talent – både fagligt og menneskeligt! I ”Børn – kirkemusik” ﬁnder du velskrevne artikler af en række mere eller mindre kendte personligheder i det danske kirkeliv, foruden korforældre og en ung korsanger. Tilsammen belyser de korlivet i folkekirken. Succes efter succes. Og det er lige det, vi trænger til! Bogen er redigeret af Helene Dam, der har kæmpet for sang og musik i folkekirken gennem mange år – vel at mærke med præstekjole på! Hun er leder af det københavnske stiftsudvalg for efteruddannelse, som også er medudgiver af bogen. Hendes forord til ”Børn Kirke Musik” burde ligge på alle kirkelige ansattes og menighedsrødders natborde! ”Det handler om sang og musik og en kirke befolket med børn og unge og deres forældre. Mennesker, for hvem kirken tidligere blot var en bygning ved navn kirke, som de dagligt hastede forbi. Men så skete der noget, døren til kirken åbnede sig for dem, og de kalder den nu for deres kirke. Nøglen, der åbnede kirkedøren for al folket, hedder babysalmesang, børnehavekor, spirekor, børnekor og pigekor, ja, der ﬁndes endog i nogle kirker også forældrekor,” skriver Helene Dam. Bogen handler altså om de bånd, der så naturligt knyttes gennem sang, musik og fællesskaber i kirken. Relationer, der ikke umiddelbart opstår naturligt pga. tro, men pga. det personlige møde med en korleder (der vel at mærke brænder for sagen). Et møde, der ad musikkens vej lukker hele familier ind i kirkens skønne rum.

SJÆLENS GLEMTE MUSKEL Nogle af bogens guldkorn kommer fra Margrethe Enevold, som skriver om tekster og musik, der skal ”smages på” og ”duftes til”, sangen som forbindelsesled til alle aldersklasser. ”Sang er ren livskraft – stemmen er 'sjælens glemte muskel'. (…) At synge kræver hele mennesket, fysisk som psykisk,” skriver hun blandt andet. Det tager tid at udvikle stemmer, men vi skal som korledere skabe de gode rammer for denne naturlige udvikling, der er så individuel, og vi skal tilfredsstille de personlige behov, så alle kan være med til at give deres unikke bidrag til helheden! Margrethe gør også opmærksom på, at menighedsrådene skal være indstillet på, at for at det skal lykkes, kræver det ”hele pakken”! Lotte Smith-Petersen øser ud af sine erfaringer med kor i et storpastorat. Blandt fordelene er, at stordrift betyder flere børn i koret, hvilket øger muligheden for at danne et godt ”instrument”, og at flere kirker indebærer flere penge, hvilket giver mulighed for en øget professionalisering af de ansatte. En ulempe er, at det er svært at finde ud af, hvor og hvornår, korene skal synge. Også organist Henrik Palsmar kommer ind på muligheden for at sammenlægge kor på tværs af sognegrænser. Han lægger vægt på samarbejde som vejen til succes. Det kan være med til at sikre overskud hos den enkelte ansatte, hvis man udnytter medarbejdernes kompetencer bedst muligt i samarbejdet. Organist Britta Bugge Madsen kommer med en idé, som nok vil være ny for mange: et børnehavekor! Førskolebørnene synger regelmæssigt i kirken hos Britta (erstatter nu det gamle børnekor), og det er til stor glæde for institutionerne, børnene, familierne, ”kor-fødekæden” og dermed kirken. GIV BOGEN VIDERE Bogen har desuden bidrag af præsterne Anne Vig Skoven og Pia Nordin Christensen samt korleder Hans Christian Maagaard. Og to mødre og en far holder liv i vores overbevisning om, at det er det hele værd! Deres beretninger går lige til hjertet. De oplever alle tre den

PO-bladet

ANMELDELSER sociale og personlige udvikling, der sker med deres børn og deres kompetencer ift. sprog og fællesskab. Vi får også en ﬂig af, hvad forældrene selv får ud af det. Den 20-årige korsanger, Radhika Vang-Jensen, der har sunget i kor siden hun var syv år, kan slet ikke forestille sig et liv uden kor. Hun fortæller gribende om det stærke fællesskab og hvad hun har fået med sig i ”rygsækken”. En artikel, der kunne gives videre til dit eget pigekor! ”Børn Kirke Musik” er en fantastisk øjenåbner for alt det, der er muligt i dag. Vel at mærke, hvis ressourcerne er i orden! Hvis vi vil, kan vi tilbyde sang fra vugge til grav.

Bogen er samtidig en smuk dokumentation for det kæmpe arbejde, der allerede er i gang i hele landet, men også det arbejde, der venter på os derude! Et uundværligt redskab til alle os, der gerne vil synliggøre vores arbejde, trænger til et klap på skulderen og gerne vil mere, men mangler fakta. Opfordring: Køb denne bog – i passende antal – og gi’ den til din præst, dine kolleger og menighedsråd. Anne Lise Quorning (Bogen blev også omtalt i PO-bladet, november 2013 s. 24)

Claes Wegener Gospelsalmer Egen udgivelse Kornoder som pdf: 365 kr. CD: 150 kr. via gospelsalmer.dk

Tilbage i 2012 udkom cd og nodebog til Claes Wegeners gospelsalmer. Et kompositorisk vovestykke som jeg synes er virkelig vellykket i sin helhed. Claes har ramt plet rent stilmæssigt. Det er ægte gospel, og på forunderlig vis har han givet teksterne i salmerne et nyt liv, så sætninger ikke bare er ord på en gentagen strofe, men varieres i A-, B- og C-stykker og slutter i vamps (ostinater) der underbygger ordene. Sangene præsenteres med fuldt band på cd’en og kan også købes som instrumentalt backingtrack, men ﬂere af korarrangementerne rummer rigtig mange ﬂotte elementer i sig selv og byder på gode muligheder for dynamik, variation og fortolkninger. De kan med fordel synges med klaver alene og bruges i en gudstjeneste uden det helt store udstyr.

Blandt de 11 meget varierede sange er der en smuk komposition over ”Det er så yndigt at følges ad”, som begynder gennemsigtigt og ﬁnt, går over i et ﬂot og festligt omkvæd for at slutte med en orgelpunkts-vamp over ”er kærlighed” der giver Richard Smallwoods ”Total Praise” konkurrence i storhed. Arrangementerne er noteret i gospelstil med tre stemmer i et system, tre systemer i vamps samt akkorder ovenover. Det kræver en pianist, der kan spille efter becifringer. Nodefonten er lidt gnidret at læse. Et udskrevet klaverakkompagnement som i nodehæfterne fra de ”store” navne i USA, ville være ønskeligt i organistverdenen, især fordi der er mange gode pianistiske detaljer på cd’en. Jeg kan kun anbefale at gå på opdagelse i gospelsalmerne. Christina Funch Mellgren

PO-bladet

ANMELDELSER

Iben Krogsdal Fuldmagt – 40 nye salmer Unitas Forlag 249 kr. via rpc.dk

Med Iben Krogsdals udgivelse ”Fuldmagt” på forlaget Unitas har vi fået et vigtigt og solidt bidrag til den danske salmetradition. Det moderne, søgende menneske ledes og hjælpes ind i troen og kirken – fordi Iben Krogsdal i sine tekster både ser og forstår netop det moderne menneske. Med 11 af salmerne tager hun afsæt i salmer af bl.a. Brorson og Grundtvig, for at ”skabe nye salmer i den dybe efterklang fra de gamle”, som hun skriver i forordet. De frie gendigtninger har forlæggenes traditionelle melodier. Alle de 29 øvrige salmer er forsynet med nye melodier af bl.a. Erik Sommer, Erling Lindgren, Janne Mark, Jesper Gottlieb og Willy Egmose. Overordnet set nogle rigtig gode og sangbare melodier, som kan imødekomme de syngende menigheder. MØDER DET NUDANSKE MENNESKE Krogsdals poetiske klang er enkel og vedkommende. Med udtryk som ”troen går med englehud”, ”dagens atomiske brud”, eller ”arvemassens dybe gåde” skaber Krogsdal en tiltrængt forbindelse mellem det moderne menneskes naturvidenskabe-

lige selvfølgelighed og troens mystisk-poetiske verden og bidrager dermed til at nedbryde grænserne mellem et ”os” og et ”dem” i gudstjenesten. Krogsdal har i det hele taget et skarpt øje for det nudanske menneske, både hvad angår sprog og hvad angår fælles erfaringer og virkelighedsopfattelse. Med salmerne i ”Fuldmagt” bydes det aktuelle menneske velkommen i gudstjenesten med al sin – som Krogsdal selv formulerer det i sit forord – søgen, uro og uafgjorthed. Vel at mærke uden at der dermed gives køb på alvor og dybde i det gudsbillede teksterne formidler. Teksterne kan dermed også stå som inspiration, udfordring og korrektiv til en til tider rigelig lukket og afgjort forkyndelse. STÆRKT SVINGENDE SATSKVALITET ”Fuldmagt” er, som nævnt en rigtig god udgivelse, men står desværre ikke uden irriterende ridser i lakken, især for organistfolket. Hvor teksterne overordnet har nogle gode melodier, så er kvaliteten på spillesatserne mildest talt lemfældig. Nogle få af melodierne har gode satser, der velklingende kan spilles på både orgel og klaver, men resten kan karakteriseres et sted mellem noterede brugsklaversatser til noget værre makværk. Jeg vil ikke her trække enkelte eksempler frem på nogen af delene, idet jeg ikke tror, at komponisterne har fået til opgave at levere noget bestemt, men blot har gjort hvad de hver især syntes. Jeg synes derimod, at forlaget skal stramme op på den redaktionelle proces og forstå, at ”Fuldmagt” i de rette sammenhænge i lige så høj grad er en musikudgivelse som en tekstudgivelse. Man skylder brugerne og salmernes tilgængelighed den omhu, at man eks. gør sig klart om man skriver for orgel, klaver, elguitar, jødeharpe eller noget andet. Dette være sagt, fordi jeg også jævnligt bruger en af forlagets andre store salmeudgivelser, ”Lysets utålmodighed”, der har præcis samme problem. På trods af denne irriterende hæmsko i udgivelsen kan vi kun anbefale, at man anskaffer og bruger ”Fuldmagt”. Peter Lindhardt Toft, organist Line Skovgaard Petersen, sognepræst

PO-bladet

HERMAN JORDAAN DANIEL BRUUN HANS FAGIUS SVEN-INGVART MIKKELSEN VIBEKE VANGGAARD KRISTIAN KROGSØE KATRINE I. KRISTIANSEN DONATO CUZZATO LASSE TOFT ERIKSEN HANS DAVIDSSON DORTHE ZIELKE OG SØREN JOHANNSEN KURT LEVORSEN ORGEL- OG TONESPACE STUDERENDE

Vestjysk Orgelfestival 2 3 . FEBRUAR - 7 . MARTS 2 0 1 4

WWW.ORGELFESTIVAL.DK

INSPIRATION

5 FAVORITTER FOR BØRNE- OG UNGDOMSKOR Af Per M. Bach I Nørre Uttrup Kirke synger et ungdomskor med otte piger i gymnasiealderen, det sidste år suppleret med to unge herrestemmer. De synger til højmesse tre gange om måneden. Desuden et børnekor som deltager ved familiegudstjenester. Dette er mit legeme, som gives for jer (SA + orgel) Musik: Merete Kuhlmann Fra ”Tre påskemotetter” FUK 111/Kirkemusikforlaget.

Tekst og melodi er hurtigt lært, så man kan koncentrere sig om udtryk og formidling. Jeg har været så heldig et par gange at kunne sætte ekstra instrumenter på, en cello og en trombone. Det gav et løft til musikken og ikke mindst ungdomskorets sang!

er beregnet for klaver, men som med god effekt også kan udføres på orgel. Satsen kan int fungere med lige stemmer (SA), men det giver in variation at sætte den anførte herrestemme i SAB-sats på. Det er nogle meget iørefaldende melodier, som sangere og menighed er vældig glade for. Teksterne tar udgangspunkt i gammeltestamentlige tekster, og kan passe i de leste gudstjenester.

Guds brød fra Himmelen (2 lige st. + orgel) Af Harald Gullichsen Fra korhæftet ”Guds brød fra himmelen” Norsk Musikforlag, Oslo 1977

Harald Gullichsen har lavet meget lot musik som på en helt særlig måde får børnekor og orgelmusik til at passe sammen. Et af hitsene her i kirken er ”Guds brød fra himmelen”. Den kan bruges til både ungdomskor og børnekor.

Må din dag få glæde (kanon) Sangenes Sal (SAB + klaver/orgel) Af Arne Andreassen Fra korhæftet ”Et øjeblik – en evighed” Poetfabrikken.dk

Arne Andreassen har udgivet et par cd'er og lere noder, som kan købes på poetfabrikken. dk. Hans musik kan varmt anbefales til ungdomskor. Vi har brugt nogle af hans melodier, bl.a. ”Må din dag få glæde” (en kanon) og ”Sangenes Sal”. Sidstnævnte har korsats af Jens Nielsen. Den har noteret becifringer, som 26

You Raise Me Up (2 lige st. + klaver) Tekst: Rolf Løvland Melodi: Brendan Graham Arr.: Roger Emerson Fundet på sheetmusic.com

Sangen er kendt som ilmusik og andet – en dramatisk ballade, der får gryende musicalstjerner til at folde sig ud, og selvfølgelig med grand prix-modulation. For ungdomskor.

PO-bladet

INSPIRATION

Dejlig er haven (2 lige st. + bec.) Tekst: Johannes Møllehave Melodi: Henrik Bach Arr.: Flemming Høgild Berg (Korarr. ikke udgivet)

Til sidst vil jeg anbefale et meget brugbart arrangementet, som især fanger de yngste korsangere. Sangen hedder ”Dejlig er haven/ Adam og Eva var nøgne”. Den er fra cd’en ”Dejlig er haven” (EMI 1996 – kan a lyttes på bl.a. Spotify) med tekster af Johannes Møllehave. Det arrangement, jeg har for børnekor, er lavet af Flemming Høgild Berg til et FDF-musikkursus i '96 eller '97, og folk ik det med

PO-bladet

hjem til brug i musikarbejdet i FDF og sognearbejde. Flemming Høgild Berg fortæller, at han også lavede til nogle af de øvrige sange, men at han ikke selv har dem længere. Hvis nogen ligger inde med dem, kan de frit benyttes, men man må gerne sende noderne til ham på lemming.berg@gmail.com.

Per Mathiasen Bach er organist og korleder ved Nørre Uttrup og Hvorup Kirker nord for Aalborg.

ANNONCER

Folkekirkens tre kirkemusikskoler uddanner organister (til PO-niveau), kirkesangere, kirke-korledere og klokkenister. Skolerne afholder forskellige kurser samt individuelt tilrettelagte forlĂ¸b for ansatte i folkekirken.

Se yderligere information pĂĽ: www.kirkemusikskole.dk eller henvend dig til nĂŚrmeste skole: LĂ¸gumkloster Kirkemusikskole mail: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 SjĂŚllands Kirkemusikskole mail: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08

Tilmeldingsfrist til skoleĂĽret 2014 - 2015: 1. marts

Vestervig Kirkemusikskole mail: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

! ' + ! ' + $ ' !

EN AFTEN MED TUDOR4U EN MUSIKALSK FORTĂ&#x2020;LLING FRA CHRISTIAN D. IVâ&#x20AC;&#x2122;s TID RENĂ&#x2020;SSANCENS VELKENDTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

) ! ' !+ ! + " # ( ) " & ,-( ( " " ! ( " # (* )$ '$ %( *# '% &

PO-bladet

ANNONCER

Loveless·Poulsen·Snider James Loveless

Olav Poulsen

CD-aktuel trio med den amerikanske sanger James Loveless i front. Med stor autenticitet fortolker gruppen gamle spirituals med afstikkere til blues, country og folk-musik. Sangene bindes sammen af historier fra Loveless’ opvækst i Sydstaternes sorte kirkemiljø.

”Med enestående sans for enkelhed og vellyd løfter trioen kendte sange op på et plan, som er en sand nydelse.” Organist Matthias Geiger, Hadsund Kirke Musik & info:

www.loveless-poulsen-snider.dk

Booking:

22 84 89 89

Gary Snider

Spirituals og blues - en stærk og original koncertoplevelse. PO-bladet

Puesta de sol

musik i aftenrøden Mikkel Andersen - klassisk guitar

“Mikkel Andersens koncert var et møde med skønheden som åbner mod andre verdener og gør indtryk på sjælen.” Monica Papazu anmelder for Randers Amtsavis

BOOKING info@mikkelandersen.dk www.mikkelandersen.dk

Skandinavisk Orgelcentrum Nytårs-kampagne 2014 Johannus Studio 150 - fabriksnyt, fremragende klassisk hjemmeorgel 28 registre i 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk Barok, Symfonisk 2 manualer, fuldt pedalspil Leveres i lys, mørk eller sort Fås også med konkavt pedalspil

DKK 25.0 00,-

inkl. mom s

Studio 150 er også ideelt til musikstuderende Pris: fra 25.000,- inkl. moms Prisen gælder for de 10 første, som bestiller et standard Johannus Studio 150 inden den 1. marts 2014 Vi har 31 års erfaring som Johannus distributør og forhandler Fuld service på vores produkter

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.johannus.dk

ANNONCER

KLEZMERDUO

Henrik Bredholt

Ann-Mai-Britt Fjord

Sopransax, dulcimer, tuba, vokal

Harmonika, vokal, m.m.

* Kirkekoncerter og Sogneaftener * Familie-fortællekoncerter * $UUDQJHPHQWHU IRU PLQLNRQÀUPDQGHU RJ NRQÀUPDQGHU * Folkekirkens skoletjeneste, Skole-kirke samarbejde

Læs mere på www.klezmerduo.dk Kontakt: klezmerduo@mail.dk eller Tlf. 86 194092 32

PO-bladet

ANNONCER

Tilbud I februar måned tilbyder vi

ca. 30% rabat på en lang række kendte udgivelser af

salmeforspil og orgelkoraler heriblandt Orgelkoraler til kirkeåret (Wöldike) 44 danske orgelkoraler Værker af Peter Møller og Jesper Madsen RJ PDQJH ÀHUH

Klik ind på www.nodehandleren.dk og se mere

NODEhandleren PO-bladet

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 1, 2014 Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED GJERLEV OG ENSLEV KIRKER, RANDERS NORDRE PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN SOM ORGANIST ved Gjerlev og Enslev kirker, Århus Stift, er ledig og ønskes besat den 1.april 2014. Stillingen er en deltidsstilling på 31 timer/ uge. Stillingen ønskes besat med en organist med PO-uddannelse, men musikstuderende og ansøgere med anden relevant uddannelse er velkomne til at søge. GJERLEV KIRKES ORGEL er fra 1984, 12 stemmer, 2 manualer, pedal. (Sv. E. Erbs). ENSLEV KIRKES ORGEL er fra 1902, udbygget i 1986, 6 stemmer, 1 manual og pedal (Busch og Bruno Christensen og sønner) VI ØNSKER en engageret organist, der kan levere traditionel og ny kirkemusik fra orgelet. Mestre den rytmiske musik/becifringsspillet fra klaver eller andet instrument. Og som kan være med til at udvikle og bringe nye ideer ind i kirke og musiklivet i en sangglad menighed. DU SKAL være positiv og stabil, og have lyst til at bidrage til et i forvejen godt kollegialt fællesskab.

Du skal arrangere koncerter, musikgudstjenester og sangaftner til glæde for menighederne. Menighedsrådene lægger vægt på, at der er musikalske tilbud for børn: Babysalmesang, legestue (dagplejen), børnekor eller lignende. Organisten leder vores voksenkor. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker. Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.

PO-bladet

Det kan oplyses, at der sandsynligvis på sigt vil ske strukturændringer i provstiet.

ANSØGNINGSFRIST er den 15. februar 2014 kl. 16.00.

YDERLIGERE OPLYSNINGER fås hos sognepræst Karen Brunbjerg, tlf. 86474697 og formand ved Gjerlev menighedsråd Gitte Mortensen, tlf.86474787.

PRØVESPIL OG ANSÆTTELSESSAMTALER straks derefter.

Fotos: Claude David/Wikimedia Commons

STILLINGER

ANSØGNING sendes til formand ved Gerlev menighedsråd, Gitte Mortensen, Elmegårdsvej 10 8983 Gjerlev. Mail: jog@mortensen.mail.dk. Gjerlev Kirke

Enslev Kirke

ORGANIST VED EJSTRUP OG GLUDSTED KIRKER, IKAST-BRANDE PROVSTI, VIBORG STIFT

KIRKERNE i Ejstrup og Gludsted arbejder sammen om de fleste opgaver og søger således en dygtig organist, der med glæde og engagement vil indgå i samarbejdet med menighedsrådene og de øvrige ansatte. VI TILBYDER · gode orgler bygget af Frobenius, i Ejstrup kirke har orglet 6 stemmer, 1 Subbas og 1 manual, i Gludsted 4 stemmer, 1 manual. · to landsogne med god kirkegang · engagerede menighedsråd, der er åbne over for nye tiltag · indflydelse og udviklingsmuligheder i stillingen · en arbejdsplads præget af godt arbejdsmiljø og kolleger, der holder af at arbejde sammen. VI ØNSKER en organist som · kan forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse af liturgi og menighedssang ved gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter · kan varetage babysalmesang · er åben og imødekommende · er fleksibel og villig til at arbejde sammen med

PO-bladet

kolleger og menighedsråd i sognene og eventuelt med andre sogne, som menighedsrådet arbejder sammen med. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Der er tre måneders prøvetid. Børneattest indhentes. NÆRMERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til undertegnede. ANSØGNING med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 10. februar 2014 og sendes til: Provst Børge Terp, Præstegårdsvej 12, 7361 Ejstrupholm, Tlf. 7577 2240, mail: KMAN@ km.dk. Vi beder om mailadresse på ansøgning. SAMTALE afholdes uge 9, 2014.

Ejstrup Kirke i Ejstrupholm

Gludsted Kirke

Fotos: Claude David/Wikimedia Commons

STILLINGEN som organist ved Ejstrup og Gludsted Kirker, Ikast-Brande provsti er ledig og ønskes besat pr. 1 marts 2014, evt. senere. Stillingen er på 28 timer pr. uge.

STILLINGER

ORGANIST VED GJELLERUP KIRKE, HERNING SØNDRE PROVSTI, VIBORG STIFT GJELLERUP MENIGHEDSRÅD SØGER organist pr. 1. maj 2014 til Gjellerup Kirke. Vores dygtige organist igennem 13 år har valgt at gå på pension pr. 30. april 2014, derfor søger vi hendes aﬂøser. STILLINGEN er på 37 timer pr. uge. VI TILBYDER · et godt og velholdt orgel fra 1990 bygget af Marcussen & Søn med 16 stemmer · et sogn med et aktivt og levende kirkeliv · gode kolleger og et engageret menighedsråd · en spændende stilling med udviklingsmuligheder. VI ØNSKER en dygtig og engageret organist, der kan varetage følgende opgaver: · Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger · Ugentlig deltagelse i plejehjemsgudstjeneste · Planlægning og afvikling af kirkekoncerter, musikalske sognearrangementer, musikgudstjenester m.v. i samarbejde med menighedsrådets aktivitetsudvalg og præster. · Musikledsagelse ved babysalmesang i samarbejde med sognemedhjælper. VI FORVENTER en organist, der · kan levere traditionel kirkemusik fra orglet og mestrer den rytmiske musik/becifringsspillet fra klaver · kan være med til at udvikle og bringe nye ideer ind i kirke- og musiklivet i en sangglad menighed, f.eks. ved opstart af korarbejde og/eller videreudvikling af den instrumentale musik ved kirken · er ﬂeksibel og villig til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde med præster, kolleger og menighedsråd

· er villig til at indgå i samarbejde med andre sogne, som menighedsrådet eventuelt indgår aftaler med, såkaldt geograﬁsk ﬂeksibilitet · kan se sig selv, som del af et team, der brænder for Gjellerup Kirkes liv og vækst. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker. Se overenskomsterne på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd. Der er tre måneders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås hverdage efter 17.00, weekend hele dagen hos menighedsrådsformand Ane Marie Mortensen, tlf. 2347 8029, mail: have@mail.tele.dk, eller kontaktperson Poul Nissen, tlf. 2223 6500, mail: pni@nissen.mail. dk.

PO-bladet

STILLINGER

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

ANSØGNING med relevante bilag skal være formand Ane Marie Mortensen, Nygårdparken 65, 7400 Herning, i hænde senest tirsdag den 18. februar 2014. Ansøgningen kan også sendes pr. mail til 8799fortrolig@sogn.dk. ANSÆTTELSESSAMTALER + prøvespil forventes at ﬁnde sted i uge 11. OPLYSNINGER om Gjellerup Sogn: Indbyggerantal: 8.792 – heraf folkekirkemedlemmer: 7.463.

ͣ͡ ͢͞͝

Ǥ Ǥ

PO-bladet

MEDLEMSNYT

UDMELDELSER I 2013 (i henhold til foreningens vedtægter § 3 stk. 2: medlemmer overgået til DOKS eller pension) π Bodil Middelbo, Børkop π Marlene Hauge, Paris π Ann Helene Nissen, Aabenraa π Hans Brehm. Odense π Jesper Allin, Esbjerg π Odd Stavne, Virum π Dorit Holm Larsen, Esbjerg π Tine Fenger Pedersen, Ans π Grete Bundgaard, Østbirk π Karsten Munk, Sydals π Henny Isaksen, Farsø π Sigrid Diness, Holbæk π Anders Brunsholt Frederiksen, London

UDNÆVNELSER π Janne Roager, Ribe, ansat ved Gl. Haderslev Kirke (Haderslev Stift) pr. 1.1.2014 π Maria Krogh Melgaard, Risskov, ansat ved Aulum Kirke (Viborg Stift) pr. 1.1.2014.

FORENINGSKALENDER 4. marts: Bestyrelsesmøde 23. april: Bestyrelsesmøde 4.-7. maj: Organistforeningens stævne, Hotel Plaza, Odense (program følger i PO-bladets marts-nummer) 6. maj kl. 15.30: Organistforeningens generalforsamling for alle medlemmer, Hotel Plaza, Odense

NODER TIL BLADET Vi er stadig interesserede i gode bud på salmeforspil, diskanter eller ledsagesatser – ikke mindst til de nytilkomne melodier i 2003-koralbogen. Har nogen eksempelvis lavet noget vellykket til én af følgende? ”Nu fryde sig hvert kristen mand” (DDS 487, mel. Lasse Lunderskov), ”Se, hvilket menneske (DDS 68), ”Jeg er i Herrens hænder (DDS 51), ”Nu blomstertiden kommer” (DDS 722, begge melodier), ”Det dufter lysegrønt” (DDS 725), ”Flammerne er mange” (DDS 335), ”Dig være ære” (DDS 240), ”Fyldt af glæde” (DDS 448, mel.: Egil Hovland) eller ”I blev skabt som mand og kvinde” (DDS 706, begge melodier). Send dit forslag til po-bladet@organistforeningen.dk.

RUNDE FØDSELSDAGE π Torsten Mariegaard, Brønshøj, Lindhøj sogn, Helsingør Stift, 50 år den 18.2.2014 π Sigrid Keinicke, Rask Mølle, 80 år den 20.2.2014

HUSKESEDLEN Gebyr på kontingentopkrævninger pr. girokort stiger pr. 1.1.2014 til 50 kr. pr. kvartal – så tilmeld din kontingentbetaling til BetalingsService og spar 200 kr. årligt. ØVEORGEL SÆLGES I ODENSE Rodgers Classic Organ 527 med 2 manualer og pedal. Prisidé: 25.000 kr. inkl. levering i DK (dog ikke Bornholm), 20.000 kr. ved afhentning i Odense. Kontakt: Irene Høgsberg, mobil-tlf. 4025 5080.

NY CD FRA ANETTE KJÆR Anette Kjær er organist ved Aarestrup og Haverslev Kirker i Himmerland, men hun er ikke mindst sanger (diplomuddannet fra DJM) og holder desuden en del foredrag. I 2007 indspillede og udgav hun sammen med Erling Lindgren på (jazz)klaver cd'en ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale ...” med en række nye sange fra Højskolesangbogens 18. udgave. Den blev godt modtaget og har nu fået en efterfølger med samme titel – blot tilføjet et II-tal. Ligesom på I'eren er Kjær og Lindgren i godt selskab af fætrene Peter og Christian Vuust med på henholdsvis bas og saxofon/klarinet. ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale...II” byder både på fortolkninger af kendte salmer og sange af Knudsen, Grundtvig, Aakjær m.ﬂ. og nye højskolesange såsom P.K. Kjærsgaards hit ”Linedanser”. Cd’en kan købes hos Anette Kjær, se anettekjaer.dk.

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: post@organistforeningen.dk  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organistforeningen.dk  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bo.andersen.compose@image.dk ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organistpia@gmail.com AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

Den 8. marts fylder den næstældste af Bachsønnerne dobbeltrundt. Musikhistorisk er han den vigtigste af Johann Sebastians mange børn, eftersom han var foregangsmand for den ”galante” og mere følsomme stil, som førte barokken i retning af klassikken. Hovedinstrumentet for Carl Philipp Emanuel Bach (1714-1788) var cembaloet – eller måske mere klavichordet – som han trakterede i Berlin hos Frederik den Store gennem 30 år. Og for det instrument skrev han et væld af sonater og koncerter. I den sidste del af sit virke ik han ansættelse i Hamburg som Telemanns efterfølger – med titel af kirkemusikdirektør. I den forbindelse blev det naturligvis til en del orgelog kormusik, hvoraf blandt andet en række af hans orgelsonater er værdsat af eftertiden.

FEJRING I MARTS Herhjemme fejres C.P.E Bach af blandt andre Søren Gleerup Hansen, der både som organist og cembalist er dykket grundigt ned i hans værker. Søndag den 9. marts kl. 13 er det Sjællands Kirkemusikskole, der indbyder til værkgennemgang/foredrag i Garnisons Kirke, København, hvorefter Søren Gleerup

Carl Philipp Emanuel Bach, litograﬁ af Heinrich E. Winter (Wikimedia Commons)

CARL PHILIPP EMANUEL BACH 300 ÅR

Hansen kl. kl. 16 lader det gratis arrangement kulminere i en koncert med Bach-sønnens sprudlende orgelmusik. Torsdag d. 13. marts kl. 19.30 gentager Gleerup Hansen koncerten i Helsingør Domkirke, og søndag d. 23. marts kl. 15 vil han i sin ”egen” kirke – Sct. Mariæ Kirke, Helsingør – som cembalist spille et par af C.P.E. Bachs løjtesonater sammen med løjtenisten Winnie Bugge Frandsen. Syd for den dansk-tyske grænse er der naturligvis et rigere udbud af koncerter, som relaterer til C.P.E Bach-året. Det kan man studere via hjemmesiden cpebach.de. Tekst: Filip Graugaard Esmarch