PO-bladet nr. 06, juni 2014 by Organistforeningens fagblad

NR. 6

J U N I

2014

1 3 .

ÅRGANG

PO-bladet GLÆDE OG INSPIRATION PÅ STÆVNET I ODENSE SIDE 8

TIDSREGISTRERING: KONTROL KAN IKKE ERSTATTE LEDELSE SIDE 22

PRÆLUDIUM

MUS – GÅ IKKE I FÆLDERNE

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale er en årlig samtale mellem den ansatte og nærmeste leder. I vores sammenhæng betyder det mellem organisten og kontaktpersonen. Du har krav på en MUS-samtale mindst én gang om året. På foreningens hjemmeside kan du inde alle relevante oplysninger om MUS. Gå ind under ”Ansat som organist” > ”Fælles vilkår” > ”MUS”. Her følger nogle spredte betragtninger, der muligvis kan være nyttige, hvis du vil undgå MUS’efælderne og i stedet udnytte samtalen bedst muligt. MUS er en gensidig affære. De to parter udveksler forventninger og ideer til sognets fremtid. Udgangspunktet er nutiden, men ikke fortiden. Hvilke af dine kompetencer kan bruges bedre end nu, og hvilke af dine uudnyttede kompetencer kan indgå i sognets planer for fremtiden? Hvilke nye kompetencer kunne du med fordel tilegne dig? Der skal indgås en skriftlig aftale om uddannelsesmål, og hvordan de skal nås. Denne aftale kaldes en uddannelsesaftale og skal underskrives af begge parter. Den er i øvrigt en betingelse for at opnå tilskud fra Kompetencefonden. Bortset fra uddannelsesplanen er MUS-samtalen fortrolig. Men det betyder ikke, at man frit kan ”behandle” andre medarbejdere eller arbejdspladsens ledere. Hvis der er udfordringer i samarbejdet, må det drøftes i andet regi. Begge parter kan med stor fordel benytte et af de tilgængelige skemaer, både som forberedelse af MUS-samtalen og som støtte under samtalen. Diverse løntillæg kan drøftes i forbindelse med uddannelsesplaner og planer om nye tiltag i sognet. Der kan dog ikke indgås aftaler om løn eller tillæg. Ifølge vejledningen kan man ved MUS give kontaktpersonen ”tilbagemelding på lederstil og adfærd”. Det bør kun ske med yderste forsigtighed. Lad hellere være! Ældre medarbejdere kan ved MUS tilbydes en seniorsamtale. Tilbuddet gives efter menighedsrådets skøn eller organistens ønske.

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

STÆVNE 2014

FORSPIL

Foto: Carsten Engstrøm

SIDE

POLITIK/SALMER M.M.

ODENSE I MAJ

DET DUFTER LYSEGRØNT

Læs om revision af folkekirkens personalepolitik, symposium for salmekomponister og kirkemusikkens dag i Haslev (billedet) samt kort nyt, bl.a. om nyt fra Lars Busk Sørensen.

Organistforeningen holdt i begyndelsen af maj sit årlige stævne midt i Odense. Vi dækker det med en række artikler i dette nummer og i juli-nummeret.

Værsgo: To helt forskellige forspil til ”Det dufter lysegrønt af græs” – det ene mere jazzet end det andet.

BAGGRUND

ANMELDELSER

STILLINGER

SIDE

TIDSREGISTRERING

2 x KOR + 1 x ORGEL

3 ORGANISTER SØGES

Enkelte menighedsråd er begyndt at bede deres ansatte opgøre arbejdstiden i et detaljeret skema. Naturlig udvikling, mener provstikonsulent. Spild af tid, mener Organistforeningen.

Vi anmelder FUK’s nye Søren Birch-korhæfter (lige stemmer), ”Børnekor med poesi og bevægelse 4” af Boysen og Enevold samt en samling orgelstykker fra Bärenreiter ”Enjoy the Organ 2”.

• Yding og Østbirk Kirker, Horsens Provsti • Linå (billedet) og Sejs-Svejbæk Kirker, Silkeborg (vikariat) • Tinglev Kirke, Aabenraa Provsti

PO-BLADET

Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Workshop med Pia Boysen om børnekorledelse på Organistforeningens stævne. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

NYHEDER

FOLKEKIRKEN FÅR EN ANTIMOBBEPOLITIK Der skal udarbejdes en ny skabelon for personalepolitik i sognene. Undersøgelsen af af det psykiske arbejdsmiljø afslører blandt andet et behov for at tilføje noget om mobning.

Som noget nyt skal personalepolitikken indeholde en ”antimobbepolitik, hvoraf det fremgår, at mobning er et absolut nultoleranceområde”.

TALANALYSE OG VÆRKTØJER Styregruppen bag undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som blev offentliggjort for et år siden, har nu fulgt op med en såkaldt handlingsplan. Den indeholder 19 forslag til forskellige typer tiltag, som vurderes at kunne forbedre kirkens arbejdsmiljø. Samtidig er det angivet, hvem der tænkes at skulle stå for de enkelte tiltag. Handlingsplanen tager på lere punkter højde for de udfordringer med kon likter og mobning, som undersøgelsesrapporten sidste år pegede på. For mindst ét af punkternes vedkommende ligger det allerede nu fast, at der vil blive sat handling bag. Der er nemlig allerede nedsat en arbejdsgruppe under Folkekirkens Samarbejdsudvalg, som skal stå for en opdatering af personalepolitikken på folkekirkenspersonale.dk.

Styregruppen foreslår desuden, at sekretariatet for arbejdsmiljøundersøgelsen foretager en nærmere analyse af, hvad tallene fra undersøgelsen afslører om mobning i folkekirken. ”Herefter tages der stilling til evt. yderligere initiativer,” hedder det i handlingsplanen. Endelig er Folkekirkens Arbejdsmiljøråd angivet som ansvarlig for ”en markedsundersøgelse af, hvad der i dag indes af tilgængelige kon likthåndteringsværktøjer, og se på, hvordan de kan tilpasses en folkekirkelig arbejdsplads”. Blandt de instanser, handlingsplanen udpeger som ansvarlige for de enkelte initiativer, er desuden Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd. Der ligger ikke på forhånd nogen forpligtelse til at søsætte konkrete projekter. En del af formålet med handlingsplanen er da også at give inspiration til lokale initiativer. Handlingsplanen kan blandt andet indes på folkekirkenspersonale.dk. Filip

”Den nuværende personalepolitik er ikke ueffen, men det er en god idé at få en antimobbepolitik skrevet ind,” lød det fra specialkonsulent Rasmus Rex, da han den 6. maj gæstede Organistforeningens stævne med Nyt fra ministeriet. Her kom han blandt andet også ind på en revision af cirkulæret om medarbejdermøder, hvilket vi fortæller om i næste nummer af bladet.

PO-bladet

NYHEDER

SALMEMELODIKOMPONSTSYMPOSIUM I HASLEV Som optakt til Kirkemusikkens dag i Haslev bliver der i år forsøgt noget ganske nyt: Et samtalebaseret symposium for salmekomponister. Af Filip Graugaard Esmarch Når Sjællands Kirkemusikskole og Emmaus Galleri og Kursuscenter torsdag den 26. juni a holder Kirkemusikkens dag for tredje gang, er det samtidig kulminationen på et lidt længerevarende arrangement. Selve Kirkemusikkens dag er åben for alle kirkemusikinteresserede, men allerede fra tirsdag formiddag vil en mere eksklusiv lok være samlet på kursuscentret i Haslev, nemlig ti håndplukkede salmekomponister. ”Komponisterne skal tale med hinanden om både hinandens og andres melodier. Vi vil gerne inde ud af, hvad de har som fælles parametre for, hvad en god salmemelodi er,” fortæller kirkemusikskolerektor Ole Brinth.

LISSNER OG BRINTH STYRER Ole Brinths idé til et symposium for salmekomponister udspringer af den række symposier for salmedigtere, som Holger Lissner gennem årene har indkaldt til, og som blandt andet affødte samlingen ”Lysets utålmodighed” i 2011. Ole Brinth håber, at et symposium for komponister ligeledes kan vise sig frugtbart. Og han har til lejligheden allieret sig med selvsamme Holger Lissner, som sammen med ham selv får en rolle som ordstyrer, når de ti (øvrige) komponister skal diskutere.

PO-bladet

”Vi har selvfølgelig alle en fornemmelse af, hvad en god salmemelodi er. Men nu vil vi gå hinanden på klingen for om muligt at inde ud af, hvad der egentlig ligger bag vores fornemmelser,” lover den tidligere formand for melodiudvalget bag koralbogen.

HVAD GØR EN MELODI GOD? Diskussionen vil tage afsæt i deltagernes egne melodier, som de præsenterer for hinanden. Og samtalen vil blandt andet dreje sig om parametre for sangbarhed såsom toneomfang og rytmisk kompleksitet, forventer Ole Brinth. De ti komponister er: Caroline Borello, Birgitte Buur, Arne Andreassen, Klaus Brinch, Hans Dammeyer, Willy Egmose, Jesper Gottlieb, Bo Gunge, Christian Præstholm og Erik Sommer. De vil alle medvirke om formiddagen på Kirkemusikkens dag, hvor de hver især vil præsentere en salme, som forsamlingen naturligvis skal synge. Om eftermiddagen holder Ole Brinth et oplæg om, hvad man historisk har diskuteret omkring salmemelodier. Herefter vil kirkemusikdagens deltagere kunne kunne høre lidt om, hvad der er kommet ud af komponistsymposiet, ligesom de vil få god mulighed for selv at deltage i debatten om den gode salmemelodi. Også ved aftenens kirkekoncert skal der krydses klinger med stilarter og udtryksformer, når Mads Granum på klaver og Erik Kolind på orgel vil improvisere over salmemelodier. Find program og nærmere oplysninger om Kirkemusikkens dag på kirkemusikskole.dk.

NYHEDER

KORT NYT OM KIRKEMUSIK Find nærmere information på syngnyt.dk, hvor der også fortælles om en aktuel udgivelse: et såkaldt Syng Nyt-hæfte ”med 18 nyere salmer til indøvning i sognene”. Filip

SALMETRÆF MED BUSK OG RAUN Det nyetablerede netværk Syng Nyt havde sidste efterår stor succes med sin temadag om nye salmer. Den 30. august 2014 er der igen salmetræf i Hjortshøj Sognegård ved Aarhus, denne gang med oplæg ved blandt andre lektor Hans Raun Iversen, som vil introducerer en kommende hymnologi-grundbog, som han er hovedmand bag. Også salmedigter Lars Busk Sørensen (billedet) er aktuel med en stor udgivelse, og han vil på salmetræffet fortælle om sit liv som salmedigter. Salmesamlingen ”Salmer i vor tid” udkommer på Unitas Forlag netop nu omkring den 1. juni med mere end 150 titler fra hele Busks produktion.

KAMPEN FOR NYE SALMER Ved salmetræffet medvirker desuden Hans Dammeyer, som vil udbrede sig om, hvad en rytmisk salme er for en størrelse, mens professor Kirsten Nielsen fortæller om gudsbilleder i nyere salmer, og højskoleforstander og tidligere salmebogskommissionsmedlem Helga Kolby Kristiansen taler om kampen for de nye salmer i salmebogen. Der vil blive rig lejlighed til at synge nye salmer i løbet af dagen, blandt andet også udsat for kor under ledelse af Søren Kinch Hansen. 6

SALMER OG POPSANGE FRA BIBELSELSKABET Det Danske Bibelselskab har i år 200 års jubilæum, og i disse måneder markeres det i lere kirker landet over. Bibelselskabet fejrer blandet andet sit jubilæum med musikalske tiltag. Salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen bidrager til festlighederne med to nye bibelsalmer, ”Du som selv på afstand kender” og ”I stilheden skærmet”, som har melodi af henholdsvis Erik Sommer og Jakob Lorenzen. Tekst og melodi ligger frit tilgængeligt på bibelselskabet.dk/200/jubilaeumssalmer. Desuden har Bibelselskabet bedt en række populære kunstnere fortolke hver sin bibeltekst. Det har resulteret i nye sange af folk som Anne Linnet, Jonas Petersen og Dicte Westergaard. Sidstnævnte er aktuel med en slags pinsesang. Sangene offentliggøres løbende hen over året på bibelselskabet.dk, og til november udgives de på ”Lydspor fra Bibelen”. Filip

PO-bladet

HELLIGAANDSKIRKENS INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL 2014 29. sæson

FREDAGE KL. 16.30 – DEN 27. JUNI TIL 29. AUGUST 27/6

Den Skandinaviske Orgelduo: Erling Aasgård, Ørjan Johansen Ravel (Bolero), Tjajkovskij (Nøddeknækkeren, Festival Ouverture over Kong Christian)

4/7

Ørjan Horn Johansen, Danmark Vierne, Reger

11/7

Giampaulo Di Rosa, Italien Bach, Beethoven (Sonate nr. 8 “Patetica”), Alain, improvisation

18/7

Franz Hauk, Tyskland Bach, Helmschrott, Vierne

25/7

Enrico Zanovello, Italien Bach, Balbastre, Petrali, Bret, Rosetta

1/8

Przemyslaw Kapitula, Polen Surzynski, Nowowiejski

8/8

Guilo Mercati, Schweitz Buxtehude, Bach, Guilmant, Wagner, Reger

15/8

Christopher Wrench, Australien Bruhns, Franck, Køhler, Mendelssohn, Wammes, Gigout

22/8

Hans Fagius, Sverige Hägg, Stern, Krebs, Widor (6. symfoni)

29/8

Hans Ole Thers, Danmark Bach, Widor (Bach's Momento)

Gratis adgang Helligaandskirken, Amager Torv, København K www.helligaandskirken.dk Kontakt: thers@helligaandskirken.dk

STÆVNE 2014

ODENSE: STÆVNE MED GLÆDE OG INSPIRATION Udvalget bag 2014-versionen af Organistforeningens stævne havde sammensat et alsidigt program. På de næste ϐire sider følger en række glimt af noget af det, som ikke er nærmere beskrevet længere henne i dette nummer. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Johannes Konstantin Neergaard åbnede stævnet søndag eftermiddag med et foredrag om Carl Nielsen og bluesmusikken. ”Der opstår næsten altid noget magisk, når forskellige verdener mødes,” sagde Johannes Neergaard. Men Carl Nielsen tog skarp afstand til bluesmusikken og den tidlige jazz – selvom hans egen musik ofte afspejler mødet mellem det folkelige og det kunstmusikalske. I sin søgen efter en forklaring var Neergaard tilbage i 1700-tallet og trak nogle store linjer op. Fionian Baroque gav om aftenen stævnedeltagerne er ﬂot koncertoplevelse i Sct. Hans Kirke. Tina Christiansen spillede på et digitalt cembalo og kunne derfor let skifte til orgel på den smukke Händel-arie ”Eternal source of light divine”. Ensemblet har desuden Monica Schmidt Andersen på blokﬂøjter, Ida Franck på cello og Maria Louise Odgaard som sopran. De lagde ud med Vivaldi, Frescobaldi, Corelli og Caccini og fortsatte derefter mod nord til Telemann, Händel og Bach.

Poul Chr. Balslev gav den gas mandag morgen på Hotel Plaza, hvor han på bedste stand up-manér bevægede sig under bæltestedet i en af sine anekdotiske fællessangs-introduktioner: ”Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera” kan i en snæver vending godt misfortås af en svensker – men H.C. Andersen tænkte helt bestemt ikke på en vis legemsdel, der falder af.

PO-bladet

STÆVNE 2014 Orgel- og korsatser blev udvekslet i stor stil på en af mandagens workshops. Der var ikke lige noget orgel på hotellet, så Poul Mørk-Hansen sørgede for bastoner, når orgelsatserne skulle demonstreres. Her er det Hans Dammeyer, som anbefaler ”Hosianna” af Michael Burkhardt, udgivet af Trumph i ”Festmusik vol. I”. I de følgende numre vil vi videregive nogle ﬂere af anbefalingerne, og vi begynder så småt i nærværende nummer på side 28. Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker, og under sit foredrag mandag eftermiddag kunne han komme med konkrete råd af både fysiologisk og mere mental karakter, når talen faldt på, hvordan man kan forbedre sine præstationer og sin læring. Han talte blandt andet om at styrke viljekraften og bygge den modtagende opmærksomhed op. Læs mere om Kjeld Fredens’ humoristiske og lærerige foredrag i næste nummer.

Idéer til arbejde med børn i kirken blev udvekslet på den ene af aftenens workshops. Der blev blandt andet videregivet erfaringer med kirkevandringer i forbindelse med jul og påske, hvor deltagerne inviteres til at bevæge sig rundt mellem forskellige stationer i kirkerummet. I de kommende numre vil vi videregive nogle af idéerne.

Christian Roar Pedersen gav gode råd til, hvordan man som organist kan inddrage de sociale medier aktivt og bevidst i sin kommunikation. Her må man blandt andet være opmærksom på, hvem der egentlig beﬁnder sig på hvilke medier. Læs mere om mediekonsulentens oplæg i næste nummer.

PO-bladet

STÆVNE 2014 Randi Elisabeth Mortensen er domorganist ved Sankt Knuds Kirke, hvor hun tog imod tirsdag formiddag. Først fortalte hun lidt om kirken og dens to orgler, og så gav hun koncert – først på kororglet (Carsten Lund 1999) med Georg Muffats ”Toccata duodecima”, Henry Purcells ”Voluntary for double organ”, en svensk folkevise, som gjorde stor lykke: ”Så går en dag än från vår tid”, arrangeret af Lennart Hultin, og endelig J.S. Bachs ”Dorisk Toccata i D”.

Koncerten i Odense Domkirke foregik derefter på Marcussen & Søns hovedorgel, som Randi Elisabeth Mortensen betegnede som ”et meget alsidigt orgel, der faktisk egner sig til alle typer af orgelmusik”. Her spillede hun ”Offertoire” af Alexandre Boëly, ”Mariales” af Naji Hakim og ”Allegro festivo” af Waldemar Åhlén.

Byvandring i Odense med H.C. Andersen som uomgængeligt omdrejningspunkt. Her ved åen, som hans statue skuer ud over, arbejdede hans mor med at vaske de ﬁne folks tøj. Og herfra hentede han givetvis inspirationen til eventyret ”Hun duede ikke”.

På generalforsamlingen måtte bestyrelsen tage afsked med næstformand Susanne Mørk-Jensen (til venstre), og til gengæld blev Niels Henrik Wyke valgt ind. Forinden kom Anders Thorup i sin mundtlige beretning med ”den årlige opsang” om tillidsrepræsentantarbejdet: Hvis man anlægger et matematisk perspektiv, bør ethvert medlem, som har organiststilling i 40 år, have én periode som tillidsrepræsentant, påpegede han (referatet følger i juli-nummeret).

PO-bladet

STÆVNE 2014

Festaftenen var naturligvis gæstet af repræsentanter fra en række andre organisationer. På billedet til venstre er det set fra højre Hans Hans Chr. Hein, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, Eva Tøjner Götke, næstformand for Præsteforeningen, Rasmus Rex, specialkonsulent i Kirkeministeriets personaleafdeling, og Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Hanne Tolbøl og Nicolai Nielsen på blokﬂøjte og elklaver (med cembalo-lyd) diverterede efter hovedretten, først med sonater af G. Ph. Telemann og den danske senbarokkomponist Morten Ræhs. Af den lidet kendte Ernest Krähmer (1795–1837) spillede de et værk med en ﬂot titel: ”Variation Brilliante”, og de havde såmænd også Carl Nielsen med i form af ”Tågen letter”. Ægteparret er til daglig organister og desuden aktive i ensembler som Den Jyske Sinfonietta og Cantica Consort.

Foto: Carsten Engstrøm

Inge Lise Pedersen causerede meget humoristisk om takt og tone i det kirkelige – selvfølgelig med organisten som den, der har mest styr på det. Efter talerækken var der folkedans, i år med en professionel instruktør, som var booket til den festlige lejlighed.

PO-bladet

(billeder: Filip Graugaard Esmarch).

STÆVNE 2014

SPIL EN FEJL – OG GENTAG DEN! Stævnets første formiddag bød blandt andet på morgensang med humor og en orgelworkshop med inspiration til at komme videre med at improvisere. Begge dele ved Povl Chr. Balslev.

HVORDAN VAR FEJLEN NU LIGE? Derefter fulgte en snes deltagere Povl Chr. Balslev til den charmerende Graabrødre Klosterkirke, hvor den stod på orgelimprovisation. ”Fordelen ved at improvisere er, at man ikke kan spille fejl,” indledte Povl Chr. Balslev.

Af Carl Jørgen Nielsen ”Ja, Fyn er ret et herligt land”. Med den sang af H.C. Andersen indledte Svendborg-organisten Povl Chr. Balslev mandagens morgensang. Melodien havde han selv lavet, og den var ret så herlig. Poul Chr. Balslev præsenterer sig på sin hjemmeside som en ”organist med et glimt i øret”, og det fornemmede man i hans introduktion af morgensangene, hvor han kun nåede H.C. med en enkelt afstikker til navnebroderen Benny. 12

Morgensang i Hotel Plazas største lokale, ”Kongesalen”, hvor der lige netop var plads til stævnets 60 deltagere

PO-bladet

STÆVNE 2014 ”Laver du en fejl, skal du blot gentage den, så er den pludselig et tema, og så har fejlen vist sig at blive en kreativ kraft, der fører improvisationen videre.” Det er nemt sagt. Det problematiske er at huske fejlen og lynhurtigt gentage den. Det er nemt nok, at lave en fejl – men gentage den?! Povl Chr. Balslev foreslog endvidere, at man begynder i det små med et forspil, men lader det blive en vane, der fører frem til improvisationer af præ og post eller altergangsmusik.

ONDE ØJNE MOD ORGELHAKKEREN Povl Chr. Balslev havde kopieret nogle nodeeksempler, så vi havde noget at gå frem efter, når vi kom hjem. ”Lås så døren – og kom i gang!”, var hans råd. Enten er PO-organister utrolig beskedne, eller også vil de hellere følge Povl Chr. Balslevs råd om at øve bag lukkede døre. I hvert fald var der kun to, der tog imod opfordringen og vovede sig op på orgelbænken som ”forsøgskaniner”. De lavede nogle helt ine forsøg. Årsagen kan også være, at det var lidt svært at følge slagets gang, hvis man sad et stykke væk og ikke kunne følge med i, præcis hvad der foregik på manualerne. En workshop af denne type egner sig nok bedst for endnu mindre hold. Vi var også inde på variationer i salmesangen. Her mente Povl Chr. Balslev, at udfoldelsesmulighederne begrænses af, at det er salmesang. ”Det må ikke gå ud over salmesangen! Vi kan ikke have, at folk sidder og vender sig om og spørger: ’Hvad er det, den orgelhakker deroppe laver?’ Men improvisationer under salmesangen kan man godt lave – de skal blot være, så folk ikke lægger mærke til dem.”

ORGELSPIL PÅ KLAVER

En improviserende Lisbet Dünnwald akkompagneres af Povl Chr. Balslev, der blandt andet pegede på, at når danske organister ofte har det vanskeligt med at improvisere, kan det skyldes koralbogen. I Holland og Tyskland spiller organisterne ofte bare efter en melodilinje.

PO-bladet

Inspirerede til at gå hjem og låse kirkedøren vandrede vi tilbage til Plaza, hvor jeg var til udveksling af orgel- og korsatser. Det var spændende, men jeg har et forslag: Udveksling af orgelsatser – in idé – det bør bare foregå ved et orgel. En orgelsats spillet på klaver med workshop-lederen som pedal er ikke det mest optimale. Jeg vil gerne takke arrangørerne for et godt stævne, omend pladsen på hotellet var for snæver. 13

STÆVNE 2014

SLIP GLÆDEN OG POESIEN LØS Pia Boysen stod for stævnets børnekorworkshop med masser af do-re-mi og bevægelse. Der var også plads til mændene, noterer vores skribent sig. Af Kåre Duhn Rejs dig fra et overdådigt morgenbord, syng tidsmæssigt presset morgensang, træd ind i et iskoldt konferencerum og slip så glæden og poesien løs i børnekorarbejdet! ”Børnekoret” var et hold organister på vekslende afstand af børnealderen, men alle gjorde deres bedste for at blive som børn igen. Fordelingen var tre mænd og tolv kvinder inklusiv kursusleder Pia Boysen. En mandsandel på 25 procent må siges at være høj på dette område. Pia Boysen sagde straks, at vi ikke skulle tage notater, for alt det, hun ville sige, stod i bøgerne, så vi kunne have vores fulde opmærksomhed på sang og bevægelse. Og vi kom godt rundt med sjove øvelser for fysik og stemme, mens temperaturen steg i rummet: ”Vi si’r goddag og hej med dig”. Simple igurer, indlært med solfège, sat sammen med ”Se min kjole”. En harmonisk

molskala var en udfordring for os, der bruger solfège på begynderplanet, og vi blev mindet om, at det ikke kun drejer sig om at frembringe de rigtige håndtegn i den rigtige rytme, men også om at levere en dynamisk direktion, hvor man tænker over bevægelsen fra tegn til tegn.

BØRN MED KLANGSANS Vi oplevede en meget nærværende og kompetent kursusleder. Pia Boysen er bestemt ikke frembrusende. Snarere virker hun lidt genert, måske introvert, men vender det til en styrke, fordi hun er meget opmærksom. Hun koncentrerer sig om at lære værktøjerne fra sig og sørger for, at alle er med. Hun hjælper sangerne med at fylde rummet i stedet for selv at overtage det. Pia Boysen skal have ros for at inddrage os af hankøn. Hun startede med at give os en selvstændig stemme og oven i købet bruge det pædagogisk: Hun sagde , at hun tit brugte billedet at børnene skulle synge som store bredskuldrede mænd, og så var det jo sjovt, at der for en gangs skyld var sådanne til stede. Det kan ellers være frustrerende, at man ikke kan bruge sit eventuelle potentiale som

PO-bladet

STÆVNE 2014 (billeder: Filip Graugaard Esmarch).

Imaginært tovtrækkeri samtidig med, at der synges, skaber et særligt krydderi på korklangen. På det tredje billede for neden på side 14 kastes der til gengæld ﬁskesnøre ud.

sanger sammen med et børnekor: En arrangementstype hvor lige stemmer ledsages af en enkelt mandsstemme, der oktaverer en af stemmerne, er med rette overset i alle korkulturer – og på et tidspunkt får man som regel at vide, at man helst ikke skal synge med. Det må man bare tage som et udtryk for, at børnene har en god klangsans! For at føje spot til skade lyder det modsatte, en enkelt kvindestemme over et mandskor, faktisk rigtig godt. Men det betød alt sammen ikke så meget på workshoppen fordi vi ikke arbejdede så meget med pæne ligestemmige satser, men med mere selvstændige stemmer.

STJERNESTUNDER OG GRÅ HÅR Jeg tror, at vi mænd kan give ungerne noget andet, og vi skylder dem at vise, at mænd kan være andet end jerne fodboldtosser, der kun

PO-bladet

træder i karakter, når der skal fyres nytårsfyrværkeri af. Nogle af mine største stjernestunder som organist har været med børnekor, samtidig med at mange af de grå hår, der indtager en mere og mere dominerende rolle, også må tilskrives børnekorsarbejdet. Efter en inspirerende workshop kan man lidt igen. ”Små dryp” kaldte Pia Boysen beskedent det, hun havde vist os. De er nu også li lige, når de falder på et tørt sted. Kåre Duhn er organist og børnekorleder ved Fensmark og Rislev Kirker på Sydsjælland. Bøgerne, som han nævner øverst i artiklen, er ”Børnekor med Poesi og Bevægelse 1-4” af Pia Boysen og Margrethe Enevold. Det sidste bind er netop udkommet på Dansk Sang (se anmeldelse side 27).

STÆVNE 2014

FÅ ET BEDRE KOR Skal man bevare gejsten som korleder, har man brug for oplevelsen af, at noget lykkes godt. Under sit seminar på stævnets sidste formiddag kom Torsten Mariegaard ind på ϐlere ting, man kan gøre. Af Bo Andersen Som afsluttende indslag i rækken af workshops og foredrag på årets stævne var korleder og organist Torsten Mariegaard indbudt til at give nogle input omkring voksen-korledelse. I marts-nummeret af PO-bladet kaldes Torsten Mariegaard meget rammende for Mr. Kor, og ikke uden grund: Hans bedrifter med sine tre kammerkor er i sig selv imponerende! Mariegaards seminar på stævnet formede sig i to dele: et erfaringsbaseret oplæg og efter pausen en praktisk del, hvor tre korsatser inden for forskellige genrer, renæssance, romantik og rytmisk, blev afprøvet. Torsten Mariegaards egen korvirksomhed ligger primært uden for kirkeregi (han betegner selv sine kor som ”aftenskolekor”), men der er naturligvis nogle helt grundlæggende fællestræk i forhold til korarbejdet. Jeg vil her fremhæve et par af de input, som jeg umiddelbart fandt særdeles vedkommende og væsentlige, og som jeg kan genkendende fra arbejdet med mit eget kor i Engholmkirken.

ENTUSIASME OG UTÅLMODIGHED En meget væsentlig pointe for Torsten Mariegaard er at være bevidst om selve den musikalske proces. Korlederen møder op med en 16

klar fornemmelse af det endelige resultat, hvor det drejer sig om at artikulere musikken bedst muligt, uanset om man har et kirke-, semiprofessionelt eller professionelt kor. Som korleder har man en naturlig entusiasme. Det opførelsesparate, klingende resultat og den musikalske udformning, som man hører for sig, må meget gerne realiseres inden for en overskuelig horisont – og helst så tæt på ens egne mål og visioner for værket som muligt. Heraf følger ivrigheden, opstemtheden og, i nogle situationer, utålmodigheden: ”nu er den der næsten, hvis de dog bare kunne fange slutkonsonanten og fraseringen”fornemmelsen, når det mærkes, at der (endelig!) er skred i indstuderingen. Hvis man er meget heldig, har man et godt ensemble til disposition, hvilket letter processen betydeligt på alle fronter, og meget kan overvindes ret tidligt i indstuderingsforløbet. Imidlertid er det nok ofte sådan, at man – selv efter at de værste unoder er luget væk – stadig efter talrige gentagelser af beskeder og ”husk nu”-bemærkninger oplever manglende fraseringer, faldende intonation, slæbende eller løbende tempi, slutkonsonanter, der falder som dominobrikker over hinanden – og så klassikeren: ”Vi kunne det her sidste i uge, men alt synes slettet fra den musikalske harddisk!”.

DIRIGENTEN SKAL HAVE DET GODT Ifølge Torsten Mariegaard er det i sådanne situationer ikke altid en god ting at rette kritikken mod sig selv og tænke: ”Det er sgu’ nok fordi, jeg slet ikke kan dirigere!”. Man må prøve at tage det store spring væk fra sin selvkritiske og alt for ydmyge natur og i stedet tænPO-bladet

STÆVNE 2014 (foto: Carsten Engstrøm).

Ud over sine overvejelser om arbejdet med de blandede kor medbragte Torsten Mariegaard tre meget forskellige satser, som han lod stævnedeltagerne prøve kræfter med: Palestrinas ”Sicut cervus”, Rachmaninovs ”Bogoritse Devo” og Carlis Moodys ”Lord, I’m available to You”

ker: ”De gør det forkert, fordi de ikke har den samme musikalitet som jeg selv!”. Selvfølgelig må et kor eller ensemble have tid til at lære stoffet at kende. Og hvis der planlægges et forløb, hvorunder der opstår en eller anden grad af tidsnød, er vi som ledere selv ude om det. I mange tilfælde har der været rigelig med tid og instruktion, men på trods af dette kan der gå en masse ting skævt, når vi rejser os op og dirigerer. Hvad stiller vi så op? Torsten Mariegaards umiddelbare svar er at borttænke vores ”elevrolle”. Selvfølgelig kan man hele tiden tilegne sig stof og viden, især hvad det rent dirigenttekniske angår, men det er ikke muligt at øve på samme måde som eksempelvis en pianist eller en violinist. Ingen har jo kor eller orkestre til rådighed hver eneste dag i seks timer! Ikke desto mindre er der brug for det bedste, vi kan yde. Og skal vi hele tiden gen inde og videreudvikle vores allerbedste, kræver det et godt ensemble. Men hvad nu, hvis voPO-bladet

res ”klientel” ikke kan det, vi vil – hvad gør vi så? Man kan så sige, at vi må undervise og instruere dem bedre, og vi må håbe på, at der engang til næste år kommer nye folk til – og så i øvrigt af inde os med det forhåndenværende. Men nogle gange er det bare ikke nok! Og det uanset, om man er blevet lidt ældre og bedre vant, eller man stadig er så ungdommeligt anlagt (og det er vi jo!) at nu skal der, som digteren Poul Borum udtrykker det, ”eksplodere nogle regnbuer”. Der skal bare ske noget, der smager af rigtig musik! Man kan opleve en regulær krise: Vi føler, at det her med at lede kor, det dræner os fra energi. Og som regel begrænser en sådan krise sig jo ikke til de to timer, hvor vi har koret. Der er til syvende og sidst kun én reel løsning: Få et godt ensemble – også selvom det betyder, at man i nogle situationer må være mindre inkluderende. Og husk, at når dirigenten har det godt, har koret det også godt! > 17

STÆVNE 2014

STØTTE OG TILPASNINGER Der er lere umiddelbart mulige tiltag: Lad instrumenter spille med på yderstemmer, få orgel eller klaver med på korsatser. Prøv også at indforskrive gode sangere til at støtte de enkelte stemmer, og samarbejd med semiprofessionelle og professionelle musikere – dette vil uvægerligt give koret et boost, da udefrakommende har nogle forventninger til niveau og strukturering af prøveforløb. Vær mindre hellig i forhold til partiturenes ukrænkelighed! Komponisterne (og det ved jeg alt om fra mig selv!) har ikke altid de bedste løsninger. Hvad der ser godt ud på papiret, kan vise sig slet ikke at fungere i praksis, og det er ofte nødvendigt at rette til både før og under et prøveforløb. Renskriv og rediger egen og andres musik, indsæt tekst under alle noder og artikuleringer/vejrtrækning i nodematerialet, inden prøveforløbet starter, så musikken passer optimalt til ensemblets størrelse og ydeevne. Renskriv også efter justeringer under prøver.

DET VIRKEDE I ALLERØD Jeg vil runde af med at sige, at jeg ud fra mine egne erfaringer med korarbejde i vid udstrækning kan være enig i Torsten Mariegaards betragtninger. Da jeg startede ved Engholmkirken, var der etableret et frivilligt voksenkor, der fungerede på ”semester-basis”, hvor man lavede en forårskoncert og De Ni Læsninger – alt sammen jo godt. Imidlertid var min ambition at dreje korvirksomheden over i en mere kantoripræget retning, altså med fokus på det rent liturgiske som understøtning og fuldstændig integrering i det gudstjenestelige. Det oprindelige kor var en blandet lok, der a holdt ugentlige øveaftener. Imidlertid stod det mig ret hurtigt klart, at hvis man skulle bi18

beholde de bedste sangere, der var gode med hensyn til nodelæsning og stemmer, var det nødvendigt at omlægge korarbejdet i en mere projektorienteret retning og a holde 2-4 prøver til hver af de 4-6 gange, koret skulle medvirke på et år. Det stillede unægteligt nogle andre krav til de medvirkende med hensyn til til hurtig tilegnelse af nyt stof. Dette indebar nødvendigvis, at jeg, venligt men bestemt, måtte henvise enkelte daværende kormedlemmer til deltagelse i anden korsammenhæng, hvor de ville kunne bibeholde interessen og ikke mindst glæden ved sangen. Og min fornemmelse er da også, at alt er faldet på plads i den henseende. Betydningen af samarbejdet med andre og langt bedre organister end jeg selv samt professionelle musikere i indstuderings- og opførelsessammenhæng kan i vores tilfælde ikke overvurderes- Det har givet korvirksomheden et vældigt løft til gavn og glæde for alle – vi oplever, at ting lykkes og lykkes godt. Jeg kan kun, sammen med Torsten Mariegaard, anbefale at man på den lange bane gør sig disse overvejelser. Stor tak til Torsten Mariegaard for et på alle måder inspirerende og vedkommende indspark på stævnet.

Bo Andersen er komponist samt organist og korleder ved Engholmkirken i Allerød. I PO-bladet fra januar 2013 fortæller han om sit arbejde med at bruge koret aktivt i liturgien.

PO-bladet

HASSERIS KIRKES KVARTET – Koncert med ny gudstjenestemusik

Hasseris Kirke i Aalborg er både kendt og berygtet for det utrættelige arbejde med at forny kirkemusikken – også i den såkaldt ”rytmiske” retning. I spidsen står organist og sangskriver gennem mere end 25 år, Mogens Jensen. Med sig har han tre af de i alt syv fastansatte og professionelle musikere ved kirken: Ole Bech, guitar. Karen Grarup, vokal. Mogens Jensen, tangenter. Jakob Mygind, saxofon. Der arbejdes løbende sammen med andre salmedigtere og komponister i Norden for at give kristentroen et nutidigt, og samtidig dybt forankret, udtryk. Der er jo, med al respekt, sket et og andet siden Kingos og Grundtvigs tid. Pris: kr. 10.000 inklusiv transport (dog på øerne + kr. 1000) Kontakt: Ole Bech, tlf. 20923361, mail: olebech74@stofanet.dk. Se/lyt evt. på www.hasseriskirke.dk – Hasseris Kirkes Kvartet, eller på Facebook.

FORSPIL

DET DUFTER LYSEGRØNT AF GRÆS (TO FORSPIL TIL KDS 66) $ x " = == x "$ = = x

== x = = 8

= ===

== =

Man.

x ===

x x

Ped.

x = x y x x x

= ==

= =

= X

x = = =

W x X

W =

Forspil 2: Svend-Erik Pedersen 2013

x "$ x "$

= = ==

Melodi: Waldemar Åhlén 1933

Forspil 1: Kenn Therkelsen 2014

y y x

W X PO-bladet

Mons Leidvin Takle ”Mons Leidvin Takle er en ener inden for orgellitteraturen. Han udlever hele sin musikalitet fra det vildeste til det inderligste.” Tom Pedersen, PO-bladet.

Andenprisen ved International Composition Contest for orgel 2008. Den verdenskendte organist Christopher Herrick spiller Takles værker på CD og ved koncerter. Lær Takles musik at kende! www.monstakle.no

www.cantando.com

Du kan stadig trække på mere end 30 års erfaring, når du søger noder ..… og tale med et rigtigt menneske

Velkommen hos www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

BAGGRUND

KONTROL KAN IKKE ERSTATTE LEDELSE Enkelte menighedsråd er begyndt at bede deres ansatte opgøre arbejdstiden i et detaljeret skema. Naturlig udvikling, mener provstikonsulent. Spild af tid, mener Organistforeningen. Af Filip Graugaard Esmarch En PO’er i Haderslev Stift blev noget overrasket, da hun i foråret åbnede en mail fra sin menighedsrådsformand. Den indeholdt et skema til registrering af organistens arbejdstid dag for dag. Faktisk blev hun ikke blot overrasket men direkte vred. ”Jeg forstår ikke, hvad det skal til for. Min deltidsstilling er blevet optalt, som den skulle. Det virker som et spareinitiativ eller et kontrolforsøg, og det fratager mig på forhånd en betragtelig mængde arbejdsglæde,” skrev hun efterfølgende til Organistforeningen.

Hun oplever ellers at have haft et upåklageligt samarbejde med sit menighedsråd. ”Ved medarbejderudviklingssamtalerne har der aldrig været nogen kritik af mit arbejde. Og normalt har jeg stor frihed til at tage særlige initiativer, eksempelvis i form af foredrag og kordramatik. Det bliver værdsat og rost af min arbejdsgiver – men tidsforbruget til sådan noget kan vanskeligt gøres op.” Den sydjyske PO’er er næppe den eneste organist, som har sat pris på jobbets frihed fra at blive kigget over skulderen i det daglige. Samtidig er hun dog langt fra den eneste, der er blevet mødt med krav om at registrere arbejdstiden. ”Der er en klar tendens til, at visse menighedsråd vil registrere alt muligt. Det dukker op med jævne mellemrum,” erfarer Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen. Foreningen kan som udgangspunkt ikke

Her ses det øverste af provstikonsulent Jacob Lysemoses forslag til et skema til registrering af en organists arbejdstid. Han forklarer, at skemaet består af to dele, hvor de første kolonner til angivelse af komme- og gå-tider er tænkt som en frivillig del. Som servicefunktion for medarbejderen er denne del nok mest anvendelig for andre personalegrupper end organister, vurderer han.

PO-bladet

BAGGRUND stille noget op. I relevante tilfælde kan en tillidsrepræsentant eventuelt gå i dialog med menighedsrådet, som dog altid har ret til kræve, at arbejdstiden skal registreres. Det kan der også være gode grunde til at gøre, vurderer provstikonsulent Jacob Lysemose, som har udarbejdet det skema, PO’eren ik tilsendt.

SKEMA VISTE SIG SOM FORDEL Jacob Lysemose er provstikonsulent i fem provstier i Haderslev Stift. Han har lere gange tidligere præsenteret menighedsråd for et skema til tidsregistrering, blandt andet for organister. Idéen ik han på baggrund af konkrete ønsker. ”Der var et menighedsråd, som spurgte, hvordan man laver sådan noget. Derfor tog jeg en snak med deres organist om, hvad man har brug for at vide, når man skal opgøre en organists arbejdstid. Og efter at have brugt skemaet et stykke tid, har organisten over for mig givet udtryk for, at det egentlig funger meget godt,” siger Jacob Lysemose. Han forklarer, at den pågældende organist er ansat hos to menighedsråd, og at det derfor var en fordel at kunne opgøre tidsforbruget i sognene hver for sig. Gennem det seneste års tid har Jacob Lysemose oplevet en stigende efterspørgsel efter hjælp til tidsregistrering, især med henblik på graveres arbejdstid, men altså også til andre faggrupper. Og det er heller ikke så underligt, påpeger han. ”Efter at overenskomsterne er blevet indført, er der jo ikke længere noget pointcirkulære, som menighedsrådet kan beregne stillingerne ud fra. Og hvad har de så at gøre godt med? Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor lang tid, der egentlig går med de forskellige opgaver.” PO-bladet

Som et eksempel fra organistverdenen nævner Jacob Lysemose korarbejdet. ”Der er jo forskel på kor. Det ene tager måske fem timer at lede, mens det andet kun kræver to en halv time. Hvis organisten registrerer sit tidsforbrug, så kan menighedsrådet få en reel viden fra den person, der rent faktisk ved noget om sagen,” siger han. ”I min optik er tidsregistrering et godt værktøj til at føre kontrol med, om en stilling er optalt korrekt. Og det er i det hele taget en fordel for begge parter at kunne se, om opgaverne faktisk tager den tid, som man regner med.”

ER DER EN SKJULT DAGSORDEN? Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, gør opmærksom på, at foreningen er helt uenig i, at der skulle være et udbredt behov for at føre kontrol. ”Et skema som Jacob Lysemoses er formentlig ganske int for en samlebåndsarbejder. Men en organist kan ikke på den måde registrere sit faktiske tidsforbrug i løbet af et døgn. Fra de løse og faste overvejelser, planlægning, øvning og så videre skal man blandt andet huske at fratrække den tid, man bruger på frokost og kaffe – men hvad så, hvis man bruger kaffepausen til at tænke på kostumer til den næste kormusical?,” spørger John Poulsen. Samtidig åbner han dog for, at tidtagning i en kortere periode godt kan give mening, hvis formålet virkelig er at få et overblik over, hvor meget tid, der eksempelvis skal afsættes til et korarbejde. Men efter relativt kort tid vil man let kunne vurdere, hvor meget forberedelse, der skal til. ”Når man har bagt et brød fem gange, er det ikke raketvidenskab at regne ud, hvor lang tid det vil tage at bage de næste 500 brød. Det kan 23

BAGGRUND

Sekretariatsleder John Poulsen ser med skepsis på menighedsrådenes motiver for ville registrere de ansattes arbejdstid.

godt give mening med tidtagning, hvis man skal til at op inde et helt nyt brød. Men når man har besluttet, hvad det samlede udvalg af brød skal være, så er resten matematik.” ”Hvis et menighedsråd så alligevel ønsker en detaljeret registrering af organistens arbejde, er der formentlig tale om en anden dagsorden. Og så må denne dagsorden lægges åbent frem. At skjule en eventuel utilfredshed med organisten bag kravet om detaljeret registrering er dårlig ledelse. Kontrol kan ikke træde i stedet for ledelse,” slår John Poulsen fast. Han opfordrer organister, som mødes med et generelt krav om tidsregistrering, til at tage en snak med menighedsrådet og spørge, om de er tilfredse med det arbejde, man leverer for sin løn, eller om de har ønsker om noget andet. ”Alternativet vil jo være, at organistens arbejdsleder time for time anviser, hvad han skal lave, og hvordan han skal udføre sit arbejde. Menighedsrådet tiltror ham øjensynlig ikke evnen til selv at kunne tilrettelægge og gennemføre sit arbejde tilfredsstillende uden at snyde på vægten,” lyder vurderingen fra John Poulsen.

ALTING FORANDRER SIG Provstikonsulent Jacob Lysemose medgiver, at der kan være udfordringer med at bruge 24

skemaet, men han er naturligvis ikke enig i, at det skulle være ubrugeligt. ”Det kan være en vanskelig sag at vurdere, hvornår man er på arbejde, og hvornår man ikke er. Derfor mener jeg heller ikke, at en tidsregistrering sat op i et skema vil kunne blive helt nøjagtig,” siger han. Jacob Lysemose understreger samtidig, at man ikke skal registrere blot for at registrere. Derfor kan der også være enkelte tilfælde, hvor tidsregistrering ikke er den rigtige løsning. ”Hvis en organist gennem 20 år har passet sit job til alles tilfredshed, og det hele har kørt på samme måde gennem alle årene, så kan det selvfølgelig være vanskeligt at forklare organisten, hvorfor han pludselig skal til at registrere sin arbejdstid. Jeg har bare svært ved at tro, at der indes ret mange stillinger, hvor der ikke er sket en forandring over 20 år.” En mulighed vil ifølge Jacob Lysemose være, at man nøjes med at registrere tiden over en begrænset periode, men han understreger, at det i så fald ikke skal være over mindre end et år. ”Gennem et kirkeår vil der jo være store bølgetoppe og bølgedale i arbejdsmængden. Hvis et menighedsråd vil lave om på noget i en stilling efter mindre end et år, vil jeg derfor også altid sige til dem, at det er uklogt,” fortæller han.

ET SPØRGSMÅL OM VANE For den, som skal i gang med at registrere, kan det måske være surt i starten. Men efterhånden vænner man sig til det, erfarer Jacob Lysemose. ”Det behøver ikke at være så vanskeligt at komme ind i en vane med det. Man kan begynde med at få lavet en aftale om, at man et par gange om dagen noterer de og de oplysninger, PO-bladet

BAGGRUND som er til at forholde sig til, og som man kan levere forholdsvis enkelt. Så kan man hen ad vejen inde ud af, om man skal gøre noget af det mere eller mindre detaljeret.” Han betoner som en meget væsentlig ting, at man fra starten sørger for en god dialog omkring det nye tiltag. ”De mest uheldige situationer, jeg har været ude for, har været, når et menighedsrådsmedlem, der modtager et skema fra mig, straks trykker ’videresend’ og blot skriver ’hermed et skema, a leveres hver den første’. Man er nødt til først at sætte sig ned og snakke med hinanden om, hvordan man gør det her, for at begge parter skal blive klogere.” Af samme grund er Jacob Lysemose selv blevet mere varsom, da han gerne vil sikre sig, at tingene foregår på en ordentlig måde.

ORGANIST NEDLAGDE VETO Vores sydjyske PO’er fra denne artikels indledning kunne meget vanskeligt se sig selv registrere sin arbejdstid i et skema. ”Jeg tog mod til mig og besluttede, at tanken var lettest at kvæle i fødslen. Så jeg mødte op til det forestående menighedsrådsmøde. På det møde orienterede formanden resten af rådet om skemaet, som hun havde fået forelagt ved et møde med provstikonsulenten.”

Da organisten under mødet blev spurgt om sin holdning, valgte hun at ”nedlægge veto”, som hun formulerer det over for PO-bladet: Hun svarede, at sådan et skema kunne hun ikke leve og arbejde med, og at det jo heller ikke er noget, der ifølge overenskomsten er pligtigt for organister generelt. ”Jeg ik også fortalt om min fagforenings umiddelbare reaktion, som var, at skemaet er ’ubrugeligt for organister’. Og det gode menighedsråd kunne godt a læse min desperation. Ved mødets slutning lød konklusionen: ’Så skrotter vi bare det skema igen’.” Hun mener, at når sagen ik denne udgang, skyldes det, at der i forvejen var gode samarbejdsrelationer til stede. Derfor har hun også en opfordring til andre medlemmer af Organistforeningen: ”Plej jeres samarbejdsrelationer i dagligdagen – det kan blive guld værd, når der opstår en kon likt!” Den medvirkende organist har sagt god for, at PO-bladet i indledningen til denne artikel gengiver et par uddrag af hendes mail til Organistforeningen. Hendes identitet er holdt skjult for ikke at stille en konkret menighedsrådsformand i et dårligt lys.

ͣ͡ ͢͞͝

Ǥ Ǥ PO-bladet

ANMELDELSER

af friere tonalitet. Det er ﬂot og spændende musik, der dog kræver øvede sangere for at kunne opføres. Værket kunne være ﬂot at bruge som gennemgående værk i en gudstjeneste.

Søren Birch Missa Brevis/Lille Messe (FUK 134/135) Tre motetter (FUK 136) FUK / Forlaget Mixtur 60 kr./70 kr. hos noder.dk

Endnu en gang er FUK’s nodesamling blevet udvidet med gode danske, nykomponerede korsatser. Denne gang er det Søren Birchs tre hæfter ”Missa Brevis”,”Lille messe” og ”Tre motetter”, der er blevet trykt i ﬂot format. ”Lille Messe” og ”Missa Brevis” er den samme musik med henholdsvis dansk og latinsk tekst. Musikken er egnet til liturgisk såvel som til koncertbrug. Messen er komponeret for ligestemmigt kor (SSA) og orgel, men fås også i en version med strygekvartet, som også kan kombineres med orgelversionen. Korværket består af de ﬁre messeled ”Herre, forbarm dig”, ”Ære være Gud”, ”Hellig er Herren” og ”Guds Lam”. Satserne er holdt i et enkelt tonesprog, inspireret af kirketonalitet, med elementer

BIBELSK A CAPELLA De ”Tre motetter” er alle a capella-satser og også disse korværker er for ligestemmigt kor (SSAA). Teksterne er fra Salmernes Bog, og de danner tilsammen en fin lille koncert-form med en hurtigt, så en langsom og som afslutning en hurtig sats. Det er effektfuld musik, der spænder bredt i karakteren. I den første motet, ”Kom, lad os juble for Herren”, danser koret fra begyndelsen af sted i skiftende taktarter indtil midterstykket, der er bygget over en kanon. Her skrifter musikken karakter, og komponistens leg med blandt andet dynamikken skaber stor afveksling og giver en fin energi til satsens afslutning, der atter er fyldt med sprudlende taktarter. Et accelerando i de sidste takter skaber et flot punktum for værket. Anden sats, ”Vær stille hos Gud”, bygges op over ordene fra Davids Salme 62 og rummer også både det stille og mere kraftfulde udtryk. Den hurtige og sidste sats, ”Halleluja! Tak Herren”, bygges op af leg med rytmikken og stemmernes indbyrdes leg med hinanden. Ordet ”Halleluja” synges gennem næsten hele værket i en af stemmerne og giver dermed en flot lovprisningskarakter til musikken. SPÆNDENDE KLANGE Alle tre motetter er tænkt til koncertbrug, men enkeltvis kunne de også være fine at bruge på motettens plads i højmessen. Søren Birchs kormusik er stor, flot og meget effektfuld musik. Det kræver et dygtigt og rutineret kor at opføre værkerne. Men musikken vil give både kor og tilhørere rig lejlighed til at frydes over alle de spændende udtryk og klange, der er at finde i musikkens verden – i kormusikkens nodesamling af nykomponeret musik. Ida Hovalt

PO-bladet

ANMELDELSER

Margrete Enevold Børnekor – med Poesi og Bevægelse 4 Dansk Sang 130 sider, 44 titler 440 kr. hos dansksang.dk

”Så tag mig da ved hånden ...”. Det gør Pia Boysen og Margrete Enevold i ”Børnekor - med Poesi og Bevægelse 4” med undertitlen ”Salmer”. En lækker bog med masser af inspiration – lige til at gå til for enhver PO’er med spire- og børnekor. Bogen er bygget fornuftigt op med salmerne fordelt efter kirkeåret, og de ﬂeste af satserne er brugbare efter kort indstudering. Bolette Marie Madsen har lavet utrolig charmerende tegninger på mange af siderne, særlig hendes spøjse solfa-ﬁgurer er med til også at gøre udgivelsen se-værdig. Ud over et smukt layout byder seriens fjerde og sidste bind på i alt 45 salmer, men - man får altså kun 27 nye satser, hvis man er i besiddelse af de 3 foregående bind – det er lidt ”lur’vor’nt”, som vi siger i Jylland. Og allerede i første sats over salmen ”Op al den ting”, henvises der til ”Børnekor med Poesi og Bevægelse 1”, så man kan i princippet ikke undvære de foregående bind! DRENGE DANSER IKKE Alle over- og understemmer er bygget op efter solmisations-princippet, så en vis grad af færdighed udi denne teknik er bestemt en fordel. Dog – hvis man aldrig har prøvet det før og heller ikke orker at sætte sig ind i det – kan man blot lade poderne synge enten på tekst eller på et yndigt ”oh” (det ly-

PO-bladet

der alligevel skrækkeligt at synge mi-mi-so-so-la-so i stedet for ”hans herlighed at prise”, så det …). En enkelt at satserne er udsat for SATB med mulighed for at børnene kan synge overstemme – for øvrigt en fin ny sats af Jakob Lorentzen med tekst af Kathrine Lilleør. I alt fandt jeg otte nye salmer i samlingen, resten er gode, gamle travere som med disse over- og understemmer kan få nyt liv. Efter hver sats er der forslag til indstudering, hvordan man griber solmisationen an, og til mange af salmerne er der idéer til bevægelser/danse – god idé, børnene elsker at bevæge sig, men lad være med at fortælle drengene, at det er en dans, det gi’r bare brok! Der er også knyttet stemningsskabende ”tankebobler” til hver sats, f.eks.: ”’Kravl’ ind i historien, Nyd bruset!, Luk munden op og læg hele sjælen i.” Ofte bliver man opfordret til at fortælle historien, der ligger til grund for salmen – det er godt at blive mindet om! ET VÆLD AF IDÉER ”I østen stiger solen op” har i denne bog fået en flot-flot solfa-overstemme, som teksten kan synges på. Den vil garanteret give våde øjne hos enhver kirkegænger – hvis den bliver sunget rent! ”Hil dig, Frelser og Forsoner” er udgivet med to forskellige satser. Den første er let tilgængelig og klinger godt – mit børnekor hapsede den i løbet af ti minutter! Og til salmen ”Spænd over os dit himmelsejl” er der knyttet en fin lille overstemme på de to sidste linjer. Den klinger lidt trist i sidste takt, da alle toner stræber nedad, men man kan eventuelt ændre det sidste ”fa” til et ”re” – det letter og lysner slutningen! Denne udgivelse er absolut anbefalelsesværdig. Den har et praktisk format, står godt på klaveret på grund af spiralryggen, nodebillede og tekst er klart og tydeligt, og der er masser af gode idéer at tage af. Hvis man kun er interesseret i at synge salmer med sine kor, behøver man ikke investere i 3’eren – næsten alle dens salmer er genoptrykt i 4’eren! Pia Sander Thøgersen

ANMELDELSER OG INSPIRATION

UDVEKSLING AF FAVORITTER 1 Karl-Peter Chilla, red. Enjoy the organ 2 Bärenreiter 11208 Ca. 150 kr. hos nodehanderen.dk/noder.dk

Organist og kantor Karl-Peter Chilla (f. 1949) har udvalgt og bearbejdet ti satser fra senbarok, wienerklassik og senromantik. At udgive lidt sværere stykker i forenklede versioner er i følge bagsidens korte portræt af Chilla en for ham væsentlig opgave. I det korte forord gives små præsentationer af værkerne men ingen didaktiske overvejelser. Med undertitlen ”A Selection of Easy-to-play Pieces” og med nodehæftet ved tasterne opdager man snart, at satserne er lette at gå til. Med det store stilhistoriske spænd følger stor variation i karakter og udtryk. Her er musik til allehånde kirkelige begivenheder, og et par af stykkerne har et omfang, så de evt. kan indgå som koncertstykker. Komponisterne hører ikke alle til blandt de mest kendte. Walter, Gossec, Albrechtsberger og Stanford skønnes at være de mest kendte, mens T. Stern, A.C.R. de Vilbac og F. Capocci er nye, i hvert fald i min bekendtskabskreds. Uden originalkompositionerne kan graden af bearbejdelse ikke bedømmes, men langt overvejende virker satsarbejdet fornuftigt udført. Hvis undertegnede lægger landsbyorganist-hatten lidt til side og studerer udgivelsen som lektor i musikteori ved DKDM, så fremstår Karl-Peter Chillas håndværk dog ikke helt lydefrit. Et mindre antal umusikalske satsfejl skæmmer. Hidrører fejlene imidlertid fra originalkompositionerne, burde de i det mindste have været korrigeret af Chilla. Nodehæftet er i højformat med satserne praktisk opsat, og nodetrykket er nydeligt, bortset fra forsiringsnodernes lidt unøjagtige placering. Foruden forord er noden udstyret med korte komponistbiograﬁer, hvilket er glimrende, da ﬂere komponister som nævnt er ret ukendte. Alle tekster er trykt på både tysk og engelsk. Thorkil Mølle

På stævnets udvekslings-workshop blev der ikke mindst udvekslet orgelstykker. Her er ﬁre af dem, og ﬂere følger i senere numre.

Michael Burkhardt ”Vi lyfter våra hjärtan” Fra ”Festmusik vol. II”, Trumph (nodehandleren.dk / noder.dk)

I Sverige bruges melodien til en bryllupssalme, men herhjemme kender vi Melchior Teschners melodi som ”Hvorledes skal jeg møde”. Derek Bourgeois (1941-) ”Serenade for organ” C. Alan Publications (Set på c-alanpublications.com)

Til sit eget bryllup skrev komponisten i 1965 dette muntre stykke som udgangsmusik. Taktarten er 11/8 – og som sikkerhed for, at organisten holder sig på mærkerne, er der et mellemstykke i 13/8. Georg Klinting ”Brudmarch från Jämtland” Downloades fra georganist.dk

Et stykke svensk spillemandsmusik, som Georg Klinting har arrangeret for orgel og lagt til fri afbenyttelse på sin hjemmeside under ”Sange og folkemelodier bearbejdet for orgel”. En anden workshop-deltager anbefalede Klintings bearbejdelse af ”Det er hvidt herude”, som på georganist.dk ligger er at ﬁnde under ”Orgelkoraler”. Hans Melin ”Højby kyrkogårdslåt” Downloades fra spillefolk.dk

Også svensk spillemandsmusik, men her må man selv arrangere/improvisere, da der er tale om en melodilinje med becifringer. På spillefolk.dk kan der under ”Nodesamling” > ”Find noder” søges ﬂere orgelegnede stykker frem: søg på ”Julottan”, ”gånglåt” eller ”brudemarch”.

PO-bladet

DEN SÆLSOMME DUO

Tine Lilholt Fløjte www.tinelilholt.dk

Søren Rasmussen Orgel www.soerenrasmussen.org

Ny cd ”Klassiske mosaikker” indspillet i Abildgård Kirke i Frederikshavn med værker af bl.a Bach, Mozart, Guilmant og Fauré. Cd’en kan købes i webshoppen: www.tinelilholt.dk

BOOK DUOEN TIL KONCERTER ER Pris: I Jylland og på Fyn 5.000 kr. + transport På Sjælland og øerne 6.000 kr. + transport

KLASSISKE O S A I KKE OS K KK M OSAI R FOR FLØJTE OG ORGEL

TINE LILHOLT, FLØJTE & SØREN RASMUSSEN, ORGEL INDSPILLET I ABILDGÅRD KIRKE I FREDERIKSHAVN SOMMEREN 2013

TINE LILHOLT & SØREN RASMUSSEN

Kontakt: tine@tinelilholt.dk eller tlf. 21 46 60 37

NYT FRA

LASSE TOFT ERIKSEN 160 SALMEFORSPIL

FUK &

FORLAGET MIXTUR

- Ny stor udgivelse med hele 160 salmeforspil. - Karakterfyldte forspil i mange stilarter. - Smukt indbundet med praktisk spiralryg.

LASSE TOFT ERIKSEN

160 SALMEFORSPIL

Denne spritnye udgivelse indeholder 160 salmeforspil til danske salmer. Forspillene spænder vidt i både stil og sværhedsgrad og en del af satserne vil også kunne fungere som en mindre orgelkoral. LASSE TOFT ERIKSEN ”160 SALMEFORSPIL” FMX 01-009 . 156 SIDER

299,00 kr. FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH 3 UDGIVELSER FOR LIGE STEMMER Søren Birch er et kendt navn i det danske korlandskab. 3 værker for lige stemmer er nu udkommet i FUK-serien. “Missa Brevis “og “Lille messe” er samme værk men med henholdsvis latinsk og dansk tekst. Derudover er Birchs 3 motetter fra 1994 nu udkommet. Det hører til i den svære ende, men satsernes kvalitet er ikke til at tage fejl af. Landskoret har netop her i 2014 motetterne på repertoiret.

SØREN BIRCH

Lille messe

LIGE STEMMER A CAPPELLA

Missa Brevis

LIGE STEMMER (SSA), ORGEL

SØREN BIRCH

FUK 136

FUK 135

FUK 134

SØREN BIRCH ”MISSA BREVIS”/”LILLE MESSE” LIGE STEMMER (SSA), ORGEL FUK 134/135 . 24 SIDER SØREN BIRCH

Tre motetter

70,00 kr.

for lige stemmer (SSAA)

SØREN BIRCH ”TRE MOTETTER” LIGE STEMMER (SSAA) FUK 136 . 16 SIDER

60,00 kr.

20% rabat på korsæt

Se nodeeksempler på noder.dk info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

.. . a r f r NyhedDeansk Sang

Børnekor – med poesi og bevægelse 4

Børnekor – med poesi og bevægelse 4 B – Salmer ..... af Pia Boysen og g Margrete Enevold Bogen indeholder primært kendte salmer B ffra Den Danske Koralbog udsat for lige stemmer med enkle modstemmer til brug ved s gudstjenester. Bog med spiralryg. g Seriens 4 bind er tilsammen tilsa en kormetodik med 165 satser samt tanker om indstudering af børnestemmer, intonation, interpretation, opvarmning, dans, solmisation og håndtegn, tilrettelæggelse af korprøven og akkompagnement. Salmer

PIA BOYSEN MARGRETE ENEVOLD

Hjertelyd i mørket ... Tekster: Lisbeth Smedegaard Andersen ... Musik: Peter Lindhardt Toft Nye salmer for kor og menighed til “De ni læsninger”. Velegnet for både kor og menighed. Bog med cd. Med bogen følger retten til at benytte internetbaserede firstemmige satser for klaver og orgel.

Hjertelyd i mørket Nye salmer for kor og menighed · “De ni læsninger“ Lisbeth Smedegaard Andersen · Peter Lindhardt Toft · Hanne Skyum

re på Læs me .dk nsksang www.da

ng.dk ansksa .dk www.d n sa g @dansk 94 52 master 2 tlf. 97 1

61.330,- kr

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine Ă¸jne, spil, og du vil nĂŚppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum. Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ fĂ¸re musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede hĂ¸jttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ Ă¸ve dig â&#x20AC;&#x153;i enerumâ&#x20AC;? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L PÂ¸UN HOOHU O\V ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Skandinavisk Orgelcentrum God orgelmusik kræver god forberedelse Johannus Studio 150 - når organisten skal øve sig! 28 registre i 4 forskellige stilarter: Romantisk, Historisk Barok, Symfonisk 2 manualer, fuldt pedalspil Leveres i lys, mørk eller sort Fås også med konkavt pedalspil

Studio 150 er også ideelt til musikstuderende Pris: fra 29.850,inklusive transport i DK Leasing fra kr. 600,- pr. md. Vi har 31 års erfaring som Johannus distributør og forhandler Fuld service på vores produkter Kirkeorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør. Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.johannus.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 5, 2014, side 28. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED ØSTBIRK OG YDING KIRKER, HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN er på 22 timer i ugentligt gennemsnit og omfatter alle kirkelige handlinger i vore 2 kirker samt 14 plejehjemsgudstjenester og 18 menighedsmøder, herunder delvis konﬁrmandundervisning samt evt. babysalmesang. Endvidere ledelse af børne/ungdomskor med ca. 15-20 deltagere. ANSØGERE skal have bestået PO-uddannelsen eller anden tilsvarende/relevant musisk uddannelse.

Yding Kirke

Foto: fra oestbirk-yding.dk

ANSØGNINGER til organiststillingen skal være fællesrådsformand Preben Egeholt, Blichersvej 31, 8752 Østbirk, i hænde senest mandag d. 16.06. kl. 18.00.

SE DET FULDE STILLINGSOPSLAG på www.organistforeningen.dk Foto: Claude David / Wikimedia Commons

LØN-OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stilling, instrumenter m.v. fås hos menighedsrådsformand Preben Egeholt (Østbirk sogn), tlf. 7578 1580, eller menighedsrådsformand Jan Hougaard (Yding sogn), tlf. 7578 2454.

Østbirk Kirke

PO-bladet

STILLINGER

BARSELSVIKARIAT SOM ANDENORGANIST VED LINÅ OG SEJS-SVEJBÆK KIRKER, SILKEBORG PROVSTI, ÅRHUS STIFT ØNSKES besat fra 1/9 2014 til 15/1 2015. Vikariatet kan muligvis forlænges. STILLINGEN er på 30 timer ugentligt og omfatter almindeligt organistarbejde, gudstjenester, kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester, planlægning og afvikling af kirkekoncerter, deltagelse ved/i konﬁrmandundervisning, menighedsmøder samt ledelse af spirekor og børne- ungdomskor. Stillingen kan evt. deles i en organistdel og en korlederdel. VI SØGER fortrinsvis en PO-organist, men andre kan også søge stillingen. Vi søger en organist, som også er en dygtig pianist, der mestrer musikalsk bredde. Menighedsrådet lægger stor vægt på arbejdet med børnekor og samarbejdet med skolen. DU SKAL HAVE vilje og lyst til samarbejde med førsteorganisten, præster og andre medarbejdere samt menighedsrådet.

Nuværende tjenestemandsansatte har ret til at fortsætte som tjenestemand. YDERLIGERE OPLYSNINGER hos førsteorganist Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693, kontaktperson for Sejs-Svejbæk menighedsråd Gunnar Karlsen, tlf. 8684 5015, eller kontaktperson for Linå menighedsråd Lars Horsholt Pedersen, tlf. 8680 2909. ANSØGNING sendes til: Lars Horsholt Pedersen på e-mail-adressen lhp@ﬁberpost.dk. ANSØGNINGSFRISTEN er den 16. juni 2014. Forventede ansættelsessamtaler efter prøvespil den 19/6 eller 20/6.

Fotos: Claude David / Wikimedia Commons

SEJS-SVEJBÆK KIRKE er en kirke fra 1989 og med et orgel fra P. Bruhn og Søn på 18 stemmer. Der er ﬂygel til rådighed i kirken. Linå Kirke er en middelalderkirke med et orgel fra Marcussen og Søn på 16 stemmer fra 1985, og der er klaver til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

ORGANISTARBEJDET sker i fælles planlægning med førsteorganisten. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for en uddannet organist er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

PO-bladet

Linå Kirke

Sejs-Svejbæk Kirke

STILLINGER

ORGANIST VED TINGLEV KIRKE, AABENRAA PROVSTI, HADERSLEV STIFT STILLINGEN som organist ved Tinglev Kirke er ledig og ønskes besat 1.juli 2014 eller snarest muligt.

Overenskomsterne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

TINGLEV SOGN har et sognekor, et børnekor og ældrearbejde. I samarbejde med den nye organist ønskes der startet børne- og ungdomsarbejde. Den nye organist skal lede korarbejdet DER ER PLIGT TIL at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder herom. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Der er tre måneders prøvetid og der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. Desuden forbeholder vi os ret til at indhente referencer hos tidligere arbejdsgivere. VIL DU VIDE MERE om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets kontaktperson, Mary Juhl, på tlf. 7464 4905 eller 2247 8845. ANSØGNING med relevante bilag sendes til: Tinglev Kirke v/ kontaktperson Mary Juhl, Bajstrup Bygade 60, 6360 Tinglev. Vi skal have din ansøgning senest den: 20. juni 2014. Vi påregner prøvespil og samtaler i uge 27.

Foto: Hubertus / Wikimedia Commons

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

PO-bladet

»Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet« Kattrup Kirke. 9 stemmer + 3 transmissioner fordelt på 2 manualer og pedal. Pibematerialet og klokkespillet fra kirkens tidligere orgel er genanvendt.

Facade: Peter Christensen

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf. +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

MEDLEMSNYT

UDNÆVNELSER  Karina Helene Agerbo, Ringsted, ansat ved Klostermarkskirken Ringsted, Roskilde Stift, pr. 7.4.2014 RUNDE FØDSELSDAGE  Steffen Nørgaard, Frederiksberg C (Fuglebjerg, Tystrup og Haldagerlille kirker, Roskilde Stift), 70 år den 10. juni 2014  Sverre Larsen, Frederiksberg C (Ølstykke og Udlejre kirker, Helsingør Stift), 50 år den 13. juni 2014  Birgitte Rathje, Hinnerup (Grundfør kirke, Århus Stift), 60 år den 13. juni 2014

INTET BLAD I AUGUST PO-bladet udkommer fra 2014 ikke længere i august. Derudover sker der ingen ændringer – bladet udkommer fortsat den første i de øvrige 11 måneder.

Groovy Christmas En Klassisk Jazzificeret Trompetkoncert

Michael Millfield Mølhede

Bo Fuglsang

Oplev en klassisk solotrompetist og en rytmisk leadtrompetist i jazzificerede og groovy versioner af klassiske salmer, som tilført krydrede akkorder, fører publikum igennem en musikalsk og improvisatorisk leg.

SOLMISATION I DUBLIN Karsten Hesse, organist i Gram, skriver: Kodaly Society Ireland holder et kursus den 7.-11. juli 2014 i Dublin med overskriften ”Active Music Making, the Kodaly approach”. Kurset er for musiklærere, sangere og udøvende musikere. Hovedparten af instruktørerne er ungarere, der let og ubesværet bruger solmisation til alt muligt. Sidste år blev vi på førstedagen inddelt i hold efter hvor kvikke, vi var. Af højdepunkter vil jeg nævne: Morgenens solmisation/opvarmning, dygtige og behagelige lærere, supergode tips til arbejdet med kor, herunder børnekor. Jeg tager på kurset igen i år. Læs hele Karsten Hesses anbefaling på organistforeningen.dk under ”organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse”, eller gå direkte til kodalyireland.com under ”Courses”.

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FATHER AND SON

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Sebastian, Jochen og Tristan Brusch Den tyske koncertveteran Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang) markerer deres 25-års far-og-søn-forhold med et festligt koncertshow. En koncert i ord og toner med poesi, charme og virtuositet.

Booking på telefon 40508900 info@millfield.dk

www.father-and-son.tumblr.com m www.jochenbrusch.de www.tristanbrusch.com

www.groovytrumpets.com

jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

s: Pri

l. nk lt i a r DK 00 6.0

PO-bladet PO bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: post@organistforeningen.dk  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organistforeningen.dk  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Niels Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 97127787 E-mail: nh.wyke@adr.dk

PO-bladet

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bo.andersen.compose@image.dk ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organistpia@gmail.com AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

LYT TIL NÆSTE SØNDAGS SALMER Kirkegængere i Mariager har en ganske særlig service til rådighed, hvis de vil forberede sig lidt ekstra til den kommende højmesse: På Mariager Kirkes hjemmeside kan de ikke blot se, hvilke salmer, der skal synges, men også læse deres tekst og ikke mindst høre dem spillet på kirkens eget orgel. Det er kirkens organist, Mikael Ustrup, der har lavet hjemmesiden. Efter at have fået det store nye orgel i kirken, et fransk barokorgel bygget af Bernard Aubertin, indspillede han i 2010 og 2011 stort set alt fra både den gamle og den nye koralbog og lagde det ind som en ressource på hjemmesiden. På forsiden af mariagerkirke. dk kan man i venstre side klikke på ”Se, søg og hør salmer” og derfra klikke sig videre til indspilnin-

gerne, hvor man i øvrigt også kan se, hvilken registrering, der er anvendt. Og i hjemmesidens højrespalte bliver der hen på ugen lagt en gudstjenesteaktuel salmeoversigt ind – også her med direkte links til indspilningerne. Som en anden unik feature kan man se salmerne ordnet på forskellige måder, blandt andet efter metrik. Mikael Ustrup har altså udarbejdet et komplet versemåls-register, hvor man lynhurtigt kan søge på en titel og se alternative melodimuligheder. Endelig kan man under ”Salmeværkstedet” inde en lang række salmer af Mariager Kirkes tidligere præst, Knud Erik Lægsgaard. 47 af dem har melodi af Mikael Ustrup, og for disses vedkommende kan man ikke blot lytte til en indspilning, men også downloade nodesats med tekst. Tekst: Filip Graugaard Esmarch / Foto: Troels Langvad