IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE
Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige idræts- og bevægelsesaktiviteter. Med den netop vedtagne Idræts- og Bevægelsespolitik er der i Gentofte Kommune skabt de bedste rammer for et aktivt idræts- og fritidsliv, som henvender sig til og kan favne alle kommunens borgere. Idræt og bevægelse skal prioriteres højt i Gentofte Kommune. Derfor vil der i de kommende år blive iværksat en lang række aktiviteter og projekter, der skal gennemføres sideløbende med den omfattende modernisering og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter. De konkrete indsatsområder og aktiviteter skal medvirke til at styrke aktivitetsniveauet og rammerne for alle, der vil dyrke idræt, bevægelse og motion i kommunen. Dette gælder både for den lokale eliteidræt, den selvorganiserede motion og ikke mindst den brede foreningsidræt, hvor hundredvis af frivillige ledere og trænere yder et meget stort stykke arbejde til gavn for kommunens borgere.
Idræts- og Bevægelsespolitikken skal ses i sammenhæng med Gentofte Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor én af de bærende værdier er et sundt liv for børn og unge. Således vil mange af Idræts- og Bevægelsespolitikkens indsatsområder også have et særligt fokus på børn og unges muligheder for en aktiv fritid. Der skal lyde en stor tak til alle de foreningsaktive og private borgere, der på den ene eller anden måde har bidraget med meninger, holdninger og ideer til politikkens tilblivelse. Deres medvirken har været af afgørende betydning. Gentofte Rådhus Februar 2005 Hans Toft
INTRODUKTION: GENTOFTE KOMMUNES IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK HVAD ER EN IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK? Idræts- og Bevægelsespolitikken er et resultat af en længere proces, hvor kommunen i partnerskab med repræsentanter for idrætsforeningerne, private borgere og eksterne ressourcepersoner har været i direkte dialog om både visioner, målsætninger og konkrete forslag til projekter og aktiviteter. De næste 12 år er Idræts- og Bevægelsespolitikken kommunens overordnede grundlag for samarbejdet mellem kommunen, idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er et redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere i det daglige arbejde med at virkeliggøre de visioner og målsætninger, der er formuleret i dialogen med brugerne af politikken.
Kultur og Fritid. Her kan du bl.a. finde en samlet oversigt over indsatsområder og aktiviteter i perioden 2005-2006. Der er udgivet en CD-ROM om Idræts- og Bevægelsespolitikken, hvor du også kan læse baggrundshistorien for politikkens tilblivelse. Du kan få tilsendt en CD-ROM ved at kontakte Skole & Fritid på rådhuset eller downloade den fra hjemmesiden. Gentofte Kommune har, som resultat af Idræts- og Bevægelsespolitikken, ansat en idrætskonsulent, der skal vejlede om de aktiviteter og projekter, som iværksættes i de kommende år. Idrætskonsulenten arbejder med udviklingen af idrætsforeningerne og formidlingen af tilbud til de særlige målgrupper. Idrætskonsulenten vil gerne komme ud i idrætsforeninger eller institutioner for at fortælle mere om Idræts- og Bevægelsespolitikken og træder også til, hvis du har brug for sparring og hjælp ved udarbejdelse af et konkret projektforslag.
Politikken vil også omfatte en årlig handleplan, hvor den enkelte forening, oplysningsforbund eller gruppe af aktive borgere kan se, hvor de kan medvirke til at styrke idræt, motion og bevægelse i kommunen.
Vil du vide mere om de enkelte aktiviteter og projekter, som sættes i værk i de kommende år, kan du se handleplanen på kommunens hjemmeside eller kontakte os i Fritidsafdelingen.
I denne brochure kan du læse Gentofte Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik og visionerne for fremtiden.
KONTAKT Fritidsafdelingen Rådhuset, Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund tlf.: 39 98 04 90 Mail: fritid@gentofte.dk
HVORDAN FÅR DU MERE AT VIDE? Du kan læse mere om Gentofte Kommunes Idrætsog Bevægelsespolitik på www.gentofte.dk under
OPBYGNING AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN Idræts- og Bevægelsespolitikken består af fire søjler. Hver søjle er en bestemt målgruppe for politikken. Den er opbygget af én overordnet, fælles vision for alle målgrupperne, som løber over 12 år. Hver målgruppe bliver defineret og beskrevet. For hver målgruppe er der en række målsætninger, som løber over fire år. Til målsætningerne er der
formuleret en række konkrete indsatsområder og aktiviteter, der skal medvirke til at realisere både målsætningen for målgruppen og den overordnede, fælles vision. Visionen for hele området skal holde i 12 år, mens målsætningerne for de fire målgrupper skal holde i 4 år. Den grafiske opbygning af politikken ser således ud:
VISION FOR IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN
MÅLSÆTNINGER FOR ELITEIDRÆT
MÅLSÆTNINGER FOR FORENINGSIDRÆT
MÅLSÆTNINGER FOR BEVÆGELSE OG MOTIONSIDRÆT
MÅLSÆTNINGER FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER
BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPE INDSATSOMRÅDER OG AKTIVITETER
Alle de konkrete forslag opstillet efter de årlige handleplaner
OVERORDNET VISION 2005 - 2016
VISIONEN BESKRIVER VORES FREMTIDSPLANER, HVOR VI GERNE VIL HEN OG I HVILKEN RETNING VI ARBEJDER. VISIONEN FØLGER KOMMUNEPLANENS 12 ÅRIGE RYTME OG LØBER DERFOR INDTIL ÅR 2016, HVOR DEN VIL BLIVE TAGET OP TIL REVISION.
■
Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter.
■
Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt.
■
Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse.
ELITEIDRÆT
ELITEIDRÆT ER DEFINERET SOM IKKE-KOMMERCIEL TOPIDRÆT ORGANISERET I LOKALE FORENINGER. MÅLGRUPPEN UDGØR CA. 15 FORENINGER OG ANSLÅET 300 AKTIVE, HVOR CA. 100 ER UNDER 18 ÅR.
MÅLSÆTNINGER 2005 - 2008
INDSATSOMRÅDER OG AKTIVITETER 2005 - 2006
Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner.
En arbejdsgruppe med navnet ”eliteidrættens netværk” med repræsentanter fra relevante eliteklubber nedsættes for at definere, hvad non-kommerciel eliteidræt skal være i Gentofte Kommune samt afdække mulighederne for at fastholde det aktuelle eliteniveau.
Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne for eliteklubber og -udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005). Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes.
Etablere en særskilt uddannelsesvejledning for ungdomseliten. Afdække muligheder for at etablere et til to Team Danmark-talentkraftcentre i Gentofte eller i samarbejde med nabokommuner. Udvikle og udbygge faciliteter til eliteidræt på Stadion-området samt til søsporten. Afsætte en pulje til talentudvikling for unge sportstalenter under 18 år fra kommunens eliteklubber.
FORENINGSIDRÆT FORENINGSIDRÆT ER DEFINERET SOM BREDDEIDRÆT, HVOR IDRÆT OG MOTION ER ORGANISERET GENNEM ALMINDELIGT MEDLEMSKAB I DE LOKALE FORENINGER. MÅLGRUPPEN UDGØR CA. 70 FORENINGER OG 20.000 AKTIVE, HERAF CA. 10.000 UNDER 18 ÅR. OMKRING 40 FORSKELLIGE FORENINGSORGANISEREDE IDRÆTSGRENE ER REPRÆSENTERET.
MÅLSÆTNINGER 2005-2008
INDSATSOMRÅDER OG AKTIVITETER 2005 - 2006
Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen.
En funktion som idrætskonsulent oprettes med henblik på at styrke foreningers organisationsudvikling, udarbejde interne samarbejdsprojekter mellem kommunale institutioner samt generel formidling og vejledning om nye aktiviteter og projekter.
Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud i foreninger. Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad- og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier.
Tilskud til administrative opgaver til alle foreninger samt styrkelse af vejledning og efteruddannelse til nye foreningsledelser omkring administration. Forbedre og udbygge kommunens nuværende idrætsfaciliteter med midler fra genopretnings- og klubrumspuljerne. Udarbejde vejledningsmateriale og efteruddannelse for klubhusbestyrere og foreningsledere om sund mad og drikke. Økonomisk støtte til at iværksætte aktiviteter med nye målgrupper og nye idrætsgrene. Etablere forsøg med satellitidræt, hvor udvalgte foreninger flytter deres aktivitet fra klubanlægget ud i nyt lokalområde/skole i 3-6 måneder.
BEVÆGELSE OG MOTIONSIDRÆT BEVÆGELSE OG MOTIONSIDRÆT ER DEFINERET SOM BORGERES IDRÆTS- OG MOTIONSAKTIVITETER UDEN FOR ORGANISEREDE FORENINGER OG OMFATTER BÅDE BEVÆGELSESAKTIVITETER I INSTITUTIONER, SELVORGANISERET MOTION OG MARKEDSBESTEMTE TILBUD I F.EKS. OPLYSNINGSFORBUND OG FITNESSCENTRE. PÅ LANDSPLAN ANSLÅS OMKRING 40 PROCENT AF BEFOLKNINGEN AT DYRKE REGELMÆSSIG SELVORGANISERET MOTION. GENTOFTE KOMMUNES BORGERE VURDERES SOM MINIMUM AT VÆRE LIGE SÅ AKTIVE.
MÅLSÆTNINGER 2005-2008 Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO´er, fritidscentre og dagcentre. Udarbejde en strategi for og information om BevægelsesKlareOmråder (BKO) i kommunen. Kortlægge og udbygge eksisterende udendørsarealer, hvor der er selvorganiseret motion. Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med blandt andet oplysningsforbund. INDSATSOMRÅDER OG AKTIVITETER 2005 - 2006 Iværksætte samarbejde mellem børnehaver og idrætsforeninger om bevægelse og motion. Etablere/udbygge to BevægelsesKlareOmråder (BKO) på baggrund af en strategi, som indeholder digital dokumentation og information om kommunens BKO-områder. Etablere nye, fleksible tilbud med fokus på motion og kost i partnerskab med relevante oplysningsforbund.
Evaluere pilotprojektet ”GFO-foreningsidræt” med henblik på at gøre det til en permanent aktivitet for alle kommunens GFO’er. Etablere ”container-idræt” i form af mobilt udstyr, der kan sendes rundt til fritidscentre. Opbygge en enkel adgang til hurtig og målrettet information om alle kommunens motionstilbud. Afdække muligheder og vilkår for ”Motion på recept” under den nye Sundhedsregion fra 2007. Skabe bedre rammer for selvorganiseret motionsløb, f.eks. etablering af en lysløjpe.
IDRÆT, BEVÆGELSE OG MOTION FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER SÆRLIGE MÅLGRUPPER ER DEFINERET SOM PROJEKTFORLØB ELLER KOMMUNALE INITIATIVER, HVOR IDRÆT OG MOTION BLIVER EN CENTRAL AKTIVITET, MEN HVOR INDSATSEN ANVENDES I FOREBYGGENDE ØJEMED. DET KAN VÆRE EN INDSATS RETTET MOD SÆRLIGE ALDERSGRUPPER, GENEREL SUNDHEDSFREMME OG/ ELLER SOCIAL INTEGRATION.
MÅLSÆTNINGER 2005-2008 Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. Fortsætte udvikling af senior/ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele.
Afholde temadage for alle kommunens idrætslærere og danne et netværk med henblik på idé- og projektudvikling. Indsamle og formidle erfaringer om senioridræt fra Sundhed for Seniorer og senioridrætspulje til foreningerne samt afholde en senioridrætsdag i Kildeskovshallen i forbindelse hermed. Udvikle støtte og vejledning for begynderidræt for teenagere og iværksætte forsøg med begynderidræt for 12-16 årige i samarbejde med lokale foreninger og uddannelsesinstitutioner.
INDSATSOMRÅDER OG AKTIVITETER 2005 - 2006
Styrke integration gennem foreningsbaserede idrætstilbud for modtagelsesklasser (to-sprogede elever) på Munkegårdsskolen.
Gøre pilotprojektet ”Motion og Bevægelse” for børn med vægtproblemer til et permanent idrætstilbud i partnerskab med Kildeskovshallens fysioterapi.
Reservere en andel af timer på sæsonbasis i idræts- og bevægelsesrum på lokale skoler til særlige målgrupper (f.eks. ældreidræt), der indgår i konkrete idrætsprojekter.
Understøtte og stimulere oplysningsforbunds muligheder for at oprette nye tilbud, der indarbejder en forebyggende og helhedsorienteret indsats.
Følge op på og kvalitetssikre udmøntningen af temaet ”Krop og Bevægelse” i de pædagogiske læreplaner i kommunens dagsinstitutioner.
ProGrafica as
IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK