Hobie Cat trimguide - Dansk by Olympisk Sejlsport Øst

Â´s

r o f e d i u g m i r T 14 16 17 18 18 Tiger

Forord

Forord Denne trim-guide er et sammelsurium af trimartikler som gennem tiderne har været bragt i Hobie life, plus lidt ekstra.

Indhold

Generelt Om telltales - og hvordan de benyttes på en Hobie 3 Hobie Cat 14 Trimtips til Hobie Cat 14

Hobie Cat 16 Løs eller stram rig? 6 Den perfekte stagvending.

Om mastens hældning

Taktikker og tekniker

Trimtips for Hobie 16

Hobie Cat 17 Hobie 17 trim og tunings guideide

Hobie Cat 18 Hobie Cat 18, Tilrigning & Trim

Det drejer sig om tekster skrevet af DHCA s medlemmer, eller af udenlandske notabiliteter, og senere oversat til dansk af nogen af os andre. Jeg ønsker god fornøjelse med trimningen af din båd, der skal nok være noget for en hver smag. Jeg bør måske lige tilføje at der kan være dele af artiklerne fra andre klasser end din, der kan have interesse, da visse ting gælder på tværs af klasserne. /Thomas Paasch

Hobie Cat Tiger Hurtigere i Tiger en 28 Forsidebillede: REDAKTION: Thomas Paasch (ansvarshavende) Kirkegårdsvej 3 st. 8000 Århus C Tlf. 86 19 44 43 E-mail: thomas.paasch@iname.com

BIDRAGSYDERE: Martin Gaarn Thomsen, Thomas Paasch, Thomas Gregersen, Peter og Erik Christensen, Erik Olsen, John Sørensen.

Sakset fra Hotline af Martin Gaarn Thomsen Telltales er det rammende navn for de „uldtråde“, der sidder i vores sejl, når vi får dem, for det er netop hvad de gør: fortæller en historie (den var for de engelskkyndige) om, hvordan sejlet står under vindens indvirkning. HVORDAN MAN SKAL SÆTTE DEM. På fokken sætter man et par (en på hver side) midt på henholdsvis den øverste og nederste trdjedel ca. 20 cm fra forliget. På storen sætter man et par over tredje sejlpind fra oven eller udfor de sted hvor side- og forstag mødes på masten, ca. 25 cm fra forliget. Dette par sidder altså over fokken, så de er sikret for „dårlig“ luft herfra. Herfra går man ned og sætter et par midt mellem 3. og 4. sejlpind, igen ca. 25 mm fra forliget. That’s it and that’s that. Flere „sladerhanke“ behøver du ikke i dit sejl. Med andre ord behøver man ikke flere telltales end dem, der sidder i sejlet nyleveret fra fabrikken. HVAD FORTÆLLER DE. Hvis man går ud fra, at du sidder til luv (i den side hvor vinden kommer fra) og telltales på din side „slår op“ går du for højt til vinden, og hvis telltales på bagsiden „slår op“ går du for lavt. Man kan korrigere for det første ved at hale sejlet ind eller falde en smule af. Man kan korrigere for det andet ved at slække en smule eller gå højere til vinden. Der er altså altid to valg for at gøre vindens vinkel på sejlet optimalt: enten at trimme sejlet eller ved at ændre kurs. Dette er absolut den mest grundlæggende teori bag telltales, og

at efterleve disse simple principper ville da også være det letteste i verden, hvis der kun var et sæt telltales, men vi har jo to i både fok og store. Alle fire par skal trimmes og tunes så de står perfekt på én gang. TRIM SEJLET VED HJÆLP AF TELLTALES PÅ LÆNSEREN For at sejle så effektivt som muligt på lænseren, må man trimme sine sejl så godt som muligt, for derefter kun at styre efter telltales og lade sejlene være i samme trim på hele benet. Du har to par telltales i storen , øvre og nedre. Det nederste sæt styres af traveleren (skødevognen) og det øvre af storskødet (blokkene). Først slækker du alle sejl og traveler og falder af til vinden står 90 grader på båden. Derefter kører du traveleren ind, indtil bagside telltalen af det nederste par „slår op“. Så snart den slår op, slækker du traveleren indtil telltalen „flyver“ som den skal. Derefter haler du storen indtil bagside telltalen af det øverste par slår op hvorefter du slækker en smule indtil denne „flyver“ som den skal, og fastgør storskødet i frølåret. Nu står dit storsejl, så det får optimal power ud af vinden. Din fok stiller du på nøjagtig samme måde som din store, og alle telltales på begge sidder af både fok og store enten flyver eller slår op på samme tid. Ved at holde øje med et par telltales holder du øje med dem alle. Ved at enten falde af eller gå højere til vinden, sørger du for, at dine telltales bliver „stående“, for de må for enhver pris ikke slå op. Sejlene står optimalt, så benyt dine telltales og sejl optimalt med maksimum

Fede fiduser

Om telltales - og hvordan de benyttes på en Hobie

power. PÅ KRYDS Her kan du benytte den samme teknik, men uden at spekulere på stor-traveleren og det nederste par telltales. Sæt traveleren ca. 5-10 cm fra center og lad den være (med mindre du bliver nødt til at slække i hårdt vejr for at slippe luft ud depower). Hal storen helt og gå så højt til vinden som muligt, indtil telltalen på bagsiden af storen slår op. Slæk en smule indtil telltalen flyver igen og hold storen der, eller sæt den i frølåret. Storen står nu optimalt med maksimum power. Hvad fokken angår, kører du traveleren ud, indtil den nedre bagside telltale slår op, kør en smul ind indtil den flyver igen og fastgør den i frølåret. Skødet til fokken hales indtil øvre bagside telltale slår op, slæk en smule igen indtil den flyver igen og fastgør skødet i frølåret. Du har nu maksimal power til krydset. Alle telltales opfører sig nu ens og flyver på samme tid. Vinden har et perfekt „flow“ forbi sejlet. Hvad skal du så gøre nu ? Bare styr båden efter telltalesne og giv de andre kølvand. DET ER LET AT HUSKE Hvis du skøder for at få et godt „flow“, så bevæg sejlet mod den telltale som slår op. Med andre ord, hvis den læ (bagside) telltale slår op skøder du ud, og hvis den luv (forside) slår op, skøder du ind. Hvis du styrer for at få et godt flow, så styr væk fra den dårlige telltale. Med andre ord, hvis den læ slår op så styr ind i vinden, hvis den luv slår op, så fald af væk fra vinden og telltalen. Mange sejlere har langt flere telltales i sejlet, og det skal nok forklares med, at de tror, at hvis fire par er godt, må otte par være dobbelt så godt, men sådan er det ikke. Jeg sejler dog også med et ekstra par i tredje bane fra oven ud mod agterliget, fordi man hurtigt kommer til at åbne sejlet for meget i toppen og derved kommer til at lukke luft ud.

Efter at du har samlet din Hobie 14 og går over til at studere disse trimtips, burde du have været ude og sejl mindst 1-2 gange i let til jævn vind, for lettere at kunne forstå de enkelte tips til forbedring af bådens sejlegenskaber. Måske har du lagt mærke til at du skulle hive ret kraftigt i rorpinden for at holde båden på ret kurs. Ved høje hastigheder har du måske hørt en underlig brummende lyd, eller båden har været svær at kontrollere på agtenfortværs. Disse dårlige maner kan du dog let vænne din Hobie af med. Først skal du indstille rorene helt parallelt. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at klodse bagenden af båden op, klappe rorene ned, måle afstanden mellem forkanterne på rorene, og efterfølgende måle afstanden mellem bagkanterne på rorene. Denne afstand skal være den samme, hvis ikke den er det, justeres afstanden på skyderen på den tværliggende rorpind. For at fjerne det belastende brummen , som opstår på grund af resonans ved rorene (og som mindre bådens hastighed), skal man slibe bagkanten af rorene, ind til der er en 2mm bred kant tilbage. Hobien er egentlig en relativ enkel båd at sejle, hvor der bevidst er set bort fra alt for meget trim snik-snak eller også er det ikke muligt på grund af konstruktionen. Ved VM bliver der f.eks. stillet fabriksnye Hobie til rådighed for deltagerne. Hver sejler få så max 15 minutter til at trimme sin båd om på. Mere er heller ikke nødvendigt hvis man har sin

faste rutine. Alligevel bør du tage dig god tid til at foretage forandringerne i ro og mag. De sidste små fin justeringer vil du dog først finde frem til, efter at du har testet fart med andre, når du har fået den rette fornemmelse for båden. Den vigtigste trimfaktor på Hobie 14’eren er uden tvivl masten, med mulighed for at stille den lodret eller op til ca. 20 grader bagover, dens krumning og rotationen. Ind til sidst i halvfjerserne sejlede man med masten lodret, lige som på alle andre joller. Så var der dog nogle amerikanere som begyndte at eksperimentere med mastefladet, og opdagede at den sejlede hurtigere og højere hvis man lagde den bagover. Desuden mindskede det risikoen for at den stikker “næsen” i vandet på halvind. Der er dog også visse bagdele ved dette trim, det bliver f.eks. sværere at stagvende. Du skal blandt andet “dykke” ned under den lave bum. Derfor vil jeg anbefale nybegyndere ikke at sejle med for meget mastefald. Standard forstaget

Fede fiduser

Fra den tyske “Hobie handbuch”.

begrænser alligevel mastefaldet. Også begrænset mastefald kan dog give luv gerrighed. Dette kan dog rettes op ved at justere rorene længere ind under skroget. For at gøre dette, skal den lille justerskrue nederst på rorbeslaget skrues lidt ud, så roret kan vippe længere ind under skriget. Derefter skal skruen på rorarmen løsnes, justeres frem og strammes igen, så roret tvinges længere ned, og rorlåsen stadig fungere ordentlig. Den rette justering af rorene findes nok først efter flere forsøg. Målet er at rorenes indstilling skal passe til mastealdet, så båden kun har en ringe luv gerrighed på alle kurser. Bemærk at kun ganske få millimeter kan gøre forskellen. På halvvind og læns bør du altid klappe luv ror op, det giver dig en bedre fornemmelse for båden. Lad os nu se på bådens motor: Sejlet. Jeg mener ikke at 6-pinds sejlet har brug for nogen speciel forandringer, v.h.a. avanceret slibning af sejlpindene. Kun toppen af sejlet er for fladt efter min smag. De to øverste pinde bør derfor slibes lidt

Hobie Cat 14

Trimtips til Hobie Cat 14

kan sejle højere til vinden, men en lille uagtsomhed gør at du går lidt for højt og står i vindøjet. Før du atter er faldet lidt af, er dine konkurrenter som evt. sejler med mindre mastefald, langt foran dig. Også stagvendingerne bliver som allerede nævnt noget svære. Her er dog et par tips til dette. Kort før du vender bør du falde lidt af for at få ekstra fart. Træk storskødet helt hjem, drej rorene en anelse, efterhånden som båden mister fart, drejer du rorene

Fede fiduser

over det, når du skal købe en ny mastefod. Som det ses er der kun få ting der skal indstilles eller forandres ved en Hobie 14, for at få en god båd. Hvis du dog vil have en extrem hurtig kapsejlads båd, så bliver din Hobie til en meget følsom båd, som ikke engang lader små fejl ustraffet. Hemmeligheden ligger som allerede nævnt i mastefaldet. For at opnå mere mastefald, skal der anvendes to huljern foran ved forstaget, mastefoden skal files af i den bagerste del, så masten kan dreje frit. Du vil nu opleve at din båd

mere og mere. Bliv på luv side, så langt agtern som muligt (fare for at kæntre bagover). Når båden er i vindøjet, slækkes skødet. Båden falder nu af på den nye halse, og du kan nu kravle over på den anden side. Du må på intet tidspunkt slippe rorpinden, dvs. at du skal tage fat med den ene hånd, før du slipper med den anden. OK ?? Nu skal du bare vente til båden har faldet nok af på den nye halse, så du kan hive skødet hjem igen og høvle afsted. Hvor tidligt du kan hive hjem i skødet igen i forskellige vind og bølge forhold, finder du selv ud af ved at prøve. Desuden vil du altid møde topsejlere på de forskellige kapsejladser, som gerne hjælper dig med dine spørgsmål, du skal bare selv spørge dem. Ud over disse generelle trimtips, findes der en del andre finheder, meninger og teorier som ofte diskuteres ved kapsejladserne. Vi glæder os til at se dig på vandet.

Hobie Cat 14

tyndere over hele længden (dette bør gøres med groft vandslibnings papir), for at opnå mere hulning i toppen af sejlet, ved passende spænding af sejlpindene. Hvis resten af pindene så strammes så meget at der ikke er nogen lodrette folder i sejlet, bomudhalet strammes og cunningham trækkes hårdt, så der ikke er nogen vandrette folder, så står sejlet ganske godt. I modsætning til de relativt langsomme etskrogs både, sejler man ikke med meget tvist i storsejlet på en katamaran. Udskødningen af sejlet foregår i højere grad v.h.a. skødvognen end v.h.a. storskødet, så sejlet altid har den optimale profil. For at checke om sejlet har den rette vinkel til vinden, kan man med fordel anbringe såkaldte tell-tails. Dette er ca. 15 cm lange uldsnore, eller endnu bedre 1 cm bredde strimler af spilerstof, som anbringes i to rækker h.h.v. 30 og 60 cm fra masten, på begge sider af sejlet. Hvis vinden strømmer optimalt forbi sejlet, vil alle tell-tails pege bagud. Hvis du sejler for højt, flagre telltalis’ne på luv side af sejlet, hvis du har fladet for meget af, flagre de på læsiden. Hvis du bruger tell-tails i mørke farver, skinner disse gennem sejlet, så det er let at holde øje med de læ tell-tails. For at opnå en bedre strømning ved den forreste del af sejlet, kan man file lidt af rotationsbegrænsningen på mastefoden, så masten kan rotere lidt mere. Dette bør dog gøres med omhug, da det der en gang er filet for meget af, ikke kan redes mere, det er kun forhandleren der kan glæde sig

Dierk Reinhardt (tidligere tysk mester)

Haakon Froejds artikel er “sakset” fra den svenske klasseforenings medlemsblad og herefter frit oversat af Thomas Gregersen.

Dunk, min hage ramte gulvet, hvad var nu det? Han så min forbløffelse og fortsatte hurtigt, - Det er noget vi kalder Guadaloupetrimmet, „Lazy and good speed“. Med dette trim kan du hale blok-til-blok, med lillefingeren, og som regel have travelleren i midten. Når der så kommer pust, slækker man travelleren lidt ud, gasten har skødet i

Det som startede denne teori, var en samtale jeg havde med nr. 2 til EM på Sardinien. Han var denne aften i et vældigt humør, mens jeg kun koncentrerede mig om trim fra stævn til ror. „Hvilken guldgrube“, at kunne sidde her og krydsforhøre den besætning der på opkrydset i 8-10 m/s, strøg forbi os, med mindst et ½ knob mere fart i båden end os. Jeg startede med spørgsmål omkring indstillingerne, - Hvilket hul sætter du fokken i? - 2.-3. hul nedefra, svarede han. Jeg fortsatte, - Hvor sætter du blokken? - Ca. midt på pladen. Og så kom det vigtige spørgsmål, Hvor sætter du vanterne? - I 3. hul nedefra. Hvad fa......, det prøvede vi engang, men fik ikke rigtig spænding i

hånden, og storen bliver blok-til-blok så længe ad gangen som muligt. Når vinden så løjer igen haler man, gasten altså, travelleren på plads, og man klarer den som regel med farten i behold. Det trim som du kender, og bruger her til EM, har vi simpelthen døbt Europatrimmet. Det indebærer en lidt strammere rig, hårdere skødning og at travelleren skal længere ud. Der er ikke den store fartforskel men båden bliver mere levende sammenlignet med Guadaloupetrimmet og kræver

en mere aggressiv sejlteknik.

O.K, nu havde jeg fået svar på de vigtigste spørgsmål, travelleren i midten og løs rig i hårdt vejr. Og så et afgørende spørgsmål, - Hvilket sejl trækker mest, når det virkelig blæser. Slækker i fokken og kører mest på storen? - Tværtimod, vi kører med fokken tottet, måske et par centimeter ude på skødevognen, og når der kommer et pust kører vi ud på travelleren og slækker en smule på storskødet. Hvis vi kan komme til det slækker vi en anelse på riggen.

Hobie Cat 16

Nu er han blevet tosset !!! Han begynder at tale om riggen...på en éntype-båd som Hobie 16. Med den pæl til en mast, skal man være glad hvis man overhoved får den bukket. OK, det er nok lidt overdrevet, men jeg havde tænkt mig at fortælle lidt om, hvordan man får båden til at blive nemmere og hurtigere at sejle med.

agterliget, selvom vi havde halet blok-til-blok. Nå, næste spørgsmål, hvor meget haler du, fokkefaldet? - I vind op til 8 m/s haler jeg det hårdt, men når det virkeligt blæser slækker jeg 30 - 40 cm.

Fede fiduser

Løs eller stram rig?

18-FOOTER For et par uger siden lånte jeg en bog om 18-Footer sejlads og dens udvikling. Der taler man meget om at få riggen til selv at arbejde, for at klare en del at pustene selv. Forestil dig en ekstrem smal båd med 3 mand i trapez på en bred vinge i hård vind. Her behøver man al den hjælp man kan bruge. Efterhånden som jeg læste bogen, begyndte jeg at forstå hvad det hele handlede om. For at forstå dette, forestiller vi os et scenario med, 10 m/s, bølger, solskin og en vindbyge med retning mod os. I dette paradis placerer vi to Hobie 16, en med Europatrim og en med Guadeloupetrim. Nu vil jeg beskrive hvad der sker med hver båd når pustene kommer. EUROPATRIMMET Storen er halet stenhårdt og præcis blok-til-blok. Storsejls-travelleren er to centimeter fra midten og fokketravelleren og en smule ude. Pustet kommer og så mærker man kræfterne i sejlet. Eftersom storen er hårdt halet, så trækker sejlet fint i

Det en skrog løfter sig, men ikke lige så hurtigt og kraftig som med Europatrimmet. Rorsmanden skærer lidt op og e.v.t. slækker gasten lidt ud på travelleren, farten mindskes ikke. Når pustet er forbi haler gasten travelleren tilbage og rorsmanden falder lidt af igen. Farten er god, og den psykiske belastning på besætning mindskes. Man oplevet ikke pustene som ubehagelige, og man kan i stedet koncentrerer sig om fart og taktik. ER DU MED? Ellers læs med om hvordan Shaun Ferry trimmer. SYDAFRIKANSK TRIM Nu skal du få en rigtig godbid. Hvordan Verdensmesteren i 1994,

For at jeg ikke skal glemme noget tager jeg det hele i rækkefølge. det interessante er hvordan Shaun reagerer første gang han skal sejle i en fransk tilpasset båd. Sydafrika tilpasser deres egne både med vanter

Fede fiduser

GUADELOUPETRIMMET Storen er halet blok-til-blok med en smule spænding. Travelleren er i midten, og spændingen i agterliget er præcis til at få båden op på et skrog. Fokken er halet tot og travelleren et par centimeter ude. Pustet kommer, kræfterne mærkes et kort øjeblik i sejlet indtil agterliget falder ud . Hvorfor dette sker beror på 3 ting: 1) Agterliget gi´r sig! 2) Toppen af masten bøjes bagover! 3) Trykket på bommen øges, og på grund af vinklen presses den hårdere mod masten og bøjer derved den nederste del af masten og dette giver den samme effekt som „kicken“ på en jolle.

Shaun Ferry, trimmer sin båd. Han blev nr. 3 til IYRU-VM.

på storskødet, således at travelleren lige nøjagtig ikke rammer enden at traveller-renden.

Der var ingen der satte storskødet i blokkene på andre måder end standardsystemet. Blokken sættes i bommen og storen hales blok-til-blok, hvis det kan lade sig gøre. Nu gælder det så om at have „gefüll“. Shaun ser op i sejlet og justerer herefter hulningen i sejlet. Shaun vil have ganske meget hulning i sejlet når der er halet blok-til-blok. Hvis storen er lidt for flad, slækker han på fokkefaldet så masten lænes bagover, og omvendt hvis det er lidt for hult, strammer han det så masten kommer længere frem. Hvis han ikke kan få masten langt nok frem, sætter han vanterne et hul op. Når han er tilfreds med mastehældningen kontrolleres rigspænding med storsejl og fok siddende løst. Hvis du læner dig mod rustjernet skal det kunne give sig et par centimer. Hvis det var hårdt satte Shaun vanterne et hul op og omvendt.

Hobie Cat 16

toppen, og på trods af at masten er bukket kraftigt, arbejder den lidt og agterliget åbner sig en smule, men langt fra nok. Båden går op på et skrog , rors-manden skærer kraftigt op og slækker ud på storen. Farten falder og når båden er på vej ned igen falder rorsmanden af, og haler igen storen. Når pustet er forbi, falder rorsmanden yderligere af og efter et stykke tid er båden igen oppe på den samme fart som før pustet.

og sejl, på trods af det er en-type båd. Det første han gør er at se alle kritiske skruer og bolte igennem på båden. Det hjælper ikke at sejle hurtigt i en båd der falder fra hinanden. Bagefter strammer han trampolinen lidt. O.K, båden er hel og trampolinen i orden. Nu er det tid til at sejle. Sejlpindene spændes og hales forbavsende hårdt, så de smælder når de bøjes frem og tilbage. Om dette beror på sejlenes skæring eller om det var standard fremgik ikke rigtigt. Fokken sættes ca. midt på rustjernet og hejses op så den sidder meget løst. Den meget hårde rigspænding virker ikke særlig interessant. Læg mærke til at han endnu ikke har justeret vanterne. Han venter til storen er kommet op. Så hejses storen. Renden som travelleren kører i ses efter for skader eller skarpe kanter, der files til. Storskødet sættes i og frølåret justeres til det næstnederste hul. Shaun laver bagefter en stopknude

Sådan, mastehældning og rigspænding er i orden. Nu er det tid til fokken. Rutineret haler Shaun storen blok-til-blok, tager fat i metalpladen på fokken og haler den ned mod skødepunktet på forbroen. Dette gøres kun for at grovjustere fokkens placering på rustjernet. Finjusteringen foretages med blokkene på plads. Hvis han kan hale metalpladen ned til skødepunktet på forbroen sættes fokken et hul op og

Så gælder det ror, for Sydafrikaneren

en vigtig detalje. Toe-in og hældningen på rorbladene påvirker i stor udstrækning både bådfarten og boathandling. Husk, alle rorjusteringer foretages med sejlene oppe og riggen spændt. Alt på båden ændres lidt når riggen spændes. Shaun sætter en jollevogn ind under båden så den lige præcis tipper

Først ser Shaun på rorets hældning. Han tager en sejlpind og holder den mod agterspejlet. Derefter ser han på roret for at afgøre hvor stor en del der kan ses foran sejlpinden. Jo mere man kan se, jo nemmere er båden at styre. Hvor stor en del der skal være foran sejlpinden er jeg selv usikker på, men standardhældningen fra fabrikken plejer at være i orden. På bådene i dag findes der ingen justerbar stopskrue for hvor langt roret skal hælde fremad, men p.g.a. vandtrykket vil roret altid blive presset tilbage mod åbningsmekanismen. Derfor skal man gøre således: Shaun trykker forsigtig roret bagud indtil åbningmekanismen begynder at presse imod. Hvor meget luft der er mellem max. hældning fremad og max. hældning bagud kan variere, men det er max hældning bagud der tæller når du skal justere. Når man skal justere hældningen løsnes skruen oven på rorhovedet og flytter den bagud for at få rorene længere fremad og omvendt. O.K nu har du forhåbentligt et

tilfredsstillende rortryk, der er ens på begge ror. Så skal åbningsmekanismen justeres. Shaun trykker bagud på rorspidserne indtil de klikker op. Hvor hårdt den skal være kan kun erfaring afgøre. Hvis

Hobie Cat 16

Ja, jeg ved det lyder besværligt, men lidt træning gør det forbavsende hurtigt. Han sætter blokken og skødet i og haler fokken rimeligt hårdt. Her kommer „gefüllen“ atter ind i billedet, trækker fokken nok og ser det rigtigt ud?. Shaun haler og slækker lidt, og flytter fokken op eller ned, alt efter hvad der er nødvendigt for at få den rigtige spænding når fokken er halet helt ned til forbroen. Når han er tilfreds flytter han blokken så skødet trækker ca. 90 grader i forhold til forbroen. Vinklen på trækket er uinteressant når fokken er slækket, det er når fokken er tottet det tæller. Når båden er trimmet så både fok og storsejl er halet blok-tilblok står de perfekt. Finjusteringen ordner du på vandet med spændingen på fokkefaldet. Husk at de fleste fald gi´r sig lidt under sejladsen, derfor skal man som regel stramme riggen lidt efter lidt. Shaun sætter en vindviser på, men ingen kompas.

forover. Nu kan man i ro og mag tage roret op og ned uden de rammer jorden.

Fede fiduser

hvis den ikke kan nå, et hul ned.

den skal være hårdere, strammes skruen til fjederen et par omgange og omvendt. Han prøver desuden at tage rorene op og ned et par gange, og smøre mekanismen hvis der er behov for det. De fleste Sydafrikaneren sejler altid med det ene ror oppe, undtagen i let vind og i starten. Så er det bare Toe-in der mangler, pust..... Shaun tager begge ror ned, og måler afstanden mellem rorene på forkanterne. Bagefter måler han afstanden mellem bagkanterne. Afstanden mellem forkanterne skal være 1-3 mm mindre en afstanden mellem bagkanterne. Shaun justere afstanden hvis det er nødvendigt.

Hvis du orker at gøre alt dette, får du en godt trimmet båd der er let at sejle, og forhåbentligt lidt hurtigere, men det beror mest på dig selv. 20-knots to you all!

Fede fiduser

(Jagten på) den perfekte stagvending.

For at komme så tæt som muligt på en perfekt stagvending, skal man være klar over hvad der indvirker på om det går godt eller skidt. Lidt firkantet kan man sige at der er tre ting: 1. Rorene. 2. Sejlene. 3. Vægtfordelingen. Rorene. Jeg går ud fra at alle ved hvordan rorene virker, men for den sløve kan jeg da lige repetere. Trækker man i rorpinden falder båden af, skubber man skærer den op. Sejlene. Sejlene har også en effekt på hvordan båden styrer. Måske har du lagt mærke til at en vindsurfer falder af ved at vippe masten frem og skærer op ved at vippe masten bagover. Hvis vi skal omsætte det til en Hobie, betyder det at hvis der er mere træk i fokken end i storsejlet, bliver båden læ gerrig. Omvendt bliver båden mere luv gerrig hvis der er forholdsvis mere træk i storsejlet end i fokken. Ovennævnet forudsætter naturligvis at båden normalt er neutral på roret (Det er dog en helt anden trim historie).

Vægtfordelingen. Da jeg tidligere skar ud i pap hvordan rorene virker, var der måske nogen der tænkte - „ja, ja men det er sgu ikke altid at den vil !!“, og det kan der være noget om. På den ene side kan det jo være at sejlene, som tidligere beskrevet, modvirker styrringen, men det kan og så være vægtfordelingen. Hvis man sejler på kryds, og båden kommer op på et skrog, har den en tendens til at ville skære op, det er i hvertfald svært at falde af. Omvendt har du måske prøvet at sejle halvvind i hårdluft, pludselig vippe mod luv i en bølge, og så vil båden gerne falde af, selvom man helst selv vil skære lidt op. Sagt på en anden måde: hvis båden er flad kan man selv bestemme, hvis båden krænger mod læ er det svært at falde af og hvis båden krænger mod luv er det svært at spidse op. Vægtfordelingen kan altså hjælpe dig i din vending, men er måske i højere grad en af de ting der kan ødeligge vendingen, hvis man ikke er opmærksom på den, da det ofte vil være ror og sejl man fokuserer på. Den perfekte vending. For at få den perfekte vending, skal vi selvsagt have alle tre ting til at arbejde for os, og helst lidt ekstra. Når stagvendingen startes, bør skøderne være trukket helt ind, og båden evt. have en lille læ krængning (ikke ret meget, da det tager farten). Så vel styrmand som gast bør bevæge sig bagud. Dette dels for at vippe masten bagover som ved en surfer og dels for at løfte skrogenes snuder, for at minimere længden af det skrog som skal vrides gennem vandet og dermed gøre det lettere. Rorene skal drejes forsigtigt, hvis de

bare stilles på tværs, går båden i vindøjet og stopper. Efterhånden som stagvendingen er i gang og farten aftager, skal roret drejes mere og mere. Gasten holder øje med fokken og vindpilen, for så snart fokken er begyndt og bakke, og båden er i vindøjet, kravler gasten frem i den nye luv side og trækker fokken over. Som tommelfingerregel er der ingen grund til at fokken bakker, det siger jo sig selv at det bremser. Hvis der er trapez vind, kan styrmanden godt blive stående i trapez ind til vindøjet, hvis han/ hun ellers er atletisk nok til at komme ind i en fart. Samtidig med at gasten har kørt fokken over og er kravlet frem i den nye luv side, slækker styrmanden storskødet og svinger rorpinden om bagved storskødet. Her er det vigtigt at bibeholde konstant drejning på rorene. Når båden er kommet gennem vindøjet, kravler styrmanden over på ny luv side, lidt fremme, og trækker hjem i storsejlet i takt med at båden accelererer. Hvis storskødet kommer hjem før fokken, drejer båden op i vindøjet igen (husk surfer teknikken). Her er det vigtigt at holde båden flad, for at gøre det lettere at falde af.

Hobie Cat 16

Alle der har været ude og sejle kapsejlads, ved hvor meget det koster at lave en dårlig stagvending. Ligger man i en tæt kamp, eller har man ikke ramt layline og skal lave en dobbelt vending, er det altafgørende at man taber så lidt som muligt i stagvendingerne, for tabe det gør man, specielt i Hobie 16 og 14 som ikke har sværd.

Denne teknik virker fint i let og mellem luft. Efter hånden som vinden tiltager, skal man specielt i en Hobie 16 være forsigtig med at kravle for langt bagover, især hvis bølgerne også tiltager i størrelse, da man ellers er sikker på en baglæns kæntring. Efterhånden som vinden tiltager, skal alt også gå hurtigere. Gasten skal være sikker på at fokken kan slippes i rette tidspunkt, da den ellers både bremser mere end i let luft men også vælter én bagover. /Thomas Paasch

en hel del om indstilling af ror på en HC16, men lige nu vil vi gemme det til en senere epistel her i Hobie Life. Det man skal lægge mærke til her er, at på en HC16 stiller man ikke riggen efter om båden er luvgerrig på bidevind eller ej !!! Hvad stiller man den så efter, vil mange jo nok spørge? Hvor meget - sådan lidt mere præcist - skal masten hælde bagover? Svaret er som udgangspunkt noget i retning af at den skal hælde så meget som muligt! Dette lyder umiddelbart meget nemt, men i praksis er det imidlertid slet ikke så simpelt endda. For det første afhænger tingene af hvor meget det blæser. Vi vil her dele op i to tilfælde, for det første vindstyrker op til ca. 10 m/s og for det andet vindstyrker over 10 m/s vedvarende, dvs. “hårdt vejr”.

Rorenes position frem og tilbage kan fin-reguleres med diverse stilleskruer, således at båden bliver passende lidt hård på roret. Der kan faktisk siges

I det første til fælde, dvs. nogenlunde beherskede vindstyrker er det, der sætter grænsen for hvor meget masten kan lægges bagover ( vi taler her om bidevindssejlads), at blokkene til storskødet på et tidspunkt støder sammen, således at storsejlet ikke kan hales hårdt nok, dvs. man opnår ikke den sædvanlige spænding i agterliget. Kappen i storsejlet vil da falde mere ud end ønsket, og desuden vil sejlet blive mere hult end ønsket, da masten ikke bøjes så meget, netop på grund af det manglende træk fra agterliget. Resultatet bliver dårlig højde og fart. Uøvede kan her blive narret af at

man i denne situation naturligvis altid kan hale skødet “hjem”, dvs. at bommen kommer helt ned til skødevognen. Desuden vokser “modstanden “ mod at hale blokkene yderligere sammen kraftigt et lille stykke vej før de når hinanden, hvilket giver indtryk af trækket i skødet er større end det i virkeligheden er. Det optimale er altså at mastens hældning er så stor, at når man har halet storskødet hjem og opnået den ønskede spænding i agterliget, støder blokkene lige akkurat ikke sammen.

Hobie Cat 16

Hvorfor sejler Hobie Cat 16´nere med så stor en hældning på masten? Der er givet flere forskellige mere eller mindre vidtløftige forklaringer på dette, men det helt kontante svar er naturligvis, at det i praksis har vist sig at være det, der giver den bedste kombination af fart og højde på bidevind. Under alle omstændigheder medfører den anvendte meget store mastehældning at båden grundlæggende bliver stærkt luvgerrig. Dette kompenseres der imidlertid for ved at en Hobie Cat jo er udstyret med “balanceror”, dvs. at en del af rorbladenes areal befinder sig foran rorstammerne. Herved mindskes trykket fra rorpinden.

Fede fiduser

Om mastens hældning

Mastens hældning reguleres ved at man haler eller slækker fokkefaldet. Vanterne skal sidde i en sådan position i “vantskruerne”, at det trods alt er muligt at få masten til at stå tilstrækkeligt meget op. Her indtræder imidlertid den komplikation at fokkefaldet giver sig mere og mere, når vinden frisker op. Dette betyder at med faldet sat samme sted vil masten lægge sig

Undertegnede benytter i praksis

følgende fremgangsmåde før starten på hver kapsejlads: Storsejl og fok hales hjem til bidevind og der sejles optimalt, det vil blandt andet sige er det nødvendigt med to

Fede fiduser

Det skal her fremhæves at fokkens skødning/samspil med storsejlet er en helt central faktor for et godt trim! helt givet mere vigtig end mastens hældning i sig selv.

Hobie Cat 16

mere og mere bagover, efterhånden som vindstyrken øges. Med andre ord: Det er nødvendigt at stramme faldet op med stigende vindstyrke, og omvendt at slække det når vinden løjer! En yderligere komplikation er at mastens hældning jo er intimt forbundet med fokkens skødning : Når masten lægges mere bagover får man et mere vandret træk i fokkens skødbarm, dvs. underliget strækkes og agterliget bliver løsere, dvs. fokken åbner mere. Omvendt vil fokken lukke mere når masten rejses mere op. Disse forhold påvirkes altså også af at fokkefaldet giver sig ved øgende vindstyrke, dvs. også af hensyn til fokkens skødning er det her nødvendigt at hale faldet mere.

mand i trapez for at holde båden, skal der være to mand i trapez. Der luffes ganske langsomt op, og de to sæt af ticklers (uldsnorene, også kaldet tell-tails) i fokken iagttages. Hvis den øverste tickler på luv side af sejlet “slår op” først, åbner fokken for meget, og masten skal altså rejses mere op. Hvis den den nederste tickler på luv siden slår op først, lukker fokken for meget, og masten skal lægges mere ned, dvs. fokkefaldet skal slækkes en smule. Man kan også forsøge at falde ganske langsomt af, da skal ticklerne på læ siden af fokken på tilsvarende måde helst slå fra samtidigt. Dette er dog ikke helt så følsom en metode som at sejle for højt.

At gennemføre dette kræver naturligvis at de øvrige ting der kan benyttes til at regulere fokkens skødevinkel står fornuftigt: Det vil for det første sige fokkens position ude ved hanefoden (sættes den højere op, lukkes den mere, og sænkes den åbnes den mere), og for det andet hvilke huller i “skinnen” i fokkens skødbarm, blokkene er fastgjort til (de hurtige har næsten alle her sat en sjækkel på tværs gennem det næst nederste og det tredie nederste hul, således at blokkene kommer op på siden af skinnen). Hvilket hul halsbarmen skal fastgøres i, kan man desværre ikke sige noget rigtig konkret om, idet der

Det skal herefter straks slås fast at der er tale om en tommelfingerregel! F.eks. kan det være fordelagtigt i let vejr med gammel sø, at rejse masten lidt mere op alligevel (dvs. totte fokkefaldet lidt op), og så naturligvis hale fokken lidt mindre, så den ikke kommer til at lukke for meget. Storsejlet kommer også til at lukke lidt mere ved at blive “rejst” lidt “op”, og skal derfor også hales lidt mindre. Med andre ord: Man kan lave sejlene mere hule ved at rejse masten en smule op. (Her er dog flere heste at spille på, idet man jo også kan regulere storsejlets hulhed ved hjælp af bomnedhalet, og i mindre grad -udhalet). Det skal også nævnes her, at der for et par år siden dukkede et alternativt storskøde system frem, med to blokke på bommen i stedet for den ene tredobbeltblok der er i det normale system. Dette muliggjorde en endnu større hældning på masten, idet blokken på skødevognen kunne bevæge sig op imellem de to blokke på bommen. Dette system slog ikke an, og det må derfor formodes at der - trods alt - ikke er behov for denne ekstra hældning.

Vanterne skal stå i et sådant hul at når masten har den rette hældning er de “passende løse”: Det er normalt at sejle med temmelig løs rig . Det

anbefales her varmt at snige sig ind på andre HC16 besætninger og diskret ruske i deres rig (find en besætning du har set er hurtig!), for herved at får en fornemmelse for dette. På nyere både sidder vanterne (vistnok) typisk i tredie hul fra neden, men man kan ikke være sikker på noget her idet der fra tid til anden

optræder eksempler på stærkt varierende vantlængder (På vores båd er vanterne 5,813m lange, målt fra indersiden af den ene kovs til indersiden af den anden kovs, og vi har dem placeret i 3. hul fra neden. Er dine vanter forresten lige lange?) Sådan lidt firkantet sagt har vanterne herefter ingen betydning for mastens hældning bagover! De bestemmer derimod hvor meget masten falder ud til siden på bidevind, samt naturligvis hvor langt den kommer frem på læns.

Hobie Cat 16

Essensen af alt det ovenstående kan siges at være at når man ved at hale/ slække fokkefaldet - og evt. ændre på fokkens position ved hanefoden og blokkenes fastgøring i skødbarmen - har opnået at fokken hverken åbner eller lukker for meget, da skal mastens hældning være netop så stor, at storskødeblokkene ikke støder sammen, når storsejlet er halet korrekt.

Finder man under en kapsejlads ud af at faldet er for slækt eller for stramt, kan man normalt ændre på det, når man sejler læns, hvor masten jo er presset helt frem, og der ikke er spænding i faldet.

Fede fiduser

er forskel på fokke: Nye og gamle!, der har været forskellige modeller osv. Her er der ingen anden vej end at prøve sig frem.

Et par tekniske detaljer hvor det er muligt at dumme sig: Sørg for at dit storsejlsfald har taluritten til hukbeslaget siddende det rigtige sted, således at storsejlet er halet helt i top (igen: sammenlign med andre både). I modsat fald vil bommen sidde i en lavere position end normalt, og afstanden mellem storskødeblokkene følgelig være mindre! Storsejlets position i højden har i øvrigt indflydelse på mastens kurve, samt på hvor let, det er at få masten til at dreje som den skal på bidevind i hårdt vejr. Denne detalje er altså langt mere vigtig end man umiddelbart skulle tro. Sørg for at have korte sjækler i begge storskødeblokkene , således at afstanden mellem blokkene bliver størst muligt. Brug små smedede sjækler fra vores udmærkede

Vi går nu over til det andet tilfælde, vindstyrker over 10 m/s, eller sagt på en anden måde, den situation at det blæser så meget at du har problemer

artikel kan også findes på DHCA´s hjemmeside på adressen http:// hobiecat.sejl.net/. Se under “Tips og trim” ). Hvad så med fokkens skødning vil den opmærksomme læser måske spørge? Fokken vil som det fremgår

Fede fiduser

forhandler! Denne leverer i øvrigt også storsejlsfald hvor taluritten sidder rigtigt.

Hobie Cat 16

Hvis vi skal opsummere, hævdes det altså her at man skal sejle med meget løs rig i let vejr, stramme den gradvist op når vinden øger, og til sidst slække den af igen når det bliver decideret hårdt vejr. Det er vigtigt at lægge mærke til at der er tale om to grundlæggende helt forskellige måder at håndtere riggen på, én til området let vejr og op til frisk vind, og en anden til hårdt vejr. Hvornår man skal overgå fra det “normale trim” (også kaldet “Europa-trim”) og til “Guadeloupe-trimmet”, afhænger rimeligvis af besætningens vægt, idet en tung besætning må kunne vente længere end en let besætning. Desuden er det sikkert også i vidt omfang en smagssag. Her har jeg skrevet ca. 10 m/s som grænsen, men der er andre der siger f.eks. 8 m/s.

med at holde båden (Vi taler stadig om bidevindssejlads). Det er her blevet populært i denne situation at slække fokkefaldet et pænt stykke af igen! - så meget at man faktisk mister spændingen i agterliget. Dette tager en del af kraften ud af navnlig den øverste del af storsejlet. Samtidig er det muligt at sejle med skødevognen meget tættere mod midten af båden end man ellers ville kunne i sådanne vindstyrker, og derfor kan man stadig holde en god højde! (Alternativet til denne teknik er jo at flytte skødevognen væsentligt længere ud mod læ for at kunne holde båden). Dette er det såkaldte “Guadeloupetrim”, der i øvrigt tidligere er blevet beskrevet her i Hobie Life (en artikel med titlen: “Løs eller stram rig?” i nr 3 fra 1995. Den samme

af det foregående i dette tilfælde falde meget ud. Dette er imidlertid ikke et problem, da storsejlet jo netop også falder meget ud, hvilket drejer luftstrømmen omkring fokken på en sådan måde, at der faktisk skabes et behov for at fokken skal åbnes mere end normalt. Eller sagt på en anden måde : Når storsejlet twister mere, er det nødvendigt at fokken også gør det, for at den ikke skal give bagluft.

Til slut: Denne artikel bygger dels på egne erfaringer og dels på hvad forskellige andre HC16-sejlere har fortalt om hvordan de bærer sig ad, og udgør givetvis ikke den endelige sandhed. Du kan sikkert finde nogle helt tredie HC16-sejlere, der mener at tingene skal gøres på en anden måde, eller at de måske burde forklares anderledes! God fornøjelse med det, og glem ikke, at hvis du ikke kommer først over mållinien, kan der være mange andre grunde til det, end at du har trimmet din båd forkert!

Peter og Erik Christensen, Fleet 815

Kryds: Kryds er nok den kurs hvor båden skal håndteres på flest forskellige måder, afhængigt af vindstyrken. I let luft er det vigtigt at holde skrogenes agterspejl ude af vandet. Gasten placeres foran i læ, mens styrmanden kravler frem til masten. Hvis det er muligt, må luv skrog gerne sejles med et let løft. Efterhånden som der kommer mere vind, bør rorsmanden kravle op mod luv, og omsider gå ud i trapez (gasten forbliver i læ). Det er vigtigt at få en mand i trapez hurtigst muligt. Dels psykisk, og dels giver det et andet træk i riggen, der som regl resultere i mere højde. Hvis der er store bølger, skal man i højere grad placere gast og rorsmand sammen, for at forbedre balancen i båden. Når man begynder at få mere og mere fart på båden, skal vægten rykkes længere bagud. Når der er fart nok til at vandets strømninger river af ved agterspejlet (det vil sige at det ingen turbulenser er bag skroget), kan vægten rykkes tilbage, indtil lige før bagerste pilon i læ begynder at bremse i vandet. Det har flere formål: 1. Masten kommer længere bagud, og dermed mere højde. 2. Bagerste del af læ skrog kommer dybere ned i vandet. Da det

Når det begynder at blæse mere end at besætningen kan holde båden flad med alle sejl trækkende optimalt, skal gasten til at køre skødevognen (med skødet til skøde vognen i den ene hånd og fokke skødet i den anden hånd, står gasten også mere fast). Det starter som regel med at der skal slækkes i pustene. Det optimale er at gasten holder øje med vandet forude, for at se hvor pustene kommer over vandet, og så slækker når pustet kommer. Næsten omgående skal skødevognen trækkes ind igen, samtidigt med at styrmanden skære lidt op. Effekten af dette er at man først får accelerationen i pustet, og efterfølgende højden. Hvis pustet udelukkende tages med roret, får man højden, men båden stall,er og bremser frem for at accelerer. Hvis vinden tiltager yderligere, skal skødevognen permanent køres længere ud far midten, den stigende fart opvejer den manglende højde. I takt med at skødevognen køres ud permanent, skal fokkens skødevogn også køres ud, for at holde “dysen” åben mellem fok og storsejl, og dermed undgå at fokken lavere yderligere bagluft i storsejlet,

som i sidste ende kan føre til at masten rotere modsat, hvis storskødet slækkes i et pust. Hvis man før man tager ud ved at det blæser meget, er det en fordel at øge mastehældningen inden man går ud. Ved at sætte vanterne et eller to huller ned, bliver båden nemmere at kontrollere, og skyder bare frem på kryds. Nemmere at kontrollere = mindre arbejde med skøderne = mere rolig sejlads = mere overskud til at lave nogle taktiske genistreger.

Hobie Cat 16

Nøglen til topfart i en Hobie Cat 16 i hårdt vejr er boathandling, og nøglen til dette er arbejdsdeling og samarbejde mellem gast og rorsmand. I lettere vejr er det i højere grad vægtfordeling og trim der er vigtigt. I det følgende er et oplæg til teknikker, som efter mine erfaringer er effektive.

er det bagerste del af skroget der er mest lodret, er det her “sværdeffekten” er størst. 3. Roret overtager mere af “sværdeffekten”, det gør skroget lettere at trække gennem vandet, og dermed højere fart. Så snart begge er kommet i trapez, er det slut med at sejle med let krængning, nu skal båden sejles så fladt som muligt.

Fede fiduser

Taktikker og tekniker

Også i den lette luft er det en fordel at have masten så langt bagover som muligt. Det er i mellem luft at der er mest træk på skøderne, så når man rigger til let luft er det naturligvis en fordel at rigge båden så det er muligt at trække helt hjem i mellem luft. Det ville jo være surt ikke at kunne få fuld effekt ud af sejlene, hvis det nu skulle blæse lidt op. Da der ikke skal sejles med så meget spænding på storskødet i let luft, giver det mulighed for at ligge masten lidt ned ved at slække i fokkefaldet. (Dette er kun når der er så let luft at begge sidder inde på trampolinet). Gasten kan med fordel stramme fokkefaldet op når man er gået på læns, for at få masten frem, og så slække igen før næste krydsben. Ved at lave en let genkendelig markering på fokkefaldet, undgår man at slække for meget.

Læns: Her gælder det hele tiden om at få vægten så langt frem som muligt. Når det blæser kommer det helt af sig selv, og så gælder det naturligvis om at undgå næsedykkere.

Halvvind: Her er det kun svært i hårdluft, hvis man så krydrer det hele med pust og store bølger, kan det være nærmest umuligt at holde den gående optimalt. Teknikken er her den samme som på kryds i hårdt vejr. Begge mand M/K i trapez så langt tilbage som muligt. Gasten kører storskødevognen, men pustene kan dog slå lidt hårdere da vinden kommer mere fra siden, så rorsmanden også skal slække i pustene, for at tæmme båden. Hold øje med forskroget, og slæk inden det går galt.

Hvis der er plads, og man har højden til det, er det en fordel at gå lidt over mærket, så man kan falde tæt forbi det og dermed få inderbanen som giver adgang til at gå dybere end de andre hvis man kan, eller at luffe dem der kommer udenom. En god teknik er at skipperen holder skødet stramt i hånden inden mærket. Gasten slækker skødevognen og går ind, samtidig med at rorsmanden holder skødevognen i midten med skødet. Når gasten er inde og klar til at slække fokken, går rorsmanden ind og falder af. Rorsmanden har nemmere ved at komme ind end normalt, fordi storsejlet trækker ham. Derved undgår man at rorsmanden slæber efter båden og desuden bliver der slækket samtidig med at vægten forsvinder fra kanten - perfekt.

Fede fiduser

Når det virkelig begynder at blæse, kan nogle af pustene være så hårde at man kæntre når man prøver at tæmme dem ved at falde af. Det er her det er vigtigt at kende grænsen, og begynde at spidse op på pustene i stedet. Hold fast, for her bliver der for alvor accelereret. Gasten bør hele tiden være klar til at slække fokken i tilfælde af at næserne dykker. Hvis de dykker skal der ikke bare slækkes lidt ud, men skøderne skal bare smides.

Topmærkerundinger: Da der oftest sejles bagbords baner (det er standard i Hobie banesystemerne) er det en fordel at komme op til krydsmærket på styrbord halse, alternativt resikerer man at blive parkeret af andre styrbordsbåde og er tvunget til at gå bagom en helt stribe. At vende i deres læ kan resultere at man skal pine højde samtidig med at man ligger i møgluft - næppe en succesfuld kombination. Det er atter engang i hård luft at det er svært og vigtigt at lave en god mærkerunding.

Bundmærkerundinger: Her er det “pice of cake” i let luft, men i hårdluft skal der lidt teknik til igen. Det er en fordel at være på samme halse som man skal runde mærket på, et stykke tid før mærket, for dermed at undgå at skulle bomme og runde i en bevægelse. Kort før mærket hægter begge trapezkrogen på. Gasten slækker fokkeskødevognen og trækker fokken helt ind. Derefter tager han fat i storskødevognen, og samtidig med mærkerundingen går begge ud i trapez og trækker samtidig skøderne ind. Igen er det en fordel at køre en stor bue og skære tæt op ved mærket for dermed at undgå møgluft fra evt. foranliggende og tilgengæld give det til de bagved liggende.

Hobie Cat 16

I mellemluft med bølger, skal gasten arbejde en del med vægtplaceringen. Når man sejler op ad bølgen, skal vægten helt frem for at få båden til at tippe over bølgetoppen tidligst muligt. Når det er sket skal vægten tilbage igen, for at undgå at næserne dykker ned i næste bølge. Styrmanden skal tilgengæld skære og falde over bølgerne for optimal fart og dybde. Det er nemt nok at falde af så snart båden accelerer ned af bølgen, men kunsten at skære op på det rette tidspunkt, før man går i stå op ad den næste bølge. Tit kan det være en fordel at falde lige før man når over bølgens top, det kan lige give det sidste til at båden kommer over, og tager til gengæld det værste af rykket forover, som normalt kommer lige efter bølgetoppen.

Starten: Som grundprincip er det en fordel at starte helt oppe ved luv startmærke, det giver fri vind og mulighed for at vende når man vil. Hvis man ikke har højden, kommer man dog hurtigt i møgluft, og burde måske satse mere på en luv start. Hvis der er en bagbord fordel, skal denne naturligvis udnyttes. I små felter er det muligt at slippe godt fra en bagbord start, men i stører felter er det nok mere sikkert at gå efter en læ start. Bagdelen er bare at man er rimelig låst m.h.t. at kunne vende om på bagbord, så overvej nøje hvor fordelen ligger. /Thomas Paasch

Af Detlef Mohr

For at kunne lave en objektiv beskrivelse af hvordan man trimmer en båd, må man på forhånd slå fast, at denne vil basere sig udelukkende på personlige erfaringer. Naturligvis har mange gjort deres egne erfaringer som ikke behøver ubetinget at stemme overens med hvad der beskrives her. Besætningens vægt er her af stor betydning. Det siger sig selv at en besætning der vejer 135 kg må benytte et andet trim end en besætning der vejer 160 kg. Endvidere er bådens alder ikke uvæsentlig. De ældre Hobie Cat 16 ´ere har desværre ikke alle de beslag og blokke, som er nødvendige for at gennemføre de her beskrevne forslag til trim. At trimme en båd betyder altid at blive ved med at forsøge nye ting og teste dem. Det forudsættes nedenfor at båden har følgende udstyr: - “Euro”- fokkefald, Spektra tovværk - Fokkeskødeklemmer fra Harken (el.lign.) - Dobbeltrapez - Skridsikkert “tape” på skroget til rorsmanden - Ror”mekanik” til indstilling af rorbladenes position frem og tilbage - Storskøde med 6:1 udveksling

Moderat store bølger og let til jævn vind: 3. hul fra neden Åbent hav med store bølger: 2. hul fra neden Rigspænding Rigspænding og mastehældning hænger nøje sammen med hinanden. I let til jævn vind

Hobie Cat 16

Nedentående artikkel er hentet fra den tyske Hobie Cat klubs blad “Raumschots”, og er forfattet af Detlef Mohr, der vandt EM på Føhr 1999 meget overlegent, idet han vandt alle sejladser på nær én. Desuden har han vundet EM adskillige gange tidligere, og er mangedobbelt tysk mester - så alt i alt kan han udtale sig med en vis vægt!

- Teleskop rorpindsforlænger - 2 stk. “hulskinner” til forstag - GFK rorblade eller bedre epoxy rorblade

Fede fiduser

Trimtips for Hobie 16

Forudsætninger iøvrigt: -Vantlængde 5830 mm - Længde af forstag 5570 mm - Sejlene er ikke mere end 5 år gamle - Besætningens vægt er mellem 135 og 140 kg

Mastens hældning Mastens hældning begrænses (den ene vej!) af indstillingen i vanternes “vantskruer”, dvs. i hvilket hul vanterne er placeret. Der findes tre forskellige grundinstillinger: Fladt vand med let til jævn vind: 4. hul fra neden

benyttes en relativt høj rigspænding, i den forstand at fokkefaldet hales relativt hårdt. For at afprøve om rigspændingen er passende kan man på land stille båden op med sejl på, således at den står tæt på vindøjet, dvs. Noget der ligner “bidevind kurs”. Herefter hales både fok og storsejl hårdt. Rigspændingen er nu rigtig, hvis storskødeblokkene netop når sammen. Hvis det er for let at få dem til at støde sammen, rejses masten mere op ved at fokkefaldet strammes! Vær opmærksom på at når vinden tiltager, bliver riggen mere løs indtil blokkene simpelthen hales mod hinanden.

Fastgørelse af fokken

Fede fiduser Spænding i storsejlets underlig Bomudhalet hales alt efter vindforholdene. I frisk vind hales det så meget at der opstår en fold parallet med underliget. På længere rumskødsben løsnes det fuldstændigt. Tip: Når det skal hales hjem igen, gøres dette lettest af gasten. Skødevognen På kryds: Skødevognens position er altid afhængig af besætningens vægt. I let vejr placeres skødevognen ca. så skødepuktet er en håndsbredde fra midten. Hvis båden kommer op at “svæve” for tit, køres skødevognen længere ud, op til 40-50 cm fra midten. Fokkeskødevognen er oftest helt inde. Blæser det yderligere op, og sejlene giver for meget pres, køres fokkeskødevognen altid længere ud. Dette kan i ekstremt hårdt vejr

Frølår skødeklemme

Hobie Cat 16

bolten herefter „Vantskrue“ skrues i, (Skinne med 10 skubbes de huller) to blokke ind Fok over sjækkelens Vant “arme” på hver side af sejlet/pladen i skødbarmen. Sjækkel Fordelen ved til at gøre det fokkepå denne Skødebarm halsmåde er, at barm man sparer Bolt med plads, ringsplit således at Halsbarm Fokkeskødeblok fokkens halsbarm kan Bolt med fastgøres ringsplit dybest Øjebolt muligt i skinnen ude Hanefod ved forstaget. „Røstjern“ Erfaringen siger at jo dybere Fokken bliver altid fastgjort i det fokken er fastgjort, jo bedre højde nederste af de “hulskinner” (den der kan man gå! sidder fast direkte i hanefoden). Hvilken højde fokken sjækles fast Spændingen i sejlenes forlig afhænger af mastehældning og På storsejlet bliver forligets spænding rigspænding. Man skal her passe på reguleret ved bomnedhalet ved at spændingen i skøderne under alle svanehalsbeslaget. Jo mere omstændigheder bliver opretholdt. bomnedhalet hales, jo fladere bliver Kan man ikke længere hale sejlet. Dette betyder at ved svag og fokkeskødet helt tæt, er fokken sat moderat vind skal man have for langt nede. Som grundindstilling “normal” spænding i forliget og i kan man benytte det 3. øverste hul i hårdt vejr skal man have maksimal den nederste af de to skinner. spænding, dvs. helt til markeringen på masten (det sorte bånd). Fokkeskødeblokkene I fokkens forlig findes et lille stykke De små fokkeskødeblokke sjækles oppe et øje, i hvilket man kan sætte fast i fokken på en særlig måde (se et stykke line, der kan trække dette figur1): Sjækkelen føres gennem det ned mod det tilsvarende øje i selve nederste hul i pladen i fokkens halsbarmen (dvs. et “Cunningham skødbarm, og dernæst drejes den ind, Hal”). Herved kan man stramme således at hullet til bolten er ud for fokkens forlig yderligere op. det næstnederste hul I pladen. Inden

Storskøde

Blok med frølår

Skødevognen

faktisk være helt i borde.

For godt sammensejlede teams overtager gasten halet til storsejlets skødevogn og håndterer denne. Dette betyder at når der kommer et hårdt pust, kører gasten

Fede fiduser Hobie Cat 16

skødevognen længere mod læ, fremfor at rorsmanden slækker storskødet. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at ved at køre skødevognen ud, tages presset af båden mere direkte. Det fungerer bedst hvis båden har en skødevogn med ruller og en “integreret” skødeskinne. På halv vind: Storskødevognen halvt ude, og skødet slækkes så sejlet twister. Fokkeskødevogne køres ligeledes et stykke ud, og skødet slækkes. På læns (Hobie Cat: agten for tværs): Skødevognene køres helt ud, skøderne slækkes. I let vind holder gasten fokken længere ud med hånden! Sejlpinde

Sejlpindene skal grundlæggende løsnes når sejlet ikke bruges, for at forlænge dets levetid. For spænding af sejlpinde eksisterer der to grundindstillinger: Svag til jævn vind: sejlpindene strammes jævnt så de er permanent bøjede. Frisk vind/hårdt vejr: let spænding, således at der ikke længere er nogen fold langs med sejlpindelommen. Advarsel: For megen spænding kan medføre at der Bagside gnaves hul I sejlet ved forliget ud for sejlpindene, for lidt spænding kan Forside medføre at pindene hopper ud af plastik “beslaget” i bunden

af lommen og stødes igennem sejldugen.

Storsejlet: Bred sejlet ud på gulvet, og læg hver sejlpind ud for den rigtige lomme i sejlet. Fastgør bændslerne til øjerne i sejlpindelommerne . Det er vigtigt at sejlet virkeligt ligger fuldstændig fladt på gulvet. Hvis der er folder idet kan det ske at der fremkommer ridser i et fabriks nyt sejl når sejlpindene bliver stukket ind i lommerne. Når sejlpindene ligger ovenpå de rigtige lommer, skal enderne stikke 3 - 4 cm ud forbi agterliget. Begynd ved toppen af sejlet, og stik hver sejlpind ind med den flade endekappe først.Bind hver sejlpind fast med bændslerne ved agterliget, således som vist på skitsen. Herved begynder man med et ottetalsstik, stikker bændslet gennem et hul I endekappen osv. Sejlpindene har den

Parallelliteten af rorene indstilles ved skruen på undersiden af forbindelsesstangen mellem rorpindene. Dette udføres med riggen spændt op: Agterenden af båden hæves (bukke el.lign.) og rorbladene klappes ned. Nu måles med et måleband afstanden mellem forkanterne og agterkanterne af rorbladene. TIP: man kan I stedet for målebåndet benytte en udtrukket teleskop-rorpindsforlænger! Rorbladene skal være parallelle, dog må agterkanterne stå op til 5 mm længere fra hinanden end forkanterne.

Det er egentlig tilstrækkeligt med relativt få tell-tails, for at man kan finde den optimale indstilling af Trapezerne sejlene, forudsat at de Forkert Man skal passe på at er placeret rigtigt. De trapezlinerne Ikke er vigtigste tell-tails findes instillet for højt, da de i i storsejlet i 2. bane så fald ikke giver den fra oven. Disse telloptimale virkning. tails placeres Rigtigt Højden af trapezerne nøjagtigt i midten . I indstilles med den tredie bane fra “kødbenene”. Hertil oven fastgøres en må man stramme tell-tail i agterliget . riggen op, således at masten får den I den tredie bane fra neden rigtige hældning. Derefter prøver anbringes et sæt tell-tails til brug man at trække trapez “ringene” ned ved rumskødssejlads. Afstanden mod sidebjælken, så de når til fra forliget skal her være 33% af stoppet, dvs. så langt ned som når de banens længde . På fokken er i brug. Deres højde er optimal, når anbringes tell-tails´ene i den de lige netop rører oversiden af mideterste bane. Her opdeler man banelægden i fire lige store dele, og der anbringes en tell-tail i hver af de tre punkter der fremkommer herved . Trapezline Korrect Trapezline TIP: Når for kort. Når længde af for lang. man skroget trapezline. Man rammes limer løfter sig, er af bølgerne, dem på, der fare for stærkt sørger at falde ind bremsende man for virkning. over sejlet at de sammenhørende sidebjælken. par af tell-tails (én på Ticklers (eller tell-tails): hver side Tell-tails er uundværlige for at af sejlet) opretholde en optimal indstilling af placeres sejlene. De står kun rigtigt, når de lidt ligger parallelt op ad sejlet på begge forskudt i højden , således at man sider. Skitsen på figur 5 viser “rigtigt” altid kan se den tell-tail, der sidder på og “forkert”. Rorsmanden og gasten læsiden af sejlet, dvs. så den ikke må hele tiden have deres bliver dækket af den luv. opmærksomhed rettet mod sejlenes Oversættelse: Erik Christensen tell-tails. Kun når sejlene hvert sekund giver deres fulde trækkraft, kan man være hurtigere end konkurrenterne. Dette betyder et øje for sejlene, og et øje for de andre både i feltet. Forkert

Hobie Cat 16

Indstilling af ror Med justerskruerne oven på hver rorarm kan man regulere rorbladenes indstilling frem og tilbage (se figur 3, nederst). Deres faktiske indstilling kan man måle sig frem til som vist på figur 2, nederst. Grundindstillingen er som følger: A = 40 cm B = 40 cm X = 45,6 cm “A” måles fra agterspejlet og langs underkanten af skroget. “B” måles langs forkanten af rorbladet til rorhovedet. Det anbefales at markere punkterne med vandfast tusch eller lign. og at kontrollere rorbladets indstilling fra tid til anden.

Dolphin Strikeren …..skal være spændt op, så den er stram!.

Fede fiduser

rigtige spænding, når folderne er forsvundet omkring lommen. Når de skal trimmes rigtigt til forskellige vindforhold er det nødvendigt, at variere på spændingen som allerede omtalt.

Placering af tell-tails

Fede fiduser

Hobie 17 trim og tunings guideide

Rigning og indstillinger Rig spænding: Ikke strammere end at masten kan rotere frit. I let luft slækkes riggen, således at vantet med næven kan vrides parallelt med jorden. Mastehældning: Kan kræve lidt eksperimenter. Målet er at få båden til at gå næsten neutralt på roret med en let luvgerrighed. Er båden for luvgerrig skal mastehældningen reduceres, og modsat skal hældningen øges, hvis båden tendere til at være læ-gerrig. Ror: Parallelt - hverken „toe in“ eller „toe out“. Trampolin: Godt stram. Sejlpinde: Sættes med medium spænding. Udhal: Knap „helt hjem“ under alle forhold.

Kryds Let luft Masterotation: Rotationsarmen skal pege mod læ vant. Cunningham: Bare lige sat (sættes med normal spænding på storskødet). Skødepunkt: Centreret. I meget let

luft kan det være en fordel at slække 7-15 cm. Storskøde: Medium - undgå „overskødning“. Tot i takt med at vinden evt. tiltager. Styring: Styr så læ tickle under H’et stadig flyver bagud på randen af stalling. Balance: Bovene trykket ned, skipper placeret ved forbjælken nær ved masten. Moderat luft

Hobie Cat 17

(Sakset fra NAHCA News, December/Januar 1998-1999 og tillempet dansk af Erik Olsen) Denne vejledning kan forhåbentligt hjælpe med at få sat dig og din Hobie 17 sådan nogenlunde rigtigt op. Men husk, - det er kun en vejledning, og at der er mange måder at sejle en Hobie hurtigt på. Da original-artiklen er amerikansk, må det formodes, at der snakkes ud fra en HC17 med Comtip mast. Så har du en „fuld“ alu-mast, skal nogle af anvisningerne omkring bl.a. masterotationen muligvis tages med et vist forbehold. Skulle nogen sidde inde med erfaringer, der kan opdatere og uddybe nedennævnte, så hører vi mere end gerne om det!

Masterotation: Rotationsarmen skal pege mellem læ vant og hullet til sværdet. Cunningham: Tot (sættes med normal spænding på storskødet). Skødepunkt: Centreret. Storskøde: Tot. Styring: Styr så læ tickle under H’et stadig flyver bagud på randen af at stalle. Balance: Skipper på luv skrog/ vinge, båden holdes i plan langskibs.

Let - moderat luft Masterotation: 90-100 grader. Cunningham: Slækkes helt. Skødepunkt: Slækkes ud til indersiden af skroget. Storskøde: Let spænding - skød ind under pust for at generere hastighed. Styring: Vindex holdes på 90 grader eller en lille smule agten for. Sværd: Oppe. Balance: Bovene trykket ned, skipper placeret ved forbjælken nær ved masten. Løs rig vil bevirke at masten tilter fremad, og dermed give mindre mastehældning og mere power. Moderat - hård luft Masterotation: 60-80 grader. Cunningham: Slækkes. Skødepunkt: Slækkes ud til ca. 15 cm fra indersiden af skroget. Storskøde: Medium spænding skød ind under pust for at generere hastighed.

Hobie 17 tips De mest kritiske tickles er dem på læ side af sejlet. Hold dem flyvende! Den bedste placering af tickles ligger ca. 30 cm bag forliget. 3 sæt pr. sejl er nok, 1 sæt i nederste halvdel, 1 sæt midt i sejlet og 1 sæt i øverste halvdel af sejlet. For stor mastehældning vil belaste rorene for meget og kan medføre stalling og tab af effektivitet. Øget mastehældning vil også øge luvgerrigheden. Neddrosling i hård vind: (1) udhal og cunningham sættes til max. (2) skødevogn køres ud og (3) lad være med at slække på storskødet for at reducere kræfterne, da det giver tvist i sejlet, som gør båden svær at kontrollere.

Fede fiduser

Agten-for-tværs

Styring: Styr så læ tickle under H’et stadig flyver bagud og periodisk staller. Sejl lavere i pust. Sværd: Oppe. Balance: Skipper på luv skrog, båden holdes i plan langskibs.

Hobie Cat 17

Hård luft Masterotation: Rotationsarmen skal pege agten for læ vant. Cunningham: Alt hvad remmer og tøj kan holde. Skødevogn: 15-30 cm ude eller mere, hvis luv skrog bliver ved med at flyve. Storskøde: Bearbejdes hele tiden, så luv skrog lige skimmer vandoverfladen. Rorpind: Styr „højt“ i pustene. Balance: Båden holdes i plan langskibs, skipper i trapez som krævet for at luv skrog lige skimmer vandoverfladen. Sejlpinde: De 2 øverste sejlpinde skiftes ud med den brede type som bruges længere nede i sejlet.

Fede fiduser

Hobie Cat 18, Tilrigning & Trim stivere sålforlængere med ordentlige kanter. Det er næsten samme fornemmelse. 7) Man begynder at kunne fornemme, når der er noget galt, og det ikke kører som det skal. Håndbremsen er trukket, men man ved ikke rigtigt, hvad der er galt. 8) Nu kan man mærke, der er noget galt, og som regel ved man også, hvad der er galt. Det er så ikke altid, det er muligt at gøre noget ved det. Det er nu, det er vigtigt at grundtrimmet er i orden og er sat rigtigt inden man stod til søs. Jeg startede for mig selv, med den eneste katamaran i Ho Bugt, som ligger lidt nord for Esbjerg, i mit „nye“ godt brugte legetøj, en Hobie Cat 18, som jeg uden at vide hvad jeg gik ind til fik erhvervet på en cykelsommerferie i det sydfynske. Jeg havde sejlet en del andre både før og mente nok, jeg kunne finde ud af at samle sådan et par skrog med nogle ALU-rør, sætte nogle snore på, så der kunne trækkes i det, der vanligvis skal trækkes i. Som sagt så gjort, og man havde det jo fantastisk når den blev fyret af over Ho Bugt. Så var det jeg løb ind i en vis hr. Erik Olsen. Til dem som ikke skulle vide

Hobie Cat 18

Af John Sørensen, sakset fra HOBIE life 96/2 Der er nu kommet så mange nye Hobie Cat 18 sejlere, at det vel er på sin plads med en artikel omkring trim. Til enhver fortælling høre en indledning. Denne er måske lidt lang, men jeg håber I vil få noget ud af stoffet. Som ny eller erfaren sejler i en ny bådtype er der mange spørgsmål. Det husker jeg endnu fra min debut i 1990, og man skal formentlig gennem de samme faser, som jeg selv har været igennem. De 8 faser: 1) Man er på vandet for første gang, båden sejler og man syntes det går vældig godt og gevaldig stærkt. 2) Man møder op til en kapsejlads og ser hvordan „profferne“ rigger til. Her finder man allerede mens man står på land ud af at deres både ikke er rigget helt som ens egen. 3) Man forsøger sig med kapsejlads og finder ud af, at det måske ikke går helt så stærkt som det kunne gå, især ned ad bakke, læns, mangler en del, det er også S.... svært. 4) Kammeratskabet er stort, og man har det smadder skægt. For kunne man ikke slå dem på kapsejladsbanen, - kunne man måske forsøge i baren. Da det heller ikke lykkes må man tilbage og se hvad der kan gøres ved båden. For det må være båden der er noget galt med. 5) For de HC18 sejlere med både fra før 1986 indser man, at man nok ikke kommer meget videre før det vidunder af en båd man har investeret i har tabt sig ca. 20 -30 kg. 6) Man udskifter båden med en model af en nyere dato og man får ligesom et løft, man svæver på vandet og tingene begynder at virke. Dem af jer der står på ski kan måske huske, hvordan det var at få udskiftet de bløde begynderski med nogle

det, så er Olsen formand for DHCA, redaktør af dette formidable klubblad samt den ubestridte 1‘er på den Danske 18‘er rangliste. Så i virkeligheden burde han skrive denne artikel. Nå, men ham Olsen fik lokket mig til Middelfart for at sejle kapsejlads. Her står man så i Middelfart klar til at rigge båden til. Det første man

finder ud af ved at kikke sig omkring, er at storskøde og løjgang i virkeligheden er hver sin ende af samme stykke tovværk. S.... smart, så blev det lavet. En ende mindre at holde styr på. Den med ét stykke tovværk til fokken havde jeg luret, sikkert fordi det allerede sad monteret på blokkene, da jeg købte båden. Ellers havde jeg sikkert også haft to ender der. Altså ingen løse

kommer vi til det - TILRIGNING OG TRIM. Vi skelner mellem 3 trimmuligheder, trim på land og trim på vandet før og efter klarsignalet. Klarsignalet er det signal der fortæller, at der er 5 min. til start. Jeg vil her starte med tilrigning og trimmet på land og så gå stepvis fremad, indtil vi er sejlende. Så må vi håbe, at det virker bare lidt logisk og sammenhængende. Trim på land: Diamanten Diamanten og dens tilhørende wirer er et af de vigtigst trimmidler der findes på din 18‘er, og det kan godt tage lidt tid inden man finder melodien. Selve diamanten er forsynet med justeringshuller således at man har mulighed for at justere hvor meget denne skal vende bagud, - den skal bare ha’ alt det den kan tage, så meget bagud som muligt. Ideen med dette er, når masten roteres mod læ (mere luft mere rotation) vil den læ diamantwire der vender fremad mod sejlretningen, men bagud i forhold til masteprofilen, være stram pga. mastekrumningen, mens den bagudvendte luv diamantwire vil være løs, den stramme wire (læ) som

Fede fiduser

over alt det man skal huske. 85% af arbejdet gøres kun en gang. Nu

styre mastens krumning vil da den er bagudvendt i forhold til masteprofilen

samtidig presse masten mod luv og dermed øge slottet mellem storsejlet og fokken dette giver et godt air-flow og øget fart. Vi kommer tilbage til diamanten under trim på vandet. Løs eller stram rig. Nå her stod jeg så på Middelfart lystbådehavn og skulle rigge til, først skulle masten op, den rigtige mastehældning findes og riggen strammes. Min rig var så stram at man kunne spille fjerde vers af glade jul, nå ja overdrivelse fremmer forståelsen, men så stram skulle den i hvert fald ikke være. I dag sejler nogle med meget løs rig, og jeg mener MEGET løs - andre med lidt fastere rig. Min hører til den lidt fastere rig. Min filosofi er, at den løse rig altid hjælper ned ad bakke, læns, samt når der er krapsø eller med andre ord for meget sø til vinden. Da man her får en mere poset fok der trækker bedre når man sejler med slæk- og løs skødning, end fokken gør på den stramme rig. Derimod er den løse rig ikke meget værd i let luft og fladt vand på kryds man mister for meget højde da fokken falder for meget ud med den

Hobie Cat 18

tov-ender på en 18‘er. I dag er det tilladt med en 8 skåret cunningham, storsejlnedhalet ved masten. Et rigtig godt triminstrument, og næsten alle bruger det. En trippelblok i sejlet, en dobbeltblok i bunden af masten monteret med den sjækkel, der holder blokken til faldet. Herefter er det bare at sy noget tovværk gennem blokkene, og til sidst føres enderne via to svingblokke, som er monteret på hver side af masten. Derfra ud til vanterne, hvor de bindes fast, så de kan nås uden at skulle ind fra trapezen. Det skal lige nævnes, at der er mange meninger om trim. Jeg vil dog her kun komme ind på min egen teori omkring trim, da det ellers ender med en hel roman. Men jeg er sikker på, at I vil være godt på vej til et rimeligt grundtrim. Resten er så op til jer selv at videreudvikle et trim, der passer helt specielt til jer, vinden og søen på dage, hvor slaget skal slås. Den eneste måde det kan ske på, er timer på vandet, helst med andre HC18 sejlere, så man har nogen at måle sig med for dermed at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Der er mange gode grunde til at trimme sin båd rigtigt, for det første sejler den stærkt, den belastes mindre, den styres og håndteres nemmere, - din sejlglæde bliver uvægerligt større, og du får overskud til andre ting på vandet, når tingene virker, som f.eks. at koncentrere sig omkring sejladsen. I princippet er der ingen forskel på trim af en katamaran og alle andre sejlfartøjer. Mastehældningen bestemmer bådens balance mellem drejecenter og sejlcenter, - altså bestemmer den om båden er luveller læ-gerrig. Flade sejl til megen luft hule sejl til let luft. Tung besætning - hule sejl og stiv mast. Let besætning - flade sejl og blød mast, så kører det. Forskellen består nok mest i måden, vi opnår tingene på, da den roterbare mast er noget helt specielt for vor bådtype. Der er ingen grund til at blive forskrækket

anlægsskrue i bunden af rorhovedet, rorlåsmekanismen skal være løs, en ret skinne lægges mod agterspejlet pegene ned langs roret, man kan nu se hvor meget roret går ind under båden. Jo mere roret går under båden jo mere balance vil der være i roret. Går roret for langt ind under bunden vil man have svært ved at føle båden på kryds og let ved at miste kontrollen ned ad bakke, da båden overstyrer. Det er her, der skal findes en balance mellem underhang og mastehældning, der må eksperimenteres, men 3 cm. underhang er ikke helt ved siden af. En ting er sikkert, - begge ror skal være ens, så man har den samme fornemmelse af styringen på begge halser. 2) Der må ikke være slør i roret, når

Fede fiduser

4) Slibning hvis de synger. Stabl båden op på en jollevogn på højkant eller lignende, således at rorene kan klappes ned uden at gå på jorden. 1) Underhanget som måles fra agterspejlslinien og frem til forkanten af roret justeres med rorbladets

der forsigtigt vrikkes ret frem og bagud i bunden af rorbladet, helt undgå slør kan man ikke. Den bedste måde at justere på er at løsne rorbladets anlægsskrue, som man lige har justeret under pkt. 1, ca. 1½ omgang, husk hvor meget det var, for derefter at spænde låsemekanismen (aluminiumsklodsen under rorarmen) med rorbladet mod anlægsskruen, og låsemekanismen presset op mod rorlåsen. Når tingene er spændt skrues justerskruen tilbage til sin udgangsstilling, og det meste slør burde være væk. Det kan godt være man må forsøge et par gange inden det lykkes helt, da tingene har det med at skride mens man spænder sammen. Som ekstra sikkerhed monteres en elastik rundt rorarm og rorhoved, se på de andre både, hvordan de er monteret. 3) Toe-in er et mål for hvor meget rorene spidser. På 18‘eren skal de sprede lidt. Det vil sige, der skal være Toe-out ca. 1-2mm. Klap rorene ned, afsæt et mærke på for- og bagkant af rorbladene ca. 30 cm fra boltene, mål med et stålmålebånd afstanden mellem rorbladene fra disse mærker, både på for og agterkant af rorbladene. Der skal nu være 1-2 mm kortere på forkanten end på bagkanten. Er der sideværts slør i rorsystemet, selv med store anstrengelser er der altid lidt slør, så tag middelværdien. Ideen er, at man styrer med læ ror. Det luv følger bare med (i princippet), det højere rorpres på læ ror gør, at læ ror presses en smule ind således at rorene begge styrer lige ud under sejlads. 4)Hvis rorene synger, det samme gælder sværdene, slibes agterkanten helt flad til en brede på ca. 2mm ,og roret afrettes om nødvendigt fra ca. 3 cm inde på roret mod agterkanten. Man skal lige her være opmærksom på klassereglerne, der er grænser for, hvor meget der må slibes og regeres. Fokken

Hobie Cat 18

lette skødning. Altså løs rigspænding i alt slags vejr, på nær den helt lette luft med fladt vand her kan vi godt spænde riggen lidt op, men aldrig meget stram. Mastehældning Dette er mere konkret. Sørg for at riggen ikke er for løs under denne måling, da det vil give et forkert resultat. Stram riggen rimeligt op og check, at masten står lige. Dette gøres med en trapezwire fra hver side som er frigjort fra elastikken og monteret med et stykke tovværk, mål ned til skrogkanten ved vanterne i hver side og check, at længden er ens ved at føre trapezwirerne sammen. Tag en trapezwire. Bind en snor på ca. 1,5m i håndtaget og brug derefter dette som målebånd ved at føre dette frem til beslaget hvor hanefoden til forstaget er fastgjort på skroget, hold fast eller marker dette punkt og gå nu tilbage til roret, som skal være slået op. Punktet på snoren skal nu kunne nå til mellem de to bolte der holder rorbladet fast til rorhoved og rorarm, afstanden mellem de to bolte, ca. 10 cm, er det spillerum man har at gøre godt med. Hvis man syntes båden søger til luv på kryds, skærer op i vinden, skal masten frem eller hvis den søger til læ, falder væk fra vinden, så skal masten mere tilbage. Vi skal her lige huske samspillet med rorene. Rorene Rorene er et kapitel for sig. Der er 4 ting, vi skal huske med rorene: 1) Rorets underhang, dvs. hvor meget det går ind under bådens agterspejl. 2) De skal ikke klappe op under sejlads - selv ikke i hårdt vejr. 3) Toe-in, rorenes spidsning, skal stilles rigtigt.

Selve slibningen foregår ved at fjerne mere eller mindre af svulsten på begge sider af sejlpinden og så slibe fra masten af og ud mod midten, hvor meget der skal slibes afhænger af besætningens vægt, bådens øvrige trim, og det vejr pindene er beregnet til. De spænder nu vidt mine letvejrspinde rækker fra vakuum til ca. 10 m/s. For at sikre sig, at man sliber det

Fede fiduser

de nederste og så gå op efter jo mere det lufter.

rigtige sted på pinden, tegn da en streg på et stykke pap, marker alle (de 5 øverste) sejlpindenes længde minus 10% langs med stregen samt marker 1/3 længde af de resterende 90%. Læg pappet på gulvet med stregen vinkelret op mod en væg og tryk pinden sammen langs med stregen til 10% mærket sejlpinden skal nu ha’ sit dybeste punkt ved 30% mærket fra vægen. Slib foran 30% mærket for at flytte dybden frem og bagved for at flytte dybden bagud. Der skal slibes meget helt fremme ved masten mere end man umiddelbart tror. Inden I går i gang med denne opgave, vil jeg anbefale, at I ser et par pinde, som er slebet, for dermed at få en ide om slutresultatet. Det er ærgerligt at få ødelagt sine sejlpinde, fordi man har fået slebet for meget af. Sejlpindenes spænding i sejlet, her igen sætter jeg kun sejlpindene lige akkurat så hårdt, der ikke opstår folder i sejlet. Kun i den meget lette luft snyder jeg lidt og forsøger at tvinge noget kurve i sejlet ved at spænde sejlpindene hårdt, da man i let luft skøder løst og dermed ikke har mulighed for at arbejde så meget med masten og dermed sejlet. Bommen og løjgangen Her er der ikke så meget at sige andet end, at løjgangen smøres, så vognen glider let,

Hobie Cat 18

Fokken sjækles i det nederste hul i forstags-justér-beslaget. Det giver det største slot mellem fok og storsejl.Faldet sætter jeg kun lige akkurat så hårdt, at der ikke kommer folder langs forliget af fokken på kryds. Det betyder, at fokken skal sættes hårdere jo mere det blæser. Hvis I ser mig på fordækket ude på vandet rodende med fokken, så er det fordi den snød mig, mens vi trimmede på land. Da vi ikke på 18‘eren har mulighed for at justere forligspændingen under sejlads vil det altid være et kompromis, da vi gerne ville slække lidt ned ad bakke og stramme lidt på krydset. Storsejlet For at få den rigtige kurve i storsejlet, dvs. hvor dybden ligger ca. 1/3 del af sejlets brede fra masten og for at få dybde nok, er det nødvendigt at slibe sine sejlpinde. Sejlpindene, som vi har 10 af på 18‘eren, har jeg til let luft slebet de 5 øverste. Jo mere det blæser jo stivere pinde sætter jeg i for at få et fladere sejl, startende med at udskifte

Fede fiduser

den løse side og kør masterotationen mere ind end I eller ville gøre. Den skal dog aldrig mere hjem end til der, hvor den peger mod vanterne i læ side. Efterhånden som det frisker kan man så slække masterotationen lidt mere. Ned ad bakke slækkes masterotationen helt, og hvis man kan komme af sted med det holdes den så langt frem som muligt så der bliver et pænt forløb mellem mast og læ side af sejlet. Det kan gøres

Cunningham Denne sættes også kun lige så alle folderne i storsejlet langs masten forsvinder. Den slækkes ned ad bakke og hales hjem på kryds. Kun når der er meget vind, har man behov for at flytte sejlkurven, eller trække maven ud af sejlet ved at hale cunninghammen hårdt. Husk den er 8 skåret, så det går ganske let. Fokkefaldspænding og Skødepunkt Det er altid en god ide, når man kommer på vandet, at checke om det man har lavet på land nu også passer til vinden. Gå op på kryds på begge halser. Både for at kontrollere fokkefaldspændingen, men også for at kontrollere fokkens skødepunkt. På læns skødes fokken helt frem, her er ingen tvivl for skinnerne er ikke lange nok fremad. Specielt i let luft er det nødvendigt, at holde fokken med håndkraft for at få den til at lukke ordentligt i toppen. Bomudhal Bomudhalet slækkes, når der sejles ned ad bakke og hales mere og mere jo mere vinden spidser indtil den er helt hjemme på kryds Dog slækkes der en smule, så sejlet er ca. 3-5 cm fra bommens centerlinie i let luft. Det er en god ide at have en knude på udhalet, således at der ikke

Hobie Cat 18

erfaringen viser at et teflonholdigt fedt „Superlube“ er godt, og det sviner heller ikke så meget, hvis man tørrer det gamle fedt af ind imellem og bruger noget nyt. Trim på vandet: Så er vi ved at være klar til at gå på vandet. Af trim på vandet skelnes, som skrevet tidligere, mellem trim før og efter klarsignalet. Det er ikke lovligt at trimme på den stående rig efter klarsignalet. Den stående rig inkludere trim af diamantspænding og vanter det sidste er nok også en smule risikabelt. Diamantwirespænding og Masterotationen Diamantwirespændingen skal være justeret før klarsignalet. Dette er med nogen erfaring gjort på land, men man kan sagtens blive snydt. Gå op på kryds mindst en gang på hver halse. Det er her det afsløres om diamanten, masterotationen og fokkens skødepunkt er sat rigtigt. Husk her, meget luft løs diamant, let luft stram diamant, men aldrig strammere end wirerne kan røre masten ca. 30 cm. fra den tværgående bolt i bunden ellers bliver masten for stiv og sejlene for hule, og du går hverken højde eller fart. Når der er luft slækkes diamantwirerne, max. så wirerne kan røre masten ca. 60 cm fra den tværgående bolt. Husk! når I trykker wirerne ind mod masten at kikke op langs masten for at kontrollere, at denne er ret og ikke falder ud til en af siderne, - den er rimelig blød. Har I en tro på, at det frisker op under sejladsen sæt da diamanten til

rimelig effektivt ved at plante sine størrelse 43 på bommen og med ryggen lænende mod luv sværd, som alligevel er oppe, og så sidder man faktisk ganske godt her.

Fede fiduser korrekt, altså vandret på både for og bagside af sejlet. Tvist derefter sejlet ved hjælp af skødet så jeres tickles i agterliget står rigtig ret bagud. Blafre den ind på forsiden, luv side af sejlet hales, og der slækkes, hvis den blafrer om på bagsiden, læ side af sejlet. Det er svært, og der skal trimmes og styres meget, når man sejler ned ad bakke. Sværd På sværdene er det en god ide, at markere hvornår sværdene er helt oppe og 10 cm nede - gerne med en fed tuds, der er til at få øje på. 10 cm nede positionen bruges, når der sejles ned ad bakke for at lukke hullet mellem agterkant af sværdet og sværdkisten mest muligt og dermed undgå for megen turbolens og vandmodstand. Det var så det, og hvis mine hieroglyffer er bare en smule forståelige, tror jeg I er godt på vej. Jeg håber i hvert fald, I vil få lidt ud af de sparsomme tips. Skulle der være sorte pletter eller har jeg glemt noget er I meget velkomne til at ringe eller komme forbi. Så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe jer på vej. Rigtig god vind vi ses på vandet. /John Rerskov Sørensen

Hobie Cat 18

skal tænkes så meget, når der faldes af til læns,- man slækker bare til knuden. Hvor knuden præsis skal være kommer an på besætningen, men ca. 25 cm fra krydspunktet, målt på bommen, er ikke helt ved siden af. Løjgang Der er en tæt sammenhæng mellem løjgang og storskøde og der er kun et at sige. Kig på dit storsejl og det ryatæppe af tickles, der er monteret på sejlet. Generelt ved kryds i let luft er løjgangen helt hjemme. Når det lufter mere og man begynder at ‚power‘ båden ned, er der flere muligheder: 1) Storskødet slækkes og storen tvister. Dvs. det falder ud i toppen og gassen går af ballonen. Problemet med denne løsning, specielt i rigtig meget luft, er at man netop har brugt spændingen i agterliget til trække mastetoppen bagud og dermed krumme masten som giver et dejlig flat sejl. Når man så slækker på skødet, får man først et spark i R...., fordi masten nu rettes op. Det flade sejl bliver hult (mere power), og det var jo ikke det der var meningen. Så

derfor skal der slækkes meget før gassen går af og tilsvarende hales mere hjem, når pustet er ovre. 2) Så er det bedre at slække på løjgangen. Man bevare det flade sejl - gassen går hurtigt af da sejlets vinkel til vinden ændres snapt (som de siger i Sverige), og det er hurtigt at power op igen blot ved at hive de få cm ind igen på løjgangen. Denne løsning kræver dog et godt samspil mellem gast og skipper, hvis man som jeg ikke er meget for at slippe mit storskøde, da jeg ikke stoler på løjgangen på 18‘eren, den sætter sig fast ind imellem, og så er det for sent. Her kunne vi trænge til en modernisering af båden (klassereglerne). I dag findes fremragende systemer med kuglelejer, der virker hver gang. De er ikke specielt dyre, er lette at montere og de holder. Ikke fordi 18‘erens system går i stykker som det gør på HC16 og 17, men det slides. Ned ad bakke er det svært at sige om noget er mere rigtigt end andet. Igen må jeg henvise til at kikke på sejlet, specielt jeres tickles i den forreste del af sejlet samt den tickles i formentlig har siddende i agterliget mellem 2 og 3 øverste sejlpinde. De vil til sammen sladre om sejlet skal slækkes eller hales på løjgangen, tvistes mere eller mindre ved at slække eller hale på skødet. Trim sejlet ved først at slække på løjgangen til de forreste tickles står

(Af Mitch Booth, sølvvinder i Tornado i Atlanta, og vinder af EM i Tiger fornylig. Oversat af Thomas Paasch) Denne ledetråd indeholder tips og intet andet. Rådene skal tilpasses individuelt til hver båd og hver besætning. Besætningsvægt, sejlteknik, føling med båden har stor indflydelse, og i sidste ende er det kun sejleren selv bedømmer om han/ hun forbedre sig.

På stranden: Salingshornene på diamanten skal stilles så langt bagover, at hvis man trækker en snor fra enden af det ene sallingshorn over til det andet, skal der være 20 - 30 mm fra den snor og ind til masten. Diamantwiren skal spændes indtil masten bøjer så meget, at midten er

mastehældningen, så bemærk venligst at rorenes indstilling også har indflydelse på luv/læ-gærrigheden, mere om det senere. Følgende tommelfingerregel kan anvendes: mere mastehældning giver mere højde og fart på kryds. Mindre eller ingen mastehældning giver mere fart på halvvind og skærring, og tillader mere dybte på læns. Det bedste er at stille vanterne midt i huljernet og så begynde at variere derfra. (Som lille indsparket kommentar så sagde Mitch under EM, at hvis man tager trapezwiren, og trækker den frem til hvor hanepotten er fastgjort til skroget, og indstiller den så den lige røre, og derefter trækker den tilbage, så skal den røre skroget et sted mellem ca. 15 cm bag agterbeamen og ca. 40 cm foran agterbeamen.)

25 m m

M ast

25 m m

vigtigt at forstå virkningen når man trimmer. For det første forandre mastehældningen styrringen af din båd. Er båden luvgærrig, har du for meget mastehældning, er den hverken luveller læ-gærrig, har du for lidt mastehældning. Før du ændre

Når man løfter luv skrog ud af vandet, overtager læ ror, som stikker dybere end luv roret, mere af

Det ene ror pejler langs med skroget, mens det andet pejler ind over beslaget fra hanepotten. (Rorene er klappet op).

styrearbejdet. Luv roret, som nu ikke længere er parallelt med skroget, kan let trækkes gennem luft og vand uden den stor modstand. Den bedste måde at kontrollere rorindstillingen på, er at sejle i dobbelttrapez og holde øje med luv ror. Ved for meget „toe in“ har man hurtigt turbolens dannelser bag roret. Tegningen med de opklappede ror, viser efter min mening den bedste indstilling af rorene. Mange både sejler med et let rorpres, som nødvendiggør at man trækker let i rorpinden. Hvis man dog har for meget rorpres, skal man justere rorene mere ind under skrogene, eller mindske mastehældningen.

Sejlpindene: til storsejlet som leveres med båden er af bedste race kvalitet

Hobie Tiger

bøjet ca. 25 mm i forhold til enderne. Når diamanten er spændt, så check lige en ekstra gang om salingshornene stadigvæk står rigtigt. Mastehældningen kan sættes på mange forskellige måder, og det er

Ror trimmet: Først læser man at rorbladene skal stå parallelt til hinanden, men det behøver ikke at være den hurtigste indstilling. Som grundregel gælder dette dog for alle kurser dybere en halvvind. Vil man alligevel ændre på ror paralleliteten, bør man kun gøre det i retning af „toe in“. Dette skal dog gøres med måde, da formeget „toe in“ bevirker at luv ror er vinklet til kursen når man sejler ligeud.

Fede fiduser

Hurtigere i Tiger’en

Fokken: Efter at fokken er hejst op, bør man indstille forligets spændingen nøjagtigt, for under sejlads kan man ikke nå den mere. Spændingen afhænger ene og alene fra vindstyrken. Hvis vindstyrken er svag, bør spændingen også være det. Det er ligegyldigt om der er folder i forliget i under 5 m/s. Spileren: Det er meget vigtigt at alle skøder og fald hænger frit. Hvis vindstyrken

Rigspændingen: Mange sejlere sejler altid med samme rigspænding. Men netop med den frit roterende mast, er det vigtigt at huske at masten drejer mod læ vant. De kan give et problem når man sejler på kryds i let vind skal sejles med meget rotation. Så trykker vantet hele tiden masten tilbage, når der ikke er vindpres nok. Jeg sejler med løs ring i under 4 m/s. Løs vil sige at vanterne lige netop ikke „laller“ når båden står på stranden. Med tiltagende vind,

Sidste forberedelser: Sikre alle ringe, skruer og bolte. Sæt tape om alt som evt. kan få fat i spilerskøderne. Afprøv trapezerne og skøde frølårene, og lav en knude på skødevognens skøde, så vognen ikke knalder ud i yderstillingen.

På vandet: Når du skal ud og sejle kapsejlads, så gå på vandet 20 minutter før du skal starte. Her afprøver du følgende: -Sejl kryds og afprøv vindstyrke og retning. -Cunningham skal indstilles efter de ydre betingelser. Svag spænding ved svag vind og hård spænding ved hård vind. Lige nettop cunningham er kontrollerende for hvilken kraft du kan hente ud af sejlet. Den skal heletiden indstilles på ny. -Masterotationen indstilles. Meget rotation ved let vind og mindre rotation ved hård vind. Meget rotation vil sige at masteroret peger på vantet eller foran. -Fokkens skødepunkt bør ved let vind trækkes frem og ind mod mitten, og ved hårdere vind tilbage og ud. -Trapezerne skal indstilles i den rigtige højde. -Bomudhalet bør trækkes hårdt, dog med en undtagelse: i svag vind og bølger bør den slægges 30 til 60 mm. I Startområdet :

Giv dig tid til at kigge på baneflagene, signalflagene og startliniens placering. Sørg for at få den rette nedtælling. Efter starten : For at have en fordel efter starten, er det vigtigt at have skødevognen helt inde i midten, når vinden er kraftig. Storskødets spænding er speederen. Ekstra højde ved meget spænding, og ekstra fart med mindre spænding. Se på de andre både og beslut dig for hvad du vil, højde eller fart. Check endnu engang cunninghamen, passer dens indstilling til vindstyrken? Den er jo heller ikke ubetydelig mht. højde og fart. Meget cunningham flader sejlet og åbnet toppen, for høj fart, og mindre cunningham huler sejlet og giver kraft for ekstra højde. Resten er op til dig. Succesen på banen ligger i din fornemmelse for båden. Læg mærke til indstillingerne og om du var hurtig eller langsom med den indstilling. Koncentrer dig om at sejle når kapsejladsen er igang, og koncentrer dig om trimmet mellem sejladserne. Det er forkert heletiden at stirre på sejlets form, for derved ikke at fange de små vindspring og/eller sejle forbi læ-line. Held og lykke Mitch Booth.

Hobie Tiger

tillader det, bør man hejse den på land, inden man tager ud.

forhøjer jeg også rigspændingen.

Fede fiduser

og udformet passende til sejlet. Hvis besætningen er specielt tung eller let, kan man eksperimentere lidt med de to øverste pinde.

Tun og trim fra “Den Dynamiske Duo” Efter to sæsoner helt uden skader og uheld er vi kommet frem til følgende trimplan med gode råd og taktiske tricks. Artiklen henvender sig specielt til mere øvede (-Olsen). Punkt 1. Sejlet · Trimvinduerne åbnes halvt for max. Fart. · Er dit storskøde for kort, så prøv at vende sejlet. · Højde/retning: Sejl den vej din vindviser peger og tag dig ikke af, at farten ikke kommer med det samme. Punkt 2. Masten · Er ikke til at hænge julenisser i !!! Punkt 3. Rorsystem · Lang aftagelig rorpind er nødvendig ved infight og lufninger (en tung rorpind giver respekt og plads). Gode råd og taktiske tricks. Før starten Gasten har på forhånd indøvet diskret bundprophugning. Skipperens tørdragt er stor nok til at rumme både ham, boltsaks plus ekstra startpistol. Ekstra tricks Fortæl nærmeste modstander (ude på vandet for Guds skyld!), at du var sammen med hans pige i går. Efter sejladsen Hvis man vinder, skal man huske at fortælle de andre deres placering, gerne mange gange og højt, således alle kender placeringen. God sejlads fra “Den Dynamiske Duo”. PS. Modstanderen sejler ikke særligt godt, hvis han mangler sine sejlpinde.