Nyhedsbrev Oure Gymnasium April 2011

Page 1

Ou re Gy m n a s iu m

Kære forældre og andre læsere af nyhedsbrevet

Således tilfører vi ledelsen flere resurser, og vi ser frem til at få en ny kollega, som kan give eleverne opmærksomhed, tillid, stille krav, arrangere studiekredse og hyggestunder. På den ene side skal vedkommende sikre, at eleverne gør bedre rent og passer deres pligter, på den anden side skal vedkommende sikre, at Oure Gymnasium giver eleverne en tryggere, mere udfordrende og stimulerende hverdag. En af de opgaver den nye leder får, bliver redaktion af nyhedsbrevet. Overtegnede er ikke stolt over den udgivelsesfrekvens vi har haft i år, så nye kræfter må tage over. Flere forældre har tilkendegivet at nyhedsbrevet er godt, og derfor skal det fremover udkomme hver anden måned. Derudover skal den nye leder sikre, at der månedligt bliver udsendt korte breve fra kostpædagogerne om elevernes liv og levned. I næste uge har vi møder med elevrådene, hvor vi skal diskutere det kommende år. Dagsordenen er rengøring/oprydning, alkohol, aktiviteter, studiekredse, lektielæsning o.a. Vi skal stille større krav både til skolen og eleverne, men vi vil gerne formulere disse krav og nye politikker for ovenstående sammen med eleverne.

Foto: Louise Haldbo Balslev/OURE

Som I måske har set, søger vi en ny leder til Oure Gymnasium. Årsagen er, dels at vi slår de to kostinspektorater sammen i en stilling, dels at vi har brug for en leder, som kan arbejde med kulturen og dannelsen på Oure Gymnasium på tværs af stx, kostskole og sport og performance. Den nye leder bliver således en del af den daglige ledelse sammen med Kenneth Vennerstrøm (stx), Johnny Johansen (sport) og Thomas Bundgård (performance).

På onsdag begynder Søren og Dorte et forløb med de nuværende 2g’ere, hvor vi vil diskutere, hvordan vi laver et godt skoleår for dem næste år. Det er en lille årgang, og det kræver en særlig opmærksomhed og nogle nye tiltag, som vi i de afsluttende uger vil diskutere med årgangen. Mødet på onsdag bliver således det første i en række møder med eleverne, som jeg også vil deltage i. God fornøjelse med dette nyhedsbrev! Og nedenstående er jo kun et lille uddrag af alt det der er sket på Oure Gymnasium siden sidst. Forhåbentlig kommer der mange forældre 8. Maj. Godt forår til jer der ikke kommer og på gensyn ved skoleårets afslutning. PS: Vi har fornylig haft besøg af enkelte forældre, som har fortalt os om deres oplevelse af Oure Gymnasium. Det har været meget givende. I løbet af maj udsender vi derfor en “brugerundersøgelse”, for at få ideer til fortsat udvikling og kvalitetssikring af Oure Gymnasium.

Foto: Louise Haldbo Balslev/OURE

Oure Sport & Performance

N yh e d s b rev A p r il 2011 1/10

Skolerne i Oure Sport & Performance, 5883 Oure • tlf. +45 62 38 38 38 • oure.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.