Ou re Gy m n a s iu m
Kære elever, forældre og andre interessenter! Skoven falmer trindt om land og efteråret er også kommet til Oure. Således er det godt to måneder siden, eleverne kom ”hjem” til Oure Gymnasium for at begynde eller fortsætte deres uddannelse. Derfor er det også tid til skoleårets første nyhedsbrev - som denne gang næsten har karakter af en nyhedsavis - som jo i ord og billeder fortæller om livet på Oure Gymnasium. Overtegnede skal ikke trætte læseren med en lang indledning, blot opfordre jer forældre til at diskutere Oure Gymnasium med eleverne henover efterårsferien. Og omvendt. Går det som forventet? Bliver eleverne mødt med ligeværdighed og respekt? Skriver eleverne af efter hinanden, når de skal aflevere skriftlige opgaver? Hvordan er ungdomslivet på kostskolen? Osv. Vi hører gerne om diskussionerne. Og det er der jo anledning til ved de kommende konsultationer og forældredage, som der sendes breve ud om i disse dage (se i øvrigt kalenderen på oure.dk).
Foto: Louise Haldbo Balslev/OURE
Allan Kruse, Rektor
God efterårsferie!
Klasselærere på gymnasiet Lone Schaffalitzky de Muckadell, engelsk- og fransklærer Som noget nyt i skoleåret 20110-2011 er der indført en klasselærerfunktion i gymnasiet; hensigten med det nye tiltag er, at der for den enkelte gymnasieelev skabes en større sammenhæng mellem de forskellige ‘rum’ (det boglige, sport/performance og kostskolen), som en elev på Oure agerer i. Klasselæreren fungerer som et slags bindeled mellem de tre rum, mellem elevens faglærere, kostpædagoger og trænere. Specielt som ny på Oure kan skolens struktur godt virke en smule overvældende, og klasselæreren kan her forhåbentlig fungere som et holdepunkt, der selvfølgelig ikke kan svare på alt, men i hvert fald hjælpe eleven videre i ‘systemet’. Klasselæreren står for den primære forældrekontakt, afholder møder med klassens faglærere og med ledelsen samt står for arbejdet med studieteknik i 1. g. Klasselæreren kontrollerer elevernes fravær, både det fysiske og det skriftlige, og hvis der er problemer på den front, tager han/hun initiativ til en samtale herom. Der afholdes 8 klassemøder (eller ‘klassens time’) i løbet af skoleåret og desuden afholder klasselæreren en aften hver 2. uge studiecafé for alle gymnasiets elever. Nu er skoleåret jo stadig relativt ungt, men vi har dog gjort visse erfaringer i forbindelse med klasselærerfunktionen; det virker som om 1.g’erne har været glade for at have en person udover kostpædagogerne at gå til i den første – nogle gange lidt forvirrende – tid, ligesom de afholdte klassetimer har givet mulighed for at drøfte nogle væsentlige ting omkring klassens trivsel, læring og lektievaner. Der er selvfølgelig ting der skal justeres og optimeres i den forbindelse, klassetimerne skal yderligere kvalificeres ved en strammere struktur og et fokuseret indhold, men vi arbejder hen imod at finde den rette form for disse timer. Vi håber også, at en tidligere og mere personlig indsats mod fravær kan minimere problemet på den front. Studiecaféen var desværre ikke alt for velbesøgt her i starten, så vi har ændret lidt på tidspunkterne for at tilgodese elevernes sport/performance. Vi arbejder på at øge kendskabet til den gode mulighed, det er at kunne få hjælp til sine lektier, eller bare få dem lavet i hyggeligt selskab med en lærer og ens kammerater, og vi tror på, at studiecaféen såvel som klasselærerfunktionen generelt nok skal vise sig som en værdifuld nyskabelse på gymnasiet.
Foto: Louise Haldbo Balslev/OURE
Oure Sport & Performance
N yh e d s b rev Okt o b e r 2010 1/10
OURE GYMNASIUM Skolerne i Oure Sport & Performance, 5883 Oure • tlf. +45 62 38 38 38 • oure.dk