Avis journalistisk workshop Oure 2011 2. sektion

KULTUR Workshop, Skolerne i Oure - Sport & Performance

De sociale medier fylder mere og mere i vores hverdag.

Eksisterer man overhovedet, hvis man ikke har en profil på Facebook?

Fabelagtige Feist vender stærkt tilbage.

Fjerde album fastholder en forfinet lyd.

Side 6, 7

Side 8

DR MAMA er et flop

DR rammer forbi målet. Når DR Mama går i luften, slukker de unge for fjernsynet.

DRs nye ungdomsunivers forsøger sig med reality-tv og sextips, men formår alligevel ikke, at fange de unge.

Dorthe Lodberg DR MAMA gik i luften for knap en måned siden, og ovenpå offentliggørelsen af de første seertal står det klart, at MAMA ikke leverer varen. De første målinger fra mediebureauet IUM viser, at programmerne klarer sig bedst hos de 25-40-årige, selvom programmerne er tiltænkt de 15-25-årige.

MediaWatch.dk påpeger, at dette skyldes, at seerne til DR MAMA er de mennesker, som bliver hængende efter at have set det forrige program på DR HD og udsigterne til DR MAMAS

Foto: Peter-Emil Witt succes, synes langt ude i det fjerne.

DR har visket tavlen ren ved at nedlægge de tidligere tilbud til unge. De har i stedet valgt at fokusere på MAMA. Markedsføringsredaktør hos DR Nanna Bernth forklarer: ” Formålet med lanceringen af MAMA er, at samle de unge under én del af sendetiden. I stedet for at have flere forskellige forummer, samler vi de unge i ét og gør det mere brugervenligt for alle parter ”.

DR MAMA tilbyder et bredt udvalg af nye

ungdomsprogrammer, der indeholder alt fra sang og musik til sex og følelser.

Men med seertal der svinger mellem 2.000 og 53.000, er resultatet for DR MAMAs første måned i luften, langt fra imponerende.

Hovedparten af MAMAS programmer har seertal der ligger under 15.000.

Sammenlignet med DR2s ”Smagsdommerne” der har sendetid hverdage kl. 23:00 med 79.000 seere samt kanal5s nye reality-program ”Kongerne af Marielyst”, der på premiereaftenen havde

165.000 seere, har DR MAMA lang vej endnu. ”Sexministeriet” er det program under MAMA, der slår bedst igennem. Her topper seerstatistikken med 53.000 seere og her er det kun 3000 af seerne til programmet, der falder ind under den tiltænkte målgruppe.

vej til de unge seere. DR mener at det endnu er for tidligt, at forholde sig statistikker og seertal.

Nanna Bernth siger: ” DR er tilfredse med lanceringen af DR Mama indtil videre og de tilbagemeldinger vi har modtaget, er overvejende positive ”.

DR vidste på forhånd, at det ville blive en svær opgave, at fange de 15-25-årige, men en måned efter lanceringen af DR’s nye ungdomsunivers, har DR endnu ikke fundet

DR havde allerede fanget de unge – men valgte at lukke SKUM. Anna Kronborg Haar marts 2011. ” SKUM var et fristed for os, og for mange en overraskende stor del af opvæksten. ” fortæller Alexander Søholm, tidligere moderator på SKUM. Han mener, at DR begik en stor fejl, da de lukkede SKUM til fordel for det nye Mama-univers. ” Vi moderatorer har hadet Mama siden Partisan (den del af DR, der udviklede det nye

univers for unge, red.) kom og bad os give idéer. Vi stemte alle sammen på bevarelsen af SKUM, og vi føler os direkte demokratisk svigtet fordi de fuldstændig overså idéen. ” fortsætter Alexander. Han var på SKUM siden 2004, og nåede at være moderator i et par år inden lukningen.

Måske et nyt community på vej Da lukningen af SKUM

skabte stort røre, overvejer DR nu at lave et nyt forum som en del af det nye MAMA. ” Vi er jo ikke færdige med at udvikle MAMA, selvom det er blevet lanceret. Der har da bestemt også været tænkt over, om det kunne være en mulighed at oprette et eller flere communities. ” Dette gør dog ikke synderligt indtryk på Alexander:” Det tror jeg virkelig ikke, de gør. De har

1998: Første ungdomssite.

1999: Nyt design 2000: Atter nyt design. ”Mujaffa-spillet” kommer til.

2001 : Ansigtsløftning – det bliver mere overskueligt.

Uland-net bliver til SKUM. Boogie kommer til, og der kommer 50.000 medlemmer.

2004: Nyt design.

Hundeparken er stor succes.

200.000 hunde. Børn under 15 bliver en del af SKUM pga.

Hundeparken

DR svigter de unge Mens DR satser stort på at ramme en bredere gruppe af unge, føler forhenværende brugere af DR’s ungdomscommunity, SKUM sig svigtet af demokratiet i DR. I forbindelse med DR’s oprydning af tilbuddene til unge mellem 15 og 25 år blev det ti år gamle forum for unge, SKUM, lukket den 31.

Fra skum til MAMA

begået en fejl ved at dræbe SKUM, og vil ikke kunne gøre det godt igen. ” Skum lever videre De mest ihærdige brugere har siden skabt deres eget forum under navnet muks.

Sitet har ca 200 brugere og står lige nu stille. Der er bred enighed blandt brugerne på muks om, at det aldrig bliver det samme som SKUM.

2005: Atter nyt, friskt design. Dette design holder indtil lukningen.

2010: DR Partisan går i gang med at undersøge, hvad unge vil have for deres licenspenge.

Januar 2011: DR offentliggør, at SKUM bliver lukket 31. marts 2011 : Skum lukker endeligt. Skummeres eget alternativ, Muks, starter.

21. september 2011: DR MAMA lanceres som nyt univers for unge på 15-25 år.

FREDAG 28. OKTOBER 2011

2

POLITIKEN

Hvad synes du om det nye DR MAMA?

DR MAMA

Reality med stort R "Jacob - a Love Story" går helt tæt på og klarer det med bravour.

AMALIE HERMANSEN OG ROSE LEVINSEN TV Programmet sendes tirsdag kl 19 på DR HD eller kan ses på dr.dk/mama

”Jeg vil finde grunden til, hvorfor jeg altid bliver dumpet”.

Sådan indledes DR MAMAs realityprogram ”Jacob – a Love Story”. Her vil Jacob undersøge, hvorfor han ikke kan holde på en kæreste i mere end tre måneder. For at få en forklaring opsøger han ekskærester, venner, familie og sågar en hypnoterapeut, som Jacob beskriver som værende en Robin til sin Batman; en han ville ønske, han kunne tage med sig overalt. Jacob har nemlig svært ved at klare dameproblemerne selv.

Kærlighedsproblemer er ikke noget nyt koncept i realitygenren, eksempelvis kan Kanal 4’s ”Singleliv” og TV3's ”For lækker til love” nævnes. Så er programmet om Jacob bare en gengivelse af noget velkendt, eller har det rent faktisk noget nyt at bidrage med?

I et program som ”Singleliv” er det tydeligt at rammerne er sat på forhånd, hvor rammerne for denne love story i højere grad er sat af hovedpersonen selv. Jacob guider os igennem sin

selvransagelse, der primært er optaget med håndholdt kamera, hvilket giver følelsen af at det her er ” the real life ”, hvor intet er opstillet.

Omdrejningspunktet er genkendelige hverdagsproblemer, hvilket gør at man læner sig tilbage og tænker ”det her har jeg selv prøvet”.

En anden vigtig pointe og bærende faktor i ”Jacob – a Love Story” er opgøret med den ensidige fremstilling af realitydeltagere. Igennem Jacobs søgen på roden til sine problemer bliver vi

præsenteret for hans omgangskreds, men skildringerne af personerne er nuancerede, respektfulde og tilstræber at skabe et helt billede af de medvirkende – derfor kan programmet tillade sig at gå så tæt på.

Jacobs forsøg kunne gå hen og blive pinagtige, men DR MAMA har valgt at lægge fokusset så det der kunne virke pinligt i stedet virker oprigtigt og ærligt – noget man kan identificere sig med.

person, der har mod nok til at vise sine gode og dårlige sider – en der tør være akavet, sårbar og ikke for selvhøjtidelig.

Forventer man et realityprogram med fokus på dramaet, bliver man skuffet. Men søger man seriøsitet og underholdning er realityprogrammet om Jacob et alternativ – og et rigtig godt et af slagsen.

Anders, 20 år "Det ved jeg ikke.

Hvad er det?"

Programmet sendes tirsdag kl 19 på DR HD eller kan ses på dr.dk/mama

Det er rart med et program som endelig viser en virkelig

Jacobs far frygtede en ny omgang "Amalies verden" Værten, Jacob Ege Hinchely, fortæller om hvordan DR MAMA's nye program adskiller sig fra andre realityprogrammer.

Anna Kronborg Haar, Amalie Hermansen og Rose Levinsen Temaerne i ”Jacob – a love story” er jo ikke et nyt koncept i mediebilledet – hvordan adskiller jeres program sig fra f.eks. ”For lækker til love” og ”Singleliv”?

Foto: Dresling Jens

Det var ikke Jacob selv der fik ideen til realityprogrammet, men derimod hans chef, der havde hørt rygter om hans fatale kærlighedsliv. Selv mener han at hans ansigt ikke er skabt tv.

...det paradoksale er, at reality stjerner gerne vil være forbilleder og samtidig ikke vise deres svage sider. Det synes jeg er en skam...

- ”Nøgleordene i forbindelse med "Jacob - A Love Story" har hele vejen været 'ægte' og 'ærligt'... Ikke at der er noget galt med, at folk ønsker at blive set, men det paradoksale er, at realitystjerner gerne vil være forbilleder og samtidig ikke vise deres svage sider.

Det synes jeg er en skam, fordi det jo netop bør være

reality og give et nuanceret billede personen som muligt.”

så af

Har I diskuteret hvor grænsen går i forhold til at være ærlig og så udstille folk?

- ”Jeg har lavet en regel med mig og mit hold om, at det er mig, der skal udstilles og blive gjort til klovnen; det synes jeg man skylder de medvirkende.”

Hvilke personlige konsekvenser har det haft for dig at være omdrejningspunkt i programmet?

- ”Ikke andet end at folk i min omgangskreds har været meget nervøse for om jeg nu vidste hvad jeg gik med til. Om jeg nu blottede mig for meget. Og også hvordan de selv blev udstillet selvfølgelig. Det er en naturlig reaktion, men der har jeg måtte overbevise dem om, at de skulle stole på mig. Min far spurgte endda om det ikke ville blive lidt som "Amalies verden".

Hvis han havde set det program, havde han nok tøvet med at lave sådan en sammenligning... ”

Kristian, 31 år "Jeg har set det, og synes det var meget godt."

Filip, 17 år "Har set noget af det.

Det er sjovt nok."

Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Allan Kruse. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.

POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

3

teknologi

Ny udfordrer på det danske musikmarked I onsdags blev den svenske musiktjeneste Spotify lanceret i Danmark efter flere års forhandlinger med brancheorganisationen KODA. Der er dermed kommet en ny spiller på banen inden for det digitale musikmarked.

- Svensk digital musiktjeneste, der gør det muligt for brugeren at streame millioner af musiknumre direkte fra nettet

Nicolai Puls Johansen & Jeppe Vierø

I flere år har Spotify AB og KODA (Komponistrettigheder i Danmark) ligget i forhandlinger uden at kunne blive enige om en passende takst, men nu har de to parter indgået en aftale. Denne aftale åbner for, at Spotify, der har været tilgængelig for forbrugere i lande som Sverige og USA i op til flere år, nu også er tilgængelig for danskerne.

KODA er en forening, hvis formål er at sikre, at de, der har skabt musikken, bliver betalt, når den bliver spillet.

Musikelskere har intet ønske om at gøre noget ulovligt, men de kræver at alting skal være lettilgængeligt. Den bedste måde at tage kampen op med dette på er at finde på et bedre produkt, som kan give dem bedre musik, end de kan få gennem piratkopiering”.

Således bygger Spotify sin eksistens på det lettilgængelige såvel som det sociale aspekt, hvilket også ses i kraft af Facebooks integration i Spotify – og omvendt.

Lettilgængelig hed En af grundfilosofierne bag programmet er at skabe et alternativ til ulovlig fildeling. Det er samtidig afgørende, at musikken er let-ilgængelig – kort sagt: Musik er til for at blive delt.

Som Sofie Grant, European PR-manager for Spotify, siger: ”Spotify eksisterer til dels på grund af piratkopieret musik.

Musikindustrien taber penge som følge af piratkopiering og Spotify er en indtægtskilde, som fører pengene tilbage til musikindustrien.

Med lanceringen af et program, der kører uafhængigt af en browser i modsætning til fx Grooveshark og YouTube, lægger Spotify sig i position til at kunne blive en værdig konkurrent til iTunes, der i flere år stort set har haft monopol på det digitale musikmarked. Hvor iTunes tager udgangspunkt i køb og download af musik, er Spotify et program, der i langt højere grad bygger på, at brugerne streamer musikken direkte uden at hente det ned på en

- Lanceret i Sverige i 2008 af Daniel Ek og Martin Lorentzon som et alternativ til piratkopiering - Er tilgængelig i tre pakker: Én gratis version og to betalte versioner til henholdsvis 49 og 99 kr.

Siden 12. oktober har danske musikelskere kunne benytte sig af Spotifys 15 mio. musiknumre

computer.

Det er en tendens, som også ses i lanceringen af Apples iCloud, der gør det muligt at have dokumenter, musik, film osv. liggende på internettet frem for på computeren.

De to programmer er, på trods af forskellighederne i koncepterne, potentielt store konkurrenter på det danske musikmarked.

Siden 12. oktober har danske musikelskere kunne benytte sig af Spotifys 15 mio. musiknumre Juridiske armlægninger Det, der indtil nu har afholdt Spotify fra at gå ind

på det danske digitale musikmarked, er spørgsmålet om ophavsrettigheder, der håndhæves af KODA. I flere år forhandlede de to parter om et kompromis, der skulle indebære fastsættelse af de takster, Spotify skal betale, men i lang tid havde det ikke været muligt at komme overens.

KODA’s mediechef Kaare Struve forklarer at Spotify har været ”meget sværere at danse med end TDC Play og WiMP”. 30. juni blev aftalen dog indgået, og 12. oktober lancerede de Spotify herhjemme.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra hverken KODA eller Spotify omkring detaljerne i kompromiset, men KODA’s direktør Anders Lassen udtalte i februar, at de havde sænket taksterne for at gavne forholdene for lovlige musiktjenester med henblik på at bekæmpe de ulovlige.

sundhed

Reality-modeller er sygeligt tynde I Kanal 4 succesen ”Danmarks Næste Topmodel” har halvdelen af deltagerne et BMI tal der peger mod undervægt. Programmet sætter underholdningen i højsædet og pigernes nye status som rollemodeller kan kaste urealistiske forventninger af sig.

Viola Warny & Kirstine Christiansen Hver torsdag kaster 15 håbefulde modeller sig ud i Kanal 4’s 2. sæson af programmet ”Danmarks Næste Topmodel”. De er unge, smukke og drømmer alle om det glamourøse liv i modebranchen. Men først og fremmest er de rigtig godt tv.

Programmet henvender sig primært til de 12-30-årige og tegner et dramatisk forløb hvor

pigerne konkurrerer om en modelkontrakt med ”Unique Models”.

Bag skærmen sidder Danmarks ungdom og spejler sig i modellernes unaturligt lave BMI-tal. For ifølge Kanal 4’s egne oplysninger om pigernes højde og vægt ligger 7 ud af de 15 deltagere under hvad sundhedsstyrelsen betegner som normalvægt.

I den danske modebranche findes der ikke nogle nedre grænse for modellers tilladte BMI, modsat flere andre europæiske modebyer, som for eksempel Milano og Paris, hvor et regelsæt fra 2007 har forhindret modeller med for lavt BMI tal i at deltage i modeugerne. Eva Kruse, administrerende direktør

for Danish Fashion Institute, udtaler til Eurowoman: ”… vi mener ikke, at BMImålingen fungerer til dette formål, idet den udelukkende beskæftiger sig med talforholdet mellem vægt og højde, og dermed hverken er i stand til at spore eller forebygge en spiseforstyrrelse.”

I ”Danmarks Næste Topmodel” inddrages vi i pigernes op- og nedture og følger dem tæt, alt i mens feltet skæres tættere og tættere. Med et seertal på 245.000 er programmet Kanal 4’s mest sete. Som caster i første sæson har Elisa Lykke haft stor indflydelse på hvilke piger der opfylder kravene som

programmet stiller. Frem for alt siger hun, at det er underholdningsværdien der er i fokus når pigerne udvælges.

Typecasting forekommer fordi, det er vigtigt, at enhver seer skal kunne identificere sig med en af deltagerne. ”Vi skal både se den jyske friske pige, den søde og den frække” siger hun, og som den 13-årige seer, Arense Warny, formulerer det: ”Pigerne er meget forskellige, nogle er meget nice og andre er idioter.”

Elisa Lykke understreger samtidig, at det langt fra er alle pigerne i ”Topmodel”, der kunne slå igennem i den virkelige verden.

- Har i dag mere end 10 mio. brugere verden over, hvoraf to mio. er betalende

FREDAG 28. OKTOBER 2011

4

POLITIKEN

Musik

Organiseret støj eller hva'?

De ældre generationer lytter til klassisk musik og sipper rødvin, mens de unge danser på bordene til Lady Gaga. To verdener – men kan de forenes, eller dør klassisk musik med sine tilhængere?

Der er krig om definitionen på kultur: Hvem skal vinde, og hvor står den klassiske musik? Linjerne er trukket op: 4 generationer, 4 kulturopfattelser, 4 stemmer skaber stemmerne sød musik, eller skal der findes en vinder?

Emilie Kleding Rasmussen og Mia Nexø Gjelstrup

Når man spørger DF's kulturordfører, Alex Ahrendtsen, om hans holdning til, hvad der er rigtig musik, er han ikke i tvivl: Klassisk musik er kvalitet. Den skal skabe fordybelse og opdrage den danske ungdom. Populærmusikken er ikke fornyende for Ahrendtsen. For ham er der ”ikke noget nyt i Lady

Kaos-kulturminister vil lukke den gamle scene. DF vil bevare europæisk kultur. DR vil formidle. Dirigent vil genfinde nysgerrigheden til de klassiske toner, mens de unge vil forme, sample og definere deres egen kultur.

Gaga andet end hendes måde at klæde sig ud på”.

Hun er en del af et ”milliardforetagende”, hvilket den unge rytmiske musiker Philip er enig i. Men samtidig ser han ikke et problem i denne udvikling: ”Om fornyelse er at klæde sig ud i denne her periode må være, hvad det er. Ting ændrer sig.”

Dirigent Frans Rasmussen ser heller ikke et problem i, at ting ændrer sig. Men det at begrave den klassiske musik som ”organiseret støj,” er ”det samme som at lade være med at undervise i historie.” Ungdommen "lever glimrende uden, ligesom de også lever af

fastfood.”

Hvad skal så gemmes, og hvad skal smides ud? Og behøver man overhovedet at vælge? DR's kulturdirektør Morten Hesseldahl pointerer, at hvis man smider ”det gamle ud,” har man intet ståsted. For ham er det ”ikke et enten-eller, men et både-og”. Og hvor ville Eminems ”lose youself” ikke være uden sin medrivende klassiske klaverintro? Måske er der slet ikke tale om to forskellige verdener? Frans Rasmussen ser ikke den klassiske musik som en fast genre men derimod som ”bevaringsværdig musik.” ”Beatles er bevaringsværdigt

og ender måske som klassisk musik.” Han har heller ikke noget imod populærkultur. For ham er der ”ikke noget i vejen med Anders And, men der er en pokkers forskel til en god bog”. Altså et både-og.

Morten Hesseldahl forudsiger, at den moderne musikforbruger fremover vil mikse ”den ypperste klassiske musik med det nyeste på den rytmiske scene.” Philip spiller rytmisk men har også haft fingrene i den klassiske afdeling. ”Klassisk musik har hjulpet mig med at udvikle min musikalitet... Jeg bruger både elementer fra den

klassiske og rytmiske verden i mit eget spil.”

Så hvad nu? Er der lys forude for den klassiske musik, eller bliver den tabt på vejen til de unges playlister i Itunes? Ifølge DF vil den klassiske musik altid være populærmusikken overlegen. Men fra dirigenten, den unge musiker og DR er der helt andre toner. Den klassiske musik kan kun bestå i fællesskab med nye strømninger. Hvis kulturerne, generationerne og stemmerne mødes, kan der skabes nysgerrighed, fordybelse og et mere mangfoldigt kulturliv.

LIVSSTIL

Sankt Steven og det gyldne æble Apple er blevet en religion, og den netop afdøde grundlægger Steve Jobs er blevet et ikon.

Produkterne med den berømte æblesilhuet er mere end blot en computer, en mobiltelefon eller en mp3-afspiller. Det er en livsstil.

Jakob Esmann Efter Apple-faderens død for to uger siden kunne man foran Humac-butikken på Vesterbrogade i København se blomster, stearinlys, kort og endda aflagte Maccomputere. Jobs’ bortgang har berørt mange Macbrugere, og for mange kunne han være som en åndelig lederskikkelse.

Hans Tosti Pedersen, civiløkonom og underviser i online-marketing og sociale medier, er selverklæret ”Apple-evangelist”.

Han mener, at når nogle unge næsten åndeligt hengiver sig til Apple, er det grundet bestemte værdier og signaler, der udsendes.

"Det er nogle fede produkter. De er lækre at se på og røre ved. Apple udstråler coolness. Med produkterne bliver man en del af den kreative klasse, som mange af os gerne vil tilhøre. Det er et værdiladet produkt, som ikke bare er en computer.

Det er et symbol på en livsstil, som man køber sig til. iPods og iPhones er jo efterhånden allemandseje – mens produkter som MacBook sender bestemte signaler,” forklarer han.

Ikonet Steve Jobs Jobs’ kultstatus skyldes eksempelvis hans enorme dedikation, som bidrog til succesen, fortæller Tosti Pedersen. ”Hans passion og tro på produkterne har haft afgørende betydning for brandet. Han formåede at italesætte værdierne i sine produkter – nogle helt bestemte værdier, som vi forbinder med Apple.”

Jobs’ personlighed er ej heller uden betydning.

Ifølge Tosti Pedersen havde Jobs karisma og var en ”cool og casual type”. Han var kendt for sin sorte turtleneck og sine Levis-jeans, hvorimod Microsofts Bill Gates ”bare er en nørd”, som Tosti Pedersen udtryk-ker det. Han fortsætter: ”Jobs’ karisma og præsentation af

produkterne var unik, specielt hans fokus på de emotionelle værdier i produkterne.”

Synspunktet bakkes op af gymnasieeleven Anton Braarup Simonsen, der er flittig

Apple-bruger gennem flere år. Gymnasiasten har – godt nok i spøg, men med en vis grad af sandhed – på sin Facebook-profil angivet ”Steve Jobs” og ”Appleisme” som henholdsvis politisk og religiøs overbevisning.

”Det er nok ikke en religion, men jeg tror ikke på noget andet. Jeg har et godt forhold til Apple. Det er intuitivt, smukt og tiltaler mig meget.”

om det kan ses på fremtidige produkter. Bliver der slækket på noget? Var det netop ham, der stillede krav, fordi det var hans hjertebarn?”

Ny tid uden stamfaderen Jobs var som frontfigur en visionær og innovativ udvikler. Nu er han væk. Et tomrum skal udfyldes. ”Steve Jobs var en enorm faktor i Apples brand. Apple har aldrig udsendt produkter, uden Jobs var med.

Apple har aldrig brugt fokusgrupper. Steve Jobs havde tillid til sine egne evner som innovatør,” siger Hans Tosti Pedersen, der spændt afventer en ny tid med den ifølge ham ”ikke så legendariske og lidt nørdede” Tim Cook ved roret.

Spørgsmålet står ubesvaret hen. Alle med blot minimal Apple-forkærlighed er afventende og ser, hvad der sker.

Uanset hvad skal der kæmpes for at beholde et af verdens bedste brands. Fra 2010 til 2011 steg Apples brandværdi nemlig 84% ifølge det internationale braningbureau Millward Brown.

Anton Braarup Simonsen frygter et kvalitetsdyk. ”Internt har Apple, tror jeg, mistet en stor del af deres gåpåmod. Apple var hans hjertebarn. Spørgsmålet er, Britiske forskere har bevist religiøs hjerneaktivitet hos Apple-brugere, når de ser de kendte produkter.

Trods Jobs død har vi muligvis ikke set det sidste til hans virke. Når iPad 3 udkommer, er det højst sandsynligt det sidste produkt, som Jobs nåede at være inde over. Jobs vil dermed fra graven give sit sidste besyv med. Tiden derefter er tvivlsom.

Er Apples insanely great things gået bort sammen med Jobs?

FOTOGRAF: MATTHEW YOHE REDIGERING: JEPPE VIERØ

POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

5

Unge Trends

Emneord

Smørrebrødet er det nye sushi Smørrebrødet er tilbage og sælges blandt unge til fester og koncerter i København.

Smørrebrødsdisciple er glade for udviklingen SOFIE KALLAN, NICLAS STEN Efter at have stået i skyggen af sushi, sandwich, kebab og thaimad er den danske nationalspise, det højtbelagte smørrebrød, på tilbagekomst blandt unge Københavnere.

En af smørrebrødets nye disciple er den 21-årige københavnske musiker Søren Leerbech. ”Jeg er vokset op med smørrebrød og det vækker minder. Derudover er det er en fryd for øjet, og smager ubeskriveligt godt”, siger han.

Den 21-årige smørrebrødsentusiast forstår godt, hvorfor smørrebrød er blevet så populært et fænomen blandt unge; ”. Smørrebrød bringer mennesker sammen.”

I madpakkens trygge hænder Glæden ved smørrebrød er i de sidste år vokset blandt københavnske unge. Den moderne, mormormads nyvundne popularitet blandt unge, har indenfor de sidste år resulteret i en opblomstring af nye frokostrestauranter i den københavnske

restaurantbuket. Dette er godt for udviklingen i smørebrødsmiljøet, mener smørrebrødsdronning Ida Davidsen, ejer af frokostrestauranten Ida Davidsen. Hun melder om øget omsætning samt mange unge som kunder.

"I løbet af de sidste par år er smørrebrødet blevet meget populært. De unge køber smørrebrød med hjem til fødselsdage og andre festlige lejligheder som et sundt alternativ til f.eks. pizzaer.”

Ifølge Ida Davidsen leder smørrebrødet de unges tanker tilbage til deres madpakker fra skoletiden: ”Smørrebrødet minder de unge om madpakken, noget de er vokset op med, og har fået med i skole. Det genkender de unge i frokostrestauranterne, hvor maden laves af uddannede smørrebrødsjomfruer, hvilket er en helt anden oplevelse. Her appellerer den flotte, kreative og velsmagende mad til de unge ganer. De spiser smørrebrød, fordi de kan lide det. Det er en del af den danske kultur, de unge er vokset op med.”

Alle kender Noma Også Jyllandspostens madanmelder, Niels Lillelund, har noteret sig denne udvikling.

Han mener, at smørrebrødets øgede popularitet skyldes den store opmærksomhed omkring Noma de seneste år; en restaurant, der har relanceret det traditionelle nordiske køkken, og er blevet kåret til verdens bedste restaurant, hvilket har ført til stor omtale, i de medier unge orienterer sig hos: ”Noma er avantgarde. De unge kan lide det, og det smitter af på de unges smørrebrødsflovhed.

Smørrebrød i ”"det store æble” " Smørebrødsspisen er ikke kun stor blandt danske unge. Også på den anden side af Atlanten, er det danske madkulturs flagskib ved at indtage nyt land. I New York åbner Carsten Aaman frokostrestauranten Copenhagen i Trebecaområdet

I smørrebrødsdronningen Ida Davidsens smørrebrødspalads i Store Kongensgade sælges 350 varianter af smørrebrød, opkaldt efter tidligere stamkunder; heriblandt en Uffe Elleman og en Victor Borge. Foto: Kristian Brasen, Søndagsavisen

Jeg er vokset op med smørrebrød, og hver gang jeg spiser det med en snaps til, springer et smukt hjemstavnsminde fra sydfyn frem i hovedet på mig. Derudover er det en fryd for øjet, og smager ubeskriveligt godt Søren Leerbach, 21 år

området på Lower Manhatten, hvor butikken vil sælge smørrebrød i traditionel dansk stil til newyorkere. ”Smørrebrødet er det eneste originale danske bidrag til verdens gastronomi, hvilket New York nu er klar til at smage på”, siger Niels Lillelund.

Her åbner Casten Aaman sin restaurant på torsdag, mens Ida Davidsen igen i morgen vil lange det mest populære smørrebrød blandt de unge, den med rødspætte og rejer, over disken.

blandt de unge, den med rødspætte og rejer, over disken.

Fakta - Smørebrødet er fra 1880'erne - Ifølge Ida Davidsen er rødspættefileter, flæskesteg og rejemader de unges favoritter.

Ungetrend

"Der er tre stk. smørrebrød for 39 kr. hos slagteren" Unge er vilde med smørrebrød og mange oplever fænomenet som en stigende trend NICLAS STEN og SOFIE KALLAN Sådan har vi gjort Vi har spurgt unge om deres forhold til smørrebrød.

De fem unge er fra København, Middelfart og Svendborg.

Smørebrødetstrenden er størst i Københavnsområdet, men glæden for den højtbelagte spiset findes hos alle.

Martin Dover, Middelfart, 17 år

Bjarke Valentin Petersen, Svendborg, 18 år

Frederik København, 19 år

Ebert,

Anne Romby Nielsen, København, 20 år

Laura Bjørnholt København, 21 år

Larsen

Hvis kantinen sælger smørrebrød kaster jeg mig gerne over et stykke eller tre.

Det fede ved smørrebrød er, at det er et godt dansk alternativ til fx pizza. En del unge er begyndt at sælge smørrebrød på cafeer og det er meget populært. Min favorit er alt med fisk.

Smørrebrød er et pragtsyn og der er masser spændende smagsvarianter. Jeg har ikke bemærket smørrebrødets popularitet så meget, men jeg har dog oplevet at få serveret smørrebrød til en koncert arrangeret af det nye musikkollektiv AF MED HOVEDET.

Jeg spiser smørrebrød pga. de sunde, gode råvarer i stedet for det junk man får i "almindelige" fastfoodrestauranter. Det er kunst på brød, og der er tre stk. smørrebrød for 39 kr. hos slagteren nær gymnasiet, hvor jeg tit går ned med mine venner.

Jeg spiser smørrebrød hos mine bedsteforældre, fordi det er lækkert og et godt koncept: med rugbrød med masser påæg. Jeg holder af at eksperimentere med min mad og det kan man med smørrebrød. Mine venner har ikke råd til at købe det selv, men de laver tit smørrebrød i kantinen.

Jeg spiser smørrebrød, når noget småt skal fejres. Jeg forbinder smørrebrød med min mormor, og kan godt lide, at der ikke er sparet på noget. Populariteten blandt unge må skyldes en modbevægelse mod det homogene slankeideal-mad, vi har fået opbygget.

FREDAG 28. OKTOBER 2011

6

POLITIKEN

Sociale medier

Er du ikke på Facebook eksisterer du ikke Knapt 2,8 millioner danskere benytter sig i dag af det sociale netværk Facebook. Igennem de seneste år har vi oplevet en massiv dæmonisering af Facebook, men nu titter en ny tendens frem.

1. Det du siger, skal du kunne tåle at høre i retten.

2. Vær ærlig og stå ved dig selv på Facebook.

3. På med ja-hatten! Se muligheder i Facebook frem for begrænsninger.

4. Tag et ekstra kig på dine privatlivsindstillinger, inden du poster noget.

Marie-Louise Schlosser og Sofie Dyjak Skræmmekampagner, om at Facebook ødelægger din fremtid, har længe floreret i medierne. Drukbilleder og tonsvis af sjofle statusopdateringer forurener hver dag vores startside og har skabt stor debat om unges fremtidsmuligheder. Men i takt med Facebooks stigende popularitet, er det nu blevet et must at have en profil på det sociale netværk. Unge frygter at blive ekskluderet fra fællesskabet, da bl.a. invitationer ikke længere bliver modtaget i brevform, men nu bliver delt som en begivenhed på Facebook.

Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.

Facebook som fremtiden og ikke som en hindring. ”Facebook er blevet en integreret del af vores daglige kommunikation”, siger Thomas Bigum og fastslår, at udviklingen vil fortsætte. Dog siger han, at unge har stor risiko for at blive ekskluderet for fællesskabet, hvis de ikke har en Facebook-profil, men han mener, det er et valg, som man selv skal tage. ”Du kan godt overleve i skovene i Alaska uden kontakt med andre mennesker, men det vælger du selv, om du har lyst til – ligesom med Facebook”, siger han og understreger, at der simpelthen bare kommer til at ske mindre, hvis man ikke er på.

Thomas Bigum, Facebookekspert, ser nemlig helt anderledes på kritikken.

Han har taget ja-hatten på i forhold til Facebook og opfordrer andre til at gøre det samme. Han ser

Det, som vi poster om os selv, er en form for personbeskrivelse, og derfor mener Thomas Bigum, at det er utrolig vigtigt, at vi lærer at agere ordentligt og repræsentativt på Facebook.

5 gode Facebookråd fra eksperterne

5. Brug funktionen på Facebook, der gør, at du kan se din profil gennem dine Facebookvenners øjne.

På verdensplan vokser Facebook med 700.000 brugere om dagen. Med ét klik kan du blive en del af fællesskabet.

”Facebook er virkeligheden”, siger han. ”I virkeligheden gør man jo også noget ud af sig selv. Drengene fjerner deres skæg, og pigerne lægger make-up. Derfor er det også okay, at du aktivt vælger, hvordan du vil fremstå på Facebook. Tag jahatten på og lad være med at være så firkantet, for vi kan ikke undvære de sociale medier.”

Du kan godt overleve i skovene i Alaska uden kontakt med andre mennesker, men det vælger du Casper Høeg, ph.d.selv, om du har studerende ved Institut for Erkendelse og lyst til – ligesom Medier, Formidling på Københavns med Facebook. Universitet, bekræfter denne og siger, at de Thomas Bigum, udtalelse sociale medier, i takt med den stigende popularitet, Facebookbør tage større ansvar. ekspert

”Det handler om, at de sociale medier skal blive bedre til at uddanne brugerne, så alle ved, hvem man kommunikerer ud til, og hvordan man udtrykker sig”, siger Casper Høeg. Han efterlyser en større gennemsigtighed på Facebook, så alle er klar over, hvordan tingene foregår. ”Det er tankevækkende, at vi som brugere ved så lidt om, hvem vi kommunikerer ud til. Der kan hurtigt ske en krænkelse af vores privatliv, fordi vi ikke har kontrol over, hvem der kan holde øje med, hvad vi går og laver”, siger han.

Dog siger Casper Høeg også, at den store udvikling vil

have en opdragende effekt. ”Vi begynder at forstå konsekvenserne af at være grove på Facebook, og langsomt vil vi begynde at hænge hinanden op på vores overflødige udtalelser om lørdagens brandert”, siger han og afslutter med rådet om, at vi ikke skal sige noget, vi ikke kan tåle at høre i retten.

Ingen ved, hvad fremtiden vil bringe for de sociale medier, men eksperterne mener, at udviklingen fortsætter, og at vi skal tage ja-hatten på. En ting er sikkert; er du ikke på Facebook, eksisterer du ikke.

Hvordan synes du muligheden er for at være en del af fællesskabet, hvis man ikke har en Facebook-profil?

Nanna Funder, 21 år Jeg mener, at der er stor mulighed for at have et fællesskab uden for Facebook, og føler ikke, at Facebook er en nødvendighed for at have et socialt liv. Jeg synes, at fællesskaber naturligt kommer på studier og arbejdspladser. Jeg bruger desuden ofte telefon og mail som kommunikation i stedet for Facebook.

Joachim RishworthNørgaard, 22 år Jeg synes, at det er svært at være en del af fællesskabet, hvis man ikke er på Facebook, fordi invitationer til fester ofte kommer på Facebook. Det er nemt at kontakte folk, men det bliver også hurtigt overfladisk. Dog har de lavet en ny app, som gør, at man kan prioritere opdateringen fra sine tætteste venner og følge mere med.

Line Busk, 37 år Jeg synes, at det største problem med Facebook er, at børn er nødt til at lyve om sin alder for at være med til at spille diverse spil. Jeg synes, at det er meget ubehageligt, at løgne omkring alder skal til for at være en del af de fælles spil, som nu engang er in.

POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

7

Sociale medier

Sociale medier

Drukbilleder strider mod partiets ånd Medieteknologien ændrer magtkulturen i samfundet.

Facebook er flittigt brugt af politikere til selviscenesættelse, da det er de andre brugere, som bestemmer den enkelte politikers popularitet.

Camilla Michelle Mikkelsen Den unge folketingskandidat, Anders Kirkeby fra Liberal Alliance, benytter aktivt Facebook til selviscenesættelse og promovering af sin politik.

Han har sin egen fanside "Anders Kirkeby i Folketinget", som har 78 tilhængere, hvilket på Facebook kaldes likes. Han oplever et paradoks ved Facebook-siden, da han er nødsaget til at neutralisere sin profil. Liberal Alliance har guidet ham i, hvordan de ting, som offentliggøres, kan fortolkes.

"Liberal Alliance har bl.a. bedt mig fjerne tags fra diverse drukbilleder, da det ikke er i partiets ånd med sådanne billeder", siger

Anders Kirkeby.

Den perfekte facade Til trods for forskønnelsen af sin profil, opnåede Kirkeby kun 390 personlige stemmer og blev derfor ikke valgt ind i folketinget. På den anden side ville han ikke være et navn i dansk politik på samme måde, som han er i dag, uden Facebook. Han har derfor været meget bevidst om fordelen ved at brande sig selv via de sociale medier, hvor han kan vise, hvad han står for og skabe en dialog.

"Jeg er helt sikkert bevidst om, hvad jeg lægger ud på min profil, og hvad det signalerer ud til vælgerne.

Jeg frygter at miste

Den unge politiker, Anders Kirkeby fra Liberal Alliance, baner vejen ind i dansk politik gennem Facebook.

stemmer, hvis jeg signalerer noget forkert", udtaler Anders Kirkeby. Han frygter bl.a., at drukbilleder kan være en nøgle til falske historier.

"Jeg er indforstået med, at sådanne billeder ikke kan være en del af min profil, da jeg kan risikere at miste stemmer på dem". Han er bange for, at folk vil gå ind og ændre mening omkring hans politik grundet disse billeder, hvilket kan forklare, at han kun er

tagget på 16 repræsentative billeder. Til trods for den polerede facade, betyder det meget for Anders, at vælgerne også kan se hans menneskelige sider.

"Jeg ønsker selvfølgelig også en balance mellem, hvordan mit private- og politiske liv fremstår på Facebook".

Mennesket tilbage Det er altså en balancegang, hvor han ikke skal være for folkelig, men hvor man stadig skal kunne se Anders,

mennesket.

Derfor promoverede han også sig selv og Liberal Alliances politik på Facebook i højere grad under valgkampen. Nu kan han til gengæld skrive mere frit og undertegne, at han er et normalt menneske, som går i biografen og til fodboldkampe præcis som alle os andre. Men hvordan kombinerer man de politiske mærkesager og det personlige individ og stadig formår at tiltrække vælgere? ’’Jeg lægger vægt på at bruge min profil til dialog, da andre dermed har mulighed for at identificere sig med mig og ikke min politik’’.

Det er en strategi, som, i sidste ende, kan vise at øge antallet af personlige stemmer. Kirkebys profil er derfor en blanding af ham og partiet i en samlet enhed.

Den viser to sider af Kirkeby, nemlig den personlige, hvor man får et mindre indblik i Anders, mennesket, men samtidig er hans politik og de mærkesager, som han går ind for, i søgelyset.

Da han ikke udstiller sit privatliv direkte, har medierne derfor heller ikke mulighed, for at udstille ham med en sneboldeffekt.

Sociale medier

Bliver Google+ det nye Facebook?

Google har lanceret deres bud på et socialt medie, som kan tilbyde features, der adskiller sig fra Facebook.

Nye muligheder for de sociale netværks brugere, som Google+ tilbyder, kan vippe Facebook af pinden.

Mie Wissing Jensen Google er kommet med sit bud på et socialt medie, hvor ideen bag er lig Facebook. Dog er der elementer, hvor Google har formået at være nyskabende ved at tilbyde funktioner som Circles, Hangouts og App. I Google+ placerer du dine venner i netværker,

Circles, hvor du kan opdele dine venner, kolleger og din familie i mindre sociale grupper.

Denne kategorisering betyder, at du kan dele forskelligt indhold med forskellige venner og evt. udelukke en irriterende svigermor fra fællesskabet - du kan sågar

placere hende i en Circle for sig selv. Det er også muligt at placere den samme person i forskellige Circles.

Disse Circles kan du oprette ubegrænset.

For at chatte på Facebook kræver det, at man er venner. Google Hangouts er meget mere åbent, hvor du kan chatte med venner, som ikke er på din venneliste.

Har du circled en person, men ikke er blevet tilføjet i en af dennes Circles, kan du stadig være en del af personens Hangout. I disse Hangouts kan du videochatte med op til ni venner, hvilket du ikke kan på Facebook.

http://www.excitebuzz.com/ facebook-vs-google-the-onlinegaming-war/263.html

Google+ kan også bruges på mobilen, og her er særligt to funktioner, der skiller sig ud. Smalltalk er en funktion beregnet til mobilen, der tillader brugere at samle flere venner i én chat. Dette gør det nemmere at lave aftaler med mange mennesker på samme tid via mobilen. Derudover tillader Google+’s brugere, ligesom Facebook, at uploade billeder, men Google er gået

skridtet videre, og med funktionen Øjeblikkelig Upload bliver fotografier taget med mobilen nu uploadet automatisk.

Om Google+ bliver det nye Facebook er ikke til at vide, men med deres nytænkende funktioner kan det tyde på, at Google+ har god chance for at blive et hit blandt de online sociale netværker.

Sjove Facebook-facts 1. En ud af 13 på Jorden er på Facebook.

2. Omkring 2.775.000 danskere er på Facebook.

3. 47% af danskerne bruger dagligt Facebook.

4. Der er over 16 millioner fansider på Facebook.

5. Der er mere end 650 millioner aktive brugere på Facebook.

6. I øjeblikket er Facebook den andenstørste internetside ligeefter Google.

På 20 minutter på Facebook bliver der... ... sendt 2.716.000 beskeder. ... postet 1.851.000 statusopdateringer. ... udsendt 1.484.000 invitationer. ... accepteret 1.972.000 venneanmodninger. .... tagget 1.323.000 billeder.

FREDAG 28. OKTOBER 2011

8 Anmeldelse

Borgen uden politik

TV

Det var underholdning i særklasse. Men søndagens afsnit af ’Borgen’ var blottet for de spændende politiske problemstillinger, som tidligere har givet ’Hr. og fru Danmark’ stof til eftertanke.

Borgen. Afsnit 14. ’Op til kamp’.

Episodeforfatter: Jeppe Gjervig Gram Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Lars Brygmann, m. fl. DR i søndags.

Ikke alle unge læser aviser, og ikke alle unge sætter sig lige meget ind i efterløn, EU og Afghanistan-krig, men i en fortravlet hverdag har de hidtil kunnet følge disse og mange andre politiske problemer i DR’s dramaserie, Borgen.

I søndagens afsnit ’Op til kamp’ havde Adam Price imidlertid lagt en ny linje med endnu større vægt på private, menneskelige misgreb end normalt.

SEX, SENSATION OG SAMVITTIGHEDSKVALER er tre nøgleord for afsnittet.

Hovedkarakterernes fejltrin havde høj underholdningsværdi, og herhjemme måtte vi flere gange ty til lattermusklerne.

Affæren, som Birgitte Nyborg, den ellers altid kontrollerede og problemløsende statsminister, havde med først en whisky og siden med sin chauffør, gjorde det svært ikke at trække på smilebåndene pludselig kunne vi identificere os med hende.

Troels Höxenhaven, Arbejderpartiets nye formand og udenrigs-

Anmeldelse

Kamp mod misbrug Grotesk og sanselig beretning om en pige der udsættes for incest af sin far.

Christel Wiinblad: Prolog Gyldendal 156 sider, 179 kroner En 4-årig pige bliver seksuelt misbrugt af sin far, indtil hun er 26 år. De seksuelle krænkelser finder sted om natten. Om dagen er det den rå tone, som præger familie livet. Skønt moderen er bevidst om de tragiske hændelser, er der et langt tidsrum, hvor det dysfunktionelle familieliv får lov at blomstre.

DEN 4-ÅRIGE PIGE bliver teenager, og mødrehjælp og krisecentre kommer hende til sidst tæt på livet. Dog formår hun ikke at forkaste den seksuelle undertone, faderen har plantet i hende, hvilket får den unge kvinde til at agere uhensigtsmæssigt overfor sine omgivelser. Disse indre konflikter er det konstante centrum hele vejen igennem bogens 155 sider.

Roman

provokation formår Christel Wiinfelt at trække læseren ind i et grusomt univers af afmagt, angst og kynisme.

Hun holder krampagtig fast i sin prosalyriske skrivestil, der også ses i hendes tidligere digtsamling ”min lillebror”.

Denne prosalyriske skrivestil gør at læseren kan få svært ved at finde den røde tråd, hvis man ikke har tidligere kendskab til Christel Winnblads forfatterskab.

Samtidig giver hun læseren et slag i ansigtet, fordi hun tvinger læseren til identificere sig med offeret, og vil man forstå teksten, må man analysere det skrevne. Prolog er en følelsesmæssig turbulent rejse gennem et seksuelt misbrugt barns univers.

DENNE BOG ER godnatlæsning, eftersom at sproget er indviklet og kræver en vis koncentration og forståelse.

E MMA ELENA SUTHERLAND

MED DEN SANSELIGHED og

STØRSTE

minister, var afsnittets centrale skikkelse.

Lars Brygmann spillede karakteren med en præcision og følelsesmæssig indlevelse, som må have fået de fleste danske hjem til at føle sympati med manden – selvom han havde vist sig som en konkurrent til statsministerposten.

Det kolde, alt-det-jeg-harkæmpet-for-i-mit-liv-har-jegmistet-på-et-splitsekund-oglige-før-jeg-nåede-toppen blik, som Höxenhaven havde, da hans homoseksuelle utroskab blev afsløret, var hjertegribende, oprigtigt og rørende.

POLITIKEN

Michael Laugesen-sagen og den selvbeplantede historie får til gengæld den ærværdige titel som seriens lavpunkt. For overdrevet og urealistisk. ’BORGEN’ FOREGIK SLET IKKE PÅ BORGEN, men det store drama udspillede sig derimod i hjemmene. Her er Höxenhaven-sagen, Nyborgbranderten og Laugesenfælden allerede nævnt. Og Kasper og Katrine kan igen igen igen ikke finde ud af, om de skal være sammen eller hver for sig – et efterhånden alt for anstrengende forhold!

Drivet fandt vi altså ikke i

-

det politiske maskinrum, men i privatlivet, og her adskiller afsnittet sig fra tidligere afsnit, hvor privatsfæren kun har spillet en birolle i forhold til den politiske handling. Selve Somalia-sagen kredsede mere om interne magtforhold blandt politikerne end selve piratproblematikken, som ellers kunne have været et interessant emne at tage fat på.

Episodeforfatter Jeppe Gjervig Gram styrede færgen sikkert i havn med underholdning og spænding, men genialt var det ikke, og serien satsede

ikke lige så stort, som den ellers med stor succes gjorde i sæsonens første afsnit. Det nedtonede fokus på politikken er en ærgerlig tendens for dramaserien, der har levet højt på sine modige diskussioner i politiske spørgsmål.

Et dramaafsnit på det jævne, og en dramaserie, der har mistet sin politiske identitet .

-

MATHIAS BUKH

Fit for Feist Forrygende, fortryllende og helt igennem fremragende. Feist fyrer op under bigbandet og formår at formidle fortræffelige undertoner af melankoli i en personlig sammensætning.

Formidabelt, forfinet og fuldendt fryd for øret.

MUSIK Feist: Metal Selskab: Universal Fem hjerter Med den velkendte kraftfulde skrøbelighed vender Feist stærkt tilbage med sit fjerde album ”Metal” med numre i bedste alternative pop/folk/rock stil krydret med Feists canadiske stemme.

På albummet har Feist fornyet sig, skønt hun stadig formår at bevare sin egen stil i nye omgivelser. Som noget nyt er strygere og blæsere blevet en del af fe(i)sten, hvilket giver sangene et mere storladent udtryk i forhold til Feists tidligere numre.

Skønt hendes første plade hed ”Let it die”, er Feist røget til tops og har fundet sig selv i en ensformig verden domineret af ubegavet pop og talentløse MGP-vindere.

LIGE FRA STARTEN gribes man af Feists karakteristiske, fragile og dirrende stemme, der i sin enestående charme støttes af elysisk flerstemmighed, spillet op af tunge trommer samt smukt og følsomt klaverspil.

Den unge canadier ved lige, hvordan man sammenskruer komplekse og dog tilgængelige melodier, der hænger en på ørerne. Feist blander genrer og instrumenter i en personlig mikstur af drømmeri, sørgmodighed og spænding. Især i nummeret ”Anti-Pioneer” viser Feist sit værd i smukke passager og med en vis genkendelighed fra tidligere numre, trods det alligevel adskiller sig i sin drastiske opbygning.

Hendes dynamiske og besjælende kundskaber

bidrager kun til maksimeret sentimentalitet og bevægelighed. Immervæk er der andre mere løsrevne numre, hvor kaos fremtræder, fx ”Undiscovered first”, der minder om Pink Floyds ”The wall”.

RUMKLANG MEN NÆRVÆR, skrøbelighed men storladenhed - en fantastisk forening af kontraster. De mange luftige numre giver plads til sangmæssige såvel som instrumentale udfoldelser. Af og til overtager bigbandinstrumenter i spændingsprægede og opbygninger fx i "A Commotion”, et atypisk Feist-nummer, men nu en del af hendes nye stil. Man kommer heller ikke uden om tamburinen og et

akustisk nummer på ”Metal” som ”Cicadas and Gulls”, hvor man melankolsk sendes tilbage til hendes tidligere album. Selvom mange imponerende numre beriger pladen, er der adskillige hyggelige passager - det perfekte soundtrack til en efterårsdag med nedfaldne blade, store tørklæder, varm kakao og et spil skak.

Vemodig, dirrende og helt igennem sprødt. Gribende, overvældende og med sørgmodige undertoner.

Brilliant og mesterlig blanding af kontraster, der går i et.

SOFIE KALLAN