6 minute read

Test af Salewa telte og sovepose

TEST AV SALEWA

AF VIDAR LYRSTRAND

Salewa er måske ikke det første mærke, du tænker på , når du skal nævne en teltproducent. Salewa er ikke stort på det danske marked, men de har været her længe med mange andre produkter end lige telte.

Salewa blev grundlagt helt tilbage i 1935. Dengang handlede det om sadler og lædervarer. Deraf navnet: Sattler(sadel) og Leder(læder) Waren(vare). Og allerede i begyndelsen var der vilje til at producere mange forskellige produkter: skistave, fodbolde, motorcykeltasker og rygsække indgik i Salewas sortiment allerede før 1960. Med designet af en ny fuldt justerbare crampong blev SALEWA brandet for alvor en spiller på friluftsområdet med fokus på alpine aktiviteter. I 1979 blev det klassiske Sirra kuppeltelt lanceret, og det var også dét år, hvor Salewa valgte ørnen som sit logo. Salewa har været med til at udvikle og forme moderne alpint udstyr og er måske af den grund ikke så kendt i flade Danmark. Men det betyder ikke, at deres designs ikke kan komme til gavn også her i Norden. I dag producerer Salewa et komplet sortiment af tøj og gear til alpine aktiviteter. Sortimentet rækker

fra sko, klatreseler, rygsække og beklædning til soveposer og telte. Salewa lite trek II og Denali II er to fritstående kuppeltelte, som egner sig til 2 gode venner eller en magelig camper. De har en vægt på ca. 2,4 kg totalvægt. Salewa har udviklet en smart og effektiv måde at sætte Lite trek II på på. Stængerne går nemlig uden på yderdugen og har placeret korte løbegange i hvert hjørne. Dette betyder, du kan sætte stængerne i stanglommerne og så klipse resten af dugen på efterfølgende. Dette gør det meget enkelt og intuitivt at sætte teltet op. Hele teltet kan rejses med inderteltet på en gang. Der er brugt 3 stænger, som krydser hinanden. Dette giver en meget stabil konstruktion, hvor to lange stænger krydses over toppen, og hvor den sidste stand strækker apsissen ud. Dette system findes på alle teltene i Lite trek serien, der har forskellige størrelser, og som også kommer i en Pro-serie. Forskellen på et Lite

trek og et Lite trek pro ligger i valget af tekstiler. Salewa har valgt en silikoniseret nylondug i stedet for en polyurethan coatet nylon. Derved spares der lidt vægt, men prisen fordobles.

Denali II er et to sæsoner stelt med et indertelt i næsten bare net. Det givet et luftigt og køligt telt til de varmere dele af året. Teltet sættes op ved at fæste stængerne på inderteltet, hvorefter oversejlet trækkes over bagefter. Det er ikke raketvidenskab og ses hos andre producenter. På en tør og varm nat kan du trække oversejlet væk og så ligge med udsigt til stjerne. Teltet har to indgange og har god plads i absisset. Model Denali II

Fordel Lommer

Net-indertelt (sommer) ”Apsis” plads Siddehøjde 2 indgange

Ulemper Net indertelt (vinter) Pakpose Pitch

Manglende tovejs lynlås på indgange i oversejlet Sikring af døren(pløkøjet ) Litetrek II

Pakpose Pitch

Vindstabilt

Lys yderdug Siddehøjde Bardunløsningen

3sæsons

Manglende lommer Lille apsis

DIT TELT. DIN FRIHED.

TRAVEL LINE

Leder du efter et telt, som du kan tage med på tur, og sætter du solide materialer, funktionelle detaljer og god komfort højere end lav vægt, fordi du ofte er på cykel, i bil eller på motorcykel? VENTURE 1 og 2 indgår i Travel Line Serien, som udmærker sig med praktiske indgange, ekstra liggelængde og masser af opbevaringsplads

VENTURE 1

Rummeligt 1-Person kuppeltelt Vandsøjletryk 5.000 mm./7.000 mm.(top/bund) Høj vindstabilitet. Fritstående konstruktion Vægt 1,95kg Reflekterende barduner. Fortærkede hjørner Tilsvarende model til 2 personer

SALEWA DIADEM WARM RESPONSIVE

AF VIDAR LYRSTRAND

Efter en lang dag på tur er tiden i telt og ikke mindst i sovepose helt afgørende for, hvordan næste dag bliver. Sådan er det, uanset om du er på ski-, kajak- eller vandretur.

Tiden, du bruger i soveposen, bruger kroppen på at restituere, og der går det bedst, hvis den ikke skal bruge energi på at holde sig varm.

For at løse dette har Salewa udviklet en ny type tekstil, som kan reflektere den infrarøde stråling, som kommer fra din krop. - Hvorfor det, spørger du sikkert? Først skal vi lige finde ud af, hvorfor det vil være en fordel, at indersiden på soveposen reflekterer infrarød stråling, eller mere præcist Farinfarede radiation (FIR). Der er tale om stråling med en bølgelængde på 3-100µm, en stråling, der selvfølgelig ikke er synlig men som transporterer varme. Hvor kommer denne stråling så fra? Jo selvfølgelig fra kroppen. Kroppen genererer varme, og denne varme er stråling. Denne stråling reflekteres af soveposen tilbage til huden. Genialt. En traditionel sovepose fungerer ved at isolere varmetabet; den skal forhindre, at varmestrålingen bare forsvinder. Så kort fortalt har Salewa med deres responsive teknologi skabt et tekstil, som ikke bare bremser strålingen, men som samtidig også reflekterer den til kroppen. Dette skal hjælpe til en bedre restitution, så du kan vågne mere frisk og klar til nye eventyr næste morgen. Med dét på plads kan vi gå lidt nærmere ind på selve soveposen. Diadem Warm er den midterste af tre dunsoveposer, Mild, Warm og Extreme. Alle tre soveposer har soft-touch Responsive lining, som skal optimere din restitution. Diadem Warm er en tresæsoners pose til diog med lidt brede skuldre. POsen kan fint tåle en nat, hvor temperaturen begynder at krybe under frysepunktet. Posen er syet med et kraftigt ydre, som skærmer godt for vind, og som også er vandresistent. Soveposen har alt, hvad du kan ønske dig af en teknisk sovepose; anatomisk

hætte, varmekrave som lukker godt til, vinklet fodboks, inderlommer og bred krave bag hele lynlåsen. Alt sammen noget der bidrager til en god nats søvn, hvis du vælger at putte dine værdier i inderlommen altså.

Soveposen egner sig godt til dem, som gerne vil udforske naturen på mange forskellige måder, hvad enten det er i shelter, under åben himmel eller i telt. Det er bestemt ikke nogen ultra letvægter, men den er en solid pose, der har en rimelig pakstørrelse der kan komprimeres godt i den medfølgende pakpose. Soveposen afspejler på fin måde Salewas profil. Den er spækket med tekniske løsninger og enkelte nytænkninger. Sovepose er syet i atletisk facon - med andre ord er der ikke plads til meget andet

end at sove fladt på ryggen. Jeg er præcis 185cm og 73 kg, og med den kampvægt er der ingen ekstra plads, når jeg er krøbet ned i posen. Det giver optimal isolation og sparer lidt på vægten.

• Maks korpslængde: 185 cm • Bredde i fodboksen: 32 cm • Bredde ved knæene: 53 cm • Skulderbredde: 75 cm • Længde på selve posen: 210 cm • Kammer konstruktion: Boxchamber • Komforttemperatur: -2 °C, Lim: -10 °C • Pakstørrelse: ø20x36cm • Facon: Performance Cut • Fyld: RDS Dun 750ciun • Vægt: 1090 g

This article is from: