4 minute read
Lav en pot cozy
from Magasinet Outsite 24
by Outsite.dk
LAV EN POT
COZYAF DANIEL ENGBERG
Du har sikkert oplevet at skulle lave aftensmad på din Trangia og har skullet jonglere rundt mellem to gryder og måske endda en ekstra skål. Det kan være ret svært at holde retten varm, mens man til sidst koger pasta eller ris. Måske fik du ikke lige termokanden med, og inden du får set dig om, er kaffevandet lunkent. Eller kender du den med, at din yndlings emalje/titanium-kop bliver kold på rekordtid om vinteren? Løsningen er at bygge en pot cozy (eller flere) til dit køkkenudstyr. Og hvad er så en pot cozy? På dansk kan man vel kalde den en tehætte eller et isolerings-cover. Den kan også spare dig for brændstof. Hvis du har en ret, som skal simre et stykke tid, flytter du gryden til pot cozy’en, når retten koger, og så lader du den trække færdig her. Du kan også pakke posen med din frysetørrede mad ned i pot cozy’en, mens det hydrerer; dermed holdes det varmere end ellers – en stor fordel især om vinteren.
Materialer En pot cozy kan laves i mange materialer. Fra kraftig alufolie til forrudefilm (til frostvejr). Jeg foretrækker dog at lave dem i lukket celleskum, som er nemt og billigt at få fat i, da det er det, som de billige festivalunderlag er lavet af. Det er let, isolerer godt, og beskytter din gryde, og omvendt også din rygsæk fra en sodet og beskidt gryde. Hvad skal du bruge? • Underlag af lukket celleskum.
Evt. med folie.
• Cirkelskærer. Ikke strengt nødvendigt, men gør bund og låg klart pænere. De fås til ca. 80 kr. i Panduro Hobby. • Skæreunderlag. • Lineal
• God malertape eller anden tape, som kan hæfte på skumunderlaget uden at ødelægge det, når det fjernes igen. • Montagelim. Med hensyn til limen har jeg eksperimenteret med en del forskellige lim. Fra billig universallim, over kontaktlim til de kraftigere og mere fedtede montagelime. Min erfaring er, at kun montagelimen holder. Når din pot cozy er med på tur og bliver varm, kold og våd, går den fra hinanden med de andre typer lim. Samtidig er montagelimen tyk og fedtet nok til, at den bedre kan få fat i porerne i skummet. Jeg har haft succes med ”Combi Flex 524” fra Danalim. Det er en såkaldt ”MS-polymer” fugemasse, som kan overmales og er godkendt til indirekte fødevarekontakt efter hærdning. Ulempen er, at den skal bruge 48 timer på at hærde op. Processen Her gennemgår jeg, hvad der skal til for at lave en pot cozy til min titaniumskop. Find den del af gryden/koppen med den største diameter og opmål den. Læg en halv cm til, så pot cozy’en ikke bliver for stram.
Skær bunden ud med cirkelskæreren. Skal din pot cozy også have et låg, så skær to ens stykker. Find højden ved at lægge bund, gryde og evt. låg på underlaget. Læg 1 cm til, så der er lidt ekstra plads til, at låget kan trykkes ned. Nu ruller du kop/gryde rundt, så den dækkes helt af underlaget. Her skal du også lægge ca. 1 cm til. Tilskær i 45 grader på den ene side, og -45 grader på den anden side. Det gør det meget lettere at samle pænt. Det kan være lidt tricky at skære i 45
Hvis der skal skæres en åbning til håndtaget, kan det gøres på flere måder:
• Lav en udskæring midt på underlaget, så samlingen og udskæringn sidder hvert sit sted. • Lav udskæringen i samlingen.
Det er mere tricky, men bliver pænere. • Lim først, og lav udskæringen i samlingen, når limen er hærdet.
Det er det, jeg gør her. Lim ved at lave en fuge langs bunden og på den ene kant. Saml nu side og bund, og brug tape til at holde det sammen, indtil det er hærdet. Det er tricky og fedtet, og det kan være en fordel med handsker, men samtidig er tape og handsker meget lidt samarbejdsvillige! Her ser du det færdige resultat, hvor jeg også har limet et lille stykke masonit bagpå, så den kan hænges op på tværpinden i kanoen, og dermed både kan være pot cozy og kopholder. Husk også at se videoen, hvor jeg viser, hvordan man bygger en pot cozy. God fornøjelse!