2 minute read

TEST: CAFFLANO KLASSIC KAFFEMØLLE

Next Article
LIFA INFINITY PRO

LIFA INFINITY PRO

CAFFLANO KLASSIC KAFFEMØLLE

Cafflano Klassic kaffemølle er en alt-i-én kaffemaskine til friluftsliv, men med lidt modifikation også til vandring. Den laver rigtig god kaffe på tur.

Cafflano Klassic er kaffemølle, kaffefilter og kaffekop i én. Hæld kaffebønnerne i kaffekværnen, drej, hæld kogende vand over de knuste bønner, og nyd din drik. Det er såre simpelt, men selvfølgelig også en lidt længere proces end f.eks. Nescafé. SPECIFIKATIONER Test af kaffekværnen. Jeg er selv nybegynder i at kværne kaffe, men det kræver ikke en diplomuddannelse at komme i gang med. Det er meget ligetil. Første test sker på en lejrtur i Danmark, hvor jeg tager alt med. Cafflano Klassic er ikke så tung igen, hvis man tænker på hvad man får med, men hele systemet vejer og fylder dog noget. Det hele virker rigtig godt, og der er ingen problemer. Udstyret gør det, det skal. Hvis møllen bliver fyldt helt op med bønner, passer det meget godt til den store medfølgende kaffekop.

DET HELE ER RIGTIG GODT INDTIL NU. Men kaffekoppen er ubrugelig. Det samme er låget. I låget sidder dog et sort låg, man kan skrue af og sætte på koppen. Men det hjælper ikke meget på den nok mest uisolerede kop, jeg nogensinde har prøvet. Selvom det er sommer, mister min kaffe temperaturen hurtigere end en våd vandrer i modvind.

MODIFIKATION AF CAFFLANO KLASSIC Derfor skal der en modifikation til, hvis det skal blive rigtig godt. Igen er det dog ikke raketvidenskab, for jeg tager blot kaffekværnen og filteret ud, og bruger min Nordisk Titaniumkop i stedet for Cafflanos egen. Det sparer noget på vægten og fylde, men igen kan det selvfølgelig ikke konkurrere med Nescafé i vægt og fylde. Hvorfor skal jeg så tage kaffekværnen fra Cafflano med? Jo, duften af friskkværnet kaffe er fantastisk på vandretur. Dansk hygge, der vil noget. Cafflano Klassic bliver testet på årets fjeldtur til Dovrefjell, og med en hel pose bønner kan jeg både dække eget behov for god eftermiddagskaffe (om morgenen er det for omstændigt til mig, og her drikker jeg blot Nescafé), men jeg har også mulighed for at dele ud af den gode kaffe til andre turdeltagere. Til deres stor nydelse selvfølgelig. DOMMEN Hvis du er til god kaffe og gerne vil have den slags på tur, så er Cafflano Klassic lige noget for dig. Med modifikationen kan du måske bruge din egen kop og dermed nyde den varme kaffe i mere end 5 minutter. Kværnen virker meget solid og er i øvrigt keramisk. Filtret er ok let at rengøre. Du kan ikke bruge almindelige kaffebønner i kværnen, for det er den for grov til, og bønnerne vil sætte sig i filteret. Hvis du er til UL vandreture, så skal du nok blive ved Nescafé.

This article is from: