10 minute read

Og meget mere

Vandtæt eller vandafvisende?

AF HELLY HANSEN

Danmark har gennemsnitligt 171 dage med nedbør, så regntøj er nærmest et must-have i de fleste husstande, uanset om man er til hardcore hiking, cykler til arbejde eller blot går en tur i ny og næ. Hvad du skal vælge, afhænger dog helt af dit aktivitetsniveau. I denne guide giver vi dig tips til at vælge bæredygtigt og fornuftigt regntøj på baggrund af aktivitet og behov.

Hvornår er regntøj vandtæt eller blot vandafvisende? Her skal du først og fremmest tjekke vandsøjletryk. Vandsøjletryk er et udtryk for den mængde af vand målt i millimeter, som en kvadratcentimeter af et materiale kan modstå i 24 timer. Vandsøjletrykket er derfor en indikator for, hvor vandtæt dit regntøj er. Jo højere tallet er, jo mere vand kan materialet modstå, og jo mere vandtæt er regntøjet derfor. Der findes flere forskellige definitioner af, hvilket niveau af vandsøjletryk der bedst passer til diverse typer og intensiteter af nedbør:

• Op til 2000 mm: Ikke decideret vandtæt, men vandafvisende

ture i let regn • 6000 mm: Kan bruges i kraftig regn over en kort periode, eller når det regner let i lang tid • 8000-12. 000 mm: Kan bruges i kraftig regn i få timer eller lidt regn i meget lang tid • Over 12. 000 mm: Kan bruges til kraftig regn over lang tid Ud over vandsøjletryk er der andre vigtige detaljer, som skal være på plads, før dit regntøj er fuldstændigt vandtæt. F. eks. kan regnen blive presset gennem regntøjet, hvis du vandrer med rygsæk, hvor der skabes et stort pres på materialet henover skuldrene. Blæser det meget, kan vinden også øget presset på materialet, og derfor kan det være nødvendigt med et højere vandsøjletryk. Tjek desuden at sømme og lynlåse også vandtætte. Hvis sømmene er tapede, vil de være forseglede og derfor sikre dig mod, at vandet vil trænge ind fra syningerne. ÅNDBARHED Du forlader huset for at cykle eller gå på arbejde. Indenfor få minutter er du våd; ikke fordi det regner, men fordi du sveder. Hvis du vil undgå at blive våd af sved, er det derfor vigtigt, at du også fokusere på åndbarheden i din regnjakke. Selvom den mest åndbare jakke ikke kan forhindre dig i at svede, vil den hurtigere tillade, at fugten kommer væk fra kroppen, så du undgår at få en klam og fugtig fornemmelse.

De fleste brands har teknologier, som gør en beklædningsgenstand vandtæt og åndbar. Uanset hvad du vælger, bør konstruktionen have minimum to lag – typisk beskrevet som 2L, 3L osv. Membranen tillader, at fugt og sved forlader kroppen, mens det ydre lag forhindrer, at vanddråber trænger ind. Meget regntøj er desuden overfladebehandlet, også kaldet DWR (Durable Water Repellency), en behandling som over tid slides af og/eller vaskes af, og derfor skal tøjet genimprægneres.

Fokus på klimaændringer og mere bæredygtige produkter uden kemi har stor betydning for outdoorprodukter, og en af de mest innovative og prisbelønnede nyheder er Lifa Infinity Pro membranen fra norske Helly Hansen. Den er udviklet som en 100% bæredygtig membran, hvor der ikke er brugt kemi i produktionen, og materialet skal derfor aldrig imprægneres. Den vandtætte, vindtætte og åndbare funktion holder i hele produktets levetid. BILLEDTEKSTER Dubliner Rain jacket er et godt bud på en solid og fornuftig regnjakke til hverdagens små og store aktiviteter. HELLY TECH membran, 2-lags konstruktion, forseglede sømme og PFC-fri coatning bidrager til en yderst funktionel jakke, som kan klare det meste på en regnvåd dag. Med en vægt på kun 650 gram er den også nem at pakke væk i rygsækken, når solen igen kommer frem. I samme serie fås også Dubliner Rain pants – produceret med de samme grundlæggende features som jakken. Dvs. HELLY TECH membran, 2-lags konstruktion, forseglede sømme og PFC-fri coatning. Et par helt enkle men yderst effektive regnbukser med elastik i taljen. Nemme at trække ud over et par bukser og nemme at folde sammen og have med i tasken.

Odin Infinity Insulated Jacket har efterhånden vundet et hav af priser: Outside Magazine’s ”Gear of the Year 2022. ISPO Gold Award 2021. ISPO Sustainability Achievement 2021. Red Dot Design Award 2021. Outdoor Retailer Innovation Award 2021. Den prisbelønnede jakke er skabt med den bæredygtige Lifa Infinity Pro membran, og jakken scorer 6 ud af 6, både når det gælder vandtæthed, vindtæthed, åndbarhed og holdbarhed. Da jakken samtidig har LifaLoft isolering, fungerer den perfekt, også hvis du vandrer i bjergene, hvor temperaturen kan svinge kraftigt og hurtigt. Er du også på udkig efter et par vandtætte bukser i samme høje kvalitet som Odin jakken, er Verglas Infinity Shell pants et godt bud. 3L konstruktion. Lifa Infinity membran. YKK lynlåse. Ventilationslynlåse i siderne. PFC-free coatning.

PLANKELAKS OVER BÅL

Af: Christian Milbo

Plankelaks på bål er fantastisk lækkert, og selv om det måske ser advanceret ud, så er det ganske nemt - prøv det!

Laksen bliver utrolig mør, saftig og meget meget lækker. Tilbehør kan f. eks. være jordbærsalat, for jordbær går godt til laksen. Så lidt aspargeskartofler og som sovs f. eks. krydderurter, I finder på jeres vej i smør.

INDKØB:

• Lakseside • Aspargeskartofler • Smør (saltet) • Jordbær • Avocado • Ruccola • Evt. nødder/pinjekerner • Sank på vejen til kryddersmør: • Brændenælder • Skvalderkål • Ramsløg • Citrontimian/timian (fik vi ved en vejbod på vores vandring) Du kan jo også bare købe lidt forskelligt i supermarkedet.

BÅLUDSTYR/GREJ:

• Bål/optænding • Hjemmelavet planke • Gryde/dutch oven • Pande • Bålhandsker • Økse • Kniv • Service

PLANKEN

Tag et bræt, eller udform et med økse fra en stub. Det er ret hurtigt at lave. Så finder du en pind på ca. 1 cm. og skærer 3 stykker ud i ca. 5-6 ca. længde.

Herefter snitter du stykkerne fri for bark. Spids i den ene ende. Dernæst sætter du stykkerne i laksen, to foroven og en forneden. Mål efter på planken, hvor stykkerne rammer. Så skal du med din kniv lave nogle små huller i planken, så dyvlerne/ stykkerne kan bankes i. Sørg for, at du banker lidt skråt ned foroven. Laksen kan godt komme til at gabe lidt i toppen, så det undgår du ved at banke skråt.

LAKSEN

Sæt laksen lidt væk fra bålet. Måske 20-30 cm. eller mere, alt efter hvor stort et bål, du har gang i. Du kan kunne holde hånden ved laksen i 10 sec. , før du brænder dig, så er varmen fin. Laksen bliver herefter hvid i kødet. Lad laksen blive her i ca. 3-4 timer, indtil du kan “pille”

kødet af, og det er færdigt.

SMØRRET

Bland krydderurter i en morter, og læg smørret i en gryde. Steg det på bålet. Hæld nu og da lidt smør på laksen, og brug det resterende som sovs.

KARTOFLERNE

Koges i gryden og pilles herefter. Dernæst bliver de stegt i lidt smør på panden. Velbekomme! Del gerne din plankelaks med os! Tag os: #outsitedk #friskluftpånettet

Teva sandaler

Af: Christian Milbo Teva vandresandaler er kendt af mange for deres kvalitet. Sandalerne kan justeres, så de passer til din vandring, hvad enten du skal på bytur, dagstur eller på hike med din rygsæk. Sandalerne har god stødabsorbering, og sålerne er anti-lugt behandlet. Teva-sandaler holder tilmed i mange, mange år og til mange kilometers vandring. Er du en af dem, der følger modelunerne og vil skifte farve år for år - så’n cirka - skal du ikke købe Teva. De holder simpelthen for længe. HISTORIEN OM TEVA Teva blev startet i 1984 af nogle friluftsinteresserede personer, der manglede gode sandaler, som kunne tåle hårdt brug, have en god justering og samtidig være behagelige at have på. De skulle desuden kunne stå godt fast på sten og kunne tåle saltvand.

Det er relativt mange krav, men det lykkedes. I 1987 fik Teva patent på sit strop-system, der sikrer den optimale justering, og i 1991 kom så de sandaler, vi kender her i 2022, nemlig Teva Terra Fi I 2012 blev Teva omtalt som et af verdens 100 mest indflydelsesrige outdoorfirmaer. Denne omtale stod vores amerikanske søster-sted Outside Magazine for. Teva er ikke kun sandaler til outdoor. Du kan også finde moderigtige sandaler og nogle rigtig gode vandresko.

Siden 2020 er alle Teva sandaler udstyret med stropper lavet af genanvendte materialer. Teva er altså også godt på vej i en mere bæredygtig retning. Ud over det faktum at sandalerne faktisk holder så længe. Vi hører fra butikkerne, at folk køber nye Teva sandaler for at få en ny farve, ikke fordi de gamle er gået i stykker. På billederne ser du mine gamle Terra Fi sandaler, der er ca. 10 år gamle. De holder også stadig. HVORFOR BRUGE SANDALER TIL VANDRING Outsite har testet Teva sandaler på vandreture gennem mange mange år, og de har aldrig skuffet. De er yderst robuste, og du skal ikke bekymre dig om, hvilket underlag du vandrer på, ej heller om omgivelserne (sten, vand o. s. v. ). Du kan derfor med ro i sjælen stole på, at sandalerne holder til utallige vandreture.

Sålen er med sin stødabsorbering meget behagelig. Dine fødder bliver derfor sent trætte, og dine vandringer opleves behagelige. Stropperne (der er tre styks; en på hælen, en over foden og en over tæerne) kan justeres efter din vandring. Går du mest lige ud, kan du justere stropperne, så sandalen sidder godt fast på foden. Skal du på bakketur og gå opad, kan du justere hælen frem, så du ikke glider tilbage. Dermed undgår du gnidninger mellem fod og sandal og undgår vabler/ubehag. Når du skal nedad, justerer du stropperne over foden og tæer, så

du ikke glider fremad i sandalen. Dermed mindsker du risikoen for vabler/ubehag. Sidst på dagen kan du opleve hævede fødder, og igen kan du ved justering mindske evt. ubehag og vabler. Sålen er lavet til at stå bedre fast på glatte overflader som f. eks. våde sten. Det er selvfølgelig ikke et mirakel, og du skal stadig passe på, men du står helt klart godt fast i et par Teva. I sålen er der indbygget en antibakteriel overflade, så du ikke får sure tæer. Igen skal du ikke forvente mirakler, for du vil få sure tæer, hvis du i varmt vejr vandrer langt og længe. HVILKE TEVA SANDALER ER DER TIL VANDRING Teva har mange modeller, du kan bruge til vandreture. Teva Terra fi 5 er den gedigne kampvogn, der aldrig går i stykker, og som vil blive en tro følgesvend. Se Teva Terra Fi og Terra Fi Lite til herre her Se Teva Terra Fi og Terra Fi Lite til damer her Et andet bud er Teva Sanborn (på coverbilledet til denne artikel), som jeg har testet i 1,5 år. Igen er det en robust sandal, men den har lidt lavere komfort end de andre. Dens fordel er til at tage at føle på, for Sanborn-modellen er meget lettere. Se alle Teva Sanborn sandaler her Til kvinderne er Tirra-modellen stadig en god vandresandal, men den er også velegnet til aftenkjolen og en strandtur. Sagt med andre ord; Den er mere feminin og pæn. Se alle Teva Tirra sandaler Se alle Tevamodeller her

Kom med på tur og kursus

BASISFRILUFTSLIV

Dato: 04/11 Pris: OutsiteX: 0,- kr. Pris: Ikke-medlem: 1399,-

Klik her og læs mere VINTERFRILUFTSLIV

Dato: 02/12 Pris: OutsiteX: 0,- kr. Pris: Ikke-medlem: 1399,-

Klik her og læs mere

KLIK HER OG SE MANGE FLERE TURE OG KURSER!

VINTERFRILUFTSLIV KURSUS I VANDRING

Dato: 23/09 Pris: OutsiteX: 0,- kr. Pris: Ikke-medlem: 1399,-

Klik her og læs mere

KIG IND PÅ: OUTSITE.DK

This article is from: