MED BUKSERNE NEDE –EN TOILETARTIKEL

AF: METTE ARLETH ALT HVAD DU SKAL VIDE FOR AT HÅNDTERE NR 1, NR 2 OG TANTE RØD

”Input – output”, sagde min bror engang, da han stod og kiggede i en lorteble hans ældste barn havde leveret. Og sådan er det jo: vi indtager føde og væske, kroppen omsætter en del af indholdet til energi, og resten skiller kroppen sig af med i form af urin og afføring. Det sker med ganske regelmæssige intervaller, og det er derfor en givet sag når man er på tur i det fri, at man før eller senere ”skal”. Hvis man er på en lidt længere tur, er der ikke nødvendigvis et toilet eller das i nærheden, og så må man klare sit ærinde i det fri. Det er ikke alle moderne mennesker der har det nemt med det, og det er desværre heller ikke alle der håndterer situationen lige hensigtsmæssigt. Samtidig er toiletrutiner et emne som er lidt tabu, og der er derfor mange erfaringer og tips som ikke bliver delt nok. Derfor valgte jeg sammen med Gitte Holtze og Mette Mortensen at holde oplægget ”Med bukserne nede” på Danish Outdoor Festival i april 2023. I den forbindelse fik vi samlet meget god viden ind – blandt andet via en spørgeskemaundersøgelse i et par facebookgrupper - og selvom foredraget var særdeles velbesøgt, så tror jeg der er flere der kunne bruge denne viden. Her kommer derfor en gennemgang af det meste som er værd at vide, når du har brug for at ”gå bag en busk”.

Ikke alle buske er lige store… Det mest hyppige problem, som nævnes i forbindelse med at gå afsides når man er på tur, er faktisk at komme tilstrækkeligt afsides. Det er ikke alle steder beplantningen helt yder nok dækning til, at man i ro og fred kan klare det man nu skal klare. I princippet kan man sige, at dette blot er et spørgsmål om at overkomme sin egen blufærdighed, men faktisk er det et krav, hvis man skal lette sig i det fri, at man gør det på en måde som ikke vækker anstød. Generelt må man ikke forrette sin nødtørft i naturen i Danmark, men ”når man skal, så skal man”, som Naturstyrelsen skriver, og så gælder det om at finde et sted som er diskret nok.

Det er jo altid lidt en slags gemmeleg hvor man virkelig ikke håber man bliver fundet før man er klar ;-)

At der altid - som i ALTIDkommer en kondiløber eller MTB´er forbi, lige som jeg har trukket bukserne ned. Jeg kan gå i timer uden at møde nogen, men så snart jeg sætter mig på knæ - vupti og halløjsa!

NR 1: UDFORDRINGER, TIPS OG TRICKS NÅR DU SKAL TISSE

At tisse i naturen er primært en udfordring for kvinder. Mænd er noget bedre stillet (pun intended), og kan højst svinge sig op til at nævne udfordringer ved at tisse i modvind, eller den klassiske, men nok ret sjældne, fejl at tisse på et strømførende hegn. Kvinder har primært to udfordringer når der skal tisses: at man skal ned på hug med numsen blottet, og at man normalt ikke bare kan ”ryste af”, så der nemt kommer et par dråber med tilbage i trusserne, hvis man ikke kan komme til at tørre sig. Her er der to gode hjælpemidler: tissetragten og tissekluden.

Tissetragten – Female Urinal Device (FUD) – tisseletten –GoGirl – P-EZ. Den har mange navne, men udformningen er nogenlunde ens. Der er tale om en lidt fladtrykt tragt, som kan placeres i skridtet, således at man som kvinde kan stå op og tisse. Det er en fordel hvis man ikke har mulighed for at komme tilstrækkeligt afsides, hvis man har dårlige knæ og ikke rigtig kan sidde på hug, hvis man har meget tøj på, f.eks flyverdragt, eller hvis toiletforholdene er så klamme at man ikke ønsker at sidde ned. Den kan købes online i mange forskellige typer butikker. De typiske materialer er blød silikone og hård plast, nogle har forlængerrør på. Man kan godt tro at silikonemodellen vil være bedst i brug, men Susanne Jars, en erfaren bruger, har understreget, at succesraten er størst med en tragt i hårdplast, da den bliver hvor den bliver anbragt, og ikke klapper sammen eller folder, og urinen derfor havner der hvor man havde tænkt sig og ikke ned ad benene. God pointe synes jeg. Hun siger også, at det er en fordel med en stor tragt, især hvis man ikke er meget erfaren med brugen, for med en lille tragt skal man holde den ret præcist. Hun anbefaler tissetragt af mærket Freshette. Susanne har blandt andet gennemført en virkelig lang kajakekspedition op langs Grønlands kyst, hun har brugt den der tragt rigtig mange gange og ved virkelig hvad hun taler om.

Man skal lige vænne sig til at bruge sådan en tragt, og det kan godt betale sige at øve lidt derhjemme, hvor der er tørre bukser indenfor rækkevidde. Men hvis det lykkes, så er det virkelig en helt anderledes oplevelse. Der er syn for sagen med både mængde og farve, og man kan jo pludselig se hvor det lander. Tænk, at mænd har det perspektiv på deres tis, hver eneste dag! Tissetragten findes også i en pap-version til engangsbrug, men det synes jeg man skal undgå at bruge. Det er bedre for miljø og klima at anvende en tragt af plast eller silikone som kan anvendes mange gange, også selvom den skal skylles.

Tissekluden – pee rag –Kula cloth – Wander wipe. Tissekluden er din redning, hvis du ikke ønsker at slæbe rundt på en hel del toiletpapir (både ubrugt og brugt), men stadig ikke synes at naturalternativet (de blade der nu lige er ved hånden når det trænger sig på) frister. Uanset om man har 110% styr på sine knibeøvelser, er det rigtig svært at undgå at der er et par dråber tilbage som ikke vil rystes af, og som derfor havner i trusserne, hvis man ikke kan tørre sig. Det giver efterhånden nogle rigtig ærgerlige trusser, og da der er lunt og godt i skridtet er der også basis for en ret uhygiejnisk udvikling. En del kvinder vælger af samme grund at bruge trusseindlæg, som så skiftes regelmæssigt. Det giver mindre affald end toiletpapiret, men det er stadig ikke en optimal løsning.

Med tissekluden er vi faktisk nede af samme spor som vi er når vi fravælger engangstisseletten – det er en god miljøvenlig løsning. Tissekluden erstatter toiletpapir når man udelukkende har tisset. Efter brug hænges tissekluden til tørre – på rygsæk, telt eller lignende. Urin fra en rask person er som udgangspunkt sterilt, og hvis man lader solens uv-stråler, vinden og regnen gøre sit, bliver sådan en tisseklud ikke på nogen måde så klam som man måske skulle tro. Det er bedst at vælge en tisseklud af et materiale som hurtigt tørrer, f.eks en microfiberklud, en bandana eller lignende. Det er smart hvis kluden har hank eller hægte, så den kan hænges op på rygsækken. På Gitte Holtzes Hærvejsvandring mistede hun sin tisseklud, og købte som reserve en hagesmæk, og det er jo også en fin og lavpraktisk løsning. Man kan selvfølgelig også købe egentlige tisseklude, de udmærker sig ved et målrettet design og ved at benytte materialer der er antibakterielle. Når turen er slut ryger tissekluden i vaskemaskinen, og man kan selvfølgelig også vaske den undervejs.

Da tissekluden nemt kan ligne noget andet end den er (f.eks en grydelap, et håndklæde eller et viskestykke), er det en god og høflig praksis at gøre andre, som man er på tur med, opmærksomme på, at det altså ér en tisseklud, så de ikke ved en fejl bruger den som det, de tror den er…

Skulle du alligevel foretrække toiletpapir, så husk at tage det med dig, det skal ikke ligge ude i naturen bagefter. I nogle tilfælde kan man brænde det af, i hvert fald de dele af det som ikke er alt for våde, i andre tilfælde kan man grave det ned. Men det bedste for miljø, natur og mennesker er at tage det med sig til nærmeste affaldsspand. Brug en ”hundepose” eller en zippose til formålet, evt en pose inden i en pose, så du er sikker på der ikke sker uønskede læk til resten af din oppakning.

I afdelingen for diverse gode råd angående tis er, at vælge et sted hvor underlaget ikke er for hårdt, for der kan godt være rekyl på, især hvis man er meget trængende. Det er også ærgerligt midt i processen at opdage, at det lavest punkt i terrænet er lige der hvor man har sine sko eller støvler placeret, særligt hvis skoene ikke er snøret og snørebåndene hænger ned på jorden. Hvis man er uheldig, og der kommer nogen forbi mens man sidder på hug er det godt tip at søge øjenkontakt. Det synes de fleste forbipasserende er meget pinligt, og så kigger de væk. Jeg har også fået det tip, at hvis man lyner sin jakke op, så kan den ofte dække bagdelen mens man tisser, og dermed give lidt mere diskretion til handlingen. Spørgeskemaundersøgelsen var fuld af underholdende og lærerige anekdoter. Her følger et par stykker som handler om

”Nr 1”:

Har engang kommet til at tisse i min påsyede hue på min vinterridedragt, som er en heldragt. Jeg undrede mig godt nok over, at der ikke kom så meget tis på jorden, som jeg synes, at der burde. Det var så fordi halvdelen var endt i huen

Da jeg skulle finde et godt gemmested for at tisse, fik jeg iført shorts rodet mig ind i det, der viste sig at være et brombærkrat. Av for helvede!

Havde flyverdragt på og tog den ned om livet da jeg skulle tisse. Havde så glemt at folde ærmerne ind, så jeg tissede overalt i dragten. Da jeg skulle op og stå, faldt jeg baglæns igen og satte mig I det tis der trods alt Havde ramt jorden og ikke dragten. Det blev kolde 18 km hjem.

Jeg kom engang til at tisse på mine lyn-af bukseben og havde derfor lagt dem til tørre udenfor shelteren. En af mine shelter-fæller så dem og tog dem med ind i shelteren og spurgte om ikke jeg ville have dem med ind? Han så ret sjov ud i ansigtet da jeg råbte: nej, nej, jeg har tisset på dem! Skulle engang tisse på en landevej - gemte mig mellem to hybenbuske - tog mine vandre stave i den ene hånd - havde bare ikke set det stødhegnsætter mig - men mine pinde stikker skråt bagud og rammer hegnet - så kvinder kan også få stød af en stødhegn.

NR 2, TAKT OG TONE NÅR DU SKAL LAVE STORT

Når det gælder spørgsmålet om at komme af med afføring, er mænd og kvinder lige udfordrede. Mange er faktisk så udfordrede, fysisk eller mentalt, at det i sig selv afholder dem fra at tage på længere ture, eller får dem til at holde sig, hvilket er både ubehageligt og usundt. Som en af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer:

Udfordringer? Blufærdighed, at gøre sig ren nok, hygiejne og bortskaffelse af afføring og toiletpapir. Basicly alles

Vi har allerede slået fast, at du skal finde et diskret sted, når der skal laves stort. Næste punkt på to-do listen er, at lort skal graves ned. Det er der flere gode grunde til, både æstetiske (andre vil ikke træde i det du har lavet), hygiejniske (der er virkelig mange bakterier i lort) og miljømæssige. Menneskelort har et ekstremt højt næringsindhold og derfor bør det ikke efterlades i naturtyper med lavt næringsindhold. For eksempel er en lort i en lynghede næringspotentiale til et træ, der kan være med til at forringe naturtypen, hvis der da ikke kommer en ræv forbi og æder den friske lort og evt. får forkerte bakterier og medicinrester med i pakken. De fleste hundeejere synes også det er rigtig træls hvis deres hund har ”parfumeret” sig i ”brun kæmpe”.

Afføring der graves ned, forsvinder langsommere, men det er fint fordi næringsstofferne frigives i passende hastighed og er god næring i de naturtyper der ikke er følsomme for næring. Desuden mindskes risikoen for at der sker opkoncentrering gennem fødekæden af forkerte stoffer, og bakterierne vil udgøre mindre risiko for omgivelserne. Alle former for skov er ok at grave lort ned i - bare sørg for at det ikke er for tæt på mose, vandløb eller sø. Strandområder og alle former for hede er no-go at efterlade lort i, her er man nødt til at have hundeposer eller lignende med. Ja, det er grænseoverskridende første gang, men alt i alt er det ikke så anderledes end når en hundeejer samler op efter sin hund. Hvis man overnatter på shelterpladser hvor der ikke er das bør man også overveje at rydde alt op efter sig, da der sådanne steder vil komme en ret stor koncentration af lort efterhånden. Det er jo heller ikke rigtig sjovt at grave sig et hul, og så opdage at andre har gravet samme sted før dig… Mange ”gør det i naturen”vejledninger angiver at man skal grave et hul, og så sætte sig og gøre hvad man nu skal. Jeg foretrækker at lette mig først og grave bagefter, så skal jeg ikke koncentrere mig om at ramme rigtigt, og det er jo bare ikke den mest træfsikre del af kroppen vi taler om her. Jeg bruger en lille haveskovl af plast, som sammen med en lille vandtæt pose udgør mit ”shitkit”. I posen har jeg: toiletpapir, håndsprit, renseservietter (fordi det ikke altid er nok med håndsprit når man har været på spadepatrulje), engangshandsker (fordi nogen gang er det bare lidt ekstra nasty) og affaldsposer.

Hvis man døjer med knæene, eller balancen ikke er hvad den har været, kan det være en god hjælp at læne sig op ad et træ, eller at holde i en gren. Jeg kender også en som altid på ture medbringer sit ”skidereb”, som er en stump reb han binder rundt om et træ for at have et godt håndtag at holde i, og at hale sig op ved bagefter. Det er også somme tider muligt at finde en gren eller væltet træstamme som man kan sætte sig på, men vælg den med omhu:

Fandt engang en væltet træstamme jeg satte mig på, den viste sig at være rådden og jeg endte i skovbunden med bar røv, nå men op igen og finde et mere stabilt sted. Ingen ulykker skete, men jeg grinede en del af mig selv og min gode ide.

En udfordring nogle oplever er, at armene er for korte, eller kroppen for usmidig til at man kan nå om og tørre sig ordentligt. En løsning på dette kan være en CuloClean. Det er en form for transportabelt bidet, som man bruger til at give bagdelen et skyl. På den måde mindsker man også behovet for toiletpapir. Culoclean er en lille plastikdims, som kan skrues fast på en vandflaske af den billige slags, som man klemmes sammen. Det er måske svært at forestille sig ud fra denne beskrivelse, men prøv at tjekke produktet på nettet. Ligesom med tissetragten er det en teknik man skal øve lidt, men jeg synes klart den har potentiale. En anden lavpraktisk løsning er at forlænge sin arm ved at bruge en pind, som man så vikler toiletpapiret rundt om. Pinden skal vælges med omhu, da man jo nødigt vil have splinter eller rifter i rumpen, til gengæld behøver den ikke være særligt lang. Pinde findes jo næsten alle vegne i naturen, og teknikken er afprøvet og godkendt af undertegnede.

Vi runder afsnittet om NR 2 af med et par skønne anekdoter fra spørgeskemaet:

Der var engang en koflok der kom løbende mod mig, mens jeg sad med bukserne nede.

Førerkoen nåede lige at dreje flokken. Kan ikke skrive at jeg var lige ved at skide i bukserne, for dem havde jeg taget ned, havde mere travlt med at få dem på igen og fik ikke gjort mig færdig lige der.

Har på fjeldet altid søgt væk fra lejren, helst med udsigt og rygstøtte. Fandt et perfekt sted, nærmest tronstol. Midt i hyggen kommer så 4 kvinder vandrende forbi bare 2-3 m væk

Hvem har ikke prøvet at sætte sig i en brændenælde, jeg har. Jeg har også forsøgt at bruge dem som toiletpapir. Det kan ikke anbefales.

A BLOODY MESS – NÅR TANTE RØD ER MED PÅ TUR

Så er vi tilbage på pigetoilettet, for nu handler det om menstruation, og her er en ting alle kvinder kan blive enige om: det er noget bøvl. Men det er nu engang en del af de fleste kvinders liv, og jeg synes ikke det skal afholde nogen fra at tage på tur. Hvis man tager p-piller, kan man regulere sin cyklus, så den ikke falder de dage, man er afsted. Det er ikke usædvanligt, at kvinder på f.eks arktiske ekspeditioner benytter p-piller for helt at undgå at menstruere på turen. Det er i høj grad en temperamentssag hvad man helst vil; at benytte hormoner i form a p-piller eller hormonspiral, eller have menstruation når man er på tur. Uanset hvad man gør, skal man være opmærksom på, at uvant fysisk belastning over flere dage kan skabe en masse rod i cyklus. Det er derfor et godt råd altid at være forberedt på at menstruationen kan blive meget uregelmæssig på længere ture, og både komme for tidligt og for sent.

Det er meget individuelt hvilke produkter man foretrækker at benytte, og det man primært skal tænke på er, at hvis det er en meget uvant situation at stå og ordne i fri luft, så bliver det et stressmoment hvis man benytter udstyr eller produkter man ikke er fortrolig med. Hvis du vil forsøge dig med f.eks menstruationskop eller -trusser, bør dit første forsøg nok ikke være på en tur med langt til håndvask og vaskemaskine.

Det enkleste at håndtere på tur er tamponer. De fylder mindre i bagagen, både før brugen og bagefter som affald end bind gør. Det må anbefales at vælge tamponer uden indføringshylster, da hylsteret giver ekstra affald at bære på. Hvis man ikke er omhyggelig med at pakke sine tamponer helt vandtæt, kan de trække lidt fugt, og så vil man virkelig have et problem med indføringshylsteret, som så er blevet alt for gode venner med tamponen til at de vil skilles ad. Jeps, det har jeg prøvet, dum, dum situation. Det er værd at notere, at tamponer kan være yderst brugbare i andre situationer end ved menstruation. De kan fungere fint som kompres i en forbinding, og de egner sig virkelig godt som optændingsmateriale. Et godt tip er altid at have et par tamponer i sin førstehjælpstaske, så har man også backup hvis man selv eller andre pludselig står og mangler.

Det er ikke alle kvinder, der bryder sig om at bruge tampon, og så er bind naturligvis en mulighed. Der er også kvinder, der bløder så kraftigt at det er nødvendigt med både bind og tampon. For bind gælder det ligesom med tamponerne, at de skal pakkes absolut vandtæt. Og såvel bind som tamponer skal i brugt tilstand medbringes til nærmeste affaldsspand. Til ture på flere dage vil jeg anbefale at medbringe en zippose til formålet, da det er praktisk nemt at kunne åbne og lukke posen. Jeg forstærker posen udvendigt med gaffatape, så er jeg sikker på den ikke revner, og det er også rart nok ikke at skulle forholde sig til hvordan denne type affald ser ud. Gør posen klar hjemmefra, og put 2-3 skefulde bagepulver i. Bagepulveret begrænser den lugt som ellers udvikler sig i posen.

Et alternativ som er blevet meget populært, er menstruationskoppen. I tursammenhæng er fordelen ved en kop at man undgår besværet med at forudse hvor mange tamponer eller bind man får brug for, og man får heller ikke hobet den tilsvarende mængde affald op. Koppen bør skylles ren hver gang den tømmes, og det er ikke altid lige bekvemt hvis man sidder bag en busk. Det går fint at tørre den af i stedet, eventuelt med en renseserviet der er beregnet til det, men man skal ikke strække perioderne uden ordentlig rengøring af koppen for langt. Før man tager sin menstruationskop med på tur, kan det være fint at tjekke at man faktisk kan få den på plads og ud igen, siddende på hug. Man har brug for at vaske hænder både før og efter tømning af koppen, og hvis det ikke er muligt, er det en fin løsning at benytte engangshandsker. De fylder og vejer ikke meget.

Menstruationstrusser er en forholdsvis ny ting, hvor absorberende materiale er syet ind i selve trussen. Så undgår man bind der rutsjer hid og did og som måske endda generer og gnaver. Trusserne findes med varierende sugeevne, hvoraf de mest sugende kan absorbere hvad der svarer til mere end 10 tamponer. Det lyder som en god vej til bedre nattesøvn, hvis man ikke skal være så bekymret for at bløde igennem i soveposen. Det er naturligvis nødvendigt at have mere end et par trusser med, da de skal skylles grundigt og tørre godt mellem hver brug. Der findes en række andre bæredygtige produkter, såsom en menstruationssvamp og vaskbare bind. Det er jo i høj grad fristende på denne måde at undgå at ophobe en masse affald når alting skal bæres, men man skal lige have gennemtænkt mulighederne for at vaske og tørre tingene ordentligt mens man er på tur. Og igen: det er nok en fordel at være fortrolig med brugen af produkterne inden man pakker rygsækken.

Respekt Og Hensyn N R Man Er Flere P Tur

Vi skal alle sammen, både stort og småt, men der er stor forskel på hvor hyppigt behovet melder sig. Der er ingen der beder om biobreaks uden grund, og det må aldrig i en gruppe være et problem at nogen gerne vil have en tissepause. Der er både kvinder og mænd som har brug for at tage bukserne helt af for at klare ”nr 2”, og det siger sig selv at det lige tager sin tid. Der er tidspunkter i livet hvor man kan være særligt udfordret eller forlegen, og have brug for ekstra diskretion når man går afsides. Vis respekt, og undlad at problematisere toiletpauser, uanset om du synes de er for hyppige eller langvarige. Dette gælder ikke mindst hvis det er dig der er turleder.

Hvis i er afsted som blandet gruppe er det fint at være eksplicit om hvor henholdsvis mænd og kvinder går hen for at lette sig, så undgår man forlegne episoder. Hvis man befinder sig i meget åbent terræn hvor der virkelig ikke er noget at skjule sig bag, så aftal at alle kigger den anden vej. Den slags er mindre pinligt når det bliver sagt ligeud. Jeg har været på en del fjeldture til hest i Island, og der aftalte vi at man bare måtte sætte sig bag den bagerste hest, og alle andre kiggede fremad. Hvis du er turleder for piger eller unge kvinder bør du altid have bind eller tamponer med, da der ofte opstår behov som pigerne ikke selv havde forudset.

Til sidst blot en opfordring til at tage emnet op med dem du tager på tur med. Man bliver overrasket over hvor meget tvivl og usikkerhed der kan knytte sig til disse helt grundlæggende kropslige processer, og det er bare meget mindre pinagtigt når der bliver talt lige ud af posen.

Gør det du skal, når du skal, og ryd pænt op efter dig. Hvis du så også sørger for at vaske hænder før spisetid, skal det hele nok gå.