15 minute read
Danskerne foretrækker bilen
Vejret holdt sig tørt, da knap 250 formænd og delegerede afholdt repræsentantskabsmøde på Radisson Blu på Amager 24. september: Morgensang og flaghejsning foregik uden brug af paraplyer. Flere billeder i næste AUTObranchen!.
FORENINGERNE · ”Råstoffet” – bilen – er der rigeligt af for de danske værksteder. De udfordringer, der lurer, er nogle andre, lød det fra formand Henrik Pedersen under årets repræsentantskabsmøde i Dansk Bilbrancheråd.
Advertisement
DANSKERNE FORETRÆKKER
BILEN AF ADAM PADE
Bilen er med afstand danskernes foretrukne transportmiddel. Bilbestanden bare vokser og vokser, og antallet af kørte kilometer bliver ved med at stige.
Så løfterigt indledte formand Henrik Pedersen sit afsnit om branchens udfordringer i fremtiden under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde den 24. september på Radisson Blu på Amager – midt i det jubilerende Københavns Automekaniker Laugs pastorat. Lauget tog revanche for sidste års noget amputerede repræsentantskabsmøde og fejrede således sit 100 års jubilæum i år.
Men der venter os andre udfordringer, lød det fra formanden.
DIGITALISERINGEN
Herunder en tiltagende digitalisering, som også de frie værksteder må tage del i – mest aktuelt ved at indgå serviceaftaler – men også i deres måde at kommunikere med kunderne på. Heri ligger dog også en udsigt til øget lønsomhed.
Mere ukendt er følgerne af, at vi fremover forventes at sælge mobilitet frem for biler, er vidner til ændringer i grossistmarkedet og udfordres af ejerskabet – tilgangen – til de data, bilerne genererer. Det tæller naturligvis også, at EU i sin klimaplan har besluttet at forbyde salg af fossilbiler i 2035.
KOMMET PÆNT IGEN
Først for står revideringen af forordningen om gruppefritagelsesbestemmelser – den ramme, der gør det muligt for de frie værksteder at tilgå også nyere biler.
Formanden kunne glæde sig over, at branchen er kommet pænt igen oven på corona-krisen, men udtrykte samtidig bekymring over, at samme fremgang har betydet, at der nationalt mangler hænder og internationalt mangler reservedele. Blandt årets vigtigste politiske tilskikkelser var den grønne afgifts-”reform”. Anførselstegnene er formandens, idet Dansk Bilbrancheråd beklager, at anledningen til at ændre bilbeskatningen fra en værdi- til en teknisk baseret beregning blev misset.
Forsigtig glæde var der også over, at tilgangen til faget er marginalt stigende, men slet ikke nok. Og hér fulgte en rimeligt umisforståelig opfordring til medlemmerne om at tage deres uddannelsesansvar alvorligt:
DROP UNDSKYLDNINGERNE »Det nytter jo intet, at velmenende aktører bestræber sig på at øge tilgangen af unge til vores fag, hvis ikke vore medlemsvirksomheder vil gøre sig den ulejlighed at tage en lærling. Vores medlemsvirksomheder er på et fejlspor, hvis opfattelsen er, at politikerne, Dansk Bilbrancheråd og Tun din fremtid med flere kan løse lærlinge- og svendemanglen – det kan de ikke alene. Kære medlemmer – kom nu på banen og pak alle undskyldningerne væk for ikke at medvirke til at uddanne fremtidens svende!«
Dansk Bilbrancheråd er blandt andet sat i verden for at fastholde og styrke de vilkår, værkstederne driver virksomhed under. Det sker på den ene side ved at lægge politisk tryk på ændret og kommende lovgivning og på den anden ved at markere den frie branche over for den knap så frie.
OFFENSIV FOR SYNSLOV På det politiske plan kunne Henrik Pedersen se
tilbage på den offensiv, som den forholdsvis nye erfa-gruppe af Køretøjsopbyggere under Dansk Bilbrancheråd har ført for at afværge de værste konsekvenser af den nye synslov: Erfa-gruppen kan notere sig tre sejre i forbindelse i med lovgivningsarbejdet, hvormed overimplementering undgås.
I år faldt Sø- og Handelsrettens afgørelse i den såkaldte Kia-sag, hvori en forbruger fik afvist en garantireparation med påstand om manglende dokumentation for korrekt servicering af bilen. Sagen blev ført af Din Biladvokat for forbrugeren, og afgørelsen bliver nu anket, idet den gik forbrugeren imod.
Meget a propos kunne Dansk Bilbrancheråd notere sig et pænt fald i antal klagesager over medlemmerne i Ankenævn for Biler fra 2020 og frem til i år, nemlig 73 sager mod 98 året før, og endnu bedre: Medlemmerne fik medhold i hele 65 procent af dem.
NYE LEVERANDØRAFTALER
Fra de indre linjer bød Hovedbestyrelsens beretning på en gennemgang af Dansk Bilbrancheråds vifte af medlemstilbud, herunder de mange samhandelsaftaler. Især vakte det glæde, at medlemmerne på ny kan sælge forsikringer til forbrugerne gennem Sønderjysk Forsikring, og så kan medlemmerne se frem til udrulningen af et antal nye aftaler, blandt andre med firmaet Equity, der kan automatisere og systematisere rykkerproceduren.
Synlighed er en væsentlig kerneydelse for enhver brancheorganisation. Seneste skud på stammen er kampagnesiden ”Frie Dansk Værksteder”, der på nøgtern og objektiv vis skal orientere forbrugerne om de styrker, der er de frie værksteders. Kampagnen er i nogen grad et modsvar til »visse mærkeforhandleres hittepåsomme markedsføringsmetoder, der ofte går til grænsen – og somme tider også over grænsen,« som Henrik Pedersen formulerede det. »Kampagnen indgår i Dansk Bilbrancheråds samlede, efterhånden særdeles brede tilstedeværelse på nettet og de sociale medier. Det er nu engang på nettet, slaget står om forbrugernes opmærksomhed, og hvor vi kan synliggøre Dansk Bilbrancheråds holdninger over for politikere og meningsdannere,« fastslog Henrik Pedersen.
Sædvanen tro bringer AUTObranchen en reportage fra repræsentantskabsmødet i vores næste udgave.
»Det nytter jo intet, at velmenende aktører bestræber sig på at øge tilgangen af unge til vores fag, hvis ikke vore medlemsvirksomheder vil gøre sig den ulejlighed at tage en lærling,« lød det manende fra Henrik Pedersen under Hovedbestyrelsens beretning ved Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde.
n
Positiv stemning om Tun din fremtid AF ADAM PADE
Stærke kræfter bag Tun din fremtid – fra venstre Frank Elkjær, Vejle, Henrik Hansen, Odense, Anders Larsen, Frederiksværk, Jens Christensen, Slagelse, og Jakob Knudsen, kædechef fra Din Bilpartner.
25 medlemmer af Dansk Bilbrancheråd har meldt sig under fanerne som ”certificerede” op til foreningen Tun din fremtids just lancerede kampagne for at trække nye unge ind i faget.
Det er hverken svært eller bøvlet at blive certificeret, forsikrer formanden for foreningen bag Tun din fremtid, Henrik Hansen, CiPe Care i Odense og næstformand i Dansk Bilbrancheråd.
SKAL HJÆLPE TIL AT BLIVE I FAGET
»Forudsætningen er, at du driver et moderne værksted, tilknytter en mentor – altså en kontaktperson – til din lærling og i det hele taget kerer dig om din lærling igennem hans eller hendes uddannelsesforløb. Og så slutter du læreforløbet af med en god snak med lærlingen om, hvordan hans eller hendes karriere kan udvikle sig – herunder videre- og efteruddannelsesmulighederne. Målet er jo blandt andet at hjælpe vores færdigudlærte lærlinge med at blive i faget,« fortæller Henrik Hansen.
Til gengæld for umagen – der i praksis ikke adskiller sig fra, hvordan man i øvrigt bør tage hånd om sine lærlinge – får man mulighed for at skilte med, at man tager ansvar for at uddanne lærlinge, ligesom man kommer med på et danmarkskort på kampagnens hjemmesider. Til pakken hører også en mulighed for at skilte med sin certificering på hjemmeside og kundemails.
Det er ikke for sent at ”lade sig certificere”!
Der hersker en rigtig positiv stemning omkring kampagnen, konstaterer Henrik Hansen. »Jeg kan jo høre på kolleger, at man godt kender kampagnen, og mange lokalforeninger har gerne villet støtte kampagnen økonomisk.«
VIL SAMLE HELE BRANCHEN
Meningen er, at Tun din fremtid skal være aldeles organisationsuafhængig – derfor den selvstændige forening – og foreningen er da også i dialog med mærkeværkstederne. »Vi vil gerne samle hele branchen om det her og holder alle døre åbne.«
Tun din fremtid skulle have været lanceret for længe siden, men både økonomi og en vis sundhedskrise har stukket en kæp i hjulet. Nu er begge forhindringer bragt af vejen, og Tun din fremtid kan både findes på www.tundinfremtid.nu og på Facebook.
n
OM IGEN!
LOVGIVNING · 24. september trak regeringen et lovforslag tilbage om udmøntningen af typegodkendelsesforordningen: Om igen! lød budskabet til Færdselsstyrelsen.
ALT ER AFLYST! – Når arbejdet lønner sig
AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF · DANSK BILBRANCHERÅD
Igennem to år har Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd arbejdet intensivt for at undgå en overimplementering af Typegodkendelsesforordningen for at sikre godt dansk håndværk og arbejds- og lærepladser hos danske køretøjsopbyggere. Køretøjsopbyggerne udgør indtil videre 54 medlemmer og er den største samling af Køretøjsopbyggere nogensinde i Danmark. Netop denne store tilslutning gør, at Køretøjsopbyggerne igennem de seneste to år står fadder til de store linjer i den nye anmeldelsesordning, som Transportministeriet præsenterede en høring om i august. I høringen blev præsenteret den ramme, som individuelt opbyggede køretøjer fremadrettet skal anmeldes og godkendes efter. Rammen ligner i det væsentligste netop den alternative vision, som Køretøjsopbyggerne sammen med en række andre brancheaktører præsenterede for Færdselsstyrelsen allerede i januar 2020. Og så skulle alt være godt – ifølge Færdselsstyrelsen; men der er – eller kan være – malurt i bægeret. Det er kun en brøkdel af opbygninger, der forventes at skulle omkring en Teknisk Tjeneste – og ses der bort DET STØRSTE BEN- fra udfordringen i, at der ikke p.t. finSPÆND LIGE NU ER, des Tekniske Tjenester i Danmark (og heller ikke forventes), så er det største AT DER ENDNU IKKE benspænd lige nu, at der endnu ikke ER KLARHED OVER, er klarhed over, hvad der skal testes hos en Teknisk Tjeneste. Foreløbig har HVAD DER SKAL TESTES HOS EN TEKNISK TJENESTE.
Færdselsstyrelsen meldt ud, at blandt andet bremser skal testes – uanset art. Hvis det ender sådan, så vil 90 procent af alle danske individuelle opbygninger af især tunge påhængskøretøjer skulle omkring en Teknisk Tjeneste – og så er det stillede forslag ligegyldigt. Køretøjsopbyggerne har derfor benyttet lejligheden til at påpege over for Transportministeriet, at det vil være en markant overimplementering at kræve afprøvning hos en Teknisk Tjeneste for EBS-bremser, der på godt dansk er ”idiot-sikre” lige fra projektering og planlægning over montering og afprøvning. Er den grundlæggende beregning forkert, vil bremserne fejle i et bremsefelt, og er monteringen mangelfuld, så lyser motorlampen. Det vil være helt igennem tosset – også i trafiksikkerhedens hellige navn – at kræve et så markant fordyrende mellemled som en Teknisk Tjeneste på netop den bremsetype.
Derfor – og for at gøre politikerne særskilt opmærksomme på problematikken – blev Køretøjsopbyggernes høringssvar fremsendt til hele Transportudvalget – hvor flere politikere allerede nu aktivt har været inddraget i arbejdet; særligt Hans Christian Schmidt og Kristian Pihl Lorentzen.
På grund af det store lobbyarbejde, som Køretøjsopbyggerne har udført igennem de seneste to år, er det netop – den 24. september 2021 – blevet meddelt fra Færdselsstyrelsens side, at lovforslaget fra august IKKE fremsættes, og at Færdselsstyrelsen efter pålæg af Transportministeren nu skal i studér-kammeret igen og i samarbejde med branchen finde en bedre og mere holdbar løsning.
Så indtil videre er alt som det plejer – og gudskelov for det.
Myndighederne kaster håndklædet – for nu!
AF THOMAS KREBS · DIREKTØR · SKAD
En underretning fra Færdselsstyrelsen den 24.9.2021 betyder, at Transportministeriet skrotter det nuværende arbejde med at implementere nye nationale regler for godkendelse af individuelle om- og opbyggede køretøjer. Færdselsstyrelsen er blevet bedt om at gentænke ordningen i dialog med branchen. Det betyder, at den nuværende nationale individuelle godkendelsesordning, der anses for en overgangsordning, vil videreføres, indtil en ny ordning er fundet.
I SKAD, opbyggerbranchen.dk, er vi nok tilfredse, men også kede af det, da vi på forhånd kunne se, at den kortvarige implementering af EU-forordninger på flere områder ikke vil kunne se dagens lys. Dette har skabt en masse frustrationer og angst i brancherne, som vi godt kunne have tænkt os at være foruden.
SKAD valgte aktivt at deltage i Færdselsstyrelsens arbejdsgrupper for at sikre den fornødne viden fra det praktiske liv hos blandt andre køretøjsopbyggerne. Som eneste teknisk baserede brancheorganisation mener vi, at hele forløbet har været tegnet af juristeri og for megen teori, og at de væsentlige forhold, nemlig ”snavs under neglene” og de fysiske forhold i virksomhederne, er blevet glemt i debatten.
Tranportministeriets beslutning viser nu, at de teoretiske juridiske scenarier ikke var den rette tilgang, og derfor vælger man nu at udskyde implementeringen.
Danske opbyggere fremstiller skræddersyede løsninger til kunderne, og dette på et højt kvalitetsniveau. Som vi allerede har påpeget flere gange, så viser ingen statistik, at om- og opbyggede køretøjer er årsag til formindsket færdselssikkerhed. Det betyder, at der ingen tegn er på, at om- og opbyggede køretøjer repræsenterer en fare i trafikken. Det vil derfor være vores fortsatte målsætning at sikre, at den individuelle nationale enkeltstyksgodkendelse fastholdes på en lempelig måde, der sikrer de danske opbyggere deres overlevelse, men også for dem, der ombygger biler og motorcykler.
Dog er vi også bevidst om, at der vil blive implementeret EU-lov i Danmark, da Danmark ikke kan fritages af forordninger, der er trådt i kraft. Derfor opfordrer vi de danske opbyggere til ikke at læne sig tilbage, men fokusere på udvikling af de interne processer, herunder ledelse, kommunikation og dokumenthåndtering, da disse faktorer vil have megen betydning for fremtiden, og det ikke alene i forhold til en kommende lovgivning.
SKAD bliver ved med at udvikle vigtige værktøjer, heriblandt vores håndbog for opbyggere og den nye Eurogarant Opbygger, der er et prisbilligt værktøj for medlemmerne, for at implementere processer og effektivisere produktionen.
En kommende lovgivning vil fortsat kræve dokumentation, blandt andet overholdelse af UN/ECE-regulativer, som den danske detailforskrift bygger på. Man må ikke glemme, at de fleste andre EU-lande gennem de sidste 11 år har lært, hvordan man overholder EU-lov og leverer den krævede dokumentation, hvilket er en konkurrencefaktor, der ikke skal undervurderes. DERFOR OPFORDRER VI DE DANSKE OPBYGGERE TIL IKKE AT LÆNE SIG TILBAGE, MEN FOKUSERE PÅ UDVIKLING AF DE INTERNE PROCESSER, HERUNDER LEDELSE, KOMMUNIKATION OG DOKUMENTHÅNDTERING.
AUTOGENBRUG
I ANDEN POTENS
MILJØ · AUTOGENBRUG BØR VÆRE ANDET END GENBRUGSDELE. BILEN RUMMER ET OVERFLØDIGHEDSHORN AF RESTMATERIALER, DER KAN ANVENDES I NY PRODUKTION. SALLING AUTOGENBRUG AFSØGER MULIGHEDERNE GENNEM GRØNNE PROJEKTER.
AF ADAM PADE
Sille Aaes fra designvirksomheden Grünbag griber nysgerrigt fat om et stykke tekstil fra en sprængt airbag og mærker materialet med fingrene. Kanske tekstilerne kunne klippes op og bruges i rigtige tasker? – Og således foregår det rundt om på de ”stationer”, der rummer restfragmenterne fra fire totalt adskilte Peugeot’er: Kan sædeskum indgå i fremstillingen af faldunderlag? Kan knust, lamineret glas blive til smukke, lysreflekterende bordplader? Ud for hver station er placeret en opslagstavle, som de medvirkende kan hænge post-itsedler op på med idéer.
Omkring 20 gæster, der repræsenterer virksomheder, konsulentfirmaer, forskere fra Aarhus Universitet – og en enkelt billedkunstner – er samlet i Skive denne onsdag formiddag i september for at brainstorme om, hvordan alt det, autogenbrugerne ikke kan bruge fra skadede og udtjente biler, kan nyttiggøres. Alle har de takket ja til at deltage i en workshop ledet af Dansk Design Center. Den er led i et projekt støttet af Grøn Cirkulær Økonomi (GCO) under Erhvervsfremmestyrelsen; et nationalt initiativ, der skal hjælpe mere end 450 virksomheder med at udvikle deres forretning i en mere cirkulær retning.
BRAND SATTE VIRKELIG NOGET I GANG
Vært og initiativtager er Salling Autogenbrug. »Vi har længe gået med denne her bæredygtighedstankegang, men branden i februar satte virkelig noget i gang. Vi kunne jo ikke genanskaffe vores lager som en anden detailbutik, så måske var tiden inde nu til at tage skridtet og søge nye veje,« fortæller Lise Korsgaard. Hun driver selv en udgivervirksomhed, men er aktiv medejer af Salling Autogenbrug sammen med brødrene Mads og Lasse Haubo.
Et »sindssygt stærkt« erhvervsråd hjalp til med diverse projektansøgninger, ligesom Erhvervshus Midtjylland er involveret. I alt tager Salling Autogenbrug nu del i fire forskellige grønne projekter, herunder om energieffektivitet og det lokale projekt, Green Innovation Week. Sidstnævnte går ud på, at elever og studerende fra en række uddannelser skal udvikle grønne løsningsforslag til lokale virksomheder.
Grundlæggende går GCO-projektet ud på at de-
Tomas Sander Poulsen – længst til højre – førte deltagerne igennem dagens workshop, der gik ud på at finde på idéer til genbrug af restmaterialer fra biler.
finere og finde afsætning for de forskellige restprodukter – glas, plastmaterialer mv. Udfordringen er dels at finde frem til, hvordan materialerne kan bruges, dels at finde afsætning for dem i et sådant omfang, at det bliver lønsomt for Salling Autogenbrug – ja, for den samlede autogenbrugsbranche. Mindre end halvdelen af alt det, en bil består af, går i dag til egentlig genbrug.
INTERESSANT BRANCHE
»Kunsten ligger i at kunne skalere op. Men vi befinder os i en interessant branche, hvor virksomhederne handler utroligt meget sammen. Kan vi finde afsætning for udtjente plastkofangere, ville vi kunne købe yderligere op blandt vores kolleger,« uddyber Lise Korsgaard.
Jo, der er en butik, der skal drives i dagligdagen. Og jo – det kræver kræfter og ressourcer at deltage i projekterne, fordi Salling Autogenbrug blandt andet lægger arbejdstimer i dem. »Men har vi råd til at lade være? Vi ved ikke, hvor stort salg der vil være i reservedele i fremtiden. Den grønne omstilling er en af de knapper, vi kan trykke på, for at være sikre os en plads i opløbet,« fastslår Lise Korsgaard.
REN FORRETNINGSUDVIKLING
Som en vigtig drivkraft er indførelsen af CO2-regnskaberne, hvor det gælder for virksomhederne om at nedsætte deres samlede klimaaftryk mest muligt. Det kan blandt andet ske med øget anvendelse af genbrugsmaterialer. Markedet vil altså vokse.
For Lise Korsgaard og Salling Autogenbrug er de grønne projekter ren forretningsudvikling. »Det spændende er, at det her kan blive noget, man kan tjene penge på. Det ligger i kortene, at ligesom du skal tænke i digital omstilling, så skal du også tænke i en grøn. Og så er det da en mega bonus, at vi tilmed skaber en bedre verden.«
Dagens workshop er et led i jagten på nye partnere. Men Lise Korsgaard er ikke bleg for selv at tage fat i virksomheder: »Det handler jo om at turde, og det værste, der kan ske, er, at man får et nej.«
På opslagstavlerne ud for stationerne med de forskellige restfragmenter stiger antallet af post-itsedler. Og langs en af væggene har Grünbag stillet eksempler op fra deres kollektion, herunder tasker med stropper i form af sikkerhedsseler – leveret af Salling Autogenbrug.
Det er nok her, det begynder: I det små. Men det kan gå hen og blive meget større.
Salling Autogenbrug mistede både faciliteter til miljøbehandling og hele reservedelslagret, da virksomheden blev ramt af en brand først på året. Den nedbrændte hal bliver ikke genopført. I stedet har Salling Autogenbrug overtaget det tidligere Lundbro Autoophug i Skive, der nu undergår en større renovering. n
