
1 minute read
Global Business Engineering
VIA ENGINEERING
Global Business Engineering er en 4½-årig international diplomingeniøruddannelse, der inkluderer 5 måneders praktik på 7. semester. Uddannelsen kombinerer naturvidenskab og teknik med sprog, kultur, økonomi og markedsføring med et internationalt fokus. Uddannelsen foregår på engelsk og ruster derved de studerende til en international karriere.
Den studerendes færdigheder afhænger dels af, hvilke valgfag den studerende har valgt under studiet og dels af, hvilken specialeretning den studerende har valgt.
Se mere om uddannelsens indhold her:
viauc.com/global
Studerende på Global Business Engineering specialiserer sig enten indenfor Mechanical Engineering eller ICT Engineering. I praktikperioden kan studerende varetage opgaver inden for den specialeretning, de har valgt og typisk løse opgaver som nævnt nedenfor.
- Arbejde som supporter for Product
Managers - Udarbejde og gennemføre markedsanalyser (desk and field research) - Udføre idégenerering, analysearbejde og testkørsler – herunder dokumentation af test etc. - Deltage i planlægning og gennemførelse af projekter (eksempelvis udvikling, indkøb, procurement eller
R&D) - Udarbejde markedssegmentering - Planlægge og gennemføre markedsføringskampagner - Supportere forretningsudviklingsprojekter - Varetage tekniske salgsopgaver
Praktik Specialisering + bachelor
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester 9. semester
Min praktikperiode hos Siemens har været med til at udvikle mig meget. Jeg fik hurtigt ansvar for mine egne arbejdsopgaver, og jeg lærte, hvad det vil sige at arbejde i en stor organisation. Det har fået mig til at vokse som person, og jeg har fundet ud af, at jeg kan bidrage med mange ting på en arbejdsplads. Mange af de ting, jeg har lært på min uddannelse, kunne jeg bruge i praksis. Efter praktikperioden har jeg fået studenterarbejde hos Siemens, og jeg håber, at jeg kan få fast arbejde, når jeg er færdig med min uddannelse.
Ruxandra Rafa Dimittend Global Business Engineering