1 minute read

Maskiningeniør / Mechanical Engineering

VIA ENGINEERING

Maskiningeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der ruster den studerende til at anvende kreative og ingeniørmæssige færdigheder i alle aspekter af udviklingen, fra den første idé til det endelige produkt. Den studerende kan efter praktikperioden specialisere sig inden for Bæredygtig Energi, Innovation og Produktdesign eller Intelligent Mekanik. Uddannelsen inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester.

Studerende på maskiningeniør uddannelsen følger de første to semestre på dansk, herefter foregår resten af uddannelsen på engelsk. Studerende på Mechanical Engineering følger hele uddannelsen på engelsk. Se mere om uddannelsens indhold her:

via.dk/maskin

Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en Maskiningeniør/Mechanical Engineering studerende kan være med til at løse under et praktikophold:

- Definere, planlægge og gennemføre projekter - Udføre analysearbejde og testkørsler - herunder dokumentation af test - Udarbejde prototyper og demonstrationsmodeller - Designe og dimensionere produkter, maskiner og anlæg – f.eks. energianlæg - Udføre idégenerering, konstruktions- og beregningsopgaver f.eks. vha. tegning i 2D/3D og FEM-beregnings analyser - Udføre automatiseringsopgaver – f.eks. vha. styrings - og robotteknologi - Udarbejde en økonomi- og miljøvurdering – fra vugge til grav analyser - Indgå i arbejdet med vedligehold, opdatering og kontrol af produkter og produktionsanlæg - Indgå i implementeringsarbejdet af nye maskiner i produktionen – herunder udformning af krav, indkøring og opfølgning - Udarbejde tilbud, foretage indkøb etc.

Praktik Specialisering + bachelor

Det at være på en arbejdsplads giver i sig selv meget erfaring. Jeg fik indblik i hvilke opgaver virksomheden prioriterede højt i et projekt, og hvilke opgaver de brugte mindre tid på. Jeg arbejdede på flere projekter, bl.a. et hvor jeg både nåede at være med til at idégenerere på en maskine, tegne den, beregne den og nåede at se den bygget færdig. Mange af de teoretiske basisredskaber, som jeg havde med mig fra VIA, kunne jeg bruge. Det gjorde det samtidig lettere for mig at bygge ovenpå med den praktiske viden, som praktikopholdet gav mig.

Emil Ewald Hesel Dimittend Maskiningeniøruddannelsen

This article is from: