
2 minute read
Materials Science & Product Design
VIA ENGINEERING
Engineering in Materials Science & Product Design
Bachelor of Engineering in Materials Science & Product Design er en 3½ årig engelsksproget diplomingeniøruddannelse. Uddannelsen ruster den studerende til at kunne analysere materialer og vurdere materialevalg ud fra et kvalitativt og forretningsmæssigt perspektiv. Materialer er et vigtigt element i udviklingen af nye produkter. Uddannelsen har fokus på produktudvikling og fremstillingsprocessen af selve materialet og om samspillet mellem de to områder. Samtidig lærer den studerende at lede og styre processer og projekter, der kan sikre en optimering af materiale- og produktudviklingen, men også af designprocessen.
Uddannelsen i Materials Science & Product Design har fokus på materialer til tekstil- og beklædningsbranchen samt møbelbranchen. Fra 4. semester specialiserer den studerende sig i et af følgende områder:
• Tekstilspecialet henvender sig til tekstil- og beklædningsindustrien, og den studerende får en grundlæggende og teoretisk viden om tekstilmaterialer, samt teknologisk udvikling inden for tekstile materialer. Den studerende lærer at analysere og vurdere materialernes egenskaber og kvalitetsniveau og deres mulige anvendelsesområder. • Møbelspecialet henvender sig til møbelbranchen, og den studerende får en teoretisk viden om de materialer, som bliver brugt til møbelproduktion, fx træ, metal, plast, glas og kompositter samt om fremtidens materialer. Den studerende opnår viden om forarbejdningsmetoder, der kan bruges på de forskellige materialer. På 5. semester er der indlagt ½ års praktik i uddannelsen, som kan foregå enten i Danmark eller i udlandet. Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en studerende fra Materials Science and Product Design kan være med til at løse under et praktikophold:
- Deltage i projektarbejde - Materialeanalyse - Materiale test og dokumentation - Produktudviklingsopgaver - Opstille specifikationer - Research på nye materialer - Sparring omkring materiale- og procesvalg - Tekniske indkøbsopgaver
Som færdiguddannet vil materialeingeniøren kunne arbejde med bl.a. produktudvikling, udvikling og research af nye materialer, indkøb, rådgivning om materiale- og procesvalg.
Se mere om uddannelsens indhold her: viauc.com/materials-science
Praktik Bachelorprojekt
Specialisering
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester
JBS ansætter praktikanter, fordi vi ønsker at støtte op omkring branchens faglighed, og vi mener, at vi har en forpligtigelse til at bidrage til de studerendes udvikling. Hos JBS kalder vi forløbet en læreplads. Praktikanterne bliver placeret i organisationen, hvor de fra den første dag får ansvar og faste opgaver. I den nuværende periode har vi to praktikanter. En praktikant sidder i vores indkøbsafdeling, og en anden sidder i vores produktionsafdeling. Emma, som sidder i indkøb, har til opgave at servicere en af vores kinesiske leverandører. Alt fra fremsendelse af materiale til produktion, opfølgning, godkendelse samt hjemtræk af varer. Mia, som sidder i produktionen, er inde over produktionsstyring, og hun er ansvarlig for at alt materiale er klar til vores produktion i Litauen.
Jan Christensen Business Developer CBDO JBS Textile Group