Hent viden og inspiration i ny ressourcebank om køn

KONFERENCE OM KØN

Af lektor Jeanette Svendsen, VIA Pædagoguddannelsen

Hent inspiration på ny videnplatform om

køn, seksualitet og mangfoldighed

Køn og ligestilling har fået både plads og tyngde i den reform af pædagoguddannelsen, der blev gennemført i 2014. Det betyder helt konkret, at alle pædagogstuderende tidligt i uddannelsen møder et seks ugers undervisningsforløb i køn, seksualitet og mangfoldighed. Et modul, hvor de arbejder med problemstillinger omkring kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer. De seneste årtiers udvikling i forhold til fx ligestillingsspørgsmål, kønsroller og seksuelle minoriteter udfordrer en traditionel forståelse af køn. Mænd er omsorgsfulde fædre, der tager aktivt del i børns hverdagsliv og kvinders uddannelsesniveau og arbejdssituation er radikalt forandret. Med denne stærke satsning på modulet ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’ er det intentionen at klæde kommende pædagoger på, så de kan reflektere over og håndtere denne forandrede virkelighed. En virkelighed, som den moderne pædagog møder direkte i dagtilbud, i skoler og på bosteder.

Se videoen og få en rundvisning på platformen ksmviden.dk

Digital platform spreder viden

Den nye digitale platform KSMviden.dk er udviklet med det formål at dele og sprede viden. På siden finder du artikler, informationer, lister over litteratur, videoer og egentlig undervisningsmateriale, der er målrettet arbejdet med køn, seksualitet og mangfoldighed. Gitte Riis, forsknings- og innovationskoordinator ved UC Sjælland, har været med til at udvikle platformen, der især er rettet mod undervisere i pædagoguddannelsen. Men ifølge Gitte Riis, kan portalen også være til stor inspiration for pædagoger, der er i gang med at udarbejde kønspolitikker. Eller i forbindelse med personale- eller forældremøder, hvor køn og ligestilling er på dagsordenen.

Supplement til ny bog

Platformen er et selvstændigt supplement til bogen ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’, der blev præsenteret på konferencen – og målet med platformen er videnspredning. For netop en digital platform sikrer, at mange let får adgang til viden på feltet og gør, at der løbende kan tilføjes ny viden, aktiviteter og spændende links.

KONFERENCE OM KØN

Af lektor Jeanette Svendsen, VIA Pædagoguddannelsen

Workshop: KØNSPOLITIKKER – mellem modstand og muligheder

En kønspolitik er et sæt af fælles principper for det pædagogiske arbejde med køn og ligestilling – ikke en manual over, hvad mandlige pædagoger må og ikke må. Det blev slået fast på en af konferencens workshops, hvor deltagerne diskuterede kønspolitikkens potentialer og faldgruber.

”Jeg ville gerne blive klogere på, hvorfor vi ikke laver kønspolitikker i Danmark”, fortæller Rasmus Severinsen, der er ansat som pædagog i Skovhuset i Skanderborg. ”I Sverige er der lovgivning på området og alle institutioner forholder sig til lov om ligestilling og har en kønspolitik. I Danmark er der ikke klare regler. Det mangler i den grad”, forklarer Rasmus Severinsen. Han er nysgerrig efter om workshoppen om ’Køn og ligestilling’ kommer med konkrete bud på, hvordan en kønspolitik kan se ud i en dansk sammenhæng.

Workshop diskuterer kønspolitik

Men hvad er en kønspolitik egentlig? Hvordan ser den ud, og hvorfor prioriterer så få institutioner at udvikle kønspolitikker? Netop de spørgsmål indleder Anne Trine Larsen, lektor på VIA Pædagoguddannelsen i Holstebro, med at stille workshopdeltagerne? Hun og tre andre undervisere fra Pædagoguddannelsen er ansvarlige for workshoppen, der har som mål at diskutere kønspolitikker som vej til forandring og højere grad af ligestilling. Workshoppen tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne fra et stort udviklingsprojekt, hvor 300 pædagogstuderende i samarbejde med 40 daginstitutioner har udviklet

Det handler om at skabe ejerskab og ikke bare flere regler.

meget forskellige kønspolitikker. Undervejs mødte de involverede studerende en vis modstand mod at arbejde systematisk med køn, manglende viden om det lovmæssige grundlag for køn og ligestilling, og en mere generel kritik af ideen om at lave og følge kønspolitikker.

Modstand har flere årsager

Modstanden har vist sig at have flere årsager, fortæller Anne Trine Larsen. En undersøgelse blandt institutionsledere viser, at arbejdet med køn og ligestilling ses som mindre vigtigt sammenlignet med andre pålagte opgaver. Derfor prioriterer få institutioner at udarbejde en kønspolitik. Samtidig oplever

FORSKELSBEHANDLING

Det vigtigste var at få belyst, hvilke rettigheder mandlige pæda goger har, og at det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af køn”, siger Rasmas Severinsen.

KONFERENCE OM KØN

Arbejdet med køn og ligestilling ses som mindre vigtigt sammenlignet med andre pålagte opgaver. Derfor prioriterer få institutioner at udarbejde en kønspolitik.

mange ledere og ansatte forventningen om en fælles kønspolitik som endnu et krav og et pres oppefra. Som endnu et forsøg på at begrænse, rammestyre og løfte pegefingeren overfor pædagogerne. Anne Trine Larsen fortæller, at både ledere og pædagoger samtidig argumenterer for, at de i højere grad er optaget af at følge barnets demokratiske frihed og ret til at vælge selv, end af at lægge et kønsperspektiv på de muligheder, barnet tilbydes. Et tegn på det individualistiske perspektiv på barnet, der vinder frem. Sidst, men ikke mindst, fortæller Anne Trine Larsen til workshoppens deltagere, så sporer projektet en vis usikkerhed i forhold til, hvad det vil sige at arbejde med kønsperspektivet i dagtilbud. ”De er simpelthen usikre på de lovgivningsmæssige rammer og fortolkningen af dem”, forklarer hun.

Kønspolitik: Formål og indhold

Erfaringen viser, at mange studerende i deres samarbejde med praksis, oplever, at kønspolitikker let kommer til at tematisere køn på uheldige måder, fortæller Anne Trine Larsen. Nemlig som seksualitet eller som retningslinjer for, hvad ansatte med ulige personnumre må og ikke må. I stedet kunne kønspolitikken ses som en række fælles principper for en pædagogisk praksis. Og som en ramme for, hvordan køn og ligestilling konkret kan udmønte sig, fx i måden vi sprogligt henvender os til børnene på, eller i de aktiviteter, vi sætter i gang på tværs af køn. Rasmus Severinsen har mærket denne fejlfortolkning af kønspolitikkens formål på egen krop. I sin anden praktik mødte han en systematisk og ulovlig forskelsbehandling, der var udtryk for en ureflekteret og i øvrigt ikke nedskrevet kønspolitik: ”Jeg blev trukket til side af min vejleder, der fortalte mig om de uformelle regler, der gjaldt i institutionen. Jeg måtte ikke skifte børnene og jeg måtte ikke være alene med dem”, fortæller han. Rasmus vidste ikke, at det er ulovligt at diskriminere på den måde og fik aldrig spurgt, hvem der havde besluttet, at det var sådan. ”Til gengæld blev jeg på praktikstedet og i seks måneder følte jeg mig utryg og usikker, hver gang jeg fx tog et barn på skødet eller trøstede det”, fortæller han.

Fyldt med dilemmaer

Rasmus Severinsen, der siden har videreuddannet sig til cand.pæd.ant. og beskæftiget sig med køn som socialt fænomen, mener, at det netop er historier som hans, der skal undgås. Og at mere viden om køn og større fokus på lovgivning kan hjælpe det på vej. ”Jeg mener, ledere, personale og forældre skal igennem en seriøs proces, før de kan lave klare regler og politikker og handle på den viden, vi har. Og i den forbindelse handler det om at skabe ejerskab og ikke bare flere regler ”, forklarer han. Både Rasmus Severinsen og andre af workshoppens deltagere peger samtidig på, at udarbejdelse af kønspolitikker også er dilemmafyldt. ”Når vi formulerer en bestemt politik, bliver det samtidig sværere at rykke ved vores grænser. Det bliver ligesom bare cementeret, hvordan vi er. Og det er jo ærgerligt, hvis vi ikke kan blive klogere og udvikle nye praksisser”, slutter han.