Anmeldelse: De to køn som hinandens modsætninger

ANMELDELSE

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og redaktør på JAGOO

De to køn som hinandens

modsætninger

Med udgangspunkt i forståelsen af de to køn som hinandens modsætninger stiller Køn i pædagogisk praksis skarpt på stereotyper i tanke, ord og handling. ’Der er ikke kun to måder at være barn på, men mange hundrede’ slår forfatterne fast allerede i introduktionen, og den synsvinkel fortsætter som en rød tråd i hele bogen.

Kunne du forestille dig, at afvisningen ’vi leger ikke med sorthårede’ ville blive accepteret lige så ofte som udsagnet: ’vi leger ikke med piger’? ’Pædagogisk praksis’ giver læseren en grundlæggende viden om køn og kønsforståelse. I bogen henvender Kristina Avenstrup og Sine Hudecek til pædagoger og studerende, pædagogiske konsulenter og ledere, der gerne vil have faglige perspektiver og metoder til at arbejde med køn i en pædagogisk kontekst.

Flere bud på, hvordan man er dreng eller pige

Ifølge forfatterne er børnehavebørn ”i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger (…) Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelsen så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge.”

ANMELDELSE

De mange fagudtryk bliver omsat til praksis på en let overskuelig og opsummerende måde.

Sprog skaber virkelighed

Dukkekrogen kan fx kaldes andre navne: Lejligheden, restauranten, køkkenet. Hvad kalder man drenge, som leger med Barbie, og piger, som leger med actionmænd? Disse spørgsmål rejser bogen. Undersøgelser viser, at drenge fx får mere hjælp til tøjet og kommer dermed hurtigere ud på legepladsen end piger. Til gengæld bliver piger mere selvhjulpne. Et senere kapitel behandler ledelse og organisering. Diskussionen er sat ind i en køns- og normkontekst, men der kunne være fokuseret mere på den forforståelse, ledelse og personale har om køn.

Når familier ikke ligner, det vi kender

Der er også råd at hente om familier, som ikke ligner ens egen. Tag ikke noget for givet og undgå at få ’andre familiekonstellationer til at fremstå som afvigende, unormale eller mangelfulde.’ Forældresamarbejdet er primært pædagogens rolle, mens barnet er et fælles ansvar. Også børn i traditionelle familier kan profitere af en normkritisk tilgang ved ikke at føle sig forkerte, hvis de vælger en anden vej. Ordet vælger undrer her, for tilgangen til normer er ellers, at de ikke er et valg, den enkelte har. Bogen lever op til sin undertitel om at give inspiration og handlemuligheder. En normkritisk pædagogik er ikke til debat, men går man med på den præmis, er ’Køn i pædagogisk praksis’ et godt sted at begynde. Bog fakta

Titel: Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder Forfattere: Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Forlag: Dafolo 2016 Sider: 207 sider

Anmeldt af: Af Bjarne W. Andresen, pædagog og redaktør på JAGOO