![](https://assets.isu.pub/document-structure/200918080912-ae427726045b7c88a48615d54ea99bac/v1/5974e0d678b71eb4a6930255668cb53a.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Når alles stemme er lige gyldig
DEMOKRATISK DELTAGELSE
Af adjunkt Frederikke Dybdahl, VIA Pædagoguddannelsen
Den professionelles faglige identitet risikerer at blive udfordret, når vi insisterer på alles lige deltagelse.
Projektet på Havredal Praktiske Uddannelser viser, at det er muligt at skabe rum, hvor der er plads til forskellige former for deltagelse og plads til forskellige vidensformer. Men projektet viser samtidig, at de professionelle bliver udfordret på deres faglige identitet, når elevernes stemme er lige så vigtig som andre interessenters. Det kræver særlige kompetencer, mod og overskud, når pædagogen skal insistere på og fastholde elevernes stemme i det store fællesskab.
Fra ekspert til facilitator
Samtidig kan forestillingen og forventningen om alles ligeværdige deltagelse udfordre den professionelles autoritet, og hans rolle og relation til målgruppen. Når alles stemme er lige gyldig bliver det nødvendigt for pædagogen at forstå sig selv mere som samarbejdende med målgruppen end som arbejdende med målgruppen. Pædagogen går på den måde fra ekspertrollen og til rollen som facilitator af samarbejdet mellem eleven og pædagogen.
Ny muligheder for deltagelse
Denne bevægelse muliggør nye roller og nye muligheder for deltagelse – både for eleven og for pædagogen. Og bevægelsen er afgørende, hvis der skal være
tale om reel dannende deltagelse for eleverne. Fx kan pædagogen flytte formelle møder væk fra de traditionelle møderum og gennemføre dem der, hvor eleverne er mest på hjemmebane. Pædagogen kan også insistere på at eksperimentere med og udvikle nye kommunikationsformer, der fastholder elevernes udtryk som de mest gyldige.
Risiko for tab af kontrol
Det kan vise sig at være en stor udfordring, når den fagprofessionelle skal gentænke målgruppens deltagelsesmuligheder. Ikke mindst fordi det kan medføre et tab af kontrol og nødvendiggøre en ændret forståelse af sig selv som fagprofessionel.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200918080912-ae427726045b7c88a48615d54ea99bac/v1/8f56b1fe0fbd34f2e2f29b99f84747ed.jpg?width=720&quality=85%2C50)
FLYT FOKUS
Pædagoger kan eksperimentere med at flytte møder væk fra traditionelle møderum og i stedet gennemføre dem der, hvor eleverne er mest på hjemmebane.