Klimazoner og plantebælter De overordnede globale mønstre Klimazoner Danskeren Martin Vahl inddelte jorden i Klimazoner og plantebælter. Hver klimazone består af en række plantebælter. Grænserne mellem to zoner bestemmes af middeltemperaturen for de varmeste og koldeste måneder. Klimazone Tropisk Subtropisk Tempereret Polar
Højeste temp. Ingen grænse 20 gr. 10 gr > 10 gr.
Laveste temp. 15 gr. 5 gr. Ingen grænse Ingen grænse
Frost ? Forekommer ikke Kan forekomme Langvarig Lange strenge
Plantebælter Grænserne mellem klimazonerne bestemmes ud fra planternes temperatur krav. Om planterne findes, afhænger af om der er vand. Nedbørsmængden er en sekundær faktor for afgræsningen af plantebælterne inden for klimazonerne. Tilstrækkelig nedbør Mellem skov og græstæppe i troperne er der Aftagende nedbør Næsten intet vand
Skov Savanne Græssteppen, buskstepper Ørken
De klimatiske faktorer bestemmes af:
Fordeling af land og hav Topografien Landhøjden
Kyst og fastlandsklima • Giver kun mening i polar og tempereret egne. • Vand skal have dobbelt så meget energi som jorden for at blive opvarmet om sommeren. Om vinteren skal vandet bruge dobbelt så meget energi for at blive afkølet. • Fastlandsklimaet skal have en forskel i temperatur på mere end 18 grader.. • Kontinenters vestsider er normalt præget af kystklima. Vestenvinden køler om sommeren og mildner om vinteren (golfstrømmen).
•
Kontinenters østsider får kun vind fra østsiden om sommeren, og om vinteren kommer vinden fra kontinentet og giver kolde vinde og en kraftig afkøling.
Havstrømmens påvirkning af klimaet. • Varme havstrømme forstærker effekten ved kystklimaet, altså køler om sommeren og mildner om vinteren. Men samtidig giver det meget nedbør, som vi har i Vesteuropa (golfstrømmen). • Kolde havstrømme hindrer opstigning af vand og dermed nedbør. Derfor er der ofte ørken selv i kystområder.
Topografien • • •
Med stigende højde taber temp. en ½ grad pr.100 meter. Vindretningen afgørende for temp. og nedbør. Vindsiden på et bjerg giver nedbør, læsiden er tør.
Hydrotermfigur
De tropiske klimazoner Temp. og klimazoner Ligger på begge sider af ækvator. Grænsen svinger omkring vendekredsene (afhænger af topografi, vinde og havstrømme). Ækvatorialstrømme driver vestover med varme og nedbør, hvor kolde havstrømme sydfra giver køligt overfladevand ved ækvator, f.eks. langs Peru. Det giver lidt nedbør og en kold luft der trækker over bjergene. På den anden side af bjerget bliver vinden varm og tør. Plantevækst Helårsregn giver regnskov (gror i forskellige lag) Stofomsætningen er næsten den samme som en bøgeskov Regnskov lukket kredsløb. Perioder uden regn – længer væk fra ækvator. (arter med vækststop og løvfald) – savanne Med tørkeperioder – ørken
De subtropiske klimazoner Temperatur og nedbør De årlige temperatursvingninger bliver større. Temp. og nedbør er afhængig af havets nærhed og vindretning. Større forskel mellem vestsiden og østsiden af kontinentet. På vestsiden er luften stabil, her er der kolde vandstrømme – ørken – vinterregn hvis de ligger nær polerne. Plantevækst Variere fra skov til ørken. Frodig vegetation på østsiden – regntider i varmeste måneder – monsunskove. Fastlandets vestsider - vinterregn – Maki (kraftig vegetation af tykhudede , stive planter, der kan
tåle varme og tørre sommer –oliventræer.). I de mellemliggende områder – går vegetationen over i græs og buskstepper fra begge sider.
De tempererede klimazoner Temperatur og nedbør De største landarealer og befolkningsmængder findes i det nordlige tempererede klimazone. Jo længere vi kommer østpå desto større er temp. forskellen mellem sommer og vinter – det skyldes vestenvinden. I øst (Rusland) sker der en kraftig nedkøling af jordoverfladen om vinteren. – termisk højtryk holder vinden væk. Om sommeren sker der en kraftig opvarmning af jordoverfladen – højeste temp. Nedbøren aftager fra vest med øst.(golfstrømmen giver varme og nedbør) – luften tømmes for vand Plantebælter Plantebælter i de tropiske zoner bestemmes både af temperaturen og nedbør. Tilstrækkelig nedbør giver skov, men temperaturen bestemmer om det er løv eller nåleskov. (mindre en 4 måneder med temp. over 10 gr. – nåleskov.) Sydlige tempererede egne er der temp. regnskov – vinden varmer pga. varme strømme – stedsegrønne. Inde i landet græsstepper.
De polare klimazoner Temp. og medbør Temperaturen er meget lav året rund. Perioder med midnatssol og middagsmørke Lille solhøjde – varmer ikke nok. Sne og is reflekterer strålerne og holder temperaturen nede. Næsten ingen vand i luften – næsten ingen nedbør. Plantebælter Der kan ikke gro skov i de polare zoner. Sparsomme vegetationer som pile og birkekrat Tundraen breder sig over størsteparten af det isfrie land. Bundfrossen jord – Permafrost i dybere lag.