april06

sportsfan Danmarks nye sportsmagasin – for ægte sportsfreaks!

April 2006

Dansk fodbolds værste rødder

10

grunde til at Schumacher vinder Formel 1

Fra Stig Tøfting til mohammed zidan

Dømt færdig og fyret

peter schmeichel

Ny gylden FCK-generation på vej

Svarer igen

ekstra: te es de hottaders cheerle fotokæmpe tage repor

MIKKEL kessler

Lejesoldaterne i Superligaen Alt kan købes

April 2006 · BK 30.03.06 > 04.05.06 · Pris 49,95

”Jeg er ikke bange for nogen” +

Morten Bruun, poul hansen, Bo Spellerberg, US Masters, Nicolas Kiesa, guide til forårsklassikerne, old school fodboldtrøjer, Flemming Christensen

Â¥ ADIDAS 3ALOMON !' ADIDAS THE "ARS LOGO AND THE 3TRIPES MARK ARE REGISTERED TRADEMARKS OF THE ADIDAS 'ROUP

!33%-",% 9/52 "//4

#(//3% 9/52 500%2 #(!33)3 !.$ 345$3 4/ 45.% 9/52 '!-%

ADIDAS COM FOOTBALL

www.porsche.dk

Pludselig synes grænserne mellem behov og begær helt udviskede.

Den nye Porsche Cayman S. Se den hos dit nærmeste autoriserede Porsche Center.

Porsche Center Fyn Middelfartvej 50, 5200 Odense Vest. Tel.: 63 11 85 00

Porsche Center Jylland Grenåvej 347, 8240 Risskov, Århus. Tel.: 87 41 85 00

Porsche Center Sjælland Banevingen 9, 2200 København N. Tel.: 46 911 911

WWW.C OT TO N F I E LD.D K

Indhold April

66

Indhold April

100

58

88

10 Leder 12 Holdet bag

Håndbold

14 Kort om sport 19 Månedens bedste fanfotos

86 Formel 1 Vs. Le Mans

106 Den umulige succes

28 Hvor blev de af? – Flemming Christensen

54 Den gyldne generation, version 2.0

Den danske racerkører Nicolas Kiesa har prøvet det hele.

Skjern er en lille flække med et af landets bedste håndboldklubber.

29 Klumme af Asker Hedegaard Boye

FCK har et kuld store talenter på spring i kulissen.

Her fortæller han om forskellene på løbene.

SPORTSFAN undersøger, hvordan det kan ske.

88 I en klasse for sig

108 Udlandet frister ikke

Rundt om fænomenet Rossi, der er en af de bedst betalte

Efter et flot EM står mange døre åbne for Bo Spellerberg.

sportsmænd i verden.

Men han vil kun sige ja til de bedste.

Golf

Cykling

94 Kampen om den grønne jakke

110 Guide til forårsklassikerne

Baggrundshistorien om en de største golfturneringer, US Masters.

En ny stor cykelsæson står for døren. Jeppe Lisdorf ser

26 Månedens profil – Morten Bruun

32 Klumme af Jeppe Horskjær

58 Ej blot til lyst

34 Klumme af Andreas Kraul

Cheerleading er en sportsgren, der vokser hurtigt over hele kloden. Stor

35 Månedens afgørende øjeblik

fotoreportage.

36 Forårets hold, du skal holde øje med

FODBOLD

66 Den store ankermand Interview med Peter Schmeichel, der svarer igen på kritikken om hans evner som studievært.

38 Spiller til leje Mange spillere håber, at en lejeaftale kan give kunstigt åndedræt

72 Fodboldens trehovede uhyre

til karrieren, og klubber i krise tager gerne imod.

Politiet, myndighederne og fansene selv bærer alle et ansvar for hooliganisme.

42 Old school fodboldtrøjer 78 Urtid – de fedeste ure 44 De værste rødder i dansk fodbold De har moret sig med slagsmål, gambling og strippere.

De er The Usual Suspects på dansk grund.

Motorsport

48 Fortællingen om en fyring

82 Månedens bil – Bentley

Det er højsæson for trænerfyringer i Superligaen. Poul Hansen beretter om sin fyring fra AGF, og hvad det har af menneskelige

84 Ti grunde til at Schumacher vinder VM

og professionelle konsekvenser.

Og fem grunde til at han ikke gør det

sportsfan

forsidefoto Jørgen Brinks digital billedbehandling Martin Andersen

30 Månedens talent

Ishockey

på de traditionelt store og spændende løb.

Poker

98 Svensk succeshistorie Mikael Lundström vender hjem til Sverige efter at have sat

122 Lad den bedste hånd vinde

sit tydelige mærke på dansk ishockey.

Ved at bruge 30-point systemet kan du bedre vurdere,

Boksning

hvilken hånd du skal smide.

114 Mode-serie

100 Barsk og blød bokser Mikkel Kessler har altid været drevet af behovet for at bevise, at han kunne blive til noget.

124 Jeans og tilbehør 126 Krop og duft 128 Gear og gadgets 130 Månedens fan sportsfan

WWW BIANCO COM

Ă˜delĂŚg ikke legen Nogen af de store personligheder, som er med til at skabe de enestĂĽende øjeblikke i sporten i dag, udgør samtidig ogsĂĽ den største trussel mod vores lidenskab og deres eget levebrød. Det gĂŚlder blandt andet for Jose Mourinho og vores egen Anja Andersen. Umiddelbart har de ikke sĂĽ meget til fĂŚlles ud over et kĂŚmpe (og mĂĽske forkvaklet?) ego, men det er ogsĂĽ netop det, der kan ødelĂŚgge spillets glĂŚde.

Pü barndommens legeplads og i skolegürden var der altid nogen, der havde svÌrt ved at acceptere regler og nederlag. De begyndte at tude, rübe op eller komme i slüskampe med de andre børn, nür tingene ikke gik deres vej. Alle andre mütte sü pÌnt vente pü, at gemytterne blev dÌmpet, enten af sig selv eller af de voksne, før man kunne spille videre – hvis ikke legen helt blev afbrudt.

Ligheden mellem disse problembørn og Jose Mourinho, der altid tørrer nederlag af pü dommeren, er slüende. Det samme med Anja Andersen. Hun fjernede simpelthen sine spillere fra banen, hvilket pü børneniveau svarer til at tage bolden og gü hjem, for ingen skal have det sjovt, hvis jeg ikke kan fü min vilje.

Man kan selvfølgelig efter temperament ryste pü hovedet eller grine ad de to og deres evne til at fü negativ opmÌrksomhed. Men problemet er, at det faktisk har konsekvenser for legen. Nür Anja Andersen smutter fra Slagelse, smuldrer fundamentet samtidig under klubben, og byen mü sandsynligvis sige farvel til tophündbold.

JosÊ Mourinhos udfald mod alle de stakkels (og fantastisk kompetente) dommere har store omkostninger for manden i sort og hans familie. Det skete jo blandt andet for den svenske dommer Anders Frisk, som mütte gü pü ufrivillig pension for at sküne sine nÌrmeste for de mange dødstrusler.

Konsekvensen af Mourinhos offentlige tudeture kan i sidste ende betyde, at vi løber tør for kompetente dommere, der gider stü model til at blive svinet til. Der er en generel tendens til, at trÌnere tørrer noget af presset af pü dommerne ved at lÌgge skylden for nederlaget pü deres skuldre. Men det mü stoppe. Ikke for at holde store personligheder og forskellighed tilbage, for der er stadig tusinde müder, man kan spille f.eks. badminton pü, men der kan aldrig blive offside. Regler og god moral er rammerne, der gør spillet muligt.

Selvfølgelig skal der vÌre plads til røg og damp i en kamp, og noget af det smukke ved sport er netop, nür to Ìrkerivaler har gennemtacklet hinanden gennem 90 minutter for efter kampen at udveksle trøjer og hündtryk. I den simple gestus ligger hele nøglen til lÌrdommen ved sport. Büde for vores børn, Mourinho og Anja Andersen.

God fornøjelse med det nye nummer af SPORTSFAN.

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

Emil Norsker, chefredaktør

10 sportsfan

Holdet bag Jes Andreas Mortensen er 27 år gammel og ’born and raised’ på Fyn. Barndoms lørdagene gik foran skærmen, hvor Liverpool begejstrede. Jes plagede søndag efter søndag for en tur på Odense Stadion, hvor barndomsheltene Lars Høgh, Morten Donnerup og Kim Ziegler sloges for OB, inden han mandag morgen flåede sportssektionen ud af sin fars overraskede hænder.

I hans egen, aktive karriere har talentet aldrig rakt til mere end en plads som højtråbende højre back på AGF’s Danmarksseriehold, hvor Jes - mere passioneret end talentfuldt - kom for sent i den ene takling efter den anden.

Hans journalistiske karriere startede med kampreferater fra det lokale Fynsserieholds bedrifter og har siden sendt ham på Danmarks Journalisthøjskole, som han afsluttede i januar i år.

Praktiktiden gik med fodbold på Viasat Sport og røverhistorier hos Magasinet M!, mens Jes siden har dækket Superligafodbold for Ritzaus Bureau og lavet highlightsprogrammer om Bundesligaen og Premier League for Kanal 5.

Stine F. Mathiasen En splittet opvækst har givet et splittet sportsliv. De første ti år af Stines 25-årige liv blev levet på Sjælland i en by, hvor en rigtig pige var hestepige. Egentlig ikke noget, Stine praler af mere. De næste ti år boede Stine i Sindal i Nordjylland, som er en rigtig håndboldby.

Sporten blev dyrket ganske intenst i teenageårene med en del guldmedaljer til følge.

Fodboldopdragelsen er mere ensidig. Med en farfar, bosiddende i Brøndby, og en far, der hepper på de blå-gule, selv om han oprindeligt er fra heden, er Stine blevet helhjertet Brøndby-fan.

Hun skulle egentlig have været professionel håndboldspiller, vundet OL-medaljer og så videre med de andre guldpiger, men et smadret knæ tvang mig som 20-årig til at gå andre veje, og den næstbedste ting var journalistikken - selvfølgelig med sport som et gennemgående tema. Allerede mens Stine stadig var aktiv i sporten, blev journalistikken dyrket i det små med dækkende reportager af vores egne kampe til den store lokalsprøjte, Sindal Avisen. Nu er Stine netop blevet færdig på Danmarks Journalisthøjskole, og hun har i mere end et år lavet sport for Jyllands-Posten.

Peter Fredberg har været journalist på B.T. siden 1970. Årets danske sportsjournalist 1987. Har været til elleve olympiske lege, interviewet mange af verdens største idrætsstjerner og set flere ishockeykampe end nogen anden i Danmark.

Sportsinteressen startede i ungdomsårene i Aalborg, hvor han var på divisionshold i bordtennis og cricket. Har løbet 106 maratonløb rundt om i verden og to 100 kilometer-løb og er stadig aktiv bordtennisspiller med små 300 divisionskampe og 16 danske mesterskaber for veteraner.

Er medarrangør af Eremitageløbet, B.T. Halvmaraton og flere adventure-maratonløb, bl.a. The Great Wall Marathon på den kinesiske mur.

12 sportsfan

;<E =¥IJK< JFDD<I9<BC¤;E@E> ;<I M<A<I (,.' B@CF Administrerende direktør / Ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 31 78 60 02 Chefredaktør Emil Norsker en@sportsfan.nu Tlf. 28 58 27 09 Mode- og produktredaktør Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 31 77 60 02 AD / Grafisk Design Martin Andersen ma@sportsfan.nu Tlf. 27 22 33 00 Skribenter Andreas Kraul, Jeppe Horskjær, Peter Nielsen, Jes Andreas Mortesen, Stine F. Mathiasen, Peter Fredberg, Theis Marquard Otzen, Peter Bruun, Lars Fink, Jacob Michael Larsen, Jeppe Lisdorf, Asker Hedegaard Boye, Kristian Leider Olsen, Peter Nyggard, Michael Søvsø og Jakob Illeborg Fotografer Jørgen Brinks, Fredrik Clement, Lars Bech, Peter Nygaard og Simon Birk Korrektur Susanne Andersen Illustration Martin Bowyer Tryk Franzen Distribution Bladkompagniet Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4000 Roskilde info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040 Annoncer Ole Petersen Tlf. 30289977

C8D9FI>?@E@ >8CC8I;F JGP;<I $ BFDD<I K@C =FIwI<K

Abonnement abo@sportsfan.nu

www.sportsfan.nu Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål

CXdYfi^_`e` :fg\e_X^\e \e\]fi_Xe[c\i X] CXdYfi^_`e` ` ;XedXib

bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet

9Xe\m`e^\e 0 ;B$))'' :fg\e_X^\e E

nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

K\c% "+, .' ).' .), <dX`c Z_7dcX%[b nnn%dcX%[b

UPfront Kort om sport Fodbold

(Alle tidspunkter kan blive ændret af hensyn til tv.)

Lørdag 1. april kl. 15. 30 Schalke 04 – Hamburger SV Topopgør, hvor danskerklubben Schalke 04 skal have point for at kravle helt op i tabellen.

På den anden side skal Hamburger SV vinde alt for at have en teoretisk chance for at snuppe mesterskabet fra suveræne Bayern.

Søndag 2. april kl. 15.00 AGF- F.C. København De to største byer i Danmark mod hinanden er altid underholdende. Der vil være mange tilskuere på plads i Århus, og intet er givet, da AGF er kendt som lidt af en favoritdræber – ikke mindst på eget græs.

Søndag 2. april kl. 15.00 Viborg – Brøndby Topbrag i det midtjyske. Viborg har det med at stjæle mindst et point, når de to hold mødes.

Søndag 2. april kl. 19.00 Barcelona – Real Madrid Klassisk stormøde, hvor kongeklubben skal have alle tre point for at vinde mesterskabet og selvrespekten tilbage. Garanti for smuk fodbold og intens fight.

foto: allover

Tirsdag 4. og onsdag 5. april Kvartfinaler anden kamp i Champions League

Tom Kristensen i stærk Le Mans-trio

Den danske racerkører Tom Kristensen bliver til årets Le Mans-forsvar del af en stærk Audi-trio med italieneren Rinaldo Capello og Allan McNish fra Skotland.

Rinaldo Capello har Tom Kristensen to gange tidligere delt bil med, og begge gange er det blevet til sejr i 24-timers-løbet, mens McNish og danskeren for første gang skal sidde i samme bil. Kristensen, Capello og McNish har både haft hurtigste omgange i løbet og pole position i modsætning til det andet Audi-mandskab med kørerne Frank Biela, Emanuele Pirro og Marco Werner.

DBU vil have UEFA Cup-finalen

Til maj regner DBU med at få svar på, om de får UEFA Cup-finalen i 2009 til København.

For seks år siden lagde Parken græs til en UEFA Cup-finale, og skal man tro DBU’s ledelse, ser det umiddelbart ud til, at begivenheden er på vej tilbage til Danmark. ”Vi har nogle indikationer af, at UEFA gerne vil gøre brug af DBU og Parken igen, fordi stadion har en god størrelse og infrastruktur,” siger informationschef i DBU, Lars Berendt.

14 sportsfan

Lørdag 8. april kl. 15.30 Werder Bremen – Bayern München Hjemmeholdet er et af de mest attraktivt spillende mandskaber i Europa, men de har desværre lidt for tit ladet døren stå åben i forsvaret til, at de for alvor kan true storebror. Men der er altid en chance – ikke mindst på dagen.

Lørdag 8. april kl. 16.00 Man. United – Arsenal De to gamle kæmper, der har måttet lade sig overhale af de nyrige russere i Chelsea. Men der er stadig en del stolthed og nogle Champions League-pladser i spil.

Søndag 9. april kl. 14.30 Ajax – Alkmaar Kenneth Perez skal på besøg hos sin nye klub efter sommerferien. Men inden skiftet vil han formentlig gerne drille dem lidt.

Søndag 9. april kl. 15.00 AC Horsens – SønderjyskE Her skal der fightes i kampen for overlevelse.

Det bliver sandsynligt mere spændende end kønt, men nu er det heller ikke ballet, vi elsker, og godt med glidende tacklinger har bestemt sin egen charme.

Søndag 9. april kl. 15.00 Brøndby – AaB Den store københavnerklub mod den store provinsklub, der gerne vil køre sig selv i stilling som udfordrer til hovedstadsdominansen.

To seværdige hold, som gerne vil spille bold på den pæne måde.

sportsfan 15

UPfront Kort om sport

Kort om sport

Søndag 9. april kl. 15.00 Juventus – Fiorentina Danskerklubben, der har haft en fin sæson, med Martin Jørgensen og Per Krøldrup, skal på besøg hos den gamle dame og se, om hun ikke kan rystes lidt af et par danskere.

Søndag 9. april kl. 19.00 Real Madrid – Real Sociedad Danskeropgør i Spanien. Morten Skoubo kan nemt få en enestående chance til at vise sin målnæse mod et ikke altid helt stabilt Madrid-forsvar.

Onsdag 12. april kl. 20.00 PSV Eindhoven – Feyenoord Topbrag i Holland, hvor PSV med en sejr meget vel kan være meget tæt på guldet.

Skærtorsdag 13. april kl. 15.00 AGF- Brøndby Påsken er som sædvanlig proppet med god dansk fodbold. I efteråret ydmygede AGF (og i særdeleshed Morten Rasmussen) Brøndby i Århus, og nu er han tilbage – men hos Brøndby.

Det bliver godt.

Lørdag 15. april AC Milan – Inter Lokalderby i Milano, der i år også handler om medaljer.

foto: polfoto

Påskedag Søndag 16. april kl. 14.30 Heerenveen – Alkmaar Danskeropgør mellem Jacob Poulsen og Hjalte Bo Nørregaard på den ene side og Kenneth Perez på den anden.

Ny Laudrup på landsholdet

Familien Laudrup fortsætter med at levere spillere til diverse danske landshold. Nu er det Michael Laudrups yngste søn, Andreas, der er blevet udtaget til U16-landsholdet, der midt i april skal spille to kampe mod Slovakiet i Bratislava. Andreas Laudrup kan dermed blive den femte Laudrup, der optræder i den rød-hvide trøje. Michael Laudrups ældste søn, Mads, er allerede anfører for U17-landsholdet.

Wimbledon fokuserer på enden I takt med at folk bliver federe og federe, så udvides de enkelte pladser på tilskuerrækkerne med to inches (fem centimeter) i den prestigefyldte Wimbledon-turnering. ”Det ser ud til, at vi bruger mere tid på at se sport end på at dyrke det. Jeg håber bare, at de også laver sæderne stærkere. Med alt den hoppen op og ned under kampene skal de kunne klare en hel del,” siger læge Carol Cooper til avisen The Sun. De ekstra brede sæder kommer i en tid, hvor hver fjerde englænder er overvægtig, svarende til 24 millioner briter eller mere end tre 16 sportsfan

2. påskedag Mandag 17. april kl. 15.00 Brøndby – Esbjerg Brøndby har et svært program og mange spændende kampe i april. Esbjerg er på besøg, og Troels Bechs tropper kan nemt drille.

Tirsdag 18. og onsdag 19. april Semifinaler første kamp Champions League Lørdag 22. april kl. 15.30 Werder Bremen - Schalke 04 Danskeropgør i toppen af tysk fodbold. Selv om det ikke handler om førstepladsen for de to hold i år, er der stadig livsvigtige europæiske billetter i spil.

Lørdag 22. april kl. 16.00 Arsenal – Tottenham Lokal- og ærkerivalopgør. Tottenham er for første gang i mange år med i toppen og kan snuppe den sidste Champions League-plads fra netop Arsenal.

Tirsdag 25. og onsdag 26. april Semifinaler anden kamp Champions League Lørdag 29. april kl. 16.00 Chelsea – Manchester United Topopgør, der næppe rykker rundt på tabellen.

Men der er alligevel ikke noget, Ferguson (og tusinder af United-fans) ikke hellere ville end at tæske Chelsea.

Fodbold hjælper

skriv til sportsfan

Brøndby IF’s integrationsprojekt ’Fra Bænken til Banen’ fik i marts besøg af en tre-mands delegation fra de vestlige landes organisation for økonomisk samarbejde og udvikling.

Besøget skyldes, at OECD er i gang med et omfattende program, der skal undersøge, hvordan de enkelte lande finder løsninger på integrationsindsatsen, og hvordan det lykkes at skabe arbejds- og uddannelsespladser til flygtninge og indvandrere. ”Jeg skal ikke afvise, at jeg da er lidt stolt på klubbens vegne, at en så stor international mastodont som OECD har fået øje på vores projekt og finder det interessant at høre på vores erfaringer,” fortæller Gert Raasdal, der er projektleder for ’Fra Bænken til Banen’. Ideen bag ’Fra Bænken til Banen’ er at hjælpe Brøndby IF’s mange nydanske fodboldspillere og deres familier i job gennem Brøndby IF’s store netværk af kommercielle samarbejdspartnere.

Har du noget på hjertet, modtager vi meget gerne et læserbrev fra dig.

Ris, ros eller noget helt tredje. Bliver dit brev trykt, honorerer vi med en duft fra MONT BLANC. Send en mail til red@sportsfan.nu

”Jeg ønsker ikke en pause fra fodbolden. Absolut ikke. Jeg tager to ugers ferie efter VM-slutrunden, og så vil jeg begynde at arbejde igen. Derfor skal jeg have en afklaring på min job-situation inden slutrunden starter, for der er ikke nogen, der hyrer en ny manager i slutningen af juli.” Sven Göran Eriksson i et

interview med SkySports.

”Det burde koste dem en lukning af deres stadion i et helt år, så Zaragoza måtte spille på udebane i en hel turnering,”

Samuel Étoo var rasende, efter at Zaragozas tilskuere havde råbt racistiske tilråb og abelyde efter ham.

”Det er ikke let at skille sig af med trofæer, som symboliserer de fysiske og mentale anstrengelser, som kræves for at vinde Wimbledon. Men for at sikre mine nærmeste økonomisk, har jeg besluttet at aktionere pokaler og ketsjere væk til folk med penge og kærlighed til den sport, jeg har levet af i et langt liv.”

Björn Borg i en mail til Bonhamauktionshuset i London.

foto: polfoto

fodbold

UPfront

Zaza: Brøndbys fans bedre end FCK’s

Brøndbys målmand Karim Zaza gør, hvad han kan for at gøre sig endnu mere upopulær hos FCK-fansene, end han formentlig er i forvejen. Han roser nemlig sin nye klubs fans, mens han samtidig langer ud efter FCK (som han også har spillet for) som ikke har den samme gode opbakning. ”Jeg tror, at FCK’s fans har lidt sværere ved at bakke deres egne op i modgang. Sådan var det i hvert fald, dengang jeg var i klubben. Der synes jeg, Brøndbys fans er lidt mere tålmodige, siger han til den nye netavis APN. Zaza gjorde ikke altid en heldig figur i sine unge FCK-år, hvor hans forkærlighed for ’skovture’ gav mange FCK-fans grå hår i hovedet. Derfor var der heller ikke den store sorg, da han forlod klubben. sportsfan 17

UPfront Kort om sport

Kort om sport

Ivan Basso til Post Danmark Rundt

fodbold Søndag 30. april kl. 15.00 F.C. København – Brøndby Guldkamp i Parken. Her kan der flyttes rundt på guld og sølv. 42.000 tilskuere på plads. En, to, tre - fest.

Den 28-årige italiener, der blev en suveræn vinder sidste år med fire etapesejre, kommer til Post Danmark den 2. august. Der har tidligere været tvivl om hans deltagelse, fordi han også forventer at køre både Giro d’Italia og Tour de France, men nu er det sikkert, at han kommer til Danmark. ”Det er et kæmpe scoop. Basso har gået hele vinteren og sagt: ’Jeg kører Italien Rundt, Frankrig Rundt og Danmark Rundt.’

Han får et job i vores organisation, når han er færdig med karrieren,” griner Jesper Worre. Til gengæld er det ikke lykkedes at få sidste års store danske Tour de France-profil, bjergspecialisten Michael Rasmussen, til at stille op.

Søndag 30. april kl. 15.00 SønderjyskE - AGF Det er her, de store kampe i begge ender af tabellen spilles, og hvor tingene for alvor afgøres.

Håndbold

Verdens måske bedste fodboldspiller, Pele, er en letkøbt opportunist, og Platini er ligegyldig og jaloux. Det mener den brasilianske stjerne Ronaldo om de to fodboldlegender, efter at de har været fremme med kritik af Ronaldos formkrise, som de er enige om, hænger sammen med hans mange kommercielle gøremål uden for banen. Det forhindrer ham nemlig i at passe sin træning optimalt. ”Til VM til sommer vil jeg lukke munden på en masse mennesker. Jeg er meget skuffet over Pele, som er en opportunist, der er til salg for laveste bud. Platini er jeg ligeglad med. Jeg har en fransk holdkammerat (Zinedine Zidane, red.), der har overgået ham på alle punkter, og han har altid fortalt mig, at Platini er misundelig på vores succes,” siger Ronaldo til den brasilianske avis O Globo.

Brasilien sælger spillere for milliarder

Brasilianske klubber solgte sidste år fodboldspillere til udlandet for 158,2 millioner dollars, eller 990 millioner danske kroner. Topscorere var Real Madrids Robinho, der gav Santos 156 millioner kroner i kassen, Julio Baptista, der for 150 millioner kroner også skiftede til Real Madrid, og Fred, der skiftede fra Cruzeiro til Lyon for 112 millioner kroner. Alt i alt solgte de brasilianske klubber hele 804 spillere, hvilket giver en gennemsnitspris på 1,23 millioner kroner per spiller. Oplysningerne er indsamlet af den brasilianske centralbank og offentliggjort i avisen O Estado de São Paulo. Fra 1994 til 2005 eksporterede Brasilien spillere for hele 7 milliarder kroner. Bankens undersøgelse viser også, at trenden fra 2005 med mange spillersalg er fortsat i de første måneder af 2006.

18 sportsfan

Beckhams teenage-breve til salg

Onsdag 19. april kl. 20.00 Bundesligaen for mænd: SG Flensburg Handewitt-HSG Nordhorn. En af sæsonens sidste lækkerbiskner for fans af tysk håndbold. Flensburg jagter det tyske mesterskab og er selvfølgelig favorit - som den nordtyske danskerklub altid er på hjemmebane - mod det ellers ikke uefne Nordhorn-hold, for hvem det handler om at kvalificere sig til en af næste sæsons Europa Cupturneringer.

Lørdag 22. april kl. 16.00 Mændenes Håndboldliga: FCK Håndbold-KIF Kolding. Der er udsigt til et brag af en kamp i Frederiksberghallen mellem to af de mest underholdende hold i dansk herrehåndbold.

Begge hold er for længst sikre på at komme i slutspillet - hvilket for FCK’s vedkommende er første gang nogensinde - men resultatet af dette opgør kan meget vel blive afgørende for de endelige placeringer i grundspillet, som har betydning for fordelingen af hjemmeog udebane i slutspillet.

Cykling I cykelsporten er april domineret af forårsklassikerne i det belgisk-franske hjørne af Europa. De mest legendariske løb byder på lige dele toppede brosten og lodrette ”mure”, der stiller enorme krav til rytternes udholdenhed, teknik og taktiske evner. Løbene er blandt andet Flandern Rundt (2/4), Paris-Roubaix (9/4), Amstel Goldrace (16/4) og Liége-Bastogne-Liége (23/4).

Se mere på side 112.

”Israel will never forget the danish help in WW2. We love you”. Israelsk skilt under venskabskampen mellem Israel og Danmark.

En tegning og to breve, som 16-årige David Beckham skrev til sin ven Lee, umiddelbart efter han havde underskrevet sin første lærlingekontrakt med Manchester United, er i dag til salg hos auktionshuset Bonhams i Chester. I brevene afslører Beckham, at han tjente 1300 kroner om ugen, og at han havde nemt ved at få fat i piger. ”Det går rigtigt godt med fodbolden og med pigerne.

Fordi vi er United-spillere, vil de meget gerne ud med os, skriver den 16-årige Beckham og fortsætter: ”Jeg fik min første løn og en bonus forleden dag. Det løb op i 120 pund (ca. 1300 kr.), som jeg har sat i banken. Jeg har nu 250 pund i banken.” Brevene bliver solgt sammen med en række andre fodboldgenstande. Bl.a. flere fodboldtrøjer med autografer.

foto: allover

foto: allover

Lørdag 1. april kl. 16.00 Mændenes Håndboldliga: Fredericia HK 1990-Skjern Håndbold. Jysk storopgør, hvor bund tager imod top. Fredericia kæmper indædt for at undgå nedrykning, mens Skjern arbejder for at sikre deltagelsen i DM-slutspillet. Der bliver drøn på og formentlig tæt på fuldt hus i Fredericia Idrætscenter.

Ronaldo raser imod Pele og Platini

UPfront

Roy Keane forsvandt på toilettet Det var meningen, at den tidligere United-kaptajn skulle være skiftet ind i en Celtic-kamp mod Dundee United. Men midtbanegeneralen måtte bøje sig for naturens kalden, og han måtte smutte på toilettet. Da han endelig kom tilbage, havde manager Gordon Strachan ændret planer, og Roy Keane måtte blive på bænken hele kampen.

sportsfan 19

UPfront Kort om sport

Kort om sport

UPfront

”Stemningen er jo trykket hernede. De fleste har jo pisseondt af ham.”

Leon Andreasen om sin uheldige målmand i Werder Bremen, Tim Wiese, efter et katastrofalt drop i 1/8-dels finalen i Champions League.

”Det er lidt med blødende hjerte, at jeg sælger. Men det var en del af aftalen.

Jeg er stadig blandt de 15 største aktionærer, og jeg har mere kontrol og indflydelse på selskabet, end jeg nogensinde har haft.” FCK-formand Flemming

Konkurrence: Vind nyt spil

Østergaard til B.T. efter at have byttet aktiesalg til Steen Larsen med en formandspost i den nye storaktionærs selskab.

SPORTSFAN stiller tre eksemplarer af det nye spil Fight Night på højkant. Du kan vinde det i enten PS2-, XBOX 360- eller XBOX-formatet. Du skal blot gå ind på www. sportsfan.nu og svare på spørgsmålet: Hvilken bokser har for nylig annonceret sit comeback?

Svar på www.sportsfan.nu Husk at skriv om, du vil have spillet i Ps2,XBOX 360 eller XBOX.

”Noget overnaturligt vejleder og dømmer mig.

Jeg føler, at en kraft holder øje med os, ser hvad vi laver og passer på os. Den følelse giver mig styrke.”

David Beckham til The Sun.

20 sportsfan

”Når jeg ser tilbage på kampe i min første tid i Chelsea, bliver jeg ind imellem flov.

Jeg ser ting, jeg gjorde for fem-seks år siden, såsom at give bolden let væk og ikke presse modspillerne. Jeg laver fortsat fejl, men tidligere lavede jeg fejl og blev ødelagt.

Nu håber jeg, at jeg har fjernet de største individuelle fejl.”

Chelsea-anfører John Terry.

fanfotos - send os dine billeder foto: polfoto

Mens kritikken hagler ned over Jürgen Klinsmann i Tyskland, får den tyske landstræner uventet støtte fra Chelsea-træner Jose Mourinho (om det så er en fordel eller ulempe, må tiden vise). ”Jeg er Klinsmann-fan,” siger Jose Mourinho i Tysklands største avis, Bild.

Kloge koryfæer som Franz Beckenbauer, Günther Netzer, Stefan Effenberg og flere andre har ellers været ude med hård kritik over Jürgen Klinsmanns faglige dispositioner og hans fortsatte insisteren på at blive boende i Californien. Men Jose Mourinho er af en helt anden opfattelse: ”Jeg beundrer ham for hans mod. Han har en stærk personlighed. Han tror på de unge talenter og promoverer spillere som Robert Huth, Bastian Schweinsteiger, Lukas Podolski og Philipp Lahm. Og han tror på sine idéer, selv om han taber en kamp.” I det store interview med Bild afslører 43-årige Mourinho også sin store drøm om at blive portugisisk landstræner.”Jeg vil helt sikkert træne Portugal en dag,” fortæller en selvsikker Mourinho, som heller ikke vil udelukke et job i Bundesligaen.”Jeg kunne godt forestille mig at træne Bayern München, men jeg skal lige have et års varsel, så jeg kan lære at tale tysk.”

foto: allover

Mourinho støtter Klinsmann

I hvert nummer af SPORTSFAN vil vi vise nogle af de bedste og sjoveste danske fanbilleder. Derfor må du meget gerne sende dit bud ind til os. Vi kårer månedens bedste billede og kvitterer med en duftserie fra Mont Blanc til en værdi af 560 kroner.

Mail dine digitale billeder til red@sportsfan.nu

sportsfan 21

www.samsoesamsoe.dk

DYHR.HAGEN

24 sportsfan

UPfront Månedens profil

Morten Bruun har før reddet Silkeborg fra den visse nedrykning. Nu skal han prøve at gøre det samme i Sønderjyske.

Af Stine F. Mathiasen ”Det er et meget simpelt spørgsmål. Enten så kan man ta’ det, eller også kan man ikke. Jeg kan ta’ det.”

Sådan siger Morten Bruun om fornemmelsen af at være træner for Sønderjyske, der befinder sig i bunden af SAS-ligaen. Og han må kunne tage det, for han har været der før – med stor succes.

Tilbage i 2002 reddede Morten Bruun Silkeborg IF fra, hvad der ellers lignede den visse nedrykning. Han må have opskriften på en lækker redning klar i Sønderjyske. ”Jeg synes, at 10. pladsen er et realistisk mål, men jeg ved også godt, det er en reel risiko, at vi bliver nummer 11 eller 12. Det er klart, at det er missionen at redde os i SAS-ligaen, ligesom vi reddede os dengang i Silkeborg, og det tror jeg på, vi kan. Der er faktisk mange ting, der er ens i de to situationer med Silkeborg i 2002 og Sønderjyske nu.

Men der er da også en del forskelle. Historien udvisker blandt andet, at Lyngby i den sæson blev ramt af en konkurs, så der reelt kun var et hold, der skulle rykke ud. Samtidig vandt vi i Silkeborg hurtigt fire kampe, efter jeg havde overtaget, og det gav en tro på holdet. Det er ikke sket i Sønderjyske,” siger Morten Bruun.

Opskriften på overlevelse indeholder ifølge træneren mange forskellige ingredienser. Et af de vigtigste tilsætningsstoffer er den psykologiske mandskabspleje. ”Det handler om at finde det rigtige spændingsniveau i truppen, for det er da helt sikkert belastende at ligge i bunden. Der har jeg som træner et stort ansvar, for det kan jeg påvirke. Jeg skal prøve at følge med i spillernes humørkurve. Det er vigtigt, at jeg kan vejre stemningen og mærke, hvornår der er brug for, at jeg giver lidt frirum, og hvornår 26 sportsfan

Større konkurrence På det spillemæssige plan er den vigtigste ingrediens for Sønderjyske i foråret et bedre forsvar. ”I efteråret lukkede vi i snit to mål ind pr. kamp, og på den måde går det ikke. I den anden ende er jeg ikke så nervøs. Vi har egentlig altid været ganske målfarlige, og det har træningskampene inden forårssæsonen også vist,” siger Morten Bruun, der dog må indrømme, at holdets topscorer, Jacob Olesen, som scorede otte mål for sønderjyderne i efteråret, er en svær brik at udskifte. ”Det er klart, at vi ikke sådan lige kan erstatte Jacob Olesen. Otte mål er et fantastisk fornemt udbytte på et bundhold. Der er nogle andre, der skal til at byde ind, hvis vi fortsat skal score et acceptabelt antal mål,” understreger Morten Bruun.

Sønderjyske har dog ikke kun sagt farvel i løbet af vinterpausen.

Seks nye spillere har fundet vej til det sydligste Danmark. Blandt andet har Sønderjyske lejet Simon A. Pedersen i Esbjerg og Jacob ”Taz” Sørensen i AAB. ”Vi kan ikke gå ud og købe fire nye spillere, der kan redde det hele for os, men til gengæld synes jeg, at de nye spillere for alvor har bidraget til en øget konkurrence på vores træningsbane. Den synlige effekt af de nye spilleres ankomst har været, at de spillere, der var her i forvejen, har givet den en ekstra skalle,” siger Morten Bruun og fortsætter: ”Selv om det er tydeligt for alle, at det ikke bliver alle de seks nye spillere, der kommer til at gå direkte ind i startopstillingen, så er dagligdagen blevet mere intens af deres ankomst. Nu er det vigtigt for dem, at de præsterer hver eneste dag, for holdet giver ikke sig selv i lige så høj grad, som det gjorde i efteråret.”

Stressende post Selv om Morten Bruun altså har en vis rutine i at redde hold fra nedrykning, så kan han ikke sige sig fri for, at en bundplacering er hård kost for en træner. Han må dagligt finde sig i et nervøst bankende hjerte og flagrende fodboldtanker. ”Der er da ingen tvivl om, at det er sværere at slappe af i bunden.

Nu er det hele dog ikke så nyt for mig i klubben mere, så nu kan jeg da slappe mere af i omgivelserne, fordi jeg kender spillerne og mekanismerne i klubben nu. Det letter det hele lidt, men det er da en stressende post.”

Alligevel svarer Morten Bruun hurtigt på spørgsmålet om, hvorvidt det ikke kunne være sjovere at træne et tophold snart. ”Hvis det så betyder, at det er fordi, vi er rykket ned i Sønderjyske og blevet tophold i første division, så nej tak. Jeg ser en stor udfordring i denne situation, og det motiverer mig. Samtidig kan man selvfølgelig også sige, at jeg er et sted i min trænerkarriere, hvor jeg ikke kan regne med at blive ringet op af FC København eller Brøndby om en trænerpost. Det skal man gøre sig fortjent til, og det kan man jo for eksempel gøre ved at redde bundhold ofte nok,” siger Morten Bruun med smil i stemmen.

Han lægger dog ikke skjul på, at hans fremtid i Sønderjyske kan være begrænset, hvis hans opskrift på overlevelse ikke virker. ”Hvis vi ikke formår at klare os bedre i foråret end i efteråret, er jeg da helt sikkert nødt til at overveje, om jeg er den rigtige mand for Sønderjyske.”

foto: polfoto

Jeg kan ta’ det!

jeg skal bande og sige, at de kraftedeme må tage sig sammen. Det er meget vigtigt på et bundhold.”

Pas på, hvis vinden vender: sidder det fast.

sportsfan 27

UPfront Hvad blev der af ham?

Klumme af Asker Hedegaard Boye

FODBOLDEN OG RITUALERNE

riere hos Lyngby-sponsoren PFA, blev hurtigt trappet ned igen, da muligheden for at vende tilbage til fodbolden som træner bød sig. ”Betænkningstiden var ikke lang. Jeg er jo helt vild med bold, fascineret af analysen af spillet og meget optaget af mandskabsbehandlingen. Og så lærer man hele tiden som træner, så det vil jeg meget gerne blive ved med i mange år endnu. Men det er jo en usikker branche,” siger Flemming Christensen om trænergerningen, der har bragt ham via Lundtofte i Danmarksserien over Lyngby, AB, Slagelse og fra sidste år til Næstved i 2. division.

Flemming Christensen

I 1980’erne var Flemming Christensen manden, Sepp Piontek satte i spil, når Laudrup og Elkjær ikke slog til.

I dag forsøger han som cheftræner at føre traditionsrige Næstved Boldklub tilbage mod toppen af dansk fodbold.

Af Jes Andreas Mortensen

28 sportsfan

I 1994 valgte Christensen at stoppe den aktive karriere, efter at han havde sparket sig op som en af de flittigst scorende i den bedste danske række nogensinde. Men den civile kar-

En større gruppe mennesker ifører sig bestemte klædedragter, sætter sig til rette og kigger intenst mod et bestemt stykke græsklædt jord. De reciterer minutiøst en række velkendte hymner, flagene smælder og lysene tændes. Stemningen er altid tvetydig; den bedste af alle magter lovprises, mens ’det djævelske’ tilsmudses med alverdens eder.

Ambitioner om mere Her er Christensen ikke i tvivl om, at han kan bidrage med de erfaringer, han gjorde sig i den karriere, der blandt andet sendte ham til fransk og schweizisk fodbold. ”Jeg ved, hvordan spillerne tænker og føler, når det gælder de gode ting, men især, når der er modvind, sne og dårlige baner om vinteren.

Jeg gør meget ud af, at det ikke skal være mere surt end højest nødvendigt, og sørger for at have respekt for spillerne og ikke være for diktatorisk,” siger Flemming Christensen, der absolut har ambitioner om mere end 2. division. ”I min tid som træner i AB, prøvede jeg hvad det vil sige at være træner på topniveau, både i gode og dårlige tider, og det vil jeg bestemt gerne prøve igen. Og det må meget gerne være med Næstved, som har mulighederne for det. Det kommer ikke til at ske i dag eller i morgen, men jeg mener ikke, at det er urealistisk på længere sigt,” siger Flemming Christensen, hvis spillere ikke helt har glemt ham som spiller. ”Nogle af dem er selvfølgelig så unge, at de aldrig har set mig spille, men så tager deres fædre dem tit lige i nakken og siger: ”Han var altså med i Mexico, så hør efter, hvad han siger,” fortæller Flemming Christensen, der i sin trup har sønnen, Nick Christensen. ”Men det er nu ikke noget, han praler med,” griner Flemming Christensen.

Nej, vi er ikke med til en rituel ceremoni i det nordlige Mexico. Der er ikke tale om et indianersamfund, som ønsker at kommunikere med guderne gennem et ældgammelt ritual. I stedet er vi taget med til fodbold i det senmoderne Vesteuropa. I et samfund, hvor religiøse forestillinger og handlinger ellers synes henvist til privatsfæren og ikke har meget at skulle have sagt i den offentlige øvrighed.

Og så alligevel. For måske kan heller ikke vort samfund, modernitetens landvindinger til trods, sige sig fri for ritualets kraft. Et ritual er en symbolsk, fortættet begivenhed, der taler sit tydelige sprog om det samfund, hvori den bliver opretholdt. Således også med fodboldens mange ritualer.

Det er i sporten i almindelighed – og fodbolden i særdeleshed – at det moderne, europæiske menneske forsøger at indfri dets længsel efter ’noget andet’. Den gentagne begivenhed giver os en tryghed og skaber orden i vor tilværelse.

Men ikke nok med det. Ritualet peger videre, ud over den normale dagligdag og ind i en anden virkelighed.

Flemming Christensen, 47 år Karriere: Husum Boldklub, Boldklubben Hero, AB, Lyngby Boldklub, St. Etienne, Lyngby Boldklub, FC Aarau, Lyngby Boldklub, AB, Lyngby Boldklub Position på banen: Angriber Position i det civile: Cheftræner i Næstved Boldklub

foto: jørgen brinks

S

pørg John Stampe, Kent Nielsen eller Lars Olsen, og de vil alle nikke genkendende til navnet Flemming Christensen. Lyngby-forwarden var nemlig forsvarsspillernes evige hovedpine i den bedste danske række op gennem 1980’erne som indbegrebet af en måltyv: Konstant på lur, træfsikker og om nogen manden bag Lyngbys to mesterskaber i den periode, han spillede der, ligesom han med fem mål satte sit klare aftryk på de tre pokalfinaler, klubben kom i.

UPfront

Ikke nødvendigvis en religiøs, men altid en irrationel virkelighed, der taler et andet sprog end logikkens og fornuftens. Et følelsernes, forestillingernes og samværets sprog, som har sine helt egne sæder og skikke, der ikke altid stemmer overens med det omkringværende samfunds. Men inden for sprogets

egne rammer giver disse normer og love god mening. Hvorimod de kan virke anstødelige og illegitime for en udenforstående.

Det latinske ord Ritus var oprindeligt betegnelsen for de skikke og ceremonier, som romerne i deres religiøse liv skulle iagttage. Op gennem middelalderen blev termen knyttet til liturgien i den kristne kirke. Ritus var ligeledes en række forskrifter for adfærd, for hvorledes det enkelte kristne menneske skulle opføre sig i forskellige sociale sammenhænge.

Men hvad har det med fodboldens ritualer at gøre? En hel del. Generelt betragtet overskrider ritualet nemlig det enkelte menneskes subjektive sammenhæng. Som fodboldtilhænger er man altid en del af en helhed, en social sammenhæng. Det interessante er imidlertid, at den enkeltes identitet (som tilhænger) kun er mulig i kraft af helheden (fanskaren, turneringen, de øvrige klubbers tilhængere). En tilhænger er intet i sig selv, men eksisterer altid kun i forbindelse med øvrigheden. Sagt anderledes: uden modstandere er et tilhængerforhold umuligt.

Men det kollektive ritual er samtidig individuelt forpligtende. Den enkelte tilhænger forpligter sig til at tilsidesætte egne, private behov til fordel for fællesskabet. Kun hvis han opfatter sig som en del af den lukkede kultur, er han i stand til at indgå som en del af spillet.

Ved hjælp af fodboldens kalender, helligsteder og – ikke mindst – ritualer genopretter vi igen og igen den sociale sammenhæng og individets rolle i denne. Ritualet sørger for et sammenspil individer imellem. Måske derfor elsker vi ritualer! Også i dette land, hvor vi fortsat trykker hinandens hænder, skåler, lytter til dronningens nytårstale og synger med på nationalmelodien i Parken.

Vi kan ganske enkelt ikke undvære det kontaktrige ritual, der står i skarp kontrast til den

kontaktløse interaktion, som ellers gennemsyrer vort rationelle samfund. I ritualet ser vi således den anden side af mennesket; det kollektive følelsesvæsen – over for det individuelle fornuftsvæsen.

For sådan er også fodboldens ritualer. De smeder os sammen – trods vore forskelligheder – og giver os en (ureflekteret) følelse af sammenhæng. Når slagsangene toner, glæden bruser og skældsordene lyder, er det jo netop ikke, fordi vi først har sat os ned og gennemtænkt vore handlinger. Nej, tværtimod – stemningen og følelserne ’kommer over os’.

Men hvorfor gør vi det så? Hvorfor sidder vi på tribunen eller foran TV-skærmen uge efter uge? Pointen er, at vi ikke skal stille dette spørgsmål. For når først vi spørger, begynder vi at reflektere over vore handlinger. Og det er ikke meningen med ritualer! Hvis ritualet lever, sætter vi ikke spørgsmålstegn ved det.

Vi kunne da lige så vel spørge: hvorfor danse rundt om et træ på juleaften, hvorfor affyre fyrværkeri ved årsskiftet? Det giver ingen mening at spørge, thi ritualet har kun sin berettigelse i kraft af netop traditionen eller gentagelsen.

Vi går til fodbold, fordi vi gjorde det i sidste uge. Vi er fodboldtilhængere, fordi vi altid har været det. I logikken er dette en cirkelslutning, men ikke i ritualets og fodboldens verden, hvor vi i sagens natur må give køb på rationaliteten frem for symbolikken. Vi behøver derfor ikke at retfærdiggøre den pågældende handling ud fra et intellektuelt ståsted.

Omvendt navigerer vi i forhold til de andre inden for fodboldens rammer. Vore handlinger giver rent faktisk mening her indenfor – men naturligvis ikke taget ud af konteksten. I fodboldens univers giver det eksempelvis god mening at tale i ring: hvorfor holder du med denne klub og foragter hin klub? Fordi jeg gør.

Netop derfor, og kun derfor! sportsfan 29

UPfront Månedens talent

Maze har vist vejen 16-årige Mikkel Hindersson fra Virum-Sorgenfri er dansk bordtennis’ næste store håb. Af Peter Fredberg. Foto: Simon Birk

H

an er det største talent siden Michael Maze. Han har håndleddet, slagrepertoiret, træningsviljen og hovedet.

Eksperterne, med DBTU’s sportschef, Peter Sartz, som den fremmeste, har for længst set potentialet i Mikkel Hindersson, det 16-årige stjerneskud fra Virum-Sorgenfri Bordtennisklub. ”Jeg har fået at vide, at jeg minder om Maze i stilen. Vi træner sammen i Team Danmark-centret i Idrættens Hus, og jeg kan godt genkende lidt af mig selv i ham. Hans måde at tænke bordtennis på. Han er en stor inspiration og et forbillede for mig,” siger Mikkel Hindersson.

Ligesom EM-heltene Michael Maze og Allan Bentsen er han venstrehåndsspiller med et utroligt skru i boldene. Baghånden er hans bedste våben. Han er iskold i afgørende situationer og har vinderpsyke. Jo mere, der står på spil, des bedre.

Peter Sartz: ”Resultatmæssigt er han efter Maze, da han var drenge- og juniorspiller, men Mikkel har en god indstilling. Han ved, hvad der kræves og er 100 pct. fokuseret på at nå sine mål.”

EM’s yngste spiller Mikkel Hindersson fyldte 15 år under det succesrige EM i Århus sidste år som mesterskabernes yngste spiller og har siden i sommer trænet fast med seniorlandsholdet. I januar var han med landsholdet på en international træningslejr i Ochsenhausen i Tyskland, og han deltog i Pro Tour-turneringen i Slovenien. ”Det er vigtigt for Mikkels udvikling, at han tidligt er med ude, så han får en fornemmelse af, hvad der kræves. Han sender gode signaler.

Han er modnet meget det sidste år og har vist, at han klarer hård træning,” pointerer Peter Sartz.

I sin første juniorsæson brillerede Virum-Sorgenfri-spilleren ved at vinde Top 12 for den danske juniorelite med en score på 11-0. Siden han var yngre drengespiller, har han været suveræn i sin aldersklasse i Danmark.

30 sportsfan

At Mikkel blev bordtennisspiller, kan han takke sin to år ældre bror, David, for. De spiller i dag på Virum-Sorgenfris Elitedivisionshold. ”Der var ingen bordtennistraditioner i familien, men inspireret af nogle skolekammerater var David begyndt at spille i Virum-Hallen.

Jeg kiggede ned i bordtenniskælderen og fik også lyst til at prøve.

Jeg var syv år og den yngste og stod i starten og spillede lidt op ad væggen, men jeg må have haft talent, for jeg gjorde hurtigt fremskridt og vandt medaljer i forskellige turneringer. Jeg har altid været vild med medaljer. Dem fik jeg ingen af som fodboldspiller. Nu begyndte jeg at samle på dem og blev lidt af en medaljehaj. Jeg er til en individuel sport,” siger han.

Mestrer alle slag Allerede som 10-årig deltog Mikkel Hindersson i træningen for Danmarks største ungdomstalenter i Idrættens Hus, og som 13-årig debuterede han i Elitedivisionen som den yngste nogensinde. ”Mikkel har et slagrepertoire a la Maze. Han kan alle slag. Baghånden er forrygende. Det er umuligt at sætte grænser for, hvor langt han kan nå. Han skal lige have lidt mere hurtighed på fødderne og smide et par kilo,” mener holdkammeraten Henrik Vendelbo.

Thomas Ismiris har været træner for Mikkel i seks år i Virum-Sorgenfri Bordtennisklub og siger: ”Hans mangel på respekt og selvtillid ved stillingen 9-9 er unik for så ung en spiller.”

Mikkel Hindersson træner fire gange om ugen i Idrættens Hus og én gang i Virum-Hallen. I weekenderne er der som regel kampe. Hvis der ikke er turneringer, holder han en ugentlig fridag. ”Der er vigtigt, at der er et godt klubmiljø og god sparring. Mit første mål er at blive fast landsholdsspiller og komme med på Pro Tour’en og til de store mesterskaber. Derefter at avancere på verdensranglisten.

Maze har vist vejen,” siger han.

Mikkel Hindersson nåede kvartfinalen i DM i marts i Holtehallerne, hvor han pressede Bundesligaspilleren Mads Sørensen ud i syv sæt og kun var få bolde fra en sensationel medalje. Næste år er fremtidens mand klar til EM og VM.

16-årige Mikkel Hindersson fra Virum-Sorgenfri Bordtennisklub har sat sig store mål i verdens hurtigste spil og vil ofre alt for at nå dem.

UPfront Ekspert-analyse

Dansk Champions League-succes er lige om hjørnet

Organisatorisk og forretningsmæssigt er der virkelig sket meget i de danske fodboldklubber i de seneste fem år.

Da først frøet begyndte at spire, blev det kommercielle udviklingspotentiale hurtigt åbenlyst. Nu er træet så vokset op og rodfæstet i klubberne. Frugterne bliver snart modne. Men kan og tør klubberne plukke dem, spørger Viasat Sports fodboldkommentator Jeppe Horskjær.

De bygger og hyrer folk på livet løs i SAS Ligaklubberne. Ansætter friske og visionære ledere, skaber nye lukrative forretningsområder og mangedobler sponsorbidragene. Men vigtigst af alt bygges der nye stadioner med de nødvendige faciliteter for en professionel fodboldklub. Samtlige 12 nuværende SAS Ligaklubber har indenfor de seneste år enten bygget helt nyt stadion, eller forbedret det bestående markant. F.C. København fortsætter snart bølgen med opførelsen af en ny endetribune med tilhørende kontortårn , og Brøndby er gået i gang med at udvide sponsorfaciliteterne ved at bygge en 8200 m2 ny bygning til østtribunen på Brøndby Stadion.

Alle de indledende forretningsmæssige manøvrer mod noget stort er altså gjort, og gjort godt. I længden bliver det nemlig kedeligt at spille fodbold mod sig selv. Utilstrækkeligt og forudsigeligt. Og hvornår kommer det så? Det store internationale resultat, som dansk klubfodbold i efterhånden kritisk lang tid har ventet på. Kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil.

Jeg tror, det sker i løbet af de næste to år. For selvfølgelig kan det stadig lade sig gøre for et dansk fodboldhold at skabe resultater, der giver genlyd i Europa. Men forudsætningen er, at klubberne nu i højere grad retter fokus mod at optimere betingelserne for trænere, spillere og de øvrige i den sportslige sektor. Groft sagt; der er kommet styr på det økonomiske, nu skal der satses på det sportslige. Og der skal sættes ind med det samme. Ikke bare med snak, men med handling 32 sportsfan

og en massiv pengetilførsel til de forhold i klubberne, der påvirker spillet på banen mest.

Et af de områder, der længe har haltet, sammenlignet med udlandet, er brugen af specialtrænere. I Danmark er der alt for få angrebstrænere, fysiske trænere, dribletrænere, mentaltrænere og slet og ret hjælpetrænere. Folk med specialviden og specielle evner, der kan guide spillerne specifikt. I flere af klubberne er cheftrænerne selv tilbageholdende med at uddelegere ansvar. Men så må sportsdirektøren træde i karakter og udstikke linierne allerede i forbindelse med ansættelsen af cheftræneren. Det er længe siden toptrænerne accepterede, at andre har mere forstand på at træne målmænd end de selv, og samme erkendelse på andre områder, ville både klæde og aflaste trænerne i SAS Ligaen. På andre breddegrader, vel at mærke de, der altid byder på succes i europæisk fodbold, har cheftrænerne for længst erkendt fordelene i at have en specialtrænergruppe omkring holdet. Det giver cheftræneren mere tid til det rent taktiske, og der skal stadig kun være én, der udtager holdet.

Flere af de danske SAS Ligatrænere og klubber har en romantiseret opfattelse af, at cheftræneren skal stå for selv de mindste detaljer i arbejdet med holdet. Det tror jeg vil ændre sig i takt med det igangværende generationsskifte blandt de folk, der sidder i landets 12 mest eftertragtede og lune trænersæder. Flere af de udenlandske trænere kommer også med interessante idéer og betragtninger omkring arbejdet i trænerstaben.

De mange penge som klubberne bruger på at bygge sponsorlounger og bedre tribuner ses helt naturligt som en investering, der vil komme mangfoldigt hjem i kraft af sponsortilgang og øgede tilskuerindtægter.

Det ville klæde SAS Ligaklubberne, at investere tilsvarende offensivt i den sportslige sektor. Naturligvis i tro på, at det vil forbedre klubbens resultater nationalt, og som det store mål også internationalt.

Når man ved, at klubbernes fornuftige investeringer på de forretningsmæssige områder begynder at give afkast, forekommer det paradoksalt, at der i de fleste klubber er tilbageholdenhed i forhold til den sportslige sektor. Der er så småt begyndt at ske noget, men der kunne med fordel investeres langt mere i bedre træningsfaciliteter, banepleje, vinterbaner, talentudvikling, sundhedssektor og ikke mindst bedre spillere. Det nytter ikke meget at have en skinnende sponsorlounge og flotte tribuner, hvis der ikke er vilje eller råd til at skaffe gode spillere at juble over. Jeg glæder mig til, at se F.C. København eller Brøndby IF smide de nødvendige penge på bordet og hente en international klassespiller til landet. De har råd til det nu. Om det så skal koste 25 millioner kroner i transfer og en herregård i månedsløn. Den ærgerlige fiasko med Brian Laudrups hjemkomst må ikke afskrække, og F.C. København har da også hentet klassespillere som Erik Mykland og Tobias Linderoth siden.

Men jeg venter stadig spændt på den store stjernes ankomst. Ham, der selv på en dårlig dag, er den bedste på holdet. Ham, der alene i kraft af sin tilstedeværelse river holdkammeraterne med og indgyder respekt hos modstanderen. Og jeg venter ligeså spændt på investeringerne i den sportslige sektor. Det er nu træet skal gødes, vandes og klippes til. Ellers visner det, og frugterne falder til jorden.

Lad os så komme på afveje CR-V er klar til eventyr Honda CR-V er en ægte SUV (Sport Utility Vehicle). Rå offroader og lækker limousine på samme fire hjul.

Kompromisløs og en af Hondas allerstørste succeser.

Designet er elegant, robust og personligt. Indeni vil du fornøje dig over den smukke og komfortable kabine, overblikket og den gode plads. Men det bedste er at starte motoren og lade kilometerne forsvinde ubemærket under dig, mens du udforsker alle de nye tekniske raffinementer, der viser, at Honda igen har begået ingeniørkunst på højeste niveau.

Leasing er vejen Du kan glæde andre end dig selv med den nye CR-V. Honda Finans tilbyder en yderst fordelagtig leasingaftale, der vil tiltale dem, der står for det økonomiske.

Kig ind til en prøvetur og et godt leasing- eller finansieringstilbud.

Honda CR-V Van fra kr. 167.950,- + moms • Personbil fra kr. 365.950,- • Ekskl. levering og metalfarve.

Brændstofforbrug ved blandet kørsel 10,8-14,9 km/l • CO2 udslip 177-221 g/km • 3 år/100.000 km totalgaranti.

Læs mere på www.honda.dk

sportsfan 33

UPfront Ekspert-analyse

Månedens øjeblik

UPfront

Kongeriget for en kaptajn

DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul har svært ved at se en naturlig anfører blandt landsholdets mest rutinerede spillere. Til gengæld er der en helt ottende mulighed.

34 sportsfan

sig en advarsel, og da den faldt for en forseelse, begået langt oppe på den israelske banehalvdel - ja, så hev Morten Olsen sin nyvalgte anfører af banen for at undgå yderligere episoder.

Dermed ser det unægteligt ud til, at Gravesen er ude af billedet som den naturlige styrmand på broen af det gode skib Danmark, men hvad er der så ellers af muligheder?

Ja, Olsens førstevalg hedder i princippet stadigvæk Thomas Helveg, men når man ser på, hvor få fodboldkampe den 34-årige fynbo har spillet, siden han sagde farvel til italiensk fodbold for efterhånden to år siden, så er Helveg desværre ikke længere hverken god eller stabil nok til at kunne udfylde rollen som en kontinuerlig kaptajn på landsholdet.

Duer ikke.

Nummer to på Morten Olsens normale liste er Jon Dahl Tomasson, som heller ikke var med i Israel. Med 79 landskampe og en position helt på toppen i hierarkiet er Jon da også en oplagt anfører på papiret. Derudover arbejder han altid på banen stenhårdt for sig selv og holdet. Problemet med angriberen fra Stuttgart er, at han ikke naturligt samler holdet uden for banen. Som en ægte international angriber er Jon i bund og grund individualist, hvilket ikke skal udlægges som en kritik. Det er netop de nidkære, personlige ambitioner, der har bragt knægten fra Solrød derhen, hvor han er i dag. Det gør ham bare ikke til nogen naturlig leder. Duer heller ikke.

Så når vi ned til de næste på listen over landsholdets rutinerede kræfter; Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær, Thomas Sørensen

og Niclas Jensen. Sidstnævnte kan hurtigt udelukkes, da han lige nu virker som fortidens mand på landsholdet. Martin Jørgensen og Jesper Grønkjærs generelle væremåder har aldrig signaleret leder, og målmand Sørensen er trods sin fysiske fremtoning for vag udadtil til at udfylde rollen. Duer ikke, duer ikke, duer ikke og duer ikke.

Og hovsa! Dermed har jeg fravalgt landsholdets syv mest rutinerede spillere som den kommende samlende og stabile kaptajn, ethvert fodboldhold har brug for. Nu er det jo heller ikke mig, der skal træffe beslutningen, men hvis jeg hed Olsen og boede i Belgien, så ville jeg se stort på antallet af spillede landskampe og i stedet kigge på, hvem der havde været min mest stabile spiller gennem de seneste år.

Navnet er Christian Poulsen, titlen er Årets Spiller i dansk fodbold 2005, og selv om han udadtil kan virke en smule genert og reserveret, så ved midtbanespilleren godt, hvordan moderne fodbolds mekanismer fungerer. Han er hård på banen, men socialt anlagt udenfor.

Han har håndteret både spytklatter fra Totti og mediestorm fra Milano. Han spiller i hver eneste landskamp. Og med sine 26 år kan han vokse både med opgaven og med anførerbindet.

Selvfølgelig kan Thomas Helveg godt bære bindet to en halv landskamp endnu. Og selvfølgelig vil Jon Dahl Tomasson være et naturligt valg, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og vælge en naturlig anfører til fremtiden?

Ja, det er bare et forslag.

Kongeriget har brug for en kaptajn.

Anjas røde kort foto: polfoto

Egentlig burde det være ret ligegyldigt at beskæftige sig med det danske fodboldlandshold lige i disse måneder. Superligaen er i gang igen, Champions League kører for fuld hindbærroulade, og om kun godt to måneder begynder alle de andre at spille om verdensmesterskabet nede i Tyskland.

Alligevel vil jeg tillade mig at bruge et par minutters klumme på Morten Olsen og de overvejelser, landstræneren i øjeblikket går og tumler med, mens han venter på, det bliver september, og der igen står noget på spil for hans hold.

Og der er overvejelser at gøre sig, selv om Danmark nu ikke har tabt i otte landskampe på stribe og senest vandt med 2-0 på udebane over ellers hjemmestærke Israel. Jeg ved det, for jeg var selv i Tel Aviv og kunne se, hvordan landsholdet i øjeblikket tydeligt mangler den naturlige anfører, som helt automatisk leder holdet i samme retning og sætter hierarkiet, så det er naturligt uden at blive for fladt.

Sagt på godt dansk: Landsholdet mangler en kaptajn.

I Israel var rollen uddelegeret til T. Gravesen fra Madrid, men jeg tror, de fleste kan blive enige om, at det var et eksperiment, som absolut ikke faldt heldigt ud. Thomas Gravesen udtrykte inden kampen stor stolthed over valget, men på banen virkede anførerbindet hæmmende på ham. Han fremstod overivrig, udisciplineret og til tider sløset. Derudover tiggede Gravesen med flere tåbelige frispark nærmest kampens tyske dommer om at give

Efter at Anja Andersen havde fået rødt kort for dårlig opførsel, bad hun alle sine spillere om at forlade banen til tusindevis af tilskuere, tv-seere og kollegers forbløffelse og forargelse. Det kostede hende et års udelukelse, og klubben fik en bøde på 100.000 kroner. Fremtiden for hende og Slagelse DT er nu usikker.

sportsfan 35

Månedens hold Dem, der har markeret sig, og dem, du skal holde øje med

Venstre back: Chris Sørensen, OB Han har haft et langt tilløb, men foråret kan virkelig blive hans gennembrud. Han var tæt på at være en af efterårets store spillere, og kan han (sammen med resten af OB-holdet) holde formen, kan det blive godt.

1. Målmand: Karim Zaza, Brøndby Han har været længe væk, men nu har han (foreløbig) slået Casper Ankergren af posten. Udover at være en god målmand, er han også herlig kontroversiel, både på banen, hvor han ofte glemmer, at han ikke er midtbanespiller, og i medierne, som han gerne fodrer med mærkelige meninger.

Højre back: Cheikh Sarr, AGF Ove Pedersen er god til at scoute talenter, og derefter at give dem chancen, som f.eks. denne unge U19-back, som har været forbi fransk fodbold, men nu er hjemme i den jyske hovedstad.

36 sportsfan

Central midtbane: Martin Ericsson, Brøndby Svenskeren må føle sig hjemme i farverne, for han har haft en god start og kommet sig over et skuffende efterår i AaB. Det kan meget vel blive det forår, hvor han udvikler sig til en europæisk topspiller.

Venstre midtbane: Jonas Borring, OB Han er ung, hurtig og god på venstrekanten, hvor alle hold mangler kvalificerede spillere.

Med masser af spilletid og tillid fra træneren kan han udvikle sig til en af ligaens bedste.

Central forsvarer: Brede Hangeland, FCK En noget turbulent start med svingende præstationer, blandt andet på det norske landshold, kan dog stadig blive til et godt forår. Man kan i hvert fald godt se takter til noget stort. Ikke mindst i hovedspillet, hvor selv Gravgaarden kommer til kort.

Central forsvarer: Ulrik Laursen, OB Stor og stærk styrer han fynboernes forsvar. Samtidig er han blevet anfører og har evnen til at få sine folk med fremad.

Angriber: Peter Graulund, AGF. Det er godt for alle parter (dog ikke svenskerne), at Graulund er vendt hjem, for udover at være en farlig angriber, er han også skåret godt for tungen.

Han siger sin mening og giver noget farve i en liga, der ellers kan fremstå noget bleg en gang imellem.

Central midtbane: Tobias Linderoth, FCK Når man ser den første kamp i foråret (stort nederlag til Brøndby), bliver man mindet om Linderoths store betydning for københavnerne. Noget, man nemt kan glemme, da han sjældent scorer mange mål eller tryller med hælafleveringer.

Til gengæld kæmper han solen sort. Hver gang.

Angriber: Jacob Olesen, Viborg FF En af efterårets positive overraskelser i SønderjyskE er flyttet op i både ligaen og det jyske land – nærmere bestemt Viborg, der nærmest vælter sig i gode angribere. Den midtjyske klub skal ødelægge det for sig selv, hvis det ikke skal lykkes at få medaljer.

Højre midtbane: Mattias Lindström, AaB Superligaens blomsterbarn (det ligner han i hvert fald) kan blive nordjydernes bedste offensive våben i kampen om top 4. Lidt mere aggression og lidt mindre akustisk guitar fra svenskeren, så har vi en klassespiller.

Træner: Erik Hamrén, AaB Den rare svensker skal bevise, at han har været sin kontraktforlængelse værd.

Der er mange trænere, der står med et kæmpepres. Læs blandt andet artiklen med månedens profil, Morten Bruun, på side 26. En af dem, der kan komme med i den gruppe, er Erik Hamrén, hvis han ikke leverer et flot forår.

sportsfan 37

Spiller til leje

Et håb om spilletid og et tiltrængt skub i karrieren får flere spillere til at leje deres arbejdskraft ud, og ofte står desperate, nedrykningstruede klubber med ondt i økonomien parat til at tage imod. Selv de mest eksotiske lykkeriddere kan være redningen.

Af Emil Norsker

N

etop fyldt 18 år er Jhon Jairo Mosquera ankommet til SønderjyskE uden at kunne et ord dansk eller engelsk.

Han er udlejet fra den tyske storklub Werder Bremen for at hjælpe bundklubben SønderjyskE i nedrykningskampen i forårets tætte program. Det unge colombianske talent må ifølge tyske regler ikke spille på b-holdet, og han er endnu ikke god nok til a-truppen. Derfor vil den tyske klub gerne parkere ham lidt længere nordpå, og SønderjyskEs træner Morten Bruun tager varmt imod alt, der lugter af forstærkning.

Jhon Jairo Mosquera er ikke den eneste, klubben har lejet i foråret.

Angriberen Simon A. Pedersen fra Esbjerg, backen Martin Pedersen og fløjen Jacob ’Taz’ Sørensen, begge fra AaB, er alle hentet for at træde ind i startopstillingen. Men hvordan har spillertruppen det med de mange nye, der er kommet til for at få kunstigt åndedræt til en karriere, som af forskellige årsager skranter en smule i deres oprindelige klub. ”Fodboldverdenen er i dag så flygtig, og man er langt mere vant til, at folk kommer og går hele tiden. Derfor kunne man selvfølgelig også godt frygte, at de slet ikke gad prøve at snakke med de nye. Men 38 sportsfan

det er slet ikke tilfældet. Ikke engang med Jhon, som kun kan tale spansk. Jeg tror, de ser det som et eksotisk indslag i hverdagen, og de sørger for, at han er med. Det er virkelig flot,” siger SønderjyskEs træner, Morten Bruun. Øget økonomisk ansvarlighed Mens man ofte i England ser spillere lejet ud mellem Premier Leagueklubberne, så foregår det ikke så tit herhjemme mere. En af årsagerne er den øgede økonomiske ansvarlighed. Trupperne barberes ned til det helt nødvendige, og der er ikke meget fyld at leje ud. Mange klubber satser på egen avl, og tålmodigheden med unge spillere er langt større i dag end for få år siden. Desuden ser man, at Brøndby og FCK holder deres spillere hjemme – selv om de har udsigt til begrænset spilletid. ”Der er nok flere af de unge spillere i de store klubber, der mener, at de udvikler sig bedre ved at blive hjemme, end at blive lejet ud til en mindre klub. Nu spiller reserveholdene jo også i anden division, så man får en udmærket kamptræning. Noget andet, der forhindrer lejemål, er selvfølgelig, at konkurrenter ikke lejer ud til hinanden. Vi ville f.eks.

Et lejeophold kan give nyt skub i karrieren, hvis man er sat udenfor i sin klub.

aldrig leje ud til Silkeborg eller Horsens, og de har det formentlig på samme måde.

Dermed også sagt, at Esbjerg og AaB ikke regner med at komme med i nedrykningskampen, for ellers havde de ikke lejet ud til os,” mener Morten Bruun.

”Jeg har ingen loyalitetsproblemer.

Mine ambitioner hænger sammen med SønderjyskEs, for jeg skal promovere mig selv. Også når vi møder Esbjerg.

Det fordømte forår SønderjyskE er klar over, at foråret meget vel kan gå hen og blive af den fordømte slags, hvis de rykker ned. For mange af de 27 kontraktspillere betyder det formentlig, at de fritstilles, som det hedder på pænt funktionærdansk, når nogle ikke er ønsket mere. Flere spillere har kontraktudløb eller er på lejeophold, hvilket kan stille Morten Bruun i en speciel situation. ”Man kan da godt forestille sig, at der er nogle spillere, som kommer i klemme, hvis turneringen afgøres tidligt. Så vil jeg satse på de spillere, jeg ved, er der efter sommerferien. Men det sker jo forhåbentlig ikke,” fortæller Morten Bruun og fortsætter:

”I det hele taget er lejemål en kortsigtet løsning, og det indebærer nogle risici. Derfor prøver jeg at vurdere en spillers bevæggrund for at blive udlejet. De skal være motiveret. Men det mener jeg også, at de spillere, vi har lejet, er. Hvis du ser kynisk på Simon A. Pedersen, så er det her jo en chance for at bevise, at han hører til på det her niveau.

Det er måske ikke hans sidste chance, men det er tæt på. Hvis han ikke slår igennem her, hvad er så mulighederne? En fremtid i Frem eller Brønshøj måske? Der er meget at kæmpe for.” sportsfan 39

Ingen loyalitetsproblemer Samtidig lover han, at han vil give klubben alt i kampen for at undgå nedrykning. ”Jeg har ingen loyalitetsproblemer.

Mine ambitioner hænger sammen med SønderjyskEs, for jeg skal promovere mig selv. Også når vi møder Esbjerg.

Der vil jeg være ekstra opsat på at give den fuldt ud for SønderjyskE, så jeg kan bevise mit værd og at jeg hører med i førsteholdstruppen, fortæller Simon A. Pedersen.

Hans træner i Esbjerg, Troels Bech,

Esbjerg-træner Troels Bech har ladet sin unge angriber, Simon A. Pedersen, smutte på et lejeophold med besked om at bevise sit værd som fodboldspiller.

foto: polfoto

Skal bevise noget Det er Simon A. Pedersen enig i. Han skal bevise noget. Score mål. To et halvt år har han tilbage af sin kontrakt med Esbjerg, men efter at den nye træner, Troels Bech, kom til, fik han at vide, at han var et stykke fra startopstillingen. Derfor greb han muligheden for at få kamptræning hver weekend i SønderjyskE, der manglede en targetmand, da Jacob Olesen smuttede til Viborg. ”Det er selvfølgelig en både/ogsituation, når man bliver lejet ud. Det er negativt ikke at være første valg i sin klub, men det er meget positivt, at man kan få chancen et andet sted og give den en skalle. Her i SønderjyskE kan jeg forhåbentlig få 13 kampe i træk,” siger Simon A. Pedersen.

Han føler, at han er blevet godt modtaget, og der ikke er nogle i truppen, som sker skævt til ham, selv om han egentlig kommer fra en konkurrerende naboklub.

”Fodboldverdenen er i dag så flygtig, og man er langt mere vant til, at folk kommer og går hele tiden.” mener heller ikke, at det er nødvendigt med en gentleman-agreement som engelske klubber ofte har om, at udlejede spillere ikke spiller mod de klubber, hvor de oprindeligt har kontrakt. ”Hvis det lejeophold skal have værdi for alle parter – også Esbjerg – skal Simon A. Pedersen spille alle kampe. Jeg forstår godt problemstillingen om, at der kan opstå tvivl om loyaliteten. Især hvis vi skal møde SønderjyskE i et bundopgør, og tre point kan redde Esbjerg.

40 sportsfan

Men jeg tror, at Simon A. Pedersen er professionel, og derfor vil han levere varen for SønderjyskE, selv om det kan have konsekvenser for hans klub efter sommerferien,” siger Troels Bech.

Efter at han kom til, er spillertruppen i Esbjerg blevet trimmet, og der er ingen tvivl om formålet for lejemålet af Simon A. Pedersen. ”Her er muligheden for, at vi kan vurdere, om Simon A. Pedersen har det, der skal til,” fortæller Troels Bech. sportsfan 41

Adidas Retro Adidas Retro

Brasiliansk træningstrøje Det braslianske hold i Mexico ’70 var det måske det bedste hold med det farligste angreb nogensinde i en VM-turnering.

Fodboldtrøjer

Italien ’82 pris: 350,Italien havde i Spanien et af deres bedste hold nogensinde med en af verdens bedste målmænd i historien, Dino Zoff, som anfører.

Frankrig ’82 pris 350,VM i Spanien i 1982 vil blive husket for den franske midtbane, der gik under tilnavnet ’Magic Square’ med Michel Platini, Jean Tigana, Alain Giresse og Luis Fernandez.

42 sportsfan

’Hand of god’ træningstrøje pris: 700,Det mest kontroversielle øjeblik i VM-historien skete i Mexico i ’86. Argentinerne husker det som et fantastisk frækt move af en af verdens bedste spillere, mens englænderne stadig forbander den berømte ’hand of god’.

Camerouns trøje, pris 350,Afrikanerne dansede ind på verdensscenen i 1990 og bragte holdet i kvartfinalen mod England.

Det cool holds trøje pris: 400,Det argentinske hold ’78 havde det hele.

Langt hår, korte shorts og god stil.

Ikke alene vandt de turneringen, men de gjorde det også mere stilede end nogen før dem.

Foto jørgen brinks Læserservice bagerst i magasinet

Gerd Müller træningstrøje, pris: 700,Gerd Müller er den største målscorer i VM-historien. Hans evner gav ham kælenavnet ’Der Bomber’, og han har scoret 68 mål i 62 landskampe.

England ’66 linjevogter-trøje, pris: 350,England 1966. Det var England mod Tyskland. Tyskerne insisterede på, at Geoff Hursts skud, der først ramte undersiden af overliggeren, ikke var over linjen. Men linjevogteren fra Aserbajdsjan, Bakhramov, fortalte dommeren, der var mål. England blev verdensmester.

Bonusinfo: Geoff Hurst indviede for nylig en statue af Bakhramov i Aserbajdsjan. Ny teknik har i øvrigt afsløret, at bolden med al sandsynlighed ikke var over linjen.

sportsfan 43

2. Stig Tøfting, Randers FC Mon ikke spillerne i hans nye klub Randers skæver nervøst til datoen for den næste spillerfest, nu når Tøffe er i klubben. I AGF (og København og Århus’ natteliv) er han nemlig berygtet for at servere et par håndmadder efter nogle få genstande. For en træner kan han også være et problem.

Stig Tøfting er nemlig ikke meget for blødsødne trænere (spørg Roald Poulsen), og derfor er nøglen til succes med Stig nok jernhård disciplin.

Stigs synderegister er langt og fortæller sin egen historie om en masse problemer, der måske/måske ikke vil eksplodere i hovedet på klubben og uskyldige forbipasserende. Samtidig er han en stor profil med et uomtvisteligt talent, og det er umuligt at ignorere hans gøren og laden. Det samme er f.eks. hans råben på banen, som han selv mener, er udtryk for engagement, men som andre med svagere nerver nærmere betegner som dødstrusler.

For yderligere info: tjek døgnrapporten.

De værste rødder i dansk fodbold Vold, gambling, strippere og kokainsalg. Der har været flere festlige indslag i dansk topfodbolds historie, og SPORTSFAN giver her et bud på et forbryderalbum.

1. Hele AGF Der har været så mange bavianer i den klub, at det ville være formålsløst at have en liste over de værste uden at tage hele banden med. Der er rocker-klubber med færre voldsdomme end klubben i den jyske hovedstad. En af skalle-kongerne, Brian Steen ’Sergent of Arms’ Nielsen, er nu blevet sportsdirektør, og man kan nemt forestille sig, at lønforhandlingerne har en 44 sportsfan

behagelig undertone af vold. Den indledende bemærkning er: ”Hvis du ikke skriver under, så…..”

Men det er ikke kun vold, der har præget klubben. Der har også været masser af brok. Tag f.eks. målmand Rune Pedersen (der tidligere havde voldt FCK problemer) og senest profilen Tobias Grahn.

Hvis han ikke får lov til at spille sin yndlingsplads, eller de andre ikke lever op til

hans niveau, slår han op i banen og nægter at løbe. I det hele taget er det svært for Tobias Grahn at dele bane med så middelmådige spillere, som hans holdkammerater er.

Hvis han gad spille op til sit bedste, ville han være en af de største profiler på dansk jord, men desværre er forhold som vind, vejr og temperaturen på kaffen aldrig helt i orden.

3. Mohammed Zidan Årets profil i Superligaen og solgt for mange millioner til tysk fodbold. Men inden da nåede han at sætte sit præg på dansk retshistorie med nogle spektakulære sager, hvor en af dem vistnok skyldtes uvidenhed (han kom til at købe et dyrt ur meget billigt på Strøget). Her er en oversigt over et kort, men intenst ophold i dansk topbold.

22. august 2003: Får en betinget dom på 60 dage for vold mod sin eks-kæreste.

Zidan modtager dommen. (bliver senere mødt af FCK’s fans i Parken, der synger: Zidan, tør du slå på os?)

19. oktober 2003: Får en udvisning efter kampen, da han kalder dommer René Christensen en »fucking idiot«. FC Midtjylland tildeler ham en bøde.

13. september 2004: Afsløres i DR-Sporten med et diamantbesat ur, der viser sig at være stjålet, og tiltales for hæleri.

26. september 2004: Sparker en bandereklame i stykker i Århus, fordi han føler sig voldsomt provokeret af AGF-tilhængere.

5. januar 2005: Frakendes kørekortet i et halvt år og idømmes en bøde på 3.500 kr. for at have kørt 142 km/t på en 80 km/tstrækning.

15. februar 2005: Får en bøde på 5.000 kr. og en betinget dom på 60 dages fængsel for hæleri.

foto: polfoto

”Hvis jeg løber ned og nikker ham en skalle, kommer du bagefter og giver ham buksevand.” Sådan lød taktikmødet engang i AGF.

Mohammed Zidan tjekker lige værdien af bolden - og om den kan afsættes på gågaden.

sportsfan 45

Brøndbys nyindkøbte Joseph Elanga er vant til at tage brydetag med loven.

”Hvor fanden blev ham Allan Gaarde af?”

46 sportsfan

foto: polfoto

4. Joseph Elanga, Brøndby I.F. Den 26-årig venstreback har egentlig (indtil nu) ikke gjort noget galt i Danmark. Men han kommer med et interessant generalieblad, der giver ham et plads på listen.

I Malmö FF havde han det seneste halve år været hovedperson i flere uheldige sager.

Efter at have modtaget en dom for vold mod sin kone, måtte han spille med fodlænke i svenskerklubbens forsøg på at kvalificere sig til Champions League, og for at gøre ondt værre, kostede han to mål i den afgørende kamp ude mod schweiziske FC Thun.

Skåningerne gik glip af rundt regnet 40 millioner kroner, men alligevel tøvede han ikke med bagefter at beskylde sine medspillere for at være amatører og kyllinger.

Også uden for banen har han lyst op.

I en måned kørte den camerounske landsholdsspiller rundt i en sponsoreret Mercedes - uden kørekort, mens han senere blev væk fra træning efter at have været

på diskotek natten inden. God fornøjelse til Laudrup med at holde styr på det. Vi følger spændt udviklingen (og det samme gør formentlig det dansk-svenske politisamarbejde).

5. David Nielsen, FC Midtjylland Han slår på tæven, omgås strippere, og spillekiosker lukker, når han går forbi.

Det ville selvfølgelig være en flot beskrivelse af en rigtig cowboy, men nu slår David sine folder i det mere sindige Jylland, og her har man ikke samme begejstring for livsstilen.

Han blev fyret fra AaB, fordi han angiveligt havde jagtet Allan Gaarde rundt på træningsbanen for at give ham kærligheden at føle. Allan Gaarde havde drillet David med, at han omgikkes stripperen Simone, og det fik David til at fare i flint.

Inden da havde han spillet tæt på en million kroner væk sammen med spillervennen

Jimmy Nielsen. David Nielsen er faldet lidt mere til ro, efter at han blev eksporteret sydpå til FC Midtjylland, men kort inden sæsonstart havde han i Tipsbladet denne opsang til kolleger og konkurrenter i Superligaen: ”Man skal bare vide, at danske fodboldspillere ikke er en skid. Danmark er et af de mest ubetydelige lande, du kan spille fodbold i. Det er et uland i forhold til, hvad der foregår andre steder.”

Desværre for FCM er han mere i fjernsynet end på banen, da han konstant plages af skader. Men når alt det triste er sagt om David Nielsen, er han også en farverig karakter, der gør det sjovere at følge dansk fodbold. Og han er en mand med sine meningers mod. Selv om de ikke alle er lige velovervejet.

Vi kunne også have nævnt andre med mindst lige så mange fadæser på samvittigheden. Og hvis du synes, der er nogle, der også har fortjent en placering på listen, så mail det til: red@sportsfan.nu sportsfan 47

S

elv den ukuelige optimist Peter Graulund ligner ikke en mand, der tror på mirakler, da AGF-holdet står i spillertunnellen på det bidende kolde Odense Stadion en onsdag aften i oktober 2003. Modstanderen, der venter, er ikke bare et stærkt OB-mandskab, der tre uger forinden har ydmyget AGF´erne i Århus med en knusende 5-0 sejr, men lige så meget diskussionerne i medierne og på tilskuerpladserne, der handler om hvornår - og ikke om - træner Poul Hansen skal fyres.

Peter Graulund prøver med et ”Kom nu drenge!”, da holdet løber på banen, mens træner Hansen lusker hen på sin bænk og sætter sig. For sidste gang. ”På det tidspunkt var den helt gal, og det var kun et spørgsmål om tid, uanset resultatet mod OB. Loyaliteten og tilliden mellem ledelsen og mig var blevet brudt, men jeg ville stadig gerne gøre mit arbejde færdigt. Ét er forholdet til den ledelse, man dybest set ikke arbejder med til dagligt, noget andet er forholdet til de mennesker, man arbejder med internt på holdet. Jeg havde ikke oplevet nogle større problemer på de indre linjer i truppen, og forholdet til spillerne gjorde, at min motivation stadig var god, selvom det konstante fokus på min position som træner selvfølgelig havde bragt usikkerhed ind på holdet og hos mig,” fortæller Poul Hansen.

Usikkerheden plantet Usikkerheden var blevet plantet på holdet allerede et halvt år tidligere i april 2003. Her var AGF igen endt lidt for tæt på nedrykningsstregen inden en udekamp mod Farum. Da spillerne havde sat sig i flyet mod København og slog op i søndagens aviser, kunne de sammen med resten af offentligheden læse, at deres træner sad mere end almindeligt yderligt på trænersædet. Spillerne havde dengang reageret ved at bakke deres træner op: ”Det giver ingen mening at fyre Poul Hansen, som er vellidt i truppen,” sagde holdets ubestridte leder Brian Steen Nielsen. Og Poul Hansen havde også med otte pointgivende kampe i træk reddet sig selv og klubben. Men uroen i baglandet var aldrig forsvundet, og dagen inden OB-kampen havde den nået sit højdepunkt, da en radionyhed konstaterede, at AGF havde tegnet kontrakt med svenskeren Sören Åkeby. En nyhed, der var sluppet ud, fordi den svenske klub Elfsborg havde fortalt, at Åkeby havde takket nej til et tilbud fra dem for at vælge en dansk klub. Alle vidste, den klub var AGF - trods ledelsens udenomssnak.

Flere trænere end nogensinde er under hårdt pres i dette forår i Superligaen, og fyringstruslen lurer i blandt andre Erik Rasmussen og Morten Bruuns hverdag. Her fortæller Poul Hansen, hvordan det er at blive droppet foran hele Danmark, og hvordan han oplevede de mange løgne, tillidsbrud og ydmygelser i forbindelse med fyringen fra AGF. Af Jes Andreas Mortensen

48 sportsfan

foto: polfoto

Fortællingen om en fyring

Miti er bøddel Bare tre minutter inde i kampen, header Mwape Miti det unge AGF-hold helt i tovene med sin hovedstødsscoring til 1-0. Tom Christensen udligner, men kort inden pausen er det igen Miti, der optræder som bøddel, da han gør det til 2-1. AGF-mæcenen Kurt Andersen ser sammen med direktør Frank Heskjær til fra VIP-pladserne bag Poul Hansen, der frustreret må se sit hold falde sammen. AGF slipper nådigt med det 4-2 nederlag, som Poul Hansen med bøjet nakke forlader banen med, mens tilråbene fra OB’s tilhængere gjalder ned mod ham: ”Poul Hansen, du er fyret kvart i fem!!”

Efter kampen stiller en smilende Frank Heskjær op til interview med TV3. ”Ja,” lyder det enkle svar, da han bliver spurgt direkte, om Poul Hansen også er AGF-træner efter den generalforsamling, der venter dagen efter.

Poul Hansen svarer selv, at han har svært ved at give et godt svar på spørgsmålet, inden bussen kører hjem mod Århus. Heskjærs udmelding i minutterne efter nederlaget bliver næste morgen udstillet som en direkte løgn. På en rasteplads ved Vejle har en journalist overhørt

AGF-ledelsen med Frank Heskjær og Kurt Andersen i spidsen fryde sig over klubbens aftale med en trænerkapacitet som Sören Åkeby.

Nyheden kører på fuldt tryk i alle medier, da Poul Hansen torsdag morgen stadig agerer træner for AGF og giver spillerne efterkritik på kampen mod OB, inden formiddagstræningen på Fredensvang. Men alle ved, at det meget vel kan være deres sidste træning sammen.

Dybt uværdigt ”Jeg synes, at det var dybt uværdigt og nedværdigende for mig at se ledelsen stille op med direkte løgne i pressen. De vidste det, og jeg vidste det, for der var ingen anden udvej end at afbryde samarbejdet.

Men de blev ved med at trække det ud og være en evig kim til uro for mig og holdet, som ikke fik klare meldinger om, hvad der skulle ske.

Det havde ubetinget været bedre for alle parter, hvis bestyrelsen havde bakket mig op udadtil helt frem til min fyreseddel. Så var det værste, der kunne ske, at jeg tænke: ”Det var satans,” når det skete. I stedet gik det i et halvt år ud over et helt holds præstationer, og dermed selskabets produkt. Sådan noget ville aldrig ske i resten af erhvervslivet. Og derfor kan det nogle gange være svært at forstå, at det er professionelle erhvervsfolk, der leder klubberne,” siger Poul Hansen.

Fyret for åben skærm Torsdag eftermiddag efter træningen er der generalforsamling i AGF. Men selvom alle taler om ham, bliver Poul Hansen ikke officielt omtalt på mødet.

I et interview med TV3 lige efter generalforsamlingen konstaterede Heskjær nok engang, at Poul Hansen stadig er AGF-træner, men at man vil holde et møde med Poul Hansen, inden ugen er omme. Det sker få timer senere. Lidt efter klokken seks står Heskjær, Kurt Andersen, tre medlemmer af AGFs bestyrelse og Poul Hansen samlet på Heskjærs kontor. Mødet tager kun få minutter. 479 dage efter tiltrædelsen er det slut for Poul Hansen i AGF. Da han ser ud ad vinduet fra kontoret kan han se en horde af journalister, der står klar til at flå kommentarer ud af ham. Han går hurtigt igennem den nærmest massive masse af mennesker, lys og kameraer, stiger ind i sin bil og kører væk fra stadion. Et kvarter senere vender han tilbage og gør sig klar til at møde pressen.

Ingen anden vej Klokken 18.59 meddeler Poul Hansen, at samarbejdet er bragt til ophør, og der ikke var nogen anden vej, efter det var ”kommet så langt”.

Direktør Frank Heskjær vil ikke sige noget om fyringen, men glæder sig over ansættelsen af Sören Åkeby. ”Selv om man bliver galvaniseret indvendigt i den her branche, så er det noget helt specielt at blive fyret i fuld offentlighed. Man bliver afkrævet en reaktion med det samme, og ens familie og venner kan se det ske live, uden man kan tale med dem om det. I den situation kan man ikke isolere sit professionelle liv fra privatlivet, og det slider hårdt.

Både på en selv, men også på dem, der er tæt på en. Især når det sker over en lang periode, hvor alle ved, at man er presset, men ikke kan hjælpe. Det er absolut ikke fedt, men man kender også risikoen ved at vælge det erhverv,” siger Poul Hansen.

Fanget i et tomrum Allerede samme aften, som fyringen er en kendsgerning, begynder Poul Hansens telefon at ringe ivrigt. Han har en sympatisk og levende profil i medierne, og der er rift om at få ham tilknyttet. Derfor kommer der opkald fra andre klubber, aviser, tv-stationer og virksomheder, der sportsfan 49

”Man går fra at være tankemæssigt optaget 24 timer i døgnet til ingenting, og man ender i et tomrum, hvor man ikke ved, hvordan man skal reagere. Når man er træner, så er man konstant på. Når jeg sad i biografen, kunne jeg pludselig få en eller anden idé, jeg ikke kunne slippe. Der gik noget tid, inden jeg vænnede mig til det.

Derfor havde jeg svært ved at nyde den frihed, jeg pludselig fik efter at have været på arbejde konstant uden ferie i ti år”

Billedet på en fiasko ”Hvis man i medierne er endt som billedet på en fiasko, så kan det bestemt påvirke ens muligheder for at få et job i den størrelsesorden igen. Mediebilledet påvirker de sponsorer, der får deres fodboldindsigt den vej, og de har direkte adgang til indflydelse på de sportslige beslutninger i bestyrelseslokalerne. Derfor bliver beslutningerne heller ikke altid taget på det rigtige sportslige grundlag, når presset på klubben stiger. Morten Olsen er blevet fyret tre gange, uden der er nogle, der betvivler hans faglige kompetencer. Jeg kunne med garanti have gjort nogle ting bedre i AGF, men når man ender som træner på det niveau, så er det fordi, man kan noget. Det giver en indre ro og tro på, at man har fat i noget rigtigt med sit arbejde,” siger Poul Hansen.

Sådan er spillet Få dage efter fyringen af Hansen bliver svenske Sören Åkeby præsenteret som manden, der skal få AGF tilbage til toppen af dansk fodbold med løfter om nye, store tider. Resten af historien kender de fleste og nærmest på datoen to år senere – d. 5. oktober 2005 - er det Åkebys tur til at forlade trænersædet i AGF. Han går dog selv, inden fyringen kom. ”Der er ingen trænere, der ønsker medlidenhed eller fjendebilleder efter en fyring, for vi ved, hvordan betingelserne er. Hvis en klub er presset sportsligt, eller der er uro internt i truppen, er ledelsen tvunget til at vise handlekraft. Både over for medier, fans og ikke mindst de sponsorer, der betaler gildet. Derfor vil der altid være fyringer, der ikke nødvendigvis er den rigtige løsning på langt sigt. Og hvis jeg selv en dag ender i en bestyrelse, så kan jeg ikke udelukke, at jeg ville gøre det samme. Selv om jeg vidste, at det ikke ville være det rigtige for klubben på længere sigt. Sådan er spillet,” siger Poul Hansen.

50 sportsfan

Direktøren: Den værste situation

Det er ikke kun på trænerens side af bordet, at en fyring er en ubehagelig oplevelse. OB er den seneste Superligaklub, der har gennemgået en trænerfyring. I juni 2005 stoppede Odense-klubben samarbejdet med duoen Troels Bech og Klavs Rasmussen, da de ikke førte holdet til en opfyldelse af målsætningen om at opnå den vigtige fjerdeplads i ligaen. Kim Brink var direktøren, der sammen med bestyrelsen stod bag beslutningen, og selv om han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, lægger han ikke skjul på, at trænerfyringer er den sidste, ubehagelige udvej: ”Det er selvfølgelig en af de værste situationer, man kan stå i som klub og ledelse. Ikke mindst fordi det drejer sig om en mand, man selv relativt kort forinden har fundet og udpeget som den rette til jobbet, og det er selvsagt ikke behageligt at fyre en mand, mens medierne følger med i det. Jeg kan ikke komme med et bud på, hvordan man gør det bedst for alle parter. Men det er en uundgåelig del af professionel fodbold,” siger Kim Brink, der selv har prøvet at stå i trænerens sko, da han i 1995 blev fyret som træner i OB og har oplevet masser af fyringer i sine snart 15 år i dansk topfodbold. ”Det er nærmest umuligt at sige noget generelt om trænerfyringer, for der findes lige så mange forskellige scenarier, som der findes fyringer, og hver eneste klub har sin egen struktur og måde at gribe tingene an på. Det er klart oftest det sportslige, der er grunden, men med fare for at lyde vag, så er det altså enormt forskelligt, hvor meget medier, fans og sponsorer spiller ind på beslutningerne,” siger Kim Brink.

TRÆNERFYRINGER VIRKER IKKE

Trænerfyringer medfører ofte fornyet håb hos klub, fans og spillere, om at de magre tider skal afløses af storhed og sejre. Men ifølge en undersøgelse, offentliggjort af det tyske tidsskrift Sportswissenschaft i 2005, så er der ingen grund til at juble for tidligt.

Statistikkerne i undersøgelsen er indsamlet fra Bundesliga-resultater fra 1981 til 2003, og det, man kan konkludere ud fra dem er, at de sportslige problemer i klubben på sigt forstærkes efter en trænerfyring midt i sæsonen. Faktisk koster en fyring midt i en Bundesligasæson ifølge Dr. Bernd Frick fra universitetet i Witten/Herdecke fem turneringspoint i gennemsnit.

I undersøgelsen gives der ikke noget klart svar på, hvorfor det forholder sig sådan, men blot en konstatering af, at det statistisk set ikke kan svare sig at sparke træneren ud. Der er dog blevet peget på, at en mulig forklaring kan være, at en klub, der står uden træner midt i sæsonen, ofte mangler tid til at finde den rette afløser og derfor ansætter en mindre kvalificeret.

Til gengæld viser undersøgelsen, at de sportslige resultater hænger tæt sammen med, hvor meget klubben betaler i løn til sine spillere – og træner. Jo mere, jo bedre.

FYRINGER I DANSK FODBOLD

Der går sjældent en sæson i dansk fodbold, uden den fører en trænerfyring med sig. Her er en liste med nogle af de mere opsigtsvækkende.

Troels Bech og Klavs Rasmussen, OB, juni 2005.

Christian Andersen, FC Nordsjælland, december 2004.

Troels Bech, FC Midtjylland, december 2003.

Poul Hansen, AGF, oktober 2003.

Ole Mørk, Frem, oktober 2003.

Ove Christensen, AB, juli 2003.

John Stampe, AGF, april 2002.

Peter Rudbæk AGF, april 2000.

Christian Andersen, FC København, 1999.

Sepp Piontek, AaB, maj 1996 Kim Brink, OB, juni 1995.

Morten Olsen, Brøndby, maj, 1992.

foto: polfoto

intet har at gøre med fodbold. ”Man går fra at være tankemæssigt optaget 24 timer i døgnet til ingenting, og man ender i et tomrum, hvor man ikke ved, hvordan man skal reagere. Når man er træner, så er man konstant på. Når jeg sad i biografen, kunne jeg pludselig få en eller anden idé, jeg ikke kunne slippe. Der gik noget tid, inden jeg vænnede mig til det. Derfor havde jeg svært ved at nyde den frihed, jeg pludselig fik efter at have været på arbejde konstant uden ferie i ti år,” fortæller Poul Hansen.

Ikke længe efter sin fyring vælger han at takke ja til et af de mange tilbud, han har fået, og begynder på et job som ekspertkommentator hos Viasat Sport. Siden har han ikke arbejdet som træner.

”Hvis man i medierne er endt som billedet på en fiasko, så kan det bestemt påvirke ens muligheder for at få et job i den størrelsesorden igen.” Tidligere toptræner Poul Hansen om at blive fyret i fuld offentlighed.

Opret en konto og vind en fantastisk fodboldrejse for 2 personer!

Hvis du er vild med fodbold, er der alt mulig grund til at oprette en konto hos Sportingbet. Blandt de Sportsfan-læsere, som i april opretter en konto og spiller for min. 200 kr., trækker vi nemlig lod om en fantastisk fodboldrejse for 2 personer til en værdi af 10.000 kr. Om du vil opleve Manchester United, AC Milan, Barcelona, Liverpool eller et andet favorithold, er helt op til dig. Det eneste du skal gøre, er at gå ind på www.sportingbet.dk/sportsfan, oprette en konto og begynde at spille.

Som om det ikke skulle være nok, får du lige nu fordoblet dit indskud op til 250 kr., når du opretter en konto hos Sportingbet.

I FCK græder man ikke længere over tabet af sine egne børn som Hjalte Bo Nørregaard. Et helt nyt kuld store talenter - som her Martin Bergvold - står klar til at udfylde hullerne.

Den gyldne generation version 2.0

F.C. København tabte en hel årgang fantastiske talenter, da Hjalte Bo Nørregaard, Christian Traoré og Jesper Bech gled ud af hænderne på storklubben. Men et helt nyt kuld står allerede klar til at springe ud dette forår. Af Jes Andreas Mortensen. Foto: Frederik Clement ”Kom nu i gang!” Råbet gjalder ud over træningsbanen ved KBs anlæg på Frederiksberg.

Det kommer fra landsholdsspilleren Lars Jacobsen, der vil have unge William Kvist til at yde noget ekstra til træningen i FC København.

Kvist svarer ikke igen. I stedet går han hårdt ind i de næste nærkampe. Han er på kanten af holdet. Foran i køen til en plads i startopstillingen står landsholdsspillerne Michael Silberbauer, Lars Jacobsen og Tobias Linderoth.

Rundt om banen lunter et af de andre unge talenter i truppen. Martin Bergvold har igen fået sit længe ventede gennembrud udsat med en skade. Derfor må han se til, mens hans to nye konkurrenter Atiba Hutchinson og Razak Pimpong modtager instrukser fra træner Ståle Solbakken.

Men de to talenter har tiden på deres side.

Sammen med Morten Bertolt, Jeppe Brandrup og Martin Bernburg er de en helt ny generation af klubbens egenavl, som folk både i og uden for FCK har store forhåbninger til. ’Den gyldne generation’ var ellers for kort tid siden helt andre spillere, med Hjalte Bo Nørregaard i spidsen, og de lignede længe fremtiden for F.C. København. Men hurtigere end Nedre C fik armene op over de unge løvers evner, forsvandt de fra klubben, der af forskellige årsager ikke formåede at holde på dem.

54 sportsfan

Nu kan den næste gyldne generation være på vej, men som historien viser, er der langt fra talent til stamspiller i F.C. København. 22-årige Martin Bergvold og 21-årige William Kvist er to af de unge spillere i F.C. København-truppen - og uden diskussion to af de største talenter i dansk fodbold. Begge er inde omkring U-21 landsholdet og høster konsekvent anerkendende nik, når man spørger til deres potentiale blandt de fagkyndige. Men Kvist, Bergvold og de andre unge talenter i klubben har ikke gjort det let for sig selv ved at satse på et gennembrud i F.C. København.

nen, hvor han bider sig fast som en konstant del af F.C. København-holdet. Han blev i sommeren 2004 hevet op i førsteholdstruppen, og det seneste år har han bevæget sig i periferien med sporadiske indsatser for topholdet. ”Indtil nu har det for mig handlet om at lære at være professionel fodboldspiller. Nu er jeg ved at tage det næste skridt og komme en tand tættere på holdet som andetvalg på en position. Det glæder jeg mig enormt over, for det er langt fra alle, der overhovedet når så langt.” siger William Kvist, som meget vel kan få brug for en god portion tålmodighed.

Op mod de bedste ”Man spiller i FCK, fordi det er her, man kan prøve kræfter med de bedste. Jeg har hele tiden vidst, at det ville blive svært, men samtidig er det også en kæmpe udfordring, ” siger Martin Bergvold og fortsætter: ”Mine egne ambitioner er klart at bide mig fast i startopstillingen og forhåbentlig spille stort set alle kampene i foråret og komme med til U-21 EM til sommer. Og jeg synes, at det ser fornuftigt ud i forhold til en stamplads. Det giver os unge spillere nye forhåbninger, når der kommer en ny træner til, og jeg giver mig fuldt ud for at overbevise ham om, at han skal satse på lige præcis mig”.

For William Kvist kan også dette blive sæso-

Stor klub – lille tålmodighed Den har man nemlig ikke meget af i FC København. Som en af Danmarks største klubber er det resultater - ikke talentudvikling, der står øverst på dagsordnen. Det afspejler sig blandt andet i den nuværende idealopstilling, hvor ingen af spillerne kommer fra klubbens egen talentafdeling, men alle er hentet ind som etablerede profiler, der kan skabe resultater fra dag et. ”Det er titlerne, der tæller, så man får ikke lang snor, hvis det ikke lige kører. Du skal gå ud og vise, at du er den bedste. Hver gang.

Ellers er der bare en anden, der tager din plads. Det er topprofessionelt, forventningerne er tårnhøje, og det er en helt anden verden sportsfan 55

Talenterne i FCK Jeppe Brandrup Født: 3.6.85 Højde: 184 cm, Vægt: 78 kg. Position: Midtbanespiller Tidligere klubber: Boldklubben Skjold, B 93 og KB Martin Bergvold Født: 20. 2.84 Højde: 184 cm Vægt: 70 kg Position: Midtbane Tidligere klubber: Rødovre Boldklub, Boldklubben Avarta og KB William Kvist Født: 24.2.85 Højde:184 cm Vægt: 78 kg Position: Midtbane Tidligere klubber: Thorsager/Rønde IF og KB Morten Bertolt Født: 12.2.84 Højde: 184 cm Vægt: 74 kg Position: Midtbane Tidligere klubber: Boldklubben Avarta og KB Martin Bernburg Født: 23.12.85 Højde: 188 cm Vægt: 80 kg. Position: Angriber Tidligere klubber: KB

herinde, end det er i FC Nordsjælland eller Horsens,” fortæller Martin Bergvold, der kom til KB, da han var femten, og nu har rundet de 50 kampe for Løverne.

Så langt er William Kvist endnu ikke nået.

Han har spillet i KB siden mikroputalderen, og han ved også, at han har valgt det måske sværeste sted i landet at slå igennem.

Kort vej fra FCK til landsholdet ”Man har ikke lige fem kampe til at spille sig ind på holdet, og det er måske derfor, at det tager længere tid at slå igennem i FCK som ung spiller. Men når det så lykkes her, så ender de altså ofte på landsholdet. Det skete jo blandt andet for Hjalte Nørregaard. Da han endelig var klar til at få chancen, så slog han også igennem og var holdets bedste i et halvt år, røg på landsholdet og så til udlandet. Hvis du kan klare at vente og har det mentale overskud til at slå til, når du får chancen, så er det et optimalt sted at spille,” siger William Kvist, der ikke bare har oplevet det interne pres på holdet, men også den konstante opmærksomhed, der følger med FC Københavns store armbevægelser. ”Specielt de første par kampe kan det være svært, når der står 30.000 mennesker og råber, når du løber på banen. Det skal man lige vænne sig til. Og selvom det er sjovere at spille foran 30.000 end 3.000, skal man selv56 sportsfan

følgelig overveje, om man er typen, der kan klare den slags pres,” siger Kvist.

Konstant nye konkurrenter Men en ting er at leve op til de mentale udfordringer, der følger med en karriere i FC København. Noget andet er at klare sig på et hold, der får fyldt hierarkiet op fra oven i hvert eneste transfervindue. ”Man ved det på forhånd, for det her er en topklub, og de skal have de bedste spillere.

Men nogle gange, når de igen henter en ny, dyr profil til de pladser, jeg spiller, tænker jeg selvfølgelig: Hvorfor bruger de ikke bare mig?

Men der skal være kamp om pladserne i en klub som FCK, og selvfølgelig skal de spillere, der bliver hentet til klubben, stort set spille hver gang. Det er nogle, klubben har betalt masser af penge for at få. På positivsiden hjælper det til, at man hele tiden tvinges til at yde sit bedste for at være inde i billedet til holdet. Det bliver man bare en bedre fodboldspiller af,” siger Martin Bergvold, der senest har set profiler som Atiba Hutchinson, Brede Hangeland og Razak Pimpong komme til klubben. Alle købt for millioner med henblik på en plads i startopstillingen.

Udvikler sig bedst i FCK ”Jeg kunne måske have spillet flere Superligakampe et andet sted, men spørgsmålet er, om jeg havde udviklet mig på samme måde et andet sted. Her træner jeg hver eneste dag med folk som Tobias Linderoth og Atiba Hutchinson, og det ville jeg ikke gøre i Horsens eller en anden, mindre klub. Der har ikke været nogen tidspunkter, hvor min udvikling har været hæmmet eller gået i stå, fordi jeg var i FCK. Jeg forstår godt klubbens indkøb, for jeg er heller ikke sikker på, at unge folk som Bergvold, Morten Bertolt eller jeg selv er klar til at fylde en plads gennem en hel sæson endnu.

Vi kan godt spille tre gode kampe i træk, men at holde samme niveau som Linderoth over en hel sæson, tvivler jeg stadig på, at nogen af os kan,” siger William Kvist.

Såvel Bergvold som Kvist ville formentlig kunne gå direkte ind på de fleste andre Superliga mandskaber, men alligevel har ingen af dem aktuelle planer om at vælge en anden vej end den hårde i FC København.

Den bedste klub ”Det er den bedste klub i Danmark, og jeg har hele vejen igennem haft det godt herinde, og selv om jeg har været uheldig med skader, så synes jeg, at jeg kan se et billede af, at de vil satse på mig her. Men samtidig er det

helt klart, at der er grænser for, hvor længe jeg kan gå rundt og blive set som et talent.

Jeg er blevet 22 år nu, og hvis det her forår ikke forløber, som jeg gerne vil have det, så skal jeg da til at tænke over, hvad der skal ske. Så det vil jeg vurdere til sommer, hvor jeg har et år tilbage af min kontrakt,” siger Martin Bergvold. ”Træningsintensiteten er enormt høj, og vi har de bedste faciliteter og trænere i Danmark.

Jeg vil hele tiden bygge på den status, jeg har nu, og det skal betyde mere og mere spilletid og ikke bare fem-ti minutter hist og her. Næste skridt for mig bliver at få klubben overbevist om, at jeg kan udfylde pladsen, hvis et stort navn bliver solgt. Det kan blive om et halvt år, et helt år eller halvandet år, men så længe jeg føler, jeg udvikler mig, så er jeg glad og vil gerne vente på, at det bliver min tur. FCK er stadig det bedste bud for mig og min udvikling,” siger William Kvist.

William Kvist har allerede fået en god start under den nye træner, Ståle Solbakken. Han har dog tålmodighed til at vente lidt endnu på en stamplads på Byens Hold.

Holmstrøm: Vi har brug for de unge

Udadtil er billedet af FC København ofte klubben, der betaler sig til succes på banen i stedet for at satse pengene på at udvikle egne talenter, men ifølge sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm er det en fejltolkning: ”Det er vigtigt for vores identitet og historiske baggrund som klub, at der kommer spillere fra moderklubben, KB, op i førsteholdstruppen. Derfor har det siden jeg tiltrådte i 1999 været højt prioriteret at udvikle og løbende implementere unge spillere i vores trup. Først var det folk som Bo Svensson og Rune Pedersen, og senere kom kuldet med Hjalte Nørregaard, Christian Traoré og Jesper Bech.

Faktisk har vi ikke flere unge talenter i truppen i dag, end vi har haft de seneste sæsoner. Det er bare først nu, at pressen er begyndt at interessere sig for dem, siger Holmstrøm, der ikke er i tvivl om, at det nuværende kuld med spillere som Bergvold, Kvist, Bertolt, Brandrup og Bernburg er blandt de bedste, klubben har haft. ”Forskellen mellem de tidligere unge talenter og dem, vi har i truppen i dag, er, at de unge i dag fra 14-15 års alderen har gennemgået en erhvervsuddannelse som professionelle fodboldspillere.

Det betyder meget for deres muligheder for at slå igennem til førsteholdet. De er vant til at leve professionelt, de er seriøse og dedikerede, og hvor de tidligere led lidt under, at ungdomsfodbold var præget af en mindre professionel indstilling, og spillerne derfor først skulle lære det, når de blev seniorspillere, er de i dag mentalt godt indstillet på, hvad der kræves af dem. Det er vigtigt i en klub som FC København,” siger Holmstrøm. Og han ser gode chancer for masser af spilletid til klubbens unge spillere allerede i denne sæson trods indkøbene af nye profiler: ”Uanset om man er ung eller gammel, så gælder det, at man skal yde mindst en 11/1, hvis man skal gøre sig fortjent til en plads på holdet. Det er for akademisk at se på spillernes muligheder for spilletid ud fra betragtningen af, at de ikke er blandt de elleve startende på holdet. For det er resten af truppens styrke, der afgør, om man vinder pokaler og mesterskaber.”

sportsfan 57

Ej blot til lyst En af de hastigt voksende sportsgrene i verden foregår på sidelinjen. Det kræver først og fremmest smittende godt humør, pæne ben og flair for pomponer.

Cheerleaders myldrer frem på alverdens sportsstadions. De afholder selv mesterskaber og vil ikke længere nøjes med opmuntrende tilråb fra tilskuerne.

De vil accepteres som en rigtig sport. Af Emil Norsker

D

I mere end 100 år har cheerleading været en integreret del af amerikansk sport. Nu vokser fænomenet overalt i verden – også i Danmark.

58 sportsfan

foto: allover

er er mange måder at støtte ens hold på. Man kan frådende råbe ukvemsord efter dommeren, modstandere, de højere magter og andre, der skulle stå i vejen for sejr, eller man kan gå i spagat, hvinende af fryd, mens man synger taktfaste slagsange.

Den sidste måde kaldes også cheerleading og vokser i popularitet over hele verden - også i Danmark - hvor der senest i marts blev afholdt Danmarksmesterskab. De fleste større sportshold har fået deres egne cheerleaders (hvilket påvirker øl-salget negativt i pausen i mange klubber), og antallet af udøvere vokser for hvert år.

I 2003 var der kun tilmeldt cirka 150 cheerleaders til DM, men i år var tallet vokset til mere end 400.

Liv Uggerhøj, formand for Dansk Cheerleading, fortæller, at niveauet i dansk cheerleading fortsætter med at stige. ”Vi er begyndt at ansætte og finde inspiration i udenlandske trænere. Samtidig skal vi sørge for at ændre imaget i vores sport,” fortæller hun.

Det er de mange fordomme om dumme bimbos, hun gerne vil livs, så sporten bliver accepteret på lige fod med andre former for gymnastik og dans. ”Det er derfor rigtigt fedt, at cheerleading er kommet med på prøve som disciplin ved OL i 2012. Det er et meget stort skridt på vejen imod at blive accepteret som en rigtig sportsgren,” siger formanden for Dansk Cheerleading.

Amerikansk tradition At det engelske ord for fænomenet hænger ved, er ingen tilfældighed.

Det er en ældgammel amerikansk tradition fra 1870, hvor den første cheerleading-gruppe blev dannet på det fine universitet Princeton. Det var også her, man optog den første slagsang, der lød: ”Ray, Ray, Ray! Tiger, Tiger, Tiger! Sis, Sis, Sis! Boom, Boom, Boom! Aaaaaaah! Princeton, Princeton, Princeton!”

De fleste high schools og colleges har i mere end 100 år haft cheerleaders, og her er det accepteret, og oven i købet prestigefyldt,

at dyrke cheerleading. Man har også en lang tradition for mandlige cheerleaders.

Som alt andet i sportens verden er der også kommet øget fokus på denne del af underholdningen. Det er på mange amerikanske hold en karriere, pigerne dyrker, med høje krav til udseende og gymnastisk kunnen. Flere vilde øvelser er kommet ind, og som SPORTSFAN kunne skrive om i februar, er der mange, der kommer til skade.

Skadestallet fordoblet Fra 1990 til 2002 er skadestallet blevet mere end fordoblet, mens antallet af udøvere i USA kun er øget med 18 procent..

Ifølge en undersøgelse, omtalt i tidsskriftet Pediatrics, blev ikke færre end 208.800 (!) cheerleaders mellem 5 og 18 år behandlet på amerikanske hospitaler i den 13-årige periode.

Det er ikke kun udøvere og tilskuere, der har fået en øget interesse for cheerleading. Amerikanske arbejdsgivere efterspørger også mange af de egenskaber, man udvikler og dyrker i cheerleading.

Hvis man f.eks. vil have et job inden for salg og marketing, er det ikke en skidt ting at have cheerleader stående på CVet, skriver New York Times. Ifølge avisen er især medicinalvirksomheder ivrige efter at få kvindelige sælgere, der i deres college-tid har været leder af heppekoret til f.eks. fodboldkampe. Og det er ikke kun et spørgsmål om et godt udseende og kvindelig charme, men om at udstråle optimisme og virke overbevisende. Alene University of Kentucky har oplevet, at 20 af deres kvindelige studerende er blevet rekrutteret af medicinalselskaber.

I Danmark blev det første hold dannet i 1994 med Brøndby Cheerleaders, og for hvert år vokser det i popularitet. I lande som Japan, Tyskland og Storbritannien ser man også samme tendens. Her håber man, at sporten snart opnår samme status som i USA, der også har et magasin kun om cheerleading. Og målet er ikke langt væk, når bare man har den rette entusiasme. sportsfan 59

Cheerleaders fra hele verden

foto: allover

Pigerne vil ikke lÌngere nøjes med at heppe. Nu vil de accepteres som en rigtig sportsgren, og fra 2012 er de med i OL.

60 sportsfan

sportsfan 61

foto: allover

”Tager du lige bolden, mens vi går i spagat?”

62 sportsfan

sportsfan 63

Begejstringen vil ingen ende tage

.COM

foto: allover

EET2 www.FIFASTR

www.E

A.DK

PlayStation®Portable

64 sportsfan

© 2006 Electronic Arts Inc. Electronic Arts, EA, EA SPORTS, the EA SPORTS logo, EA SPORTS BIG and the EA SPORTS BIG logo are trademarks or registered trademarks of Electronic Arts Inc. in the U.S. and/or other countries. All Rights Reserved. Official FIFA licensed product. The FIFA Logo © 1977 FIFA TM. Manufactured under license by Electronic Arts Inc. Player names and likenesses used under license from the respective national teams. NINTENDO GAMECUBE, THE NINTENDO GAMECUBE LOGO AND NINTENDO DS ARE TRADEMARKS OF NINTENDO. “PlayStation” and the “PS” Family logos are registered trademarks of Sony Computer Entertainment Inc. “ ” is a trademark of Sony Computer Entertainment Inc. Microsoft, Xbox 65 and the Xbox logos sportsfan are either registered trademarks or trademarks of Microsoft Corporation in the United States and/or other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. EA SPORTS™ and EA SPORTS BIG™ are Electronic Arts™ brands.

Den store ankermand

Mange har gennem tiden skudt på Peter Schmeichel. Senest har danske og engelske tabloidaviser kaldt ham overbetalt, mumlende og uegnet som tv-vært. Men siden den tidligere landsholdskæmpe blev vært for danske TV3+’s Champions League, er seertallene pilet i vejret, og personligt er han endelig ved at komme igennem den svære overgang fra hyldet helt til normal dødelig.

Af Emil Norsker. Foto: Lars Bech

A Først som 40-årig kunne Peter Schmeichel selv styre sine sengetider. Nu var der f.eks. ikke længere grund til at sove til middag for at lade op.

66 sportsfan

lt er stort i Peter Schmeichels verden. Hans evner, bedrifter, lønsedler og den dag i dag kan han stadig hive store overskrifter. Senest har den engelske tabloid-avis Daily Mirror skrevet, at han blev fyret fra BBC på grund af sit manglende tv-talent, og den danske avis B.T. fulgte trop og supplerede med historien om, at Peter Schmeichel er Danmarks bedst betalte tv-vært med en løn på 60.000 kroner per udsendelse for TV3+. ”Alle historierne er noget vrøvl. Det eneste rigtige i de artikler er, at jeg hedder Peter Schmeichel, har spillet fodbold, og nu er tv-vært.

Resten er noget sludder,” siger manden selv på en helt almindelig

hverdagsmorgen, hvor vi mødes hos Viasat for at snakke om karrieren efter karrieren ude på en meget usexet del af Amager, langt fra ’Drømmenes Teater’ i Manchester.

Det er nu tre år siden, at han sluttede en af de største karrierer i dansk fodbold med 129 landskampe, fem slutrunder og et hav af mesterskaber med blandt andet verdens største fodboldklub, Manchester United.

Pludselig åbnede der sig store rum fyldt med frihed som skarp kontrast til den regelbundne og stramt styrede tilværelse som professionel fodboldspiller. Han havde rundet de 40 år og kunne for første gang selv styre sine sengetider.

sportsfan 67

”Jeg vil ikke kommentere Peter Schmeichels løn. Og jeg ved, at jeg får et hus med ham nu, når jeg siger, at han er mere værd, end han får, men han er virkelig værdifuld. Han gør det virkelig godt. Og det er hans egen fortjeneste med den seriøsitet, han går til opgaven med.”

Selv konkurrenten TvDanmark vurderer, at værdien af trekløveret er uhyre stor. Rettighederne til Champions League har også kostet så meget, at et par millioner ekstra til værter er af mindre betydning.

Rolig under pres Præcis som på fodboldbanen trives Peter Schmeichel med et stort pres. Den evige redningsmand. Når teknikken driller, går han ikke i panik. Det er tværtimod øjeblikke som disse, der er gode at tænke tilbage på, når smuttere er samlet op og sikkert er i labberne. Det er her, han kommer tættest på tiden som målmand for verdens største klub, der peakede på samme tidspunkt som danskeren. ”Det er som et narkotikum. Det er noget af det, man kan savne. Jeg tror, at hvis man ikke får det, når man stopper, så får man problemer.

Man ser tit, at gamle spilleres livsstil ændrer sig markant, når de stopper, fordi de savner det kick, de fik som spillere. Jeg er glad for, at jeg får det her,” siger Peter Schmeichel.

I det hele taget befinder han sig godt i sin nye rolle. Men det niver i hjertet, når han står magtesløs og ser sin klub, Manchester United, som pludselig må finde sig i rollen som en taknemmelig toer eller det, der er værre, i et håbløst kapløb med russiske milliarder og med en ny amerikansk ejer uden skyggen af viden om fodbold (og forretning, frygter mange).

Igen har kritikerne hevet Peter Schmeichel ind i virakken og beskyldt ham for at være for god mod sine gamle holdkammerater og Sir Alex Ferguson. Han skulle have været hårdere til at slå ned på de mange mangler og fejl i storklubben.

”Det var ikke fordi, jeg savnede fodbolden, for da jeg trak mig tilbage, var jeg færdig. Jeg havde ikke mere energi. Men det tog noget tid, før det hele fulgte med.” ”Mine vaner var jo totalt fastgroede. Jeg tænkte: hvorfor sover jeg til middag? Det er da noget underligt noget, det har jeg ikke jo brug for mere. Overgangen var meget svær. Hvis jeg tog et glas vin, blev jeg straks angrebet af dårlig samvittighed og skulle hele tiden overbevise mig selv om, at det egentlig var okay. Det var ikke fordi, jeg savnede fodbolden, for da jeg trak mig tilbage, var jeg færdig. Jeg havde ikke mere energi. Men det tog noget tid, før det hele fulgte med,” fortæller Peter Schmeichel.

Kunsten at blive et almindeligt menneske Da han havde taget beslutningen om at stoppe, brugte han tid på at blive ”et almindeligt menneske”, som han selv udtrykker det. ”Jeg så dette program om et isdanser-par, der træner otte timer om dagen for at komme til OL, og hele deres liv roterer om sporten.

Sådan er det på mange måder at være professionel sportsmand. Selv om vi ikke trænede otte timer om dagen, så var der et hav af andre forpligtelser, som man hele tiden havde. Det er et meget udadvendt job med kontakt til pressen og fans. Al den tid, du bruger på at træne og alt det omkring, det er jo ikke normalt. Det er ikke noget, almindelige mennesker bruger tid på,” siger Peter Schmeichel.

Perioden med refleksion blev dog kort. Muligheden for et kommentator-job hos BBC fik Peter Schmeichel hurtigt i gang med en ny 68 sportsfan

karriere – der næsten blev lige så tidskrævende. I et år var han væk hver weekend.

Arbejdsbyrden var en fejl ”Det var måske nok en fejl, at jeg arbejdede så meget fra starten,” konkluderer han.

Men der blev lagt til arbejdsbyrden, da Peter Schmeichel sidste år overtog pladsen som ankermand for Champions League hos TV3+ efter Jakob Kjeldberg. Nu skulle han ikke kun flyve til London fra Manchester hver weekend, men også til Danmark i hverdagene i den periode, sæsonen stod på. Det var årsagen til, at han i fællesskab med BBC valgte at stoppe samarbejdet i januar.

Den engelske tv-station har kun rettigheder til kampene fra januar, og inden de gik i gang, holdet sig ned i et møde for at planlægge sæsonen, og det var der, de blev enige om at skilles. ”Mine præstationer var ikke tilfredsstillende, hverken for dem eller mig, på grund af det store arbejdspres og meget rejseri. Men at skrive at jeg blev fyret – det er for lavt. Jeg laver tv ud fra egne kriterier. Når man selv spiller, så håber man, at nogle ville dække fodbold, som vi nu gør. Man skildrer det på en anden måde, når man selv har spillet.

Når man ser dem stå i spillertunnelen, så ved man, hvordan det føles, og det er så vores opgave at bygge bro fra stadion til stuen. Her hviler

spillet i sig selv, og det er den måde, jeg præsenterer det på. Sådan som vi laver det, vil folk gerne se det,” siger Peter Schmeichel og hentyder til TV3+’s hold, der ud over ham selv består af Luna Christofi, Brian Laudrup og Preben Elkjær.

Kritik fra journalister Det er ikke kun tabloid-aviserne, der har rumlet med kritik. I journalisternes fagblad ’Journalisten’ har der været kritik af, at programmet manglede en journalist i studiet. Det kan være, at de tre værter har erfaring med at jonglere med bolden, men de mangler evnen til at spille den videre til almindelige mennesker. Det er en kritik, der får Peter Schmeichel til at ryste på hovedet. ”Det er et frit land, og vi har ytringsfrihed, har jeg fundet ud af, så folk må sige, hvad de vil. Men jeg efterlyser en smule fairplay. På den anden side kan jeg godt forstå det, og det er en meget menneskelig reaktion. Det irriterer nogle, at en nybegynder som mig kan gå ind og lave det her program. Grunden til, at en journalist kritiserer, at der ikke er nogen journalist, må være, at vedkommende gerne selv vil lave programmet og være herinde,” mener Peter Schmeichel.

Kritikken gør nu ikke så ondt, siger han. Ikke mindst fordi seertallenes sprog er langt mere rosende med en stigning på 49 procent. Hans chef mener da også, at den store dansker er endnu mere værd, end den løn han får. I artiklen i B.T. siger TV3-direktør Jørgen Madsen:

Har sagt sin mening ”Jeg har kritiseret mange ting og sagt min mening, men det er også mere nuanceret end som så. Jeg tror, at Ferguson har en større tålmodighed og vælger at bygge egne spillere op som Darren Fletcher.

Han har stået over for nogle problemer med Chelsea, hvor nogle spillere hellere vil derhen på grund af pengene. Men jeg tror, at det udligner sig i det lange løb. Der er også mange spillere, som ikke kun tænker på pengene, men hvor de kan vinde store trofæer,” siger Peter Schmeichel.

Men ved du noget, vi andre ikke ved, som hvorfor Ferguson ikke køber de midtbanespillere, han så desperat behøver? ”Jeg ved ikke noget, som I ikke ved. Men hvor er den midtbanespiller?

Alle klubberne kæmpede om Michael Essien, som havnede i Chelsea, men han har ikke gjort den forskel, på trods af, at han har kostet en masse penge. Af nød spillede Ferguson med Wayne Rooney og Rio Ferdinand på midtbanen på et tidspunkt, og det kan være løsningen.

Rooney har modet og spiller overalt på banen, lige meget, hvor du placerer ham, og Ferdinand har haft brug for et spark bagi, og det har han fået på midten, hvor spillet er foran ham, bag ham og alle vegne.”

Ferguson har opbakning Men hvor lang snor har Ferguson? ”Han har den snor, han vil have.”

Hvad med Glazers overtagelse. Er det noget, der bekymrer dig? ”Det undrer mig, at man kan låne en masse penge og købe en sund klub uden gæld, og så bruge den som sikkerhed for det store lån. Det virker som unødvendig gambling. Med alle de regler, man har for handel, sportsfan 69

kan jeg ikke forstå, at man ikke har en regel mod det, for man sætter jo folks arbejdspladser på spil. Når det er sagt, er der også nogle positive ting ved det. Jeg tror, at det har været godt at blive fjernet fra børsen, for det giver nogle helt andre muligheder med hensyn til spillerhandler. Når man er på børsen, er man hele tiden nødt til at orientere sine aktionærer om alt. Ronaldinho røg på den konto. Barcelona kunne føre alle mulige, hemmelige forhandlinger, mens Manchester United hele tiden var nødt til at gå ud og be- eller afkræfte alle rygter af hensyn til aktionærerne.

Jeg tror heller ikke, at Glazer-familien er dumme. Jeg tror, at de har gjort det for at tjene penge, og United er en god forretning i sig selv,” mener Peter Schmeichel.

Træner-assistance til Manchester En journalist fra Berlingske Tidende spurgte på et tidspunkt om, hvad han ville gøre, hvis Ferguson ringede efter træner-assistance, og svaret var lidt midt i mellem. På den ene og på den anden side. Indtil slutningen af februar var jobbet som landstrænerassistent også i spil, og Peter Schmeichel var et af de navne, der blev nævnt. Han havde snakket med Morten Olsen om det, men ville ikke selv presse på. Tanken om at overtage ansvaret eller dele af det, har nogle klare ulemper, som Peter Schmeichel netop har vristet sig fri af. ”Det er fodbold 24 timer i døgnet. Det siger alle, som jeg har snakket med det om, og det ved jeg ikke, om jeg er parat til igen. Jeg vil slet ikke afvise det, hvis den rigtige mulighed kommer, men jeg er ikke selv opsøgende,” siger Peter Schmeichel.

For nogle år siden investerede han i fodboldklubben Hvidovre.

Opmærksomheden var stor og ambitionerne høje, men det viste sig hurtigt som en svær opgave at få sportslig eller økonomisk succes.

Svært at tjene penge på dansk fodbold ”Det er for svært at tjene penge på fodbold i Danmark,” siger Peter Schmeichel, der har lagt alle tanker om lignende investeringer langt væk. Til gengæld er han blevet inviteret til at deltage i en ny inspirationsgruppe under DBU sammen med hele banden af koryfæer som Brian Laudrup, Preben Elkjær og René Henriksen, og på trænersiden er det navne som Jan B. Poulsen, Poul Erik Andreasen, Tom Køhlert, Torben Storm og Uffe Pedersen. I den gruppe skal man komme med indspark til, hvordan man kan forbedre dansk fodbold på alle niveauer.

Peter Schmeichel har da også flere bud på, hvor man skal sætte ind. ”Det var en gave i forklædning, at vi ikke kvalificerede os til VM. Det var selvfølgelig forfærdeligt, når det nu foregår i vores baghave, men det giver os mulighed for at se mere realistisk på dansk fodbold. Alt for længe har det været en selvfølge, at vi kom med til alle slutrunder og gjorde det godt. Vi er et lille land, og det burde være en national fest, når vi kvalificerer os til noget, for det er en stor bedrift,” mener Peter Schmeichel.

Når det gælder talentudviklingen af en ny, gylden generation, er han på linje med Morten Olsen, når han siger, at der skal fokuseres mere på bolden og mindre på alt det kedelige – især i de helt unge år.

God fysisk træning Peter Schmeichel husker selv tilbage på tiden i Manchester City, hvor de havde en fysisk træner, der gjorde en dyd af altid at træne med bold.

På den måde virkede den hårde opstartstræning mindre sur. Og det er den vej, man skal gå, mener han, hvis man skal kunne konkurrere med teenagelivets andre tilbud om våde byture og kåde kys. ”Der er ingen grund til, at små drenge skal træne musklerne og en masse taktisk træning. Det er kun for at pleje nogle ungdomstræneres 70 sportsfan

personlige ambitioner. Vi skal tilrettelægge en sjov og underholdende træning, hvor der også er fritid til at jage piger og spille Playstation.

Ellers taber vi en al for stor del af en ungdomsgeneration, og det har vi slet ikke råd til i et så lille land,” siger Peter Schmeichel.

Hans egen dreng, Kasper, er allerede trådt ind i de professionelles rækker. Kontrakten er skrevet med Premier League-klubben Manchester City. Men han er i øjeblikket lejet ud til Bury for at suge erfaring til sig, inden han for alvor skal leve op til de mange forventninger, der klæber sig til hans skuldre.

Stolt far ”Jeg er meget stolt, når jeg ser ham spille. Det er underligt, for han er stadig min lille dreng. Der er områder, hvor han er bedre end mig. Han er utrolig god med fødderne. Der er ingen tvivl om, at han er god nok til at spille professionel fodbold, men på hvilket niveau er umuligt for mig at sige endnu,” fortæller Peter Schmeichel.

På spørgsmålet om, hvor han ser sig selv om 10 år, er der heller ikke noget præcist svar. Det er som om han nyder, at vejen ligger åben uden for mange fastlagte punkter undervejs. ”Som jeg sagde tidligere, så har jeg det utroligt godt, hvor jeg er lige nu,” siger han.

Har du det bedre, end da du var fodboldspiller? ”Nej, det var en fantastisk tid med nogle store oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Det var den bedste tid i mit liv.”

Peter Schmeichel Klubber: • Gladsaxe-Hero (indtil 1984) • Hvidovre IF (1984-1987) • Brøndby IF (1987-1991) • Manchester United (1991-1999) • Sporting Lissabon (1999-2001) • Aston Villa (2001-2002) • Manchester City (2002-2003) Titler: • Dansk mester med Brøndby IF i 1987, 1988, 1989 og 1990.

• Dansk pokalvinder med Brøndby IF i 1989.

• Årets spiller i Danmark i 1990, 1993 og 1999.

• Europæisk Super Cup med Manchester United i 1991.

• Europamester med Danmark i 1992.

• Engelsk Liga Cup med Manchester United i 1992.

• Engelsk mester med Manchester United i 1993, 1994, 1996, 1997 og 1999.

• FA Cup-vinder med Manchester United i 1994, 1996 og 1999.

• Champions League med Manchester United i 1999.

• Portugisisk mester med Sporting Lissabon i 2000.

”Det er et frit land, og vi har ytringsfrihed, har jeg fundet ud af, så folk må sige, hvad de vil.

Men jeg efterlyser en smule fairplay.”

Han blev i 1992 og 1993 kåret til verdens bedste målmand af IFFHS og er i perioden 1991 - 2000 hvert år blevet stemt ind mellem de 10 bedste: 1991/nr. 10, 1992/nr. 1, 1993/nr. 1, 1994/nr. 4, 1995/nr. 2, 1996/nr. 4, 1997/nr. 3, 1998/nr. 8, 1999/nr. 2, 2000/nr. 10 og endelig blev han i 2001 nr. 11 kun et enkelt point fra 10.-pladsen.

Peter Schmeichel blev kåret til Årets danske spiller i 1990, 1993 og 1999.

I 1992 blev han nr. 5 (eneste målmand i top 20) i afstemningen om Europas bedste fodboldspiller. I 1993 endte han på en fornem 4. plads i FIFA’s afstemning om ’verdens bedste fodboldspiller’. I januar 2001 afholdt det verdensomspændende nyhedsbureau Reuter en afstemning på internettet, hvor man spurgte, hvem der var den bedste målmand i verden nogensinde. Næsten 200.000 personer deltog i afstemningen, og Schmeichel satte sig sikkert på førstepladsen foran to af fortidens allerstørste koryfæer: Lev Yashin og Gordon Banks.

sportsfan 71

Fodboldens trehovede uhyre Fans, medier og myndigheder i en uhellig treenighed fastholder fodboldfans i forældede roller, der skaber øget vold og uroligheder. Hvis man skal aflive hooliganisme, må man møde fans med respekt, viser ny undersøgelse. Af Jakob Illeborg

F

foto: allover

ankultur er fodboldens sjæl. Det er tilskuerne og klubbernes fans, som skaber stemningen, sammenholdet og definerer klubben. I en tid, hvor money talks, og mange professionelle fodboldspillere når at spille for et dusin klubber i karrieren, er det fankulturen, der er sportens salt. Men hvem er disse fans? Er det muligt at kategorisere dem? Eller er det i virkeligheden farligt at fastholde stereotyper?

Sociologer har gennem de sidste 40 år skrevet side op og side ned, i et forsøg på at gruppebestemme fan-kulturer. Ikke mindst i England, hvor fodboldklubbernes alder alene har muliggjort det lange familiebånd, som mange fans lægger til grund for deres klub-tilhørsforhold.

Og det er virkelig meget normalt i England at få et klubmedlemskab i dåbsgave. Den direkte opvækst ind i en klub, som beskrevet af Nick Hornby i Fever pitch, er nok stadig den mest gængse introduktion til sporten. Et skabt tilhørsforhold, hvor familiebånd og loyalitet over for en klub smelter sammen, som i tilfældet John – en inkarneret Tottenham-supporter omkring de 30, som Sportsfan talte med: ”Vi boede lige bag Seven Sisters Road. Hele min barndom har jeg leget i nærheden af White Hart Lane, og jeg betragter det som mit andet hjem. Klubben betyder lige så meget for mig som min familie, ja nok mere end mine fætre og kusiner”.

72 sportsfan

Stereotyper Den amerikanske sociologiprofessor Katharine Jones brugte tre somre i England på at interviewe tilskuere og på den måde opnå indsigt i fan-kulturen. I en kommende bog bringer hun 97 af disse interviews og inddeler fansene i tilhørsgrupper. Det handler lidt om, hvordan man ser sig selv, og mere om hvordan man ser de andre. John fra Tottenham ville, hvis han blev bedt om at vælge en gruppe, kategorisere sig selv som en traditional fan. En sådan defineres af Katharina Jones som: hvid, mand, arbejderklasse og erklæret hetero. Men det er ikke sikkert,

at andre fodboldfans ville anbringe ham der. For der er andre grupper, f.eks. The armchair fan. Sofa-supporteren, der ikke gider bruge tid og penge på at tage ud på stadion. Fodbold nydes efter hans/hendes overbevisning bedst foran kassen med en kølig pilsner i den ene hånd og en pizza slice i den anden. Denne store fangruppe betragtes af flere andre grupper slet ikke som fans.

Så er der The Daytripper, den udefra-kommende fan. Typisk holder denne kategori med et af de store hold. Særlig Manchester United og Liverpool har mange daytrippers, eller out-of towners, picknickers som de også kaldes. Heller ikke disse nyder stor respekt hos de passionerede lokale, der ofte ser dem som overløbere.

Det gør The Bandwagon Bastard, som titlen antyder, heller ikke.

Denne type er folk, der har valgt et tilhørsforhold ud fra udviklingen i en liga. Det vil typisk være en, der holder med Chelsea, fordi klubben er blevet rig og nu spiller godt. En medløber med andre ord. Til gengæld er der ifølge Katharine Jones mere respekt om The Trainspotter. En sølle eksistens, der baserer hele sit liv omkring en fodboldklub. Et individ med meget lav social forståelse, men med forbløffende trivialviden, når det gælder fodbold. Til slut nævnes også The Corporate whore, der som det antydes, for det første ikke er arbejderklasse og i virkeligheden bedre kan lide rugby (der traditionelt er en overklassesport) Og for det andet kun følger sporten i embeds medfør på den ene eller den anden vis.

Mange fordomme Disse typer er selvfølgelig lettere karikerede, men de viser et og andet om de mange fordomme, fodboldfans anskuer hinanden med. Personligt passer jeg ind i flere af de mindre flatterende grupper. Jeg er en bandwaggon jumper, der godt kan lide Chelsea. Jeg holder med Nottingham Forest, selvom jeg aldrig har været i Nottingham. Min forkærlighed for Rumæniens landshold gør mig til mulig landsforræder. sportsfan 73

Jeg er bestemt en armchair fan iblandt, og har en trainspotters fodboldparatviden, der næppe er godt for noget andet end en sportsquiz.

Katharine Jones konkluderer, at på trods af de mange skarpe meninger og klare definitioner, er der i virkeligheden ikke altid hoved og hale i, hvordan fodboldfans anskuer sig selv og andre. F.eks. havde de fleste fans kun foragt til overs for stille fans, der ikke deltager i kampråb og sange.

Alle føler sig som ægte fans Alligevel indrømmede mange, at de ikke selv sang med. Et gennemgående træk i undersøgelsen er, at den interviewede fan inkluderer sig selv i gruppen af ægte fans. Derudover bekræftede analysen et miskmask af den forventede homofobi, racisme og mandschauvinisme.

Men også en del forståelse og tolerance. For både fodboldspillet og dets tilhængere er i transition.

I takt med, at sporten har fornyet sig selv - i Englands tilfælde næsten genopfundet sig selv - har et stigende antal sportsanalytikere stillet spørgsmålstegn ved, om de gængse fan-stereotyper holder vand, eller om de iblandt er med til at fastlåse negative spiraler. Clifford Stott, der forsker i fodboldpsykologi ved Liverpool University, har i en årrække beskæftiget sig med fankulturer, for bedre at forstå og muligvis forhindre volden og det negative billede, der desværre stadig plager the beautiful game.

Forståelse som forebyggelse En væsentlig del af forebyggelsen bestod i en ny og mere imødekommende politiovervågning af de britiske, medrejsende fans. I stedet for at forvente vold og fjendskab fra de medrejsende englændere, forsøgte man med forståelse og respekt for briterne. Resultatet, der skal bruges i forbindelse med VM 2006, var slående. Kun én engelsk fan blev anholdt i forbindelse med kampene. Andre steder i Portugal var der anderledes tumult med briterne, men der for politiet også meget voldsommere frem. SPORTSFAN fik et eksklusivt indblik i den opsigtsvækkende rapport og interviewede Clifford Tott, manden bag rapporten.

Politiets har medskyld Giver du virkelig politiet skylden for engelske fans dårlige opførsel?

På en måde, ja. For vi opbygger stereotyper om hinanden. Særligt når det drejer sig om større grupper, som f.eks. fodboldfans. Det forventes, at englænderne er hooligans, og politiet møder kampklare og pirrelige op til noget, der uvægerligt ender i en konfrontation. Det 74 sportsfan

Der er mange parter, der er med i opbygningen af et dårligt renomme for visse fangrupper. Medier og myndigheder er med til at puste til ilden.

interessante ved forsøget i Portugal var, hvor stor forskel en mere imødekommende politiindsats gjorde. Statistikken taler jo for sig selv, men også en rundspørge blandt de britiske fans i Portugal bekræftede dette. Efter min mening kan dette eksperiment bruges ikke bare lokalt, men også på internationalt plan. Det handler om at bryde vanetænkning og fjendebilleder.

Fjendebilleder Men der er jo hooligans mange steder i England, og bestemte klubber har et særlig dårligt renomme. Det er vel ikke politiets skyld? ”Der er mange parter, der har del i opbygningen af et dårligt

renomme. Selvfølgelig bærer de respektive fans en del af skylden. Det samme gør pressens fokusering på fjendebilleder. Lad os tage et par eksempler. Da Manchester United for nyligt mødte Liverpool, var der endnu engang optøjer. Alle forventede det, og derfor skete det også. Det samme er tilfældet, hvis f.eks. West Ham møder Milwall i London. Der er nærmest garanti for ballade. Men interessant nok er der ikke ballade, hvis West Ham møder Charlton, eller Manchester United møder Aston Villa.

Det hele handler om indbyrdes historie og om selvopfyldende profetier.

Indbyrdes opbygger fansene et hadforhold. Dette bliver forstærket og bekræftet gennem pressen. Politiet forventer ballade og møder op klædt på til kamp. Her er en krudttønde klar til at eksplodere.”

Åbenhed og forståelse er vejen frem ”Vi har vist, at det er muligt at tackle problemerne betydeligt mere effektivt, hvis man viser åbenhed og forståelse over for de respektive fangrupper. Dette gælder på alle planer før og efter kampen.

Men der har da altid været større problemer med hooligans i England end i de fleste andre europæiske lande?

Ja, selvom der jo også er ballade i Italien, Holland og Tyskland, er det rigtigt, at England har et særligt problem. Vi sammenlignede fodboldkulturen i England på og omkring stadion med f.eks. Skotland og Danmark, hvor uroen typisk er mindre. Vi fandt en interessant selvjustits i nogle af disse fodboldkulturer. Der er en tendens til, at sportsfan 75

foto: allover

Den engelske syge England bruger over 300 millioner kroner årligt på at forhindre fodboldrelateret vold. Det er til dels lykkedes at eliminere volden fra de engelske stadions, men problemerne uden for stadion er ikke sådan at komme af med. Liverpool University har i et samarbejde med det britiske indenrigsministerium forsket i årsagerne til den fortsatte hooliganisme, der også går under betegnelsen ”Den engelske syge”.

Resultaterne er overraskende og giver stof til eftertanke.

For undersøgelserne viser, at det i mindst lige så høj grad er fordommene om hooliganisme blandt bestemte grupper, der definerer adfærden. I årene op til Euro 2004 arbejdede lektor ved Liverpool Univeristy, Clifford Stott, tæt sammen med det britiske fodboldforbund og arrangørerne i Portugal, for at se, om det var muligt at forhindre en gentagelse af Euro 2000 i Holland og Belgien, hvor over 1.000 englændere blev arresteret efter gadeuorden.

foto: allover

Ved at respektere fansene kan mange uroligheder undgås, viser en ny undersøgelse, som skal bruges til at forhindre optøjer til VM.

klubbernes fans ordner balladen internt. At man aktivt stopper ballademagere. Det er en sund tendens, og betydeligt bedre end at se urobetjente storme ind på stadion med knipler. Men igen hænger det også sammen med historie og selvopfattelse. Danske og skotske fans er traditionelt blevet set som festlige indslag, og derfor også blevet bedre behandlet end engelske ditto.

Roligan-arven Der er over de sidste ti år sket en stigende internationalisering af den danske fodboldkultur. Man kan sige, at danske fodboldfans har lånt fra især England. Det gælder attitude, slagsange og desværre også de mere voldelige elementer. Men er det rigtigt, at vi stadig har en velfungerende selvjustits på og omkring stadion, og hvor kommer den fra? SPORTSFAN spurgte fodboldekspert Birger Peitersen: ”Ja, der er en god portion selvjustits i den danske fodboldkultur.

Det er efter min mening et levn fra roliganbevægelsen, hvor fodbold jo var noget festligt. For at bevare festlighederne var der en intern selvjustits, hvor man stoppede optakt til uroligheder. Den har vi til dels bevaret i den nuværende fan-kultur. Der er jo heldigvis en del fornuftige danskere, der går til fodbold, og selvom globaliseringen også har holdt sit indtog hos fodboldfans, så kommer påvirkningen fra Europa kun gradvist til Danmark. Men den kommer, se bare på ultras-tendensen. De danske fans kigger på de store klubber i udlandet og prøver at skabe en lignende atmosfære, både på godt og ondt.”

Psykologisk trekantsdrama Birger Peitersen, der i 2004 udgav bogen ”Op på Tæerne” om den danske fankultur, er enig med Clifford Stott i dennes udsagn om politiet og mediernes medskyld i optøjer i forbindelse med fodbold: ”I stedet for at sige politiet, vil jeg hellere sige myndighederne, for politiet er jo kun en del af myndighedernes foranstaltninger i forbindelse med fodboldkampe. Myndighederne er tredjeparten i det psykologiske trekantsdrama, der udspiller sig ved fodboldkampe. Myndighedernes rolle er at forhindre ballade. Men ligesom det kan være svært at finde en medicin, som dækker en sygdom, der muterer, er det svært at finde en fælles løsning på fodbold-ballade. Alt for ofte går myndighederne med til en kriminalisering af diverse fangrupper. Det så vi i Italien 1990 og 76 sportsfan

ved EM i Belgien i 2000, hvor myndighederne greb situationen forkert an i Charleroi, og var med til at skabe de optøjer, der resulterede i de mange arresterede briter, tyskere og hollændere.

Fanoptøjer ved UEFA cup-finale Vi har jo også haft fanoptøjer på et internationalt plan herhjemme, da Galatasaray og Arsenal spillede UEFA cup-finale i Parken? ”Ja, men der synes jeg faktisk, at politiet gjorde det ganske udmærket, indtil de to grupper kom ind til Rådhuspladsen. På store pladser er det sværere at kontrollere hvad der sker, og pludselig ryger der en flaske, og så har vi balladen.”

Hvad med mediernes rolle? ”Medierne har et stort ansvar. Den aften på Rådhuspladsen stod der hele 12 tv-hold og ventede på, at balladen skulle starte. Det inviterer jo nærmest til at starte noget dumt. De var lykkelige, da urolighederne begyndte. Medierne er også med i kriminaliseringen af fan-grupper.

Fokuseringen på formodningen om vold og ballade er med til at gøre de rabiate kræfter i fan-kulturen mere synlige, og derfor også give dem mere prestige. Der er altså tale om et trehovedet uhyre: Fans, myndigheder og medier. Disse tre parter skal have bedre kontakt og forståelse, hvis den meningsløse fodboldvold skal stoppes.”

Særkender i andedammen Som Birger Peitersen udtrykker det, er den danske fan-kultur blevet internationaliseret. Men den har stadig interessante særkender. F.eks. har de fleste danske fodboldfans både en dansk og en udenlandsk favoritklub. Det skyldes vel til dels, at dansk klubfodbold ikke gør sig særlig godt internationalt. Men i England ville det nærmest være utænkeligt, og det, at vi har en bredere berøringsflade, giver nok vores fan-kultur et lidt mere flegmatisk præg. Samtidig er mange af de store klubber relativt nye, og derfor er de lange familiebånd, som findes i England, ikke til stede i Danmark, endnu. Et andet interessant særkende er vores passion for teknisk betonet fodbold. Det skyldes vel især arven fra gamle stjerner som Allan Simonsen, Frank Arnesen og brødrene Laudrup. Ligesom roligan-bevægelsens positive arv, skal sådanne særkender plejes. For tendensen er international. Hvis man vil fastholde et dansk særkende, må man definere de bedste sider ved det og aktivt søge at bibeholde dem.

Fly London forhandles hos eksklusive skobutikker. Nærmeste forhandler anvises på tlf.: 45 88 89 04sportsfan

77

1

Læserservice: Se bagerst i magasinet.

SPORTSFAN har været på jagt efter ure til ethvert behov og giver dig på de næste sider lidt inspiration til, hvordan dit næste ur kan komme til at se ud. Af Lotte Lund

78 sportsfan

3

4

5

6

7

8

9

foto: tag heuer

URTID

At vælge et ur, kan for nogen være som at vælge en partner, der skal følge én mange år frem i tiden. For andre er det bare noget, man skifter ud, når batteriet er fladt og, så er der dem, der ikke har haft på et ur armen, siden de fik deres første mobiltelefon. Netop mobiltelefonen har ændret urets funktion fra blot at være en bekender af tiden til, at have et mere smykkepræget funktion og til et hjælpemiddel i udøvelsen af ens fritidsinteresser. Mange bruger uret til at fuldende sin påklædning, og man har ofte mere end ét. Et der passer til jakkesættet og et, som man har på i sin fritid.

Før man går ud og køber, eller i nogle tilfælde investere, i et ny ur – priserne kan nemlig sagtens komme over på den anden side af 100.000 kr. - kan det være en fordel at gennemtænke, hvilke behov uret skal dække, og om det skal være elektronisk drevet eller et ur med mekanisk værk. Skal det blot fortælle tiden, være til fritidsinteressen, eller skal det bruges til at ”vise sig frem med”.

2

1) TAG HEUER Monaco Vintage For at fejre skuespilleren Steve McQueen’s 75 års fødselsdag producerede Tag Heuer et eksklusive herreur, hvor skiven er dekoreret med de samme striber, som Steve McQueen havde på sin køredragt i filmklassikeren ”Le Mans” fra 1970.

Pris: 23.600 kr.

udgør tilsammen Certinas koncept DS (dobbelt sikkerhed). Det er desuden vandtæt til 100 m.

Pris: 2.295 kr.

7) SWATCH Ur i rustfrit stål med brun læderrem og hvide stikninger. Pris: 1.080 kr.

4) ROMAER Mekanisk urværk i stainless steel med læderrem.

Glas i safir krystal. Vandtæt til 30 m. Pris: 5.800 kr.

2) RAYMOND WEIL Don Giovanni Cosi Grande Ur med to tidszoner. Stainless steel kasse og safirglas. Mekanisk værk med selvoptræk. Kalender og 38 power reserve. Vandtæt til 30 meter.

Pris: 19.500 kr.

5) KLARLUND 42 mm stålkasse med quartz ETA urværk, kobber skive og mineralsk krystalglas. Pris: 2.895 kr.

8) TOM KRISTENSEN LE MANS Schweizisk ETA værk, Rustfrit stål ur, 24 timers kronograf, 10 ATM/100 m og med Tom Kristensen autograf på skiven., Design Bo Bonfils.

Pris: 5.995 kr.

3) CERTINA DS Podium Har stærkt safirglas, ekstra beskyttelse omring kronen og forstærket bagkasse. Disse egenskaber

6) ROLEX GMT-MASTER II Kronometer i stål med safirglas. Oysterlock urlænke. Drejelig 24 timers rand. Urkasse med skuldre beskytter optrækskronen. Automatisk værk og vandtæt til 100 m. Pris: 32.500 kr.

9) POLICE Navy Police kan andet end at lave solbriller.

Denne model har en skive med en diameter på 44mm i stål med kraftig sort gummirem.

Uret har stopur, alarm, drejekrans og kalender.

Vandtæt til 100 m.

Pris: 1.575 kr.

sportsfan 79

10

11

18

19

12

13

20

21

14

15

22

23

16

17

24

25

10) TECHNOMARINE Reef Er fra TechnoMarines sportslinie.

Klare farver og robust design.

Vandtæt ned til 200m. Safirglas med forstørrelseseffekt. Reef har cronograph 1/20 sek. og dato. Gummirem og kransen er i rustfrit stål. Findes i andre farver. Pris: 3.800 kr.

11) COTTENFIELD c52.18.2 Ur i stainles steel , nikkel allergi testet med mineral glas. Uret er et japansk Miyota by Citizen. Med gumme dykkerrem. Pris: 899 kr.

80 sportsfan

12) TOMMY HILFIGER SEAWIND Stort herreur på lænke med multieye funktion.

Pris: 1.195 kr.

13) MONTBLANC GMT Sport Med to tidszoner. Automatisk værk i stainless steel kasse. Et elegant ur til den aktive forretningsmand.

Pris: 17.575 kr.

14) PORSCHE Dashboard fra Porsche Design Uret har mekanisk værk med

selvoptræk, stopursfunktion og er vandtæt til 100 m. Specielt udviklet Porsche Rotor, som kan ses gennem glasbagkassen. Findes med titanium udgave på lænke. Pris: ca. 35.000 kr. og med 18 karat guld med krokorem til ca. 84.000 kr.

15) GUCCI Selvom uret har firkantet skive, er det formet som det klassiske ”G”.

Med gummirem, quartz urværk med safirglas og stainless steel kasse.

Pris: 7.150 kr.

16) SWATCH Tre delt urkasse. Rustfrit stål med mineralsk glas og dato.

Pris: 1.080 kr.

månefase, tidevandsgraf, barometer, termometer, stopur, 5 daglige alarmer, vandtæt til 10 bar.

Pris: 1.898 kr.

17) cK CHRONO Techno-performance møder klassisk stil i Challenger Chrono fra cK. Vandtæt til 50 meter i rustfrit stål og mineralsk glas. Pris: 2.290 kr.

19) OMEGA Planet Ocean dykkerur En nyhed fra Omega, der kommer til maj. Det kan gå ned til 600 m. Holdt i farven orange, som er meget tydelig under vandet. Skiven er klar og har selvlysende time- og viser markeringer, der gør synligheden optimal under vand. Værket er et 2500 CoAxial Escapement. Pris: 31.100 kr.

18) CASIO Sea-pathfinder.

Model med baggrundslys, digital kompas, programmerbar nedtælling,

20) LONGINES LungoMare Schweizisk ur i stål med ridsefrit safirglas. Nyeste model indenfor Elegance-serien. Uret har kronograf og datofunktion. Vandtæt ned til 100 m. Pris: 6.150 kr.

21) RADO Sintra XXL Automatik Urskive og lænke er i 100 % ridsefrit Ceramica materiale. På bagsiden af urkassen kan man gennem et safirkrystal vindue se ind på urets indre. Uret holdes i gang ved brug og bevægelse, men er sikret med

en ETA selv-opladelig mekanik, der sikrer, at uret ikke går i stå i over 38 timer. Pris ca.: 19.500 kr.

22) ROMAER Stingray Mekanisk værk med selvoptræk i stainless steel urkasse. Safirglas og vandtæt til 100 m.

Pris: 3.950 kr.

23) SKAGEN Sort Titaniums med sort skive, datofunktion og sekundviser.

Pris: 1.298 kr.

24) CARTIER Santos 100 Maskulin og sporty model – 100 års udgaven af Santos modellen, der har eksisteret siden 1904. Det findes nu også i chronograf version. Det har stopursfunktion, mekanisk værk med selvoptræk og vandtæt til 100 m.

Uret er i massivt stål med 18 k guld og krokorem med regulerbar dobbelt foldelås. Pris: 57.200 kr.

25) TOMMY HILFIGER FAIRBANKS Herreur med kraftig læderrem fås også i sort og med lænke. Pris: 1.595 kr.

sportsfan 81

Månedens bil Bentley Continental GT Diamond

Bentley

Continental GT Diamond Siden 1919 har Bentley Motors fabrikken haft tradition for at producere modeller med stor håndværksmæssig kompetence, avanceret teknologi og sportig performance.

Nu kan fabrikken i Crewe fejre 60års jubilæum, og det gør den med en begrænset produktion på 400 stk. af Bentley Continental GT Diamond.

Jubilæumsmodellen har en række 82 sportsfan

eksklusive elementer, såsom keramiske karbonbremser og nye fælge.

Bentley Continental GT Diamond Series adskiller sig også ved de unikke indstigningslister og badges samt et Mulliner benzindæksel udført i aluminium.

Udover de 15 eksisterende Continental GT-farver, kan den desuden leveres i tre nye farver: Moroccan Blue (klar blå), Anthracite (gråsort) og Meteor (blågrå).

Både den uovertrufne 6 liter W12 twin turbo motor med 560 HK og den automatiske 6-trins gearkasse med manuelt

skiftemodus samt ratmonterede skiftegreb er uændret. Firehjulstrækket med Torsen differentiale og luftaffjedring med kontinuerlig affjedringskontrol tilgodeser vejgrebet og sikkerheden.

Ligesom Bentley Continental GT har også Diamond Series en officiel topfart på 318 km/t – om end uafhængige test indikerer, at den reelle topfart ligger over 322 km/t.

Bentley Continental GT Diamond Series kan bestilles nu til levering engang i andet halvår 2006.

Pris endnu ikke fastsat. sportsfan 83

Michael Schumacher Motorsport Talent og motivation er to grunde til, at Schumacher igen kan kalde sig verdensmester, når 2006sæsonen er slut.

10 grunde til, at Schumacher vinder VM

Der er 10 gode grunde til, at Michael Schumacher ender som Formel 1-verdensmester for ottende gang. Og der er fem grunde til, at det kan gå galt. Af Peter Nygaard 1) Talentet Tag ikke fejl: Michael Schumacher er stadig verdens bedste racerkører.

Den fiasko-prægede 2005-sæson skyldtes bilen og allermest dækkene.

Schumacher kørte måske bedre end nogensinde i 2005, men havde bare ikke materiellet til at vise sit talent.

8) Teamkammeraten Der var efterhånden opstået lidt metaltræthed mellem Schumacher og Rubens Barrichello. Nu er Rubinho udskiftet med Felipe Massa, og dét bliver en fordel for Schumi: Han får ny motivation - og Massa er i modsætning til Barrrichello ung nok til at vente på SIN chance.

2) Motivationen 2005-nederlaget gjorde ondt, og Schumacher er mere tændt end i mange år. Den traditionelle tre-måneders familieferie i vinterresidensen i Trysil blev gang på gang afbrudt, fordi husfaderen ville til Italien og teste. Han er simpelthen sejr-sulten.

9) Teamchefen Jean Todt står igen i år i spidsen for Ferrari’s formel 1-offensiv, og den lille franskmand (mini-Napoleon) er den perfekte chef for Schumacher: Han er 100 procent committed til at føre Den Stejlende Hingst tilbage til formel 1-toppen - koste hvad det koste vil.

3) Dækkene Ferrari’s dæk-partner Bridgestone kunne slet ikke knække 2005-reglementet, hvor dæk-skift under løbene var forbudt. I år er det atter tilladt at skifte undervejs, og så burde Bridgestone igen være i klasse med Michelin-mændene fra Renault og McLaren-Mercedes.

4) Super-strategen Med genindførslen af dæk-skift kommer løbs-strategien til at spille en mere markant rolle end i 2005. Og hvem er bedst til at læse et løb?

Yeps - Ferrari’s tekniske chef Ross Brawn. Feltets super-strateg kan med sine taktiske genistreger gøre Scumi til VM-vinder.

5) Teamet Ferrari er stadig det mest stabile team i F1. Hvor andre teams fyrer og hyrer teknikere i skøn forvirring, er det år efter år de samme folk, der tøjler Den Stejlende Hingst. Det giver den fornødne kontinuitet - og gør Ferrari til det mest harmoniske team i formel 1-pitten.

foto: allover

6) Fysikken Den ældste Formel 1-kører er også den stærkeste: Ingen - måske med undtagelse af Mark Webber - er i bedre form end super-Schumi. Når Kimi Raikkonen går på druk, og Juan-Pablo Montoya æder burgere, er Michael Schumacher i fitness-studiet.

84 sportsfan

7) Reglementet Konkurrenterne har i mange år brokket sig over, at bilsports-forbundet FIA tilgodeser Ferrari. I år er der måske noget om snakken, for genindførslen af dækskift og de nye V8-motorer ligner et reglement, der er skræddersyet til Ferrari og til Schumacher!

10) Konkurrenterne Er konkurrenterne en af de vigtigste grunde til, at Michael Schumacher kan vinde VM 2006? Yeps: Kun Alonso (glem Villeneuve!) ved, hvordan man vinder en VM-titel - og spanieren er på vej til McLaren.

Schumachers konkurrenter har spændt ben for sig selv!

...og fem grunde til at Schumi bliver den store 2006-taber: Motoren Ferrari har haft overraskende svært ved at få deres nye V8-motor gjort langtidsholdbar.

Faciliteterne I kamp med mega-koncerner som Mercedes, Toyota og Renault virker fabrikken i Maranello træt.

Alderen Før eller siden - og det MÅ efterhånden blive siden - vil den 38-årige Schumacher blive træt af F1.

Budgettet I budget-racet er Ferrari blevet overhalet af Toyota, Honda, BMW og McLaren-Mercdedes.

Fabriks-opbakningen Eller mangel på samme: Ferrari kører nu uden støtte fra FIAT - i direkte kamp med store bilfabrikker.

sportsfan 85

Pedalen skal helt i bund Nedbremsningen er også meget anderledes end i F1.

“I formel 1 handler det om at trampe pedalen HELT i bund med det samme. I Aston’en betyder den høje vægt, at det er mest effektivt at starte med at små-bremse for at forskyde vægten frem på forhjulene - og SÅ bremse hårdt. Og selvfølgelig skal man bremse tidligere på grund af den højere vægt,” siger Kiesa.

Skærmene omkring dækkene gav også Kiesa problemer. “Jeg er jo vant til at sidde og se ud på fordækkene, og kunne derfor omgående se, hvis de blokerede - og så lette en smule på bremsen. I Aston’en havde jeg meget sværere ved at vurdere, hvornår jeg blokerede,” fortæller Kiesa.

“Til gengæld var Aston’en meget mere blid ved dækkene. OK - der er tale om en anden type dæk, men alligevel: Fordi F1 er så ultimativt, bliver dækkene markant dårligere efter bare to-tre omgange. Og hvis man har flat-spottet (blokeret dem under nedbremsningen så de bliver firkantede, red.) dem, kan du glemme det - så er bilen helt umulig. I Aston Martin’en holdt dækkene langt bedre, og selv efter en flat-spot var der ikke de store problemer.”

Formel 1 vS. Le Mans Nicolas Kiesa forklarer Peter Nygaard om forskellen på sidste års formel 1 Jordan Toyota fra 2005 og sin nye Le Mans Aston Martin. Af Peter Nygaard “Når man har prøvet formel 1, er alt andet kedeligt!”

Lige præcis dét citat må Nicolas Kiesa fortryde big-time. Han serverede det, da han fortsat jagtede F1-drømmen, men i dag sidder han i en Aston Martin DBR9, som han efter debuten i Sebring 18. marts nu skal forsøge at køre til en klasse-sejr i Le Mans i midten af juni.

“Jeg kan godt huske, at jeg sagde det - og jeg mener det for så vidt også stadig,” siger 86 sportsfan

den 28-årige københavner. “Men man er kun racerkører, hvis man kører løb, og selvom jeg arbejder videre med F1, giver Aston Martinaftalen mig nu lidt arbejdsro - både økonomisk og mentalt. Jeg er 100 procent fokuseret på mit program med dem, men samtidig holder jeg alle mine kontakter i F1 ved lige, og jeg er klar ved havelågen, når den næste chance opstår.”

For Nicolas Kiesa, der bortset fra et par gæsteoptrædener har tilbragt hele sine racer-

karriere i formel-biler, var springet til Aston Martin’s DBR9 enormt.

“Altså - først og fremmest vil jeg gerne understrege, at Aston Martin’en i dén grad har overrasket mig positivt. Der er tale om en rigtig racerbil, men når dét er sagt, så er der altså også enorm forskel på dén og en F1-racer. En F1’er er det ultimative på alle områder - alt er helt på kanten. Hele tiden.

I Aston’en blev jeg allermest overrasket over, hvor urolig den var i de hurtige sving.

Her føles en F1 på grund af den enorme downforce nærmest som om den kører på skinner.

Aston’en vandrer meget mere, og det er ikke kun på grund af den lavere downforce. Det handler også om, at den med 1100 kg vejer næsten det dobbelte, og det giver en masse bevægelse i dækkene, hvor siderne giver sig.

Det føles, som om bilen er ved at skride ud.

Dét skulle jeg lige vænne mig til - at man faktisk kan køre hurtigere end man regner med, fordi de første advarsler handler om noget helt andet, end at bilen er ved at miste vejgrebet,” fortæller Kiesa.

Glædeligt overrasket Nicolas Kiesa blev også glædeligt overrasket over, hvor mange kræfter Aston Martin-motoren havde. “Noget af det mest imponerende ved F1 er jo, at bilen bare trækker og trækker selvom man for længst har passeret 200 km/t.

Men det gør Aston Martin’en faktisk også. Jeg nåede op på 280 km/t på langsiden ved min første test på Vallelunga-banen i Italien, og den trak fint efter 200 km/t. Det hænger sammen med to ting: For det første har den med en 6-liters V12’er en kæmpemotor med masser af moment - og for det andet har Aston’en en langt mindre vindmodstand end en F1-racer.

Med de fritliggende hjul er en F1’er faktisk rigtig dårlig til at bryde vinden på langsiderne.”

Og hvad er så sjovest - F1- eller GT1-racing?

“Pffuii - der er tale om to vidt forskellige biler, der er sjove på hver deres måde. Det sjove ved F1 er jo netop, at det er så ultimativt og højteknologisk. Og omvendt er Aston Martin DBR9 i GT1-trim sjov, fordi den er meget tættere på noget, man kender fra motorvejen - bare i en meget højere potens,” siger Kiesa.

Så - når man har prøvet F1, er alt andet altså alligevel ikke kedeligt? “Njaa - jeg havde i hvert fald aldrig troet, man kunne have det så sjovt i en bil med tag på,” griner Danmarks nye Le Mans-favorit.

Kiesa mod Magnussen i Le Mans

Aston Martin’s fabriks-team indsætter to DRB9modeller i GT1-klassen i 24-timers løbet i Le Mans 17.-18. juni. Nicolas Kiesa får plads i den ene, og bliver dermed direkte konkurrrent til de seneste to års GT1-vinder, det amerikanske GM Corvette-team med Jan Magnussen. Kiesa siger om udsigten til, at Danmarks to seneste F1-kørere skal kæmpe hjul mod hjul om GT1sejren: “Jeg tror, Aston Martin har en bedre bil end GM, og derfor slår vi Jan og co. Det er i hvert fald tydeligt, at Jan er blevet nervøs: Da jeg første gang testede for Aston Martin, ringede han ustandseligt for at høre om vores omgangstider.”

Den syvdobbelte vinder, Tom Kristensen, stiller op i Le Mans’ prototype-klasse, hvor løbet generel-vinder skal findes. >Kong Kristensen< stiller op i en helt ny, diesel-drevet Audi og kommer i kamp med blandt andre det delvist danske Team Essex Invest, der i samarbejde med engelske Zytek indsætter en bil til John Nielsen/Casper Elgaard/Philip Andersen.

Teknikken i F1 vs. Le Mans

Jordan-Toyota EJ15 Klasse: Formel 1 Opbygning: Ensædet formel-racer med kulfiber monocoque. Hækmotor Motor: Toyota Slagvolumen: 3,0 liter Cylindre: V10 Effekt: Cirka 950 hk Forhjulsophæng: Dobbelte triangler med Jordan-Penske dæmpere Baghjulsophæng: Dobbelte triangler med Jordan-Penske dæmpere Transmission: 7-trins Jordan-gearkasse med sekventielt skift Kobling: Tre-pladet Jordan-AP kobling i kulfiber Dæk/fælge: Bridgestone-dæk på Jordan-BBSfælge Længde: 4685 mm Akselafstand: Over 3000 mm Højde: 950 mm Sportvidde for: 1480 mm Sporvidde bag: 1418 mm Vægt: 601 kg (inklusiv kører) Vægt/effekt-forhold: 0,63 kg/hk Aston Martin DBR9 Klasse: GT1 Opbygning: Tosædet sportsvogn med aluminiums-bundramme. Frontmotor Motor: Aston Martin Slagvolumen: 6,0 liter Cylindre: V12 Effekt: Cirka 600 hk Forhjulsophæng: Dobbelte triangler med Koni dæmpere Baghjulsophæng: Dobbelte triangler med Koni dæmpere Transmission: 6-trins Xtrac-gearkasse med sekventielt skift Kobling: Fir-pladet kobling i kulfiber Dæk/fælge: Pirelli-dæk på OZ-fælge Længde: 4687 mm Akselafstand: 2741 mm Højde: 1195 mm Sportvidde for: (ikke opgivet) Sporvidde bag: (ikke opgivet) Vægt: 1100 kg (eksklusiv kører) Vægt/effekt-forhold: 1,93 kg/hk

sportsfan 87

Valentino Rossi Motorsport

I en klasse for sig

Roadracernes konge, den 27-årige italiener Valentino Rossi, er en af verdens bedst betalte sportsfolk overhovedet, og uovervindelig på den tohjulede. Men nu er han begyndt at flirte med Formel 1 og Ferrari.

Af Peter Nielsen

Scenariet er følgende: Det er lidt over et år siden. Helt præcist den 27. marts 2005. Sæsonens første MotoGP løb køres i Jerez i Spanien, og den hurtigste mand i tidtagningen har været den regerende verdensmester Valentino Rossi på sin Yamaha. Hjemmefavoritten og toer efter Rossi i den foregående VM-serie fra 2004, Sete Gibernau, er nummer to i tidtagningen. De skal derfor starte side om side.

Under warm-up er Gibernau imidlertid klart hurtigste mand, mens Rossi laver et spektakulært styrt i en lang venstrekurve.

Nu skal han have, ham Rossi, håber mange af de omkring 120.000 fremmødte tilskuere givetvis - størsteparten er selvfølgelig spaniere.

Kort efter starten snupper Gibernau spidsen, og fyrer efterfølgende så meget op for de fem cylindre på Hondaen, at resten af feltet sakker pænt bagud. På nær Rossi. Han hænger på – og mere end det.

Han overhaler Gibernau i starten af den sidste runde. Det er langt fra første gang, at Rossi snyder sine konkurrenter på sidste omgang.

Det er lige før, man kan tale om, at det er hans varemærke.

Men mod sædvane misser Rossi denne dag på Jerez-banen senere på omgangen den rette linje. I en skarp højrekurve, seks sving før mållinjen, bremser han for sent. Gibernau slår omgående til. Der går et brøl gennem tilskuerne. Fire sving senere forsøger Rossi at slå tilbage, men Gibernau når akkurat at komme ind under italieneren, der har for høj fart på ud af svinget.

Rossi dominerer totalt på den to-hjulede. Nu overvejer han at tage springet til Formel 1.

Afgørende sving Nu mangler der kun et sving før opløbet. Den, der kommer først ud, er vinder af løbet. Gibernau i front trækker en smule ud på banen for at dykke ind og lukke døren. Rossi aner åbningen. Med foden hængende ud af fodhvileren klapper den seksdobbelte verdensmester til som en sportsfan 89

giftslange. Med høj fart manøvrerer han motorcyklen ind i siden på Gibernau. Bremsegrebet på hans Yamaha smadrer ind i Gibernaus i forvejen sårbare venstre skulder, og spanieren verfes ud i gruset, mens Rossi på baghjulet i triumf krydser det ternede flag som vinder af årets første GP. Med grus dryppende fra dækkene krydser Gibernau knap ti sekunder senere mållinjen - hovedrystende, mens han tager sig til den ømme skulder. De to kombattanter har kørt så stærkt, at tredjemanden, Marco Melandri, først kommer ind lang tid efter.

Var der i forvejen kold luft mellem de to topkørere, er der fra nu af permafrost, og på podiet er det tydeligt, at Gibernau nærmest føler sig udsat for et voldeligt overfald fra Rossi. Han kigger væk, da champagnen kommer frem. Rossi jubler igennem. Han har jo netop gjort det, han elsker mest af alt.

At vinde.

Verdens ubestridt bedste Situationen på Jerez-banen i marts 2005 sammenfatter på mange måder hvilke egenskaber, der har gjort den 27-årige italiener Valentino Rossi til verdens ubestridt bedste, og måske endda historiens bedste motorcykelkører. Det har gjort ham til en af verdens mest ombejlede sportspersonligheder, og gjort ham til en af verdens rigeste sportsstjerner.

For det første har han selvfølgelig et fabelagtigt talent for at køre motorcykel. Dertil kommer en vinderpsyke som kun få andre sports-

Mester på en mindre stærk motorcykel Han havde modbevist, at hvis man ville være verdensmester, skulle man køre på en Honda. I 2004 demonstrerede Rossi, at han altså også evnede at køre fra resten af feltet på en tilsyneladende mindre stærk motorcykel.

At Rossi samtidig med skiftet til Yamaha også fik lokket sin topmekaniker fra Honda, Jeremy Burgess, en australier med over 20 års erfaring fra HRC, Hondas racerafdeling, samt endnu et par mekanikere, med over til konkurrenten, spillede i den forbindelse formentlig en næsten lige så væsentlig rolle i succesen hos Yamaha.

Om det i motorcykelkredse kontroversielle skifte fra Honda til Yamaha har Rossi desuden sagt, at det for ham var ligesom at komme hjem til lidenskaben og hjerteblodet, efter at han i en periode på tre år var kørt træt i Hondas stive og kolde organisation og meget store racerbudget.

Fra en sportsstjerne med et udpræget ’be happy’-image lyder den forklaring ikke helt ved siden af.

Den næste udfordring Men hvad hedder næste udfordring for Rossi? Nu har han jo vist, at han kan vinde verdensmesterskabet på forskellige motorcykelmærker.

Skifter han til Suzuki eller Kawasaki?

Foreløbig har han et år tilbage af sin kontrakt med Yamaha, men i baggrunden står en skinnende, rød Ferrari og blinker. ”Det var ikke mig, der tog det første skridt. Det gjorde Ferrari,” siger

”Jeg tester Ferrarien, fordi jeg har fået muligheden, men hvad der kommer til at ske i fremtiden, det ved jeg absolut ingenting om. Det må tiden vise,”

Hele MotoGP-serien afhænger af verdensstjernen Rossi. De ser meget nødigt, at deres guldfugl skal forsvinde.

90 sportsfan

foto: allover

stjerner. Endelig brænder han igennem, langt ud over sin egen sport.

Den dag på Jerez-banen overgav selv spanierne sig – om end nølende, også selvom Rossi iskoldt snød dem for at juble over deres egen hjemmebanehelt Gibernau.

Resten af 2005-sæsonen formede sig mere eller mindre som et sandt Rossi-triumftog. Han vandt 11 ud af sæsonens 16 GP’ere. Og på nær GP’et i Malaysia, hvor han lavede en bremsefejl og kørte sig selv og Marco Melandri af banen, var han på podiet i de resterende fire Grand Prix’er.

En enestående bedrift Endnu en enestående bedrift oveni den efterhånden lange række af triumfer, som Rossi har fejret gennem sin eksplosive og enestående karriere. For Gibernau blev sæsonen til gengæld en lang depression. Han væltede flere gange, mens han var i spidsen for feltet. Han udbremsede sig selv i førerpositioner, når presset bagfra blev for hårdt.

Endelig løb hans Honda tør for benzin midt i endnu en krig mod Rossi på Brno-banen i Tjekkiet.

Nu stiller han op for Ducati, mens Rossi fortsætter på Yamaha.

Men var VM-trofæet forventet i 2005-sæsonen, vandt Rossi året forinden, i 2004-sæsonen, vel nok sin største titel. Det skete, da han i sin første sæson for Yamaha vandt over indtil da nærmest uovervindelige Honda. Rossi havde selv tre år forinden været fuldstændig urørlig som kører på Honda.

Skiftet til Yamaha, og den efterfølgende VM-titel, kalder Rossi i sin selvbiografi, der udkom i 2005, for ”menneskets sejr over maskinen”.

Rossi om det forhold, at han nu indimellem Grand Prix’erne på to hjul er begyndt at teste Ferraris Formel 1-bil. De første officielle tider viser, at han er i stand til at køre stærkt – også på fire hjul. I en 2004-model Ferrari endte han nogenlunde midt i feltet, slået med omkring halvandet sekund af frontløberne i den første officielle test sammen med resten af Formel-feltet. Fra Fiorana-banen i Italien, som er Ferraris egen testbane, forlyder det imidlertid, at Rossi har kørt en runde på 57 sekunder, hvilket efter sigende er hurtigere end hvad selveste Schumacher nogensinde har præsteret på den bane. ”Rossis hjerte tilhører motorcyklerne,” lyder det optimistisk fra Davide Brivio, der er leder af Yamahas racerafdeling. Han ved om nogen, hvor stor Rossis betydning har været for Yamaha og hele MotoGP-serien.

Selv nægter Rossi at udtale sig om hvad der skal ske.

Tiden må vise vej ”Jeg tester Ferrarien, fordi jeg har fået muligheden, men hvad der kommer til at ske i fremtiden, det ved jeg absolut ingenting om. Det må tiden vise,” lyder det fra italieneren, der er bosat i London.

Man forstår, hvis Rossi efter syv verdensmesterskaber, og sandsynligvis endnu et i den indeværende sæson, i en alder af kun 27 år er på udkig efter nye udfordringer. Markedsstrategerne bag MotoGP, derimod, ryster i bukserne ved udsigten til at miste guldfuglen. MotoGP har på verdensplan efterhånden vokset sig op på siden af Formel 1.

Og på vigtige markeder som Italien og Spanien har MotoGP endda overhalet Formel 1 i forhold til antallet af tv-seere. Meget af denne opblomstring kan alene tilskrives Valentino Rossis tilstedeværelse i sporten. Godt nok vinder han meget ofte, og kan dermed i lighed sportsfan 91

med Schumacher i tidligere sæsoner klandres for, at han gør sporten kedelig og forudsigelig. Forskellen til eksempelvis australieren Mick Doohan, den tidligere femdobbelte verdensmester, der var kongen i sporten før Rossi tog over, er bare, at Rossi næsten altid vinder på en ny måde.

Kører på en mere spændende måde I modsætning til Mick Doohan, som yndede at lægge sig i spidsen af feltet med en halv banes afstand straks fra start, kører Rossi på en anderledes og væsentlig mere spændende måde.

Ofte afgør han, som i Jerez, løbene på sidste omgang, og først efter at der har været mange drabelige dueller undervejs med konkurrenterne. ”Jeg bruger ofte meget tid og mange runder på at aflæse mine konkurrenter i løbet af et Grand Prix. Jeg følger deres linjer og mærker, hvor de er stærke, og hvor de er svage. Derefter slår jeg til, når det gælder,” fortæller Rossi i sin selvbiografi, om hvordan det kan være, at det næsten altid lykkes ham at snyde konkurrenterne.

En anden grund kan være den psykologiske fordel, han har opbygget over for resten af feltet. Alle i feltet ved, at de skal køre helt ud til - og helst over - deres egne grænser for at slå ham. Derfor ser man også ofte, at konkurrenter som Gibernau, Melandri, Hayden o.s.v laver fejl, de normalt ikke ville gøre, når først målstregen, og dermed de afgørende momenter, nærmer sig. Tilskuerne elsker sådan noget – og så elsker de Rossis udadvendte personlighed.

Tæt på for første gang Jeg så ham første gang tæt på live under det tyske GP i Sachsenring i 2004. Et løb, hvor han i øvrigt helt uventet måtte nøjes med en fjer-

deplads, efter at hans dæk var slidt ned. Biaggi vandt der sin eneste sejr det år.

Jeg gik en tur i området bag banen, hvor alle teambusserne stod linet up, aftenen før selve GP’et. Pludselig kommer der en fyr med håret flagrende ud til alle sider, hullede cowboybukser, og et stort smil på hele ansigtet, blæsende forbi på en scooter. Ind og ud mellem folk, busser og opstillede telte. Det var Rossi, sikkert på vej til at mødes med den faste gruppe af venner, der altid følger ham rundt i verden, for måske at planlægge en af de utallige happenings, som han er god for, når han har vundet et Grand Prix - lige fra at parkere motorcyklen op ad et festivaltoilet og gå ind for at tisse, foran et hav af tilskuere, umiddelbart efter en GP-sejr, til det utal af sjovt lakerede hjelme og andre påfund, man næsten altid kan være sikker på, han dukker op med, når først sæsonen starter.

for gokarten. Kun tre år senere, i en alder af 17 år, debuterede han for Aprilia i verdensmesterskabet i 125 CC klassen. Det første år vandt han et enkelt løb, og sluttede på en sammenlagt niendeplads.

Siden eksploderede karrieren.

Suveræn i anden sæson Allerede i sin anden sæson i 125 klassen i 1997 vandt han suverænt det samlede verdensmesterskab med 11 vundne løb i sæsonen. Derefter fulgte i 1998 en sammenlagt andenplads i 250 CC klassen, inden han i 1999 også vandt VM-titlen i klassen. Mønstret gentog sig i 2000, hvor han skrev kontrakt med Honda og rykkede op i den store 500 CC klasse og sluttede toer sammenlagt efter Kenny Roberts Junior. Året efter, i 2001, manifesterede Rossi sig som nærmest urørlig. Siden har han vundet fem titler i træk, både på 500 CC to-taktsmaskiner, og siden 2002 på fire-takts 1000 CC maskiner.

Undervejs har han insisteret på at bevare det uspolerede, nogle vil sige flippede, image, som jeg mødte den dag i 2004 i teamområdet bag Sachsenring. Et image, som også har gjort ham til multimillionær, og en af Europas rigeste sportsfolk.

Tag dog ikke fejl af overfladen, lyder det alligevel fra folk inden for branchen.

For det kan godt være, at Rossi umiddelbart har et meget venligt og sympatisk ansigt. På banen vil han imidlertid vinde for enhver pris, og han trives allerbedst, hvis han inde i sit eget hoved kan opbygge et nærmest hadefuldt skræmmebillede af sine værste konkurrenter.

Kun på den måde formår han at yde det, han gør på racerbanen, lyder skudsmålet.

Det er muligt. Men så længe han vinder på den måde han gør, tilgiver vi ham.

Altid fart på Sådan har det været lige fra dag et i motorsport for Valentino Rossi.

Der har altid været fart på. Han stammer fra en lille italiensk by, Tauvilla i Urbino-provinsen. Som søn af en roadracer stod det vel mere eller mindre printet, at unge Valentino også en dag skulle have noget at gøre med motorsport.

Karrieren startede med mini-motorcykler, og senere begyndte Valentino Rossi også at køre en speciel type gokarts. Ifølge egne udtalelser er vejene omkring Tauvilla, og ud mod Adriaterhavet imidlertid det sted, hvor han for alvor fik den første fært af motorsport. Her kørte han og kammeraterne konstant ræs på udborede scootere, og blev ofte fanget af det lokale politi.

I en alder af 13 år skulle han imidlertid vælge, hvilken sport, der skulle satses på. Der var ikke råd til begge dele. Han valgte motorcyklen frem

Forfølgerne

Dani Pedrosa

Den ubekendte faktor i årets MotoGP-sæson. At Pedrosa kan køre på motorcykel er hævet over enhver tvivl. I en alder af 20 år har han allerede et verdensmesterskab i 125-klassen, samt to i 250-klassen med i bagagen. Endnu ved ingen imidlertid, hvordan den klejne og mutte spanier, han er kun 158 cm. høj, vejer 47 kilo, og kendt som et stenansigt, vil klare sig på de kraftige MotoGP-cykler, som kræver en meget stærk fysik. Honda tror imidlertid så meget på Pedrosa, at de valgte at droppe den tidligere firedobbelte 250 GP verdensmester og Rossirival, Max Biaggi, for at få plads til Pedrosa i det officielle Repsol Honda-team. At der så oveni var en række andre problemer i forholdet mellem Biaggi og Honda, som formentlig kom til at koste Biaggi hans videre karriere inden for motorcykelsport, er en anden snak.

Blandt disse seks kørere skal førsteudfordrerne til Rossi findes.

Sete Gibernau

Loris Capirossi

Den sympatiske, italienske veteran skal i gang med sin fjerde sæson på sædet af en Ducati.

Sidste år vandt han to Grand Prix’er og var dermed sammen med Marco Melandri på Hondaen den eneste kører, der over flere løb var i stand til at true suveræne Rossi. Ducatien, og ikke mindst Bridgestone-dækkene, var imidlertid for ustabile i 2005-sæsonen til, at Capirossi kunne betragtes som en seriøs guldbejler. At dømme efter træningsløbene i opstartsfasen synes Ducati og Bridgestone imidlertid at være stærkere end nogensinde før i MotoGP. Ligesom sin teamkammerat, Sete Gibernau, er Capirossi en meget aggressiv kører og har en stil, der gør, at han sammen med Rossi er en af feltets mest spektakulære kørere.

Marco Melandri

Den 23-årige, italienske, tidligere 250 GP verdensmester kom for alvor i omdrejninger sidste år, efter at han året forinden var skiftet fra Yamaha til Gresinis Honda-team, som daværende makker til Gibernau. Vandt to GP’er og sluttede sammenlagt to’er efter Rossi.

Må på baggrund af den præstation i år være at betragte som Rossis førsteudfordrer. Har ikke leveret synderligt opløftende resultater i opstartsfasen, men Hondas racerafdeling, HRC, plejer at få tingene på plads inden sæsonen starter.

Men tjek selv efter på tv-kanalen Eurosport, som viser samtlige løb i sæsonen. Eller endnu bedre: live ude på banerne.

Sæsonen startede for øvrigt den 26. marts på Jerez-banen. Præcis et år og en dag efter Rossi med omtalte skuldertackling på Gibernau grundlagde sin nuværende VM-titel.

Nicky Hayden

The Kentucky Kid, den tidligere amerikanske Superbike verdensmester, vandt i 2005 sit første MotoGP løb nogensinde, da han sejrede på hjemmebanen i amerikanske Laguna Seca foran Colin Edwards og Rossi. Efter fire år som kører i Hondas officielle Repsol Team, er det efter alt at dømme Haydens sidste chance, hvis han skal blive ved med at bevare et af de mest eftertragtede sæder i MotoGP. Også for Hayden har opstarten til sæsonen været svingende.

Colin Edwards

Rossis teamkammerat har efterhånden fået adapteret MotoGP-kørestilen, efter at han i 2003 skiftede fra Superbike, hvor han blev verdensmester i 2002. Har i opstartsfasen vist, at han er kommet meget tæt på Rossis omgangstider, og vandt i silende regn overraskende den officielle kvalifikationstest på Catalunya-banen (førsteprisen var en BMW Z4!), i øvrigt foran Nicky Hayden.

foto: allover

Den 33-årige spanier, der før sæsonen skiftede fra Honda til Ducati har mange gange vist, at han er en af feltets hurtigste kørere. Også Rossi udtrykker ofte respekt for Gibernaus evne til at køre stærkt. Sidste sæson vandt han konkurrencen om at være den kører, der klarede sig bedst i samtlige kvalifikationsheat. Vandt imidlertid ingen GP’er, selvom han ofte førte undervejs.

Har tilsyneladende store problemer med at stå for presset, når løbene går i gang.

Uden for banen ser han sympatisk ud, men når løbet er i gang, vil Rossi gøre alt for at vinde.

92 sportsfan

sportsfan 93

Golf US Masters

Kampen om den grønne jakke

Der er rund fødselsdag, når den prestigefyldte golfturnering US Masters for 70. gang skydes i gang i starten af april. Lars Fink ser tilbage på fødselarens historie.

F

or 70 år siden valgte Bobby Jones, der var tidens største golfstjerne, at benytte sin viden fra sporten til at bygge den ultimative golfbane – Augusta National Course.

Bobby Jones var en af de fem giganter på den amerikanske sportsscene i 1920’erne (de andre var Babe Ruth, baseball; Jack Dempsey, boksning; Red Grange, football og Bill Tiden, tennis) og var suveræn ud i golfsporten, hvor han vandt 13 store mesterskaber fra 1923 til 1930.

Han var den første, der vandt både US og British Open i samme år, og er den eneste, der har vundet en ægte Grand Slam (de fire store golfmesterskaber, der udover US og British Open er PGA Championship og The Masters, samme år).

Da karrieren begyndte at ebbe ud, kastede Bobby Jones sig ud i golfarkitekturen og banebygningen.

Håbet var at bygge den ultimative golfbane, og valget faldt på et område i Georgia, der tidligere hed Fruitland Nursery, men nu blev til Augusta National. En privat klub, hvor der hvert forår skulle afholdes en turnering.

Livsvarigt medlem Vinderen af turneringen bliver livsvarigt medlem af klubben og får dermed lov til at bære jakken. Det første år efter en sejr i turneringen har vinderen lov til at tage det grønne tekstil med sig, men derefter skal jakken afleveres i klubhuset, hvor den så hænger parat til sin ejer, når vedkommende er tilbage på banen.

Uanset hvor mange gange, man som golfspiller vinder The Masters, får man kun en jakke, også selvom der måske kommer ekstra kilo på overkroppen.

Men det er ikke kun den legendariske grønne jakke, der er på spil i Masters, der er også andre grønne elementer på spil – nemlig de grønne dollarsedler. 7 mio. dollar spilles der om i år fra d. 6. – 9. april, hvoraf vinderen kan tage de 1,26 mio. dollar med sig hjem til at lune ekstra godt på bankbogen.

Udover pengebunkerne og jakken tilfalder der vinderen andre fordele med sejren. Således er vinderen automatisk inviteret til en plads i de tre andre majors fem år frem i tiden, og retten til at stille op i US Masters hvert år resten af sin levetid.

Den allerførste gang Den 22. marts 1934 indbød Jones så til Augusta National Invitation Tournament for første gang. Meningen var, at landets bedste golfspillere skulle finde vej til Georgia for at kæmpe om sejren.

Men det var først i 1939, at turneringen fik navnet The Masters. Et navn, der havde været fremme til diskussion, da turneringen startede op, men som Bobby Jones fandt for absurd og voluminøst at kalde hans lille turnering.

Grundet nogle tætte opgør fandt turneringen hurtigt vej til medierne, der gav turneringen fuld opmærksomhed. Men Augusta National er ikke bare en golfbane. Det er også en golfklub, hvor medlemmerne kan spille på banen i det daglige.

I 1937 begyndte klubbens medlemmer at bære grønne jakker, når de var på området. Det er den jakke, som blev båret med over i turneringen som et af de synlige beviser på triumfen i en af verdens største golfturneringer, men det var først fra 1949, at jakken blev givet til vinderen.

Feministiske protester Vinderen er også sikret deltagelse på den amerikanske PGA Tour fem år ud i fremtiden.

I 2003 protesterede amerikanske feminister mod klubben, der kun optager medlemmer af hankøn. En demonstration, der skaffede masser af medieopmærksomhed, men som organisationen valgte at ignorere totalt.

Dermed vil også den 70. udgave, igen være kun med mænd - og stadig være den eneste major, der hvert år spilles på den samme bane.

Det er selvfølgelig med til at mytologisere turneringen og gøre banen til en væsentlig del af de historier, der uvilkårligt vil være forbundet med en golfturnering med tung mediebevågenhed.

Derfor er Masters langt mere end en golfturnering. Det er en kamp om at være en del af historien og myterne. Det er en kamp om den grønne jakke.

Favoritterne Tiger Woods, USA – 31 år Verdens bedste golfspiller, der har hentet sejre i The Masters fire gange tidligere, er selvfølgelig også en af de helt store favoritter til sejren i årets turnering. Vandt turneringen første gang i 1997 og siden i 2001, 2002 og 2005.

Ernie Els, Sydafrika – 36 år Den stærke sydafrikaner har endnu ikke en grøn jakke i trofæskabet, og det nager med garanti. Har siden årtusindeskiftet været med i toppen, bortset fra sidste år, og kan se tilbage på to 2. pladser, en 5. plads og to 6. pladser. Var sidste år plaget af skader, men håbet er, han nu er klar og skarp.

Phil Mickelson, USA – 35 år I 2004 var det netop på Augusta banen, at Mickelson kom af med sit rygte om at være den bedste spiller

Sidste års top ti

Slag 1. Tiger Woods 276 2. Chris DiMarco 276 3. Retief Goosen 283 3. Luke Donald 283 5. Vijay Singh 284 5. Mike Weir 284 5. Mark Hensby 284 5. Rod Pampling 284 5. Trevor Immelman 284 10 Phil Mickelson 285

2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996

94 sportsfan

Champions Gallery Billedgalleriet i klubhuset, hvor de tidligere mestre er portrætteret på venstre side. I højre side står en

buste af Dwight D. Eisenhower, den eneste præsident, der har været medlem af klubben.

Golden Bell Banens berømte 12. hul. Et par 3 hul, der er et af de mest berømte i golfsporten, gør det svært for deltagerne at vælge den rette kølle, og endvidere med vinden som en modbydelig

deltager på hullets skæbne.

Hogan’s Bridge En af de tre broer på banen, hvor man kan krydse Rae’s Creek, der gennemløber banen. Forbinder banen med 12. hul og er opkaldt efter Ben Hogan, der vandt Masters i 1951 og 1953. Er dedikeret hans rekordscore fra 1953, hvor han brugte 274 slag.

Tiger Woods Phil Mickelson Mike Weir Tiger Woods Tiger Woods Vihay Singh José Maria Olazabal Mark O’Meara Tiger Woods Nick Faldo

Flest sejre

foto: allover

18 under par Da Tiger Woods i sin tredje Mastersoptræden vandt for første gang i 1997, slog han rekorden for de 72

huller med scoren 270 – 18 under par. For at sætte en ekstra fed streg under sin klasse, vandt han sin grønne jakke med en margin på 12 slag.

tionelt meget stærkt spillende i US Masters med 11 Præmie i $ 1.260.000 756.000 406.000 406.000 237.300 237.300 237.300 237.300 237.300 189.000

De sidste 10 års vindere

Masters ordbogen Amen Corner 11., 12. og 13. hul udgør ’Amen Corner’, hvor afgørende action ofte finder sted på de berømte huller, der spilles i henholdsvis par 4, 3 og 5.

i verden, der aldrig havde vundet en major. Er tradi-

6 sejre Jack Nicklaus 1963, 1965, 1966, 192, 1975, 1986 4 sejre Arnold Palmer 1958, 1960, 1962, 1964 Tiger Woods 1997, 2001, 2002, 2005 3 sejre Jimmy Demaret 1940, 1947, 1950 Sam Snead 1949, 1952, 1954 Gary Player 1961, 1974, 1978 Nick Faldo 1989, 1990, 1996

top-10 placeringer siden 1995, heraf syv i træk i de seneste syv udgaver.

Vijay Singh, Fiji – 43 år Arbejdsnarkomanen, der har en grøn jakke i klubhuset på Augusta efter sejren tilbage i 2000 er også at finde blandt favoritterne. Er traditionelt med i toppen af US Masters og vil med sikkerhed også være at finde i toppen igen i år.

Retief Goosen, Sydafrika – 37 år En af de mest konstante spillere på de amerikanske baner, der kan se tilbage på mindst en sejr på PGAtouren hvert år siden 2001. Har vundet US Open to gange, og kan se tilbage på en 2. plads (2002) og en 3. plads (2003) i The Masters.

sportsfan 95

410354'"/ %BO NB SLT OZ F T QPS UTN

BHB TJO ° G PS HUF TQ PSU

TGS FBL T

#3

DECEMBER 2005 · Kr. 49,95

DENNIS ROMMEDAHL STEPHAN ANDERSEN CHARLTON-DRENGENES ENGELSKE GENNEMBRUD

COB PIIL JA EN SÆSON I HELVEDET RUUD VAL TN S F BROOY S U T GEL Q PST H U F TNI

S P G

#1

R 2005 OK TOBE

TNBHBT

JO

KANT DANMARKS SKARPESTE

/ " ' 4 5 4103

%BONB

T Q P S U S L T O Z F

· Kr. 49,95

R GADEN HA ’SPILLET PÅ HÅRD’ GJORT MIG

emark of

RERNE

stered trad

DECEMBER 2005

ICINNYE MED IL T D N Æ M ANDERSN HANSE

UDFORD

RT is a regi

ONSIDE SPO

FCK ER TIL SALG

TV3 A/S and

Coca-Cola Company.

EUROPA ØMMEN OM OPGIVER DR

R OKTOBE

E MESTER ONISERED DEN DETRCOMEBACK KLAR TIL 11.05 05 - 03.

BK 05.10.

2005 16:03:01

.indd 1

2 3 DE SI R

KLUBB kr.

410M3 4 ' TIN AR5 " / N E MJØ IC RGENS %BONB

GRATIS EKSTRA TILLÆG

M V HÅNDBOLD

JANUAR

S L T O Z F

T Q P S U T

N B H B T JO

° G P S

DANMARKS PE SKAR STE KANT

2006 · Kr . 49,95

H U F T Q P

S UTGSFB

ÅRETS TR ÆNER

HAEL LAUDRUP

BK 01.12.05 - 05.01.06

NFL, PETER HIRSCH, BOARD, MARC RIEPER, MASSER AF + STÅLE SOLBAKKEN, SKI OG SNOWTUR, LEON ANDREASEN OG NOEL GALLAGHER FRA OASIS HERNING BLUE FOX PÅ

LT

Få Sportsfan gennem brevsprækken hver måned før alle andre!

Abonnement 6 måneder kun 269 kr.

Abonnement 12 måneder kun 499 kr.

ÅRETS

EVIL N R E R D R E R O E UDF TRE DRAENTSYKSKLAND

MICHASPIELLLER GRAVGAA RD ÅRET

T KRIS S BEDSTE MICHAOEM L RAS TENSEN MICHAEMLUSSEN MAZE KASPERPLETER REGIN ORENTZEN

EROB

ÅRET DER GIK 2005

RT PÅ · FULD FAPO S JENSEN I KER OFIL: CLAUEN · PSYKOLOGIEN PR S EN ED ØJ LBAGE I TR TRAS · MÅN BERG ER TI LIENSKE UL 10:25:39 23/09/05 TÆT PÅ ITAKIESA · PETER FORS NICOLAS

JANUAR

22/09/05

lag_sp4

+

S AGENTERRNE S BEJDE OPE IAR TRLIG INYN US HADE 0,-R DEM INDÆDT ERNE3

BEDSTE

ht 2004 The

© Copyrig

CSC SON MED SUPERSÆ

EVIGT UDSK

ÅRETS

er license.

used und

BOBBYH JULIC ARSENEER WENG MICHAMEALCHER SCHU

SSON ÖRAN ERIK SVEN-GÆLDT – ALTID UNDER PRES

#4

STEVEANRD GERR

”JEG ER TRÆT AF AT HØRE OM CHELSEA”

BK 05.01.

DE SMÅ S NØD DE S TORE

06 - 02.

02.06

2006

+ OPTAKT TI

L

Bestil dit abonnement på www.sportsfan.nu OTTE S EKSTR IDER EM I HE A OM HÅNDBRRE OLD

OVE PEDE FODBOLD- OG RSEN SPORTSÅR TILBAGE TIL, KELD BORDINGGA ET 20 ARD, TOPPEN, SE RIE A I KR SUPERLIGAENS HÅ 06 PROFILER ISE, TALEN RD TJAGT I AR E HUND OG BLIDE SPÅR, HVEM GENTINA, LA DER VINDER PETER GA M, IVAN NIELSEN , TO DE, ALL EN GLAND OP TTENHAMS VEJ TAKT, NFL OG NBA

12121105

96 sportsfan

9:53:40

sportsfan 97

Ishockey Mikael Lundström

Svensk succeshistorie

Mikael Lundström har ført det danske ishockeylandshold op i verdenseliten, men nu siger han farvel og vender hjem til Sverige. SPORTSFAN gør status over landstrænerens periode. Af Michael Søvsø En epoke i dansk ishockey er slut.

Mikael Lundström har lukket og slukket for sit udenlandseventyr og vender i den kommende sæson hjem til Sverige, hvor han skal være sportschef for Leksand, der for øjeblikket kæmper for at holde sig i den bedste række i vores broderland. Svenskeren var ellers manden, der førte Danmark op blandt verdens 16 bedste nationer, men nu har han sagt stop.

Med i købet snupper Leksand også Jonas Bergkvist, der under Mikael Lundström har gjort et stort og solidt arbejde som talentudvikler.

Meldingen fik vemod til at bryde ud i ishockey-Danmark – både hos de danske ishockeyfans og ikke mindst hos Lundströms arbejdsgiver, Danmarks Ishockey Union. ”Både Team Danmark og vi har med beklagelse modtaget underretningen om Mikael Lundströms og Stefan Bergkvists beslutning. De to svenske trænere har med en fremragende og vedholdende indsats gennem 5 år stået i spidsen for den udvikling, der har ført dansk senior- og ungdomsishockey op i verdenstoppen.” lød det fra formanden i Danmarks Ishockey Union, Peter Berg, da han måtte konstatere, at han skulle ud og søge nye folk til forbundets vigtigste poster.

Det er med andre ord en utrolig vellidt mand, som de danske landsholdsspillere siger farvel til efter den kommende VM-turnering i Letland.

De tider er for længst forbi, hvor det før en VM-turnering væltede ind med afbud til landstræneren, og det er ikke længere en pligt at være landsholdsspiller, nærmere en ære, og det er ikke mindst Mikael Lundströms skyld.

Men lad os skrue tiden tilbage til foråret 2001, for Lundströms forgænger Jim Brithén - også svensk - var heller ikke helt uden del i Lundströms succes.

Det var nemlig Brithén, der begyndte at indføre den kompromisløse landstrænerlinje: Gider du ikke hundrede procent, så er du ikke med.

Jim Brithén var ikke langt fra at kvalificere 98 sportsfan

Danmark til OL i 2002 i Salt Lake City, så selv om det ikke lykkedes for Brithén at sende de rød-hvide op blandt verdens bedste nationer i A-gruppen, så var det et bundsolidt dansk landshold, han sendte videre til sin efterfølger.

Nederlag på 0-6 til Finland og 0-8 til Slovakiet sved – nederlagene var forventede, men det var mest skuffelsen over en totalt tandløs dansk indsats, der var hovedemnet, da landstræneren, pressen og dansk ishockey skulle gøre status.

Historiske resultater Mikael Lundström var ikke helt ukendt med dansk ishockey, da han blev præsenteret som ny landstræner.

Svenskeren kom fra en stilling som træner i Frederikshavn, og med erfaring fra landstrænerjob både i Frankrig og et så eksotisk sted som i oliestaten Kuwait, havde Mikael Lundström også international ishockey på sit cv.

Allerede i afslutningen af sin første sæson fejrede svenskeren sin første store triumf som dansk landstræner.

Lørdag 20. april 2002 kunne Danmark for første gang siden 1949 registrere sig som kommende deltager ved det rigtige VM. Landsholdet havde netop besejret Ungarn 6-2 i den afgørende kamp om oprykning, og selv om Lundströms kalkulationer ikke nødvendigvis indeholdt oprykning det første år, så var der selvfølgelig ingen beklagelser over resultatet.

Hvad der fulgte året efter er og bliver historisk i dansk ishockey.

Mikael Lundström – der har været bidt af al slags sport, siden han lærte at gå – førte Danmark til et af ishockeyhistoriens mest overraskende resultater, da premierekampen ved det rigtige VM endte med en 5-2sejr over USA. Senere – i mellemrunden – blev det til vanvittige 2-2 mod de senere verdensmestre fra Canada.

De danske ishockeyløver blev pludselig et brand i den danske sportsverden – og ishockeylandsholdet var noget, menigmand talte om. Året efter blev det hverdag igen. VM 2004 i Tjekkiet blev aldrig den samme fest, og det var kun via en meget smal sejr over VM’s absolutte underdogs fra Japan, at danskerne hang fast i A-gruppen.

Rørt, stolt og taknemlig Om det er fordi, Mikael Lundström er uddannet pædagog, er svært at sige, men fakta er, at han fik talt så meget spilleglæde ind på det danske hold, at VM i fjor endte med at blive den måske allerstørste begivenhed i Lundström-epoken.

Ikke fordi Danmark slog de store hold, men fordi det lykkedes de rød-hvide at redde sig ud af et ekstremt svært nedrykningsspil og bevare pladsen i A-gruppen.

Efter et dumt nederlag til Slovenien skulle Danmark slå både Tyskland og værtsnationen fra Østrig for at blive oppe.

I kampen mod Østrig vendte Danmark 1-3 til 4-3, mens 1-2 blev vendt til 3-2 mod Tyskland. Der var ekstrem jubel i den danske boks, da Kasper Degn scorede kampens afgørende mål, og flere af spillerne påpegede efter kampen, at præstationen var endnu større end sejrene over Canada og USA et par år forinden. ”Jeg er rørt, stolt og taknemlig. Det er en vigtig sejr og en fantastisk dag for dansk ishockey,” sagde Mikael Lundström efter sejren over Tyskland, som Danmark godt nok havde besejret tidligere, men som alligevel er en større nation end Danmark i ishockeysammenhæng.

Men nu skal Tyskland senere i april spille B-VM mod blandt andet Israel, mens Danmark skal spille mod de store drenge fra Canada og USA, når det går løs ved A-VM i maj i Letland.

Det bliver de sidste fjorten dage med drengene for Mikael Lundström, der med sikkerhed vil gøre alt for at aflevere en A-nation til den kommende danske landstræner.

Men uanset resultatet i Letland, så vil Mikael Lundström altid blive husket som en succeshistorie i dansk ishockey.

Mikael Lundström tager sin sidste tur med de danske drenge til A-VM i maj. Derefter vender han hjem til Sverige.

sportsfan 99

Mikkel Kessler Boksning Kessler med hunden Herman.

Begge med et vindende smil.

Barsk og blød bokser Mikkel Kessler ser faretruende ud i en boksering med sin barske attitude, men indenunder tatoveringen og de dræbende øjne, er han en følsom og glad dreng, der er blevet verdensmester, fordi han skulle bevise, at han kunne blive til noget. Af Stine F. Mathiasen.

Foto: Jørgen Brinks

I

ndtil nu havde den stået på karate og venstre back-pladsen på fodboldholdet. Hans far havde ellers prøvet at tage ham med til nogle boksestævner, men det havde ikke rigtigt sagt ham noget. Men en dag så han Brian Nielsen i fjernsynet, og den store dansker fangede hans opmærksomhed. Den 13-årige Mikkel Kessler overtalte to af sine kammerater til at tage med til en gang boksetræning i Christianshavns Idrætsklub. Med sig tog han også sin mor og sin to-årige niece.

Da Mikkel Kessler med følge trådte ind i de slidte lokaler på Bådsmandsstræde med udsigt over Christiania, bankede det unge drengehjerte ekstra hurtigt. En masse drenge på hans egen alder var allerede ankommet. Mikkel Kessler syntes, at alle kiggede meget hårdt. Træneren Richard Olsen dukkede op. ”Er det sjovt at bokse?” spurgte Mikkel Kesslers mor ham for at høre, om boksning nu også var noget for sønnen. ”Sjovt? Det ved jeg nu ikke, om jeg vil kalde det,” grinte Richard Olsen.

Han bad knægtene om at klæde om i en fart, hvis de ville være med. De adlød hurtigt. Mikkel Kessler tænkte bekymret, om de mon skulle slå rigtigt på nogen allerede den første dag. Det skulle de ikke. De løb en tur i området, og bagefter slog de lidt på sandsække. Den stod på hård træning og barske kommandoer.

De to kammerater holdt henholdsvis 14 dage og et halvt år, men Mikkel Kessler blev hængende, og i dag er den 27-årige bokser WBA-verdensmester i sin vægtklasse. ”Jeg kom hurtigt til at gå helt vildt op i det. De andre fandt andre interesser, der trak mere, men jeg blev fanget af det. Jeg ville se, hvor langt jeg kunne nå,” siger Mikkel Kessler.

Ikke et kæmpe-talent Det er en mere selvsikker ung mand, der tager imod i det samme, gamle lokale i Christianshavns Idrætsklub. Han har lært jargonen og passer til lokalet. Fire bokseringe med

100 sportsfan

sportsfan 101

Nede på fars værtshus sagde de tit: ”Ahr, du bliver da ikke til noget.”

Jeg skulle vise dem, at de tog fejl ’Jeg skal fandeme vise dem’ Så han valgte boksningen. Måske lidt i trods. Og dermed valgte han også den konstante jagt på hele tiden at blive bedre. Det er nemlig, hvad der driver ham. Kombinationen af trods-tanken ”Jeg skal fandeme vise dem” og succesen, der bare skal blive større og større. ”Helt fra starten, hvor vi ikke måtte slå i ansigtet, var det sulten efter at komme op på det næste trin, der drev mig. Jeg skulle se, hvor langt jeg kunne komme. Da jeg blev sjællandsmester, ville jeg være danmarksmester. Så blev jeg danmarksmester, og så skulle jeg være europamester. Så blev jeg europamester, og så skulle jeg selvfølgelig være verdensmester. Nu er jeg verdensmester, så nu skal jeg forsvare den titel og gerne vinde alle fire VM-bælter i min vægtklasse og bokse store kampe i USA. Der er hele tiden noget at jage,” siger Mikkel Kessler.

Trodsfølelsen har også fulgt ham gennem alle årene. Mikkel Kessler fortæller, at selv skolelægen i folkeskolen kiggede skævt på ham, når han fortalte, at han boksede. Det var svært at finde støtte til sporten.

blåt underlag dominerer hele den ene side af det aflange rum. I den anden side hænger boksebolde ned fra loftet, og væggene er beklædt med ribber og spejle. Der lugter af mange års hård træning i lokalet, og på ringsiderne hænger håndklæder med utallige blodpletter, der har siddet i stoffet så længe, at de nærmest er blevet brune. Væggene fungerer som en scrapbog over klubbens lange historie. Billeder og laurbærkranse hænger side om side. Mikkel Kesslers karriere kan læses på de blå vægge.

Den nervøse 13-årige knægt fangede hurtigt boksningens teori, praksis og uskrevne regler. Men det helt store talent var han ikke. ”Jeg har aldrig følt, at jeg var lige så god som de andre drenge heroppe. Jeg var ikke et kæmpe-talent. Det siger min træner, Richard Olsen, også. Så måtte jeg bare kæmpe lidt mere. Men den stil jeg havde, betød måske, at jeg blev ramt lidt mindre,” siger Mikkel Kessler.

Kender kampen Og han kender godt til det at kæmpe. Både i sin sport i form af hård træning og barske kampe, men også for de valg, han har truffet undervejs. Han er vokset op på Islands Brygge. Hans far ejede værtshuset Haraldsborg Café, og hans mor er englænder og skiltemaler. Efter folkeskolen kom Mikkel Kessler i mekanikerlære hos Mercedes-Benz i Snorresgade, men efter 2 ½ år sprang han fra. Han var kommet på juniorlandsholdet, og hverdagen blev for trang med løbetræning om morgenen, otte timers hårdt arbejde og endnu hårdere boksetræning om aftenen. Mikkel Kesslers far var ikke tilfreds med valget. ”Han sagde selvfølgelig, at jeg skulle have noget at falde tilbage på, hvis det ikke gik med boksningen. Han sagde de ting, som jeg forestiller mig, at alle forældre ville sige. Men jeg var blevet europamester, og der var ikke tid til begge dele, så jeg måtte vælge. Jeg kiggede på den gamle mekaniker, der havde været på værkstedet hele sit liv.

Så stod det klart for mig, at jeg måtte vælge noget andet,” forklarer Mikkel Kessler.

102 sportsfan

Ingen skal forhindre mig ”Men det var jo det, jeg lavede, og det var der ikke nogen, der skulle forhindre mig i. Lysten til at blive til noget, har drevet mig langt, fordi jeg ofte har hørt det modsatte. Nede på fars værtshus sagde de tit: ”Ahr, du bliver da ikke til noget.” Jeg skulle vise dem, at de tog fejl,” siger Mikkel Kessler.

De brede skuldre, det kortklippede hår, den store tatovering, der dækker hele den højre skulder, arm og det meste af brystkassen, giver indtryk af en hård fyr. Den hårde skal, der skal skræmme modstanderne, er dog bare malet på. Mikkel Kessler er i virkeligheden bare en glad og følsom knægt. Selv hans skræmmende robuste, amerikanske bulldog, Herman, der er med i træningslokalet denne dag, er god, som ejermandens sejrsrække er lang. Mikkel Kessler er en glad dreng i klicheens enkleste betydning. Han smiler hele tiden, joker med sin ven Simon, fortæller gamle røverhistorier fra de mange timer, han har tilbragt i træningslokalet og ser omsorgsfuldt efter hunden Herman, der tonser klodset rundt efter en halvflad bold.

Følsom fyr ”Livet er jo bare for kort til at være sur. Og jeg er da også en meget følsom fyr. Det er for eksempel nok også en af grundene til, at jeg ikke har børn i dag, selv om jeg har haft min kæreste i mange år. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne gå i ringen på samme måde, hvis jeg havde et barn. I dag er jeg ikke bange for nogen modstander, men jeg er sikker på, at jeg ville blive nervøs og tænke over ansvaret, hvis jeg var et lille barns far. Der er sikkert masser af boksere, der har børn og klarer det fint, men jeg ville ikke kunne,” siger han.

Selv om Mikkel Kessler er glad og omsorgsfuld, har boksesporten alligevel haft indflydelse på hans personlighed. ”Jeg vil meget gerne hjælpe andre og være en, som de unge kan spørge til råds, men i denne sport bliver man meget egoistisk. Det er hele tiden én selv, det handler om. Man er selvfølgelig en del af et fællesskab til træning, men når det gælder kampene, er man alene oppe i ringen. Man kan ikke stå og tænke på, om ens kammerat nu taber sin

I bund og grund er Mikkel Kessler en glad dreng. ”Livet er jo bare for kort til at være sur.”

bet365.com bet365 giver nu dobbelt-op på dit første indskud op til max 500 kroner gælder alle indskud fra nye kunder på sportsvæddemål.

Fem hurtige til Mikkel Kessler Hvilken bog læser du lige nu?

Jeg er faktisk først begyndt at læse bøger sådan rigtigt for et par år siden. Lige nu er jeg i gang med Stig Tøftings bog ”No regrets”, som jeg har fået af ham. Den er god, fordi han er så åbenhjertig.

Hvilke fritidsinteresser har du ved siden af boksningen?

Biler. Jeg elsker biler, og det skal selvfølgelig være hurtige biler. Jeg kan for eksempel godt lide at se Formel 1.

Hvilket brætspil er du bedst til?

Hvis det ikke er backgammon, så er det skak. Ja, jeg er nok bedre til skak end backgammon.

Hvad er din livret?

Det er mors små frikadeller med hvid sovs og blomkål til. Det skal jeg have i aften.

Hvor vil du gerne hen på din næste ferie?

Brasilien.

kamp ved siden af. Det er mig, og det er min kamp, det gælder. Og i hverdagen er det mig og min træning, det gælder. Jeg tænker på mig selv hele tiden, og det betyder da, at jeg især op til kampe nemt kan komme til at glemme mine venner og min familie. Det gør ondt.”

Hele bokseverdenens nye superstar Da den lille, 13-årige knægt fik lyst til at prøve boksningen i den lange række af afprøvede sportsgrene, forstillede han sig næppe, at han skulle blive verdens bedste. Men hans præstationer her 14 år senere er imponerende.

Mikkel Kessler er på toppen lige nu. Siden han blev professionel i 1998, har knægten fra Bryggen bokset 37 kampe. Med 37 sejre som resultat. De 28 på knockout eller teknisk knockout. Mikkel Kessler har aldrig prøvet at tabe. Alligevel er han opmærksom på, at han ikke er uovervindelig. ”Jeg mener, at jeg kan slå alle og er ikke bange for nogen. Alligevel ved jeg jo også godt, at det kan slutte for mig i morgen. Især med de skader jeg har haft. Og hvad hvis jeg taber en kamp? Syv, ni, 13 og bank under bordet. Jeg har jo aldrig prøvet det, så jeg ved ikke, hvad der sker. Kan jeg rejse mig?” spørger han ud i luften.

Selv om Mikkel Kessler kun er 27 år, er han alligevel beskeden i 104 sportsfan

foto: jørgen brinks

Mikkel ’The Viking Warrior’ Kessler vil forsvare sin VM-titel og også gerne erobre USA, hvis muligheden kommer.

forhold til, hvor mange år han yderligere kommer til at skrive på boksecv’et. ”For to til tre år siden sagde jeg, at jeg håbede, jeg kunne bokse to år mere, set i lyset af de skader jeg havde haft. Det har jeg klaret, så nu håber jeg, at jeg kan bokse i tre år mere.”

Og han ved også godt, hvad han skal jage i de tre år. Det er USA, det gælder. Kassekampen, der kan gøre ham til et kendt og respekteret ansigt i det amerikanske. En stor del af forarbejdet blev foretaget, da han sidst i januar befandt sig til et pressemøde på Mickey Mantle’s Restaurant og Sportsbar. Pressemødet gjaldt egentlig Thomas Damgaards kamp mod den canadisk-amerikanske bokser Arturo Gatti om IBA-verdensmesterskabet, men problemer med diverse lægeattester gav Mikkel Kessler muligheden for at stjæle billedet. Team Palles amerikanske advokat og PR-talerør, Mike Marley, tog ordet på podiet og vendte al opmærksomheden mod Mikkel Kessler med ordene: ”Kessler er Danmarks såvel som hele bokseverdenens nye superstar. Hans navn vil i de næste år komme til at runge ildevarslende fra kyst til kyst over hele verden. Tillad mig her ved denne lejlighed at præsentere den regerende WBA-verdensmester Mikkel ’The Viking Warrior’ Kessler.”

Sådan blev Mikkel Kessler retorisk kendt i det amerikanske. Nu vil han gerne vise, hvad han kan i bokseringen.

Samtidig skal han i løbet af foråret forsvare sit verdensmesterskab.

I skrivende stund vides det endnu ikke mod hvem. Og Mikkel Kessler er i virkeligheden også ligeglad. ”Jeg er ikke bange for nogen modstander,” siger han selvsikkert i lokalet på Christianshavn, hvor det hele begyndte den dag for 14 år siden, da han troppede op med følge for at prøve at bokse.

Mikkel Kessler – ”The Viking Warrior” Født: den 1. marts 1979.

Professionel: den 20. marts 1998.

Præstationer: 37 kampe. 37 sejre. 28 på knockout eller teknisk knockout. Verdensmester i supermellemvægt hos World Boxing Association (WBA).

sportsfan 105

Håndbold Skjern turde sætte sig nogle mål – og om at tro på, at man kan nå dem,” konstaterer sportschef Carsten Thygesen, der om nogen burde vide, hvad han taler om. Han har, som han selv udtrykker det, været med i klubben ’altid’ i forskellige lederfunktioner. ”Held skal der selvfølgelig også til, men det handler for en stor del også om at opsøge heldet.

Endelig er en enorm opbakning nødvendig, og den har vi i Skjern.

Både fra publikum, med et tilskuergennemsnit på over 2000 til vore hjemmekampe i denne sæson, og fra sponsorerne, hvilket vores erhvervsklub med ikke færre end 250 medlemsvirksomheder taler sit tydelige sprog om. Men i lighed med alle andre topklubber kan vi ikke klare os med lokale sponsorer alene. Via tv-dækning har vi da også eksterne og landsdækkende sponsorer,” tilføjer sportschefen, som erkender, at der hele tiden skal løbes stærkere for at skaffe de nødvendige penge til at drive en håndboldklub på topplan.

Den umulige succes Siden 1998 har vestjyske Skjern Håndbold været i toppen af dansk herrehåndbold, og der er ingen tegn på, at eventyret slutter foreløbig. Peter Bruun forsøger at finde ud af, hvad det er, de kan i den lille flække med godt 13.000 indbyggere, som mange langt større byer må misunde dem.

106 sportsfan

foto: scanpix

Sportschef Carsten Thygesen stopper efter denne sæson efter at have været med til at skabe succesen Skjern Håndbold.

Engang i 80’erne kom Gladsaxe/ HG – datidens storhold i dansk håndbold med koryfæer som Morten Stig Christensen og Per Skaarup på holdet – med lyntog til Skjern for at spille pokalkamp.

I dag kan man slet ikke tage lyntoget til Skjern. Det er kun Arrivas grønne og hvide regionaltog, der tøffer ind og ud af byens jernbanestation. Til gengæld har byens håndboldherrer siden da med noget nær ekspresfart nået toppen af dansk håndbold og formået at holde sig der i otte år, hvor placeringen i Håndboldligaen aldrig har været dårligere end en femteplads, og hvor det oven i købet også er blevet til flere

internationale triumfer. Faktisk har klubben været med i en af Europa Cup-turneringerne hvert eneste år siden 1999. Også diverse landshold har Skjern været permanent storleverandør til. Således var klubben den klub i Danmark, der havde flest spillere med ved EM i vinter – fem i alt, tre på det danske landshold og to i den islandske trup.

Men hvad er forklaringen på, at en stationsby i det vilde vesten har kunnet tilkæmpe sig en plads i dansk håndbolds absolutte top – og fastholde den i foreløbig otte år? ”Det handler først og fremmest om hårdt arbejde, om at

Sket meget siden oprykningen ”Der er sket en del, siden Claus Hansen – den eneste af vore nuværende spillere, som har været med uafbrudt siden oprykningen – skiftede hertil fra Tarm i 1994 for et par håndboldsko. I dag er vores årlige omsætning på 14 millioner kroner. Da vi rykkede op i ligaen, var den på halvanden million,” siger Carsten Thygesen.

Skjern Håndbold er stiftet i 1992 som et holdfællesskab mellem Skjern GF og Skjern KFUM. Formålet var at styrke håndbolden i Skjern og i Vestjylland i almindelighed. Udover Mads Skjern (som slet ikke var fra Skjern, men fra Fredericia) er Skjern nærmest udelukkende kendt for sit håndboldhold, som for alvor har bragt den lille by på både land- og verdenskortet.

Det er derfor ikke så underligt, at byen og egnen bakker massivt op om det succesrige, lokale håndboldhold. Gennem

årene i ligaen har det nærmere været undtagelsen end reglen, at den gamle Skjernhal med plads til godt 1600 tilskuere ikke var fyldt. Og efter at den nye Skjern Bank Arena med plads til 2440 tilskuere ved siden af den gamle hal blev taget i brug for godt et år siden, er tilskuergennemsnittet til Skjerns hjemmekampe steget til godt 2000 – det højeste hjemmebanesnit i herreligaen.

Underet skete Det var imidlertid først i 1998, det begyndte at gå stærkt. Der var ellers ikke mange tegn på, at Skjern skulle spille sig op i den bedste række i foråret 1998.

Holdet kvalificerede sig godt nok til oprykningskampene til ligaen, men den første af de afgørende kampe – ude mod Roar Roskilde – blev tabt så klart som 32-24, og selv om Skjern med en 24-21 sejr i returkampen på hjemmebane fremtvang en tredje kamp i Roskildehallen, var der næppe mange, der troede på vestjydernes chance. Men underet skete.

En stor skare medrejsende Skjernfans kunne sammen med spillerne fejre en 31-28 sejr.

Modsat de fleste oprykkere i landets fineste række nøjedes Skjern ikke med at kæmpe for eksistensen i det fine selskab.

Allerede i klubbens første sæson nåede man pokalfinalen – præcis som klubben havde gjort allerede i 1994, hvor Roar Roskilde var for stor en mundfuld. Det blev Kolding også i pokalfinalen 1998, men nederlaget blev hævnet godt og grundigt i DM-finalerne fire måneder senere, hvor Skjern gjorde det af med det sydjyske storhold og skrev historie som den første – og stadig eneste - oprykker, der nogensinde er blevet mester i sin første sæson i den fornemste række.

Næsten for stærkt ”Det gik næsten for stærkt dengang. Vi nåede dårligt nok at stoppe op og nyde triumferne – så hurtigt kom de efter hinanden.

Samtidig skulle klubben geares organisatorisk og økonomisk til de nye tider, og efter at være blevet mestre var vi jaget vildt i ligaen,” erindrer klubbens sportschef, Carsten Thygesen Siden er det ganske vist ikke lykkedes Skjern at blive danske mestre igen, men til gengæld lykkedes det at vinde pokalturneringen allerede sæsonen efter at DM-titlen var hentet hjem.

Siden hen blev det så i både 2002 og 2003 til sejr i Challenge Cup, den mindste af de fire Europa Cup turneringer, og en turnering,

”Vi er bestemt ikke lønførende i ligaen. I stedet forsøger vi at tilbyde spillerne andre goder – f.eks. at hjælpe dem med arbejde, uddannelse og bolig, og at hjælpe eventuelle kærester med også at finde sig til rette her. Vi tilstræber at skabe hele mennesker af vore spillere,” siger Carsten Thygesen.

Igen i denne sæson har Skjern – trods skader hos flere bærende spillere – ført sig frem både i toppen af den hjemlige Håndboldliga og på internationalt plan i Cup Winners’ Cup. En turnering,

”Det handler først og fremmest om hårdt arbejde, om at turde sætte sig nogle mål – og om at tro på, at man kan nå dem” Sportschef Carsten Thygesen om Skjerns umulige succes.

som danske hold ikke længere har adgang til. Det Europæiske Håndbold Forbund – EHF – vurderer ganske simpelt de danske klubhold til at være for stærke!

Det rokker imidlertid ikke ved, at Skjern er det eneste danske herrehold, der nogensinde har vundet en Europa Cup turnering, og at holdet undervejs til de to triumfer eliminerede forholdsvis store hold som makedonske Pelister Bitola og franske US Ivry.

Enorm opbakning ”Sagt på godt jysk er det ikke så ringe endda” konstaterer Carsten Thygesen, der selv stopper som sportschef efter denne sæson for at indgå i klubbens nyoprettede eliteudvalg. På posten som sportschef bliver han erstattet af en anden gammel Skjernkæmpe, Henning Kjærgaard.

Selv om 14 millioner kan lyde af en del i en så lille by, er det ikke pengene, der bevirker, at Skjern kan tiltrække og fastholde spillere, ikke alene fra det meste af Jylland, men fra både København og Island.

der er blevet væsentligt stærkere de seneste tre år, hvor treerne i Champions League-grupperne kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne i pokalvindernes turnering.

Men kan succesen fastholdes? ”Så længe en håndboldbane er 20x40 meter, og så længe hvert hold højst må have syv spillere på banen ad gangen, kan vi holde os i toppen. Så vi er også med i toppen af dansk håndbold om syv år, og der er stadig masser af mål at stile efter. F.eks. har vi jo kun været danske mestre én gang. Dét var stort, så det vil vi gerne prøve igen – og det kommer vi også til,” siger sportschef Carsten Thygesen.

Resultatliste

1998: Oprykker til Håndboldligaen.

Pokalfinalist 1999: Dansk mester (som første oprykker nogensinde) Pokalvinder 2002: Vinder af Challenge Cup 2003: Vinder at Challenge Cup. DM-finalist. Pokalfinalist 2004: Pokalfinalist sportsfan 107

Håndbold Bo Spellerberg Bo Spellerberg på flyvetur med landsholdet. Men han bliver på dansk jord – indtil videre.

Udlandet frister ikke

Den 26-årige bagspiller Bo Spellerberg har fået mange store klubber i udlandet til at spærre øjnene op, men Koldingspilleren har intet hastværk. Tilbuddet skal være helt rigtigt, ellers vil han hellere blive hjemme. Af Peter Bruun

Rykket rundt Venstre back er da også den plads, Bo Spellerberg spiller på landsholdet. Til gengæld har han på KIF Koldings ligahold været nødt til at rykke ind på netop pladsen som playmaker, efter at klubbens svenske landsholdsspilstyrer Sebastian Seifert blev langtidsskadet allerede i sæsonens anden kamp.

108 sportsfan

”Men der er nu ikke den store forskel på min rolle på Koldings hold og på landsholdet. I Kolding er vi bagspillere efterhånden blevet ret gode til at skifte rundt på pladserne, og specielt i en periode i vinter, hvor vi pga. skader var tre højrehåndede bagspillere på banen konstant, var vi gode til at bytte roller. Desuden er jeg i Kolding lige så ofte med til at spille mig selv op til afslutning som de andre.

Mens de mange skader i Kolding mere eller mindre har tvunget Bo Spellerberg væk fra favoritpladsen som venstre back, har det til gengæld ikke skortet på spilletid i denne sæson. Størstedelen af tiden har der nemlig kun været tre skadesfri bagspillere i truppen, hvoraf Spellerberg har været den ene. Men hvordan har det været at skulle trække så stort et læs?

Lidt af en belastning ”Det har nok været lidt en kombination. Selvfølgelig kan det godt være lidt af en belastning, ikke at kunne blive skiftet ud, men på den anden side tror jeg, det har været med til at udvikle både holdet og mig selv – og nogle af vores unge spillere har fået mere spilletid, end de måske ellers ville have fået. Det har helt sikkert været med til at løfte dem og kan godt vise sig at blive en fordel på længere sigt. Samtidig synes jeg da også, det er gået bedre, end man kunne forvente – både i den hjemlige liga og i Champions League,” siger Bo Spellerberg.

Indfødt københavner – så godt som Han vil godt gå med til at være indfødt københavner – så godt som. ”Ganske vist boede jeg i Søborg de første to år af mit liv, men tilbragte så de næste 20, sådan cirka, i Københavns nordvestkvarter,” fortæller han.

Hans håndboldkarriere startede allerede som 5-årig i Københavns KFUM. ”Som dreng spillede jeg også lidt fodbold og badminton, men i klubregi har håndbolden

altid været i højsædet. Jeg spillede i KFUM, indtil jeg blev førsteårs-junior, hvor det blev til en sæson i Ajax. Derefter gik turen til FIF, hvor jeg allerede som andetårs-yngling rykkede op som senior,” erindrer Bo Spellerberg, der i sommeren 2002 rykkede de københavnske teltpæle op for at flytte til Jylland og spille for KIF Kolding. ”Det var på det tidspunkt, FIF blev ’overtaget’ at F.C. København, og i stedet for at rykke med til FCK, valgte jeg tilbuddet fra Kolding. Selvfølgelig var det en stor beslutning at flytte fra København til Jylland, men der var reelt to klubber, hvor jeg kunne udvikle mig – Kolding og GOG – og så spillede det også ind, at jeg kendte den daværende Koldingspiller Lasse Boesen fra U- og A-landsholdet.

Det var Lasses far, der ringede til mig (Lasse Boesens far, Jens Boesen, er direktør i KIF Kolding, red.) Og så er der jo altså ikke voldsomt langt fra Kolding til København,” siger Bo Spellerberg.

Faldt hurtigt til Spillemæssigt faldt han hurtigt til i KIF Kolding, og rent socialt gik det også fint med at finde sig til rette i både klubben og byen, hvor han privat danner par med anføreren for det lokale kvindeligahold, Louise Svalastog.

Sportsligt har de foreløbig knap fire år i det sydjyske været én lang succeshistorie for Bo Spellerberg – med to danske mesterskaber, en pokaltriumf og fire Champions League deltagelser. På landsholdet har det til gengæld taget ham noget længere tid at etablere sig.

Faktisk har han været seks år om at nå de 91 landskampe, han indtil nu er noteret for, og først ved sin tredje slutrunde EM i år fik han sit egentlige gennembrud på landsholdet. Trods den personlige succes er det imidlertid med en blanding af glæde og skuffelse, han ser tilbage på EM. Skabt et godt resultat ”Det var selvfølgelig skuffende, at vi ikke ligefrem spillede supergodt i semifinalen mod

Bo Spellerberg

foto: allover

Noget af det første, Bo Spellerberg gjorde, da han kom hjem til Kolding efter EM i begyndelsen af februar, var at forlænge sin kontrakt med den jyske klub frem til sommeren 2008 – kun et halvt år efter at have forlænget frem til sommeren 2007. Efter den personlige succes ved EM skulle man ellers tro, at den alsidige bagspiller med det store skudrepertoire (som i øvrigt også blev noteret for flest assists i hele EM-turneringen, red.) burde have lukrative tilbud nok at vælge imellem fra udenlandske topklubber. ”Jamen, jeg har det godt i Kolding, og det helt rigtige tilbud fra udlandet er altså ikke kommet, så det var oplagt at forlænge med Kolding, da jeg fik tilbuddet fra dem. Skal jeg til udlandet, skal det være til en klub, der sportsligt er markant bedre end Kolding, og som altså er med helt fremme i Europa, og det vil sige en af topklubberne i Tyskland eller Spanien,” fastslår Bo Spellerberg. ”Selv ikke en fransk topklub kunne formentlig friste mig,” siger Bo Spellerberg, som dermed erkender, at feltet allerede på forhånd er skåret ned til 6-8 mulige klubber, der har chancen for at løbe med den elegante backs underskrift på en kontrakt – og af dem har han endda allerede sagt nej til én.

Da SG Flensburg Handewitt i vinter ville købe Spellerberg fri af hans kontrakt med KIF Kolding efter denne sæson – bl.a. ved at tilbyde klubben af lade den norske landsholdsspiller Christian Berge indgå i en byttehandel – blev det et afslag fra Spellerberg. Årsag: Nordtyskerne ville bruge ham som playmaker, men Bo Spellerberg vil hellere spille venstre back.

Født: 24. juli 1979 Klub: KIF Kolding Tidligere klubber: Københavns KFUM, Ajax, FIF Y-landskampe: 32 U-landskampe: 36 – med til at vinde U-EM i 1998 og U-VM i 1999 A-landskampe: 91 Slutrunder som A-landsholdsspiller: EM 2002, VM 2005, EM 2006

Spanien, men på den anden side var det glædeligt, at vi fik skabt et godt resultat i den første slutrunde med Ulrik Wilbek som træner,” vurderer Bo Spellerberg, der lige skulle vænne sig til den nye landstræners hyppige udskiftninger. ”Det er da klart, at man undrer sig over at blive skiftet ud, når man synes, det går godt, men jeg finder det okay, når man får en forklaring på, hvorfor han gør, som han gør.

Han er god til at fortælle, hvilke parametre han ønsker at justere på med sine udskiftninger, finder Bo Spellerberg, som kan se frem til øget konkurrence på landsholdet igen, når de to skadede venstre backs, Lars Krogh Jeppesen og Lasse Boesen er til disposition igen. – Men det kan jo være, jeg kan løfte mit spil så meget, at jeg kan slå dem af ”og at de så er nødt til at løfte deres niveau for at slå mig af,” siger han.

Rollemodel Midt under EM blev Bo Spellerberg hædret med titlen ’Årets Idrætsnavn i Kolding’. En pris, kæresten Louise Svalastog måtte modtage på hans vegne, mens han selv var travlt optaget i Schweiz. I motivationen for hæderen hed det bl.a., at ”Bo Spellerberg er et idol og en foregangsperson for den sportsudøvende ungdom”. Samtidig har han blandt KIF Koldings fans ry for at være en af de spillere, der giver sig mest tid til at tale med supporterne, f.eks. efter kampene. ”Det er helt klart en stor ære for en københavner som mig at blive årets idrætsnavn i Kolding, men en stor del af æren tilfalder nu klubben og holdkammeraterne. Imidlertid mener jeg, at når man dyrker sport på det her niveau, er man nødt til at være bevidst om, at man er en rollemodel for mange børn og unge. At jeg giver mig tid til at tale med fansene er dog lige så meget for hyggens skyld. De kommer jo ligesom jeg, fordi de godt kan lide håndbold, og så kan man da lige så godt tage en håndboldsnak med dem.”

Om han flytter ’hjem’ til København, når håndboldkarrieren engang er slut, har Bo Spellerberg endnu ikke gjort sig klart. ”Det bliver formentlig først aktuelt om 8-10 år og kommer bl.a. til at afhænge af, hvilken situation jeg står i jobmæssigt til den tid,” siger Spellerberg, som læser datalogi på Syddansk Universitet ved siden af håndbolden. ”Det kommer også til at afhænge lidt af, om jeg lige skal vende udlandet på et tidspunkt,” siger Bo Spellerberg. sportsfan 109

Cykling Forårsklassikerne

Guide til forårsklassikerne

hvor stenene ligger som deforme monumenter over en svunden tid, kan regn gøre overfladen spejlblank, og når rytterne styrter her, kan skaderne være invaliderende.

Vanskelige veje i forfærdeligt vejr er essensen i de store klassikere. Jeppe Lisdorf giver et overblik over april måneds mest spændende løb på grænsen til det uansvarlige.

Gent-Wevelgem, 5. april Der er simpelthen ikke nok søndage i april til, at alle klassikerne kan få deres egen weekend, så Gent-Wevelgem bliver kørt midt på ugen. Det betyder også, at favoritterne, der satser på de to store, ofte vælger at springe Gent-Wevelgem over.

Der er flere brosten, end der er bakker, og derfor går løbets udskilning ofte ud over ryttere, som gør sig godt i det mere kuperede terræn. Øverst på skamlen er det næsten altid sprinterne. Vores egen Lars Michaelsen har også engang vundet løbet.

Selvom Gent-Wevelgem ligger godt for sprinterne, er det ikke helt 110 sportsfan

uden stigninger. Løbets afgørende hændelser finder ofte sted på den brostensbelagte stigning, Kemmelberg, der stiger mere end 20 %.

To gange skal den passeres. Sidste gang ligger 40 km fra mål, så sprinterholdene har på en god dag de rette muligheder for at indhente udbryderne og gøre løbet klar til et afsluttende sprint.

Paris-Roubaix, 9. april Løbet starter i Compiegne lige nord for Paris og bevæger sig derefter nordpå til Roubaix, der ligger lige ved grænsen til Belgien. Det er ikke tilfældigt, at løbet bærer navnet ’Klassikernes dronning’, for intet andet endagsløb er så kendt som Paris-Roubaix. Løbet er berømt for sine lange brostensstrækninger, der hvert år er skueplads for de afgørende scener i et drama, der blev foreviget i Jørgen Leths film ”En forårsdag i Helvede”. Selvom filmen er 30 år gammel, er det til dato den bedste beskrivelse af løbet.

Den første store udskilning i løbet kommer gerne på det berømte brostensstykke ved Arenberg-skoven, der ligger næsten 100 kilometer fra mål. Stykket er berømt, både i kraft af sin betydning for cykelløbet, men også for den rolle, skoven spillede i anden verdenskrig. Det var her, mange af de store og afgørende slag stod i 1944. Efter at være helt fjernet fra ruten, fordi det var for farligt at køre cykelløb på, er Arenberg-stykket igen i år med i løbet.

Vejret spiller en meget afgørende faktor i dette løb. Når solen skinner, og der er tørt, bliver rytterne hvirvlet ind i store støvskyer, hvor det ofte kan være svært at afgøre, hvem der befinder sig hvor. Selv med motorcykelkameraer kan det være svært at følge. Men de værste årgange er dem, der er plagede af regn. På de ufremkommelige brostensstykker,

foto Allover

Flandern Rundt, 2. april Når favoritterne falder fra i Flandern Rundt, gælder jeg-kørte-det-bare-som-opvarmning-undskyldningen ikke længere, for nu er det alvor. For en belgisk cykelrytter er en sejr her mindst lige så stort som at vinde verdensmesterskabet eller Tour de France.

Ligesom de senere løb i måneden, er Flandern Rundt kendt for sine svære og ufremkommelige veje, og man skal være alsidig for at gøre sig godt i dette terræn. Stigningerne er måske små, hvis man sammenligner med Tour de France, men det er alligevel her, løbet ofte bliver afgjort. Når man kommer over stigningerne, der for at gøre det ekstra svært er belagt med brosten, kan man næsten altid være sikker på en stærk sidevind til at splitte feltet.

Men Flandern Rundt handler ikke kun om de hårde brostensstigninger, for til at forbinde dem er der kilometervis af smalle landbrugsveje og flade brostenssektioner, der kan være farlige i regnvejr.

Et sindssygt løb for rytterne, men guf for fans.

Amstel Gold Race, 16. april Den yngste af klassikerne. Med sin kun fyrretyvende version i år er der mange, der mener, at Amstel Gold Race ikke bør høre med blandt klassikerne. Men efter at Bjarne Riis vandt løbet i 1997, har det været svært at finde danskere, der er enige i dette synspunkt. På trods af, at løbet er grundlagt som en årligt tilbagevendende bajer-reklame (gæt selv for hvilket mærke), så rummer sejrslisten mindst lige så mange store navne, som enhver anden klassiker, og med tilføjelsen af den 130 meter høje Cauberg-stigning, der fører rytterne helt op til målstregen, har man fået et løb med en skrap udskilning, der skiller fårene fra bukkene.

I modsætning til de andre af forårets klassikere har vi her bevæget os ind i Holland. Løbet starter i Maastricht og bevæger sig derefter i et par cirkler rundt om Valkenburg, hvor løbet også slutter. Det var i Valkenburg, Bo Hamburger fik sit VM-sølv i 1998, og denne rute har man valgt at gøre til en del af Amstel Gold Race.

I modsætning til forårssæsonens tidligere løb, er det ikke brosten, der skaber afgørelserne i Amstel Gold Race. Løbet er relativt fladt med nogle få korte og stejle stigninger i slutningen, der med den rette udskilning tidligere i løbet kan skabe afgørelser. Men hvis favoritterne bliver enige om at køre defensivt, kan løbet meget vel ende med en stor gruppe, der kommer samlet til mål.

Fléche Wallonne, 19. april Ideen til Fléche Wallonne blev skabt i 1936 af to journalister, der ville lave et professionelt cykelløb på tværs af Wallonien. Efter 2. verdenskrig måtte ruten lægges om, så der hvert år blev kørt en ny rute. Denne udvikling fortsatte helt frem til 1986, hvor man lagde sig fast på den rute, som stadig bliver brugt i dag.

Løbet bliver kørt på Ardenner-plateauet. Ruten indbyder til offensiv kørsel, både i kraft af sine mange stigninger, men også fordi den er

kortere end 200 km. Løbet slutter hvert år på den frygtede ”Mur de Huy”-stigning, som er 800 meter lang og på det stejleste stykke stiger omkring 20 %. Der er oftest en lille gruppe, der når foden af Mur de Huy og derefter afgør det mellem sig på stigningen.

Fléche Wallonne har et fatalt skær over sig. Ikke bare fordi det var her, Tyskland indsatte sin sidste store modoffensiv i december 1944 (panserslaget ved Ardennerne), men også fordi det var her, Lance Armstrong vandt i 1996 (det år, hvor han fik konstateret testikelkræft) og Michele Bartoli vandt i 1999 (det år, hvor han kom ud for den store skade, der mærkede ham resten af karrieren).

På trods af de mange skrappe stigninger har danskerne ofte gjort det godt i Fléche Wallonne. Udover Bo Hamburger, som vandt i 1998, har Team CSC’s sportsdirektør, Kim Andersen, også vundet løbet i 1984.

Liege-Bastogne-Liege, 23. april Selvom der er brostensstykker i Liege-Bastogne-Liege, er de meget kortere og langt fra så farlige som dem, feltet stødte på tidligere på måneden. Løbet er mere berømt for sine stigninger, som stadig er overskuelige, hvis man sammenligner med Tour de France, men alligevel er så hårde, at de skaber en stor udskilning i feltet.

Vi befinder os stadig i Belgien, hvor ruten starter i Liege og bevæger sig derefter sydpå til Bastogne, før det vender tilbage til Ans, der ligger lige nord for Liege. Løbet går meget op og ned med de korte, eksplosive stigninger, der især inden for de sidste 20 kilometer kommer så hurtigt efter hinanden, så de ikke giver rytterne mulighed for at slappe af og få vejret.

Tyler Hamilton vandt løbet for tre år siden, og andre etapeløbsryttere som Ivan Basso og Toni Rominger er også gennem tiden kravlet op på podiet i Liege. I modsætning til de andre forårsklassikere er det svært at udpege nogle forhåndsfavoritter, da løbet er sværere at styre end andre af klassikerne. Sidste år holdt et udbrud med to upåagtede ryttere helt til mål, og det samme kan ske igen. sportsfan 111

COTTENFIELD

Jakke 999 kr.

T-shirt 249 kr.

Buks 499 kr.

Sko fra Bianco 675 kr.

Cottenfield// 33 78 28 28 Bianco// 76 34 79 00

Casual blå Fotograf: Jørgen Brinks Styling: Lotte Lund Hår og Makeup: Rosie Model: Stefan Kristensen / Scoop Models

112 sportsfan

sportsfan 113

MATINIQUE

Skindjakke 3.000 kr.

T-shirt 199 kr.

Buks 799 kr.

Matinique// 33 78 28 00

114 sportsfan

REDGREEN

Skjorte 699 kr.

Bluse 699 kr.

Jeans 699 kr.

Redgreen// 87 93 60 00

sportsfan 115

CORLEONE

Skindjakke 5.999 kr.

LangĂŚrmet T-shirt 399 kr.

Jeans 1.899 kr.

Sko fra Bianco 1.100 kr.

Corleone// 33 33 73 45 Bianco// 76 34 79 00

116 sportsfan

cK

Frakke stonewashed 2.699 kr.

T-shirt 499 kr. cK// 33 33 73 45

sportsfan 117

SELECTED

Jakke 699,95 Skjorte 299,95 kr.

T-shirt 99,95 kr.

Bukser 299,95 kr.

Sko fra B & Co 699 kr.

Selected// 99 42 32 99 B & Co// 87 49 11 11

Uddannelse til et friere liv Du har mod på en uddannelse, hvor du bruger både hoved og hænder, og som kan give adgang til et vellønnet job med alsidige karrieremuligheder.

Du tænder på teknik, og kan fastholde overblik såvel som fokus på detaljen. Du vil hurtigt få ansvar og mulighed for at prøve kræfter med dit fremtidige job i en af verdens største handelsflåder.

Bestil informationsmateriale og ansøgningsskema på maersk-skibsofficer.dk eller send en SMS til 1241 med koden ”Maritim” efterfulgt af dit navn og din adresse (normal takst). Kontakt os allerede i dag!

Vi søger 100 studerende til skibsofficers-uddannelsen.

Studiestart 31. juli 2006 118 sportsfan

sportsfan 119

30 point-systemet Poker

Lad den bedste hånd vinde

Edward Hutchisons 30 point-system kan lære dig, hvordan du spiller de rigtige hænder, og smider de forkerte. Hvis du følger systemet, vil du over tid vinde. Af Kristian Leider Olsen

P

oker afgøres, når du kigger på dine to kort og vurderer, om du skal spille dem eller ej. Er dine to kort værd at spille eller ej? Og det er oftest her, at forskellen på middelmådige og gode spillere viser sig. For de fleste amatører gælder det, at de spiller for mange hænder. Kun de bedste spillere i verden vurderer deres hænder korrekt.

Muligheden for at folde sine kort, inden der skydes penge i puljen, er ganske uvurderlig. Derfor er det også uforståeligt, at så få amatører benytter sig af muligheden. For det er i mange tilfælde her, at spillet bliver afgjort. Hyppigheden for, hvor ofte du skal smide dine kort, afhænger naturligvis af, hvor mange andre spillere, der sidder rundt om bordet. Men ved et fyldt bord, med ti spillere, skal du typisk smide fire ud af fem hænder. Det betyder ikke, at du automatisk er en god pokerspiller, når du er i stand til at vurdere dine hænder og smide dem på de rigtige tidspunkter, men det er et fundamentalt udgangspunkt for at blive det.

Nemt at lære Edward Hutchison er en af de få, der har udviklet et system, der kan hjælpe til at vurdere dine hænder korrekt. Og det er nemt at lære.

Systemet handler om, at hvert enkelt kort giver et antal point efter dets værdi, og kombinationen imellem de to kort kan give ekstra points. Systemet er udviklet til poker med 10 spillere rundt om bordet. Og selvom man smider mange hænder væk, vil det i længden kunne betale sig. Man vil, hvis man spiller konsekvent efter Hutchisons system, ofte komme til at smide sin hånd 10 eller 20 gange i træk, hvilket de færreste spillere har tålmodighed til. Derfor kræver det også en hård selvdisciplin at gennemføre systemet konsekvent. Point gives som følger:

Es = 16p.

Konge = 14p.

Dame = 13p.

Bonde = 12p.

Tier = 11p.

Nier = 10p. Osv. Hvis du får et par, læg 10 point til.

Hvis kortene er i samme farve, læg 4 point til.

Hvis dine kort er connectede, (eks. 98), læg 3 point til.

Hvis dine kort har et ”gab”, (eks. 97) læg 2 point til.

Hvis dine kort har to ”gab”, (eks. 96) læg 1 point til. foto Allover

Edward Hutchisons 30-point-system kan hjælpe dig til at smide den dårlige hånd.

120 sportsfan

Hovedreglen er, at alt over 30 point kan og bør spilles. Færre point betyder færre vinderchancer, og kortene skal derfor vurderes mere

grundigt. De hænder, der ligger lige under de 30 point, skal vurderes ud fra din position ved bordet. Sidder du lige efter dealer, og er derfor den første til at melde ud, vil det oftest være en god ide at folde. Er du derimod placeret i ”late position”, altså en af de sidste tre spillere til at melde ud, vil du kunne spille flere hænder. I ”late position” kan du vurdere, hvorvidt de andre spillere omkring bordet har gode hænder, og spille ud fra den viden. Såfremt der ikke er nogen spillere før dig, der har hævet, kan du spille de hænder, som har over 25 point, på et bord med ti spillere. Er du placeret i midten, bør du spille hænder med 27 point eller derover. For alle hænder gælder det dog som tommelfingerregel, at man kun hæver, når man har over 29 point.

Som tidligere nævnt passer reglen om de 30 point med ti spillere.

Derfor behøver du ikke tilsvarende antal point, når der er færre spillere omkring bordet. Her kan du trække et point fra for hver spiller, der er mindre end ti. Således vil ni spillere kræve 29 point på hånden, otte spillere 28 point osv. Og ligeledes gælder det, når du er i ”late position”, at 9 spillere kræver 24 point, 8 spillere 23 point osv.

Godt udgangspunkt Systemet er naturligvis kun et udgangspunkt. Hvis du holder dig 100 % til systemet, er der en risiko for, at dine modstandere gennemskuer dig. Derfor kan det være en god ide at afveksle dit spil, men kun i sjældne tilfælde. For når man spiller hænder, der ikke har et pointantal, som er tilstrækkeligt ifølge systemet, skal det udelukkende være for at forvirre dine modstandere. Det er også årsagen til, at professionelle i sjældne tilfælde viser deres hænder til modstanderen. Således viser de hænder, som de under normale omstændigheder ikke ville spille. Og i langt de fleste tilfælde, hvor de har spillet hænder, der kunne afsløre dem, viser de dem ikke.

Undersøgelser viser, at enhver hånd med 30+ vinder 17 % af alle spil, minimum. Og tallene er endnu højere for spil med under ti spillere. Selvom det ikke lyder af så meget, er det de procenter, der kan gøre dig til en vinder ved pokerbordet. Når du spiller over for spillere, der benytter sig af The Hutchison Point System, kan du udnytte din viden. Disse spillere vil ofte komme i problemer på floppet, hvis der kun kommer lave kort på bordet. Om du vil kunne bluffe en sådan spiller ud, afhænger naturligvis af dine egne analytiske evner, men med din nyvundne evne til at gennemskue systemet vil du stå stærkere. Selvom det ikke er alle professionelle spillere, der benytter sig af Hutchisons system, bruger de fleste et tilsvarende til at vurdere deres kort. Og det er da også en forudsætning for at blive en god pokerspiller, at man vurderer sine kort mere konservativt.

Systemet er udviklet til Texas Hold’em, men passer også til de fleste andre former for poker. sportsfan 121

Shopping jeans

Shopping Jeans Af : Lotte Lund Fotograf: Jørgen Brinks Læserservice: Se bagerst i magasinet

DND 700 kr.

Jack & Jones 599,95 kr.

Blend 499 kr.

Replay 1.299 kr.

Solbriller fra Pilgrim 699 kr

Ur fra Missinglink 2.200 kr

Slips fra Tiger of Sweden 399 kr.

Bælte fra Scotch and Soda 599 kr

Kuyichi 999 kr.

Meltin’Pot 900 kr.

Gas 1.499 kr.

Meltin’Pot 1.200 kr.

Denimpluslir 122 sportsfan

4 You 599,95 kr.

Halskæde fra Dyrberg / Kern 700 kr

Marlboro Classics 1.299 kr.

Nerve 1.400 kr.

Sneakers fra Nike Zoom Rotational 3 1.100 kr.

Iceman 599 kr.

Denim passer til alle årstider og er gode til de lune forårsdage såvel som til de lidt køligere aftner. Bær dem med en skjorte og slips, eller t-shirt og sneaker. Lir dem op med et bælte, et funky smykke, ur eller solbriller. Af Lotte Lund sportsfan 123

Krop&duft

Krop&duft

SPORTSFAN har været på udkik på hylderne for at se, hvad der findes, og viser her et udvalg af after shaves. De er delt op i to kategorier: After shaves, der holder huden frisk og dufter, og After shave balm, der også har en kølende og beroligende virkning. Duftene er mange, og der er helt sikkert også én, der passer dig. Af Lotte Lund

Emporio Armani Night After Shave Lotion 100 ml.

Pris 345 kr.

Biotherm Homme Aquatic Lotion.

Pris 100 ml 280 kr.

Lancôme Hômme Ultra-Soothing After Shave Balm.

Pris 50 ml 275 kr.

Wella SP Just Men Moisturizing After Shaving Balm. Pris 150 ml 129 kr.

Lauder Intuition for men After Shave. Pris 100 ml 395 kr.

DKNY Be Delicious Men After Shave. Pris 100 ml 335 kr.

Kenzo L’eauparkenzo pour Homme. After Shave. Pris 150 ml 305 kr.

Hugo Boss Energise After Shave.

Pris 125 ml 445 kr.

Calvin Klein Eternity for men After Shave.

Pris 100 ml 360 kr.

Dior Higher energy After Shave. Pris 100 ml 350 kr.

124 sportsfan

foto: jørgen brinks - forhandleranvisning: se læserservice

Corduroy by Zihr Roll-on After Shave Balm. Pris 50 ml 190 kr.

Zihr Erase After Shave Releif Tonic.

Pris 100 ml 270 kr.

Matas Men After Shave Balm.

Pris 150 ml 55 kr.

Clinique Skin Supplies for Men Post Shave soother. Pris 75 ml 195 kr.

sportsfan 125

sportsfan

foto Allover

Næste nummer er på gaden 4. maj SPORTSFAN Læserservice 4 You Tlf. 74 27 27 27 Adidas Tlf. 43 20 65 00 B & Co Tlf. 87 49 11 11 Bianco Tlf. 76 34 79 00 Biotherm Tlf. 43 24 60 20 Blend Tlf. 79 43 30 00 Calvin Klein Tlf. 44 99 90 99 Casio Tlf. 45 26 91 61 Cartier Tlf. 45 26 91 61 cK Jeans Tlf. 33 33 73 45 cK ur Tlf. 88 13 60 60 Clinique Tlf. 36 39 44 00

126 sportsfan

Corleone Tlf. 33 33 73 45 Cottenfield Tlf. 33 78 28 28 Corduroy Tlf. 44 99 90 99 Dior Tlf. 32 83 73 73 DKNY Tlf. 36 39 44 00 DND Tlf. 76 35 53 00 Dyrberg Kern Tlf. 35 38 39 30 Gas Tlf. 56 86 16 16 Gucci Tlf. 70 23 40 40 Hugo Boss Tlf. 44 99 90 90 Iceman Tlf. 59 44 20 20 Jack & Jones Tlf. 99 42 32 99

Kenzo Tlf. 44 99 90 99 Klarlund Tlf. 33 11 53 10 Kuyichi Tlf. 70 26 64 10 Lancôme Tlf. 43 24 60 20 Lauder Tlf. 36 39 44 00 Longines Tlf. 88 13 60 40 Marlboro Classics Tlf. 98 10 90 22 Matas Tlf. 48 16 55 55 Matinique Tlf. 33 78 28 00 Meltin’Pot Tlf. 70 26 64 10 Missinglink Tlf. 45 26 91 00 MontBlanc Tlf. 70 23 40 40

Nerve Tlf. 70 22 48 08 Nike Tlf. 49 18 50 50 Omega Tlf.b 88 13 60 60 Pilgrim Tlf. 63 33 33 33 Police Tlf. 45 26 91 00 Porsche Design Tlf. 45 26 91 00 Rado Tlf. 88 13 60 60 Redgreen Tlf. 87 93 60 00 Replay Tlf. 70 21 02 42 Reumond Weil Tlf. 45 26 91 00 Roamer Tlf. 45 26 91 00 Rolex Tlf. 33 11 53 10

Scotch & Soda Tlf. 61 69 10 85 Selected Tlf. 99 42 32 99 Skagen Design Tlf. 45 88 34 60 Swatch Tlf. 88 13 60 60 Tag Heuer Tlf. 70 25 30 75 TechnoMarine Tlf. 33 22 48 11 Tiger of Sweden Tlf. 32 95 26 16 Tom Kristensen Tlf. 45 88 66 33 Tommy Hilfiger Tlf. 70 23 40 40 Wella Tlf. 70 27 07 02 Zirh Tlf. 44 99 90 99

sportsfan 127

Sport&lir Sport&lir

6

5 2 8

1

3 4

7

Gadgets og gear som er værd at tjekke ud lige nu boks med ekstra kabler og fjernbetjening for at modtage det digitale signal. S2000-serien fås i størrelserne 26, 32, 40 og 46 tommer. Prisen starter fra 11.000 kr.

3) Trådløs infrarød magi!

Det er ikke alene trådløst, det er imaginært, og det fungerer. I-techs virtuelle tastatur med Bluetooth opkobling er det ultimative ”must have” indenfor teknologisk værktøj lige nu.

Pris 1.499 kr. www.gizmolink.dk

6) The PJ-TX200 CINE MASTER Smart projektor, kompakt og kraftfuld.

Super køb, hvis du drømmer om en lille hjemmebiograf. www.hitachidigitalmedia.com

2) Parat til digital modtagelse Når DR og TV2 den 1. april har premiere på jordbaseret digitalt tv – altså digitalt tv modtaget med almindelig antenne – vil samtlige nye tvmodeller fra Sony være udstyret med indbygget digital modtager. En forbruger, der køber et nyt BRAVIA-tv, får derfor ikke behov for en ekstra

4) Trådløst headset Ledninger er ofte i vejen, når man gerne vil høre musik under løbeturen. ’Ministry Of Sound’ har udviklet denne lille smarte MP3 og WMA afspiller med form som et sæt høretelefoner.

Den nødvendige teknik er gemt i ørebøfferne.

Pris 499 kr. www.gizmolink.dk

7) Amitech Travel Disk Media Smart ekstern harddisk i lommeudgave med farveskærm, batteri og kortlæser. Tøm dit kamera uden brug af computer og se dine billeder og videoer uanset hvor du er. Inkl. TVforbindelse så du kan se fotos på TV. Priser fra kr. 2.999,-

128 sportsfan

5) Logitech Pocket Digital 130 Lille smart digital kamera i lommeformat.

Billeder op til 1,3 megapixel. Let at bruge, med USB til PC eller MAC. Logitech.dk

8) Formula Force GP Føl, hvad der virkelig sker på racerbanen.

Du mærker vej, bump og sammenstød.

Der følger naturligvis gearskifter og pedaler med. www.logitech.dk 9) Hvad blev der af stereoanlægget?

Fyld dit hjem med lyd, ikke udstyr til stereoanlægget. Hav din musiksamling ved hånden, ikke på utallige cd’er.

Oplev digital musik på en ny måde. iPod Hi-Fi, der fås til 2.899 kr, leverer krystalklar kvalitetslyd i et rent, kompakt design. www.apple.dk

PR TEKST: MA@sportsfan.nu

1) Sony Ericsson W300i Sony Ericsson har netop præsenteret en ny basismodel i serien af Walkman-telefoner.

Telefonen er udviklet til de mange, der vil have en telefon med samme musikoplevelser som de dyrere modeller samt integreret kamera.

W300i er udrustet med EDGE (Class 10), som giver mulighed for hurtig filoverføring og internet-opkobling. Den har desuden Bluetooth™, der trådløst kan overføre filer fra andre enheder. www.sonyericsson.dk

9

sportsfan 129

Bagsiden Han har holdt med Brøndby hele sit liv. Fascinationen af klubben fra Vestegnen startede, da Brøndby var på vej frem i 1970’erne. Jimmi Mysander er 33 år og følger det danske tophold overalt. Om det er i Aalborg, på Anfield Road eller på Faxe-tribunen. Selv har han været aktiv i Brøndby Support siden opstarten i 1993, og Jimmi Mysander var den første formand for Danmarks første egentlige fanklub. Dengang havde Brøndby Support op imod 15.000 medlemmer, i dag er Jimmi Mysander stoppet som formand, og medlemstallet er dalet til 10.000.

Hvorfor begyndte du at holde med Brøndby? ”Jamen, jeg er vokset op i Brøndby, så der var ikke så meget tvivl om, at det var mit hold. Jeg har også selv spillet i klubben som ungdomsspiller. Vi knægte tog jo altid over og så alle kampene. Ofte fik vi fribilletter.”

Hvad er det, der er så fascinerende ved at stå sammen med tusindvis af andre og råbe efter 11 gule mænd? ”Det er enormt livsbekræftende at være en del af sådan et stort fællesskab. Jeg kan huske engang, jeg var nede at se Tenerife-Barcelona. Der mødte jeg en dame på 73 år, der stod og råbte på sit hold. Det synes jeg også, at de ældre mennesker i Danmark skulle begynde på, for det giver altså en noget at stå og te sig fjollet på et stadion.”

Men for mange kan det jo godt virke som en anden verden? ”Ja, og det forstår jeg udmærket, for selvfølgelig er det lidt omsonst at råbe og skrige efter nogle mænd på en fodboldbane. Og det koster jo også mange penge at være fan af et hold. Men igen, den følelse man har, når ens hold vinder, er ubeskrivelig. Det er virkelig fedt.”

Hvad er din største oplevelse med Brøndby? ”Uha, der har været så mange. Så det er sgu lidt svært. Men da vi vandt på Anfield Road, 1-0 over Liverpool i UEFA Cuppen, det var fantastisk. En anden stor sejr var, da vi var nede i Karlsruhe og skulle forsøge at vende om på hjemmebanenederlaget på 1-3.

Det lykkedes, og vi vandt 5-0 dernede. Det var helt vildt. Men der har jo været mange fantastiske sejre, og vores 5-0 sejr over FCK sidste år vil også altid blive husket.”

Hvor meget tid og hvor mange penge bruger du på Brøndby om måneden? ”Det tør jeg slet ikke gøre op, så bliver jeg bare dårlig. Men jeg synes heller ikke, at man skal gøre det op, for det at være Brøndby-fan er en del af mit liv. Det kan der ikke sættes et beløb på.”

Har det ændret sig at holde med Brøndby? ”Ja det må man sige. I starten sad folk stadig ned på FAXE-tribunen. Stemningen er blevet meget bedre, men den kunne blive endnu bedre. Personligt ville jeg gerne kunne smide alle dem, der ikke synger på FAXE Jimmi MYSANDERs alle tiders Brøndby-hold over på en anden tribune, Træner: Ebbe Skovdahl Bent men det kan jeg jo desClaus ”Turbo” Nielsen Christensen værre ikke. Men vi har Allan Ole overalt i dansk fankultur Nielsen Bjur John Krister set en rivende udvikling ”Faxe” Nordin Jensen de sidste ti år, og det er dejligt.”

Jens Ole Risager

Gult blod i årerne

Uche Okechukwu

Per Nielsen

Østergaard

Peter Schmeichel

”Det er livsbekræftende at være en del af et supporter-fællesskab”, mener Jimmi Mysander, der har været Brøndby-fan hele sit liv. Af Theis Marquard Otzen. Foto: Simon Birk

Læs mere på www.alfaromeo.dk

Brændstoføkonomi fra 11,4 km/l ved blandet kørsel. Co2 udslip fra 209 g/km. Leveringsomkostninger kr. 3.380,-. Den viste model er med ekstraudstyr.

Passion makes the difference.

Pris fra: 417.790,-

Alfa 159 Sportwagon 1.9 JTS

• Common Rail motorer med op til 200 hk og JTS Twin Phaser motorer med op til 260 hk • Double wishbone og Multilink ophæng • 3.2 V6 med permanent Q4 firehjulstræk • Bagagerumskapacitet helt op til 1235 liter

Alfa 159 Sportwagon.

Oplev passion og temperament i