CULES 19

CULES NR. 19

Side 1 af 87

CULES NR. 19

CULES NR. 19 – JULI 2011 Forside Indhold Kredit til skribenter Intro Det er skrevet i dette nummer Nyttigt Stats Info Barcelonafc.dk CULES‘ BOGANMELDESE: MESSI – VERDENS BEDSTE Interview med Luca Caioli Mere end en klub- Sproget, integration og den catalanske nationalisme Andres Iniestas hus Piques guide til Barcelona-holdet B-holdet som aldrig før Interview med Rasmus Stilling, medlem af Penya Barcelonista de Manlleu Spillersalg hos F.C. Barcelona 2011 Facebook-interview med Murtaza Osmani Den røde linie i Pedro Rodríguez Ledesmas fodboldkarriere Besøg hos FC Barcelona‘s ungdoms akademi Klummen: KRIGS-TROMMERNE BULDRER...!!!

Den perfekte angriber FCBs stempel CULES‘ 6 hurtig spørgsmål – barcelonafc.dk På gensyn lille Buddha U-21 EM: Thiago ledte Spanien til triumf Hvis folk synes, jeg er et fjols, så lad dem det CULES‘ 6 hurtig spørgsmål - fc-barcelona.dk FCBs Audi A1 Facebook-interview med Birni V. Durhuus Carles Puyol i Saforcada FC Barcelona i hollandsk design Den 16. november 2003 Facebook-interview med Saikou Lulinha Jaiteh "Champions League Finalen – En Rose med Torne‖ Portræt af Barcelonas spillere Facebook-interview med Lasse Justi Andreasen Alverdens Barça Tattoo Facebook-interview med Olivia Runge Sæsonens succes At bo i Barcelona elsker jeg......

Fundación Privada Samuel Eto'o Farverige Barcelona CULES‘ partner

Side 2 af 87

CULES NR. 19 Kære læser,

Messi-konkurrence Først og fremmest vil CULES ønske jer tillykke med en fantastisk sæson trods nederlaget i Copa Del Rey-finalen mod vores ærkerival Real Madrid. Vi vandt i den spanske Super Cup over Sevilla, derefter nåede vi så langt frem til Copa Del Rey-finalen, men tabte desværre. Vi snuppede mesterskabet i Primera Divison, og vi nåede frem til Champions League og vandt helt fuldfortjent over Manchester United. Det kan ikke blive bedre.

I alt fik vi tre trofæer. Og i alt 10 trofæer under Guardiolas regeringsperiode. Det er så fantastisk og det skal vi bestemt ikke klage over.

Milepælet 200 CULES‘ side på Facebook har passeret 200 brugere, der har klikket ‖synes godt om‖ på CULES‘ side. Det sætter jeg stor pris på at alle 200 bruger kan lide mit projekt, CULES. Denne gang får Kim Nissen fra www.kimnissen.dk æren af layoutet på CULES‘ forside. Tak til Kim Nissen.

Kenn Schmidt og Luca Caioli CULES fik fat i Luca Caioli, som er forfatter til bogen ‖Messi – verdens bedste‖ og spurgte ham om Messi, hans syn på FC Barcelona og Laudrup.

Vær med i konkurrencen om at vinde en bog ‖Messi – Verdens bedste‖.

Sådan deltager du: For at deltage, skal du bare sende din mail med din adresse til cules@cules.dk med mærke ‖Messi-bog‖.

Deadline for Messi-konkurrence er den 15. august.

Vi kårer den heldige læser i det næste nummer.

CULES fik en snak med manden bag Global Traning, Kenn Schmidt. Han rejser jorden rundt og indsamler og observerer alle klubbers træningsmetoder.

Livet i Barcelona CULES har fået fat i Lars Pedro Villinger, der har boet i Barcelona. Han fotæller om livet i Barcelona og han kommer med gode tips om byen.

God fornøjelse med god læselyst.

Palle Klejs Madsen, ejeren af magasin CULES

Side 3 af 87

CULES NR. 19

En Stor Tak fra CULES til: Martin Schlander Rasmus N. Abel Kenn Schmidt Saikou Lulinha Jaiteh Abdel-Aziz Alzeheri Kurt Thyboe Nikolaj Petersen Mohammed Sayegh Isaac Abella Appelquist

Også til en stor tak til dem, der er med i CULES’ interview: Birni V. Durhuus Saikou Lulinha Jaiteh Lasse Justi Andreasen Lars Pedro Villinger Rasmus Stiling

Mohammed Sayegh Olivia Runge Murtaza Osmani Luca Caioli Benny Johansen

Side 4 af 87

CULES NR. 19 Det er skrevet i dette nummer::

--------------------------I dag er torsdag og jeg havde da glædet mig liiiidt skal jeg ærligt indrømme, men en ting er at bruge 4 timer på deres SUPER anlæg og se en masse træning for U8 op til U19, noget andet er at se hvad der sker bag kulissen. Den oplevelse har jeg stadig til gode. For det skete ikke idag desværre.

Måske imorgen, hvem ved.

Kenn Schmidt om FC Barcelona

--------------------------Jeg vil ikke skære hele aftenen ud i pap, men jeg kan fortælle, at jeg blev spurgt op til 5-8 gange, hvad fanden jeg lavede her og blev påpeget hvor udgangen var. Udenfor, stod nærmest alle og buede af mig, da jeg kom ud med min ven, for at følge ham ud. Sidste er absolut fair. Jeg havde gjort det samme i den omvendte situation og det gav mig også et smil på læben.

Rasmus N. Abel om Den Glad Gris

--------------------------En stor del af forklaringen på, hvad der gør FCB til mere end en fodboldklub, skal findes i historiebøgerne, men den dag i dag har klubben en stor betydning for meget andet end sport, hvorfor sloganet ikke har mistet sin betydning.

Isaac Abella Appelquist

--------------------------Og saa huggede Rosell svaerdet ud efter Madrids traener Mourinho, der efter foerste duel i semifinalen i Champions League droppede enhver sportslig vurdering af kampen, Barca vandt 20,efter Madrids Pepe,der hele den kamp holdt Messi i et jern-greb, blev udvist efter et angreb paa Dani Alves, han slet ikke ramte (!!)...og saa havde Messi frit spil!

Kurt Thyboe

Side 5 af 87

CULES NR. 19

Nyttigt Stats Info

Side 6 af 87

CULES NR. 19

FC Barcelona B

Kilde: imscouting.com

Side 7 af 87

CULES NR. 19

Af Mohammed Sayegh Hjemmesiden blev officiel den 2. januar 2011, efter at jeg havde arbejdet lidt hver dag i løbet af 2 måneder på den. Selve formålet er at de danske Barca-fans har et sted til at kommentere de ting der sker i klubben igennem nyhederne inde på siden. Der findes andre danske Barcelona-sider, men de giver ikke mulighed for at kommentere den direkte nyhed.

I bund og grund er det min passion for Barca som gjorde at jeg valgte at lave en hjemmeside. Jeg havde før overvejet det, men det handler om at ville det, for det kræver meget tid. Jeg går ikke efter at siden skal blive kendt i hele Danmark, så længe der er et par folk der synes godt om siden, så er jeg tilfreds, for det er svært at opfylde folks krav nu til dags, og det er også derfor jeg tit personligt spørger folk hvad de kunne tænke sig på siden, for jeg er altid ude efter at optimere hver enkel side, samt lave endnu mere.

Så hvis du sidder derude med en idé eller flere til siden, lige meget hvor dumt det lyder, så sender du bare en mail til kontakt@barcelonafc.dk, også kan du være sikker på at få et svar inden dagen er omme.

Visca Barca.

Foto: Jonas Hauger

Side 8 af 87

CULES NR. 19

CULES’ BOGANMELDESE: MESSI – VERDENS BEDSTE

Side 9 af 87

CULES NR. 19

Titel:

Messi – Verdens bedste.

Forfatter:

Luca Caioli.

Sværhedsgrad:

Bogen er passende at læse – især, hvis man har baggrundsviden for Barcelona, Messi og det argentinske fodboldlandshold.

Resumé:

Messi - verdens bedste er historien om drengen, "der ikke kunne vokse, men alligevel blev verdens største", som Luca Caioli beskriver ham. Messi - født i Rosario d. 24 juni 1987 - er en yderst genert og stille knægt, men elsker bolden ubeskriveligt højt. Han havde indtil 3 års alderen ikke nogen form for interesse for fodbold, indtil han en dag fik en bold i fødselsdags gave - en gave, som siden den alder ikke har forladt ham.

Som blot 13-årig rejste Lionel Messi sammen med sin familie til Barcelona, der hentede Messi fra Argentina, hvor de ikke gad, at betale den dyre medicin, som Messi krævede, hvis han skulle vokse. I Barcelona imponerede han på et af verdens absolutte bedste ungdomsakademier, La Masia. Alligevel mødte han en del modgang. Ledelsen var ikke tilfreds og rystede på hovedet grundet hans størelse, og da han på et tidspunkt blev skadet, blev tilliden formindsket, og ikke alt gik vel. Dertil rejste moderen og søsteren hjem til Rosario. Trods alt den modgang tog Messi den beslutning, at han ville blive i Barcelona og kæmpe sig til førsteholdet, som bare 3 år senere lykkedes ham.

Selvom at Messi har udrettet en lang række store bedrifter gennem sin karriere, hvor han bl. a. været med til at vinde Primera Division, Copa del Rey, Champions League og en række andre bedrifter, kan man ikke undgå at følge med i kritikken om hans landsholdspræstationer. I Argentina har han ikke udfyldt den krævende indsats, som den fodboldsindsyge befolkning forventer.

Igennem bogen bliver sammenligning mellem ham og Maradona meget grundigt analyseret af kammerater, modstander, tidligere træner, eksperter og legender.

Bogen er fyldt med intereviews af familiemedlemmer, holdkammerater, modstandere og trænere, der giver et indblik over Messis opvækst, ydmyghed og begejstring for fodbolden. Dertil får man svar på, hvordan har opnået denne succes.

Vurdering:

Bogen er skrevet i et forståeligt og passende sprog, hvilket gør den nem at læse. Den indeholder masser af konflikter, episoder og oplysninger, som man bliver oplyst af de folk, der dagligt er sammen med Messi.

Man kan ikke undgå at blive meget klogere, hvad angår Lionel Messi og Barcelona.

9 ud af 10 mulige stjerner.

Genre:

Fodbold biografi.

Anmelder:

Abdel-Aziz Alzeheri, skribent for www.cules.dk.

Side 10 af 87

CULES NR. 19

Interview med Luca Caioli

Bogen er fyldt med interviews med Messi, familiemedlemmer, holdkammerater, modstandere og trænere, der til sammen giver et omfattende indblik i Messis opvækst og forklaringen på hans succes. Mange nye historier kommer frem i dette portræt af en genert dreng, der trods alle sine triumfer har bevaret sin ydmyghed og begejstring for fodboldspillet.

Med godt hjulpet af forlaget turbulenz får CULES fat i Luca Caioli, der opholder i Spanien.

Tre linier om dig selv?

Jeg er Luca Caioli, født i Milano, 1958, er journalist, arbejder i Italien, England og Frankrig, og derefter i Madrid i Spanien. Arbejdsopgave består af at lave som korrespondent for italienske aviser og jeg arbejder også for tv, lige nu jeg arbejder på en bog, som er en roman om fodbold, ikke romantik ikke biografi men sport og fodbold.

Hvorfor vil du være forfatter?

Jeg ved ikke, men da jeg var barn, jeg havde en drømme om det, og nu en lige have tid til at gøre det.

Har du mødes Lionel Messi i personligt? hvordan er han? Kan du give mig en beskrivelse om Messi?

Svært, det sidste interview, jeg mødte på Camp Nou og igen et år siden for avisen, første gang han var 18, og han rødmede med alle spørgsmål, han er et menneske, der taler bedre med bolden på fødderne end i person.

Det indtryk, synes virkelig stille, men også rigtig smart. Han kan ikke lide at tale for meget.

Lionel er ikke som Maradona, og han gør ikke give så meget om sig selv uden for banen.

Hvad sagde Messi til, at du vil skrive en bog om ham?

Han accepterede.

Er din bog en officiel biografi om Messi?

Nej ikke en officiel biografi fordi jeg er journalist og jeg ønsker friheden til at ændre bogen til mine holdninger.

Hvorfor ønsker du at skrive om Messi? Er du en stor fan af ham?

Jeg begynder at skrive bogen i 2007 efter hans kamp mod Getafe og hans mål i sammenligne med målet Maradona scoret mod England i Mexico i 1986.

Er du en stor fan af ham? ingen Absolut ikke, men i 2007 forekommer mig, at Messi kunne være den store nr. 1 i fodbold og også en virkelig interessant figur.

Hvem er den bedste spiller i verden i dag?

Messi helt sikker, ikke kun fordi de 2 Ballon d'Or, jeg tror de 2 bedste spillere er Messi og C. Ronaldo, men Lionel synes at være mere geni end C. Ronaldo. C. Ronaldo er det perfekte, men Messi kan sætte glæde til fodbold som et barn.

Han er fra La Masia, som er en fodboldskole i Barcelona. Han er den perfekte kombination med den argentinske gade og skole La Masia.

Er du overrasket over, at Messi fik det andet Ballon'dor? Wesley Sneijder var bedre?

Nej, men det var virkelig mærkeligt for de spanske folk troede det ville være Xavi eller Iniesta, da det er normalt at prisen går til en spiller, der vinder Verdensmesterskabet.

Er Messi en gud for fodbold fans?

Sandsynligvis ikke en gud, men er den bedste spiller og flag i Barcelona før ham var det Ronaldinho, men han spiller for holdet og ikke som enkeltmandspræstationer/individualisme som Ronaldo Luiz Nazario de Lima.

Hvad er Messi's stærke og svage side?

Hans stærke side er hans dribling bevægelse, hans sans for mål for han er usædvanlig. Selvom han er lille, han viste os, at i finalen i 2009, at han kan lave et mål med hovedet. Svage sider? Svært at svare på.

Side 11 af 87

CULES NR. 19 Var det svært at skrive en bog om Messi?

Det var ikke så svært, fordi på det tidspunkt, han var ikke stjernen, som han er nu Hvor meget tid har du brugt på at skrive om bogen Messi?

Jeg bruger omkring 6 måneder til at gøre bogen færdig og jeg tilbragte tid i Rossario og Buenos Aires i Argentina og Barcelona i Spanien selvfølgelig.

Du har mødt mange folk i bogen om Messi.

Hvem var den person, du føler stærk og inspiration?

Det er 2 personer: Det var Salvador Aparicio, som var Messis første træner i Rosario og så Messis mor.

Hvad synes du om FC Barcelona?

I øjeblikket er den en af de bedste hold i verden, en unik model for fodbold i Europa og en model, der forårsagede Spanien at de vandt VM. Klubben indeholder en masse unikke spillere som Xavi og Iniesta m.m..

Hvordan var Frank Rijkaard?

Jeg kender ham fra hans tid hos AC Milan, og Frank var virkelig vigtigt, fordi Messi fik debut var under Frank, og nogle af hans samspil med Messi har været meget vigtig for fremtiden for Messi.

Hvad er det sværeste ved at skrive?

Du skal skrive, og du har tidsfrister, som er den sværeste.

Hvordan finder du din motivation til at skrive en bog om Messi?

Fordi det var et godt emne, en stor spiller og en målscorer.

Hvad var det sjoveste øjeblik at skrive i din bog?

Jeg tror, at jeg interviewer folk i Argentina, og her der kender Messi, og kan forme din mening om Messi. Det er sjoveste er at møde mennesker og ikke at skrive.

Var det nemt at skabe kontakt til folk i bogen?

Nej, men det lykkedes mig at skabe kontakt til folk i Rosario, der kender Messi og jeg fik kontakt til folk der ikke kendte Messi.

Var Jorge Valdeno en arrogant person?

Nej absolut ikke. Jeg kender ham i mange år. Han har en vision om fodbold, der er storslået, det var en fornøjelse at tale med ham.

Hvad mener du dette øjeblik mellem Barcelona og Real Madrid?

I øjeblikket sker det, fordi Mourinho taler meget om Messi, og under Mourinho er tonen ændringer.

Er det som en krig?

Nej, men det er virkelig et hård øjeblik, og Mourinhos strategi virker ikke svag. Det vil være en anden El Clasico i august, men håber at det bliver roligt.

Hvad er din favorit bog?

Det er et svært spørgsmål ...... Lad mig tænke ......

Jeg kan lide bøger Haruki Murakami, som er en japansk forfatter og Ernest Hemmingway eller Cormack McCarthy.

Hvornår er en bog være en god bog?

Når du har en fornøjelse at læse den, og når du er færdig, du vil læse mere.

Har Messi-bog et bestemt målgruppe? ja, fordi han er den bedste i øjeblikket, og den vil være i 20 forskellige sprog.

Hvem vil læse denne bog?

Det er en bog, du kan læse, når du er 8 år gammel, eller når du er 88 år og ikke kun hvis du er en Barcelona fan, men hvis du kan lide fodbold.

Føler du stolt over, at din bog bliver solgt i mange lande?

Jeg er glad.

Hvordan føler du?

Lykkelig.

Du ved at det vil være snart en Champions League-finale på Wembley i London. Hvad synes du om kampen vil blive?

Det bliver 50 til 50. Barcelona synes jeg er det bedste hold, men Manchester United har vist, at de kan spille på mange forskellige måder, så siger jeg 50 til 50.

Side 12 af 87

CULES NR. 19 Vil Messi score et mål?

Muligvis, men det afhænger helt af om Manchester Utds forsvarere kan holde ham fra scoringen, og Sir Alex vil forsøge at finde en måde at stoppe ham Hvad synes du om Michael Laudrup, den tidligere Barcelona-spiller?

Nu er han en stor træner, og jeg håber, at han kan nogle dage træne et stort hold.

Hvad synes du om Michael Laudrup som spiller?

Det var en fantastisk spiller, der spillede for de store klubber, og hans bror, Brian, var fantastisk for AC Milan i sæsonen 92/93 under Fabio Capello.

Bonus info: Luca Caioli har også nået at skrevet om: Fernando Torres Cesc Fabregas Vincent del Bosque Ronaldinho Zidine Zidane Lance Armstrong Karim Benzema

Køb bogen på www.forlaget-turbulenz.dk

Side 13 af 87

CULES NR. 19

Mere end en klubSproget, integration og den catalanske nationalisme

Det var præsidenten Narcís de Carreras som var den første der beskrev klubbens sociale og politiske betydning, og præsidentkandidat Agustí Montal i Costa som i sin valgkampagne i 1973 brugte sloganet ―quelcom més que un club de futbol‖ - ‖noget som er mere end en fodboldklub‖.

(Kilde: fcbarcelona.com) Mange vil påstå at ‘Mere end en klub‘, kan bruges om mange fodboldklubber verden over, hvilket på sin vis er sandt. For nogle betyder Brøndby eller AGF mere end blot fodboldkampene. Det er en social faktor og et mødested, men alligevel vil jeg påstå, at det slet ikke kan sammenlignes med, hvad sloganet betyder for Barça og Culés i hele verden.

Sproget Som de fleste ved, blev Foot-Ball Club Barcelona grundlagt i 1899 af nogle svejtsiske, engelske og spanske fodboldspillere som ikke måtte spille i de etablerede klubber, fordi de ikke var catalanere/spaniere. Derfor grundlagde de en klub, hvor der skulle være plads til alle uanset baggrund. At der skulle være plads til alle, blev en af grundstenene i FC Barcelonas værdier, og der refereres stadig til det i hymnen ‘Cant del Barça‘ (jf. som la gent blaugrana, Tant se val d'on venim, si del sud o del nord, ara estem d'acord, ara estem d'acord, una bandera ens agermana).

I over hundrede år har FC Barcelona været et symbol, en udtryksform og en integrationsfaktor for Barcelona by og Catalonien.

Af Isaac Abella Appelquist Jeg blev for nyligt (igen) spurgt om ‘hvad der gør FC Barcelona til mere end en klub‘, og hvad betydningen af klubbens motto egentligt er. En stor del af forklaringen på, hvad der gør FCB til mere end en fodboldklub, skal findes i historiebøgerne, men den dag i dag har klubben en stor betydning for meget andet end sport, hvorfor sloganet ikke har mistet sin betydning. ‖Mes que un club‖ hænger meget sammen med det som man kan kalde FCB‘s særlige sjæl og identitet.

At der skal være plads til alle, er også en af grundstenene i den catalanske nationalisme, der på denne måde adskiller sig fra den nationalisme vi kender fra bl.a. Euskadi (Baskerlandet) og Danmark. Som den tidligere catalanske præsident Jordi Pujols (CiU*) sagde: ‖Alle der bor eller arbejder I Catalonien er catalanere‖. Dette sender et tydeligt signal om, at catalansk identitet ikke afhænger af etnisk oprindelse, men derimod åbent indbyder udefrakommende til deltagelse i det catalanske samfund.

Forholdet mellem sprog og nation er centralt i forskellen på den catalanske nationalisme og den nationalisme vi kender fra andre steder i Europa.

Catalonien opfattedes i høj grad som en nation i kraft af sin sproglige særegenhed, modsat f.eks. etnicitet eller religion. Indtil for blot få år siden definerede de nationalistiske baskere sig selv ud fra elementer som race og religion, ligesom man gør det i Danmark.

Side 14 af 87

CULES NR. 19 De nationalistiske catalanske partier er da også spredt ud over det politiske spektrum (med en overvægt af socialistiske partier), modsat nationalisterne i de fleste andre europæiske lande som befinder sig på den yderste højrefløj.

Den catalanske nationalisme er ansporet af den kulturelle renæssance, la Renaixença (1840 - ca.

1870), hvor catalanske intellektuelle, kunstnere og grupper fra middelklassen fungerede som fortalere for og bærere af ‖den catalanske sag‖.

Hovedformålet med la Renaixença var at genoplive det catalanske sprog, der havde været overskygget og siden erstattet af kastillansk i offentligt regi. Inspireret af europæisk romanticisme samt middelalderens catalanske poesi og litteratur blev den catalanske identitet dyrket, og der blev fokuseret meget på den catalanske sproglige tradition.

Dette skyldes ikke mindst, at der i Barcelona og Catalonien altid har været meget immigrationen og samhandel med hele verden (læs f.eks. ‘Havets katedral‘).

En sådan udefra kommende faktor kan nemt udgøre en trussel mod den eksisterende kollektive identitetsfølelse, men i stedet for at lukke sig om sig selv, bevirkede immigrationen at Catalonien åbnede sig mod verden. Dette skyldes måske at man historisk set, ikke har ‖været bange for de fremmede‖ men accepteret forskeligheder, hvilket man fortsat i stor udstrækning gør den dag i dag, trods det umiddelbare politiske assimilationsønske om, at immigranter skal tilegne sig sproget.

Integration Omkring år 1900 og i anden halvdel af 1900-tallet oplevede Catalonien en voldsom immigration fra andre dele af Spanien som følge af henholdsvis industrialiseringen og senere turismen.

Denne massive indvandring, forøgede op til 1970‘erne befolkningstallet i Catalonien med over 30% ‘ikke-catalansktalende‘. Disse immigranter oplevede i Catalonien generelt stor imødekommenhed, og disse bidrog til deres egen integration via sproget, idet catalansk var forholdsvis nemt at lære. Ved at tilegne sig sproget havde de således lejlighed til at absorbere den nye kultur og opnå en følelse af catalansk identitet. Ud over sproget og en anden vej til at blive catalansk er FC Barcelona og dermed den anden store identitetsskaber.

Som Estaban Median fortæller til magasinet everywheremag.com så fandt han hurtigt ud af, at Barça var en af de bedste måder at komme til at føle sig som en del af byen og Catalonien. ―It was hard being a migrant but the club gives you an identity. Now I feel Catalan and I‘m proud to live in Barcelona. Being a culé is about living and breathing Barça.

(Kilde: http://everywheremag.com/articles/571) Catalonien mod resten En anden vigtig faktor for, at fodboldklubben kan ses som mere end en klub, var dens betydning under diktaturet. Klubben var holdepunktet for en stor del af befolkningen, da Franco prøvede at destruere regionens og byens identitet. Stadion var et af de eneste steder hvor der offentligt blev talt catalansk, selvom det var forbudt.

Klubben fik forbud mod at bruge det ikke-spanske Foot-Ball Club Barcelona, og skiftede derfor til Club de Fútbol Barcelona og samtidig blev det catalanske flag fjernet fra våbenskjoldet. På denne blev FCB et billede på den indgriben i det catalanske frihed, som folk let kunne forholde sig til. Klubben blev i befolkningens øjne på denne måde involveret i kampen mod centralstyret og et våben i kampen mod diktaturet, selvom Barça måske i virkeligheden forsøgte at holde sig udenfor. Samtidig blev Real Madrid hovedfjenden, selvom det hidtil havde været ‘Español‘ der var arvefjenden.

Barças rolle og betydning under Franco er der skrevet adskillige artikler om, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på dette her, men den dag i dag, har klubben stor betydning for den politiske scene i Catalonien. Hvis man er præsident i FC Barcelona, har man noget at skulle have sagt.

Senest har man set Joan Laporta gå ind i catalansk politik og i 2010 blive valgt som formand for en samling af mindre nationalistiske venstreorienterede partier, som kræver Cataloniens selvstændighed. Imens han var præsident for klubben har han bl.a. sagt ―at FC Barcelona (fortsat) vil promovere det catalanske sprog og den catalanske kultur‖.

Side 15 af 87

CULES NR. 19 Især ikke-catalanske fans af fodboldklubben kritiserede imidlertid Laporta for at blande den politiske agenda ind i klubben, men i Barcelona var dette i vid udstrækning accepteret, da det altid har været sådan, og netop klubbens betydning for den catalanske nationalfølelse er med til at gøre den til mere end en klub.

Faktaboks: Den første catalanske ―grundlov‖ blev skrevet i 1283 kaldet ‖Corts de Barcelona‖ I 1931, vandt Esquerra Republicana de Catalunya (et catalansk venstreorinteret replublikansk parti) lokalvalgene og krævede Cataloniens uafhængighed. Presset af den spanske regering, accepterede partiet et autonomisk selvstyre underlagt den spanske stat i stedet for selvstændighed. Dette selvstyreparlament fik det historiske navn Generalitat de Catalunya, som det fortsat hedder i dag.

Under Franco blev La Generalitat forbudt og medlemmer videreførte det politiske arbejde i eksil i Frankrig.

I 1977 blev La Generalitat gendannet. * CiU = Convergència i Unió. Et konservativt/centerliberalt catalansk nationalistisk parti

Joan Laporta Før ham brugte føromtalte Jordi Pujol ofte klubbens kamp mod Real som billeder på den politiske kamp mod centralstyret. Selvsamme Pujol, som har været soci (medlem) siden 1948 har endda sagt at ‗Barça er Cataloniens landshold‘.

Når man taler om catalansk selvstændighed, som må være den naturlige konsekvens af den catalanske nationalisme, så melder spørgsmålet sig altid: Hvad vil Barça gøre hvis Catalonien løsriver sig fra Spanien? Personligt tror jeg simpelthed ikke det sker, så jeg tænker det er unødvendigt at forholde sig til et sådan spørgsmål lige nu, og i stedet hellere overveje hvordan vi genvinder Champions League igen i 2012 som det første hold nogensinde.

Side 16 af 87

CULES NR. 19

Andres Iniestas hus

Side 17 af 87

CULES NR. 19

Piques guide til Barcelona-holdet

Eric Abidal: Det var meget følelsesladet, da han kom tilbage fra sin sygdom. Da han fortalte os alle, at han var syg, var det meget svært at håndtere. Han fortjente virkelig at komme tilbage i semifinalen mod Real Madrid, hvor vi allerede vidste, at vi var videre.

Han er en fantastisk person, og han skaber en god atmosfære i omklædningsrummet. Han har været super i denne sæson.

Seydou Keita: Han er en spiller, som fylder meget på midten af banen, specielt i fysisk betonede kampe. Alle spillerne, undtaget mig, er små, så Keita hjælper meget med det fysiske.

Sergio Busquets: Han er meget intelligent, han læser spillet og varierer sine pasninger. Han glider aldrig på banen, og han rammer næsten altid med sine afleveringer.

Af Niels Philip Kjeldsen, indkast.dk Gerard Piqué, der har en fortid i Manchester United, har lavet en guide til Barcelonas hold i samarbejde med UEFA.com. Her er, hvad den 24årige centerforsvarer har at sige om sine holdkammerater:

Javier Mascherano: Han lavede et offer for at komme hertil. Han gav alt for at komme til en klub som Barcelona – og det lykkedes. Man må give ham kredit, for i sidste ende vidste han, at han ønskede at vinde trofæer, og det har han vist sig at være god til. Han er god dreng – meget intelligent. Vi har det rigtig godt sammen.

Victor Valdes: Han er den bedste målmand for Barcelonas spillestil. Han er fænomenal med fødderne, og han laver altid to-tre gode redninger per kamp. Han skaffer os en del point og redder mange kampe for os. Vi mener, at han er nummer 1.

Xavi Hernández: Han er den mest indflydelsesrige spiller i spansk fodbold. Han har vundet EM og VM. Han er en af de spillere, der har haft størst betydning for, at det spanske landshold er gået fra at spille godt og tabe – til at spille godt og vinde. Det var hvad, der manglede, og det sørgede Xavi for at ændre.

Daniel Alves: Han løber meget. Han løber op og ned af kanten i 90 minutter, hvilket er ret imponerende rent fysisk. Han giver os en del energi fremad banen, specielt når vi har det svært. Vi har Leo (Messi, red.) og Villa oppe foran, men Alves og Predro kommer meget over kanterne, og det hjælper en hel del.

Andres Iniesta: Han er bare magisk. Han scorer vigtige mål – som på Stamford Bridge (han scorede i 94. minut i CLsemifinalen 2009, red.) og i VM-finalen. Den bliver han husket for. Det fortjener han, da han som person er en 10 ud af 10'er. Han har haft et super år, da hans datter, Valleria, er blevet født.

Det er vi alle henrykte over.

Carles Puyol: Der var en kamp, hvor vi førte med 5-0 eller 6-0, hvor han pludselig svinede mig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg havde 'clearet' bolden, men han stod og råbte: 'Du fokuserer ikke og passer ikke på'. Vi var i 90'ende minut og førte 5-0. Jeg sagde: 'Puyol, helt ærligt….'.

Side 18 af 87

CULES NR. 19 Lionel Messi: Vi har spillet sammen siden vi var meget unge.

Han kom til klubben, da han var 13 eller 14. Vi har et tæt venskab. Han er den bedste overhovedet. Han er allerede nu den bedste spiller i fodboldhistorien, og han er først lige kommet i gang. Hans karriere har været storslået, og der er stadig lang vej endnu. Vi er begge stadig unge. Da jeg kun er 24, kan jeg ikke fortælle så meget om Pelé eller Maradona, men Leo (Messi, red.) er helt sikkert den bedste spiller i verden. Og så er han en dejlig person. Han er den bedste spiller på banen, men også i omklædningsrummet.

Pedro Rodriguez: Han har vist, hvor meget han kan udrette hen over de sidste to år, selvom det tog ham lidt tid at komme i gang i hans første sæson. De sidste to år har været noget helt andet. Alt hvad han rører ved går i kassen. Han ligger altid på lur og er altid på pletten, når der er brug for ham.

David Villa: Grundet hans kvaliteter vidste vi, at han ville falde godt til. Han kendte en del spillere fra VM. Han har fantastisk statistik: 18 mål i ligaen og mange flere i de andre turneringer. I sidste ende er det lige præcist det, som vi har brug for, at han gør – scorer mål.

Gerard Piqué: Det er meget svært at beskrive sig selv. Jeg forsøger altid at give mit bedste. Uden for banen forsøger jeg at være den sjove, der bare nyder alt det her. Vi er i en unik periode af klubbens historie, og mange af de spillere som har været har før, har ikke oplevet det vi oplever nu – at vinde Champions League og tre ligatitler, og nu er vi i endnu en CL-finale. Vi må jo bare smile og nyde livet, for denne oplevelse er fænomenal.

Side 19 af 87

CULES NR. 19

B-holdet som aldrig før

For blot 4 sæsoner siden spillede Futbol Club Barcelona Atlètic i Tercera División - svarende til 4. division -, en række klubben ikke har spillet i siden sæson 1973-74. Quique Costas (træner i perioden 2005-07) blev fyret i sommeren 2007, da holdet præsterede under målsætningerne, og endte på en yderst skuffende 19. plads i Segunda División B, der resulterede til nedrykning til Tercera División. I sæson 2010-11 sluttede klubben på en historisk 3. plads i Segunda División, en bedrift, der ikke er sket før i spansk fodbold af et B-hold. I denne artikel følger vi klubbens udvikling og fremtidig mulige succes.

Af Abdel-Aziz J. Alzeheri Klubben indledte 2007-08 sæsonen med, at lede efter en erstatning for den fyrede Quique Costas.

Ledelsen ledte efter en træner, der kender klubben godt indefra. Her faldt valget på Pep Guardiola (spiller i perioden 1990-01), der ikke havde et træner-job på cv'et tidligere. Guardiola viste lovende takter med holdet, og endte på en førsteplads i Tercera División, som sikrede klubben genoprykningen til Segunda División B. Klubbens helt store profiler dengang var kantspillerne, Jeffren Suarez og Pedro Rodriguez samt midtbanekreatørren, Sergio Busquets - 3 spillere, der på nuværende tidspunkt spiller for klubbens bedste mandskab.

Efter en succesrig sæson, belønnede klubben Guardiola, ved at vælge ham som ny træner for førsteholdet, der havde fyret Frank Rikjaard pga. dårlige resultater i ligaen. Ledelsen valgte at fortsætte konceptet om en træner, som havde spillet for klubben, og kendte spillestillen godt indefra. Luis Enrique (spiller i perioden 1996-04) blev valgt som træner, og en succesfuld æra fandt sin begyndelse.

I Luis Enriques første sæson for B-holdet, endte klubben på en 5. plads med kun 1 point fra playoff kampene, der kunne sikre dem en plads i Segunda División. De forblev dog i Segunda División B i endnu en sæson. I sæsonen 2009-10 fortsatte holdet den samme motivation om en oprykning, som efter play-off kampe mod Sant Andreu lykkedes. Klubben havde nu sikret sig en genoprykning til Segunda División, som de ikke havde spillet i siden 1998-99. Ledelsen stillede den målsætning, at klubbe skulle forblive i rækken og undgå nedrykning. B-holdet, der nu skiftede klubnavn fra Futbol Club Barcelona Atlètic til Futbol Club Barcelona B, overraskede alle i de første kampe, hvor de viste et fuldstændig overraskende exceptionelle niveau med sejre over bl.a. Celta de Vigo, CD Numancia, Xerez og Elche - klubber der alle har spillet i Primera División i dette årti. Af truppen strålede Martin Montoya, Thiago Alcantara, Sergio Roberto, Nolito, Jonathan Soraino og Marc Muniesa. Men med det store rotationssystem, som Luis Enrique benyttede sig, var der ingen ideelle starter i opstillingen. Alle havde muligheden for, at slå igennem. Eksempelvis spillede 3. målmanden, Jordi Masip 12 kampe ud af 42 mulige.

I de efterfølgende kampe vandt FC Barclona B bl.a. mod Rayo Vallecano og Granada CF, der i næste sæson skal deltage i Primera División.

Klubben endte på en historisk 3. plads, som er den bedste placering for et B-hold i Segunda División nogensinde. Sådan en placering ville normalt betyde play-off kampe til opgrykning til landets bedste división, men det er ikke tilladt, at have både A- og B-holdet i samme række, derfor forbliver B-holdet i Segunda División.

Side 20 af 87

CULES NR. 19 Selvom holdet ikke var langt fra, at vinde Segunda División, forventer ledelsen til næste sæson, ikke at klubben opnår samme succes.

Målsætningen vil stadig være, at undgå nedrykningen, da man ikke kan kræve, at holdet holder samme stabile niveau med de mange ændringer, der er sket - og kan ske i dette transfervindue.

Holdet har indtil videre mistet Edu Oriol (kontraktudløb - skifter til Real Zaragoza), Benja Martinez (kontraktudløb), Victor Vazquez (kontraktudløb - skifter til Club Brugge), Nolito (kontraktudløb - skifter til SL Benfica), Abraham (kontraktudløb - skifter til Real Zaragoza), Andreu Fontás (oprykning til A-holdet) og Thiago (oprykning til A-holdet) samt den succesfulde træner, Luis Enrique, som har skrevet kontrakt med italienske AS Roma. Klubben får dog nogle forstærkninger. Fra Barcelona U-19 hold, Juvenil A, bliver Javier Espinosa, Gerard Deulofeu, Rafa "Rafinha" Alcantara og Oriol Romeu oprykket.

Marti Riverola vender også tilbage, efter at han var udlånt til hollandske Vitesse i forrige sæson.

Og senest har man hentet kantspilleren Cristian Lobato fra Hospitalet. Dertil har klubben ansat Eusebio, der nøjagtigt som Guardiola og Luis Enrique, også har spillet for klubben tidligere.

Jonathan dos Santos Ramírez

Kigger man på A-holdet, og sammenligner det med B-holdet, er der mange af spillerne, der har lignende roller. Daniel Alves og Martin Montoya højre backs: alsidige, løbestærke og et højt niveau, hvad angår udholdenhed. Victor Valdes og Ruben Mino - målmænd: pasningsstærke spillere, der begge betragtes som "den falske sweeper". Pedro Rodriguez og Nolito - kantspillere: hurtige kantspillere, der presser modstanderne højt oppe på banen, samt et ubeskriveligt højt work-rate. Og endnu flere findes, som eksempelvis Thiago Alcanta og Xavi Hernandez, Sergio Roberto og Andres Iniesta, Marc Muniesa og Eric Abidal osv.

Med modstander på et så højt niveau, kan klubben holde på spillerne, samt at deres udvikling vil tage fart på en kort periode grundet den gode modstand, de møder i ligaen. Fremtiden ser lys ud.

Luis Enrique Martínez García

Side 21 af 87

CULES NR. 19

Interview med Rasmus Stilling, medlem af Penya Barcelonista de manlleu

Anders Ravn (tv) og Rasmus Stilling (th)

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Det startede dengang at TV2 begyndte at transmitere fra den spanske Liga. Det var i de samme år som Laudrup kom til, og Barca havde en af de største perioder i klubbens historie. Jeg har altid rejst meget i Barcelona, og været på ferie der i næsten alle årene. Så med det mix af kulturel oplevelse af byen, stadion og menneskerne, og så den "påvirkning" Barcas succes havde på en ung knægt som mig, gjorde at jeg faldt for holdet, byen og klubben.

Hvordan ender det med at du tilmelder dig som medlem af Penya Barcelonista de Manlleu?

Gennem nogle arbejder kontakter kom jeg for nogle år siden i kontakt med en af bestyrelsesmedlemmerne i Penya Barcelonista de Manlleu, og han inviterede mig og min ven og kollega Anders ned til en kamp. Vi havde taget vores koner med, og sammen fik vi en stor oplevelse med at se Barca slå Alt. Madrid 5-1.

Efter den kamp, kom vi tættere og tættere på Penya´en som vi også besøgte ved flere lejligheder. Og pga af vores store arrangement med klubben og penyaen, blev vi forrige år optaget som de første ikke-catalanske medlemmer nogensiden.

Hvordan har du det med at være den første ikke catalanere der nogensinde er blevet medlem af Penya Barcelonista de Manlleu?

Jeg syntes det er en stor ære. Jeg er stolt over at vi er en del af så lokal en Penya, og får lov til at dele de oplevelser som medlemmerne har. Hverken Anders eller jeg taler særlig meget spansk, men de er utrolig flinke til at slå over i engelsk når vi er på besøg. De er venlige og yderst gæstfrie, og man kan også mærke at de værdsætter at have os som medlemmer. Der hænger f.eks et stort foto af Anders og jeg på væggen i Penya´en, ved siden af legenderne som Cruyff og Laudrup.

Hvad betyder klub-medlemskabet for dig?

Det betyder at jeg har - om muligt - en endnu tættere klubfølelse. Det betyder at vi har nogle venner lokalt som vi kan spare med, og diskutere fodbold med. Nogle som vi kan have det sjovt med, og nære det socialt aspekt i Penya´en med, når vi er i Barcelona. Og så betyder det naturligvis også at vi altid har en plads på stadion når vi er i byen - og det er jo meget rart :) I December måned blev vi ligelede inviteret ned til fest i Penya´en, hvor flere spillere fra Barca B også deltog - Det er den slags oplevelser som man, som medlem af en lokal penya, er priviligeret at få med Får du en fast plads på Camp Nou? Hvad koster det?

Penya´en har et antal pladser på stadion, i den absolut bedste kategori. Det betyder at vi som medlemmer kan disponere over de sæder der er.

Der er ikke sæder til ALLE medlemmer, men som regel er der altid nok til dem som gerne vil til fodbold. Vi sidder altid samme sted, og det er så sammen med de andre fra Penya´en. Prisen for medlemskabbet er ikke hemmelig, men det er heller ikke noget vi render rundt og snakker om men dem der ved hvad et medlemskab hos FCB koster, ved nogenlunde hvad vi snakker om Hvilke 5 ord om Penya Barcelonista de Manlleu?

Venskab Gæstfrihed Barca DNA Kærlighed til klubben Mes que un Penya

Side 22 af 87

CULES NR. 19 Møder du folk fra Penya Barcelonista de Manlleu en gang om år? Hvordan er de overfor dig?

Som sagt er de alle sammen yderst gæstfrie og venlige overfor os. Vi er jævnligt i kontakt via telefon og mail. Vi er nede og besøge Penyá´en 12 gange om året, og inde og se kamp på stadion 35 gange om året. Det er nemlig ikke hver gang vi er nede for at se fodbold, at vi kommer ud til Manlleu og besøger Penya´en Om hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

Jeg syntes at FCB har en helt unik sjæl og identitet - jeg kender ikke til andre klubber i verden der er agere som Barca, og det er en af grundene til at være stolt af at være Cule. Alene det store talentarbejde Barca faciliteter, er en hel unik ting, og som Barca i disse år jo nyder store glæde af.

Er “mere end en klub” et slogan, kun katalanerne forstår betydningen af?

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Jeg føler mig da også beæret over at vi er "mere end en klub". Så jeg mener bestemt at budskabet i det slogan forstås af andre en katalanerne.

Gad vide om hvad hånden symboliserer i Penya Barcelonista de Manlleus våbenskjold.

Penya Barcelonista de Manlleu bliver stiftet den 11. maj 1972 og er nr. 60. i FC Barcelonas officielle Penya-registerering.

Side 23 af 87

CULES NR. 19

Spillersalg hos F.C. Barcelona 2011

Lige indtil en skæbnesvanger dag. Champions League semifinale 2008 mod Manchester United i returopgøret gav hans knæ op. Han tilbragte intet mindre end 580 dage på sidelinjen. Siden comebacket, har Milito haft det svært ved at genfinde sin gode form og styrke. Han er sidste valg på centerback position. Man har flere gange i den forgangne sæson set, at Guardiola helst vil undgå at spille med ham. Hvor han har rykket Abidal fra venstrebacken en til midterforsvaret ellers har han placeret Masch eller Bussi i stedet for. Derfor vil det for begge parter være bedst, at vores veje skilles nu.

Af Saikou Lulinha Jaiteh Transfervinduet anno 2011 er åbnet og det er blevet tid til at købe og leje/sælge spillere. Jeg vil komme med min vurdering af hvilke spillere Barça skal eller burde sælge.

Første mand på listen er:

Gabriel Alejandro Milito, 30 år, fra Argentina.

Position på banen, centerback. Ankom til F.C. Barcelona 2007 fra Real Zaragoza. Har spillet 48 kampe med 2 mål på kontoen.

Det er ingen hemmelig, da man tilbage i 2007 skrev kontrakt med Gabi Milito. Man så det kæmpe potentiale den dengang 26 årig Milito havde. Det startede perfekt og han slog hurtigt igennem på holdet. Han fik erobret den daværende Barça spiller Rafael Marquez‘ plads ved siden af kaptajn Puyol og til tider havde han set stærkere ud end kaptajnen.

Henrique Adriano Buss, 24 år, fra Brasilien.

Position på banen, centerback. Ankom til F.C. Barcelona 2008 fra Palmeiras. Han har ikke spillet nogen kampe for Barça. Har været udlejet til hhv.

Bayern Leverkusen og Racing Santander.

Henrique har i sin leje periode spillet fine sæsoner hos sine lejeklubber. Men hans spil har ikke altid været prangende. Måske skulle han, have været lejet ud til en mellemstor klub. Så han kunne få noget mere erfaring i form af europæiske turneringer. Guardiola har nok ikke den store fidus til Henrique, da man er i færd med at lede efter forstærkninger til netop hans position og der bliver han ikke nævnt som de mulige kandidater.

Side 24 af 87

CULES NR. 19 Han virkede nervøs af og til men efter sine lejeophold hos Juve og senere Sevilla havde overbevist mig om, at han nok skulle få chancen igen. Derfor kom det som et chok at Barça valgte at lade ham skifte til Sevilla.

Maxwell Cabelino Andrade, 29 år, fra Brasilien.

Position på banen, venstreback/venstrewing.

Ankom til F.C. Barcelona 2009 fra Inter Milan.

Har spillet 50 kampe med 1 mål på kontoen.

Da Maxwell i sin tid kom til klubben, var det som en gardering for Abidal. Efter man havde mistet den erfarne venstreback Sylvinho. Maxwell har gjort gode præstationer og har udfyldt hullet på når Abidal har været ude. Men han må se sig overhalet af sidste sommers nyindkøbte Adriano som havde en noget sværd start men i den grad må se sig som første valg, når Abidal trænger til pause eller er ude med en skade. Det vil derfor være bedst for Maxwell, i en alder af 29 har han stadig en del år tilbage, til at prøve noget nyt.

Víctor Sánchez Mata, 24 år, fra Spanien. Position på banen. Central midtbane/Defensiv midtbane Ankom til F.C. Barcelonas ungdomsafdeling 2005 og fik sin debut det bedste mandskab i 2007. Har spillet 14 kampe og ingen mål på kontoen.

Seneste 2 sæsoner har han været udlejet til hhv.

Xerez og Getafe.

Når Víctor har spillet han gjort det rimelig godt.

Han har en god boldomgang og minder en del om Bussi, bare lidt mere bevægelig. Han er ikke lige så god til at læse spillet som Bussi. Det var nok det, som i sin tid gjorde han var 3. valg til den defensiv del af midtbanen efter Bussi og den daværende spiller Yaya Touré. Jeg tvivler slet ikke på hans talent. Det er tydeligt han har et stort potentiale. Men må sande at han eventyr med klubben snart må slutte. Han vil endnu en gang stå bag skyggen af Bussi og nu Masch, som sidder solidt på den position. Han vil ikke kunne forvente meget spilletid. Derfor må han gøre klogt i at finde en anden klub og slå sine folder ud hos.

José Martín Cáceres Silva, 24 år, fra Uruguay.

Position på banen, Alle pladser i forsvaret.

Ankom til F.C. Barcelona 2008. Har spillet 17 kampe og ingen mål på kontoen. Har været lejet ud til Juventus og Sevilla. Sevilla har benyttet sig af deres købsoption på Cáceres. Cáceres var den forsvarsspiller jeg synes kunne udfylde hullet for Puyol eller på hvilket som helst del af forsvaret da han er så alsidig. Han er hurtig, fysisk stærk, god på hovedet. Jeg mener det er en fejltagelse af Pep at lade den unge Cáceres gå. Hans debut sæson var måske ikke succesfuld men ikke desto mindre spillede han nogle ganske gode kampe.

Side 25 af 87

CULES NR. 19

Aliaksandr Hleb, 30 år, fra Hviderusland. Position på banen, offensiv midtbane/højre-Venstrewing.

Ankom til F.C. Barcelona 2008 fra Arsenal FC. Har spillet 19 kampe og ingen mål. Er udlejet til Birmingham FC. Inden Hleb blev købt ind, var han en af de bedste spillere hos Arsenal.

En ren arbejdshest med en god teknik. Men skiftet til Barça var alt andet en succesfuldt.

Dårlige præstationer på banen med meget få gode oplevelser. Var man allerede sæsonen efter han var blevet købt klar til at sælge ham videre. Man fandt ingen købere, så man valgte at leje ham ud til hans tidligere klub, Stuttgart. Hans spiller var heller ikke overbevisne denne gang og man ønskede at få ham solgt. Igen var ingen købere klar. Birmingham City ville leje ham, her har Hleb‘s præstationer været alt andet en godt. En ting er sikkert. Hleb kommer ikke til at trække en Barça trøje overhovedet. Han er simpelthen for dårlig. Han har ikke kunne tage sit spil med fra sin tid i Arsenal og flopper i den grad hos mindre klubber.

Fik debut på første holdet år 2008. Har spillet 23 kampe med 3 mål på kontoen.

Der hersker ingen tvivl om, at Jeffrén er et kæmpe talent. Han er ekstrem hurtig på de første meter og har et godt skud. Men alligevel er han sidste valg, når der skal vælges spillere i angrebshierarkiet.

Messi, Villa, Pedro, Afellay til dels Iniesta bliver valgt frem for Jeffrén. Han burde for sit eget bedste blive nødt til at søge andre veje for i den forgangne sæson var det småt med spilletid og eneste personlige højdepunkt, var han sømme det sidste søm i Real Madrid kisten efter sin scoring til 5-0. Med andre mulige kantspillere på vej til Barça er det en gåde hvor meget spilletid Jeffrén vil komme til at få.

Keirrison de Souza Carneiro, 22 år, fra Brasilien.

Position på banen, angriber. Ankom til F.C. Barcelona 2009 fra Palmeiras. Har ikke spillet nogen kampe for Barça. Har været udlejet til Benfica, Fiorentina og den forgangne sæson til Santos. Keirrison en ung angriber med en sublim afslutnings evne, men er ikke særlig kendt for at være helt målfarlig men til gengæld har han et stort blik for sine medspillere og laver en masse assist. Men ligesom Jeffrén har jeg svært ved at se Keirrison mulige fremtid hos Barça. Løsningen kunne være endnu en udlejning for. Jeg tvivler ikke på denne her spillers talent. Han kunne i fremtiden spille for klubben men som situationen ser ud lige nu, så vil han ikke have nogen som helst chance.

Jeffrén Isaac Suárez Bermúdez, 23 år, fra oprindelig fra Venezuela med spansk statsborgerskab. Position på banen venstre-/ højrewing. Ankom til F.C. Barcelona i 2004 som ungdomsspiller fra CD Tenerife.

Side 26 af 87

CULES NR. 19

Bojan Krkic Pérez, 20 år, Fra Spanien med serbiske rødder. Ankom til F.C. Barcelona 1999 som bare 9 årig. Han har spillet 163 kampe og 51 mål på kontoen. Han fik sin officielle debut 2007 og med alderen 17 år og 19 dage slog han Messi‘s rekord som den yngste debutant for Barça nogensinde med hele 95 dage. Man er fra Barça side klar over hvilket stortalent den unge angriber har. Bojan har i sine ungdoms år været en særdeles flittig målscorer med over 900 mål, havde man ikke overraskende kæmpe forventninger til ham. Det startede personligt for ham rigtig godt. I og med at de daværende Barça spiller Ronaldinho, Eto‘o og Henry enten ikke har haft formen til at spille eller har været ude med skade.

Bojan greb sin chance og scorede 12 mål i sin debut sæson hvilket må betegnes som godkendt.

Pep kommer til klubben året efter Bojan fik sin debut. Allerede her kunne man fornemme at han ikke havde de samme forventninger som den tidligere træner Franck Rijkaard havde. Han fik mindre spilletid ligaen men spillet fast i Copa Del Rey turningen. Nu ser det ud til, at AS Roma køber ham men Barça har sikret sig en tilbagekøbsklausul på knægten. For mig at se, er det ikke blot et salg men en form for lejeaftale, hvor man rent faktisk betaler for at få ham tilbage.

Lige nu vil det være bedst for Bojan at komme lidt væk fra Barcelona og få en masse spilletid hos sin nye klub og mere erfaring selvom han har spillet professionelt i knap 5 år nu. Om nogle år vil tilbagekøbsklausul blive aktiveret og Bojan vil komme hjem som en bedre og stærkere angriber.

Zlatan Ibrahimovic, 29 år, fra Sverige. Position på banen, Angriber. Ankom til F.C. Barcelona 2009 fra Inter Milan. Har spillet 42 kampe med 23 mål på kontoen. Har været udlejet til AC Milan den forgangne sæson med en købsoption som Italienerne skal benytte sig af. Efter min mening spillede Ibra en god sæson hos Barça med 36 kampe og scorede 21 mål i alle turnering, er det en udmærket scoringsnit. Det startet godt for den store svensker. Han fik scoret et mål 5 kampe i træk. I starten lignede det Zlatan ville passe rigtigt godt til. Han hjalp i pres spillet, løb i det rigtige huller.

Man kunne se han ville bevise, at han godt kunne omgås med andre verdens stjerner på banen.

Han scorede bl.a. det vigtige mål til 1-0 mod ærkerivalerne fra Real Madrid hvor han blot skulle bruge 5 minutter efter han var kommet ind, til at score sit første El Clásico mål.

Siden den kamp gik det ned af bakke for Ibra. En del småskader kommer i vejen for ham.

Han deltog mindre og mindre i genpresset, tog færre løb i dybden. Han blev på et tidspunkt sat af, af Bojan. Men fik genvalg og lukkede munden på sine kritikere med 2 mål mod Arsenal. Men det var bare ikke den samme Ibrahimovic man så 6 måneder tidligere. Hans attitude problemer som man har set i hans tid hos Inter og Juventus dukkede op. Store armbevægelser, når bolden ikke lige kom det rette sted hen. Han bandede og svovlede når det ikke helt kørte for ham. Jeg beundrer Ibra og han er en fantastisk dygtig spiller. Men spørgsmålet må jo lyde. Er han stor nok stjerne til Barça? Ja, jeg vil mene han er det men grundet hans gigantiske ego er han nok for stor til vores klub. Hans agent har heller ikke gjort hans sag bedre med en del tilsvininger til Pep og ledelsen. Ibra A.K. A Kongen af Italien må slå sine folder ud hos A.C. Milan.

Side 27 af 87

CULES NR. 19

Facebook-interview med Murtaza Osmani

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Jeg blev fan, fordi min første trøje var med barca.

Det første fodboldkamp jeg så var barcas.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

FCB's særlige identitet er, at de ikke køber spillere i lige så stor grad som alle de andre klubber. At de, til trods for deres nuværende økonomiske situation, stadig gider hjælpe UNICEF. At de gider give de unge chancen. Spillere som Pedro, Busquets, Puyol, Messi, Valdes med flere. Hvis man kender historien bag alle disse spillere, ved man, hvor meget barca har givet disse spillere.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Det der er med barca, er at de ikke blot er en klub.

De er mere end bare et klub, som deres motto siger(Mes Que un Club). De opfostre deres egne talenter. De hjælper folk i nød. Det er kun Barca og Brøndby, der giver penge for deres sponsor.

Før havde jeg den holdning af, at barca ikke var som alle de andre klubber. De var ikke en forretningshold. Men siden Sandro Rossel er kommet ind, har han ødelagt nogle punkter. Han priotere ikke klubbens værdier i lige så høj grad, som Joan Lapporta gjorde det. Men jeg mener stadig, at barca skiller sig ud fra alle andre klubber. Ikke kun på banen, men også udenfor banen, hvilket jeg synes er det allervigtigste for et klub.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det?

Nu har jeg "kun" været fan af barca siden 2001, men for mig er Rijkards ankomst vigtigst. I hvertfald siden 2001. I det hele taget er Joan Cryuff den vigtigste mand i barcas historie. Cryuff fordi, han tilførte det spil og gilosofi, som barca idag er så kendte for. Rijkard fordi, han i en svær periode, formåede og tage barca helt op, og vinde en håndfuld titler. Uden de to herre, vil jeg ikke kunne se barca står, hvor de er. Uden de 2, vil Pep nok ikke h ave samme succes.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunktet er selvfølgelig 2009. Der er intet større, end at vinde alt hvad der kan vindes og smadre ens værste fjende fuldstændig. lavpunktet er de mange år, barca ikke vandt noget, og for at gøre skaden værre, vandt real mesterskabet og fejrede det, da de skulle mod barca. Smerten var total og er stadig ikke glemt, til trods for vores succes.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol?

Det behøver jeg ikke engang komme ind på. Alle ved, hvor intens forholdet er mellem barca og real.

Hver kamp de spiller, holder alverdens fodboldelskere øje med kampen. El clasico som det bliver kaldt, er nok et af de største kampe mellem 2 rivaler der er. Espanyol mod Barca trækker ikke opmærksomhed i lige så høj grad, men alligevel er hadet mellem de 2 klubber enorm. Espanyol spilllerne giver sig altid 150 % mod barca. Derfor der det så intens som det nu er.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor?

Den bedste Barca spiller nogensinde er for mig Ronaldinho. Til trods for, at han kun fik 5-6 i klubben, nåede han at udrette noget helt ekstraordinært. Han kom, da vi mest havde brug for det. Han reddede Barcas image. Uden ham, havde vi nok ikke vundet lige så meget. Spillere som Messi og andre skal selvfølgelig også nævnes, men ingen slår ronaldinho, for han spillede magisk!

Side 28 af 87

CULES NR. 19 Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere?

Catalonien har jo hele tiden været afhængig af Spanien. Derfor er det en kamp mellem Catalonien og Spanien, nå Barca og Madrid møder hinanden. Det er ligesom David og Goliat.

Hvor den "lille" skal beskytte sit land, ved at nedkæmpe giganten. Derfor er barca ekstra opsatte på at slå Madrid i hver kamp.

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere?

Der er vel ikke meget der har ændret sig i forhold til før. Selvfølgelig spiller klubben bedre og vinder flere titler. Men udenfor banen er det stadig ret ens. det eneste minus nu i forhold til før er, at barca har fået solgt deres trøje til diktaturstaten Qatar. Det ødelægger barcas image. Og Mes que un club holder ikke lige så godt som før.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år?

Der kommer højst sandsynligt ikke til at være problemer for Barca udenfor banen. Men på Banen vil real nok give barca store problemer.

Midt hjerte tilhører barca. Klubben er mit liv. Jeg er en Cule, og derfor vil jeg elske klubben i Medgang og mangel på andet

Side 29 af 87

CULES NR. 19 Den røde linie i Pedro Rodríguez Ledesmas fodboldkarriere

Pedro med hans stempelkort den 2. september 2004. Han bor og træner på La Masia sammen med andre drenge.

Pedro med FCB-tøj

Pedro debut for Barca den 12. januar 2008.

Lille Pedro drømmer om FC Barcelona. Bemærke sengetøj med FC Barcelona våbenskjold

I sæson 2007/2008 forfremmer Pedro til FC Barcelona B. Pedro er en af de fast spillere på holdet. I alt spiller Pedro 55 kampe og 17 mål for FC Barcelona B. Guardiola tror på Pedro og forfremmer Pedro til FC Barcelona førsteholdet i sæson 2008/2009.

I sæson 2009/2010 er højdepunkter for Pedro. Han scorer et mål i alle 6 turneringer. Det er aldrig sket før med en Barca-spiller.

Pedro som San Isidro-spiller, sæson 2003/2004

Side 30 af 87

CULES NR. 19 Besøg hos FC Barcelona’s ungdoms akademi

FC Barcelona !!!

Mandag den 8. december var det tid til at køre nordpå til Barcelona fra Valencia. Her bor jeg 2 min gang fra Camp Nou. Det meste af dagen idag er gået med at gå lidt rundt i byen. Jeg fik lige et glimt kort af Messi og de andre stjerner på vej op i deres bus efter en af deres træninger på Camp Nou, op til deres forestående CL kam som jeg skal ind og se.

Torsdag er der så Europa turens højdepunkt..

Hvad er Global Football Training, vil du måske tænke. Her hos CULES, vil vi dele Kenn Schmidt‘s personlige oplevelse omkring hans besøg hos FC Barcelona‘s akademi.

Global Football Training er Kenn’s personlige projekt, og projektets formål, er at indsamle data og analyserer data fra hele verden og herigennem kortlægge fodboldens globale udvikling. Det endelige mål med denne globale tur, er at bygge/sammensætte en helt ny måde at træne fodbold på. Dette med inspiration fra hele verden, og fra mange forskellige sportsgrene.

Analysen foretages med fokus på en række områder – herunder bl.a hvorledes der arbejdes med spillerudvikling på den globale scene, hvilket træningsmetoder der anvendes i de enkelte verdensdele, om det sociale miljø omkring den enkelte spiller, har indvirkning på den enkeltes fodbolduddannelse. Fokusområderne er valgt for herigennem at gøre analysen sammenlignelig og så målbar som muligt.

Af Kenn Schmidt

Adgang til Barca’s træningsanlæg.

Både hos ungdom OG hos Senior. Se her kan jeg godt gå så langt som til at være en smule spændt, hvilket jeg normalt ikke er når det gælder seniortræning, men muligheden for at se Messi og de andre verdensstjerner træne, den lader jeg ikke gå min næse forbi. Bliver da lidt fedt.. Håber planen holder, og at de gode folk hos Barca ikke pludselig laver den om, men jeg har da lov at håbe…

Men det primære er stadig hvorledes de gør det hos Barcelona på ungdomssiden. Hvad er det de gør som gør at de bliver ved med at lave superteknikere. Bliver ved med at lave spillere de kan bruge på deres eget 1. hold.

FC Barcelona’s akademi I dag er torsdag og jeg havde da glædet mig liiiidt skal jeg ærligt indrømme, men en ting er at bruge 4 timer på deres SUPER anlæg og se en masse træning for U8 op til U19, noget andet er at se hvad der sker bag kulissen. Den oplevelse har jeg stadig til gode. For det skete ikke idag desværre.

Måske imorgen, hvem ved. Men ellers kan jeg fortælle alle hjemme i DK, at de laver IKKE noget på træningsbanen, som vi ikke også gør her i DK, ihvertfald ikke idag.

Kvaliteten på spillerne, ja den kan vi se på en anden dag.

Blog: www.globalfootballtraining.wordpress.com Hjemmside: www.globalfootballtraining.com Her kan du læse et uddrag af hvad Kenn Schmidt skrev på hans blog efter hans besøg hos FC Barcelona’s fodbold akademi.

Anlægget derimod, ja det er en HELT anden historie. Nu har jeg efterhånden været rundt i 6 uger + 10 dage i det engelske, men set noget der bare ligner dette, DET HAR JEG altså IKKE !!! hold da kæ.. hvor var det vildt, og det skal jeg desværre sige UDEN at have bag kulisserne.— Der er lidt ekstra stats for neden omkring anlægget.— DET var imponerende på helt sin egen måde.

Side 31 af 87

CULES NR. 19 Med en pris på 68 mio Euro, så skal det vel også være det. Igen uden at have kigget ind af en eneste dør, må jeg sige dette.

Som lovet lidt om Barca’s anlæg :

Faktisk så skal man skrive under på at man ikke går ind i bygningerne på anlægget, at man IKKE snakker med spillerne OG at man ikke tager nogle fotos på anlægget.. Vi snakker fodbold, IKKE ―Rocket Science‖ her… Mmm. Men på en måde forstår man vel godt FC Barcelona. ALLE vil ind på dette anlæg….. Ja selv Nordmænd… stødte på 3 af slagsen idag… hva fa…. vil de der.. og Nej, Drillo var heller ikke sammen med dem denne gang.. lol.

Indvielse dato: 1 juni 2006

Fredag eftermiddag stod der atter Barca på programmet. Kl 17:00 skulle træningen starte, og jeg var blevet lovet adgang og mulighed for at snakke med Albert for at få en yderligere indsigt i hvorledes de har valgt at gribe tingene an i FC Barcelona.

Jeg havde håb om at jeg via dette interview, kunne ―knække koden‖ omkring hvad de gør som er så specielt at de gang på gang hiver ―nye stjerner op af hatten‖, fra deres akademi. Men Men Men.. Kl 16:59 stod jeg i gaten, og det første der mødte mig var en sikkerhedsvagt der så bedrøvet på mig, og på en blanding af engelsk og spansk, fik forklaret at træningen var rykket til kl 19:00. Damn.. Jeg spurgte vedkommende om han evt kunne ringe til Albert så jeg derved kunne tage en snak med ham inden træning, men desværre sad Albert den gode mand i møde, og han viste ikke om han var at finde på anlægget senere. Jeg havde inden jeg stod ved gaten, bestemt at jeg ville køre nord på efter træningen, og jeg stod derfor i noget af et dilemma. Skulle jeg vente 2 timer, komme ind og se noget træning som jeg dagen før havde set, og håbe på at Albert ville have tid til mig, eller skulle jeg starte bilen og køre nordpå.. Jeg valgte den sidste løsning. Selvfølgelig noget skuffende at jeg måtte tage en beslutning som denne, og grundlaget den skulle tages på, havde jo set frem til Barca…

MEN jeg havde dog været inde på FC Barcelona‘s anlæg, set lidt af hvorledes de træner, set deres SUPER anlæg… Havde dog håbet på både flere timer, og ikke mindst et interview, men sådan skulle det desværre ikke være..

Ciutat Esportiva Joan Gamper

Område: 136.839 m2 Faciliteter: - 5 græsbaner - 4 kunst græsbaner - 1 Multisport pavillon - 1 tribunen bygning ved pitch 1 - 1 servicebygning - 1 omklædningsbygning - Forskellige uddannelse områder for målmænd og tekniske aspekter Ciutat Esportiva FC Barcelona Joan Gamper blev indviet den 1. juni 2006. Beliggende i Sant Joan Despí og dækker 136.839 m2 der bliver brugt til de unges teamtræning og til deres kampe samt af de mange andre hold i klubben. Barcelona er jo mere end blot fodbold.

Når denne facilitet er fuldt operationelt, vil mange af de unge hold, der tidligere har anvendt Camp Nou faciliteter, hovedsagelig Miniestadi og Palau Blaugrana 2, med tilnavnet den ―Picadero«, blive uddannet der.

Anlægget Ciutat Esportiva er kun 4,5 km væk fra Camp Nou, og er direkte forbundet med vejen mellem Barcelona og Sant Joan Despí.

Side 32 af 87

CULES NR. 19

KLUMMEN: KRIGSTROMMERNE BULDRER...!!!

...de fire kontante dueller i traek mellem de to hold, tilbage i maj, der i den grad hidsede sindene, var kun et svagt forspil...toppen af isbjerget....selv om de udloeste raadne konflikter mellem spillerne, praesidenterne, klubberne...Barca sendte klager til UEFA om Madrids mangel paa aere og ordentlig opfoersel og haan mod spillets aand og i det hele taget generel sjofel behandling af Barca...fordi Madrid naegtede at klippe graesset kort, saa banen blev til Barca-s fordel.... og naegtede at byde Barca velkommen paa catalansk (!!)...det ka man sgu da ikke byde folk i Madrid var argumentet...saa praesident Sandro Rosell hysterisk rasende brokkede sig til den spanske praesident Jose Luis Zapatero"s hoejre haand Rubalcaca, der blev tvunget til at tvinge Real Madrid til at finde een, der ku sige...benvinguts Barca!!

Og saa huggede Rosell svaerdet ud efter Madrids traener Mourinho, der efter foerste duel i semifinalen i Champions League droppede enhver sportslig vurdering af kampen, Barca vandt 20,efter Madrids Pepe,der hele den kamp holdt Messi i et jern-greb, blev udvist efter et angreb paa Dani Alves, han slet ikke ramte (!!)...og saa havde Messi frit spil!

Af Kurt Thyboe 20 aar, i forste parket. ...20 aar har jeg nu vaeret fast ojenvidne, paa forreste raekke, til planetens sejeste, smukkeste, sommetider mest gemene, hotteste sportskonfrontation ...Barca vs Real Madrid...denne duel i solen...dette never-never-never-ending fodbold-drama....og jeg toever ikke eet splitsekund...mest at fastslaa...denne saeson 2011-12 blir den skrappeste, ondeste, mest charmerende nogensinde...nogensinde...ingen tvivl...ikke den ringeste tvivl... ...for dette er saesonen, hvor daemonen Jose Mourinho kvaester filosoffen Pep Guardiola og smadrer Barca-s hegamoni, terror-regime...eller doer med Madrid i extrem skam, haan, ydmygelse...og Mou turde aldrig ta de enorme chancer med sit image, hvis ikke han fornemmer, v e d, at hans team er helt paa niveau med Barca...maaske endda bedre...

...i stedet snerrede, knurrede Mou en anelse desperat, lidt trist, men m e g e t stolt, og med effektivt tryk paa hver eneste stavelse, saa han ku vaere sikker paa, alle ku hoere hvert eneste ord af hans solo-praediken... under den nu beroemte titel...."PORQUE...HVORFOR DOG??"... som man kan beundre eller afsky, alt efter temperament....hvor han "henrettede" en lang raekke dommere for konkrete, alvorlige fejl i Champions League de sidste par aar....som den norske dommer Oevrebo, der i semifinalen mellem Chelsea og Barca, klart for alle, "oversaa" fire straffe til Chelsea...saa Barcas Iniesta tre minutter i overtid scorede sit livs smukkeste maal, der sendte Barca i finalen, hvor de taevede Manchester United i Rom....i 2009. ....og saa spyede Mou gift, da han sa...at dengang vandt Guardiola titlen uvaerdigt....som han nu ogsaa kommer til at goere det igen i 2011...men hvordan ka Pep og Barca dog foele sig stolte over at vinde saa sjofelt...efter skandalen med Chelsea og nu skandalen mod os, Real Madrid... hvor dommer Stark lige har foraeret Barca billetten til finalen...da han udviste Pepe....der angreb men aldrig ramte Alves....

Side 33 af 87

CULES NR. 19 der saa meget snavset fakede, han var haardt saaret og bevidst smed sig og vred sig og skreg og rullede rundt paa graesset....i et gement trick...

hvaesede ham i oeret...ka du da ikke se, der er straffe til os...og goere noget! ...well, det kostede saa Pep en ramsaltet boede.

...og han understregede...personligt ville jeg aldrig ku glaede mig over titler vundet paa den maade ... ...hvorefter praesident Rosell brokkede sig energisk til UEFA over dette menneske Mou, der i den grad har besudlet Barca-s aegte, ydmyge, stolte, korrekte, rene, puritanske, asketiske vaerdier (!!)...men UEFA afviste Barca....dette her klarer vi selv. ....og saa straffede UEFA Mourinho med en gevaldig boede og bortvisning fra Madrids naeste fem kampe i Champiuons League...for mangel paa respekt for UEFA-s vaerdier... ...mens Madrid, provokeret af Barca, nu ogsaa sendte klager til UEFA....over beskidt behandling af deres traener...og grove anklager mod Dani Alves, Pedro, Busquets, Mascherano....for at dykke i graesset og bevidst svindle sig til frispark, der ku gi modstanderne udvisning...eller anullere et korrekt maal! ....med ynkeligt fup ....og hug til Messi for at hamre bolden i fjaeset paa tilskuerne i frustrationer over sig selv...og Pique for at sjofle Madrid-spillerne groft i tunnellen foer kamp...og Busquets for rascisme, da han efter et sammenstod med Marcelo haanede den farvede Madrid-floejspiller og kaldte ham abe, abe, abe...mono, mono, mono.

Alt blev afvist af UEFA...kun Mou blev straffet! ...men den sag koerer saa endnu...og vinder Mou ikke ved sportens hoejeste domstol...tar han sagen videre privat!! ...og den ellers altid meget rolige, fattede, kontrollerede Guardiola tabte ogsaa fatningen midt i denne fir-dobbelte duel og snerrede efter Mou...puto Dom...you fucking boss! ...mens han tilsyneladende helt havde glemt, hvordan han selv har varet i vild konflikt med dommerne..."de lyver om mig og de ved det"!!...sa Pep...mens tv-cut tydeligt viste, hvordan Pep hev fat i en side-dommer og

.....og den nobleste af alle, Iker Casillas, landsholdets og Madrids anfoerer og maalmand...sa rent ud...ka man ikke se, at Dani Alves smider sig uden at vaere ramt, og dermed falsk faar Pepe smidt ud...og kampen helt skifter karakter...saa er man blind...og ka man ikke paa tv-cuts se Busquets gaa rundt og haane Marcelo og kalde ham en abe...saa er man for dum! ...og nu truer det mildt sagt isnende kolde forhold mellem spillerne med at splitte det spanske landshold...p.t. verdens suveraent bedste sjak...med sejr i EM og VM i 2008 og 2010...og saa raadden er konflikten, at landstraener Vicente del Bosque nyligt direkte og meget kontant sa....hvis ikke nogen tar fat i den strid mellem spillerne fra Barca og Madrid.... og faar loest problemerne...saa gaar landsholdet i oploesning!

Og hele dette rasende kulisse-spil, hvor ordene flyver hadsk, faar da helt enorm ny naering, allerede nu....14. og 17. august...et par dage foer ligaen begynder...naar Barca og Madrid igen er i direkte konfrontation, naar de moedes i to kampe i Copa de Espana...hvor vinderen af Copa del Rey Madrid, skal op mod liga-vinder Barca.

En dirrende duel, Jose Mourinho allerede varmede hidsigt op til i ligaens seneste fem -seks kampe, tilbage i juni...da han ga sit team ordre til at spille for aere, doed og alt det...saa Madrid floej som vrede sataner fra helvede...saa blaendende smukt, at Barca foerst sikrede sig liga-titlen to kampe foer slut...og Madrid scorede i alt 102 maal mod Barca-s 95...mens Christiano Ronaldo i de sidste fem kampe scorede hele 12 maal...og sluttede sin saeson som alle tiders stoerste pichichi...maalskytte...ned gennem spansk fodbolds historie...med en score paa i alt 57 maal (!!)...41 i ligaen, 13 i copas og Champions League og tre i landskampe....

...og med brand i sjaelen efter saa hurtigt som muligt at ta fat paa at smadre Barca-s totale dominans de seneste tre aar...og med ham hele Madrid-sjakket...i snerrende intens hunger efter oprejsning og triumf, med et knust Barca paa moeddingen!

Side 34 af 87

CULES NR. 19 Saa haardt, konsekvent er linierne trukket op, saa kogende er atmosfaeren i dette latinske fodboldinferno....laenge foer kick-off.

Mou satser dybt serioest paa at gi Barca et solidt bane-saar....allerede 14. og 17. august...med en fed, gerne grotesk sejr paa Bernabeu og ydmygelse af catalanerne paa Camp Nou...f o e r ligaen sparkes i gang, foer saesonen 2011-2012 er skudt ind...saa handsken er kastet....saa han liiige har markeret sig... ...kun ni dage har Mou tilladt sig at holde fri...mens han siden 1. juni intenst har forberedt sin haevn...og han ga kun spillerne fri 12 dage..saa laa der skema til hver eneste...med haardt fysisk program...saa alle er fit for fight...de der to dage i august!

Saa krigs-trommerne buldrer....og midt i roegskyerne ses nu navne som spillets ny geni Neymar og Kun Aguero til Madrid....og Cesc Fabregas for 35-40 millioner euro og Alexis Sanchez for 37-40 millioner euro til Barca. ...mens reporterne har kronede dage i deres parallelle liv med duellen mellem de to giganter ...naar Emilio Perez fra Barca-avisen Sport skriver....chefen for det verdens-beromte klassiske ensemble Wiener -Philharmonikerne Clemens Hellsberg har sagt...det er aldrig nok, vi spiller fremragende musik...det forventes, vi goer det... det er vores pligt...men det tilfredsstiller ingen.

De vil ha meget mer end det perfekte, det excellente, naar det er os, der spiller....de kraever, vi overrasker dem...men det betyder, vi tar chancer...og nar vi goer det, ka det gaa ad helvede til...men det ka ogsaa blive himmelsk.....og reporteren konkluderer....saadan er Barca!

livet i dette her land var til at holde ud, hvis Madrid slet ikke eksisterede! ...mens andre journalister giftigt sparker til den "hemmelige" men for dem saa tydelige konflikt, der bag kulisserne knurrer mellem praesident Rosell og Guardiola i Barca.... specielt siden traeneren mer end kraftigt har antydet, denne her saeson blir hans sidste... ...mens Barca-avisen Mundo Deportivo paa forsiden buldrer et billede af Johan Cruyff og Pep, der spiller golf sammen og tydeligt hygger sig, saa alle ka se, de to er naere venner...hva de da ogsaa selv bekraefter....og det er ren slange-gift...da alle ved, den ny praesident Rosell i den grad afskyer Cryuff....og har fjernet ham fra magtens centrum...hvor han som en gemen edderkop sad i de otte aaar, Juan la Porta var praesident....og da Cruyff i kogende vrede afleverede sit emblem som aeres-praesident i Barca, undlod Rosell kynisk at forny det...og lige i farten, fjernede Rosell saa ogsa de penge, klubben laenge har givet til Cryuffs fodbold-skole....saa luften mellem idolet og den ny praesident er isnende, frysende kold...mens Pep med et stille smil siger...Johan er min bedste ven...og vi taler meget tit om fodbold!!

.....komplet, perfekt, nobel...med en stil, der er langt forbi det perfekte, det excellente... ...mens andre i dette miljo saelger sin sjael for bare at vinde...kun det, vinde...ligemeget hvordan...for saa snavset, pinligt, sjofelt ka spillet ogsaa vaere. ...med indlysende sigte til daemonen over alle daemoner i spansk fodbold lige nu...den forhadte og den hoejt elskede...Jose Mourinho....og gemene spark til Madrid....som Juan Gaspart,engang praesident i Barca, saa kontant har sagt det...

Johan Cruyff

Side 35 af 87

CULES NR. 19 ...mens den flamboyante ex-praesident La Porta truer med vilde angreb paa Rosell, naar alle Barca-socios moedes i september...hvor la Porta vil ydmyge Rosell for at ha solgt Barca-s sjael til den skumle arabiske diktator-stat Quatar...uden at spoerge medlemmerne...og saa har fjernet det noble maerke med Unicef og placeret det paa ryggen, i en meget smal, naesten usynlig stribe, kun et par centimeter oveer roevballerne! ....og siger la Porta...han vil den dag tvinge den ny junta ...og meget gerne ogsaa sin doeds-fjende Rosell....til at indroemme, de alle er saa glade for den pragtfulde arv, som han, la Porta gav dem at lege med, da han forlod jobbet for godt et aar siden...efter de smukkeste, sejeste, skoenneste aar ever, ever, ever i klubbens historie! ...paa ferie i starten af juni var Guardiola aeresgaest ved een af de mest romantiske og hoejst respekterede events i det traditionelle heste-vaeddeloeloeb "Il Palio de Siena"....hvor fuldblods-racerheste suser rundt i en snaever oval i den italienske landsby, som de har gjort i et par hundrede aar....og een af de heste havde i aar navnet Messi...og praecist den hest styrtede og crashede ind i muren og doede....som de spanske reportere med en vis sarkasme skriver...forhaabentlig var dette ikke et ondt tegn!!

Pep Guardiola

Side 36 af 87

CULES NR. 19

Den perfekte angriber

På klubniveau har han aldrig scoret under 15 mål pr. sæson. I sine fem sæsoner for Valencia scorede han 25, 16, 18, 28 og 21 mål. Den statistik er endnu mere utrolig, når man tænker på, at han ikke spillede i en af de to store klubber, Barcelona og Real Madrid. Valencia blev blandt andet nummer ti i en af de sæsoner, Villa spillede der.

På trods af sin størrelse er den 175 cm høje David Villa også god i luften og ikke sådan at skubbe væk i nærkampene. Teknisk er han måske ikke helt på højde med klubkammeraterne Messi, Xavi og Iniesta – det er så også verdens tre bedste fodboldspillere – men han er ikke langt bagefter.

På rekordtid faldt han ind i klubmentaliteten i Barcelona, og 29. november gik han forrest og scorede to mål mod ærkerivalerne Real Madrid i 5-0-massakren på Camp Nou. Det afgjorde det for tilhængerne. David Villa er nu lige så accepteret blandt fansene, som han allerede har været det længe i omklædningsrummet.

Han laver altid mål, lige meget hvor han spiller.

Han scorer med højre ben, venstre ben og hovedet. Han er kombinationsstærk, arbejder hårdt defensivt, er teknisk stærk og ikke en plage i omklædningsrummet. Det er svært at finde fejl ved David Villa, men faktisk er det lidt af et mirakel, at han overhovedet spiller fodbold.

Af Karsten Krogh, sportsfanplus.dk Da Spanien vandt 2-0 over Tjekkiet sidste måned, scorede David Villa begge mål.

Uden at mange lagde mærke til det. Det er efterhånden så almindeligt at se hans navn ud for målene, når Spanien og Barcelona scorer, at man bare trækker på skuldrene og tænker: ‘Ja, selvfølgelig – hvem skulle det ellers være?‘ David Villa har nu scoret flere landskampsmål end selv legenden Raul – på trods af, at han har spillet næsten fyrre kampe færre.

Han har en imponerende statistik på 46 mål i 72 landskampe, hvilket er langt over et mål i hver anden landskamp.

Kendte miljøet I modsætning til Zlatan Ibrahimovic, der aldrig kunne tilpasse sig hos Blaugrana (catalansk for blårød) og røg videre efter en sæson. ‖For det første tror jeg, at David Villa i meget højere grad end Ibrahimovic forstod, hvad han kom til. Ikke mindst fordi han kendte miljøet fra det spanske landshold, der jo nærmest er Barcelona. David Villa vidste for eksempel godt, at lige meget hvor godt han gjorde det, ville han aldrig kunne røre Lionel Messi.

Det er der jo ingen, der kan,‖ siger Morten Glinvad, La Liga-kommentator på Kanal 6, og uddyber: ‖Faktisk er det jo ret utroligt, at David Villa, en af verdens bedste angribere, skifter til et andet hold og nu ikke engang er en ud af top tre af de største stjerner på holdet. Det er lidt svært at vurdere rangordenen hos Barcelona, men Messi, Xavi og Iniesta er i hvert fald alle højere oppe end Villa. Og det har han bare accepteret og vidst fra starten – i modsætning til Ibrahimovic. Barcelona skulle have købt David Villa allerede sommeren før. Han har allerede bevist, at han var den rigtige mand.‖

Side 37 af 87

CULES NR. 19 David Villas mange mål Villa er selv på 256 mål i 490 kampe.

Hans personaliserede Adidas F50-støvler har et spansk flag på den ene støvle og et asturisk flag på den anden fra den region i det nordlige Spanien, hvor han kommer fra.

I flere år var der en heftig kamp mellem Real Madrid og Barcelona om at købe David Villa fra Valencia. Det menes, at Villa selv helst ville til Real Madrid. I februar 2010 blev Real Madrids træner Bernd Schuster spurgt, om klublegenden Raul havde noget imod, at David Villa kom til klubben, og tyskeren svarede, at han lige skulle hoste færdig og sagde derefter ikke mere om den sag. I august 2010 skiftede Villa til Barcelona.

Spekulationerne om et uvenskab mellem de to fik yderligere næring, da Villa overtog Rauls nummer syv på landsholdet.

Sporting Gijon, to sæsoner: 85 kampe, 40 mål Real Zaragoza, to sæsoner: 92 kampe, 41 mål Valencia, fem sæsoner: 212 kampe, 129 mål Barcelona, en sæson: 36 kampe, 21 mål 5 ting, du ikke vidste om: Hans kone Patricia er selv en dygtig fodboldspiller Hans anden datter hedder Olaya efter Fernando Torres‘ kone, der er Patricias nære veninde.

Hans største idol er den gamle måltyv og Sporting Gijonlegende Quini – der spillede sammen med Allan Simonsen i Barcelona. Og det kan godt være, at David Villa har lavet mange mål, men Quini lavede i sine i alt 15 år i Sporting Gijon 232 mål. I Barcelona lavede han 54 mål i 100 kampe.

I alt 286 mål i 541 kampe i den bedste spanske række.

Hans personaliserede Adidas F50-støvler har et spansk flag på den ene støvle og et asturisk flag på den anden fra den region i det nordlige Spanien, hvor han kommer fra.

I flere år var der en heftig kamp mellem Real Madrid og Barcelona om at købe David Villa fra Valencia. Det menes, at Villa selv helst ville til Real Madrid. I februar 2010 blev Real Madrids træner Bernd Schuster spurgt, om klublegenden Raul havde noget imod, at David Villa kom til klubben, og tyskeren svarede, at han lige skulle hoste færdig og sagde derefter ikke mere om den sag.

I august 2010 skiftede Villa til Barcelona. Spekulationerne om et uvenskab mellem de to fik yderligere næring, da Villa overtog Rauls nummer syv på landsholdet. ‖For det første tror jeg, at Villa i meget højere grad end Ibrahimovic forstod, hvad han kom til – blandt andet fordi han kendte miljøet fra det spanske landshold, der jo nærmest er Barcelona.

Villa vidste for eksempel godt, at lige meget hvor godt han gjorde det, ville han aldrig kunne røre Lionel Messi.

Det er der jo ingen, der kan.‖ Vildt benbrud Men faktisk skulle David Villa slet ikke have været fodboldspiller. Da han var fire år gammel, løb han rundt ude på en mark og spillede fodbold med sine venner. En ældre dreng faldt hårdt nede på benet af El Guaje (Drengen), som han blev kaldt i kraft af, han allerede dengang var mindre end sine jævnaldrende.

David Villa mærkede en voldsom smerte og blev øjeblikkelig sendt til lægen, som konstaterede, at han havde brækket lårbenet. Og det var et kompliceret brud. ‖Måske skal benet sættes af,‖ forklarede lægen Villas chokerede familie. Så galt gik det dog ikke. En dygtig læge fik reddet den lille drengs ben.

David fik hele benet fra hofte til ankel lagt i gips og gik med krykker i lang tid. Mens han i en alder af fire naturligt ikke forstod så meget af det hele, var hans far, José Manuel, helt slået ud. Faren var stor fodboldfan og ivrig efter at lære sønnen spillet, og det var hårdt for den hårdtarbejdende minearbejder at indse, at hans søn nok ikke kunne komme til at spille fodbold igen.

Derfor nægtede faderen at give op på sin søns vegne Når han sent hver aften kom træt hjem fra en hård dags arbejde mellem sten og grus i minen, kastede han i timevis en fodbold til sin søn, som sparkede bolden tilbage med venstre ben – det ben, der ikke var i gips. Efter et par år viste det sig, at Villas brækkede ben helede fint. Han havde været heldig, at han var så ung, da han brækkede det – for unge knogler heler nemmere end gamle.

Side 38 af 87

CULES NR. 19 Som syvårig var han fit for fight og var nu pludselig – i modsætning til sine holdkammerater – lige god med begge ben, når han spillede fodbold.

Aldrig alene på banen Skolen var ikke Villas livret, og han blev ofte sendt hjem, når han lavede ballade. Lærerne ville have hans familie til at straffe ham ved at forbyde ham at spille fodbold, som han elskede overalt i verden, men igen kom hans fodboldglade far ham til undsætning. ‖Jeg havde ikke noget imod at nægte ham at køre på cykel eller spille computerspil, men at forbyde ham spille fodbold? Nej.‖ Villas far fulgte også altid sønnens træning. ‖Jeg kan nærmest ikke huske en træning, hvor min far ikke var ude på linjen. Jeg har aldrig været alene på fodboldbanen,‖ har David Villa udtalt.

Men bare fordi Villa havde masser af opbakning på hjemmefronten, var det ikke lige nemt for ham. Selv om han scorede mål på samlebånd allerede som barn, ville hans lokale favoritklub Oviedo ikke have ham på holdet, da han var ni år gammel. Han var simpelthen for lille. Klubben kunne heller ikke transportere Villa til træningen fra den afsidesliggende, fattige mineby, han boede i.

Beskeden slog Villa ud, og han græd i timevis. Men med sin fars stædighed kæmpede han sig til en kontrakt med den lille klub Langreo, og derfra kom han videre til Sporting Gijon, Oviedos ærkefjender, hvor han scorede 38 mål på to sæsoner på deres førstehold.

Herfra kom han videre til Zaragoza og senere Valencia for til sidst at ende i Barcelona.

Ikke glemt rødderne.

Men selv i Barcelona har han langt fra glemt sine rødder. David Villas familie har været minearbejdere i generationer, og Villa selv har udtalt, at en af grundene til, at han kæmpede så hårdt for at blive fodboldspiller, var, at han aldrig selv ville arbejde i en mine. ‖Jeg har set på min far, hvor hårdt det var, og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville have min familie til at sidde og vente på mig på en hospitalsgang. Det har min mor og vi børn gjort mange gange, når vores far var kommet til skade.‖

Det betyder ikke, at Villa tager afstand fra sin historie. Det illustrerede han, da han sendte to signerede trøjer til de chilenske minearbejdere. På den ene skrev han ser fuerte (hav styrke), og på den anden skrev han en personlig besked til den fangede minearbejder Franklin Lobos, der selv har været professionel fodboldspiller.

Barcelona-skiftet Overgangen til FC Barcelona foregik på vanlig diskret og formatfyldt maner for den ydmyge arbejderdreng fra Nordspanien. I årevis havde både Barcelona og Real Madrid bejlet til David Villa, men i transfervindue efter transfervindue blev Villa i Valencia, som hele tiden forsøgte at presse prisen op på målmaskinen.

Problemet for Valencia var, at det var offentligt kendt, at David Villa ikke ville væk fra Spanien, og dermed var der kun to klubber, der kunne spilles ud mod hinanden.

Derudover havde Valencia med en gæld på over to milliarder i høj grad brug for pengene, og derfor var det begrænset, hvor meget man kunne presse de to storklubber. Alligevel endte de med at få en god pris.

Da Villa endelig i sommeren 2010 skiftede til Barcelona for 35 millioner euro, var der flere grunde til, at han netop valgte den catalanske storklub.

For det første havde Real Madrid allerede brugt over en milliard på Kaka, Benzema og Christiano Ronaldo et år tidligere på flere angrebsprofiler – og derefter skrevet en dyr kontrakt med José Mourinho i sommeren 2010.

Utålmodig Derudover foretrak han formentlig også Barcelona, både fordi holdet havde en del spillere, som han kendte fra Spaniens landshold, men også fordi han gerne ville vinde noget, og det gør man i Barcelona.

Morten Glinvad, La Liga-kommentator på Kanal 6, har været imponeret over, hvor hurtigt, Villa er faldet til i Barcelona.

Side 39 af 87

CULES NR. 19 ‖Han startede ikke så godt i klubben, hvor han måske var lidt for utålmodig til tider, og han blev bebrejdet, at han brændte mange chancer. Men han var også uheldig. Han ramte et væld af stolper, og så havde han lige været med Spanien til VM, hvor han var en af de allervigtigste i deres VM-triumf.

De løste problemet ved at putte ham ud på venstrekanten, og Villa har aldrig krævet at spille anden plads eller noget lignende. Og den attitude er bare den rigtige i Barcelona,‖ forklarer Morten Glinvad.

Meget tyder på, at Barcelonas midtbanegeneral, Xavi, er enig. I hvert fald udtalte han for nylig, at det virker som om, at Villa havde været i klubben længe, og Villa selv har også sagt, at Barcelonas omklædningsrum er i perfekt harmoni.

David Villa har fundet et fodboldhjem, og Barcelona har fået den manglende brik i deres noget nær perfekte system – skarpretteren.

Side 40 af 87

CULES NR. 19

FCBs stempel

Side 41 af 87

CULES NR. 19 CULES’ 6 hurtig spørgsmål til Mohammed Sayegh, barcelonafc.dk

Realistisk set, hvordan kommer Barca til at klare sig?

Spillerne i klubben kender hinanden utrolig godt, men det er svært at svare på hvordan de kommer til at klare sig, pga. de spiller der rygtes til klubben. Eneste udfordrer i det lange løb bliver uden tvivl igen Real Madrid. Men Barcelona har det ekstra plus at de kender hinandens løbe mønstre til punkt og prikke.

Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være?

En chokolade fabrik. Folk elsker det, men inden i er det ikke pænt. Mange kan ikke li Sandro Rosell, og på trods af uendelige sejre står de så meget i gæld, at de på trods af deres status som verdens bedste klub frygter en anden klub byder mere på end spiller end dem selv. Rosells "Ja" til Qatar Foundation er ikke faldet i god jord hos mig.

Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker ned i den nye sæson i La Liga?

Getafe, Levante og Zaragoza rykker ned næste sæson.

Huelva og Numancia rykker direkte op.

Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du dig mindst om i den sidste sæson?

I sidste sæson var Villarreal faktisk utrolig gode at se på (Udover Barca selvfølgelig! De spillede som Barca, bare med lidt hurtigere kontraangreb.

Jeg brød mig mindst om Mallorca. Jeg har respekt for de danske tv-stationer, men jeg nyder ikke at se en kamp mellem Mallorca og Racing når Barca spiller mod Deportivo.

Hvad var det bedste øjeblik i sidste sæson?

Behøver jeg nævne det? :) Der er ingen tvivl om at kampen på Camp Nou mod Real Madrid var højdepunktet. Det var første gang Mourinho kom til stadion som Real Madrid træner, og umiddelbart inden kampen havde han lavet en scene om David Villa. Han mente ikke han scorede nok til den pris de havde købt ham for og han scorede jo 2 mål og lagde op til Pedros 2-0 mål.

Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson?

Det værste øjeblik var ikke nederlaget i Copa del Rey som mange vil sige. Real Madrid er et godt hold og det ved folk, så at tabe 1-0 efter forlænget spilletid skal man ikke græde over. Det værste var at tabe 2-0 på Camp Nou til Hercules, som kun fik 2 udesejre i hele sæsonen.

Side 42 af 87

CULES NR. 19

På gensyn lille Buddha ==================

Af Martin Schlander I maj måned annoncerede Espanyol-spilleren Iván de la Peña López på et pressemøde, at han ville indstille sin aktive karriere i en alder af 35 år.

Det var en tårevædet de la Peña der beskrev, at han stadig havde stor lyst til at spille fodbold, men at kroppen ikke kunne mere. I de sidste to sæsoner af karrieren blev det kun til fem kampe i La Liga, og i den sidste sæson var den geniale kreatør kun i stand til at spille sammenlagt 36 minutter.

Selvom de la Peña på papiret ikke fik så meget ud af karrieren, som mange havde ventet i karrierens begyndelse, er hans enorme talent ubestrideligt og han efterlader et dybt indtryk hos Barça-fans og på fodbolden i det hele taget og fortjener i allerhøjeste grad en hyldest her på CULES.DK. Iván de la Peña blev hentet til FC Barcelona i 1991 som ungdomsspiller og fik i 1993 debut hos Barça B. Den 3. september 1995 gav Johan Cruyff debut til den 19-årige de la Peña på Barças førstehold - han blev indskiftet og scorede i sin debut. I debutsæsonen på førsteholdet under Cruyff spillede de la Peña 30 ligakampe og scorede 7 mål. I den efterfølgende sæson var Bobby Robson ny træner og de la Peña spillede en vigtig rolle på holdet - ikke mindst i forhold til at forsyne fænomenet Ronaldo med sukkerballer.

Dette hold vandt europacuppen for pokalvindere, den spanske pokalturnering og den europæiske supercup. Iván de la Peña blev kåret til den bedste unge spiller i Spanien af avisen El País i både 1996 og 1997 og han var utroligt populær blandt tilhængerne og fik kælenavnet den lille Buddha grundet sin lille størrelse og sit glatbarberede hoved.

I sæsonen 1997-98 tiltrådte Louis van Gaal som træner og i dennes spilkoncept var de la Peña ikke længere så velset, han spillede således kun en mindre rolle på det hold der hjemtog ligatitlen til Barça i det år. Efter den sæson blev den lille Buddha solgt til italienske Lazio, hvilket blev indledningen på en række problemfyldte år. På grund af skader og tilpasningsvanskeligheder til den italienske spillestil, havde de la Peña det svært hos Lazio og spillede kun 15 ligakampe.

Han var dog en del af et stærkt Lazio-hold, der under Sven-Göran Eriksson vandt europacuppen for pokalvindere, den italienske supercup og blev nummer to i ligaen ét point efter AC Milan. Året efter blev han udlejet til Olympique Marseille, men heller ikke dette ophold blev den håbede succes.

I den efterfølgende sæson - 2000-01 - lejede FC Barcelona Iván de la Peña af Lazio med option på at købe ham - han var udset til at dække for en langtidsskadet Guardiola og Xavi som ville være fraværende i to måneder pga. OL i Sydney. Men de la Peña formåede ikke at overbevise træner Lorenzo Serra Ferer og fik kun 9 kampe, deraf kun én fra start. I denne periode knyttede de la Peña og Carles Puyol et meget nært venskab som stadig består i dag, hvilket man kan læse om i Puyols selvbiograf Mi Partido. Barça benyttede sig ikke af købsoptionen og de la Peña måtte tage tilbage til Lazio hvor han blev indtil hans kontrakt udløb hvorefter han sluttede sig til Barças lokalrivaler RCD Espanyol på fri transfer i 2002.

Iván de la Peña nåede i alt at optræde i 89 ligakampe og score 11 mål i sine to perioder hos FC Barcelona - det var dog nok til at gøre et dybt og blivende indtryk. Han nævnes blandt andet som et af Iniestas idoler sammen med Michael Laudrup og Xavi har beskrevet ham som verdens bedste til at slå den afgørende aflevering.

Side 43 af 87

CULES NR. 19 Hos Espanyol fik de la Peña igen karrieren på rette spor og gav talløse prøver på sine formidable evner som playmaker igennem sine ni sæsoner i klubben.

Blandt højdepunkterne var sejren i den spanske pokalfinale i 2006 hvor de la Peña var udslagsgivende med blandt andet to assists. Året efter førte de la Peña holdet til finalen i UEFAcuppen, som de dog tabte til Sevilla. En af sine sidste store bedrifter gjorde de la Peña i februar 2009, da han scorede begge mål i Espanyols 2-1-sejr i lokalderbyet på Camp Nou på det tidspunkt lå Espanyol sidst i tabellen mens Barça førte ligaen. Iván de la Peña havde spillet på diverse ungdomslandshold, men fik først debut på det spanske A-landshold som 28-årig i 2005, hvor det blot blev til 5 optrædener i alt.

Fra undertegnede skal der lyde en dybfølt tak til Iván de la Peña for mange store fodboldoplevelser, med ønske om alt godt fremover og et fromt ønske om at se meget mere til den lille Buddha.

Efter de la Peña havde bekendtgjort at han indstillede karrieren i maj 2011, var nogle af Barças største koryfæer straks parat til at vise deres ubetingede respekt. Cruyff kaldte ham et godt menneske og en enorm fodboldspiller og fremhævede hans fantastiske chanceskabende og risikobetonede pasninger og Guardiola omtalte sin tidligere holdkammerat, som et af de største spanske talenter nogensinde.

Iván de la Peña er ofte blevet beskrevet som en meget lidenskabelig fodboldfan og lidt af en fodboldnørd, som ser utroligt meget fodbold og taler meget om det - og kender næsten alle hold og spillere og deres spillestil. Da han annoncerede sit karrierestop udtalte de la Peña dog, at han ikke kunne se sig selv som træner, men Guardiola sagde alligevel, at han var sikker på, at de la Peña ville blive træner en dag pga. hans store kærlighed til spillet.

Mindre end en måned senere var Iván de la Peña allerede godt på vej imod en trænerkarriere, da det blev annonceret at han vender tilbage til Rom, dog ikke til Lazio, men til AS Roma som assistent for sin tidligere holdkammerat Luis Enrique - i det særdeles ambitiøse projekt om at spille fodbold efter Barças forbillede - og hvor Bojan i skrivende stund også er tæt på at blive annonceret som ny spiller. Således bevarer Iván de la Peña fortsat en klar forbindelse til Barça.

Side 44 af 87

CULES NR. 19

U-21 EM: Thiago ledte Spanien til triumf

Spanien stillede noget overraskende op med Deportivos Adrian Lopez i front i stedet for Bojan – noget der helt sikkert må have skuffet den unge Barcelona-angriber.

Adrian havde henvist Bojan til bænken

Af Nikolaj Låge Petersen I juni måned var Danmark vært for europamesterskabet for U-21 landshold. Her endte Spanien, som havde hele fire Barcelona-spillere på holdet, med fuldt fortjent at vinde turneringen.

Cules kiggede nærmere på hvordan det gik med Thiago, Bojan, Jeffren og Montoya, der alle var at finde i Spaniens trup.

Spanien var på forhånd favoritter til turneringen sammen med England, og delvist Schweiz og Tjekkiet som også var blevet udråbt til at have stærke mandskaber. Og netop England og Spanien lagde ud med at møde hinanden i første gruppekamp - en kamp der skulle bestemme styrkeforholdet mellem de to storfavoritter. Der var allerede inden kampen lagt op til et brag af en fodboldkamp da den engelske træner Stuart Pearce udtalte at han så sandelig regnede med sejr til hans hold, mens Barcelonas Thiago udtalte, at han ikke rigtig kendte nogen af spillerne fra det engelske hold, og at han forventede en spansk sejr hvis de bare spillede op til deres sædvanlige standard.

Til gengæld kunne man som en positiv overraskelse finde Barcelonas Martin Montoya i startopstillingen på højre back, hvor han altså havde slået flere etablerede La Liga spillere af.

Jeffren spillede som vanligt på kanten, mens Thiago selvfølgelig lå på den centrale midtbane hvor han var udset til at have en nøglerolle i det spanske holds offensiv. Kampen forløb da også langt hen af vejen som den skulle for det spanske hold, der allerede efter et kvarter kom foran da Athletic Bilbaos Ander Herrera sendte bolden i mål efter et farligt hjørnespark af Thiago.

Herfra dominerede Spanien fuldstændig kampen med Thiago som et af omdrejningspunkterne, og de viste utallige prøver på spansk kombinationsspil når det er bedst. Den unge midtbanespiller faldt dog til tider lidt ud af kampen og blev overstrålet af holdets anfører, Javi Martinez fra Athletic Bilbao, som fra sin plads på den defensive midtbane fuldstændig kontrollerede slagets gang. Montoya spillede solidt, mens Jeffren ihærdigt forsøgte at finde åbningerne i det engelske forsvar – dog for det meste uden held.

Han blev med ca. 10 minutter tilbage afløst af Bojan, der dermed også kom i aktion. Bedst som man troede at England med sikkerhed havde tabt kampen fik de dog – ekstremt ufortjent - udlignet på et mål af Danny Welbeck, der muligvis skulle have været annulleret for offside.

Side 45 af 87

CULES NR. 19 Ikke desto mindre var det dog en kendsgerning, at Spanien kun havde fået 1-1 i en kamp de burde have lukket allerede i første halvleg.

Montoya i kamp med Englands Bertrand Det betød at Spanien helst skulle hente tre point mod Tjekkiet, som forinden havde besejret Ukraine med 2-1. Noget skuffende blev det ikke til spilletid for hverken Bojan eller Jeffren, men til gengæld var Thiago og Montoya med solide præstationer med til at hjælpe holdet til en 2-0 sejr, i en kamp hvor Bojans direkte konkurrent til angriberpladsen, Adrian, lavede begge mål.

Kampen mellem England og Ukraine endte 0-0, og det betød at gruppen før sidste kamp var helt åben. Spanien var dermed nødt til at gøre arbejdet færdigt, selvom de med fire point stod i en gunstig situation.

Sidste gruppekamp bød på Ukraine som modstander, og her måtte både Jeffren og Bojan igen tage plads på bænken. Sidstnævnte fik små ti minutter på banen, mens Jeffren endnu engang ikke fik spilletid. Montoya spillede de første 82 minutter af kampen, hvor han solidt dækkede højresiden med et stort løbearbejde, da han også offensivt deltog for at åbne det ukrainske forsvar.

Thiago spillede en god kamp på midtbanen og viste i stigende grad prøver på sit talent, og sin evne til at dirigere det spanske spil. Dog var det Valencias Juan Mata der for alvor stjal showet da han lavede to mål i en kamp som Spanien sikkert vandt med 3-0, og hvor Bojan endnu engang måtte se Adrian komme på måltavlen.

Det betød, at Spanien sikkert vandt gruppen, mens Tjekkiet højst overraskende slog England 2-1 på to sene mål, og dermed tog andenpladsen.

I semifinalen skulle Spanien op imod Hviderusland, som var gået videre fra Danmarks gruppe med blot 3 point. Det lignede en sikker billet til finalen for det spanske hold, men sådan skulle det ikke helt gå. Spanien startede endnu engang med Bojan og Jeffren ude, men sidstnævnte skulle alligevel ende med at spille en afgørende rolle i kampen.

Hviderusland havde tydeligvis læst godt på lektien, og de var utroligt velorganiserede.

Spanien styrede slagets gang, med Thiago, Mata og Javi Martinez som dirigenter, men de havde svært ved for alvor at finde åbningerne i Hvideruslands solide defensiv. Og kort før pausen skete der så det, der ikke måtte ske. Lidt tilfældigt endte en høj bold inde i Spaniens felt, og her fik Hvideruslands Voronkov på spektakulær vis sparket bolden i nettet selvom han stod med ryggen til mål. Nu havde Spanien pludselig ryggen mod muren, og havde kun en halvleg til at forhindre en hviderussisk sensation. Men tingene gik ikke rigtig Spaniens vej, og den pressede situation var tydeligvis uvant for dem. Thiago prøvede ihærdigt at løfte sit spil for at finde åbningerne, men det lykkedes kun til tider for det unge stortalent at få noget ud af sine anstrengelser.

Det var tydeligt at de spanske spillere forventede noget ekstraordinært fra bl.a. Thiago i denne situation, og han prøvede så godt han kunne at tage ansvar på midtbanen, hvor også Mata ihærdigt ledte efter åbningerne. Montoya kom også flere gange med i nogle glimrende aktioner på højresiden, og var med til at lægge pres på det hviderussiske hold, der stort set havde placeret alle mand i eget felt. Mod slutningen af anden halvleg satsede Spanien alt, og det betød at både Bojan og Jeffren blev sendt på banen. Det lignede dog en hviderussisk sejr, men et minut før tid dukkede Adrian Lopez op i feltet og sørgede for at kampen gik i forlænget spilletid. Nu lignede det et klart psykologisk overtag til Spanien, og det formåede de da også at omsætte til sejr. Først bragte de sig foran på endnu et mål af Adrian efter flot kombinationsspil i venstre side. Dernæst dukkede Jeffren op, da han, efter et godt løb med bolden, fra distancen hamrede bolden op i hjørnet.

Et vaskeægte perlemål af Barca-spilleren, der tydeligvis glædede sig over scoringen.

Side 46 af 87

CULES NR. 19 Dermed var finalepladsen en realitet, og man kunne som Barca-fan glæde sig over at se alle fire Barcelona-spillere på banen på samme tid i triumfen. Glædeligt var det også at se Thiago spille en rigtig flot omkamp, hvor han for alvor evnede at løfte sit spil.

Jeffren glæder sig over sin scoring til 3-1 i semifinalen I den anden semifinale lykkedes det Schweiz at besejre Tjekkiet, og dermed fik publikum den finale de havde håbet på. Spanien var naturligvis favoritter, men de var oppe imod et schweizisk hold, der endnu ikke havde inkasseret mål i turneringen, så der var lagt op til en spændende finale, hvor Spanien skulle forsøge at bryde den stærke schweiziske defensiv, samtidig med at de skulle sørge for at dæmme op for den offensive midtbanespiller Xherdan Shaqiri, der havde været en af turneringens helt store profiler.

På trods af Jeffrens scoring i semifinalen måtte han endnu engang tage plads på bænken fra kampens start. Han endte dog med at få de sidste ti minutter på banen hvor han afløste Adrian Lopez. Bojan så hele finalen fra bænken, mens Thiago og Montoya som sædvanlig var at finde i startopstillingen.

I slutningen af halvlegen blev Spanien langsomt farligere, først illustreret med et kvalificeret skud fra Thiago som var en af kampens helt store oplevelser. Og med fem minutter igen af første halvleg lykkedes det for Spanien at få det forløsende mål til 1-0, da Ander Herrera headede et fremragende indlæg i kassen, og baskeren sikrede dermed en spansk pauseføring.

I anden halvleg demonstrerede Spanien, at de simpelthen havde et gear mere end Schweiz, der dog et par gange havde chancen for at udligne.

Desværre for dem evnede de ikke at slå til da mulighederne bød sig, og i stedet stjal Thiago rampelyset da han med et yderst spektakulært mål afgjorde kampen med en scoring til 2-0 ti minutter før tid. Spanien havde frispark lidt over midten af banen, og det udnyttede Thiago til hurtigt at sparke bolden over den Schweiziske målmand, der aldrig havde forventet en afslutning fra den distance. Et sandt drømmemål af den lille tekniker, der på fornemmeste vis sikrede Spanien sejren. Dermed kunne et spansk hold endnu engang bringe et trofæ tilbage til hjemlandet, ikke mindst på grund af gode indsatser fra de unge Barcelona-spillere. Bojan kom ikke meget i aktion, men han kom da trods alt på banen som indskifter i mange af kampene. Jeffren fik sat sit aftryk på turneringen med et fremragende mål, mens Montoya leverede en solid indsats som fast mand på højre back positionen. Den helt store stjerne var dog Thiago, som ikke blot leverede iøjnefaldende og stabile præstationer hele turneringen igennem, men som også scorede turneringens uden tvivl bedste mål – og så endda i finalen. Thiago blev efterfølgende af mange udråbt til at have været en af turneringens absolut største oplevelser, og blev også af brugerne på onside.dk kåret som turneringens bedste spiller.

Lad os håbe vi kommer til at se meget mere til Thiago for Barcelona i den kommende sæson!

Første halvleg blev spillet i et utrolig højt tempo, der til tider gik lige hurtigt nok for begge hold, hvilket resulterede i mange uprovokerede fejl.

Spanien havde et lille overtag, men evnede i store dele af halvlegen ikke at omsætte det til de helt store muligheder. Der var dog hele tiden tale om en lille spansk dominans, og spørgsmålet var, om Schweiz – hvis store profil, Shaqiri, blev holdt godt nede af Javi Martinez – kunne komme med et modtræk til de boldsikre spaniere.

Ander Herrera og Thiago fejrer triumfen

Side 47 af 87

CULES NR. 19

Hvis folk synes, jeg er et fjols, så lad dem det

Som syvårig begyndte Emil Debski at spille fodbold i Odense Boldklub. Fra han var 15 år, spillede han halvandet år i Dalum IF, før han rykkede tilbage til OB. Han var første gang med i computerspillet Championship Manager i spilversion 01/02.

Blandt tilhængere af computerspillet Championship Manager er Emil Debski fra Dalum kendt som et fodboldtalent af dimensioner.

Nu begår han sig som charmør i et realityshow og bliver kaldt ´smartass´ på nettet. Men den 21årige model er ligeglad med, hvad folk siger om ham.

Af Sarah Galán, Politiken.dk På det blårøde skærmbillede toner hans spillerprofil frem. 16-årige Emil Debski fra Dalum er en hurtig angriber, der accelerer godt, og han er især god til de lange skud. Hans hovedstød og reflekser er til gengæld ikke noget at råbe hurra for, og han tjener sølle 300 pund om ugen. Den unge spillers skills (egenskaber) i Championship Manager er o.k., men ikke overvældende. Kendere vil imidlertid vide, at han er et perfekt køb, for han har potentiale til at blive en af computerspillets bedste, og han scorer en hulens masse mål. »Det første, man foretog sig i CM 01/02, var sgu altid at signe Emil Debski og Thomas Christiansen. De to knægte kunne trylle, som hed de Ronaldinho og Henry«.

Sådan skriver en spillefreak på en af de mange chatsider, der handler om Championship Manager. En anden fortæller, at det i spillet er lykkedes ham at sælge Emil Debski til klubben Inter for intet mindre end 210 millioner kroner.

I spillet sætter kun fantasien grænser for, hvor langt den unge fynbo kan nå i den internationale fodboldverden. Verden over kender CMtilhængere den fiktive Emil Debski som et uudtømmeligt talent, der er enhver managers drøm.

Uden for computerskærmen er det gået lidt anderledes. Det så ellers fint ud for teenageren Emil Debskis fodboldkarriere; han spillede på førsteholdet og havde store drømme. Men så fik han en alvorlig knæskade, og lægerne sagde, at han godt kunne pakke fodboldstøvlerne ned. Det gjorde han så i nogle år, og først for nylig er de kommet frem igen. Den nu 21-årige spiller er netop startet i Boldklubben Frem, hvor han satser på snart at komme på førsteholdet.

Stylet hår Han er også tilbage på skærmen. Men denne gang er det i badebukser og stylet hår, når han som deltager i TV 3´s reality-program ´Paradise Hotel´ kæmper om at score den lækreste pige og vinde 250.000 kroner.

Emil Debski drømmer ikke længere om at blive professionel fodboldspiller, som han gjorde, da han som 15-årig rykkede fra OB til Dalum IF´s førstehold. Men han kan tydeligt huske, hvor fedt det var, da han opdagede, at han var med i Championship Manager. »En af mine kammerater havde set demoen til version 01/02, hvor jeg var med, og han ringede og var helt vild. Jeg troede først, at det var pis det var jo et spil, vi havde dyrket og siddet og spillet til klokken tre om natten«, husker Emil Debski.

I begyndelsen vidste han ikke, hvilket supertalent han var begavet med i spillet, men efterhånden gik det op for ham, at han var blevet et kendt navn blandt CM-tilhængere.

Lidt overdrevet »Jeg var jo helt flyvende i det første spil, det var måske en smule overdrevet. Jeg har selvfølgelig ikke været så god, det var jo ren Ronaldinho. Men jeg var da en udmærket spiller i virkeligheden.

Ellers havde jeg jo heller ikke spillet på både Dalums og OB´s førstehold«, siger Emil Debski.

Han sidder på en populær cafe i Valby klædt i cowboybukser og en knaldrød T-shirt.

Side 48 af 87

CULES NR. 19 Håret er sat med rigeligt voks, og huden er mørk efter to måneders tv-optagelser under den mexicanske sol.

»Jeg har aldrig haft noget med det at gøre. Det er bare endnu et eksempel på, at folk ikke kan have, at nogen er gode til noget«, siger han.

Han er netop vendt hjem fra optagelserne af ´Paradise Hotel´, og genkendelsen lyser i øjnene på flere af cafegæsterne, da de ser ham.

Realityprogrammet havde premiere i sidste uge. »Det er da meget sjovt at være kendt, men jeg er glad for, at det bare er et program, der er glemt om tre måneder. Tænk at være David Beckham, der ikke kan have sine børn i fred eller noget«, siger Emil Debski og fortæller, at han udelukkende deltager i programmet for oplevelsens skyld og for at prøve sin egen psyke af.

Da ´Paradise Hotel´ havde premiere for to uger siden, bragte Ekstra Bladet et billede af Emil Debski med teksten ´Jeg er for lækker´. Det blev han lidt sur over, for han havde ikke sagt sådan til journalisten. Men han ved godt, at hans forfængelighed er en åbenlys skydeskive. For den polskfødte fyr er glad for sit udseende, og derfor har han også forsøgt sig som model.

»Hvis jeg skal være kendt for alvor, så skal det være for noget, jeg kan stå inde for«, siger den 21årige realitydeltager.

Men han kan ikke gemme sig helt bag tanken om, at berømmelsen bare er en døgnflue. Hans navn har været kendt blandt CM-spillere i årevis, og det er langtfra alle, der nøjes med at have en mening om den fiktive figur, han er i spillet. På internettet bliver både hans evner i spillet og hans virkelige person diskuteret heftigt, og deltagelsen i ´Paradise Hotel´ har givet nyt brændstof til debatten.

På en chatside kan man således læse: »Efter starten på ´Paradise Hotel´ i går kunne man konstatere, at en smartass af hidtil uset grad deltog i programmet. Han pralede af alle sine scoringer, men staklen måtte konstatere, at ingen af pigerne ville stå ved siden af ham. Idioten hedder Emil Debski«.

Og på en anden chatside: »Debski var en skandale. Han har sgu aldrig været god, men dengang han var stjerne i CM, var det ikke ligefrem noget, han holdt inde med - fy for satan en nar«.

Emil Debski får ikke lov til at hvile på managerspillets fiktive laurbær. Men han lader sig ikke gå på af fremmede menneskers meninger. »Jeg har altid været ligeglad med, hvad andre siger. Janteloven er et af Danmarks kæreste ejer, og hvis folk vil synes, jeg er et fjols, så lad dem det«, siger Emil Debski og griner af rygtet om, at han selv skulle have stået for at sende spilleroplysninger til managerspillet og på den måde selv have gjort sig til stjerne.

»Sådan er jeg. Jeg går meget op i mig selv, det har jeg altid gjort. Jeg vil for eksempel gerne have, at mit hår er anderledes, og bruger meget tid på det.

Men i ´Paradise Hotel´ er der mange af mine kommentarer om mit udseende, og hvor meget jeg scorer, der er sagt i sjov, men det er klippet sammen, så det ser ud, som om det er sagt i ramme alvor«, siger Emil Debski.

Han fortæller, at deltagerne i programmet hurtigt lærte, at de skulle klø sig eller lave en anden bevægelse med hånden, mens de blev interviewet.

Så kunne tv-holdet ikke klippe i det bagefter, uden at man kunne se det.

Med modeljob, multimediedesignuddannelse og en spirende ide om at blive ejendomsmægler er der ikke meget plads til fodbolden. Men Emil Debski er også helt på det rene med, at den aldrig bliver mere end en hobby for ham. Det løb er kørt. »Man har altid en drengedrøm om at blive fodboldspiller eller skuespiller eller sådan noget, og jeg vil da altid have en kærlighed til fodbold og få kriller i maven, når jeg ser det på tv. Men jeg brænder ikke for det, som jeg gjorde dengang, desværre«, siger Emil Debski, der lige nu har som mål at rykke fra Frems andethold til førsteholdet.

Han er dog ikke i tvivl om, at der var stort potentiale i ham før knæskaden. »Jeg kunne i hvert fald godt have spillet i toppen af dansk fodbold, tror jeg. I ligaen eller 1. division«.

Side 49 af 87

CULES NR. 19 CULES’ 6 hurtig spørgsmål til Benny Johansen, fc-barcelona.dk

Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være?

Det er faktisk meget enkelt - Lego. Fantastiske og uendelige muligheder samt stor kreativitet. Fokus på udvikling og opbygning.

Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker ned i den nye sæson i La Liga?

Mon ikke Deportivo får gang i deres spil hvis ellers ikke de mister for mange spillere og dermed rykker op igen. Og så får de måske følgeskab af Hercules eller Celta de Vigo.

Realistisk set, hvordan kommer Barca til at klare sig?

Jamen umiddelbart så vil de være min favorit og bud på at de igen vinder La Liga i sæsonen 2011/2012, det ser ud til at de bibeholder det meste af truppen og indtil videre er der kun få rygter omkring salg af nøgle spillere. Og skulle der ryge en enkelt afsted så har de en bred trup som også indeholder fantastisk gode spillere.

FC Barcelona bliver mestre igen.

Begge oprykkere vil gå en svær tid i møde, måske klarer Beits sig, Rayo Vallecano ryger nok ned igen, de er jo kendt som elevator holdet.

Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du dig mindst om i den sidste sæson?

FC Barcelona! Hehe, men ellers må jeg indrømme jeg lagde mærke til Sporting de Gijon, det startede da de spillede uafgjort med Barcelona, med lidt held havde de endt længere oppe i tabellen.

Ikke fordi jeg har noget imod dem, men Almeria som endte sidst i tabllen havde ikke meget at tilbyde og så må man vel nævne Deportivo som tidligere har været noget mere prangende.

www.fc-barcelona.dk

Hvad var det bedste øjeblik i sidste sæson?

Jamen der var mange, men Champions League finalen med 2 af de bedste hold i verden var da en fantastisk oplevelse for enhver fodboldtosse. FC Barcelona viste jo at selv når de spiller mod et andet storhold så er de en klasse bedre hvis modstanderen ikke rammer niveauet. Super mål og afleveringer i særklasse og godt for kampen kæmpede Rooney godt for Manchester og var tæt på at bringe spænding i kampen. Ellers var der 5-0 sejren over Real Madrid.

Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson?

Jeg kan umiddelbart ikke erindre nogen rigtig kedelige øjeblikke, men resultatet 1-1 mod FCK var vel skuffende, men hatten af for vores danske mestre.

Side 50 af 87

CULES NR. 19

FCBs Audi A1 Audi A1 har en selvsikker fremtoning på vejen – kraftfuld, markant og karakterfyldt: A1 er både premiumvalget og det sportslige valg i klassen.

Den fremherskende skulderlinje hele vejen rundt, tagbuen i kontrastfarve og de usædvanligt skarpt skrånende C-stolper giver den 3-dørs bil en umiskendelig profil. Læs mere om FCBs sponsor Audi på www.audi.dk

Side 51 af 87

CULES NR. 19

Facebook-interview med Birni V. Durhuus

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det?

Det er svært at sige. Men måske indførelsen af den Hollandske fodboldstil. Med 4-3-3 som Johan Cruyff indfødte. Den har FCB videreudviklet, og under Guardiola blevet nærmest til en kunstart.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Tiden under Francos regime í Spanien, hører naturligvis til lavpunkter i FC Barcelonas histori.

Et af højdepunkterne er tiden med Dream Team under Cruyff.

Tiden med Guardiola er absolut et højdepunk.

FCB må holde fast i Guardiola så længe de kan.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Jeg faldt for det flotte fodboldspil som Barca spiller. For klubbens historie. Og at fodboldspillere som Allan Simonsen og Michael Laudrup spillede i klubben, var medvirkende til at jeg fik øjnene op for klubben.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

FCB's særlige sjæl og identitet ligger i at klubben er mere end en folbold klub. Més que un club.

Den er Catalaniens sjæl. Katalanerne er en minoritet i Spanien, og var undertrykket af Franco. I Spaniens sorte historie, hvor det var forbudt at snakke Catalan i det offenlige rum. Var Camp Nou et fristed, hvor men kunne synge Catalonske sange, og Catalonerne kunne snakke deres eget sprog. Som Færing kommer jeg selv fra et lille land, hvor mit eget sprog først i 1936 blev det officielle sprog på Færøerne. Derfor er min sympati 100 % på Catalanernes side.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Jeg ved ikke om der er så stor forskel på FCB og andre store klubber. Men FCB gør et enestående udviklings arbejde for sine unge spillere.

Jeg fornærmer nok ikke nogen, når jeg siger at FCB er verdens bedste til at udvikle spillere. I moderne fodbold er det et særsyn at op til 9 af truppens faste spillere, er kommet igennem klubbens ungdoms akademi. Det er den omvendt politik som Real Madrid brugte da man købte en masse stjerner, og fyldte hullerne ud med enkelte af Madrids egne udviklede spillere.

Der producerer Barcelona næsten et helt hold med egne udviklede spillere, og fylder op med enkelte indkøbte spillere.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol?

Jeg tænker aldrig på hverken Real Madrid og Espanyol. Real Madrid er ikke værd at spilde sin tid på.

Men det er klart at der er en stærk rivalisering mellem Barcelona og Real Madrid. Real Madrid er et nødvendigt onde, forstået på den måde at Barcelona har brug for Real Madrid, så spillerne altid er 100 koncentreret, og klar. Er spillerne ikke det, så mister de første pladsen.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor?

Det som kendetegner Barca, er at de altid har de ypperste fodboldspillere, så det kan være lidt besværligt at vælge nogen ud.

Men for mig er det umuligt at komme uden om Messi. Han er i mine øjne verdens bedste fodbold spiller.

Han alene kan afgøre udfaldet af en kamp. Er ydmyg og nede på jorden. Overhoved ikke som krukken Cristiano Ronaldo, som i mine øjne har en frastødende personlighed.

Skal vi lidt tilbage i historien, så er der to spillere som i mine øjne står som noget særligt. Ronaldo, som stadig (såvidt jeg ved) har scoringsrekorden for Barcelona. Desværre var han kun det ene år i Barcelona.

Og så er det Rivaldo. Han faldt jeg bare for. Han lavede 130 mål i 235 kampe. Han var en af mine yndlings spillere.

Side 52 af 87

CULES NR. 19 Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere?

Klubben er mere international nu. Hele verden kan í fjernsyn se Barca spille uge efter uge.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år?

Klubbens største udfordring er at bevare de idealer som klubben hidttil har haft. Feks. har man nu en solgt reklameplads på spiller trøjerne.

Jeg troede ærligt talt at det var en Joke, da jeg læste det. Det er jeg stærkt imod. Jeg var glad for at Barca betalte for at have Unicef på trøjerne.

Men at det skal udskiftes med reklame for Qatar, har jeg det dårligt med. Qatar er jo et diktatur. Jeg er bange for at klubbens nuværende ledelse er ved at sælge ud af klubbens idealer, for profit.

Side 53 af 87

CULES NR. 19

☆ Carles Puyol i Saforcada af Diver & Aguilar ☆

Side 54 af 87

CULES NR. 19

FC Barcelona i hollandsk design

Den lange hjemlige turnering er blot noget, der skal overstås. Nok er der penge og prestige opgør mod arvefjenden Real Madrid at spille om. Men det er for intet at regne mod de astronomiske summer, der kommer til udbetaling fra UEFA, TV selskaber og sponsorer i tilfælde af en sejr i Champions League. For ikke at snakke om de afledede indtægter fra salg af alskens former for produkter, lige fra blåviolette trøjer til blåviolette kuglepenne.

Barcas tur Sidste sæson glippede det for FC Barcelona, der misundeligt måtte se Peter Schmeichel og resten af den røde engelske hær løbe med den eftertragtede titel på Barcas egen hjemmebane Camp Nou. Men mange i den moderne catalanske hovedstad, selv byens borgmester, mener, at turen i denne sæson er kommet til Barca.

Af Jens Ulrich Pedersen, JYLLANDSPOSTEN den 8. oktober 1999

Barcelona Man tager næsten to håndfulde hollændere, blander dem med et stænk brasiliansk stjernestøv, tilsætter lidt finsk overblik, to dryp portugisisk talent og et par spanske krumtapper.

Så har man opskriften på verdens bedste fodboldhold.

Det mener "chefkokkene" i én af Europas mægtigste klubber, FC Barcelona. Selv om mange Barca fans er ved at kløjs i den serverede "ret", fortsætter den enerådende præsident Josep Lluis Nuñez og hans ligeså selvsikre træner Louis van Gaal med at sælge ud af grundstammen af catalanske spillere og omdanne holdet til en miniudgave af det hollandske landshold.

Sidste sæson blev det "kun" til et spansk mesterskab. Men i år, da Barca runder sine første 100 år, skal den hollandske formel vise sin magiske effekt, så klubben kan nå helt til tops på den internationale fodboldtrone.

FC Barcelona har i hvert fald ikke tænkt sig at lade Manchester United hvile på laurbærrene. Og da den spanske fodboldliga trillede i gang, var det kun startskuddet til, hvad Barcas ledelse forventer vil blive et jubelår.

"Vi holder meget af at måle os med Madrid. Men vi kan bedre lide at vinde Champions League," som den socialistiske førstemand Joan Clos udtrykker det overfor Jyllands Posten.

Borgmesteren rammer lige ned i Nuñez/Van Gaal filosofien. For den tid synes forbi, da FC Barcelonas primære mål var at snuppe point og prestige fra Real Madrid, der for catalanerne altid har symboliseret den spanske centralmagt.

I dag handler opgøret på fodboldbanen ikke om politik, men derimod om penge.

Kæmpebeløb fra sponsorer som Nike og fra TV selskaber som den dekodede spanske kanal Via Digital, der er ejet af telekommunikationsgiganten Telefonica, og som for nylig lagde mere end tre mia. kr. på bordet for at få rettighederne til at udsende Barcas kampe fra 2003 til 2008.

"Barca har altid spillet en væsentlig rolle for catalanernes identitet og nationalfølelse. Specielt i Franco tiden, da Real Madrid var systemets klub.

Derfor opstod rivaliseringen mellem Real Madrid, der var symbol på centralmagten, og Barca, der forsvarede catalanernes krav om selvstyre. Og denne rivalisering, der rækker meget længere end blot to årlige opgør mellem de to bedste fodboldhold i Spanien, eksisterer stadig.

Side 55 af 87

CULES NR. 19 Våbenløs hær Men i dag er fodbolden som skuespil blevet et internationalt fænomen. Mens den hjemlige liga mister betydning, rettes opmærksomheden mod en europæisk superliga. Et arvefjendeopgør mellem Barca og Madrid er stadig en lækkerbidsken for seerne. Derimod kan de fleste andre kampe i ligaen ikke samle så stor interesse, som f.eks. når Barca møder Manchester United, Juventus, Inter eller Bayern München. For klubben har det selvfølgelig også stor interesse, fordi det logisk fører til flere indtægter og større professionalisme," siger FC Barcelonas vicepræsident Arcadi Calzada til Jyllands Posten.

Den catalanske forfatter Manuel Vazquez Montalban skrev engang, at "Barca er Cataloniens våbenløse hær." Både under Primo de Rivera-diktataturet i 1920'erne og senere det næsten 40 år lange Franco regime kunne catalanerne ikke lufte deres selvstyrekrav på gaderne. I stedet blev fodboldbanen brugt til at udtrykke utilfredsheden med centralmagten. Som f.eks. i 1925, da det catalanske hjemmepublikum piftede, da den spanske nationalmelodi blev afspillet, hvorefter Primo de Rivera beordrede Barcas stadion lukket i seks måneder og landsforviste præsidenten Hans Gamper.

26 år tidligere havde schweizeren Gamper, der senere ændrede sit fornavn til det catalanske Joan, grundlagt klubben. På det tidspunkt var der allerede én klub i Barcelona, men som udlænding blev Gamper nægtet medlemsskab af (den nu for længst nedlagte) FC Catalunya, og derfor stiftede han sammen med 13 andre fodboldentusiaster Futbol Club Barcelona.

Barca fik en sølle opvækst, og bortset fra en gylden periode i tyverne, nåede medlemsskaren først i begyndelsen af 1940'erne over 2.000.

General Franco placerede både den politiske og administrative magt i landets centrum, og valgte (naturligt nok) Real Madrid som sin forlængede arm på fodboldbanen. Der blev udstedt et regeringsdekret om, at Real Madrid for alt i verden ikke måtte tabe til Barca. Men i semifinalen i Generalissimo pokalturneringen i 1942 var det ved at gå galt. Barca havde vundet den første semifinale så sikkert som 3 0.

I returopgøret fik både dommeren og Barcas spillere og træner besøg af Francos sikkerhedschef, som advarede om de alvorlige konsekvenser, et nederlag til Real Madrid kunne få. Advarslen virkede, og Real Madrid vandt kampen med 11-1.

Nationalfølelse Diktaturet blev begravet med Franco i 1975. Men selv i nyere demokratisk tid har både Allan Simonsen, der spillede i Barca fra 1979 til 1982 og senere Michael Laudrup (1991 95) mærket den hårde rivalisering med Real Madrid, og at Barca var symbol på de seks millioner catalaneres nationalfølelse.

Og det vil stadig være umuligt at se et spansk flag på det enorme Camp Nou stadion.

"Det er en stor selvmodsigelse, at en klub, der er indbegrebet af catalanisme, spiller med meget få catalanere og næsten udelukkende med udlændinge, især hollændere," siger den hollandske sportsjournalist, Jan Gerrit van der Hoek, der har beskæftiget sig med FC Barcelona siden 1990.

Han mener, at Nuñez og Van Gaal er på vej til at likvidere den catalanske identitet og forvandle klubben til et multinationalt pengeforetagende, der har glemt sin historie.

Klar meningsmåling "Efter Van Gaal tiltrådte for et par år siden, er tilskuertallet til hjemmekampene dalet kraftigt.

Dels fordi spillet er blevet statisk og kedeligt.

Dels fordi folk ikke kan identificere sig med den nye filosofi med at erstatte spillere af egen avl med udlændinge. De ønsker selvfølgelig, at holdet skal triumfere og vinde titler, men det må ikke ske på bekostning af identiteten," siger Jan Gerrit van der Hoek.

Et godt eksempel på utilfredsheden med den nye Barca filosofi er en meningsmåling, som den catalanske TV station TV3 foretog dagen efter, at Barca i foråret havde sikret sig sit andet spanske mesterskab i træk, fire spillerunder før afslutningen på turneringen. Her stemte kun godt 30 procent for, at Van Gaal forlængede sin kontrakt med yderligere to år, mens mere end 65 procent mente, at han burde skiftes ud øjeblikkeligt.

Side 56 af 87

CULES NR. 19 Meningsmålingen fik ingen betydning, idet Van Gaal for nylig meddelte, at han har udskudt sin ambition om at blive hollandsk landstræner, og at han bliver i Barca indtil sommeren 2002.

"Jeg forstår simpelthen ikke meningen. For tre år siden blev en anden hollænder, Johan Cruyff, smidt på porten, efter at han havde skaffet klubben fire spanske mesterskaber i træk og det første Champions League trofæ i Barcas historie.

Cruyff hyrede udlændinge som Romario, Koeman, Stoichkov og Laudrup, men de blev alle hentet for at forstærke holdet. Og ikke som nu, hvor Van Gaal køber spillere, der er dårligere end vores egne," siger advokaten Joan Laporta, der er formand for L'Elefant Blau, en oppositionsgruppe, der skød op i november 1997 i protest mod Nuñez enerådige ledelse, og som i dag bakkes op af næsten 10.000 Barca medlemmer.

"Når en ny træner tager over efter Van Gaal, vil der sandsynligvis ske det samme med Barca, som der skete med Ajax Amsterdam sidste år. Nemlig at holdet går ned, fordi størstedelen af spillerne skal skiftes ud, og fordi holdet ikke kan tære på egen avl. Den fornyelse vil blive hulens dyr, fordi mange af de såkaldte hollandske forstærkninger er ansat på langtidskontrakter," siger den hollandske Barca ekspert.

Info FC Barcelona: Grundlagt den 29. november 1899 af schweizeren Hans Max Gamper.

Medlemstal: 104.000 (ifølge klubbens egne oplysninger.

Oppositionsgruppen L'Elefant Blau hævder dog, at medlemstallet er langt lavere, fordi adskillige afdøde medlemmer stadig tælles med).

Barca har 1.300 fanklubber over hele verden.

I Catalonien holder omkring fire af de seks mio. catalanere med Barca.

Den 68 årige entreprenør Josep Lluis Nuñez har suverænt styret klubben siden 1978. (På den nylige generalforsamling vurderede han FC Barcelona til at være 12 mia. kr. værd og spillerstaben til en værdi af godt 2,5 mia. kr.)

"Nuñez har ikke kun købt Van Gaal. Han har købt hele Ajax. Og det er klart, at Barca er med til at finansiere det hollandske landsholds forberedelser til EM til næste år, fordi næsten alle Barcas hollændere er landsholdsspillere," siger Joan Laporta.

Han kritiserer Nuñez for at sælge spillere af egen avl for at dække over huller i budgettet, som er opstået, fordi Barca har tabt penge på mange af Van Gaals spillerindkøb. "Hvad var f.eks. meningen med at sælge kantspilleren Albert Ferrer, der for sin nye klub Chelsea er blevet den bedste udlænding i engelsk fodbold, og så indkøbe to udlændinge, der har vist sig at være meget dårligere?" Men kritikken afvises af vicepræsident Arcadi Calzada: "Det er indlysende, at Barcas unge spillere ikke er gode nok til førsteholdet i en tid, da ambitionen er, at klubben skal triumfere i hele verden." Men Barcas store satsning på hollændere kan efter Jan Gerrit van der Hoeks mening ramme klubben som en boomerang i fremtiden.

Trofæer: Champions League (1992) Spanske liga: 17 gange.

Spanske pokalturnering: 24 gange Europacupen for pokalvindere: 4 gange.

Europæiske supercup: 2 gange.

Side 57 af 87

CULES NR. 19

Den 16. november 2003

Han har italiensk pas, og vil således, i fald man laver en permanent aftale med ham, ikke optage en af de fire pladser til spillere fra lande uden for EU. Endelig er der fire ungdomsspillere med: Xavier Ginard (målmand), Lionel Messi, Jordi Gómez og Oriol Riera. Det der sandsynligvis ses mest frem til er at se den 16årige venstrebenede argentinske midtbanespiller Lionel Messi der har spillet hos Barça i tre år. Han betragtes som et meget stort talent og har kontrakt med de blårøde til 2012. Så ham kommer vi nok til at høre mere til.

Den er hentet fra elbarca.dk

Hos Porto bliver der gensyn med to gamle blårøde kendinge: træner José Mourinho og målmand Vitor Baía. Det skal også blive interessant at se den unge brasilianer med portugisisk pas Déco som rygtet igen sætter i forbindelse med Barça.

Men hvem sætter det ikke i forbindelse med Barça?

Optakt til Porto – Barça den 16 november 2003 Det er mildest talt et meget ungt og urutineret mandskab Barça stiller med i Portugal i dag, når man stiller op til en kamp der tjener til at modstanderen FC Porto kan få indviet deres nye hjemmebane Estadio del Dragón (Dragens Stadion) med manér. Så urutineret at man næppe kan sige at kampen har et sportsligt formål. Ideen med at sende den nærmest tilfældigt sammensatte trup til Portugal, må være at vise flaget på de kanter samt at tjene lidt penge til den slunkne kasse på Camp Nou. FC Barcelona får 250.000 dollars for ulejlighed.

Træner Frank Rijkaard har grundet skader og landskampe kun seks førsteholdsspillere til disposition: Márquez, Gabri, Xavi, Luis Enrique, Luis García og Fernando Navarro. Særlig interessant skal det blive at se Navarro der gør come back efter 11 måneders skadespause.

Selvom Barça B også spiller denne weekend, har Rijkaard været nødsaget til også at ramponere dette mandskab ved at tage seks mænd derfra med sig: Oscar López, Albert Jorquera (målmand), Ramón Ros, Sergio Santamaría, Oleguer Preses, Manuel Expósito og Tiago Calvano.

Sidstnævnte er en brasiliansk midterforsvarer på 22 år som i sidste sæson optrådte for italienske Perugia og nu er på prøve hos Barcelona B frem til jul.

Lionel Messi i 2003.

Side 58 af 87

CULES NR. 19 Barça tabte 0-2 til Porto At Barça tabte til FC Porto er næppe overraskende. Andet kunne man dårligt forvente sig når værterne er opsatte på at vise sig overfor hjemmepublikummet på deres nye stadion, mens Rijkaard stillede med en meget broget samling spillere. At portugiserne tog forestillingen mere alvorligt, ses også ved de mange grove frispark de begik.

I første halvleg kunne morgendagens Barçastjerner følge med hjemmeholdet uden problemer.

Men i 2. halvleg tog Porto sig sammen og viste at det er et mandskab af et helt andet format. Det første mål på Estadio del Dragón blev scoret i det 55. minut på straffespark. Dommer Martins dos Santos mente at Fernando Navarro havde grebet fat i Derlei. Det var også korrekt. Men Portospilleren havde også fat i Navarro. Derlei tog sig selv af at sparke, og Jorquera klarede den næsten.

Jorquera fremhævdes i øvrigt af Mundo Deportivo som Barças bedste mand. Kampens sidste scoring stod Hugo Almeida for, da han i overlegen stil sendte bolden ind over stregen på hovedstød.

Opstillingen: FC Porto: Baía (m.49, Nuno), Jorge Costa (m.49, Pedro Enmanuel), Ricardo Carvalho, Secretario (m.70, Pedro Ribeiro), Derlei (m.70, Paulo Machado), Maniche (m.79, Vieirinha), Pedro Mendes, Ricardo Fernandes (m.60, Hugo Almeida), Bruno Moraes (m.48, Jankauskas), Evaldo (m.48, Mario Silva) og Tiago (m, 85, Hélder Barbosa).

Den 13 årige Messi. Det er fra sæson 2000/2001.

FC Barcelona: Jorquera, Oscar, Oleguer, Márquez, Fernando Navarro (m.71, Messi), Xavi, Santamaría (m. 67, Jordi), Luis Enrique, Luis García (m.21, Exposito), Ros (m.75, Riera), Gabriel.

Mål: 1-0, m.55: Derlei, på straffespark; 2-0, m.68: Hugo Almeida.

Dommer: Martins dos Santos (Portugal).

Tilskuere: 52.000.

Messi i dag.

Side 59 af 87

CULES NR. 19

Facebook-interview med Saikou Lulinha Jaiteh

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Det, som adskiller os fra andre klubber er primært vores motto "Més que un club" - Mere end én club. Men det stopper ikke her. Indtil sæson 2006/2007 havde FCB ingen sponsor på sin trøje som mange andre klubber havde det. Man valgte, at skrive kontrakt med nødhjælps organisationen unicef med en mærkelig men forståelig aftale.

Mærkelig fordi, at man ikke ville kunne tjene penge på det som fx real madrid som på daværende tidspunkt havde BenQ siemens.

Forståeligt fordi man ville promenere sit motto "Més que un club" som ikke bare er der for at spille fodbold og andre sportgrene men også var en del at samfundet udenfor banen.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det?

Det vigtigste for mig var, at vi fik en ny præsident tilbage i 2003 hvor klubben havde en titel tørke på 5 år. Skulle der ske forandringer med nye spillere og brug af flere af klubbens egne talenter. Den udvikling lige siden har været opadgående med nogle enkelte bum men det skal der også være plads til.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Det da gjorde at faldt for barcelona var deres spillestil som adskillet sig fra alle andre i verden.

Kun ajax kunne "prale" af at have den samme. Året var 2001 og det var netop en lille argentina ved navn javier saviola. Jeg så ham spille da jeg var omkring 8 år. Jeg blev imponeret over hans hurtighed og hans den gang målfarlighed. Hans samarbejde med rivaldo og kluivert var noget specielt. Som vi ser det idag med Messi, Villa , Pedro.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

Sjælen hos FCB er jo helt klart medlemmerne, de er med til at bestemme hvem der skal være præsident. Bliver medlemmerne utilfredse med hvad de ser. Er det ikke noget, som bliver gjort hemmeligt. Mistillidsvalg hvis man er utilfreds med præsidenten og hans ledelse eller hvide lommetørklæder hvis resultaterne i en længere periode ikke er med FCB.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunktet må uden tvivl være sæson 2008/2009 hvor en relativt ukendt inden for træner verden josep pep guardiola tiltræder som træner. Hvor han året inden trænede klubbens Bhold. Han formåede at vinde ikke bare the treble som det første spanske hold nogensinde men også at vinde de yderligere 3 andre pokaler i form af spansk super cup, europæiske super cup og fifa vm for klubhold. - Lavpunktet for mig var i sæsonen 2007/2008. Vi kom trods alt frem til semifinalerne i CL og knebent røg ud til manchester united samlet 1-0. Men at man ikke vinder La Primera og ender på en beskeden 3. plads og slutter hele 18 point efter var mere end hvad jeg kunne klare. Det var pinligt at slutte så langt efter sin rival og var derfor en kæmpe forløsning at man bogstaveligtalt vandt alt hvad man kunne komme i nærheden af sæsonen efter.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol?

Real Madrid og Espanyol er uden tvivl Barças største og værste rivaler. Jeg har et stort had til begge klubber at det ikke en gang kan beskrives.

Men for at tale rent med ud af posen. Hader jeg espanyol mere end real madrid. De er den irriterende lillebror hvis man kan kalde dem det.

Side 60 af 87

CULES NR. 19 I sæsonen havde vi muligheden for at vinde vores 3. mesterskab i streg. Det var sidste spillerunde både barça og real havde samme point antal men eftersom real var bedst indbyrdes var de noteret som nr 1. Hvor barça havde en markant bedre målscorer. Jeg vil mene at espanyol fratog os mesterskabet, for da en meget ung Messi kopieret sin landsmands maradona med en scoring af "gudshånd" 15 inde i 2. halvleg lignede det endnu et mesterskab hvor man som minimum blot skulle hente en sejr og gimnastic. Så slog en spiller fra espanyol til som alle fra den "rigtige" del af barcelona hader - Raul Tamudo's mål i overtiden gav real madrid muligheden for at vinde ligaen.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor?

Der har været mange store spillere ignnem tiderne hos barça, spillere som 70'ernes Cruyff, 80'ernes Maradona, 90'erne Laudrup 00'ernes Ronaldinho og Messi. For mig er der ingen tvivl - Lionel Messi vil være den bedste i barça historie. Ikke nok med at han sætter 4-5-6 modstander i løbet af en kamp, scorer han jo også et hav af mål og tilegner sig en masser assister. Det gør Messi bedre end de 4 andre.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år?

Først og fremmest hvilke spillere klubben vælger at sælge og købe. Mine favoritter som jeg tror vil forstærke vores klub er Francesc Fabregas og Giuseppe Rossi. Mens spillere vi desværre er nødt til at sige farvel til er Milito da han ikke kan komme i samme form inden hans alvorlige knæskade, Maxwell som er blevet overhalet indenom og en jeffren som er sidst i hierarkiet.

Jeg så helst jeffren blive men det er ærgerligt at et så godt et supertalent han er ikke får nok med spilletid. En anden udfordring er jo Real madrid.

Som vi alle nok ved bruger en masser mio euros på spillerkøb. De har således inden transfervinduet åbnet pr. 1. Juni 2011 købt 2 spillere og en 3. er allerede godt på vej. Med ders massive forstærkninger bliver det selvfølgelig spændende at se om de kan vælte den nuværende "konge klub" i spanien, barcelona, ned fra tronen.

Side 61 af 87

CULES NR. 19 "Champions League Finalen – En Rose med Torne”

selvom de er United fans og at jeg selvfølgelig altid vil repræsentere mit hold. Han forstår min pointe, men er selvfølgelig en gentleman og påpeger, hvor udgangene er... i tilfælde af, at vi nu skulle score - og så frem vinde, som selvfølgelig var fuldstændigt utænkeligt derinde den aften.

Jeg lejede nikkedukke, hvilket ikke er min yndlingshobby, og hørte min ellers så stilfulde nye kammerat, fortælle min fremtrådte ven, som også var United fan, at han håbede, hvis Barca kom foran, at Scholes ville blive skiftet ind, så han kunne brække benene på Messi og gøre ham invalid...

Jeg lod ham bare være....

Vi drak en del og flere United fans trådte til.

Af Rasmus N. Abel a.k.a Diabolito Nogle af de Old School Københavnere herinde, husker nok dengang DGG var en Barcabar for os fans...

Det er det ikk mere....

Officielt, er vi flyttet til South African Bar imens United Fansne, stille og roligt har overtaget Lille Kanikkestræde.

Lørdag d. 28., tog jeg dog derind anyways. Mange af mine kammerater er United fans og vi var enige om en hel dag med druk på DGG og bold derefter.

Jeg var udmærket klar over, at jeg nok ikke ville være den mest populære figur derinde med min Barcatrøje fra jubilæet i 1999, men jeg blev alligevel chokeret.

Da jeg mødte op, lidt over 1, stod mere eller minder alle derinde og stirrede på mig. Jeg lod som ingenting og satte mig hos rødderne, der havde fundet et par terninger og en kande øl frem i mel-lemtiden.

Som tiden skred frem, kom flere og flere mennesker til. Jeg var oppe i baren for at hente drikkelse, imens jeg støder på flere hyggelige typer. Bl.a. en halvskaldet gut, der ligger armen om mig og spørger mig, 'hvad fanden jeg laver her?‘ Jeg smiler, og forklarer ham stille og roligt, at jeg da gerne vil se kampen med mine venner,

Jeg vil ikke skære hele aftenen ud i pap, men jeg kan fortælle, at jeg blev spurgt op til 5-8 gange, hvad fanden jeg lavede her og blev påpeget hvor udgangen var. Udenfor, stod nærmest alle og buede af mig, da jeg kom ud med min ven, for at følge ham ud. Sidste er absolut fair. Jeg havde gjort det samme i den omvendte situation og det gav mig også et smil på læben.

Jeg er blevet truet, indirekte, flere gange i aften.

Jeg har fået at vide, at folk derinde ville smadre mig, hvis Barca vandt etc., hvilket medførte, at jeg sneg mig ud, med min blazer over min trøje, da den stod 3-1 og der var et kvarter igen.

Det skal siges, at der selvfølgelig, var nogle ganske fine United fans iblandt skæren, som jeg havde nogle gode samtaler med, men det er simpelthen skræmmende, at jeg kan føle mig forfulgt af fans, i et land som Danmark og tilmed føle mig så truet, at jeg er nødt til at gå.

Stor cadeau til de 2 andre Barca fans som jeg mødte på DGG individuelt. I holder satme skansen !!

Og hvad er pointen i dette ?

Jeg ved det ikke helt. Vil egentlig blot dele mine primitive oplevelser med jer andre. Håber I havde en bedre aften end jeg.

Jeg er dybt forarget over, at United fans kan opføre sig på den måde, og håber ikke de United fans der læser med her, føler sig trådt over tæerne."

Side 62 af 87

CULES NR. 19 Portræt af Barcelonas spillere

I La Masia fik hans sin første fodboldopdragelse og det pudsigt nok af træneren Tito Vilanova, som i dag er Pep Guardiolas ubetingede højrehånd.

Ikke desto mindre var det nu hos Manchester United, at Piqué fik sin første professionelle kontrakt og ‖fundamentale voksen fodboldlære‖, som han selv udtrykker det.

Men da muligheden kom for at vende hjem til Catalonien og fødeklubben, tøvede han ikke, og den 27. maj 2008 blev det en kendsgerning.

Gerard Piqué er spasmageren i truppen, og den som får alle til at grine. Han er kendt for sit store menneskelige overskud, som han gerne deler ud af og er altid den første til at hjælpe, trøste eller fejre en holdkammerat.

Af Luna Christofi, ONSIDE.DK Der kommer i alt 14 portrætter fra FC Barcelona, og det skulle gerne være de 11 spillere, der starter på banen, samt de tre der forventes at komme ind fra bænken.

Gerard Piqué – Piquenbauer

Det siges, at han rent faktisk har så meget overskud og god solid tro på sig selv, at Guardiola helst ikke roser ham. Gerard Piqué rødmede da heller ikke en gang, men grinte glædesstrålende, da Franz Beckenbauer for et års tid siden udtalte, at Piqué mindede ham om sig selv. Derfor har han nu fået tilnavnet Piquenbauer.

Han seneste opsigtsvækkende kommentar for nylig lød, at han absolut ikke kan forestille sig at blive træner, når karrieren en gang slutter, men derimod præsident i FC Barcelona.

Det er også Piqué, der står for musikken i såvel spillerbussen som i omklædningsrummet, hvorfra det i den her sæson ikke er usædvanligt (udover gruppen Delahoja) at høre Shakiras smukke colombianske stemme gennemtrænge lydmuren.

Det er ikke en spøg, at Gerard Piqué rent faktisk også hedder Bernabeu til efternavn. For det er nemlig hans mors fødenavn. Hans morfar Amador Bernabeu har i årevis været tilknyttet FC Barcelonas bestyrelse, været vicepræsident og er nu tilknyttet klubben som ambassadør og rejser med holdet. Han er altid den første, der tager imod barnebarnet efter kampene.

Gerard Piqué er opvokset med fodbold og det i et akademisk hjem, hvor morfarens indflydelse hjalp med at overbevise forældrene om, at han skulle sige ja til FC Barcelonas tilbud om optagelse i La Masia, hvor han blandt andre spillede på hold sammen med Cesc Fàbregas og Lionel Messi.

Side 63 af 87

CULES NR. 19 Victor Valdés - Den undervurderede målmand

Når man først har mødt Victor Valdés og talt med ham, bliver alle ens forestillinger om hvor usympatisk han er, gjort helt til skamme.

For det er han på ingen måde. Tværtimod er han både imødekommende, nærværende og så absolut et interessant bekendtskab.

Men mange har det indtryk, at FC Barcelonas målmand er en mærkelig og usympatisk fyr.

Noget han selv griner meget af og undrer sig over, men som han er meget opmærksom på. Måske er disse forestillinger også medvirkende til, at det har taget utrolig lang tid for ham at opnå den anerkendelse, han helt klart har fortjent som en klasse målmand.

Men i FC Barcelona har de aldrig tvivlet på Valdés og hans kvaliteter, bortset fra Louis Van Gaal, som fyrede ham fra førsteholdet i 2002, men efterfølgende blev van Gaal fyret i januar 2003, og siden da har Valdés stort set været fast målmand på FC Barcelonas førstehold.

Victor Valdés er modnet meget de senere år. Før i tiden havde han den holdning til fodbold, at han stort set ikke orkede at se en kamp på tv, eller sin egne præstationer for den sags skyld. Han ville hellere i biografen, som han sagde. Men det er fortid. Med Guardiola har han lært, hvor vigtigt det er at lære af egne fejl og i øvrigt vide, hvordan man læser modstanderne.

Han er ikke selv i tvivl om, at det har gjort ham til en bedre målmand, og for tredje år i træk er han den målmand i den spanske liga, som har lukket færrest mål ind i sæsonen.

Javier Mascherano - Den tavse jefecito

Hvis det er sandt, at kært barn har mange navne, så er Mascherano et kært barn. For rækken af kælenavne er lang. Det mest brugte er nok ‖el jefecito‖ (den lille chef), men han bliver også kaldt for løven, Tommy, chefen, blæksprutten og Mache. Blot for at nævne nogle.

For Javier Mascherano har det nu aldrig nogensinde været noget mål at blive hverken den lille eller store chef. Tværtimod går han for at være en mand af få ord, der kun åbner munden for at sige noget, når han virkelig har noget på hjerte.

Derfor vakte det opmærksomhed, da Diego Maradona som landstræner valgte netop ham som anfører og i øvrigt proklamerede, at det argentinske landshold bestod af ‖Mascherano og ti andre spillere‖.

Maradona er fortid på landsholdet, men Mascherano er stadig landsholdsanfører, mens han i FC Barcelona helt anderledes må kæmpe for spilletid, hvilket han dog har affundet sig med fra den første dag i den katalanske klub. Han har ved flere lejligheder udtalt, at han dagligt lærer af Sergio Busquets, som nærmest har patent på den plads, Mascherano kunne udfylde.

Ikke desto mindre har han haft en afgørende rolle i det her de seneste måneder, hvor en række skader har givet ham meget spilletid. Hans indsats har været markant, og han har fuldt ud udnyttet chancen til at vise, hvilket solidt stof han er gjort af.

Javier Mascherano er helt klart en af de stille spillere i truppen. Han er uhyre arbejdsom, meget værdsat og fuldstændig dedikeret til fodbolden.

Egentlig startede han som angriber i tiden i Argentina, men undervejs er han blevet omskolet flere gange, og senest har han sågar spillet centerforsvarer på FC Barcelonas hold.

Side 64 af 87

CULES NR. 19 Han er en vinder og derfor en uvurderlig mand at have på bænken.

Det er ikke småting, han har vundet hidtil. Blandt andet to gang OL-guld. Nemlig i 2004 og 2008.

Det hele er gået meget stærkt for Bojan, som pludselig for nogle år siden stod overfor valget at spille på enten det spanske eller det serbiske landshold. Men selvom den serbiske landstræner Radomir Antic forsøgte at overtale ham, blev det Spanien og den spanske landstræner Vicente Del Bosque, som trak det længste strå.

Bojan Krkic - Den catalansk-serbiske målkonge Éric Abidal - Årets smukkeste comeback

Som navnet jo i den grad mere end antyder, er Bojan halvt serber og halvt spanier. Hans serbiske far, som også hedder Bojan, kom i 1988 til Catalonien for at spille for 2. divisionsklubben Jovent Mollerussa.

Efter fodboldkarrieren endte han med at blive boende i Linyola, da han forelskede sig i en vis Maria Luisa Pérez, og det forhold førte til, at FC Barcelonas Bojan kom til verden.

Bojan er ikke særlig stor, men det er hans antal af mål i tiden i FC Barcelona til gengæld. Over 800 mål blev det til for ham sammenlagt i de forskellige ungdomsrækker, han har spillet i fra barnsben som otte-årig og frem til førsteholdet, som han avancerede til direkte fra juniorholdet.

Hans mor var ikke specielt lykkelig for hans indtræden i et voksent professionelt fodbold liv.

Hun ville hellere have, at han tog en uddannelse og havde fodbolden ved siden af som en sekundær ting i livet. Men hun indvilligede, da Bojan lovede ikke at forsømme sin skolegang. Det gjorde han heller ikke.

To timer før kick off i Champions League finalen i Rom for to år siden mod Manchester United, fik Bojan en sms fra forældrene om, at han havde bestået sin studentereksamen. Han har det som klart mål at færdiggøre en universitetsuddannelse indenfor de kommende år.

Det så ud til at skulle have været Éric Abidals livs sæson. For han har spillet som aldrig nogensinde før, indtil han den 15. marts fik beskeden om, at han akut måtte have fjernet en svulst i leveren.

Det var en nyhed, som rystede hele fodboldverdenen, og selv spillerne i Real Madrid sendte ham en kollektiv opmuntring før deres Champions League-kamp mod Olympique Lyon.

Ligesom den første melding overraskede alle, så var det for de fleste nærmest et mirakel, da han pludseligt dukkede op på Camp Nous grønsvær til træningen aftenen før kampen mod Real Madrid i Champions League blot 47 dage efter operationen.

Og det var bevægende at opleve et stående Camp Nou hylde ham intenst aftenen efter, da han kom på banen i de sidste minutter.

"Abi", som holdkammeraterne kalder ham, har i de seneste måneder fundet ud af, hvor afsindig vellidt han er. Det er ikke sært, for han er et meget specielt menneske.

Udover at være fodboldspiller ejer han den enestående restaurant Grand Café des Négociants i hans fødeby Lyon. Han købte ikke den smukke restaurant fra 1864 med ambitionen om at blive restauratør, men mere som en ‖tak for sidst‖handling.

Abidal og hans venner oplevede nemlig en dag at blive afvist af dørmanden på restauranten på grund af deres hudfarve, så da muligheden bød sig nogle år senere og med mange flere penge på kontoen, købte han straks stedet.

Side 65 af 87

CULES NR. 19 Èric Abidal undlader i øvrigt aldrig at fortælle, at han garanteret var blevet altmuligmand med speciale i at male, hvis ikke det var lykkedes med fodboldkarrieren.

Det siges om ham, at han fikser alle de praktiske ting i hjemmet, som han deler med fire kvinder.

Nemlig tre døtre og hustruen, som bad ham konvertere til islam, da de lærte hinanden at kende. Så det gjorde han.

Han var Puyols store idol, og da han omkom på tragisk vis i en arbejdsulykke i forbindelse med et vejarbejde 15 kilometer fra deres landsby, var det et kolossalt tab for Carles Pyuol, der aldrig lægger skjul på, hvor stor betydning det har haft for hans liv siden da.

Carles Puyol er en af dem, der ikke er mange af.

Det ved de alt om i FC Barcelona, hvor han har manglet i samtlige af sæsonens nederlag.

Carles Puyol - Prægtige Puyi

Seydou Keita - Den fredelige sjæl fra Mali

Hvis man spørger i Barcelona og omegn, lyder det enstemmigt fra alle, at Carles Pyuol er den fødte leder. Han er skabt til at gå forrest og gør det altid, og han om nogen (sammen med Xavi) forstår til fuldendthed, hvad det betyder og indebærer at bære FC Barcelona trøjen og FC Barcelona anførerbindet.

Seydou Keita er fra Mali og nevø af årets afrikanske spiller i 1970, legendariske Salif Keita.

Der er ingen tvivl om, at der er gode fodbold gener i den familie.

‖Puyi‖ er hans kælenavn. Pudsigt nok det samme navn som den sidste kinesiske kejser af Qingdynastiet, og der er noget majestætisk over Carles Puyols personlighed og væremåde.

Han er ekstremt arbejdsom, veldefineret, klippefast og tøver meget sjældent.

Egentlig kan man bare nøjes med at kaste et blik på hans look, som ikke har ændret sig overhovedet, siden han som højre back trådte ind i førsteholdstruppen for 12 år siden, for at få det bekræftet. Begrebet ‖Puyol-hår‖ eksisterer faktisk.

Carles Puyol kommer fra den catalanske landsby La Pobla de Segur med omkring 3.000 indbyggere, og det er sammen med dem, han fejrer de mange triumfer i FC Barcelona og på landsholdet. Sidste sommer tog han VM-pokalen med dertil for at vise den frem.

For Puyol er en tro hjemmefødning, og det blev måske forstærket, da han for fem år siden mistede sin kun 56-årige far Josep.

Keita var Pep Guardiolas første spillerkøb, og det har den katalanske træner aldrig fortrudt. For er der en spiller, han altid fremhæver og gang på gang roser, så er det netop Keita.

- I Seydou ser man billedet af hele FC Barcelonas hold. Han er en spiller, som fuldt ud udnytter de blot 12-15 minutter, hans uforskammede træner giver ham. Fra første sekund på banen presser han modspilleren. Jeg beundrer ham, lyder det fra Pep Guardiola, som lægger meget vægt på afrikanerens generøsitet og ærlighed.

Seydou Keita udstråler som menneske rolighed, afslappethed, og der er en nærmest fredelig aura omkring ham. Han er meget troende muslim og forsøger som regel at overholde ramadanen, selvom det sidste gang var umuligt for ham på grund af de mange kampe. Men som han konstaterede på det tidspunkt, så er det ikke noget problem, når det bare skyldes ens job.

Han er ikke bange for at udtale sig om sit forhold til islam eller for den sags skyld have en mening om de politiske uroligheder i Nordafrika, og når han ytrer sig, efterlader han altid et indtryk af at være meget begavet.

Side 66 af 87

CULES NR. 19 Keita har et problem, og det er han lider af flyskræk.

- Jeg er ikke bange for at flyve, men for at dø.

Selvom jeg tror på et andet liv, så skal jeg have været god i det første for leve det næste med fred i sjælen, siger han.

Hvis han spørger holdkammeraterne og trænerstaben i FC Barcelona, vil de alle sige, at han ingen grund har til at bekymre sig om det.

Dani Alves har det med at få det værste op i sine modstandere og dommerne, men han er en meget loyal holdkammerat og Messis tro væbner.

Hans store idol har altid været Cafú, og han er kæmpe Formel 1-fan, men ikke desto mindre har han nu altså fået tilnavnet ‖motorcyklen‖ i Spanien.

Sergio Busquets - Utrættelige Busi

Daniel Alves - Den brasilianske motorcykel

Når Dani Alves efter en scoring altid kysser den øverste del af sin højre arm, skyldes det, at han netop lige der har en tatovering af hans kone, Dinaras ansigt.

Hende lærte han at kende som 18-årig, og siden har de været uadskillelige og har i dag to børn.

På ryggen har han en tatovering af moderens ansigt, ligesom han også har forskellige tatoveringer dedikeret til datteren Victoria.

De tre kvinder i hans liv, som han forklarer det.

Dani Alves kommer fra Juazeiro i La Bahiaregionen i Brasilien, hvor han voksede op i en børneflok på syv i en ydmyg landarbejderfamilie.

Om formiddagen måtte han hjælpe til i marken og så gå i skole om eftermiddagen og spille fodbold om aftenen.

Danis store talent for fodbold førte ham som 19årig til Europa. Helt konkret til Sevilla FC, og det blev også til et punktum for det ydmyge liv for hans familie. For ham har det vigtigste ved at tjene så mange penge på fodboldlivet netop været at kunne give familien et langt rigere liv på alle måder.

På trøjen står der Sergio. Det ville være oplagt at kalde sig for Busquets, da det ville være en måde at skille sig ud fra mængden på, i modsætning til det meget almindelige navn Sergio. Men måske er det for at undgå den evige sammenligning med faderen, der netop gik under spillernavnet Busquets, og som jo var målmand i FC Barcelona i "Dream Team"-tiden, at FC Barcelonas nummer 16 har valgt at gøre det sådan.

Far og søn har det tilfælles, at de begge bliver kaldt ‖Busi‖, og derudover deler de arbejdsplads.

Sergios far er nemlig målmandstræner i FC Barcelona idag. Men så er det slut med sammenligningerne i hvert fald fodboldmæssigt.

Sergio Busquets er en af Josep Guardiolas mest sikre stamspillere. Han spiller stort set altid, om det så er på den defensive midtbane eller i centerforsvaret. Hans stabilitet er opsigstvækkende, og han virker utrættelig.

Han og Guardiola lærte hinanden at kende på FC Barcelonas andethold, og da Guardiola i 2008 tog turen videre til førsteholdet, tog det ikke lang tid, før 20-årige Sergio fulgte efter.

Han er en udpræget vindertype men også en spiller, som modstanderne finder irriterende, og det er ikke usædvanligt, at Sergio er involveret i en eller anden form for polemik.

Men alt sammen på banen.

Side 67 af 87

CULES NR. 19 For udenfor er han en af de mest diskrete FC Barcelona-spillere, som aldrig taler om sit privatliv, eller viser det frem for den sags skyld.

Andrés Iniesta - Laudrups castilianske arvtager

Men han holdt ud, og det kan en hel fodboldverden jo glæde sig over.

Hans bedste ven er Victor Valdés, mens det er Michael Laudrup, som er hans idol og forbillede.

Væggen i hans drengeværelse var prydet af en Laudrup-plakat, og det var Laudrups driblinger, han forsøgte at efterligne i skolegården. Forud for VM i Sydafrika tøvede han ikke et sekund med at sige Laudrup, da han blev spurgt, hvem der er verdens bedste fodboldspiller. I dag er der mange, der mener, det er Andrés Iniesta.

Xavier Hernández Creus - Play it again, Xavi "Humphrey Bogart" bliver han kaldt på den spanske tv-station La Sexta.

I Don Quijotes Castilla-La Mancha og ikke mindst i landsbyen Fuentealbilla er de godt 2.000 indbyggere pavestolte over deres landsbydreng Andrés Iniesta.

Der er allerede en gade opkaldt efter ham, hvor han selv har bygget et hus i nummer 1.

Men Iniesta er mindst lige så stolt over at komme fra Fuentealbilla. Han har sågar købt 120 hektar jord med vindruer i Manchuela og skabt Bodegas Iniesta, som hans far, José Antonio, står i spidsen for. Den første hvidvin skulle være på trapperne, men udover at Iniesta selv holder meget af vin, så var den primære idé med vinproduktionen at skabe arbejdspladser til folk i landsbyen.

Andrés Iniesta har det med at score afgørende mål både i FC Barcelona og på landsholdet, og det er naturligvis én af grundene til, at han om nogen er spaniernes øjesten. Men det er også fordi, at han ganske enkelt er den type menneske, man ikke kan lade være med at holde af.

Samtidig med at han er så unik en fodboldspiller og har en meget sympatisk væremåde, er der noget smukt skrøbeligt over ham. Han bliver da også kaldt for ‖el blanquito‖ (Den lille hvide).

Da han som blot 12-årig kom til La Masia, led han af voldsom hjemve og så hver dag frem til aftenens telefonopkald fra forældrene. Hans trænere og holdkammerater fra tiden i La Masia fortæller, at det var et drama hver weekend, når han skulle sige farvel til forældrene efter deres besøg i Barcelona.

For Xavi er for fodbolden, hvad Bogart er i filmens verden. Den elegante og som regel uimodståelige, der har styr på tingene, og som formår at gøre alting med utrolig megen klasse og format.

Men Xavis fodboldliv har nu ikke altid været så let endda. Han har måttet kæmpe sig til tingene og har i flere ombæringer i ren og skær frustration over ikke at blive anerkendt i FC Barcelona været meget tæt på at forlade klubben.

På et tidspunkt kom AC Milans vicepræsident Adriano Galliani til Barcelona for at tilbyde ham en kontrakt med den italienske storklub, og det overvejede Xavi meget nøje.

Hvem ved, hvordan historien ville have udviklet sig, hvis ikke hans mor havde tryglet ham om at blive i Barcelona.

Xavis problem var, at han ikke fik spilletid, fordi han stod i skyggen af ingen ringere end Pep Guardiola. Det ironiske var, at Guardiola samtidig var Xavis ubetingede forbillede.

Side 68 af 87

CULES NR. 19 Men det var først, da Guardiola pådrog sig en langvarig skade i år 2000 og senere i 2001 tog til italiensk fodbold, at Xavi fik chancen for at vise, hvad han kunne, og at han i øvrigt var andet end en Guardiola-kloning.

Xavi har et udpræget vindergen og et unikt konkurrenceinstinkt, og måske er der derfor, at han elsker at spille hvad som helst lige fra poker til bordfodbold, og han afskyr at tabe.

Han har en udsøgt fodboldhjerne som få, ligesom han er udstyret med et meget stort fodboldhjerte.

I 13 sæsoner har han spillet på førsteholdet, men han har tilbragt sit liv i FC Barcelona, siden han kom til La Masia som 11-årig.

Alligevel er han aldrig bange for at kritisere klubben, hvis det er nødvendigt. For Xavi er pure karakterstyrke.

David Villa - El Güaje - Barças nummer 7

Den tragiske ulykke har mærket ham gennem hele livet, men også fungeret som motivation.

Fodbolden var en kærkommen mulighed for at undgå et evigt liv i minerne og naturligvis også en måde at opnå et rigere liv på.

Det var derfor helt naturligt og oplagt for ham at få sendt to signerede trøjer til San José-minen i Chile sidste år, hvor 33 minearbejdere blev ‖fanget‖ under jorden i 69 dage. På trøjerne stod der ‖Op med modet minearbejdere‖.

I de yngre dage var David Villa kendt for at have problemer med at styre sit temperament og for at være vanskelig at omgås indimellem.

Selv siger han, at hans to døtre Zaida og Olaya har forandret ham fuldstændigt og har været med til at give ham den nødvendige indvendige ro, så han kunne fokusere på fodboldkarrieren.

Han er en ærekær og stolt asturianer, og kun en person som ham turde overtage trøje nummer 7 på landsholdet midt i et polemisk og hidsigt landsholds-farvel til selveste Raúl og det uden så meget som at blinke.

I dag bærer han også rygnummer 7 i FC Barcelona – et nummer der forpligter, men det er ingen sag for El Güaje, minearbejderens knægt.

Pedro Rodríguez - Den kanariske Pedrito

Det var, da David Villa sled de første fodboldstøvler op som barn i byen Tuilla i Asturias i det nordlige Spanien, at han fik kælenavnet ‖El Güaje‖, som på den lokale dialekt betyder knægt.

Det er en betegnelse, som ofte bruges for børn af minearbejdere, og det er lige præcis, hvad David Villa er.

Han er ikke blot søn af en minearbejder, men også oldebarn, barnebarn og nevø af minearbejdere som så mange andre fra denne region, der i årevis levede af kulminerne. Men El Güaje hader minerne.

Da han var otte år gammel, omkom fire af hans fars bedste venner i en ulykke i minen i Tuilla.

David Villas far reddede sig på mirakuløs vis, og David Villa lovede den dag sig selv, at han aldrig i sit liv ville arbejde i kulminerne.

‖Pedrito‖ (lille Pedro) er fra Tenerife, og det var der i Santa Cruz, at en af FC Barcelonas talentspejdere fik øje på ham.

Som 17-årig tog Pedro Rodríguez den lange rejse fra den kanariske ø til den catalanske hovedstad med håbet om at kunne spille sig til en plads på FC Barcelonas B-hold.

De første år var noget ustabile, og i FC Barcelonas stab omkring andetholdet var de enige om, at det nok var bedst, at han tog hjem til De Kanariske Øer igen.

Side 69 af 87

CULES NR. 19 Men lige før den beslutning blev ført ud i livet, kom Josep Guardiola til som træner og bad om tid til at se alle spillere an, før nogen blev sendt væk.

Det var Pedros held.

De kunne også fortælle, at der eksisterede en behandlingsform, og at den kostede 900 dollars om måneden gennem tre år. En formue for familien Messi.

Han kom til at spille fast på andetholdet, og da Guardiola overtog førsteholdet, fulgte Pedro med, og han ligner ikke en, der har tænkt sig at forlade den plads foreløbig.

Selvom de i FC Barcelona gerne indrømmer, at Pedro uden sammenligning er den spiller, de modtager flest tilbud på.

Det første halvandet år fik de hjælp af den virksomhed, hvor faren arbejdede, og Leo erindrer tydeligt, hvordan han hver aften før sengetid fik en indsprøjtning i hvert ben.

Pedro har hjemmefra lært, hvad det vil sige at måtte arbejde for tingene, og det er netop det, han er kendt for. For at være arbejdsom, solidarisk og effektiv. Hans far bestyrer en tankstation, og hans mor gør rent hos folk.

Da han scorede sit første mål på Bernabéu den 10. april sidste år, ærgrede han sig over, at de ikke så det.

- Men de skulle jo arbejde, så de er her naturligvis ikke, konstaterede han bagefter.

På Tenerife er han folkehelt, og for Guardiola er han eksemplet.

Men den barske økonomiske krise i Argentina satte en stopper for hjælpen til familien Messi, og til sidst besluttede faren, at sige ja til et job i Lérida i Catalonien med håbet om, at livet i Europa ville kunne skaffe dem penge og mulighed for fortsat at behandle Leo. Kort tid efter ankomsten til Catalonien blev Leo inviteret til prøvetræning i FC Barcelona, og Carles Rexach (eks-spiller, træner og talentudviklingschef i FC Barcelona) var ikke et sekund i tvivl, om det han så. Nemlig en spiller der kunne blive verdens bedste en dag.

Det bekendtgjorde han straks Leos far, der var så nervøs, at han bad om at få det på skrift.

Det fik han på en papirserviet med logoet fra det cafeteria, hvor de drak en kop kaffe.

Sådan blev Messi færdigbehandlet og kunne starte det, der i dag er en af verdens mest imponerende fodboldkarrierer.

Lionel Messi - Loppen Leo Når Leo Messi selv siger, at han er lidt genert, er det en voldsom underdrivelse. Det er sandsynligt, at han også tager førstepladsen i verden for generthed. For det er ikke mange, der får øjenkontakt med Messi i mere end et par sekunder ad gangen, ligesom det ikke er ofte, man hører ham ytre sig om sig selv eller ting i det hele taget.

Men det gør han til gengæld på banen og det på en måde som ingen andre.

Fra helt lille er Lionel Messi af sine søskende altid blevet kaldt ‖La Pulga‖ (Loppen), men han foretrækker nu selv bare at blive kaldt Leo. Leo var bare elleve år gammel, da argentinske læger i klubben River Plate kunne fortælle hans forældre, at han led af en hormon sygdom, der forhindrede ham i at vokse som andre børn på hans alder. Derfor ønskede klubben ikke at indgå kontrakt med ham.

Men man skal ikke tage fejl af Messis menneskelige kvaliteter. Han bruger mange ressourcer af alle slags på at hjælpe syge og handicappede børn, og det er, når han er sammen med børn, at han for alvor lyser op.

Han glemmer aldrig sin opvækst som lillebitte.

Side 70 af 87

CULES NR. 19 Facebook-interview med Lasse Justi Andreasen

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Jeg blev fan omkring sæsonen 2004/2005, jeg fik ironisk nok en Real Madrid trøje i julegave. Men da jeg så Ronaldinho på Kanal 5 var det afgjort.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

Det særlige ved Barca ligger i høj grad i talentarbejdet på La Masia. Dette er en af de ting jeg elsker aller højest ved FC Barcelona. Selvfølgelig er historien også speciel. At en klub på den måde kan repræsentere et folk der kæmpede og stadig kæmper for deres frihed er fantastisk.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Mange af de ting der allerede er nævnt. En anden oplagt ting er spillestilen. Denne spillestil der først og fremmest er underholdene har overlevet længe.

Både Frank Rijkaard og Guardiola har været med til at forbedre Cruyffs geniale spillestil.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det?

Da klubben blev prof. og da de flyttede ind på Les Corts. Da Barcelona igen kunne kalde sig FCB, dette symboliserede i høj grad at det Catalanske folk nu ikke længere var under Franco.

Da Quini blev bortført af bevæbnede mænd, i denne periode på 25 dage var fodbolden ikke længere det vigtigste, dette satte sporten i relief.

Cruyyfs ankomst i 1973 ændrede også mange ting i klubben. Ronaldinhos fantastiske år samt Messis opblomstring har også været fantastisk.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunkterne i nyere tid har Dream Team, Rijkaards og Guardiolas hold alle stået for.

Det største for mig var da tre spillere fra La Masia blev henholdsvis nummer 1,2 og 3 i kåringen af verdens bedste fodboldspiller.

The Treble samt 2-6 og 5-0 sejrene over Real har også været fantastiske. Det klare lavpunkt var udmygelsen af det Catalanske folk under diktatorstyret.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol?

Forholdet til Real Madrid er utroligt, forestil dig at være Barcelona-fan uden Real Madrids eksistens. Hvis man har den holdning at Real repræsenterer Miguel Primo de Rivera og Francisco Francos undertrykkelse af det Catalanske folk så er hadet ekstremt, selv de prof. spillere bliver i den grad revet med når verdens mest sete ligakamp bliver sendt. Forholdet til Espanyol har mange af de samme ting over sig, Espanyol så Barcelona som en flok udlændinge , men i nyere tid har opgøret været vigtigere for Espanyol end for Barcelona. Espanyol har siden ændret deres navn fra Spansk til Catalansk. Jeg ser opgøret mod Real Madrid som hundrede gange større end opgøret mod Espanyol.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor?

Kommer an på om man snakker om den spiller der har haft størst indflydelse på Barcelonas historie eller den bedste der har repræsenteret klubben. Kubala, Luis Suarez, Cruyff, Ronaldo, Maradona, Ronaldinho, Xavi og Messi er for mig at se de bedste. Hvis jeg skal vælge én må det blive Messi. Han dominerer i den grad moderne fodbold, ingen af de andre 7 kunne på samme måde trylle i moderne fodbold.

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere?

Det er klart at folk under borgerkrigen havde brug for at stå sammen i højere grad end i dag. Når det så er sagt er Cataloniens identitet dog klart større end den Danske eksempelvis er.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år?

At forny spillestilen og hele tiden at være et skridt foran konkurenterne bliver svært. Uenigheden mellem Rosell og Guardiola med hensyn til om man skal hente stjerner udefra eller satse på klubbens egne kan også vise sig at blive et problem. Motivationen i truppen bliver også svær at opretholde. Jeg tror dog at nye talenter i truppen samt Guardiolas evner på trænerbænken vil tynge vægtskålen til den positive side.

Side 71 af 87

CULES NR. 19

Alverdens Barรงa Tattoo

Side 72 af 87

CULES NR. 19

Kilde: privat foto, blaugranas.com, boixosnois.com

Side 73 af 87

CULES NR. 19

Facebook-interview med Olivia Runge

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunkterne er CL i 06/09 + La 08/09/10, 6-2 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabéu og 50 sejer på Camp Nou Lavpunkterne enhver tabt kamp til RMA ellers ingen.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol?

Alle i katalonien hader RMA over alt på jorden pga. klubbens politiske holdning og penge opbakning fra Madrid, det stammer helt tilbage fra Franco regimet diktatur. Espanyol er Barças lokale rival som selvfølgelig også er hadet.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Jeg elsker alt ved klubben lige fra FCB Escola til de mennesker og sammenhold der omgiver klubben.

Fordi Barça uden tvivl spiller verdens bedste og flotteste fodboldspil, de er jo verdens bedste hold.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan?

Alt hvad der omgiver klubben, derfor mere end en klub, MÉS QUE UN CLUB Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Selvfølgelig mange ting nu når den er verdens bedste klub, bl.a deres strategi og filosofi.

Men efter min mening er en af den vigtigste ting deres fodboldskole FCB Escola og deres fodbold akademi La Masia, hvor spillerne fra dag et lære at spille efter klubbens filosofi.

Det er her de bl.a lære at spille totalfodbold, derfor har hele holdet en meget stor taktiske forståelse.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det?

Nu har jeg jo kun set Barça spiller de sidste 3-4 år, jeg er jo kun 11 år men Barça ville jo ikke være til uden Joan Camper så han er jo den vigtigste brik i klubbens historie, men ellers jeg tror at en af de vigtigste episoder i klubbens historie var da de skrev kontrakt med træner Johan Cruyff i 1988 og han indførte den spillestil vi kender og elsker Barça for i dag.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor?

Min favorit spiller er selvfølgelig Messi, han er jo også verdens bedste fodboldspiller men jeg elsker også Xavi, Iniesta og Puyols på Barça holdet idag.

Tidligere var det nok spillere som R10Ronaldinho, Laudrup, Stoichkov, Koeman, Romario, Ronaldo og Rivaldo.

Alle der ser Barça´s kampe ved at Messi er holdets og verdens bedste fodboldspiller.

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere?

Catalonien og FCB er to begreber, der er forbundet, FCB er cataloniernes stolthed som symboliserer det catalanske folks frihed.

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere?

FCB er blevet meget større og stærkere, rigtig mange i hele verden støtter op om Barça.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år?

At kunne beholde Pep Guardiola og bevare det nuværende niveau fra Escola til 1. holdet.

Det ser jo allerede lyst ud, Pep har skrevet kontrakt og der er masser af spillere på vej gennem La Masia rækkerne.

Side 74 af 87

CULES NR. 19

Sæsonens succes

Storhedsvanvid kunne ellers snildt være hans label: To Champions League-pokaler på bare tre år, hvoraf dén for to uger siden på Wembley mod stakkels Manchester United var et pragtværk. La Liga-mester for tredje år i træk. En Copa del Reytitel, som de ganske vist måtte aflevere til Real Madrid i år. Guardiola er uden sidestykke den mest succesfulde træner i Barcas historie. »De skulle give Guardiola en kontrakt for de næste 50 år,« sagde ærkerivalen fra Real Madrid, den ombruste José Mourinho. Og det var sarkastisk ment.

Rodebutikken Hvor længe kan han selv holde til det? Hvor lang tid bliver Pep? Og kan Barcelona overhovedet vippes af tronen?

Xavi Hernández er ikke i tvivl om Guardiolas storhed: »Dengang Guardiola kom til, sagde jeg til mig selv, madre mía, vi kommer til at flyve,« udtalte Xavi og fortsatte:

Kongen. Guardiola kan igen sætte sig på kongetronen i landet, hvor fodbold vindes med hjertet og forberedes med matematiske modeller.

Af Bo Kampmann Walther, information.dk For FC Barcelona kunne sæsonnen ikke slutte bedre, og træner Josep Guadiola kan tilfreds notere sig, at selv hans argeste modstandere anerkender ham som den mest succesfulde træner i Barcas i historie »Hvis Pep sagde, jeg skulle kaste mig ud fra ét af tårnene på Camp Nou,« funderede Barcas højreback Dani Alves, »så ville jeg tænke for mig selv: Der må være noget godt dernede.« Sådan er status for fodboldsæsonen 2010/11. Intet over og intet ved siden af FC Barcelona. Zlatan Ibrahimovic, der aldrig faldt til i Los Blaugranas Johan Cruyff-inspirerede filosofi, kaldte med et bittert skuldertræk Josep ‗Pep‘ Guardiola for »filosoffen«.

Guardiola har aldrig lagt skjul på, at Cruyff er guden og guruen, men den 40-årige catalaner besidder ikke hollænderens irriterende arrogance og allestedsnærværende trang til at blande sig i hvad som helst.

»Jeg er sikker på, at Pep ville have succes hvor som helst. Intelligens er ofte et spørgsmål om, hvor god du er til at tilpasse dig dine omgivelser.

Og Pep er meget, meget intelligent. Han ville kunne passe ind i al slags fodbold alle steder. Han er perfektionist og næsten manisk i sin ambition.

Hvis han besluttede sig for at blive musiker, ville han blive en strålende musiker. Hvis han ville være psykolog, ville han blive en glimrende psykolog,« sagde Xavi.

Da Guardiola overtog trænertjansen for førsteholdet i 2008, havde Barca sluttet sæsonen 18 point efter Real Madrid. Frank Rijkaard var trængt op i en krog og anklaget af stort set alle, inklusive sine proselytter, for en vag vinderideologi, ubeslutsom indkøbspolitik og en mentalitet, hvor man lige som stjernen Ronaldinho kunne stille til store kampdage med tømmermænd og blævrende topmave.

Pressens sædvanlige overdrivelser, selvfølgelig, men Guardiola ryddede op i bulen, fik muget ud i den megalomane spillerstand, som truede med at flække den stolte klub indefra og ud og måske vigtigst af alt: Han fik med held lanceret et spilsystem, som paradoksalt nok kalder på hele spektret af modsætninger.

Side 75 af 87

CULES NR. 19 Barca spiller let og legende, bolden flyder i endeløse pasninger, og pludselig eksploderer Leo Messi eller David Villa fra en position ude i siden af straffesparksfeltet. Det ligner brasilianske forhold, ikke som i virkeligheden, men som myten foreskriver det: Alle angriber, og alle har tilsyneladende den samme sexede rytme inde i hovedet.

Successen Nej. Guardiola har indført videnskabelige forhold i Barca. På Camp Nou er der felter, og hver spiller bliver på fodboldakademiet La Masia og senere under Pep‘s vinger nøje instrueret i et koncept, hvor tværafleveringer måles og vejes, og hvor potentielle stikninger i dybden kvantificeres helt ind i rygraden af de 11 udvalgte, som tilsammen er en tiqui-taca-organisme. Offensivt? Ja, men uden en gængs forward, der ligger og lurer oppe i offsiden. Ingen Zlatan her. I stedet har Pep forfinet den ‗falske 9‘er‘, ham der som Villa eller Andrés Iniesta kommer fra en fremskudt position, men falder ned i banen og eventuelt veksler med fløj eller dyb midtbane. Det er typer, der netop kan fungere og kun kan fungere på hold, der formår at spille meget dynamisk midtbanespil gerne med rotationer og højt genpres.

Eller også kan man være en rigtig Spielverderber og hævde, at kilden til Barcas totale verdensherredømme er Sergio Busquets. Med ham som en fleksibel magnet midt imellem defensiv midtbane og ekstra backup i det centrale forsvar har Barca ikke bare en forførerisk masterplan, men et forankringspunkt på grønsværen. Busquets er Guardiolas store fortjeneste. Han må være gudernes lillebror, den tavse projektmager i kulissen for Xavi og Iniestas mageløse lækkerier.

For nylig debatterede BBC‘s sportsjournalister, hvem der var det bedste fodboldhold nogensinde.

Efter svære overvejelser faldt valget på Real Madrid, der vandt de første fem Europa Cuppokaler i træk, fra 1956 til 1960.

Det var en gylden æra med Ferenc Puskas, Alfredo di Stéfano og Gento, og højdepunktet, der definerede en tidsalder med gryende hang til ikondyrkelse og snedækkede tv-transmissioner, kom med Los Blancos‘ 7-3-sejr over Eintracht Frankfurt i 1960.

Jo, Puskas var overvægtig, Alfredo flagrede for meget rundt, og begge holds defensiver spillede med en laissez faire-holdning, som ville blive banket ud af kommunen med vore dages betonforsvar.

Ronaldinhos fald Spol så frem til Champions League-finalen for to uger siden på Wembley mod United. Er det på linje med eller ligefrem bedre end løjerne i 1960?

Latterligt spørgsmål. Fodbold kommer i bølger, og hver tid definerer de målestokke og de mytologier, som alting defineres efter. Real Madrid anno 1960 var konger i deres univers, og på Wembley Stadion lørdag den 28. maj 2011, var Guardiolas blårøde tropper ganske enkelt uovervindelige og lige til at blive smaskforelsket i. Eller som den spanske avis La Vanguardia formulerede det: På en god aften »taler Barca et fodboldsprog, som er uforståeligt for alle andre«.

Det mest spektakulære er så, hvor meget Barcelona-dominansen er blevet hverdag. Se bare Messi. 31 mål i sæsonen, 20 assists, topscorer i Copa del Rey og Champions League for tredje år i træk. Det er, som Guardian-bloggeren Sid Lowe rammende bemærker, en ‗brilliant rutine‘. I modsætning til Rijkaard-protegéen Ronaldinho, der med årene blev menneskelig og faldt igennem og til sidst rutchede ned i sin egen helt private anden division, er Messi stabil som Inception‘s drømmende snurretop. Selv når han angiveligt spiller dårligt, er han bedre end de fleste.

I 2010/11 var der tvisten om Messi versus Cristiano Ronaldo. Mod slutningen måtte selv Real Madrid-venlige Marca give op. Messi er klodens bedste fodboldspiller. I min bog ikke så flamboyant og uforudsigelig som Maradona, hvis berømmede raids den 23-årige Messi ved flere lejligheder har gentaget ned til mindste detalje, men en bedre tekniker, en bedre holdspiller og, vil jeg hævde, en mere professionel fortolker af banens geometri.

Messi er det perfekte atom i Guardiolas molekyle; han, der er individualismen i Barcas videnskabelige Wunder, selv om vi forføres til at kigge benovet på en 169 cm høj dreng med tagrendehår, der legende zigzagger sig ind og ud af enhver defensiv.

Side 76 af 87

CULES NR. 19 I en verden for sig Da Barca var løbet med det hele Champions Leauge og La Liga kunne Real Madrid koncentrere sig om at agere affyringsrampe for Ronaldos imposante meritter. Resultatet er titanisk i vælde. Ronaldo blev ikke alene pichici topscorer i indeværende sæson, men i alle sæsoner nogensinde. 40 mål blev det til, hvilket er to mere end de tidligere rekordindehavere, Telmo Zarra og Hugo Sánchez. Hatricks, sågar fire mål i kampe, er ren rutine for den 26-årige CR7. Der går 72 minutter, og så scorer han et mål. Hvem fanden skal man sammenligne ham med? Eusebio?

Rivaldo? Figo? Zidane? Faktum er, at Ronaldo er i en verden for sig. I mellemtiden noterede Sir Bobby Charlton i kølvandet på Uniteds Champions League-nederlag, at moderne fodbold dén med catalansk dominans langsomt, men sikkert er blevet en sport uden kontakt. Og hans pointe? Tag fysikken ud af kampen, og engelske hold er på skideren.

Det er selvfølgelig stærkt overdrevet, for om ikke andet beviste de fire clasico‘er på 18 dage, at luften stadig kan være tyk af støvleknopper og vildfarne albuer. Ikke på Nigel de Jong-maner, som efterhånden er en patologisk fuckfinger til fodboldens conduite, men med patos og henholdsvis en Victor Valdes fuld af machismo og en Pepe, der i lange glimt ligner en portugisisk krydsning af Mad Max og Thomas Gravesen.

Men, mente Charlton, prøv lige at sætte Roy Keane ind i dét game. Styrke, robusthed og hurtighed har altid været briternes varemærke, i hvert fald siden Premier Leagues fødsel i starten af 90‘erne. Tænk på Keane mod Juventus i 1999, som på rent drive og i rollen som no bullshit man sikrede Uniteds avancement til finalen i Champions League. Den blev uden Keane, for han sad selvfølgelig over med karantæne. Datidens Keane mod nutidens Barca ville have givet ét af tre resultater, måske dem alle sammen i én pærevælling: Keane ville aldrig have rørt bolden, fordi den catalanske pam-pam-pam simpelthen er for smart, for hurtig og for indstuderet.

Keane ville igen og igen være kommet alt for sent i sine tacklinger med to gange gule kort til følger.

Og dermed exit Keane, hvis han altså ikke forinden og det er den tredje mulighed var blevet så aggressivt forbistret i sin kortklippede hjerne, at han havde smadret en tilfældig mandsling på Barcas midtbane. Men Barca havde stadig vundet.

By a mile.

Det bliver ikke bedre Derfor så vi Uniteds Antonio Valencia miste besindelsen i små hidsige parenteser på Wembley.

Derfor kan Barcelona give illusionen af ekstremt hurtig fodbold, når de i virkeligheden luller modstanderen i søvn med deres evindelige indersider. Derfor kan Guardiola på trods af accellererende hårtab og forpulede rygproblemer senest en operation for diskusprolaps igen i år sætte sig på kongetronen i landet, hvor fodbold vindes med hjertet og forberedes med matematiske modeller. Derfor er Barca anno 2010/11 endnu bedre end før, senest med sammenligning til trekløveret Deco-RonaldinhoMessi, hvoraf de to første trevlede op af egoisme og latino-kan-selv-vil-selv. Ud af asken sprang så Lionel Messi som en anden rapbenet Fugl Fønix, der allerede havde regnet sin himmelkurve ud i stedet for bare at tonse direkte mod solen.

Og derfor kan det ikke blive bedre. Kun fordi fodbold kommer og går i bølger, og fordi Xavi på et tidspunkt bliver for gammel, eller fordi en eller anden fra Osasuna finder på at langtidsskade Iniesta, eller fordi rivalerne fra Real Madrid på papiret har den største samling stjerner og en bænk, der kan udradere hele ligaer. Eller fordi Guardiola skulle søge mod England og gerne London, som han efter sigende er vild med. Barca og Catalonien er hans storhed og hans Atlas. De ophøjer ham og tynger ham. Kunne han tænke sig mere ansvar og mere magt, spurgte en journalist ham, mens sæsonen endnu rasede. »Hør lige her,« svarede Pep, »jeg har allerede en elendig ryg, og jeg taber mit hår!«

Pep tager en siesta

Pep på en matematisk opgave

Side 77 af 87

CULES NR. 19

Side 78 af 87

CULES NR. 19

At bo i Barcelona elsker jeg......

....at overnatte ved? bare det ikke er lige klods op af ramblaen.. foretrækker at leje en lejlighed frem for hotel. ....at slappe af ved?

"Cavaflyderen" på stranden ved Vila Olympico.

En flaske god Champagne koster 10.000€ (dagspris det er dyrere om natten) En kande pink cava-sangria kan fås for ca. 27 € og at ligge på noget der minder om en seng og zippe lidt cavasangria er absolut godkendt.

I weekenden risikere man dog at skulle bestille plads for at faa en plads ude i solen ellers er en af strandbarene et godt bud og lad mig lige nævne rambla Poble Nou dejlig afslappet bydel og der ligger et cervezeria med de helt rigtige ølettiketter "5-0" og "¿Por que? nr 16 tror jeg. …..at spille? spille bridge: Santalo 36 Tel. 2096545 drop ind kl 17 og 21 der kan dog være en turnering hvor tilmelding er nødvendig i weekenden.

Af Palle Klejs Madsen CULES har spurgt Lars Pedro Villinger om han vil dele os om hans opelvelse i Barcelona i et par år. Her vil han naturligvis dele os med hans oplevelse og et par tips.

Lars har boet 2 år i Barcelona og nu 2 år i Reus (som ligger ca. 2 timer fra Barcelona). Han har "arbejdet" som professionel onlinepokerspiller Han er selv gået fallit og er på vej "hjem" til Danmark, når nu er sæsonen jo alligevel slut. ... at lave? se fodbold, bade, spadsere, spise, shoppe, vise venner rundt, spille bridge ....at besøge?

Nou Camp museet, Sargardi Familia, Montjuic, Parc Güell, Picasso museet, Casa Batlló men da jeg er blevet mät paa alle disse steder er min favorit madmarkedet Boqueria hvis man skal spise, ellers er et af de andre madmarkedet mindre turistede. .....at blive overrasket over?

Jeg hader ramblaen, men ind imellem ser man fantastiske göglere. ...at lade dig inspirere af?

Xavi, Pedro..

...at undgå?

Ramblaen ....at spise?

La Tomaquera: Kold rødvin, snegle med ali-oli til forret fulgt af grisetär til hovedret - kan anbefale at komme lørdag aften kl 21 så er der forhåbentlig kø - send en mand ind på restauranten - bliv skrevet på ventelisten og bed om at blive hentet på baren overfor - når de så kommer og henter jer behøver i ikke drikke ud bare tag øllerne med Kun kontant betaling efter kampen: plejer at smutte ind et sted og faa en øl og vente paa at de fleste folk er forsvundet og så tage på casinoet for at spise - de har åbent sent og kvaliteten er i orden Tapas: Plz de Santa Maria del Mar Metro Jaume 1 for enden af Carrer de l´Argenteria - Sagardi er min favorit men der er flere gode i nærheden http://www.sagardi.com/#origenes Indisk: El Raval Paella: Der er mange turistfælder.

Restaurant Set Portes er ikke en af dem http://www.7portes.com/angles/index.htm

Side 79 af 87

CULES NR. 19 ....at tage billede af?

Alting ….at drikke?

Cavabaren Can Paixano C de la Reina Cristina 7 Ma-Lö 9-22:30 En flaske cava koster omkring 2 € - der er dog spisetvang. … ..at anbefale?

Danskere anbefales at komme kl 9 når de åbner så er der ikke fyldt til randen (det er betydeligt flere mennesker end hvis der er fyldt til randen i Danmark) http://www.canpaixano.com/en/dins/dins.html Jeg vil lige anbefale Kasinoet hvis man skal ud og spise efter kampen. Det kan være lidt af en pest at komme væk efter kampen og hvis det er en sen kamp er kasinoet en nem og udmærket løsning.

Kan blive lidt dyrt hvis man absolut også vil spille lidt.

Side 80 af 87

CULES NR. 19

Fundación Privada Samuel Eto'o Selvom Samuel Eto‘o ikke længe er i Barça, har han stadig et godt kontakt med Barça i dag. Barça får en stor glæde af Fundacion Samuel Eto‘o, som Samuel Eto‘o har selv investerere i og bruger al energi på den. Flere unge spillere fra Fundación Privada Samuel Eto'o bliver sendt til FC Barcelona på et langvarigt ophold med alt betalt.

Vivaldi Leonid Bakoyock “Bakoyock”

Kategorien: Junior B Position: Defender Fødedato: 05/01/1994 Jean Marie Dongou Tsafack “Dongou”

Her er listen med spillere, der er i staben hos Barça.

Yannick Adamou Djounsia “Adamou”

Kategorien: Cadet A Position: Forward Fødedato: 20/04/1995 Kategorien: Junior B Position: Goalkeeper Fødedato: 16/06/1993

Oliver Moussima Ebongue “Moussima”

Simon Emmanuel Ateba Zeba “Ateba”

Kategorien: Junior B Position: Midfielder Fødedato: 21/10/1993

Kategorien: Cadet A Position: Midfielder Fødedato: 08/03/1994 Alain Richard Ebwelle “Ebwelle”

Macky Frank Bagnack Mouegni “Bagnack”

Kategorien: Cadet A Position: Defender Fødedato: 07/06/1995

Kategorien: Cadet A Position: Forward Fødedato: 28/09/1995

Side 81 af 87

CULES NR. 19 Armand Ella Ken “Ella”

Kategorien: Junior B Position: Midfielder or forward Fødedato: 23/02/1993 Landsholdspiller for Cameroun U17

Alexis Meva “Meva”

Kategorien: Infantil B Position: Forward Fødedato: 16/09/1997 Joseph Fabrice Ondoa Ebogo “Ebogo”

Zacharie Lionel Enguene Onana “Enguene”

Kategorien: Infantil A Position: Midfielder Fødedato: 07/01/1996

Kategorien: Cadet B Position: Goalkeeper Fødedato: 24/12/1996 Aboubakar Camara

Gael Junior Etock “Etock”

Kategorien: Junior A Position: Forward Fødedato: 05/07/1993 Landsholdspiller for Cameroun U17

Kategorien: Alevin A Position: Forward Fødedato: 20/03/1999 Nelson Mandela Mbouhom

Wilfrid Jaures Kaptoum “Kaptoum”

Kategorien: Infantil A Position: Midfielder Fødedato: 07/07/1996

Kategorien: Alevin A Position: Midfielder Fødedato: 04/05/1999 Kilde: www.fundacionsamueletoo.org

Side 82 af 87

CULES NR. 19

Farverige Barcelona

Jeg har ikke mange dage, men skal nå det hele.

Gense det bedste af det gamle og suge til mig af det spændende nye. Mine øjne skal forkæles, ganen svømmes over, og maven mættes. Den catalanske hovedstad har meget at byde på ligefra middelalderkvarterets gode, gamle folkekøkken til trendy designbarer og stilbevidste restauranter.

Af Ole Loumann, ipress.dk Mængden på Plaça Jaume holder vejret, mens den syvårige pige tappert klatrer de sidste trin helt op i himlen. Sekunder inden har det gigantiske tårn af menneskekroppe ellers svajet faretruende, men med en sidste kraftanstrengelse lykkes det at sætte kronen på værket. Nu står hun på toppen af den godt 12 meter høje pyramide af catalansk muskelkraft og soler sig med armen løftet i triumf, mens hele pladsen jubler.

Det er september i Barcelona. Mit besøg er faldet sammen med en de mange byfester, som indbyggerne i den catalanske hovedstad med stor begejstring afholder året igennem. Denne – Festa de la Mercè – er en af de største og vildeste. Den fejres til ære for byens skytshelgen – den hellige jomfru af samme navn, som i 1637 frelste byen fra en græshoppeplage. Hun er fortsat så populær, at hele FC Barcelonas fodboldhold går i optog til den gamle jomfrues kirke for at takke hende, når de vinder det spanske mesterskab (hvilket til de flestes store ærgelse efterhånden er lang tid siden).

En lokal journalist fortæller mig, at de høje menneskepyramider, som jeg netop har beundret på Plaça Jaume, har deres oprindelse fra krigen mod maurerne – den såkaldte generobringskrig, der startede omkring 732 og varede adskillige århundreder. De snilde catalanere fandt nemlig ud af, at de med fordel kunne benytte dem som udsigtstårne, hvorfra de kunne holde øje med fjendens bevægelser. Den dag i dag er disse castellers, som man kalder mennesketårnene og de folk, der bygger dem, vigtige for den catalanske selvforståelse. En selvforståelse, der i høj grad fokuserer på evnen til at tænke stort samt viljen til at forsvare sin egenartethed og sin uafhængighed som selvstyrende politisk enhed.

Ambitiøse byggerier Barcelona har behov for altid at markere sig, og den er en rastløs by, der hele tiden bygger om på sig selv. I de to år, der gået, siden jeg sidst var her, er der sket en masse både udenpå og bagved facaden. Bygninger skyder op, der i ambitionsniveau ikke lader de omtalte castellers noget tilbage, ligesom nye, trendsættende barer, restauranter og natklubber hele tiden ser dagens eller rettere nattens lys.

Byvandring er en god måde at få overblik på og samtidig samle appetit til aftenens restaurantbesøg. Jeg har ikke mange dage, men skal nå det hele. Gense det bedste af det gamle og suge til mig af det spændende nye. Mine øjne skal forkæles, ganen svømmes over, og maven mættes.

En dag spadserer jeg fra Barcelonetta-kvarteret nordpå langs vandet op til der, hvor Besòs floden løber ud i Middelhavet. Inden de Olympiske Lege i 1992 omdannede myndighederne et forhenværende industrikvarter til et nyt beboelsesområde, der i dag hedder Vila Olímpica med glimrende rekreative muligheder. Det kunststykke er byplanlæggere, arkitekter og entreprenører nu ved at gentage nogle få km længere mod nord. Nærmere bestemt, hvor den lange tværgående trafikåre Avinguda Diagonal slutter i nærheden af Middelhavet og Besòs floden. Her er man ved at skabe en helt ny bydel bestående af skyskrabere med boliger for middelklassen, en stor park af vidunderarkitekten Enric Miralles, hoteller, ny havnepromenade med lystbådehavn samt det, der snart skal blive Sydeuropas største kongrescenter. Som så ofte før har anledningen til en gigantisk byfornyelse været Barcelonas kommende værtskab for et stort internationalt arrangement.

Side 83 af 87

CULES NR. 19 Denne gang det internationale Kulturforum, som byen skal huse i 2004. Først til den tid vil den nye bydel Diagonal de Mar stå helt færdig. Området er endnu oversået med kæmpekraner, men nogle af elementerne, som bl.a. den omtalte park og et helt nyt indkøbscenter, er allerede indviet.

Nogle kilometer ude ad Avinguda Diagonal (i retning væk fra vandet), ligger Plaça Glòries, hvor i nærheden man finder det flotte Teatre Nacional de Catalunya, der er fra 1997. Det ligner en postmoderne udgave af Akropolis´ berømte Parthenontempel, og er en af de flotteste nyere bygninger i byen. Lige nordøst for Plaça Glòries og ud til selve Avinguda Diagonal arbejdes der minsandten på endnu en vidunderbygning, som godt kan gå hen og blive en nyt markant ikon for Barcelona. Det drejer sin om Torre Agbar, en cylinderformet skyskraber formet som en læbestift og med en yderside bestående af mindre glasplader i blå, røde og sølvagtige farver.

Læbestiften vil efter planen stå færdig til december 2003. En flot idé, og hvorfor skulle bygninger ikke kunne være både indbydende (nogle ville måske endda sige sensuelle) og funktionelle på en gang?

Mad og design Spanien er nok det land i verden, der har flest barer og spisesteder i forhold til antallet af indbyggere. Og Barcelona lever i den hensende fuldt op til den spanske norm. En af byens nyeste og mest roste spisesteder hedder Comerç 24 og har til huse i La Ribera-Born kvarteret i gade og nummer af samme navn som restauranten selv.

Lokalets indretning er en meget stilbevidst blanding af hightech og orientalsk mysticisme.

Stedet kan i lighed med visse andre up-frontrestauranter i Barcelona noget, som mange danske restauranter kunne lære en del af; nemlig at når lokalet i sig selv er en nydelse og ligeså stilfuldt designet som spisekortet, forøges oplevelsen. Et sted som Comerç 24, hvor indretningskunst og madkunst går op i en højere enhed, får man med andre ord på glimrende vis illustreret catalanernes evne til at forøge livskvaliteten gennem stilbevidst design. Maden er i øvrigt baseret på det såkaldte kreative køkken, hvor kokken efter eget temperament sammensætter retter fra både asiatisk, marokkansk, fransk og catalansk madkunst. En af hovedretterne består fx at 16 mindre tallerkener bestående af både råt og stegt fisk, ris, stærkt krydret oksekød m.m.

Oplevelsen er delikat, og prisen på 45€ pr. person eksklusiv drikkevarer er – i betragtning af, at vi her taler om en af byens bedste restauranter yderst rimelig.

Hvis man er til søde sager, burde man afgjort slå et smut forbi Espai Sucre på Carrer de la Princesa 53. Det er en lille intim restaurant i minimalistisk design, der, som navnet siger, gør sig specielt i søde sager. Ejeren underviser kokke fra byens andre restauranter i desserttilberedning, så kvaliteten er i top. For de meget søde ganer tilbydes fx en 5 retters menu, der udelukkende består af desserter, men enkelte mere normale retter bestående af bl.a. fisk og kød er også på menukortet. Også her er der tænkt på at give gæsterne en flot indretningsmæssig oplevelse.

Hybridbarer og natklubber Et særligt træk i Barcelonas natteliv er, at mange steder ikke let lader sig definere som enten restaurant, bar eller diskotek. Mange er en hybrid af de forskellige kategorier. I det endnu lidt rå industrikvarter Poblenou har man fx i et tidligere trykkerihal indrettet det meget spændende og ligeledes yderst stilbevidste sted Oven, hvor der både er en bar, en flot restaurant m.m. Efter kl. 23 forvandler lokalet sig, idet nogle store stofdekorationer glider ned fra loftet og omdannes til lærred for levende billeder, der ledsager rytmerne til musikken. Oven er en af de hotteste restaurant-barer i byen lige nu, og den ligger i Carrer de Ramón Turro 126.

Mange nye natklubber har de senere år etableret sig og skubbet en række af 1980´ernes og 1990´ernes kult-klubber som fx Otto Zutz og Nick Havanna ned ad popularitetstigen. Et af tidens nyere in-steder hedder Bucaro og ligger i Carrer de Aribau 195. Da jeg og min ledsager troppede op kl. 23, var stedet næsten tomt, men alligevel skulle vi parlamentere med dørvogterne om, hvorvidt vi kunne få lov at komme ind. Det er desværre ikke atypisk, når man skal begå sig i det ofte snobbede og excentriske nattemiljø, der forekommer i dyrere kvarterer som up-town Eixample. For at få adgang til diskotemplet skal man i princippet være inviteret. Adspurgt hvor sådanne invitationer erhverves, svarer dørvogterne, at man som regel også slipper gennem nåleøjet, hvis disse ved selvsyn vurderer, at gæstens stil eller udseende matcher natklubbens niveau.

Side 84 af 87

CULES NR. 19 Nogle halvskaldede, midaldrende forretningsmænd, der ellers så ud til at kunne lægge en betragtelig bunke euro i baren, blev således afvist på den konto, mens jeg og min ledsager af uransagelige årsager blev lukket ind.

Indrømmet, vi blev imponeret over indretningen i det store diskotempel, hvor væggene overalt er prydet med store, erotiske fotostater af blomster.

Det hele badet i et sart rødt lys. Igen fik vi en klar demonstration af kompromisløshed i forhold til at designe et rum. Publikum var som nævnt ikke rigtigt mødt op endnu, men henad to-tiden skulle stedet nok blive fyldt op, fik vi fortalt. At Barcelonas diskoteker normalt først træder i karakter ud på de meget små timer, er rigtigt og unægteligt noget, man som nordbo skal vænne sig til. Ønsker man at starte lidt tidligere i en helt anden type mondæne omgivelelser er bar-diskoteket Danzatoria på Avinguda Tibidabo 61 et godt og ligeledes meget aktuelt bud. Stedet er indrettet i en gammel luksusvilla fra forrige århundrede, og her er flere stilige saloner, hvor man kan drikke, konversere eller danse til techno-musik samt en behagelig udendørsterrasse. Danzatoria er kun åbent torsdage, fredag og lørdag fra klokken 23 til 03, og skiller sig alene af den grund lidt ud fra andre bar-diskoteker.

Nævnes skal også Café Miranda i Carrer de Casanova 30, hvor jeg for første gang prøvede at blive underholdt af dragqueen-show til maden.

Miranda er egentligt en bøsserestaurant, men heller ikke her er tingene så sort-hvide, så stedet er også populært blandt heteroseksuelle. Til forskel fra de ovennævnte steder er der ikke noget trendy eller spor af wonder-design over Café Miranda. Belysningen er lyserød, mens sæder og menukort er polstret i kunstigt leopardskind. Man sidder i et aflangt rum, som delvis mørklægges, når artisterne kommer på. Det være sig dragqueens, der skrider gennem lokalet, mens de lægger mimik til en gammel playback-slager, eller vildt bøssede muskelmænd, der laver akrobatiske øvelser i trapezen. Vores nabobord var optaget af fire meget bøssede engelske herrer, der jublede vildt og blev meget forelskede ved synet af muskelmandens stramme balder, mens andre borde var besat af kvinder eller tydeligvis heteroseksuelle par.

Man skal reservere i forvejen (tlf: 93 453 52 49) til enten kl. 21 eller 23.30, og prisen, der lyder på 20€ pr. person dækker både show og en tre retters menu. Alt i alt er Café Miranda en sjov og fremfor alt speciel oplevelse.

Genkendelsens glæde I begejstringen over alt det nye var jeg lige ved at glemme de gode, gamle perler, som altid er et gensyn værd. Gaudís bygninger naturligvis, som der er skrevet så meget om andre steder. Fx. gåturen op i den endnu ufuldtende kirke Sagrada Familias himmelstræbende spir – så langt op, som svimmelheden og højdeskrækken ellers tillader det. Det er en oplevelse man under ingen omstændigheder må snyde sig selv for.

Et anden must for såvel den førstegangsbesøgende som for den mere garvede Barcelonakender er Champagnebaren Can Paixano i Carrer Reina Cristina 7. Her må man altid kæmpe sig vej frem til baren hvor man stående indtager den berusende og rørende billige cava, som er Spaniens pendent til den franske champagne.

I en lille sidegade til Rambla´en lige ved Voksmuseet ligger endnu, ikke at forglemme, den eventyrlige bar Bosc de les Fades, hvis interiør bl.a. består af træer med menneskeansigter, en svævende dame, små sprudlende vandfald og dukketeatre i 3D som taget ud af Tolkines eventyr.

Og endelig, på Plaça del Regomir lige bag ved rådhuspaladset genfinder jeg til min begejstring det lille folkelige spisehus El Racó de Ferreiroa, som jeg første gang besøgte for snart ti år siden.

Her sidder man tæt bænket og spiser sammen med håndværkere og andet godtfolk fra kvarteret. Tre retter fra menuen inklusiv en halv flaske rødvin til i alt 5,2€ er unægteligt noget af et kup. Hvis man vel at mærke ikke stiller for store krav til madens kvalitet.

Også denne gang kunne jeg således rejse hjem fra Barcelona opfyldt af både genkendelsens glæde og begejstringen over alt det nye.

Side 85 af 87

CULES NR. 19 VÆRD AT VIDE INDEN AFREJSEN TIL BARCELONA: Rejseveje: Spanair har i samarbejde med SAS daglige flyvninger mellem København og Barcelona.

Både Maersk Air og Sterling flyver på samme rute, og konkurrencen har i dette efterår banket priserne helt i bund. Selvom nogle af selskaberne reklamerer med returbilleter helt ned til 995 kroner, skal man være opmærksom på, at dette tilbud som regel kun gælder nogle få pladser i flyet efter først-til-mølle-princippet. Flyvetiden er cirka to en halv time.

Webadresser: www.bcn.es har masser af god information ikke bare om turistattraktioner, men også om arkitektur, kulturelle arrangementer m.m. www.barcelonaturisme.com er turistkontorets officielle hjemmeside, som er noget mere informationsfattig og uoverskuelig end ovennævnte.

Guiadelociobcn.es er online-versionen af den uundværlige (trykte) ugeguide til alverdens oplevelser i byens kultur og forlystelsesliv.

Klima: April, maj, juni og september er de mest indbydende måneder i Barcelona, men der er ingen vigtige grunde til at holde sig væk de øvrige otte måneder af året. Juli og august er varmest med 28 grader i gennemsnit, men selv ikke de koldeste måneder, når termometret meget ned under de 14 grader. I august, hvor det både er varmt og fugtigt, holder er mange steder lukket.

September og oktober er vådest, men selv her er der som regel også rigtig mange soltimer. Huer, vanter og tykke vinterfrakker er normalt kun nødvendigt, hvis man skal op i de nærliggende pyrenæer-bjerge.

Overnatning: Følgende hoteller er alle redelige og centralt beliggende, men dog på ingen måde luksuriøse.

Hotel Roma Reial, www.todobarcelona.com/romareial; Hostal Fernando, www.barcelona-on-line.es/fernando; Hotel Jardi, hoteljardi@retemail.es. Priserne på de nævnte hoteller ligger på mellem 50 0g 75 € for et dobbeltværelse. Vil man rejse i forsommeren eller sensommeren, tilbyder Spies Rejser og Alle Tiders Rejser såkaldte smutrejser til Barcelona af fire dages varighed, og her er der som regel et godt hotel inkluderet i prisen.

Side 86 af 87

CULES NR. 19

ANBEFALER: www.barca.dk

www.twitter.com/barcastuff

www.blaugrana.no

www.gooal.dk

www.barcelonafc.dk

www.totalbarca.com

www.fbbarcelona.blogspot.com

www.fc-barcelona.dk

Side 87 af 87