Den våbenløse hær by Palle Klejs Madsen

CULES

CULES specialnummer – September 2009. Dette er et specialnummer til æren for bogen ”Den våbenløse hær – På sporet af FC Barcelona”.

Forside Indhold Intro Interview med Tonny, Martin og Thomas Anmelder af bogen Læserservicen

s. 1 s. 2 s. 3 s. 4 s. 12 s. 15

Kære CULES-læsere, Denne gang er et specialnummer til æren for bogen ”Den våbenløse hær”. Takket være et godt samarbejde mellem det Barca-online magasin CULES og folk bag bogen ”Den våbenløse hær – på sporet af FC Barcelona”, Tonny Vorm, Martin Tønner og Thomas Vilhelm bliver det til et CULES specialnummer. ”Den våbenløse hær – på sporet af FC Barcelona” har været omtalt i medier (se i højre kolon) Her kan du læse alt fra interview med forfattere og fotografen til anmeldelser om bogen og læserservicen. Jeg håber at du nyder Barca-online magasins specialnummeret og god fornøjelse.

Palle Madsen, ejeren af CULES.

Medier der har omtalt om bogen:

Interview med Tonny Vorm, Martin Tønner og Thomas Vilhelm

Tonny Vorm og Martin Tønner er forfattere til 'Den våbenløse hær - på sporet af FC Barcelona'. Fotos: Thomas Vilhelm. Bogen udkommer 15. september 2009. Af Palle Madsen Mail-interview med Tony Vorm

Tre linier om dig selv? Jeg er 42 år, redaktionschef på EUROMAN og litteraturkritikker ved INFORMATION – og født og opvokset i København, hvor jeg i dag bor med min kone og to børn. I 1995-96 boede og studerede jeg i Barcelona.

Hvornår og hvorfor bliver du fan af FC Barcelona? Allerede da Cruyff spillede for FC Barcelona i 70’erne, kunne jeg fornemme, at der var noget magisk over klubben. Min morfar og hans venner talte store ord om den type fodbold, der blev spillet i Holland og FC Barcelona. Da jeg selv nogle år efter begyndte at spille, var Allan Simonsen mit idol, og der var ham, der lærte mig at sætte pris på den smukke fodbold, som FC Barcelona altid forsøger at stå for. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Hvad mener du om deres indkøb af C. Ronaldo m.fl.? Jeg har intet problem med klubben Real Madrid, og når de ellers spiller godt, nyder jeg at se dem. En af de bedste halvlege, jeg nogensinde har set, var i en Champions League-kamp mellem dem og Man U. Når de spiller mod FC Barcelona kan jeg godt blive revet med af stemningen, men ellers er jeg jo ikke rundet af de politiske spændinger i Spanien og forholder mig derfor nogenlunde objektivt til, hvad de præsterer på banen. Ronaldo er i mine øjne en smule overvurderet og i øvrigt også en meget kedelig spiller at se på. Hans styrke er speed og muskler, og han ejer ikke de færdigheder spillere som eksempelvis Messi, Eto’o, Xavi, Ribery og Torres gør. Men han generer opmærksomhed og penge, så jeg forstår godt, at Real har købt ham. Det virker fornuftigt set fra et forretningsmæssigt synspunkt. Om han og de andre dyre indkøb bliver en sportslig succes vil tiden vise. Hvorfor blev du forfatter/skribent? Det vist nok fra min fascination af bøger og film, som jeg ikke kunne få nok af som dreng. Siden begyndte jeg at læse litteratur på universitetet og anmelde film i magasinet Levende Billeder og derefter er det gået slag i slag uden nogen egentlig plan om, at jeg skulle kunne tjene penge på min interesse. Jeg kunne aldrig være nyhedsjournalist på et dagblad; det er stadig de gode fortællinger, der driver mig – både som skribent og læser.

Hvornår begyndte du at skrive? Jeg gad faktisk ikke at skrive i skolen, før min stedfar begyndte at hjælpe og inspirere mig. Min første egentlige artikel var et stort portræt af instruktøren Roman Polanski, som jeg sendte ind til Levende Billeder i 1991, tror jeg det var. En alt for stor artikel, fik jeg at vide af redaktøren, der til gengæld gav mig andre opgaver. Hvordan er din skriveproces? Sidder du og skriver kl. 8-16 eller? Jeg skriver bedst om morgen, men det er svært, når ham har to børn, der skal have mad og af sted i børnehave og skole. Så det bliver fra 8 til 12 om aftenen, når de er lagt og der er ro i stuen – og kaffen er brygget! Hvor meget research ligger der bag din bog? Masser. Udover de artikler, vi har skrevet tidligere, og som vi bruger dele af i bogen, så har Martin og jeg, siden vi aftalte at skrive bogen for halvandet år siden, læst stakkevis af bøger om spillere og trænere, vi har læst romaner, der fanger stemningen i 20’ernes Barcelona og historiebøger om Borgerkrigen. Desuden har vi været på reportageture rundt i byen og i Baskerlandet, i Madrid og i Firenze, hvor jeg mødte Cruyff. Og så har vi vel lavet 40-50 gode lange interview. Hvad er det sværeste ved at skrive? Og hvad er det sjoveste? Det sværeste kan være at møde folk, synes jeg. I hvert fald er jeg altid spændt på om det har været turen værd at tage hele vejen til Madrid eller Firenze, hvis nu Jorge Valdano eller Cruyff nu alligevel har en dårlig dag. I tilfældet med denne bog var det også svært at få hul på første kapitel, fordi vi her ville lægge en masse spor ud, som vi senere følger. Det bedste er, når du glemmer tid og sted, fordi du sidder og skriver en historie, der flyder næsten helt af sig selv.

Hvilken målgruppe har du? Skriver du specifikt til denne målgruppe? Vi har helt sikkert skrevet bogen til os selv, det vil sige, den fodboldfan, der godt kan lide at læse om samfundet og kunst og kultur, men ikke altid gider formiddagsavisernes sportssider. Dem går vi helt bevidst efter at ramme – og der er der folk, der undrer sig over, at vi ikke har gjort stoffet lidt mere tilgængeligt, så vi evt. kunne stjæle overskrifter og sælge mere. Men sådan er det! Hvordan synes du selv en god bog skal være? Først og fremmest velskrevet. Er sproget i orden kan jeg finde på at læse om næsten hvad som helst. Hvad er din bedste bog/bøger? Ernest Hemingways noveller, Joan Didions essays og Nathanniel Wests roman om Hollywood, ‘Græshoppens dag’, er mine favoritter. Hvorfor skrev du "den Våbenløse hær"? Af tre grunde: Jeg holder meget af både FC Barcelona og Barcelona. Jeg synes, der var en god historie i forholdet mellem klubben og byen – og den historie ville jeg gerne læse, derfor måtte jeg først skrive den. Hvad synes du er bedst ved "Den våbenløse hær" og er der noget som betyder meget for dig i bogen? Noget af det sværeste er at runde historien af. Selv da jeg læste afslutningen på vores bog tredje gang fik jeg tårer i øjnene. Så den er jeg ekstra glad for. Men også starten på kapitlet om 30’erne, synes jeg fænger fint – og så er jeg dælme glad for at vi til slut fik mødt Johan Cruyff. Hvordan har du det? Nerver... eller glæder du dig til at bogen udkommer?

Jeg er lidt spændt. Jeg anmelder jo selv bøger og ved godt, at man kan have en dårlig dag eller læse bogen på en underlig måde. Men allermest er jeg glad for, at vi fik skrevet en bog, som vi – og dem der allerede har læst den – er glade for. Har den været svær at skrive? Ja, men mest fordi hverken Martin eller jeg har skrevet en bog før, så vi brugte mange måneder på tilløbet. Måneder vi godt kunne have haft brug for til slut, hvor man gerne vil trimme og redigere i stedet for at give slip på “sit lille barn”. Hvor går overskud af salget af bogen til? I første omgang skal vi nok være glade, hvis vores omkostninger til reportageture bliver tjent ind. Vi har selv lagt ud for alt, så der er lavvande i kassen. Den første check, jeg evt. får fra forlaget, går til en tur for kone og børn – til Barcelona. En dag fik I en sag på halsen fra selveste FC Barcelona. Kan I fortælle mere om hvordan det skete? Vi spurgte klubben, om vi måtte interviewe Laporta, Xavi og Guardiola til en bog om FC Barcelona, hvorefter de sendte vores henvendelse til deres jurister, der sagde, at man ikke måtte skrive en sådan bog. I en måned var vi lidt nervøse, men så talte Martin med dem og lavede den aftale, at vi ikke kaldte den en officiel biografi – hvad vi aldrig havde planlagt – og så var alt i orden. Men interviewene fik vi nu aldrig. Hvordan og hvor fik I inspiration til at skrive bogen om FC Barcelona? Inspirationen kom for min del, efter jeg havde interviewet Ronaldinho til Euroman i efteråret 2006. Den eneste måde, jeg kunne fortælle hans historie på, var ved at fortælle historien om byen og klubben. Samtidig læste jeg Phill Balls ‘Morbo’, der også

blander interview og reportage til en historie om spansk fodbold, og “mon ikke man kunne gøre det samme med FC Barcelona”, tænkte jeg. Hvordan var fodboldspillere som Xavi m.f. som privat person til jeres interview? Fik I et anderledes indtryk af dem end I fik af diverse medier? Xavi har vi – endnu – ikke mødt, som nævnt. Men eksempelvis Cruyff overraskede mig positivt, fordi han elsker at tale om fodbold. Jeg fulgte ham det meste af en dag, og der var næsten ingen grænser for, hvad han ville tale om så længe det handlede om kærligheden til fodbold. Jeg havde hørt, at han kunne være humørsyg, men det var ikke tilfældet. Til slut – da de skulle af sted – måtte hans kone trække ham i ærmet, fordi han blev ved med at tale om dengang han spillede på hold med Jesper Olsen i Ajax.

Mail-interview med Martin Tønner

Tre linier om dig selv: Jeg er født i Herning i 1964 og uddannet journalist. Siden mit første besøg i Spanien i 1990, har jeg boet sammenlagt 15 år i landet, de seneste 10 i Barcelona som korrespondent for Berlingske Tidende. Hvornår og hvorfor bliver du fan af FC Barcelona? Min første klare fodbolderindring er OLturneringen i 1972. Ved den lejlighed blev jeg fan af Allan Simonsen, som jeg fulgte fra Vejle over Borussia Mönchen-Gladbach til FC Barcelona. Der blev ikke vist meget fodbold i TV dengang – og da slet ikke spansk – så det var svært at følge med. Det var først, da jeg så pokalvinderfinalen i 1982, som blev spillet på Camp Nou, at jeg for alvor blev opmærksom på klubben. Senere, da jeg boede i Andalusien i begyndelsen af 1990erne, faldt det sammen med Michael Laudrup og el Dream Team, hvilket selvfølgelig kun bestyrkede min ”tro”. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Hvad mener du om deres indkøb af C. Ronaldo m.fl.? Som journalist har jeg stor respekt for Real Madrid, der på mange måder er mere åben og tilgængelig end Barça, samt ikke mindst for klubbens som regel meget fair og selvkritiske tilhængere. Som fan fryder jeg

mig, når de taber, og slukker som regel for TV, hvis de kommer foran med flere end to mål. En af de gode ting ved fodbold er, at det er tilladt at opføre sig irrationelt og råbe ukvemsord efter givetvis glimrende mennesker som Raúl og Casillas. Så længe, naturligvis, at det bliver holdt indenfor den ramme, som spillet (og spillet omkring spillet) udgør. Cristiano Ronaldo er en smørnakke med et vist talent. Sammenlignet med Beckham er han en klart mere værdifuld spiller, men målet med at købe ham er også i dette tilfælde økonomi snarere end fodbold. Om det nye Real Madrid kommer til at fungere, afhænger i langt højere grad af Kaká. Hvorfor blev du forfatter/skribent? Jeg fandt tidligt ud af, at jeg var god til at skrive. I hvert tilfælde god nok til, at jeg fik ros, og så bliver man jo ved. Samtidig opdagede jeg, at det er en metode til bedre at forstå verden og sig selv. At jeg blev journalist i stedet for at læse litteratur som Tonny, var ikke planlagt. Da jeg første gang gik til optagelsesprøve på journalisthøjskolen, var det mest for sjov Men da jeg fik afslag, blev jeg sur, hvorefter jeg forberedte mig grundigt til den næste prøve og kom ind. Hvornår begyndte du at skrive? Jeg fik som nævnt ros for mine danske stile i skolen og brugte derfor meget tid på dem. På gymnasiet var jeg med til at lave skolebladet og skrev samtidig teksterne til det punkband, jeg var med i, selvom ingen kunne høre, hvad der blev sunget. Mit første forsøg med at lave journalistik var et decideret scoop. Sammen med en kammerat havde jeg sneget mig back stage efter en koncert med The Clash. Her lavede vi et langt solointerview med bassisten Paul Simonon. Men vi kunne ikke finde ud af at vinkle det ordentligt, så det blev aldrig trykt nogen steder. Hvordan er din skriveproces? Sidder du og skriver kl. 8-16 eller ?

Jeg skriver bedst om formiddagen. Har jeg travlt, står jeg meget tidligt op og skriver koncentreret indtil frokost, som hernede spises omkring kl. 14.00. Om eftermiddagen får jeg sjældent lavet noget og slet ikke om aftenen. Hvor meget research ligger der bag din bog? Vi har, som Tonny nævner, læst en masse bøger, været på adskillige reportageture og lavet mange og lange interviews. Samtidig er der alle de små detaljer – en kommentar på en bar, en situation i metroen, en fodboldaften med drengene – som man samler op undervejs og som er med til at give bogen liv. Dem har jeg været på konstant udkik efter gennem det seneste halvandet år. Hvad er det sværeste ved at skrive? Og hvad er det sjoveste? Det sværeste er at finde tonen og rytmen, især når vi – som i dette tilfælde – er to om at skrive. Vi har brugt rigtig mange kræfter på at få de første kapitler til at hænge sammen. Det sjoveste er, når man finder noget, der kan bruges i en bog eller en situation, man oplever. Eller når en interviewperson formulerer lige præcis den pointe, som man gerne vil have frem. Og så er der naturligvis flowet, som nogle gange indfinder sig og får elementerne i teksten til at flette sig naturligt sammen. Hvilken målgruppe har du? Skriver du specifikt til denne målgruppe? Det er et ord, jeg ikke bryder mig om. Det virker så marketingsagtigt. Selvfølgelig skriver man ikke til Real Madrids klubblad, at Guti har dukkeben, men det er mere et spørgsmål om fingerspidsfornemmelse. En af de ting, jeg er mest tilfreds med ved ”Den våbenløse hær”, er, at vi har skrevet den helt uden at skele til den slags. Det er vores bog. Så må folk æde den eller lade være. Forhåbentlig det første.

Hvordan synes du selv en god bog skal være? Også her er jeg enig med Tonny. Hvis en bog, eller artikel for den sags skyld, ikke er velskrevet, skal emnet interessere mig ualmindelig meget. Hvad er din bedste bog/bøger? Indenfor den spansksprogede verden Mario Vargas Llosa og Antonio Muñoz Molinas romaner. På dansk har jeg en svaghed for klassikerne: ’Kongens fald’ af Johannes V. Jensen, ’Vej vejen’ af Herman Bang og, især, J.P. Jacobsens noveller. Hvorfor skrev du "Den våbenløse hær"? Tonny bad mig være med, og da jeg havde læst hans oplæg, var jeg solgt. Det var præcis sådan en bog, der blander fodbold, politik, historie og kultur, jeg gerne ville skrive. Samtidig har jeg i årevis kredset om emnet – FC Barcelonas rolle som klub – i mine artikler til Berlingske m.fl. Det var en fantastisk chance for at arbejde ideerne grundigt igennem i en form, hvor der er tid og plads til at komme hele vejen rundt. Hvad synes du er bedst ved "Den våbenløse hær" og er der noget som betyder meget for dig i bogen? Jeg er særligt glad for, at vi hele tiden holder fast i vores røde tråd. Vi præsenterer to spor – FC Barcelonas rolle som ”mere end en klub” og den særlige spillestil – som vi undersøger, vender og drejer og følger helt til dørs. Interviewet med Cruyff og iscenesættelsen af det i kapitlet om el Dream Team løfter bogen et par klasser, og som Barça-nørd er jeg glad for de passagerer, hvor vi får sat fup og fakta i mytedannelsen omkring klubben på plads. Og så var det stort at være på Camp Nou sammen med mit gamle idol Allan Simonsen. Hvordan har du det? Nerver... eller glæder du dig til at bogen udkommer?

Selvfølgelig er jeg spændt og glæder mig til at læse, hvad kolleger, jeg respekterer, mener om bogen. Samtidig håber jeg selvfølgelig, at folk gider købe og læse den. Men grundlæggende har jeg ro i sindet, fordi vi ikke er gået på kompromis, men har skrevet den bog, vi gerne ville. Har den været svær at skrive? Både ja og nej. Der var svært at komme fra land i skrivefasen, men da vi først kom op i fart, gik det relativt smertefrit. På samme måde har det både været en fordel og en hæmsko, at vi var to om at skrive. Vi har brugt mange kræfter på at koordinere og få teksten til at hænge sammen. Men det er blevet opvejet af, at vi også har været to til at holde processen i gang, hvilket er vigtigt, når aldrig før har prøvet at skrive så lang en tekst. Hvor går overskud af salget af bogen til? Lad os se, om der bliver noget, når udgifter og tabt arbejdsfortjeneste er trukket fra. Skulle det ske, bliver det nok noget med en rejse. Gerne til et arabisk land eller måske bare et par uger i Cádiz-provinsen, Spaniens smukkeste. En dag fik I en sag på halsen fra selveste FC Barcelona. Kan I fortælle mere om hvordan det skete? Tonny har forklaret det. En ærgerlig historie, som en overgang slog os lidt ud af kurs. Men som en lokal kollega sagde, da jeg fortalte ham om det: ”Min far er soci. Han hader Laporta som pesten, men kunne aldrig drømme om at melde sig ud. Barça er større, end de mennesker, der leder klubben.”

Hvordan og hvor fik I inspiration til at skrive bogen om FC Barcelona?

Det var, som nævnt ovenfor, Tonny, der fik den centrale ide. De elementer, jeg har bidraget med, er inspireret af de mange fremragende spanske fodboldskribenter, jeg har det privilegium at kunne læse dagligt. Hvordan var fodboldspillere som Xavi m.fl. som privat person til jeres interview? Fik I et anderledes indtryk af dem end I fik af diverse medier? Aktive spillere har ikke meget på hjerte og under alle omstændigheder sjældent tid eller lyst til at give ret meget af sig selv. Store klubber som Barça er under konstant belejring af medierne og interviews betragtes af de fleste som en sur pligt. I forhold til de tidligere spillere, vi har interviewet til bogen, tror jeg, at vi fik mere i posen, end spanske kolleger havde fået, fordi vi ikke en del af dagsordenen hernede. I hvert tilfælde havde vi en rigtig hyggelig formiddag med Carles Rexach, som tog sig god tid. Det var også en fornøjelse at møde Jorge Valdano, der udover at være ekstremt velformuleret også gav os gode råd om relevant litteratur og interviewpersoner.

Telefoninterview med Thomas Vilhelm

Tre linier om dig selv? Jeg er 40 år, arbejder som fotograf, bor i Barcelona og omegn siden 1994 og har arbejdet for både danske og spanske medier, bla. været med til at fotografere en bog om Champion Leauge med Luna Christofi. Jeg er gift og har 2 børn. Hvilket bureau arbejder du for tiden? Jeg er freelancer for tiden og laver alt muligt ting lige fra til fagforeninger til internetsider. Jeg samarbejder som special case hos et kommunikationsbureau, og de var også med til at lave Champions League-bogen. Jeg er ved at lave et billedbureau, der kommer til at starte den 1. november 2009. Hjemmesiden www.specialphoto.dk, som er det det jeg arbejder meget på i øjeblikket, world wide løsninger til virksomheder med forskellige billedløsninger til aviser etc. Hvornår og hvorfor bliver du fan af FC Barcelona? Jeg har været fan siden Michael Laudrupæren og jeg kom til Camp Nou, men mest kun til de store kampe, men fan blev jeg sådan rigtigt så jeg flyttede til Barcelona, hvor jeg lærte kulturen og sproget at kende og hele livet omkring fodbolden. Så blev jeg helt vild med FC Barcelona, som har et stort plads i mit hjerte.

Kommer du tit til lokal bar El Cable og hvorfor? El Cable er min lokale bar, og der kommer jeg stort set hver dag når jeg er i Spanien. Der er en fantastisk stemning med unge, gamle og børn. Med lækkert tapas, kolde øl og røg, med smukke glade mennesker, alle der holder med FC Barcelona. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Hvad mener du om deres indkøb af Kaka og Ronaldo? Hold op det kom helt bag på mig med de spørgsmål. Jeg er ikke vild med politikken om at bruge en helvedes masse penge for at sætte et til den kommende sæson, det går hen og bliver lidt det er jeg ikke helt vild med, men lad dem nu gøre de synes er bedst så længe at FC Barcelonas filosof forsætter som altid. Kaka er jo en fantastisk fodboldspiller og det ærgre mig lidt at han er kommet til Real Madrid, der i mange år har stået for at være meget arrogante og selvsmagende. Så derfor passer C. Ronaldo meget godt, men derudover elsker jeg fodboldspillet, det gode fodboldspil, og kan godt lide at se deres kampe og glæder mig over gode præsentationer på et Real Madrid hold, hvor de jo også har fået to spillere tilbage som Esteban Granero og Alvaro Arbeloa. Hvorfor blev du fotograf? Jeg blev fotograf fordi at jeg elsker at møde mennesker og dykke ned i andre samfundslag, nysgerrigheden, de sociale kontakter. Det er for mig er en kæmpe frihed og en fed udannelse at kunne opleve verden på den måde. Hvornår begyndte du at tage billeder? Det var en lang historie, jeg vil give den korte version. Jeg købte mit eget mørkekammer efter at have haft stor succes med at fotografere på en gymnasietur, hvor det faldt mig naturligt at gå tæt den lokale befolkning. Jeg er selvlært fotograf, men har

taget en bachelor i kommunikation og et års studie i London. Hvordan er din arbejdsdag som fotograf? Arbejde du 8-16 eller? Jeg arbejder helst ikke fra 8-16, og jeg elsker at kunne udnytte dagens længde og arbejde i etaper nogle dage og kunne være sammen med familien også, det vil sige den er meget varieret nogle dage tager jeg ind til studiet og efterbehandler billeder, andre dage kan jeg være på reportagetur hvor jeg kan være væk i 3 -4 dage. Hvordan synes du et god billede skal være? Hvad er din stil? Et godt billede for mig er når der er indhold og udtryk. Et godt billede fanger det øjeblik som giver mening i forholdet til historien. Et godt billede er når man kan mærke at fotografen har været til stede. Min stil er nok gående fra traditionelt reportage til lifestyle. Hvordan og hvorfor bliver du involveret til bogen? Jeg har gennem mange år arbejdet med Martin Tønner og også med Tonny Vorm gennem EUROMAN og har fulgt skriveriet det sidste års tid gennem Martin Tønner, hvor vi også har snakket billeder til inden der var lagt noget fast.

Inspirationen blev bygget op det år Martin Tønner og Tonny Vorm skrev på bogen, og jeg var løbende i forbindelse med Martin Tønner og det skabte det poetiske univers som billedet skulle have, og vigtig at det er nutidige billeder, trods et historiske forløb der er i bogen. Nogle af billeder er taget decideret til bogen, hvor andre billederne er fundet i mit arkiv. Hvorfor har du valgt at billede er sort/hvidt og ikke farve i bogen? Der er mange svar, det ene er at fra forlaget side var lagt op med sort/hvid det er dem der bestemmer udefra deres økonomiske betragtning af det, derud over synes jeg sort/ hvid fotografi giver mystik og gør det mere poetisk, det er et billedsprog som holder til alle tider. Har du mødt Barcelona-spiller i forbindelse med dit arbejde? Ja jeg har mødt Messi, Xavi og Bojan. Hvordan var det at arbejde med dem? Hvordan var de? Jamen de er meget forskellige, nogen gange har de mere tid, og andre gange mindre tid. Messi havde travlt med det argentinske ungdomslandshold, hvorimod Xavi havde mere tid og var åben.

Hvad synes du bedst ved bogen og er det noget det betyder meget for dig i bogen? Jeg har kun læst uddrag af bogen. Jeg kan selvfølgelig godt lide at der lagt et billede ind til hvert kapitel, så det er superfedt, noget der betyder meget for mig. Jeg synes der er en god helhed med en masse symbolik hvor billederne udover at ligge tæt op af teksten også har sin egen historie.

Hvordan har du det..? Nerver? eller glæder du til at bogen udkommer i dag, så alle kigger på dine billeder i bogen? Jamen jeg glæder mig til resultatet som jeg ikke har set endnu, og jeg glæder mig til at folk får en god læseoplevelse, og de også kan bruge billederne til noget mere som billeder der giver tid til eftertanke, og håber at billederne giver læserne noget på den ene eller anden måde.

Hvordan fik du inspiration til billeder i bogen?

Litteraturanmeldelser:

Den våbenløse hær Af Tom Hermansen, Jyllands-Posten. 4 stjerner ud af 6 stjerner for bogen FC Barcelonas fantastiske historie behandles lærd og levende af to danske journalister. Før en udebanekamp mod Real Madrid i 1943 fik FC Barcelona-spillerne efter sigende besøg af chefen for Francos statslige sikkerhedstjeneste. Han mindede tre Barcelona-spillere om, at de kun fik lov at spille, »fordi regimet har vist storsind og tilgivet jeres manglende fædrelandskærlighed.« Denne slet skjulte trussel var møntet på tre spillere, som flygtede fra Spanien under borgerkrigen. FC Barcelona tabte kampen 11-1. Anekdoten kan man læse i en ambitiøs, velskrevet bog om den catalanske fodboldklub. Forfatterne er Tonny Vorm og Martin Tønner, begge journalister, spanienskendere og Barça-fans. Indledningsvist fastslår de, at FC Barcelona er meget mere end bare en fodboldklub - »mes que un club,« som man siger på catalansk. Og bogens 217 sider bekræfter, at Barça er noget ganske særligt. Offermentalitet Klubbens historie, der begyndte i 1899, handler ikke kun om excentriske præsidenter, fantastiske fodboldspillere og kræsne fans. FC Barcelona er også en fortælling om nyere spansk historie, navnlig om spændingerne mellem hovedstaden og den nordøstspanske provins. FC Barcelona tog hurtigt offerrollen i spansk fodbold; tabte man, var det altid de andres og ikke mindst Madrids skyld. Det værste, der kan ske for en paranoid, er, at han i virkeligheden bliver forfulgt, skrev den i bogen ofte citerede catalanske digter Manuel

Vásquez Montalbán. For nok har FC Barcelona været paranoid, men som ovennævnte anekdote bevidner, var offermentaliteten ikke altid ubegrundet. Offermentaliteten findes stadig, men i langt mindre grad, forklarer bogens forfattere: Noget ændrede sig nemlig i klubbens selvforståelse i 1974. Da kom fodboldmagikeren, det hollandske orakel Johan Cruyff til byen. Ingen hyggesnak Som spiller førte han klubben til det første mesterskab i årevis, og som træner henrykkede han i 1990'erne fodboldverdenen med el Dream Team, der som bekendt talte Michael Laudrup. Det var ikke så meget det, at klubben begyndte at vinde flere titler, det var måden, den gjorde det på - ved smukt spil, »el jogo bonito«. Ved at spille smukt kunne klubben lægge afstand til det øvrige Spanien og navnlig Madrid, hvis kultur i catalanernes øjne var/er mindre fin. Således blev FC Barcelona til det, Montalbán kaldte »den våbenløse hær«, der også er bogens titel. Johan Cruyff er en af de centrale personer, som bogens forfattere har talt med. Også hans højre hånd, catalaneren Carles Rexach, Real Madrids nuværende sportsdirektør, Jorge Valdano, samt spillerne Ronaldinho og Allan Simonsen er blevet interviewet. Bogens otte kapitler rummer fine reportager, hvor de to forfattere går i sporet på FC Barcelonas historie. Hvert kapitel indledes med et foto, forventer man farvestrålende billeder af klubbens stjernestunder, bliver man skuffet. At forfatterne har valgt Thomas Vilhelms sort/hvide-æstetikfotos signalerer måske lidt for bombastisk, at dette er en bog, som vil meget mere end at småsnakke om fodbold. Kilde: kpn.dk

'Den Våbenløse Hær' nåede igennem nåleøjet’ Af Morten Plesner Mathiasen, P3. De to journalister og F.C. Barcelonaentusiaster, Martin Tønner og Tonny Vorm har netop udgivet en bog om den verdensberømte fodboldklub, hvor de bl.a. forsøger at kaste lys over nogle af de myter, der omgærder klubben. Men hvordan er det i grunden lykkedes de to forfattere, at få udgivet en bog der lyder navnet 'Den våbenløse hær' i disse forbudstider, det vil Go'morgen P3s vært David Mandel ihvertfald gerne have at vide. Frihedskæmpere i fodboldstøvler Efter hurtigt at have fået fastslået Tonny Vorms status som civil og ikke jægersoldat, som først antaget, går David Mandel hastigt videre og spørger ind til, hvilken hær der egentlig er tale om. - Det er det catalanske hold F.C. Barcelona vi snakker om, og titlen refererer til den kamp for selvstændighed Catalonien udkæmpede især i Franco-tiden, forklarer Tonny Vorm. Modsat den kamp på terror der blev ført i Baskerlandet, blev modstandskampen i Catalonien, ifølge Tonny Vorm, hovedsageligt kæmpet på grønsværen, af shortsklædte modstandsmænd. Identitets-krise I dag er Francos facistiske Spanien forlængst begravet, men klubbens popularitet er større end nogensinde. Det er der efter Tonny Vorms mening en klar grund til. - I nutidens globaliserede verden, ser vi i stigende grad en søgen efter identitet og

tilhørsforhold, og det er der så mange, der finder i fodbold i form af en klub. Nu er det dog ikke kampen mod fascisme der trækker tilskuere længere, det er istedet blevet fascinationen af den kreative og frie spillestil, Barcelona har været repræsentant for siden ankomsten af det hollandske foldboldbold-ikon Johan Cruyff. Næsten forbudt Selvom bogen kun af navn smager hen af noget militært, var den lige ved slet ikke at blive udgivet. Det var dog ikke det danske Forsvar, der følte sig truffet i denne ombæring. Mægtige F.C. Barcelona truede med foged-forbud. - Vi måtte forsikre klubben om, at det ikke var et stykke Barcelona-merchandise vi prøvede at afsætte. Tværtimod ville vi forsøge at dykke ned under overfladen på alle de myter og historier, der har præget klubben gennem tiden og prøve at skrælle sandheden frem, forklarer Tonny Vorm. Resultatet kan du læse allerede nu, bogen 'Den Våbenløse Hær' udkom nemlig i tirsdags d. 15/9 - 09. Kilde: dr.dk/P3

Mere end en fodboldklub Af Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende. 4 stjerner ud af 6 stjerner for bogen »Inden vi løb på banen, stod vi og Reals spillere på hver sin side af hegnet og sparkede og spyttede efter hinanden.« Ordene kommer fra Allan Simonsen, som var stjerne i FC Barcelona fra 1979 til 1983. Og efter at have læst »Den våbenløse hær«, hvor Tonny Vorm og Martin Tønner går tæt på FC Barcelona, ja, så står det klart, i hvor høj grad klubben definerer sig som hadefuld modsætning til hovedstadens hold. Et had der spores tilbage til de overgreb, som Catalonien – hvor Barcelona er hovedby – igennem historien er blevet udsat for af centralmagten i Madrid, og et had der stadig næres af den afdøde diktator Francisco Franco og hans Real Madridsympatier. Men hvor FC Barcelona længe indtog offerets rolle, så var det med den såkaldte Tulipanrevolution, som påbegyndtes i 1973, hvor Johan Cruyff ændrede stilen fra fight til forfinet totalfodbold, at klubben forvandlede sig til det superbrand, vi alle kender. Offerfølelsen sidder dog stadig i klubben, og den er til stadighed »Cataloniens symbolske og våbenløse hær«, som forfatter Vázquez Montalbán har skrevet det med et sigende blend af stolthed og smerte. Og hele den brogede affære – som udgøres af penge, mytologi, nationalisme og superspillere – lykkes det bogen at formidle ved at blande en kronologisk grundhistorie op med et væld af interview og ved at lægge reportager ind som hvilepunkter i det informationstætte stof.

Det er fint tænkt, godt eksekveret, og efter sidste side forstår man, hvorfor FC Barcelona kalder sig mes que un club. Mere end en klub. Men når Det Helt Store Sus udebliver, skyldes det bogens stedvist fattige sprog, og at den mod slutningen giver køb på det kulturhistoriske overblik for i stedet at flimre rundt mellem de senere års storspillere. Det er lidt synd, men er man sulten efter stof om de blå og granatrøde, findes der dog ikke nogen bedre bog end denne – på dansk. Kilde: berlingske.dk

Læserservicen Bogen ”Den våbenløse hær” kan købes på Internettet på web-adresser: www.saxo.com www.williamdam.dk www.bog-ide.dk www.chester.dk www.boghandleren.net www.arnoldbusck.dk Forlag: People's Press, 249 kr. - og den kan fås i alle danske boghandler.