sportsfan Danmarks nye sportsmagasin – for ægte sportsfreaks!
DECEMBER 2005 · Kr. 49,95
Dennis Rommedahl Stephan Andersen Charlton-drengenes engelske gennembrud
Jacob Piil En sæson i helvedet Ruud Van Nistelrooy ”Jeg er træt af at høre om Chelsea”
Sven-Göran Eriksson Evigt udskældt – altid under pres
Agenternes usynlige arbejde Klubberne hader dem indædt
32 sider
gratis ekstra TILLÆG
vm håndbold BK 01.12.05 - 05.01.06
danmarks skarpeste kant
martin jørgensen
+ Ståle Solbakken, ski og snowboard, Marc Rieper, Masser af NFL, Peter Hirsch, Herning Blue Fox på tur, Leon Andreasen og Noel Gallagher fra Oasis
Få fordoblet dit indskud, når du opretter Lige nu kan du få fordoblet dit startindskud op til 250 kr., når du opretter en spillekonto på Sportingbet.com. Så er du klar til at spille på vores kæmpe udvalg af sportsbegivenheder fra hele verden. Hvad enten du interesserer dig for SAS ligaen, europæisk fodbold, håndboldligaerne, dansk ishockey, NFL eller noget helt andet kan du altid finde det hos Sportingbet. Tjek de gode odds, det store spiludvalg og bliv rig på det du ved om sport på Sportingbet.com - verdens største udbyder af sportsspil, poker og casino.
250,-
en konto hos Sportingbet Bliv rig p책 det du ved om sport
5 9 , 9 9 2 K STRI
, 0 0 5 . K 2 ST 5 9 , 9 9 5 S N JEA
,95
9 SWEAT 29
, 0 0 5 . K T 2S ,95
JEANS 299
RIK 299,95
ST
, 0 0 5 . K T 2S
,0 0 5 . K T S 2
Sko 299,95 T-shirt 149,95 2 stk. 200,Jeans 699,95 Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 99 42 32 00
Indhold December 2005
44
Oppe foran
100 74 50 Mesterlære i Midtjylland Det nigerianske stortalent Baba Collins kan blive den nye Rivaldo
12 Kort om sport 17 Klumme af Jeppe Horskjær
54 FCM’s afrikanske farm
18 Månedens talent
Der er i øjeblikket otte afrikanere i Midtjylland, der satser på at få mindst
20 Hvor blev de af – Marc Rieper
en af dem på førsteholdet inden for nogle år.
21 Klumme af Asker Hedegaard Boye 22 Månedens profil
56 Et nyt håb i Werder Bremen
24 I medgang og modgang
Leon Andreasen har været igennem en ubehagelig voldssag, der truede
26 Klumme af Andreas Kraul
med at bremse karrieren, inden den kom i gang. Men nu har han fået ro
27 Månedens afgørende øjeblik
– og masser af spilletid.
28 Interview med Noel Gallagher fra Oasis
Features
58 Sig navnet Engang fik stadioner navne efter beliggenhed eller klub. Men i dag er det penge, der styrer dåben.
32 Agentens usynlige arbejde Tidligere blev de betegnet som luskede, pengegriske menneskehandlere.
63 I verdens mest udsatte job
Men nu skal enhver fodboldspiller med respekt for sig selv have en agent.
Englands landstræner har med sit berømte ’stoneface’ afværget skandaler. På banen og i soveværelset. Nu styrer han måske mod VM-guldet.
35 De er overalt Sportsdirektørerne i superligaklubberne har ikke mange varme følelser
68 Topscorer ved et tilfælde
over for de mange fodboldagenter.
Ruud Van Nistelrooy startede karrieren som midtbanespiller. Nu er han en af verdens farligste angribere.
38 Charlton-drengene holder sammen Både Dennis Rommedahl og Stephan Andersen har fundet nyt fodboldliv i London.
74 Formula A1 – motorsport med nationalfølelse Der findes motorsport på højt plan – selv her om vinteren. Man skal bare
42 Ilden brænder på den jyske hede
på nettet for at finde den.
Uroligheder og fodboldoptøjer er nået til provinsen.
76 Godt dansk år i udlandet 44 Fodbold har altid været en leg
Der har været fart på de danske kørere i år. Læs, hvordan profilerne har
Stort portræt af Martin Jørgensen, der er i sit livs form i Fiorentina.
markeret sig.
sportsfan
86
96
81 Fra et hul i jorden til 18
104 Cykling hang mig ud af halsen
SPORTSFAN har mødt en af verdens bedste golfbane-designere.
CSC havde store håb for Thomas Bruun Eriksen, men han fik nok
I øjeblikket arbejder han på et stort projekt i Ørestad.
af livet som professionel.
82 Bjørn og Tinning lyste op
108 En ulykkesfugl på to hjul
2005 har været et blandet år for de danske golfspillere.
Jacob Piil har haft en forfærdelig sæson. Men han er stadig fuld af håb for 2006.
84 Slået tilbage til start Mads Vibe-Hastrup skal til at starte forfra efter at være blevet smidt
110 Gemt bag det virtuelle bord
ud af det fineste selskab.
Spil på nettet giver nogle muligheder, der ikke er i det virkelige liv. Der er blandt andet adgang til en stor statistisk viden.
86 Mr. 95 procent Peter Hirsch er en af de væsentligste årsager til nordsjællandske
112 Europa-ishockey uden glamour
Cobras’ succes for tiden.
SPORTSFAN tog med Herning Blue Fox til Frankrig for at følge danskernes europæiske eventyr.
90 Pilgrimsfærd 125 danskere havde slagtet sparegrisen for at komme til USA og følge amerikanernes version af fodbold. SPORTSFAN var med.
94 Todimensional magi Michael Vick, quarterback for Atlanta Falcons, gav sig tid til at forklare SPORTSFAN, hvorfor han er en af de hotteste navne i NFL i øjeblikket.
98 Alt på et bræt Mange unge danskere knokler sig igennem dårlige job, så de kan få penge til at leve længst muligt på et bræt.
115 Modeserie: Modlys 122 Huer 123 Støvler og sko
100 Søges: superski Danmarks bedste alpinløber, Johnny Albertsen, har talentet, men mangler udstyret.
124 Vinterjakker 126 Hudpleje og dufte 128 Gear 130 Bagsiden: Forelsket i København sportsfan
I den seneste tid har der været rumlerier i dansk kvindehåndbold med trusler om udflytninger (Slagelse til Roskilde og GOG til Odense), og samtidig har der været hårde lønforhandlinger mellem forbundet og landsholdet. Uden at gå ind i de enkelte sager understreger det, at den tidligere så uskyldsrene sport er ramt af de samme pengespekulationer, der i lang tid har plaget andre dele af sportens verden – ikke mindst fodbold. En af årsagerne til dansk håndbolds pandemiske popularitet i befolkningen har altid været kvindernes umiddelbare glæde og tilgang til spillet. Tv-billederne af grædende Marianne Flormann og Camilla Andersen efter endnu en guldmedalje gik rent ind i tv-stuerne hos et sportspublikum, der i lang tid har været vant til historier om doping, svindel, resultatbold og andre kedelige fænomener. Men uskylden varer ikke evigt. Nu vil man have forhold som andre sportsgrene (og det skal være dem vel ondt). Samtidig vil klubberne flytte hen mod større byer med større publikum. En tendens, man især har set i USA, hvor sportshold konstant flytter i håbet om indtjeningsmaksimering (et dejligt ord, der luner i denne juletid). Man hører tit frasen: ’Det handler om penge’ eller ’Det er ren forretning – som alt andet’. Men fokuserer man kun på forretningsdelen i sporten, glemmer man den anden halvdel. For på den anden side af hegnet hos de mange fans er sport nemlig et kærlighedsforhold. Tag blot til Danmarksseriebold og se folk, der trofast har siddet i dårligt vejr i flere årtier af ren og skær kærlighed til deres hold. I mange ægte sportsfans er der en loyalitet og trofasthed, man kun finder i lykkelige ægteskaber. Men ligesom i et forhold mellem to mennesker, der elsker hinanden, vil man ikke finde sig i hvad som helst. Hvis ens elskede bliver ved med at snakke om penge og konstant truer med at flytte, hvis man ikke hoster op med flere kontanter, er det ikke sikkert, at forholdet holder. Mange klubber ændrer en lille smule på klubtrøjen til hver sæson for at kunne sælge flere trøjer. I England, hvor det er værst, har man hævet billetpriserne til det absurde, og nu må klubberne mærke, at kærligheden ikke længere kan holde til den dårlige opførsel. Flere og flere fans bliver væk fra kampene i den tidligere så suveræne Premier League. Lad det være en huskekage til alle profithungrende klubejere, der mener, at sport kun er lig med penge. De glemmer, at der er noget så utilregneligt som kærlighed involveret, og sørger man ikke for at pleje den, så blegner den for til sidst helt at forsvinde. Men der er stadig håb. Hverken spektakulære dommerskandaler, mafiaforbindelser eller forstyrrede rigmænd har formået at ødelægge sporten. Der er stadig masser af fantastiske oplevelser og personligheder i alle dele af sportens univers. Det kan man opleve i vores store håndboldtillæg, der varmer op til den spændende VM-turnering i Rusland med analyser af Danmarks chancer for endnu en triumf og interviews med stjernerne og trænerne. Vi går også tæt på Martin Jørgensen, der har fået sin anden ungdom i Fiorentina, og Dennis Rommedahl og Stephan Andersen, som er brudt igennem i Charlton. Den engelske landstræner Sven-Göran Eriksson fortæller om det evige pres, og vi ser nærmere på fodboldagenternes stigende indflydelse i dansk fodbold. Så er vi tilbage til pengene igen, der fylder utrolig meget. Det er ikke til at komme udenom. Men det er ikke hele historien. God fornøjelse med det nye nummer af SPORTSFAN. Chefredaktør, Emil Norsker
sportsfan
FOTO: LASSE BAK MEJLVANG
Da spillet mistede sin uskyld
ONSIDE SPORT is a registered trademark of TV3 A/S and used under license. Š Copyright 2004 The Coca-Cola Company.
Holdet bag Michael Søvsø Pedersen er 29 år og til daglig journalist på Herning Folkeblad. Her dækker han de lokale helte- og heltinder fra FC Midtjylland, Herning Blue Fox og Ikast-Bording Elitehåndbold. Michael er vokset op i Vojens, hvor han allerede som lille purk begyndte at gå i skøjtehallen som tilskuer til ishockeykampene – ved siden af en fodboldkarriere, der i ungdomsårene førte til kampe mod de bedste i Danmark. Fodbolden blev senere erstattet af floorball, hvor Michael både har været spiller og træner på højeste plan. Senere er golfen også kommet på programmet. Derudover har han nået at producere den danske ishockey-årbog fem gange og skrive for diverse ishockeymagasiner og kampprogrammer rundt om i landet. Fascinationen og glæden ved al sport er monumental – og live-oplevelsen foretrækkes naturligvis frem for tvskærmen. Favoritarenaen hedder selvfølgelig stadig Vojens Skøjtehal, helst en fredag aften med fuldt hus …
Claus Henriksen voksede op nord for København og spillede fodbold i 11 år, indtil de andre begyndte at tackle for hårdt. Så var det ikke sjovt længere. At det så skulle blive amerikansk fodbold, der i stedet faldt i hans smag, var ikke sådan til at forudsige, men det lykkedes ham at hjælpe Herning Hawks med at vinde klubbens hidtil eneste mesterskab tilbage i 1990. Claus Henriksen blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2001. Dagbladet B.T. havde glæde af Claus Henriksens nysgerrighed i hans praktikperiode, og han skrev over 150 artikler til Politikens netavis, primært om NFL i en sæson, hvor selv garvede sportsfans og læsere af netavisen måtte spørge, om Politiken var blevet en avis om amerikansk fodbold. I dag arbejder Claus Henriksen som sports- og nyhedsjournalist på Mediecentret Herlev Bladet.
Eva-Maria Brandi er født i 1982 og opvokset i Lyngby. Fra sin far har hun fået en vild passion for sport og har altid villet være sportsjournalist. Hovedinteressen er fodbold og Lyngby BK har haft hendes støtte, siden hun var stor nok til at kunne kigge over lægterne. I øjeblikket må hun dog nøjes med at følge holdet på afstand, da hun har taget orlov fra journaliststudiet på RUC for at følge drømmen om at skrive om engelsk fodbold. Hun bor nu i London, hvor hun vil være SPORTSFANs faste reporter. 10 sportsfan
Administrerende direktør / Ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 2123 3607 Chefredaktør Emil Norsker en@sportsfan.nu Tlf. 2858 2709 Mode- og produktredaktør Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 2336 4808 Fotograf Lasse Bak Mejlvang, Art director Martin Andersen ma@sportsfan.nu Tlf. 2722 3300 Skribenter Andreas Kraul, Jeppe Horskjær, Jes Mortensen, Stine F. Mathiasen, Lars Fink, Claus Henriksen, Asker Hedegaard Boye, Eva-Maria Brandi, Susan West Norsker, Kenneth Møller Kristensen, Kaare Welinder, Lasse Højsgaard, Christian Boier, Bernt Kastberg, Jeppe Lisdorf, Theis Otzen, Michael Søvsø, Jens Arnborg, Peter Bruun, Kim RavnMortensen, Jonas Ankersen, Tom Erik Kampmann og Jacob Michael Larsen Fotografer Lasse Bak Mejlvang, Kim Ravn-Mortensen, Maria Fonfara, Michael Søvsø, Lisbeth Holten Kenneth Møller Kristensen og Søren Tidmand Korrektur og oversættelse Helle Albeck Tryk Franzen Distribution Bladkompagniet Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4000 Roskilde info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040 Annoncer Ole Petersen op@sportsfan.nu Tlf. 30289977 Abonnement www.sportsfan.nu
www.sportsfan.nu SPORTSFAN retter: I sidste nummer opgav vi en forkert pris på en læderjakke fra Matinique. Den rigtige pris er 2.499,00 kr. Vi skrev også, at Jerry Rice var running back. Han var wide receiver. Vi kom også til at skrive, at Payton Manning spiller for New England Patriots. Han spiller for Indianapolis Colts. Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.
bet365.com Størst udbud af sportsgrene og flest forskellige spil Alting samlet et sted!
UPfront Kort om sport ”Nogle gange skulle man tro, at vi ligger nummer 15 i ligaen, at vi er færdige i Europa og i pokalen. Men virkeligheden er jo en ganske anden. På trods af mange skader har vi vist, at vi er et godt hold.” Real Madrids målmand, Iker Casillas, på et pressemøde
”Som sagt har jeg intet personligt imod Arsene Wenger, og hvis han er klar til en undskyldning, er jeg det også.” José Mourinho efter endnu en hård omgang ordgejl mellem de to. Onside.dk
”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at jeg har været så uheldig i Premier League. Jeg har været alvorligt skadet og har slet ikke indfriet forventningerne efterfølgende. Det gør ondt, for folk i Liverpool har slet ikke set den rigtige Fernando Morientes endnu, men det kommer de til.” Spanieren til Skysports.com
Gerrard vil være træner
Anfører i Liverpool Steven Gerrard ser gerne sig selv som træner for de rødklædte en dag, når han stopper sin aktive karriere, skrive Forza. ”Det har altid været meningen, at jeg vil forblive så engageret som muligt i denne klub. Jeg har været her, siden jeg var otte år. Det ville være fantastisk, hvis jeg spiller her, når jeg en dag sætter støvlerne på hylden. Om jeg fortsætter som træner, eller jeg vil få en anden funktion i klubben, ved jeg endnu ikke, siger Gerrard.
Brøndby støtter Sudan
Brøndby IF hjalp Dansk Flygtningehjælps landsindsamling den 13. november. Danmarksmestrene donerede hjemmebane-billetter til alle de indsamlere, der hjalp med at samle penge ind. ”Vi vil gerne være med til at understrege, at alle kan tage et ansvar og gøre en forskel,” siger Brøndbys adm. dir., Per Bjerregaard.
12 sportsfan
Send dit bedste fanfoto til SPORTSFAN
I næste nummer vil vi vise nogle af de bedste og sjoveste danske fanbilleder. Derfor må du meget gerne sende dit bud ind til os. Vi kårer månedens bedste billede og kvitterer med en duftserie fra Mont Blanc til en værdi af 560 kroner. red@sportsfan.nu
Håndbold
Onsdag den 7. december kl. 19.30 GOG Svendborg TGI - Viborg HK (herrehåndbold) Der er lagt op til et brag af en kamp mellem et GOG-hold, som efter en skadesplaget start har etableret sig i toppen, og Viborg, som har været der hele efteråret. Sydfynboerne er efterhånden tæt på at være i stærkeste opstilling, og selv om det samme også gør sig gældende for Viborg, får de grønblusede fra domkirkebyen det utvivlsomt svært denne hverdagsaften på Sydfyn, hvor to af de hotteste kandidater til slutspillet tørner sammen. Lørdag den 17. december kl. 19.30 AaB Håndbold - KIF Kolding (herrehåndbold) Også her er der udsigt til noget af et brag, som meget vel kan blive ganske afgørende for fordelingen af slutspilspladserne. Efter en sløj start har AaB spillet sig op og er godt i gang med at indfri forventningerne om en topplacering. AaB’erne fik uafgjort (29-29) i sæsonpremiererne i Kolding, og mod et skadesramt Kolding-mandskab, der har haft det svært uden så bærende kræfter som Sebastian Seifert, Boris Schnuchel og Anders Oechsler, er chancen for en hjemmesejr stor. Søndag den. 18. december kl. 16.00 Aarhus GF - Skjern Håndbold (herrehåndbold) Århusianerne, der i lighed med flere andre traditionelle tophold har været slemt plaget af skader i denne sæson, er ved at have travlt, hvis de skal nå med i slutspillet og dermed bevare chancen for at forsvare sidste års flotte og overraskende sølvmedaljer. Erik Vejes tropper skal imidlertid nok få hænderne fulde mod Skjern, der med den både stærkeste og bredeste trup, vestjyderne har kunnet præstere i flere år, er godt på vej mod en topplacering!
Tennis
2.-4. december: Davis Cup-finale
Fodbold
3. december kl. 15.30 Stuttgart - Bayern München Her er en chance for Jon Dahl & co. til at skabe spænding i Bundesligaen og få oprejsning efter et sløjt efterår. 4. december kl. 15.00 FCK - Viborg Der er dømt topkamp i Parken i årets sidste runde, når årets overraskelse kommer på besøg i løvernes hule. Viborg kan med en sejr for alvor få fundamentet under hovedstaden til at ryste. 6. december kl. 20.45 Chelsea - Liverpool Anden omgang af ’Battle of Britain’. Det bliver som altid en gyser. 8. december kl. 20.35 F.C. København - Brøndby De forsvarende nordiske mestre (FCK) tager imod de danske mestre Brøndby i et af de mange opgør, de to hold kommer til at have med hinanden i løbet af sæsonen. Det er op til de to at give Royal League den nødvendige tilskueropbakning og seertal.
Stem på årets danske talent
Er det den danske europamester i gokart, Michael Christensen, cykelrytter Anders Lund, fodboldspilleren Daniel Agger eller en helt anden, der skal løbe med titlen Årets Talent. Du bestemmer. Send en mail til red@sportsfan.nu med din kandidat. Seneste svar 8. december
Football Manager 2006 ★★★★★★
De skelsættende punkter med et spil som ’Football Manager’ er dels, om du er født med en José Mourinho i maven, dels om du tænder på et spil, hvor du ikke er i nærheden af lækker 3D-grafik. Er begge dele tilfældet, kan du godt overveje at kysse kæresten farvel, hilse af med vennerne og sælge bøgerne fra studiet.’Football Manager’ er det nyeste og ultimative managerspil på stammen, der daterer tilbage fra de originale ’Championship Manager’spil.Umiddelbart lyder det som et spil, der kører med årstal i titlen, blot for at malke penge ud af kunderne, give dem til de opdaterede trupper og så ellers hvile på laurbærrene. Men ikke FM 2006. I år er der for eksempel større fokus end tidligere på samspillet med pressen. Du skal også tage stilling til, om en spiller skal behandles nu eller sendes hjem fra træningslejren, og du kan vælge at give holdet en sviner i pausen, når dine helte fra Hamburger SV er bagud i pausen til bysbørnene fra St. Pauli fra regionalligaen i pokalturneringen. Således udvider og udvikler SI Games hele tiden et ultimativt spil. ’Football Manager’ er simpelthen det spil, der kan berøve dig timer og atter timer, hvis du er vild med fodbold og fodbold-business og har et håb om at signe David Beckham som manager for Sheffield Wednesday – og hvem har ikke det? SPORTSFAN kaster en hul bunke Football Manager-gear i konkurrence. Du kan vinde en af de 10 kasketter, fem t-shirts eller fem trøjer, hvis du svarer rigtig på spørgsmålet: Hvad hed Football Manager før det skiftede navn? Send dit svar til kon@sportsfan.nu sportsfan 13
UPfront Kort om sport Fodbold
11. december kl. 12.30 Feyenoord-PSV Kampen om det hollandske guld er overraskende uden Ajax i år. I stedet er det disse to hold, der skal dyste om magten og æren. 11. december kl. 15.00: Inter - Milan Så bliver det vist ikke mere lokalopgør, når man oven i købet deler stadion. Hvis Inter skal gøre sig nogle håb om at ende mange års frustrationer, skal man besejre rivalerne. 11.-18. december: VM i klubfodbold 14. december kl. 21.00 Manchester United - Wigan Wigan er oprykkerholdet, som med en rigmand i ryggen har overrasket alle, og Manchester er holdet, der igen har skuffet de fleste. De to hold kan ødelægge det for hinanden i kampen om at nå Chelsea. 17. december kl. 15.30: Stuttgart - Schalke 04 Så er der dømt danskeropgør. Det er to hold, der begge har brug for nogle sejre på kontoen, efter at de respektive trænere har vippet noget i taburetten.
Kæmpetalentet Kieron Dyer i krise
Newcastle-spilleren brød i starten af november, ifølge manager Souness, grædende sammen foran medspillere, fysioterapeuter og træneren, angiveligt på grund af en kulmination på lang tids problemer. ”Vi var omkring en otte stykker, Jeg var nødt til at tage ham med ind på lægens kontor,” fortæller Newcastle-manager Souness. Dyers sæson har været spoleret af forskellige skader, og dét oven på sidste sæson, hvor holdkammarat Lee Boyer fik en hjerneblødning og angreb unge Dyer under en kamp. Souness mener, at Dyer må betegnes som deprimeret. ”Jeg var vidne til noget, som jeg aldrig har set før; en spiller, der bryder sammen i gråd foran sine holdkammerater, det har jeg aldrig set før.
Ove P. vil købe ind
Når nuværende Esbjerg-træner Ove Pedersen overtager AGF, skal der forstærkninger til. Den nuværende trup i Århus er lidt af en rodebutik, erkender han ”Spillerne er købt ind under vidt forskellige trænere og under forskellige ledelser, så der har ikke været nogen linje i det,” sagde Ove Pedersen, der erklærede, at han ikke vil kunne redde AGF fra nedrykning med det nuværende spillermateriale. ”Men det skal altså siges, at det er svært at vurdere, hvad den nuværende trup egentlig kan. Spillere som Peter Foldgast og Roger Risholt har været ude hele efteråret. Men jeg har selvfølgelig forhørt mig og fået vished for, at der er midler til indkøb i vinterpausen.” Ove Pedersen afviste i øvrigt at have en klausul i kontrakten, der gør, at han kan forlade AGF i tilfælde af nedrykning
Giv os din mening
Vi vil gerne høre fra dig. Har du noget, du gerne vil ud med omkring sportens verden, eller har du kommentarer, ris eller ros til SPORTSFAN, hører vi gerne fra dig. Månedens bedste brev får en Mont Blanc-duftserie til en værdi af 560 kroner. Send os din mening på red@sportsfan.nu
14 sportsfan
18. december kl. 17.00 Lokalderby i London. Nu skal Arsenal træde i karakter, hvis Arsene Wenger og hans franske tropper ikke skal tabe løbet inden jul. 26. december kl. 13.45 og 15.00: Boxing Day Den traditionelle julerunde med engelsk bold er en rigtig rar måde at komme tilbage til livet på efter kampædning og forbrugsfest. Mens andre ligaer dovner den, pløjer englænderne rundt på dårlige baner. Derfor elsker vi dem. 28. december kl. 21.00: Everton - Liverpool Lokalderby midt i julehyggen. Altid en fornøjelse.
Ishockey
Søndag den 11. december kl. 15.00 Herlev Hornets - Rødovre Migthy Bulls Der står meget mere end håneretten på spil, når rivalerne fra Herlev Hornets og Rødovre Mighty Bulls Dream Team ramler sammen i Herlev Skøjtehal. Begge hold har i den grad brug for point i bestræbelserne på at nå Oddset Ligaens slutspil, og så er der jo lige den efterhånden veldokumenterede uoverensstemmelse mellem de to holds trænere, Olaf Eller (Herlev) og Karsten Arvidsen (Rødovre). De to er bestemt ikke gode venner. Luften i Herlev Skøjtehal vil være iskold, når de to hold går på isen, så se frem til en kamp med masser af nerve og intensitet. Og se samtidig frem til en kamp, hvor Rødovres spillere vil forsøge at vise, hvorfor holdet hedder Dream Team. Det har ikke været tydeligt indtil nu... Fredag den 9. december kl. 20.00 Herning Bluefox - AaB Ishockey Der er noget særligt over fredagsishockey, og det kan næsten ikke blive andet end både spændende og dramatisk, når Herning Bluefox møder AaB Ishockey i en formentlig tætpakket Kvik Hockey Arena i Herning. De to hold bejler begge til Oddset Ligaens førsteplads, der giver hjemmebanefordel gennem hele slutspillet, så der bliver ikke givet ved dørene denne fredag aften på heden.
”Jeg var for hurtigt ude i forhold til nogle af mine kolleger. Sagde, at sådan skulle de ikke gøre. Jeg var for belærende, jeg var for smart, og det kan jeg egentlig godt forstå, at de var irriterede over.” FC Midtjyllands træner, Erik Rasmussen, til Forza efter selv at have gennemgået en krise
”Vi må vente med at se, hvad der sker. Men det vil være dejligt at se Thomas tilbage i en Everton-trøje.” Everton-træner David Moyes. Et eventuelt skifte kan komme på tale i januar, hvor transfervinduet genåbner.
Aalborgs træner, Christian Dalmose, frygter for håndboldfremtiden, hvis holdet ikke får bedre en bedre hal at spille i. ”Der bliver spillet
badminton, afholdt loppemarked og alt muligt andet, så der er stor risiko for, at vi ikke kan spille vores kampe i ligaen og Champions League i Aalborg. Man ved aldrig, om det er koldt eller varmt i hallen, og det er ganske enkelt ikke forhold, som vi kan leve med. Det eneste, vi forlanger, er en arena, som de andre klubber har.”
”Udviklingen har jo været, at enhver spiller med respekt for sig selv skal have en rådgiver. Det svarer til, at ethvert menneske skal have en advokat eller en revisor, hvilket er helt grotesk.” Niels Christian Holmstrøm i SPORTSFAN
NBA Live 2006 ★★★✩✩✩
Som sædvanlig bringer EA Sports hver sæson nyt på NBA-fronten. Nye klubskifter er sket inden sæsonstart, og det skal der selvfølgelig rodes bod på med en ny opdateret udgave af ’NBA Live’-serien.Men selvfølgelig skal der også mere til, for ellers ville en patch på trupperne hurtigt kunne klare den opgave.I år er fokus på superstjernerne. For at gøre en forskel på den almindelige boldflytter og ligaens store stjerner som Kobe, Shaq og LeBron, har EA Sports indført ’superstar control’, der gør det muligt for de store stjerner at benytte sig af nogle bestemte ’superstar moves’, som de almindelige dødelige NBA-spillere ikke har. Superstjernerne er inddelt i seks forskellige kategorier, så der er forskel på en point guard som Steve Nash og en center som Shaq.Problemet med ’superstar control’ er bare, at det bringer endnu en ’arcade feeling’ på halgulvet. ’NBA Live’-serien er ikke for inkarnerede baksetfans, der vil så tæt på en ægte simulering af verdens bedste basketliga. Derimod er det let at gå til, for folk, der gerne vil slamme for vildt og ellers have lidt sjov i gaden, mens de prøver at føre Lakers tilbage til fordoms storhed – og dem er del vel ret beset flest af herhjemme.
Tiger Woods PGA Tour 06 ★★★★★✩
Hvor går man hen, når man egentlig har lavet det ultimative golfspil? Det er det problem, som folkene bag ’Tiger Woods PGA Tour’ står over for, og som de ikke har formået at løse med det næste spil i serien med årets 06-udgave.Der er i årets udgave blevet arbejdet med svinget. Du har nu mulighed for at styre boldens spin og bevægelse gennem luften, ligesom spillets putting på green har fået en tur. Problemet er bare, at det ikke rykker for alvor.Hvis ’Tiger Woods PGA Tour’ skal blive ved med at komme med et års mellemrum, så kan det være, at det snart er tid til, at hele golfspillet skal have den store gennemtænkningstur. Men inden det kommer så vidt, så er ’Tiger Woods PGA Tour 06’ stadig et fremragende spil, hvor det for mange vil være tillokkende at lave sig en golfspiller med markedets bedste ’create a player’-del, som man hiver ind på PGA Touren for at vinde de store præmier, hæder og ære. Det er spillets altafgørende styrke for golffanatikeren. Men selv om golf ikke er din store passion, er der plads til mange timers underholdning, både alene og sammen med vennerne i markedets bedste golfspil. sportsfan 15
UPfront Kort om sport Herning Bluefox og AaB Ishockey står godt til hinanden, så der er lagt op til en ishockeykamp på højt niveau. En kamp, hvor der samtidig er mulighed for at se en række af Oddset Ligaens største profiler, blandt andet Hernings flyvende finne Timo Koskela og AaB’s landsholdsveteran Jens Nielsen, der har været i vælten hele sæsonen.
Overcoming ★★★★★✩ Nordisk Film / Instruktion: Tómas Gislason
Gislasons cykelfilm er en visuel tour de force med verdens bedste danske hold i verdens største cykelløb. Filmen handler om Bjarne Riis med de ædle ideer om teamwork og sammenhold og om hans hold Team CSC. Vi følger de mentale og fysiske forberedelser, der kulminerer i tre frygtelige og fantastiske uger under Tour de France 2004. Ifølge Gislason er filmen hans egen, tohjulede udgave af den klassiske krigsfilm ’Kellys Heroes’. Basso, Sastre, Piil, Arvesen osv. er heltene, der alle må en tur i helvede og tilbage. Filmen er lavet med stor kærlighed til disse helte og det drama, de medvirker i, og Gislason formår at bringe os så tæt på, som vi aldrig har været på en almindelig tv-skærm – med stor effekt. Historien om Team CSC og TdF 2004 er ikke ny, men der er alligevel godbidder, eksempelvis telefonsamtalen mellem Armstrong og Basso om sidstnævntes kræftsyge mor, umiddelbart inden de afgørende bjergetaper, eller de fantastiske scener med Ole Kåre Føli og Sastre – den lille klatrer med det store hjerte og det plagede sind. Når filmen ikke bliver ’hors catégorie’, er det på grund af en lidt slap afrunding og nogle sidehistorier, som instruktøren ikke rigtig ved, hvad han skal gøre ved. For eksempel bliver historien om Bartoli – den gamle mester, der kommer til CSC for at opleve en sidste stjernestund, der aldrig kommer – ikke foldet ud, og han kommer til at hænge som en mærkelig bi-figur i fortællingen. Men der skal ikke herske tvivl: Denne film er konfekt for cykelsportsfans, og andre kan sagtens kigge med. Filmen er udkommet på dvd.
SPORTSFAN stiller 10 eksemplarer på højkant, hvis du kan svare på følgende spørgsmål: Hvad hedder den danske sportsdirektør, der for nylig stoppede hos CSC? Send svaret til: kon@sportsfan.nu
16 sportsfan
Torsdag den 22. december klokken 20.00 EfB Ishockey - SønderjyskE De færreste havde regnet med, at SønderjyskE ville præge Oddset Ligaen på så fornem vis, som de har gjort det. Ikke desto mindre ligner SønderjyskE et godt bud på en medaljeaspirant, blandt andet takket være den forrygende førstefemmer med Chris Bartolone, Peter Hindkjær, Dejan Matejic, David Burgess og Brad Rooney. Nu får de endnu en gang mulighed for at vise deres værd mod de i Vojens så forhadte Esbjergspillere. En kamp, der også vil blive afgjort på lægterne, hvor op mod 800 sønderjyder forventes at være til stede. Spørgsmålet er, om de får noget at juble over eller ej. De hårdt prøvede Esbjerg-spillere har ved flere lejligheder overrasket i denne sæson og leverer holdets fremragende franske målmand Fabrice Lhenry endnu en gang varen, kan gæsterne få det svært.
Cykling
Vintersæsonen er godt i gang på de europæiske cykelbaner. I Ballerup Super Arena i udkanten af København kan man opleve live banecykling torsdag den 15. december, hvor Dansk Bicycle Club arrangerer parløb. Den 29. december byder arenaen på en optakt til februars seksdagesløb. Et 75-kilometers parløb præsenterer flere af stjernerne, blandt andre to af fremtidens helt store danske håb, Alex Rasmussen, der blev verdensmester i scratch i Los Angeles i foråret, og Michael Mørkøv.
Amerikansk fodbold
Søndag den 11. december Jacksonville Jaguars - Indianapolis Colts Meget står på spil her. Selv om Colts på forhånd virker som en sikker vinder af divisionen – og eneste forhåndsbud på at vinde Super Bowl – betyder kampen meget for Jaguars, som har en wild cardplads i slutspillet at kæmpe for. Jaguars er et hold, der er på vej i en opbygningsproces, hvorimod Indianapolis mest ligner et hold, der er ved at nå sin top, og hvis Peyton Manning skal have en Super Bowlring, skal det snart til at være. Søndag den 25. december Green Bay Packers - Chicago Bears Green Bays sidste chance for at slippe respektabelt ud af denne sæson. Æren betyder alfa og omega i dette interne divisionsopgør mellem to af ligaens ældste rivaler, hvor det sportslige kommer i anden række. Da Chicagos head coach, Lovie Smith, tiltrådte sidste år, havde han kun et mål: at slå Green Bay. Det gjorde han, og sæsonen blev betragtet som en succes, selv om man sluttede med kun fire sejre. Så meget betyder denne kamp for begge hold. Lørdag den 31. december San Diego Chargers - Denver Broncos Denver har i år set bedre ud, end de har gjort længe. De er måske ikke helt på højde med storhedstiden med de dobbelte Super Bowl-sejre under John Elway, men de er på vej. De møder et San Diegohold, der har formået at bygge videre på sidste års overraskende succes. Dette kan blive kampen, der afgør AFC West og bestemmer, hvilket hold der får en tidlig ferie, og hvilket hold der skal i slutspillet.
Af Jeppe Horskjær. Fodboldkommentator på TV3 Sporten / Viasat Sport
Ekspert-analyse
UPfront
Sidste fløjt for
Milton og Fisker Til nytår er det slut for Danmarks to bedste dommere Kim Milton Nielsen og Knud Erik Fisker. De falder for det internationale fodboldforbund FIFAs aldersgrænse på 45 år, og tvinges til at stoppe på internationalt niveau. Aldersgrænsen er ikke blot en hån mod dommerne. Den er også paradoksal i forhold til FIFAs eget ansvar for at afvikle kampene så korrekt som muligt. Hvorfor smide to så dygtige dommere på porten, når de er i god fysisk form og har lyst til at fortsætte med fløjten? Fisker og Milton er langt fra de eneste, der falder for aldersgrænsen, længe inden fløjten er begyndt at lyde falsk. Samme skæbne overgår fra årsskiftet dommerikonet Pierluigi Collina, der ligesom de to danske fløjtenister gerne ville have fortsat karrieren. Ved sidste årsskifte var det den schweiziske topdommer Urs Meier, der faldt for gammelmandsgrænsen, selv om de unge dommere kun så hans fodsåler, når coopertesten blev gennemført. Han løb let 3.000 meter på de tolv minutter. Fornylig blev det så offentliggjort, at Danmarks tre næste FIFA-dommere bliver Anders Hermansen, Peter Rasmussen og Thomas Vejlgaard. Jeg har selv kommenteret masser af SAS Ligakampe med d’herrer i sort, og selv om det er talentfulde dommere, har ingen af dem på nuværende tidspunkt et niveau, der berettiger dem til at skubbe Milton og Fisker
ned fra den internationale scene. Efter kampen mellem SønderjyskE og F.C. København den 14. august 2005 gav Peter Rasmussen mig ikke anden mulighed end at give ham 03 i karakter i Onside. Og hvis man kan tabe overblikket i en kamp i Haderslev, får man svært ved at bevare det, når man står i en international heksekedel. Hermansen, Vejlgaard og Rasmussen er produkter af DBU’s dommersektor, der kæmper hårdt for at bevare antallet af danske FIFA-dommere omkring de syv. Naturligt og prisværdigt. Men hos Dansk Boldspil-Union ved man godt, at FIFA vil have dommerne så friske i kødet som muligt. Derfor indstillede DBU denne gang 33-årige Vejlgaard, der har lidt over tre års SAS Ligaerfaring, 32-årige Rasmussen med 27 måneders erfaring og 30-årige Hermansen med blot 15 måneders SAS Liga-erfaring. En karriere som international topdommer varer som regel blot 10 år, og det er ved at gå op for FIFA, at det er for lidt. Men efter min mening forlænges elastikken i øjeblikket i den forkerte ende. For mens FIFA ikke samler på modne og rutinerede dommere, bliver der altså i et hæsblæsende tempo uddelt FIFA-skilte til folk i begyndelsen af 30’erne. Et væsentligt spørgsmål trænger sig på. Hvorfor ikke indføre individuelle prøver for dommerne? Så kan de, der har konditionen til det fortsætte efter de 45 år, såfremt deres præstationer med fløjten
berettiger det. Og de unge dommere får mulighed for at samle mere erfaring i de hjemlige ligaer, inden de skal dirigere det store orkester på den internationale scene. Både Knud Erik Fisker og Kim Milton Nielsen har fået meget flotte karakterer af de officielle bedømmere i 2005. De har ingen vanskeligheder ved at bestå de fysiske prøver, og så vidt vides, har de heller ikke problemer med begyndende demens. Der er kort sagt ingen logiske årsager til at stjæle ærten fra deres fløjte. Aldersgrænsen blev i øvrigt vedtaget helt tilbage i 1990 af en flok gamle FIFA-mænd, der måske hellere skulle kigge lidt på deres egen fødselsattest frem for at indføre og administrere tåbelige regler, der åbenlyst for alle andre sænker kvaliteten af dommerstanden.
Fakta Danske FIFA-dommere fra januar 2006: Claus Bo Larsen (FIFA Top Class Referee) Nicolai Vollquartz (FIFA Category 2) Michael Svendsen (FIFA Category 4) Emil Laursen (FIFA Category 4) Anders Hermansen (Debutant) Peter Rasmussen (Debutant) Thomas Vejlgaard (Debutant)
sportsfan 17
UPfront Månedens talent
LASSE qvist Han har spillet 38 ungdomslandskampe og scoret hele 22 gange i nationaldragten. Han modtog Arlas talentpris 2003 af landstræner Morten Olsen og er i dag på kontrakt hos F.C. København. Af Christian Boier. Foto: Lasse Bak Mejlvang Han er kun 18 år. Alligevel har Lasse Qvist allerede prøvet det, alle fodboldspillere drømmer om – at være professionel i udlandet. Men et år i den hollandske storklub PSV Eindhoven tog spillelysten fra den danske teenage-angriber. Derfor vendte kæmpetalentet i sommer hjem til Danmark og skrev kontrakt med F.C. København, hvor løveungen i dag er i lære på reserveholdet i 2. division. Hvornår begyndte du at spille fodbold? Det gjorde jeg, da jeg var seks år i Himmelev-Veddelev Boldklub, der ligger i nærheden af Roskilde. Men jeg blev egentlig først opmærksom på mit talent, da jeg som 12-13-årig fandt ud af, at jeg var ret god til at lave mange mål. Hvad er dit mål og din drøm? Lige nu er det først og fremmest at blive etableret førsteholdsspiller i FCK. Derefter vil jeg gerne videre til udlandet og måske en dag blive lige så god som mit store idol Alan Shearer. Hvilke afsavn må du lide som professionel fodboldspiller? Det er tit, at jeg må sige nej tak til at tage med vennerne i byen og drikke mig fuld hver weekend. Vi spiller jo kamp så godt som hver weekend, og så er man nødt til at leve forholdsvis professionelt. Men det er jeg villig til at give afkald på, for det har været min drøm at blive professionel fodboldspiller, lige siden jeg var helt lille. Jeg mister selvfølgelig en del af min ungdom, men jeg får så til gengæld noget andet i stedet for. Hvad fik du ud af din tid i PSV? Fodboldmæssigt fik jeg utrolig meget ud af mit år i Holland. Men det var svært at være dernede helt alene. Jeg lærte på den hårde måde, hvordan det er at være professionel i udlandet, hvor det kun handler om fodbold, og hvor der ikke er noget socialt liv uden for banen. Så derfor ville jeg gerne tilbage til Danmark og finde spillelysten frem igen – og det har jeg fundet i FCK, som jeg selv har været fan af i lang tid. Bliver det ikke svært at slå igennem i FCK, når konkurrencen er så hård? Jo, men hvis du til gengæld slår igennem, så er det, fordi du har 18 sportsfan
et vist talent og har mulighed for at komme videre internationalt. Jeg har en skrevet en treårig kontrakt med klubben, og når de tre år er gået, ved jeg nogenlunde, hvad mine muligheder og mit niveau er. Og hvis det ikke lykkedes, kan jeg i stedet tage videre til en lidt mindre SAS Liga-klub. Hvordan har du det med, at der er store forventninger til dig? Det har jeg det fint med. Man kan sige, at jeg selv har været med til at skabe de høje forventninger. Men jeg ved, hvad jeg står for, og det er da rart at vide, at folk synes, man er god og derfor stiller krav. Hvordan går det for dig i 2. division? Jeg synes, at niveauet passer perfekt til mig lige i øjeblikket. Jeg er ikke særlig stor, og i 2. division spiller man ikke kun med musklerne, men prøver også at spille fodbold. Og det er ideelt for mig. Men jeg skal forbedre min fysik og mit hovedspil, hvis jeg skal blive endnu bedre. Hvornår satser du på at komme på førsteholdet i FCK? Nu er jeg jo først lige kommet til klubben for et halvt år siden, men næste sommer kunne det være fedt så småt at træne med førsteholdet og måske få debut i SAS Ligaen. Men jeg har væbnet mig med tålmodighed, for FCK har nogle uhyggeligt gode angribere i truppen. Jo før jo bedre, selvfølgelig, men jeg tager det stille og roligt, for jeg er stadig ung. Hvad er din backup-plan? Jeg har faktisk ikke nogen, og jeg er ikke i gang med nogen uddannelse. Jeg træner syv gange om ugen, og i de næste tre år vil jeg arbejde stenhårdt med fodbolden. Når de år er gået, ved jeg nogenlunde, hvor langt jeg kan nå i karrieren. Og hvis det ikke viser sig at være den rigtige vej for mig, må jeg gå i gang med en uddannelse. Men lige nu koncentrerer jeg mig udelukkende om fodbolden. Hvor er du om ti år? Forhåbentlig i en udenlandsk klub. Selv om mine favoritklubber er AC Milan og Newcastle, vil jeg meget gerne til spansk fodbold, for det tror jeg passer mig bedst, slutter Lasse Qvist, der efter eget udsagn på grønsværen minder en smule om AaB’s angrebs-es Simon Bræmer.
Før denne sæson hentede FCK det unge danske talent efter et mislykket ophold i PSV. Nu håber han, at han kan komme på førsteholdet til næste år.
UPfront Hvad blev der af ham?
MARC RIEPER
Tiden som aktiv fodboldspiller i West Ham og Celtic har lært MARC RIEPER, hvordan man får et team til at fungere. Det har han rigeligt brug for i sit nye liv som hotelejer, hvor forsvarsspilleren skal holde styr på omkring 40 ansatte. Af Tom Erik Kampmann, foto: Maria Fonfara.
MARC RIEPER, 37 ÅR 1975-1992 AGF 1992-1994 Brøndby IF 1995-1997 West Ham United 1997-2000 Glasgow Celtic 2001-2002 Ass. træner i AGF Spiller i dag på Old Boys-landsholdet og på AGF’s Old Boys-hold
H
vis man tjekker ind på Hotel Philip i Århus, er der stor sandsynlighed for at støde på ekslandsholdsspilleren Marc Rieper. Den centrale forsvarsspiller med 61 landskampe på kontoen er nemlig i dag ejer af hotellet ved åen i Århus midtby. ”Jeg bruger meget tid på det og er her selv hver dag. Jeg har aldrig haft nogen forventning om, at det bare kan køre af sig selv. Jeg mener også, at man som leder af et hotel skal gå forrest og vise personalet, at man er med til at trække læsset,” fortæller Marc Rieper, der har kørt det lille hotel i to år. Det så ellers ud til at gå lige efter fodboldkarrierens ABC, da Marc Rieper for fem år siden stoppede som aktiv fodboldspiller. Året efter blev han assistenttræner for John Stampe i barndomsklubben AGF og optrådte også som medkommentator i tv til både superliga- og landskampe. Men da Stampe blev fyret som træner i Århus-klubben, valgte Rieper at gå i sympati, og så var banen kridtet op til en ny karriere. Nem løsning at blive træner ”Det er jo den nemme løsning for sådan nogle som os at blive trænere, sportsdirektører eller kommentatorer på tv. Men efter min tango med AGF havde jeg mod på at prøve noget helt andet. Jeg har altid haft et rimelig afslappet forhold til at spille fodbold, så det var ikke sådan, at jeg bankede hovedet ind i hovedpuden, da jeg ikke kunne spille mere. Jeg interesserer mig meget for mad og vin, og da muligheden bød sig for at købe Hotel Philip, tog jeg chancen,” siger forsvarsspilleren, der til hverdag dirigerer rundt med omkring 20 sportsfan
Position på banen: Centerforsvaret
40 ansatte på hotellet, der også rummer Position i det civile: Leder af Hotel Philip i Århus gourmetrestaurant og café. ”Fra fodboldens verden har jeg lært, hvordan man får et team til at fungere. Ligesom på et fodboldhold skal alle fungere optimalt. Hvis der er én, der har en dårlig dag, går det gennem hele systemet,” fortæller Rieper, der stoppede sin aktive karriere i skotske Celtic. Her oplevede han, hvor vigtig en rolle fodbold kan spille. Marc Rieper bar kisten I august 1998 stod The Real IRA bag en terrorhandling i Nordirland, som kostede 28 mennesker livet. Blandt dem var den kun otteårige Oran Docherty, der var glødende Celtic-fan. Familien bad Celtic om at være repræsenteret ved begravelsen, og Marc Rieper blev sammen med tre andre repræsentanter for klubben udpeget til at deltage i begravelsen. Efter familiens ønske var det oven i købet de fire Celtic-folk, der bar kisten ud af kirken. ”Det var både en skræmmende og fantastisk oplevelse, som har lært mig at holde af de små ting her i livet. Det er så lidt, vi kan gøre for at gøre andre mennesker glade. Derfor bruger jeg meget tid på hjælpearbejde og på at holde foredrag, når jeg kan komme til det,” siger Rieper, der også stadig tager sig tid til at stille op i forsvaret hos AGF’s Old Boys, hvor koryfæer som John Stampe og Flemming Povlsen også folder sig ud.
Klumme af Asker Hedegaard Boye
H
vor tit hører vi ikke om en ung fodboldspillers udskejelser uden for banen? Særlig på de britiske øer har de unge mænd mere end almindeligt svært ved at håndtere den kolossale mediebevågenhed og de millioner af indtjente pund. Ikke sjældent anklages en yngling for gadeuorden, spirituskørsel, narkotikabesiddelse, vold eller voldtægt. Og selv om disse unge fodboldstjerner ofte frikendes i de pågældende sager, vil deres navn alligevel altid være associeret med lovovertrædelser. Frikendt juridisk, men stemplet i den brede offentlighed som spiritusbilister, slagsbrødre eller voldtægtsforbrydere. Og så begynder billedet af fodboldspilleren som rollemodel langsomt, men sikkert, at krakelere. En enkelt spiller, den 22-årige Jermaine Pennant, personificerer dette bedre end nogen anden. I februar 2004 fratog myndighederne Pennants førerbevis, efter at han på besynderlig vis havde benyttet sig af den forkerte vejbane i Paddington i det vestlige London. 11 måneder senere (23. januar 2005) – og kort før forbuddets ophævelse – vovede Birminghams dygtige højrekantspiller sig desuagtet ud på vejen i en sen nattetime. Alkoholpåvirket bragede han frontalt ind i en lygtepæl i Aylesbury, Bucks. Godt en måned senere fik han sin dom: tre måneders fængsel og endnu en fratagelse af kørekortet. Birminghams ledelse valgte at holde hånden over ham, og Pennant måtte færdigspille sæsonen med en elektronisk fodlænke som følge af et udgangsforbud. Hver eneste lørdag var det så op til den pågældende fodbolddommer at vurdere de øvrige spilleres sikkerhed i nærkontakt Pennant og sige ’god’ for den unge englænders medvirken i kampen. På en og samme gang til stor morskab for modstandernes tilhængere og meget nedværdigende for Birmingham-spilleren. Men på banen virkede Pennant ganske upåvirket af hele situationen. Han fortsatte sit flotte, teknisk anlagte spil som Birminghams dygtigste dribler og førsteudfordrer. Men en mandag i slutningen af oktober var den gal igen. Pennant mødte beruset op til Birminghams morgentræning, og manager
UPfront
Steve Bruce havde intet andet valg end at sende ham hjem i seng. Den midtengelske klub valgte endnu en gang at slå en streg over forseelsen. Og det virker efterhånden, som om klubbens goodwill alene dækker over det faktum, at Pennant er uerstattelig for en klub af Birminghams størrelse. Pennant-sagaen er dog langtfra unik i fodboldens verden. Også på kontinentet udmærker flere unge spillere sig (negativt) ved at være på kant med enten samfundets eller fodboldens juridiske spilleregler. Dette kunne således også have været fortællingen om Juventus-stjernen Zlatan Ibrahimovic. Svenskeren har blandt meget andet skabt kaos i en lufthavn, da han foregav at bære en pistol, forsøgt at påkøre en kvindelig journalist og overfaldet en mand, der gjorde tilnærmelser til en prostitueret (manden viste sig imidlertid at være en præst, der blot ville tale et gudsord med kvinden). Roma-angriberen Antonio Cassano, der flere gange har forladt træningen i utide, eller senegalesiske El-Hadji Dioufs forkærlighed for spytklatter og natklubber kunne lige så vel tjene som eksempler på denne ærgerlige tendens blandt enkelte nyrige fodboldstjerner. Men det er vigtigt at understrege, at disse skingre toner ikke udgør en klagesang over, hvor rædsomt det netop nu står til i fodboldverdenen. Slet ikke. I stedet er der tale om en nutidig variant over en gammel stereotyp: den geniale galskab. Ustyrlige spillere har altid været en del af fodboldens brogede befolkning. Et nedslag i 1920’erne, 1950’erne eller 1980’erne vil med garanti give samme resultat: enkelte spillere er på kant med de i samfundet og fodbolden gældende normer eller love, men samtidig elsket for deres sublime evner på banen.
DEN GENIALE
GALSKAB For pointen er nemlig den, at den mest utålelige ballademager uden for banen ofte forvandles til en fantastisk fodboldspiller på banen. Det er, som om spilleren, der bestandig hjemsøges af et splittet sind eller en hård barndom, evner at lade fødderne tale med den største eftertrykkelighed. Individualisten er ofte den afgørende faktor i fodbolden, da han er i stand til at bryde et system, ændre et forløb. Den skæve spiller er løftestangen, med hvilken fodbolden hæver sig op over dagligdagen – han indgyder tilhængeren et håb, der ligger uden for fodboldens sædvanlige rammer. Uden ham var fodboldbanen et skakbræt, og mulighederne begrænset af matematikken. Sluttelig vil denne klummeskriver derfor – principielt – agitere for, at der på et hvert mandskab bør være plads til den spektakulære type. Det Smukke Spil vil aldrig overleve en total udrensning af de skæve eksistenser. For heller ikke i fodbolden er ensretningen et efterstræbelsesværdigt mål. I samme åndedrag er det imidlertid vigtigt at fastslå, at spillerne selv bærer et overordentligt stort ansvar som rollemodeller for millioner af børn verden over. sportsfan 21
Under pres før første dag
Ståle Solbakken går ikke på kompromis med sine ambitioner. Heller ikke i sit nye job som træner i F.C. København. Af Jes Andreas Mortensen Som spiller, og nu som træner, er Solbakken kendt som en mand, der ikke kender til en øvre grænse for, hvor høje kravene til ham selv, og hans spillere, kan blive. Det understreges af, at han i Ham-Kam stadig deltog i holdets løbetest – og sjældent endte uden for top-3. ”Jeg er stadig relativ ny i trænergerningen, og ligesom alle andre har jeg nogle punkter, jeg skal udvikle. Især har jeg en tendens til at være 22 sportsfan
meget egenrådig, så jeg skal helt klart blive bedre til at uddelegere opgaverne omkring mit arbejde,” siger Solbakken om det kompromisløse vinderinstinkt der nu skal føre F.C. København til succes. Og ambitionerne er ikke til at tage fejl af: ”Først og fremmest er visionen at vinde mesterskabet, men det bliver svært nok for konkurrencen i Danmark, og ikke mindst fra Brøndby, er
Månedens profil
klub Ham-Kam, som han med beskedne midler har ført fra den næstbedste række til en status som fast del af Tippeligaen. Inden trænerlivet førte den aktive karriere som spiller ham fra norsk over engelsk til dansk fodbold, hvor han endte i AaB (med en vis Hans Backe som træner), inden F.C. København i en kontroversiel handel hentede ham til hovedstaden i år 2000. ”Da jeg kom til FCK, var det et meget ustabilt hold, der havde store problemer med at leve op til forventningerne og finde sin stil. Der kom mere styr på tingene efter min ankomst, og tiden bragte stor personlig succes for mig, fordi jeg var med til at vinde mesterskabet og for alvor bringe den stabilitet til, som har kendetegnet klubben siden. Det var vel nok min bedste tid som fodboldspiller,” siger Ståle Solbakken i dag om tiden i F.C. København. Det blev ellers kun til 15 kampe i den hvide trøje, men Solbakkens vindersjæl og de store ambitioner i hovedstadsklubben passede altså sjældent godt sammen, og mange peger i dag på Ståle Solbakken som manden, der for alvor lærte FCK’erne at vinde.
Der klæber sig en stor portion skepsis til Ståle Solbakkens evner som frontmand i den københavnske storklub allerede inden første dag på jobbet.
hård. Vi skal også forsøge at begå os bedre på europæisk niveau. F.C. København har været tæt på mange gange, men har manglet det sidste held. Det skal jeg også have, hvis det skal lykkedes,” siger Ståle Solbakken. Direkte stil I sin tid som træner i Norge har Solbakken været inspireret af sin tidligere træner på landsholdet Egil ’Drillo’ Olsen, og hans hold, Ham-Kam, er blevet kendt for en meget direkte spillestil. ’Norsk’, siger nogle og mener det som et bandeord. ’Effektivt og professionelt’, mener andre. 37-årige Ståle Solbakken har i de seneste tre år fungeret som cheftræner i den norske
Tæt på døden Men den 13. marts 2001 stoppede det lovende samarbejde brat. Under formiddagstræningen sank den ellers uopslidelige nordmand pludselig sammen. Hans hjerte var stoppet, og kun en hurtig indsats af lægen Frank Odgaard reddede Solbakkens liv. De eftersøgende undersøgelser afslørede en sjælden hjertefejl, og en knust Ståle Solbakken fik den 10. maj lægernes endelige dom: ”Stop karrieren eller sæt livet på spil.” Men det var i denne svære periode, at forholdet mellem Solbakken og F.C. København udviklede sig til mere end en fælles jagt på store ambitioner. ”Efter mit hjertetilfælde oplevede jeg en helt fantastisk opbakning og menneskelig støtte, der virkelig gjorde stort indtryk på mig. I den periode kom jeg meget nærmere på personerne i klubben, end man normalt gør som professionel fodboldspiller. Det betød – og betyder stadig – fantastisk meget for mig,” siger Ståle Solbakken. Relationer eller kvalifikationer Den dramatiske og følelsesbetonede forhistorie har fået mange til at indikere, at det snarere
UPfront
er personlige relationer end professionelle kvalifikationer (læs Andreas Krauls klumme på side 26, red.), der har fået FCK-ledelsen til at pege på Solbakken som manden, der kan løfte arven efter den ubestridte succestræner Hans Backe. ”Jeg har godt hørt, at nogle har peget på, at mit personlige forhold til ledelsen i F.C. København skulle være grunden til, at de har henvendt sig til mig. Men jeg tvivler nu på, at en klub som F.C. København havde hyret mig, hvis ikke jeg havde skabt gode resultater. Så de spekulationer må folk selv rode med,” siger Ståle Solbakken, der blev præsenteret i F.C. København den 31. oktober under et enormt presseopbud. ”Men det er jeg sikker på, at der havde været, uanset hvem de havde ansat som træner,” som han konstaterer. ”Spillemæssigt vil jeg i FCK bygge videre på det arbejde, Roy Hodgson og Hans Backe har gjort i de seneste år. Men jeg vil også forsøge at sætte mit personlige aftryk på spillestilen. Der skal være god organisation, men også plads til individualister, når tiden er til det,” siger Solbakken, der med skiftet til F.C. København går fra at arbejde med det laveste budget i Tippeligaen til det største i norden. Og fra at kæmpe for overlevelse i rækken til kravet om øjeblikkelig succes og et fyldt pokalskab. ”Det er en kæmpe udfordring at komme til Danmarks, og vel Nordens, største klub. Men jeg kan godt lide udfordringer og arbejde under pres, som jeg er vant til fra min karriere som spiller. Jeg er sikker på at få begge dele i F.C. København. Her skal man vinde alle kampe, og det passer mig rigtigt godt,” siger Ståle Solbakken. Den 14. maj 2006 omkring klokken kvart i fem, når DM-pokalen uddeles, ved han, og alle vi andre, om han har leveret varen.
Ståle Solbakken
Alder: 37 år Karriere som aktiv: Grue, Ham-Kam, Lillestrøm, Wimbledon, AaB, F.C. København. 58 landskampe for Norge. Dansk mester med både AaB og F.C. København Karriere som træner: Assistent på det norske landshold og cheftræner Ham-Kam i de seneste tre år. 1. januar 2006: Cheftræner i F.C. København. Privat: Gift med Anniken og far til tre
sportsfan 23
UPfront Succes vs. fiasko
I medgang og modgang
Thomas Frandsens Viborg har været SAS Ligaens største positive overraskelse i denne sæson, mens Anders Møller Christensens Esbjerg har været en af de negative. SPORTSFAN har sat de to SAS Liga-profiler stævne til en snak om selvtillid, sejre og succes – og mangel på samme. Af Christian Boier fungeret så godt. I de kampe er det ekstremt vigtigt, at man har en basis at falde tilbage på. Og så har vores træner, Ove Christensen, formået at formidle sin fodboldfilosofi videre til de mange nye spillere, der er kommet til klubben.” Hvor meget betyder selvtillid? ”Den betyder alt. Det ses tydeligst i de kampe, der ligger på vippen og kan gå begge veje. Holdet med den største selvtillid vil efter min mening også få de tre point. Og det har vi i høj grad bevist.” Hvor meget har det spillet ind, at der ikke var de store forventninger til jer? ”Det har helt klart haft en stor betydning. Der var ikke nogen, der regnede med os i toppen af SAS Ligaen – og det gjorde vi nok heller ikke selv fra starten. Man skal ikke udelukke, at vi har fået en del point, fordi modstanderne ikke har haft særlig stor respekt for os.” Hvordan har du det med, at I har underspillet jeres rolle? ”Jeg mener, at vi nu skal smide forsigtigheden over bord. Vi bør gå ud og sige, at det handler om medaljer nu. Vi kan ikke tillade os at underspille vores rolle længere. Personligt Thomas Frandsen har jeg det også bedst med, at man erkender sine kvaFødt: 25. marts 1976 (29 år) liteter og står ved dem. Der kunne man lære lidt af FC Klub: Viborg FF Midtjylland og deres mere bramfri armbevægelser. Men Karriere: Kalundborg, OB og FC Midtjylland Thomas Frandsen og hans det har aldrig været Viborgs stil at have store ambitioner, grønblusede holdkammerahvilket nok har noget med Janteloven at gøre. Men i ter i Viborg FF er af mange blevet fodboldverdenen kan man ikke bruge Janteloven til noget kaldt SAS Ligaens grå mus. Men i denne sæson er musene blevet som helst; den er bare hæmmende for al udvikling,” konstaterer til mænd. Domkirkebyens fodboldhelte er gået fra sejr til sejr og har Thomas Frandsen beslutsomt. meldt sig som førsteudfordrer til Brøndby og FC København. Og nu Tror du, at I fremover kan håndtere et større forventningspres? vil den rutinerede midtbanespiller have hævet ambitionerne i klub”Det er simpelthen nødvendigt, hvis både spillerne og klubben ben. skal udvikle sig fra at være ’de grå mus’ til at blive et hold, som Hvad var jeres målsætning fra sæsonstart, og hvad er jeres målfolk lægger mærke til. Og det er jeg sikker på, at vi kan håndtere. I sætning nu? startopstillingen er gennemsnitsalderen tæt på de 30, og mange af ”Officielt var det den berømte top-6, som mange klubber har som os er ret rutinerede. Så jeg er ikke bange for, at vi får gummiben.” sæsonmål. Men nu mener jeg personligt, at vi skal have medaljer Hvordan rider I videre på bølgen? hængt om halsen til sommer. Det må være målet,” fortæller 29-årige ”Det er vigtigt, at vi ved, hvorfor vi er kommet så langt – også selv Frandsen. om vi skulle rende ind i en dårlig periode. Vi skal blive ved med at tro Hvorfor er det gået, som det er gået? på vores spilkoncept og den forholdsvis simple spillestil, som alle på ”Vi kom rigtig godt fra start og var uhyggeligt effektive i de første holdet kender. Men nu er vores træner, Ove Christensen, en sindig fem kampe. Og det gav hele klubben og træneren ro til at spille de nordjyde, og derfor skal vi nok holde begge ben på jorden. Han nye spillere ind på holdet. Vores spilsystem og organisation har sørger for at holde spillerne i ørerne, så vi ikke tager for let på det,” uden tvivl båret os igennem en del kampe, hvor tingene ikke har siger Thomas Frandsen, der kom til Viborg i sommer efter et mindre 24 sportsfan
Esbjergs Anders Møller Christensen (3) græmmer sig efter nederlaget til AGF i Superligaen søndag d. 11 september 2005 på Esbjerg Stadion.
Anders Møller Christensen og hans holdkammerater i Esbjerg fB har i de seneste sæsoner været et friskt pust i SAS Ligaen. Men i denne sæson har vestjyderne tabt luften, og fiskerbyens stolthed har længe været fanget i bunden af tabellen. Forsvarsdirigenten og viceanføreren giver her en forklaring på point-problemerne. Hvad var jeres målsætning fra sæsonstart, og hvad er jeres målsætning nu? ”Det var top-4. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne skulle have kvalificeret os til Royal League. Men det får vi nok svært ved at nå. I stedet har klubben som bekendt lavet målsætningen om. Nu gælder det kun om at undgå nedrykning og på sigt at lægge afstand til nedrykningsstregen,” fortæller den 28-årige forsvarer. Hvorfor er det gået, som det er gået? ”Det er svært at pege på én enkelt årsag. Vi har ikke fået de point, som vi havde regnet med, og har på ingen måde været tilsmilet af heldet. Spillet har ikke fungeret i en del af kampene, og når man først kommer ind i en dårlig stime, er det svært at komme op af det sorte hul igen,” konstaterer den 28-årige vestjyske forsvarsdirigent. Hvor meget betyder selvtillid? ”Selvtillid er meget afgørende. Der er ikke mange af vores spillere, der før har prøvet at være i krise, som vi har været her i efteråret. Hvis man ikke tror på, at man kan vinde, så er der jo ingen grund til at spille. Men vi har forsøgt at skabe en positiv stemning til træning, og på sigt tror jeg, at modgangen styrker os.” Hvor meget betød det, at I ikke kom godt fra start? ”Det er klart, at vi havde en del kiksere i starten af sæsonen. Og vi blev mere og mere nervøse, jo længere vi rykkede ned i tabellen. Og hvis vi indkasserede et hurtigt mål, begyndte folk at hænge lidt med hovederne,” sukker Anders Møller Christensen, der selv har været Esbjerg-anfører efter målmand Lars Windes langvarige skade i september. Hvad har I gjort for at komme ud af den dårlige stime?
”Vi har arbejdet meget mentalt med problemerne. I kampene har vi ofte ikke holdt os til spilkonceptet, hvis vi er kommet bagud. Folk er blevet panikslagne og har i stedet spillet på deres egne præmisser, i stedet for holdets. Derudover har vi lavet en del personlige fejl, især i forsvarskæden. Så derfor vi har snakket om at spille mere kynisk og konsekvent – kort sagt at spille mere som et ægte bundhold, for det har vi jo været en stor del af sæsonen.” Hvor meget påvirker de dårlige resultater stemningen i truppen? ”Jeg synes faktisk, at stemningen har været bedre, end man kunne frygte. Folk har arbejdet benhårdt, selv om resultaterne er udeblevet, og vi har troet på, at det nok skulle vende. Som viceanfører har jeg prøvet at banke noget optimisme ind i truppen. Hvis spillerne ser, at jeg også hænger med hovedet, så smitter det jo hurtigt af. Derfor prøver jeg selv gå forrest, selv om det giver et vist pres på mine skuldre.” Hvor meget har savnet af Jess Thorup betydet? ”Det har da betydet en del. Man kunne altid spille bolden op på Jess, der kunne holde modstanderne væk og give plads til vores midtbanekæde, der tidligere scorede mange mål. Men jeg synes, at Lasse Kryger har gjort det fremragende, siden han kom med på holdet i september.” Hvor meget har det spillet ind, at der var rimelige forventninger til jer i top-4? ”Jeg synes ikke, at presset har hæmmet os synderlig meget. Men det er da klart, at man spiller mindre frit, når kritikken og presset fra omverdenen vokser og vokser. Men tidligere har vores målsætAnders Møller ning været top-6, og faktisk Christensen synes jeg ikke, at presset Født: 26. juli 1977 (28 år) har været større i år,” siger Klub: Esbjerg fB Tidligere klubber: Faxe Ladeplads, forsvareren, der tidligere har Næstved og KAA Gent været udlandsprofessionel i Belgien. sportsfan 25
UPfront Ekspert-analyse
Don Ø ved følelsernes roulette Ansættelsen af Ståle Solbakken som ny FCK-træner er en meget stor chance at tage, mener DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul
Flemming Østergaard med Ståle Solbakkens trøje på sit kontor
Lige så stenhård og forretningsfaglig Flemming Østergaard kan fremtræde, lige så silkeblød og følelsesberørt kan F.C. Københavns magtfulde bestyrelsesformand lynhurtigt vise sig at være. Det har diverse journalister (inklusive mig selv), tv-værter og fans fra tid til anden fundet ud af, når fokus et øjeblik er blevet flyttet fra business og boldbane til andre af livets store spørgsmål – ikke mindst i forbindelse med enten børn, sygdom eller almindelig uretfærdighed. Så kan den drilske tåre lynhurtigt vise i øjenkrogen hos mægtige Don Ø, og selv om folk fra tid til anden har slået det hen som selviscenesættelse, så kan det næsten ikke beskrives som andet end et sympatisk træk ved én af dansk fodbolds mest magtfulde mænd. Spørgsmålet er imidlertid, om dette sympatiske træk nu kommer til at koste F.C. København dyrt på fodboldbanen? Jeg hentyder til ansættelsen af norske Ståle Solbakken som afløser for træner Hans Backe. Et valg, der kort og godt kan beskrives som Don Ø’s hidtil største satsning ved følelsernes roulette. Baggrunden for valget af den 37-årige nordmand skal nemlig ikke findes i en grundig gennemgang af trænermarkedet, som det så ud i efteråret 2005. Den skal heller ikke findes i en opvejning af diverse kandidaters resultatlister og skudsmål fra førende klubber i Skandinavien og Europa. Nej, baggrunden for ansættelsen af Ståle Solbakken er at finde på væggen hos Flemming Østergaard i kontoret på femte sal i Parken. Her har Solbakkens trøje nummer 13 hængt, siden nordmanden i 2001 faldt død om på træningsbanen, blev vakt til live, men måtte indstille sin aktive karriere. Dengang blev et særligt bånd knyttet mellem norske Solbakken og danske Østergaard, der lige siden har optrådt 26 sportsfan
som venner. Ja, nærmest som sjælebrødre i en eller anden forstand. Nu er der bare lige det aber dabei, at det stort set aldrig har været nogen god idé at blande den slags venskaber ind i ledelsen af en moderne og dynamisk virksomhed, og det gælder sådan set også for en fodboldklub, hvilket Flemming Østergaard ofte selv har prædiket ved foredrag rundt om i landet. Man klarer sig bedst ved at holde skidt for sig og snot for sig og så ellers gemme følelserne til skåltalerne, når sejrene er kommet i hus. Javel, Ståle Solbakken har erfaring fra sin egen karriere, fra et job som assistent for det norske landshold og fra sine år i den lille norske klub Ham-Kam, men sammenlignet med en rutineret kapacitet som Hans Backe, så er Solbakken stadigvæk en nybegynder i et fag, hvor der lurer mange prøvelser og udfordringer – specielt i en klub som F.C. København. Han er – mener jeg – et meget stort sats i en situation, hvor der ellers for en gangs skyld var skabt ro omkring trænersædet i F.C. København. Den ro ville mere naturligt være videreført enten med Hans Backe selv (også han kunne vel forlænges med den rette sum) eller med en anden rutineret trænerkapacitet. Selvfølgelig skal Solbakken have en fair chance for at vise sine evner. Og selvfølgelig kan den tidligere anførers vindermentalitet og tiltro til egne evner vise at være den rigtige cocktail inden de kommende udfordringer i Parken. Ja, hvem ved? Måske bliver Ståle Solbakken den helt store trænersucces, som endelig skaffer F.C. København den længe ventede succes i europæisk fodbold. Måske gør han ikke. Følelsernes roulette er i hvert fald sat i gang.
FOTO: SCANPIX
Månedens øjeblik
UPfront
sejr
Brøndby vinder over det israelske hold Maccabi i UEFA-cuppen.
sportsfan 27
Noel Gallagher
’Fodbold er det vigtigste i Manchester’ Noel Gallagher er sangskriver og leder i Oasis og er som alle andre ægte mancunians inkarneret Manchester City-fan. Han er selv født og opvokset i den nordengelske industriby, hvor man ifølge den nu 38-årige britpop-legende kun har tre muligheder for at få spænding i livet: Man kan enten blive fodboldspiller, rockstjerne eller narkohandler. Af Christian Boier Noel Gallagher er blå i hjertet. Faktisk holder han så meget af Manchester City, at han for få år siden tilbød at skæppe lidt i transferbudgettet. Et tilbud, der dog blev afvist. Med et samlet pladesalg på over 40 millioner album på verdensplan er der ellers overskud nok i Oasis-pengetanken til en spiller eller to. Anført af brødrene Liam og Noel Gallagher har bandet i mere end ti år været blandt rockens største. Alligevel har sangskriver og storebror Noel Gallagher på ingen måde glemt sine fattige arbejderklasserødder i sin hjemby. Han er stadig glødende Manchester City-fan, også selv om ’The Citizens’ i klubmæssig forstand er lillebror til ærkerivalen Manchester Uniteds ’Red Devils’. ”Det er længe siden, det har været så sjovt at være City-fan. Drengene er jo med i toppen af Premier League – i hvert fald indtil videre! Selv om det er hårdt at leve i skyggen af United, er jeg stadig kæmpe Blues-fan og vil altid være det. Også selv om vores topscorer, Andy Cole, er en tidligere United-mand. Nu er han 100 procent City-mand,” siger Noel Gallagher entusiastisk, da SPORTSFAN møder ham dagen efter Oasis’ udsolgte koncert i Valby Hallen. Goodbye til Maine Road Som fireårig satte Noel Gallagher for første gang fødderne på Manchester Citys legendariske hjemmebane, Maine Road, der lå i byens berygtede og forfaldne Moss Side-distrikt. 32 år senere overværede han den sidste kamp nogensinde på samme stadion. En kamp, der samtidig også var City-keeper Peter Schmeichels sidste i karrieren. Og en kamp, som byens blåklædte helte ganske typisk tabte. Kort efter 0-1-nederlaget til Southampton i maj 2003 blev den 80 år gamle hjemmebane revet ned. I stedet flyttede klubben til det nybyggede og moderne City of Manchester Stadium. Oasis har givet koncerter begge steder for over 50.000 fanatiske fans. Alligevel har Noel Gallagher en klar stadion-favorit. ”Det nye stadion er i hvert fald større og ser trods alt bedre ud end det gamle. Men det savner atmosfæren derfra. Og det er skam, for Maine Road var som vores egen baggård. Jeg tror, at det vil tage en hel generation af City-fans, før det igen føles som klubbens rigtige hjem,” siger Noel Gallagher. Oasis er langtfra det eneste engelske band, der stammer fra den nordvestengelske industriby. Også ældre navne som New Order, The Smiths, Simply Red og Take That har rødder i byen. Men det er Oasis, der er synonym med Manchester City i dag. Fodbold, musik og stoffer I regnfulde Manchester giver kærligheden til fodbolden en lille glød i en ellers askegrå hverdag for tusindvis af arbejderbyens godt 2,5 millioner indbyggere. Så sent som i 1990’erne blev Manchester af mange døbt ’Gunchester’ på grund af vedvarende problemer med 28 sportsfan
skyderier og væbnet kriminalitet. ”Fodbold er simpelthen det vigtigste i Manchester. Der er intet andet at bruge tiden på derovre. Der er kun fodbold, musik og stoffer. Det er det hele. Hvis man er teenager i Manchester, har man kun tre muligheder, hvis man vil have noget ud af sit liv. Enten bliver man fodboldspiller, rockstjerne eller narkohandler. Ellers bliver ens liv med garanti temmelig røvsygt,” lyder det bramfrit fra Noel Gallagher, der altså selv benyttede musikken som flugtvej frem for fodbolden. ”Jeg var ikke dårlig til fodbold – på ingen måde. Men omvendt var jeg heller ikke just fremragende. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg var stor nok. Men lige så snart jeg fik en guitar i hænderne, føltes det bare helt naturligt for mig,” siger manden bag monsterhits som ’Wonderwall’ og ’Don’t Look Back In Anger’. Fodbold betyder dog ifølge den millionsælgende rockstjerne desværre ikke det samme i 2005 som det betød i 1995, 1985, eller 1975. ”Dengang var man simpelthen tvunget til at tage ud på stadion, hvis man ville se kampene og opleve stemningen. I dag kan du se fodbold 24 timer i døgnet hjemme i læderstolen. Så det er bare ikke det samme, som det var engang,” sukker Noel Gallagher. Elsker at hade United Imens glamourøse United er hele verdens klub, så er City holdet for de ægte mancunians, som Manchester-borgerne kaldes. Dengang som nu elsker man derfor at hade ærkerivalen igennem 111 år. Især blandt de 48.000 tilskuere på City of Manchester Stadium, der hver anden uge synger med på ’the blues’. ”United vil altid være hovedfjenden, også selv om Chelsea dominerer så meget lige nu. Jeg kan faktisk godt lide Chelsea. Jeg holder af et hvilket som helst hold, der hæver niveauet og sætter standarden – lige bortset fra Manchester United. Jeg holder derudover også altid med Uniteds største rivaler, og lige nu er det altså Chelsea, hvor det tidligere var Arsenal. Men hvem der end besejrer ’De Røde Sataner’, får en ny fan – mig,” griner Noel Gallager. Oasis fik til deres nu historiske koncerter på Knebworth-godset nord for London i 1996 hele 250.000 fans til at buhe i kor af Alex Ferguson & co. Og selv om United i dag er stødt fra fodbold-tronen i England, stiller Noel Gallagher sig ikke op i den lange kø af kritikere mod José Mourinhos uovervindelige Chelsea-mandskab. ”Chelsea har sat en ny standard i engelsk fodbold. Men så er det bare op til alle de andre at forsøge at indhente dem. Også selv om Chelsea selvfølgelig har en bundløs pengekiste til rådighed,” siger den karismatiske rock’n’roll-stjerne og gør opmærksom på en bemærkelsesværdig statistisk pointe: I sidste sæsons Premier League var der kun ét hold, der formåede at besejre suveræne Chelsea. Og det var ingen ringere end Manchester City.”
Noel Gallagher elsker Manchester City-drengene så meget, at han på et tidspunkt tilbød at spytte i transferkassen. Tilbuddet blev afvist.
sportsfan 29
Månedens spillere – dem, der har markeret sig, og dem, du skal holde øje med
Venstre back Christopher Poulsen, Viborg Det er egentlig bemærkelsesværdig, hvor tyndt venstre back-pladserne er besat i den danske liga. Se blot på Brøndby og FCK, hvor deres klart svageste punkt er på netop denne plads. Men Christoffer Poulsen snupper månedens medalje – på en lidt svag baggrund.
Midterforsvarer Michael Jacobsen, AaB Sidste sæson var forrygende for det hjemvendte talent, men han har svinget lidt sammen med resten af holdet i efteråret. Men nu er tilbage i form – og er forrygende.
Midterforsvarer Michael Gravgaard, FCK Selv når FCK taber, scorer han kasser og er en tank i forsvaret. Mon ikke klubben kan få en pæn slat penge for ham? Men det ville være ærgerligt at miste en så sympatisk og stærk spiller.
Målmand: David Preece, Silkeborg Det har ikke været en flyvende start, men nu er han begyndt at tage straffespark og er måske på vej mod et endeligt gennembrud. Viggo Jensen holder i hvert fald stædigt fast i englænderen, mens Henrik Ibsen går i gennem telefonbogen for at finde medier, han endnu ikke har brokket sig til over den Højre back manglende spilletid. Frank Hansen, Esbjerg I Kolja Afriyies fravær har det unge talent taget chancen. Godt gået. Det kan jo være, at Ove P. stjæler ham med til Århus til jul.
30 sportsfan
Ove Petersen, Esbjerg Langt nede og vende. Men nu er han tilbage og på vej til Århus. Ove P. er her, der og alle vegne. Vores alle sammen fodboldtosse.
UPfront Venstre midtbane Kasper Lorentzen, Brøndby Han hører måske ikke helt til ude på venstrekanten. Men vi vil gerne presse ham ind, for han er en fornøjelse at følge, og forhåbentlig udlever han det store talent, der ligger og ulmer i ham. Når det kommer i udbrud, er han fantastisk.
Angriber Mads Junker, FC Nordsjælland Nogle får åbenbart ild i røven af at være hadet af sine holdkammerater og på kanten af strafferetsag. Central midtbane Allan Søgaard, AC Horsens Der har ikke været meget hurra over det midtjyske hold og deres nærmest tvangsneurotiske evne til at spille til 0. Men der har været lyspunkter. En af dem er kraftcenteret Allan Søgaard, der arbejder for to og tænker fodbold for tre.
Central midtbane Niki Zimling, Esbjerg Beslutningen om at rykke fra reservespiller i Brøndby til omdrejningspunkt i Esbjerg var yderst fornuftig. Efter en svær start har han løftet sit spil, i takt med at hele holdet er ved at komme ud af deres forkølede efterår.
Højre midtbane Peter Nymann, SønderjyskE En utrolig højrekant, som kan vise sig at blive en guldklump for den jyske bundklub. Man kan kun gætte på, hvad det kunne være blevet til for SønderjyskE, hvis man også havde beholdt Simon Poulsen og kunnet fastholde angribere Jacob Olesen. Det er synd, at vi aldrig får det at vide. For med dem og Peter Nymann ville man have haft to farlige kanter og en skarp afslutter.
Angriber Johan Elmander, Brøndby Selv når Brøndby får hjerneblødninger i det jyske efter deres europæiske kampe, er der én spiller, der altid leverer varen. Det bliver en trist dag, når han forlader dansk topbold.
sportsfan 31
Agenterne
Agentens usynlige arbejde
Tidligere blev de fremstillet som grådige mellemhandlere, mens de i dag mere har fået rollen som spillernes tillidsmænd. Og flere er dem er begyndt at fylde i medierne. Som den sidste moderne fodboldnation er Danmark blevet invaderet af agenter. Og de er kommet for at blive. Af Jonas Ankersen De er bindeleddet mellem en middelmådig tilværelse og en drømmeverden med svimlende summer, store biler og sportslige store oplevelser. Deres net er spundet ud over den danske fodboldelite, og spillerne knytter sig til agenterne i håb om at få omsat drengedrømmen til virkelighed. Agenterne har etableret sig i moderne fodbold og repræsenterer måske en genvej til succes. ”Først og fremmest skal spilleren sælge sig selv gennem sine præstationer på banen, men vi har et større netværk end de fleste klubber og kan markedsføre spilleren bedre. Vores netværk betyder, at vi kan appellere til flere klubber og er på forkant med den udvikling, der foregår i Europa,” forklarer Proactive-agenten Karsten Aabrink. Kollegaen Ivan Marko Benes, der tilhører agentfirmaet Euro Connections, fremhæver også vigtigheden af agenternes engagement i forbindelse med markedsføringen af spillerne. ”Vi holder os opdateret om situationen i de europæiske klubber, læser magasiner, blade og ser fodboldkampe. Alle tror, at man i udlandet bare lige ved, hvad AGF og Viborg er, men det er altså bare ikke tilfældet. Det er vigtigt at ringe til udenlandske klubber og sende dem materiale for at påpege, at der eksempelvis er en god angriber i AGF, der hedder Morten Duncan Rasmussen. Hvis jeg vurderer, at et hold har brug for en angriber med netop hans kompetencer, informerer jeg dem om det. Netop her spiller agenten en væsentlig rolle,” forklarer Benes. Rådgivere i medgang og modgang I 2001 blev Benes verdens yngste agent med FIFA-licens, og selv om han er forholdsvis ny i branchen, har han været med til at bane vejen til det internationale fodboldmekka for mange danske spillere. I sidste sæson solgte han Mohamed Zidan til tyske Werder Bremen, i sommer blev AGF’s Leon Andreasen også skudt af sted til den tyske klub, og i sommer sikrede han Søren Larsens skifte til Schalke 04. Men forud for succeshistoriernes tilblivelse ligger et kompliceret fodarbejde, som 32 sportsfan
ikke kan aflæses på bundlinjen. ”Jeg har repræsenteret Søren, siden han spillede i Køge, og har været med i både opture og nedture. Derfor er det en ekstra god fornemmelse at se hans spillemæssige opblomstring, fordi han har været så meget igennem. Kontraktunderskrivelsen var et stort øjeblik, men hans mål mod AC Milan i Champions League var det, der varmede mest. Han har virkelig fortjent det,” forklarer Ivan Benes. Det handler også om at være der for sin klient i modgang, understreger, Karsten Aabrink: ”Vi er et sted, hvor man både kan juble og græde. Netop dét er vigtigt for en sportsmand, der uanset hvad oplever modgang på et eller andet tidspunkt,” siger han. Det handler også om at lægge den rette strategi, så man undgår for mange nedture. Ivan Benes forklarer: ”Vi mødes ofte med vores klienter, lægger planer med dem og vurderer deres situation. Er han på rette vej sportsligt, og har han det godt menneskeligt. Samtidig er vi i kontakt med spillerens klub og løser de problemer, der måtte opstå. Det kan være alt fra en spiller, der skal have en ny klub, til en spiller, der skal have ordnet sin sponsorkontrakt. Måske vil familien hjem fra Tyskland eller måske har spilleren menneskelige problemer. Selvfølgelig er jeg ikke psykolog, men ofte handler det bare om sund fornuft. Hvis de er glade, fungerer de også bedre som fodboldspillere.” Koldblodighed som trumfkort Hemmelighedsfulde sidder de med kraven trukket helt op om ørerne, og diskret snuser de rundt på superligastadioner, til ynglingekampe eller til reserveholdkampene for at spotte de største talenter. De trives bedst bag kulissen, hvor de jonglerer med millioner og fodboldspillerens fremtid. Men det kræver taktisk snilde og koldblodighed at sikre de gode kontrakter. Det er agentens lod.
”Først og fremmest skal spilleren sælge sig selv gennem sine præstationer på banen, men vi har et større netværk end de fleste klubber og kan markedsføre spilleren bedre. Vores netværk betyder, at vi kan appellere til flere klubber og er på forkant med den udvikling, der foregår i Europa,” forklarer Proactiveagenten Karsten Aabrink
Karsten Aabrink fylder en del i det danske fodboldlandskab. Han er ofte i medierne og repræsenterer nogle af de største danske stjerner.
”Det ville jo være ærgerligt at skrive under på en kontrakt, der ikke er korrekt i forhold til spillerens niveau og dagspris. Vi kender hans værdi og sørger for, at han får det bedst mulige udbytte både økonomisk, sportsligt og menneskeligt,” forklarer Aabrink. ”Det er lettere at være iskold, når man ikke sidder med sin egen fremtid og som ung spiller bliver presset af en masse folk, der har prøvet det i mange år. Vi åbner nogle muligheder, som spilleren ikke anede eksisterede. Når man forhandler med en udenlandsk klub, skal man kunne læse tingene, tyde klubbernes signaler og tolke deres udspil. For at få det optimale ud af forhandlingen, sætter jeg mig altid i klubbens sted for at være et skridt foran dem,” forklarer Benes. Man skal kunne se sig selv i spejlet Ud over at modtage en månedlig procentdel af spillerens løn, høster agenterne i særdeleshed frugterne i forbindelse med spillersalg. Men dermed ikke sagt, at det gælder om at afhænde spillerne så hurtigt som muligt og til hvem som helst. ”Det er vigtigt at have noget på det personlige plan, og at man ikke ser spilleren som et objekt, man skal tjene penge på, men hvor det er mennesker, man kan lide at arbejde sammen med. Forholdet må ikke blive overfladisk, fortæller Benes. Selv om det lyder som en klæbrig kliché, er det er ikke bare tom propagandasnak, siger han. ”Det er ekstremt vigtigt for mig at kende dem som mennesker, hvis jeg skal anbefale dem til en udenlandsk klub, fordi det er min opgave at vurdere, hvordan de vil kunne tilpasse sig i det pågældende land, såvel sportsligt som menneskeligt. Jeg bevæger mig rundt i hele fodboldeuropa og ved, at der er forskel på, hvordan menneskene i de forskellige lande opfører sig. Derfor ville det være dumt at sende en ung knægt til Frankrig, fordi han menneskeligt vil få svært ved at klare udfordringen,” forklarer Benes. sportsfan 33
”Det er vigtigt at have noget på det personlige plan, og at man ikke ser spilleren som et objekt, man skal tjene penge på, men hvor det er mennesker, man kan lide at arbejde sammen med. Forholdet må ikke blive overfladisk” Ivan Marko Benes
I sommerpausen havde Esbjergs Jan Kristiansen mulighed for endelig at blive skudt af sted til en udenlandsk klub, men han og Benes afslog tilbuddet fra en tyrkisk klub. ”Vi følte ikke, at det ville være et godt karriereskifte for Jan at tage ned og spille i en oprykkerklub i Tyrkiet, selv om pengene var rigtig store. Det er ekstremt vigtigt, at man har råd til at sige nej, og at man altid kan se sig selv i spejlet. Havde Jan derimod været 30 år og spillet i SAS Ligaen, havde jeg rådet ham til at slå til. Det er også vigtigt for en fodboldspiller, der har en relativ lille arbejdsperiode til at gøre sig økonomisk uafhængig,” siger Ivan Marko Benes. Fjendskab er et overstået kapitel Agenterne har tidligere været en udskældt og jagtet race i dansk fodbold, men udtrykkene om agenternes griske, ubekymrede og hæmningsløse adfærd er efterhånden blevet slidt ned og erstattet 34 sportsfan
af åbenhed. ”Der er i dag en større accept af spillerens ret til at have rådgivere, hvilket nu mere eller mindre er på plads. Det er en naturlig accept af, at spilleren vælger sig egen rådgiver, i stedet for at klubben sidder på begge sider af skrivebordet som tidligere,” forklarer Karsten Aabrink, der har været skydeskive for en stor del af kritikken. ”Heldigvis har spillerne stået last og brast i de svære tider, og nu er forholdene blevet normaliseret. Det er et overstået kapitel, at agenterne og sportsdirektørerne er fjender. Mange sportsdirektører giver endda udtryk for, at det er nemmere at forhandle med agenten end med spilleren og hans familie, fordi de ikke altid er informerede og opdaterede på situationen. Agenten er blevet en medspiller, og det vil han blive ved med at være,” siger Aabrink og når samme konklusion som Benes: ”Vi er kommet for at blive!”
Agenterne
’de er over alt’ Klubberne har ikke længere patent på forhandlingsbordet i dansk fodbold. En masse agenter har møvet sig ind, og det er flere sportsdirektører utilfredse med. AaB’s Lynge Jacobsen fremhæver agenterne som et modefænomen, og FCK’s Niels Christian Holmstrøm kalder udviklingen grotesk. Af Jonas Ankersen Agenter er tidens plage. Fra Aalborg til København lyder der en klagesang fra sportsdirektørerne om denne nye funktion, der er kommet ind i spillet og truer freden og forhandlingerne i klubberne. ”For enkelte spillere er de måske ikke overflødige, men som klubleder har jeg ikke brug for dem og ville egentlig helst være dem foruden. Ingen tvivl om det,” siger AaB’s sportsdirektør, Lynge Jacobsen. Også F.C. Københavns Niels Christian Holmstrøm marginaliserer agenternes vigtighed. ”De er kort sagt overflødige. Det er ikke nødvendigt for en dansk spiller at have en agent for at skrive kontrakt med en dansk fodboldklub,
fordi alt er gennemreguleret, og fordi der er en standardkontrakt. Han kan ikke på nogen måde presse lønniveauet op i FCK. Kontrakten bliver ikke til noget, hvis han forsøger,” forklarer sportsdirektøren. Agenter er tidens trend Bag enhver magtfuld mand står en stærk kvinde. Bag en enhver salgbar spiller står en stærk agent. Den første er et veletableret udsagn i det moderne samfund, mens det andet er ved at få samme status i fodboldverdenen. Sandhed eller ej, så foreskriver trenden i hvert fald, at spilleren skal have en agent. sportsfan 35
”Jeg er da ved at falde på halen af grin, når en 15-16-årig spiller fortæller, at han har en agent. Tillykke med det” Niels Christian Holmstrøm ”Det er helt klart blevet trendy, og det er lidt smart at kunne sige ’min agent’,” konstaterer Lynge Jacobsen. ”Udviklingen har jo været, at enhver spiller med respekt for sig selv skal have en rådgiver. Det svarer til, at ethvert menneske skal have en advokat eller en revisor, hvilket er helt grotesk,” mener Niels Christian Holmstrøm, der ikke er imponeret over unge spillere med agenter. ”Jeg er da ved at falde på halen af grin, når en 15-16-årig spiller fortæller, at han har en agent. Tillykke med det. Det er jo kun penge ud af lommen.” Verdens største myte Der er ingen tvivl om, at agenten ikke er Niels Christian Holmstrøms 36 sportsfan
bedste ven. Han føler, at agenterne ofte tager æren, når det gælder spillersalg. ”Det er jo ikke agenterne, der skaffer spillerne kontrakter i udlandet. Det er verdens største myte. Det vil de bilde folk ind, og derfor er nogle så åndssvage at skrive kontrakt med dem. Det er spillerne, der, i kraft af deres præstationer på banen og klubledernes kontaktnet, sender dem til udlandet,” fastslår han. Lynge Jacobsen mener ikke, at AaB’s bedste spillersalg er realiseret gennem godt agentarbejde. Men han erkender, at agenternes netværk ofte er større end klubbernes. ”Vi kommer ikke i så mange klubber som agenterne, og visse agenter har et godt forhold til enkelte klubber. Men salg har også noget med
”Det er helt klart blevet trendy, og det er lidt smart at kunne sige ’min agent’” Lynge Jacobsen
poker at gøre. Hvis jeg ringer rundt til 10 klubber og vil sælge en spiller, sætter det mig i en dårlig forhandlingsmæssig situation. Det er bedst, hvis klubberne selv henvender sig. Hvis jeg sender agenten ud for at sælge en spiller, hjælper det lige lidt, fordi han vil sørge for, at handlen bliver til noget frem for at varetage vores interesser. Prisen vil blive lavere, fordi han vil fortælle den købende klub om vores intentioner,” forklarer Lynge Jacobsen. Gamle spillere har brug for agenter De to sportsdirektører har ikke meget tilovers for spilleragenterne, men alligevel er de villige til at fremhæve enkelte positive ting. ”I forbindelse med forhandlingen af personlige kontrakter i udlandet
kan spilleren ikke altid undvære agenten, fordi det er vigtigt at sikre sig kvalificeret rådgivning. Men omvendt kan han lige så godt benytte en skatteekspert eller en advokat og på den måde spare de procenter, som han angiveligt betaler af sin løn til agenten,” forklarer Niels Christian Holmstrøm. ”I en kontraktforhandling kan vi med agentens tilstedeværelse undgå, at der er penge mellem klub og spiller. Samtidig kan vi sætte ham til at lede efter en bestemt spillertype, hvor han kan gøre brug at sit store netværk. Men generelt er der mange spillere, der har agenter, hvor det er unødvendigt. Her tænker jeg på spillere, der er dygtige nok til at sælge sig selv. Men hvis man er i det grå felt, er 28 år og gerne vil til udlandet, kan det være fint med en agent,” siger han. sportsfan 37
Dennis Rommedahl er i sin livs form for tiden i den engelske klub.
38 sportsfan
Dennis Rommedahl og Stephan Andersen
Charltondrengene holder sammen
I London-klubben Charlton har den ene fundet en ny måde at spille fodbold på, og den anden har fundet det, der forhåbentlig er et springbræt i karrieren. SPORTSFAN har mødt Dennis Rommedahl og Stephan Andersen til en snak om, hvordan det er at være dansker i en engelsk klub, den elendige træning, og hvordan den danske humor og mentalitet holder dem sammen. Af Eva-Maria Brandi
D
e har begge fået nyt liv i London klubben. Dennis Rommedahl og Stephan Andersen. De er hvert sit sted i karrieren, men begge havde brug for, og har fået, et gevaldigt gennembrud i det engelske efterår. Stephan Andersen har i denne sæson formået at sætte den tidligere førstemålmand Kiely på bænken. Den 23-årige høje, mørkhårede dansker fik chancen, da Kiely blev skadet. Han greb den og har ikke ladet den glide ud af hænderne siden. ”Kiely har en masse erfaring, men det er noget, der kommer med det antal kampe, man har spillet, og han er ved at være oppe i årene.
Jeg har gode reaktioner og er hurtig til at sætte spillet i gang. Jeg kan give klubben noget nyt liv,” siger Stephan Andersen Dennis Rommedahl kom til klubben i sommeren 2004 efter seks år i PSV Eindhoven med en lille detour til RKC Waalwijk, og for ham var det ønsket om at udvikle sig fodboldmæssigt, der fik ham til at vælge en mindre klub. Det er dog ikke altid helt nemt ”Her er det målet at få 40 point, så er man sikret. Der er slet ikke den samme vindermentalitet som i Danmark og i Holland, hvor man går på banen for at vinde hver gang. Jeg kommer fra en klub, hvor vi blev mestre fire gange på seks år, og så har man altså et andet drive sportsfan 39
”Selvfølgelig er det positivt at blive sammenlignet med Schmeichel. Efter min mening er han verdens bedste målmand. Men jeg vil ikke huskes for at være den nye Schmeichel, jeg vil huskes for at være Stephan Andersen.”
i sig. Man er vant til at ville vinde, og den mentalitet har jeg taget med mig. Ellers kunne jeg lige så godt stoppe med at spille.” Fodbold spilles i hovedet Stephan Andersen har især bidt mærke i, at hvis der noget på banen, der ikke fungerer, så bliver der ikke snakket om det på et taktisk niveau, som man ville derhjemme. ”Her mener træneren oftest, at det er, fordi der ikke bliver løbet nok og tacklet nok, i stedet for at der bliver sagt, at vi skal prøve at spille sådan og sådan. Jeg har nogle gange kunnet mærke, inden vi gik på banen, at folk rent mentalt slet ikke virker klar, og så er det, vi går ud og taber. Et godt hold afspejles i, at man vinder, selv om man ikke er på toppen, og det er det, Charlton mangler, og som vi skal blive bedre til. Her taber vi, hvis vi har en dårlig dag. Dennis Rommedahl er ikke altid enig i måden, der bliver trænet på i Charlton, og det har han mere end en gang ladet komme til udtryk over for både trænere og managere, og det er ikke noget, de er vant til i England. ”Hvis du er smart nok, så står du rigtigt, løber rigtigt og afleverer rigtigt. Hvis du spiller med hovedet har du mere overblik, og så behøver du ikke løbe og tackle så meget. Det er den måde, jeg spiller på, og selv om de kan prøve at få mig til at gøre det anderledes, så er det i sidste ende mig, der står på banen, og det er mig, der spiller kampen.” Dennis ved også selv, at hans rapkæftede natur i nogle situationer godt kan gøre ham mindre populær. Han bukker ikke nakken og tager imod kritik, hvis han ikke mener, den er fair. Han har både råbt og skændtes med trænerne. Han er ikke bange for at sige sin mening, men hans iltre temperament og vilje har også kastet noget godt af sig. Selv mener han, at han igennem det seneste års tid har fået gennemtrumfet nogle af sine holdninger, og at han på den måde har gjort Charlton til en bedre spillende klub.
40 sportsfan
Humoren er vigtig Men det er ikke kun på banen, at de to danskere mener, de tænker anderledes end mange af de andre spillere. Selv om de snakker fint med alle deres holdkammerater, er der en ting, de besidder, som adskiller dem fra de fleste af de andre: humor: ”Selvfølgelig holder vi sammen herovre, og det gør selvfølgelig hverdagen lidt nemmere, at vi kan gå og snakke dansk sammen. De andre siger, vi har en lidt speciel humor, men generelt er humor ikke rigtig noget, de har herovre, så det er nok derfor,” mener Dennis, som denne eftermiddag ikke sparer på sit drengede grin. For Stephan har det været rart, at der var en anden dansker i klubben. Det var ikke nemt at efterlade venner og familie i Danmark, og fra starten kom han og Dennis godt ud af det med hinanden. ”Vi er meget ens, både i væremåde og den måde, vi tænker på. Vi føler, at vi som danskere er lidt anderledes end de andre, vi har et mere afslappet forhold til tingene. Det giver os lidt et sammenhold.” Sidste år måtte Stephan da også høre for, at han altid kastede bolden til Dennis. Især under træningen. ”Men egentlig er det jo bare, fordi jeg ved, han godt vil have bolden. De fleste forsvarsspillere i England vil helst ikke røre bolden, når den kommer fra målmanden, og jeg ved, hvor Dennis er, så for mig er det bare mest naturligt at kaste til ham. Men altså, for det meste er der 50 meter imellem os, så det er begrænset, hvor meget vi kan hjælpe hinanden.”
Da klubbens normale førstevalg blev skadet, greb Stephan Andersen chancen. Og han har ikke sluppet den siden.
Fremtiden For Dennis er drømmen at komme tilbage til Holland. Om tre år udløber hans kontrakt med Charlton, og på det tidspunkt er han 30 år og har måske kun et par år tilbage i international fodbold. ”Holland er på mange måder blevet hjem for mig. Min kone er hollænder, og vi snakker også hollandsk derhjemme. Men det kunne også være sjovt at slutte i Lyngby BK, hvor det hele startede, hvis ellers jeg bliver lovet en god modtagelse af fansene,” siger Dennis og hentyder til den konkurs, der kom i kølvandet på hans sidste afsked med klubben. Stephan er mere end en gang blevet kaldt den nye Schmeichel. En
sammenligning, han er stolt over og selv mener skyldes hans lange udkast og evne til at sætte spillet i gang. Men han vil ikke hænge på den resten af sit liv. ”Selvfølgelig er det positivt at blive sammenlignet med Schmeichel. Efter min mening er han verdens bedste målmand. Men jeg vil ikke huskes for at være den nye Schmeichel, jeg vil huskes for at være Stephan Andersen.” Og målet for Stephan Andersen? Han håber at bruge Charlton som springbræt til noget større og går med drømmen om at blive hentet til Manchester United, Barcelona eller Real Madrid. sportsfan 41
Før i tiden var uroligheder henlagt til hovedstaden. Men nu kan man opleve fan-optøjer flere steder.
42 sportsfan
Hårdere fankurs
Ilden brænder på den jyske hede
Fanatiske fans har fundet vej til den jyske hede, hvor opgørene mellem FC Midtjylland og Viborg FF er blevet højrisikokampe. Det fører nu til øget overvågning og trusler om karantæne. Ifølge forsker i fankultur Birger Peitersen skal klubberne passe på, at der ikke kommer en trodsreaktion fra fansenes side. Af Tom Erik Kampman Afbrænding af flag, røgbomber, stenkastning og trusler. Det lyder som en velkendt scene efter en kamp mellem F.C. København og Brøndby. Men det er også et scenarium, der er begyndt at udspille sig på det, som FCK’s sportsdirektør, Niels-Christian Holmstrøm, engang betegnede som ’Lars Tyndskids marker’. Gode placeringer i SAS Ligaen og moderne stadionfaciliteter har øget opmærksomheden omkring de midtjyske hold og den fanatiske fankultur er dukket op på heden. Inden for en måned i efteråret førte to SAS Liga-opgør mellem FC Midtjylland og Viborg til uroligheder. Og i forbindelse med den seneste kamp mellem de to hold blev der noteret 15 sager og foretaget 7 anholdelser. Som politiinspektør Peder Nørgaard fra Herning Politi sagde til Viborg Stifts Folkeblad efter den seneste kamp: ”Det ville jeg have forsvoret for bare en måned siden. Jeg er blevet skuffet.” Det har fået politiet til at rykke opgørene op i kategorien højrisikokampe, og ledelsen i FC Midtjylland til at true med sanktioner over for voldelige fans. ”Vi har set en uheldig udvikling. Fans med en anden dagsorden end at støtte holdet er begyndt at dukke op til kampene. Det er en gruppering, der udelukkende er ude på ballade, og som er med til ødelægge kampene,” fortæller direktør i FC Midtjylland Claus Bertelsen. Efter urolighederne vil klubben fremover give karantæne til involverede fans i forbindelse med FCM’s kampe. ”Uanset om det sker på SAS Arena, i Herning eller i andre byer, vil konsekvensen blive en lang karantæne i forbindelse med vores kampe,” siger direktøren, der er overrasket over, at supporternes adfærd har ændret sig i forbindelse med kampene mod Viborg. ”Generelt set har vi aldrig problemer. Men det har formentlig noget at gøre med, at klubberne ligger så tæt på hinanden og at Thomas Frandsen skiftede til Viborg,” mener Claus Bertelsen. En rigtig hadekamp For Birger Peitersen, der er forsker i fodbold og fankultur ved Københavns Universitet, kommer det ikke som nogen overraskelse, at der også er kommet mere fanatiske fans i Midtjylland. ”For mange fans er det en del af det at være supporter. De har set det i forbindelse med kampe både herhjemme og i udlandet og opfatter det som en del af kulturen. Det er en snert af det, vi nu ser dukke op i Midtjylland,” mener Birger Peitersen. En decideret fankultur har ellers været savnet på den jyske hede i årevis. For få år siden var der rungende tomt på de utidssvarende stadions i Viborg, Ikast og Herning, men i takt med at faciliteterne er blevet toptunede, er fanskarerne også vokset støt. ”Jeg synes, det er på tide, at der virkelig er nogle klubber herovre, der hader hinanden. Jeg synes, det er fedt, at det er ved at være en rigtig hadekamp. Det
er det også for tilhængerne. At det går vildt for sig indimellem er en del af det,” sagde FC Midtjyllands forsvarsspiller Kristian Bak-Nielsen i oktober, da han var gæst i fodboldmagasinet ’Det´ bare fodbold’ på Viasat Sport. Han understregede dermed, at nerve og intensitet også er en del af fodboldkampe, både blandt fans og spillere. ”Når du har en fritidsaktivitet som fodbold, så vil de her situationer jo opstå. Men derfor er det jo stadig vigtigt for klubbens ledelse at tage sine forholdsregler og sætte et eksempel udadtil. Klubben har både sponsorer og presse at tage hensyn til. Men til gengæld skal man også være varsom med, at der ikke kommer en trodsreaktion. De fans, der bliver ekskluderet, kan hurtig vende vreden mod klubben,” siger Birger Peitersen. Potentiel kriminel Det var tilfældet, da fanatiske Viborg-fans i sommer blev trætte af kontrollørers gentagne henstillinger og besluttede sig for at boykotte holdets hjemmekampe. Dengang skrev supporteren Ouzu på fansitet Fanatikos Viborg: ’Fandeme om man gider at blive ved med at blive betragtet som en potentiel kriminel, fordi man støtter sin klub på andre måder end at sidde med en klappepølse i hånden. Generelt skal dette ikke forstås, som at folk tuder over, at der gives karantæner for romerlys, for jo; det er desværre ulovligt, og politiet har endda defineret det som hooliganisme (...) Men hvad vi ikke gider er, at man i den grad betvivler vores intentioner og troværdighed ved at behandle os som det laveste. Kontrollen siger vild stemning = ballade.’ Men de fanatiske fans er stadig i søgeren hos klubberne. I OB har klubben for nylig opstillet 45 kameraer på Fionia Park, der kan zoome ind på hvert enkelt sæde på stadion. FC Midtjylland benytter sig også af overvågningskameraer, men vil ikke fortælle SPORTSFAN, hvor mange det drejer sig om. ”Men det giver os mulighed for at udpege de fans, der laver ballade på stadion,” siger direktør Claus Bertelsen. Birger Peitersen mener, at kameraoptagelserne kun er til brug internt i klubben. ”Kameraoptagelser holder ikke i retten. Spørgsmålet er også, hvad er det for nogle situationer, man skal koncentrere sig om, og hvis det endelig kommet til stykket, hvem skal så sidde og kigge alle de der optagelser igennem? Kameraovervågning kan være fint nok, men det kan også blive ren over-kill,” siger Birger Peitersen. I forbindelse med den seneste kamp mellem FC Midtjylland og Viborg, noterede Herning Politi 15 sager. 7 fans blev anholdt. FCM, 7 overtrædelser: I besiddelse af kanonslag Trække bukserne ned Spytte mod Viborg-fan Kaste sten mod Viborg-fan Slagsmål med andre Nægte at forlade stedet Råbe, skrige og udtrykke sig upassende Viborg, 8 overtrædelser: Affyre røgbombe Afbrænde FCM-flag Tænde romerlys Nægte at forlade stedet To tilfælde af ølkast Bortvist vil ikke oplyse sit navn Truende adfærd mod kontrollør
sportsfan 43
Fodbold har altid Martin Jørgensen har med skiftet til Fiorentina fundet den klub, han vil slutte karrieren i. SPORTSFAN tegner et portræt af spilleren, der er på toppen af sin karriere og i sin storform en af de største boldspillere herhjemme. Men det har taget sin tid at nå dertil – cirka 30 år. Af Claus Henriksen 44 sportsfan
vĂŚret en leg sportsfan 45
Martin Jørgensen
D
et kan være lidt vanskeligt at forstå, men Martin Jørgensen har faktisk klumpfod. Når den 30årige jyde dribler rundt om sine modspillere i verdens nok bedste liga, den italienske Serie A, kan det være et svært faktum at håndtere. ”Da jeg voksede op så jeg, at den ene fod voksede mere end den anden. I dag er jeg platfodet på min venstre fod, hulfodet på min højre, og mens jeg bruger størrelse 41 på venstre, bruger jeg 40 på højre,” siger han. Fra Martin Jørgensen var 14 år gammel, måtte han altså have to par fodboldstøvler hver eneste gang, han skulle skifte. Blandt andet sådan lærte han at kompensere. ”Det har aldrig været til gene for mig, da jeg voksede op. Jeg går nok heller ikke anatomisk korrekt, men det virker.” Sidste år skiftede Martin Jørgensen fra Udinese til Fiorentina, en klub med lange og stolte traditioner i fodboldens eget land. Men det er traditioner, der gennem de første år i det nye årtusinde har fået et knæk. Omkring midten af 2001 kom det frem, at Associazione Calcio Fiorentina var i en håbløs økonomisk situation. Klubben skyldte 300 millioner kroner og kunne ikke betale lønninger til spillerne. Og da klubbens ejer, Vittorio Cecchi Gori, skød pengene i klubben ud af sin egen formue, fandt man ud af, at det var han slet ikke i stand til. Så mange penge havde ejeren nemlig slet ikke at gøre godt med. Under administration I slutningen af 2001-2002 sæsonen blev det besluttet at begære AC Fiorentina konkurs, sætte klubben under økonomisk og juridisk administration og tvangsnedrykke ’La Viola’, som de siden 1928 er blevet kaldt på grund af farven på deres spillerdragter. I sæsonen 2002-2003 skulle altså spille i række C2. Ikke alle spillere forlod klubben under stormvejret, og La Viola vandt under den nye ejer Diego Della Valle derfor let deres regionsmesterskab under navnet Florentia Viola og var klar til Serie C1. Men da det italienske fodbold forbund valgte at udvide Serie B til 24 hold fra 2003, blev La Viola skubbet endnu en række op i samme åndedrag. Klubben har købt retten til navnet Fiorentina tilbage og spiller den dag i dag under navnet ACF Fiorentina. Fiorentina sluttede 2003-2004 sæsonen på 6. pladsen og skulle spille oprykningskampe mod Perugia, der var endt som nummer 15 i Serie A, og i to højdramatiske dyster vandt Fiorentina sammenlagt 2-1 og var klar til atter at rykke ud i Serie A fra starten af sidste sæson. Undgik nedrykning Men har Martin Jørgensen mærket noget til den del af historien, siden han kom til klubben. ”Det betød meget sidste år, da det var klubbens første år tilbage i Serie A. Det forstod tilskuerne godt, og derfor fik vi også lidt længere snor, end vi ellers ville have fået,” fortæller Martin Jørgensen. ”Det var jo først i aller sidste spillerunde, vi sikrede os og undgik nedrykning – og endda kun med hjælp fra andre. Det var ikke sjovt,” siger han. Efter sæsonen 1992-1993 rykkede Fiorentina ned i Serie B. Det var dengang, Brian Laudrup, Stefan Effenberg og Gabriel Batistuta spillede på holdet, og nedturen var kulminationen på 18 år uden trofæer til La Viola. Det fik klubbens tilskuere til at gå amok. Billederne af en Brian 46 sportsfan
Laudrup, der kravler op af et bagagerum, efter at være blevet smuglet ud af Stadio Communale sidder stadig på nethinden hos mange. ”Det havde været det samme sidste år, hvis vi var rykket ned. Men i år er det jo lige præcis modsat, så lige så hårde de var sidste år, lige så gode er tilskuerne i år.” Hvad er det, der har ændret sig for Fiorentina i år? Hvorfor klarer de sig så markant bedre end sidste år, hvor de med og næppe klarede skærene og lykkedes at blive i Serie A? ”Det er et helt nyt hold i år. Vi er kun fire tilbage fra holdet sidste år, og det hele fungerer bare meget bedre,” siger Martin Jørgensen. Ny træner, ny succes Holdet har også fået ny træner, den 46-årige Claudio Cesare Prandelli, der kom til klubben efter to år som træner i Parma. Men på trods af forhåbningerne til en bedre sæson allerede inden sæsonstarten fik et nøk opad. ”Klubbens mål er i første omgang at nå de knap 40 point så hurtigt som muligt, så vi ikke kan rykke ned. Men som det går nu, vil det jo nok ændre sig. Vi har jo allerede over halvdelen, så nu kan det måske mere komme til at handle om europæisk deltagelse. Men vi ved, det kan være meget svært her i Italien,” siger den 30-årige dansker. Men Martin Jørgensen har også selv nogle drømme for sæsonen. ”Vi håber på, vi ender i Europa næste år, og jeg tror også, det er realistisk. Hvis vi rigtigt skal drømme, så skal vi håbe på at blive nummer 4. Det betyder nemlig, at vi kommer til at spille om en plads i Champions League. Men det er måske ikke helt så realistisk, tilføjer han. ”Jeg ved godt, alle altid siger, der ikke er nogle nemme kampe, men det er virkelig sandt i Italien. Se bare, hvor svært vi havde det mod Cagliari, der lå næstsidst, da vi mødte dem. De havde chancer til både 2-0 og 2-1, og det fungerede ikke rigtigt for os, siger han. Du kan stole på Martin Martin Jørgensen har nok aldrig været bedre, og hans popularitet rækker langt uden for banen. Som spiller er han en vigtig brik, uden for er han så vellidt, som nogen kan drømme at være det. Hans ven siden sit første år i Udinese, landsholdskammeraten Thomas Helveg har kun rosende ord til overs for sin medspiller på landsholdet. ”Martin er en utrolig pålidelig medspiller, der gør alt i holdets tjeneste. Jeg kan huske vores træner i Udinese, der sagde til mig: ’Han gør alt, hvad jeg beder ham om. Han spiller både forsvar, midtbane og angreb, lige meget hvad jeg beder ham om.’ Det er den måde, han er på, og det er den måde, han spiller på. Men Martin er også den udfordrende type, der har behov for den rigtige medgang. Med det mener jeg, at der er spillere, der kan lidt ekstra. Det er dem, der kan vinde kampe, mener Thomas Helveg, der i denne sæson har skiftet engelske Norwich City ud med tyske Borrussia Mönchengladbach. Holdets mand ”Selv når det ikke fungerer helt for ham, er han alligevel holdets mand. Du kan stole på Martin. Der er nogle, der i modgang vil slå op i banen, men ikke Martin. Og i dag byder hans erfaring ham at knokle på – også når det ikke lige går hans vej,” siger Thomas Helveg. For mange fodboldtilhængere og eksperter fremstår Martin Jørgensen som teknikeren, der arbejder hårdt. Men kun ganske få kan se ham i rollen som anfører. Det synes Thomas Helveg er synd.
”Han kan i sig selv godt fremstå som en anførertype. Han er ikke typen, der slår i bordet. Han er stille og behagelig. I nogens øjne er han ikke egnet som anfører, men man skal ikke tage fejl af Martin. Han har været igennem en stor udvikling. Der er sket meget med Martin fra starten og til i dag. Han er blevet meget selvsikker,” siger Thomas Helveg og understreger, at der er mange måder at være en ledertype på. Et ligefrem menneske Uden for banen har Thomas Helveg også det bedste indtryk af Martin Jørgensen. ”Jeg sætter stor pris på Martin. Han er et fantastisk menneske at være sammen med. Han er så ligefrem. Han kan tale med hvem som helst. Og han kan være utrolig sjov, siger Thomas Helveg og fortæller, at Martin Jørgensen i den grad også rummer dybere sider. Således er han både et følsomt menneske og en meget seriøs person, når de rigtige rammer byder det. ”Han kan være alt. Både alvorlig og sjov. Og der er mange, der finder det charmerende, at han altid har en sjov bemærkning – et glimt i øjet,” siger Thomas Helveg. Selvom det krævet lidt mere overtalelse, så er det faktisk det samme indtryk, Martins lillebror, Mads Jørgensen fra Brøndby IF, har. Når man spørger om storebrors største menneskelige plus, svarer Mads Jørgensen grinende: ”Ja, han har jo ikke så mange. ” Kan blive helt sindsyg Men hurtigt må han også erkende, at det ikke forholder sig sådan. ”Jo, han har mange plusser blandt andet humor. Han er let at omgås. Han har i det hele taget mange venner, og det må jo sige en del om ham,” siger Mads Jørgensen. Noget kunne tyde på, de to brødre driller hinanden meget. ”Jeg er jo lillebroderen, så jeg kan sige lidt til ham. Det sjove er, når jeg slår ham i et eller andet og nægter ham revanche. Så kan han blive helt sindssyg,” griner Mads Jørgensen. Der skal altså ikke herske nogen tvivl om, at Martin Jørgensen er et konkurrencemenneske. ”Det er han helt sikkert. Han er for eksempel utrolig dårlig til, når jeg slår ham i Trivial Pursuit,” driller Mads Jørgensen videre.
Martin Jørgensen har alt for ofte sagt ja til at spille småskadet på 80 procent. Det har gjort mere skade end gavn og givet ham et uheldigt ry som ’ham den skadede’.
Skadet igen For Thomas Helveg er der dog én ting, der har ærgret ham voldsomt. Men det er på vegne af Martin og ikke på grund af Martin. ”Han har været lidt uheldig. Han havde jo en skade, der gjorde, at han ikke spillede så meget, og det har fået folk til at putte et mærkat på ham. De siger: Han er altid skadet! Men selv i sin skadesperiode forsøgte han alligevel at spille. Det er typisk for Martin. I den periode, hvor han var ude med skader selv med bare en flækket negl, så lød det: ’Nu er han skadet igen’. Det er lidt synd, for sådan hænger det altså ikke sammen, siger Thomas Helveg. Det kan Martin Jørgensen godt nikke genkendende til. ”Jeg har spillet mange kampe, jeg ikke burde have spillet. Men jeg kunne ikke sige fra. Det kan være svært, når træneren siger: ’Jeg vil hellere have dig til at spille 80 procent end en anden på 100.’ Det har jeg gjort flere gange. Men det ville jeg ikke gøre i dag,” siger Martin Jørgensen. sportsfan 47
Klubberne i Italien laver ofte velgørende arbejde. Og det tiltaler Martin Jørgensen, som gerne selv involverer sig i velgørenhed. ”Når man ser glæden hos de personer, man hjælper, bliver man jo selv glad,” siger han.
I Martins første tid i Italien var der dog en større udfordring end skader: Det italienske sprog. ”Vi kunne jo hjælpe ham lidt. Og det var godt, for italienerne kan stort set ikke tale andet. Hvis du er her og ikke kan italiensk, så er der ikke tale om tovejs-kommunikation. Til gengæld når du har lært det, er det det mest charmerende sprog i verden,” fortæller Thomas Helveg. Svært at snakke ”Rent forståelsesmæssigt var det okay i starten, også for Martin. Men man skal bruge lidt mere tid på at snakke det. Rent fodboldfagligt kan du jo i starten de ord, du bruger og hører igen og igen. Du lærer det hurtigt. Men det var godt for ham, at vi kunne hjælpe ham med at lære det,” siger Gladbach-spilleren. Alt det, Martin skulle igennem i sin første tid, havde Thomas Helveg og hans kone allerede været igennem. Derfor følte de også, de kunne hjælpe. ”Klubben hjalp til en vis grad, og resten kunne vi hjælpe med, sådan noget som bolig og andet. Den slags kan være svært, hvis du ikke kan sproget. Men Martin forstod rimeligt hurtigt italiensk. Du skal jo være der for at lære sproget. Alt på tv er på italiensk, ligesom det her i Tyskland er på tysk. Og selvom det kan være dødirriterende at se en film, der er synkroniseret, så hjælper det altså indlæringen,” siger Thomas Helveg. Martin Jørgensen husker tydeligt sine problemer med italiensk. ”Ha, ha! Jeg synes faktisk, det gik hurtigt. Jeg følte, at jeg hurtigt forstod det, der blev sagt til mig, men det jeg jo nemt sige. Det kan jo være, jeg ikke har forstået en skid. Efter et halvt års tid, forstod jeg nok det meste og kunne også tale det rimelig godt. Men mens jeg stod og tænkte på at sætte de rigtige endelser på ordene for at sikre mig, at det ikke var ’ham’ men ’mig’, 48 sportsfan
der sagde det, så var samtalen jo videre. Det blev nok ikke helt perfekt før efter fire år,” siger han. Afslørede hvem han virkelig var Martins indgangsvinkel til tingene har sat ham i forbindelse med mange spændende mennesker og situationer igennem hans professionelle karriere. Da han først kom til Italien, afslørede han, hvem han virkelig var. ”Han tog det som en besindig jyde. Han var meget ydmyg og meget imødekommende i forhold til alt og alle omkring sig. Men han ville lære alt det nye. Det kan være svært, når man kommer alene. Han er meget ligefrem, imødekommende og ligetil. Der er ingen vinkelkroge,” fortæller Thomas Helveg. Og det er i den grad også det billede, man har af Martin Jørgensen i dag. Først gennem hans optræden i tv-programmerne med de to fodbold-fans, Peter Palland og Morten Jensen, der begge lider af Down’s syndrom. Siden gennem hans mange velgørenhedsprojekter. I særlig grad husker man Martin Jørgensens engagement for den hjerneskadede pige Mathilde Willumsen, der havde brug for en operation. Under EM i Portugal sidste år samlede han alle landsholdsspilleres autografer ind på sin landsholdstrøje og samlede 35.000 kroner ind. Siden har projektet udviklet sig til at omfatte en pølsevogn på turne, hvor overskuddet skal gå til at medfinansiere Mathilde Willumsens behandlingsforløb. Laver meget velgørenhed ”Man er god til at samle ind i italienske klubber, hvis nogen har behov for det. Hvis der er større eller mindre katastrofer, er klubberne meget hurtige til at hjælpe de nødlidende. Men også i enkeltprojekter. Hvis nogen i Udine havde brug for en kørestol og ikke selv havde råd, eller
havde brug for en operation, de ikke selv kunne betale, så blev der samlet ind, solgt trøjer med autografer og andet, så vi kunne hjælpe. Det er noget, italienerne er rigtigt gode til,” siger Martin Jørgensen, der i den grad har ladet sig inspirere til velgørenhed af sin tid i Italien. ”Selv har jeg en interesse for velgørende arbejde. Det er en god ting. Og jeg er jo rimelig privilegeret, og det er ikke altid, at andre er det. Så kan jeg måske hjælpe,” siger han. ”Når man ser glæden hos de personer, man hjælper, bliver man jo selv glad. Det er rart, at man kan hjælpe andre.” Ved, hvad der skal til Inspirationen på fodboldbanen har været sværere at lokalisere, og spørger du lillebror Mads Jørgensen, om talentet så ligger i familien, svarer han: ”Min far ville sige ja, men nej. Vi voksede jo op i Ryomgård, og i vores ungdom var der ikke så meget, vi kunne tage os til, så vi faldt over fodbolden,” fortæller lillebror Mads. Både Mads og Martin kastede sig over fodbolden, mens deres storebror fulgte mor Ruth og gav sig i kast med håndbold. ”Fodbold har altid været en leg,” siger Martin Jørgensen. ”Da jeg var lille spillede jeg også håndbold, og da jeg var 13-14 år, begyndte jeg i AGF, og det var først der, inspirationen rigtigt kom. Min far har aldrig spillet fodbold på højt plan. Min mor var en dygtig håndboldspiller, og begge to har været håndboldtrænere, så de ved godt, hvad der skal til,” fortæller han. Familien betyder meget I det hele taget betyder familien meget for Martin, også selvom det er lidt småt med den personlige kontakt i disse år. ”Når jeg bor her i Italien, kan jeg jo ikke lige tage forbi mine forældre eller mine brødre. Den kontakt har jeg ikke med dem. Vi ses, når jeg kommer hjem et par gange om året, til jul og sommer, og så når de kommer herned et par gange om året. Det er, hvad det bliver til, så den store personlige kontakt har jeg ikke, men telefonen er tæt på. Og den bruger jeg tit, også når jeg har nogle ting, jeg gerne lige vil vende med dem,” siger han. ”Den store opbakning betød nok mere for mig, da jeg var yngre. Jeg boede 40 kilometer fra Århus, og hvis mine forældre ikke havde kørt både mig og min lillebror – og min storebror til håndbold – så var jeg nok ikke endt der, hvor jeg er i dag. Nu er det jo anderledes. Jeg har egne ben at stå på, og jeg har kørekort og det hele. Ha, ha. Men sådan noget som kontrakter vender jeg altid med min far, også selvom jeg har en manager. Det er vel sådan noget med, at ’far ved alting’. Det gør han måske ikke, men jeg har altid gjort det, og det er meget godt at få talt og tænkt tingene igennem,” siger Martin Jørgensen Champions League Og nu er Martin Jørgensen i én af Italiens største klubber som en bærende spiller, der både lægger op til mål og selv scorer. Han bor på 8. år sammen med Marianne og har succes på så godt som alle fronter. Så hvad er hans drøm? ”Jeg vil gerne spille Champions League. Det er noget af det eneste, jeg mangler, og jeg håber, det kan lade sig gøre. Og hvis jeg skulle nå det, må det meget gerne være i Firenze,” siger Martin Jørgensen, der er meget glad for at være i klubben. ”Hvis træneren og ledelsen ellers er tilfreds med mig, så er det også her, jeg håber at kunne slutte min karriere.”
Ti hurtige til Martin Jørgensen Hvad er den bedste film, du nogensinde har set? ’La vita è bella’ med Benigni er helt fantastisk. Jeg kan godt lide italienske film. Hvad er din yndlingsmusik? Jeg går ikke så meget op i musik, men jeg kan godt lide at høre radio. Jeg hører ikke heavy eller klassisk, men jeg kan godt lide almindelig god musik. Og når vi kører i bil til Danmark, kan vi også godt finde på at høre jazz. Det er godt og afslappende. Hvad er din yndlingsmad? Jeg kan virkelig godt lide italiensk mad, men jeg kan ikke pege på noget specielt. Jeg spiser lidt af hvert. Hvad er dit største øjeblik i fodbold? Det må være VM i Frankrig. Og hvis jeg skal gå endnu tættere på, så kampen mod Nigeria. Der scorede Helveg jo, og det er jo en helt speciel oplevelse, ha! Hvad er dit værste minde fra fodbold? De gange, jeg har været skadet. Hvad er dit bedste øjeblik i livet (ikke fodbold)? Da jeg mødte Marianne. Hvad er det værste? Da jeg vågnede dagen efter, ha! Nej, jeg har haft et godt liv, og jeg har ikke oplevet et skidt øjeblik. Hvem er din bedste ven? Der må jeg nok sige Thomas Helveg og Johnny Vilstrup. Hvem er dit største idol i fodbold? Michael Laudrup har gjort det godt. Hvem er dit største idol i livet (ikke fodbold)? Min far. Han er familiens overhoved, og det er ham, jeg har lænet mig op ad og lært af. Min far er en meget foretagsom mand.
sportsfan 49
Baba Collins
MESTERLÆRE I MIDTJYLLAND FC Midtjylland har fundet guld i Nigeria. Sort og målsøgende guld. Navnet er Baba Collins. Selv mener han, at han ikke spiller særlig godt, fordi det er for koldt i Danmark. Men FC Midtjylland kalder ham alligevel den nye Rivaldo. Af Kåre Welinder og Theis Otzen. Foto: Maria Fonfara FC Midtjyllands ynglingehold fører 1-0 i topkampen mod OB på en kølig og grå efterårsdag på Ikast Stadion. Det rekordstore publikum nyder de unge ulves flotte fodboldspil, men specielt én spiller fanger alles opmærksomhed, da der igen bliver scoret. En flot solotur fra midten af banen ender med mål. ”Var det nu Collins igen? Det var da utroligt.” Tilskuerne jubler, og klapsalverne vælter ned imod den unge nigerianer, der har spillet en forrygende kamp. Få minutter inde i anden halvleg lobber Baba Collins elegant bolden over OB’s målmand, og senere lægger han fornemt bolden op til Christian Sivebæk, der scorer til 4-0. Han har spillet anden halvleg med en knæskade, men har alligevel scoret og lagt op til et mål. Et kvarter inde i anden halvleg lader han sig udskifte. Han kigger smilende og klappende ud mod det stormende bifald fra tilskuerne. FC Midtjylland vinder 4-1. Lederen af FC Midtjyllands Fodboldakademi i Ikast, Claus Steinlein, står på sidelinjen og ser meget tilfreds ud, mens et tudende tog kører langsomt forbi stadion bag det ene mål. ”Hver gang toget kører forbi stadion, tuder det i hornet. På den måde ved Baba, at han ikke skal skyde mod mål. Toget ville vælte af skinnerne, hvis han ramte det, fordi han skyder så hårdt,” fortæller Claus Steinlein. Mange talenter i Nigeria Baba Collins er kun 16 år og blev hentet til FC Midtjylland fra klubbens fodboldskole i den nigerianske klub FC Ebedei, der har en fodboldskole for unge talenter. ”Jeg kom til klubben i august sidste år og var der frem til december,” fortæller Baba Collins på engelsk, som er det sprog, der bliver kommunikeret på i klubben. Inden han kom til dertil, havde han spillet fodbold på gaden i Lagos og senere i klubben United Warriors. For at blive optaget på fodboldskolen i FC Ebedei, kræves der meget af de unge spillere. ”Vi skal igennem en hård test for at blive optaget på skolen. Er vi ikke gode nok, bliver vi sendt ud igen.” 50 sportsfan
Baba fik lov til at lave en prøvetræning i klubben, og næste dag blev han ringet op. ”De sagde, at jeg kunne møde frem til træning i klubben i morgen. Næste morgen tog jeg min taske, og jeg blev i FC Ebedei i fire måneder,” fortæller han. Klubben kunne lide, hvad de så, og det samme kunne FCM’s direktør, Jens Ørgård, der rejser til Nigeria fire gange om året for at kigge på unge talenter. ”Jens Ørgård kom i oktober og så mig. Han sagde, at han gerne ville have mig til Danmark som professionel fodboldspiller. Og i december flyttede jeg så herop.” Savner familien ”Jeg er meget glad for at være her, hvor jeg på skolen har fået mange gode venner, men jeg savner min familie og mine venner i Nigeria meget,” siger Baba. Han ringer så ofte som muligt til familien, og han er glad for, at de alle er meget stolte af ham. ”De er glade, fordi de har en søn i Europa, som de tror vil blive professionel fodboldspiller. Og de er også meget lykkelige for, at jeg kan komme og besøge dem to gange om året, jul og sommer.” De afrikanske spillere har en reservemor i Danmark, så savnet af den rigtige familie derhjemme bliver mindre. Marianne Weinkouff er biologisk mor til målmanden på ynglingeholdet, men hun tager sig også kærligt af de unge afrikanere. ”Marianne er meget god mod alle os afrikanske spillere. Hun behandler os som sine egne sønner, og hun sørger for alt, hvis der er noget, vi skulle mangle. Vi kan aldrig glemme hende.” Baba Collins fortæller om sin første jul i Danmark, som også blev holdt sammen med den danske reservemor, og talen falder også på dansk mad. Det tog noget tid, før det gled ned. Men noget er godt. ”Kartofler … og nogle gange spiser jeg kød til,” siger han. Baba er mest vant til kylling og ris, men mener dog, at han med tiden godt kan vænne sig helt til dansk mad, selv om durum alligevel kommer ind på andenpladsen over ’danske’ favoritretter.
I FC Midtjylland regner man med, at nigerianske Baba Collins kommer til at spille pü førsteholdet, lige sü snart han fylder 18. sportsfan 51
Koldt, hvidt pulver ”En af de største forskelle på Danmark og Nigeria er, at Danmark er et meget roligt land. Byen, jeg kommer fra, Lagos, har flere end seks millioner indbyggere, og det er mere, end der er i hele Danmark. En anden forskel er vejret. Det er meget koldt i Danmark.” Baba laver klaprelyde med tænderne og holder om sig selv med armene for at vise, hvordan vejret er i Danmark. Han fortæller, hvordan det var at komme til Danmark første gang. Hvordan det var at stige ud af flyveren, og så var jorden dækket af noget koldt, hvidt pulver, som han aldrig havde set før. ”Alle de hvide drenge spillede i kulden om vinteren, så jeg var nødt til at gøre det samme. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan vænne mig til at spille i kulde.” Omgivelserne har han efterhånden vænnet sig til, og han har fået masser af nye venner på fodboldakademiet i Ikast. ”Jeg er meget sammen med de danske drenge og selvfølgelig også med de andre fyre fra Nigeria, det er klart. Jeg har mange venner i klubben, og vi er sammen alle sammen. Men jeg er her først og fremmest for at spille fodbold.” Heller ikke de danske piger kan få Baba Collins til at glemme fodbolden. ”Jeg synes, de danske piger er søde, men jeg kan kun blive venner med dem. Jeg har ikke tid til at have en kæreste nu, så jeg tager den med ro. Alt jeg har brug for nu, er at koncentrere mig om fodbold. Det er der mit fokus skal være,” siger han. Mål i store mængder Baba er klar over kravene på fodboldakademiet. ”Jeg er nødt til at lære dansk. Jeg er nødt til at kunne kommunikere med andre danskere. Det er derfor, jeg går i skole. For at lære dansk og for at spille fodbold. En almindelig dag starter for Baba kl. 7.00, og kl. 7.45 skal han være parat til træning. Herefter skal han i skole, og kl. 16.30 skal han igen møde til træning. Derudover er der kamp hver weekend. I Midtjylland scorer Baba Collins mål i store mængder, men det er først noget, han er begyndt på, efter han er kommet til Danmark. ”Jeg har nu scoret 14 mål i 12 kampe ved at være angriber, men i Nigeria spillede jeg på midtbanen. Her i FC Midtjylland synes de, jeg er bedre i front som angriber,” fortæller han. Gennem hele efteråret har han gennemgået en imponerende udvikling. Så imponerende, at lederne i FCM mener, at han i en alder af 16 år ville kunne gå ind og forstærke SAS Liga-mandskabet. Desværre siger reglerne, at man skal være fyldt 18 år for at spille i SAS Ligaen. ”Jeg håber, jeg kommer til at spille på førsteholdet, når jeg fylder 18. Både jeg og de andre fra Nigeria skal vise, hvad vi kan, og vi håber alle, at vi kan komme til at spille på SAS-arenaen i Herning.” Store forventninger Forventningerne til Baba Collins er store, og i en alder af blot 16 år bliver han sammenlignet med Rivaldo. Men den unge nigerianer har det fint med de høje forventninger. ”Fra det øjeblik, jeg kom til Danmark, har jeg håbet på, at jeg kunne blive den bedste fodboldspiller. Jeg vil selvfølgelig gerne til en stor klub ude i Europa, men jeg er nødt til at starte et sted. Jeg skal kæmpe her i FC Midtjylland for at vise dem, hvad jeg kan, før jeg kan komme til en større klub,” siger han. Baba Collins’ helt store ønske er at komme til at spille for drømmeklubben Barcelona og måske på samme hold som det helt store idol, Ronaldinho. ”Han er en troldmand. Han kan gøre, lige hvad han har lyst til med bolden.” Dog får Ronaldinho hård modstand fra en uventet kant. Baba Collins smiler og forklarer, at der er to spillere, der er mindst lige så gode som Ronaldinho og henviser til de to venner fra Nigeria, der også går på fodboldskolen og nu står grinende i døren og venter på den måske kommende afrikanske stjerne Baba Collins
52 sportsfan
Baba snupper en slapper, inden han igen skal til at indfri de store forventninger, der er til ham.
Nigerianere i FC Midtjylland: Babajide Collins Babatunde, født 1988 Ajilore Ebenezer Oluwafemi, født 1985 Adigun Taofeek Salami, født 1988 Akeem Oriyomi Agbetu, født 1988 Ayinde Jamiu Laval, 1988 Jude Ikechukwu Nworuh, født 1989 Adeola Lanwe Runsewe, født 1989 Yakubu Abubakar Akilu, født 1989
sportsfan 53
FC Midtjylland
FCM’s afrikanske farm
I FC Midtjylland har de kun gode erfaringer med afrikanske fodboldspillere. Her er integration og omstilling til danske forhold ikke noget problem. Af Kåre Welinder og Theis Otzen Midt ude på den jyske hede går syv nigerianske teenagedrenge rundt og drømmer om en glansfuld karriere i fodboldens barske verden. De syv spillere, der oprindeligt kommer fra FC Midtjyllands fodboldakademi FC Ebedei i Nigeria, er alle specielt udvalgt af den sportslige ledelse i FC Midtjylland. Udvalgt til at komme til Danmark for at gå på den jyske klubs fodboldakademi i Ikast og måske senere udvikle sig til at blive det nye sorte guld for midtjyderne. Guld, der kan gøre klubben rig, både sportsligt og i særdeleshed økonomisk På trods af andre danske og europæiske klubbers problemer med afrikanske spillere, der har svært ved at omstille og integrere sig, er ulvene fra Midtjylland overbevist om, at deres koncept med at håndplukke nigerianske teenagetalenter er helt unikt. ”Det, vi har fundet nede i Nigeria, det er helt utroligt. Det, at vi som en dansk klub har mulighed for at stå først i køen, når der skal udvælges talenter, det er, set med danske øjne, helt unikt, fortæller adm. direktør for FC Midtjyllands fodboldakademi Claus Steinlein. Den midtjyske klub har fået ideen til akademiet og den afrikanske udvælgelse fra den franske klub Nantes. Her har man i mange år headhuntet unge afrikanere og givet dem chancen for en karriere i europæisk topfodbold. Hos mange europæiske klubber bliver afrikanere betegnet som en lidt ulden handelsvare, hvorimod unge brasilianere er særdeles eftertragtede. I Midtjylland har de erkendt, at det vil være noget nær en umulig opgave at finde guld i 54 sportsfan
Brasilien. ”En af grundene til, at vi satser så hårdt på Afrika, er, at vi er realistiske. Vi ved jo udmærket godt, at når der bliver solgt talenter til Europa fra Brasilien, ja, så er det altså de absolutte storklubber, der står først i køen,” fortæller en ærlig Claus Steinlein. Afrikanere kan blive værdifulde Ideen for FC Midtjylland er, at der hver sommer skal hives otte drenge i alderen 15-17 år ind på akademiet i Ikast. Her trænes der fodbold otte gange om ugen, mens drengene ved siden af går i enten skole eller gymnasium. Blandt de 24 drenge, der i øjeblikket går på akademiet, er de syv fra Nigeria. Målet for FC Midtjylland er, at tre spillere ud af en årgang på otte skal indgå i truppen omkring SAS Liga-holdet, efter at de er fyldt 17 år. Ifølge Claus Steinlein er grunden til det afrikanske input, at de på længere sigt kan blive værdifulde for klubben. ”Hvis bare en af de her gutter kan slå igennem internationalt, så har vi gjort en rigtig god forretning,” fortæller akademidirektøren fra Ikast. I øjeblikket er det 16-årige Baba Collins, der er det store håb for midtjyderne. ”En knægt som Baba Collins, han spiller ikke på SAS Arena, når han er 25. Nok heller ikke, når han er 20,” vurderer Claus Steinlein om Baba Collins, som han kalder et af de største talenter, der nogensinde har spillet i dansk fodbold.
Ikke kun cool business Selv om midtjyderne satser hårdt på et afrikansk gennembrud, så de kan tjene penge, så ligger der alligevel også menneskelige overvejelser bag. ”For mange af de afrikanske drenge er eneste mulighed for at få en værdig tilværelse at slå igennem i fodboldens verden. Overalt i Afrika går der teenagedrenge rundt og håber at komme til Europa for at spille fodbold. Når vi tager dem op, så påtager vi os samtidig et socialt ansvar, hvor vi sørger for, at de får sig en uddannelse, så de har noget, de kan bruge, hvis de ikke skulle slå til rent sportsligt,” forklarer Claus Steinlein. Han understreger, at de unge drenge, som klubbens sportslige ledelse møder i Nigeria på deres udvælgelsesture, har andre chancer for en fodboldkarriere end i Midtjylland og resten af Europa. ”Det er altså rigtig gode fodboldspillere, der som regel kommer til at spille i den bedste
noget med selve fodboldspillerne at gøre. Næ, det havde noget at gøre med de folk, der var omkring akademiet. De var simpelthen ikke i stand til at drive det på en tilfredsstillende måde. Men at afrikanske fodboldspillere er svære at integrere, er jeg ikke enig i, tværtimod,” fortæller sportsdirektøren, der selv har stor erfaring med afrikanske fodboldspillere. Blandt andet med FCK’s nye stjerneskud, Elrio van Heerden, der er hentet op fra klubbens tidligere fodboldskole i Port Elizabeth i Sydafrika.
nigerianske liga, hvis ikke de kommer til Europa,” siger Claus Steinlein og understreger, at den bedste liga i Nigeria er enormt pengestærk efter nigerianske forhold. ”Nigeria kan være et meget kaotisk land, så derfor sidder der regeringskonger og bruger en masse penge på deres lokale fodboldhold for at holde ro på befolkningen. En spiller i den bedste nigerianske liga ligger i toppen af samfundet rent lønmæssigt,” fortæller Claus Steinlein og afviser dermed, at der ligger imperialistiske tanker bag den strategi, som er fundamentet for FC Midtjyllands afrikanske eventyr. Integration ikke noget problem Hvor der i den europæiske fodboldverden ofte er en tendens til at mene, at afrikanske spillere er umulige at integrere, er midtjyderne af en anden opfattelse. Afrikanernes unge alder samt det faktum, at de alle taler engelsk, når de kommer til
Danmark, er efter midtjydernes opfattelse en væsentlig årsag til, at de er nemme at integrere. ”Når de kommer herop som 15-16-årige, så kan vi stille og roligt bygge dem op. De lærer simpelthen at tænke dansk. Det er klart, at vi i starten havde et par børnesygdomme, men dem er vi for længst ovre. Der er selvfølgelig en stor forskel på den danske og den afrikanske mentalitet, men der er stort set ingen problemer med vores unge afrikanere. Selvfølgelig kan vi godt blive lidt betænkelige, når vi ser, hvordan Pimpongs indstilling har været i efteråret, men det at vi kan nå at præge dem så meget i teenageårene, det er uvurderligt set med integrationsmæssige øjne.” At afrikanske spillere er svære at integrere er heller ikke noget, FCK’s sportsdirektør, Niels Christian Holmstrøm, kan nikke genkendende til. Han har haft ansvaret for FCK’s fodboldakademi i Sydafrika, som blev lukket tidligere i år. ”Det, at vi lukkede akademiet, havde ikke
Klubber er vant til udlændinge Midtjylland er altså ikke alene med opfattelsen af, at det ikke er et problem at have afrikanere i Danmark, og mange danske klubber er efterhånden blevet vant til at have med udlændinge at gøre. ”Fodbold er jo en forretning, men jeg tror, at vi specielt her i Danmark er gode til at huske, at vi som klubber også har et socialt ansvar,” fortæller Claus Steinlein fra FC Midtjylland. De nigerianske drenge, der ikke slår igennem i Midtjylland, føler fusionsklubben et stort ansvar over for. ”Vi sender jo ikke bare drengene hjem og siger tak for nu. Dem, som vi ikke kan bruge, forsøger vi at sælge til andre klubber i Danmark, og det er faktisk også lykkedes,” siger akademidirektøren og nævner Adeshina Lawal og Justice Erhenede, som for tiden træder deres støvler i Vejle Boldklub. Steinlein vurderer, at Danmark er et af de bedste lande at komme til for unge håbefulde afrikanere. ”De får en kæmpe chance heroppe. Vi giver dem en uddannelse, og måske kan de endda blive i landet i mange år endnu, og sende penge hjem til deres familie hver måned. Så jeg synes i allerhøjeste grad, at vi påtager os det ansvar, vi skal,” slutter Claus Steinlein. sportsfan 55
”Jeg er rimelig sikker på, at det kom så langt ud, fordi jeg er kendt person.” Leon Andreasen om den voldssag, der truede med at bremse karrieren i Tyskland.
56 sportsfan
Leon Andreasen
Et nyt håb i Werder Bremen
Som dreng drømte den nu 22-årige Leon Andreasen om at blive politimand. Men mødet med den danske ordensmagt blev i stedet som anklaget i en turbulent voldssag. Nu er den unge fodboldspiller i gang med en ny drøm – professionel fodboldspiller i tysk topfodbold – og det går over alt forventning. Af Susan West Norsker. I sommer pakkede Leon Andreasen anklager om vold og en fremtrædende rolle på AGF’s superligamandskab ned i sportstaksen og flyttede til den tyske storklub Werder Bremen. Kontrakten lyder på fire år – et eventyr – som Leon Andreasen først sent troede på. ”Min drengedrøm var egentlig at blive politimand. Det var rimelig sent, at jeg overvejede en professionel fodboldkarriere. Det kom faktisk først, da jeg kom på Hessel Gods Fodboldkostskole i Grenå i 10. klasse. I de mindre klasser havde jeg måske nok sagt, at jeg ville være professionel fodboldspiller, men det var aldrig noget, jeg havde troet skulle gå i opfyldelse,” siger Leon Andreasen, der trods eventyr har været igennem en hvis tilvænningsperiode. Blandt andet rent socialt. Holdkammeraternes gennemsnitsalder er nemlig lidt mere kone og børn, end Leon Andreasen har været vant til fra AGF. ”Jeg har tit været ude at spise med holdkammeraterne. Men mange af dem er noget ældre end i AGF. Jeg savner vennerne i Danmark, men det vidste jeg jo i forvejen, at jeg ville komme til. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man kan lide sit eget selskab, når man rejser ud alene, ellers kan det godt give problemer,” mener Leon Andreasen. En hård omgang Den unge forsvarsspiller og U-21-landsholdsspiller lagde ud med et par svære måneder i Tyskland – trods en fremragende sportslig start, hvor der både var ros fra sportsdirektør Klaus Allofs, træner Thomas Schaaf samt en plads på Ugens Hold i Tysklands største sportsmagasin Kicker. En endnu ikke afklaret voldssag truede nemlig med at skrive en dyster slutning på et nyt tysk fodboldkapitel, der endnu ikke var begyndt. Hele balladen begyndte den 26. juni i år, hvor Leon Andreasen var i byen på Café Römer i Århus. Her blev han efterfølgende
anklaget for at have slået en 18-årig pige i hovedet. Sagen udviklede sig til en længere retssag. Men det endte med frifindelse den 13. september i år. Forløbet satte selvfølgelig sine spor, til gengæld tror Leon Andreasen selv, at han rent mentalt er blevet stærkere af oplevelsen. ”Jeg tænkte selvfølgelig meget på sagen, da jeg startede i Tyskland. Det var svært for mig at abstrahere fra den, men det blev jeg til en vis grad nødt til. Så på den måde har jeg nok lært noget, siger Leon Andreasen, der ikke er i tvivl om, at hans kendte ansigt spillede en afgørende rolle. ”Jeg er rimelig sikker på, at det kom så langt ud med mig, fordi jeg er en kendt person,” siger han. Hjælp fra tøffe og Brian Under retssagen fik Leon Andreasen god hjælp af sine to tidligere læremestre i AGF – Stig Tøfting og klubbens nuværende træner og sportsdirektør, Brian Steen Nielsen – to, der begge har en del erfaringer med uheldige voldssager. ”Jeg har altid set op til både Stig og Brian og opbygget et rigtig godt venskab med dem begge. De har lært mig meget både inden for og uden for banen. I forbindelse med voldssagen talte de med mig om, hvordan jeg skulle håndtere pressen, og det betød meget for mig,” siger Leon Andreasen. Den ene læremester, Stig Tøfting, skriver i sin nye selvbiografi, at han har oplevet en meget hård stemning på de tyske træningsbaner. I visse tilfælde gik nogle spillere ligefrem efter at skade hinanden for at komme på holdet, men skal man tro Leon Andreasen, er de tendenser ikke nået til Bremen. ”I AGF blev der gået rimelig meget til den til træning, og der bliver i hvert fald ikke gået mindre til den her i Werder Bremen, men jeg
har ikke oplevet, at nogen ligefrem skader hinanden bevidst,” siger Bremens nye forsvarsprofil. Ny plads i hierarkiet I Århus-klubben havde Leon Andreasen en plads i toppen af hierarkiet både til træning og i kamp. I Tyskland ser tingene lidt anderledes ud, nu hvor holdkammeraterne skriver Miroslav Klose og Johan Micoud i autografjægernes bøger. ”Jeg vidste jo godt, at det ville være sådan. Så det gælder bare om at være ydmyg og kæmpe til træning. Jeg er meget udadvendt i forhold til nye mennesker, så det har ikke været svært at falde ind i truppen. Sproget var selvfølgelig et problem i starten, men jeg vidste, at jeg hurtigt kunne lære det, og nu taler jeg det også fint,” forklarer Leon Andresen om rutsjeturen fra top til bund i fodboldhierarkiet. Den tidligere AGF’er blev spået en mere eller mindre fast plads på Bremens udskiftningsbænk her i sin første sæson, men en skadet finsk midtstopper – Petri Pasanen – har givet plads i startopstillingen til Leon Andreasen. ”Lige nu er målet bare at integrere mig bedst muligt og blive fast mand på holdet, som jeg ikke betragter mig selv som endnu. Derudover vil jeg selvfølgelig meget gerne komme i betragtning til det danske A-landshold.” Indtil nu har Leon Andreasen spillet19 U-21landskampe og været udtaget til A-landsholdet to gange. Hans nye klub, der blev tyske mestre så sent som i 2004, kan måske blive den direkte vej til en fast plads i den danske A-trup. ”Indtil videre har mit ophold i Werder Bremen været meget spændende. Niveauet er betydeligt højere end i Danmark. Spillerne er bedre, og vi har en fin chance for at blev tyske mestre igen, hvis vi ikke får skader på centrale pladser. Og det bliver jeg jo ikke en dårligere fodboldspiller af,” siger Leon Andreasen. sportsfan 57
Verdens mærkelige stadionnavne
Giants Stadium i East Rutherford, New Jersey
Sig navnet
Gennem historien har verdens idrætsstadioner som regel taget navne, der var logisk udtænkte og praktisk anvendelige. Men nu, hvor penge har fået øget indflydelse, er udviklingen vendt. De nye stadionnavne bliver mere upersonlige og kedelige, og i USA har det fået fans til at protestere. Af Claus Henriksen Der var mange forslag til et navn, da FC Midtjylland fik nyt stadion. Lupus Stadium var skørt, men opfindsomt, og Zidan Park var morsomt. Men det endte med at hedde SAS Arena. Dermed kom stadionet i Herning, hvor ulvene holder til, til at indgå i en lang række af store sportsarenaer, der har taget navn efter en hovedsponsor. Ud over SAS Arena har OB også for nylig fået det mærkværdige Fiona Park knyttet til deres stadion. Og det er en tendens, der vil sprede sig yderligere, hvis man spørger superligaklubbernes ledelser, hvor langt de fleste er parat til at sælge navnet, hvis der kommer tilstrækkelig med penge på bordet. Gennem tiden har der ellers været en tradition for at benytte sig af helt andre slags navne til at betegne forskellige klubbers ’hellige’ hjemmebaner. Det har således været kutyme at opkalde sin hjemmebane efter geografi, klubnavne eller endda personer med nær tilknytning til klubben. I Rostock ligger således det 50 år gamle Ostseestadion, hvor fodboldholdet Hansa Rostock spiller sine hjemmekampe. 58 sportsfan
Når Dallas Cowboys rykker ud i den amerikanske National Football League, så gør de det på Texas Stadium i Irving. Og indtil videre hedder det forslåede stadion hos de tidligere danske mestre nord for København stadigvæk Lyngby Stadion. Alle navne relaterer på forskellig vis til stedet, hvor det ligger. Byens stolthed I Meadowlands, cirka 10 kilometer fra Times Square i New York, ligger Giants Stadium, hjemmebane for New York Giants i NFL samt, til deres store ærgrelse, New York Jets. Ikke så langt derfra, i den del af New York, der hedder Bronx, ligger Yankee Stadium fra 1923, hvor hele byens stolthed, New York Yankees, spiller baseball. Også i Europa er der masser af eksempler på klubber, der har lagt navn til det stadion, de spiller på. Således finder vi blandt andet i Stavanger i Norge Viking Stadion, hvor Viking Stavanger spiller. De fleste kender AC Milan og Internazionales hjemmebane under navnet San Siro efter den bydel i Milano, hvor stadion ligger. Men dets
Texas Stadium in Irving, Texas.
Stadio Giuseppe Meazza i Milan, Italien
Ostsee Stadium i Rostock, Tyskland
Wrigley Field in Chicago, Illinois.
rigtige navn er Giuseppe Meazza, opkaldt efter den tidligere italienske VM-helt. Og ideen er slet ikke død. I Rio de Janeiro er man snart færdig med at bygge et stadion med plads til 45.000 tilskuere. Det får navn efter den legendariske brasilianske João Havelange, der i mange år var præsident for den internationale olympiske komité, IOC. Stadion kommer passende til at hedde João Havelange Olympic.
det til Neckar Stadion efter den nærliggende flod og sidst Gottlieb Daimler Stadion efter Mercedes’ grundlægger.
Gøre sig godt bemærket Selv Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, der oprindeligt stammer fra Østrig, kan prale af at have fået et stadion opkaldt efter sig. Både Grazer AK og Sturm Graz har nemlig siden 1997 haft hjemmebane på Arnold Schwarzenegger Stadion i Graz Men Schwarzenegger er ikke den eneste østriger, der har fået opkaldt et stadion efter sig. Da VfB Stuttgart i 1933 skulle finde på et navn til byens nye stadion, var der et lyst hoved i byrådet, der gerne ville gøre sig godt bemærket hos nationens nye magthavere. Følgelig kom anlægget til at lyde navnet Adolf Hitler Kampfbahn. Senere blev
’Gratis reklame’ Ideen med at navngive sportsarenaer efter sponsorer er langtfra ny. Allerede i 1926 blev det 12 år gamle Weegham Field i Chicago omdøbt til Wrigley Field efter ejeren af den klub, der brugte stadion. William Wrigley ejede baseball-holdet Chicago Cubs, men han ejede også en stor tyggegummifabrik med navnet Wrigley. Og den ’gratis reklame’ tog han med i købet. Det var også især i USA, at tanken med at navngive stadions og store sportsarenaer efter sponsorer tog fart. I dag er det snarere reglen end undtagelsen, at et stadion til et hold i én af de fire førende sportsgrene i USA, amerikansk fodbold, baseball, basketball og ishockey, har navn efter den virksomhed eller organisation, der har spyttet flest dollars i klubkassen. Flere banker har lagt navne til baseballholds stadion, og selv om sportsfan 59
Ford Field i Detroit, Michigan.
det amerikanske fodboldhold Detroit Lions i forvejen kom fra Pontiac Silverdome, så er de flyttet ind i det nybyggede Ford Field, der som kirsebærret på dette års sæson skal være vært for Super Bowl XL. I Europa er vi også med Udfordreren til den amerikanske præsidentpost ved sidste valg, John Kerry, er gift ind i en familie, der også har store kommercielle interesser. Pittsburgh Steelers fra NFL spillede før hjemme på Three Rivers Stadium, men i dag bor de på det helt nye Heinz Field, der er blevet bygget et kvart stenkast fra det gamle. Forrige sæsons Super Bowl-finalist, Carolina Panthers, spiller på Bank of America Stadium. Vinderne af tre ud af de seneste fire mesterskaber, New England Patriots, spiller på Gillette Stadium. I Europa er vi også ved at være med, når det gælder sponsorerede stadions. Således hedder 1. FC Kölns tidligere Müngersdorfer Stadion i dag RheinEnergie Stadion, Hulls hjemmebane i England for både fodbold 60 sportsfan
og rugby hedder Kingston Communications Stadium, og vi kender vel alle Phillips Arena, hjemmebane for PSV Eindhoven i Holland. Ikke den første herhjemme Selv herhjemme er FC Midtjyllands hjemmebane ikke den første sportsarena med sponsornavn. Den genåbnede cykelarena i Ballerup hed faktisk Siemens Arena, før den nu ’blot’ kaldes Ballerup Super Arena. I München er det historie for det gamle hæderkronede olympiske stadion. Det store nye Allianz Arena, opkaldt efter det forsikringsselskab, der er sponsor for byggeriet, er ikke alene blevet et supermoderne byggeri, der huser både 1860 München og Bayern München. Det er så flot konstrueret, at det er i stand til at skifte farve, efter hvilket af de to store München-hold, der spiller på hjemmebane. Rød for Bayern og blå for 1860. Det ville Allianz naturligvis gerne lægge både penge og navn til.
Heinz Field in Pittsburgh, Pennsylvania
Allianz Arena i München, Tyskland.
Kingston Communications Stadium, England.
Invesco Field i Denver, Colorado.
Får bøder I foregangslandet USA er man dog begyndt at trække lidt i nødbremsen. I San Francisco skulle 49’ers ikke længere spille på Candlestick Park, men 3Com Park. I Denver er Mile High Stadium ikke længere hjemmebane for Broncos; det er i stedet Invesco Field. Men gentagne protester fra tilskuere, fans og lokalsamfundet har gjort, at navnene faktisk er blevet ændret, så de nu indeholder både historien og sponsoren. 49’ers spiller nu på 3Com Park at Candlestick Point, mens Broncos spiller på Invesco Field at Mile High. Om man derfor også i den nærmeste fremtid kommer til at skulle se FC Midtjylland spille hjemmekampe på SAS Arena ved Lind er svært at spå om. Men man kunne undgå at skulle tage lige så drastiske metoder i brug som i Hamborg, hvor spillerne direkte får bøder, hvis de kommer til at kalde hjemmebanen for Volksparkstadion i stedet for AOL Arena.
sportsfan 61
Sven-GÜran Eriksson er blevet kaldt mange ting, siden han overtog Uris-posten som engelsk landstrÌner. Men han holder fast i taburetten trods diverse sex-skandaler og flere choknederlag – blandt andet afvaskeren i Danmark. 62 sportsfan
Sven-Göran Eriksson
I verdens mest udsatte job
Sven-Göran Eriksson har måttet stå model til voldsom kritik i den engelske presse efter choknederlag mod Nordirland og Danmark denne sæson, men han svarede igen, da England kvalificerede sig til VM. Og nu håber manden, som onde tunger kalder kedelig, overbetalt og uduelig, at kunne bringe holdet hele vejen til finalen i Tyskland. Af Chris Hatherall / Hayters Teamwork, Planet Syndication I optakten til Englands sidste to kvalifikationskampe til VM forvirrede Sven Göran Eriksson sine kritikere ved at tage nogle taktisk vovede omrokeringer. Han satte superstjernen Rio Ferdinand ud i kampen mod Østrig og valgte Ledly King til en ledende rolle på midtbanen mod Polen. England vandt begge kampe, og mod polakkerne viste holdet intet mindre end funklende fodbold. Blandt andet lagde Frank Lampard en imponerende helflugter direkte i kassen. Men det har ikke været en leg hele vejen igennem. Her fortæller Eriksson om Englands og sin egen omtumlede sæson. England kvalificerede sig til VM ved at slå Østrig, og ved at Holland sportsfan 63
”Jeg har ikke noget problem med, at folk kritiserer mig, men jeg kan godt blive ked af det, hvis kritikken af spillerne er for hård” senere samme aften vandt over Tjekkiet. Var det ikke underligt at gå fra kampen uden at vide, om kvalifikationen var hjemme? Jo, det var det nok. Vi tog alle sammen tilbage til hotellet og havde ikke mulighed for at se kampen. Da jeg kom ind på mit værelse, så jeg, at resultatet efter første halvleg var 2-0 til Holland. Derefter gik vi ned for at spise, for vi kunne alligevel ikke se kampen på tv. Under forretten var der flere, der fik resultatet ind på telefonen, og vi fik at vide, at vi var kvalificeret. Det var fantastisk, helt utroligt. Vi kvalificerede os tre-fire dage tidligere end forventet. Jeg var vildt glad. Glad på alle spillernes vegne og glad på fansenes vegne; de er altid helt fantastiske. De følger os overalt; de tog til Nordirland, og selvfølgelig var de, der tog hjem fra Nordirland, skuffede, men nu håber jeg, at alle er glade igen. England er blevet kritiseret for mange af sine præstationer denne sæson; hvordan har du taget det? Jeg kan godt tåle mosten! Jeg har brede skuldre. Vi er blevet kritiseret, og jeg er enig i, at vi ikke altid har spillet lige godt i denne sæson, men så dårlige kan vi heller ikke være, når vi kvalificerede os en kamp inden rundens afslutning og blev nummer et i gruppen! Der har været kritik, men sådan er det i sport og fodbold. Man kan selvfølgelig ikke modsige dem, der hævder, at vi ikke spillede så godt i denne sæson, før kampen mod Østrig. Men jeg synes, at holdet gjorde det godt i den kamp og spillede glimrende mod Polen. Vi var et meget fasttømret hold, vi kæmpede i fællesskab, spillede godt fodbold, og hvis vi kan gøre det samme i VM, tror jeg, vi vil klare os godt. Hvordan vil du forklare de dårlige præstationer mod Danmark, hvor I tabte 4-1, og mod Irland, som I tabte 1-0 til i Belfast? Fodbold er en underlig størrelse. Jeg synes, at vi spillede glimrende i næsten alle kampe sidste sæson, men i denne sæson lagde vi ud med at spille dårligt i tre kampe. Men jeg er meget tilfreds med vores store indsats mod Østrig og vores gode spil mod Polen. Så jeg tror, vi vil spille godt fra nu af. Det har været vores mål at kvalificere os i de seneste to år. Nu har vi gjort det, og vi glæder os til at spille i Tyskland. Ved sæsonens start sagde du, at du vidste, hvordan dine 11 skulle se ud til VM – har det ændret sig? Hvis du spurgte mig i anden halvleg mod Danmark, skulle jeg måske have skiftet alle 11. Man spiller ikke hver kamp godt. Alligevel har jeg de startende 11 i hovedet – mere eller mindre. Når store lande som Spanien og Frankrig har haft vanskeligt ved at kvalificere sig, synes du så, at kritikken af England har været for hård? Jeg har ikke noget problem med, at folk kritiserer mig, men jeg kan godt blive ked af det, hvis kritikken af spillerne er for hård. Men jeg synes virkelig, det er flot, at vi har kvalificeret os en kamp tidligere end forventet. Prøv bare at se, hvor svært det har været for andre hold, berømte hold, ekstremt dygtige hold – Grækenland, som blev europamestre, er ude, og Danmark! 64 sportsfan
Folk kan kritisere, lige så meget de vil, men vi klarede den. Nu ser jeg frem til at spille et godt VM næste sommer, som jeg hele tiden har sagt, at vi ville. Er England et hold, der især spiller godt til vigtige kampe? Ja, nogle af spilerne er store turneringsspillere; det er jeg enig i. Men jeg kan ikke forsvare, at vi ikke spillede godt i de første tre kampe denne sæson; det har jeg hele tiden erkendt. Men sådan er det bare i fodbold, tror jeg. Nogle gange er det vanskeligere end andre. Vi har kvalificeret os, hvilket var vores mål, og vi skal nok klare os godt til VM. Det er jeg sikker på. Michael Owen har sagt, at med ‘den rette’ modstand ved VM vil de store spillere for alvor mande sig op. Tror du, det vil ske? De venter selvfølgelig alle sammen spændt på VM, og de er meget, meget glade for at have kvalificeret sig. Stemningen på holdet, i omklædningsrummet og bagefter på hotellet, var helt i top. Man kunne virkelig se på deres ansigter, hvad det betød for dem. De havde forventet at kvalificere sig, selvfølgelig havde de det, men når det sker, bliver man virkelig glad. Nu tror jeg, de vil yde deres allerbedste. Vil vi se et helt andet England til VM? … end i anden halvleg mod Nordirland? Det håber jeg. Det håber jeg virkelig. Og det bliver anderledes, selvfølgelig gør det det. Men hvis vi ser fremad, så er det vigtigt, at vi ikke får så mange skader i midten af maj. Det mærkes tydeligt, hvis man mister to, tre, fire nøglespillere. Jeg var sikker på, at vi ville kvalificere os, og det gjorde vi. Nu siger jeg, at hvis vi ikke får alt for mange spillere, der må udgå på grund af skader, så får vi et rigtig godt VM. Det er jeg fuldstændig overbevist om. Men om folk tror på mig eller ej er et andet spørgsmål. En af grundene til, at jeg er så overbevist, er, at vi har et meget stærkt fodboldhold, hvilket vi desværre ikke altid har vist. Men det har vi. Og uden alt for mange skader er det et bedre hold, end vi stillede med i Portugal og Japan. I Portugal og Japan røg vi ud i kvartfinalen, nærmest uden grund. Derfor er jeg så stærk i troen nu. David Beckham og Michael Owen er ikke anførere i deres respektive klubber – har du overvejet en udskiftning og sætte en spiller som John Terry ind i stedet? Jeg har ikke overvejet en udskiftning, det har jeg ikke. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle gøre det. Ja, Terry er anfører, Gerrard er anfører, og der er sikkert også andre, fx Rio Ferdinand. Vi skal bare være glade for, at vi har så mange anførere på holdet. Og David Beckham er en virkelig dygtig anfører. Jeg synes, han har gjort det rigtig godt. Der er blevet skrevet i den engelske presse, at du ville få sparket, hvis England ikke kvalificerede sig til VM. Føler du dig sikker i stolen, nu hvor I har kvalificeret jer? Lige så sikker, som jeg hele tiden har følt mig, siden jeg skrev kontrakt med England. Det har ikke ændret sig, selv ikke efter udekampen mod Danmark. Overhovedet ikke. Så enkelt er det. Sådan som tingene har udviklet sig – har det ændret din beslutning
Her stรฅr Sven-Gรถran Eriksson med sin assistent, Steve McClaren. sportsfan 65
”Jeg er alt for stædig til at gå på grund af dårlige resultater”. Sven Göran-Eriksson lader sig ikke ryste af en smule bølgegang.
om at blive, til din kontrakt udløber i 2008? Nej, overhovedet ikke. Som jeg tidligere har sagt, er dårlige resultater det eneste, der kan få mig til at gå. Jeg er for stædig til at gå på grund af kritik, alt for stædig.
nemlig at vinde en stor turnering, at vinde VM. Selvfølgelig er det det. Vi har ikke gjort det endnu. Vi er røget ud af to store turneringer for mindre detaljer, for næsten ingenting. Nu er vi tilbage, og om otte måneder begynder festen igen.
Hvilke resultater er gode nok til, at du bliver i jobbet? Nu har vi kvalificeret os, så må vi se, hvordan det går til VM. Jeg har kontrakt til 2008, og jeg er sikker på, at vi vil opnår gode resultater.
Nu har England fire venskabskampe inden VM. Hvordan vil din strategi være? Vil du eksperimentere i de kampe? Vi har en kamp mod Argentina i Genève i november, og jeg vil helt sikkert sende det stærkeste hold til den kamp; det bliver en rigtig god kamp. Så har vi en kamp i marts, mod hvem ved jeg ikke endnu, og her vil vi gøre det samme. Men hvis du taler om at ændre holdet i de sidste to måneder i maj,
Nu I har kvalificeret jer, ser du så tilbage på din tid i England som en succes? Min drøm er den samme som alle fansenes og spillernes drøm, 66 sportsfan
”Min drøm er den samme som alle fansenes og spillernes drøm, nemlig at vinde en stor turnering, at vinde VM.”
han fylder 35 i 2010. Vil det være til din fordel, fordi han så skal levere varen ved dette VM? Det vil ikke overraske mig, hvis det indgår i hans overvejelser. Det indgår i mange spilleres overvejelser. Da Michael Owen rykkede til Newcastle, var en af grundene, at det er VM-år, og at han gerne vil spille mere, end han gjorde i Real Madrid. Jeg er ret sikker på, at Beckham har de overvejelser, og at Michael Owen har haft dem. Alle spillerne ved, at det er en gylden chance for dem, for selv om vi ikke har vist det i denne sæson, er det et meget stærkt hold, og vi skal nok klare os rigtig godt ved VM. Er du tilfreds med David Beckhams form? Ja, han spiller virkelig godt for Real Madrid i øjeblikket. Jeg synes også, han har spillet hæderligt for England. Og han elsker at være engelsk anfører. Jeg tror, David Beckham sætter pris på at have ansvar. Jeg tror, han er typen, der søger udfordring. Er det rigtigt, at han vil holde op med at tage straffespark for England, efter at han brændte to ved EM 2004? Beckham og jeg talte om det for to-tre måneder siden. Han spurgte mig: ’Synes du, jeg skulle tage straffesparkene, eller ville det være bedre at lade Frank Lampard tage dem?’ Grunden var selvfølgelig, at han ikke havde skudt et straffespark siden EM 2004. Frank er meget selvsikker, og han scorede et super straffespark mod Polen, så han tager dem fremover. Han tager dem jævnligt for Chelsea, og når man gør det, styrker det selvtilliden. Jeg synes, det er meget fornuftigt af David at komme til mig og tale om det. Jeg betragter ham som både klog og ærlig. Han ønsker at gøre, hvad der er bedst for holdet.
så skal der foretages mange udskiftninger, for her vil der kun være to kampe mellem afslutningen på Premier League og starten på VM, og det er vigtigt, at alle får i hvert fald nogle minutter på banen i løbet af den tid. Ville du gerne have haft flere end fire kampe? Ja, men vi er i samme båd som alle de andre lande, især de europæiske lande. De har heller ikke flere kampe. David Beckham spiller noget af det bedste fodbold i sin karriere i Spanien. Tror du, der er en forbindelse mellem det, og at det er VM-år? Efter VM 2006 vil hans karriere højst sandsynligt være på retur, fordi
Hvilken opstilling vil England spille med i Tyskland næste år? Du har forsøgt dig med en 4-5-1-opstilling i et par kampe, og det gik ikke så godt? Vi spiller normalt i 4-4-2, enten med normal opstilling eller diamantopstilling. Men det er vigtigt at kunne spille anderledes, hvis det er nødvendigt. Derfor har vi forsøgt os med en anden opstilling; man skal have en Plan B, og man skal kunne foretage ændringer, hvis det kræves. Tottenham-forsvareren Ledley King var på midtbanen mod Poland for nylig, og det var jo noget nyt. Vil han kunne bruges i den rolle ved VM? Jeg synes, at Ledley gjorde det godt, og det er fint at have muligheden. Men hverken Steven Gerrard eller David Beckham kunne spille kampen. Man skal bruge den opstilling, der passer bedst til den enkelte kamp. Lad os se, hvad der sker. Der er andre spillere, fx Alan Smith, som også kan indtage den position. Vi har mange heste at spille på. Oversat af Helle Albeck
sportsfan 67
Ruud jubler efter endnu en scoring i den røde trøje. Der er kun to andre spillere i historien, der har scoret flere mål i den europæiske mesterholdsturnering. Men Ruud Van Nistelrooy startede karrieren som midtbanespiller. 68 sportsfan
Ruud Van Nistelrooy
Topscorer ved et tilfælde
I sine unge dage var Ruud Van Nistelrooy midtbanespiller og forvandlede sig først til en giftig målscorer, da han var i 20’erne. Her ser han tilbage på sin karriere og fortæller, hvordan forvandlingen skete. Af Chris Hatherall / Hayters Teamwork, Planet Syndication
Fortæl om din tidlige karriere. Er det rigtigt, at du var forsvarer, inden du kom til Den Bosch? Jeg var mere midtbanespiller. Jeg startede i en klub, der hedder Nooit Gedacht. Da jeg var 14, skiftede jeg til klubben Magriet, der ligger i nærheden, i Oss. Og da jeg var 16, kom jeg så til Den Bosch. På det tidspunkt var det alt, hvad jeg ønskede mig. Jeg var ikke så ambitiøs dengang. Siden kom du til Heerenveen, ikke? Var det der, du skiftede position til angriber? Det siges, at du blev bedt om at spille som Dennis Bergkamp – kan du fortælle lidt mere om det? Ja, dengang var jeg midtbanespiller, men træneren, De Haan, ville
gerne have, at jeg skiftede. Jeg sagde: ’Ok, så må jeg lære at spille i angrebet’, og så sendte han mig til Ajax for at se Dennis Bergkamp spille og studere hans tacklinger. Jeg lærte en masse, og for mig er nummer 10 mere en kunstner end bare en målscorer. Det er kunsten, at finpudse afleveringen. I mine øjne var Der Bomber, Gerd Müller, en rendyrket målscorer, intet andet. Det gjorde ikke særlig stort indtryk på mig, selv om han scorede mange mål. Jeg har altid tilstræbt en større helhed i mit spil. Min ambition er at kunne kombinere det bedste fra nummer 9 og nummer 10 – som en angriber, der også er en holdspiller og en kreatør. Det mestrer Bergkamp til perfektion. sportsfan 69
”Jeg er ikke så dygtig en spiller, at jeg bare kan lade tingene flyde. Jeg arbejder hårdt. Jeg træner hårdt, og jeg forbereder mig ned til mindste detalje forud for alle kampe.”
Er det rigtigt, at Ruud Gullit også hjalp dig med at blive bedre dengang? Ja, det er rigtigt. Da jeg var yngre, var jeg meget optaget af at score flotte mål. Men så skete der noget sjovt. Ruud Gullit var i lære som træner i Heerenveen, dengang jeg spillede der. Engang skød jeg et langskud, der ramte overliggeren. Jeg kiggede stolt på Gullit: ’Så du lige den!’ Hans eneste kommentar var: ’Ja, det var et virkelig godt skud, men bolden skulle jo have været i kassen’. Han havde selvfølgelig ret. Hvem var din helt, da du var ynglingespiller? Hvem så du op til og lod dig inspirere af? Marco van Basten. Da jeg var knægt, var jeg vild med Marcos spillestil og sad altid klistret til skærmen, når han spillede kampe i tv. Han havde nogle gyldne øjeblikke. Han var mit idol. Nu er han træner for det hollandske landshold? Ja, det er sjovt! Jeg er super glad for det, og jeg tror, jeg kan lære meget af ham. Marco er en stor personlighed. Han har en mening om mange ting. Han er stærk. Man føler virkelig, man kan lære noget af ham på grund af hans erfaring. Det er inspirerende at tale med folk som ham. Hvordan er det gået med ham indtil videre? Godt. Han lagde ud med en 4-3-3-opstilling og meget offensiv fodbold, så det er spændende. For mig er det virkelig et frisk pust, og vi har kvalificeret os til VM, hvilket er en stor ting. Det er fedt at være angriber på et hold, der spiller så offensivt. Målet er at score mere end modstanderen. Som angriber spiller man en stor rolle på et hold med sådan en spillestil, så det er jo super fedt for mig. Jeg vil gerne viderebringe den erfaring, jeg har fået efter tre år i England, til et ungt hold i Holland. Tilbage til din tidligere karriere – efter Heerenveen rykkede du til PSV Eindhoven, og så kom der virkelig gang i din karriere. Der gik ikke lang tid, før Manchester United bankede på din dør, men det gik ikke alt sammen, som det skulle? Nej, jeg fik jo en knæskade, og transferen blev aflyst. Det var en frygtelig dag for mig. Men jeg var fast besluttet på at vende stærkere tilbage. Jeg trænede ikke kun mit knæ; jeg trænede også overkroppen. Jeg havde tid til at skabe en ny, veltrænet Van Nistelrooy. Siden er det hele gået over al forventning. Når man får sådan en skade, håber man bare, at man kan komme til at spille igen en dag. Man tænker ikke på, hvor god man kan blive. Jeg kan huske, at det eneste, jeg ønskede, var at få lov til at spille igen; på hvilket niveau var ligegyldigt. Jeg ville bare spille fodbold og kunne gå normalt igen. Men da jeg så begyndte at spille, gik det så godt med knæet, og jeg genvandt formen. Man sætter sig nye mål. Jeg fik chancen til at vise, hvad jeg kunne, i klubben her, og det har været fantastisk. Det må have været stort endelig at skrive kontrakt med United? Ja, klubben har stolte traditioner og en stor historie. Lige efter jeg havde underskrevet min femårs kontrakt, trak den daværende bestyrelsesformand, Martin Edwards, mig med ind i mødelokalet, hvor bestyrelsen sad i møde. ’Mine herrer’, sagde han, da han åbnede 70 sportsfan
døren, ’må jeg præsentere vores nye angriber, Ruud Van Nistelrooy.’ Så rejste de sig alle sammen og ønskede mig tillykke. Jeg gav hånd hele vejen rundt. Sir Bobby Charlton var den sidste. Han sagde: ’Jeg er glad for, at du endelig er hos os, min dreng.’ Og så fik jeg gåsehud over det hele. Du er kendt for din høje arbejdsmoral og for at træne ufattelig meget. Hvorfor bliver du så med at træne så hårdt, når nu du har scoret så
mange mål? Det bliver jeg nødt til, for jeg ikke er så dygtig en spiller, at jeg bare kan lade tingene flyde og ske hen ad vejen. Jeg arbejder hårdt, jeg træner hårdt og jeg forbereder mig ned til mindste detalje forud for alle kampe. Jeg gør alt for at skabe de bedste forudsætninger for mit spil, og går lige hårdt til den hver gang. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og tænke, at det nok skal gå alt sammen, for jeg bliver nødt
til at kæmpe for tingene. Jeg tilhører ikke den privilegerede skare af spillere, der indimellem kan tillade sig at yde mindre end 100 procent, for jeg ved, at jeg ikke ville kunne slippe af sted med det. I denne sæson kom du ind som nummer tre på listen over de bedste målscorere i Champions League nogensinde og rangerer nu højere end Eusebio. Du har en målscore på 47 i kun 66 kampe, og kun Raul and Di Stefano ligger over dig. Går du efter topplaceringen? sportsfan 71
”Jeg forsøger at blive bedre til det hele.” Ruud er ikke en mand, der hviler på laurbærrene.
”Måske presser jeg mig selv for hårdt. Men det kan godt betale sig i perioder, hvor det ikke går så godt”
Personlige rekorder er en god ting, og det er en stor ære, når man slår dem, men det, der virkelig betyder noget, er, at holdet vinder pokaler. Det er det eneste, jeg tænker på. Sidste sæson vandt vi ikke noget, og det var ikke godt nok for denne her klub. Jeg har set tilbage på sidste sæson, og selv om jeg scorede 16 mål i 25 kampe, siger folk, at jeg havde en elendig sæson, og de har ret. Men det er okay, for der er forventninger til mig. Jeg presser mig selv, for jeg ved, hvad jeg kan bidrage med hos United, så det er altid en stor motivationsfaktor at vise, at jeg kan levere varen. Det er derfor, jeg træner jeg hver dag og altid forsøger at blive bedre, så jeg kan yde mit optimale. Hvad vil du gerne blive bedre til? Jeg forsøger at blive bedre til det hele, men jeg ville gerne score flere mål med hovedet. Det lyder, som om du kører dig selv hårdt. Træner du altid? Måske presser jeg mig selv for hårdt, men det kan godt betale sig i perioder, hvor det ikke kører så godt. Jeg er altid den sidste, der går fra træningen i Carrington, og nogle gange siger folk, at jeg bare skal lade det ligge og gå hjem og slappe af. Andre siger: ’Det var det hårde arbejde, der hjalp dig igennem.’ Man er nødt til at finde en balance mellem de to ting, og den finder man med erfaringen. Det er min 12. sæson som professionel, og selv om man i løbet af årene finder ud af, hvad der fungerer bedst for én, er der nogle gange, jeg lige skal mærke efter, om mit drive og mine drømme er i balance. Hvad med denne sæson – United er stadig langt bagud i forhold til Chelsea, er der nogen chance for, at I vinder titlen? Det går godt for Chelsea, men vi mener også, vi har, hvad der skal 72 sportsfan
til. Hvis du ser tilbage på de sidste to års Premiership, så har Arsenal og Chelsea klaret sig helt fantastisk, men man ved aldrig, hvad der sker denne gang. Niveauet bliver bedre hvert år, og det er uden tvivl den stærkeste liga i verden, så for at vinde, skal man være på toppen i hver eneste kamp. Chelsea har penge, men med den kapacitet, vi har på holdet, ved vi, at vi kan spille op til titlen, og hvis det lykkes os at holde ormen som hold, så er det vores mål. Alle taler om, hvor gode Chelsea er, og ignorerer United – irriterer det dig? Jeg er træt af at høre om Chelsea. Vi skal koncentrere os om os selv nu. Hvorfor tale om Chelsea? Det, det drejer sig om nu, er at vi skal præstere vores ypperste i alle kampe. Hvis vi kan det, så har vi en god chance for at vinde. Og hvis vi kan fortsætte stilen, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke også skulle kunne komme ind i kampen om titlerne og blive en trussel i Champions League.” Hvilken angriber har du størst respekt for i øjeblikket? Der er mange angribere, jeg beundrer, og jeg vil helst ikke pege på en enkelt. Henry, Raul, Ronaldo, Ronaldinho, der er så mange. Hvem er den mest lovende unge angriber, du har set? Hvem er den næste Van Nistelrooy? Wayne Rooney er en fantastisk spiller. Men han behøver næppe mere hype. Der er allerede blev sagt og skrevet rigeligt om ham. Lad ham nu bare score nogle mål! Han har det hele, og han er skøn at spille sammen med.” Oversat af Helle Albeck
Månedens bil
Alfa Romeo 159
Alfa Romeo 159 er starten på en ny Alfa æra og en helt ny bilfamilie, der skal videreføre den enorme succes, som Alfa 156 familien har skabt siden introduktionen i 1997. Alfa Romeo 159 er designet af Giorgetto Giugiaro i samarbejde med Alfa Romeo Centro Stile, og resultatet er en fantastisk vogn, der sammenlignet med 156 er blevet betragteligt større og rummeligere. Kabinen er udtryksfuld sporty, og man fornemmer al den tid, der er investeret for at opnå et flot design og en god kvalitet. Se mere på www.alfaromeo.dk
sportsfan 73
Formula A1 Bilen - Chassis: Lola International: kulfiber-karrosseri med aluminiumkerne i bikubemønster.
Undervogn: TBA-bremser, stålskiver med kulfiberklodser, justerbar undervogn med dobbelt wishbone for og bag, med antidyk og krængningsstabilisator. Motor: En kun 120-kilos alu-børge fra Zytek. V8, 3,4 liter, med 520 hypper, med en speciel boostknap på rattet, der øger kraften til 550 heste. Knappen skal holdes nede hele tiden og kan kun trykkes på otte gange, i et kort stykke tid, samt kun hvis gasspjældet er over 80 procent åbent. 442 Nm. Fire ventiler pr. cylinder, 100 oktan blyfrit, trækker igennem en 6-trins sekventiel gearkasse med padler under rattet. Dæk: Cooper. I Europa kendt som Avon. Der er fem sæt pr. løbsweekend. 18” fælge, 11” bredt for, 13,5” bredt bag. Bilen vejer 600 kilo uden kører og benzin, tanken kan rumme 135 liter, og der er tre meter mellem centrum af forhjul og baghjul. Bilen kan give køreren 3,5G. Der er ikke launch-control eller andre tekniske elektriske hjælpeaggregater.
Selv om A1serien er lidt hemmelig, er der alligevel rigtig mange gode ting, der gør den spændende. Men man kan endnu ikke se den i tv.
Formula A1 Motorsport med nationalfølelse
Det er dejligt, som motor-SPORTSFAN, at have en formel-serie at kunne følge med i på de mørke, snefyldte vintersøndage. Men som dansker er der dog ikke mange at holde med. Af Bernt Kastberg A1 er et verdensmesterskab i den ypperste racerklasse En helt ny formelserie, skabt af sheik Maktoum Hasher Maktoum al-Maktoum. Hvert land får en bil, mod betaling af en bagatel af et trecifret millionbeløb. Det er altså ikke team og konstruktører, det afhænger af, men lande. Alle bilerne er identiske, og der er ikke numre på bilerne, men derimod en trecifret landekode. ITA er Italien og så fremdeles. Det er en dejlig forfriskende måde at lave motorløb på. Hvilket land, der bliver verdensmester, får 74 sportsfan
vi svar på, når A1-serien slutter 2. april 2006. Forinden skal de 25 team skråstreg lande konkurrere i 12 løb. For de fleste danske motorsportsentusiaster er Formula A1 en anelse uinteressant. For det første er det næsten umuligt at få lov til at se serien i fjernsynet; her skal man ty til streaming af live-resultaterne fra A1’s hjemmeside. Danmark er heller ikke med i det fine selskab af nationer, så der er ikke et dansk team – eller et skandinavisk, for den sags skyld.
Det bedste fra motorsport Men det er faktisk meningen, at serien skal kombinere det bedste fra motorsport med nationalfølelse. Det nytter jo ikke noget, når man ikke kan se det og ikke deltager i det. Alligevel er det spændende. Af flere grunde. For det første er det ligesom i Champ Car i USA identiske biler, der køres i, for det andet har bilerne en boostknap, som lige giver 30 hestekræfter ekstra i lidt tid. Og for det tredje er serien allerede så etableret, at det ikke er
Sådan er pointsystemet Teamejere
Tidligere Formel 1’ere: Niki Lauda, Østrig. Alan Jones, Australien. John Surtees, England. Emerson Fittipaldi, Brasilien. Andre: Willi Weber, Schumachers manager, Tyskland. Ronaldo ejer lidt af Brasiliens team. Portugals team er ejet af Inter Milans midtbanespiller Luis Figo og Manchster Uniteds assisterende træner, Carlos Querioz.
Pointsystemet er meget enkelt. Der køres to finaler, et sprint, og finalen. Nummer 1 får 10 point, nummer 2 får 9 point og så fremdeles. Derudover gives der 1 point for at køre hurtigste omgang. Det maksimale antal point, en kører kan hive hjem, er altså 22 point.
Sådan er kvalifikationen
Kvalifikationen køres lørdag og varer i to timer. Der køres 15 minutter efterfulgt af 10 minutters pause. I de 15 minutter må hver bil kun køre en flyvende omgang. Der må godt være flere biler på banen samtidig. Der er 4 x 15 minutter til rådighed. De to hurtigste omgange lægges sammen og giver tiden til placeringen på gridden. Det må gerne bruges en anden kører til at kvalificere bilen, end han der kører selve løbet. Man kvalificerer sig til sprintløbet, som er med rullestart og ikke så mange omgange som hovedløbet. Sprintløbet bestemmer placeringen ved det ordinære løb, som er med stillestående start. Der er et enkelt, tvungent pit-stop. Sprint start kl. 13.30 lokal tid, og det ordinære løb starter kl. 15.
Kalender
6. afdeling - 11. december 2005: Dubai, De forenede Arabiske Emirater 7. afdeling - 15. januar 2006: Sentul Circuit, Indonesien 8. afdeling - 29. januar 2006: Durban, Sydafrika. (eneste gadeløb i serien) 9. afdeling - 13. februar 2006: Autodromo Internacional de Curitiba, Brasilien 10. afdeling - 26. februar 2006: Parque Fundidora Monterrey, Mexico 11. afdeling - 19. marts 2006: Laguna Seca, Californien, USA 12. afdeling - 2. april 2006: Shanghai, Kina
Her kan du se A1 i fjernsynet
svært at hive verdensstjerner ind i bilerne. Hvert land må skifte kører fra løb til løb; hvem der kører, annonceres umiddelbart inden kvalifikationen af et løb. Tidligere Formel 1-kører Jos Verstappen fra Holland er fx chauffør i den hollandske bil. Ralph Firman, også en tidligere Formel 1’er, kører for Irland, mens Niki Laudas søn, Mathias Lauda, kører for Østrig, hvilket ikke er så mærkeligt, for Niki Lauda ejer teamet. Willi Weber, Schumachers manager, ejer det tyske team. Dubais kronprins står bag Hvad Bernie Ecclestone er for Formel 1, er manden med det lange navn, sheik Maktoum Hasher Maktoum al-Maktoum, for A1. Han er nevø af Dubais kronprins, og det er ham, der har fundet på A1. Det har han for det første, fordi han er gal med motorsport, og for det andet fordi det skulle være et økonomisk overkommeligt alternativ til Formel 1-serien. Vi skal dog ikke ynke, her i Danmark, over ikke at have noget team, for det har De For-
enede Arabiske Emirater, hvor serien er blevet grundlagt, sjovt nok heller ikke. Men det kan være, det kommer i næste sæson. Hvis der så dermed også kommer en ordentlig tv-dækning, kan det blive rigtig sjovt.
Det koster det
Baseret på det enkelte lands antal landsmænd og rigdom, koster det mellem 15 til 50 millioner dollar at deltage. Man køber sig ind efter franchise-modellen, dvs. koncept, mekanikere, bil, infrastruktur i teamet m.m. Der er sørget for det hele. Betal og kør.
Det er meget nemt: Det kan du ikke ... En af de ting, som stadig halter gevaldigt ved A1, er at få hevet nogle ordentlige aftaler hjem med tv-stationer. I hele Skandinavien og dele af Europa samt i USA og Canada er man derfor henvist til at streame liveresultaterne hjem via hjemmesiden www. a1gp.com. Har man parabol, kan man indstille på hollandske RTL7, måske portugisiske RTP eller man kan finde nogen, som kan se Al-Jazeera Sports. Husk, at det er Mellemøstens svar på Formel 1, ligesom Champ Car er USA’s svar på Formel 1, og derfor er der altså mest fokus på de lande, som er på god fod og har gode forretningsforbindelser med De Forenede Arabiske Emirater. Så er det mindre væsentligt, at man i Canada ikke kan se sin landsmand Sean McIntosh drøne rundt i den canadiske A1’er på tv.
Team
De lande, som foreløbig har valgt at investere deres penge i en bil til A1-serien, er: Europa: Frankrig, Schweiz, Irland, Storbritannien, Holland, Portugal, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Rusland, Østrig Asien, Afrika: Kina, Indien, Indonesien, Libanon, Malaysia, Pakistan, Japan, Australien, New Zealand, Sydafrika Nord-, Mellem- og Sydamerika: Brasilien, Mexico, Canada, USA
sportsfan 75
Motorsport
Godt dansk år i udlandet
En verdensrekord i antal sejre, en europamester, en syvdobbelt Le Mans-vinder, en dobbeltvinder, en bronzemedalje i rally, en tredjeplads i DTM, testkørsel for Formel 1, samt 10 sejre og en hastighedsrekord. Det er de imponerende overskrifter over, hvordan det gik vores danske kørere i udlandet. Af Bernt Kastberg
De mest kendte og betydeligste danske motorsportskøreres præstationer på en samlet liste: Christian Bakkerud er et stort talent på vej frem i den engelske Formel 3- serie. Han sluttede sæsonen som nummer 7. En fremragende flot debut for det unge 21-årige talent. Morten Jespersen er kun 18 år og vandt EM-bronze i Rallycross, 1600 ccm, division 1A. Ved sæsonens sidste løb på Estering i Tyskland kørte den unge ålborgenser sig til en 2.-plads i sin Peugeot 106 maxi. Det var nok til at hive den flotte samlede 3.-plads hjem. Motorjournalister verden rundt kalder Morten Jespersen for årets rookie i rallycross. Michael Christensen bliver europamester i Cart. Den kun 15-årige unge mand, kører sig flot forbi 400 andre talentfulde kørere fra hele Europa og vinder finalen. Næste år starter han sæsonen i Formula A – kongeklassen i gokart. Casper Elgaard vinder det hjemlige DTC for anden gang, pointmæssigt skarpt fulgt af Jan Magnussen i en hæsblæsende spændende finale. Det er den største motorsportsbegivenhed herhjemme og en flot præstation for Casper Elgaard, som også gjorde sig temmelig godt bemærket i udlandet ved at vinde 1.000-kilometers løbet for sportsvogne på Spa-Francorchamps i Belgien. 76 sportsfan
Michael Christensen
Nicolas Kiesa tester fem gange fredagstest for Formel 1-teamet Jordan. I årets sidste løb den 14. oktober i Kinas Grand Prix lykkedes det at køre næsten et sekund hurtigere end de faste kørere, Monteiro og Karthikeyan. Tom Kristensen vinder 24-timers løbet Le Mans for Audi. Det er syvende gang, Tom Kristensen vinder det hårde Le Mans-løb, og det er verdensrekord. En enestående præstation af en dansk motorsportsmand. Det er der ingen, der kommer op på siden af. Derudover vinder han for Audi 12-timers løbet i Sebring og slutter på en imponerende 3.-plads i den prestigefyldte tyske standardvognserie DTM, også for Audi. I alt et ret godt år for Tom Kristensen, som da absolut fortjener at blive kåret som årets danske motorsportsmand. Jan Magnussen blev af DASU kåret som årets motorsportsmand, og den burde Tom Kristensen have haft. Men forståeligt, Big Mac havde et forrygende og travlt år og kørte løb over hele verden i alle klasser samtidig – og vandt det meste. Legendarisk var hans ankomst til DTC-finalen på Jyllandsringen, hvor han ankom med jetfly, helikopter og ATV efter (igen) at have vundet for Corvette en sejr i 12-timers løbet Petit Le Mans i Atlanta. I DTC-løbet var han tvunget til at starte sidst fra en 27.-plads og hentede omkring 22 pladser, men lige meget hjalp det. Fighterviljen til trods var det Casper Elgaard, som kæmpede sig sejren hjem. Til gengæld høstede Jan Magnussen en sejr for Corvette i GT1-klassen i Le Mans 24-timers løbet, et par sejre for Pontiac i Grand Am-klassen og en enkelt sejr for Clio Cup som gæst, foruden de fem sejre i det hjemlige DTC. I alt hentede han 10 sejre i 4 forskellige klasser og så sandelig en enkelt rekord. Det var med Corvettes C6 Z06 på legendariske Nürburgring, og det var en rekord for hurtigste omgang for en serieproduceret sportsvogn. Den 22. oktober 2006 var i øvrigt dagen, hvor det var 10 år siden, den danske motorsports-cowboy Jan Magnussen debuterede for McLaren i Formel 1 i Japan. Ronnie Bremer er om nogen også en motorsports-cowboy. Han slutter en turbulent sæson, på en delt 11.-plads i den amerikanske Champ Car-serie. Champ Car er USA’s svar på Europas Formel 1. Han startede sæsonen hos team HMV Inc., men måtte forlade det på grund af pengemangel. Inden da gør han sit talent ret godt bemærket ved endda på et tidspunkt at føre i 19 omgange i et Champ Car-løb. Samtidig stiller han til start dagen efter en voldsom afkørsel. Det er noget, som bliver bemærket i de amerikanske motorsportskredse, og Ronnie Bremer misser godt nok et løb, men så tilbyder det ikke så gode team Dale Coyle Racing ham et gratis sæde. Her fuldfører han sæsonen. I det sidste løb i Mexico kører han desværre ind i en dækmur, og det koster ham en sikker 10.-plads i det samlede mesterskab samt andenpladsen i rookiemesterskabet. Det er en rigtig ærgerlig afkørsel, for han slutter dermed en turbulent sæson på en delt 11.-plads og ender på en 3.-plads i rookiemesterskabet – kun et enkelt point fra at være en samlet nummer 10 og nummer 2 som rookie. Men det er alligevel en værdig præstation for Ronnie, taget i betragtning af at han helt missede et løb, udgik af et par andre, kører for et middelmådigt team og har sin første sæson i Champ Car. Næste år kører Ronnie igen for det bedre team HMV Inc., og det skal blive spændende at se, hvordan det går ham. Tom Kristensen jubler over sin syvende Le Mans-sejr på stribe.
Shopping
juleshoppinghjælp
Nu nærmer julen sig og – åh nej!– du skal ud og købe den sværeste julegave af dem alle sammen. Ikke den til din mor eller din søster, men den til din kæreste. For at hjælpe dig ud af den situation tilbyder ONLY dig som læser af SPORTSFAN juleshoppinghjælp Klip denne artikel ud og tag den med ind i en ONLY-butik nær dig. Når du afleverer denne tekst, modtager du intensiv shoppinghjælp til at købe et par cool jeans. ONLY vil hjælpe dig med at finde de helt rigtige. Oveni får du en lækker top med som gave til din kæreste. Find en ONLY-butik nær dig på: www.only.com
sportsfan 79
Ibens år
Af Kim Ravn-Mortensen
”Hvis jeg kan rejse mig, så tror jeg, at jeg kan blive en meget bedre golfspiller.” Ordene er Iben Tinnings fra engang i februar, da hun stadig sundede sig over den flok mentale kindheste, der var blevet trukket af stalden under hendes mislykkede amerikanske odyssé i 2004. Og rejst sig, det fik hun – vel nærmest til dobbelt mandshøjde, for Iben Tinning har i 2005 været den klarest lysende danske stjerne på golfhimlen med tre turneringssejre, vinder af kvindernes pengeliste og deltager på Europas tabende Solheim Cup-hold. Til sammenligning stod de danske herrer samlet for en enkelt sejr på Europa Tour, og man begynder da at frygte lidt, at både Søren Hansen, Anders Hansen og Søren Kjeldsen ender med at få prædikatet ’one hit wonders’. Det var selvfølgelig Thomas Bjørn, der vandt, akkurat som han for tredje gang blev nummer to i en Major og understregede sit potentielle kandidatur til en placering i golfens absolutte verdenstop. Forskellen på Thomas Bjørn og alle de andre herrespillere er, at Bjørn lever golf. Golf er hans liv, og hans mission i livet et at sætte et solidt aftryk på den del af sportsverdenen, hvor han ikke bare er respekteret, men hvor han også trækker overskrifter, når han mener noget. Min påstand er, at for alle de andre gælder det, at golf er et job som alle andre, hvor det bare gælder om at fylde pengetanken for så at ride ind i den evige solnedgang. Fint nok for de få, der har etableret sig på Europa Tour og kan spille en halv million euro hjem, uden at det afføder mere end små notitser. Men den store restgruppe, der har de samme drømme, bør tage sig en alvorlig samtale under to øjne og finde ud af, om de vil golfen, eller om de bare vil drømmen om de hurtige penge. Vinder pengene, så bliv dog ejendomsmægler i stedet, så slipper I også for alle rejserne og de lange dage langt fra mors varme komfur. Vinder golfen, så tag lige og kig lidt på jeres svenske kolleger. De virker mere fokuserede, determinerede, konkurrencemindede eller ganske enkelt mere professionelle. Akkurat som de gør det i tennis og … landsholdsfodbold ... For hvem skal tage over, når Bjørn og co. takker af? Umiddelbart er det svært at pege på en enkelt, der har det nødvendige format i vrimlen af måske egnede. Her har også dansk erhvervsliv et ansvar. Der mangler ganske enkelt firmaer, der vil kaste de nødvendige penge efter turneringer på dansk jord. Her taler jeg ikke om Europa Tour-niveau – der skræmmer sporene fra Nordic Closed stadig for meget – men en turnering på Challenge Tour-niveau kan mange danske virksomheder godt få råd til at sponsere, og prøv lige at spørge hos Multidata, om de var tilfredse med udbyttet af deres investering i Challenge Tour-turneringen i Esbjerg. Disse turneringer er ganske enkelt en nødvendighed, for at de unge danske spillere kan mærke og få den fornødne hårde hud på konkurrencementaliteten. Det er også en investering i fremtiden, for ellers går der nok ikke mange år, før de store danske virksomheder ikke længere kan sole sig i samværet med danske golfstjerner og – endnu værre – ikke kan sende dem ud på en runde golf med store kunder med deraf følgende ordretilgang. Kvindernes Europa Tour gæster også Danmark de næste par år. Godt. For livet er skabt til kvindegolf, ja, det er ikke noget, jeg påstår; det skrev Berlingske Tidendes golfglade og -spillende sportsredaktør, Jesper Caruso, i forbindelse med Nykredit Masters i Kokkedal. Iben Tinning vandt en overbevisende sejr foran et begejstret hjemmepublikum med en populær nydansker af tasmansk oprindelse i spidsen. Iben er årets mest vindende danske golfspiller, og derfor kan det kun blive hende, der får Nykredit og Sportsjournalisters gyldne golfbold her i december. Alt andet vil være langt out of bounds.
80 sportsfan
Golf
Fra et hul i jorden til 18
Det kræver ikke et professorat i raketvidenskab at skabe en golfbane i mesterklassen, mener Ron Kirby, der designer det ekstremt eksklusive Royal Copenhagen Golf Center i Ørestad. Tekst og foto Kim Ravn-Mortensen ”Første gang var jeg lidt nervøs, for der lå krudt, kugler og gamle granater i jorden, som mænd med metaldetektorer gik og ledte efter. Jeg har lavet golfbaner i ørkenen, på Hawaii, på en bjergside i Japan og flere steder i Afrika. Og nu gør jeg det på en ammunitionslosseplads. Det er en ny og spændende oplevelse,” siger Ron Kirby. Øjnene er milde med en snert af et smil lurende i krogen. De sidder i ansigtet på en mester, der har haft fingrene dybt nede i designet af golfbaner flere end 50 steder kloden over. Manden er amerikaner med 73 år på rygskjoldet, har haft den samme kone, siden han var 20, og har et handicap på 14. Han var i København en våd tirsdag i slutningen af oktober, hvor han for tredje gang besøgte området i Ørestad ved København, hvor han skal omdanne en flad mark med mange træer til Danmarks måske bedste golfbane. En bane med den beskedne ambition at huse Ryder Cup i 2016. Ron Kirby, der ved siden af arbejdet med Royal Copenhagen Golf Center A/S, også har gang i fire baner i Irland og to på de kanariske øer, beskriver sin opgave således: ”Jeg skal lave 18 forskellige huller. Man kan bøje dem i forskellige retninger, i forskellige længder, lave bunkers her og der – greens med flere bunkers eller helt uden og bruge al mulig slags magi undervejs. Men hvis det ikke ender med 18 forskellige huller, så får jeg et ordentligt rap over fingrene.” Kvalitet hele vejen igennem Kravet om en mesterskabsbane skræmmer ham ikke. ”Hør nu her,” siger han, mens smilet igen ligger på lur: ”Det kræver jo ikke længere et professorat i raketvidenskab for at bygge en golfbane. Det drejer sig om kvalitet hele vejen igennem konstruktionen. Forskellen på en mesterskabsbane og en dårlig golfbane er, at på den dårlige har man ikke taget arbejdet seriøst nok under konstruktionen af banen. Måske kom designeren mange gange, men på de forkerte tidspunkter, måske fik han ikke forklaret tydeligt nok, hvad han ville, eller måske tog han bare de forkerte beslutninger. Det er et spørgsmål om den opmærksomhed, man lægger i byggeprocessen.” Han tilføjer, at stedets karakteristika naturligvis også spiller en stor rolle og nævner den irske bane Old Head Golf Links som det mest optimale sted, han endnu har lavet en golfbane.
”Der lå 400 golfhuller, men jeg blev nødt til at vælge 382 fra. Når Royal Copenhagen Golf Center åbner i 2009 skal det helst se ud som om banen har ligget der altid. Han vil genskabe det uberørte og jomfruelige udtryk, der mødte ham første gang, dog suppleret med flere store søer og græs i forskellige sorter til at underbygge illusionen om den tredje dimension. ”Banen bliver venlig, ikke alt for svær, uden for mange bunkers omkring greens, nem at vedligeholde og med gode, flade greens. Det nytter jo ikke noget at bygge en green til 350.000 kroner, hvis du kun kan placere hullet på en tredjedel af green,” siger han. Spændingen skal stige Og så skal kvaliteten af hullerne, og dermed spændingen, stige frem mod slutningen af runden. ”Det nytter ikke noget at brænde guldet af i begyndelsen, som det er tilfældet på Spyglass Hill, hvor de bedste fire huller også er de første fire. Og så har jeg altid forsøgt at have et par 4-hul blandt de sidste fire, hvor en god spiller med held kan slå direkte på green fra teestedet og med et sats komme tilbage i en match. Der skal være et great hul til sidst – som hul 16 på Royal County Down i Irland. Længden bliver omkring 7.000 yards. Han bryder sig ikke om de nye lange baner på omkring 7.700 yards, der efter hans mening favoriserer longhitterne alt for meget og henviser de mere kortslående til bænken. Jeg spørger Ron Kirby, hvad en handicap 20-spiller vil huske mest fra Royal Copenhagen? ”Du kommer ikke til at lide de 440 yard lange par 4-huller,” siger han med en klukken, der går over i et bredt, flækket grin, da han tilføjer: ”… eller vandet. Vi har ikke et Amen Corner, men vi har et hjørne med hul 16 og 17, hvor du spiller et par 3 195 meter over vandet og et par 5 på 500 meter over og langs vandet – dem kommer du til at have det sjovt med, og det hjørne vil du helt sikkert huske – ja, du kommer nok til at hade hul 17. Det er vores Amen Corner …” Tjek, hvad Ron Kirby mener på: www.royalcountydown.org, www.pebblebeach.com, www.oldheadgolflinks.com, www.augusta.com. (hul 11,12,13) og www.royalcopenhagengolf.dk
sportsfan 81
Golf
Bjørn og Tinning lyste året op
Iben Tinning og Thomas Bjørn cementerede deres positioner som Danmarks bedste golfspillere i 2005. Derudover var der en del ’lige ved og næsten’-resultater, som enten peger mod en større dansk sæson i 2006. Eller det modsatte. Af Kim Ravn-Mortensen
82 sportsfan
Thomas Bjørn har i 2005 endnu en gang skudt sig op blandt de bedste i verden.
Thomas Bjørn var igen klart bedste dansker på Europa Tour, og han kronede en flot sæson ved at vinde The Daily Telegraph Dunlop Masters i maj, hans ottende sejr på Europa Tour. Senere var han en kantruller fra at vinde sin første Major, US PGA Championship. Anders Hansen fik sidst på sæsonen fornyet damp under kedlerne med to flotte tredjepladser i Dunhill Links og Open de Madrid, der sammen med hans bedste resultat i år – andenpladsen i Telekom Italia Open udløser en solid placering som nummer 35 på årets Order of Merit. Lige en enkelt placering derefter kommer vennen og navnebroderen Søren Hansen, der blev slået med 2.311 euro i præmiepenge. Søren Hansens bedste resultat er tredjepladsen i Open de France, hvor han længe spillede med om sejren, men alligevel måtte nøjes med en tredjeplads, der dog udløste et plaster på såret i samme størrelse som 219.100 euro. Søren Kjeldsen have en noget svingende sæson plaget af skader, hvor hans fjerdeplads i BMW International Open var årets bedste. Mads Vibe-Hastrup mistede kortet til Europa Tour’en og måtte over kvalifikationen til Tour-skolens finaler, da han sluttede langt uden for pengelistens 115 bedste spillere. 18 gange mistede Viben cuttet i en turnering og måtte rejse hjem uden at få sit navn på en præmiecheck. European Tour – Order of Merit 2005: 1) Colin Montgomerie, Skotland, € 2.794.222 2) Michael Campbell, New Zealand, € 2.496.269 3) Paul Mcginley, Irland, € 2.296.422 4) Retief Goosen, Sydafrika, € 2.261.211 5) Angel Cabrera, Argentina, € 1.866.277 6) Sergio Garcia, Spanien, € 1.828.544 7) David Howell, England, € 1.798.307 8) Henrik Stenson, Sverige, € 1.585.749 9) Thomas Bjørn, Danmark, € 1.561.189 10) José Maria Olazábal, Spanien, € 1.489.016 35) Anders Hansen, Danmark, € 583.221 36) Søren Hansen, Danmark, € 580.910 55) Søren Kjeldsen, Danmark, € 429.944 162) Mads Vibe-Hastrup, Danmark, € 67.695 252) Knud Storgaard, Danmark, € 12.008 293) Jeppe Huldahl, Danmark, € 4.710 304) Anders S. Hansen, Danmark, € 3.609 309) Thomas Nielsen, Danmark, € 3.217 Ingen danske sejre og ingen blandt de 20 bedste, som får fuld adgang til Europa Tour 2006. Bedste dansker er Thomas Nielsen, der med sin placering som nr. 66 får fuld adgang til Challenge Tour i 2006. Jeppe Huldahl fik lige akkurat mast sig ind blandt de 120 bedste og får en kategori. Huldahl har sæsonen igennem placeret sig på lussingernes landingsplads, og hans bedste placeringer har været to 20.-pladser, der vidner om, at han er langt fra det spil, der i 2003 gav ham adgang til Europa Tour via en andenplads i Tour-skolens finale.
Challenge Tour, Order of Merit 2005: 1) Marc Warren, Skotland, € 103.576 2) Carl Suneson, Spanien, € 103.128 3) Frederik Widmark, Sverige, € 99.750 4) Andrew Butterfield, England, € 94.334 5) Michael Kirk, Sydafrika, € 90.619 42) Anders S. Hansen, Danmark. € 35.028 66) Thomas Nielsen, Danmark, € 20.576 83) Knud Storgaard, Danmark, € 14.585 89) Peter Jespersen, Danmark, € 13.197 111) Søren Juul Hansen, Danmark, € 7.836 117) Jeppe Huldahl, Danmark, € 6.860 143) John Davies, Danmark, € 3.355 163) Peter Ankersø, Danmark, € 2.423 170) Brian Akstrup, Danmark, € 2.180 190) Michael Jurgensen, Danmark, € 1.008 191) Joachim H. Larsen, Danmark, € 944 Ladies European Tour – Order of Merit 2005 1) Iben Tinning, Danmark, € 204.673 2) Annika Sörenstam, Sverige, € 180.639 3) Sophie Gustafson, Sverige, € 168.825 33) Amanda Moltke-Leth, Danmark, € 53.229 34) Karen Margrethe Juul, Danmark, € 49.275 46) Lisa Holm Sørensen, Danmark, 37.799 78) Rikke Rasmussen, Danmark, € 16.394 79) Carina Vagner, Danmark, € 16.217 129) Christian Kuld, Danmark, € 4.545 143) Mianne Bagger, Danmark, € 2.627 Straks mere glamour var der over Iben Tinnings hjemvenden til kvindernes Europa Tour efter en mislykket sæson i USA. Iben Tinning vandt tre sejre, blandt andet på hjemlig jord i Kokkedal og satte sig øverst på kvindernes Order of Merit. Der var også første turneringssejr til Lisa Holm Sørensen, der vandt Ladies Finnish Masters efter to runder i 70 slag – turneringen blev afblæst på grund af et heftigt uvejr efter de to første runder. Amanda Moltke-Leth blev næstbedste dansker, blandt andet via sjettepladsen i Kokkedal, hvor hun charmerede mange tilskuere med sit smilende væsen, selv om mange mente, at hun altså ikke behøver at bruge lige så meget tid på green som Bernhard Langer. På den tyske EPD Tour var Kasper Linnet Jørgensen en enkelt placering fra at sikre sig sæsonmålet: adgang til Challenge Tour. Kasper blev nummer seks og vandt en enkelt turnering, Lich Classic. Kasper vil derfor forsøge at få fat i adgangsbilletten via Tour-skolen i begyndelsen af november. Fire sejre på ECCO Tour Årets ECCO Tour, der i 2006 får ny navnesponsor, gav fire danske sejre til Allan Høgh, Søren Juul Hansen, Knud Storgaard og Steen Ottosen. Thomas Nørret blev bedste dansker samlet på en syvendeplads.
sportsfan 83
Mads Vibe-Hastrup
Slået tilbage til start
Europa Touren glippede for Mads Vibe-Hastrup, der har visket tavlen ren og nu ser frem mod udfordringerne i årets Challenge Tour. Af Tom Erik Kampman For Mads Vibe-Hastrup har sæsonen 2005 givet mulighed for at starte forfra – hvis man skal se på det positivt. Den 27-årige golfspiller har fået ny træner og vil arbejde mere med den mentale træning, inden han skal i gang med årets Challenge Tour. ”Jeg synes, jeg har stået stille de sidste to år. Så der er klart nogle ting, som skal revurderes i forhold til min fremtid,” fortæller Mads Vibe-Hastrup. Han nåede ikke blandt de 115 bedste på årets Order of Merit, og så røg kortet til Europa Touren. I Mallorca Classic var kravet mindst en andenplads, og det lykkedes langtfra. Den danske golfspiller gik de to første runder i samlet otte over, og det var fire slag fra at klare cuttet. Derfor måtte Vibe-Hastrup spille kvalifikation for at få fornyet spillerettighederne til touren, men det glippede også. I Stage 2, sidste nåleøje inden kvalifikationsfinalen, var han tre slag fra at komme videre. Så i 2006 er den store udfordring årets Challenge Tour. Presset var hårdt ”Jeg ser sådan på det, at jeg nu står med en helt ny chance; en lang sæson, hvor jeg får muligheden for at starte forfra. Jeg var meget optimistisk, inden jeg tog af sted til Spanien, men presset var helt vildt hårdt, og det var meget tyngende for mit spil,” siger Vibe-Hastrup, der har været professionel i fem år og første gang kvalificerede sig til Europa Touren i 2001, hvor det blandt andet blev til en sejr i San Paolo Vita & Asset Management Open. Men de seneste år er den professionelle golfspiller stagneret. ”Jeg er gået kold i min udvikling. Alle 84 sportsfan
mine statistikker, undtagen bunkerslag, er blevet dårligere i år. Jeg har simpelthen ikke udviklet mig nok. Derfor har jeg skiftet træner. Der skulle ske noget nyt, og jeg håber, at jeg kommer til at lave en masse gode resultater i det nye år,” fortæller Vibe-Hastrup, der selv mener, at det især er det lange spil, der skal forbedres. ”Mange af mine kolleger placerer sig blandt de 15-20 bedste den ene uge og så meget langt nede eller helt uden for cuttet efterfølgende. Men det er lige modsat med mig. Jeg har ikke de store udsving, men i de fleste situationer mangler jeg et eller to slag for at klare cuttet. Det er ikke særlig rart, og det skal jeg gøre bedre.” UDSKILLE SLAGENE En af måderne at forbedre spillet på er via mental træning. ”Jeg snakker meget med min træner om at udskille slagene. Det gælder om at koncentrere sig om det slag, man nu er i gang med, og ikke tænke på det i en større sammenhæng,” siger VibeHastrup, der nu også må tage et slag ad gangen, når det gælder Challenge Touren. ”Det er et økonomisk tab for mig. Der er ikke de samme penge på Challenge Touren som på Europa Touren. Det er en ren underskudsforretning,” fortæller den danske golfspiller, der til daglig bor i Portugals hovedstad, Lissabon. Han ser dog frem til udfordringen. ”I bund og grund handler det om at blive en bedre golfspiller, så jeg må bruge det næste år på at arbejde med spillet,” siger han.
MADS VIBE-HASTRUP
Født: 20. november 1978 Klub: Helsingør Golfklub Udvalgte resultater: 2005 Nr. 27 – Caltex Masters presented by Carlsberg Singapore 2005 2003 Nr. 17 – Dunhill Championship Nr. 4 – Canarias Open de España Nr. 8 – BMW Russian Open 2001 (Challenge Touren) Nr. 1 – San Paolo Vita & Asset Management Open Nr. 2 – Volvo Finnish Open
Mads Vibe-Hastrup skal i gang med at trĂŚne det lange spil og styrke det mentale, sĂĽ han kan komme tilbage i eliten igen.
sportsfan 85
Mr. 95 procent
Efter nedturen i Malmö Redhawks peger pilen igen opad for Peter Hirsch. Den danske landsholdsmålmand har med en redningsprocent tæt på 95 procent fået succes i Nordsjælland efter turbulente ophold i USA og Sverige. Af Jens Arnborg 86 sportsfan
Peter Hirsch fra Rungsted vinder medaljer i denne sæson. Peter Hirsch har ramt niveauet - langt tidligere end han plejer. ”Jeg kan mærke, at jeg er modnet som målmand. Tidligere gemte jeg mig bag undskyldningen om, at ’det alligevel først bliver afgjort efter jul’, men i år har jeg været klar fra sæsonstarten. Det har været afgørende. En ting er at være fysisk klar til en sæson. Det er du næsten altid. Noget andet er at være mentalt klar, og det er der mange, der har problemer med. Se bare et hold som Herning, der var meget længe om at komme i gang.” Hvad er det, du gør rigtigt i øjeblikket? ”Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tænker ikke over, hvad jeg gør. Jeg gør det bare. Det er ligesom Søren Larsen. Det sker bare pr. instinkt, og det er faktisk først, når det går dårligt, at man begynder at tænke.”
Peter Hirch lader en af de sjældne fem procent passere.
Engang blev han kaldt ustabil. Det gør han ikke mere. Med en redningsprocent tæt på de 95 har Peter Hirsch markeret sig som den store profil på det Nordsjælland Cobras-hold, der for første gang siden 2001/2002 virker som en seriøs aspirant til DM-guldet. Det hører til sjældenhederne, at 26-årige Hirsch lukker mere end to mål ind pr. kamp, og uden at forklejne de øvrige Nordsjælland Cobras-spillere er den danske landsholdsmålmand det bedste argument for, at holdet
Tabte sutten Peter Hirsch vendte hjem til Nordsjælland i 2004 efter et trist ophold i Elitserie-klubben Malmö Redhawks. Et ophold, der begyndte dårligt - og sluttede endnu værre. Holdet tabte stort set alle kampe i sæsonstarten, og Hirsch fik ingen spilletid. Det var ikke sjovt for den danske landsholdsmålmand, der på det tidspunkt ikke kunne gøre andet end at vente på sin chance. Den kom aldrig. For da det langt om længe så ud til, at nu var det Peter Hirschs tur, valgte træneren i stedet at hente en helt tredje målmand i Allsvenskan. ”Jeg tog det personligt. Træneren (Björn Kinding, red.) sagde til mig, at han var glad for mig, men samtidig stod han jo nærmest og spyttede mig i hovedet. Jeg tabte sutten fuldstændig, da de hentede en ny målmand, og så gad jeg bare ikke mere.” Er det ikke en forkert indstilling? ”Jo, men på det tidspunkt var holdet slet ikke godt nok, og der var ingen i klubben, der for alvor troede på det. Det blev jeg vel revet med af.” Hjælpen var heldigvis nær for Peter Hirsch. Hjemme i Nordsjælland stod holdkammeraterne og manglede en målmand, og der skulle ikke meget overtalelse til fra vennerne Kasper Degn, Nicolas ’Mini’ Monberg og Thomas Johnsen, før Hirsch besluttede sig for at vende hjem. ”Det var en mærkelig følelse at komme hjem, for på den ene side var det dejligt at være hjemme igen, men på den anden side var det jo ligesom ikke planen med det hele, da jeg tog til Malmö. Men det var det rigtige valg,” siger Peter Hirsch, der kunne have fortsat karrieren i den næstbedste svenske række, men ærlig talt ikke orkede at spille ”et eller andet sted i Midt-Sverige”. Og da slet ikke med udsigt til et halvt år mere med kedelig ishockey. ”I Sverige er spillerne bedre til at lukke af. De er bedre til at forsvare egen zone. Sådan er den svenske spilfilosofi. Det er effektivt, men også kedeligt - og jeg kan altså bedre lide at være med i kampene og have noget at lave. I Sverige er der vel kun 22-28 skud på mål pr. kamp, mens der er 28-38 skud på mål pr. kamp i Danmark. Det passer mig bedre.” Snydt af træneren Nedturen i Malmö var den anden på kort tid for Peter Hirsch. Året forinden havde han forladt californiske Bakersfield Condor i utide efter et ophold, der med målmandens egne ord var noget rod helt fra begyndelsen. Kort efter sin ankomst til USA blev Hirsch inviteret til try outs i de højere rangerende AHL-klubber Utah Grizzlies og Portland Pirates, og så fik han et ’godt’ råd af sin træner i Bakersfield: ”Tag til sportsfan 87
Peter Hirsch
Målmand: Nordsjælland Cobras Født den 6. marts 1979 Karriere: 1995-1997: Rungsted Cobras, Danmark 1997-2000: Troja/Ljungby, Sverige 2000-2003: MoDo, Sverige 2003: Bakersfield Condors, USA (ECHL) 2003-2004: Rungsted Cobras, Danmark 2004: Malmö Redhawks, Sverige 2004-: Nordsjælland Cobras • Peter Hirsch har spillet over 100 landskampe for Danmark - blandt andet ved A-VM i 2003 i Finland, A-VM i 2004 i Tjekkiet og A-VM i 2005 i Østrig.
”Han er den største kæmpe egoist, jeg nogensinde har mødt”. Peter Hirsch har ikke mange pæne ord til overs for sin gamle træner.
Utah. Der er chancerne for at få kontrakt størst.” Det viste sig at være løgn, for Utah Grizzlies havde i forvejen kontrakt med ikke bare én, men fire målmænd! Derfor var det skønne spildte kræfter, da Peter Hirsch efter en veloverstået try out i Utah vendte hjem til Bakersfield med masser af roser, men ingen kontrakt i gribehandsken. Hirsch var ganske enkelt blevet snydt af sin egen træner. ”Min træner (Marty Raymond, red.) vidste udmærket godt, at jeg ikke havde nogen som helst chance for at spille mig til en kontrakt i Utah Grizzlies, og så kunne han jo bruge mig i Bakersfield i stedet for. Jeg var taget til USA for at få en god oplevelse, og så rendte jeg ind i sådan et menneske. Han er den største kæmpeegoist, jeg nogensinde har mødt.” Den dårlige oplevelse med Marty Raymond blev startskuddet til en turbulent tid i Bakersfield Condors, hvor Peter Hirsch røg ind og ud af holdet - og ind og ud af kridthuset hos de amerikanere, han betegner som både overfladiske og falske. ”Jeg kunne holde nullet i én kamp, og så var alle helt vilde. To dage senere kunne jeg så blive skudt i sænk mod et langt bedre hold, og så fik jeg pludselig at vide, at jeg var et hul i jorden. Og det var de samme mennesker, der havde rost mig! Det var en svær periode for mig, for jeg nåede aldrig rigtigt at komme i gang, og jeg havde ingen at tale med om mine frustrationer.” Så aldrig mere USA? ”Jo, jeg vil faktisk gerne til USA igen, for nu er jeg forberedt på, hvordan livet som ishockeyspiller er derovre. Nu ved jeg, at man skal være en meget stor egoist for at klare sig, og at man i virkeligheden skal sætte sin egen præstation højere end holdet og resultatet. Sådan tænker man derovre. Der er ikke meget holdånd, som vi kender det fra Danmark.”
88 sportsfan
Hjem til kritik At Peter Hirsch, trods al virakken, gjorde det fornuftigt i Bakersfield Condors, gik hen over hovedet på de fleste; men faktum er, at danskeren som den eneste målmand i klubben havde en redningsprocent på over 90, og at han i sine 14 kampe for holdet blot lod 2,7 mål gå ind i gennemsnit. Markant bedre tal end målmandskollegerne Joe Watkins (3,17) og Shane Bendera (3,29). Alligevel vendte Peter Hirsch hjem til dansk kritik og snak i krogene om ustabilitet. Præcis som han gjorde det for et år siden efter skuffelsen i Malmö i 2004 - og som han i øvrigt også gjorde det efter de seneste to års VM-turneringer i henholdsvis Tjekkiet og Østrig. Hvad siger du egentlig selv til al den snak, der har været om ustabilitet de seneste år? ”Tjah, det ved jeg egentlig ikke ...” Jeg kan fornemme, at du egentlig ikke gider snakke om det. ”Næh, ikke rigtig. Der har selvfølgelig været turbulente perioder, der har påvirket mine præstationer, men statistisk set er jeg stabil. Det viser mine redningsprocenter, så folk kan egentlig sige, hvad de vil. Det preller af på mig. Tidligere kunne det da godt være frustrerende at få at vide, at jeg var ustabil, men sådan er det ikke mere. Nu er jeg mere eller mindre ligeglad og kan egentlig bare konstatere, at jeg ser ishockey anderledes end mine kritikere.” I øjeblikket er kritikerne få, for dansk ishockeys bedste målmand nogensinde leverer i den grad varen. I skrivende stund har Peter Hirsch i gennemsnit lukket sølle 1,94 mål ind pr. kamp i Oddset Ligaen, og Nordsjælland Cobras er måske på vej mod noget stort. Peter Hirsch selv er ikke på vej nogen steder – eller er han? Kontrakten med Cobras udløber efter denne sæson, og Peter Hirsch er klar på et nyt udlandseventyr, men ikke for enhver pris. ”Jeg skal ikke ud i noget rod igen. Så hellere blive i Danmark,” siger han.
De tre bedste danske målmænd gennem tiderne, ifølge Peter Hirsch: Jan Jensen, Esbjerg ”Han var teknisk god og stabil – og så var han STOR! Kan du ikke skrive det med STORE bogstaver?”
Sonny Neumann, HIK ”Hans teknik var enormt god. Uden ham havde HIK tabt med 10 mål hver gang.”
John Hansen, Rødovre/Rungsted ”Det er jo min gamle lærermester. Han var rigtig god for mig, da jeg var de dér 16-17 år.”
Europaishockey uden glamour
Det blev næsten ikke bemærket i de danske medier, men i oktober drog mestrene fra Herning Blue Fox til Grenoble for at spille Continental Cup – den lille europæiske Europa Cup, som har et budget, der svarer til, hvad en dansk fodboldklub kan tjene ved at nå gruppespillet i UEFA Cuppen. Tekst og foto af Michael Søvsø sportsfan 89
”Europæisk ishockey er næsten så langt væk fra fodboldens – og for den sags også håndboldens – europæiske glamour, som den overhovedet kan komme”
C
ome on, you Blaze, come on, you Blaze ... Det er en sen fredag eftermiddag sidst i oktober, og de britiske ishockeymestre, Coventry Blaze, er på vej ud på isen til en kamp i ishockeyens Continental Cup. 300 engelske struber jubler højlydt, da deres drenge løber på banen til klubbens første europæiske kamp nogensinde. Modstanderne kommer på isen. Det er danske mestre fra Herning Blue Fox. De britiske tilskuere klapper høfligt af Timo Koskela, Christoffer Kjærgaard, Rasmus Hartung, og hvad Herning-spillerne ellers hedder. De godt 200 andre tilskuere i hallen den franske by Grenoble klapper høfligt med. Hjemme i Danmark er der knap nogen, der ved, at der overhovedet spilles europæisk ishockey. De store aviser har ikke skrevet en linje om de danske mestres europæiske eventyr, og på de store danske ishockey-hjemmesider fylder de sideløbende kampe i den danske liga langt mere end de korte notitser om Hernings deltagelse i Continental Cup. Ingen glamour Europæisk ishockey er næsten så langt væk fra fodboldens – og for den sags også hånd90 sportsfan
boldens – europæiske glamour, som den overhovedet kan komme. Continental Cup er den lille af de to europæiske turneringer og tæller de bedste hold fra ishockeynationer, der ikke er stærke nok til at deltage i den seks hold store European Champions Cup (ECC), der spilles hvert år i russiske Skt. Petersborg. Den rangering er Danmark langt væk fra, og de danske mestre må nøjes med en fribillet til anden runde sammen med hold fra knap så kendte ishockeynationer fra Frankrig, Holland og England. I første runde var det hold – lad os bare sige, at de kommer fra mindre kendte ishockeynationer – som Polis Akademi fra Ankara i Tyrkiet, CH Jaca fra Spanien og Steaua Bukarest fra Rumænien, der kæmpede om at komme videre, så standarden er trods alt steget en smule før anden rundes tre puljer, der spilles i Elektrenai i Litauen, i Minsk i Hviderusland og i Grenoble. 20 timer i bus Herning Blue Fox-bussen rammer Grenoble omkring torsdag middag. Allerede tirsdag aften er de 21 spillere hoppet på i Herning og forude venter 20 timer i bus, inklusive en overnatning og en
løbetur i Bourg-en-Bresse, cirka 170 kilometer fra Grenoble. ”Med den overnatning er busturen ingen undskyldning for ikke at levere et resultat,” siger cheftræner Todd Bjorkstrand, inden han kalder til træning, små to timer efter at bussen er kommet til endestationen. Spillerne har tunge ben, men med tiden kommer også friskheden og efter endnu en kort og intens træning fredag morgen er Blue Fox-holdet klar til at møde de britiske mestre fra Coventry. Eller britiske er måske så meget sagt, for Coventry Blaze består overvejende af importerede canadiere, der ofte snakker og slår mere, end de spiller ishockey. Faktisk er de canadiske briter vant til at spille efter helt andre regler end i ’europæisk ishockey’, som de britiske mediefolk og klubledere konsekvent siger om den stil, der praktiseres uden for Storbritannien. ”Hvis de snakkede og brugte deres stave lige så meget i en kamp i den danske liga – tja, så jeg ved snart ikke, hvor mange 10-minutters straffe, der ville være uddelt,” griner Hernings Christoffer Kjærgaard sveddryppende på pressemødet efter turneringens første kamp, der retfærdigt ender 2-2 og afsluttes med en vild engelsk crosschecking over halsen på
Hernings Daniel Nielsen. Et par timer senere løber hjemmeholdet fra Grenoble på isen. 3.000 tilskuere er mødt op og fylder næsten hallen til sidste plads. De britiske tilskuere hepper på underhundene Amsterdam Bulldogs, der sensationelt klarer 2-2 mod de franske favoritter. 30.000 for at vinde Frankrig, Holland, England – og Danmark. Havde det været fodboldens Champions League, havde det været en drømmepulje uden lige for de danske mestre. Ikke mindst på grund af den potentielle økonomiske gevinst, der kunne gemme sig i kampene mod mestrene fra de store lande. Men i ishockey er det helt anderledes. Der er godt 7000 schweiziske franc – gang med mellem fire og fem for at lave det om til danske kroner – til vinderen af puljen i Grenoble, og det er lige nok til at dække Herning Blue Fox’ udgifter til turen. Hele Continental Cuppens samlede præmiebudget er omkring 400.000 schweizerfranc eller nogenlunde det samme som et dansk fodboldhold ville kunne tjene ved at nå gruppespillet i den lille Europa Cup, UEFA Cuppen. ”Der er overhovedet ingen økonomi i det her,” forklarer Herning Blue Fox-direktør Ulrik Larsen et par dage inden afgangen til Grenoble. ”Men vi vil meget gerne give spillerne den ekstra oplevelse det er at spille med i Europa. For det er også sjovt for dem at komme ud og møde andre hold end de otte, der spiller med i den danske liga,” siger han. Fransk fest Derfor er det et inspireret Blue Fox-hold, der løber på banen til lørdag aftens – og måske endda hele turneringens – main event. De fleste eksperter har forinden udnævnt hjemmeholdet fra Grenoble og de danske gæster til turneringens to favoritter, så kampen ligner en slags finale på forhånd. De danske mestre er på udebane. Ud over spillertruppen er det blot formanden, direktøren, to materialemænd og to chauffører, der er med i Frankrig – turen var simpelthen for lang til, at supporterne kunne samle en bus. Til gengæld er hjemmeholdets tilskuere i storform. 3.000 tilskuere er på plads, det er lørdag aften, og en dj og to stadionspeakere varmer publikum op. Herlig feststemning og ikke et ord om, at Europa-hockey er kedeligt.
”Det betyder enormt meget for os at vinde den her turnering. Klubben er ambitiøs og vil gerne videre til næste runde, har Grenobles svenske forward Roger Jönsson fortalt inden kampen, og spillerne fra den franske storklub giver også alt i den første halve time. Herning bliver kørt baglæns ud af isen og er bagud 0-3 efter halvdelen af kampen, men det vender. De danske mestre overtager spillet og presser franskmændene i bund. Men Grenobles keeper Christophe Brunet er uovervindelig, lige bortset fra en enkelt gang. Med 1-3-nederlaget er Herning Blue Fox definitivt ude af Continental Cup, men indsatsen har været i orden, og spillerne slipper for istræningen klokken otte søndag morgen. Tre kampe på 48 timer Til gengæld kan de danske mestre ikke slippe uden om kampen mod Amstel Tigers fra Amsterdam søndag eftermiddag. For tredje gang inden for 48 timer skal spillerne i kamp, og truppen er reduceret til 18 spillere. Egentlig betyder kampen ikke andet end æren, men direktør Larsen ser gerne, at Blue Fox kommer hjem med en sejr, der trods alt kan betyde en andenplads i turneringen. Blue Fox-spillerne er hurtigere på skøjterne, men det rutinerede Amsterdam-hold driller, og kampen ender 3-3. Det betyder en sidsteplads til de danske mestre. ”Hollænderne og englænderne skulle vi i hvert fald have slået,” konstaterer Herningbacken Jacob Grønnemark i omklædningsrummet efter den afsluttende kamp. Spillerne er slidte, har mærker i ansigtet og strækker de ømme muskler ud. Forude venter et lille døgn i klubbens bus og en ankomst til Herning sent mandag aften. Heldigvis er kampen mod Herlev tirsdag aften blevet flyttet, og spillerne kan se frem til en fridag i stedet. Og skal man tro midtjyderne, har de fået noget ud af turen til Continental Cup – også selv om det ikke blev til sportslig succes. Efter en frygtelig sæsonstart i den danske liga har turen i høj grad også drejet sig om at finde den nødvendige team spirit tilbage til de kommende ligamatcher. ”Spillerne har vist, at de vil kæmpe for hinanden, og det er små marginaler, der har afgjort kampene,” siger træner Todd Bjorkstrand, da han skal gøre status over weekenden. Den slutter i øvrigt, som den begyndte: med de britiske mestre fra Coventry på isen. Søndag aften ender med den store finale
mellem hjemmeholdet fra Grenoble og briterne. Franskmændene vinder 2-0, og det påkalder automatisk vrede og frustration hos Coventryspillerne, der nærmest falder over hinanden i udvisningsboksen i tredje periode. Klokken 21 søndag aften ender en Continental Cup-weekend med den totale hyldest af hjemmeholdet, der har sikret sig adgang til næste runde i Slovenien. Mens Grenoble-spillerne lader sig hylde, sidder Blue Fox-spillerne et sted på de franske motorveje – på vej hjem til hverdagen.
Sådan gik det i Grenoble: Herning-Coventry 2-2, Grenoble-Amsterdam 2-2 Grenoble-Herning 3-1, Coventry-Amsterdam 5-4 Herning-Amsterdam 3-3, Grenoble-Coventry 2-0 Grenoble vandt puljen og gik videre til tredje runde, som er semifinalerunden. Finalerunden i Continental Cup spilles i Ungarn i januar.
Herning-spillernes Europa Cup-program: Tirsdag: 21.00: Afgang fra Kvik Hockey Arena Onsdag: Ankomst til Hotel Mercure i Bourg en Bresse, løbetur, spisning og overnatning Torsdag: 12.00: Ankomst til Grenoble 14.30: En times træning på is 18.30: Aftensmad og derefter hvile Fredag: 09.30: 45 minutters træning på is 11.00: Frokost og derefter hvile 15.20: Opvarmning på is 16.00: Kamp mod Coventry 19.15: Aftensmad og derefter hvile Lørdag: 10.30: 45 minutters træning på is 12.00: Frokost og derefter tilbage på hotellet 16.45: Sandwich i hallen 19.20: Opvarmning på is 20.00: Kamp mod Grenoble 23.15: Aftensmad og derefter hvile Søndag: 10.45: Morgenmad/frokost 13.20: Opvarmning på is 14.00: Kamp mod Amsterdam 18.00: Afgang fra Grenoble Mandag: Aften: Ankomst til Kvik Hockey Arena
sportsfan 91
SP
AN F S T OR
Pilgrimsfærd 125 danskere tog i november over Atlanten for at komme helt tæt på den store passion: NFL. SPORTSFAN tog med. Af Lars Fink ”Jeg troede, jeg var død og kommet i himlen.” Ordene kommer fra Peter Korsgaard. En gæv 23-årig jyde fra Juelsminde, der beskriver den følelse, han havde, da han for første gang trådte ind på stadion for at opleve NFL live. Smilet lurer i mundvigen, men det bryder ikke ud i fuld lue. For det er ikke til at spøge med. Han ved godt, at det ligger lige på grænsen, men han mener det. Alvoren skal ikke fordampe med en varm latter. ”Det var ren ’Theatre of Dreams’,” fortsætter han og låner med Old Trafford’s kælenavn fra den form for fodbold, som vi i Danmark og Vesteuropa er forfalden til. Det vil sige de fleste af os, men der er få undtagelser, og Peter er en af de få. 92 sportsfan
Men ikke her. Vi er i USA, Guds eget land, hvor alt kan lade sig gøre, siges det. Hvor avisdrenge kan blive millionærer, og du er din egen lykkes smed. Peter er ikke alene. Han er sammen med 125 andre NFL-elskende danskere landet på Miami Beach i Florida for at komme helt tæt på den store passion: American Football. TV 2 Zulu, der søndag efter søndag i sæsonen blænder op for to kampe, og med studieværterne Jimmy Bøjgaard (’Falkeøje’) og Claus Elming (’NFL-ming’) har skabt en voksende kult imod alle odds, har inviteret under navnet ’Zulu on Tour’ Football-kulten Målet med rejsen var opgøret mellem Miami Dolphins og Atlanta Falcons på Dolphins
Stadium 25 kilometer nord for Miami. En tur til Mekka. En dåb for dem, der ikke før havde oplevet kultens afgud: den ovale bold. Kastet, løbet og grebet af de bedste i verden. NFL på nærmeste hold. Der er masser af kult over football-folket på Zulu. De er ikke som os andre, der hylder laudrupske genialiteter eller elkjærsk fandenivoldskhed. I stedet nyder de Peyton Mannings arm, Shaun Alexanders benarbejde eller Ray Lewis’ tacklinger. Det er netop kultens styrke. Den er for de indviede. Indviet er de 125. Det vidner antallet af NFL-trøjer, der bliver flashet gennem de fem dage i det sydlige Florida, om. Her er håndgribelige hyldester fra Jerome Bettis fra Pittsburgh Steelers
(’Bussen’, som de indviede kalder ham) til LaDainian Tomlinson (’LT’, som han hedder i kulten) over Brett Favre (’Captain B’). Ikke gængse navne hos størstedelen af de læsere i Danmark, der kaster sig over sportssiderne i aviserne, men det er netop en del af pointen. Del af noget specielt ”Når man kommer på arbejde om mandagen nede på fabrikken med øjne, der hænger nede på knæene, fordi man har set NFL det halve af natten, så er man en del af noget, de andre ikke er,” fortæller Peter, der er i i himlen for første gang. ”Noget som de andre ikke kan være med på, når jeg snakker om de lækreste hits og fedeste receivere. Så er jeg med i en lille klub.” Den lille klub i Danmark, der fortrinsvis består af folk, der vælger at tænde for fjernsynet søndag aften kl. 19 for at holde NFL søndag igennem de to kampe, der normalt slutter omkring kl. 01.30, var målgruppen, da TV 2 Zulu valgte at invitere læserne med ’on Tour’. ”Det var Claus’ (Elming) idé til at starte med,” forklarer projektleder Michael Bang fra TV 2 Zulu. ”Han snakkede om, hvor fedt det kunne være at tage seere med på en tur til NFL.” Sidste år var så første gang Zulu inviterede til football-tur, og i år blev succesen så gentaget. ”Jeg tror, mange synes, det er uoverskueligt at tage til USA alene og skaffe billetter,” lyder Michael Bangs forklaring på årets store succes, hvor de første 50 billetter i udbud blev solgt på 25 minutter. Derefter blev der skaffet 75 flere. Kernen er opgøret Kernen i turen til Florida er selvfølgelig NFLopgøret. Det er her, de danske football-fans kan få oplevelsen helt ind under huden. ”De kan se alle de ting, der sker ud over selve kampen,” fortæller studieværten Claus Elming. ”De kan få lov til at opleve alt det fede, man ikke oplever hjemme foran skærmen.” ”Det er stemningen omkring en footballkamp, der er fantastisk. Det er ren oplevelse og familieudflugt. Det er det jeg selv faldt for, da jeg blev grebet af spillet,” fortsætter Danmarks førende NFL-ekspert. ”Det kunne de lære noget af i Superligaen. Her kommer folk 15 minutter før kampstart og går igen, når der bliver fløjtet af. Her er det en heldagsoplevelse med en venskabelig stemning.”
Det handler om at komme af vejen. For der trampes igennem.
’God Bless America’ Som Morten Larsen, 25 år fra Fredericia, ser det, så er oplevelsen på stadion nærmest USA kogt ind til en intens essens. ”Det bliver ikke mere amerikansk. Det er ’God Bless America’ og nationalmelodi.” Morten har tidligere boet i Canada og har også været i USA og er dermed en af de personer, som studieværten Jimmy Bøjgaard mener har en del af æren for, at en inferiør sport som amerikansk fodbold pludselig kunne finde seere på en dansk tv-kanal. ”Jeg tror, det var det rigtige tidspunkt, vi kom igennem på,” forklarer Jimmy Bøjgaard om den succes, Zulu fik, da stationen startede med faste transmissioner om søndagen siden 2000. ”Der var mange, der havde været i USA og lært sporten at kende, men NFL gav også en mulighed for at gå imod strømmen i en tid, hvor fodbold og håndbold var massivt overeksponeret.” Morten Andersen-effekten Men det var ikke kun den danske rejsetrang og au-pair-ophold i The States, der havde støbt fundamentet for football-interessen. Det hjalp selvfølgelig også, at TV 2 viste Super Bowl i 1999, hvor en vis Morten Andersen gik på banen for Atlanta Falcons. ”Vi var heldige, at Morten Andersen var i Super Bowl i 1999 og stadig var i ligaen, da vi startede med de faste transmissioner. Det var et godt kick-off,” forklarer Jimmy Bøjgaard. ”Især da Morten var i Kansas City Chiefs, kunne vi se, at der var markant større seerinteresse, når Chiefs var et af de to hold, vi viste.” De faste transmissioner har fundet et fast leje omkring de 50.000 seere, men det store hit, som selvfølgelig også er et boost for Zulus
NFL-dækning, er Super Bowl. Den amerikanske sportsfinale over dem alle. ”Super Bowl er blevet en begivenhed herhjemme. Der er jo ikke den danske provinsby med respekt for sig selv, der ikke har et Super Bowl-party,” fortsætter Jimmy Bøjgaard. ”Prøv at tænke på, hvor vildt det er, at vi har 300.000 seere til finalen. Det svarer til seks procent af den danske befolkning, der vælger at sidde oppe hele natten.” Den taktiske krig Er man blevet en del af kulten, kan spillet begynde at åbne sig for kultens disciple. Fra den første fascination af det voldsomme spil, de syngende tacklinger og det nærmeste, man kommer tilladt lemlæstelse i holdsport, så kan spillet nu åbne sig på en helt ny måde. ”Football minder mig om en krig,” forklarer Peter Korsgaard sin fascination. ”En krig, hvor træneren er generalen, der sender sine tropper ind på banen. Jeg kan godt lide spil, der er så taktiske.” Inden Michael Vick, quarterback og hærfører, gik på banen med sine tropper fra Atlanta Falcons, gik en del af de danske football-fans på opdagelse på fjerde etage på Dolphins Stadion. Der skulle dyrkes souvenirs, og stemningen skulle inhaleres. Og under den åbne skyfri himmel med solen bankende ned gennem den tunge luft, var reaktionen nærmest kropslig. ”Det her giver kuldegysninger,” lød det fra Jacob. ”Hårene står op, og det kommer de til hele kampen.” Eller som Peter sagde i lufthavnen i Miami, da pilgrimsfærden lakkede mod enden. ”Football er bare smukt – brutal skønhed.” Denne gang blev smilet ikke hængende i mundvigen. Det blev til en varm latter. ”Det var vidst en kliché?” sportsfan 93
”Han er simpelthen alle pengene værd. Han er den ægte vare”. Kollega David Bowens fra Miami Dolphins har stor respekt for Michael Vick (billedet). 94 sportsfan
SPORTS FA N
Todimensional magi Michael Vick er for tiden en af de mest spændende spiller i NFL. SPORTSFAN mødte ’Mr.Electric’, da han gæstede Miami for at sprede sin magi. Af Lars Fink ”Han er en fantastisk atlet med overjordisk speed og atletiske evner. Du bliver nødt til at indse, at han er meget farlig med bolden i hånden. Han kan lave de store spil ved at kaste en football, men han kan også lave dem løbende.”Ordene kommer fra Miami Dolphins’ headcoach, Nick Saban, på træningsanlægget i Davie – små 25 kilometer nord for millionbyen med det tydelige latino-touch i det sydlige Florida. Det er Sabans karakteristik af den mest spændende spiller i dagens NFL – Atlanta Falcons’ quarterback Michael Vick.En sindsoprivende oplevelse på en football-bane, fordi Michael Vick ikke spiller sin rolle som quarterback som de fleste.Den 25-årige Vick har lavet sin egen version af positionen på en måde, der kan få ’gammeldags’ styrmænd som Brett Favre og Peyton Manning til at virke som en Frank Sinatraklassiker i modsætning til Vicks moderne hiphop freestyle-udgave. I omklædningsrummet på Dolphins Stadium ”Det bedste ved at være Michael Vick er, at jeg er todimensional,” fortæller Michael Vick til SPORTSFAN i omklædningsrummet på Dolphins Stadium efter en 17-10-sejr over de lokale helte fra Miami Dolphins. ”Jeg er i stand til at gør det, som ingen andre quarterbacks kan – løbe bolden.”Vick glæder sig over sejren. Først og fremmest fordi den er endnu en sejr i en sæson, hvor Falcons’ fans håber, at det er tid til at smage Super Bowl igen, som de gjorde det, da Morten Andersen sparkede holdet til den ultimative amerikanske sportsfinale i 1999. Men Vick kan også fryde sig over at have lukket munden på sine kritikere – i hvert fald for en kort stund. Kritikere har klandret Michael Vick for at være en runningback med en god arm forklædt som quarterback mere end at være rigtig quarterback i samme klasse som Manning, McNabb og Favre. En kritik, der har gnavet Michael Vick i sjælen: ”Kritikken går mig selvfølgelig på. Det gør ondt at læse aviserne uge efter uge. Men jeg vinder kampene, så hvad betyder det? Folk ved, at jeg ikke bare er en almindelig quarterback, der træder tilbage for at kaste. Jeg vil løbe bolden. Det er min natur. Det er, hvad jeg gør.” Valgt som nr. 1 Michael Vick, der blev draftet tilbage i 2001, som den første og eneste afroamerikanske quarterback nogensinde, der er blevet valgt som nr. 1, har været styrmanden hos Falcons siden 2002. Med sin uortodokse og anderledes stil, hvor han ofte selv vælger at
løbe bolden frem, har Michael Vick været et frisk pust hen over det konservative NFL-landskab, hvor en quarterback normalt overlever på sine evner som kaster. Derfor er ordet overvurderet blevet et ord, der ofte i er dukket op i sammenhæng med Vick. Et ord, som de hårde kritikere finder frem til at beskrive den uortodokse quarterback, fordi han ikke skaffer nok yards med sit kast, men bruger sine fødder i stedet. ”Folk ser på mig, som om jeg bare er en løbende quarterback. Jeg er træt af det. Jeg kan slå dig i kastespillet, jeg kan slå dig i løbespillet. Jeg er todimensional. Men nogle gange skal jeg løbe for at kunne slå dig. Er det min fejl? Nej,” fortæller en tydeligt irriteret Michael Vick. Alle pengene værd Det er ikke kun Vick selv, der mener, at overvurderet er et ord, der ikke passer på ham. Miami Dolphins’ forsvarsklippe David Bowens kan heller ikke se, at Vick skulle være overvurderet. ”Hell no!” siger Bowens, da snakken falder på den uortodokse quarterback et par dage inden Dolphins møder Falcons. ”Overhovedet ikke. Han er simpelthen alle pengene værd. Der er ikke betalt en eneste dollar for meget.” ”Han er den ægte vare,” fortsætter Bowens sin respektfulde snak om Michael Vick. ”Men han er selvfølgelig ikke en perfekt kaster endnu. Han har armen, men han har stadig nogle problemer med at læse et forsvar.” ”Han er uden tvivl den mest spændende spiller i NFL.” På trods af kritikken er David Bowens ikke den eneste, der har fornemmelsen af, at Vick er en seværdighed på linje med Grand Canyon, Frihedsgudinden og Golden Gate Bridge. Derfor har det anerkendte sportsmagasin Sports Illustrated haft Vick på forsiden under overskriften ’Mr. Electric’. En titel, som Michael Vick sagtens kan forholde sig til. En titel, som hovedpersonen selv mener sidder lige i skabet. ”Det er fedt. Det er, hvad jeg er – elektrisk. Det er, hvad jeg viser, hver gang jeg går på banen. Det er stærkt, at alle indser, at jeg er en af de mest spændende spillere i NFL. Så jeg føler, at jeg skal blive ved med at være det, hver uge jeg spiller.” Takker Gud Det er football, der er livet for Michael Vick. Siden opvæksten i et hårdt kvarter i Newport News i Virginia har Vick været klar på, at det var hans atletiske evner, der skulle redde ham fra en hverdag, der kunne have sportsfan 95
”Football er alt det, jeg står for; alt, hvad jeg har lavet, siden jeg var syv år” betydet en fremtid i kriminalitetens kløer. Derfor er football også et og alt for den atlet, hvis hænder og fødder skal bære Atlanta Falcons frem til succes på banen. ”Football er alt det, jeg står for; alt, hvad jeg har lavet, siden jeg var syv år, da jeg fortalte min bedstemor, at jeg ville spille professionel football. At jeg har fået muligheden for at gøre det, betyder alt for mig. Jeg takker Gud hver aften, fordi jeg har fået chancen for at gå ud og spille.” Men det er ikke kun Vick selv, der takker Gud for, at han har fået evnerne til at være en football-spiller i en klasse, der kan få folk til at dreje hovedet af led for at få et glimt af berømtheden. Endestation Super Bowl Eddie O’Neal, en 56-årig Falcons-fan, er taget fra Atlanta til Miami for at opleve fænomenet Vick på nærmeste hold. ”Han er vildt spændende at se på,” fortæller den Eddie O’Neal, der hjemme i Atlanta har et sæsonkort og ellers plejer at se fire udekampe om året. ”Han er den bedste quarterback, man kunne tænke sig hos Falcons, for han vinder kampene. Det kan godt være, at andre quarterbacks er bedre til at kaste, men Vick vinder kampene, og det handler jo om at vinde.” Eddie O’Neal er ikke i tvivl om, hvor endestationen er for hans elskede Falcons og Michael Vick: ”De går i Super Bowl,” siger O’Neal med et smil, inden han finder vej til sin plads på Dolphins Stadium. 7 er det magiske nummer Selv vil Vick ikke tage ’Super Bowl’ i sin mund, når det handler om, hvor langt han kan bære sit Falcons-mandskab i årets sæson. ”Det får vi at se,” siger Vick med et skævt smil på læben. Et smil, der fortæller, at tanken ikke er ham fremmed. Han har tænkt den før, og det er ikke urealistisk, at det er det ord, der ligger på læben, når tankespinderiet bliver fremsat. Det vil være en magisk oplevelse for Michael Vick, hvis han kunne få Falcons’ vinger til at bære hele vejen til Detroit den 5. februar, når Amerikas sportsspektakel nummer 1 løber af stablen. For med en plads i Super Bowl nr. 40 vil kritikken af Vick forstumme som ved et magisk trylleslag. ”Kritikkerne får det til at lyde, som om jeg ikke aner, hvad jeg har gang i. Men hvis de ikke tror på mig; ikke tror på, hvad jeg laver, så bliv ved med at snakke grimt om mig, jeg bliver ved med at klø på. Jeg skal nok give dem et mesterskab. Vent, til jeg giver dem et mesterskab!” Indtil da ligger magien hos selve Vick, der bærer trøje nummer 7. ”Nummer 7 er det magiske nummer, og vil altid være det magiske nummer.” 96 sportsfan
Michael Vick kan som få quaterbacks også løbe med bolden. Det giver ham en ekstra dimension.
SPORTS FA N
Michael Vick til lands og i luften.
sportsfan 97
å p Alt bræt et r e skjule g a im e , hipp rf rhypede e p u e Lisdo s p s p e e n r J e f d aer. A wboar lde klim o Bag sno k i t s d es be som triv
le, se ildsjæ lø d o r k sig en flo
Snowboard
E
n lille håndfuld mennesker kan ikke overhøre naturens kalden. For dem er trangen for stor. En af dem er Lea Hein, der er de seneste to års danske mester i slopestyle snowboard. ”Du føler naturen helt tæt på, når du kører off-piste. Der er bare bjergene og intet andet. Og når du står på snowboard, bor du for det meste også oppe i bjergene. Du er så tæt på naturen,” siger Lea Hein. Hun stammer fra Vesterlund i Midtjylland, hvor der ingen høje punkter er, og som i det meste af Danmark falder der kun sne få dage om året. Hun begyndte at stå på snowboard på en ferie for ti år siden og blev med det samme grebet af brættet og dets muligheder. De seneste fire år har hun været af sted hver vinter. Hele vinteren. Sidste sæson tilbragte hun på det berømte skisportssted Whistler i Canada, og hun ærgrer sig i dag over, at det ikke blev prøvet af noget før, for det kan bestemt anbefales. Der er muligheder for at køre i puddersne – den fine, nyfaldne sne, som skisportscentrenes maskiner ikke får presset sammen til en hård masse, man kan stå og gå på – som ikke kan sammenlignes med Europa. Der falder ganske simpelt bare mere sne. Det er netop i puddersneen, uden for skicentrenes pløjede løjper, at man bedst kan udnytte snowboardets muligheder. Den løse, nyfaldne sne er nemmere at køre på med et bredt bræt end på ski. Det er her, de fleste snowboardere boltrer sig, off-piste. Det handler om at køre uden for rammerne, uden for det planlagte. Men det synspunkt er Kasper Pedersen ikke enig i. Han er også en dansk snowboarder, der har klaret sig godt internationalt. I modsætning til Lea kører han fortrinsvis i snowboardparker, hvor der er byggede hop og ramper og andre forhindringer til at lave trick på. ”Jeg har haft mange diskussioner med folk om det her med at køre snowboard i park. Der er mange, der synes, at man kun skal køre snowboard i puddersne, men det gør jeg ikke. Jeg kom fra skateboarding og det der med at køre i en park, det minder mere om at køre skateboard end at køre puddersne.” Snowboarding giver hjertebanken Snowboardet greb ham for seks år siden på en ferie med gymnasiet. I dag er han en af de bedste danske snowboardere, og han kan slet ikke få nok. ”Man har rimelig meget hjertebanken, når man står. Der skal ikke så meget til, før man falder og slår sig, når man står på snowboard. Hvis du tager et stort hop og falder på det, er der store chancer for, at du slår dig ret heftigt. Det er også det der med fart, ikke? Du kører 50-60 kilometer i timen på hoppene og flyver så 30 meter gennem luften. Det er kicket ved at stå på snowboard.” Som han har gjort i flere sæsoner nu, tager han igen til et sted med sne for at kunne stå på snowboard. Det indebærer altid et moment af usikkerhed, da man for det meste tager et nyt sted hen hvert år. Man er et halvt år et sted og når lige at bygge en vennekreds op. Når sæsonen er slut, tager man af sted og ser dem aldrig igen. Sådan kører det hele tiden. ”I år tager jeg til Trysil. Jeg ved ikke lige, hvordan det bliver. En ven og mig skal leje underetagen i en hytte hos en deroppe.” Og mere ved han ikke. Dansk snowboardfilm Lige før jul udkommer der en film om danske snowboardere som Kasper
og Lea. ’Frost 2’ hedder den og er instrueret af Morten Holm fra Take A Rest Productions. Den er optaget på forskellige skisportssteder rundt om i Europa i løbet af vinteren og et par uger i løbet af sommeren. Ideen med filmen er at lave en film om danske snowboardere. Selv om det er en relativ smal sport, er der stadig mange udøvere, som fortjener at blive vist. ”Vi har måske ikke lige så mange udøvere, som de har i andre lande, men ideen med at lave en dansk film er jo at vise det talent, vi har,” forklarer Morten Holm. Derfor valgte de at lave en gennemført dansk produktion med danske snowboardere, dansk produktion og dansk musik. Filmen er mest optaget i snowboardparker, hvor hoppene er bygget på forhånd. ”Hvis du skal filme i puddersne, skal du bruge en halv dag på at bygge hoppet, og så har du fem-seks forsøg, for landingen er ødelagt. Så hvis du ikke klarer det der, er hele dagen ødelagt.” Som almindelig dødelig dansker, der tager på skiferie, møder man en masse fordomme på skisportssteder, men det har holdet bag ’Frost 2’ ikke oplevet noget af. ”Vi er blevet taget imod ganske ligesom andre professionelle snowboardteam, der kører rundt omkring i snowboardparkerne.” Nødvendigt med et lortejob Det er ikke til at leve af at stå på snowboard, når der står DK i passet. Man står over for en dobbeltopgave, hvis man vil udvikle sig og blive bedre. Det er ikke nok at være god til at køre på brættet. ”Hvis du vil være en god snowboarder, skal du gide have et lortejob hjemme i Danmark, og så skal du tage af sted hvert år, selv om hele din omgangskreds spørger, om det ikke snart er på tide at komme videre med dit liv,” siger Kasper Pedersen, der i pauserne mellem de seneste fire vintre har arbejdet som murerarbejdsmand. Med sine 24 år er han en af veteranerne inden for dansk snowboarding. ”Selvfølgelig er jeg ved at være træt af slet ikke at bruge mit hoved. Alle mine venner er begyndt at studere, og det vil jeg da også gerne på et tidspunkt, men jeg kan ikke stoppe endnu. Jeg synes stadig, det her er for sjovt,” siger han. Begge snowboardere har personlige sponsorer, men det giver ikke smør på brødet. Det eneste, kørerne får af deres sponsorer, er tøj og snowboards. Resten må de selv stå for. For Lea Heins vedkommende har det betydet, at hun har været nødt til at bo hjemme hos sine forældre, arbejde hele sommeren og nærmest ikke have noget liv. Ingen rødder ”Det har bare været arbejde, arbejde, arbejde. Men det kommer også an på, hvordan du tager af sted. Jeg har sagt, at jeg ikke vil arbejde, når jeg er af sted. Jeg tager 100 procent af sted for at stå på snowboard. Man kan godt arbejde, når det er i Frankrig og Europa, man står, men så har jeg bare valgt at bide i det sure æble og arbejde, når jeg er hjemme. Og så bruger jeg selvfølgelig ikke nogen penge på noget som helst.” Det kan virke forrykt at hive rødderne op og tage af sted i et halvt år til et sted, man ikke ved noget om. Et nyt sted hver gang. ”Jeg kan da godt mærke, at jeg savner at have et eller andet sted, hvor man kan bygge videre på noget. En base, hvor man kan have plakater på væggen og blomster i vinduerne. Det liv har jeg ikke rigtig haft endnu. Det siger nok mest af alt noget om, hvor meget jeg har brændt for at kunne stå på snowboard,” fortæller Lea Hein. sportsfan 99
Ski
Søges: superski En uges træning med italienerne viste Johnny Albertsen, at han har teknik til at køre op med de bedste, men mangler udstyret til at få fart nok. Af Lars Fink For Danmarks bedste alpinløber, Johnny Albertsen, starter sæsonen med en stor portion optimisme, men også med en del frustration. Optimisme fordi han aldrig har været bedre kørende – og det gælder alle disciplinerne. Og efter en uges farttræning med det italienske A-landshold i Chile ved han, at han teknisk set er på højde med løbere som Kristian Ghedina, Alexandro Fattori og Kurt Sulzenbacher. Frustration, fordi det måske ikke er nok. Træningsresultaterne viser nemlig, at selv om han kører op med italienerne på de tekniske partier, så mister han tid på de nemme glidepartier. ”Det siger umiddelbart noget om, at det udstyr, jeg har, ikke er så hurtigt som deres. Jeg er ikke kendt som en dårlig glider, og jeg er heller ikke mindre end folk som Ghedina og Fattori, så det burde ikke være problemet. Vi så det samme ved VM, hvor jeg var tolv hundrededele fra Bode Miller på 100 sportsfan
det tekniske parti, men smider otte tiendedele på et ret kort fladt stykke, og det er ret frustrerende,” siger Johnny Albertsen. Derfor handler de sidste sæsonforberedelser om at skaffe et par ski, der kan give tiendedele på de flade partier. Men at skaffe det bedste udstyr er ikke så enkelt, som man skulle tro. ”Det handler om at få fabrikkerne til at slippe det ordentlige udstyr, og det er ikke altid lige nemt, for de tjener store penge på, hvem der vinder. Så der er meget politik i det,” fortæller Johnny Albertsen. Fart-disciplinerne er farlige Det helt store mål for Johnny Albertsen er at kvalificere sig til OL i Torino i februar. Det kræver en top-25 i et World Cup-løb, samtidig med at han placerer sig i den bedste tredjedel. Især det sidste krav gør det svært. ”Mange af de dårlige nationer stiller ikke op ved WC-løbene, fordi banerne er så svære. Især i fart-disciplinerne, som kan
være decideret farlige. Hvis der så kun er 60 til start, betyder det, at kravet reelt er en top-20. Og tænk så på, at en løber som Kjetil André Aamodt ikke engang var blandt de 30 bedste ved årets første WC-løb i Sölden,” siger Johnny Albertsen. Planen for Johnny er at køre seks-otte World Cup-løb i år, hvoraf det første i Lake Louise, Canada, netop er overstået. Typisk plejer han først at komme i god form sent på sæsonen, men hvis OL-kravet skal nås, er der ikke meget tid af give af.
Johnny Albertsen har vist god form, men han mangler de rette ski, hvis han skal kunne konkurrere med de bedste.
”Jeg vil vurdere mine OL-chancer som små. Jeg skal køre optimalt, skiene skal køre perfekt, og så skal jeg have lidt held i sprøjten omkring, hvor mange der starter. På den anden side er jeg ret optimistisk med mit skiløb, der fungerer rigtig, rigtig godt i øjeblikket, og kan jeg gøre det lige så godt som under træningen med italienerne, så tror jeg, det er muligt. Herminator igen Skulle det lykkes for Johnny Albertsen at tage
billetten til Torino, kan det meget vel være Hermann Maier, han først og fremmest skal holde øje med. Efter sejr i årets første World Cupløb i storslalom på hjemmebane i Sölden, har Herminator fra starten indskrevet sig blandt guld-favoritterne ved OL. Skulle det lykkes Maier at vinde OL-guld, vil det være ekstra glorificering af et comeback, der allerede nu er forbløffende. I 1998 vandt Hermann Maier OL-guld i storslalom og super-G. Årene efter var han stort set altædende, og alt tegnede til nye OL-triumfer
i 2002. Men en frygtelig motorcykelulykke i august 2001 var tæt på at koste ham et ben, og karrieren blev nulstillet. Alligevel lykkedes det Herminator at komme tilbage, og i Kitzbühl 2003 vandt han sin første WC-sejr efter ulykken. Løbet i Sölden viste i øvrigt, at man roligt kan regne med sidste års topnavne igen i år. Bode Miller var klart hurtigst i første gennemløb og blev samlet nummer to, og Benjamin Raich viste også god form med en fjerdeplads. sportsfan 101
Se de bedste fodboldhold ...de bedste mål ...de bedste redninger ...og alle de bedste spillere - 3 timer med alt omkring fodbold.
Jeg vil gerne bestille
stk. af FIFA Fever til kr. 149,- pr. stk. (Normalpris kr. 199,-) + porto kr. 16,50
Navn Adresse Postnr / By KlipKlip kuponen ud, ogud, send til: den til: kuponen ogden send
SPORTSFAN Hovedvejen 155, Osted, Roskilde, “FIFA Fever” SPORTSFAN Hovedvejen 155,4000 Osted, 4000mrk. Roskilde, mrk. “FIFA Fever”
sportsfan 129
XtreamGear
Prestige-briller, 170 kr.
Tekst: Lotte Lund · Foto: Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Alle produkter er fra Snowfun i Roskilde, tlf. 4635 4086. www.Snowfun.dk
Ortovox Bipper Avalance Reciever, 2.399 kr.
Så har vores mand været ude og finde ting til denne udgaves ekstremsport. Denne gang handler det om snowboarding, og han har fundet det fedeste grej til dig, der ikke behøver to brædder for at forcere sneen. Dairy Donald er iklædt: K2 Hjelm, 700 kr. K2 Baseline Radio, Walkie og mp3, 399 kr. Adidas Google Burna, 750 kr. Navman Metertæller A300 til overarm, 1.399 kr. Spyder-jakke Glacia, 4.000 kr. Spyder-buks, 1.625 kr. Burrton-handsker med håndledsbeskytter, 699 kr. Dakine-taske, 500 kr. Ortovox-metalskovl, 599 kr.
Burton Rider-dvd, 199 kr.
Burton-støvler Ruler, 1.899 kr.
Flowboad Main Frame, 2.899 kr. Blow binding Pro 11 fr, 1.599 kr.
sportsfan 103
Thomas Bruun Eriksen
Thomas Bruun Eriksen er trĂŚt af cykellivet. Derfor har vi fjernet cyklen fra billedet. 104 sportsfan
Cykling hang mig ud af halsen
Hvorfor vælger en 26-årig rytter på verdens bedste cykelhold pludselig at stoppe karrieren? SPORTSFAN har besøgt Thomas Bruun Eriksen, der fra nytår kan skrive eks-professionel på visitkortet, for at få en forklaring. Af Lasse Højsgaard. Foto: Lasse Bak Mejlvang Vi skriver 14. april 2002. Klokken er 16, og Paris-Roubaix, cykelklassikernes dronning, har bevæget sig ind i sin afgørende fase. Over halvdelen af de nådesløse brostenshervéer er passeret, herunder mudderhelvedet i Arenberg-skoven. Udskilningen er i fuld gang. Storfavoritten Museeuw ligger og jager fronten sammen med George Hincapie. Lidt længere tilbage sidder Tafi som sædvanlig og prøver at lukke hullet ene mand. Men helt fremme, i gruppen de alle jagter, sidder den 23-årige nyprofessionelle Thomas Bruun Eriksen fra Hedehusene. Efter 200 kilometer, på et tidspunkt hvor mange af feltets garvede ryttere allerede er hoppet af cyklen, ligger Thomas og kæmper for sin kaptajn, Tristan Hoffman, i førergruppen i verdens hårdeste endagsløb. Et par øjeblikke senere er det slut. Cyklen står stille for Thomas, og hver eneste brosten er som en bakke, der skal forceres. Da Museeuw og Lars Michaelsen kører forbi, drømmer han ikke et øjeblik om at hænge på. Målsætningen er at komme til Roubaix – intet andet. Thomas Bruun Eriksen gennemfører de 261 kilometer uden for tidsgrænsen som sidste mand, men som eneste CSC-rytter ud over Tristan Hoffman. ”En dag ligger han og kører med om sejren,” udtaler Bjarne Riis efter løbet, og i den danske sportspresse glæder man sig over endelig at kunne øjne et stort dansk cykeltalent. 12. september 2005 i Elblag, Polen. Baden Cooke har vundet første etape af Polen Rundt efter en massespurt. Thomas triller ind bagerst i feltet. Bagefter på hotellet tager han mod til sig og ringer til sin arbejdsgiver. ”Jeg stopper efter denne sæson.” ”Nå!” Bjarne Riis er overrasket, men til Thomas’ lettelse forsøger Riis ikke at overtale ham til at fortsætte. Da samtalen er overstået, er den berømte sten faldet fra hjertet. I fire år har han været professionel cykelrytter på godt og ondt – men mest på ondt, og nu er det slut.
år, da han for første gang mærkede, at lysten var væk. ”I 2004-sæsonen satsede jeg meget på forårsklassikerne. Jeg trænede meget og meget specialiseret, men da jeg kom til klassikerne, var jeg bare træt. Måske var jeg overtrænet, men når man tror, man skal ud og give baghjul, og så selv får køretur … Det var forfærdeligt. Da fik jeg en nedtur, hvor jeg ikke havde lyst til at cykle, og da overvejede jeg første gang at stoppe,” fortæller Thomas. Indtil 2004 havde cykelkarrieren ellers kørt på skinner – næsten. Det hele startede med et brag, nemlig da Thomas’ mor i bil stødte sammen hans fodboldtræner. Med sammenstødet røg den gode stemning og Thomas’ fremtid som fodboldspiller. Til gengæld havde han lige fået en ny SCO-racercykel fra Bilka, og så var det jo oplagt at blive cykelrytter i stedet for. Det viste sig, at Bilka-cyklen ikke var så god, men det var Thomas til gengæld. ”Da jeg var knægt, var jeg lidt større end de andre, og i den alder er det jo noget, der betyder meget. Mange falder så fra, når størrelsen udligner sig, men jeg hang i. Som junior og ungdomsrytter begynder træningen at betyde meget. Man skal være stærk nok til at sætte sig på cyklen og køre fem timer alene. Men jeg fik trænet det, jeg skulle.” Som ungdomsrytter kom Thomas til Team Bornholm. Et af landets bedste amatørhold, der fungerede som en slags rugekasse for unge talenter. Han var måske ikke det største talent i sin årgang – stjernerne dengang var Michael Reihs og Henrik Simper – men han var tæt på, og det blev også til sejre en gang imellem. Og en dag ringede Alex Pedersen og tilbød ham at blive stagiaire på Team CSC-Tiscali. En drengedrøm var gået i opfyldelse.
Mistede lysten sidste år I dag, få måneder senere, sidder Thomas i et lille parcelhus midt på Sjælland og fortryder kun én ting: at han ikke stoppede allerede sidste
sportsfan 105
Thomas Bruun Eriksen
”Sådan en chance siger man jo ikke nej til. Det er jo næsten det største, der kan ske, når man er i den alder. Min ambition havde altid været at blive professionel, ”siger Thomas. Skadet og glemt Men springet til de professionelles rækker var stort, og selv om gåpåmodet ikke fejlede noget, fik den unge nyprof hurtigt sine første små knæk på psyken. Et af dem var, når det gik opad. ”Som U23-rytter kunne jeg godt køre op ad de små bakker, men da jeg blev professionel, kunne jeg ikke køre op ad en motorvejsbro! Jeg fik bare ind i hovedet, at jeg ikke kunne køre opad, og når hjernen ikke vil, så vil benene heller ikke. Jeg kørte Tirreno-Adriatico det første år, og da tænkte jeg: ’Det her er fandeme skidt’. Jeg havde trænet meget, men jeg kunne bare ikke følge med opad,” fortæller Thomas. Men det største chok var måske det socialt hårde og ensomme liv, der følger med en professionel cykelkarriere. Efter det lille gennembrud i foråret 2002 kørte Thomas DM i Lemvig. For ham sluttede løbet i en mur ved et skarpt sving. Resten af sæsonen gik han derhjemme med en brækket skulder og spurgte sig selv: ’Hvorfor er der ingen, der ringer og hører, hvordan det går? Er de ligeglade?’. ”Dengang var jeg utrolig skuffet over holdet, for der var sgu ikke den store opbakning. På en normal arbejdsplads ringer chefen jo heller ikke hjem, når man er syg, men jeg havde forventet noget mere alligevel. Måske at de havde ringet og hørt, om det gik fremad. Man går ligesom lidt i glemmebogen. Men jeg tror også, det er sådan, cykelsporten er. Man klarer sig selv og står på egne ben, og den fase var jeg måske ikke klar til. Jeg har altid været sådan en, der gerne vil have tryghed omkring mig og mennesker, jeg kender. Så jeg følte, at jeg var Palle alene i verden. Det var en svær tid,” siger Thomas. Den første sejr Oprejsningen skulle komme, før Thomas anede det. I 2003-sæsonens første løb på Rhodos sidder han i udbrud. Gruppen arbejder godt sammen, men alligevel fanger feltet dem tre kilometer før mål. Straks kører Frank
106 sportsfan
Høj kontra med Roger Hammond, og Thomas går med igen. Med 500 meter igen åbner han spurten og kører sikkert sin første professionelle sejr hjem. I professionel cykelsport er der groft sagt to slags ryttere: dem, der kan vinde løb, og dem, der ikke kan vinde løb. Den første sejr er derfor et vendepunkt, uanset løbets størrelse. Tilmed var sejren holdets første i sæsonen og dermed ekstra vigtig. ”Det var stort. Det gav en masse selvtillid, og stemningen omkring mig var mere positiv – nu havde jeg ligesom bevist noget, jeg var godtaget. Jeg kan huske, vi var på træningslejr, hvor vi kørte intervaller og startede i tre grupper. Normalt ville jeg sidde i den første gruppe, der først bliver hentet, men nu var jeg rykket op i anden gruppe – blandt de næstbedste. Jeg var simpelthen rykket op i hierarkiet.” 2003 blev Thomas’ bedste sæson. Han fik endnu en sejr på en etape i Fredsløbet, og han kørte Spanien Rundt og blev 4’er på en etape. Derfor var forhåbningerne store op til 2004, og derfor var skuffelsen endnu større over det, han kalder en ’elendig’ sæson. De manglende resultater havde også en anden konsekvens: Thomas begyndte at tvivle på sig selv som vinder. Han så sig mere som hjælperytteren, der skulle køre for de andre. ”Jeg har altid været meget stille og tilbageholden, og det har måske været en hæmsko – især i cykelverdenen, hvor man skal være fremme i skoene og holde sig til hele tiden. Jeg er ligeglad, om jeg står forrest eller bagerst i køen. Jeg lader de andre komme til først, og så er der ikke mere kage tilbage. Så jeg har måske givet nogle chancer væk, hvor man måske skulle have været mere ligeglad med de flasker, man skulle hente, og så bare køre!” Mistillid Cykelåret 2005 kom til at ligne 2004 – alt for meget. Igen satser han hårdt på forårsklassikerne, og formen er i orden. I Flandern Rundt føler han sig sprudlende, og håbet om en god placering, der kan redde sæsonen, begynder at vokse. Men på Kwaremont, en af de mange stigninger i slutningen af løbet, sker katastrofen. Holdets nye stjerneskud, Vladimir Gusev,
punkterer, og Thomas’ opgave er indiskutabel: Gusev skal have et hjul, og Thomas kan ikke gøre andet end stå med sin ethjulede cykel og se de gode placeringer forsvinde i horisonten. Det var ikke Flandern Rundt, der fik Thomas til at tage beslutningen om at stoppe, men efter endnu et forår uden resultater hang cyklingen ham langt ud af halsen. Dødsstødet kom dog først, da han blev pillet af holdet til Spanien Rundt. ”Jeg havde ikke rigtig noget mål i efteråret undtagen Spanien Rundt. Pludselig kunne jeg se, at jeg ikke skulle køre det alligevel. Det gjorde mig skuffet og ked af det, for det var det løb, jeg kunne køre for resten af sæsonen. Begrundelsen var, at jeg passede bedre ind i det andet program, men mine egne tanker var, at jeg blev pillet af, fordi jeg ikke var god nok, og jeg sagde: ’I kan godt sige til mig, hvis det er fordi, jeg er for dårlig, for så vil jeg gerne vide det’.” Kim Andersen forstod skuffelsen, men beslutningen var taget, og dermed var Thomas’ beslutning også definitiv: Det var slut. For få gode dage ”Som cykelrytter har man gode oplevelser og dårlige oplevelser. Min tid på Team Bornholm står som den bedste for mig. Vi var kun seks på holdet, så vi var meget tætte, og så var der ikke så meget pres. 2003-sæsonen, hvor jeg kørte godt, er selvfølgelig også et godt minde. Men der skal helst være flere gode end dårlige dage, og det var der ikke til sidst.” Thomas stod i lære som gartner, inden han blev professionel, men nu vil han starte helt forfra og læse HF. Basen bliver det lille hus ved Tølløse, hvor han bor med kæresten Signe. Den første udfordring bliver at lære at stå op om morgenen. ”En tidligere cykelrytter sagde til mig, at han simpelthen ikke fattede, jeg var stoppet. Som cykelrytter kan man stå op klokken ti og køre fem timer og så hygge sig resten af dagen, mens det liv, jeg skal ud til, handler om at stå op klokken syv hver dag og gå på arbejde i otte timer. Men hvis det hænger én ud af halsen, så kan jeg ikke se nogen grund til at pine mig igennem en sæson mere.”
”Der skal selvfølgelig være flere gode dage end dårlige. Og det var der ikke til sidst”. Thomas Bruun Eriksen om en af årsagerne til, at han stillede cyklen i garagen.
sportsfan 107
Jakob Piil
En ulykkesfugl pĂĽ to hjul
Danmarks største cykelnavn har haft en sÌson, hvor han har vÌret ramt at uheld, styrt og en klodset sportsdirektør. Men nu satser han pü comeback i 2006. Af Kenneth Møller Kristensen Det skulle have vÌret i ür. Cykelrytter Jakob Piil havde sat alt ind pü at toppe formen til de for cykelsporten sü betydningsfulde og sagnomspundne forürsklassikere. Piil havde lagt en plan, der südan set allerede blev sat i søen sidste efterür, da det stod klart, at den knÌskade, der havde tvunget den lyshüret Team CSC-rytter ud af Tour de France, ogsü holdt ham fra cyklen resten sÌsonen. Efter et par dage i trÌningslejr var det tid til de første forberedelsesløb inden de store klassikere. I semiklassikeren Het Volk viste Piil god form og var i udbrud stort set hele dagen. Dagen efter gik det dog galt. Piil styrtede i det belgiske Kuurne-Bruxelles-Kuurne og püdrog sig en hofteskade. �Jeg sad hele tiden med helt fremme pü viften i sidevinden og var stort set med i alt, hvad der foregik. Men efter 75 kilometer røg jeg desvÌrre i asfalten. Jeg var netop pü vej til at angribe, da jeg kom op at ride pü kantstenen. Jeg mistede desvÌrre balancen og røg ned med ca. 60 kilometer,� fortÌller Piil om ürets første uheld. 1.000 skader og sygdomme Hofteskaden forhindrede Jakob Piil i at fü toppet formen i forüret, og siden fulgte endnu
en forhindring i form af betÌndelse ved en visdomstand. �Pü det tidspunkt overvejede jeg lidt, om jeg skulle bruge noget af min fritid til at skrive en bog, der skulle hedde ’1.000 skader og sygdomme for en cykelrytter’,� konstaterer Piil, der pü det tidspunkt var meget skuffet over at gü glip af Giro d’Italia. I slutningen af april havde en pencillinkur dog klaret tandproblemet, og fokus blev nu rettet mod Tour de France i juli. Forberedelserne til Tour’en skulle dog heller ikke forløbe gnidningsløse. I det franske etapeløb DauphinÊ LibÊrÊ mütte Piil udgü pü grund af bronkitis, hvilket naturligvis kostede pü formkontoen. Det lykkedes dog hurtigt at fü gang i trÌningen og desuden komme tilbage og hjÌlpe Team CSC til en tredjeplads i holdkørslen i Eindhoven 19. juni. Jakob Piil var dog fortsat ikke udtaget til Team CSC’s Tour de France-hold. Holdejer Bjarne Riis skulle vÌlge mellem danskeren og australske Luke Roberts, og Piil havde kun de danske mesterskaber i Odense til at overbevise den tidligere Tour de France-vinder om, at hans form var til tre i uger i verdens hürdeste cykelløb. Piil kom dog aldrig til at spille nogen rolle i det solbeskinnede løb i H.C. Andersens hjemby. CSC-holdkammeraten Lars Bak kom tidligt med i et stort udbrud og vandt DM-titlen. Piil mütte endnu en gang en tur i asfalten og kunne desuden se Tour-pladsen gü til Roberts.
( %<8IPJ G° $ 9<E?8MEJ !FM<;98E<>°I; 4FM<I =FI -@MFC@5 FI;9<JK@CC@E>
108 sportsfan
To styrt og en sjetteplads NÌste store mül for Jakob Piil blev Vuelta a Espana i september. Danskeren gik primÌrt efter en etapesejr og viste hurtigt forrygende form. Büde pü enkeltstart og i bjergene var kørslen i topklasse, og der var faktisk udsigt til en
samlet topplacering. Men sĂĽ var uheldet igen ude. 30 kilometer før mĂĽl pĂĽ 12. etape styrtede Piil og fik omkring 20 ryttere over sig. Resultatet var en kraftig hjernerystelse og et brud i en finger. Deltagelse i det kommende VM var i fare, men det lykkedes hurtigt at fĂĽ gang i trĂŚningen og blive klar til verdensmesterskaberne i Madrid 25. september. Og endelig kunne man opleve det talent og den styrke, som Jakob Piil indeholder. Danskeren var blandt løbets allerstĂŚrkeste ryttere, var med til at ĂĽbne løbet, til at styre det og med i afgørelsen, hvor det blev til en flot sjetteplads. â&#x20AC;?BĂĽde VM og Vueltaâ&#x20AC;&#x2122;en har vĂŚret ĂĽrets højdepunkter pĂĽ hver sin mĂĽde, da det er to helt forskellige løb. Jeg føler, at jeg fik bevist i begge løb, at hvis heldet kunne tilsmile mig, ja, sĂĽ er mine muligheder meget store,â&#x20AC;? er Piils evaluering. Jakob Piil havde fundet storformen frem og sĂĽ frem til efterĂĽrets klassiske løb. â&#x20AC;?Specielt det schweiziske ZĂźri-Metzgete sĂĽ jeg frem til efter VM, da det ligger godt til mig med de mange bakker,â&#x20AC;? kommer det fra Jakob Piil. Løbet i ZĂźrich var søndagen efter VM-løbet. Piil kom med, da en stor udskilning fandt sted halvvejs i løbet, og var godt kørende. SĂĽ skete det igen. Piil blev pĂĽkørt af sportsdirektør Serge Parsani fra det belgiske Quick Step-mandskab og styrtede. Denne gang var styrtet mere alvorligt, og et brud i hoften satte et punktum for uheldssĂŚsonen 2005. â&#x20AC;?SĂŚsonen har budt pĂĽ to altoverskyggende skuffelser, nemlig mine styrt i Vueltaâ&#x20AC;&#x2122;en og i ZĂźri-Metzgete. Her var min form sĂĽ god, at der var store muligheder for sejre, og jeg er sikker pĂĽ, at jeg i Vueltaâ&#x20AC;&#x2122;en gik glip at en samlet placering lige omkring top-10. Men der kommer heldigvis snart en ny sĂŚson,â&#x20AC;? er Piils reaktion pĂĽ ĂĽrets sidste styrt, der sendte danskeren pĂĽ hospitalet i ZĂźrich. Ser frem til 2006 Den tragiske afslutning pĂĽ indevĂŚrende sĂŚson giver dog ekstra motivation, og den danske rytter vil revanchere sig efter et ĂĽr, der har budt pĂĽ megen modgang. â&#x20AC;?De anslĂĽr, at der gĂĽr seks uger, før jeg kan trĂŚne igen,
Jacob Piil fanget i et stille øjeblik, inden han stiger op på cyklen, og alt begynder at gå galt.
men jeg kan også være heldig, at jeg kan starte noget før. Jeg har én ting i hovedet nu, og det er, at jeg vil komme stærkt tilbage til næste år. Det her får mig ikke ned med nakken. Jeg har været igennem så meget i
år, og det har jeg hele vejen igennem kunnet ryste af mig. Jeg ved, at jeg kommer til at køre stærkt til næste år, og min ambition er at komme op på samme niveau som til VM – hvis ikke højere. Der så jeg, hvad jeg
kunne, når jeg var i topform, og så skal de andre altså køre stærkt for at slå mig,” lyder det uden tøven fra Piil, der i skrivende stund er tilbage i sit hjem i Spanien. Snart klar til en ny omgang.
Piils sæson 2005 • Vinder af seksdagesløbet i Ballerup i februar med Jimmi Madsen. • Styrtet i Kuurne-Bruxelles-Kuurne i marts. • Ramt af betændelse i en visdomstand i april. • Ikke klar til Giro d’Italia. • Udgået af Dauphiné Libéré i juni pga. bronkitis. • Nr. 3 i holdtidskørslen i Eindhoven i juni med Team CSC. • Styrtet ved DM i Odense i juni og ikke udtaget til Tour de France. • I august forlængede Jakob Piil sin kontrakt med Team CSC til også at gælde for 2006. Piil måtte gå en del ned i løn i forhold til den nuværende kontrakt, der blev lavet kort efter hans etapesejr i Tour de France 2003. • Stærk kørsel i første tredjedel af Vuelta a Espana i september. • Styrtet på 12. etape af Vuelta’en og udgået med brækket finger og hjernerystelse. • Nr. 6 ved VM i Madrid. • Styrtet og udgået af Pro Tour løbet Züri-Metzgete. Pådrog sig hoftebrud og måtte dermed slutte sæsonen.
sportsfan 109
Der er mange fordele ved at spille online-poker. Man kan skjule sin nervøsitet og gøre brug af al den statistiske viden. 110 sportsfaN
Poker
Gemt bag det virtuelle bord
Poker er et spil, man kan mødes med vennerne om, men der bliver i stigende grad også gamblet på nettet. Her er hjælpemulighederne flere, og det er nemmere at skjule nervøsiteten. SPORTSFAN ser på online-poker. Af Jepper Lisdorf. Illustration Martin Bowyer ”Fordelen ved at spille online er, at man ikke afslører sig selv. Der er en masse ting, de andre ikke kan se, når man bare er en figur på en skærm. Jeg har prøvet at spille til et live-stævne, hvor jeg var meget nervøs, og mine modstandere kunne helt sikkert se det på mig. Det kan de ikke online, hvor jeg i teorien kan være ved at gå op i syningerne helt frem til sidste hånd i finalen af en turnering.” Tobias Petersen er professionel pokerspiller og spiller normalt poker på fire borde ad gangen. Han er egentlig uddannet sociolog, men da han blev færdig på universitetet og brugte et par uger på at finde ud af, hvad han ville, spillede han lidt poker og begyndte at tjene penge på nettet det. Spillet eskalerede, og til dato er poker det eneste faste arbejde, han har haft siden universitetet. Mand vs. maskine I Aalborg bor Casper Christensen, der også er professionel pokerspiller. I hans nabolag er der næsten ikke er nogen pokerturneringer, så derfor spiller han næsten kun på nettet. ”Når jeg spiller poker online, har jeg nogle statistiske hjælpemidler, der gør, at jeg ikke behøver huske, hvad det er, de andre spillere har
gjort tidligere. Jeg kan hele tiden gå tilbage i mine arkiver og se, hvad den og den spiller har gjort før. Det gør det unægtelig nemmere at spille.” De statistiske hjælpemidler består af et statistikprogram, som hele tiden registrerer, hvad hver enkelt modstander gør. ”Jeg bruger det bare til at holde styr på mine modspillere. I stedet for at jeg skal sidde og holde styr på, hvordan mine modspillere spiller, så har jeg et program, der opsamler statistikken for de seneste 100 hænder og siger, hvordan de spiller. Ved live-poker ville jeg selv skulle sidde og huske på det, men for at fremme effektiviteten, spiller jeg gerne på fire borde ad gangen i stedet for et, og så er det ikke til at følge med. Derfor kan man gøre det ved hjælp af statistikken og derved spille med på fire borde ad gangen.” ”Det kan godt virke lidt for nemt at spille poker på den her måde, men det er stadig mig, der skal tage beslutningerne. Man kan sige, at min placering til VM [se separat historie] i hvert fald viser, at jeg godt kan klare mig uden de statistiske hjælpemidler.” ”Det, jeg gør, er, at jeg får tre tal. Jeg får et tal, der siger, hvor mange gange de propper penge i puljen af egen fri vilje, hvor mange gange de raiser, før de ser floppet, og så får jeg et tal, der viser, hvor aggressportsfan 111
”Fordelen ved at spille online er, at man ikke afslører sig selv. Der er en masse ting, de andre ikke kan se, når man bare er en figur på en skærm. Jeg har prøvet at spille til et live-stævne, hvor jeg var meget nervøs, og mine modstandere kunne helt sikkert se det på mig. Det kan de ikke online, hvor jeg i teorien kan være ved at gå op i syningerne helt frem til sidste hånd i finalen af en turnering.” Tobias Petersen er professionel pokerspiller og spiller normalt poker på fire borde ad gangen. Han er egentlig uddannet sociolog, men da han blev færdig på universitetet og brugte et par uger på at finde ud af, hvad han ville, spillede han lidt poker og begyndte at tjene penge på nettet det. Spillet eskalerede, og til dato er poker det eneste faste arbejde, han har haft siden universitetet. Mand vs. maskine I Aalborg bor Casper Christensen, der også er professionel pokerspiller. I hans nabolag er der næsten ikke er nogen pokerturneringer, så derfor spiller han næsten kun på nettet. ”Når jeg spiller poker online, har jeg nogle statistiske hjælpemidler, der gør, at jeg ikke behøver huske, hvad det er, de andre spillere har gjort tidligere. Jeg kan hele tiden gå tilbage i mine arkiver og se, hvad den og den spiller har gjort før. Det gør det unægtelig nemmere at spille.” De statistiske hjælpemidler består af et statistikprogram, som hele tiden registrerer, hvad hver enkelt modstander gør. ”Jeg bruger det bare til at holde styr på mine modspillere. I stedet for at jeg skal sidde og holde styr på, hvordan mine modspillere spiller, så har jeg et program, der opsamler statistikken for de seneste 100 hænder og siger, hvordan de spiller. Ved live-poker ville jeg selv skulle sidde og huske på det, men for at fremme effektiviteten, spiller jeg gerne på fire borde ad gangen i stedet for et, og så er det ikke til at følge med. Derfor kan man gøre det ved hjælp af statistikken og derved spille med på fire borde ad gangen.” ”Det kan godt virke lidt for nemt at spille poker på den her måde, men det er stadig mig, der skal tage beslutningerne. Man kan sige, at min placering til VM [se separat historie] i hvert fald viser, at jeg godt kan klare mig uden de statistiske hjælpemidler.” ”Det, jeg gør, er, at jeg får tre tal. Jeg får et tal, der siger, hvor mange gange de propper penge i puljen af egen fri vilje, hvor mange gange de raiser, før de ser floppet, og så får jeg et tal, der viser, hvor aggressive de er, set gennemsnitligt over hele spillet. Så er det så op til mig at analysere de data, ud fra det jeg i øjeblikket ser på bordet.” Hvem er dine venner? Det, at man ikke kan se sine modstandere, gør selvfølgelig også, at de psykologiske og sociologiske træk bliver nedtonet. Men ligesom Messenger og ICQ formidler kontakt over nettet, mener Tobias Petersen også, man kan se pokerspillet som en samtale. ”Spiller 1 starter med at sige noget, som spiller 2 så svarer på. Spiller 3 deltager måske også i samtalen med et udsagn. Udsagnene er så de bets, der laves.” ”Men så kan man også komme i en situation, hvor man spørger sig selv: ’Når nu jeg så tydeligt har sagt til ham, at jeg har to esser, og han så alligevel bliver ved med at raise, hvad er det så, han prøver at sige til mig?’” ”Det er sådan nogle udsagn, det handler om at sidde og tolke, når man spiller poker.” Men når du spiller online, er det klart, at der er nogle begrænsninger 112 sportsfan
på samtalen. Dine modstandere giver ikke så meget information om, hvad de har. ”Man kan sammenligne pokerspillere med sin egen vennekreds. Man har sikkert nogle venner, der er meget følsomme. Så har man Kasper Malmskov & temperamentsfulde, og man har også nogle venner, der er meget måske nogle venner, som man ved bliver meget kærlige, hvis de får Tobias Petersen: ’Poker’ noget at drikke.” 209 sider ★★★★★✩ ”Det kan godt være, de ikke opfører sig sådan hver gang, men de gør Det det er næsten hver gang. Påafsamme mådeoghar folk altid bedst at lære de bedste, det månogle man tendenser, sige, når at dedenne spiller bogs poker.toDe tendenser kan man godt inddele i nogle forfattere er. Den ene er forsvarende danskgrupog den lever af atat spille poker nettet. per.mester, Det er ikke 100 anden procent sikkert, de vil gøre,på som man forventer, menBogen der ereren godt større skrevet chance og fortæller for, at dei detaljer gør det,for end nybegyndere hvis det var en anden og let spiller.” øvede om, hvordan man skal spille poker. Der er både ”Det, afsnitatom jegregler ved, han og strategi, kan finde som påmåske at gørei begyndelsen et eller andet,kan det giver migvirke en idé lidt om, foratsimple, jeg ikke men kandet udelukke, er jo nødvendigt, at det er det, nårhan man vil starter gøre igen. Menfra fordi bunden. en spiller Detgør er bogens noget énstyrke, gang, at såden betyder henvender det selvfølgelig sig til ikke, at han begyndere, vil gøre det fordi samme den så næste får det gang, helemen med.jeg Det ved, gøratogså, det eraten af de muligheder, man altidjeg kanbliver vende nødt tilbage til at til regne den med.” som en hjørnesten i sin pokerkarriere. Bogens overskuelighed gør, at man kan bruge den som Poker i Danmark ”Nåropslagsbog du spiller live, (nokhar mest psykologi til online-poker, en størreda betydning det virkerend lidt online, utjek- for du kan ket at seskulle din modstander sidde sammen og iagttage, med vennerne hvad han og gør slå op i alle i en situationer bog, af spillet.” hver gang man skal foretage et træk). Jørn Et meget Byberg stort er plus formand er, atfor derDansk bagerst Poker er enUnion. ordbog Foreningen over blev stiftet pokerudtryk, i januar i årsåog duhar kansom blære langsigtet dig overformål for vennerne at få ryddet med liret op i de lovmæssige slang, nårgråzoner, I mødes og dersnakker gerne opstår poker.ved Hvis spil dupå vil nettet. starte en kar”Det rieresker somofte, pokerhaj, at spiludbyderen så er denne bog hørerettilgodt i et sted land,atserveren begynde. står i et andet Den kan land, måske spilleren ikkesidder bringeidig et tredje, helt til Las og for Vegas, at detmen skalden være helt uigennemskueligt, kan hjælpe dig går et godt pengene stykke gerne af vejen. ind påOg enderfra bankkonto kan kun på Cayman Islands heldeller og erfaring noget i gøre den stil.” resten for dig. Men Dansk Poker Union arbejder også for at få poker anerkendt som et videnspil på linje med spil som skak og bridge. ”Vi vil arbejde for, at klubber lovligt kan arrangere poker-turneringer. Det er ikke tilladt i dag. Vi prøver at gøre det ved at komme i dialog med politikerne. Vi har ansøgt om at afholde pokerturneringer, men det kan vi ikke få lov til, da det bliver betragtet som hasardspil.” Casper Christensen er blandt dem, der støtter DPU’s sag. ”Det kan godt gå hen og blive lidt maskinagtigt at spille på nettet, så derfor er det også godt at komme ud og spille poker live en gang imellem.”
BOGANMELDELSE
SPORTSFAN giver dig mulighed for at vinde et af de tre eksemplarer, vi har, hvis du kan svare på følgende spørgsmål? Hvad hedder formanden for Dansk Poker Union? Send dit svar til kon@sportsfan.nu
H&M
Blazer 598 kr. Buks 298 kr. Skjorte 198 kr. Slips 149 kr. Bælte 129 kr. H&M// 7010 2331
modlys Fotograf: Jørgen Brinks Styling: Lotte Lund Assistent: Nadia Al Zagir Hår og makeup: Tina Rose Nielsen Model: Marcus Jiderholt / Scoop Models sportsfan 113
BZR
Blazer 1.499 kr. Buks 799 kr. T-shirt med lang ærmer 299 kr. Sko Bruuns Bazaar 1.599 kr. BZR// 3377 0077
114 sportsfan
PHILOSOPHY BLUES ORIGINAL Blazer 2.000 kr. Buks 900 kr. Skjorte 500 kr. Slips 400 kr. Sko 2.000 kr. Philosophy Blues Original// 3314 4002
sportsfan 115
4YOU Blazer 999,99 kr. Buks 499,95 kr. Skjorte 399,95 kr. Slips 199 kr. Sko 799,95 kr. 4You// 7427 2727
116 sportsfan
SELECTED Skjorte 399,95 kr. Slips 199,95 kr. Bluse 299,95 kr. Selected// 99423299
sportsfan 117
HUGO BOSS
Suite 5.199 kr. Skjorte 799 kr. Slips 699 kr. Bælte 749 kr. Sko 1.899 kr. Hugo Boss// 33188000
118 sportsfan
MATINIQUE
Blazer 1.499 kr. Buks 799 kr. Skjorte 599 kr. Sko Ecco 1.099 kr. Matinique// 3378 2828
sportsfan 119
Den uheldige Baseball-fan
Den forhadte sportsfan
Dette er historien om, hvordan en helt almindelig baseball-fan blev den mest omtalte mand i USA – og den mest forhadte mand i sin egen hjemby. Dette er historien om Steven Bartman. Af Jens Arnborg
D
a Steven Bartman tirsdag den 14. oktober 2003 forlod sit hjem i Northbrook, Illinois, og kørte til Chicagos berømmede baseballstadion Wrigley Field var det med troen på, at dagen skulle blive den største i hans 26-årige liv som Chicago Cubs-fan. Bartmans elskede Cubs var kun én sejr fra at gå i The World Series for første gang siden 1945. Det var stort. Især for en glødende Cubs-fan som Steven Bartman. Dette var dagen, hvor 58 års frustrationer skulle hamres ud af Wrigley Field – og Steven Bartman skulle opleve det hele live. Hvad Steven Bartman ikke vidste, da han parkerede sin bil og gik igennem portene til en af USA’s mest legendariske arenaer, var, at han få timer senere skulle forlade den igen som en hadet mand. Hvad Steven Bartman ikke vidste, da han satte sig til rette på niende række, sæde 116 i Club Box 4, var, at han få timer senere skulle eskorteres derfra af politiet, mens ølkrus, popcorn og dødstrusler regnede ned over ham. Hvad Steven Bartman ikke vidste var, at denne dag skulle blive den værste i hans liv ... Drømmen var ved at gå i opfyldelse for Steven Bartman og de 39.000 andre Cubs-tilhængere. Florida Marlins havde intet modtræk mod Chicagos veloplagte pitchere, og da kampen nærmede sig sin afslutning, førte Cubs med 3-0. Men så skete det! En vildfaren Florida Marlins-bold var på vej ud på tilskuerpladserne, men Cubs’ Moises Alou kunne stadig nå at gribe den. Et afgørende øjeblik, for greb Alou bolden, måtte endnu en Marlins-spiller tage plads på bænken, og så var kampen så godt som afgjort. Moises Alou timede sit opspring perfekt og rakte den store læderhandske ud efter bolden – men netop som Alou skulle til at gribe bolden, kom to hænder i vejen: Steven Bartmans. I et febrilsk forsøg på at sikre sig en historisk souvenir opdagede den unge Bartman først alt for sent, at han derved forhindrede Moises Alou i reelt at afgøre kampen. Nu greb hverken han eller Alou bolden … Chicago kollapsede Det er ikke til at vide, om Cubs ville have vundet kampen, hvis Alou havde grebet bolden. Det er højst sandsynligt – men det skete ikke. I stedet kollapsede Chicago Cubs-spillerne, og i en af de mest bizarre innings i MLB’s historie fik Florida Marlins på rekordtid vendt et truende nederlag til en sikker 8-3-sejr. Steven Bartman så ikke afslutningen på kampen. Han var allerede, med tomme øjne, blevet eskorteret fra 120 sportsfan
stadion af politifolk, der beskyttede ham mod vrede Cubs-fans. Steven Bartmans hjem blev allerede samme aften belejret af journalister, men Bartman var for længst gået under jorden. I stedet blev naboer og venner interviewet om deres forhold til den unge Steven, og mere eller mindre tilfældigt forbipasserende amerikanere, eksempelvis Mark Gurda, fik også lov til at give deres besyv med: ”Altså … hvis jeg var ham, ville jeg nok sætte mit hus til salg,” sagde Gurda til Chicago Tribune. Steven Bartman gav ikke selv lyd fra sig. Den uheldige Cubs-fan havde lukket sin telefon og var stukket af, men han kunne ikke stikke af fra den Bartmania, der bredte sig i USA i kølvandet på den vanvittige kamp. Steven Bartman-kostumer til Halloween Aviser brugte spalte efter spalte på at diskutere Steven Bartmans rolle i Cubs’ nederlag, og Bartman kunne kun søge trøst i, at flere sportsredaktører forsvarede og undskyldte ham: Han gjorde, hvad enhver anden baseball-fan ville have gjort, skrev de. Ikke alle var lige så rare ved Steven Bartman. Illinois’ egen guvernør, Rod Blagojevich, anbefalede offentligt Steven Bartman at flytte til Alaska, og i et usmageligt forsøg på at være humoristisk forærede Floridas guvernør, Jeb Bush, den stakkels Bartman billetter til Florida Marlins’ kampe og tilbød ham asyl i Florida. David Letterman og Jay Leno gik også i kødet på den stakkels Cubsfan, og på internettet kunne man købe Steven Bartman-kostumer til Halloween. Bartman selv forholdt sig tavs og usynlig, trods tilbud om flere filmroller! Det eneste, man hørte fra ham, var en pressemeddelelse, der blev bragt i flere af landets aviser to dage efter kampen: Forfærdelige 24 timer ”Det er umuligt at beskrive, hvor forfærdeligt jeg har det, og hvad jeg er gået igennem de seneste 24 timer. Jeg har været Cubs-fan hele mit liv og forstår udmærket sammenhængen mellem min handling og kampens resultat (...) Til Moises Alou, klubben, Ron Santo, Ernie Banks og Cubs-fans overalt i verden vil jeg med hånden på mit blødende Cubs-hjerte sige, at jeg beklager dybt. Jeg beder alle Cubs-fans om, at den negative energi, der er blevet rettet imod min familie, mine venner og mig selv, bliver brugt positivt til at bakke op om vores elskede hold på deres vej mod mesterskabet.”
”Lige da det skete, var jeg vred, men nu har jeg ondt af fyren. Jeg håber ikke, at han skal fortryde det resten af sit liv.” - Moises Alou, Chicago Cubs
Steven Bartman knugede sig til håbet om, at Chicago Cubs trods det frygtelige kollaps ville rejse sig og vinde den afgørende syvende kamp mod Florida Marlins. Det skete ikke, og Marlins vandt siden World Series over New York Yankees. Steven Bartman vandt ingenting – bortset fra en plads i historien, som han helst havde været foruden. Efterskrift: I juli 2005 satte ESPN-journalisten Wayne Drehs sig for at finde Steven Bartman, der ikke siden pressemeddelelsen i oktober 2003 havde givet lyd fra sig. Hvad var der sket med ham? Havde han skiftet navn og var flyttet til London, som rygterne sagde det? Og var det sandt, at Steven Bartman havde fået foretaget plastikoperationer for at kunne gå i fred? Wayne Drehs løb panden mod en mur. Steven Bartmans venner og kolleger nægtede at snakke med ham, og når han endelig fik dem i tale, lød meldingen: Lad Steven være i fred! Men Drehs gav ikke op, og en dag gav det bonus. Wayne Drehs havde lagt sig på lur foran Steven Bartmans forældres hus i Chicago, og pludselig var han der, med nye briller og tyndere hår, men ellers den samme som den famøse oktoberaften i 2003. Drehs satte sig i sin bil og fulgte efter den intetanende Steven Bartman, der kørte til et konsulentfirma i en af Chicagos forstæder. Steven Bartmans arbejdsplads. Her slutter historien, for Drehs fik aldrig interviewet Steven Bartman. De talte kort sammen om Bartmans elskede Cubs, men Bartman ønskede ikke at udtale sig om begivenhederne i 2003 uden at have talt med sine advokater.
Forbandelsen over Chicago
Wayne Drehs skriver: ”Bartman sætter sig i sin bil og lukker døren. Jeg går væk, rystende over hele kroppen. Nogle vil mene, at jeg missede chancen. Jeg fik ikke stillet et eneste spørgsmål, men jeg fik Chicago Cubs har ikke siden 1945 været i den største af alle alligevel en masse svar: uden til forbandelse at have det godt. baseball-finaler: WorldSteven Series.Bartman Dengangser blev Han elsker stadig Chicago Cubs, og hans liv virker, i hvert kastet over klubben, og for at forstå de frustrationer, der fald på fulgte i kølvandet Steven Bartmans skæbnesvangre indoverfladen, fredeligt.på Der er stadig journalister, der antaster ham på griben i 2003, er det nødvendigt at kende historien om The gaden, og i ny og næ bliver han også omtalt på landsdækkende Billy Goat Curse. (Læs mere om forbandelser i novembernum- tv, men han er kommet videre. Han har intet andet valg.” meret af SPORTSFAN, red.). Året er altså 1945. Der er World Series-kamp på Wrigley Field, og den trofaste Cubs-tilskuer William ’Billy Goat’ Sianis har købt to billetter: en til sig selv og en til sin ged. William Sianis har før haft sin ged med på stadion, men denne gang får han ikke lov. Sianis er vred, da han bliver ført væk fra Wrigley Field. Så vred, at han vender sig mod stadion og råber en forbandelse over klubben: ”Cubs, they not gonna win anymore!” Og så går han og geden ellers hjem, mens hans engang så elskede Cubs taber World Series til Detroit Tigers. I sig selv er fortællingen om William Sianis og geden jo bare en kuriøs anekdote – hvis det ikke lige var, fordi Cubs aldrig nogensinde siden har været i World Series. En forbandelsen? Næppe. Men faktum er det, at holdet i de seneste 50 år har oplevet flere mærkværdige uheld end noget andet hold, og hver gang har forbandelsen været nævnt af tilskuere, spillere og medier.
sportsfan 121
Puma, 99 kr. Frank Dandy, 179 kr. Vans, 299 kr. Fred Perry, 200 kr. Nike, 600 kr. Peak Performance, 249 kr. Lacoste, 299 kr.
Når sneen ligger udenfor, og der skal hentes avis i kiosken, så er og et par varme støvler på fødderne. Vi har været på udkig og fundet
122 sportsfan
Af: Lotte Lund · Foto: Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Frank Dandy 2192 9082 – Fred Perry 3886 1477 – Lacoste 3313 4055 – Nike 4918 5050 – Peak Performance 3378 2828 Puma 8652 4100 – Vans 3916 3333 - Adidas 77551500 – Caterpillar 33911141 - Ecco 0080067766776 – Fly London 45888904 – Great Greenland 43430080 – Puma 86524100
Ecco Viking Men 1.199 kr. Caterpillar 1.099 kr. Puma Desierto GTX II 1.299 kr. Adidas Hikoran GTX 1.100 kr. Great Greenland Moonboots 2.800 kr. Fly London Fad 899 kr.
det godt at kunne trække en lun hue ned over ørene noget både til øverst og nederst. sportsfan 123
warm and Så er vinteren over os, men det betyder ikke, vi behøver at krybe i skjul. Træk i en af de lækre vinterjakker, vi har fundet frem til dig. 124 sportsfan
Tekst: Lotte Lund · Foto:Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Adidas 7755 1500 – Frankin and Marshall 7026 6410 – H2O 4838 0000 – Kappa 33120930 Lacoste 3313 4055 – Pepe Jeans 3391 1141 – Solid 7635 5300 – SOS Sportswear 3990 0664 – 4You 7427 2727
cool
Lacoste, 1.499 kr. Pepe Jeans, 999 kr. SOS Sportswear, 2.899 kr. Franklin and Marshall, 1.799 kr. Solid, 600 kr. 4You, 599,95 kr. H2O, 1.500 kr. SOS Sportswear, 2.999 kr. H2O, 1.200 kr. Adidas, 1.000 kr. Kappa, 1.799 kr. Adidas, 1.100 kr.
sportsfan 125
Krop&duft
BIOTHERM HOMME Aquapower Hydratant 75 ml + Sensitive Skin Shaving Foam 50 ml + Cleansing Gel 40 ml. Værdi 323 kr. Julepris 245 kr.
NU SKIN FOR MEN Dividende for Men. Shave Cream 200 g + After Shave Balm 50 ml. + Antiperspirant Deodorant 75 g. Værdi 489 kr.
LAUDER FOR MEN Intuition for Men His Essentials. Cologne Spray 50 ml + Deodorant Stick 75 g. Værdi 590 kr. Julepris 435 kr.
DKNY BE DELICIOUS MEN Eau de Toilette 40 ml + Deodorant Spray 100 ml. Værdi 485 kr. Julepris 335 kr.
TOMMY HILFIGER Eau de Cologne 30 ml + Body Wash 100 ml. Værdi 270 kr. Julepris 199 kr.
Den store gavemåned er over os. Se lidt nærmere på disse sider, her er med garanti noget, du kan ønske dig, og som du rent faktisk også kan bruge. Udvalget er enormt, og vi har kun lige skrabet overfladen. 126 sportsfan
Af Lotte Lund. Forhandleranvisning: Clinique 3639 4400 - Nu Skind 8024 1020 - Ralph Lauren 4324 6020 - Redken 4324 6020 - Veet for Men 4444 9701 - Zingiberin 3969 2111
Krop&duft
GIORGIO ARMANI Acqua Di Gio Eau de Toilette 30 ml + Deo Spray 150 ml. Værdi 434 kr. Julepris 385 kr.
RALPH LAUREN Eau de Toilette 30 ml + Shower Gel 100 ml. Værdi 508 kr. Julepris 395 kr.
GANT ADVENTURE Eau de Toilette 100 ml + Deodorant Stick 75 g + Shower Gel 100 ml. Værdi 720 kr. Julepris
Vinde 1 af 5 shampoosæt fra Paul Mitchell Tea Tree er en kølende og opfriskende shampoo der modvirker irritation og skæl. Værdi 435 pr sæt. Svar på følgende spørgsmål: Hvad hedder Leon Andreasens tyske klub? Send dit svar på kon@sportsfan.nu
Hugo Boss Energise
Vær med i konkurrencen om 10 stk. Hugo Boss Energise Edt. 75 ml og en Hugo-skihue. Værdi: 559 kr. pr. sæt. For at være med skal du svare på følgende svære spørgsmål: Hvad hedder de danske spillere i Charlton? Send dit svar på kon@sportsfan.nu sportsfan 127
Fiat Barchetta
Så er det tid til lidt vind i håret med Fiat’s lille røde roadster. For 319.993 kr. kan den blive din.
Z300 – en elegant muslingeskal
Luk ”skallen”, og sluk samtidig for telefonen, mens det ydre display viser tiden og informationer om, den der ringer op. Z300i’s fokus ligger på tale og tekst.
Adidas
Skal du ud og løbe en tur? Så kik lige forbi Adidas hjemmeside. www.adidas.dk
128 sportsfan
Sport&Lir
Apple
Mini eller labtop? Apple kan bare det der med design. www.apple.dk
Musikbutik og telefon
Online musicplayer og 3MusikStore fra LG.
Retro sodavand
Sodastream er åbenbart ikke sådan at lægge ned. Nu reintroducerer Elgiganten den gamle klassiker. Så nu bliver det muligt at mixe sin egen vand igen.
sportsfan 129
Bagsiden
FORELSKET I KØBENHAVN
Det har ikke altid været lige nemt at være FCK-fan.
D
et begyndte ellers godt: Det nye F.C. København-hold, en overbygning mellem KB og B1903, blev mestre i debutsæsonen 1992/93. Men så gik det ned ad bakke med dårlige europæiske resultater, økonomisk uro og midterplaceringer sæson efter sæson. Det mest opmuntrende i de frustrerende år var, at fanskaren på Nedre C i Parken alligevel voksede. Allerede da havde FCK mange fanfraktioner, herunder de sortklædte Copenhagen Cooligans. Og de evigt kritiske Cooligans’ motto ’Success is temporary, loyalty is forever’ blev symbolsk for stemningen på Nedre C: Modgangen var hård, men den styrkede sammenholdet. I de år var FCK klubben med de store armbevægelser, som næsten aldrig vandt noget (et par pokalfinaler over AB og Ikast), og som alle elskede at hade.
Bortset fra det klager jeg ikke. Man kan ikke vinde hele tiden, det gør de færreste, især titler, og man kan opremse utallige klubber, og dermed titusinder af fans, som har det virkelig skidt. Alene i Danmark er klubber som Hvidovre, Næstved og B1909 sunket dybt, og hvor sjovt er det at holde med Tottenham, som skuffer år efter år? Eller være Fiorentina- eller Genova-fan og se sin klub degraderet på grund af økonomisk uansvarlige eller korrupte ledere? Det var vel heller ikke særlig morsomt at være Chelsea-fan i de 50 år (et halvt århundrede!), hvor klubben aldrig var i nærheden af det engelske mesterskab. Men holder man fx med Tottenham, så lærer man (næsten) at leve med det, for man lever i håbet, og hvert år beder man til, at nu er den der endelig. Men ak, nej, heller ikke i år. Bittert.
Vokset op som KB-tilhænger Og for mig, som var vokset op som KB-tilhænger (det hed det dengang, før man blev fan med sæsonkort, klistermærke i bagruden og et klædeskab fyldt med merchandise), var det som en ond cirkel, der gav mindelser om fortiden, for KB var senest blevet mestre i 1980. Derefter rykkede KB ikke kun ud af 1. division i tide og utide, på et tidspunkt rykkede man også fra Idrætsparken til Frederiksberg Stadion. Ren nedtur. Da FCK endelig igen blev mestre i 2001, var tilskuertallet for længst vokset fra de 6.000 i midt-90’erne til et snit over 15.000. Det næste år blev man nr. to på dårligere målscore og vandt så mesterskabet to år i træk. Tre mesterskaber og to sølvmedaljer på fem år er jo ikke så dårligt, klubben er Skandinaviens største og rigeste, ejer sit eget stadion, og der findes ikke den gamle dame i Jylland, som ikke har hørt om Don Ø.
Datter ramt af feberen Min ældste datter er lige så hårdt ramt af FCK-feberen som jeg er, så alt hvad der blot har lidt med FCK at gøre, bliver omhyggeligt analyseret og diskuteret dagligt. Og så har jeg den dårlige vane, at jeg altid lige skal ind på Sidelinien, FCK’s debatforum på nettet, for at tjekke, hvad der foregår. Og der foregår altid noget: gråd og hån, indkøbsrygter, lange tråde om Gravgaard eller Elrio. Jeg labber det meste i mig. Men det er vigtigt at være kritisk. Topfodbold er en del af underholdningsindustrien. Russiske milliardærer opkøber klubber, mange storklubber, har flere udgifter til spillerlønninger, end de har samlede indtægter. Tv finansierer gildet og til dels os fans. Men i England har mange mennesker ikke råd til at gå ind og se en kamp. Fodbolden er ved at tabe jordforbindelsen, og her må alle fans råbe op. Men det er svært, for vi drømmer alle om at hoppe på vognen og køre ind i Champions League. Det er en ond cirkel. Og boblen vokser og vokser med fyrstelige spillergager, astronomiske overgangsbeløb. Måske lever jeg også i en boble. I en illusion om, at F.C. København er verdens bedste klub. Men mine følelser for FCK bunder også i min kærlighed til byen København. Her er jeg født, her bor jeg (stadig), og her foregår mange af mine romaner. Det er min hjemstavn. For mig hører F.C. og København ganske enkelt sammen. Modsat spillet nogle gange på banen, går dét i det mindste op i en højere enhed.
Hårdt at være fan Alligevel har det været hårdt at være FCK-fan, selv i de gyldne år. For trods sejre over Ajax og Lazio er det europæiske gennembrud udeblevet. Mod Rangers glippede kvalifikationen til Champions League fem minutter før tid, og senest var FCK ét sølle minut og et yderst tvivlsomt straffespark fra at tage pladsen i UEFA-gruppespillet fra Hamburger SV. Bittert.
Benn Q. Holm er forfatter. Til dato rummer hans forfatterskab otte romaner, en børnebog og en essaysamling om verdens 25 bedste fodboldspillere. Han er desuden cand.phil. i litteraturvidenskab. I øjeblikket er han aktuel med romanen ’Den Ukendte’. 130 sportsfan · Af Benn Q. Holm, Foto: ????
Få Sportsfan gennem brevsprækken hver måned! www.sportsfan.nu
Næste udgave af SPORTSFAN udkommer 1. januar 2006 sportsfan 131