november05

sportsfan

Danmarks nye spor tsmagasin - for ægte spor tsfreaks!

NYT MAGasin om sport

NOVEMBER 2005 · Kr. 49,95

Lær at slå som mesteren

TIGER WOODS Og mød hans smukke kone

WAYNE ROONEY Kampen mod

Danmark - den værste i karrieren

JOSE MOURINHO Under huden på den kontroversielle træner

SUPERLIGAENS FARLIGSTE De fire stærkeste angribere skyder løs

KRIG OM TALENTERNE Superligaklubberne stjæler hos hinanden BK 03.11.05 - 01.12.05

Jon Dahl Tomasson Skarpretteren fra Stuttgart

+ Thomas Kahlenberg, Hjalte Bo Nørregaard, Ronnie Bremer, masser af amerikansk fodbold, den danske pokermester og Casper Ankergren

Få fordoblet dit indskud, når du opretter sportsfan

Lige nu kan du få fordoblet dit startindskud op til 250 kr., når du opretter en spillekonto på Sportingbet.com. Så er du klar til at spille på vores kæmpe udvalg af sportsbegivenheder fra hele verden. Hvad enten du interesserer dig for SAS ligaen, europæisk fodbold, håndboldligaerne, dansk ishockey, NFL eller noget helt andet kan du altid finde det hos Sportingbet. Tjek de gode odds, det store spiludvalg og bliv rig på det du ved om sport på Sportingbet.com - verdens største udbyder af sportsspil, poker og casino.

250,-

en konto hos Sportingbet Bliv rig p책 det du ved om sport

sportsfan

Indhold November 2005

60 Oppe foran

74 56 Engelske fans tager magten De er trætte af at blive kostet rundt af diverse grådige rigmænd. Nu vil

10 Kort om sport

engelske fans selv have magt.

16 Månedens profil – Casper Ankergren 18 Hvor blev de af – John Lauridsen

58 Danske fans har indflydelse

19 Klumme af Asker Hedegaard Boye

Der er ikke behov for mytteri i bestyrelseslokalerne i de danske klubber,

20 Månedens talent – Michael Christensen

mener Per Bjerregaard. De danske fangrupper er enige.

22 Klumme af Jeppe Horskjær 24 Jyden vs. københavneren

60 Wonderboy Rooney

26 Klumme af Andreas Kraul

Verdens største talent fortæller åbent om katastrofen mod Danmark og

27 Månedens øjeblik

sine drømme om VM-guld.

28 Månedens hold

Features

64 Hele verden drejer rundt om José Mourinho Kontroversiel og karismatisk. På få år har den portugisiske træner vendt op og ned på fodboldverdenen.

30 Åben talentkrig De jyske superligaklubber kæmper indædt om næste generations super-

70 Foran det store gennembrud

stjerner.

Racekører Ronnie Bremer sætter fart over alt andet – selv sin datter.

34 Superligaens most wanted

74 Grænserne skal brydes

Fire af de farligste angribere herhjemme fortæller om tilværelsen fremme

En kæmpe gæld i bagagen og møtrikker i kroppen – efter mange styrt har

i frontlinjen.

roadracer Robin Harms endelig kurs mod toppen.

40 På linje med de største

76 Amerikanernes smag for fart

Alt fra fejlkøb til frelser er blevet råbt efter den danske viceanfører Jon

Formel 1 er fremmedsprog i Guds eget land, der foretrækker sin egen

Dahl Tomasson, der kan stå imod det meste.

specialitet, NASCAR.

46 Arven Nogle af Danmarks bedste boldspillere har opfostret sønner, der er klar til

78 Tiger Woods: balance, sikkerhed og kontrol

nye kapitler i krøniken.

Guide til mesterens slag

52 Mange udfordringer for udlandsdanskerne

80 Svensk model lokker Tigeren ud af busken

Både Hjalte Bo Nørregaard og Thomas Kahlenberg tumler med sproget i

Efter ægteskabet med den svenske skønhed har Tigeren løftet sit spil og

deres nye klubber. Det er ikke gnidningsfrit at skifte land.

flere trofæer.

sportsfan

96 82 Glimrende golf i Galicien

104 Verdens bedste kommer til Århus

Rejsereportage fra Spaniens fine golfbaner

Det danske kvindehold kan teste sig selv mod de bedste, når der spilles World Cup i november.

83 Danmarks dyreste golfklub Ude i Ørestad er man ved at bygge et nyt paradis for golfentusiaster

106 Oprykkerne kender deres plads Det bliver hård fight om overlevelse for de nye i herrehåndboldklassen.

84 Slip følelserne løs

Men de giver ikke op uden kamp.

Klumme af Kim Ravn-Mortensen

108 Fremtidens favoritter 85 Der er så meget, I ikke forstår

SPORTSFAN har været med til løb i Belgien for at følge nogle af de mange

Klumme af Michael Søvsø

cykeltalenter, der kommer fra Danmark i øjeblikket.

86 Vojens er perfekt for mig

110 Vinterbane med store navne

Canadiske Dean Fedorchuk har fundet sig et smørhul, hvor hans skøjter

Selv om ProTouren ligger i dvale, er der stadig cykeloplevelser at hente

glider godt.

inden døre.

88 Rovdyr på glat is

111 Tour de troperne

Det handler om at tage navn efter et faretruende – helst dødbringende

Der køres stadig landevejsløb i november. Du skal bare længere sydpå.

– dyr, hvis man vil spille ishockey.

112 Jeg overlader aldrig noget til heldet 92 Det store spring

På trods af at han er amatør har Janus Gringer slået de største og kan nu

BASEjumping er en af de farligste sportsgrene i verden. Her er ingen

kalde sig Danmarks bedste.

back-up, hvis faldskærmen ikke folder sig ud.

94 Den bedste runningback bremser op En af amerikansk fodbold største stjerner trækker sig tilbage.

sidste skanse

96 NFL: Amerikanerne kommer Læs om baggrunden og begyndelse til den kæmpe succes, amerikanske fodbold er blevet.

115 Modeserie: Casual Fall 122 Ure 124 Hoodies

100 Fanget i forbandelse Geder, fortryllede forsider og uheldige spillersalg er dele af et mystisk net af forbandelser i amerikansk sport.

126 Hudpleje 128 Gear 130 Bagsiden: 30 år med Liverpool sportsfan

Tilfældigvis sidder jeg en søndag formiddag på en café i København, da en af Danmarks største fodboldspillere gennem tiden, Jon Dahl Tomasson, traver ind for at få en tår morgenkaffe. En fortjent pause mellem to vigtige landskampe.

God fornøjelse Venlig hilsen Emil Norsker, chefredaktør

sportsfan

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

Det begynder straks at krible og krable i kroppen for at ringe til vores stjernefotograf Lasse Bak Mejlvang, der hurtigt kan tage et billede af Jon til denne måneds forside.

Ofte skal man nemlig gennem en hær af rådgivere, presseagenter og skrankepaver for at få lov til fem minutters audiens hos stjernerne. Men her sidder han. Helt åben.

Det kunne nemt blive den bedste brunch serveret for en sulten redaktør, der har haft tidspres og mavesår på menuen i al for lang tid.

Men efter den første adrenalin har lagt sig, tager samvittigheden en stol og sætter sig hen til mit bord. For selvfølgelig skal Jon Dahl have lov til at have sin søndag formiddag i fred. Selv gud tog en slapper på syvendedagen, og egentlig er det ganske rart at tænke på, at der heller ikke er nogen af de andre gæster, som føler trang til at forstyrre hans fridag.

Uden sikkerhedsvagter, skrigende tøser eller overskrifthungrende journalister lykkedes det Jon at få en kop kaffe som et (næsten) normalt menneske.

Jeg putter min telefon i lommen igen og gør mig klar til den lange tunge gang gennem det stramme bureaukrati, der omkranser Jon. Smerteligt ved jeg, at det betyder, at vores layouter endnu en gang skal sidde til ud på morgenen for at få magasinet færdigt.

Men når Jon må betale en pris for sin berømmelse, så må vi i pressen også en gang imellem punge ud for hans privatliv.

Det skal også siges, at det lykkedes at få et enestående interview med Jon, som er en fantastisk fodboldspiller og personlighed. Ligesom vi også har formået at få interview med José Mourinho, Wayne Roney, Morten Skoubo og mange, mange flere sportsstjerner, bagmænd og fans, der alle er med i novemberudgaven af SPORTSFAN.

Holdet bag ASKER HEDEGAARD BOYE blev født i efteråret 1982 og har siden tilbedt ’Det smukke spil’. I de seneste seks sæsoner har Asker været en del af en selvudnævnt fodboldloge, der mødes og ser hen ved 10 europæiske klubkampe ugentligt. Et grundigt studie, der hver sommer munder ud i det agtværdige ’Årets Hold’ – et europæisk all star-hold sammensat af logens medlemmer siden sommeren 1999.

Har siden 2003 været tilknyttet onsidedk.com som fast ugentlig kronikør. Føler desuden fysisk ubehag, når Blackburn Rovers taber, og det sker desværre alt for ofte. Når ikke fodbolden studeres, står den på idéhistorie og religionsvidenskab v. Aarhus Universitet.

Administrerende direktør / Ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 2123 3607 Chefredaktør Emil Norsker en@sportsfan.nu Tlf. 2858 2709 Mode- og produktredaktør Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 2336 4808 Fotograf Lasse Bak Mejlvang,

Kim Ravn-Mortensen. Freelancejournalist med golf og rejsereportager som primære stofområder. Leverandør til mange danske aviser og magasiner.

Tidligere blandt andet fire år som sportsreporter på Ritzau med Tour de France 1996, VM i fodbold 1998 og Ryder Cup i golf som højdepunkter. En glorværdig karriere som hovedstødsstærk forsvarsspiller i fodboldklubben Fremad Forsing Bananen er afløst af en knap så succesfuld af slagsen på alverdens golfbaner. Men hvor der er liv, er der håb om fremgang.

Idolet er Ole Forsing, som meldte afbud til en fodboldlandskamp, på grund af en stor fest i familien. Opvokset i Albertslund, så favoritklubben kan kun være Brøndby.

Lars Fink. Hjertet har siden 1973, hvor jeg blev slæbt med på Høje Bøge Stadion for at se de hvidblusede helte fra Svendborg møde B93, banket for fodbolden. Har skiftet hangen til de hvidblusede ud med en stærk trang til Chelsea FC – grundlagt af Kerry Dixon og fuldbyrdet af Frank Lampard og John Terry. Fascineret af amerikansk sport fra baseball over football til hockey og basket.

Lars skriver fast for BT om amerikanske sportsgrene.

Art director Martin Andersen ma@sportsfan.nu Tlf. 2722 3300 Skribenter Andreas Kraul, Jeppe Horskjær, Jes Mortensen, Stine F. Mathiasen, Anders Hjort, Lars Fink, Peter Nielsen, Asker Hedegaard Boye, Kaare Welinder, Lasse Højsgaard, Christian Boier, Bernt Kastberg, Jeppe Lisdorf, Theis Otzen, Michael Søvsø Pedersen, Jens Arnborg, Peter Bruun, Kim Ravn-Mortensen, Erik Bork, Christian Kongsted, Tom Erik Kampmann og Jacob Michael Larsen Fotografer Lasse Bak Mejlvang, Kim Ravn-Mortensen, Maria Fonfara, Asger Aaskov, Niels Hulsted, Anette Damgaard Bjørndal og Frank Rud Jensen Korrektur og oversættelse Helle Albeck Tryk Franzen Distribution Bladkompagniet Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4000 Roskilde info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040 Annoncer Ole Petersen op@sportsfan.nu Tlf. 30289977 Abonnement www.sportsfan.nu

www.sportsfan.nu Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

10 sportsfan

UPfront Kort om sport ”Det var latterligt, at publikum mødte os med en pibekoncert efter de første 45 minutter. Jeg kan forstå, at de piber af os, når vi ikke kæmper, men vi gav alt, hvad vi kunne, i første halvleg. Hvis det er den måde, de vil bakke os op på, så har vi ikke brug for dem” siger Tobias Grahn om egne fans efter 2-2-kampen mod Esbjerg til JP Århus.

”Norsk håndbold er uden fast tv-aftale, fordi mange hellere vil se noget med sne,” siger Norges landstræner,

Ronaldo vil imitere dyr Ronaldo har aldrig været bange for at gøre sig selv til grin, hvilket han beviste med sin vanvittige frisure under VM i 2002, skriver Forza. Nu siger han, at han ser frem til at fejre sine kommende scoringer ved at imitere forskellige dyr. De tre brasilianere Ronaldo, Robinho og Roberto Carlos har ellers allerede gjort en masse vrede med deres bizarre imitation af kakerlakker efter Ronaldos anden scoring i sejren på 3-0 over Alaves.

Alaves’ præsident, Dmitry Piterman, udtalte efter scenerne, at Real Madrid opførte sig som klovne og forkælede unger. Derfor måtte Ronaldo undskylde sin opførsel, som i den grad satte Alves’ fans i oprør. Men nu vil han alligevel fortsætte.

Rygter ville ellers vide, at Real Madrid havde pålagt ham ikke at lave underlige jubelscener. ”Jeg har ikke fået noget påbud angående mine fejringer. Det er en leg. Jeg vil fortsætte med at imitere dyr. Der er ingen problemer,” siger Ronaldo.

Ingen sponsor til FC Barcelona

FC Barcelona har alligevel takket nej til OL-arrangørerne fra Beijing om at få deres navn trykt på som trøje-sponsor. I mange år har Barcelona haft en trøje uden en trøjesponsor, og nu skulle det være. Derfor var kineserne inde med et flot tilbud, der ville indbringe katalanerne op imod 100 millioner kroner pr. sæson. Nu har FC Barcelona alligevel sagt nej og har dermed stadigvæk en sponsorløs trøje sammen med ligarivalerne fra Athletic Bilbao.

12 sportsfan

Marit Breivik, til Ekstra Bladet.

Ifølge FIFA’s verdensrangliste er Danmark den bedste nation, der definitivt ikke skal til VM. Ikke kvalificeret, men inden for verdens 32 bedste 14. Danmark 20. Grækenland 21. Irland 22. Cameroun 26. Colombia 29. Nigeria 30. Rusland 31. Egypten 32. Rumænien Kvalificeret, men uden for verdens 32 bedste 33. Ecuador 34. Paraguay 39. Ukraine 48. Serbien-Montenegro 50. Elfenbenskysten 54. Togo 57. Guatemala 62. Ghana 65. Angola

Ishockey

Søndag 6. november 2005 Frederikshavn White Hawks – AaB Ishockey I september spillede AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks pokalkvartfinale i Aalborg Skøjtehal. I det store billede en kamp af begrænset betydning, men ikke i Nordjylland. 2.075 tilskuere mødte op i en tætpakket skøjtehal, og det illustrerer tydeligt, hvor stor rivaliseringen mellem de to klubber er. De kan bare ikke lide hinanden. Så enkelt er det! Frederikshavn White Hawks og AaB Ishockey mødtes senest i starten af oktober. Den kamp vandt AaB Ishockey med 3-2 efter overtid, så Frederikshavn White Hawks brænder efter revanche. Forvent masser af tilskuere i Frederikshavn. Forvent masser af larm. Og forvent høj intensitet og spil med musklerne på isen!

18. november 2005 AaB Ishockey – Herning Bluefox En gentagelse af sidste sæsons DM-finale og samtidig et møde mellem to af denne sæsons største guldaspiranter. Kampene mellem AaB Ishockey og Herning Bluefox går aldrig stille for sig, hverken på isen eller på lægterne. Sidste sæsons masseslagsmål i Aalborg står stadig i frisk erindring, og det samme gør de næsten hadske semifinale-opgør i forrige sæson. Der er langt op til både TJU! og BANG! denne fredag aften i en hed Aalborg Skøjtehal, hvor der står meget mere end point på spil.

22. november 2005 Rødovre Mighty Bulls – Nordsjælland Cobras Kampen om ishockeymagten på Sjælland! To klubber med en stolt historie, men også to klubber, der tørster efter at vriste DM-trofæet ud af hænderne på de jyske storklubber. Rødovre Mighty Bulls’ selvudnævnte drømmehold har fået en fornuftig start på sæsonen, men kampene mod Nordsjælland Cobras er noget specielt, og alt, hvad der er sket hidtil i sæsonen, er glemt, når pucken bliver kastet. Se frem til en kamp med masser af dansk talent på isen!

Fodbold

Søndag 6. november kl. 15.00, Sønderjyske-Horsens Bundbrag i det sønderjyske. Sidste gang de mødtes i slutningen af september, snuppede Horsens sejren, og det er disse opgør, der kan afgøre, hvem der skal have hovedet ned under nedrykningsstregen, når sæsonen slutter.

Søndag 6. november kl. 15.00, AaB – Brøndby Der er altid god stemning i Aalborg, når Brøndby kommer på besøg, og det bliver også som regel til en nydelig omgang bold. Det er to hold, der kan og vil spille fodbold.

FOTO: POLFOTO

Søndag 20. november kl. 15.00, F.C. København – AGF Københavnerne tager imod Danmarks mest utilregnelige klub – både på og uden for banen – AGF. Århusianerne har en tendens til at sætte sig godt op mod de store, og det vil ikke være første gang, hvis de formår at stjæle point i Parken.

Søndag 6. november kl. 17.00, Manchester United – Chelsea Det er her, Manchester-drengene skal slå til, hvis de vil gøre sig nogle forhåbninger om at vride mesterskabet ud af Chelseas stramme jerngreb. Det bliver også sjovt at se de to trænere, der hader hinanden af et godt hjerte.

Jeg filmer dig, som filmer mig, der filmer ...

Englands landstræner, Sven-Göran Eriksson, er nu så træt af at blive fejlciteret, at han gør noget ved det, og han tager utraditionelle metoder i brug. Ved den seneste pressekonference sørgede det engelske fodboldforbund således for at filme journalisterne, skriver bold.dk. Da den engelske presse kom ind til pressekonferencen havde fodboldforbundet rettet et kamera mod de tilstedeværende reportere. ”Sven og jeg har taget beslutningen i fællesskab. Vi vil ikke debattere det mere,” sagde forbundets pressesekretær, Adrian Bevington, ifølge svensk tv til pressemødet. Den engelske presse bryder sig ikke om Sven-Göran Erikssons nyeste påhit og kalder det for et nyt lavpunkt. sportsfan 13

UPfront Kort om sport Fodbold

Lørdag 5. november kl. 15.30, Bayern München – Werder Bremen To store guldkandidater mødes. Danskerklubben Werder Bremen skal hive topspil ud af ærmet, hvis de skal tage point hjem.

Lørdag 26. november kl. 15.30, Schalke 04 – Werder Bremen I slutningen af november er der ren danskerfest, når Werder Bremen tager turen til Gelsenkirchen. Ud over hyggelig sammenkomst står der selvfølgelig også fight på programmet. En vigtig kamp for dem begge.

Søndag 20.november kl. 19.00, Real Madrid – Barcelona Så er der dømt klassiker. Hvert år er det disse opgør, man ser frem til.

Tirsdag 22. november kl. 20.45, Manchester United – Villarreal Det er svært at vælge Champions League-kampe, for der er mange interessante. Men denne er en godbid, fordi Diego Forlan kommer på besøg i sin gamle klub, og det er begge hold, der kan diske op med en god kamp.

Djibril Cisse er utilfreds med den manglende spilletid i Liverpool. Bliver han ikke brugt som forreste angriber hver gang, lufter franskmanden et skifte, når transfermarkedet åbner igen til januar. Han hører ikke til træner Rafael Benitez’ foretrukne, selv om han kostede klubben hele 140 millioner kroner i sommeren 2004. ”Når jeg er så heldig at starte på banen, så er det som højre fløj, og det er ikke min favoritposition. Hvis det ikke ordner sig før december, så tror jeg, at jeg forlader Liverpool. Med seks måneder til VM kan jeg ikke nøjes med at spille hver anden eller hver tredje kamp. Det er lidt egoistisk, men jeg bliver nødt til at spille,” siger Djibril Cisse ifølge Ritzau.

Månedens fairplay

Brøndbys Johan Elmander fortjener anerkendelse for i kampen mod Horsens at indrømme over for dommeren, at han selv havde sparket bolden ud, og at der dermed var målspark. Mere af det. Egentlig er det underligt, at voksne mennesker bevidst lyver og snyder, blot fordi de spiller fodbold. Man ser ikke mange stå på et kontor eller fabrik og bevidst lyve om, at man har taget den sidste kop kaffe eller toiletpapir (det sker dog visse steder, men det gør det ikke mere prisværdigt).

Der er vel ikke noget mere ynkeligt end en mand, der lader sig falde eller står og råber af en anden voksen mand, så han kan få et straffe eller frispark med snyd. Selvfølgelig skal man give alt i en kamp. Men ligefrem stå og lyve. Og man ved, at når begge spillere stikker armen i vejret for at sige, at det er deres bold, så er der en af dem, der lyver. Drop det. Vær en voksen mand. Selv om du er i gang med et spil.

14 sportsfan

Golf

WGC Algarve World Cup Spilles 15.-20. november i den Arnold Palmerdesignede Victoria Clube de Golfe i Vilamoura, Algarve, Portugal. World Cuppen er en turnering for par fra 24 nationer, der spiller om den samlede præmiesum på 4 millioner dollar. Spillere: Danmark: Søren Hansen / Anders Hansen. Spanien: Sergio Garcia / Miguel Angel Jimenez England: (forsvarende mestre) Luke Donald / Dawid Howell. USA: Stewart Cink / Zach Johnson Læs mere på: www.worldgolfchampionships.com

Håndbold

Lørdag 12. november kl. 16.15, Mændenes Champions League: Århus GF-RK Gorenje Velenje I sidste runde af gruppespillet tager Århus GF’s Champions League-debutanter i Atletion Arena mod slovenske Gorenje Velenje, som i de senere år har tilkæmpet sig positionen som Sloveniens nummer to efter forrige års CL-vindere, Celje. Det bliver uden tvivl en stor udfordring for sidste sæsons DM-sølvvindere. I sidste års gruppespil voldte slovenerne de daværende danske mestre fra GOG en hel del kvaler, og Velenje-holdet tæller stadig flere slovenske landsholdsspillere.

Lørdag 12. november kl. 19.30, Kvindernes Liga, Toms Ligaen: Aalborg DH-FCK Håndbold På falderebet til VM-pausen tørner to af de mest ambitiøse hold i ’verdens stærkeste kvindeliga’ sammen i Gigantium i Aalborg. Aalborg DH, der har minimum en titel som mål i denne sæson – og som allerede er slået ud af pokalturneringen – tager imod FCK Håndbold, der satser på, at det i denne sæson endelig skal lykkes at blande sig i den absolutte top.

For Aalborg DH’s svenske landsholdsfløj Matilad Boson bliver der endvidere tale om et gensyn med de gamle holdkammerater fra FCK.

FOTO: SCANPIX

Cisse lufter Liverpool-exit

Tirsdag 22. november kl. 20.45, Barcelona – Werder Bremen Da de mødte hinanden i Bremen, fik vi en super kamp, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle få en værdig fortsættelse.

”Det føles så forbandet skønt lige nu. Jeg savner ord” lød det fra Nicolas Carlsson, efter at han med to mål havde sikret AIK oprykning til Sveriges bedste række.

”Åkeby var ikke den rigtige mand for klubben. Han har haft rigtig mange rigtige gode spillere til sin rådighed, men har ikke leveret tilfredsstillende resultater” siger tidligere AGF-spiller

Anmeldelse FIFA 2006 ★★★✩✩✩ Der er ingen tvivl om, at FIFA-serien er de foretrukne fodboldspil på markedet. Nu er ’FIFA 2006’ på banen med en ny omgang boldtryllerier.

Det er dog ikke alt, der er lige så imponerende som antallet af ligaer, der kan vælges imellem, og det ’manager mode’, der giver dig muligheden for at bygge dit yndlingshold, hvad enten det er AC Milan, Chelsea, FCK eller Barnet fra den fjerdebedsterække engelske række op til det dominerende powerhouse på fodboldarenaerne.

Det er nu engang selve spillet på banen, der er altafgørende – og selv om der er klare forbedringer, dels i kontrolmulighederne på joy pad’en, dels i computerens AI, så er der stadig for mange skæverter, der er for langt fra virkelighedens fodboldverden.

Men er du til den slags fodbold, der findes i FIFA-serien, så er 2006 et oplagt valg, hvis du ikke selv vil snøre støvlerne.

Søren Pedersen til onside.dk

”Vi kan vinde VM-guld.” Den svenske Juventus-stjerne Zlatan Ibrahimovic gnider salt i såret på os danskere.

”Det er simpelthen vanvittigt for hvilken som helst spiller at tjene seks-otte millioner om året. Hvilken logik, ret eller økonomisk behov ville berettige en mand midt i tyverne til at kræve at tjene på en måned, hvad hans egen far – og størstedelen af fansene – kan tjene på et årti,” skiver FIFA-præsident Sepp Blatter i sin faste klumme i Financial Times.

”Det er direkte svineri, at en sportsdirektør i den grad ikke respekterer rytternes sikkerhed og kører så uansvarligt, og jeg er selvfølgelig både ulykkelig og frustreret over at have fået ødelagt resten af efterårssæsonen” siger Jakob Piil til DR Sporten efter at være blevet kørt over af QuickSteps sportsdirektør i bil.

Piil røg af cyklen tæt på nogle togskinner, landede på en stor skarp sten og pådrog sig et åbent, dobbelt brud på hoften.

Golf på hjernen ★★★★✩✩ Golfspilleren Steen Tinning har sammen med journalisten Jan Løfberg begået en glimrende og ærlig bog om 20 års optræden i det omrejsende europæiske golfcirkus. Tinning kæmpede indædt for tourkortet, længe inden golfspillere kunne få tre gange en buschaufførs årsløn bare for at stille op i en turnering. Bogen er ganske enkelt pligtlæsning for unge talenter med urealistiske forestillinger om, at kortet til Europa Touren automatisk udløser en hed kinddans om guldkalven.

Tinning punkterer også myten om det store danske fællesskab; det blev mindre, i takt med at pengene blev større. ”Udviklingen var meget kold og upersonlig, og det havde jeg svært ved at tackle. Jeg følte, at vi danskere havde noget unikt sammen, og at vi kunne løfte os endnu mere i fællesskab, men konkurrencen på Touren var simpelthen så hård, at man var sig selv nærmest hele vejen.”

Ud over anekdoter og eksempler på den rådende hardcore humor i branchen er der også paralleller til livet som hyggegolfer. Den morgen, hvor Tinning om eftermiddagen vandt sin anden sejr på Europa Tour, droppede han morgenmaden af ren og skær nervøsitet for at komme på træningsbanen, så han med stor lettelse kunne konstatere, at hans sving stadig var der. KRM Steen Tinning, Golf på hjernen, 218 sider / 249 kr. Er udkommet

sportsfan 15

Håndbold

Søndag 13. november kl. 16.25, Mændenes Champions League: KIF Kolding-THW Kiel.

I den sidste kamp i gruppespillet venter der KIF Kolding – uden de langtidsskadede Sebastian Seifert og Boris Schnuchel – en gevaldig mundfuld mod de tyske mestre THW Kiel, som af mange regnes blandt favoritterne til at vinde Champions League. I en givetvis stuvende fyldt Koldinghal skal det handicappede KIF-hold søge af matche nordtyskerne, der stiller med stjerner som den tyske målmandslegende Hennig Fritz, den franske storskytte Nicolas Karabatic og den tidligere KIF-er, den svenske landsholdsstreg Pelle Linders.

Cykling

November markerer starten på cyklingens vintersæson, hvor en lang række europæiske seksdagesløb udgør banecyklingens helt store udstillingsvindue over for et større publikum. I Danmark lægger Ballerup Super Arena brædder til det store show 2.-7. februar. Partoutkort kan købes fra 1. november i Arenaen, almindelige billetter fra 14. november på posthuse og Billetnet.

Motor

FC Københavns økonomi i europæisk top-10

På banen har københavnerne svært ved at trænge igennem til det fine selskab, men når det handler om spillet i bestyrelseslokalet, så er FCK blandt de 10 bedste fodboldklubber i Europa.

Det mener Danmarks førende ekspert i fodboldøkonomi, Jesper Jørgensen fra Deloitte. ”Der er ikke mange andre i Europa, der kan følge med F.C. København. De er helt klart oppe i den rigtig gode ende. F.C. København er en af de få europæiske klubber, der tjener reelle penge uden at sælge spillere, og man kan roligt sige, at F.C. Københavns seneste regnskab er bedre end flertallet af de klubber, der spiller i Champions League,” siger Jesper Jørgensen til Forza

MOTION INDEN JUL

Skal der lige tabes et par kilo inde julemaden banker på døren, er her nogle bud på motionsløb. Du kan mælde dig til via sporti.dk 12.11.2005 Serieløb - Åen rundt, 5/10, Nordjylland 13.11.2005 DGI Svendborgs serieløb, 3/8, Fyn 13.11.2005 Espergærdeløbet, 5/10, Frederiksborg 13.11.2005 Folkeparkens Motionsløb, 1,665/8,326, Roskilde 13.11.2005 Motionskubben Amagers ½-marathon og 10 km, 10/21,1, København 13.11.2005 Taastrup Løbet, 2/5/10, København 19.11.2005 Griseriløbet, 1/10/1900, Ringkøbing 20.11.2005 Hellas Motionsløb, 2,5/5/10, Roskilde 20.11.2005 Allerød Atletik og Motion - Kondiløb, 3/5/10, Frederiksborg 27.11.2005 Helsingørløbet, 2,2/7,2, Frederiksborg 27.11.2005 Kalundborg Advents Marathon, 5/10/21,1/42,2, Vestsjælland 27.11.2005 Vejle-Allested løb, 3,8/8,8, Fyn

16 sportsfan

Franske Cristian Loeb har i år vundet sin anden WRCtitel i træk for franske Citröen, og han er da også blandt favoritterne til at tage sejren i sæsonens sidste løb i Australien. Det afvikles 11. november og markerer dermed afslutningen på et år i motorsport, der har fostret både forventede mestre, men også overraskende mestre.

I WRC var det ikke helt overraskende, at Loeb ville løbe med titlen igen, da han har været stærk i lang tid.I Australien vil han blive sat på en hård prøve over for en formstærk Marcus Grønholm og en altid farlig Petter Solberg. WRC afsluttes netop i Australien i år i november måned, og så er der pause i motorsport, indtil vi tager hul på det nye år, hvor det bliver spændende at se, hvor mesteren Loeb skal køre. Citröen er nemlig ikke med i 2006, hvorfor det forventes, at han vil skifte til Ford til sit andet mesterskabsforsvar.

NFL

Mandag 7. november New England Patriots – Indianapolis Colts Superkampen i NFL. To af spillets ypperste quarterbacks møder hinanden. Colts Peyton Manning det rekordsættende kastemonster, der slog rekorder på stribe i sidste sæson mod Patriots Tom Brady, der endnu ikke har tabt en slutspilskamp og allerede kan fremvise tre Super Bowl-ringe på fingrene. Der er dømt football i særklasse.

Søndag 13. november Pittsburgh Steelers – Cleveland Browns Et klassisk ærkefjende-opgør mellem to ’blue collar’byer med blot 200 kilometer mellem sig. ’Big Ben’ Roethlisberger og det frygtede Steel-Curtain-forsvar tager imod underhundene fra Cleveland Browns.

Spændingen er måske til at overse med et Steelershold med forhåbninger om slutspil og Super Bowldrømme, mens Browns er notorisk bundhold. Men det er klassisk!

Mandag 21. november Green Bay Packers – Minnesota Vikings En nyklassiker i NFL mellem bonderøvene fra lilleputbyen Green Bay mod storbyholdet fra Minneapolis.

Kampen mellem den imponerende og stoiske quarterback ’Captain B’, Brett Favre fra Packers, og Vikings super-styrmand Daunte Culpepper. Men uden Randy Moss og hans ’moon’-scener er opgøret et krydderi fattigere.

FOTO: POLFOTO

UPfront Kort om sport

UPfront

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

Månedens profil

CASPER ANKERGREN

Casper Ankergren tog et solidt greb om målmandsposten i Brøndby, da Karim Zaza blev skadet. Nu står målmanden over for en stribe internationale kampe i UEFA Cup-turneringen, hvor han skal styre forsvaret – og sit eget temperament Af Tom Erik Kampman ”Vi skal ikke drible foran mål, altsååå…,” råber Casper Ankergren med fremskudt hoved og venstre fod hårdt stampende i grønsværen. Fredagens træningspas er ved at være forbi på Brøndbys anlæg, men mestrenes 25årige målmand mener, at der bliver leget lige lovlig meget inde i feltet. ”Jeg har altid haft et voldsomt temperament, det har jeg aldrig lagt skjul på. Jeg forventer meget af mine medspillere, og jeg forventer også meget af mit eget spil.

Det går af og til over gevind. Jeg bliver irriteret på mig selv, når jeg laver en fejl, og jeg skal lære at styre det, så det ikke går ud over mit spil,” fortæller målmanden, der indædt dirigerer, instruerer og korrigerer under træningen på Vestegnen.

DEN INDRE KAMP Casper Ankergren var ikke uden skyld, da FC Zürich fik bragt sig foran 1-0 i UEFA Cup-kvalifikationskampen i september. Han lod

bolden gå under sig på De Rafaels skud, men viste derefter, at der til træningspassene også er blevet arbejdet med den indre kamp.

Ankergren begrænsede med sine redninger schweizernes sejr til 21, hvilket var nok til at kvalificere sig til gruppespillet, da Brøndby havde vundet den første kamp 2-0. ”Vi ved godt, at vi kan spille bedre, end vi gjorde mod schweizerne.

Jeg tror ikke, at vi kommer til at spille så ringe i gruppespillet, som vi gjorde den aften,” siger målmanden, som sammen med resten af Brøndby-truppen nu står over for kampene i UEFA Cup-turneringens pulje B. Her er modstanderne Lokomotiv Moskva, Palermo, Espanyol og den israelske overraskelse Maccabi Petah-Tikva. ”Vi har nået et ekstremt vigtigt mål for os: at komme med i gruppespillet. Hvis vi i den første kamp kan slå det israelske hold, så tror jeg, at vi har gode mulig-

heder i resten af turneringen. Det afhænger meget af, hvordan det går mod dem,” fortæller Ankergren, der bliver en vigtig tragt for kommunikationen i Brøndbys forsvar. ”Vi skal snakke ordentligt sammen nede i forsvaret, og det er vigtigt, at Per Nielsen og Trond Andersen vinder hovedstødsduellerne. Vi skal også sørge for, at kæderne ikke kommer til at ligge for langt fra hinanden; at vi står kompakt.

Hvis de fire bagerste bliver overladt til sig selv, kommer det slet ikke til at gå,” siger Ankergreen.

BRØNDBYS SIKRE ANKER Casper Ankergren tog et sikkert greb om målmandsposten hos Brøndby, da Karim Zaza blev skadet. Den tidligere FCK- og OB-målmand var ellers købt som førstemålmand, men i øjeblikket er der ingen tvivl om, at pladsen tilhører Ankergreen, der fylder 26 år i denne måned. ”Jeg kan da godt sige nu, at jeg

er Brøndbys faste målmand.

Men hvad så, når jeg spiller fem dårlige kampe, og jeg ryger ned på 2.-holdet eller ud på bænken?

Det er svært at sige, hvornår du er fast mand. Når jeg har spillet 200 kampe i træk, så kan vi tale om det.”

Kampantallet kommer i hvert fald op de kommende måneder, hvor Brøndby deltager i både SAS Ligaen, UEFA Cup-turneringen og Royal League. ”Jeg kan godt lide at spille mange kampe, så det generer mig overhovedet ikke,” siger Brøndbys højtråbende ankermand, der foretrækker at tage på en rolig fisketur, når han skal koble af fra fodbolden.

CASPER ANKERGREN Født 9. november 1979 Klub: Brøndby IF Karriere: Solrød FC, Køge BK 1998-2000, Brøndby IF 2001-

sportsfan 17

UPfront Hvad blev der af ham?

Her ses John Lauridsen med landsholdets flotteste overskæg.

I øvrigt i skarp konkurrence med blandt andre Ivan Nielsen og Søren Busk.

John Lauridsen Han var en del af 80’ernes dynamitlandshold og havde samtidig succes i spansk topfodbold. Men fodbold har aldrig været et spørgsmål om liv eller død for vestjyden, der valgte at gå i speditørlære, da karrieren var slut. Af Tom Erik Kampman

D

er var spillet 78 minutter af kampen mod Jugoslavien til EM i 1984. Godt 47.000 tilskuere havde set et overlegent dansk landshold komme foran 4-0. Preben Elkjær og Klaus Berggren havde hver scoret en gang, Frank Arnesen havde nettet to. Landstræner Sepp Piontek kunne derfor med sindsro tage en udmattet Arnesen ud og sende Espanyol-spilleren John Lauridsen på banen. Seks minutter senere havde Lauridsen opfyldt sin opgave med scoringen til 5-0.

På 80’ernes landshold havde John Lauridsen standardrollen som reserve. Det var Arnesen, Simonsen, Elkjær og Laudrup, der var forrest i hierarkiet. John Lauridsen var spilleren udtaget på det yderste mandat. Spilleren, som Piontek kunne placere både på midtbanen og som venstre back. For John Lauridsen selv var det nemt nok at indfinde sin plads på datidens landshold. For fodbold har aldrig været et og alt for den nu 46-årige esbjergenser. Selvfølgelig ville han dengang godt slå stjernenavnene af holdet, men for Lauridsen var det ikke et spørgsmål om liv eller død.

Alt er sort eller hvidt ”Det er en lidt enfoldig verden, hvor alting er sort eller hvidt. Alt drejer sig om de kampe, du skal spille hver weekend. Folk tror, at fodbold er det vigtigste her i livet for mig. Men den tid, jeg havde i Spanien, betød så meget andet. Jeg lærte en masse om livskvalitet, om at få en positiv indstilling til selv de små ting her i livet og at holde fast i venner og familie,” fortæller John Lauridsen.

John Lauridsen kom til Espanyol for 24 år siden. Han havde på det tidspunkt kun spillet to landskampe, men var allerede kommet i de 18 sportsfan

spanske talentspejderes søgelys to år forinden, da FC Sevilla havde vist interesse for danskeren. Lauridsen kunne dog ikke blive enige med Sevilla om, hvilken skatteprocent han skulle betale, og i stedet blev det Barcelona-klubben, der fik den offensive spiller.

Lauridsen spillede syv år i Espanyol, hvor det blev til 213 kampe og 26 scoringer. Det kulminerede med UEFA Cup-finalen i 1988, hvor Bayer Leverkusen dog trak det længste strå efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. På vejen til finalen havde Espanyol blandt andet slået Mönchengladbach, Milan, Inter og Club Brügge.

En ny tilværelse Efter syv år i Espanyol skiftede John Lauridsen til Málaga, hvor det i to sæsoner blev til 58 kampe og tre mål, hvorefter han sluttede fodboldkarrieren i barndomsklubben Esbjerg fB. Herfra skulle den købmandsuddannede Lauridsen så skabe en ny tilværelse. ”Vi havde fået en datter, og der var en mere på vej. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville lave, for jeg kunne ikke bruge min gamle købmandsuddannelse til noget. Men der var ikke nogen tvivl om, at jeg ville væk fra fodboldverdenen. Så foreslog en af mine venner, at jeg skulle tage kontakt til shipping-firmaet Blue Water i Esbjerg, hvor jeg havde en mulighed for at holde fast i det spanske sprog. Men det krævede simpelthen, at jeg gik i speditørlære for at komme ind i branchen.”

Det er blevet til 15 år som speditør i Blue Water, hvor han jævnligt har mulighed for at rejse til Barcelona, hvor han besøge de gamle holdkammerater. Den menneskelige side af fodboldspillet er stadig en vigtig del for spilleren, der også er med på Old Boys-landsholdet, der blandt andet har været sammen på turné i Grønland. ”Der er da enestående, at der stadig er sådan en hel flok gamle narhoveder, der gider spille. Der var noget menneskeligt over landsholdet dengang. Og det har vi stadig med os på Old Boys-landsholdet,” siger Lauridsen, der også holder målinstinktet og formen ved lige i Bramming IF, der for tre år siden blev jysk mester i Serie 5. ”Jeg er skam begyndt at hive titler hjem på mine gamle dage. Så jeg kan stadig ramme den rigtigt en gang imellem,” lyder det på klingende vestjysk.

Asker Hedegaard Boye

UPfront

I Amsterdam har man udviklet formlen for talent, og den skrives med kun fire bogstaver.

Både fysikken og psyken skal være på plads, før en håbefuld teenager kan forvandles til berømt superstjerne For år tilbage fandt Ajax’ berømmede fodboldakademi formlen for talent. En række prominente ungdomstrænere havde sat sig for at finde frem til, hvilke faktorer der var væsentlige i arbejdet med de unge purke. ’TIPS’ lød bogstavkombinationen, der efter sigende indeholdt fodboldens inderste hemmelighed. ’T’ for technique, ’I’ for intelligence, ’P’ for personality og ’S’ for speed. I det følgende vil disse termer være oversat til henholdsvis teknik, spilopfattelse, personlighed og tempo.

Formlen viste sig at være yderst holdbar, og der gik ikke længe, inden Ajax’ TIPS-model var verdensberømt. Det geniale ved dette kvadrat er, at det på en og samme tid lægger lige dele vægt på det fysiske såvel som det mentale aspekt af fodbolden. Teknik & tempo kombineret med personlighed & spilopfattelse.

Det er, hvad store spillere er gjort af, og hvad talentspejderen skal fremelske hos teenageren med den store drøm …

I praksis lægges vægten næsten udelukkende på de fysiske egenskaber (teknik & tempo) indtil det 16. leveår, hvorefter den mentale halvdel (personlighed & spilopfattelse) styrkes kraftigt. En udvikling, som muligvis kan anskueliggøres som skreddet fra leg til spil.

Indtil det 16. år skal legen ’inspirere’, hvorefter spillet skal ’strukturere’. Det interessante er her, at fundamentet for det strukturerede spil er den inspirerede leg og ikke omvendt! Først glæden og derefter pligten.

De fysiske egenskaber bliver endvidere – i en computerterminologi – betragtet som hardwaren, mens den mentale halvdel er softwaren. Og hvad betyder så det? At fysikken skal danne fundamentet under de – varierende – mentale tilgange til fodbolden. Fysikken skal være i orden, og først da kan spilleren modstå et ekstremt mentalt pres, såsom titusindvis af voldsomme tilhængere eller en penibel straffesparkssituation.

Historien er det bedste vidnesbyrd om TIPS-modellens gennemslagskraft. Ikke få stortalenter har forladt Amsterdam efter endt oplæringsfase. Den økonomiske situation i den hollandske hovedstadsklub betyder nemlig, at klubben på ingen måde kan gøre sig håb om at beholde de mest talentfulde ynglinge. I stedet forsvinder de til de bedste tyske, engelske og

Ajax Amsterdam har fundet formlen på talent. De kalder det TIPS-modellen, der står for teknik, tempo, personlighed og spilopfattelse.

Opskriften på

talent

italienske klubber. Til gengæld modtager Ajax uhyrlige summer penge, som så passende kan benyttes til yderligere skærpelse af det vidt forgrenede ungdomssystem. En cirkelbevægelse, der kommer både de udenlandske topklubber og Ajax’ status som talentfrembringer til gode.

Tager vi et par afstikkere til andre dele af det europæiske fodboldlandskab er billedet det samme: Kun de spillere, der besidder en okses styrke og en ugles kløgt, når det ultimative mål, der for de flestes vedkommende er en kontrakt hos en klub i den bedste række.

Og toppen af kransekagen er allerede funklende stjerner fra alle syv verdenshjørner. Se bare på Manchester Uniteds Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo, Real Madrids Sergio

Ramos, Fiorentinas Valerij Bojinov, Arsenals ’Cesc’ Fabregas og Lionel Messi i FC Barcelona. Fælles for disse meget forskelligartede spillere er, at de alle er født i 1985 eller senere.

Det smukke er naturligvis, at fødestedet – hvad enten der er tale om Goriahovitza i Bulgarien eller Santa-Fé i Argentina – ikke en hindring for succes.

Tværtimod skriger fodbolden bestandig på mangfoldighed. Ja, det er faktisk Det Smukke Spils livsgrundlag. En ensretning vil efter alt at dømme tage livet af fodbolden, pille glæden ud af den leg, der ligger til grund for spillet. Men derfor kan den bredt forfattede formel, TIPS, jo godt stå til troende som en ’reminder’ om, hvad kommende talenter skal kunne. Som et minimum. sportsfan 19

UPfront Månedens talent

Michael Christensen Han er kun 15 år, men har allerede overhalet alle konkurrenter og er et godt bud på en kommende dansk Formel 1-stjerne.

Hvornår begyndte du at dyrke sport? ”Min far satte mig ned i en gokart, da jeg var fem et halvt. Men jeg startede først i Korsør Kart Klub som 10-årig.”

Hvornår opdagede du dit talent? ”Som 12-årig, hvor jeg lige pludselig vandt en afdeling af det sjællandske mesterskab. Det var i Rødby. Indtil da havde jeg ligget midt i feltet.”

Hvad er dit mål? ”At leve af at køre racerbil. Jeg vil helst Formel 1, men kan fint nøjes med bare at leve af at være racerkører.”

Hvordan ser en normal dag ud? ”De første syv timer går jeg i 9. klasse på Strandskolen, og derefter kører jeg løb om eftermiddagen fra tre til otte om aftenen i Københavns Gokart Klub. Ellers gør jeg gokarten ren, for den bliver altid vældig beskidt efter et løb. Den er fuld af fluer og kædespray. Derefter aftensmad klokken ni og i seng omkring klokken halv elleve.”

Hvem er dine forbilleder? ”Fernando Alonso, fordi han er stabil, Kimi Raikkonen, fordi han kører rigtig hurtigt, og Tom Kristensen, fordi han er rar at høre på i fjernsynet, og så kører han godt.”

Hvad er din egen kørestil? ”Jeg har kun fået et sort flag og to advarsler i min fem år lange karriere. Jeg gider ikke køre fuldstændig hjernedødt bare for at vinde.”

Hvad er det bedste ved at dyrke din sport? ”At det er svært. Der er hele tiden nye udfordringer. Nu går jeg en klasse op, og så starter jeg forfra. Næste gang jeg hopper en klasse op, starter jeg forfra igen. Så der er hele tiden nye udfordringer. Og så kan jeg godt lide at køre i udlandet, for der kører de mere fair.”

Hvad er det værste? ”At der er så meget jalousi. Når jeg kører herhjemme, vil de andre hellere køre mig og dem selv ud i sandet end at fuldføre løbet. Sådan er det ikke i udlandet, for der er alle interesseret i at gennemføre og få det bedste resultat hjem. Der er mere indbyrdes respekt. Det værste er også, om kæden nu holder, eller om den springer og andre ting.

Altså at der kan gå noget galt, som ikke er min skyld. Jeg tænker ikke over, om det er farligt. Det er sjældent, der sker noget, og jeg har selv kun prøvet at rulle rundt en enkelt gang. Der fik jeg en flænge på skulderen, og det var det.”

Hvad er din backup-plan? ”Jeg har ikke tænkt så meget over det. Automekaniker.”

20 sportsfan

Profession: Racerkører, gokart. Blev europamester og danmarksmester i ICA Junior, september 2005.

Kører næste sæson i Formula A

Hvordan er betingelserne i Danmark for din sportsgren? ”De andre kørere burde køre noget mere i udlandet, så de blev bedre til at køre. Jeg lærer ikke noget ved at køre mod dem. Sidste gang (Vojens DM-afdeling 16.-18. september) kørte jeg 6/10 af et sekund hurtigere pr. omgang end nummer to. Det er 15 meter pr. omgang!

Det er altså kedeligt. Jeg er støttet af Team Danmark og Pia Bargholz, min manager fra Euroteam, hun er god til at finde sponsorer, så det er okay.”

Hvordan er det at være europamester? ”Lige til at starte med er det svært at forstå. Det var jo de bedste af

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

de bedste, jeg kørte mod. Europamester er det største, jeg kan blive, så det er ret vildt.”

Hvad syntes vennerne om, at du kører gokart på professionelt niveau? ”I skolen går de mere op i at spille fodbold. De kan ikke rigtig forholde sig til, hvor svært det er at køre. ’Det er da bare at dreje på rattet og give noget gas, hvor svært kan det være?’, siger de.”

Hvor er du om 10 år? ”Så kører jeg en formel-bil. Jeg tror ikke, det er en Formel-1 bil, men i hvert fald en formel-bil. ” sportsfan 21

Danmarks eneste kort i international sammenhæng hedder i øjeblikket Brøndby. Der står vigtige point på spil for hele Danmark, når mestrene tager hul på UEFA-gruppespillet. For hvis ikke Brøndby hiver 17 point hjem til det samlede UEFA-regnskab, får Danmark kun tre hold med i Europa næste år.

Brøndby redder Danmarks ære – igen

Det blev som så ofte før Brøndby IF, der reddede den danske fodboldære i de europæiske turneringer. De øvrige danske deltagere røg tidligt ud.

Bortforklaringer og undskyldninger fløj som sædvanlig gennem luften.

22 sportsfan

Af Jeppe Horskjær. Fodboldkommentator på TV3 Sporten / Viasat Sport

A

llerede i kvalifikationen til UEFA Cuppens første runde røg Esbjerg ud mod Tromsø. Undskyldningen lød, at banen i Norge var dårlig, og at man havde brændt fem-seks gode muligheder.

Tromsø havde til gengæld blot haft et enkelt forsøg på mål. Jamen, hvorfor tabte I så? Det pinlige tilbagetog i sagen om Tromsø-målmandens spilleberettigelse pynter bestemt heller ikke. Enten klager man og følger sagen helt til dørs, eller også holder man mund og siger tak for kampen og tillykke med sejren.

FC Midtjylland tabte med tenniscifrene 6-2 til CSKA Moskva, og flere mente alligevel, at det kun var små marginaler, der forhindrede jyderne i at gå videre. Gad vide, hvad resultatet af kampen var blevet, hvis de forsvarende UEFA Cup-mestre havde skruet op for tempoet og ikke blot leveret lige netop det nødvendige, som altså var rigeligt til en 6-2-sejr?

F.C. København røg som sædvanlig ud af UEFA Cuppen, inden klubbens målsætning var nået. Hamburger SV var for stor en mundfuld for københavnerne, der undskyldte sig med, at dommeren i returkampen var dårlig. Jo tak, han var møg-elendig, men det er altså ikke hans skyld, at FCK brændte chancerne i den første kamp. Det giver nu engang ikke point at ramme overligger og stolper. Heller ikke, selv om det sker tre gange.

At Esbjerg i første kvalifikationsrunde tabte hjemmekampen mod Flora Tallinn, og at FCM kun besejrede upåagtede B36 fra Færøerne med

Ekspert-analyse

UPfront

samlet 4-3, sætter det danske niveau i Europa yderligere i relief. Og desværre kostede fadæserne dyrebare point i bestræbelserne på at få endnu et dansk hold med i europæisk fodbold. Brøndby nåede som eneste danske klub til UEFA Cuppens gruppespil. Et resultat, som man må kunne forvente af de tifoldige mestre. Samtidig var det klubbens eget succeskriterium. Udekampen i Zürich var ikke køn, men i modsætning til de andre danske hold skabte Brøndby samlet et resultat, der sendte dem videre. Det er det eneste, der tæller i de europæiske kampe. Det evindelige danske klynkeri om uheld, spildominans, brændte chancer og hæderlige nederlag kan ikke bruges til noget.

I UEFA Cuppens gruppespil har Brøndbys fire modstandere et niveau, så man ikke bare kan forvente, at Brøndby bliver mellem de tre bedste og går videre. Men under alle omstændigheder bør holdet stadig have chancen i behold, når de gæster Stadio Renzo Barbera i Palermo på Sicilien til den sidste kamp i gruppen. Nøglen til det scenarie skal stikkes i låsen allerede i første kamp mod Maccabi Petach-Tikva. Tre point mod israelerne vil på det nærmeste give Brøndby matchbold i hver af de tre sidste gruppekampe. Og frem for alt vil en tidlig sejr lette presset. I sidste sæson gik de tredjebedste hold i gruppespillet videre med mellem fem og syv point.

En spændende tid med europæiske kampe venter Brøndby. I de besejrede danske klubber er der bitterhed. De synes, de er bedre, end resultaterne antyder.

Okay – hvornår må vi se det?

Jeppe Horskjærs vurdering af Brøndbys chancer i UEFA Cuppens gruppespil

foto: Flemming Alø, 2005 (c) Brøndby IF

Meget ændrer sig naturligvis som gruppespillet skrider frem, og derfor kan især de to sidste kampe blive meget taktiske. Men inden gruppespillet starter, ser min vurdering af Brøndbys chancer således ud: Brøndby-Maccabi Petach-Tikva den 3. november, 60-20-20 Brøndby bør besejre sidste sæsons nummer to i den israelske liga. Holdet har ingen etablerede israelske landsholdsspillere, men imponerede med udesejren på 5-2 over Partizan Beograd i første runde.

Alligevel skal Brøndby vinde, hvis klubbens europæiske ambitioner skal tages alvorligt.

Profiler: Midtbanespilleren Asaf Mashiach og angriberen Omer Golan. Begge har scoret hattrick tidligere i turneringen.

Lokomotiv Moskva-Brøndby den 23. november, 65-25-10 Den russiske jernbaneklub er gruppefavorit.

Lokomotiv deltog i Champions League fire

gange i træk fra 2000 til 2004. Jeg havde selv fornøjelsen af at tv-kommentere holdet ni gange, og grundstammen er stadig den samme. Spillerne forstår at holde en stram, ofte defensivt orienteret taktik, og er meget nærkampstærke. Sejren går frem for alt, og der bliver ofte spillet med fem mand i forsvaret, når en stilling skal forsvares.

Klubben har en økonomi, der tillader at hente gode spillere i både Italien og Brasilien. Er placeret i toppen af den russiske liga.

Profiler: Midtbanespillerne Marat Izmaylov og Dmitry Loskov. 23-årige Izmaylov er en driblestærk oplægger og Ruslands største offensive talent. 31-årige Loskov er holdets målfarlige midtbanegeneral med et forrygende langskud.

Brøndby-Espanyol den 30. november, 25-40-35 En hjemmekamp, som Brøndby helst skal have mindst ét point ud af. Espanyol er den evige andenviolin i Barcelona, men ramte

en ren tone i sidste sæson og kvalificerede sig til UEFA Cuppen via en femteplads i La Primera Division.

Profiler: Spilskaberen Iván de la Peña og forsvarsgeneralen Alberto Lopo.

Palermo-Brøndby den 15. december, 60-30-10 Palermo blev i sidste sæson nummer seks i Serie A og tabte blot 3 af 19 kampe på hjemmebane. Sicilianerne er debutanter i europæisk sammenhæng, men kommer netop derfor med så megen gejst, at det næppe er en fordel for Brøndby. Holdet trænes af den snu Luigi Del Neri, der tidligere har skabt overraskelser med Chievo Verona. Klubben er kendt for sin feminine lyserøde spilletrøje.

Profiler: Landsholdsforsvarerne Christian Zaccardo og Fabio Grosso. Førstnævnte sendte Italien til VM med sit matchvindermål mod Slovenien, endda på sin egen hjemmebane i Palermo.

sportsfan 23

UPfront Modsætninger mødes

Jyden vs. københavneren Michael Silberbauer, FCK Michael Silberbauer byttede den 1. januar 2004 Limfjorden ud med Langelinie, da han skiftede fra AaB til F.C. København. Dermed forlod han sin hjemstavn i provinsen og sin plads på det nordjyske mandskab til fordel for en plads på Byens Hold.

Hvordan har det været at komme fra Nordjylland til hovedstaden? ”Jeg synes egentlig ikke, at forskellen har været så stor. Nu er Aalborg jo også Danmarks fjerdestørste by, så jeg kom jo ikke just fra bøhlandet. Der er dog en del flere mennesker herovre og lidt længere mellem tingene. Men der er jo masser af jyder i København, og folk har taget godt imod mig over hele linjen,” siger Michael Silberbauer.

Hvad har været den største forskel på at komme fra AaB til F.C. København? ”Man kan godt mærke, at presset er væsentlig større i FCK. Der er store forventninger til, at man gør det godt hver eneste gang.

Men det pres er jeg efter snart to år i klubben vant til at leve med.

Der er også forventninger i AaB, der jo også gerne vil være en storklub, men deroppe kan man bedre have en enkelt dårlig kamp, uden at det betyder det store,” forklarer Silberbauer.

Den evige tvekamp mellem jyder og københavnere er dog ikke så synlig hos de danske vicemestre, selv om jydekolonien i klubJyden, der blev københavnernes favorit, Michael Silberbauer, ben er vokset med Michael Gravgaards ankomst i sommer. Ifølge viser her tricks fra hjemegnen.

Silberbauer er det mere spillerne fra den anden side af Øresund – Marcus Allbäck og Tobias Linderoth – der står for skud, når humøret skal løftes.

Hvordan er tonen mellem jyderne og de indfødte københavnere i truppen? ”Til den daglige træning bliver der da gasset lidt frem og tilbage mellem spillerne. Men der bliver gjort lidt mere grin med svenskerne, end der gør med os jyder i klubben. Det er nok mest på grund af sproget. Men der er også nogle andre forskelle, som vi laver lidt gas med – fx den med den fulde svensker,” griner den 24-årige offensive midtbanespiller.

Efter eget udsagn oplevede Silberbauer det bitreste øjeblik i sin karriere, da den engelske dommer Matthew Messias dømte straffespark for ’hands’ mod nordjyden i overtiden af FCK’s UEFA Cup-kamp mod Hamburger SV. På trods frustrationerne over nederlaget vil Silberbauer alligevel betegne sig selv som en sindig jyde.

Havde du nogen fordomme om københavnere, inden du flyttede til byen? ”Jeg havde ingen egentlige fordomme. Men jeg havde da nogle forestillinger om, at ’kjøwenhavnere’ snakkede lidt hurtigere og lidt højere, end man gør oppe i Nordjylland – og det gør de også. Jyder råber ikke lige så højt og tænker lidt mere over, hvad de siger,” slutter den sindige Silberbauer.

Michael Silberbauer Født: Født: 7. juli 1981 (24 år) Klub: F.C. København Tidligere klubber: Støvring IF, AaB 5 A-landskampe

24 sportsfan

FOTO: scanpix

Inspireret af årets udgave af reality-programmet Robinson Ekspeditionen, hvor jyder duellere mod københavnere, har SPORTSFAN sat F.C. Københavns Michael Silberbauer og AaB’s Poul Hübertz stævne. Begge har de taget turen tværs over Storebælt – over til fjendens land – for at spille på et højere plan. Her fortæller de om fodbold, forskelle og fordomme. Af Christian Boier

I AAB er tv’et tunet ind på aktiekurserne, fortæller Poul Hübertz om guldjægerne i det nordjyske.

Poul Hübertz Født: Født: 21. juni 1976 (29 år) Klub: AaB Tidligere klubber: RB 06, Roskilde KFUM, Frem, Farum, Herfølge

Poul Hübertz, AaB Poul Hübertz pakkede i sommer familiebilen og kørte godt 400 kilometer nordpå fra Herfølge til Aalborg, hvor han underskrev en toårig kontrakt med AaB. Selv om Hübertz ikke er ægte, indfødt københavner, har han boet i hovedstaden i fem år og er med sin fandenivoldskhed og sit temperament noget nær den diametrale modsætning af en sindig nordjyde.

Hvordan har det været at komme fra Herfølge til AaB? ”Det har været en omvæltning, som jeg selvfølgelig lige skulle vænne mig til. Jeg gik fra at være fast spiller til at være en del på bænken. Men det har kun været positivt at skulle kæmpe om pladserne. Og det er et meget bedre fodboldhold, jeg er kommet på. Der er ikke så mange SAS Liga-klubber tilbage på Sjælland, så vi er nogle stykker, der har været nødt til at tage turen vestpå,” siger Poul Hübertz.

Den uortodokse angriber har med egne ord lagt sit forholdsvis vilde liv bag sig og er faldet lidt til ro med kæreste og to børn – en af grundene til at rykke teltpælene op og flytte fra ’Djævleøen’ til Nordjylland.

Hvad har været den største forskel på at komme fra Sjælland til Nordjylland? ”Den største forskel er nok, at vores familie ikke er i nærheden. Vi tog herop uden egentlig at kende nogen overhovedet. Og så er jyder eller ålborgensere generelt meget mere imødekommende end københavnere. Og det er ikke kun i klubben, men også når man går nede i byen eller er på café. Det er lige før, at hvis man taber en liter mælk ud af indkøbsposen, så kommer folk løbende og siger undskyld, griner Hübertz.”

Hübertz stammer oprindeligt fra Roskilde og har blandt andet gjort karriere på de storkøbenhavnske græsplæner i Frem og Farum. Få måneder i AaB har dog allerede lært ham lidt om ’de sære’ jyder. ”Jeg har lagt mærke til, at jyder er meget sparsommelige og tænker ret økonomisk. Når man kommer til træning hver morgen, står tv’et tændt på aktiesiderne på tekst-tv. Og folk tjekker, om de har investeret rigtigt eller forkert. Hvor jeg kom fra, var der sgu ikke 30 mennesker i klubben, der sad og studerede aktier. De penge, man tjener i København, bliver hurtigt brugt. Herovre må folk godt nok have nogle penge stående i banken,” siger den 1,95 meter høje Hübertz bramfrit.

Hvordan er tonen mellem københavnerne og de indfødte jyder i truppen? ”Sprogmæssigt går jeg da nogle gange og griner og tager lidt pis på de indfødte, bare for at lave lidt skæg og ballade til træning. Nogle af dem synger jo nærmest det, de siger. Men de synes sikkert også, at det lyder skægt, når vi københavnersnuder åbner munden. Os københavnere er jo i undertal herovre,” forklarer AaB-angriberen.

Havde du nogen fordomme om jyder, inden du flyttede til byen? ”Når man kommer ovre fra ’Djævleøen’, så føler man nok, at Jylland er lidt bonderøvsagtigt. Men det er egentlig ikke så slemt. Men nu er Aalborg og Nordjylland måske også lidt bedre end visse andre steder – fx Herning eller Ikast helt ude på landet, hvor alle kender alle. Og jeg har altså ikke fået taget traktorkørekort endnu, men jeg har fået skrevet det ind i min kontrakt,” slutter Hübertz med et stort grin.

sportsfan 25

UPfront Ekspert-analyse

At misunde en nordmand!

Vi kan lige så godt acceptere det. Der er noget at lære i Norge, mener DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul.

En af mine første opgaver som nyuddannet journalist var at dække EM-slutrunden i fodbold i Holland og Belgien tilbage i sommeren 2000. Avisen var det nu lukkede Aktuelt, og en sen aften i Rotterdam skrev jeg overskriften ’Kedsomhedens sejr’ efter at have set Norge besejre Spanien med 1-0 på et hovedstødsmål scoret af Steffen Iversen efter en laaaang bold sendt af sted nede fra forsvaret.

Selv synes jeg, overskriften var temmelig fiks, men et par dage efter fik jeg en mail fra en norsk kollega, som uvist af hvilken grund havde læst min artikel. I selve mailen stod der ikke et ord. Til gengæld var der vedhæftet en lydfil med norske tilskueres sang og jubel under kampen i Rotterdam. Overskriften var slet og ret: Hvem keder sig nu?

På det tidspunkt havde det danske landshold tabt 3-0 til Frankrig og 3-0 til Holland!

Det siger sig selv, at jeg siden har været lidt varsom med at håne nordmænd for såvel spillestil som tophuer eller myseost, for min opfindsomme kollega havde jo på en måde ret. Det er altid sjovere at se på vindere end tabere, i hvert fald når man har et eller andet form for hjerte med i opgøret.

Men hvorfor i alverden begynde at fable om gamle mails fra en for længst glemt 26 sportsfan

slutrunde?

Jo, det gør jeg, fordi temaet nok en gang er blevet aktuelt, når man ser på dette efterårs europæiske klubturneringer, hvor dansk fodbold endnu en gang har hostet sig igennem med et par gode halvlege og et enkelt hold i UEFA Cuppens gruppespil, mens nordmændene flyver rundt på business class til Europas største stadioner.

Se bare på de iskolde fakta: Norge: Rosenborg nok en gang i Champions League. Viking Stavanger og Tromsø i UEFA Cuppens gruppespil.

Danmark: Brøndby i UEFA Cuppens gruppespil.

Det er ligesom ikke svært at se forskellen, vel? Og hvis det så bare havde været et enkelt uheldigt år, men sådan har det været i umindelige tider. Brøndby var den sidste danske deltager i Champions League tilbage i efteråret 1998, mens nordmændene har haft klubber som Real Madrid og Manchester United på besøg de første 10 gange siden.

Så kan man sætte sig ned, surmule og tale om held, uheld og dårlige lodtrækninger. Eller man kan begynde at se på, hvad pokker det er, de norske hold kan, når de

spiller europæisk. Steven Lüstü, som til daglig spiller for Lyn i Oslo, er efterhånden en glemt mand i dansk fodbold, men lige i det her tilfælde er han værd at lytte til. Forsvarsspilleren har nemlig sat ord på, hvorfor han tror, de norske hold klarer sig markant bedre.

Det kredser meget om det moderne fodboldord ’kynisme’, der måske lyder lidt uhåndterbart, men som i virkeligheden bare handler om en grundlæggende vilje til at sætte alt andet til side for sejren – og så i øvrigt sparke bolden i kredsløb over stadion, hvis det er lige præcis det, der er brug for.

Sådan er hovedparten af de norske spillere opdraget, og det er også derfor, Ståle Solbakken blev så berømmet for sin tid i AaB og FC København. Han vidste, og viste, hvordan man vandt!

Lige præcis det skal dansk fodbold og danske klubber blive bedre til, så vi ikke også de næste syv år ender med hæderlige nederlag og ’lige ved og næsten’.

Et er, at man ikke skal gøre grin med nordmændene. Det kan sgu ikke passe, at vi til stadighed ligefrem skal være misundelige på dem.

Det afgørende øjeblik

UPfront

FOTO: SCANPIX

de røde kort

Dommerkatastrofen med det i bedste fald ironiske navn Messias kom og ødelagde københavnernes håb om Europa. Der skulle ikke mere end 2 fejlagtigt dømte straffespark, 3 udvisninger og 11 gule kort – så var den kamp ødelagt. Flot arbejde. En god kandidat til årets klaptorsk.

sportsfan 27

Månedens spillere – dem, der har markeret sig, og dem, du skal holde øje med

Venstre back: Allan K. Jepsen Det er svært at finde en god venstre back – også i Superligaen. Men Allan K. Jepsen har altid været fremragende, og han laver mange assists enten på dødbolde eller med gennembrud. Selv i AAB’s lidt tørre periode er hans præstation godkendt.

Midterforsvarer: Per Nielsen, Brøndby En rigtig soldat, der også nu har fået plads på landsholdet. Man skal lede længe efter en spiller med flere stabile indsatser end denne mand, der er noget så sjældent som en rigtig klubmand.

Midterforsvarer: Thomas Andie, Viborg En af dem, der sørger for at holde det stabile forsvar, som er noget af forklaringen på succesen for Viborg, er Thomas Andie. Samtidig er han i øvrigt en flink fyr. Og dem, der siger, at det ikke betyder noget, er nogle dumme svin.

Målmand: Arek Onyszko Det kunne have været Casper Ankergren, men nu er han blevet valgt som ’Månedens profil’, så vi har valgt den erfarne polak Arek Onyszko. Sympatisk og stabil, og han fortjener en smule hæder, så her er den.

Højre back: Mikael Rosén, Viborg Han har, ligesom resten af holdet, været god til at komme godt igennem dårlige kampe. En mand, Ove Christensen kan regne med.

28 sportsfan

Træner Hans Backe Der har svirret med mange rygter om svenskernes fremtid, og Ståle er nærmest flyttet ind i baghaven. Men intet af al larmen omkring holdet har fået Hans Backe til at ryste på hånden, og han har på rekordtid banket et vinderhold sammen. Det må indgyde respekt, og mon ikke det pynter på cv’et, når han snart skal søge job?

Herfra får han i hvert fald en flot anbefaling.

UPfront Venstre midtbane: Thomas Rasmussen, Brøndby.

Det har bestemt ikke været en gnidningsfri bryllupsrejse, siden Hansa Rostock-spilleren blev smedet sammen med mestrene. Men det kan meget vel blive et lykkeligt ægteskab alligevel. Hvis man ser på de tørre tal, har Thomas Rasmussen stået for utrolig mange assists, og han viser glimtvis, at der er saft og kraft i gennembruddene.

Angriber Jeppe Curth, AAB Den unge angriber er stadig så meget i lømmelalderen, at det kan gå begge veje med det uomtvistelige talent. Men alligevel ser det ud til, at han nu står på tærsklen til det endelige gennembrud, og vi har formentlig stadig det bedste i vente. SPORTSFAN spår et stort efterår.

Central midtbane: Søren Berg, OB Kraftfuld og kreativ. I mange sæsoner har Søren Berg været god både på midten og i angrebet. Men det er, som om han har bestemt sig for at skinne helt igennem i dette efterår. En fornøjelse at følge.

Central midtbane: Martin Bergvold, FCK Mange uheldige skader har fået et ’lige ved og næsten’-skilt til at lyse over københavnerens karriere.

Men kan han drible uden om de værste tæsk, er der ingen tvivl om, at han er midtbanespiller med landsholdspotentiale. Kan bruges på mange pladser.

Højre midtbane: Anders Due, FC Nordsjælland Dette fantastisk hurtige gennembrud er godt på flere niveauer. Der selvfølgelig glimrende på det personlige plan for Anders Due, men det er også et godt eksempel på, at det nemt kan betale sig at shoppe unge talenter i de nedre divisioner frem for at indkøbe makedonske ringvrag, som man kun har set på video.

Angriber Jose Mota, Viborg.

Han er sjældent i medierne (måske fordi han kun taler portugisisk), og han virker i det hele taget som en sindig jyde trods sin brasilianske herkomst. Derfor har han ikke fået nok hyldest for, hvor effektiv og god han er til at score. En af Superligaens mest stabile og en superstjerne i svøb.

sportsfan 29

Talenter

Åben talent krig I Jylland har mange klubber på et lille område skærpet konkurrencen om at tiltrække de største talenter. Det er en kamp om mange penge, prestige og i sidste ende overlevelse i fremtiden. Af Peter Nielsen Ikke engang den daværende sportslige ledelse i Silkeborg IF, med grundlæggerne Bo Johansson og Preben Lundbye i spidsen, troede vel selv på, at Silkeborg Fodboldcollege ville blive den indiskutable succes, som stedet i dag er blevet.

11 år efter at landets første egentlige fodboldcollege blev sat i verden, må selv pessimisterne imidlertid kaste håndklædet i ringen. 41 divisionsspillere er siden starten udklækket fra den karakteristiske bygning ved Søholt Idrætspark. Økonomisk har det også været en guldrandet forretning. Trækker man 30 sportsfan

udgifterne fra driften, fra de samlede transferindtægter fra salget af de største talenter, bliver der tilbage et overskud på et sted mellem 5 og 10 millioner – alt efter, hvordan tingene gøres op.

Tal, der selvsagt har givet genlyd i fodboldbranchen, og summer, som betyder, at Silkeborg i 2005 langtfra er den eneste by i Jylland, der giver fodboldtalenter mulighed for at kommer på et college, et akademi eller noget lignende, hvor unge talenter kan kombinere fodboldtræning, uddannelse og logi.

Thomas Raun spiller på førsteholdet i Silkeborg og går på Silkeborgs Fodbold College.

Øget konkurrence ”Selvfølgelig mærker vi, at de andre klubber opruster med lignende tiltag, og jeg er sikker på, at konkurrencen skærpes yderligere i de kommende år.

Men det er kun godt for dansk fodbold, og samtidig er vores konkurrenters oprustning med til at holde os selv til ilden, hvilket jeg betragter som en positiv udfordring, siger Preben Lundbye, cheftræner og leder af Silkeborg Fodboldcollege gennem 11 år.

Sammen med daværende cheftræner Bo Johansson grundlagde han Silkeborg Fodboldcollege umiddelbart efter klubbens mesterskabssæson

i 1994. Dengang var Silkeborg ene om at tilbyde unge fodboldtalenter et miks af fodboldtræning på højt niveau, skolegang på handelsskole – snart udvides med et tilbud om en gymnasial uddannelse – samt en kobling til diverse samarbejdsklubber i oplandet, selvfølgelig med klar slagside til Silkeborg IF. Inden for de seneste år er klubber som AaB og Randers imidlertid blevet klar med lignende tilbud. AGF, der altid har haft et godt ry for talentarbejde, er stærkt involveret i et college/akademi-samarbejde med Århus Idrætshøjskole, mens Esbjerg, Horsens og Sønderjyske også arbejder med diverse tilbud sportsfan 31

forhold til at tiltrække unge talenter,” siger AaB’s sportsdirektør, Lynge Jakobsen, som sammen med AaB åbner et college for fodbold, håndbold og ishockeyspillere til januar. Som et værn mod konkurrenternes indtog i det nordjyske. ”Jeg tror på, at vi altid vil altid stå stærkest i lokalområdet, ligesom de andre byer og klubber også står stærkest i nærområdet, men konkurrencen er blevet meget stærkere i løbet af de seneste fem år.

Det er vi efterhånden blevet meget mere bevidste om,” siger Lynge Jacobsen.

Akademiet i førertrøjen Akademiet, der vækkede AaB, og som selv regner med at trække i førertrøjen inden for talentudvikling i nær fremtid, hedder FC Midtjylland Akademi. Leder er den tidligere superligaspiller Claus Steinlein. ”Jeg mener, at vores koncept, på linje med Morten Olsens udtalelser, har været med til at sætte talentudvikling på dagsordenen herhjemme.

Man kan ikke søge om at blive optaget på vores akademi. Vi udvælger dem, vi vil have – selvfølgelig i samråd med de respektive klubber, spillerne og deres forældre. Derefter betaler vi både skolegang, kost og løn i den periode, hvor vi har spillerne gående. Vores ambition er klart at blive bedst af alle, og jeg føler mig overbevist om, at andre klubber bliver nødt til at gøre noget lignende, hvis ikke de ønsker at stå bagest i køen i fremtiden,” siger Claus Steinlein.

Preben Lundby har gennem 11 år ledet Danmarks første fodboldcollege i Silkeborg

for at tiltrække unge fodboldtalenter udefra.

FC Midtjylland har klubbens akademi i Ikast, der har et årligt budget på 5 millioner kroner. Langt det største. Men så er målet også at snuppe 8 ud af landets største 20 talenter fra hver årgang.

Kan man sige, at de mange nye colleges er udtryk for åben krig om talenterne i dansk fodbold? ”På en måde kan man godt. FC Midtjylland har opbygget et meget ambitiøst projekt/college, hvor målet er at håndplukke de bedste fra hver årgang. Det er klart, at konkurrencen derfra bliver hård. Men vi piver ikke, hvis andre klubber snupper spillere, som vi betragter som vores egne. Så er det bare et signal om, at vi måske skal ændre nogle ting. Men grundlæggende er vi godt rustet. Vi har et færdigt koncept, som er blevet udviklet over 11 år. De andre skal først til at starte op,” siger Preben Lundbye.

FCM snuppede talent fra AaB AaB er en af de jyske superligaklubber, som for nylig mærkede, at FC Midtjyllands satsning på talentudvikling kan flytte talenter væk fra landsdelen. Tre af klubbens største talenter fra juniorligaen skiftede pludselig til FC Midtjylland for at gå på klubbens akademi. ”Der må jeg indrømme, at vi blev en smule overraskede. Men samtidig kan sådan en situation jo også bruges til at stille spørgsmål til sig selv om, hvorvidt man gør sit arbejde godt nok. Nu har vi hentet de pågældende spillere hjem igen på kontrakter – men det er klart, at de klubber, der har et velfungerende college at tilbyde, får et forspring i 32 sportsfan

For næsen af FCK For nylig hentede FCM Akademi KB’s 15-årige stortalent Morten Foged for næsen af FCK. Endnu et eksempel på akademiets offensive profil. ”Det kan da godt være, at andre klubber kommer til at se skævt til os og anklager os for at plukke helt unge spillere. Men det gør ikke noget. Vi snupper jo ikke nogen mod deres vilje. De gamle usynlige grænser, hvor klubberne havde ro til at fiske de bedste spillere i deres eget opland er imidlertid slut. Talentudvikling har for længe stået stille i Danmark, og i længden er jeg sikker på, at vores koncept vil være med til at udvikle dansk fodbold,” spår Claus Steinlein.

Han lægger heller ikke skjul på, at FCM Akademi har et økonomisk mål ud over det rent sportslige. ”Sportsligt har vi et mål om, at to af spillerne i A-landsholdstruppen i 2010 skal have en baggrund fra vores akademi. Men vi satser også benhårdt på, at satsningen kommer til at kaste en pæn stor sjat penge af sig i form af salg af spillere til udlandet,” siger Claus Steinlein.

Tilbage i Silkeborg håber Preben Lundbye, at de mange nye colleges kommer til at konkurrere på indhold og kvalitet, frem for på marketingvilkår, hvor der mere konkurreres efter, hvor mange kendte fodboldprofiler man kan proppe ind i undervisningen som gæstelærere og konsulenter. ”Vi har nogle klare mål med vores college. Spillerne skal først og fremmest have udviklet deres spilleintelligens, altså evnen til at tage de rigtige beslutninger på en fodboldbane. Derefter skal de blive hurtigere rent fysisk. Endelig skal de have gode sociale kompetencer, når de forlader vores college. Talentudvikling kræver hårdt arbejde og en kontinuitet i tingene, som man efter min mening kun kan opnå, hvis man satser på langsigtede og gennemtænkte strategier frem for spektakulære tiltag. Kun på den måde kan man i længden skabe sig et navn i branchen,” siger Preben Lundbye, som samtidig erkender, at de langsigtede strategier ofte kolliderer med klubbernes krav om resultater her og nu.

Silkeborg IF

Hård kamp for college ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har kæmpet mange og hårde kampe for at udvikle vores college, fordi ledelsen i Silkeborg IF ikke altid har haft forståelse for, hvorfor vi nu skulle have flere midler til at udvikle skolen. Men sådan er det. Det er desværre meget få steder i Danmark, hvor man tør eller kan tillade sig at satse benhårdt på at arbejde langsigtet og struktureret med talentudvikling,” fastslår Preben Lundbye.

Også i Esbjerg tror man på, at fronterne og konkurrencen klubberne imellem trækkes hårdere op i de kommende år. Cheftræner Ove Pedersen, der har et velkendt ry som omrejsende talentspejder, ser to scenarier for sig. ”Talentudviklingen centraliseres i endnu højere grad end i dag omkring de store klubber. Dermed er det også vigtigt, at man har et ordentligt tilbud til unge spillere, der vil noget med deres fodbold. Desuden tror jeg, at talenterne vil gå efter at komme til klubber, som har tradition for at have en kort vej til førsteholdet,” siger Ove Pedersen..

Hans assistent og klubbens talentchef, Karsten Sejerup, tror ikke, der er plads til ret mange akademier af FC Midtjyllands kaliber i Danmark.

Markedet ikke stort nok ”Det er markedet ganske enkelt ikke stort nok til. I Esbjerg satser vi mere på at udvide det glimrende samarbejde, vi i forvejen har med folkeskole, gymnasium og andre ungdomsuddannelser i byen. Og skulle det ske, at FC Midtjylland eller en anden klub snupper en af vores største talenter er der ikke noget at gøre ved det. Sådan er det jo inden for fodboldverdenen,” siger Karsten Sejerup.

En lignende holdning finder man i hovedstaden. ”I FCK har vi heller ingen aktuelle planer om et decideret college eller et akademi. Vi rekrutterer mange af vores talenter i København og omegn, hvilket betyder, at spillerne kan blive boende hjemme, mens de spiller fodbold og studerer. Desuden har vi med vores egen talenttrup i FCK et fint tilbud til at udvikle talenterne,” siger talentchef i FCK, Torben Storm.

Kampen om toppen af dansk fodbold er altid hård mellem de to store københavnerklubber FCK og Brøndby. Alligevel er tonen i talentjagten langtfra så bister som i Jylland. Indtil nu er der ingen eksempler på, at man går på talentrov hos hinanden, som FC Midtjylland har gjort det. ”FCM har klart skubbet grænserne og øget konkurrencen. Jeg har den holdning, at hvis jeg vil have en spiller fra en anden klub, så ringer jeg og informerer klubben. Det er ligegyldigt, om det er en Serie 1-klub eller en fra Superligaen. Men det er heller ikke nødvendigt at snuppe fra de andre i København. Kampen er i princippet også hård her, men Storkøbenhavn er et mindre område, hvor de unge spillere selv skifter til de større klubber, hvis de har lyst,” fortæller talentchef i Brøndby Kim Vilfort.

At akademier og colleges er kommet for at blive, er imidlertid indiskutabelt for manden bag landets hidtil mest succesrige af slagsen, Preben Lundbye. ”Skal vi nå et højere niveau internationalt er der ingen anden udvej end at arbejde hårdere med vores talenter. Det samme har Morten Olsen gentagne gange forsøgt at sige højt og tydeligt, men desværre dør debatten ud – og hvorfor det? Fordi der tidligere har været en grundlæggende mangel på vilje til at ændre ved vanerne i dansk fodbold. Det tror jeg vil ændre sig i de kommende år,” siger Preben Lundbye.

Silkeborg Fodboldcollege: Grundlagt 1994, huser 63 elever Til dato har skolen udviklet 41 divisionsspillere, fordelt på 2., 1. og Superligaen.

Største navne er Martin Laursen (Aston Villa) og Thomas Røll (FCK) Cheftræner: Preben Lundbye

Randers FC

Randers Fodboldcollege: Grundlagt august 2005 Randers FC samarbejder med Randers Realskole og byens erhvervsakademi om et college.

Cheftræner: Jesper Thygesen

AaB

AaB College: Åbner august 2006 Plads til 400 elever inden for forskellige idrætsgrene. AaB stiller trænere og diverse konsulenter til rådighed.

FC Midtjylland

FC Midtjylland Akademi: Grundlagt august 2005 8 talenter pr. årgang, i alt 24 elver fra hele landet.

Cheftræner: Claus Steinlein

AGF

Tæt samarbejde med Århus Idrætshøjskole om fodboldcollege, hvor der også er udenlandske elever. Leder: Ole Keldorf Tæt samarbejde med århusiansk 10. klasse, der undervises af klubbens talentchef, Casper Bugge.

OB

Samarbejder med Oure Idrætsefterskole og højskole om fodboldcollege.

AC Horsens

Arbejder lige nu sammen med byens håndboldklub og basketballklub om at stable et udvidet samarbejde med byens tekniske skole, gymnasier og handelsskole på benene.

Esbjerg FB

Samarbejder med folkeskole og erhvervsakademi. Tilbyder de ældste spillere logi. Esbjerg stiller trænere og diverse konsulenter til rådighed.

Talentchef: Karsten Sejerup

Viborg FF

Åbnet i august 2005 i samarbejde med Viborg HK, udvidet samarbejde med Viborg Handelsskole, Gymnasium og EUC Midt om fodboldcollege. Mulighed for kostophold. Viborg FF stiller trænere til rådighed.

Leder: Jan Østergaard

Vejle Boldklub

Udvidet samarbejde med Vejle Handelsskole om college, åbnet august 2005.

Har desuden egen fodboldskole for klubbens største talenter

SønderjyskE

Udvidet samarbejde siden 2005 med Haderslev Idrætsakademi, hvor der er plads til 20 fodboldelever. SønderjyskE stiller trænere til rådighed, men er ikke økonomisk involveret.

FC Nordsjælland

Har netop overtaget Farums bedste junior- og ynglingehold. Ønsker at udbygge klubbens talentmasse.

FCK

Intet akademi eller college. Samarbejder med Falkonergårdens Gymnasium og Niels Brock Handelsskole.

Talentchef: Torben Storm

Brøndby

Er stærkt involveret i Hessel Gods Efterskole på Djursland. Har desuden egen talentskole og samarbejde med diverse eksterne ungdomsuddannelser Talentchef: Kim Vilfort sportsfan 33

Skarpretterne

Superligaens most wanted De er bødlerne, der sørger for det vigtigste i fodbold: Målene. SPORTSFAN stiller skarpt på fire af SAS Ligaens giftigste angribere for at finde ud af, hvad der skal til for at ryge til tops på topscorerlisten. Af Lars Fink

Angriberne. Som en kirurg, der laver et perfekt snit under en nervepirrende operation og med knivens æg blotlægger det medicinske problem, kan de skarpeste frontløbere skære igennem et ellers solidt forsvarsbolværk og med et glimt af genialitet, et lucky punch eller simpel vilje afgøre en kamp. Til massernes store hyldest og mediernes evige bevågenhed.

Mens midtbanespillerne en gang imellem finder vejen ind i lyskeglen og forsvarsspillerne, og keeperne kun er at finde i periferien, så er der altid følgespot på spillets frontløbere. Der er ingen vej væk fra fokuseringen; lyskeglen vil altid søge holdets angriber og stille ham til regnskab for den enkleste statistik, man kan forholde sig til i fodboldens verden: topscorerlisten.

Og det er målene, der gør, at angriberne har førsteparket i fodboldens fokus, mener Poul Hansen, tidligere superligatræner og nuværende fodboldekspert på TV3. ”Selvfølgelig scorer de målene. Men de afgør også kampene, også dem, som er ulogiske. Dem vinder de nogle gange for holdet. Så angriberen er individualisten, som man ikke kan undvære på godt og ondt.”

Sjov og glamour ”Mange gange er der lidt mere sjov og ballade og glamour over en angriber,” fortsætter Poul Hansen. ”Det er meget mere on and off. En midtbanespiller kan jo konstant klare det fint i mange kampe, hvis han har et rimeligt bundniveau. En angriber skal lykkes i nogle ganske få situationer, og det er jo godt stof, for det er meget mere 34 sportsfan

sort og hvidt.”

Det er ikke enhver fodboldspiller, der kan sætte sig det klare mål på træningsbanen, at fremtiden skal udmønte sig i en glamourøs tilværelse som tilbedt og eftertragtet topscorer. Det vigtigste element blev lagt i dig, da du fik overdraget dine gener, lang tid før du overhovedet havde bevidstheden om bold, vrist eller orgastiske jubelscener. Det er rent instinkt. ”Jeg tror meget på det med, at nogle angribere har nogle medfødte instinkter,” mener Poul Hansen. ”Det sværeste sted at spille på banen, det er som angriber.

Du har folk omkring dig hele tiden, du er hele tiden i undertal.”

Mod til at turde Ud over instinktet er der en række andre elementer, som også skal være opfyldt, før man har en klassespiller mellem hænderne, og vejen til netmaskerne ligger for fødderne af angriberen, mener Poul Hansen. ”Først og fremmest skal angriberen være hurtig, og så skal han være teknisk stærk. Det er de to væsentligste forudsætninger. Derudover skal han have det mod, som en angriber også skal have på det her plan. Han skal turde gå ind i nogle ting, han skal turde se chancerne før nogen andre. Du skal have mod rent fysisk til nogle gange at komme foran i nogle dueller, og du skal også have modet til at mislykkes. Turde gøre nogle ting, og så gøre det igen og igen og igen. Det kræver en speciel personlighed til at være en god angriber.”

Det rigtige sted Men selv med hurtighed, blændende teknik, et dyrisk instinkt og en fornemmelse for spillet, der altid placerer angriberen de rigtige steder, så hjælper det ikke noget, hvis det afgørende spark aldrig fører til den afgørende forløsning. Der skal scores: ”Det er klart, at du også skal kunne det der med at score mål; det siger sig selv. Selvfølgelig er det langt mere trænérbart end det andet. Men det er også en evne, som angribere bare har.”

”Du får et ekstra kick, når der er pres på dig” Fredrik Berglund har haft et svært efterår, men man skal alligevel aldrig vende ryggen til den hurtige svensker, der om nogen forstår omstillingsspillets kunst.

Få har som Fredrik Berglund evnen til at finde det tomme rum bag forsvarerne. Han er så hurtig, at forsvarerne blot skal powernappe i fem sekunder, før bolden ligger i nettet.

Er der et stort pres på en angriber? ”Ja, det kan man vel sige, men det er jo også sådan, at det ofte er en angriber, der stjæler overskrifterne i avisen, hvis han scorer, og hvis vi ikke gør det, så får vi en skideballe. Sådan er det vel med angribere, og det er en udsat position ligesom en forsvarsspiller.”

Hvor kommer det største pres fra? ”Det kommer ikke fra bestyrelsen, træner eller fans; det er altid medierne, der sætter fokus på angribere, der scorer mål og spiller godt, men sådan skal det også være.”

Er presset positivt eller negativt? ”Både og. Det betyder jo, at man er oppe på dupperne hele tiden, og man gør sit bedste. Du får altid et ekstra kick, når der er lidt pres på dig, og du sætter dig nogle målsætninger for den nye sæson, og hvad du er tilfreds med.”

Kan presset blive for stort? ”Helt sikkert. I Holland oplevede jeg det. Jeg kom ind på en forkert måde hos Roda. Jeg prøvede alt, jeg forsøgte alt, men jeg fik ikke en chance af medier og fans, som man plejer at få.”

Er der en sammenhæng mellem presset som angriber og de angstanfald, du har lidt af? ”Måske underbevidst, men jeg tror mere, det er mig selv, der tænker

Fredrik Berglund Født 21. marts 1979 Trøje nr. 11 Højde: 180 cm Vægt: 84 kg Tidligere klubber: IF Elfsborg, Roda JC Kerkrade

for meget.”

Superligaens farligste angriber? ”Steffen Højer, Markus Allbäck og mig” Hvor mange mål scorer du i år? ”Mit mål har altid været minimum 11 scoringer. Det er et scoringssnit på 0,33 – det er et godt snit for en angriber.

Men det er også vigtigt for en angriber at lægge op til målene.”

Din vigtigste scoring? ”Jeg var 18 år i min første Allsvensk-kamp for Elfsborg hjemme mod Malmö FF, der var et tophold. Vi får straffespark i 90. minut, og jeg siger, at jeg vil tage straffesparket. Anføreren, der er 32, spørger, om jeg er sikker på, at jeg scorer? Ja, siger jeg og lægger bolden på pletten og scorer. Havde jeg misbrugt, havde vi tabt kampen, så det var en vigtig scoring for min karriere som 18-årig. Det var et højt sats og en god scoring!”

Poul Hansen om Berglund: ”Er helt vildt hurtig. Han er god i de lange løb, og han ser situationerne hurtigt. Han har en god spilforståelse og en god timing i sine løb. Han har det der enorme instinkt med at gå lige mod målet og sætte forsvareren af, bare i kraft af sit løb. Så er han meget energisk og er helt klart en målscorer. Han ser det, han sparker på det. I sine bedste perioder bruger han ikke mange forsøg for at score.”

Karakter: 9 sportsfan 35

Danmarks wonderboy Har hældt kasser ind, fra han kunne kravle. Der er med god grund store forventninger til Morten Rasmussen om, at han kan blive en angriber af klasse – verdensklasse?

Hvad er en god angriber? ”En angribers vigtigste job er at score mål, så hvis man scorer mål, så går det aldrig helt galt. Hvis man har to angribere, så skal den ene måske være stor og stærk, og den anden være hurtig, men hvis man skal generalisere, så er det selvfølgelig at score.”

Hvilke elementer skal en skarp angriber indeholde? ”En spiller som Inzaghi, han er lidt hurtig, men har jo ikke nogen helt vilde spidskompetencer, ud over at score mål, hver gang han får chancen.

Hvis man er hurtig og har et godt spark, så kommer man langt. Men der er bare nogle, der scorer målene, og så er det lige meget, hvor dårlig de er til alle tingene, de står bare på det rigtige sted hver gang.”

Faktaboks: Hvordan arbejder du hen imod at Morten ’Duncan’ Rasmussen Født 31. januar 1985 blive en bedre angriber?

Trøje nr. 18 Højde: 185 cm Vægt: 77 kg Tidligere klubber: ingen

”En spiller som mig skal arbejde med hurtighed og noget teknisk, førsteberøring og sådan noget. Det er det, jeg fokuserer mest på.”

Hvorfor? ”Det er mine svagheder, men det er også det, der er vigtigt for en angriber: at man kan sætte en mand af og komme til afslutninger. Det er en vigtig ting.”

Hvad ser du som dine styrker? ”Jeg er fysisk stærk og okay i hovedspillet. Og så scorer jeg som regel mål og har altid gjort det.”

Superligaens farligste angriber? ”Steffen Højer. Han bliver topscorer hvert år, så han er den farligste.

Jeg tror, folk undervurderer ham. Han er ikke så stor, men han sparker den ind, når han får chancen.”

Hvor mange mål scorer du i år? ”Inden sæsonen var jeg tilfreds med at score flere end sidste sæson, og det har jeg gjort. Men det handler om for mig at sparke den ind, når jeg får chancen. Hvis jeg får 50 chancer, så skal jeg score 50 mål.”

Din vigtigste scoring? ”Da jeg spillede min anden superligakamp spillede vi om nedrykning mod Silkeborg på Århus Stadion, hvor vi går ud og vinder 4-0. Jeg scorer et af målene, så det må siges at være vigtigt.”

Poul Hansen om Duncan: ”Duncan har en enorm fysik og et helt fantastisk hovedspil. Det er jo helt vildt nogle gange, hvordan han får sneget sig foran, og han tager kampen hele tiden. Han er sådan en kriger – med glidende tacklinger. Han arbejder meget med det tekniske og det rent hurtighedsmæssige, og han vil til stadighed skulle arbejde meget med sin adræthed, for han er umiddelbart en lidt tungere spiller.

Han er målscorer. Han har altid scoret mål, og det er ikke kun i luften. Han har sin energi, han er ubehagelig at spille imod, Han har en stor karakterstyrke. Der skal meget til at slå ham ud.”

Karakter: 9

”Man kommer langt med hurtighed og et godt spark”

Han scorer masser af mål – oven i købet på et bundhold. Med sin unge alder er der ingen grænser for, hvor stort det kan udvikle sig for dræberen Duncan.

36 sportsfan

”Jeg har altid stået de rigtige steder”

En stor alsidighed og god teknik kendetegner frontmanden hos de danske mestre. Sidste år var der store udsving i træfsikkerheden, men i år er Skoubo parat til at tage topscorerprisen.

Er det instinktet, der giver en god angriber, eller kan det trænes? ”Jeg tror, det er instinktivt. Jeg har altid stået de rigtige steder, og bliver man ved med at stå Morten Skoubo de rigtige steder, så kommer Født 30. juni 1980 Trøje nr. 17 bolden også. Hvis man tror, den Højde: 191 cm kommer, så er det også, som om Vægt: 80 kg den kommer.”

Tidligere klubber: Holstebro, Ikast, FC Hvor vigtige er mål?

Midtjylland, Borussia ”Meget vigtige. Når du scorer, Mönchengladbach, så kommer selvtilliden igen. Det WBA (udlejet) giver en indre ro, der gør dig til en bedre spiller.”

Hvor finder du selvtilliden, hvis du ikke har den? ”Så må man finde den til træning.

Det gælder om at træne, spille på mål og skyde på mål.”

Hvis du ikke får selvtilliden på banen, hvor kan du så finde den? ”Jeg prøver meget på ikke altid at tænke på fodbold. Men hvis det går dårligt, så er det netop også her, hvor man ikke kan lade være med at tænke på det hele tiden. Hvis man for eksempel har en scoringskrise.”

Hvad så, når scoringskrisen kradser? ”Det gælder om at få en stærkere psyke, så man ikke lader sig gå på. Men jeg synes, det har meget med alderen at gøre. Jo ældre man er, jo bedre kender man gamet.”

Så du er bedre til at tackle scoringskriser nu end før? ”Det går mig ikke så meget på, hvis jeg ikke scorer. I det system, vi spiller i Brøndby, skal vi være i boldbesiddelse, og derfor handler det også meget for mig om at gå med i spillet.”

Superligaens farligste angriber? ”Steffen Højer.”

Stor alsidighed, god teknik og farligt hovedspil gør Morten Skoubo til en komplet angriber og en af superligaens farligste.

Hvor mange mål scorer du i år? ”Jeg måler ikke altid mit spil op i mål. Det handler om, at holdet vinder.”

Din vigtigste scoring? ”Det var for Gladbach. Det var 4. runde før slut, og vi kæmpede imod nedrykningen. Vi spillede mod Leverkusen, som vi var tre point foran.

Vi var bagud 1-2, men 30 sekunder før tid scorede jeg, og dermed beholdt vi den vigtige afstand til Leverkusen.”

Poul Hansen om Skoubo ”Han har haft en fantastisk udvikling. Han er en også en rigtig målscorer.

Han vil altid score mål. Han scorer mål med hovedet, med venstre og højre ben. Han sætter pres på forsvaret hele tiden, og han er god til beskæftige flere spillere. Så har han fundet et formidabelt samarbejde med Elmander. Skoubo er en rigtig klassisk angriber. Meget alsidig.”

Karakter: 10 sportsfan 37

Den sympatiske svensker har fået et flot gennembrud i efteråret og har været en sikker bomber i FCK, der længe har hungret efter sådan en type.

”Jeg er en targetmand”

Marcus Allbäck er en angriber af den gode, gammeldags slags. En særlig type, der gør en dyd ud af at være den forreste forsvarer, når pointene skal kæmpes hjem på klubbens spillekonto. SPORTSFAN har mødt F.C. Københavns nye svenske 11’er. Af Christian Boier Hvad er en god angriber? ”Det er en angriber, der ikke kun kan score, men som også deltager og tager ansvar i det defensive spil,” siger Allbäck.

Hvad er det vigtigste, en angriber skal indeholde? ”Det er et godt spørgsmål. Det er ikke kun én ting, mener jeg. Der er mange angribere, der bare er gode til at lave mål, og som ikke er gode i selve spillet. Jeg ved ikke, hvad der er bedst, men selv har jeg altid forsøgt at blive bedre på alle områder – også det mere defensive,” forklarer svenskeren.

På landsholdet er Allbäck er i hård konkurrence med folk som Mattias Jonsson, Johan Elmander og Marcus Marcus Allbäck Rosenberg om de ledige pladFødt 5. juli 1973 ser i baghjulet på de to største Trøje nr. 11 Højde: 180 cm svenske stjerner, Henrik LarsVægt: 77 kg son og Zlatan Ibrahimovic. Og Tidligere klubber: Örgryte IS, Lyngby, AS Allbäck kender udmærket sine Bari, SC Herenveen, Aston Villa, Hansa Rostock begrænsninger i det selskab.

Hvad er dine styrker og svagheder? ”Min svaghed er vel min hurtighed eller netop mangel på samme, i hvert fald i de senere år. Jeg er jo efterhånden 32 år. Min styrke er vel, at jeg er en targetmand, der kan holde på bolden og samtidig har et vist mål-instinkt,” analyserer Mackan, som Allbäck kaldes hinsidan.

Er der større pres på angribere end på andre pladser på banen? ”Nej egentlig ikke. En angriber, der brænder på åbent mål bliver halshugget, og en forsvarer, der taber bolden til en angriber, der så scorer, bliver også halshugget. Så jeg mener, at der er samme pres på alle spillere. Det går jo op og ned i perioder. Da jeg var yngre, tænkte jeg meget på at score. Og hvis der så gik et par kampe uden mål, så tænkte jeg endnu mere på det. Men nu ved jeg, at målene nok skal komme, hvis jeg bare arbejder hårdt nok. Så derfor går det mig ikke så meget på, som det gjorde tidligere. Men det er bare at tage arbejdstøjet på,” konstaterer han med overbevisning i stemmen.

Hvem er SAS Ligaens farligste angriber? ”Johan Elmander er rigtig god. Men han er måske ikke en decideret angriber. Han er mere hængende mellem midtbanen og angrebet. Men Morten Skoubo og Àlvaro Santos er også rigtig gode”.

Poul Hansen om Allbäck ”Han er fysisk stærk. Han holder fantastisk godt i bolden. Han kan både spille med ryggen til målet, og han kan udfordre én mod én. Han er ikke så hurtig. Han kan spille både ene-angriber, han skal spille hængende angriber, han kan spille med to oppe. Og så scorer han.”

Karakter: 10

38 sportsfan

bet365.com

Hos bet365 kan du bytte side n책r du vil

I Danmark er han folkehelt, i Newcastle kalder de ham århundredets fejlkøb, mens de i den tyske storklub Stuttgart satser alt på, at han kan genrejse byens stolthed. Jon Dahl Tomasson har været gennem det meste, fodboldverdenen kan byde på af hysteri og hykleri. Men efter 11 år på topniveau i fodboldverdenens gedemarked er han i dag bedre spillende end nogensinde. Undervejs i virakken er Jon Dahl blevet voksen. Af Anders Hjort

På linje med de 40 sportsfan

største

sportsfan 41

F

or lidt over en måned siden tørnede VfB Stuttgart ud mod upåagtede NK Domzal i kampen for at kvalificere sig til gruppespillet i denne sæsons UEFA Cup. På sin nye hjemmebane, Gottlieb-Daimler-Stadion, gjorde Jon Dahl Tomasson igen det, han er købt til i den tyske klub: Han scorede usvigeligt sikkert.

I Stuttgart optræder Jon Dahl i trøje nummer 10. Han er med andre ord udset til at være manden, der går forrest, og i kraft af sine efterhånden mange år på den internationale fodboldscene, er det en rolle, den danske topscorer naturligt tager på sig.

Mens Stuttgart i første halvdel af denne sæson har tumlet rundt uden retning, er Jon Dahl stille og roligt fortsat med at sætte mål ind. På et hold, der stort set ikke producerer chancer, er det næsten et mirakel, at han kan opretholde et scoringsgennemsnit på mindst et mål i hver anden kamp.

Det sidste mål i Danmarks mislykkede kvalifikation til VM blev stilfærdigt sat ind af Jon Dahl, hvilket fik ham til at tangere legendariske Preben Elkjær, når det handler om at score for fædrelandet. På grund af den store skuffelse blev der hverken uddelt medaljer eller skål. Og det ville også passe dårligt til Jon Dahl, der altid er gået mere op i at vinde for holdets skyld end at skele til de personlige statistikker. Men ikke desto mindre fortæller de tørre tal en historie om en spiller, som gennem mange år stabilt og sikkert har scoret mål – for store klubber som AC Milan og på landsholdet.

Jon Dahl har aldrig gjort de specielt tekniske og spektakulære ting på banen som eksempelvis Zlatan Ibrahimovitz. Han er heller ikke en højtråbende spradebasse som Gravesen eller en hård hund som Roy Keane.

Alligevel er hans indflydelse stor, både på og uden for banen, og hvis resultater taler mere end ord, larmer Jon Dahls karriere på højde med de største.

I VfB Stuttgarts kampe, og så mange andre gange i sine forskellig-

sjællandske 2. divisionsklub, hvor han fandt vejen til nettet kamp efter kamp.

Og den ranglede teenager var ikke den eneste, der godt kunne se, at talentet var der til noget stort. ”Allerede da han kom med i landsholdsregi første gang som 15-årig, fornemmede man, at her var tale om en ung mand med en 100 procent professionel indstilling til tingene. Han var fra start en af de mest modne spillere, jeg nogensinde har arbejdet med på det alderstrin. En spiller, der i kraft af sin personlighed også hurtigt blev det naturlige samlingspunkt uden for banen,” har træneren for DBU’s U-19-landshold, Per Andersen, sagt om stortalentet.

I 2. divisionskampene for Køge scorede Jon mål på samlebånd, samtidig med at han gik i gymnasiet på Munkegårdsskolen i Solrød, og superligaklubberne var ikke sene til at sende følere ud.

Læretid i Heerenveen Men Jon Dahl selv ville det anderledes. Han troede ikke på, at han kunne blive bedre ved at blive hjemme i Danmark. I en alder af bare 18 år hoppede han ud af gymnasiet og vendte næsen mod den lille hollandske provinsby Heerenveen og den nye hjemmebane Abe Lenstra Stadium. Hjemme på Sjælland efterlod han sig både et par stolte, men bekymrede forældre og en håndfuld skuffede danske talentspejdere. ”Der var en masse danske klubber, der gerne ville have mit navn på en kontrakt, men jeg valgte altså Heerenveen, fordi det virkede som en god klub, hvor tingene fungerede socialt og alt så fornuftigt ud. Alligevel var det et mareridt i starten, hvor jeg startede på bænken fem kampe i træk.

Samtidig var jeg flyttet direkte fra mine forældre og ind i et hollandsk rækkehus, hvor jeg pludselig selv skulle til at betale regningerne. Men mine forældre støttede mig meget. Og efter to måneder kom jeg på banen fra start i en pokalkamp, hvor jeg scorede,” siger Jon Dahl.

Allerede som teenager var den unge dansker ikke typen, der lod sig kue. Modgangen gjorde ham stærk, og han stred sig igennem kontroverserne med holdkammeraten og konkurrenten til angrebspladsen i Heerenveen, Leeroy Echfeld, der det første stykke tid ikke ville udveksle så meget som et enkelt ord med ham i omklædningsrummet. ”Men efter et stykke tid fandt han ud af, at vi kunne nyde godt af at samarbejde, og siden fik vi da også stor succes sammen på banen,” husker Jon Dahl Tomasson tilbage med et skævt smil på læben.

”Jeg bliver let pessimistisk. Branchen er jo et gedemarked, hvor alle vil have noget ud af en.

Derfor tager jeg ikke noget for givet, og i de ni år, jeg har været i udlandet, har jeg oplevet mange lyssky personer, der er ude på at snyde en og prøver at udnytte situationen.” farvede klubtrøjer, har vice-anføreren på det danske landshold bevist sit enorme værd for et mandskab. Og sådan har det altid været i Jon Dahls tilfælde.

Barndommen i Solrød Han blev født som enebarn i 1976, og der gik ikke lang tid, før han på asfaltvejene foran forældrenes rækkehus i Solrød driblede rundt med både bolden og kammeraterne. Og vejen til netmaskerne kunne Jon snildt finde, da han som otteårig første gang trak i den lokale klub Solrøds kampdragt.

Blot tre år senere skulle der ske noget nyt for kæmpetalentet, og han søgte derfor nye udfordringer i den større naboklub Køge. ”Jeg var træt af hele tiden at tabe i Solrød. I Køge var kammeratskabet stærkt, og det gik hurtigt fremad for mig på banen. Jeg kom på U14- og U16-landsholdet, og jeg var jo klar over, at talentet var der. Jeg var kommet igennem nåleøjet, og de større klubber begyndte at vise interesse for mig,” fortæller Jon Dahl om fodboldkarrierens spæde skridt i den 42 sportsfan

God start på et dårligt år At skulle stå på egne ben i Holland modnede den målfarlige knægt, der allerede dengang viste stor spilforståelse og fightervilje. Og Jon Dahls karakteristiske kendetegn begyndte at træde endnu tydeligere frem. Hans konstante dybdeløb i rollen som hængende angriber bag forwarden helt fremme blev videreudviklet i den hollandske æresdivision, og samtidig stod han altid i feltet på det rette sted, på det rette tidspunkt. Jon Dahl begyndte at score mål, mange mål, og størstedelen af dem blev sat ind med den gyldne inderside.

Efterhånden fik de udenlandske storklubber øjnene op for det danske stortalent, og daværende landstræner Bosse Johanson kunne også godt se, at der var noget om snakken. Han udtog Jon Dahl til det hold, der kæmpede for kvalifikation til VM i Frankrig, og sendte teenageren på banen

i en forårskamp mod Kroatien i Split. Jon Dahl Tomasson, blev sent i kampen sendt ind til sin første optræden i rødt og hvidt i stedet for Per Frandsen, og et par minutter efter kunne han på nærmeste hold se Brian Laudrup udligne til 1-1.

Danmark var et skridt nærmere det kommende års slutrunde, og det var åbenlyst for enhver, at Jon Dahl var fremtidens mand på landsholdet.

Da Newcastles legendariske manager Kenny Dalglish et stykke tid senere hentede danskeren til Newcastle i det nordøstlige hjørne af England som arvtager til den aldrende striker Alan Shearer, troede de fleste, at Jon Dahl nu stod foran sit ultimative gennembrud.

Nedturen i England Men Solrød-drengen var på det tidspunkt endnu en ufærdig og uslebet skarpretter, og i det problematiske år, han optrådte på St. James Park, nåede han aldrig at indfri de enorme forventninger, som englænderne havde til ham. I den første tid gik alt dog planmæssigt. ”I pre-season-kampene, da jeg lige var ankommet til Newcastle United, spillede jeg bag Shearer som hængende angriber, og det gik forrygende. Uden for banen var det dog hårdt, fordi jeg skulle vænne mig til mentaliteten og det store pres, der er i England. Så blev Alan Shearer pludselig skadet, og ret hurtigt blev jeg sendt op og skulle spille targetman, hvilket jo ikke er min foretrukne plads på banen. I den første kamp i Premier League fik jeg to mål ukorrekt annulleret, og det var jo tragisk.

Siden hen gik det også nedad for klubben, som var i krise. Derfor løb jeg ind i en masse modgang, både på banen og uden for. Jeg var en ung fyr, og jeg mener stadig, at jeg blev sat til at spille på den forkerte plads,

og det var derfor, tingene gik, som de gik,” siger Jon Dahl om læretiden under Dalglish.

Resultatet af det rædselsfulde år i Nordengland betød, at han blev siet fra den landsholdstrup, der drog til VM i Frankrig samme år og senere blev ekspederet ud af turneringen af Brasilien i kvartfinalen.

Sulten angriber Derfor var det en sulten dansk angriber, der i 1998 flyttede til Rotterdam, hvor cheftræner Bert van Marwijk straks gjorde ham til fast mand i Feyenoords startopstilling. Jon Dahl Tomasson var tilbage på rette spor, og netmaskerne i modstandernes mål blev på ny bombet sønder og sammen.

På landsholdet var der igen bud efter ham.

Og en juniaften i 1999 på Anfield Road i Liverpool mod Wales kom Jon Dahl ind til allersidst i en ellers begivenhedsløs landskamp, fik tilkæmpet sig et straffe og scorede den danske EM-kvalifikation tilbage på rette spor mod slutrunden i Holland/Belgien i 2000.

Gennembruddet i nationaltrøjen var en realitet, og i kampene hjemme i den hollandske æresdivision blev han bare bedre og bedre. I alt tilbragte Jon Dahl fire år i Feyenoord, og den endegyldige kulmination på opholdet i Feyenoord fandt sted den 8. maj 2002 i UEFA Cup-finalen mod Dortmund på hjemmebanen de Kuip – den sidste optræden for klubben, inden han strøg videre mod sydligere himmelstrøg i Milano.

Men månederne op til Jon Dahls exit fra Holland havde ikke været lutter rosenrøde. Og et langt liv i en benhård og kontantfokuseret fodboldverden har gjort, at den danske stjerne ikke lader sig drive rundt i manegen af ublu pengemænd og grådige mellemhandlere. sportsfan 43

”Som professionel fodboldspiller har man jo en relativ kort karriere, og ligegyldigt hvor godt det går, så kan alt blive ensformigt.” blev matchvinder med sejrsmålet til 3-1, som fik ’vaskebaljen’ de Kuip til at flyde over. Han kunne derfor forlade klubben med troværdigheden Født: 29. august 1976 i behold.

Højde: 182 cm Et par uger før UEFA Cup-finalen Vægt: 79 kg havde AC Milan nemlig købt ham Klubber: Solrød, Køge Boldklub (1985-94), SC Heerenveen (1994-97), på en fri transfer. Berlusconis klub Newcastle United (1997-98), fik derfor danskeren for en slik, da Feyenoord (1998-2002) han skrev under på en aftale på 80 AC Milan (2002-2005) VfB Stuttgart (2005-) millioner kroner over fire år, og Jon Resultater: Branchen er et gedemarked Dahl kunne se frem til en klækkelig årsløn Hollandsk mester med Feyenoord 1999. ”Jeg bliver let pessimistisk. Branchen er jo et gedepå 2,5 millioner euro.

UEFA Cup-vinder med Feyenoord 2002.

Champions League-vinder med Milan 2003. marked, hvor alle vil have noget ud af en. Derfor ”Det var tid til at prøve noget nyt. Som Italiensk mester med Milan 2004. tager jeg ikke noget for givet, og i de ni år jeg har professionel fodboldspiller har man jo en Slutrunder: EM 2000, VM 2002, EM 2004 været i udlandet, har jeg oplevet mange lyssky perrelativ kort karriere, og ligegyldigt hvor Landskampe: 79 (38 mål) Årets spiller i Danmark 2002 og 2004. soner, der er ude på at snyde en og prøver at udnytte godt det går, så kan alt blive ensformigt.

Nomineret til årets spiller i Europa 2002. situationen. Fodboldbranchen, altså alt det uden om Jeg havde fire gode år i Feyenoord, men selve spillet på banen, er efter min mening ikke en for mig handlede skiftet om at leve mine specielt spændende verden, og der er også meget, jeg ambitioner ud, og derfor rykkede jeg til gerne ville have undværet.”

Milan, som jo var en storklub af dimensioner,” siger Jon Dahl Tomasson.

En af de sager, han gerne have ville være foruden, er den langvarige magtkamp mod manden med det største kontor på direktionsgangen i Målinstinkt i Milano Feyenoord, den pilskaldede klubpræsident Jorien van den Herik. Striden Inden han startede i Milan, scorede danskeren fire flotte mål under VM mellem van den Herik og Jon Dahl gik på manglende udbetaling af ellers 2000. I kun fire kampe. Og Jon Dahl endte blandt topscorerne i hele turaftalte bonuspenge for klubbens spilleres optræden i Champions League, neringen. og præsidenten forsøgte gennem lang tid i medierne at fremstille Jon Selvtilliden var da også i orden, da han ankom til storklubbens luksuDahl som en grådig skurk, der ville sit eget og ikke klubbens bedste. I riøse anlæg Milanello for at tage kampen om en plads i startopstillingen sidste ende tabte den skaldede præsident dog i retten og måtte betale spilop med etablerede stjerner som Rivaldo, Inzaghi og Shevchenko. På trods lerne de penge, de havde krav på. Efterfølgende donerede Jon Dahl hele af at det ikke var AC Milan-træner Carlo Ancelotti selv, der havde fulgt sit bonusbeløb til et børnehospital, og satte dermed en foreløbig stopper danskerens præstationer gennem lang tid og købt ham. Det var nemlig for sin strid med van den Herik.

Milans tekniske direktør, som havde anbefalet ham til klubledelsen. Men Jon Dahl er ikke typen, der lader sig kue af svære betingelser.

Man of the match i vaskebaljen ”Det er klart, at i starten, da jeg flyttede til Italien, var det hårdt, Trods den konstante virak uden for banen fortsatte Jon Dahl Tomasson sin og det krævede et stykke tid at vænne sig til mentaliteten og vilkårene. spillemæssige udvikling. I 2002 endte han som nr. to på den hollandske top- Bare livsstilen var meget anderledes og mere temperamentsfuld, end vi scorerliste efter klubkammeraten Pierre van Hooijdonk, og hans kontroverser nordboere er vant til. Men jeg synes selv, at jeg klarede det første år rigtig med fodboldens pengemænd blev totalt overskygget af UEFA Cup-triumfen, godt, på trods af at jeg var skadet et langt stykke tid. Jeg scorede i alle de som, ifølge danskeren selv, er hans største kamp i karrieren til dato. forskellige turneringer og blev nummer to på klubbens topscorerliste efter ”Det var en ekstraordinær oplevelse. Alene det, at det var 25 år siden, Inzaghi, men foran Shevchenko. Vicepræsidenten, der rent faktisk styrede at klubben havde vundet noget stort. Og så scorede jeg selv en kasse, der alting dernede, var også godt tilfreds,” fortæller Jon Dahl om den første blev begået straffe mod mig, og jeg blev valgt til ’man of the match’. Det tid i den norditalienske handelsby, hvor han var omgivet af industrimagvar et eventyr, hvor alt gik op i en højere enhed,” fortæller Jon Dahl, der nater, berømte modeskabere og nyrige fodboldmillionærer.

Jon DahL Tomasson

44 sportsfan

Italiensk galskab vs. tyske mesterskabsambitioner Efter otte år i mindre glamourøse omgivelser i Holland og England levede Jon Dahl nu et liv på tabloidbladenes forsider med sin superstjernestatus i Milano, hvor fodbolden rangerer højere end religionen. Et par gange oplevede han og de andre spillere i truppen at skulle bede sammen med en præst for succes i Serie A, og søndag efter søndag på San Siro var der kun en ting, der talte: mål. Men trods de til tider ekstreme omstændigheder uden for banen, vænnede Jon Dahl sig til den italienske livsstil. Han lærte sproget på rekordtid, og han færdedes hjemmevant på Milanello sammen med resten af truppen. ”Jeg har haft nogle rigtig store oplevelser i Milano. Det første år vandt vi både Champions League og cuppen i Italien, og for mig personligt har det været utrolig spændende at opleve en fuldstændig anderledes kultur, end jeg ellers har været vant til. Italienerne er jo fanatiske omkring fodbold, og dernede er fodbold som en religion. Presset var langt højere, end alt andet jeg tidligere havde været i nærheden af – fansene, klubben, forholdene og ikke mindst pressen.”

Selv om Jon Dahl følte sig godt til rette i den italienske storklub, følte han dog alligevel, at det var tid til noget nyt. Han beskriver det selv som en sult efter nye ting, men inden skiftet til Stuttgart, når han at få endnu en oplevelse med.

Glad for Tyskland ”Champions League-finalen i Istanbul er jo allerede blevet en klassiker.

Det var selvfølgelig en enorm nedtur for os, fordi vi tabte til et mindre hold, men alligevel synes jeg, det er godt for fodbolden, at der er finaler ligesom den, der har alt,” siger Jon Dahl om den hæsblæsende 3-3-kamp mod Liverpool, hvor Milan var foran 3-0, blandt andet på to geniale mål af Hernan Crespo.

Kort tid efter at Jon Dahl slukøret måtte se Steven Gerrard løfte pokalen med de store ører, havde han dog andre gode ting at koncentrere sig om. Skiftet til Stuttgart var faldet på plads, og flytningen fra Milano til Stuttgart skulle overstås. Et nyt kapitel var klar til at blive skrevet ind i den danske bombers liv. Selv om Jon Dahl befandt sig godt i storklubben, følte han, at det var på tide med et skifte. Lysten til at forbedre sit spil, udvikle sig personligt og få nye oplevelser fik ham til at drage mod Stuttgart. Et skifte, som mange mener, er et skridt ned ad karrierestigen.

En holdning, som Jon Dahl blæser på. ”Jeg er rigtig glad for at være i Tyskland. Alt omkring kontraktforhandlingerne føltes rigtigt for mig. Der var plads til smil. Stuttgart er en spændende klub med store ambitioner. Samtidig vidste jeg, hvad Trappatoni stod for. Han har jo vundet rub og stub, og jeg tror på, at vi kan være med til at spille om det tyske mesterskab næste år,” siger Jon Dahl og løfter dermed sløret for sine personlige ambitioner, der altid har fulgt det langlemmede enebarn fra Solrød. En dreng, der drog ud i verden og tog kampen op med grådige klubpræsidenter, kritiske engelske fans og skeptiske medier. Og i dag er blevet en komplet spiller, der kender sine egne styrker og svagheder.

Med Danmark ude af billedet til VM i Tyskland har han masser af tid til at koncentrere sig om at få Stuttgart tilbage på vinderkurs. Og i det sydtyske priser de sig lykkelige for at have en dansk angriber i stald, der konstant yder sit bedste, altid har den rette indstilling og scorer de mål, han er betalt for at score. Jon Dahl er med andre ord vokset til en superstjerne uden nykker. En vinder, der altid tror på sig selv – også når tingene går ham imod.

Sagt om Jon Dahl Thomas Helveg, da Jon Dahl begyndte i Milan: ”Jon gik uimponeret til værks og udstrålede en stor portion selvtillid uden at virke prangende. Han var helt bestemt en spillertype, som Milan havde savnet. Der havde til tider været en tendens til, at nogle spillere var lidt luksusprægede og først og fremmest arbejdede, når de havde bolden, men ikke så meget uden bold. Jon arbejder og ofrer sig altid for holdet, og hans orienteringssans på banen er meget mere veludviklet end de fleste andre topspilleres.

Han løber de rigtige steder og gør medspillerne gode.”

Michael Laudrup om Jon Dahl: ”Han er det største talent i dansk fodbold siden min bror.”

Psykologen i AC Milan, der gennemfører test med alle klubbens nye spillere, til klubbens ledelse efter at have talt med Jon Dahl: ”I får en mand, der har meget motivation og stor selvdisciplin. Men han vil have begrundelser. I kan ikke bare give ham intetsigende svar, når han har spørgsmål.”

Fem skarpe til Jon Hvad er din største svaghed? ”At jeg skal passe på, at jeg ikke laver for meget uden for banen.

Jeg har haft en tendens til at træne for meget og for hårdt mellem kampene. For hvis jeg ikke træner nok, så får jeg dårlig samvittighed. Så jeg har lært at blive bedre til at passe på mig selv og min krop og respektere min krops grænser.”

Hvad er din største styrke? ”Det er vel min næse for målchancer.”

Hvad er din største nedtur i karrieren? ”At jeg aldrig fik muligheden for rigtig at vise, hvad jeg var værd i Newcastle. Jeg fik ikke lov til at spille på den plads, som jeg faktisk var købt til. Det var en stor skuffelse og også en del af forklaringen på, at jeg tog tilbage til Holland efter så kort tid.”

Hvad er det værste ved fodboldbranchen? ”Når der er mange penge involveret, er der mange hensyn, der skal tages. Der er også mange rygklappere, og derfor bliver man let mistroisk. Men jeg har efterhånden lært at leve med det, er blevet bedre til at fravælge nogle ting og har helt sikkert fået en ordentlig portion livserfaring gennem de klubber, som jeg har været i.”

Har du mange venner i fodboldverdenen? ”Jeg har kun et par enkelte venner, der er fodboldspillere. For jeg ser dem mere som kolleger. Det er ligesom at være på en arbejdsplads; når du har været på arbejde, så gider du heller ikke at se de samme hoveder om aftenen, som du har set på hele dagen.

Når du er professionel, så er der også mange, som skifter klub og flytter meget hele tiden. Derfor har jeg mest telefonisk kontakt med de af mine venner, der er spillere.”

sportsfan 45

46 sportsfan

Der er ingen tvivl om, at talent er arveligt. Man behøver bare lave en hurtig rundringning til Laudrup-, Lampard- eller Maldini-familien for at indhente bevis på, at fornemmelse og flair for en bold går igen fra generation til generation.

SPORTSFAN har sat to gange Stjerne & Søn i stævne.

Af Jes Mortensen. Foto Asger Aaskov og Lasse Bak Mejlvang sportsfan 47

48 sportsfan

Henrik og Mike Jensen I Brøndby har man store forventninger til den nye generation af talenter, der skal gentage klubbens storhedstid fra starten af 90’erne. En af stjernerne fra dengang har en søn, som ikke bare er et stort talent i Brøndby, men måske er kommende komet på landsholdet.

I starten af 90’erne havde Brøndby formentlig det bedste klubhold, Danmark nogensinde har set. Med på holdet, der nåede UEFA Cup-semifinalen mod Roma i 1991, var midtbanespilleren Henrik Jensen, der tidligere havde været en dominerende skikkelse hos Hvidovre, da de var en magtfaktor i dansk fodbold. Jensen var kendt som en teknisk stærk midtbanespiller med et stort vinderinstinkt.

Nøjagtig samme skudsmål får den 17-årige Brøndby-spiller Mike Jensen i dag. Næppe tilfældigt, da Mike er Henrik Jensens søn. ”Jeg kan sagtens se mig selv i Mike, når han spiller. Han har et fantastisk godt blik for spillet og formår at gøre de andre på sit hold gode. Vi har nok de samme forcer som driblinger og spilforståelse. Og så har han samme temperament og vinderinstinkt som jeg selv,” fortæller Henrik Jensen, da han bliver bedt om den uundgåelige sammenligning. En sammenligning, som ikke generer sønnen Mike: ”Jeg bliver stolt, når folk siger, at jeg ligner min far, for jeg ved, at han var en dygtig fodboldspiller, og jeg husker det som meget inspirerende, når jeg var med ude og se ham spille sammen med en masse andre gode spillere. Og så vil man vel altid gerne gøre sin familie ære,” siger Mike Jensen.

Alle anerkender talentet Ligesom far Henrik spiller Mike Jensen i Brøndby, hvor han til trods for sin unge alder er fast mand på klubbens næstbedste seniorhold i 2. division. Og uanset hvem man spørger med indsigt i dansk ungdomsfodbold, så peger de alle på Mike Jensen som et af de største

talenter i dansk fodbold.

Talentet har ikke bare givet en kontrakt hos de danske mestre, men også gjort Mike Jensen til en fast del af DBU’s udvalgte på diverse ungdomslandshold – og som regel med spillere, der er både et og to år ældre end ham, mens hollandske og franske klubber er blevet afvist i deres bejlen til talentet. ”Jeg drømmer i første omgang om at blive god nok til at spille i Superligaen for Brøndby. Men hver gang man når ét mål, så skal man sætte sig et nyt, og det gør jeg.

Derfor drømmer jeg selvfølgelig også om at komme på landsholdet og til udlandet, og helst til Juventus, ligesom alle andre,” siger Mike Jensen.

Opbakning til drømmen Og ifølge far Henrik, der også er tidligere Superliga-træner i AB, er det langtfra umuligt: ”Det er klart, at han har alle de samme drømme som andre drenge, og han har helt sikkert det talent, der skal til for at komme til at spille i en stor liga i udlandet. Om det så bliver i Juventus eller Real Madrid, som han drømmer om, det er umuligt at vide, fordi der er så mange tilfældigheder, der afgør det. Men jeg er ikke i tvivl om, at han har talentet, modenheden og indstillingen til at nå meget langt,” siger Henrik Jensen, der aldrig har været i tvivl om, at knægten skulle have lov til at gå efter drengedrømmen: ”Som alle andre forældre har jeg et ønske og en ambition om, at det skal gå min søn godt. Og når han nu drømmer om at blive professionel fodboldspiller, så støtter jeg ham i det. Man skal ikke være bange for at

gå efter sine drømme og tage lidt chancer her i livet. Jeg nåede aldrig selv at komme til udlandet og spille, så det håber jeg da vil ske for ham, for jeg kender jo drømmen om det. Selvfølgelig er der mange, der ikke når det, men han er en fornuftig ung mand, og hvis det ikke går, som han drømmer om, så kan han tage en uddannelse, når han bliver ældre,” siger Henrik Jensen.

Stort pres på sig selv Lige siden Mike Jensen første gang optrådte på en fodboldbane, har der været ekstra opmærksomhed på ham fra tilskuere og med- og modspillere. Ikke kun fordi talentet var usædvanlig stort, men også fordi faderen på sidelinjen var et kendt fodboldansigt. Det har aldrig taget lysten til fodbold fra Mike Jensen. ”Jeg har aldrig oplevet det, som om folk har forventet mere af mig, fordi jeg var Henrik Jensens søn. Det har ikke været et pres for mig. Der er ingen tvivl om, at der har været mere opmærksomhed på mig, men for mig er det en udfordring og ikke et pres. Når der er mange, der ser på, så bliver jeg bare ekstra opsat på at vise dem, hvad jeg kan, og at jeg er god nok til at være med, og ikke bare er her, fordi min far engang var god,” siger Mike Jensen. ”Heldigvis er Mike sådan indrettet, at det pres, han lægger på sig selv, er langt større end presset fra omgivelserne. Han er meget fokuseret på altid at være den bedste og være bedre, end dem han spiller med og mod. Derfor har han heller ikke skulle leve op til en masse på grund af mig. Kun på grund af sig selv,” siger Henrik Jensen. sportsfan 49

John og Christian Sivebæk Kun fire spillere har spillet flere landskampe end John Sivebæks 87. Derfor er det ikke uden grund, at hans søn, Christian Sivebæk, får ekstra opmærksomhed, når han løber på banen.

I september fik han sin debut på U-18-landsholdet.

87 landskampe, europamester i 1992 og en karriere i klubber som Vejle Boldklub, Manchester United, St. Etienne og Pescara. John Sivebæks cv som fodboldspiller er et af de mest imponerende i landet. I dag er han mest kendt for at være spilleragenten, der stod bag Thomas Gravesens skifte til Real Madrid. Og så er han far til et af de største talenter i dansk ungdomsfodbold, 17-årige Christian Sivebæk, der er på kontrakt i FC Midtjylland og går på klubbens fodboldakademi. ”Som far og tidligere topspiller er jeg selvfølgelig stolt over, at min søn forsøger at gå den samme vej, som jeg gjorde. Men jeg ville også være stolt af ham, hvis han havde besluttet sig for at gå til spejder,” siger John Sivebæk.

Men siden Sivebæk junior var med far til træning i udlandet, har det været fodbolden, der trak. ”Jeg var ikke så gammel, men de minder, jeg har om min far og professionel fodbold, har på ingen måde skræmt mig i forhold til selv at forsøge. Tværtimod. Drømmen er at ende i en af Europas største klubber, og i forbindelse med Thomas Gravesens skifte har jeg nogle gange været med min far i Madrid, og Real Madrid er helt klart drømmen over dem alle. Men det er et sindssygt langskud, og i første omgang er mit personlige mål at bide mig fast på ungdomslandsholdene og på sigt komme i SAS Ligaen for FC Midtjylland i løbet af nogle år,” siger Christian Sivebæk.

Hurtig kant med skarpe indlæg Med en plads på U-18-landsholdet er udsigterne gode for unge Sivebæk, der er en af de dominerende spillere i Ynglingeligaen, hvor FC Midtjylland er med i toppen.

- Jeg kan ikke sige, at Christian helt sikkert er en storspiller i svøb, men han har bestemt evnerne, der skal til for at nå langt, 50 sportsfan

hvis han holder fast i viljen til at nå til tops.

Han er i de bedst tænkelige hænder i FC Midtjylland, der har et optimalt miljø for at udvikle talenterne. Men det er ikke talentet alene, der afgør, om man når helt igennem nåleøjet, for der skal også en masse held til, siger John Sivebæk.

De kvaliteter, som flest fremhæver omkring Christian Sivebæk, er i høj grad de samme, der har givet John Sivebæk en plads i dansk fodboldhistorie: ”Jeg kan godt se mit eget spil i Christians.

Han spiller også højre kant, han er hurtig og slår nogle gode indlæg. Og selv om han er noget større end mig, så synes jeg faktisk, at han er teknisk bedre, end jeg var i hans alder,” siger John Sivebæk om den sammenligning, Christian allerede har været udsat for utallige gange. ”Det er fint nok med mig, at folk sammenligner os, og jeg kan godt forstå, at de gør det,” siger Christian Sivebæk.

Mere end fars søn Men sammenligningerne og den ekstra opmærksomhed var tidligere en belastning for Christian Sivebæk, der inden skiftet til FC Midtjylland sidste år spillede i Vejle Boldklub, hvorfra hans fars karriere også havde taget sit udgangspunkt. ”Det sker heldigvis ikke så tit mere, men tidligere fik jeg mange af de der kommentarer om, at det kun var på grund af min far, at jeg var nået så langt. Det er selvfølgelig træls og irriterende at høre på, når man ved, at det ikke er rigtigt. Men jeg har lært at bruge det som en ekstra motivation i mit spil. Jeg vil hele tiden bevise, at jeg er med, fordi jeg kan noget. Jeg får bestemt noget mere opmærksomhed på grund af min far, men jeg vil gerne være min egen spiller, og det håber jeg, at folk vil lade mig være,” siger Christian Sivebæk, der har kunnet hente masser af gode råd, når der

var modgang. ”Til tider har det da været lidt hårdt for Christian, at han skulle slæbe rundt på det efternavn og den far, men det var mere, da han var mindre, at det kunne give lidt problemer. Vi har talt meget med ham om, at det var ekstra vigtigt, at han opførte sig ordentligt både på og uden for banen. Det siger alle forældre selvfølgelig, men han har nok skullet være endnu mere opmærksom på det, fordi han hedder det, han gør. Det er helt naturligt, at folk reagerer på det, og det har han bare måttet lære at leve med, for uanset om han bryder sig om det eller ej, så vil det altid være sådan. Alt i alt har han tacklet det flot. Og jeg håber selvfølgelig, at folk vil vurdere ham objektivt og ikke kun ser ham som min søn, men som en selvstændig fodboldspiller,” siger John Sivebæk.

Far er en støtte Og støtten har været vigtig for at få Christian til at jagte sin drengedrøm. ”Når jeg har haft dårlige perioder, hvor spillet ikke har kørt, eller når folk har råbt efter mig, har det været fedt at have en far, der har prøvet det hele før. Han ved præcis, hvordan jeg har det – og ikke mindst hvad jeg kan gøre for at komme videre. Så i kriser har han været meget vigtig for mig,” siger Christian Sivebæk.

Trods modgangen og overvejelserne om at vælge skolen og det sociale liv over fodbolden, er Sivebæk Junior godt på vej, og i løbet af et par år vil han, hvis alt går vel, være i FC Midtjyllands Superliga-trup. ”Det ville da være fantastisk, hvis det lykkedes for ham at nå bare noget af det samme, som jeg har fået ud af min karriere.

Den gav mig nogle helt fantastiske oplevelser, som jeg meget gerne vil have, at han også får, men konkurrencen er enorm, og det er kun meget få, der når gennem nåleøjet,” siger John Sivebæk.

sportsfan 51

Hjalte Bo Nørregaard Født: 8. april 1981 Karriere: FC København, Heerenveen, U-21-landskampe: 2 U-20-landskampe: 1 U-19-landskampe: 10 Tema: Ny i udlandet

Hjalte Bo Nørregaard forstår ofte ikke et klap af træningen. Alligevel er han ved godt mod og vil kæmpe sin chance i det hollandske.

52 sportsfan

Udenlandsdanskerne

Mange udfordringer for udlandsdanskerne Den tidligere FCK-stjerne Hjalte Bo Nørregaard er blevet bænket i sin nye hollandske klub Heerenveen. Samtidig har han svært ved at forstå sproget, og dermed træningen, men han fortryder ikke sin beslutning, og han vil kæmpe for at komme tilbage til toppen. Af Emil Norsker Når træneren udstøder sine ordrer på hakkende hollandsk, er danske Hjalte Bo Nørregaard helt fortabt. Han har ingen anelse om, hvad hans chef netop har sagt. Derfor venter han som regel lidt, kigger på de andre og følger efter, hvad de gør.

For få måneder siden var Hjalte Bo Nørregaard øverst i hierarkiet i FCK. Alle i hovedstaden kendte hans karakteristiske store, krøllede frisure, men efter mange og lange sammenbrudte kontraktforhandlinger med klubbens ledelse, pakkede han tasken og tog sydpå til Heerenveen. I København styrede han det meste af det offensive spil gennem sin dominerende rolle på den centrale midtbane. Men nu sidder han på bænken. ”Det er meget anderledes hernede, fordi man ikke forstår sproget. I starten var det hårdt. Jeg var ude i fire uger på grund af en lårskade, og det satte mig en del tilbage, for holdet blev spillet på plads i den periode. Men jeg kæmper for at komme tilbage,” fortæller

Hjalte Bo Nørregaard.

Ikke langt fra stadion er han og kæresten flyttet ind i et rækkehus. Byen Heerenveen er på størrelse med en større dansk provinsby og dermed en del mindre end København, hvor Hjalte Bo Nørregaard kommer fra. Folk i klubben og byen har taget godt imod ham, siger han. De er nemlig vant til spillere fra udlandet.

Han har da heller ingen hjemve, selv om det ikke helt er forløbet som forventet.

Dårlig start ”I starten smed vi nogle dumme point, og det har ikke været den bedste start, men der er ikke specielt dårlig stemning i truppen,” siger Hjalte Bo Nørregaard.

Han følger stadig FCK på afstand, og han har ingen bitre følelser for klubben eller sportsdirektør Niels Christian Holmstrøm. De to havde ellers en del meningsudvekslinger i pressen omkring Hjalte Bo Nørregaards tøven med at forlænge sin kontrakt med københav-

nerne. Men sidst Hjalte Bo Nørregaard var et smut forbi træningsanlægget på Frederiksberg fik de sig en hyggelig sludder, og man kan heller ikke vriste en gylden konspirationsteori ud af Hjalte omkring hele den gyldne K.B.generations exit i sommerpausen. Der er ingen bitterhed at spore. ”Jeg håber det bedste for FCK. Vi er slet ikke uvenner. Alt det er fortid nu. Jeg ville gerne prøve noget nyt, og det har jeg fået chancen for her,” siger Hjalte Bo Nørregaard.

I øjeblikket har han blikket fæstnet på nutiden og muligheden for at spille en større rolle i sin nye klub. Der er ikke plads til at fantasere om storklubber eller landshold. ”Jeg tænker ikke så langt. Der er også et stykke vej til landsholdet i øjeblikket. Men det er da klart en ambition for mig at komme tilbage dertil. Men nu tager jeg det stille og roligt,” fortæller Hjalte Bo Nørregaard, begyndt på et hollandsk sprogkursus, så han kan forstå, hvad der egentlig foregår under træningen. sportsfan 53

Udenlandsdanskerne

Thomas Kahlenberg Auxerre har smidt omkring 30 millioner kroner for at få et af Danmarks største talenter, Thomas Kahlenberg, til klubben. Derfor har der været pres på den unge dansker fra start.

Men den tidligere Brøndby-spiller befinder sig godt i det franske på trods af svingende præstationer og en lussing på 7-0. Af Emil Norsker Det kan ligne et mareridt. I en af de første kampe i sin nye klub i et nyt land får man en ørefigen på 7-0. Men Thomas Kahlenberg er for længst kommet videre, og selv om den nev i starten, så har begyndelsen ellers været positiv i den lille franske by.

Auxerre har længe været en driftssikker klub, og på trods af byens beskedne omfang og tilskuertal, har man formået at udvikle verdensstjerner som Liverpool-angriberen Dribil Cisse. Og ikke mindst har man skabt gode resultater – nationalt og internationalt.

Men denne sæson har været noget svingende. Man er hurtigt røget ud af UEFA Cup, og i ligaen har man slet ikke fået de resultater, man havde håbet på. ”Det er klart, at det smitter af på truppen. Personligt er jeg dog glad for, at jeg har fået meget spilletid. Det ved man jo aldrig, når man kommer til en ny klub,” fortæller Thomas Kahlenberg, der i 7-0plamagen selv blev skiftet ud efter 62 minutter.

Det er dog ikke, fordi han bebrejdes holdets tynde præstationer.

Generelt er man heller ikke specielt fanatisk i Auxerre, og det fører ikke til larmende demonstrationer eller lynchning, selv hvis spillet skrider.

Et fornuftigt sted ”Det er en god klub, men samtidig også et fornuftigt sted. Og det er rart, når man kommer som ny. Man kan da godt føle et ansvar, når man har kostet mange penge. Men det er også vigtigt, at man holder fast i, hvad man kan, og hvem man er, og ikke laver sig selv om,” mener Thomas Kahlenberg.

54 sportsfan

Mange danske spillere kommer til udlandet med store forventninger, som ofte bliver afløst af frustrationer over at sidde på bænken. Men det er ikke noget, Thomas Kahlenberg frygter: ”Det kommer nok på et tidspunkt, hvor man ryger ud af startopstillingen, og det lærer man såmænd også noget af, tror jeg.”

Ligesom sin gamle rival Hjalte Bo Nørregaard har han også svært ved at forstå træningen, der foregår på fransk. Og det er ikke kun sproget, der er anderledes. Øvelserne er lidt mere kedelige, end han er vant til fra Brøndby.

Bedst i Brøndby ”Man får det nok ikke meget bedre, end man gør i Brøndby, hvor der er fuld knald på. Her er det mere stille og skabelonagtigt. Det handler om at lade op til weekendens kampe, hvor der i Brøndby er mere gang i den hele tiden. Michael Laudrup er også god til at sprede godt humør i hele truppen. Han har en helt speciel evne til at lade spillerne tænke selv,” siger Thomas Kahlenberg.

Det er ikke kun den daglige træning, at Thomas Kahlenberg kan savne en smule. Venner og familier er der pludselig også blevet langt til, og hver gang man skal ses, kræver det større planlægning. Men han er stadig glad for, at han har taget springet, og lige nu vil han koncentrere sig om at gøre det godt for Auxerre. Al snak om ambitioner og drømme om større ting må vente. ”Jeg har skrevet en lang kontrakt med Auxerre, og det er jeg glad for.

Hver dag gør jeg mig nye erfaringer,” siger Thomas Kahlenberg.

Thomas Kahlenberg

På kort tid har Thomas Kahlenberg spillet sig ind på holdet i Auxerre. Det ligner begyndelse på et smukt venskab mellem den franske klub og danskeren.

Født: 20. marts 1983 Karriere: Hvidovre IF, Brøndby IF, AJ Auxerre A-landskampe: 5 U-21-landskampe: 19 U-20-landskamp: 1

sportsfan 55

Engelske fans tager magten

I England nøjes supporterne ikke med at sidde på stadion og brokke sig over klubledelsen, de slutter sig sammen og køber sig indflydelse. Af Lasse Højsgaard Da Malcolm Glazer overtog kontrollen med Manchester United, gik der chokbølger gennem hele fodboldverdenen. Alle husker billederne af desperate, rødblusede demonstranter, der magtesløse måtte se til, mens storkapitalen åd deres klub.

Men i virkeligheden var dette kun kulminationen på en udvikling, der har været undervejs i England i mange år. Klubberne har længe været investeringsobjekter, og det er ikke altid ren kærlighed til spillet, der får de nålestribede herrer til lommerne.

Alvoren er begyndt at gå op for de engelske fans, der føler, de er ved at miste deres klubber, og nu begynder flere at modarbejde den udvikling.

Modtrækket er noget så gammeldags som kooperatisme og økonomisk demokrati, såkaldte ’supporters trusts’. Fansene slår sig sammen i en slags andelsforeninger, der i fællesskab opkøber aktier og dermed indflydelse i klubberne. ”Det er en udvikling, der eskalerer i øjeblikket. I de sidste fem år har supporters trusts rejst 11 millioner pund, og i dag er 13 klubber ejet eller kontrolleret af deres trust, heraf 5 divisionsklubber,” fortæller Kevin Rye. Han repræsenterer organisationen Supporters Direct, der med støtte fra den engelske stat rådgiver fodboldfans omkring oprettelsen af trusts. ”Den røde tråd i trust-bevægelsen er demokrati og gennemsigtighed – noget, der ikke har været for meget af i engelsk fodbold de sidste 20 år. Hvert medlem har en andel, som ikke kan handles, og trusten er underlagt kontrol af de finansielle myndigheder,” siger Kevin Rye. Skæv udvikling Han kalder supportes trusts svaret på en udvikling, hvor klubberne ikke møder fansenes behov. ”Overtagelsen af Chelsea og overtagelsen af Manchester United har været den kulmination, der har fået folk til at se, hvad det handler om.

Det, man skal forstå, er at størstedelen af disse investorer – måske med undtagelse af Jack Walker i Blackpool – ikke placerer pengene for sjov skyld. Der er tale om lån, og klubberne ender dybt forgældede,” mener Kevin Rye Engang var det lokale folk, der trak læsset, fordi klubben var en 56 sportsfan

vigtig del af lokalsamfundet. Men med professionalismens indførelse i 1970’erne holdt de mere forretningsorienterede investorer deres indtog i klubberne for at drive dem som virksomheder. Det banede vejen for en type investorer, der gik målrettet efter klubbernes jord. Ved at frasælge arealerne, skaffede de sig et godt udbytte, men samtidig solgte de ud af arvesølvet.

Billetpriserne på himmelflugt Et andet symptom på den meget forretningsorienterede klubdrift, er billetpriserne, som de seneste år har været på himmelflugt. ”Jeg startede selv med at gå til fodbold med min far. Jeg kan huske, at vi var inde og se vores hold spille i den bedste række i 1986, og det kostede 2 pund (ca. 22 kroner). I dag koster det 49 pund (ca. 550 kroner) at se Chelsea spille. Godt nok er det gået op og ned med britisk økonomi, men sådan en inflation har man vist aldrig set,” siger Kevin Rye. Billetpriserne er en af de ting, de trust-kontrollerede klubber har forsøgt at gøre noget ved, især ved at sikre, at børn og unge kan komme ind billigt. ”Der er tale om, at en hel generation bliver økonomisk udelukket af engelsk fodbold. Hvis du kigger på Highbury, når Arsenal spiller, så er tilskuerne stort set alle sammen midaldrende. Det er et stort problem i hele landet,” mener Kevin Rye. Klubber foræres væk Der findes i dag over 100 trusts i forbindelse med klubber i Storbritannien, herunder flere Premier League-klubber. Manchester United-tilhængerne dannede en trust allerede i forbindelse med Rupert Murdochs overtagelsesforsøg i slutningen af 90’erne, og blandt andre eksempler kan nævnes Arsenal, Aston Villa, West Ham og Tottenham.

Man skal dog ned i de lavere rækker for at se eksempler på klubber, der er helt kontrollerede af deres trust. Det økonomiske niveau i Premier League er endnu for højt, og så har klubberne her ikke haft de kriser, der på det seneste har ramt mindre klubber.

I 2002 krakkede tv-selskabet ITV Digital, der havde købt rettighederne til at sende engelske divisionskampe for 315 millioner pund.

Da de penge pludselig forsvandt, røg også en stor del af klubbernes

Mange engelske fans er trætte af russiske og amerikanske rigmænd, der bruger deres hold som legetøj. Derfor har de dannet foreninger, såkaldte trusts, som i dag ejer eller kontrollerer 13 klubber.

indtægtsgrundlag. Den vaklende økonomi initierede mange fans til at danne trusts, komme deres klub til undsætning og samtidig skaffe sig indflydelse.

Men der er også eksempler på klubejere, der frivilligt har overdraget klubben til dens supporter-trust, simpelthen fordi de vil sikre, at den er i gode hænder. Kevin Rye nævner som eksempel klubberne Stockport County og Rushden & Diamonds, begge fra den fjerdebedste række. ”Rushden & Diamonds var ejet af Max Griggs, manden bag Dr. Martens-skoene. Han indså, at dette var den bedste måde at føre klubben videre på. Det samme gjaldt Brian Kennedy, en anden succesfuld forretningsmand, der ejede Stockport. For dem er det også en god måde at fralægge sig ansvaret på, for det er et stort ansvar at drive en fodboldklub,” fortæller Kevin Rye. God forretning Som eksempler på tiltag, der sker i trust-kontrollerede klubber, nævner Kevin Rye en omfattende information om klubbernes økonomi og organisation, og så et større lokalt engagement, blandt andet samarbejde med skoler og lokale myndigheder.

Men det handler ikke kun om lokalpatriotisme og smukke hensigter.

Der er også økonomisk ræson bag trust-overtagelsen af klubberne. ”Supporters trusts er bedre til at drive klubberne økonomisk. Det er mere eller mindre dokumenteret. De skaber overskud, og de køber klubbernes jord tilbage, som det for eksempel skete for York City. Den grundlæggende forskel er, at profitten ikke udbetales som aktieafkast.

Pengene bliver i organisationen og arbejder videre,” siger Kevin Rye. Princippet bag supporters trust er ikke en engelsk opfindelse. I Tyskland er stort set alle klubber drevet på denne måde, ligesom klubber som Real Madrid og FC Barcelona har lignende ejerskabsforhold. I Skotland, hvor Supporters Direct også opererer, er man også længere fremme, og alle større skotske klubber, inklusive Rangers og Celtic, har en trust.

Og England kommer efter det, det er Kevin Rye helt sikker på. ”Vi vil se flere klubber blev ejet af deres supportere, det er hævet over enhver tvivl. I mine øjne er der ikke noget til hinder for, at størstedelen af de engelske klubber bliver drevet på denne måde om 15-20 år.”

Supporters trusts i Storbritannien • Der findes over 100 supporters trusts i England, Wales og Skotland.

• 61 trusts ejer andele af deres klub.

• 39 klubber har supporter-repræsentation i deres bestyrelse.

• 13 klubber er ejet eller kontrolleret af en supporters trust, heraf 5 divisionsklubber (Brentford, Chesterfield, Rushden & Diamonds, AFC Bournemouth og Stockport County).

Charltonmodellen I Charlton Athletic har klubben valgt at have en repræsentant for supporterne siddende i bestyrelsen. Ordningen blev indført i 1992 i forbindelse med en økonomisk redningsplan og er siden opretholdt. Repræsentanten vælges blandt klubbens ca. 18.000 supportere over 18 år med sæsonkort.

I øjeblikket indehaves posten af den 51-årige Sue Townsend.

Ifølge Kevin Rye er det et i England ganske enestående eksempel på, at en klub frivilligt har ladet supporterne repræsentere i bestyrelsen. sportsfan 57

Per Bjerregard

Brøndbys direktør, Per Bjerregaard, afviser at lukke fansene ind i bestyrelsen. Han mener, at der i Danmark ikke er samme behov for at kontrollere pengemÌndene som i England.

58 sportsfan

Danske fans har indflydelse

Supporters trusts er sympatiske, men ikke nødvendige i Danmark, hvor fans har meget indflydelse, siger Per Bjerregaard. Fanrepræsentanter er enige. Af Lasse Højsgaard. Foto Lasse Bak Mejlvang Brøndby-formand Per Bjerregaard tror principielt godt, at ’supporters trust’-tanken kunne vinde indpas i Danmark. Men han mener til gengæld ikke, at dansk fodbold står med de samme problemer som engelsk fodbold. ”Jeg synes egentlig, at det er fornuftige og sympatiske tiltag, men jeg mener ikke, der er et behov for at drive klubberne i Danmark anderledes, end man gør i dag. Fodbolden har 100 procent førsteprioritet i danske klubber,” siger han.

Samtidig mener Bjerregaard ikke, at afstanden mellem fans og klubledelse er et problem herhjemme. ”Fans i dag er meget aktive omkring kommunikationen med os, i hvert fald her i Brøndby. Vi har ikke fastlagte møder, men vi har en rimelig tæt kontakt i dagligdagen gennem vores kommunikationsafdeling, og jeg kommer da også selv ud til fanarrangementer.”

Charlton-modellen – altså at afsætte en bestyrelsespost til en repræsentant for supporterne – vil ifølge Bjerregaard heller ikke være den store gevinst for klubben. ”For at sidde i bestyrelsen for et børsnoteret selskab, er det ikke en kvalitet i sig selv at være fan. Hvis det var en dygtig mand, kunne vi da sikkert bruge ham, men det er ikke noget, vi har det store behov for.

Jeg føler, vi har en udmærket kontakt med Brøndby Support, og jeg har heller ikke hørt dem lægge billet ind,” siger Per Bjerregaard.

God dialog Brøndby Support har heller ikke noget ønske om en bestyrelsespost, fortæller formand Jais Telborg. Ideen har været diskuteret på en generalforsamling, hvor man valgte ikke at bringe det videre. ”Langt det meste af det, der bliver debatteret i BIF’s bestyrelse, er omkring forretningen BIF. Så vi ville optage en bestyrelsesplads, der kun for en lille del handler om ting, der har relevans for os. Vi er ikke så naive, at vi tror, vi skal fortælle Brøndby, hvordan de skal drive forretning,” siger Jais Telborg.

Derfor mener han heller ikke, at tanken om en supporters trust vil være relevant for Brøndby-fans.

”Hvis vi følte, at vi ikke blev hørt, og at dialogen ingen steder førte, så havde vi grund til at undersøge andre muligheder. Men i øjeblikket har vi en rigtig god dialog med klubben, og begge parter lytter til hinanden i positiv ånd.”

På den anden side vil Jais Telborg heller ikke afvise det økonomiske instrument i en situation, hvor den gode dialog er væk. ”Der er sager, hvor vi kører skævt i forhold til klubben: ølpriser, sæder på nedre Faxe-tribune, og i de sager vil det i næsten altid være Brøndby Support, der bliver tromlet. Og her kan man så spørge sig selv, om vi skal forsøge at få mere indflydelse eller købe os til mere indflydelse med aktier. Hvis verden ændrer sig, så er vi også nødt til at ændre os.”

Vi skal ikke brokke os Efter et dansk mesterskab og nogle fede år på økonomisiden, kan man selvfølgelig spørge, om Brøndby-fans overhovedet har noget at brokke sig over. Et sted, hvor smilene er knap så brede, er i Århus.

Både sportsligt og økonomisk har klubben været på en ørkenvandring, der nærmest ingen ende vil tage.

Alligevel mener formand for AGF Fanclub Kim Rafn ikke, at det er øget indflydelse fra supporternes side, der skal til for at stoppe krisen. ”Jeg kan ikke se, hvad man skulle få ud af det. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil kunne gøre det bedre end dem, der sidder i bestyrelsen.

Det ville måske være meget sundt at have en, der ser tingene fra en anden vinkel. Men jeg tror ikke, at det p.t. er det, der skal til i AGF. Der er noget økonomi, der skal på plads, og så er det mindre vigtigt, hvad fansene mener.”

Kim Rafn mener, at AGF’s fans i det store og hele har den indflydelse, de kan ønske sig. ”Det er altid sjovt at få mere indflydelse, men jeg synes, vi har rimelig meget indflydelse og bliver hørt omkring det, der sker i klubben – arrangementer og den slags. Jeg synes ikke, vi har noget at brokke os over.”

sportsfan 59

”Det er nok den værste kamp, jeg har spillet med England indtil videre.” Rooney om nederlaget på 4-1 til Danmark.

Wayne Rooney

Wonderboy Rooney Han er blevet kaldt verdens største angrebstalent, siden han som 18-årig bankede fire mål ind for England ved EM sidste år. Nu ligger en hel nations indestængte drømme om storhed på den unge drengs skuldre, der allerede har fået mange knubs – de værste af det danske landshold. Af Alan Wilson, Hayters Teamwork / Planet Syndication I disse dage, hvor verdensmesterskabet nærmer sig, bliver den unge angriber Wayne Rooney ofte udråbt som manden, der langt om længe kan sikre England den eftertragtede pokal.

Men kan han gøre det? SPORTSFAN tager pulsen på Roony i første halvdel af en sæson, der kan vise sig at blive banebrydende for ham – og for engelsk fodbold.

Sven-Göran Eriksson siger, at du vil være den vigtigste spiller, hvis England når finalen i verdensmesterskaberne i Tyskland næste år, og flere eksperter har udråbt dig til manden, der kan hjælpe det engelske hold med at få et mesterskab i hus. Der er tilsyneladende store forventninger til dig – gør presset det svært for dig at yde dit bedste?

Slet ikke. Jeg kan godt lide den type forventninger. Jeg opfatter det ikke som et pres, for jeg er professionel fodboldspiller og elsker bare at spille, så det følger med. Selvfølgelig er det smigrende at høre folk sige, at England kan vinde det ene eller det andet, fordi jeg spiller på holdet. Det er altid rart at læse den slags.

Jeg bliver altid lidt nervøs, før jeg skal spille, men så snart jeg går på banen,

glemmer jeg alt andet og koncentrerer mig udelukkende om kampen. Og så længe jeg yder mit bedste og spiller, så godt jeg kan, vil den gode udvikling forhåbentlig fortsætte.

Du er kun er 19 år og Englands ubetinget bedste angriber. Føler du dig hjemme på det engelske landshold nu?

Ja, jeg føler mig virkelig hjemme. Jeg har spillet nogle kampe, scoret et par mål og spillet med en masse af gutterne i slænget på klubniveau. Men fodbold er et holdspil, og uden de andre spillere rykker man ikke. Vi har nogle af de bedste spillere i verden på holdet. Uden dem var vi færdige.

Men problemet med høje forventninger er, at når det ikke går godt, så er der voldsom kritik. Hvordan var det, da England havde tabt 4-1 til Danmark, og alle aviserne kritiserede de engelske spillere?

Det var et meget skuffende resultat for os alle sammen, og en dårlig præstation af holdet. Og jeg var heller ikke tilfreds min indsats. Det lykkedes mig at score et mål, men jeg var heldig, for jeg følte ikke, jeg fortjente det, så dårligt som jeg spillede. Jeg ved, at jeg kan gøre det langt bedre, så jeg var ret skuffet over kampen mod Danmark. Jeg kunne ikke få bolden i første halvleg. Jeg vil helst ikke tænke på det. Men det var en kamp, vi har lært noget af.

Hvad gik der galt i kampen?

Det var rædselsfuldt at se videoen bagefter, og jeg har ikke lyst til at gennemgå det igen.

Det var bare, som om alt gik galt i anden halvleg. Det er nok den værste kamp, jeg har spillet med England indtil videre. Men jeg ser det som en del af min læreproces. Jeg ved godt, det var et dårligt resultat, men det var en god erfaring, som jeg håber vil komme mig til gode fremover.

Dengang sagde jeg: ’Sådan her vil jeg aldrig have det igen’. Og det håber jeg heller aldrig, jeg får. sportsfan 61

Det er slemt nok at tabe. At tabe 4-1 til Danmark var virkelig hårdt. Men vi kan gøre det meget bedre.

Tror du, England kan vinde verdensmesterskabet, hvis holdet spiller godt?

Ja, det er jeg ret sikker på, vi kan. Jeg tror, vi kan gå hele vejen til verdensmesterskabet. Vi har nogle virkelig gode spillere på holdet. Vi er godt klar over, at der vil blive nogle hårde kampe i Tyskland, især hvis vi skal spille mod Brasilien eller Tyskland. Men vi er ikke bange for nogen.

Vi skal bare tro på os selv og på, at vi kan slå dem.

Din angrebsmakker Michael Owen er tilbage i Premier League med Newcastle.

Betyder det, at England har bedre chancer?

Ja, det tror jeg. Det er en fornøjelse at have ham tilbage. Det er godt for engelsk fodbold, tror jeg. Han er en rigtig god spiller og har scoret masser af mål i Premier League. Det vil han forhåbentlig også gøre i Newcastle. Det er godt at have ham tilbage i engelsk fodbold, og det vil også hjælpe ham. Vi har brug for ham i topform i Tyskland næste år, hvis vi kvalificerer os.

”Jeg tror, vi kan gå hele vejen til verdensmesterskabet.”

Hvad med Manchester United? Det var en skuffende sæson ved Old Trafford sidste år, uden nogle pokaler, men i år ser holdet ud til at være tilbage i topform.

Er det rigtigt?

Vi har fået en god begyndelse på sæsonen ved Old Trafford. Vi har gjort det godt.

Jeg har spillet en lidt anderledes rolle i år. På angrebsfronten tror jeg, jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg har fået at vide, at jeg bare kan flyde og prøve at få bolden og gøre, hvad jeg kan.

Men på forsvarsfronten er vi nødt til at holde formationen, hvilket betyder, at jeg skal holde disciplinen. Det er svært og det er hårdt arbejde, men det er godt, hvis det virker.

Det vigtigste denne sæson er at vinde noget. Alle var vildt skuffede sidste år.

Apropos positioner, så er der i øjeblikket stor diskussion om, hvad din bedste position er. Oppe foran i et tomandsangreb, på egen hånd lige bag angriberne eller ude på fløjen på midtbanen. Hvad synes du selv?

Helt ærligt, så er jeg ligeglad. Jeg spiller gerne hvor som helst ­– endda midterforsvar, hvis jeg skal! Jeg har spillet oppe foran helt tiden for England; det er ligegyldigt, om jeg er der alene eller sammen med en anden. Hvis du er ude på fløjen, får du ofte bolden med front mod forsvarerne, i stedet for inde bagved. Det giver mere plads, selv om det også er hårdere arbejde.

Men man får bolden i nogle gode positioner, og du kan skabe en masse, skyde udefra eller lægge bolde i dybde.

Hos United spillede jeg i mange positioner, og det er jeg glad for. Det vigtigste er at hjælpe holdet med at vinde.

Det virker allerede som lang tid siden, du forlod din barndomsklub Everton.

Taler du stadig med nogle af dine gamle holdkammerater på Goodison Park?

Ja, jeg taler med et par af Everton-drengene. Jeg ringer altid til dem før og efter kampe for at høre, hvordan det gik, og hvordan de har det. Jeg taler også med Franny, som er hos Rangers nu, om Everton.

Som knægt var du fan af Everton, og at spille for dem må have været som en drøm, der gik i opfyldelse. Var det ikke svært at forlade klubben og begynde hos Manchester United?

Hele min familie var Everton-fans, og det var en svær beslutning for mig at forlade klubben. Men det var en beslutning, jeg blev nødt til at tage. Og jeg tror, jeg tog den rigtige beslutning for mig selv og min karriere.

Der gik ikke særlig lang tid, før du markerede dig, vel? Det må have været fantastisk at score et hattrick i din første kamp mod Fenerbache i Champions 62 sportsfan

League. Hvordan var det?

Efter kampen var jeg stadig i chok. Jeg havde selvfølgelig håbet, at jeg ville gøre det godt, men jeg havde ikke forventet at score et hattrick i min første kamp. Bagefter prøvede jeg at få bolden, men dommeren ville ikke lade mig få den! Jeg sagde: ’Come on, jeg har lige scoret et hattrick, lad mig nu få bolden.’ Til sidst kom manageren ud af omklædningsrummet og gav mig den.

Folk siger, at du har en usædvanlig stærk tro på dig selv. Selv under din debut hos United ­– og på landsholdet – virkede du ikke bekymret. Bliver du aldrig nervøs?

Alle bliver nervøse før en stor kamp, og det gør jeg også. Men så snart kampen går i gang, slapper man af og vil bare nyde det og få det bedst mulige resultat. Bagefter tænker jeg ikke rigtig over det.

Føler du, at du er blevet bedre, efter at du er flyttet til Old Trafford?

Jeg lærer virkelig noget her. Jeg har scoret flere mål, og jeg bliver hele tiden bedre.

Hvem har gjort størst indtryk på dig i Old Trafford?

Det er nok Ruud van Nistelrooy, der har gjort størst indtryk på mig,

Der er heftige diskussioner blandt Manchester United-fans om, hvor Rooney skal ligge på banen.

Helt fremme eller på fløjen. Selv er han ligeglad. Bare han får lov til at spille.

siden jeg kom. Jeg har aldrig set nogen, der er bedre til at vende inde i boksen, og hans afslutninger er utrolige. Når han får bolden i feltet, er han skræmmende god.

Hvad med kaptajnen, Roy Keane?

Det er svært at vurdere, præcis hvor gode Manchester United-spillerne er, medmindre man træner med dem. Men Roy Keane er fantastisk; den måde, han får spillerne til at arbejde på … Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man laver en fejl, er Keany straks over dig med formaninger om, at du skal tage dig sammen og koncentrere dig og ikke ødelægge det hele.

Det er hårdt arbejde at træne; der er ikke tid til sjov og ballade. Det opdagede jeg allerede første gang. Du er nødt til at tackle igennem, for alle vil vinde. Jeg vil stadig gerne lære en masse, og jeg elsker at se Cristiano Ronaldo og Paul Scholes spille. Måske kan det lære mig noget. Jeg prøver altid at blive bedre. Indimellem arbejder jeg på min venstre fod og mit hovedstød.

Kan du forestille dig at blive hos Manchester United i lang tid?

Helt sikkert. Det er fedt at være der. Jeg spiller i verdens bedste liga for

verdens bedste klub, og jeg vil gerne hjælpe Manchester United med at vinde mesterskaber.

Hvordan har du det med den berømmelse, der følger med, når man er angriber for landsholdet og Manchester United?

Det er lidt underligt. Når jeg går på gaden eller sidder i min bil, er der altid en masse folk, der kigger. Det er lidt svært nogle gange, men hvis jeg vil spille topfodbold, bliver jeg nødt til at lære at klare den slags. Der er mange unge, der ser mig som deres helt, og det er rart. Jeg vil gerne gøre det, så godt jeg kan for min egen skyld, men hvis jeg samtidig kan gøre andre folk glade, så er det stort.

Hvilke mål har du sat dig for denne sæson – hvor mange mål vil du score?

Jeg vil ikke sætte tal på. Det vigtigste er at vinde mesterskaber med Manchester United og landsholdet. Det kan blive en fantastisk sæson. Og det ville være en drøm til sidst at vinde VM. Hvorfor ikke?

Oversat af Helle Albeck sportsfan 63

SjĂŚldent har en mand pisset sĂĽ mange mennesker af pĂĽ sĂĽ kort tid som Mourinho. Men han er faktisk en charmerende mand, der godt kunne minde lidt om Bill Clinton.

Hele verden drejer rundt om José Mourinho Han er intens, fokuseret og måske en smule besat. José Mourinho har genopfundet den engelske fodboldkultur.

Her fortæller den provokerende Chelseamanager i et nærgående interview, hvorfor han er vild med Ronaldo – men mildt sagt ikke med det engelske køkken. Af Graham Wray, Time Out, Planet Syndication José Mourinho har et fantastisk håndtryk. Tro mig, det er først, når man står over for ham, at man virkelig forstår, hvor magtfuldt et våben det er. Ligesom det gælder for de fleste af den 42-årige fodboldmanagers raffinerede ledelsesteknikker, ligger hemmeligheden i detaljen.

Da vi bliver introduceret, læner Mourinho sig tilbage, kniber det ene øje sammen og skuler som for at måle og veje mig. Blikket er lettere hånligt, men netop som jeg begynder at blive nervøs, lyser hans ansigt op i et djævelsk smil, der vidner om, at han er mere end tilfreds med, hvad han ser. Hans hånd glider ned fra en hvileposition bag hans højre skulder, og mens han fastholder blikket, griber han min hånd og svinger den venskabeligt fra højre til venstre. Det faste greb løsner sig først, da han eftertrykkeligt gentager mit navn, som om han byder mig velkommen i et hemmeligt broderskab. Det er lunt og afvæbnende. Hvordan Liverpools Steven Gerrard har kunnet modstå det, er et af fodboldverdenens største mysterier.

Vi mødes en eftermiddag på det faldefærdige Linford Christie Athletics Stadium i skyggen af Wormwood Scrubs-fængslet. Mourinho er kommet for at skabe opmærksomhed omkring Chelseas engagement i den 600.000 pund store investering, som Barclays, Hammersmith & Fulham Council og The Football Foundation har lagt i at få stadionet renoveret. Tanken bag den gavmilde satsning er, at lokalsamfundet skal have sportsfaciliteter at tilbyde sine børn og unge, men Mourinho vil højst sandsynligt skulle sætte alle sine magiske kræfter i spil for at vække deres interesse for sport. (Jeg overhørte en eksalteret 12-årig sige til sin kammerat om Mourinho: ”Gå hen til ham og spørg, om han ryger pot!”) sportsfan 65

Berømt charme Samme dag overværer jeg, hvordan Mourinho med løs hånd strøer sin berømte charme ud over et hold journalister fra Sky Sports, selv om han ikke behøver gøre sig de store anstrengelser for at forføre fodboldpressen.

Tænk blot på Eric Cantonas bemærkning om, at fodbold-journalister er som en flok havmåger, der følger efter en fiskekutter i håbet om, at nogen vil kaste en sardin til dem. Når journalisterne er så begejstrede for den snakkesalige Mourinho er det, fordi han jævnligt fodrer dem med hajer.

Da Mourinho hilser på en kvindelig journalist fra Sky Sports, kaster han nonchalant en sidebemærkning på banen: ’Dig kan jeg godt huske’, siger han og smiler. ’Jeg så dig engang i Arsenals presserum, men jeg kunne ikke tale med dig, fordi jeg stadig var vild af raseri over noget, der var sket i kampen. Det er jeg ked af.’ Bemærkningen udløser et kys på kinden. Ja, Mourinho kan sit kram.

Minder om Clinton Efter udvekslingen af de muntre bemærkninger foreslår José, at vi bevæger os ud i solen, så vi går hen til banemandens hytte i et hjørne af stadion. Folk, som har mødt Bill Clinton, taler begejstret om hans evne til at få dem til at føle, at de er den vigtigste person i hele verden. Sådan er Mourinho også. Det kan godt være, jeg tager fejl, men på trods af hans umiddelbart mere presserende interesse i Premiership, så fik jeg det indtryk, at der ikke var noget sted, verdens mest eftertragtede manager hellere ville være, end i et lille skur med en heftigt svedende Queens Park Rangers-fan udstyret med en diktafon og seks års bitter misundelse.

Film, musik og komik / Pink Floyd og The Office Hvordan slapper du af, når du har fri fra fodbolden? ”Jeg har dyrket meget quad-biking, men det kan jeg ikke i England på grund af Chelseas forsikringspolitik. Når jeg har fri fra fodbolden, kan jeg ikke bare gøre, hvad der passer mig. Jeg laver, hvad mine børn har lyst til, og det er i øjeblikket tennis og skating.”

Går du i biografen? ”Jeg forsøger, når jeg har tid, men igen kan jeg ikke vælge filmene. Jeg ser, hvad mine børn gerne vil se, så den står som regel på ’De fantastiske fire’ og ’Herbie’.”

Hvilken skuespiller ville du gå ind og se en film med, hvis du selv kunne vælge? ”Anthony Hopkins, fordi han har været god i så mange år. Han var god for 20 år siden, og han er stadig god. Han er en af de få skuespillere, der stadig laver film, jeg finder interessante. Sean Connery er fantastisk, men han laver den type film, man kun behøver se en gang for at forstå det hele.

Hopkins’ film har mere dybde, sætter gang i tankerne, og man får lyst til at se dem igen for at finde en ny mening eller få en ny oplevelse.”

Hvad med teatret? ”Jeg kan godt lide at gå i teatret, men igen kan jeg ikke vælge frit. Min kone køber Time Out, og jeg følger altid med i, hvilke stykker der er oppe, men jeg bliver nødt til følge børnenes ønsker, så det ender altid med, at jeg ser ‘The Lion King’.”

Hvad lytter du til af musik? ”Det er pudsigt, du spørger, for forleden dag talte jeg med holdet om, hvilke album der ligger på min personlige top-fem. Jeg har yndlingsalbum, der er knyttet til forskellige perioder af mit liv, men Pink Floyds ‘Dark Side of the Moon’ er min klare favorit, efterfulgt af Bryan Adams, et portugisisk folk-band, som læserne af SPORTSFAN garanteret ikke har hørt om (men de er fantastiske!), Phil Collins og Sting.”

Hvem kan få dig til at grine? ”Billy McCulloch. Han er Chelseas massør og min favoritkomiker. Jeg kan godt lide ‘Mr Bean’ og ‘The Office’, men Bill er sjovere, og det, han gør, er sværere, fordi det faktisk lykkes ham at få folk til at grine fem minutter før en vigtig kamp. Han er bedste venner med John Terry og er bare så god for moralen. Han er uden tvivl, den sjoveste mand, jeg nogensinde har mødt.”

Mad & vin / Engelsk vin – nej tak!

Hvad er dine favoritsteder i London? ”Jeg kan virkelig godt lide Hyde Park. Ungerne elsker at være der, og vi keder os aldrig. Ungerne kører rundt på deres cykler, og vi fodrer ænderne.”

Hvordan er maden i London i forhold til maden i de andre byer, du har boet i? ”Skal jeg være ærlig?”

Hudløst … ”Den er dårlig. Jeg kan godt lide nogle af de italienske restauranter – San Lorenzo, Scalini og La Familia – men den eneste gode engelske restaurant, jeg har været på, er Soho House. Det var rigtig godt, men jeg er ikke medlem, så jeg kan kun komme ind med nogen, der er.”

Hvilke portugisiske vine kan du anbefale? ”Barca Velha. Jeg er typen, der fortrækker et enkelt, virkelig godt glas til maden, og denne vin et en let rødvin, lige efter min smag. Det er også den vin, jeg forærede til Sir Alex Ferguson, og han var også begejstret.”

Har du smagt engelsk vin? ”Nej!” Hvad med engelsk øl? ”Nej, jeg drikker slet ikke øl. Jeg har kun været på pub en enkelt gang, og det var for at købe cigaretter til min kone klokken halv tolv om aftenen.

Jeg foretrækker at drikke en kop kaffe eller te på en bar. Oriel på Sloane Square er det tætteste, jeg kommer på en pub.”

Koldt på stadion Har du fået købt en ny frakke til den nye sæson? ”Nej, jeg har ikke brug for nogen lige nu, for det er stadig varmt, men jeg er åben over for tilbud, for vi solgte min gamle cashmere-frakke på en velgørenhedsauktion sidste år for 22.000 pund. Jeg vil gerne have noget i samme stil. Den skal være varm, men meget let, så jeg kan bevæge mig og hoppe i den på sidelinjen. Og når sæsonen er slut, sælger jeg den på auktion.”

Hvordan har du det med Chelseas bestyrelsesformand, Roman Abramovich? ”Vi har det fint sammen; vi forstår hinanden. Han holder meget af sine venner, sin familie og fodbold, og jeg er her for at få hans drømme på banen til at gå i opfyldelse. Han inviterede mig på en uges ferie på sin yacht, og vi sejlede rundt ved Sydfrankrig og Sardinien. Det er skønt at sejle, men jeg har ikke selv lyst til at købe en båd. Det er meget bedre at være gode venner med en bådejer!”

Har du været til nogen Championship-kampe, siden du flyttede til England? ”Ja, jeg var inde og se Fulham og Charlton!”

Jeg mente divisionen under … ”Nej, det har jeg ikke. Hvis mine spejdere fortalte mig, at der var en bestemt spiller, jeg skulle se, ville jeg tage af sted, men ellers ikke.”

Jeg tænkte bare, om du nogensinde havde lyst til at tage et smut forbi

”Jeg forsøger altid at være ærlig, og måske siger jeg ting, der ikke er politisk korrekte, Jeg tror, at pressen synes, det er sjovt, fordi de kan spørge mig om hvad som 66 sportsfan

dine naboer på Queens Park Rangers og slumme den med den anden halvdel … ”Jeg har ikke gjort det endnu, men i morgen spiller deres reservehold mod vores, så det kan godt være, jeg kigger forbi der.”

Pressen er en del af livet Dine pressekonferencer er altid underholdende. Laver du sjov med pressen, fordi du keder dig, eller nyder du det rent faktisk? ”Jeg accepterer, at det er en del af mit liv, så det er bedre at gøre det på en god måde end på en dårlig måde. Jeg forsøger altid at være ærlig, og måske siger jeg ting, der ikke er politisk korrekte, men jeg kan ikke bare forandre mig. Jeg tror, at pressen synes, det er sjovt, fordi de kan spørge mig om hvad som helst og få et svar. Jeg føler mig bare godt tilpas i sådan nogle situationer, så hvorfor ikke prøve at nyde det – for alles skyld?”

Okay, kan du give os et seriøst bud på, hvordan Premierships top-5 vil se ud i slutningen af sæsonen? ”Ja, selvfølgelig. Chelsea i toppen. Manchester United på andenpladsen [drillende pause], Liverpool på tredjepladsen, Arsenal på fjerdepladsen og Tottenham på femteplasen.”

Tror du Liverpool vil spille bedre end sidste år? ”Ja, de bliver farlige.”

Den største spiller Hvem er den største spiller, du nogensinde har set spille? ”Det var Ronaldo i 1996. Jeg har set Maradona, Eusebio, Zidane og Gullit, men jeg har aldrig set nogen, der kunne spille op til Ronaldo i 1996.

Jeg arbejdede med ham hver dag, og jeg var hele tiden målløs over de ting, han kunne præstere, for eksempel at score mål ved at overhale fem modstandere på 50 meter. Jeg har aldrig set noget lignende.”

Vil du opfordre din søn til at blive professionel fodboldspiller? ”Nej, det er helt op til ham selv. Han elsker fodbold, han spiller godt, og han har en formidabel venstre fod. Han er fantastisk af sin alder at være, men jeg spiller aldrig fodbold med ham eller tager ham ud i haven for at lege lidt med bolden. Jeg spørger ham, hvad han har lyst til at lave, og han vil altid skate eller spille tennis, og så det er selvfølgelig det, vi gør.”

Hvis det går galt på banen i år, får vi så en anden José Mourinho at se? ”Det ved jeg ikke før den dag, jeg taber to eller tre kampe i træk. Hvis det sker, så tror jeg, at jeg vil blive en anden. Min glæde vil forsvinde, men jeg tror godt, jeg vil kunne klare det. Som leder af holdet vil jeg være den første til at prøve at vende udviklingen.”

Vil vinde mere Hvis I beholder Premiership og vinder Champions League i år, hvad er der så tilbage for dig i engelsk fodbold? ”Alex Ferguson er det bedste svar. Han har vundet Premiership mange gange, men hvis du spørger ham nu, vil han sige, at han ønsker at vinde mere end nogensinde. Den første, jeg har hørt sige: ’Jeg har vundet før, så jeg ønsker ikke at vinde igen’, var Wenger efter Community Shield. Han sagde: ’Jeg har vundet fire gange, så jeg er ligeglad.’ Det er den eneste gang, jeg har hørt nogen sige sådan.”

Et sidste spørgsmål: Du taler flere sprog og har en misundelsesværdig karriere spækket med succeser. Er der noget, du ikke kan? ”Praktiske gøremål derhjemme (foregiver at slå et søm i). Jeg en elendig ’gør det selv’-mand. Jeg kan ikke reparere en vandhane. Jeg kan ikke engang skifte en elpære. Jeg er håbløs. Et nul. En skandale. Det er min kone, der gør det hele, og når hun ikke kan, ringer hun til en, der kan.”

Oversat af Helle Albeck

men jeg kan ikke bare forandre mig. helst og få et svar.”

Mourinho vil vinde det hele, ligesom Ferguson.

Sejre bliver han aldrig træt af. sportsfan 67

Porsche Cayman S Den 26. november 2005 lancerer Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG, Stuttgart den nye Porsche Cayman S. Den sporty 2-sæders model, som er baseret på Boxster serien, arbejder med en nyudviklet 6-cylindret 3.4 liter Boxermotor, der yder 295 Hk (217 kW). Der leveres en imponerende performance: Høj og konstant drivkraft ved lav samt medium fart. Med manualgear og centermotor accelerer den fra 0-100 på 5.4 sekunder. Topfarten er 275 km/t.

Takket være Porsche’s VarioCam Plus system til variable indsugningsknastaksler og ventiltiming har Porsche Cayman S et drejningsmoment på 340 Newtonmeter med mellem 4.400 and 6.000 omdrejninger.

VarioCam Plus-systemet har indtil nu været forbeholdt 911-modellerne. Kraftoverførslen sker med korte, præcise gearskift via en sekstrin-gearkasse, som man har hentet fra Boxster S og videreudviklet.

Efter ønske kan Porsche Cayman S også leveres med den velkendte 68 sportsfan

fem-trins Tiptronic S-gearkasse, med hvilken der ved hjælp af taster placeret i rattet opnås et særdeles sporty gearskifte. Til sports coupé har man videreudviklet Tiptronic S-gearkassen, der desuden har fået en ny elektronisk og hydraulisk styreenhed.

Ved første øjekast ligner Porsche Cayman S en typisk Porsche sportsvogn, men med sit selvstændige design adskiller den sig alligevel fra Boxster og 911-modellerne. De ovale forlygter samt de markante

Månedens bil

luftindtag betoner det nye frontparti.

Tågelygterne, der er integreret i de udvendige luftindtag, understreger filosofien bag det aktuelle Porsche design. Forrudens lavtliggende øverste kant og den udprægede tag kontur fremhæver det unikke og dynamiske ydre fortil.

Coupé liniens nye design med den lange hjulafstand, det fladt skrånende bagparti samt sideruderne, der sikrer de dynamiske konturer, resulterer i denne models karakteristiske silhuet. Den store bagklap præger sammen med de kraftige bagskærme og automatiske spoiler modellens fremtoning bagtil. De markant designede dobbelte afgangsrør er placeret centralt.

For at kunne læsse det 260-liter store bagagerum kan bagklappen åbnes højt. Sammen med det forreste bagagerum (150 liter) samt

talrige andre opbevaringsmuligheder sikrer Porsche Cayman S også sin høje praktiske værdi.

Aluminiumschassiset med den brede sporvidde understreger modellens sporty og dynamiske optræden, der som standard er udstyret med 18” hjul. I kombination med Porsche Stability Management (PSM), som ligeledes er standard, sætter chassiset nye standarder for køredynamik og aktiv køresikkerhed. Porsche Active Suspension Management (PASM), der kan bestilles som ekstra udstyr, sænker undervognen 10 mm og tilpasser automatisk dæmperindstillingerne til de pågældende vejforhold. Føreren kan ved hjælp af en kontakt i midterkonsollen vælge mellem programmerne ”Sport” og ”Normal”.

Pris inklusive danske afgifter og moms er kr. 1.249.755, sportsfan 69

Foran det store gennembrud Ronnie Bremer har tidligere måttet tigge penge for åben skærm for at få råd til sporten.

Men nu har han endelig fået en plads i Champ Car med team HMV Inc., og for første gang i sin 16 år lange karriere kan han slappe af. Af Bernt Kastberg, foto Lasse Bak Mejlvang

70 sportsfan

sportsfan 71

Ronnie Bremer

”Jeg slutter næste sæson på podiet.

Det er helt sikkert,” lover Ronnie Bremer og kaster et par rundstykker i halsen. Han er bænket ved Københavns Gokart Klub på Amager i et hyggeligt rundbueklubhus. Kaffen er varm, og han byder af sine rundstykker, mens en kold vind suser rundt på kurbserne udenfor. På klubhusets buede vægge hænger idolplakater af store verdensstjerner. Jason Watt, Nikolas Kiesa og ham selv.

Alle startede de deres karriere her på kraftværksvej 10. ”Jeg skylder meget til det her sted,” siger Ronnie Bremer ved langbordet, mens et par knægte kommer ind ad døren. De ænser ikke Ronnie Bremer, men sætter sig foran hver sin computer. Ronnie Bremer er ikke verdenskendt endnu.

FLÅR I NAKKEN Siden han var ti år har Ronnie ræset rundt på banen, og det gør han stadigvæk. Mellem løbene i Champ Car-serien er det her, Ronnie Bremer øver sig i at blive en bedre chauffør. ”Gokart er den bedste træning.

Den flår næsten mere i nakken end en Champ Car,” siger Ronnie og giver et kast med hovedet. Han er lige kommet hjem fra Las Vegas’ ovalbaner, hvor hastigheden ligger mellem 320 og 350 kilometer i timen.

Han er aldrig bange og går til opgaven som en håndværker. Om lidt skal han træne gearskifte. Hans gokart har seks gear, og det gælder om at finde de rigtige omdrejninger til det rigtige moment – en øvelse, som er nødvendig, da en Champ Car-racer ikke har sekventielt gearskifte eller padler under rattet. Eller noget som helst andet moderne ’hjælpeudstyr’, som Ronnie Bremer kalder det, modsat Formel 1-bilerne. Det at køre Champ Car er for Ronnie Bremer bedre end Formel 1, blandt andet fordi alle kører med samme motor, chassis og dæk. ”Hvis du kører i en Minardi, er du dømt til sidstepladsen. Sådan er det ikke i Champ Car, og det er det, jeg godt kan lide. Dine basischancer er ens,” siger Ronnie Bremer, som pointerer, at der naturligvis stadig findes dårlige og gode team.

120 UNDULATER Næste år kører Ronnie for et bedre team, som har råd til at teste, og derfor bliver der nok længere mellem de hjemlige ture til Danmark. For Ronnie Bremer er motorsport alt. Hans femårige datter Natalie, som bor hos sin mor, kommer i anden række. ”Det skal ikke misforstås. Jeg elsker min datter. Men motorsport kommer først,” siger Bremer, som heller ikke har nogen kæreste for tiden. Ronnie Bremer voksede op på Islands Brygge med en mor, en far, to brødre, to marsvin og 120 undulater i to-værelses lejlighed på 55 kvadratmeter. Motorsportskarrieren startede på Lossepladsvej, hvor den 10-årige Ronnie Bremer kørte motorcross på en tunet Puch Maxi sammen med en ven. ”Jeg havde lidt skæv ryg på det tidspunkt, så min far mente, det var sundere for mig at køre gokart,” fortæller Ronnie Bremer med et smil. Og takker sin far.

SÆRLIGT TALENT ”Min far skånede mig ikke. Han konkurrerede med mig og lod mig tit 72 sportsfan

starte bagerst. Det lærte mig at kæmpe mig op gennem feltet og ikke tage noget for givet,” siger Ronnie Bremer, som alligevel straks var klar over, at han besad et særligt talent. Allerede ved sit andet løb vandt han.

Og resten er så at sige historie. En fortælling om et særligt talent, som resten af verden kun lige har set fligen af endnu. Godt hjulpet på vej af gode venner som den tidligere verdensmester i kart Gert Munkholm, vennen Jan Magnussen, firmaet Peugeut og finansmanden Carsten Ree. ”Og listen er lang. Jeg har slet ikke styr på alle de mennesker, som har hjulpet mig,” fortæller Ronnie Bremer og tænker sig lidt om. ”Men sådan er det. Vi hjælper hinanden. Nu er det for eksempel min tur til at hjælpe det næste talent, Michael Christensen (månedens talent på side 20, red.), og jeg vil også hjælpe Jan Magnussens søn, Kevin Magnussen,”siger Ronnie Bremer.

SKYLDER MILLIONER Ronnie Bremer skylder et tocifret millionbeløb til alle dem, han har lånt penge af gennem de sidste 16 år. ”Men har man sagt motorsport, har man også sagt penge,” siger Ronnie Bremer, som i dag syntes, det er heldigt, at han aldrig har haft nogen penge. ”For så er der heller ingen, som forlanger store penge af dig. Alle ved, at jeg ikke har nogen,” siger Ronnie Bremer, hvis mest ydmygende oplevelse var at skulle sige på direkte tv, at han ikke havde nogen penge. ”Det var ikke sjovt, men det er en del af gamet,” siger Ronnie Bremer, som næste år begynder at tjene penge. På at køre i Champ Car. ”Hvad kan være bedre end at leve af sin hobby? Mit mål er nået.

Man kan sige, at Formel 1 er det ultimative, men det er så stift et system og alt for meget bestemt af, om du kommer i det rigtige team, og desuden kan alle jo købe sig ind, uanset om de har talentet. Champ Car passer mig bedre,” siger Ronnie Bremer, som ikke vil ligge og rode som en fattig mand nederst i feltet. ”Du kan se Kiesa, som bruger en masse penge – på hvad? Så kan han komme til at køre for Jordan – et af de dårligste hold? Hvor fedt er det?” spørger Ronnie og rejser sig fra langbordet. Det er tid til en runde på de kolde kurber udenfor.

Blå bog:

Ronnie Bremer, 27 år, 1,71 meter høj, 65 kilo i kampvægt Født og opvokset på det gamle Islands Brygge, Amager Team 2005: HMV inc. og Dale Coyle Racing Team 2006: HMV Inc. Fem selvvalgte højdepunkter: 1) 1990: vinder af det uofficielle DM i kart for juniorer 2) 1999 VM, Formel Super A. nr. 6 (skubbet ud i sidste sving – stod til en 1.-plads) 3) 2001: VM Formel Ford, nr. 2. 4) 2004: En sejr i tiende løb Toyota Atlantic Series 5) 2005: Champ Car – bare det at være med! 6) 2006: Når jeg står på podiet ....

KØB DET NYE NUMMER I dag!

Robbin Harms har fået en masse møtrikker og skruer indopereret i kroppen efter voldsomme styrt.

Grænserne skal brydes Roadraceren Robbin Harms har fået et internationalt gennembrud i VM-serien for Supersport, 600-kubik motorcykler. Af Peter Nielsen I eventyret er skabelonen altid tydelig. Først går helten en gruelig masse igennem, men til sidst ender tingene lykkeligt.

Efter to sæsoner, der blandt andet har budt på flere længere hospitalsophold, brækkede knogler i ryggen og låret, vand i lungerne samt en pæn stor bankgæld, er der omsider noget, som tyder på, at tingene går den rigtige vej for den danske roadracer Robbin Harms. Den eneste danske kører, som er i stand til at begå sig på internationalt niveau.

Midt i indeværende sæson kom 24-årige Robbin Harms med på afbud hos det svenske VM-team i 600 cc. supersportklassen, Team Stiggy. Siden er det stort set kun gået en vej – fremad.

Den tidligere mangedobbelte danske mester og MotoGP-kører i 125klassen, har imidlertid aldrig tvivlet på sine evner på en motorcykel.

Den skal have gas ”Jeg har en enkel filosofi, når det handler om at køre om kap på motorcykel: Den skal ha’ fuld gas. Vi kører om at vinde, og jeg foretrækker at være med til at kæmpe om podiepladserne i stedet for at være tilfreds med at rulle rundt bagerst i feltet. Den indstilling koster nogle gange et 74 sportsfan

styrt eller to, men hellere bryde grænser, hvilket man efter min mening er tvunget til som roadracer.”

Men er du aldrig bange på racerbanen, hvor går din grænse? ”Nej, jeg er aldrig bange. Det er ikke plads til angst i roadrace. Er man først blevet bange for at styrte, eller for at dø på racerbanen, skal man kvitte sporten. Jeg ved endnu ikke, hvor mine grænser går. Det lyder sådan lidt tomhjernet, men jeg kan allerbedst lide konstant at køre på kanten, og derfor forsøger jeg hele tiden at skubbe mig selv en anelse mere,” siger Robbin Harms.

Et klokkeklart eksempel på den filosofi er skåret ud i pap i de to seneste VM-afdelinger, Robbin har kørt på Lausitzring i Tyskland og legendariske Imola i Italien.

Fra startpositioner længere nede i feltet har Robbin begge gange kæmpet sig op i førerfeltet, foran flere tidligere verdensmestre i klassen, og fabrikskørere fra store team. På Lausitzring røg han imidlertid af i et sving i slutningen af løbet, kom dog tilbage på motorcyklen og endte på en 11.-plads. På Imola, som Robbin inden løbet aldrig havde kørt på, lå han længe med helt fremme. En begyndende regnvåd bane

Robbins stærke kørsel er ikke gået ubemærket hen.

Han har fået sit første tilbud fra et fabriksteam.

”Der er ikke plads til angst i roadrace” sæson. Robbins nuværende team er privatejet. ”Men jeg bliver efter alt at dømme hos Team Stiggy, hvor jeg virkelig stortrives. Desuden har vi nogle meget dygtige folk til at preparere motorcyklerne, hvilket betyder, at vi nok er det team i feltet, ud over de egentlige fabriksteam, der har den bedste cykel,” fastslår Robbin.

Sidste år forsøgte Robbin Harms sig i 125 MotoGP-klassen, som i modsætning til Superbike og Supersport-klassen er rene racer-prototyper. En slags motorcyklernes Formel 1, hvor topkørere som italieneren Valentino Rossi tjener op mod 200-300 millioner kroner for at køre på sin Yamaha. Flere alvorlige styrt, med deraf længere pauser, kostede efter alt at dømme en plads i feltet i indeværende sæson.

Men det gør ikke noget. For Robbin er MotoGP-klassen fortid.

kostede imidlertid en spektakulær flyvetur, efter at Hondaen havde kastet Robbin op i luften, da forhjulet gled på den glatte bane. Trods alt to stærke præstationer, men ikke godt nok for Robbin.

Presser sig til det yderste ”Måske ærgrede jeg mig en smule lige efter løbene, men jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan lade være med at presse på for at gøre mit yderste, hver gang jeg kører, så i princippet er jeg meget godt tilfreds med løbene på Lausitzring og Imola. Jeg gjorde mit bedste, og det er det vigtigste,” siger Robbin, som indtil videre har en fjerdeplads fra VM-afdelingen i tjekkiske Brno som sit bedste resultat. Et resultat, som i skrivende stund er enestående for en dansk roadracer.

Robbins stærke kørsel er ikke gået ubemærket hen i feltet, og allerede efter kun et halvt år i klassen har han fået sit første tilbud fra et decideret fabriksteam. Det er det ene af Suzukis to fabriksteam, som gerne ser Robbin på sædet af en splinterny GSX Suzuki 600 R til næste

Stor gæld ”Jeg slæber stadigvæk rundt på en gæld, der svarer til en pæn stor årsløn fra min satsning på MotoGP 125-klassen, ligesom jeg stadigvæk har indopereret diverse skruer og møtrikker i min krop efter voldsomme styrt, men jeg fortryder intet. Jeg er blevet modnet som menneske og kører. Desuden savner jeg bestemt heller ikke miljøet omkring MotoGP, som er langt mere koldt og upersonligt end Supersport, hvor man virkelig kommer tæt på både tilskuere og de andre kører. Det er som en kæmpestor familie, hvilket passer godt til mit gemyt,” fortæller Robbin Harms. sportsfan 75

NASCAR

Amerikanernes smag for fart

Formel 1 er den ultimative motorsportsserie i langt den største del af verden, men ikke i USA. Her holder man sig til den fascinerende og farverige NASCAR-serie. Af Lars Fink

D

a Fernando Alonso i september med sine 24 år blev den yngste verdensmester i Formel 1 nogensinde gik fødebyen Oviedo amok.

Vesteuropæiske medier svømmede over med billeder af triumfen, og den nye formel-darling blev hyldet spalte op og spalte ned som den nye gulddreng, der afsatte selveste Michael Shumacher.

Men i USA løftede man ikke et øjenbryn, og en sjælden interesseret læser måtte blade længe rundt i sportssektionerne for at finde en note, der gengav spanierens triumf.

For i ’Guds Eget Land’ tiltrækker Bernie Ecclestones Formel 1-cirkus lige så lidt opmærksomhed som curling får hertillands.

Det vil sige, at medmindre der ligger en stor sportslig triumf inden for rækkevidde, så er interessen for spillet lige så kold som den spilleflade, Helena Blach Lavrsen vandt OLbronze på i Nagano i 1998.

Væk den indre motorfetichist For ligesom amerikanerne har svært ved at få soccer ind under huden, og i stedet spiller fodbold med en oval bold, hvis ikke de lige går grassat over baseball, så har de også deres egen udgave af motorsport, som kan vække den indre motorfetichist i ethvert lille barn – nemlig NASCAR. NASCAR (National Association for Stock Car Auto Racing) blev oprettet som motorsportsserie i 1948 for masseproducerede biler magen til dem, der kørte rundt på de amerikanske highways.

De store bilproducenter som Ford, General Motors og Chrysler fik øjnene op for serien og muligheden for at øge salget af de repræsenterede modeller. Dermed begyndte der for alvor at komme penge i NASCAR. Siden er det eskaleret således, at NASCARs tre forskellige serier – Nextel Cup, der er den ultimative serie, Busch Series, der er talen76 sportsfan

trækken og Craftsman Truck Series, der er for pickups – er en af de hurtigst voksende sportsgrene i USA, når der ses på seertallene.

Amerikanerne elsker NASCAR, mens resten af verden ser Formel 1.

Forklaringen skal findes flere steder, men væsentligt er det at tænke på, at det amerikanske kontinent altid har været præget af en vis form for separatisme, som blandt andet har givet sig udslag i den førnævnte kærlighed til spil som amerikansk fodbold og baseball, der stort set ikke har status som nationalsport og kulturarv i andre nationer.

Fallit for Formel 1 Formel 1 er selvfølgelig interesseret i at prøve at finde vejen til det vigtige amerikanske marked, men efter det tætteste man kan komme på et offentligt selvmord ved årets amerikanske Grand Prix i Formel 1-serien i Indianapolis, hvor kun seks biler stillede op til start efter sikkerhedsproblemer med dækkene, så synes vejen til de amerikanske motorsportfans og deres grønne dollarsedler at være uendelig lang.

Hvem i staterne kan tage Formel 1 seriøst efter årets Grand Prix – og så i forhold til NASCAR? Derudover ligger Formel 1-sporten og roder med nogle spændingsproblemer, som trods alt er blevet bedre i år, hvor Schumachers dominans forduftede.

Fem forskellige kørere har vundet Grand Prix i Formel 1 i år, mens NASCARs Nextel Cup kan fremvise 13 forskellige vindere. Det gør det lettere for fans af en bestemt kører at hænge ved sporten.

I NASCAR er der større mulighed for at smage sejrens sødme som fan, mens man i Formel 1 skal være mere end almindeligt heldig, hvis man som fan af Nick Heidfeld nogensinde kommer til at se tyskeren øverst på en sejrsskammel i hele hans karriere.

Derudover er der selve spændingsmomentet i racet. I sidste års udgave af det amerikanske Formel 1 Grand Prix skiftede føringen to

gange mellem to forskellige kørere. Ved et 400-miles NASCAR-løb i Michigan i samme periode skiftede føringen 17 gange igennem løbet mellem 10 forskellige kørere.

Og for nu at blive ved forskellen mellem de to løb i 2004, så sluttede det amerikanske Formel 1 GP med otte biler på banen, hvoraf de fem var på samme omgangshøjde som den førende bil. I Michigan var 31 biler med til slut, og 24 af disse var på samme omgang som vinderen.

Selve mesterskabet, som Alonso kæmpede til sig i Brasilien i september, blev afgjort i sæsonens tredjesidste løb, hvorimod man i NASCAR efter indførelsen af et slutspil – The Chase for The Cup – i debutsæsonen skulle hen til sidste løb, før afgørelsen faldt, og hvor fem forskellige kørere stadig havde muligheden for at løfte Cup’en.

Amerikanerne og NASCAR er sikre på, at de har et produkt, som har en langt højere kvalitet, når det gælder underholdning, spænding og selve racet, og derfor er organisationen også begyndt at udvide territoriet.

Mexico på banen Således blev der i Busch-serien kørt et løb i Mexico i marts, og man håber snart at kunne præsentere løb i Canada, hvor både Toronto og Montreal har været i kikkerten som oplagte værtsbyer for en race-weekend.

Men spørgsmålet er også, om ikke det stopper her. For NASCAR er nemlig ærkeamerikansk. På samme måde som Budweiser og Burger King.

Men hvor vores smagsløg har været parat til at tage imod de masseproducerede burgere og det tynde amerikanske øl, så er det tvivlsomt, om vesteuropæerne vil lægge Formel 1 med de kurvede baner og chikaner på hylden.

Blot for at se på hobevis af store amerikanske biler i excentriske lakeringer køre rundt og rundt og rundt på en oval bane i timevis.

Sandsynligheden er nok lige så stor som chancen for, at Avedøre Monarchs og Roskilde Kings kan fylde Parken til finalen i amerikansk fodbold.

I NASCAR er der større chance for at smage sejrens sødme som fan, end der er i Formel 1. sportsfan 77

Lær af de professionelle

Hofter over fødder

Tiger Woods: balance, sikkerhed

Jeg bryder mig ikke om tippet ’stik bagdelen bagud’. Når man gør det, vil skuldrene altid rage for langt frem. I stedet for at befinde sig lige over knæene, vil de befinde sig halvvejs mellem fødder og kugle. Vægten lægges på fødderne.

Dine knæ arbejder som en gal for at holde balancen. Gør i stedet som Tiger og hold hoften lige over fødderne, ikke længere tilbage.

og kontrol Analyse af PGA-træner Lee Scarbrow, Planet Syndication

Hænder/højre skulder

Selv fra denne vinkel kan man se, at der er et stort mellemrum mellem Tigers nedadsvingende hænder og hans højre skulder. Det viser, at han har god plads til at svinge sine arme ned foran kroppen. En amatør vil ofte dreje kroppen meget hurtigt uden at få hænder og arme med. Mellemrummet mellem højre skulder og hænderne lukker sig. Det resulterer i dårlige sving og usikre slag.

78 sportsfan

Skuldre over knæ

Denne stilling er nøglen til Tigers kontrollerede bevægelser. Ved opstillingen befandt Tigers skuldre sig lige over hans knæ. Det giver en sikker, velbalanceret stilling at svinge fra, så man ikke skal lave nogen mærkelige forvridninger for at holde balancen gennem tilbagesvinget. På toppen af svinget er hans højre skulder stadig lige over knæet.

ægten midt på begge fødder

Tiger er lige begyndt at svinge ned. Hans vægt bevæger sig fremefter, men ligger stadig mest på hans bagerste fod, måske fordelt 55-45. Dette vider, at hans vægt skifter gradvis, ikke pludselig, over til venstre side. Det er nøglen til kontrol. Tiger lægger også vægten midt på begge fødder, I stedet for på enten tå eller hæl.

Hofte

Her nærmer vi os toppen af svinget, men Tigers hofte har stort set ikke rykket sig ud af stedet. En stabil hofte er et sikkert tegn på god balance og sparsom bevægelse.

Det skyldes et roligt og effektivt benarbejde. Tiger er i stand til at holde sin hofte på samme niveau, fordi hans knæ kun bevæger sig lidt og ikke bøjes for meget. Hold øje med din hofte.

Roligt benarbejde

Knæene sørger for, at du kan holde balancen. Hvis du stod forkert ved opstillingen, vil du begynde at miste balancen, og dine knæ vil arbejde for at forhindre dig i at falde forover. Tiger kan holde sit benarbejde roligt, fordi hans er udgangspunkt er velafbalanceret, skuldre lige over knæ. Hans knæ behøver ikke at arbejde for at holde ham oprejst.

Glem slagkraften, tænk på stillingen Lee: Når jeg ser på billedet, er ’kontrol’ det første, der falder mig ind. Det er et rigtig godt billede. Tiger er lige startet down here, men der er ingen tegn på hastværk, på noget slag.

Det hele ser så enkelt ud, så afbalanceret. Der er vidunderligt lidt bevægelse i stillingen ­– intet bevæger sig, medmindre det er meningen.

Folk er ofte af den opfattelse, at de ikke kan lære noget af Tiger; at han befinder sig på en anden planet end os jordboere. Men hvis man skal fremhæve en enkelt ting, må det være dette: Tiger kan kun opnå denne kontrol, denne sikkerhed, fordi han står perfekt i forhold til bolden ­– mere teknisk er det ikke.

Alle kan arbejde med deres stilling. Et kig på Tigers teknik vil hjælpe dig med at komme i gang og få kontrol over dine slag.

sportsfan 79

�Det er ret fantastisk at finde et andet menneske, der komplementerer mig sü godt�

80 sportsfan

Tiger Woods’ svenske kone, Elin Nordegren, har fået mesteren til at løfte sit spil. Nogle kalder hende for hans nye mentaltræner.

Svensk model lokker Tigeren ud af busken Da Tiger Woods for 13 måneder siden lod sig smede i Hymens lænker på Barbados, sagde han ikke bare ja til en veldrejet svensk badetøjsmodel. Han fik også en soulmate, der kan lirke lidt på hans selvvalgte hang og trang til ensomhed. Af Kim Ravn-Mortensen

Æ

gteskabet med Elin Maria Pernilla Nordegren har ændret Tiger Woods fra at være en af verdens mest fokuserede, individuelt orienterede perfektionister til en ægte holdspiller. ”Det er ret fantastisk at finde et andet menneske, der komplementerer mig så godt,” har Tiger Woods sagt om sin kone, Elin Nordegren.

Tigerens bedre halvdel blev født 1. januar 1980 i Stockholm af forældrene Barbro Holmberg, politiker med regeringsposter som blandt andet immigrationsminister, og Thomas Nordegren, chef for Sveriges Radios redaktion i Washington D.C. I den afslappede kystby Waxholm nær Stockholm voksede smukke Elin op sammen med sin tvillingesøster, Josefin.

Det er vel svært at forestille sig, at Tiger skulle finde sig en kone fra et miljø, der er så anderledes, end det han selv kommer fra.

Manden har nærmest haft en golfkølle limet til hænderne, siden han fyldte tre år, med en superambitiøs og krævende fars hede ånde i nakke hver eneste vågne time i døgnet. Hvert af hans golfslag, køllevalg og påklædning har været sat under lup af alverdens kameralinser

og selvbestaltede eksperter med eller uden faglig pondus.

Derfor er det ikke underligt, at Tiger har udviklet et næsten ubegrænset behov for ensomhed, og at en af hans foretrukne opholdsteder er under havets overflade, hvor det eneste, man kan høre, er lyden af ens eget åndedræt. Her giver beboerne ham ikke mere opmærksomhed end enhver anden mærkelig skabning med store flasker på ryggen.

Begge vilde med sport Elin er ligesom Tiger et sportsmenneske, der kan lide at konkurrere. Hun dyrker styrketræning, dykker, kickbokser og spiller golf. Derfor havde de en masse af tale om, da de mødtes for første gang under British Open i 2001, hvor Elin sammen med søsteren arbejdede som barnepige for landsmanden og golfstjernen Jesper Parnevik.

Efter Presidents Cup i Sydafrika i 2003 var de på safaritur med overnatning på savannen under åben himmel, og det var efter sigende her, at Tiger ’popped the big question’, som de siger i USA. Her, 13 måneder efter bryllupsrejsen, er

Tiger som forvandlet. Han har blandt andet vundet to majors og har igen fortrængt Vijay Singh fra verdensranglistens førsteplads. Et solidt comeback efter nedturen i 2004, især fordi han kun stiller op i golfturneringer med en eneste ambition: at vinde hver gang.

Elin får æren Og Tiger Woods lægger da heller ikke skjul på, at Elin skal have en stor del af æren for tingenes nuværende tilstand. I et interview med avisen The Times siger han: ”Vi er som et team. Så det er blevet meget lettere. Vi tager til turneringer sammen. Vi er fælles om det, og det gør mig stærkere. Vi går i byen, spiser sammen og taler om tingene. Hvad gik godt og hvad gik dårligt i dag? Vi laver en spilleplan, som regel i fællesskab: Hvordan kan jeg blive bedre, og hvordan griber vi det an.”

Nogle iagttagere går så vidt som til at kalde Elin til Tigers nye mentaltræner. Andre vil hellere kalde hende for Tigers soulmate, der med sin tilbagelænede skandinaviske tilgang til livet har skabt en tryg base for Tiger, hvor han ikke behøver forholde sig til, at han er verdens bedste golfspiller. Han skal bare være Tiger. sportsfan 81

Golfrejse

Det er meget afslappende at gå en runde golf her. Man tvinges næsten til at sætte sig ned og knappe en pils op.

Glimrende golf i Galicien

Hvis man er blevet forbrændt på solkysten, er Galicien et fremragende sted at få sin anden spanske luft – også i golfmæssig forstand. Tekst og foto Kim Ravn-Mortensen

D

et er svært ikke at blive flået med af stemningen, når man står i et frådende hav af katolske pilgrimme, der har nået deres rejses mål i den spanske by Santiago de Compostela.

Indenfor i den enorme katedral svinger et stort røgelseskar frem og tilbage og udsender en tyk, krydret røg, der får sceneriet til at virke fortryllende, mystisk og en smule magisk. Hvis man har lyst til at ønske sig noget, stikker man bare fingrene ind i fem slidte huller i en søjle, lægger hovedet på en sten – og vupti, så deltager man i en god gammeldags gang katolsk kirkelotto.

Om aftenen kan man gå på restaurant ’16’ og prøve den lokale specialitet Pulpo a la Gallega, som er blæksprutte skåret i tynde skiver og stegt med olie, stærk paprika og salt serveret med stegte grønne pebre og chili – nogle stærke – andre ikke.

Ganske enkelt fremragende. Senere er baren Casa das Crechas garant for hygge i høje glas akkompagneret af den lokale folkemusik.

Golf de Meis Således tanket op i krop og sjæl er det blevet tid til noget galicisk golf. På vejen ud til øen La Toja og golfklubben af samme navn, signalerer min højre øjenkrog pludselig til hjernen, at den har set et skilt, der viser vej til en golfbane. Så går det ellers ad små, smalle og meget krogede veje ind 82 sportsfan

og op i intetheden. Flere gange tror jeg mig kørt vild, men fortsætter for i det mindste en gang for alle at opleve at komme så langt ud på landet, at grisene har nummerplader. Det lykkes ikke, for pludselig folder landskabet sig ud, og jeg ser de første fairways, der viser sig at tilhøre El Campo de Golf de Meis, som ligger med en fabelagtig udsigt over havet og øerne.

Det er meget afslappende at gå en runde golf her – intet pres overhovedet, og man tvinges nærmest til at sætte sig ned – trække en kold pilsner op – og vinke igennem. Banen er fra 1988, parkagtig og minder lidt om banen i Barsebäck.

Pebble Beach på spansk Ude på La Toja emmer det af eksklusivitet omkring klubben med de ni huller. ’Glæd dig til hul 5 – det er Spaniens svar på Pebble Beach’, lyder indgangsbønnen i proshoppen, hvor en bog fra hylden viser, at netop dette hul er blandt de 18 bedste i hele Spanien. Og flot er det – indrømmet. Et kort par 3-hul, der fordrer alt fra en wedge til et 4-jern alt efter vinden. Også næste hul er fremragende.

På hul 6 kan man ved lavvande slå bolden fra tee og lande på stranden kort af green – men når havet er inde, skal man slå et drive på 296 meter for at når tørskoet frem – og det er vel nok en smule for meget for det fleste …?

Vigo og Mondariz På en stor bjergskråning nord for fjorden ved Vigo ligger endnu en golfbane med en unik beliggenhed. El Campo de Golf Ría de Vigo ligger og venter på at vise besøgende den fremragende udsigt over storbyen Vigo. Måske ikke med udbredte arme, for det er uhyre vanskeligt at finde bare et enkelt skilt, der viser vej.

Straks nemmere er det at finde El Campo de Golf Balneario Mondariz. Man kører efter Mondariz og møder til sidst en golfbold på størrelse med en folkevogn. Det er en smuk bane omgivet af bjerge, og fra det store klubhus har man udsigt til hele fem huller.

El Campo de Golf Ría de Vigo www.riadevigogolf.com El Campo de Golf de Meis Fundación Monte-Castrove, nordøst for Pontevedra Tlf: 0034 - 986 680 400 / 986 866 533 Fax: 0034 - 986 868 073 Golf La Toja www.latojagolf.com El Campo de Golf Balneario Mondariz www.solmelia.com

Golf planer

Ejeren af banen, Poul Sundberg, håber at komme til at afholde Ryder Cup i 2018.

Danmarks dyreste golfklub Af Kim Ravn-Mortensen

T-u-s-i-n-d kroner kommer det til at koste for ikke-medlemmer at spille 18 huller, når Danmarks vel mest eksklusive golfbane, Royal Copenhagen Golf Center A/S, åbner i 2009. Banen, der er under opbygning i Ørestaden, ligger dør om dør med Bella Center og har fra starten et ambitionsniveau, der enten får de fleste til at tabe pusten eller smøre mundvigene med et lille smil. Således håber ejeren Poul Sundberg, at hans mesterskabsbane bliver vejet og fundet tung nok til at huse golfmatchen over dem alle, Ryder Cup, i 2018. Det er i hvert fald oplægget, som den kendte golfbanearkitekt Ron Kirby blev præsenteret for, da han fik tilbudt opgaven. Ron Kirby er da heller ingen nybegynder. Han har blandt andet arbejdet sammen med Gary Player og Jack Nichlaus Golf Design Service, og på hans cv glimter også perlerne Sun City i Sydafrika, Paris International og ombygningen af Gleneagles i Skotland.

Hvis man har lyst til at købe en andel i klubben, er der stadig en del af de billigste certifikater til salg. Prisen er en rund 100.000-basse plus moms for de første 500. De næste 300 koster 150.000 plus moms. Dertil skal man lægge 18.750 kroner årligt for at være medlem af klubben. Det er også suverænt den højeste i Danmark.

Tjek selv de ret udanske ambitioner på: www.royalcopenhagengolf.dk

sportsfan 83

Golf

Klumme Af Kim Ravn-Mortensen

Slip følelserne løs Kan man forestille sig fodboldspilleren Søren Larsen fejre endnu en scoring på landsholdet ved med en enkelt finger kort at løfte kasketten og dernæst løbe udtryksløs tilbage til midterlinjen?

Eller måske en Formel 1-vinder, der ikke fyrer indholdet af en kæmpe flaske champagne ud over sig selv, medkørere, presse og mekanikere?

Og ville vores indre lager af tv-billeder ikke være en bleg kop te, hvis vi ikke havde oplevet Ulrik Wilbek hoppe hallen rundt på begejstrede kænguru-ben efter kvindernes OL-finalesejr i Atlanta?

Anderledes ser det straks ud, når vi taler om golf. Her kan man godt tillade sig at stille spørgsmålet: Hvorfor har så mange golfspillere så svært ved at brøle deres glæde og begejstring ud?

Kan det være, fordi golfsporten blev opfundet af nogle britiske fårehyrder, der ikke havde det store at grine ad i hverdagen? Eller er det, fordi golfen i mange år var forbeholdt de få, der holdt hinanden i skak og ikke lod den mindste tilløb til udskejelse gå upåtalt hen?

Svaret er måske det nærliggende, at mange professionelle spillere efter års surt slid med blodvabler på fingrene ganske enkelt betragter deltagelsen i en pengestærk turnering som enhver anden dag på kontoret?

Begejstring på huskesedlen I flere år gik Steen Tinning rundt med et lille kort i lommen, hvorpå der stod, at han skulle huske at vise glæde. Det at vise begejstring var faktisk noget af det, Tinning brugte mest tid på i samarbejdet med mentaltræneren Arne Nielsson. Da Steen Tinning endelig vandt en Europa Tour-turnering og bøjede sig ned for at samle bolden op af hullet efter det sidste putt, kom han i tanke om Arne: ”Begejstring! Jeg skal vise noget begejstring, og her var det så, at jeg lavede det dér hop,” skriver Tinning i sin nye bog.

Helt ærligt. Hvor svært kan det være?

Det, der kan være svært at forstå, er at begejstringen, glæden og rejehoppene ikke kom væltende ud af alle kroppens porer helt af egen kraft og vilje.

En golfspiller holer et syvmeter putt eller et svært bunkerslag, mens tilskuerne går amok. Brølet anerkendes med et par afmålte nik og et par fingre til hatteskyggen. Måske et stramt smil og så hastigt videre.

Giv tilskuerne noget lir Golfens højesteretssmagsdommere vil plædere for, at det er helt rimeligt, for golf handler om at blive i zonen, at bevare fokus, koncentrationen og gøre sig parat til det næste slag.

Det er også rigtigt, men hvad med at give tilskuerne – både dem på tribunerne og millionerne foran skærmene – lidt mere for pengene, for det 84 sportsfan

er jo i sidste ende dem, der sørger for de mange nuller på præmiechecken?

Er det i virkeligheden pengene, der kaster olie på begejstringens rullende bølger? Tænker spilleren måske, når sejren er i hus: ’Nu skal jeg igen sidde i timevis og høre på bankrådgiverens kedelige forslag til sikker anbringelse af millionerne’. Eller endnu værre: ’Der røg den sidste undskyldning for ikke at købe nabohuset til svigermor?’.

Når golfens ypperste turnering, Ryder Cup, spilles mellem USA og Europa er der garanti for fest, farver og fantasi på følelserne. Spillet bæres på høje hænder frem af glæden ved golfen og kulminerer i en boblende lykkerus hos det vindende hold, på trods af at der udelukkende spilles om æren og ikke en dadel mere.

Knastør kommentator Der bliver golfen så medrivende en oplevelse, at ingen kan vende det blinde øje til.

Ikke engang den svenske tv-kommentator, der kommenterede kvindernes modstykke til Ryder Cup, Solheim Cup. Han valgte at anlægge en stemmeføring så lidenskabsløst søvndyssende, at både jeg – og sikkert også Jokeren, selv med en solid bunke colombiansk snakkepulver i næsen, hvis han altså ser kvindegolf – faldt i dyb søvn foran ruden.

Ryder Cup spilles desværre kun hvert andet år, og det er de færreste, der får lov til at spille med. Så indtil da skal opfordringen til alverdens alvorstyngede golfspillere lyde: Kom nu, for fanden, ellers får I tvangsindlagt Joan Armatradings ’Show Some Emotions’ på jeres iPod. Så kan I lære det!

Der er så meget I ikke forstår

Ishockey fordomme

Hvorfor er det egentlig, at ishockeyfans står i en iskold hal vinter efter vinter for at følge deres hold? Der er folk, der undrer sig og stiller spørgsmål. SPORTSFANs Michael Søvsø giver igen. efter en lang sommer uden ishockey glæder vi os til at se de andre hold i ’familien’ igen.

Der er for mange udlændinge – og derfor kender I ikke spillerne!

Nej, det gør vi ikke – i begyndelsen af sæsonen. Vi har en testfase eller kald det bare en ’lær spillerne at kende’-fase, mens det endnu er varmt i vejret.

Når det begynder at blive rigtig vinter, sådan hen ad november, ved vi, hvem vores drenge er, og vi ved præcis, hvad vi skal råbe, når stadionspeakeren opfordrer os til at råbe efternavnet efter scoring.

Så det er egentlig ikke noget problem.

Og hvor mange spillere er det i øvrigt ikke også, der skifter klub i alle mulige andre sportsgrene?

Fodbolden kan i hvert fald ikke sige sig fri!

Det er de samme hold, der mødes år efter år!

Vi ved det godt. I en ideel verden havde vi 50 skøjtehaller, fire-fem divisioner og op- og nedrykning som i alle andre sportsgrene.

Desværre har hovedparten af landets kommuner endnu ikke indset den kolonorme værdi, et isstadion har – både reklamemæssigt og hos borgerne.

Spørg dem bare i Vojens eller i Frederikshavn, hvad deres byer havde været uden deres isstadion og deres hockeyhold.

Nu har vi desværre ikke engang 20 overdækkede isbaner herhjemme, og derfor ved vi godt, at det er de samme rivaler, vi møder hvert år. Men det er rivaler, vi kender rigtig godt, og det er netop charmen.

Vi ved, hvem af modstanderspillerne, vi skal frygte; vi ved, hvem vi ikke kan lide; og

36 kampe i ligaens grundspil betyder ingenting – det er alligevel i slutspillet, det hele bliver afgjort?

Selvfølgelig betyder grundspillet noget. Ellers ville tilskuerne jo ikke strømme ind fra sæsonens start.

Godt 1.500 tilskuere i snit til de fire kampe i første spillerunde siger alt.

For det første spilles der om placeringer fra nummer et til nummer otte. Nummer et har hjemmebaneretten gennem hele slutspillet.

Tror du måske, at AaB hellere vil spille i Herning i finalekamp nummer syv? Nej, vel.

AaB vil selvfølgelig spille foran deres eget brusende hjemmepublikum i deres egen skøjtehal.

En bedre placering i grundspillet giver også det psykologiske overtag til kampene i slutspillet. Det er logik for burhøns, at et hold med en førsteplads i ligaen kommer til

slutspillet med en større selvtillid og ’bedre ben’, end et hold der ind til sidste kamp i grundspillet har slidt og slæbt for at komme med blandt de otte bedste.

Bedst af syv kampe i slutspillet er alt for meget!

Hvorfor det? Ingen steder i dansk sport fornemmer du en intensitet, der er lig med den, du oplever i ishockeyens slutspil.

Bedst af syv kampe med kampe hver anden eller tredje dag er den ultimative test inden for sportens verden. Spillernes psyke, styrke og fysik bliver udsat for den hårdest mulige prøve. Kun den bedste overlever.

Tag for eksempel finaleserien i 2004. Den mest dramatiske hockeykamp nogensinde i dansk ligahistorie: Foran 4.200 tilskuere i Esbjerg Skøjtehal fører gæsterne fra AaB 20, til der mangler et minut og tyve sekunder af tredje og sidste periode. Klubbosserne fra Aalborg er allerede på vej ind i hallen med de store champagneflasker.

Men hvad sker der: Esbjerg-spillerne henter de sidste indre instinkter frem, scorer to mål og vinder senere DM-guldet i overtid – i den syvende kamp! Mere dramatisk kan det ikke blive!

Fodbold er federe!

Har du prøvet at være i en fyldt skøjtehal fredag aften? Gerne til et lokalopgør mellem Rødovre og Rungsted, Frederikshavn og AaB eller Vojens og Esbjerg. Eller til en afgørende slutspilskamp, hvor hockeykrigerne i de foregående kampe har nedkæmpet hinanden så meget, at det kun er instinkt og rå styrke, der afgør, hvem der vinder.

Har du ikke prøvet det? Så tag af sted en aften, og du vil forstå, at ishockey er den mest underholdende, intense og herlige publikumssport, der findes. sportsfan 85

Vojens er perfekt for mig Canadiske Dean Fedorchuk er blevet folkets mand i Vojens, hvor han er i gang med sin femte sæson – noget usædvanligt for en udenlandsk spiller i Danmark.

Af Michael Søvsø 86 sportsfan

Dean Fedorchuk

U

den at fornærme nogen i Vojens, kan man roligt slå fast, at byen ikke er nogen pulserende metropol.

Der er ikke meget liv i hovedgaden, når man bumper ned gennem byen en sen eftermiddag.

Først ved det store indkøbscenter i udkanten af byen, hvor samtlige handlende stort set har slået sig ned, er der tegn på liv.

Det er her – og så i skøjtehallen tirsdag, fredag og søndag, når byens hockeyhold spiller kamp – at beboerne i Vojens samles.

I Vojens er ishockey tæt på at være folkereligion, og en af guderne er den lille canadier med nummer 3, Dean Fedorchuk.

Han er i gang med sin femte sæson i Sønderjylland – et antal, der ikke er normalt for udenlandske spillere i dansk ishockey.

Det hedder gerne én, måske to sæsoner, men så drager de mange nordamerikanske, østeuropæiske, svenske og finske ishockeyjourneymen gerne videre ud i verden.

Medmindre de falder til i klubben og i byen, som det er tilfældet for Dean Fedorchuk.

Den 35-årige canadier har set stort på, at Vojens er den mindste by i ishockey-Danmarks øverste række, og at mange danske spillere har sagt nej tak til klubben, simpelthen fordi byen ikke er attraktiv nok i forhold til landets andre ishockey-adresser.

I landlige omgivelser Men det er ikke noget problem for Dean Fedorchuk.

Han og familien er kommet til at holde af Vojens og har det perfekt i deres hus, der ligger tre-fire kilometer uden for byen i meget landlige omgivelser. ”Når jeg går ned i Kvickly, og der kommer børn og siger ’hey, Dino’ og ønsker mig held og lykke … Det er fantastisk! Vojens er en lille by, men det er perfekt for mig. Og det er en by, hvor folk arbejder hårdt og respekterer hårdt arbejde. Jeg er en af dem, der spiller ishockey på den måde,” siger Dean Fedorchuk. ”Når de små børn render rundt herinde på isen og spiller hockey …I really like it here,” konstaterer canadieren med et stille smil, mens han kigger ind på isen i Vojens Skøjtehal, der er iskold på en torsdag aften, hvor det kun er den brummende ismaskine, der rydder op efter eliteholdets træning.

Det var også iskoldt i den nordligt beliggende by Thompson i den canadiske provins Manitoba, hvor Dean Fedorchuk voksede op.

Det var her, den lille fighter begyndte at spille hockey – ligesom alle andre i byen. ”Det var en lille by. Ligesom Vojens. Dengang var der boom i minedriften, og byen var en mineby. Men da boomet pludselig var ovre, måtte vi flytte,” siger Dean Fedorchuk.

Han sammenligner hjembyen med Vojens.

Her var situationen også kritisk, da byens største virksomhed, køleskabsfabrikken Brødrene Gram, måtte lukke. ”Det var på samme måde i Thompson, og min familie måtte flytte til den store by, Winnipeg,” fortæller Dean Fedorchuk.

Da han skulle begynde på universitetet, var det ikke overraskende, at den mere end almindeligt talentfulde Dean Fedorchuk endte et sted, hvor ishockey også var i fokus. ”Det er et sted, hvor der også er meget, meget koldt – og i en by, der er lige så tosset med hockey som Vojens.”

Nanooks, kalder University of Alaska Fairbanks sit ishockeyhold, og i de fire år Dean Fedorchuk spillede for holdet, formåede han at skrive sig ind i historiebøgerne.

Blandt andet som kandidat til Hobey Baker Award, som gives til den bedste collegespiller i Nordamerika, og som Most Valuable Player tre sæsoner i streg.

Så stærk var Dean Fedorchuk endda, at han blev den sidste spiller med nummer 3 på University of Alaska Fairbanks. Hans trøje blev retired, som det hedder, når man i Nordamerika har gjort det så godt, at ingen anden skal have lov at bære ens trøjenummer. ”Selvfølgelig drømte jeg om NHL. Men dengang jeg skulle til at blive professionel var lige omkring den første NHL-strejke. Det gjorde det ikke nemmere at få en plads i NHL, og jeg fandt også ud af, at jeg nok var for lille.”

Dean Fedorchuk nåede dog at spille en enkelt sæson i nordamerikansk prof-hockey.

Han trænede i Kalamazoo Wings under Ken Hitchcock, der siden er blevet en af de mest anerkendte coaches i NHL. I dag træner Hitchcock Peter Forsberg og Philadelphia Flyers. ”Den dag i dag er jeg glad over at have haft ham som træner. Han er en af de største hockey minds overhovedet,” siger Dean Fedorchuk.

Over Tyskland til Vojens Alligevel valgte Dean Fedorchuk at tage til Europa, hvor han endte i den lille tyske by Neuwied.

Canadierens ankomst var lig med øjeblikkelig succes for Neuwied, der indtil da havde været en ukendt størrelse i den tyske ishockeyverden.

- Vi vandt to mesterskaber (i den tredjebedste række, red.), og tiden dernede var vidunderlig, husker Fedorchuk.

Men succesen var kostbar, og Neuwied fik økonomiske problemer. Dean Fedorchuk forsøgte sig i et par andre tyske klubber, men faldt aldrig helt til.

Familien besluttede at opsøge et af landene, der grænser op til Tyskland.

- I Tyskland ville vi aldrig få det så godt som i Neuwied, så derfor ville vi gerne prøve et andet land. Så ringede Søren Stockfisch (sportschef i SønderjyskE, red.) og sagde, at han gerne vil have mig til at være en leder for de unge mennesker på holdet – og måske score nogle mål.

Skræmt over buret ”Første gang jeg trådte ind i Vojens Skøjtehal, blev jeg jo nærmest skræmt over ’buret’,” griner Fedorchuk med hentydning til det trådhegn, der indtil i år indrammede den ældgamle arena i Vojens.

Trådhegn eller ej, så blev skøjtehallen i Sønderjylland lynhurtigt favoritbanen for Fedorchuk, og det fanatiske publikum kom hurtigt til at elske den kompromisløst fightende canadier.

Da Vojens i 2002 kom i økonomiske problemer, var tiltroen til klubbens folk så stor, at Dean Fedorchuk ikke i et sekund var i tvivl om, at han ville blive. ”Jeg stoler på de folk, der er i klubben. Good things happen to good people,” konstaterer canadieren, der med årene har fået mange gode venner i den lille sønderjyske by.

Ikke mindst sidemanden i omklædningsrummet, Kim Lykkeskov, der er gået fra at være dreng til mand i de sæsoner, Fedorchuk har været i Vojens. ”Lykkeskov er som en lillebror for mig. Vi er gode venner, selv om han er vel er 15 år yngre end mig,” siger Dean Fedorchuk og fortsætter i en lidt mere eftertænksom tone: ”Han har været med på min hockeyskole i Alaska og tilbragt masser af tid sammen med mig og min familie. Et af mine største ønsker er at se ham spille for Danmark ved OL i Vancouver i 2010,” siger canadieren, der – lige bortset fra sproget – er blevet en rigtig sønderjyde. sportsfan 87

Rovdyr på Næsten alle de danske ishockeyklubber har taget navn efter glubske, faretruende kødædere. Her er historierne om, hvordan de engelske ord for hvepse, ørne og kobraslanger krøb ind i det danske sportssprog. Af Jens Arnborg

Who let the dogs out? Det gjorde de i Odense i 1991. Dengang dyppede ishockeyklubben hovedet i døbefonden, og så blev i hvert fald en del af Odense Ishockey Klub til Odense Bulldogs. Inspirationen kom ikke overraskende fra USA. ”Jeg havde OB’s Jeffrey Gray boende i en periode, og han havde spillet fodbold i Fresno Bulldogs i Californien. Jeg snakkede meget med ham og hans far om sportsklubbernes markedsføring både i Danmark og i USA, hvor der jo er tradition for at give klubberne kælenavne og på den måde skabe brands. Det fik mig til at tage det op på et bestyrelsesmøde,” fortæller Harm Ehmen, der er næstformand i Odense Ishockey Klub. Bestyrelsen var med det samme med på ideen, og klubben fik navnet Odense Bulldogs. ”Vi overvejede også Ice Bears og et par andre navne, men det virkede fremmed og påtaget. En bulldog hedder også en bulldog på dansk, og vi ville ikke have et navn, som folk knap nok kunne udtale.”

Bonusinformation: I modsætning til folks forestillinger er bulldog-racen ikke bidsk og aggressiv. Tværtimod kommer langt de fleste bulldogs fint overens med både mennesker og andre hunderacer.

88 sportsfan

Nordsjælland Cobras har på grund af økonomiske problemer skiftet navn et par gange de seneste år, men kobraslangen har været en trofast følgesvend undervejs. ”Det begyndte i midten af 90’erne, hvor vores målmand, Henrik Bjerring, så en JOFA-maske med en kobraslange på. Den var han så vild med, at han bare skulle have den,” fortæller Philip Filipsen, der er administrerende direktør i Nordsjælland Cobras. Bjerring fik sin maske, og da Rungsted Ishockey Klub senere skulle have et dyrenavn, ligesom alle de andre hold i Danmark, var det egentlig bare at vende blikket mod målmanden. I dag er Henrik Bjerring stoppet med at spille ishockey, men han og hans maske har altså sat et historisk aftryk i Nordsjælland.

Bonusinformation: Nordsjælland Cobras har mange ’familiemedlemmer’ i sportens verden. Blandt andre engelske Chelmsford Cobras (ishockey), walisiske Cardiff Cobras (amerikansk fodbold) og amerikanske The Mohawk Valley Cobras (baseball).

SønderjyskE har stadig løver på brystet som i de glade Vojens Lions-dage, men den ildspruttende gule løve fra dengang er væk, og den har taget Lions-navnet med sig i graven. ”Nu er vi i samme båd som de andre afdelinger i SønderjyskE, og derfor er det vigtigt, at vi fremstår som en samlet enhed,” siger SønderjyskE’s sportschef, Søren Stockfisch, og afviser dermed, at Lions-navnet vender tilbage.

At det i sin tid blev netop løven, der kom til at symbolisere Vojens’ lokale ishockeyhold, er ikke så underligt. Løven har altid været en del af Vojens Kommunes våbenskjold, og derfor var det ifølge Søren Stockfisch et helt naturligt valg.

Bonuscitat fra Stockfisch: Når vi valgte Vojens Lions frem for Vojens Løverne, skyldes det, at de engelske navne var in på det tidspunkt. Det hedder jo heller ikke Odense Hundene.

glat is Ørnen er lettet og vender ikke tilbage. Derfor er Herlev Eagles blevet til Herlev Hornets. Hornets er, ligesom Eagles, et meget brugt navn blandt amerikanske sportsklubber, men ordet klinger måske ikke så godt i danske ører. Lad os derfor lige slå betydning af en hornet fast: En hornet er en hveps, men hvorfor overhovedet skifte navn, når nu publikum lige havde lært at sige Herlev Eagles? ”Vi har ønsket at slå en streg i sandet.

Eagles-navnet blev desværre forbundet med dårlig økonomi osv., men nu har vi endelig fået reetableret vores egenkapital, og derfor har vi valgt at gøre op med Eagles-navnet,” siger Peter Nielsen, der er direktør i Herlev Hornets.

Hornets-navnet blev anbefalet af et professionelt reklamebureau, der i forbindelse med relanceringen af den københavnske ishockeyklub analyserede sig frem til, at hvepsen og det nye logo harmonerede bedst med den klubbens værdier og visioner. Eller som Peter Nielsen forklarer det på lidt mere medgørligt dansk: ”Hvepsene er kendt for at arbejde i flok. De arbejder for dronningen, og det gør vi også her i Herlev - men vores dronning er klubben.”

Bonusinformation: Ikke langt fra Herlev ligger Brønshøj, hvis sort- og gulklædte fodboldhold i folkemunde ofte bliver omtalt som hvepsene.

AaB er og bliver AaB. Og mens en fraktion af fangruppen har gjort sig berømt med det efterhånden legendariske navn Det Røde Slips, så er der ikke udsigt til, at selve klubben også får sig et tilnavn: ”Nej, det har ikke været inde i overvejelserne. Vi er en del af en sportskoncern (AaB A/S, red.) med både fodbold, håndbold og senest basketball på programmet, så det har ikke været et tema med et kælenavn,” siger AaB Ishockeys sportsdirektør, Ole Nielsen.

Bonusinformation: Den amerikanske fodboldklub i Aalborg hedder AaB 89ers.

Længere nordpå er Frederikshavn White Hawks (på latin Frederikshavn Leucopternis Albicollis) altid klar til at slå kløerne i enten en bulldog, en hveps, eller hvad der ellers måtte komme forbi af lækkert haps. Og selv om naturens white hawk sjældent kommer længere nordpå end Mexico, fandt den alligevel hurtigt vej til Frederikshavn. ”Der var jo et tidspunkt i 1990’erne, hvor alle klubber skulle have dyrenavne, og FIK valgte altså White Hawks,” fortæller Peter Pedersen, der er direktør i Elite Nord Frederikshavn A/S. Ordet ’white’ henviser til farven på klubbens spilletrøje, mens Hawks er ren symbolik: ”Det blev diskuteret, om vi skulle være måger, når nu vi er fra Nordjylland, men vi besluttede, at Hawks klingede bedre, og så er det jo også en rigtig rovfugl,” siger Peter Pedersen.

Bonusinformation: Whitehawk er også navnet på et område i East Brighton i England, der de seneste år har været præget af stigende kriminalitet. sportsfan 89

Esbjergs førende ishockeyhold har haft mange navne, EIK, Esbjerg Pirates, Esbjerg Oilers og senest EFB Ishockey. Det nuværende navn er resultatet af økonomiske problemer og en efterfølgende håndsrækning fra den lokale fodboldklub, så lad os i stedet dvæle lidt ved den navneændring, som klubben foretog for et par år siden, da Pirates blev til Oilers. Bo Sørensen, der er formand for EIK Support, fortæller: ”Klubben håbede at få flere penge ind fra havnen ved at kalde sig Oilers. Esbjerg var jo ikke længere en fiskerby, så i stedet prøvede klubben at tiltrække oliefirmaerne ved at skifte navn. Det lykkedes ikke.”

I dag hedder klubben EfB Ishockey, og som det er tilfældet med både AaB og SønderjyskE, der også er en del af en større sportskoncern, er der ikke noget, der tyder på, at der føjes et nickname til navnet i den nærmeste fremtid: ”Nej, nu er vi ét brand, men derfor kan skal jeg da ikke udelukke, at ishockeyklubben igen på et tidspunkt kan få et kælenavn,” siger Bjarne Schmidt, der er sponsor- og eventchef i EfB. Bonusinformation: Esbjerg Pirates’ logo lignede til forveksling den amerikanske baseballklub Pittsburgh Pirates’ logo.

Herning Blue Fox er det mest vindende hold i dansk ishockeyhistorie, men hvad pokker er en blue fox egentlig? Findes der overhovedet noget, der hedder en blue fox?

Svaret er ja! En blue fox er en polarræv med en blågrå vinterpels, og selv om den ikke findes i Danmark, har den altså alligevel markeret sig gevaldigt i de danske skøjtehaller siden 1999. Daværende bestyrelsesmedlem Jan Therkildsen fortæller: ”Et eller andet sted følte vi, at vi burde knytte et dyrenavn til klubben, og så kiggede vi ganske enkelt på, hvilke dyr der findes på heden. Derfor valgte vi en ræv. Vi vidste selvfølgelig godt, at rævene på heden ikke er blå, men det lå godt på tungen, og så fik vi på den måde også klubfarven med i navnet. Og så synes vi jo selv, at vi gennem årene havde været snu. Præcis ligesom rævene er det.”

Bonusinformation: Søger du på Blue Fox på Google, får du 21.300.000 hits – og lærer blandt andet, at Blue Fox også er navnet på en bluesguitarist fra Cambridge, Massachusetts.

Det er de færreste, der ønsker at stå i vejen for en olm tyr, især hvis den er stor og mægtig.

Det er den i Rødovre, hvor billedet af en fnysende tyr siden midten af 90’erne har prydet trøjerne på de lokale ishockeyhelte i Rødovre Mighty Bulls. Men faktisk har tyren været en del af Rødovre Skøjte og Ishockey Klub siden den spæde begyndelse: ”Tyren er en væsentlig del af Rødovre Kommunes byvåben, og den indgik i RSIK’s logo og gør det stadig. På et tidspunkt begyndte nogle af Rødovres hold at kalde sig Mighty Bulls i forbindelse med nogle showkampe, hvor Rødovres egne hold spillede mod hinanden, og det har så senere udviklet sig til, at Rødovres elitehold er kommet til at hedde Rødovre Mighty Bulls,” fortæller direktør Billy Adamsen. Fra og med denne sæson har Rødovre Mighty Bulls fået Dreamteam knyttet til navnet på grund af klubbens ambition om at skabe et dansk dream team udelukkende bestående af gode danske spillere. Bonusinformation om en anden mighty ishockeyklub: The Mighty Ducks of Anaheim har trods et image som et tegneseriehold har klaret sig forrygende i NHL de seneste år.

O´Learys

Sportsbar & Restaurant Banegårdspladsen 7, 1577 København V Tlf: 33 33 82 20 90 sportsfan

Hockey spil

Back on track NHL 06 fra EA Sports leverer varen med masser af action og flot grafik.

Der er lagt op til mange timers underholdning foran Xbox’en. ★★★★★✩ 2004 var ikke noget godt år for NHL-entusiaster. En økonomisk tvist lagde de nordamerikanske skøjtehaller øde i hele 2004/2005-sæsonen, og der var ikke megen opmuntring at hente i det lunkne NHL 05-spil, som EA Sports udgav sidste år. Nu er der imidlertid igen grund til at smile. Der er atter action på isen i USA og Canada, og det intense NHL 06 fra EA Sports leverer i den grad varen i en indpakning, der grafisk både er imponerende og realistisk.

NHL 06 minder i sagens natur meget om dens forgængere, men et par nye funktioner har alligevel fundet vej til spillet. Blandt andet er det nu muligt selv at bestemme, hvor i målet du vil placere pucken. Det sker ved hjælp af en flytbar skydeskive. Men glæd dig ikke for tidligt. Du går ikke bare på isen og hamrer pucken i mål ved først givne lejlighed. Dertil er målmændene for gode. Men det er sjovt at forsøge, og når det lykkes, føler du dig som en mester. De klassiske ishockeykampe, hvor du selv er aktiv, er og bliver det sjoveste ved NHL 06 – om det så er kampe i en lang og intens sæson i NHL/Elitserien/SM-Liiga/DEL eller på papiret betydningsløse (det er de aldrig!!!) træningskampe mod en kammerat. Fremhæves skal dog også Dynasty Mode, hvor du som holdejer, træner OG spiller skal styre dit hold mod Stanley Cup-trofæet. Det indebærer køb og salg af spillere, planlægning af holdets træningsprogrammer og meget andet. Det kræver tålmodighed, men med snilde og fornemmelse for is, kan du nå langt.

Det er næsten unødvendigt at bruge tid på grafik/lyd, der er bedre og mere detaljeret end nogensinde, og de udførlige og præcise statistikker springer vi også over. I stedet vender vi opmærksomheden mod en tilbagevendt kending. Jeg præsenterer The Creation Zone! Her kan du skabe dit helt eget hold og modellere spillerne ned til de mindste detaljer: Skudstyrke, udholdenhed, frisure, øjenfarve, højde, vægt, næsestørrelse, kæbebredde og meget andet. Og feel free til at give ham et blåt øje, et par andre skøjter eller en anden stav, hvis du har lyst til det. Der er gode muligheder for at skabe dygtige spillere og slagkraftige hold – men også for at skabe spillere med et aparte udseende, og det i sig selv er tiden og umagen værd. I hvert fald nu og her. For på sigt gider man næppe bruge tid på at udforme spillere, når kampene trækker. Og det gør de ...

NHL Eastside Hockey Manager 2005 Ganske som vi kender det fra den legendariske, tekstbaserede managerserie Championship Manager, er der også et ishockey-spil på markedet. ★★★★✩✩ Eastside Hockey Manager gør det muligt for spilleren at nørkle med de rette kæder i overtals- og undertalssituationer og finde den rette taktik, der kan bringe dit elskede mandskab frem til slutspillet – hvad enten det er Odense Bulldogs eller Ottawa Senators.

NHL-delen vil kræve en del af den ukyndige spiller, da der opereres med mange forskellige kontrakttyper – ligesom spillerhandler sjældent indeholder penge, men i stedet er rene byttehandler. Ægte NHL-fans vil savne de nye regler med lønloft, der vil gøre det sværere at håndtere sin trup og holde på sine stjerner, og så er trupperne i verdens bedste isliga håbløst forældede, eftersom spillet tager udgangspunkt i 2004.

Men er man hockey-nørd og har man mange timer i døgnet tilovers, så er der mange timers underholdning i Eastside Hockey Manager. Lige spillet til et regnfuldt efterår. sportsfan 91

BASEjumping

Det store spring

”

Prøv at forestille dig, at du kommer hen et sted, hvor der ikke findes nogen regler. Sådan er det at springe BASE,” siger Ronnie, der selv springer BASE (Ronnies efternavn og identitet er kendt af redaktionen, men holdes hemmeligt efter hans ønske).

BASEjumping er nemlig ikke tilladt herhjemme. Eller med andre ord: Det er ikke lovligt i Danmark, men der er heller ikke nogen lov, der specifikt forbyder det. Det er ikke tilladt at hoppe ud fra en bygning, medmindre man har fået udtrykkelig tilladelse fra ejeren af bygningen.

Det samme gælder for broer. Naturskabte højder må man godt hoppe ud fra, men der findes ikke nogen i Danmark med tilstrækkelig højde, til at det kan lade sig gøre. Derfor vælger de fleste at hoppe ud fra antenner og master ude i landskabet.

Den vanlige fremgangsmåde er, at man spørger bondemanden, hvis mark masten står på, om lov. Hvis han siger ja, hopper man, og undervejs lader man være med at tænke på, at det slet ikke er ham, der ejer masten, men en helt tredje part.

Ingen sikkerhed For uindviede kan det være svært at se, hvad der er den store forskel på BASEjumpere og almindelige faldskærmsspringere. Men når man kommer helt ind i detaljerne, er der en stor forskel. Den vigtigste er sikkerheden. Faldskærmsspringere, der springer ud fra fly, har altid to faldskærme på; hovedskærmen og en sikkerhedsskærm, hvis der skulle være problemer med den første.

Det har BASE-jumpere ikke. De har kun én faldskærm med, fordi der alligevel ikke ville være tid til at udløse en ekstra faldskærm. Ved spring i Danmark er det svært at komme højere op end 100 meter.

100 meters frit fald tager 6 sekunder. Hvis du derfra trækker de 30 meter, faldskærmen bruger på at stoppe faldet, står du tilbage med 5 sekunders frit fald. Ikke nok tid til at udløse en ekstra faldskærm. Og derfor heller ikke nogen grund til at bruge tid på at pakke den. Men derfor bliver det ikke farligere. ”Jeg ser det ikke som mere farligt end normalt faldskærmsspring.

Jeg har 740 spring og er aldrig kommet til skade,” siger Ronnie.

Når du springer ud fra et fly, befinder du dig gerne i fri luft, når faldskærmen slår ud. Derfor betyder det ikke så meget, om en vind pludselig griber dig og flytter dig 20 meter i den ene retning. Men når du springer BASE, kan sådan en kastevind få fatale konsekvenser, hvis den kaster dig ind i væggen af bygningen, du er sprunget ud fra. ”Du arbejder under nogle helt andre præmisser i BASEjumping end ved almindeligt faldskærmsspring. Der er ikke den samme plads til fejl,” fortæller Ronnie 92 sportsfan

”Du står på kanten. Under dig breder sig et stort dragende tomrum. Jorden er så langt væk, at du kun kan skimte små detaljer dernede. Du træder et skridt frem i ingenting.

Nu mærker du suset…”

Den grå zone BASEjumping er stadig en lille sport i Danmark. Den befinder sig lovgivningsmæssigt i et gråzoneområde. BASEjumpere er ganske hemmelighedsfulde, når man prøver at spørge ind til deres sport. De fleste er bange for at blive opdaget, fordi de godt ved, det ikke er helt lovligt det, de går og laver. Men eftersom der ikke er nogen lov imod at begå selvmord, er den eneste lov, de overtræder, straffelovens § 264 om indtrængen på privat grund. Det er den samme paragraf, du overtræder, hvis du går ind i din nabos baghave uden at have fået specifik tilladelse til det. Men strafferammen går op til et halvt år, så man kan alligevel ikke være helt ligeglad.

Da udøverne for det meste gør det for deres egen private fornøjelse og i dyb hemmelighed, er det også svært at finde ud af, hvor mange

BASEjumping

BASEjumping er en beskrivelse af den type højder, man hopper ud fra: building, antenna, span og earth. Med span hentydes der til eksempelvis broer, og earth skal forstås som klipper og andre naturskabte højder.

Rekord

Den 34-årige BASEjumper Ueli Gegenschatz besejrede i sidste måned tre bjergtoppe inden for 11 timer og 45 minutter. Han sprang fra Eiger, Moench and Jungfrau i Østrig. Brugte benene til at komme op og faldskærmen til at komme ned.

Dødsfald

”Jeg ser det ikke som mere farligt end normalt faldskærmspring.

Jeg har 740 spring og er aldrig kommet til skade.”

der dyrker det. Det kommer lidt an på, hvem man snakker med, men et fornuftigt bud peger på, at der ikke kan være mere end 10-20 BASEjumpere i Danmark.

Fra Dansk Faldskærms Unions side har man ikke nogen officiel holdning til sporten. I begyndelsen, da BASEjumping lige kom frem, var man lidt bange for at blive associeret med BASEjumperne, da det i visse tilfælde er overtrædelse af loven, men i dag tager man det helt afslappet. ”Jeg var forbi en faldskærmsklub for nylig, hvor de sad og diskuterede en af Brøndbys fodboldkampe. Og det må man jo lige så vel have en holdning til, som man må til BASEjumping. Det bliver man ikke ekskluderet af DFU for,” siger Niels Christian Levin Hansen, som er formand for DFU.

BASEjump kandiderer til at være verdens farligste sport.

Alene ved det norske bjerg Kjerag er ni basejumpere omkommet siden 1994.

Den høje lodrette norske klippe tiltrækker BASEjumpere fra hele verden, og så sent som 19. juli krævede den sit niende dødsoffer.

Alligevel mener de lokale BASEjumpere, at sikkerheden er god nok.

At opnå perfektion Når BASEjumping er så farligt, er det nemt at komme til den konklusion, at det kun er Point Break-inspirerede adrenalin-junkier, der kaster sig ud i noget så vovefuldt. Og det er også sandt. Noget af vejen. For ligesom den etablerede faldskærmssport tiltrækker et bredt udsnit af samfundet, er det også mange forskellige typer, der springer BASE. Du har selvfølgelig den dristige og vovefulde unge herre i begyndelsen af tyverne, for hvem der ikke findes noget adrenalinsus stort nok til at dæmpe appetitten. Men så finder du også familiefaren med børn.

Toplederen i en virksomhed eller den menige arbejder samme sted.

Det er svært for Ronnie at forklare, hvad det præcis er, som får mange til at tage springet ud i ingenting: ”Måske er det til syvende og sidst et spørgsmål om at opnå perfektion. Det oplever man i luften.” sportsfan 93

“For mig handlede det aldrig om, hvad jeg opnåede på banen, men om, hvordan jeg spillede.” Jerry Rice

Jerry Rice er langt fra den hurtigste running back, der har været i NFL. Alligevel er han nok den bedste.

94 sportsfan

Jerry Rice

Den bedste runningback bremser op

Den største personlighed i NFL, Jerry Rice, har grebet sin sidste bold og lagt rustningen på hylden efter 20 år i ligaen. Af Jeppe Lisdorf

D

et var under ydmyge omstændigheder, at Jerry Rice offentliggjorde, at han trækker sig tilbage.

Denver Broncos’ pressefaciliteter lagde rum til udtalelsen, men kun for en kort stund, for lokalet skulle senere bruges af holdet til et møde.

Det virkede upassende, at historiens største receiver, måske den bedste footballspiller nogensinde, på den måde skulle tilpasse sin afsked.

Men samtidig var der også noget underligt rammende over det. For tilnavnet G.O.A.T. (Greatest Of All Time) er ikke et, han selv har valgt. Det er som et mærkat, der blev stemplet på ham.

I en liga, hvor receivere som Randy Moss og Terrell Owens ikke har svært ved at fortælle journalister og andre, der er villige til at lytte, hvor unikke de er, skilte Jerry Rice sig ud. Ikke bare fordi han var ældre, men også fordi han var det stik modsatte. Han var netop Guds gave til spillet, men du hørte ham aldrig prale med sin overlegenhed eller håne sine modstandere.

Ikke den hurtigste Fra naturens side var Rice udstyret med noget, der bedst kan beskrives som et middelmådigt talent. Han kunne selvfølgelig løbe, men hurtighed, som er et must for en receiver, havde han ikke specielt meget af. Historiebøgerne vil vide, at han løb 40 yards (36,5 meter) på 4,7 sekunder, hvilket er langt under acceptabelt for en receiver.

Der findes flere quarterbacks i ligaen, der kan løbe hurtigere end det.

Men det afskrækkede ikke Rice. Gennem

karrieren viste han, at man kan nå sine mål ad omveje og hårdt arbejde.

- De første ti år tog min kone og jeg ikke på ferie, for når sæsonen var overstået, startede jeg med det samme igen med at træne til næste sæson, har Jerry Rice sagt.

Det var Rices udholdenhed, hans determination og viljestyrke, der gennem hele karrieren gjorde ham til et forbillede for så mange.

Han lægger ikke skjul på, at hans første træner, Bill Walsh, var en af dem, der var med til at give ham denne indstilling. ”Jeg havde en kamp, hvor jeg scorede 3 touchdowns og tæt ved 200 yards receiving.

Bagefter to han mig med ovenpå til sit kontor.

Jeg troede, at han ville ønske mig tillykke, men det gjorde han ikke. Han sagde bare til mig: ’Jerry, jeg bliver nødt til at få mere fra dig’.”

Karrieren splittede op Jerry Rices karriere kan deles op i to dele. Den første spænder over de første 13 år hos 49’ers, hvor han spillede i træner Bill Walshs west coast-system. Det første år kæmpede Rice med at finde sig til rette, men han arbejdede sig hurtigt op og blev allerede i sin anden sæson ligaens førende receiver med flest yards. I sin første Superbowl hjalp Rice sit hold til sejren og en kåring som kampens mest værdifulde spiller. Året efter gentog 49’ers sejren. Den tredje og hidtil sidste Superbowl-sejr kom i 1995.

Men i 1997-sæsonens første kamp, skadede han sit knæ så alvorligt, at mange spåede, det ville afslutte hans karriere. På det tidspunkt var han 34, og det er normalt en god alder for en receiver at trække sig tilbage. Men Rice ville ikke give op, så han trænede sig op igen og

ydede sit maksimale for at blive rask og vende tilbage. Han havde mere at bevise.

Hvis man isoleret set ser på hans tal efter skaden, så greb han 492 bolde for 6.440 yards og 42 touchdowns. Det er flere grebne bolde end seks andre receivere i Hall of Fame.

Hall of Fame Det er blevet sagt om Jerry Rice, at han er sikker på at komme i Hall of Fame, men hvad betyder det egentlig? De fleste af os kender Hall of Fame-spillere. Selv danskere, der ikke interesserer sig for football, har sikkert hørt om en John Elway, en Dan Marino eller en helt tredje, som på et tidspunkt havde spillet længe nok med rygnummer til, at hans bidrag til sporten blev betragtet som værdigt. Men tallene lyver. De fortæller intet om, hvor svært det er at nå dertil.

Hvert år kommer 10.000 footballspillere ud af college. Af dem bliver 265 valgt til at spille i NFL. Og af de 265 vil der statistisk set kun blive valgt to eller tre til at komme i ’Hall of Fame’. Ud af de 10.000 spillere, der kom ud af college i 1985, er der kun en mere, der kan regne med at komme i Hall of Fame.

Der er ingen tvivl om, at Jerry Rice er den største receiver nogensinde. Men hvordan kan man sætte hans bedrifter i et større perspektiv? Det nemmeste er at sammenligne med andre sportsgrene. I baseball har den mest scorende nogensinde, Hank Aaron, 6 procent flere homeruns end Babe Ruth. I basketball har Kareem Abdul-Jabbar scoret 4 procent flere point end Karl Malone: Jerry Rice har scoret 52 procent flere touchdowns end Chris Carter, der er den næstmest scorende receiver i NFL-historien. sportsfan 95

NFL: Amerikanerne kommer

Den amerikanske nationalsport har i de senere år udviklet sig til en af de største succeser i sportsverdenen nogensinde. Pengene, prestigen og populariteten bliver ved med at vokse, og NFL’s rækkevidde udvider sig konstant. Af Jes Andreas Mortensen

96 sportsfan

sportsfan 97

I

februar 2005 skød den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson sig selv, og manden bag bogen ’Fear and Loathing in Las Vegas’ efterlod et afskedsbrev.

Overskriften var ’Football Season Is O ver’, og brevet indledtes med den korte sætning ’Ikke flere kampe’.

Thompson var som millioner af andre amerikanere passioneret fan af NFL (National Football League), og for ham var Super Bowl i januar uden konkurrence årets højdepunkt. Omvendt var depressionen tung i februar, hvor udsigten til næste kamp var uoverskuelig.

Thompson er det ekstreme eksempel. Han begik naturligvis ikke selvmord alene af den grund, at han ikke orkede at vente på den næste kamp. Men beslutningen om at omtale football i de sidste linjer, han skrev, inden han gabte over løbet på sin kaliber 45, er et billede på, hvor meget NFL fylder i amerikanernes bevidsthed - og efterhånden også i resten af verden.

En metafor på livet Historien om footballs succes starter 12. november 1892. Den dag fik William ’Pugde’ Heffelfinger 500 dollar i løn for at spille en kamp for Allegheny Athletic Association mod lokalrivalerne fra Pittsburgh Athletic Club. Heffelfinger betalte tilbage ved at samle en ’fumble’ op og løbe de 34 yards til touchdown og 4-0-sejr. Sporten var på det tidspunkt kun nogle få år gammel, men efter Heffelfinger tog udviklingen og udbredelsen hurtigt fart. Allerede i 1920 var spillerlønningerne blevet så høje, at klubberne mødtes og dannede en professionel liga, hvor alle skulle følge de samme regler i forhold til ansættelsen af spillere. 24. juni, to år senere, ændrede The American Professional Football Association navn til National Football

League, NFL, og en af de største succeser i sportens verden var grundlagt.

Sporten voksede hurtigt og fik et solidt tag i amerikanerne, der havde fundet deres svar på europæernes fodbold som en del af deres identitet.

Og football er for mange amerikanere blevet en metafor på deres liv. I hvert fald, hvis man skal tro David Harding, amerikaner, footballfan og udenlandsk lektor på Aarhus Universitet.

Loyalitet er et nøgleord ”Sådan har masser af amerikanere det. Loyalitet og teamwork er nøgleord for at få succes på banen.

Det er ikke altid nok bare at være sin egen. For selv om der er store individuelle stjerner i football, så kan de ikke klare sig uden holdet. Den tilgang har de fleste amerikanere også til deres daglige tilværelse, og især deres arbejde,” siger David Harding.

Interessen for sporten starter for langt de fleste amerikanere i deres skoletid, hvor næsten enhver high school og ethvert college har deres eget footballhold. ”I USA identificerer man sig meget med den skole, man har gået på, og der er en stor stolthed forbundet med skolernes footballhold. På den måde hænger skole og sport tæt sammen, og der er efter amerikanske standarder en lang historie og tradition for football, som det de studerende samles om og skaber deres identitet ud fra. Samtidig er der overalt lokalopgør, der er forbundet med stor rivalisering og den konkurrencementalitet, der tiltaler mange,” siger David Harding.

Sport spejler samfundet Lektor Harding er langtfra er den eneste, der har trukket linjer mellem sporten og livet uden for banen i USA. Mange ser eksempelvis disse ord fra NFL-trænerlegenden Vince Lombardi som et godt udtryk for amerikansk idealisme og selvopfattelse, selv om de formentlig bare handlede om football: ”I firmly believe that any man’s finest hour, the greatest fulfillment of all that he holds dear, is the moment when he has worked his heart out in a good cause and lies exhausted on the field of battle – victorious.”

Blandt de mest berømte bud på en sammenligning mellem football og samfund er kulturfor-

skeren Michael R. Reals essay ’Super Bowl – A Mythic Spectacle’ fra 1975: ”Hvis man ønskede at skabe en sport fra bunden, der reflekterede køns-, race- og organisationsmæssige principper fra den amerikanske sociale struktur, er det tvivlsomt, om man kunne gøre det bedre end amerikansk fodbold.”

Og man kan trække mange paralleller mellem footballbanen og det amerikanske samfund med dets fantastiske muligheder og enorme uretfærdigheder. To tredjedele af samtlige spillere er sorte, mens kun en holdejer er det, og han kom først til for et lille år siden. Samtidig har sporten skabt udødelige legender efter klassisk Hollywood-model. For footballfans gør det sporten til indbegrebet af den amerikanske drøm: Gennem hårdt arbejde, når du det uopnåelige.

Det er amerikanske ikoner som Tom Brady og Peyton Manning de nulevende beviser på.

Kun én aflysning i historien Footballs placering i amerikansk sportskultur understreges af, at der kun en eneste gang i hele NFL’s historie har været en spillefri weekend.

Det var søndagen efter 11. september 2001, og i de senere år er sporten blevet større end nogensinde.

Ikke alene kulturelle forklaringer, men også mere jordnære faktorer har haft en stor indflydelse. En af NFL’s store konkurrenter, basketligaen NBA, har i de senere år ikke formået at fremvise stjerner på Michael Jordan niveau, og i stedet har det været skandaler som slagsmål med tilskuere og voldtægtsanklager mod flere af de største stjerner, der har været fokus på. Samtidig har NFL profiteret af, at konkurrenten til de nærkampshungrende seere, ishockeyligaen NHL, har ligget stille på grund af en langvarig pengekonflikt mellem spillere og klubber, hvilket har fået mange til at finde deres kick i football.

Det har tilsammen gjort NFL til en klar nummer et i amerikansk sport. På de næste pladser kommer i øvrigt baseball og NASCAR-serien, mens college football ifølge mange har overhalet både ishockey og basketball.

De små skal have chancen NFL bygger i høj grad på begrebet ’parity’, der bedst kan oversættes med ’lige muligheder’. Og er

”Hvis man ønskede at skabe en sport fra bunden, der reflekterede køns-, race- og organisationsmæssige principper fra den amerikanske sociale struktur, er det tvivlsomt, om man kunne gøre det bedre end amerikansk fodbold.”

98 sportsfan

der noget, amerikanerne elsker at gøre opmærksom på, så er det at deres land er mulighedernes land, hvor alle har en chance, uanset baggrund og forudsætninger. ’Parity’ kommer til udtryk ved, at alle hold i princippet har lige muligheder for at vinde, og at man ikke som Chelsea og Bayern München kan blive succesfuld alene ved at være sine konkurrenter økonomisk overlegen og købe de bedste spillere. Det sikrer NFL organisationen blandt andet ved det såkaldte ’draft’ system, hvor de dårligst placerede hold får lov til at vælge først, når det næste kuld fra College football er klar til NFL. Ud over at gøre de svageste til førstevælgere, har man indført et lønloft, der ikke bare har givet en fast ramme for, hvor meget de enkelte klubber må udbetale i løn, men også sørget for at udligne økonomiske fordele mellem holdene.

Derfor kan holdene i de store byer med de største pengetanke som New York og Chicago nu ikke længere udskrive store checks til alle de bedste spillere og udradere mindre byer som Green Bay. På overfladen ligner ’parity’-begrebet en sympatisk tanke om retfærdighed og lighed for alle, men der er også forretning bag det: Lønloft ”Det er vigtigt for fansene, at også de små byer har muligheden for at tage titler. Hvis de samme hold vandt år efter år, ville interessen for de andre hold langsomt forsvinde, og tilskuertallene ville falde. Det ville ramme alle i sidste ende, og det er også derfor, at spillerne og klubberne er gået med til at få indført et lønloft,” forklarer David Harding.

Lønloftet er i år på 80,6 millioner dollar for 53 stamspillere plus det løse, men det hæver sig i takt med, at tv-indtægterne øges, så spillerne lider ingen nød med en mindsteløn på langt over 200.000 dollar.

Siden William ’Punge’ Heffelfingers 500 dollar er lønningerne eksploderet, og i dag er quarterbacken Peyton Manning fra New England Patriots sportens bedst betalte med en årsindkomst i omegnen af 42 millioner dollar. Det gjorde ham i 2004 til den sportsmand i verden, der tjente tredjemest, kun overgået af Tiger Woods og Michael Schumacher. Til sammenligning var verdens bedst betalte fodboldspiller, David Beckham, nede på en ottendeplads på samme liste.

En kommerciel gigant Som lønningsniveauet viser, er NFL’s succes ikke kun sportslig, men i udpræget grad også kommerciel. I football opfattes holdene heller ikke som klubber efter foreningstanken, men som såkaldte franchises; forretninger, der er en del af en global gigant i sportens verden.

For den store popularitet i befolkning har smittet alvorligt af på økonomien i football. Alene i det seneste år er holdenes værdi gennemsnitligt steget med 12 procent, så de nu i snit er 819 millioner dollar værd. Og meget mere er i vente. Den seneste nationale tv-aftale, som træder i kraft i 2006, vil kaste 3,7 milliarder dollar af sig årligt. Det er 53 procent mere end i år. Den slags tiltrækker tunge investorer, og i inderkredsen af franchiseejere støder man på en række af verdens rigeste mænd. Alle i jagten på en solid gevinst. En af dem er verdens syvenderigeste mand, medstifteren af Microsoft Paul Allen, der i 1997 købte Seattle Seahawks. Nogle mente, at Bill Gates’ gamle kammerat kun gjorde det for at få et nyt legetøj, da han smed 200 millioner dollar på bordet, men siden da er værdien af investeringen steget med 20 procent om året og ligner nu en genistreg.

Volden er på banen De øgede indtægter kommer dog ikke kun fra mere lukrative tv-aftaler. Priserne på billetter til en NFL-kamp er i de seneste år steget i gennemsnit med fem procent, mens stigningerne på nogle stadioner har været over 25 procent. I gennemsnit koster det i dag en familie på fire personer 300 dollar at se en kamp i den foretrukne amerikanske familiesport. Men trods de stigende priser er der masser af tilskuere, og flere franchises har i de senere år udbygget deres stadioner. ”Football appellerer meget bredt i samfundet.

I modsætning til europæisk fodbold er volden i football altid på banen, og ikke på tilskuerpladserne, og det gør, at alle kan møde op. Det er især middelklassefamilier, der bruger kampene til selskabeligt samvær, og de mødes ofte mange timer før kampen og griller foran stadion. Samtidig er footballsæsonen kort, og der kun 16 kampe på en sæson, og derfor er stadionerne altid fyldte,” forklarer David Harding.

Og imperiet er under udvidelse. På verdensplan bliver football stadig mere udbredt, og i Danmark har vi oplevet den stigende popularitet med TV 2 Zulus succesfulde satsning på football, der har medvirket til, at antallet af aktive spillere er steget markant i de senere år. NFL-organisationen har også forsøgt at udvide territoriet med filialen NFL Europe, som de amerikanske franchises bruger som rugekasse for deres næstbedste spillere - og som ekstra indkomstkilde.

I 2008 venter et afgørende slag om verdensherredømmet, når NFL-organisationen arrangerer to opvisningskampe ved OL i Beijing. Bider det hjørne af verden også på football, er det svært at se grænserne.

Kort om NFL

National Football League blev stiftet i 1922 og består i dag af 32 hold, der er delt op i to konferencer, AFC og NFC. I hver konference er der 4 divisioner, North, South, East og West. Turneringsplanen er indviklet, men kort fortalt møder holdene i hver division hinanden to gange, og derudover er hvert hold parret med fire andre divisioner i løbet af året. Der kommer 12 hold i slutspillet, 6 fra hver af de to konferencer. Årets finale, Super Bowl, udkæmpes mellem vinderen af AFC og vinderen af NFC. Kilde: TV 2 Zulu

NFL i tal Seere: Ved den seneste Super Bowl i Jacksonville så over en milliard seere fra 230 forskellige lande med. Den slags seertal er det kun VM-finalen og Champions Leaguefinalen i fodbold kommer i nærheden af.

I Danmark trak TV 2 med 300.000 seere lige så mange seere, som TV3+ hev ind til CLfinalen mellem Liverpool FC og AC Milan.

Reklamer: Prisen for 30 sekunders reklame under den seneste Super Bowl kostede cirka 14 millioner kroner på tv-kanalen FOX. Det er seks gange så meget som på en hverdag og dobbelt så meget som til en Super Bowl for bare 10 år siden. Men så får man også noget for pengene. 99,5 procent af tv-seerne bliver nemlig på kanalen, når Super Bowl afbrydes af reklameblokkene.

Mange selskaber laver derfor reklamefilm, der kun vises den ene gang.

Half Time: Virksomheden Ameriquest Mortgage betalte ved seneste Super Bowl 85 millioner kroner for at sponsorere pauseshowet. Det siges i øvrigt, at de amerikanske vandværker kan se, når der bliver skyllet ud i toiletterne i de amerikanske hjem i pausen. I Salt Lake City brød vandforsyningen sammen i forbindelse med Super Bowl i 1984.

Billetpriserne: Hvis man vil ind og se Super Bowl live koster en billet på det sorte marked mellem 10.000 og 30.000 kroner.

Til en almindelig kamp må en familie på fire regne med en udgift på omkring 2.000 kroner for at se en kamp.

Samfundsøkonomi: Dem, der ikke var på stadion, brugte i gennemsnit 280 kroner ekstra på chips, bajere og hvad der ellers skal til for at komme igennem Super Bowl. Det giver det amerikanske samfund en ekstra omsætning på 32 milliarder kroner.

sportsfan 99

Salget af Babe Ruth blev starten på en 86 år lang forbandelse over Boston Red Sox. I den periode lykkedes det ikke den tidligere storklub at vinde mesterskabet, og det er langtfra det eneste eksempel på mystiske kræfter, der plager sportens verden.

100 sportsfan

Fanget I forbandelsen Når man ikke kan vinde mesterskabet 86 år i træk, pludselig bliver skadet eller styrter ned med et fly efter at have været på forsiden af et blad, kan der kun være en fornuftig forklaring: Man er forbandet. Af Jes Andreas Mortensen Året er 2004, og klokken er cirka 23.40 lokal tid, da miraklet sker. Det er hverken en UFO-landing eller en åbenbaring, publikum på Busch Stadium er vidne til. Det er noget langt mere umuligt og utænkeligt.

De ser nemlig Boston Red Sox vinde det amerikanske baseballmesterskab World Series for første gang i 86 år, og dermed brydes en ældgammel forbandelse. Spillerne kaster sig ned i en euforisk bunke.

En ørkesløs vandring gennem nederlag, ydmygelse og misundelse kommer til en ende for et af de mest berømte amerikanske sportshold.

Myten om det forheksede hold fra Boston, der endelig bryder cirklen, kender alle amerikanere. Historien er sidste år en af de mest fortalte i amerikansk presse.

Forbandelser, uheld og det overnaturlige er nemlig ikke middelalderlig overtro i sportens verden. Det er faktorer, der ikke skal spøges med. De kan afgøre mesterskabskampe, bringe skader og årevis af frustrationer.

Det ved de alt om i USA, hvor en lang række hold og sportsfolk har oplevet det, de selv betegner som en forbandelsens onde indtog.

Salget af Babe Ruth starter nedturen Red Sox-forbandelsen går under navnet ’The Bambino Curse’, og den opstår i 1920, efter at klubben vinder deres femte World Series og er det dominerende hold både økonomisk og sportsligt. Stjernen på holdet er datidens svar på Ronaldinho inden for baseball, supertalentet George Herman Ruth – bedre kendt som Babe Ruth eller The Bambino. Der er dog problemer med Ruth internt på holdet, og derfor ser klubejer Harry Frazee det som en god løsning for alle parter, da han i 1920 sælger The Bambino til konkurrenten New York Yankees for en dengang uhyrlig overgangssum på 100.000 dollar plus et lån på 300.000 dollar. Penge, der skal finansiere en opsætning af musicalen ’No No Nanette’ på Broadway med Frazees kæreste i hovedrollen.

Sjældent har en mand taget mere fejl.

New York Yankees er på det tidspunkt et af ligaens ringeste mandskaber, og de har aldrig vundet noget som helst. Det ændrer sig radikalt med Ruths ankomst. Tre år efter vinder newyorkerne deres første af i alt 26 mesterskaber, mens Ruth sætter den ene rekord efter den anden.

Succesen på banen smitter af på tilskuertallene og giver Yankees en enorm økonomisk succes, der giver hjemmebanen Yankee Stadium tilnavnet ’The House That Ruth Built’.

Boston ser misundeligt til Tilbage i Boston må Red Sox-tilhængerne se misundeligt til, mens rivalerne vokser sig store. Deres hold er blevet forvandlet fra verdens

bedste til et nedslående eksempel på middelmådighed med en uendelig række af forsmædelige nederlag, elendige spillerhandler og sort uheld.

Det sidste bliver bevist de fire gange, det rent faktisk lykkes dem at nå til World Series. Her taber de alle gangene i syvende og afgørende kamp. Forklaringen er enkel: Holdet er forbandet, og al statistik beviser det. Sådan forbliver det altså helt frem til oktober 2004, hvor vidunderet på Busch Stadium indtræffer, og forbandelsen endelig bliver hævet. På vejen mod triumfen lykkes det oven i købet Red Sox-spillerne at rive Babe Ruths hus ned, da de slår Yankees ud af semifinalen.

Alligevel står The Bambino Curse for mange som det afgørende og ubestridelige bevis på, at forbandelser er en faktor i sport. Og man fristes til at give dem ret, hvis man ser på de andre tilfælde.

Pas på geden I Chicago fortryder man eksempelvis stadig, at kontrollørerne 6. oktober 1945 valgte at smide en mand og hans ged ud af Wrigley Field – hjemmebane for baseballholdet The Chicago Cubs. Manden hedder William ’Billy Goat’ Sianis, og han vælger at tage sin ged Murphy med til den fjerde kamp i World Series. Geden bliver dog hurtigt upopulær på grund af sin markante lugt, og parret bliver bortvist. Det fornærmer den græske emigrant Sianis så voldsomt, at han på vejen ud nedkaster en forbandelse over Wrigley Field, som han siger aldrig vil huse en World Series igen. Og ganske rigtigt. Trods en solid føring mod Detroit Tigers i 1945 ender World Series med nederlag i syvende kamp mod The Cubs, og Sianis sender et telegram til Cubs’ ejer, P.K. Wrigley, med den enkle ordlyd: ’Hvem lugter nu?’. Siden 1945 er der, som Sianis sagde, aldrig blevet spillet World Series på Wrigley Field. Sianis’ efterkommere har mange gange forsøgt at hæve forbandelsen, mens familiens restauranter, The Goat Tavern, er blevet verdensberømte og meget succesfulde i Chicago. På restauranternes skilte står der i øvrigt ’Indgang på eget ansvar’.

Computerspil forhekset Man kan dog også selv fremprovokere en forbandelse. En sikker metode er at sige ja tak til at komme på forsiden af et af EA Sports’ mange sportsspil. Det har nemlig kostet sportsstjernerne på forsiden af deres bokse-, baseball- og football-spil masser af uheld og ulykke.

Værst ramt er forsidedrengene fra spillet ’Madden NFL Football’. For selv om æren utvivlsomt kun tilfalder store profiler – og giver en pæn sjat på bankbogen – så må den spiller, der ender på forsiden af spillet, også forberede sig på at blive forbandet. Det er der i hvert fald meget, sportsfan 101

FCK’s europæiske forbandelse Selv om det er i langt mindre skala end de gamle amerikanske hekserier, så hviler der også en forbandelse over FCK, der måske med tiden kan vokse sig større og mere ond.

Det virker nemlig, som om københavnerklubben render rundt med en europæisk forbandelse. Der er ikke noget, ledelsen i FCK ønsker sig mere end europæiske kampe.

Det skæpper godt i kassen og giver sportsligt mulighed for at konkurrere med de bedste.

Men alt for mange gange er det glippet i sidste øjeblik.

De blev sænket i Parken af Chelsea 01 efter mål af senere københavner Brian Laudrup. Andre uheldige sidste øjebliks nederlag har været mod Dortmund og Glasgow Rangers, for ikke at snakke om 0-5-plamagen sidste år, floppet mod Djurgården og dommerskandalen i kampen mod Hamburger SV. Det er ikke til at sige, hvad der skal til for at bryde forbandelsen. Måske skal klubben gennemgå den lange liste af folk, man bevidst eller ubevidst har trådt over tæerne. Hvem har nummeret til Christian Andersen?

102 sportsfan

der tyder på, når man ser tilbage på de seneste fire års forsidemænd.

I 2001 er det running back’en Eddie George, der lægger krop til forsidebilledet, og straks falder antallet af touchdowns og vundne yards drastisk. I 2002 overtager quarterback’en Daunte Culpepper fra Minnesota Vikings: Det giver en knæskade, og da han bliver klar igen, kan han ikke ramme en ladeport med sine afleveringer, hvilket resulterer i en negativ personlig rekord med hele 23 interceptions. Det holder ikke Marshall Faulk fra at stille op året efter, og vupti bliver antallet af hans touchdowns halveret. Ikke mindst fordi han konstant er skadet og kun spiller ti kampe. Det er dog billigt sluppet i forhold til Michael Vick, der er på 2004-udgaven af spillet. Forbandelsen koster ham et brækket ben, og nu venter alle omkring NFL bare på, at stakkels Ray Lewis kommer galt af sted.

Farlig forside Mens det er karriereskadende at komme på forsiden af et spil fra EA Sports forside, så er det direkte livsfarligt, eller i bedste fald invaliderende, at komme på forsiden af det amerikanske blad Sports Illustrated.

For også her bliver en forsideoptræden fulgt af uheld. Faktisk er Sports Illustrated ’Cover Jinx’ så anerkendt, at mange – efter at have været på forsiden – har omdøbt bladet til Sports Devastated. Forbandelsen har hvilet over personen på forsiden, lige siden baseballspilleren Eddie Mathews stiller op på forsiden af det allerførste blad i 1954 og betaler prisen i form af en alvorlig håndskade.

Forbandelsen er født, og gennem tiderne er den igen og igen blevet bekræftet. De værste tilfælde har været racerkøreren Pat O’Connor, der i 1958 kørte sig ihjel kort efter at have været på forsiden, og skøjteløberen Laurence Owen, som også betalte med sit liv for en tur på den prestigefyldte forside, da han sammen med resten af skøjtelandsholdet styrtede ned med et fly i 1961. Andre er sluppet billigere ved at blive lamme fra halsen og ned eller miste deres karriere efter alvorlige skader og enorme formnedgange.

I 2002 laver bladet selv en forsidehistorie om forbandelsen, og deres egen statistik viser, at 913 ud af 2.456 forsider resulterer i markante sportslige nedture eller alvorlige skader. Det svarer til 37,2 procent.

Tilfældigt? Næppe.

Af en eller anden grund går det tilsyneladende hårdest ud over golfspillere, der i 70 procent af tilfældene bliver ramt af uheld og skader.

Hold dig fra det, Thomas Bjørn!

Da bladet vil bringe historien, var der pudsigt nok ingen, der vil stille op til billedet på forsiden, så den blev prydet af den sorte kat Mr. Ed. Og den er så vidt vides sluppet for uheld siden, ligesom pigerne i Sports Illustrated ’Swimsuit Issue’ er det – gudskelov.

XtreamGear

Tekst: Lotte Lund · Foto: Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Alle produkter er fra Outlet og kan købes på www.outlet.dk eller på tlf. 7026 7050.

Handske Nike Magnigrup Impact, 400 kr.

Wristband, 70 kr.

Game Balle Wilson NFL, 700 kr.

Vores mand i marken har været ude at købe ind til denne måneds extreme shopping og er kommet hjem med et komplet udstyr til American Football. Det var lidt svært for ham at komme gennem døråbningen, men det lykkedes.

Handsek Reebok Smash, 400 kr.

Vores mand Big Bill er iklædt: Hjelm fra Riddell Revolution, 1.500 kr.

Armour fra Riddell Power Pad, 2.000 kr.

Outlet Stock Uniform, 599 kr.

Under Armour Legging, 325 kr.

Spandex Pants fra Don Alleson, 360 kr.

Støvler fra Nike Strike Force, 700 kr.

Wristband, 50 kr.

Cap Washinton Redskins Second Season Sideline Cap, 179 kr.

sportsfan 103

Verdens bedste kommer til Århus

”Vi vil altid gerne vinde. Men vi skal i endnu højre grad koncentrere os om spillet,” siger landsholdsspilleren Karen Brødsgaard inden World Cup-turneringen, der er god opvarmning for det danske hold inden VM i december.

104 sportsfan

GF-Forsikring World Cup Det danske kvindelandshold får et fingerpeg om holdets styrke inden håndbold-VM i Rusland, når Danmark ved GF-Forsikring World Cup i Århus dyster mod syv af verdens bedste håndboldnationer om knap 500.000 kroner. Af Jens Arnborg

Pulje 1:

DANMARK, Rumænien, Korea, Sverige

Pulje 2:

Norge, Rusland, Frankrig, Ukraine

Tirsdag den 15/11 15.00 Rusland-Frankrig 17.00 Rumænien-Korea 19.00 Norge-Ukraine 21.00 DANMARK-Sverige Onsdag den 16/11 15.00 Ukraine-Rusland 17.00 Sverige-Korea 19.00 Norge-Frankrig 21.00 DANMARK-Rumænien Torsdag den 17/11 15.00 Ukraine-Frankrig 17.00 Sverige-Rumænien 19.00 Norge-Rusland 21.00 DANMARK-Korea Lørdag den 19/11 14.15 Semifinale 1 16.15 Semifinale 2 Søndag den 20/11 14.15 Bronzekamp 16.15 Finale

Danmarks bruttotrup til World Cup og VM Mette Iversen, GOG Svendborg Louise Bager Nørgaard, Viborg HK Karin Mortensen, Ikast/Bording EH Rikke Schmidt, Aalborg DH Rikke Skov, Viborg HK Anette Bonde Christensen, Kolding IF Henriette Mikkelsen, Viborg HK Ditte Andersen, Horsens HK Jane Wangsøe, Horsens HK Mia Falk, Horsens HK Rikke Nielsen, Aalborg DH Mette Sjøberg, Horsens HK Mette Vestergaard Brandt, FCK Håndbold Berit Kristensen, Randers HK Louise Mortensen, Aalborg DH Heidi Johansen, Randers HK Rikke Hørlykke, Slagelse DT Lene Lund Nielsen, Viborg HK Lise Knudsen, Ikast/Bording EH Katrine Fruelund, HC Leipzig Lene Thomsen, Kolding IF Kathrine Munch, Randers HK Karen Brødsgaard, Ikast/Bording EH Kamilla Kristensen, Slagelse DT Winnie Mølgaard, GOG Svendborg Josephine Touray, FCK Håndbold Kristina Bille Hansen, Viborg HK

Det er naturligvis ikke nogen facitliste, men når otte af verdens stærkeste håndboldnationer mødes til GF-Forsikring World Cup i Århus i midten af denne måned, får vi ikke desto mindre et fingerpeg om, hvordan holdene vil klare sig ved det kommende VM i Rusland.

De otte landshold kæmper om knap 500.000 kroner i Atletion i Århus, men præmiepengene er langtfra det vigtigste.

Hverken for Sverige, Korea, Rumænien, Norge, Rusland, Frankrig, Ukraine eller for de danske OL-guldvindere fra Danmark: ”Vi vil altid gerne vinde, men vi skal i endnu højere grad koncentrere os om spillet. Det afgørende for os er at se, hvor langt vi er kommet i vores VM-forberedelser, og hvor vi står i forhold til de andre hold. World Cup ligger så tæt på VM, at der ikke for alvor er tid til at foretage store ændringer, så det er nu, tingene skal flaske sig. Det bliver meget spændende,” siger landsholdets stregspiller Karen Brødsgaard, der sammen med holdkammeraterne er kommet i World Cup-pulje med Sverige, Korea og Rumænien.

Lagt op til håndboldfest Der er lagt op til lidt af en håndboldfest i Atletion i Århus i dagene 15.-20. november, for selv om håndboldentusiasterne må kigge langt efter blandt andre Katalin Palingers Ungarn, Grit Juracks Tyskland og Bojana Popovic’ Serbien/Montenegro, er det nogle af verdens absolutte topnationer, der kommer til Østjylland for at dyste.

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig møder op med blandt andre den tidligere Slagelse-spiller Stephanie Cano i truppen, og europamestrene fra Norge medbringer en håndfuld klassespillere fra den danske Toms Ligaen. Blandt andre Isabel Blanco og Katrine Lunde fra Aalborg DH og Ragnhild Aamodt fra Ikast/Bording EH. Med andre ord: en god mulighed for det danske publikum for at se verdensklasse-håndbold fra første parket og samtidig en oplagt mulighed for det danske landshold til at lure de potentielle modstandere ved det kommende VM af:

”Ja, det er helt sikkert noget, vi skal forsøge at udnytte. Der sker sjældent de store udskiftninger så tæt på et VM, og der bliver næppe lavet meget om i kæderne på de forskellige hold, så vi får en masse videobånd, vi kan bruge både før og under VM i Rusland. Men vi skal også lure os selv af. Vi skal finde ud af, hvor vi er stærke, og hvor vi skal forsøge at forbedre os inden VM, og så skal vi have fundet de rigtige kontrabaner,” siger Karen Brødsgaard.

Godt resultat giver rygstød Det danske kvindelandshold har tidligere haft rigtig gode oplevelser i Atletion i Århus. I 2002 vandt Danmark EM-guld i hallen, og flere af spillerne fra dengang er stadig med i dag. Det gælder blandt andre målvogter Karin Mortensen, der ved EM-slutrunden i 2002 fik sit helt store gennembrud og blev kåret til EM’s bedste spiller efter en række forrygende præstationer.

Dengang blev Pytlicks piger båret frem mod guldet af et entusiastisk hjemmepublikum, og selv om det nok er begrænset, hvor mange danskere der tager turen til Rusland i december, kan publikum alligevel give det danske landshold et alle tiders afsæt til VM ved at hjælpe dem til sejr ved GF-Forsikring World Cup i Århus. ”Det er klart, at et godt resultat ved World Cup vil give os et fantastisk rygstød inden VM, og jeg tror på, at vi vil klare os godt. Jeg glæder mig i hvert fald. Det er altid dejligt at spille i en fyldt hal, og jeg er også sikker på, at publikum får en masse god håndbold at se,” siger Karen Brødsgaard.

Efter GF-Forsikring World Cup i Århus tager kvindelandsholdet i træningslejr, inden turen går til Møbelringen Cup i Norge, og herefter gælder det så årets helt store turnering: Verdensmesterskaberne i Rusland, der bliver spillet fra den 5. til den 18. december. Her hedder Danmarks puljemodstandere Polen, Østrig, Brasilien, Elfenbenskysten og Tyskland.

sportsfan 105

Vil slås for livet

Oprykkere kender Ajax Heroes kæmper for at genfinde svunden storhed, mens HF Mors sætter sine første spæde spor i den bedste række. Fælles for sæsonens to nye ligahold er, at mange eksperter allerede har dømt dem færdige. Men begge hold er parate til at slås for livet. Af Peter Bruun I dansk herrehåndbold klinger navnet Ajax af storhed og stolthed – men vi skal rejse del år tilbage i tiden for at finde de gyldne Ajax-stunder.

Frem til 1964 vandt københavnerklubben ikke færre end 18 danske mesterskaber. En rekordliste, nutidige storhold som Kolding og GOG ikke kan matche. Den foreløbig sidste DM-titel i 1964 blev endda fulgt op af en semifinaleplads i mesterholdenes Europa Cup – som i dag hedder Champions League.

Fra slutningen af 60’erne var der imidlertid stille omkring Ajax i næsten 25 år, indtil klubben i 90’erne igen var tilbage i det fine selskab.

Den nye storhedstid kulminerede med en plads i DM-finalen i 1997.

Siden blev det til en flirt med Farum, under navnet Ajax Farum, med hjemmebane i den imponerende Farum Arena. Ægteskabet endte dog med skilsmisse, og Ajax rykkede igen ud af ligaen.

Klubben er for længst flyttet tilbage til sin gamle hjemmebane gennem så mange år – Bavnehøj Hallen, der nærmest ligger i skyggen af Vestre Fængsel – og er på ny tilbage i den fornemste række, denne gang under det forpligtende navn Ajax Heroes.

“Helte vinder ikke hver gang, men helte kæmper hver gang” 106 sportsfan

”Nu er det ikke os på holdet, der har fundet på det navn, men det er da klart, at vi føler os forpligtet af det,” erkender træner Christian Leth-Nissen. ”Helte vinder ikke hver gang, men helte kæmper hver gang, og der er ingen tvivl om, at skal vi undgå de to nederste pladser, der betyder direkte nedrykning – og det er vores mål for sæsonen – så skal vi fighte en vis legemsdel ud af bukserne i hver eneste kamp,” kommer det selverkendende fra Ajax-træneren.

Bastionen på Enghavevej Alle i klubben er på det rene med, at den traditionsrige hjemmebane i Bavnehøj Hallen spiller en stor rolle for mulighederne for at overleve den første svære sæson efter oprykningen. Den lille intime hal ved Enghavevej, hvor der ikke skal mere end 400 tilskuere til for at skabe stemning og larm, er den bastion, hvor langt de fleste af de nødvendige point skal hentes. ”Spillerne er imidlertid nødt til at indse, at sæsonen ikke kun består af hjemmekampene. Vi skal også vise, at vi kan kæmpe og klare os uden for Bavnehøj Hallen. Det har det af og til knebet med,” slår træner Christian Leth-Nissen fast.

Da Ajax i 1993 gjorde comeback i landets bedste række, løb holdet på banen til hjemmekampene ledsaget af Kim Larsen-hittet ’Vi er dem de andre ikke må lege med’. Ajax vil imidlertid gerne lege med de andre – også med de helt store.

For mens målet for denne sæson er forbliven i Håndboldligaen er der ingen slinger i valsen på længere sigt. I løbet af få år vil Vesterbroklubben op at spille med om slutspilspladserne. ”Det mål skal nås ved efterhånden at tilføre

Det bliver en hård kamp for overlevelse. Men begge oprykkerklubber er parate til at slås og modbevise eksperter, der dømmer dem døde.

deres plads klubben etablerede og erfarne spillere, danske eller udenlandske,” fastslår sportschef Henrik Bjørndal. Det er selvfølgelig et pengespørgsmål, men vi tror på, at der i København er mulighed for at skaffe de fornødne sponsorkroner. De af os, der arbejder med at skaffe pengene, sidder alle i ledende stillinger i erhvervslivet og har dermed de rette kontakter. Allerede nu kan vores økonomi matche de fleste af de etablerede ligaklubber”s, siger Henrik Bjørndal, som i lighed med så mange andre i og omkring Ajax drømmer om en ny storhedstid for heltene fra Vesterbro.

Fart på Mors Morsø Ungdomsgård. Det lyder ikke som hjemmebanen for et håndboldligahold. Men den er god nok. Det er her HF Mors, som i modsætning til Ajax Heroes er rene ligadebutanter, holder til.

Og mere end ét ligahold vil sikkert lære at frygte den lille hal, hvor der virkelig er tryk på, når der er fuldt hus – selv om kapaciteten kun beløber sig til knap 1.100 tilskuere. Men på trods af at Morsø Ungdomsgård er noget af en fæstning for de nyoprykkede morsingboere, er der alligevel en ny hal med plads til 2.000 tilskuere på vej i Nykøbing. Den skal efter planen stå færdig ved juletid næste år og bliver en selvejende institution, finansieret dels med kommunale midler, dels af private investorer.

Men i den første – og ifølge mange eksperters forventning eneste – sæson i den bedste række forbliver Morsø Ungdomsgård altså hjemmebanen for HF Mors, der er et helt nyt bekendtskab i dansk tophåndbold. Det er gået stærkt – på godt jysk – med at komme op gennem rækkerne. Efter kun to sæsoner i 1. division lykkedes avancementet

til ligaen i sidste sæson gennem kvalifikationsspil, og i klubben indrømmer man da også, at det har været lidt svært at følge med succesen.

Organisationen skal i gear ”Nu skal vi lige have gearet både organisationen, økonomien og truppen til at være ligaklub, men vi er allerede godt på vej, blandt andet med ansættelsen af en direktør på fuld tid,” siger formand og sportschef Klaus Poulsen, der erkender, at overlevelse er målet for denne sæson, men som ikke er i tvivl om, at der er også på længere sigt er basis for ligahåndbold på Mors. ”Vi tror på, at det lokale erhvervsliv vil bakke op om klubben i tilstrækkeligt omfang, så vi kan etablere os i ligaen,” siger han. ”Det handler blandt andet om at nærme os halv- eller trekvartprofessionelle tilstand som hos flertallet af de etablere ligaklubber. Vores spillere er i dag nærmest fyraftensproffer, som for langt de flestes vedkommende har fuldtidsarbejde ved siden af håndbolden,” siger Klaus Poulsen, der formentlig kan se frem til en styrkelse af økonomien, når klubben nu går på aktier.

Gode spillere vil ikke til Mors Indtil nu har det imidlertid ikke så meget været økonomien, der har spændt ben for væsentlige forstærkninger til HF Mors. ”Det har i højere grad været sportslige hensyn, der har fået mange af de spillere, vi har været i kontakt med, til at vælge os fra,” oplyser træner Arne Damgaard. ”Gode spillere vil ikke til Mors og spille på et hold, der skal kæmpe for eksistensen i rækken, hvis de kan komme til en klub, der har chancen

for at komme i slutspillet og for at komme ud og spille i Europa,” konstaterer Arne Damgaard, som dog har kunnet glæde sig over adskillige spændende nye spillere til denne sæson, blandt andet målmanden Thomas Pedersen og bagspilleren Esben Hansen, som begge er kommet fra Viborg, samt brødrene Morten og Kent Olsen, der er kommet til fra GOG Svendborg TGI. Ung trup ”Vi har imidlertid en meget ung trup, og der er ingen tvivl om, at vi skal overleve på fight og på, at alle yder deres bedste i hver eneste kamp. Især er spillerne nødt til at lære, at der ikke længere er råd til at ’falde ud’ af kampene i perioder, som der måske var i 1. division. Til gengæld er det positivt, at det tydeligvis ikke er fysikken og konditionen, vi går ned på, når vi taber. Udfaldene kommer nemlig ikke i slutningen af kampene, men typisk i begyndelsen af 2. halvleg, og sådan noget kan der jo arbejdes med,” tilføjer træneren, for hvem udviklingen også er gået så hurtigt, at det har kunnet knibe at følge med. ”Da jeg i november i fjor skrev under på trænerkontrakten med klubben, lå holdet femtesidst i 1. division, men derefter vandt de noget nær rub og stub, og så blev det altså pludselig et ligahold, jeg kom til at overtage,” smiler Damgaard, som også har bemærket, at det stort set ikke er muligt at finde en såkaldt ekspert, i hvert fald udenfor Limfjordsøen, der ikke udråber HF Mors som storfavorit til en af de to direkte nedrykningspladser. ”Det generer os ikke. Vi kommer nok til at lukrere en del på, at andre ikke rigtig kender os,” forventer Arne Damgaard. sportsfan 107

Talentudvikling

”Vi er priviligerede.

Vores fornemste opgave er at være klar.”

Fremtidens favoritter

Hos Team GLS har de unge ryttere optimale forhold til at forbedre deres talent.

Danske cykeltalenter dominerer verdensranglisten. De vinder på de europæiske veje, men kommer fra målrettede hjemlige talenthold. SPORTSFAN har fulgt et team til løb i Belgien. Af Jacob Michael Larsen

>

Fem ryttere i top-10 på verdensranglisten for juniorer. Dansk cykling byder i disse år på en enorm talentmasse, der kan komme til at overgå den gyldne generation fra 1990’erne, hvor blandt andre Bjarne Riis og Rolf Sørensen høstede sejre i en lang række store løb.

Det er især de danske juniorer på 17-18 år, der i disse år dominerer de kontinentale landeveje. Succesen skyldes ikke mindst, at en række danske talenthold arbejder målrettet med de unge ryttere. Et af dem hedder Team GLS. SPORTSFAN har været med fem af holdets juniorer til etapeløb i Belgien for at smugkigge på fremtidens favoritter.

Det er lørdag eftermiddag i nærheden af Dunkerque. Langt nede i kortegen af ledsagevogne bekendtgør løbsradioen på knasende flamsk, at Thomas Sellebjerg sidder i udbrydergruppen, og at Niki Østergaard forsøger at køre op til den. Den hektiske stemning i bilen stiger yderligere, mens den buldrer over en strækning med de berygtede belgiske brosten. Hvis angrebet lykkes, vil de to danske juniorryttere ligge i top-10-klassementet allerede efter første etape af det belgiske løb Keizer der Juniores, der afslutter juniorernes cykelsæson.

108 sportsfan

Går efter et topresultat Team GLS vandt løbet i 2003, så rytterne går efter et topresultat. Og chancerne er gode. Både Thomas Sellebjerg og Niki Østergaard har leveret flotte resultater gennem sæsonen, og Østergaard nævnes allerede nu som en af storfavoritterne til at vinde Bell Cup 2006, der er Danmarks Cykle Unions gennemgående sæsonkonkurrence for juniorer.

Rytternes gode resultater er ikke en tilfældighed. Team GLS drives som en juniorudgave af et professionelt hold og tilbyder rytterne optimale betingelser for at forfølge deres drøm om at blive næste generations cykelstjerner.

De fem juniorer har tre ansatte med på turen til Belgien, som nurser dem efter alle kunstens regler. Rytterne kan både trække på en ’sportsdirektør’ i ledsagevognen, en ’soigneur’, der sørger for forplejning og daglig massage, samt en mekaniker, der nidkært ordner cyklerne mellem hver etape. Ligesom hos de professionelle skal juniorrytterne stort set kun koncentrere sig om at spise pasta og hvile ud mellem starterne.

Også de materielle rammer er i top. Alt udstyr, fra de tre slags cykelsko-

”Jeg tror, der er en sportslig signalværdi i at sponsorere talent-udvikling frem for elite. Vi garanterer, at hver en vitaminpille er tjekket med Antidoping Danmark, inden en rytter putter den i munden.” overtræk til bilerne, er sponsoreret. Hans Bak, der er turens sportsdirektør, siger det på denne måde: ”Det eneste, vi mangler, er en underbuksesponsor!”

Prestige i talentudvikling I 1998 eksploderede dopingskandalerne under Tour de France og inficerede efterhånden store dele af cykelsporten. Derfor kan det virke paradoksalt, at investeringerne i danske cykeltalenter i samme periode er boomet og har udmøntet sig i flere ambitiøse talenthold. Tom Breschel, der er leder af cykelsiden på Team GLS, oplever interessen fra sponsorerne og mener, at de to forhold hænger sammen: ”Jeg tror, der er en sportslig signalværdi i at sponsorere talentudvikling frem for elite. Vi garanterer, at hver en vitaminpille er tjekket med Antidoping Danmark, inden en rytter putter den i munden. Det giver sponsorerne mulighed for at støtte en ung og uspoleret generation af cykelryttere.

De massive sponsorinvesteringer gør forventningerne til juniorrytterne høje,” fortæller Niki Østergaard. ”Vi er priviligerede. Vores fornemste opgave er at være klar. I starten skulle man lige vænne sig til at få massage og ikke selv pumpe sin cykel.

Til gengæld kører vi for at vinde hver gang. I Danmark forventes det tit, at vi skaber løbet. Her i Belgien mistede flere hold adskillige ryttere på første etape. Hvis vi var fire, der stod af, havde vi stået til en alvorlig overhaling,” siger han og tilføjer: ”Og så er der altså ikke noget med at gå til mormors fødselsdag inden et løb! Men måske venter en gylden professionel kontrakt så forude.”

Når GLS spotter et talent, handler det dog ikke kun om ambitioner og jerndisciplin. Det lægger stor vægt på rytternes sociale indstilling. Hvis holdet skal holde et konstant højt niveau gennem sæsonen, skal rytterne kunne arbejde for hinanden. Med et alsidigt løbsprogram kigger holdet også efter ryttere med forskellige specialer. Endelig skal rytterne have en robust psyke, så de kan håndtere modgang, forklarer Tom Breschel.

Ude på de belgiske brosten arbejder drengene på ambitionerne. Det lykkes faktisk Thomas Sellebjerg og hans udbrydergruppe at holde til mål på første etape, hvor han bliver nummer otte. Niki Østergaard formår trods tre ihærdige forsøg ikke at køre op til gruppen.

Feltet knækket over På tredje og sidste etape af weekendens belgiske løb er feltet knækket over i flere grupper. Forrest sidder Thomas Sellebjerg og Niki Østergaard fra Team GLS. Mange ryttere bliver igen sat undervejs, men det lykkes de to juniorer at holde sig til, så de begge må på podiet efter opløbet. Sellebjerg med en samlet tredjeplads, Østergaard for at trække i bjergtrøjen.

Sæsonens sidste juniorløb er kørt. De kommende måneder står på slidsom vintertræning, indtil rytterne træder de sidste tråd mod sæsonen 2006 på forårets træningslejr i Toscana. Nogle fortsætter som juniorer, mens andre bliver U23-ryttere fra nytår.

Selv om de nu kan tillade sig en tur i byen med vennerne, skinner passionen for sporten igennem: ”Lige nu er det fedt, at sæsonen er slut. Men om en uge savner man det igen,” siger Niki Østergaard

Team GLS hed tidligere Team PH.

De fem ryttere, der var i Belgien er: Niki Østergaard, Thomas RiberSellebjerg, Nicolaj Foulum Olesen, Kasper Thustrup, Morten Høberg.

FOTO Frank Rud Jensen, cykel-sport.dk

Europa rundt på cykel Søndag morgen står på seks kilometer enkeltstart. Politiet har afspærret bykernen, der fyldes af teambiler og rullende ryttere. Ligesom profferne varmer drengene op på ’trainers’, nogle kører etapen igennem, mens andre får en sidste massage af soigneuren Carsten Olsen.

Niki Østergaard fra GLS bliver nummer syv og bedste dansker på enkeltstarten, mens yderligere to GLS-juniorer holder sig i top-20, så holdet bevarer chancerne i klassementet inden eftermiddagens afsluttende samlede start på 93 kilometer.

Dermed byder Keizer der Juniores på tre etaper på en weekend. Det betyder, at en sæson med 11-12 etapeløb i udlandet giver GLS-juniorerne flere end 25-30 starter i et internationalt felt. Det giver en række erfaringer, der er svære at opnå i de hjemlige løb. ”GLS har det største junior-udlandsprogram. Vi har regnet ud, at vi har tilbragt 40.000 kilometer på transport til og fra løb i år. Det giver international erfaring. Man kører stærkere, man lærer, hvordan man sidder i et felt, og man får taktisk rutine,” siger Niki Østergaard.

Forarbejdet til den kontinentale succes ligger dog stadig i hverdagen på de danske landeveje. Her sørger teamet for, at hver rytter har en personlig træner, han altid kan ringe til, og som stiller op, når der skal trænes motorpace for at simulere tempoet i et felt. Samtidig får de ryttere, der er tilknyttet juniorlandsholdet, udstukket træningsprogrammer af landstræneren, og skal hver måned rapporteres til ham. Det har presset juniorernes træningsmængde i vejret de seneste år. Og det afspejles nu på verdensranglisten.

sportsfan 109

Seksdagesløb

Jimmi Madsen og Jacob Piil tager en slapper, inden det bryder løs med 6-dages løb i Ballerup Super Arena til februar.

Vinterbane med store navne

Selv om cyklingens ProTour er slut for i år, er cykelsporten ikke gået i dvale.

Den træder an til vintersæsonen, hvor man kan møde både lovende og etablerede ryttere. Af Jacob Michael Larsen En sammenkrøllet cykel og dobbelt hoftebrud. Denne brutale showstopper sendte Jakob Piil ud af cyklingens efterårsklassikere. Piil forventes dog allerede tilbage i sadlen under denne vinters seksdagesløb, der finder sted 2.-7. februar i Ballerup Super Arena, hvor det er planen, at han sammen med Jimmi Madsen, ligesom under løbet tidligere i år, skal udgøre par nummer syv.

Selv om ProTouren er forbi, behøver den indre cykeltifuso altså ikke at lide afsavn indtil Tirreno-Adriatico til marts.

Piil og Madsen er ikke alene om at byde på seværdig cykling på banen i Ballerup. De får selskab af en stribe lovende banetalenter, blandt andre Alex Rasmussen, der i foråret vandt verdensmesterskabet i scratch i Los Angeles, og Michael Mørkøv, der sammen med Rasmussen vandt europamesterskabet i parløb for U23 i Italien i sommer. ”De er kun i starten af tyverne, så det er fint, at vi har Piil og Madsen en sæson endnu. Men i løbet af få år kan de blive kolossalt store.

Alex Rasmussen er en multiciclist. Kun hans energi vil sætte grænser for hans karriere. Han har en spurtstyrke, der tilfører løbet liv og vil tage publikum med storm. Michael Mørkøv har en fantastisk vilje, der især vil gøre sig i de lange løb, er formentlig en ny Jimmi Madsen og kan måske endda nå længere,” siger Henrik Elmgreen, der er sportschef for seksdagesløbet.

Som en opvarmning til seksdagesløbet præsenteres Rasmussen og Mørkøv sammen med en række andre lovende talenter ved et stævne i arenaen i Ballerup den 29. december klokken 18.30. Billetter købes ved indgangen.

Ud over Elmgreens professionelle satsninger arrangerer Dansk Bicycle Club, DBC, der holder til i Ballerup Super Arena, en række stævner for banens ryttere gennem vinteren.

Læs mere på: www.6-dages.dk og www.dbc-cykelbanen.dk

110 sportsfan

Vinteren øst på

Tour de Troperne

Selv om landevejssæsonen er slut i Europa, cykler den videre andre steder i verden. Så mens frosten bider herhjemme, drager flere ryttere sydpå for at holde formen ved lige. Af Jacob Michael Larsen

E

uropa er naturligvis ikke det eneste kontinent med landeveje, men at der køres landevejsløb i UCI-regi andre steder i verden er måske mindre kendt.

Når sæsonen er slut i Europa, køres der stadig løb i Amerika, Afrika og Asien. Så mens mange hjemlige landevejsryttere tilbringer vinteren med træning i overtrækstøj og tusmørke, stiller andre op i oversøiske løb.

Team Glud og Marstrand fra Horsens er et af de danske hold, der har taget turen sydpå.

Sidste vinter stillede holdet op til Tour of South China Sea og Tour of Thailand. ”De asiatiske ryttere er professionelle, og

der deltog landshold fra Hong Kong, Japan, Kina, Australien og Tyskland. En række baneryttere brugte løbene som forberedelse til vinterens seksdagesløb og World Cup på bane.

En af de mest vindende UCI-ryttere, Kam-Po Wong, er fra Hong Kong og har blandt andet vundet etaper i Tour de Langkawi. Så niveauet fejler bestemt ikke noget,” siger Jacob Nielsen, der er en af de fem A-ryttere fra Glud og Marstrand, som var i Asien.

Teamet havde besluttet at tage af sted for at få et afbræk i den lange vinterperiode herhjemme: ”Det er svært at træne i november og

december, når man først skal køre løb i april.

Derfor brugte vi de asiatiske løb som et motivationspunkt midt på vinteren. Det fik træningsmængden i vejret, og det kunne mærkes, da vi skulle i konkurrence igen herhjemme,” fortæller Jacob Nielsen.

Og der var noget at styrke motivationen med. Jacob Nielsen blev nummer seks i Tour of South China Sea, hvor holdet også vandt to etaper ved Max Nielsen samt spurttrøjen.

Jacob Nielsen fortsatte i Thailand, hvor han sluttede som nummer fire i klassementet.

Denne vinter kører Tour of South China Sea 25.-31. december og Tour of Thailand 24.-29. januar.

Når sæsonen er slut i Europa, køres der stadig løb andre steder i verden, blandt andet i Afrika, Amerika og Asien. sportsfan 111

Poker

Jeg overlader aldrig noget til heldet I sidste måned blev 32-årige Janus Gringer Danmarksmester i Texas Hold’em Poker.

Trods sin amatørstatus slog han verdensstjernen Gustav Hansen, og det skyldes ikke mindst Gringers utrolige selvtillid ved pokerbordet. Nu drømmer han om endnu større turneringer. Af Erik Bork, Foto Lasse Bak Mejlvang Janus Gringer fortrak ikke en mine. Til højre for ham sad ellers Danmarks mest vindende poker-spiller, World Poker Tour-champ Gustav Hansen, og stirrede tavst frem for sig. Klokken havde passeret 23.00 under DM i Texas Hold’em Poker på Casino Copenhagen, og Gustav Hansen havde netop satset alle sine chips. Dermed havde verdensstjernen startet en kontant psykologisk krig mod Janus Gringer. Kunne den 32-årige amatørspiller fra Charlottenlund modstå presset fra storspilleren?

Sekunderne gik, og endelig – som når en bokser forsøger sig med sit afgørende uppercut – faldt svaret tørt fra Janus Gringer: ’Jeg går med!’

Gustav Hansen var rystet. Det var fjerde gang, han forsøgte at tvinge Janus Gringer til jorden, men atter overbød amatørspilleren ham, og Gustav Hansen var nu tvunget til at vise sine kort. Han vendte en dame og en 10’er, men det var intet mod Gringers to knægte, og få sekunder efter var verdensstjernen skubbet fra bordet. ”Det var stort at få lov at spille med Gustav Hansen og endnu større at vinde over ham,” fortæller Janus Gringer to dage efter finalen.

Flere tusinde havde meldt sig til Danmarksmesterskabet, men efter mange dages udskilningsløb – og med Gustav Hansens exit – var der kun tre tilbage, Torben Olsen, Kasper Sørensen og Janus Gringer. ”På det tidspunkt betalte jeg mig fra at holde en kort pause. Jeg følte mig utrolig stærk. Jeg havde spillet godt i tre dage i træk, og nu var mine ambitioner helt klart at blive nummer et.”

En hurtig afslutning Da Janus Gringer efter den korte pause vendte tilbage til finalebordet, var også Torben Olsen sendt ud, og Janus skulle nu spille heads up mod den sidste finalist, Kasper Sørensen. Kortene blev delt ud, og 112 sportsfan

allerede i den første hånd satsede Kasper Sørensen og forhøjede indsatsen. Men det skræmte ikke Janus. ”Jeg kiggede ned på mine kort og fandt et es og en knægt; en rigtig god hånd. Jeg havde over to gange så mange chips som Kasper Sørensen, så jeg spurgte ham, om han var klar til en hurtig afslutning.”

Det var Kasper, der viste en 10’er og en knægt, slet ikke nok til at slå Gringers monsterhånd. Der gik kun 20 sekunder og fem fælleskort mere, så var Janus Gringer Danmarksmester i Texas Hold’em og 431.000 kroner rigere. ”Det var totalt surrealistisk. Tre dage tidligere stod der flere hundredes spillere foran mig, men nu havde jeg pludselig vundet det hele.

Det var virkelig fedt – slet ikke til at beskrive!”

Kortkarrieren begyndte i 3. klasse SPORTSFAN møder Janus Gringer i hans lejlighed i Charlottenlund, hvor den nykårede Danmarksmester bor sammen med sin kæreste.

På bordet i spisekøkkenet står diplomet og en kostbar træ-abe af Kay Bojesen, der blev uddelt som vindertrofæ. Det er kun to dage siden den store aften på Casino Copenhagen, og hvis Janus et øjeblik skulle glemme sejren, kan han – ud over præmierne – kaste et blik på sin egen bærbare computer, hvor baggrundsbilledet er skiftet ud med et billede fra finalen. Det er taget af en af hans venner og forestiller Janus i det øjeblik, hvor verdensstjernen Gustav Hansen ser sig slået og rejser sig for at give Janus Gringer hånden. ”Det var fandeme stort, ler Janus og kigger på billedet.”

Janus Gringer begyndte sin kort-karriere i 3. klasse, hvor han spillede Whist med sine klassekammerater. De blev habile spillere, men da vennekredsen gik ud af folkeskolen, slog de sig i stedet for på poker. ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi gav os til at spille poker, for det var

sportsfan 113

”Når man spiller aggressivt, må man finde sig i, at man sommetider bliver rundbarberet, men i det lange løb, er jeg helt sikker på, at man vil vinde mere end andre spillertyper”

ikke specielt oppe i tiden dengang, men vi var alle sammen fascineret af spiller,” fortæller Janus Gringer.

De store knægte sprang med det samme den lette variant, draw poker, over, og spillede lige fra begyndelsen Texas Hold’em.

Ingen anelse om pengene ”Dengang anede vi ikke, hvor meget prestige og hvor store penge der var forbundet med Texas Hold’em i USA. Vi spillede bare og hyggede os med det.”

Det var først for omkring to år siden, at Janus Gringer for alvor blev optaget af spillet. Han læste om, hvordan danskeren Gustav Hansen var blevet professionel pokerspiller og rejste rundt i verden og tjente millioner. ”Jeg begyndte at se poker i fjernsynet, og jeg er altså den type, der bliver hængende til klokken fire om natten for at se den sidste hånd.

Det var spændende, og jeg blev med det samme fascineret af Gustav Hansens aggressive spillestil.”

Janus Gringer begyndte at læse de klassiske poker-lærebøger – han lærte sig potodds, strategier og tricks, og langsomt forbedredes hans spil, når han mødtes til de små private turneringer. ”Poker er så fedt, fordi det kombinerer mange forskellige færdigheder. Begyndere tror måske, at det bare handler om held, men når man begynder at studere spillet seriøst, bliver man hurtigt bedre. Min statistik ved de mange private pokerturneringer blev efterhånden ret god.”

Inden Janus Gringer meldte sig til DM i Texas Hold’em, havde han derfor en god portion selvtillid.

Stor selvbeherskelse ”Jeg spiller med stor selvbeherskelse. Jeg kan være meget tålmodig i mit spil, men når det gælder, kan jeg være meget aggressiv. Jeg tager helt klart teten, hvis ingen andre gør det. Jeg overlader aldrig noget til heldet, men bruger i stedet min intuition, som jeg stoler meget på.

Selvfølgelig forregner jeg mig sommetider, men det lader jeg mig ikke slå ud af,” fortæller Janus Gringer.

Derfor var det også en stilsikker spiller som Gustav Hansen og de øvrige modstandere mødte på Casino Copenhagen. Udadtil er Janus Gringer rolig og fattet, men kortene bliver spillet nådesløst. ”Jeg arbejder meget med mig selv, når jeg spiller. Sommetider bliver jeg stadig nødt til at booste mig selv ved at bevæge mig lidt eller komme med en halvplat joke ved bordet, men ellers mener jeg, at jeg har opnået en meget rolig mimik. Det er svært at se på mig, hvilke kort jeg sidder med, og jeg er ikke bange for at foretage et reraise på de rigtige tidspunkter,” siger han.

Netop de egenskaber var afgørende, da Janus Gringer slog Gustav 114 sportsfan

Hansen med øgenavnet Gus The Dangerous Dane ud på vejen mod førstepladsen. ”Jeg har aldrig spillet om millioner af kroner, som Gustav Hansen har, men jeg forestillede mig, at han ville være ekstra presset under DM, fordi han som dansk stjerne meget gerne vil have DM-titlen med sig. Derfor forsøgte jeg at udnytte hans eventuelle usikkerhed og overbyde ham gang på gang. Jeg vil have ham ud af buksen – hva’ så Gus, hvad vil du!?”

Den type aggressivt spil har før givet pote. ”Når man spiller aggressivt, må man finde sig i, at man sommetider bliver rundbarberet, men i det lange løb, er jeg helt sikker på, at man vil vinde mere end andre spillertyper,” forklarer Janus Gringer.

Afslappet vinder Privat virker Janus Gringer dog på ingen måde som en utilnærmelig type. I forskellige IQ-tests scorer han som regel meget højt, men med slidte jeans, polo-shirt og lyst strithår ligner den 32-årige pokerspiller enhver anden københavnerfyr; Han siger ’totalt grineren’, når han mener ’meget sjovt’, og han kan lide den lidt afslappede attitude som også gambling-tilværelsen byder på. ”Jeg er totalt glad for sejren, især fordi jeg virkelig synes, at jeg spillede godt undervejs. Men røde løbere hører ikke til, og jeg er godt klar over, at denne ene sejrer ikke gør mig til pokerstjerne.”

Foreløbig fortsætter Janus Gringer derfor sit arbejde som selvstændig tøjmand, som om næsten intet var hændt. Han har inviteret sin kompagnon på en skitur til vinter for en del af præmien, men ellers skal pengene også bruges til at spille endnu flere turneringer. ”Jeg er ikke på vej til Las Vegas med det første fly, men i de kommende måneder vil jeg kæmpe om min førsteplads på den danske pokerrangliste. Det er jeg vel nærmest forpligtet til efter sejren, og det glæder jeg mig meget til. Jeg har virkelig fået blod på tanden, og selv om jeg kan lære meget endnu, så føler jeg, at jeg har potentialet til at blive en komplet spiller.”

Hvis det gode spil fortsætter, drømmer Janus Gringer om en plads ved World Series of Poker, og så har han en enkelt spiller ud over Gustav Hansen, som han meget gerne vil møde. Hans navn er Dave ’Davelfish’ Ulliott, og han er kendt for sit stærke spil og sin ekstremt arrogante attitude. ”Jeg vil gerne spille mod Devilfish; han er for provokerende, men jeg tror, at jeg har psyken til at knuse ham.”

Janus Gringer griner. Han ved, at han endnu ikke har sejre nok til at være så selvsikker, men på den anden side, er det måske netop selvsikkerheden, der en dag kan virkeliggøre drømmen: en heads-up med Devilfish.

Du kan stille spørgsmål til Janus Gringer på www.pokerkursus.dk

HENNES & MAURITZ

Hættetrøje, 179 kr.

Polo, 149 kr.

Hue, 39,75 kr.

H&M// 7010 2331

Den sidste efterårsmåned fejer sine kølige vinde over landskabet, så trøjer og vindjakker er at anbefale. SPORTSFAN har været rundt og finde det fedeste tøj til dig, lige til at hoppe i.

Fotograf: Jørgen Brinks Styling: Lotte Lund Assistent: Nadia Al Zagir Hår og makeup: Tina Rose Nielsen Model: Marcus Jiderholt / Scoop Models sportsfan 115

BZR

Jakke, 1.499 kr.

Skjorte, 599 kr.

Buks, 699 kr.

Bælte, 499 kr.

Støvler fra Bruuns Bazaar, 1.999 kr.

BZR// 3377 0077

116 sportsfan

4You

Jakke, 399,95 kr.

Cardigan, 199,95 kr.

Jeans, 699,95 kr.

Sko, 799,95

4You// 7427 2727

sportsfan 117

MATINIQUE

Læderjakke, 1.499 kr.

Rullekrave, 299 kr.

Strik, 599 kr.

Jeans, 699 kr.

Sko fra Ecco, 1.099 kr.

Matinique// 3378 2828

118 sportsfan

JACK & JONES

Bluse, 299,95 kr.

Skjorte, 299,95 kr.

Jeans, 299,95 kr.

Bælte, 179,95 kr.

Sko Selected, 499,95 kr.

Jack & Jones// 9942 3200

sportsfan 119

PHILOSOPHY BLUES ORIGINAL

Cardigan, 1.300 kr.

Sømandsstrik, 600 kr.

Buks, 1.000 kr.

Bælte, 400 kr.

Taske, 1.000 kr.

Sko, 2.000 kr.

Philosophy Blues Original // 3314 4002 120 sportsfan

SOLID

Læderjakke, 1.500 kr.

Bluse, 400 kr.

Skjorte, 300 kr.

Jeans, 400 kr.

Solid// 9942 3200

sportsfan 121

Tissot, 4.695 kr. Skagen, 1.498 kr. Reebok pulsur, 699 kr. Police, 995 kr. Impuls pulsur, 449 kr.

TechnoMarine, 4.300 kr. Cardiosport Graphx pulsur, 899 kr.

Tjek din puls, eller vil du blot vide, hvad klokken er?

SPORTSFAN har været på udkik efter tidens trend inden for ure,

122 sportsfan

Tekst: Lotte Lund · Foto:Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Cardiosport 4492 4623 – Impuls 4492 4623 – Police 4526 9100 – Reebok 4492 4623 – Skagen 4588 3460 – TechnoMarina 3322 4811 – Tissot 8813 6040 - DKNY 7023 4040 – Lacoste 3313 4055 – Mont Blanc 7023 4040 – Roamer 4526 9100 – Tommy Hilfiger 7023 4040

DKNY, 1.270 kr. Tommy Hilfiger, 1.595 kr. Tommy Hilfiger, 1.075 kr. Mont Blanc, 18.450 kr. Lacoste, 1.875 kr.

Tommy Hilfiger, 1.695 kr. Roamer, 1.850 kr. Â

og vi har fundet frem til 14 af slagsen, der er vĂŚrd at tjekke ud. sportsfan 123

boyz in the Kalenderen siger langærmede bluser, og ørene er begyndt at mærke efterårets blæst. Lun dig selv med en lækker sweatshirt med hætte.

124 sportsfan

Tekst: Lotte Lund · Foto:Lasse Bak Mejlvang · Forhandleranvisning: Frank Dandy 2192 9082 – Hugo Boss 3318 8000 – Kappa 3312 0930 – Nike 4918 5050 Peak Performance 3378 2828 – Puma 879 39900 – Reebok 3917 8836 – Signal 4838 0000 – Sir Benni Miles 2925 0508

HOODIES

Fra venstre: Sir Benni Miles 699 kr. Signal 600 kr. Adidas 500 kr. Peak Performance 699 kr. Adidas 500 kr. Hugo Boss Green grøn 999 kr.

Hugo Boss Green orange 1.399 kr. Frank Dandy Superwear 699 kr. Kappa 499 kr. Nike 750 kr. Puma 499 kr. Reebok 500 kr.Adidas 3393 2333

sportsfan 125

Krop&duft

Zingiberin Ice Lindring af akutte smerter i led og muskler. Har du fået tennisalbue eller bare løbet for meget under den ugentlige fodbold kamp med drengene, så er der her hjælp at hente. Zingiberin Ice er en kølende gel med ingefær, der effektivt lindrer smerte. Kan købes hos Matas og på apoteket.

Zingiberin Ice Roll-on 75 ml, 119,75 kr.

Zingiberin Ice Creme 75 ml, 99,75 kr.

Zingiberin Ice Creme 150 ml, 149,75 kr.

Nu Skin ’For Men’ Bevar dine morgenrutiner, men få mere ud af dem. Nu Skins ’Dividends’-serie indeholder hudplejeprodukter til mænd, der gerne vil beskytte og pleje deres hud. Alle produkterne indeholder et effektivt antioxidant, Tegreen 97, der beskytter huden mod de skadelige frie radikaler, der nedbryder og ælder huden. Kan købes på www. nseeurope.com på telefon 8024 1020. Serien indeholder følgende 3 produkter: Dividends Shave Cream 200 g, 145 kr.

Dividends After Shave Balm 50 ml, 215 kr.

Dividends Antiperspirant Deodorant 75 g, 129 k Veet For Men Mange sportsudøvere fjerner hår på kroppen.

Veet For Men er specielt udviklet til dig, så du ikke behøver at stjæle kærestens. Produktet kan bruges på alle dele af kroppen, hvad enten det er for at fjerne ’pelsen’ på ryggen, på brystet eller … Serien består af to produkter, og den kan købes hos materialister og i supermarkeder. www.veetformen.com Veet hårfjerningscreme For Men, 79,95 kr.

SPORTSFAN plejer krop og udseende. På disse sider kommer vi med forslag til, hvad der kan få konen eller kæresten op af sofaen! Når det er lykkedes, er der også nogle gode råd til, hvordan du plejer skader af den ene eller anden art. Af Lotte Lund 126 sportsfan

Clinique 3639 4400 - Nu Skind 8024 1020 - Ralph Lauren 4324 6020 - Redken 4324 6020 - Veet for Men 4444 9701 - Zingiberin 3969 2111

VIND Månedens duft: Ralph Lauren Polo Black Denne måneds duft er til manden, der har overblik og styr på tingene. Han er bevidst om sine forcer og ved præcis, hvad han vil. Han har en sikker sans for stil. Desuden elsker han fart og biler med masser af hestekræfter, er kultiveret, selskabelig og charmerende. Kan du vedkende dig disse attributter – nej, ikke dem alle vel! Men selv om du handler i Netto, købte dine sidste par jeans i 2001 og godt kan lidt hakkebøf med bløde løg, så hold dig ikke tilbage – duften er rigtig lækker og også noget for dig.

Eau de Toilette Natural Spray, 75 ml, 375 kr.

Få de 3 næste udgaver af SPORTSFAN ind af brevsprækken for kun 99 kr., og deltag samtidig i konkurrencen om månedens duft. Vi sætter 10 dufte på spil. www.sportsfan.nu

CLINIQUE for men Er du en af de mænd, der oplever urenheder i skægområdet som følge af barbering? Så er Post-Shave Soother er noget for dig. Det er en beroligende lotion, der modvirker og beskytter mod urenheder og irritation. Den påføres i et tyndt lag umiddelbart efter barbering. Og husk så, drenge, I skal altid barbere jer i samme retning, som skægget gror.

Clinique Post-Shave Soother, 50 ml, 195 kr.

REDKEN for men Proteiner og kulhydrater i Redken For Men giver styrke og energi, den optimale løsning til mandens hår. Body Up er specielt til dig med fint hår. Den renser effektivt og tilfører volumen til håret uden at tynge det. Redken For Men kan købes hos udvalgte frisører, og serien indeholder shampoo til forskellige hårtyper. 400 ml, 200 kr.

sportsfan 127

Solbrille fra Oakley. Få mere inspiration på www.oakley.com

Alfa Romeo 159. Hvis design er vigtigt, fås det ikke meget bedre. www.alfaromeo.dk

Bluetooth-headset med ekstrem fin lyd til mobiltelefoner og internetsamtaler. Sony Ericssons nye headset HBH-610 giver en meget høj lydkvalitet, en vægt på kun 20 gram.

128 sportsfan

Sport&Lir

Sonys sorte guld, PSP, Playstation Portable.

Kært barn mange navne. Den perfekte julegave til det store legebarn.

SWATCH, Time of Duty.

Forhandleranvisning 8813 6040

Playstation 3, vi kan næsten ikke vente til den kommer i handel, men det bliver desværre først i det nye år.

sportsfan 129

Bagsiden

Henriks all-time Dream Team, 4-4-2 Målmand: Ray Clemence Højre back: Steve Nichols Venstre back: Mark Lawrenson Centerforsvarere: Emlyn Hughes & Phil Neill Wings: John Barnes & Steve Highway Central midtbane: Tommy Smith & Ian Callaghan Angreb: Michael Owen & Kenny Dalglish Træner: Bill Shankley

Henrik Simonsen knytter nævnerne, når drengene fra Liverpool disker op med en god gang bold.

30 ÅR MED LIVERPOOL Henrik Simonsen fra Århus har fulgt de røde drenge fra Liverpool i mere end 30 år.

Fra Steve Highway til den spanske invasion i den engelske traditionsklub. Men det hele startede med et sejt navn. Af Kåre Welinder og Theis Otzen Hvad var den præcise årsag til din fascination af Liverpool? ”Det hele startede egentlig for 32 år siden. Jeg var på besøg hos en af mine kammerater, hvis storebror var ret sej. Her overhørte jeg en samtale mellem storebroderen og faderen. De snakkede fodbold.

Pludselig hørte jeg, at storebroderen sagde: ’Ham der Ray Clemence, han står godt nok godt.’ Så var jeg solgt. Navnet Ray Clemence blev bare suget ind i mig.”

Hvad var der så specielt ved Ray Clemence? ”Det var bare så fedt at sige. Du er otte år gammel, og så hører du et engelsk ord for første gang. Det var stort. Ray Clemence. Det navn gik jeg rundt og sagde i cirka et år uden at ane, hvem manden var.

Cirka et år senere begyndte jeg at læse sportssektionerne i aviserne.

Da fandt jeg ud af, at Ray Clemence var målmand for en klub, der hed Liverpool. Og jeg har været Liverpool-fan lige siden.”

Hvordan husker du den første Liverpool-kamp, du så? ”Liverpool skulle spille FA Cup-finale imod Newcastle i 1974. Liverpool spillede fantastisk. Men det sjove er, at jeg efterfølgende har købt denne kamp på dvd. Her kunne jeg se, at Ray Clemence ikke havde en eneste redning. Men stort var det, for Liverpool spillede Newcastle ud af banen. Efterfølgende begyndte jeg så at se Tipslørdag, og her kunne jeg så lige så godt være blevet Leeds-fan. Det var udelukkende på grund af dette fantastiske navn, Ray Clemence.”

Hvorfor begyndte du at holde med et engelsk hold? ”Dengang var det KB, AAB og Vanløse, man kunne holde med. KB kunne man sagtens holde med, men når man som jeg boede i Stenlille, var der langt til København og KB. Desuden havde jeg travlt med at 130 sportsfan

holde øje med Stenlilles serie-2 hold.”

Der var jo endnu længere til Liverpool? ”Selvfølgelig, men det er noget andet. En ting var at læse om KB, en anden ting var at se Liverpool i Tipslørdag hver eneste uge. Arsenal var bundhold dengang, og Man.U. lå i 2. division.”

Hvad gør du for at vise, at du er Liverpool-fan? ”Tager min trøje på og går ned og ser fodbold hver eneste weekend.

I de år, jeg har boet i Århus, har jeg kun misset cirka ti kampe. Og jeg har boet her i næsten ti år. Desuden er jeg medlem af Liverpools fanklub i Danmark, som kan ses på www.liverpool.dk.”

Hvad er den største oplevelse, du har haft med Liverpool? ”Det var klart, da jeg var på Anfield i foråret. Den anden bedste var 2. halvleg af sidste års Champions League-finale mod Milan.”

Hvad med alle de gamle stjerner? ”Den gamle wing Steve Highway er blevet min favoritspiller. Han har scoret 52 mål i 247 kampe. Highway spillede uafbrudt i 13 år. Han var stor.”

Hvad mener du om den nuværende situation med de mange udlændinge i Liverpool? ”Man kan ikke lave et tophold i dag udelukkende med englændere.

Der er gode engelske spillere, men de internationale stjerner er nødt til at være der.”

Hvad skal træner Benitez gøre i klubbens nuværende situation? ”Han burde spille med to angribere. Benitez foretrækker 5-4-1. Jeg mener, det ville fungere bedre med 4-4-2 med Cisse helt oppe foran. Så vil spillet blive mere seværdigt, og de ville score mange flere mål.”

NĂŚste udgave af SPORTSFAN udkommer 1. december 2005 sportsfan 131

ONSIDE SPORT is a registered trademark of TV3 A/S and used under license. Š Copyright 2004 The Coca-Cola Company.

132 sportsfan