Begivenhedskultur Forsideformular Nordisk Institut
Lærer:
Dorthe Refslund Christensen
Censor(udfyldes af instituttet):
Afleveringsdato:
11-01-2010
Disciplin/fag:
Moderne Identitet/Begivenhedskultur
Opgavens titel:
FC Barcelona-fankultur i Danmark
Antal enheder i opgaven inkl. blanktegn:
34.133
Evt. løse bilag (fx CD):
Afleveret af: Navn:
Årskortnummer:
Tlf.:
René Meyer
20052504
61462509
OBS! 3 eksemplarer af formularen udfyldes (hvor de to første hæftes på hver sin opgave og den sidste afleveres ekstra).
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Begivenhedskultur
Efterårssemester 2009
Eksamensopgave i Moderne Identitet om FC Barcelona-fankultur i Danmark
Af René Meyer
2
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Indholdsfortegnelse: Forside..........................................................................................................................................side 2 Indholdsfortegnelse.....................................................................................................................side 3 Problemformulering...................................................................................................................side 4 Indledning....................................................................................................................................side 4 Aktualisering...............................................................................................................................side 4 Kontekst....................................................................................................................................side 4-9 Information om FC Barcelona...............................................................................................side 4-5 Bech...........................................................................................................................................side 5-6 Gotved.......................................................................................................................................side 6-9 Kode........................................................................................................................................side 9-14 Hall..........................................................................................................................................side 9-11 Sjørslev..................................................................................................................................side 11-14 Anolacrabcf-affæren............................................................................................................side 14-15 Afsluttende bemærkninger.................................................................................................side 15-16 Litteraturliste............................................................................................................................side 17 Bilag......................................................... ............................................................................side 18-28
3
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Problemformulering: Med udgangspunkt i semesterplanens teoretiske litteratur og under inddragelse af supplerende litteratur efter eget valg ønskes en analyse af et eller flere konkrete fanfællesskaber/fankulturer. Kontekst, kode og aktualisering efter eget valg. Indledning Nu er jeg selv stor fan af FC Barcelona (FCB), eller culé, som man siger på spansk. Så det var meget oplagt for mig at lave en kulturanalyse af det danske fanfællesskab omkring FCB, specifikt med henblik på forummet på fansiden fcbarcelona.dk. Jeg har dog ikke været culé særlig længe, hvortil min viden om klubben og fællesskabet har været begrænset i forhold til så mange andres. Netop derfor har det været ekstra spændende at lave denne analyse, både på et antropologisk/sociologisk plan og på et personligt plan. I min analyse af fanfællesskabet vil jeg lægge ud med en præsentation af selve interessen, som fanfællesskabet drejer sig om, og derefter vil jeg beskrive det postmoderne samfund overfor det traditionelle mht. Henning Bech, ud fra en teori om at konteksten går ud på, hvordan man socialiserer sig i det postmoderne samfund. Derudover vil jeg bruge Stine Gotved mht. til interessefællesskaber og socialitet, både off- og online i forhold til fcbarcelona.dk. Mht. til fælles sociale koder vil jeg bruge Stuart Hall. Og sidst men ikke mindst vil jeg bruge Inger Sjørslev i forhold til socialitet og performance/ritualer. Men lad os kaste os ud i det. Aktualisering Min aktualisering er hovedsageligt forummet på fcbarcelona.dk, foruden mine egne oplevelser indenfor denne fankultur. På forummet oprettede jeg en tråd, som jeg brugte til at få respons fra brugerne omkring specifikke spørgsmål, jeg havde om fællesskabet. Jeg fik rigtig meget god respons, og især fra, hvad man kan kalde de bærende kræfter i fællesskabet.
Kontekst Information om FC Barcelona På dette tidspunkt virker det oplagt at få beskrevet selve den interesse, som interessefællesskabet drejer sig om. Denne del trækker tråde til flere af de teorier jeg arbejder med. Så her er noget information om selve klubben. Den blev stiftet i 1899 som Futbol Club Barcelona og kom hurtigt til at stå for catalansk national identitet, specielt under og efter den spanske borgerkrig (1936-39), som selve klubben også blev inddraget i. Den sejrrige nationalistiske general, Fransisco Franco forbød
4
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
efterfølgende det catalanske sprog og flag, hvorved FCB måtte skifte navn til Club de Fútbol Barcelona og fjerne det catalanske flag fra klublogoet. Herefter blev FCBs stadium et fristed, hvor man kunne snakke catalansk. Dertil stod kongeklubben Real Madrid som et symbol på det nationalistiske styre, hvorved de indbyrdes opgør kom til at handle om meget mere end fodbold1. Ved Francos død i 1974, ændrede man igen klubbens navn til FCB og genindførte det catalanske flag i klublogoet. Siden hen har klubben opnået store resultater, med et væld af stjernespillere fra hele verden, men ikke mindst pga. FCBs egen fodboldskole La Masia, som selv har udviklet stjernespillere2. Klubben er kendt for sit flotte fodboldspil, totalfodbold med det flotte presspil, pasningsspil og angrebsspil. I den seneste sæson, 08-09, blev FCB det første hold nogensinde, der vandt alle 6 mulige trofæer (nationalt og internationalt) i den samme sæson, en sæson som bød på en historisk 2-6 sejr over ærkerivalerne fra Real Madrid på Real Madrids hjemmebane. FCBs slogan, ”Mes que un club” (mere end en klub), vidner dog på at FCB handler om meget mere end fodbold, som den officielle FCB hjemmeside skriver: ”Barça has become, for millions of people all around the world, a symbol of their identity, and not just in a sporting sense, but also in terms of society, politics and culture.3”
Bech Nu interessen er blevet beskrevet, kan vi gå videre med nogle grundlæggende teorier, der relaterer sig til interessefællesskabet. Bech undersøger forskellige ændringer i måden vi lever sammen på. Mht. til det postmoderne samfund siger han, at vi lever i life spaces, de rum hvori mennesker lever sammen4. Bl.a. byen som life space er også noget, som vi skal kigge på hos Gotved. Bech skriver at individet i byen altid allerede er social, med alle dens regler og koder mht. social interaktion5, noget vi også skal se hos Hall og Sjørslev. Når han så skriver om tele-city som life space, kunne man tænke at det var relevant i forhold til det online, men det drejer sig ikke om internettet men om tv-mediet, altså mangler vi den sociale interaktion som internettet som medie fordrer, og kan ikke bruge det i den videre sammenhæng, som lægger vægt på relationer imellem mennesker.
1
http://spanish-history.suite101.com/article.cfm/soccer_and_the_spanish_civil_war http://www.fcbarcelona.com/web/english/club/club_avui/territori_barca/la_Masia/lamasia.html 3 http://www.fcbarcelona.cat/web/english/club/historia/introduccio/introduccio.html 4 Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European Conference of Sociology, Vienna, August 26-28., side 1 5 Bech, side 4 2
5
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
I forhold til hvordan man lever sammen i det postmoderne samfund, så introducerer Bech communities of taste, eller smagsfællesskaber, hvor fremmede mennesker føres sammen pga. fælles smag, fællesskaber som kan opløses som man har lyst6. Dette tema bliver også belyst hos Sjørslev/Maffesoli. Men hvad er der sket med det traditionelle samfunds måde at være sammen på? I den forbindelse skriver Bech at familien har oplevet en de-auraticization, forstået på den måde at den hellige aura som familien har haft er forsvundet, og dermed dens intimitet og bindekraft, i takt med en liberalisering af samfundet, mht. f.eks. kvindefrigørelse, seksuel frigørelse og nye måder at leve sammen på, og hvad Bech kalder en mere afslappet holdning til eksperimentering i det urbane rum7. Som Bech skriver: the world of strangers of the city [...] is the primary social world. It is the factor (co-)constitutive of the basic, detraditionalized (i.e. de-auraticized) feature of any form of living together in the (post)modern world.8” De traditionelle måder at være sammen er nedtonet, og det primære er socialiteten med fremmede mennesker i byen/det urbane rum.
Gotved Gotved er interesseret i at afdække socialiteten indenfor online fællesskaber i forhold til sociologien. I hendes undersøgelser af hvordan net- og bysociologi hænger sammen, kommer hun frem til at nettet og byen overlapper hinanden: ”Nettet og byen giver og tager betydning til og fra hinanden – og den urbane socialitet er den synergetiske effekt deraf.9” By skal forstås som det slagfaste overfor det virtuelle. By og net overlapper hinanden, hvilket bliver relevant, i det vi skal beskæftige os med Gotveds behandling af Maffesoli (MM), hvis teorier om neo-tribalism hun fortolker og bygger videre på i forhold til online fællesskaber. Gotved nævner herved en grundtanke hos MM: ”relationen mellem individet og byens masser hviler på midlertidige tilhørsforhold – fra mængdens tilsyneladende mangel på distinktioner opstår der i konstante processer forskellige grupperinger.
Flygtigt
omend
dybt
involverende,
udkrystalliseres
socialiteten
som
interessefællesskaber, og smagen er dermed et afgørende element i etableringen af urbane fællesskaber.10” Smagen er her det der gør fællesskabet distinkt fra masserne i det postmoderne samfund, og hvor man ellers ville kunne tale om individualisering, så sætter MM gruppens
6
Bech, side 14-15 Bech, side 19-20 8 Bech, side 23 9 Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden måde, København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet (Gotved), side 72 10 Gotved, side 85 7
6
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
betydning over den selvstændige aktør11, men smagen er dog vigtig, da det er her, at de neo-tribale fællesskaber så at sige manifesterer sig. Men lad os få defineret neo-tribes: den følelsesmæssige indleven og ladning i stammernes tilknytningsforhold; også de flygtige fællesskaber bygger på en urviden om det sociales eksistens og nødvendighed.12” I forhold til tidligere tiders traditionelle fællesskaber, funderet i familien, så kan man sige at det postmoderne menneske agerer i en slags stammetilværelse, neo-tribes, i flygtige fællesskaber. Flygtig skal forstås som potentielt flygtig, i interessefællesskaber hvor tilknytningen mellem aktører sker med et snævert fokus13, og hvor ansvaret overfor andre ikke er lige så stærkt, som det var f.eks. var overfor familien mht. de traditionelle fællesskaber. Vi har udskiftet de veldefinerede sociale funktioner med roller, igennem en ”ekspressiv selvpræsentation: gennem selvfremførelsen transformeres man hele tiden til sig selv14.” Derved er selvet også forankret i det sociale, og vises i samværet med andre. Dette er Maffesolis æstetiske matrix15, og hvor Maffesoli taler om ’social kraft’, vælger Gotved at kalde det social tilskyndelse, at den enkelte kun bliver sig selv i relation til andre16. Dertil siger Gotved, at det ikke alene er interessen, der fastholder aktiviteten i fællesskabet, men samværet med andre, hvortil interessen bliver et påskud for samværet, og netop hos Maffesoli opstår socialiteten i relationerne i samværet17. I forhold til fcbarcelona.dk, er der i høj grad et nærmest fanatisk tilhørsforhold til klubben blandt forummets brugere, som La Campion udtrykker det: ”Om så (gud forbyde det) Barca rykker 5 divisioner ned vil jeg bære Logoet stolt på mit bryst!! se det er Cule.18” Passionen er for klubben, men fællesskabet er mere end klubben, som man kan se det på Off-topic, hvor brugerne snakker om alt fra bøger, film, politik og tilfældige ting19. Men passionen for klubben konstituerer og rekonstituerer fællesskabet. Når Gotved snakker om at interessen er et påskud for at være sammen20, er det ikke for at nedtone betydningen af interessen, for den lever i bedste velgående, men det ligger ikke intrinsisk i interessen, at den skal deles med andre. Interessen for FCB kan man have for sig selv, og i den henseende spurgte jeg forummets brugere, hvorfor de havde valgt at deltage på forummet. Hertil svarede Toure: 11
Gotved, side 86 Gotved, side 88 13 Gotved, side 91 14 Gotved, side 88 15 Gotved, side 89 16 Gotved, side 90 17 Gotved, side 92-93 18 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1895 Bilag 1 19 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewforum.php?f=25 20 Gotved, side 93 12
7
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
”Jeg valgte at bruge forummet, fordi jeg gerne ville diskutere Barca med folk i det ganske land. Jeg diskuterer meget med en af mine venner (som også er Barca-fan), men jeg ville også gerne diskutere med folk som har en anden mening. Der findes jo mange forskellige Barca-fans, som har forskellig holdning til tingene. Men mest af alt kom jeg på forum, fordi jeg var interesseret i at skrive med andre Barca-fans.21”
Der ligger en klar reference til at ville være socialt aktiv, eller en social tilskyndelse til at snakke om FCB med andre, som man også kan se det i Manders indlæg: ”Det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg antager, at jeg havde lyst til at snakke Barca med folk, som i det store hele var enige med mig - ikke forstået som, at alle klapper hinanden på ryggen, men at man i det mindste kan blive enige om, at Barca er klubben. Det er bare mere spændende at snakke om sin yndlingsklub med andre, der deler samme lidenskab, og derfor har sat sig ind i fx nogle af de store ungdomstalenter, osv.22”
Om så alt det sociale man foretager sig, er forbundet med FCB, så kan man stadig sige at interessen FCB er et påskud for at være social. Når man skriver et indlæg, f.eks. om en kamp med FCB, så gør man det ud fra en forestilling om mulige reaktioner fra andre23, det er relationeringen der kommer i centrum. Det Gotved søger at afklare er, at netfællesskaber, medierede fællesskaber, deler de samme karakteristika som fællesskaber i det urbane rum i det postmoderne samfund, i det at i hvert fald de interessebaserede fællesskaber også er ”konstitutivt flygtige og emotionelt involverende, løsrevet fra fysisk rumlighed og tilstedeværelse24.” Selve mediet, internettet er da også berygtet for sin flygtighed og manglende engagement25. Men vha. begrebet om den sociale tilskyndelse som vi så før, kan vi få en idé om hvad der holder netfællesskaber sammen, både den konkrete og virtuelle rumlighed danner mulighed for relationer mellem mennesker. Netfællesskabet er så at sige en cyberspatiel dimension af bylivet, som betyder at den urbane socialitet kommer til udtryk både konkret og virtuelt26. Selvfølgelig er der visse præmisser ved det virtuelle, som adskiller sig fra det konkrete, men iflg. Gotved er der grundlæggende ”tale om den samme nysgerrighed, udfordringstrang og eventyrlyst, når man kaster sig ud i cyberspaces anonyme horder, som når man afprøver metropolens ukendte territorier...27”
21
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 2. http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 3. 23 Gotved, side 92 24 Gotved, side 93 25 Gotved, side 92 26 Gotved, side 94 27 Gotved, side 95 22
8
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Vi skal senere se på, hvordan disse teorier endvidere kan bruges på fcbarcelona.dk. Men først skal vi have introduceret de resterende teorier.
Kode Hall Lad os nu kigge på de fælles koder, der er at finde i interessefællesskabet på fcbarcelona.dk. Hertil har jeg valgt at bruge Stuart Hall (Hall) og hans teori om repræsentation: ”representation is the production of meaning through language.28” Man danner koncepter om ting, mennesker og begivenheder i verden, og de ord man bruger om disse koncepter i verden repræsenterer objekterne i verden29. Hver især har vi systemer eller kort med koncepter, mentale repræsentationer af objekter i verden30, og det er muligt, at forskellige mennesker har vidt forskellige konceptuelle kort, hvortil man fortolker verden forskelligt. At vi stadig kan kommunikere og forstå hinanden, skyldes at vi i samme kultur til en vis grad har de samme konceptuelle kort. Men dertil skal man også have et fælles sprog, fælles tegn der gør det muligt indbyrdes at udveksle mening, da tegnene repræsenterer vores konceptuelle kort31. Meningen ligger, iflg. Hall, ikke i objekterne i verden, vi danner meningen, ”the meaning is constructed by the system of representation32”, de koder vi har mellem vores konceptuelle kort og sprogsystemer danner og fikserer meningen, så det vi f.eks. ser som et træ, helt naturligt svarer til vores konceptuelle kort af et træ, og de tegn vi bruger til at repræsentere konceptet træ33. Dertil skriver Hall, at man netop kan tænke kultur som værende ”these shared conceptual maps, shared language systems and the codes which govern the relationships between concepts and signs34” og koderne kan siges at stabilisere meningen inden for en given kultur. Koderne er ikke naturgivne, men resultat af sociale konventioner, så forskellige mennesker i den samme kultur, få den samme mening ud af de samme ting35. At tilhøre en kultur vil dermed sige at man deler de samme konceptuelle kort. Det skal her også siges, at fordi koderne er resultat af sociale konventioner, er meningen ikke fikseret, det er muligt for koncepter at få en anden betydning over tid36, f.eks. med bjørnetjeneste som i dag både kan forstås på den oprindelige måde, 28
Hall Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural representations and signifying practices. London, Sage (Hall), side 16. 29 Hall, side 16-17 30 Hall, side 17 31 Hall, side 18 32 Hall, side 21 33 Hall, side 21 34 Hall, side 21 35 Hall, side 22 36 Hall, side 23
9
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
med at man prøver at hjælpe, men det gør det værre, og den forståelse der opstået, hvor folk opfatter det som en stor tjeneste. Der er altså ikke nogen absolut fiksering af mening, men for at kunne forstå hinanden, er der nødt til være en vis fiksering. Jeg kan f.eks. ikke gå ud og kalde en bil for et træ, og forvente at andre deler den mening. Men sociale og lingvistiske konventioner ændrer sig over tid, og det Hall her prøver at sætte fast, er at mening ikke er i objekterne, meningen skabes i social praksis37, hvad Hall kalder den konstruktivistiske tilgangsvinkel38.’ Vi kan så videre binde Hall’s teori om koder sammen med brugen på internettet med et lille citat fra Gotved: ”den medierede rejse kræver omtrent samme kvalifikationer som en tur i byen; man skal besidde en vis forhåndsviden og en vis kodeindsigt, for at kunne bedømme andre og begå sig selv.39” Nu Hall er blevet præsenteret, og så småt linket til det medierede, skal vi tage et kig på hvordan fælles koder giver sig til udtryk i fanfællesskabet, man kan finde på fcbarcelona.dk. Der er mange spændende debatter på forummet, som giver et godt indtryk af kodefællesskabet hos FCBs fans, hvilket specielt kommer til udtryk i de situationer, hvor brugere går imod den fælles betydningssammenhæng. F.eks. med hensyn til brugeren anolecrabcf (AN), hvis udtalelser ikke ligefrem falder i godt jord hos hovedparten af forummets brugere. I en tråd om fodboldspilleren Messi, som spiller for FCB, skriver Daluigi henvendt til AN: ”Mr. Crap, du påstår at det at du mener Ronaldo40 er bedre end Messi og alle dine andre tåbelige indlæg herinde, ikke taler for at du er Real-fan. Men dit argument om at du følger barcas kampe gør dig til barca-fan holder sjovt nok heller ikke helt hvis du læser dette link: http://goal.com/enus/news/88/spain/200 ... elona-play (en artikel der handler om at Real Madrid-fans også godt kan lide at se FCB spille) Altså skal du finde et lidt bedre argument for hvad der gør dig til fan, eller os så drop dette forum og pis tilbage til madridista.dk. Er godt træt af den måde du ignorer alle de argumenter der bliver kastet i hovedet på dig! [...]41” Det, der bliver diskuteret om, handler bla. om den betydning man tillægger forskellige spillere. Gennemgående så siger fællesskabets brugere, at Messi er en af de bedste fodboldspillere i verden, og i hvert fald bedre end Ronaldo, på en del punkter. AN går imod denne opfattelse, og bliver sammenlignet med en fan af Real Madrid. Et fællesskab som det blandt culés i Danmark, er ikke 37
Hall, side 24 Hall, side 25 39 Gotved, side 94 40 En stjernespiller som pt. spiller for ærkerivalerne fra Real Madrid. 41 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=2232&start=495 Bilag 11. 38
10
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
bare fælles om noget, det er også fælles mod noget, hvad vi kalder den konstitutive anden. Det er ikke svært at i dette tilfælde, som vi allerede har været inde på i information om klubben, så står Real Madrid, som symbolet på alt hvad FCB ikke er. Fans af Real Madrid bliver kaldt madridistas, og blandt visse culés jeg har været sammen med, går benævnelsen putas også, som er spansk og betyder prostitueret. At kalde nogen for madridista, er noget nær det værste skældsord man kan bruge om nogen indenfor dette fællesskab. Det er en klar reference til, at en person tilhører fjenden, og er altså ikke er en del af fællesskabet, og det var netop hvad vi kunne se i Daluigis kommentar om AN. Vi skal høre mere om AN, men først skal vi have gennemgået Sjørslevs teorier om socialitet og ritualer.
Sjørslev Inger Sjørslev (Sjørslev) sammenfatter en del teorier fra forskellige teoretikere, med henblik på at afdække socialiteten i forhold til den enkelte og fællesskabet42. Det handler her om ritualer og hvordan man performer identitet, og derigennem er det iflg. Sjørslev muligt at få et indblik i sociale fællesskabers muligheder og begrænsninger, og hvad der holder dem sammen43. Iflg. Sjørslev kan man sige at performance-begrebet er en videreudvikling fra ritualbegrebet, men hvor ritualbegrebet er statisk, med vægt på symbolernes meningskommunikerende egenskaber, så er performance-begrebet dynamisk, da det lægger vægt på, hvordan der løbende skabes betydning i den sociale interaktion44. Hvor det rituelle udføres som en gennemspilning af rituel betydning, er performance en løbende virkelighedskonstruktion, hvor betydningen er ufuldkommen, og åbner op for at ”tilskuere” kan medvirke i betydningsskabelsen, og derved opstår betydningen i interaktionen. Med performance-begrebet bliver det også muligt at sætte rammer om den specielle socialitet, der udspiller sig i begivenheder, der som sådan ikke har noget med ritualer at gøre45: ”ritual og performance er måder at indramme dele af virkeligheden på.46” Rammen kan forstås som et tegn, hvis kontekst bestemmer, hvordan det indenfor rammen skal fortolkes. Frem for indholdet af kommunikationen i socialt liv, kommer formen altså i fokus. Iflg. antropologen Wendy James så formes mennesket i socialiteten gennem ritualer, iscenesættelser og ceremonier, og iflg.
42
Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener for Samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag (Sjørslev), side 10. 43 Sjørslev, side 14 44 Sjørslev, side 11 45 Sjørslev, side 12 46 Sjørslev, side 18
11
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Sjørslev kan man slet tale om socialitet uden form47. Rammerne kan give udsagn forskellig betydning, f.eks. kunne man forestille sig, at man kaldte en ven for idiot, og han ville forstå det var for sjov, mens en fremmed ikke ville vide, om det var ment alvorligt. I det sidste tilfælde er der tale om forskellige rammer, og en forskellig forståelse af et ords betydning48. Den rammesatte performance skal ses i forhold til ”det, der ikke er særlige former og begivenheder, men bare almindeligt socialt liv, sådan som det foregår på en arbejdsplads, i en families dagligdag eller i et uindrammet offentligt rum49”, altså er performance rammesat socialt samvær i forbindelse med begivenheder. Ligesom i et teater kan man sige, at man går på scenen og er på
50
, og uden for
scenen øver man sin rolle. I og med at man øver sin rolle, lægger der her en refleksivitet over ens egen identitet51. Stedet eller scenen kan også have en stor betydning, idet det kan blive mere end et fysisk sted men et udgangspunkt for social aktivitet. Formen er dog mere end blot scenen, formen har visse regler og en fælles akse, men er samtidig et mulighedsrum hvor der kan ”forhandles, sladres, måles, vurderes og kritiseres52”, altså er fælleskabet inden for en ramme ikke sat i sten, det er fleksibilt og åbent for forhandling. Paradoksalt nok giver formen faktisk frihed53. Iflg. Roy Rappaport, er ritualet den grundlæggende sociale handling, i og med at formen bliver selve budskabet54, hvor formen i performancebegrebet påvirker budskabet, da denne form er åben for forhandling, og det er vigtigt at påpege at både performance og ritualer finder sted, og ikke negerer hinanden, der er blot tale om forskellige måder for mennesker at være sammen på. Det rituelle er som sagt statisk, det er genkendeligt og medfører en gennemspilning af betydning, hvor performance er dynamisk, det er en proces hvor betydning skabes. Så lad os se hvordan vi kan overføre disse begreber på den sociale interaktion der sker mellem FC Barcelona fans i Danmark. Lad os starte med det rituelle, som der uden tvivl er at finde i forbindelse med en fodboldklub. Jeg spurgte forummets brugere, om deres brug af ritualer. Og 10hi skriver følgende: ”Med hensyn til ritualer så er det også sparsomt. Jeg har dog for vane op til hver eneste kamp, at synge med på Barca-hymnen sammen med de andre jeg ser kampene med. Det giver en skøn følelse i maven, når samtlige mennesker i selskabet står med hånden på hjertet, og galer med. Ligeledes slutter jeg altid kampene
47
Sjørslev, side 24-25 Sjørslev, side 18-19 49 Sjørslev, side 21 50 Sjørslev, side 21 51 Sjørslev, side 24 52 Sjørslev, side 26 53 Sjørslev, side 27 54 Sjørslev, side 30 48
12
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
af med at høre Freddie Mercurys "Barcelona". Det er en utrolig smuk sang jeg altid vil værdsætte højt, selvom den ikke umiddelbart har noget at gøre med fodboldklubben FC Barcelona.55”
10hi kalder det en vane når de synger FCB-hymnen, og i vanen ligger der også at det er genkendeligt, det er gennemspilning af social betydning. Det er også et ritual at slutte kampene af med en sang, der sker ikke nogen forhandling, som i performancebegrebet, betydningen er fastlagt. Mht. det at bære en FCB-trøje, så skriver JonasV: ”Jeg har det lidt svært med de fleste former for uniformering, men samtidig er en Barca-trøje - for mig - også et statement og en måde at definere sig selv på. Lige netop denne klub, og ikke mindst den fodbold der praktiseres, står for nogle ting jeg gerne agerer reklamesøjle for i ny og næ. Det er netop mere end en klub.” JonasV siger direkte, at det er en måde at definere sig selv på, når man bærer en FCB-trøje, i og med det den står for. Igen er der en fastlagt betydning i selve trøjen, og at bære den i den rigtige sociale sammenhæng, når man f.eks. ser en kamp på et stadium, eller på en pub, så bliver det så at sige rituelle klæder. Ingen kan da være i tvivl om, hvilket fællesskab man er en del af. Også mht. til FCB-trøje skriver Mander:”Har kun trøjen på til el Clásico og dagen derpå, for at drille Real Madrid-fans blandt vennerne. [...]” Her skinner trøjens betydning også igennem, hvor den bruges til at drille fans af den konstitutive anden, Real Madrid. Der er forskellige grader af hvor meget man dyrker ritualerne, hvor hverken JonasV eller Mander giver udtryk for, at det er til hver kamp, de bærer trøjen, så skriver Toure: ”Jeg bærer Barca trøje næsten hver dag, men så er det mest træningstrøjer osv. Kamptrøjen tager jeg på på kampdagen, og dagen efter en kamp er spillet. På den måde viser jeg at jeg støtter holdet i medgang og modgang. Det synes jeg selv er vigtigt.56” Der er klart nogle ting som har en fastlagt fælles betydning i fællesskabet, visse symboler som ikke er til debat. Men der er også plads til forhandling, det kan man se på forskellige fora, især når man diskuterer nyindkøbte eller unge uerfarne spillere, som endnu ikke har slået sig fast i FCBsammenhæng. Her kan fællesskabets kerne også være uenige om betydning, f.eks. hvor god spilleren Sergio Busquets er, her bla. Diabolito, som følge af en dårlig præstation fra Busquets side: Jeg siger ikke at Keita, Henry mm. spillede en god kamp, men Busquets var langt under par som den eneste. Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor mange nemme fejlafleveringer han laver, hvis du ser kampen igen.
55 56
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=0 Bilag 10 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556
13
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Jeg sad specielt og holdt øje med ham og det var mere eller mindre hver gang Real erobrede bolden på midten et tab fra hans side.57”
Brugernee kan være uenige om visse ting, og spillerens generelle betydning for brugerne skifter da også over tid, det er en forhandlingssituation. Modsat klubbens flag, trøje eller ideologi som har en fast betydning.
Anolacrabcf-affæren Til sidst vil jeg gerne analysere lidt på en speciel situation, der opstod i fællesskabet på fcbarcelona.dk, over brugeren AN. Denne analyse undersøger som sådan fællesskabets grænser og trækker på de teorier, der er blevet brugt i opgaven. Toure skrev i forhold til, at jeg spurgte, hvorfor og hvordan brugeren var aktiv på forummet: ”Fordi at jeg godt kan lide at sige min meing om alt muligt, og fordi jeg elsker at diskutere. Forummet ville også være et kedeligt sted hvis alle var enige med hinanden. F.eks. da den store "anolacrabcf vs. alle andre-diskussion" var der, så steg underholdningværdien meget. Derfor er jeg aktiv - fordi det er underholdende og det er spændende at høre folks egen mening.58” Toure kommer her ind på hele affæren med AN, en bruger hvis navn på symbolsk vis netop er klubbens navn baglæns. Og som han skriver, så er AN mod alle andre, altså AN mod fællesskabet. I et længere stykke tid var der kontroverser over ANs udtalelser, hvilket kulminerede i en kamptråd, hvor AN skriver: ”hvis Real (Madrid) ikke vinder imorgen lover jeg at slette min profil og holde mig væk i lang tid.59” Dertil skriver Bager: ”Jeg ved ikke med jer andre, men undertegnede siger i hvert fald aldrig nejtak til en aftale hvor der intet er at tabe. GOOOO OSASUNA60!!!61” Mht. at det er en win-win situation hvis Real Madrid ikke vinder og AN samtidig forsvinder. AN skriver endvidere positivt om bredden på Real Madrids hold, hvortil Daluigi bla skriver: ”Ej okay, hvor åbenlyst Real-fan har man lov at være!? du snakker om dommedags profetier og at i vinder imorgen samt i har en bredere trup end vores?62” Daluigi bruger ”vi” og ”i”, som relaterer til fællesskabet, og dem der står udenfor, i dette tilfælde mener Daluigi at AN og andre madridistas står udenfor. 57
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=3423&start=60 Bilag 12. http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 59 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=75 Bilag 4. 60 Holdet som Real Madrid skulle spille mod, og hvis de sørgede for at Real Madrid ikke vandt, ville AN holde sig fra forummet. 61 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 5. 62 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 6. 58
14
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Også Visca El Barca går imod AN, idet han skriver: ”Man kunne jo også bare ignorere hvad han skriver, så har han jo ingen at diskutere med? Det gør jeg ihvertfald fremover. Gider ikke have flere advarsler pga ham.63” Til sidst kvitterer AN med at sige: ”der er ikke noget mere irreterende end at få at vide hvem man holder med eller ikke holder med. Det ved jeg bedst selv, og at vi så er forskellige former for barca fans det må du så lære at leve med. At jeg ikke er enige i alt hvad Laporta64 og Pep gør, betyder ikke jeg er mindre barca fan end dig, det betyder bare at jeg er mere skeptisk og og rent faktisk har en mening om tingene.65” En meget rammende kommentar, AN påpeger for det første ubehaget med at blive sat i bås med den konstitutive anden, men derudover siger han, at der er forskellige måder at være fan af FCB på. Der er et særligt fællesskab omkring FCB på fcbarcelona.dks forum, som selvfølgelig er fleksibelt, der er plads til forhandling, men man kan godt komme til at stå udenfor det, hvis vi ikke indretter sig efter den overordnede ramme. Der er bestemte betydningssammenhænge, som deles af de fleste og som fællesskabet er båret på. AN har udtalt sig mod fællesskabets betydningssammenhænge, og kommer i sidste ende til at stå udenfor. Her skal det siges, at meget af kritikken imod AN dog også går på, at han er dårlig til at argumentere for sine synspunkter, men AN siger selv, at der er forskellige former af være FCB-fan på, og hans måde passer så tilsyneladende ikke ind i fællesskabet.
Afsluttende bemærkninger Der er mange grunde til at holde med FCB, som pcm skriver, så er det spillerne, han ser op til og ”at de (FCB) står for den smukke fodbold. Man vil være et skarn hvis man siger det modsat. At fans ejer Barca og ikke omvendt. Ikke engang en oliesheik kan købe Barca for 500 mia kr. At de for første gang valgte at få sponsor på deres trøjer og at det var unicef, der fik lov – og endda får penge ud af det.66” De andre input jeg fik, mht. hvorfor man holdt med FCB, er i samme dur, og jeg takker mine respondenter for deres bidrag. Men det er som sagt ikke givet, at man skal dele sin interesse, men som vist ovenfor, så er der et gennemgående ønske om at være sammen med andre og dele interressen med andre, hvad Gotved kaldte social tilskyndelse. Fællesskabet på fcbarcelona.dk manifesterer sig primært på nettet, men netop pcm har mødtes med et par fra siden
63
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 7. Josep ”Pep” Guardiola og Joan Laporta, er henholdsvis træner og præsident for FCB. 65 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=105 Bilag 9. 66 http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 13. 64
15
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
på Golden Lion pub i Århus, som man kan sige er et slags stamsted for culés i Århus. Men en interessant kommentar jeg fik i dette regi er fra Mander, som skriver: ”Jeg aner slet ikke, hvordan jeg i det hele taget skulle finde ud af, at folk på Golden Lion er herfra – man går vel ikke op til fremmede mennesker og spørger, om de er tilmeldt et onlineforum?67” Og rigtig nok, så er de andre brugere på nettet, stort set fremmede mennesker for hinanden i byrummet. Dog arrangerer siden ture til Barcelona for at se FCB spille, så der er eksempler på at byen og nettet overlapper hinanden. Jeg har fået indtryk af, at fællesskabet har en kerne af brugere, som støtter hinanden i debatter og snakker med en vis form for indforståethed med hinanden. Det er bl.a. brugere som Mander, zqa, Toure, Visca el Barca , JonasV og mange andre. Der er stærke relationer til hinanden, som når 10hi med et glimt i øjet skriver: ”Nu er det imidlertid også sådan at jeg er enig med flertallet her på forum. Faktisk er jeg altid enig med f.eks. Mander (jeg har et man-crush på ham, men tys) eller zqa og derfor føler jeg det ikke partout nødvendigt, at skulle gentage det, der allerede er sagt!68” Forummet har masser af eksempler på denne måde at tale til hinanden, ofte med små drillerier. Men 10hi nævner en anden vigtig detalje, han er enig med flertallet, der er altså så at sige fælles koder for, hvordan man skal forstå de samme ting, selvfølgelig med plads til uenighed, som de mange debatter vidner om. Anolacrabcf-affæren viste dog også, at fællesskabet har sine grænser, der er nogle rammer, man skal holde sig inden for, hvis man ikke vil stå udenfor. Til sidst vil jeg bare sige, at jeg ser fcbarcelona.dk som værende et fint eksempel på et interessefællesskab i det postmoderne samfund, det er konstitutivt flygtigt, det er ikke givet at man skal skrive hele tiden og deltage i fællesskabet, det er lystbetonet, det er tilskyndelsen til det sociale, der driver værket.
Antal tegn: 33.531
67 68
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=15 Bilag 14. http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 15.
16
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Litteraturliste: Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European Conference of Sociology, Vienna, August 26-28. Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden måde, København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hall, Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural representations and signifying practices. London, Sage. Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener for Samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag.
17
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag Bilag 1.
18
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 2.
19
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 3.
20
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 4.
Bilag 5.
21
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 6.
Bilag 7.
22
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 8.
Bilag 9.
23
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 10
Bilag 11.
24
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 12.
25
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 13
26
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 14.
27
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504
Bilag 15.
28