2 minute read
Generalforsamling ved Parasport Aarhus
- i foreningens klubhus, mandag d. 13/03/2023
Der var et fremmøde på 13 og aftenen blev indledt med fællesspisning.
Advertisement
1. Valg af dirigent: Svenne Lund, og valg af referent: Henrik Rye Rasmussen.
2. Valg af stemmeudvalg: Irene Lassen.
3. Ledelsens beretning fremlægges til godkendelse: Hovedpointerne var at foreningens medlemmer fik vist sig flot frem både nationalt og internationalt. Det blev bl.a. til danske mesterskaber i goalball, kørstolsrugby og powerchair football, samt at flere af vores medlemmer også repræsenterede Danmark ved internationale stævner og at vi i powerchair floorball har fået fire verdensmestre.
Ledelsen har i samarbejde med HASA (Halliwick Svømmeklub i Aarhus) og Parasport Danmark fortsat deres arbejde med at forbedre idrætsmulighederne for personer med handicap og særlige behov i Aarhus kommune. Dette er mundet ud i følgende fokusmål, som skal fremstilles for Aarhus
Kommune:
- Etablering af permanent idrætskoordinatorfunktion.
- Etablering af Parasport Råd.
- Kontinuerlig indsats på Specialskole- og institutionsområdet.
- Forbedring af støttemuligheder for idrætsforeninger med handicappede medlemmer.
I efteråret havde ledelsen en arbejdsweekend, hvor nogle af foreningens hængepartier var på dagsordenen. Nogle af emnerne var tilskudsskema, conventus, sponsorer, klub- og spilletøj samt foreningsbladet (et referat fra arbejdsweekenden er blevet sendt ud tidligere, og vil blive genudsendt af foreningens formand).
Slutteligt blev det nævnt at foreningen nu har fået udbetalt den sidste del arven.
4. Fremlæggelse af foreningens reviderede regnskab til godkendelse: Foreningens reviderede regnskab bliver præsenteret og gennemgået af foreningens kassér (Pernille Sørensen). Det reviderede regnskab var ikke blevet sendt ud med dagsorden (heller ingen kopier til selve generalforsamling). Efter gennemgang og opfølgende spørgsmål, blev foreningens reviderede regnskab enstemmigt godkendt.
5. Behandling af indkomne forslag: Formand Thomas Jørgensen præsenterede og gennemgik ledelsens forslag til vedtægtsændringer ang. antallet af interne revisorer og at det skulle reduceres fra to til en. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
6. Fremlæggelse af forslag til budget: Der var ikke blevet lavet forslag til budget, og derfor var der ikke noget til godkendelse.
Det blev enstemmigt vedtaget at det nuværende kontingent fastholdes, men med en løftet pegefinger til ledelsen om at de skal få styr på økonomien og et gennemarbejdet budget, som skal fremlægges ved en ekstraordinær generalforsamling (skal afholdes inden sommerferien 2023).
7. Valg: a. Medlemmer til ledelsen: Henrik Rasmussen blev genvalgt og Svenne Lund blev valgt. b. Suppleanter til ledelsen: Irene Lassen blev valgt. c. Revisorer: i. Torben (Goalball) vælges som intern revisor. ii. HS Revision fortsætter som ekstern revisor.
8. Eventuelt:
Der var et ønske om præcisering af foreningens forsikringer og hvad disse dækker. Det besluttes at ledelsen skal lave et kort skriv, som afdelingerne vil kunne tilgå.
Der var et ønske og forespørgsel om adskillelse af foreningens daglige/alm. drift og pengene fra arven, således pengene fra arven stod på sin egen konto. Dette var der bred enighed om.
Det var planen at ledelsen skulle holde et mindre oplæg om Conventus, men grundet sygdom, blev dette udsat. Det blev besluttet at der skal laves en fælles oplæringsworkshop i brugen af Conventus for bestyrelsesmedlemmerne i hver afdeling.
Der blev holdt et mindre oplæg om deltager- og aktivitetsregistrering i platformen Results. Det er et krav fra Aarhus kommune at hver forening skal registrere hver eneste aktivitet (træning, undervisning osv.) samt aktivitetens deltagere. Dette skal gøre i Results. Ledelsen vil lave en simpel guide (i pdf-format), som sendes ud til hver afdeling – det er hver afdelings eget ansvar at få lavet aktivitetsog deltagerregistreringer.
Slutteligt fortalte ledelsen kort om deres tanker/ planer om en mulig hal til Parasport Aarhus – her skal nogle af pengene fra arven gå til.
Henrik R. Rasmussen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon 52 80 52 90 info@lineo.dk · www.lineo.dk