ESG - HVEM FIKSER DEN?
Læs mere side 5
mere side 3
Læs mere side 4
FOKUS PÅ PLAST
ROCKWOOL GIVER STENULD NYT LIV
Læs
CIRKULÆR ØKONOMI GIVER ARBEJDSPLADSER
– OG REDUCERER CO2-UDLEDNING
Effektiv udnyttelse af ressourcerne er en vigtig konkurrenceparameter. Danske virksomheder skal være verdens førende med cirkulære forretningsmodeller i 2030.
Af Dansk Industri
Anvendelse af råvarer er en voksende del af mange virksomheders produktionsudgifter. Sammenholdt med globale mega trends som stigende befolkningstal, voksende middelklasse, klimaudfordringer og urbanisering betyder det, at effektiv ressourceudnyttelse er en vigtig konkurrenceparameter nu og i fremtiden.
Cirkulær økonomi handler om at drive forretning smartere ved at nytænke forretningsmodeller, værdikæder, produkti-
onsprocesser og produkter – lige fra design over brugsfasen til affalds- eller genbrugsfasen. Det kræver store forandringer. Produkter og materialer skal designes, så de kan bruges igen, deles eller sælges som en service.
Cirkulær økonomi giver arbejdspladser – og reducerer CO2-udledning
DI mener, at cirkulær økonomi kan bane vej for arbejdspladser og give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel.
Det kan være en katalysator for innovation, ressourceeffekti-
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk
Journalister Pia Bundgaard Hansen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
vitet og samtidig øge virksomhedernes forsyningssikkerhed af begrænsede ressourcer.
Samtidig er cirkulær økonomi et effektivt klimaværktøj. Ved at genbruge og genanvende reduceres CO2-udledning forbundet med udvinding af råstoffer og produktion af nye materialer.
Formår danske virksomheder at bevare materialer i et cirkulært kredsløb, så står vi med morgendagens løsninger, som vil blive efterspurgt i hele verden.
indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst! Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Distribueret
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive
ROCKWOOL GIVER STENULD NYT LIV
Siden 2012 har ROCKWOOL genanvendt 65.000 tons stenuld gennem sin Rockcycle®-returordning. Ambitionen er gennem partnerskaber at udbrede retursystemet til mindst 30 lande globalt i 2030. ROCKWOOL efterlyser skarpere lovgivning, som sikrer, at genanvendelige materialer ikke ender på lossepladserne.
Hvert år kasseres store mængder stenuld verden over i forbindelse med renovering, nedrivning eller i nybyggeri, hvor afskær – helt ny stenuld - ender på lossepladsen.
”Stenuld er et materiale, som kan genanvendes uendeligt. Uanset om det er fraskær eller ’brugt’ isolering, kan det indgå i en cirkulær proces, hvor det genanvendes i et lukket kredsløb og bliver til ny isolering med en lang levetid,” siger Mirella Vitale, SVP hos ROCKWOOL, og hun uddyber:
”I ROCKWOOL arbejder vi strategisk med den cirkulære økonomi, og udnytter at stenuld er et materiale, som kan genanvendes igen og igen uden at miste sine unikke kvaliteter som eksempelvis isoleringsevne og ubrændbare egenskaber. I dag har vi allerede returordninger i 21 lande og er godt på vej til at nå vores 2030-mål.”
Rockcycle - Returkonceptet for ROCKWOOL I Danmark har ROCKWOOL taget stenuld retur fra byggepladser siden 1994. Rockcycle i Danmark fungerer i et partnerskab med affaldssorteringsvirksomheden RGS Nordic, der har 24 danske anlæg, som renser og sorterer ulden, inden den returneres til ROCKWOOLs fabrikker og indgår i produktion af nye stenuldsprodukter.
”Danmark er langt fremme med at genanvende byggematerialer i forhold til andre lande, hvor der mangler information om mulighederne, og i nogle tilfælde er det reelt billigere at sende materialerne på lossepladsen eller til deponi,” siger Mirella Vitale og uddyber: ”Derfor har vi en stor opgave i at informere om mulighederne og skabe løsningerne, partnerskaberne og logistikken, der sikrer, at stenuld bliver genanvendt. Vi skal alle tage et ansvar for miljøet, og med Rockcycle kan vi bidrage og tage et opgør med vanerne. Vi har ambitionerne og rækker ud til vores kunder, interessenter og samarbejdspartnere, der i højere og højere grad efterspørger genanvendelsesløsninger, for at udbrede konceptet globalt.”
Der skal skrappere lovkrav til
I Danmark bliver stenulden indsamlet fra genbrugsstationer og byggepladser, sorteret, renset og returneret til ROCKWOOLs danske fabrikker, hvor det indgår i produktionen af nye stenuldsprodukter.
I andre lande, såsom Tyskland, tilbyder ROCKWOOL sortering og genanvendelse af stenulden som en service. Dette kan dog være udfordrende i USA, hvor der er forskellige regler mellem delstaterne, og i andre lande er der begrænsninger, hvis brugte materialer som stenuld skal krydse landegrænser for at blive genanvendt.
”En af de store udfordringer i både Europa og globalt er, at vi mangler fælles retningslinjer og lovkrav, der kan understøtte den cirkulære økonomi. Et fælles regelsæt ville underbygge, at det ikke er en mulighed at dumpe stenuld og andre genanvendelige materialer på lossepladsen, fordi vi alle har en pligt til at genanvende ressourcer, hvor vi kan,” siger Mirella Vitale og ser frem til, at der snart kommer nye regelsæt fra EU. I løbet af de næste to år kommer der i Europa nye klimakrav til byggeriet, hvor det bliver endnu vigtigere at bruge konkrete, korrekte tal for produkters klimaaftryk fra en produktspecifik EPD, som er en miljøvaredeklaration.
ROCKWOOL er langt fremme i genanvendelse af deres stenuld og med at gøre data tilgængelige, da stenuldsproducenten mener det skal være faktabaseret at bygge med et lavere klimaaftryk.
Genanvendelse giver point i certificeret byggeri Et led i Rockcycle-returordningen er, at bidragyderne kan få dokumentation, når stenulden genanvendes. ROCKWOOL kan udstede et certifikat, som en garanti for, at returulden bliver genanvendt til produktion af ny stenuldsisolering. Certifikatet kan også bruges i forbindelse med DGNB-byggeri og til at opfylde de kommende krav om selektiv nedrivning. Ved at genanvende stenulden nedbringer man ikke blot affaldsmængderne og CO2, men genanvendelsen giver også point i DGNB- og Svanemærket byggeri.
I ROCKWOOL arbejder vi strategisk med den cirkulære økonomi, og udnytter at stenuld er et materiale, som kan genanvendes igen og igen uden at miste sine unikke kvaliteter som eksempelvis isoleringsevne og ubrændbare egenskaber. I dag har vi allerede returordninger i 21 lande og er godt på vej til at nå vores 2030-mål.
Mirella Vitale, SVP hos ROCKWOOL
I Danmark kan alle anvende Rockcycle®returordningen:
• Private kunder kan aflevere den brugte stenuld på en kommunal genbrugsstation serviceret af RGS Nordic.
• Erhvervskunder kan aftale levering og pris direkte med RGS Nordic. Prisen for genanvendelsen er på niveau med lokale deponipriser.
I ROCKWOOL hjælper vi vores kunder og samfundet med at tackle mange af nutidens største bæredygtigheds- og udviklingsudfordringer, fra energiforbrug og støjforurening til brandsikkerhed, vandmangel og oversvømmelser. Vores produktsortiment afspejler verdens mangfoldige behov, samtidig med at det støtter vores kunder i at reducere deres eget CO2-aftryk.
Stenuld er et holdbart, uendeligt genanvendeligt og alsidigt materiale, der danner grundlaget for alle vores forretningsområder, og med cirka 12.000 dedikerede kolleger i 40 lande og salg i mere end 120 lande er vi verdensførende inden for stenuldsprodukter.
Læs meget mere på www.rockwool.com
Af Pia Bundgaard Hansen
FOKUS PÅ PLAST
Plast er et hot emne inden for cirkulær økonomi. Plast er et holdbart materiale, og det vejer ikke særligt meget – begge dele er godt for miljøet. Samtidig er der den fordel ved plast, at f.eks. plastemballage kan indsamles, nedsmeltes og anvendes igen, og på den måde indgår plast i den cirkulære økonomi.
Af Dansk Industri
Men når plast finder vej til hajers maver eller flyder i skoven og på stranden, vækker det bekymring. Plast skal – ligesom andre materialer – anvendes med omtanke, uanset om man er forbruger eller man er virksomhed.
Hvad er plast, og hvilke typer findes der?
Plast er et kunststof, der traditionelt er baseret på olie. Plast produceres gennem en kemisk proces.
Der findes mange forskellige typer af plast med forskellige egenskaber, for eksempel hårdhed, elasticitet og farve. Plast er et særdeles anvendeligt materiale, da det er let og holdbart, og det bruges til alverdens ting fra fly og biler til at pakke lørdagsslikket ind i.
Eksempler på plasttyper er:
- PET, som bruges til sodavandsflasker.
- HDPE, som bruges til dunke, rør og mange andre ting.
- Polyamid (nylon), der bruges til både folier og til tekniske konstruktioner.
Hvad betyder plast for miljøet?
Plast er et meget holdbart og let materiale. Det betyder blandt andet, at når det bruges til at lave biler eller fly, bliver de også lettere og bruger derved mindre brændstof – hvilket er godt for miljøet og klimaet. Plast bruges også i et stort omfang til emballage af fødevarer, hvor plastemballagen forlænger fødevarernes holdbarhed betydeligt. Plastemballage er således med til at mindske madspild, hvilket er godt for miljøet. Meget plast kan genbruges igen og igen, som for eksempel en drikkedunk eller Margretheskålen hjemme i køkkenet. Og når dunken eller skålen smides ud, kan plastmaterialet genanvendes til andre ting. Der er derfor et stort potentiale for plast i den cirkulære økonomi, og jo længere tid plastting bruges eller genanvendes som plastmateriale, jo bedre er det for miljøet.
Det er ikke godt for miljøet, når plast efterlades i naturen eller ender i vores have. Plastaffald skal indsamles, og materialet genanvendes så vidt muligt
Kan plast genbruges og genanvendes?
Ja. Masser af hverdagsprodukter af plast bruges igen og igen –fra køkkenredskaber til computere og mobiltelefoner. Og når
disse produkter bliver til affald, kan plastmaterialet genanvendes til nye produkter.
Hvad er bioplast?
Bioplast kan inddeles i biobaseret plast og bionedbrydeligt plast. biobaseret plast er olien helt eller delvist erstattet af biologiske ressourcer som for eksempel sukker. Dermed er biobaseret plast en mere klimavenlig plast, mens dens øvrige egenskaber er præcis som konventionel, oliebaseret plast. Biobaseret plast kan derfor genanvendes fuldstændig som anden plast og indgå i den almindelige affaldssortering og håndtering.
Bionedbrydelig plast kan samtidig nedbrydes under bestemte forhold. Noget bionedbrydeligt plast kan direkte smides i komposten i baghaven og bliver efterhånden til muld. Anden bionedbrydelig plast kan nedbrydes under særlige forhold i for eksempel et biogasanlæg.
Fordi bionedbrydeligt plast har nogle andre egenskaber end konventionel plast, kan den ikke genanvendes sammen med den konventionelle plast.
ESG - HVEM FIKSER DEN?
Mange virksomheder får ikke eksekveret tilstrækkeligt på bæredygtighed og ESG til trods for ambitiøse mål og udmeldinger fra ledelsen.
Sagen er, at når man skal fra mål til handling i større skala, løber man hurtigt ind i udfordringer.
Af Berit Kristine Bøggild, Client Director og bæredygtighedsekspert - Mannaz
Noget af det, jeg oftest oplever spænder ben for eksekvering på bæredygtighed og ESG, er, at det er svært at skabe opbakning på tværs af organisationen. Det kan virke paradoksalt, at man både møder en udtalt støtte til bæredygtighed i sin organisation, og samtidig oplever en form for organisatorisk ansvarsfraskrivelse. Det kommer til udtryk ved en forestilling om, at det er nogen andre end en selv, som skal rykke på bæredygtighed, og derfor er der reelt alt for lidt handling.
Indholdet af ESG er dog så komplekst, at det kræver godt samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og forretningsområder i hele virksomheden for at komme i mål. En ESG-enhed og nogle store flagskibsprojekter i forretningen kan ikke gøre det alene.
Jeg oplever alligevel ofte, at der er et udbredt håb om, at en ESG-enhed vil fikse ESG-mål og udfordringer for virksomheden. Og ja, de spiller bestemt en vigtig rolle, da de besidder en vigtig ESG-ekspertise og kan hjælpe organisationen med at holde fokus og drive det tværgående samarbejde. Men der er brug for meget mere end det – og den erkendelse er selve udgangspunktet for at lykkedes med bæredygtighed og ESG.
Bæredygtighedskompetencer er en mangelvare Når man vælger at tage ansvar, melder spørgsmålet sig: Hvad er det rigtige at gøre? Her er svaret, at organisationer som helhed har brug for flere kompetencer på bæredygtighedsområdet. Det handler især om:
1. Evnen til at kunne vurdere om et tiltag er mere bæredygtigt end et andet.
2. Kompetencer til at sælge og formidle de måder, hvorpå virksomheden er bæredygtig.
3. Viden til udvikling af produkter og ydelser, der kan hjælpe kunderne til at blive mere bæredygtige.
4. Blandt ledere og projektledere mangler kompetencer til at integrere bæredygtighed på både strategisk og taktisk niveau, så bæredygtighed ikke bliver noget, der tænkes ind pr. efterkrav.
Et af de værktøjer, jeg selv bruger som konsulent, og som jeg også har introduceret på kurser i transformation til større bæredygtighed er stakeholder momentum planning. Ofte kan man ikke få alle med på én gang, så det er et værktøj til at skabe opbakning i flere ”bølger”. På den måde får man opbygget et momentum, der hjælper med at sikre en bred implementering og skalerbarhed. Det er et af de værktøjer, jeg oplever, at alle mine kunder sætter stor pris på.
Der er også ting, som ledere og projektledere skal aflære sig. Mange ledere er rundet af en årrække med et snævert fokus på økonomi i traditionel forstand. Det har indkapslet vores forståelse for innovation, effektivitet og bundlinje. Det kræver derfor en bevidst indsats at vælge at kigge andre steder hen efter løsninger og udfordre, hvordan man innoverer, og hvem man innoverer sammen med – så man også sikrer sin virksomheds relevans og bundlinje på langt sigt.
Involver værdikæden
Det leder os videre til en helt central pointe, når man vil lykkes med bæredygtighed og handling i større skala: Man skal kigge ud over sin egen organisation – på hele værdikæden. Bæredygtighedsløsningerne findes allerede i et stort omfang, men den manglende modenhed og skalering i organisationerne spænder ben. Her kan et samarbejde i værdikæden være særdeles nyttigt, da man kan hjælpe og lære af hinanden. Værdikæden er også vigtig i forhold til data. Uden relevante data er det umuligt at sætte en ordentlig baseline og skaffe dokumentationen, der verificerer fremskridt og undgår greenwashing.
Her spiller kompetencer igen en afgørende rolle, fordi man med en stærk viden kan træde kompetent ind i et samarbejde både opad og nedad i værdikæden; påpege potentialer, efterspørge konkrete data og udvælge og tiltrække samarbejdspartnere, der styrker både egen og andres ESG-indsats.
Hvis du også oplever, at I ikke er tilstrækkeligt langt med at nå jeres bæredygtighedsmål, så er mit råd, at I kigger med nye øjne på manglende engagement, kompetencer og samarbejde i værdikæden.
FAKTA
Berit Kristine Bøggild arbejder med bæredygtighed og ESG i en række virksomheder inden for blandt andet produktion, bygge & anlæg, energi & forsyning, finansielle virksomheder samt styrelser og kommuner.
Berit er desuden lead underviser på DI x Mannaz Bæredygtighedsuddannelse - Masterclasses i bæredygtighed og ESG.
HVOR LANGT ER I?
Tjek jeres status med Mannaz Bæredygtighedstransformation Indeks Indekset giver et datadrevet grundlag for vigtige dialoger og beslutninger i virksomhedens ledelse om, hvordan man lykkes med at nå sine mål for bæredygtighed. Indekset findes også på engelsk.
Test din organisation her:
Læs mere på www.mannaz.com
Michael Meldgaard Thomsen, Sweco
GENBRUG VERSUS GENANVENDELSE
Genbrug indebærer, at vi genbruger materialerne i den form og funktion, de har. For eksempel en mursten, som indgår i et nyt byggeri i overensstemmelse med dens oprindelige funktion. Ved genanvendelse er der som regel tale om downcycling, hvor materialerne bliver brudt ned til deres råstoffer og brugt i andre sammenhænge. Fx. en mursten, der bliver brugt som vejfyld eller glas, der bliver smeltet om.
GENBRUG GIVER NY ÆSTETIK NÅR MATERIALER KOMMER FØR BLYANT
Genbrug af byggematerialer skal tænkes ind tidligt i processen, så materialerne dikterer bygningskonceptet og arkitekturen i det nye byggeri.
Sweco viser vejen med byggeriet af pionerprojektet Toppedal Formidlingscenter, hvor en nedrevet skole bliver til en værdifuld ressource og transformeres til 640 m2 nye kontorlokaler og formidlingscenter i Vesthimmerlands Kommune.
Af Pia Bundgaard Hansen
Byggebranchen er ansvarlig for 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde. Derfor kræver det en fælles indsats at styre byggebranchen i en grønnere retning for at nå klimamålene for 2030 og 2050. Genbrug og genanvendelse af materialer er én af løsningerne:
Store, tunge bærende konstruktioner som fx betonelementer er født med et særligt spænd og højde, som gør det udfordrende at genbruge dem i byggerier, der allerede er på tegnebrættet. Derfor bør genbrug af byggematerialer begynde på et meget tidligere stadie. Sådan lyder anbefalingen fra Michael Meldgaard Thomsen, chef for afdelingen Transformation & Genbrug i Sweco:
”Vi arbejder med konceptet ”Materialer før blyant” genbrug ind i byggeriet i en meget tidlig fase. I stedet for at tilpasse genbrugte materialer til arkitekturen, så tager vi udgangspunkt i de tilgængelige materialer, før vi tegner byggeriet,” fortæller Michael Meldgaard Thomsen og uddyber: ”Når vi har bærende betonelementer i et byggeri, der skal rives ned, så lader vi dimensionerne i elementerne definere det nye byggeri og laver en drejebog over materialerne og mulighederne.”
Når først de bærende elementer er på plads, er det også mere enkelt at genbruge de sekundære materialer som fx gulve og vægbeklædninger.
FAKTA
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. De 22.000 medarbejdere tæller arkitekter, ingeniører og andre eksperter, som skaber løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Læs meget mere om fremtidens cirkulære byggeri på www.sweco.dk.
”Vi arbejder med konceptet
”Materialer før blyant” genbrug ind i byggeriet i en meget tidlig fase. I stedet for at tilpasse genbrugte materialer til arkitekturen, så tager vi udgangspunkt i de tilgængelige materialer, før vi tegner byggeriet
Michael Meldgaard Thomsen, chef for Transformation & Genbrug i Sweco
Skole får nyt liv i nabolaget Et eksempel på ”Materialer før blyant” er byggeriet Toppedal Formidlingscenter hos Vesthimmerlands Forsyning, der bygger et hus af genbrugsmaterialer hos det lokale genbrugscenter. I projektet samarbejder bygherre, Sweco, Pluskontoret Arkitekter og Upcycling Forum om at genbruge så meget som muligt fra den gamle skolebygning få kilometer borte. Bygningen, der bliver et lokalt fyrtårn for pionerånd, skal være administrationsbygning med kontorer og huse Skraldeskolens formidlingscenter, hvor fx skolebørn kan blive undervist i cirkulær økonomi. Byggeriet skal være en inspirationskilde for bæredygtige byggerier i hele Danmark. Sweco er i fuld gang med projekteringen af byggeprojektet, hvor blandt andet Toppedalskolens betonelementer kommer til at indgå i og forme byggeriet.
Materialerne skal godkendes
En af fordelene ved at genbruge materialer fra Toppedalskolen er, at den nyeste tilbygning blev bygget i år 2000, hvilket sikrer, at betonelementerne ikke indeholder skadelige stoffer som PCB og asbest.
”Vi skiller skolen ad 1:1, alt bliver nummereret, så det er en stor logistisk opgave at genbruge byggeri,” forklarer Michael Meldgaard Thomsen.
Sweco har et tæt samarbejde med blandt andre Syddansk Universitet og DTU om at teste og godkende materialer til genbrug, så materialerne lever op til dokumentationskrav, og
byggerierne bliver godkendt af certificerede statikere og brandrådgivere.
Den gode fortælling lever i lokalsamfundet
Hos Sweco oplever de ofte, at når kunderne får øjnene op for den nye måde at genbruge på, så bliver selve fortællingen om byggeriet også værdiskabende hos borgerne i lokalområdet. ”Ud over at bidrage til at nedbringe CO2 og reducere forbruget af nye råstoffer, så er det også billigere at genbruge end at bygge nyt, selv om materialerne skal tilpasses og justeres. Vesthimmerlands Kommune sparer fx flere millioner kr. ved at genbruge betonelementerne i stedet for at købe nye,” siger Michael Meldgaard Thomsen.
Fremtidens byggeri
Michael Meldgaard Thomsen forventer, at vi i fremtiden vil se endnu flere genbrugte materialer i nye byggerier, fordi lovkravene til byggebranchen løbende bliver skærpet, og samtidig bliver aktørerne i branchen mere og mere bevidste om værdien af genbrug.
”Her i Sweco er vi gået all in, fordi vi tror på det her. Vi er alle nødt til at gøre en indsats for at nedbringe byggeaffaldet, forbruget af nye materialer og CO2-udledningen i branchen,” siger Michael Meldgaard Thomsen.
Kataloger over brugte materialer
Sweco samarbejder blandt andet med kommuner, der ønsker at skabe et materialekatalog over de bygninger, der står foran nedrivning.
”Der er et stort potentiale i, at kommunerne udarbejder materialekataloger baseret på, hvilke bygninger, der skal rives ned i fremtiden. Det vil gøre det nemmere at bruge de gamle materialer som afsæt til nye byggerier, og på sigt vil kommunerne kunne købe ind hos hinanden,” forklarer Michael Meldgaard Thomsen.
Samarbejde er nøglen
Den nye måde at tænke byggeri og genbrug på kalder på et tæt samarbejde parterne imellem og på en accept af en ny æstetik, når materialer for forrang for design.
”Netværk, god dialog og samarbejde er alfa og omega, så vi kan dele erfaringer og spille hinanden gode i nye grønnere måder at tænke byggeri på,” fortæller Michael Meldgaard Thomsen.
Vil I høres?
Få nemt og professionelt produceret jeres egen businesspodcast!
I kan optage hvert afsnit i vores podcaststudie i København - eller på jeres egen lokation.
Vi hjælper med alt lige fra spørgeramme, moderator, lydoptagelse, professionel redigering og klipning m.m.
Vi sørger også for at uploade jeres podcast på Spotify, Apple Podcast m.fl.
BOOST DINE BÆREDYGTIGHEDSKOMPETENCER
Hos CBS Executive Fonden bliver du undervist af førende forskere og erfarne erhvervspro ler for at lade bæredygtige forandringer blomstre hos dig og i din organisation. Kurserne tager udgangspunkt i aktuelle emner og booster dine ledelseskompetencer med ny viden og nye perspektiver på dit arbejde.
Korte værktøjsbaserede kurser
- Bæredygtighed og ESG i Praksis
- Adaptiv Ledelse
Lederuddannelse for seniorledere
- Sustainable Leadership & Transformation
Læs mere på
