Ejendomme

Page 1


NYBYGGERI AF

KONTORER ØGER

TOMGANGEN I ET

TRÆNGT MARKED

Læs mere side 2

GLOBAL HANDELSKRIG KAN SKABE NYT BOOM FOR LOGISTIKEJENDOMME

STRATEGISK ARBEJDE UNDERSTØTTER BIODIVERSITETEN

3 HURTIGE

VERDION SIKRER ANKERLEJER OG INVESTERER I LOGISTIKEJENDOM I ESPERGÆRDE

Verdion har foretaget endnu en investering i Danmark for sin VELF 2-fond og sikret en større forhåndsudlejning til sin nye ejendom. Den 95.000 kvm. store grund ligger, der er indkøbt, ligger i Espergærde nær Helsingør-motorvejen. Projektet vil også omfatte rekreative områder og natur-aktiviteter.

Det fremgår af en meddelelse, som blev lagt på Verdions hjemmeside i december.

Samtidig har Verdion indgået en forhåndsaftale med Sæther Nordics A/S, en førende dansk distributør af kosmetik og skønhedsprodukter, om at udvikle et moderne nationalt logistikcenter. Dette nye anlæg vil samle tre eksisterende lagre på én lokation og skabe over 100 arbejdspladser i området, oplyses det videre.

Det nye anlæg på 26.710 kvm. vil indeholde 22.197 kvm. fleksibel lagerplads samt mezzanin, kontor og tekniske rum. Planerne inkluderer installation af solceller, luft-til-luft-varmepumper og regnvandsgenbrug for at minimere bygningens miljøpåvirkning. Disse tiltag skal bidrage til at opnå en DGNB Guld-certificering for bæredygtighed. Anlægget forventes færdiggjort i første kvartal af 2026.

Området inkluderer også 55.000 kvm. grønne arealer, hvoraf omkring 45.000 kvm. vil være åbne for offentligheden. Nye anvendelser for området drøftes med kommunen. Yderligere 6200 kvm. er afsat til et nyt naturområde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. En sø inden for grundens grænser vil blive flyttet, fordoblet i størrelse til 3100 kvm. og forbedret i kvalitet. Omkring søen vil Verdion skabe nye naturlige levesteder for at styrke og forbedre den lokale biodiversitet.

Peter Michael Tetzlaff, leder af investeringer i Norden hos Verdion, udtaler: ”At nå hertil er en stor bedrift. Ved at kombinere vores dybe markedskendskab og interne tekniske ekspertise har vi kunnet levere en attraktiv off-market mulighed for fonden. Dette anlæg for Sæther vil sætte standarden for høj kvalitet inden for distributionslokaler i området og skabe moderne, bæredygtige lagre, mens denne store nordiske virksomhed opgraderer sine logistikaktiviteter.”

NYBYGGERI AF KONTORER

ØGER TOMGANGEN I ET TRÆNGT MARKED

Med 1.713.000 ledige kvm. har virksomheder på jagt efter nye kontorer ikke haft så meget at vælge imellem siden slutningen af 2021. Det viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, oplyste portalen for erhvervslokaler i december.

”Udbuddet svarer til 6,0 pct. af det samlede kontorareal i landet – det højeste i tre år – og tomgangen er steget seks kvartaler i træk. Men med lidt mere positive briller er der gennem 2022, 2023 og 2024 blevet bygget 3,5 mio. kvadratmeter kontorlokaler, og langt hovedparten er blevet opsuget af markedet. Målt i areal er udbuddet af lokaler nemlig blot steget fra 1,6 mio. kvadratmeter ved udgangen til 2021 til nu 1,7 mio.,” udtaler Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk. Tomme kontorer, som følge af øget hjemmearbejde, er et problem for ejendomsselskaber i hele den vestlige verden. I Danmark er billedet dog lidt anderledes, pointerer Erik Andresen, adm. direktør for Nordicals-kæden. ”Den stigende tomgang er fordelt bredt over hele landet, og i de større byer skyldes det især, at der er blevet bygget en del nyt. I virkeligheden er det dog kun krusninger på overfladen. Det danske marked for kontorlokaler klarer sig godt sammenlignet med andre lande i Europa, bl.a. fordi vi i høj grad er et vidensamfund med flere kontorarbejdspladser og færre fabrikker end f.eks. Sverige og Tyskland. Desuden har vi set en vækst i antallet af job i den offentlige administration, som beslaglægger kontorarbejdspladser,” udtaler han. Der er dog nogle udlejere, der mere end andre mærker den højere tomgang, ifølge Dragana Marina, analysechef i CBRE: ”Ældre ejendomme kan have udfordringer, hvis indretningen ikke er fleksibel, og energiforbruget ligger i den høje ende. Her bør udlejerne overveje at energioptimere ejendommene, etablere solceller og måske opnå en certificering i bæredygtighed, f.eks. DGNB eller BREEAM. Vores analyser viser, at certificerede kontorejendomme opnår højere leje end andre ejendomme, i København cirka 9 pct. ekstra,” udtaler hun.

ANTALLET AF BUTIKSLUKNINGER FLYVER IGEN MOD HIMLEN I ET INFLATIONSPLAGET USA

Det er ikke kun i Danmark, at der er mange til leje-skilte på det, som tidligere var livlige handelsgader og indkøbscentre. Det er også i bl.a. USA, og er her bød 2024 på en negativ overraskelse, skriver CNN.

Amerikanske detailhandlere og restaurantkæder lukkede således hele 7300 enheder i 2024. Det var 53 pct. flere end året før, og det var det højeste antal siden corona-året 2020. Det er analysefirmaet Coresight, der står for opgørelsen. På det lange sigte er det, også i USA, den øgede nethandel, der presser den fysiske detailhandel. Også i årene lige op til coronaen var der mange butikslukninger, men efter nogle relativt gode år i 2021, 2022 og 2023 var det håbet, at man var på den anden side af den store bølge. Men det er man måske ikke alligevel. Ifølge CNN er det i høj grad inflationen, der i USA har været mere hårdnakket end i Danmark, der på ny har ført til flere butikslukninger. Forbrugerne er blevet mere opmærksomme på priser, og det har været giftigt for de specialiserede kæder, som har mange forskellige varer inden for deres områder på hylderne, men hvor priserne til gengæld også er høje. F.eks. har Walgreens, der er en slags mellemting mellem et apotek og vores hjemlige Matas-kæde, lukket mange lokale butikker. Som det er tilfældet i Danmark, har også restauranter været hårdt ramt af inflationen. Restaurantbesøg er noget af det, forbrugerne relativt nemt kan spare på. Et par store restaurantkæder, Red Lobster og TGI Fridays, er gået konkurs i løbet af året. CNN noterer sig dog, at det ikke kun handler om inflation. Der kan også være tale om eftervirkninger efter pandemien. Under nedlukningerne gik mange af de penge, som folk før havde brugt til ferierejser, i stedet for til at købe fysiske varer. Det var en overgang med til at holde liv i mange butikker. Men nu sætter forbrugerne igen en større del af deres indkomst af til rejser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver:

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Foto: Flickr. / Mike Mozart
Foto: Flickr. / Pelle Sten

JLL OG EDC POUL ERIK BECH KLAR TIL AT UDARBEJDE ESG-RAPPORTER PÅ ERHVERVSEJENDOMME

EDC Poul Erik Bech er klar med et ESG-koncept i samarbejde med JLL, der er en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder og som er EDC Poul Erik Bechs internationale samarbejdspartner. De kan nu som de første tilbyde ESG-rapporter til det danske ejendomsmarked i forhold til den enkelte erhvervsejendom, ejendomsporteføljer og boligudlejningsejendomme.

JLL (Jones Lang LaSalle) er en af verdens allerstørste ejendomsmæglervirksomheder. De er en Fortune 500®-virksomhed, som er repræsenteret i over 80 lande med en omsætning på 147 mia. kr. og mere end 106.000 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech er JLL’s samarbejdspartner i Danmark.

Helle Nielsen Ziersen er Head of EDC International Poul Erik Bech og arbejder til dagligt tæt sammen med JLL i forhold til internationale virksomheder. Hun har gennemført en mini-MBA-uddannelse som Sustainable Manager for at kunne agere indenfor de mange faglige, tekniske og holdningsmæssige områder af ESG. Hun siger: ”ESG-dagsordenen flytter sig hurtigt, og vi har i ejendomsbranchen brug for at blive langt mere konkrete på området. Der er et stort behov for at forstå, hvordan ESG påvirker værdien af den enkelte erhvervsejendom, ejendomsporteføljer og boligudlejningsejendomme og mange kunder ønsker at få et overblik over, hvordan deres ejendomme står i forhold til ESG. Hvor meget får det indvirkning på værdien? Og hvordan kan vi opfylde de stadig stigende lejer- og myndighedskrav?”

Forskellige ESG-rapporter

EDC Poul Erik Bech kan nu i samarbejde med JLL tilbyde flere forskellige typer ESG-rapporter – alt afhængigt af, hvad kundernes behov er. Helle Nielsen Ziersen, EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde forskellige ESG-rapporter til det danske ejendomsmarked sam-

men med JLL. Skal kunden have et kort overblik over en ejendom, udarbejder vi et ESG Value Check, men har kunden behov for en dybdegående ESG-rapport ved en transaktion/due diligence - enten på en enkelt erhvervsejendom, ejendomsporteføljer eller boligudlejningsejendomme, så er behovet og arbejdet et helt andet og meget mere detaljeret og omfangsrigt. Desuden er der også de situationer, hvor en ESG-rapport også omfatter finansiering.”

”Ejendomsbesiddere og investorer har brug for ESGviden til deres købs- og salgsstrategi, da det i højere grad kan være med til at sikre deres investeringer. Herunder også at udvikle de nuværende ejendomme, da det ikke er bæredygtigt blot at rive det ned og begynde forfra. De stadigt stigende krav fra lejere om CO 2-reduktioner og klimapåvirkning kræver også, at ejendomsmarkedet reagerer nu. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu sammen med JLL kan tilbyde denne ESG-service til det danske marked.”

JLL og ESG

Kaisu Pienimäki er Head of Valuation & Strategic Consulting, JLL Finland. Hun er overordnet JLL-ansvarlig for ESG Value Check i Norden. Hun siger: ”Vi har allerede været godt i gang med at udarbejde ESG-rapporter på flere andre markeder, og vi er meget glade for, at vi nu er klar til at levere disse ESG-rapporter til det danske marked sammen med EDC Poul Erik Bech. Vi har arbejdet på at samle et stort team med de rette fagkompetencer, så vi kan levere værdifulde ESG-rapporter til kunderne. Det er et område, som

kunderne i den grad efterspørger, og der er ingen tvivl om, at ESG-rapportering på erhvervsejendomme bliver kæmpestort i erhvervsmæglerbranchen.”

ESG påvirker ejendomsværdien

Målet med ESG-rapporterne er ifølge Helle Nielsen Ziersen, EDC International Poul Erik Bech: ”Med ESG-rapporterne identificer vi sammen med JLL de nyeste ESG-parametre, som vi ser både indirekte og direkte påvirker udlejning, finansiering og transaktioner i Norden og Europa. Vi tjekker kvaliteten af ESGparametrene på erhvervsejendommene og tildeler kvalitative og kvantitative beviser samt udsigter til de vigtigste værdiparametre. Desuden anbefaler vi de næste udviklingstrin. Vi leverer altså viden, overblik og udviklingsmuligheder om ESG til kunderne.”

”Rapporterne tager udgangspunkt i vores og JLL’s samlede viden om transaktioner, handler, finansiering og projekter. Det er vigtigt at have for øje, at markedsvurderingerne konstant ændrer sig, og at det er komplekst at skelne ESG fra andre faktorer. ESG fylder allerede mere og mere, og vi bliver nødt til at begynde at indarbejde ESG-faktorer i prissætningen af erhvervsejendomme. ESG bliver fremover en væsentlig faktor i værdisætningen, så vi forventer, at området kommer til at fylde meget i rådgivningen af vores kunder.”

Læs mere om EDC Poul Erik Bechs ESG-konkurrence, hvor ejere af en erhvervsejendom kan vinde et ESG Value Check: www.poulerikbech.dk/ESG-Value-Check

ÆLDREBOLIGER OG SENIORBOLIGER – ER DE EN MISFORSTÅELSE?

Selv om der bliver flere og flere seniorer, står næsten hver tiende almene ældrebolig tom. Boligerne, som er beregnet til ældre, der ikke har brug for pleje, stammer ofte fra en anden tid, hvor de ældre havde andre ønsker, for eksempel til boligens størrelse og beliggenhed. Også i fremtiden vil præferencerne ændre sig, og det gør nye investeringer i seniorboliger, private eller almene, risikable.

Af Sten Thorup Kristensen

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes kommuner vil kunne understøtte, at seniorer lettere kan flytte fra store boliger til mindre boliger, der er bedre egnet til at blive ældre i, og dermed frigive de store familieboliger til nye børnefamilier?”

Dette spørgsmål stillede Søren Egge Rasmussen, boligfører i Enhedslisten, før jul til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. I hendes svar redegør hun for, hvad kommunerne kan gøre i henseende til bl.a. lokalplaner og støtteordninger.

Men et dyk ned i området antyder, at det måske ikke er så enkelt, som det antydes i Søren Egge Rasmussens spørgsmål. Det store spørgsmål er, om det overhovedet er relevant med en særlig kategori af boliger, som folk bor i, fra de er omkring pensionsalderen og til de har brug for en egentlig plejebolig.

Konverteres til almindelige boliger

Tal fra Danmarks Statistik viser i hvert fald, at et eller andet ikke er, som man kunne forvente. Mens der løbende bliver bygget nye plejeboliger, er der således fra 2010 til 2022 sket et fald i antallet af ældreboliger, fra et niveau på ca. 35.000 enheder. Derefter er Danmarks Statistik helt holdt op med at tælle.

Faldet i antallet af almene ældreboliger frem til 2022 er ikke stort, men det skal ses i lyset af, at antallet af 70-årige (som kan bruges som en indikator på behovet) i samme periode er steget med 31 pct., og at det ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil blive ved med at vokse frem til 2037. Så hvorfor er det, der bliver nedlagt flere almene ældreboliger, end der bliver opført? Ifølge Solveig Råberg Tingey, viceadm. direktør i BL, som er de almene boligselskabers interesseorganisation, er emnet ikke undersøgt til bunds, men der er nogle sammenhænge, som er åbenbare. Især har det betydning, at det langt fra er alle steder i landet, at der er så stor søgning på boliger, som der er i hovedstaden. En del andre steder mangler der simpelthen efterspørgsel på traditionelle ældreboliger, og de almene boligselskaber, der ejer dem, har i samarbejde med kommuner ommærket og konverteret en række af dem til almindelige boliger.

Elevatorer er blevet et krav ”Vi har faktisk næsten 3000 tomme almene ældreboliger. Det er en udfordring nogle steder i landet. En af forklaringerne er, at boligernes placering og indretning ikke i sig selv imødekommer de behov, der er blandt ældre i dag. Det kan f.eks. handle om beliggenhed i mindre tæt-

befolkede områder, hvor der er langt til f.eks. sundhedstilbud, men det kan også handle om boligernes størrelse, hvor flere i dag ønsker en større bolig med mere end ét værelse,” siger Solveig Råberg Tingey. Hun tilføjer, at også fraværet af en elevator kan gøre nogle eksisterende ældreboliger mindre attraktive. Det er en forholdsvis ny ting, at en elevator ikke blive betragtet som en luksus, men som en naturlig facilitet i en etageejendom, hvor der bor ældre mennesker. Så kunne man selvfølge bygge nye ældreboliger, så de passer til den nutidige efterspørgsel. Men det er en risikabel investering, fordi de ældres ønsker og behov er under konstant forandring, og man ved ikke, hvordan de vil være om 10 eller 20 år.

”Det er en vanskelig opgave at sikre, at man har de rigtige boliger i forhold til behovet, fordi behovene blandt seniorer er så mangeartede. Hele plejebehovet er jo også udskudt, fordi vi i dag lever længere og har flere år med et bedre helbred, end man havde tidligere. Seniorlivet er blevet mere fleksibelt,” siger Solveig Råberg Tingey.

Behov for renovering

Det hele gør, at de almene boligselskaber også ønsker at arbejde med boligløsninger med større fleksibilitet og anvendelse.

Selv om der bliver flere ældre, er der ikke nødvendigvis stor efterspørgsel efter boliger, der oprindeligt er tænkt som ældreboliger.

I stedet vil de almene boligselskaber meget gerne have en fleksibilitet, så almindelige boliger kan indrettes, så de også er egnede til ældre, oplyser Solveig Råberg Tingey, viceadm. direktør i interesseorganisationen BL. Foto: Lars Mathiasen for BL

”Vi ved, at de fleste gerne vil blive boende i eget hjem længst mulig tid. Derfor arbejder man også med at tilpasse og renovere almene familieboliger, så de bliver tilgængelige for ældre og egnet til, at de f.eks. kan modtage hjemmehjælp, hvis behovet opstår. I det hele taget ser vi i højere grad et behov for at få tilpasset de eksisterede boliger, så de også imødekommer behovene hos seniorer,” siger Solveig Råberg Tingey.

Private ser efterspørgslen

I Danmark er det endnu kun den almene boligsektor og kommunerne, der i større stil byder sig til med boliger til ældre. Det sætter sig også sine tydelige spor på boligmarkedet: En undersøgelse fra BL viser, at når seniorer flytter til deres sidste bolig, vælger 37 pct at flytte ind i en almen bolig, mens kun 27 pct. af dem bor i en almen bolig forud for den sidste flytning.

Tallene inkluderer også egentlige plejeboliger – mange plejehjem er organiseret som afdelinger i almene boligselskaber. Men alligevel er det tydeligt, at selv om mange som nævnt ønsker at blive så længe som muligt i den bolig, hvor de har boet det meste af deres voksenliv, er der også mange, der har et behov for, eller et ønske om, at få en anden bolig, når de nærmer sig pensionsalderen, og de stadig er friske og rørige.

Denne efterspørgsel har de private ejendomsinvestorer også for længst set. I den private sektor omtales ældreboligerne lidt mere hensynsfuldt som seniorboliger, og på det felt bliver der eksperimenteret en del. Det kan f.eks. handle om, hvor boliger skal ligge – vil seniorerne gerne bo på tæt på naturen eller tværtimod inde i byen? – eller om at kombinere seniorboliger med plejeboliger, så en senere flytning fra ældre- til plejebolig bliver forholdsvis gnidningsfri.

En europæisk tendens

Også i udlandet har investorer kig på den voksende gruppe af seniorer.

I årets udgave af rapporten Emerging Trends i Real Estate, Europe, fra PwC og Urban Land Institute rangerede respondenterne således ”retirement / assisted living” som den 7. mest interessante underkategori at investere i på ejendomsmarkedet.

Det var dog to pladser ned i forhold til de to foregående år. Måske er der også i den private sektor flere, der er nået til den konklusion, at man ikke først og fremmest skal reagere på det stigende antal ældre ved at opføre flere ældreboliger, men ved i højere grad at opføre almindelige boliger på en måde, så de også er attraktive for ældre.

STRATEGISK ARBEJDE UNDERSTØTTER BIODIVERSITETEN

Danica Ejendomme har lanceret en biodiversitetsstrategi, der fokuserer på at øge naturværdien på deres ejendomme og bidrage til større mental sundhed og trivsel. Med et videnskabeligt og strategisk udgangspunkt måler de fremgang og arbejder hen imod at blive ”nature positive” i 2030.

Bynatur, vildtvoksende landskaber og mangfoldigt dyreliv. Alt sammen komponenter i biodiversitetsarbejdet, som er en del af virksomheders ESG-strategier.

Biodiversitet fylder også i Danica Ejendomme, forklarer ESG-chef Morten Norup Fassov.

Danica Ejendomme lancerede i år en biodiversitetsstrategi, der gennem fokus på mangfoldig bynatur kan bidrage til større trivsel og mental sundhed for lokalsamfundet og bygningernes brugere.

Strategien er struktureret omkring tre områder: miljømæssigt, socialt og økonomisk.

”Strategien beskriver, hvad vi vil udrette, hvorfor, og hvordan vi vil nå i mål. Men det er lige så vigtigt for os, at vi følger op på selve implementeringen og driften. Biodiversitet er ikke en one-off, hvor man anlægger et projekt, og så er det færdigt,” udtaler Morten Norup Fassov, der også lægger fokus på sociale parametre: ”Vores lejere og andre i området skal kunne se sig selv i projekterne, og de skal være værdiskabende for deres dagligdag, trivsel og sundhed. Deres feedback spiller en væsentlig rolle i udformningen af tiltagene.”

Et bidrag til løsningen

Danica Ejendommes biodiversitetsstrategi rummer en målsætning om at være ”nature positive” i 2030 på virksomhedens egne ejendomme. Målsætninger kræver dog konkrete pejlemærker at gå efter. ”Vi kortlægger biodiversiteten på de af vores ejendomme, hvor vi kan se, at der er et potentiale. Det giver os mulighed for at sætte tal på bynaturen. Når vi igangsætter et projekt, har vi en biolog ude at registrere flora og

”Vores lejere og andre i området skal kunne se sig selv i projekterne, og de skal være værdiskabende for deres dagligdag, trivsel og sundhed. Deres feedback spiller en væsentlig rolle i udformningen af tiltagene.”
Morten

Fassov, ESG-chef Danica Ejendomme

fauna. Når naturen har fået lov til at få fat efter en vækstsæson eller to, kortlægger vi igen. Der vil vi gerne se et højere tal, for så har vi fået højere naturværdi. Det gør, at vi kan begynde at arbejde strategisk med biodiversitet og opstille konkrete målsætninger for naturværdien på vores arealer,” forklarer ESG-chefen. Selvom arbejdet med biodiversitet er en stor del af Danica Ejendommes strategi, erkender Morten Norup Fassov, at løsningen på biodiversitetskrisen ikke ligger i byerne. Alligevel mener han, at bynatur har en vigtig rolle: ”Vi ved, at den store biodiversitetskrise ikke skal løses i byerne, men vi tror på, at vi kan bidrage. De fleste af os lever vores liv i byer, og det er vigtigt at blive mindet om den natur, vi er en del af. Så lærer vi at holde af naturen, og vi passer på det, vi holder af,” udtaler han.

FAKTA

”Nature Positive by 2030” er et globalt biodiversitetsmål, som blandt andet Danica Ejendomme støtter. Initiativets formål er at vende biodiversitetstabet og sikre et positivt bidrag til biodiversiteten inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2020. Derudover skal indsatsen fortsætte med genopretning af verdens natur frem mod 2050.

GLOBAL HANDELSKRIG KAN SKABE NYT BOOM FOR LOGISTIKEJENDOMME

I USA er virksomhederne begyndt at forberede sig på, at præsident Trump vil øge toldsatserne. De køber rigeligt ind og lægger varer på lager. Det samme kan snart blive relevant herhjemme, hvis Europa skal gøre gengæld, og det kan skabe ny efterspørgsel efter lagerplads.

De virksomheder, der sælger udstyr til Microsoft, Dell og HP, oplever for tiden nogle gyldne måneder, ifølge The Economist.

De tre sværvægtere fra tech-industrien er nemlig begyndt at forberede sig på, at den nyvalgte præsident, Donald Trump, vil gøre alvor af at forhøje toldsatser. De opbygger lagre i god tid, inden de bliver ramt af, hvad der, set fra deres side, vil være meget høje prisstigninger.

Den samme tendens kan komme til Danmark og igen få efterspørgslen efter plads i logistikejendomme til gå i vejret. Denne efterspørgsel steg til rekordhøjde for nogle år siden, da logistikkæderne var tilstoppede, og det kunne tage mange måneder at få kritiske komponenter hjem fra oversøiske destinationer. Mens det var allermest vildt, kunne udlejere forlange huslejer, de i en normal situation kun kan drømme om.

Så vildt bliver det næppe igen. Men selv om det igen er blevet nemmere for virksomhederne at finde lagerplads, er tomgangen i logistikejendomme, set i en historisk sammenhæng, stadig lav. Derfor kan en moderat stigning i efterspørgslen få relativt stor betydning.

Flere scenarier

Indtil videre skal virksomhederne forholde sig til noget, som nøgternt set kun er en risiko. Men det gør de alligevel i et omfang, så huslejerne i amerikanske logistikejendomme allerede har pil opad, oplyser Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri. Toldsatser fyldte meget i Trumps retorik op til præsidentvalget i november, og det har også været et stort emne for ham siden.

Han synspunkt synes at være, at det bør anses som et privilegium at sælge varer i USA, og at både venner og fjender følgelig skal betale en ekstra afgift for at få lov til det.

Når Trump tiltræder senere på måneden, kan det være, at man i mindelighed finder ud af at forhandle sig til nogle løsninger, så der aldrig bliver en egentlig handelskrig mellem USA og Europa.

Men amerikanske virksomheder er nødt til at forberede sig på alle scenarier, og det gælder også de mange danske virksomheder, der har aktiviteter i USA.

Erfaringer fra forsyningskrisen

Trenden kan snart komme til Danmark og Europa, der vil svare igen med egne toldsatser. Men det forventes, at

hvor de amerikanske toldsatser vil have en generel karakter, vil man fra europæisk side gå efter varegrupper, som bliver produceret i stater, hvor der er republikanske kongresmedlemmer – med den intention at få dem til at gå imod deres partifælle i Det Hvide Hus.

Peter Bay Kirkegaard nævner amerikansk rødvin som en af de varegrupper, det kan være en god ide at købe et lager hjem af.

Men fra forsyningskrisen i pandemiens efterspil har virksomhederne også erfaringer med ekstraordinær lageropbygning, og de ved nu, at de ikke bare skal hamstre med arme og ben. Man skal bruge hovedet, og alene af den grund vil der næppe komme samme pres på lagerkapaciteten som for to-fire år siden.

”Mange gik dengang fra at tænke lagre som just in case i stedet for just in time. Men de skulle heller ikke have for store lagre, for så fik de en masse værdier bundet op på lagrene, med den risiko, at de stod med nogle ting, som de ikke skulle bruge alligevel, eller som de ikke kunne sælge. Varer kan jo blive dårlige eller umoderne. Derfor har de rimeligt meget fokus på at sikre, at de har det rette på lager,” siger Peter Bay Kirkegaard.

EN UD AF FEM EJENDOMSVURDERINGER PÅ ERHVERV ER SAT FOR HØJT

De nye erhvervsejendomsvurderinger rammer skævt, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Ifølge analysen er 17,7% af vurderingerne på erhverv sat for højt, hvilket svarer til en samlet overvurdering på 6,4 mia. kr. Desuden afslører analysen markante regionale forskelle på tværs af Danmark.

Når du ejer en ejendom, betaler du skat baseret på ejendomsvurderingen. I slutningen af 2023 kom de første foreløbige vurderinger af landets erhvervsejendomme efter flere års pause. Det er de vurderinger, der har bestemt ejendomsskatten i det forgangne år. Nu viser en ny analyse fra EjendomDanmark, ejendomsbranchens samlede interesseorganisation, dog, at mange af vurderingerne ligger markant over ejendommenes reelle handelspris. Analysen sammenligner handelspriserne på en bred vifte af erhvervsejendomme med de foreløbige 2023-vurderinger. Og i knap hver femte – eller præcist i 17,7% af tilfældene – er den offentlige vurdering alene af grunden højere, end hvad ejendommen reelt er blevet handlet for – selvom handelsprisen er for både grund og bygning. Og i hele 12,6% af tilfældene ligger ejendomsvurderingen mere end 20% over den faktiske handelspris. ”Det er rystende, at et vurderingssystem, som burde sikre

fair beskatning, angiveligt kan ramme så langt fra virkeligheden. Det er rigtig mange ejendomme, der er vurderet enormt skævt. Selvfølgelig skal ejere af erhvervsejendomme betale skat, men når vurderingerne er så langt fra markedet, bliver det på urimelige vilkår,” siger Peter Stenholm, der er adm. direktør i EjendomDanmark.

Hver anden vurdering overstiger handelsprisen

Der findes eksempler på for høje grundvurderinger i stort set alle danske kommuner, men analysen viser også tydelige regionale forskelle. Særligt i hovedstadsområdet er problemet markant. I kommunerne under Vestegnens Politikreds vurderes 47% af de handlede erhvervsejendomme at have en grundværdi, der overstiger den samlede handelspris. Til sammenligning er tallet kun 14% i Hjørring Kommune.

”Det er helt ude af proportioner, at næsten halvdelen af grundvurderingerne på Vestegnen ligger over ejendommenes faktiske handelspris. Den nuværende model bør

tilpasses, så vurderingerne bedre afspejler virkeligheden, siger Peter Stenholm og fortsætter:

”Det kunne for eksempel være ved at indføre en hybridmodel, der også inddrager reelle, handler med erhvervsejendomme i vurderingen. Fremfor nu, hvor der kun inddrages data fra solgte ejerboliger.”

Om analysen

Analysen er baseret på data fra ReData og omfatter 4.990 tinglyste handler med erhvervsejendomme fra 1. januar 2022 til 15. november 2024. Formålet er at undersøge, hvor ofte de foreløbige 2023-vurderinger af grunde overstiger ejendommenes samlede handelspris for grund og bygning. Handelspriserne bruges som det mest relevante sammenligningsgrundlag, selvom de ikke altid er direkte sammenlignelige med vurderingerne. De 872 erhvervsejendomme, hvor vurderingen i undersøgelsen overstiger salgsprisen, er i gennemsnitligt vurderet 7,3 mio. kr. for højt, svarende til en samlet overvurdering på 6,4 mia. kr.

Kommune

Ejendom med attraktiv placering - nabo til Søndermarken

Budfrist 1. marts 2025, kl. 12.00. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Udbudsmaterialet og udbudsvilkår kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Colliers Danmark A/S på mail: dk.udbud-frederiksberg@colliers.com

Der gøres opmærksom på, at Kommunen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end det nævnte mindstebud.

2000

• BBR-areal på 4.404 m²

• Energimærke C

• Mindstebud: 110.000.000 kr.

• Deadline for afgivelse af købstilbud: 01.03.2025, kl. 12.00

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET?

Lyt med hver torsdag

BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.