Ejendomme

EJENDOMME

TORSDAG 27.01.2022

ANNONCETILLÆG

FOTOGRAF: NICOLAS COSEDIS

STORE INVESTORER SER INTERESSERET PÅ DANMARKS NATIONALSTADIUM

Læs mere side 2

NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER FORSØMMER AT UDBYDE ERHVERVSGRUNDE

Læs mere side 6-7

EU BARSLER MED GRØNNE KRAV TIL EJENDOMME

Læs mere side 11

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: DEAS

Foto: Flickr. / Andrew Lewin

Foto: Flickr. / Lars K Jensen

DEAS SÆTTER LANDSKABSARKITEKT I SPIDSEN FOR GRØNNE CERTIFICERINGER

CORONATIDENS TVIVLERE ENDTE MED AT TILVÆLGE DET SERVICEREDE KONTOR

STORE INVESTORER SER INTERESSERET PÅ DANMARKS NATIONALSTADIUM

DEAS har ansat Helle Hangaard (billedet) som chef for DEAS’ nyetablerede team ’Certificeringer og grønne løsninger’. Det oplyser selskabet. Helle Hangaard er uddannet landskabsarkitekt og har 20 års erfaring i arkitektbranchen. Bortset fra, at hun også har ledererfaring, er det en usædvanlig profil for en leder i ejendomsbranchen.

Men der er en god forklaring: ”Gode udearealer omkring ejendomme, der støtter op om bl.a. biodiversitet og socialt fællesskab, prioriteres i stigende grad, når investeringsejendomme udvikles og renoveres, og Helle skal derfor også bruge sin omfattende viden til at rådgive vores kunder i landskabsprojekter, hvor elementer som klimatilpasning, infrastruktur, fælleskabsdannende faciliteter samt øget biodiversitet skal indtænkes og styrkes i planlægning af ejendommes udearealerne, så det samlede bæredygtige aftryk forbedres,” oplyser DEAS i en pressemeddelelse.

Som omtalt her i EJENDOMME før jul, er DEAS, på opdrag fra sine kunder, i gang med et større antal certificeringer efter DGNB’s ”Buildings in use” på vej. Alene i 2022 drejer det sig om over hundrede bestående ejendomme, hvis ejere med certificeringen forpligter sig til at arbejde frem mod en højere grad af bæredygtighed. Det team, Helle Hangaard skal lede, skal bl.a. indsamle data og dokumentation.

Efterhånden som omikron-varianten med stor hast opbygger immunitet i befolkningen, begynder den store usikkerhed fra pandemiens spæde start for to år siden at være et fjernt minde. Men dengang, hvor medarbejderne lige var sendt hjem, spurgte virksomhederne sig selv, hvornår de ville komme tilbage til kontoret – om overhovedet.

Usikkerheden kom også til udtryk i MatchOffice’s årlige undersøgelse om servicerede kontorer i Europa. I 2020 var det kun 21 pct. af virksomhederne, der havde planlagt at forny deres lejekontrakter. 35 pct. planlagde derimod en opsigelse, mens de resterende 44 pct. så tiden an.

Det var naturligvis utrygt for udlejerne. Men heldigvis for dem viser den nye undersøgelse, at langt de fleste af de lejere, der i 2020 så tiden an, endte med at blive, hvor de var. I 2021 var det således en næsten lige så stor andel som året før, der planlagde en opsigelse, nemlig 33 pct. Men nu var der kun 12 pct., der var usikre, mens flertallet, 55 pct., planlagde en forlængelse.

Servicerede kontorer er en samlebetegnelse for det, man tidligere betegnede som kontorhoteller. Det har udviklet sig fra at være midlertidige løsninger for helt små virksomheder, til at være noget, som også større virksomheder ser som den permanente løsning.

Det forekommer ikke tit, at et lands største stadion, der lægger græs til at alle de vigtigste fodboldlandskampe, er til salg. Men tirsdag i forrige uge meddelte Parken Sport & Entertainment, at det vil sælge Parken i København for at frigøre kapital. Og ifølge Dagbladet Børsen bliver det ikke svært at finde en køber, for sagen vækker interesse hos de store pensionsselskaber. ”Vi kommer til at kigge på det, det er en spændende sag. Det er Danmarks nationalstadion, og det har noget schwung over sig,” siger f.eks. Michel Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.

Foruden selve stadion er også de fire tilknyttede kontortårne til salg. Desuden vil Parken Sport & Entertainment sælge de ejendomme, der huser Lalandia i Rødby og Billund.

Planen er, at man efter salget fortsat vil stå for driften, også af Parken, der som bekendt også er hjemmebane for selskabets superligahold, FC København.

Fodboldklubber og vandlande har haft det svært hen over coronaen. Overfor Børsen afviser Parken Sport & Entertainment dog, at økonomisk nød ligger til grund for ønsket om at sælge ejendommene. I stedet handler det ifølge selskabsmeddelelsen om ”at understøtte de fremtidige de fremtidige udviklingsmuligheder af driftsaktiviteterne.”

Der er ikke oplyst nogen forventet salgspris på de ejendomme, der nu er til salg.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto.

Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172.

Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2

INVESTÉR TIL 12,5% I ÅRLIGT AFKAST ROOF Management præsenterer et unikt investeringsprojekt i Næstved: ROOF Invest Forsytiaparken II HØR MERE PÅ WEBINAR TIRSDAG DEN 8. FEBRUAR KL. 15

FAKTA

NØGLETAL

•

•

12,5% i gns. årligt afkast i 10 år

•

3,1% i årlige udbytter

•

Samlet projektsum udgør DKK 92,9 mio

•

Minimumsinvestering på DKK 1 mio.

•

Mulighed for skattefrie avancer og udbytter ved en 10% ejerandel for DKK 2,84 mio.

3URMHNWHW EHVW§U DI ȵRWWH E\JQLQJHU XQGHU opførelse med 46 lejeboliger i alt

•

Et byggeri af høj kvalitet med lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger

•

Central og charmerende beliggenhed i Næstved ned til kanalen

•

Investér med selskabsmidler, frie midler eller pensionsmidler

TILMELD DIG WEBINARET Se med når vores investeringseksperter præsenterer investeringsprojektet på et webinar tirsdag den 8. februar fra kl. 15-16.

Scan QR-koden til højre eller tilmeld dig på www.roofmanagement.dk/webinar

ROOF Management udbyder ejendomsinvesteringer i boligudlejningsejendomme.

Vi strukturerer ejendomsfonde efter gældende regler til fordel for vores investorer.

Vi har FAIF tilladelse hos Finanstilsynet og er etableret i 2017.

4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

7 STÆRKE LØSNINGER TIL DEN FLEKSIBLE ARBEJDSPLADS Corona-pandemien har forstærket og accelereret en række eksisterende udviklingstendenser på kontormarkedet. Mest tydeligt har pandemien skubbet til en udvikling, hvor mange flere medarbejdere arbejder en eller flere dage hjemmefra. Denne udvikling relaterer sig tæt til en generel global tendens, hvor vi ser voksende behov og ønsker fra både medarbejdere og arbejdsgivere om at kunne arbejde ’hvor som helst og når som helst’ – på engelsk også kaldet ’work-from-anywhere’.

Mens det fysiske kontor stadig ses som relevant og vigtigt af både medarbejdere og ledelse i de fleste virksomheder, stiller den hybride virkelighed øjensynligt helt nye og langt mere komplekse krav til, hvordan vi i praksis anvender, indretter og driver vores arbejdspladser.

Af Jakob Stoumann, Hub Director Proptech Denmark Som de følgende eksempler vil vise, er der heldigvis hjælp at hente i nye proptech-løsninger, som på forskelligvis gør det lettere at skabe, drive og tilgå den ’fleksible arbejdsplads’ med øje for både effektivitet, attraktivitet og den sømløse brugeroplevelse.

Spaceti: All-inclusive workspace management løsning Spaceti er en såkaldt workplace manegement løsning, der gør det langt lettere og mere effektivt at drive og skabe en attraktiv arbejdsplads i en hybrid og omskiftelig virkelighed.

Gennem Spacetis løsning kan man eksempelvis booke og styre adgang til alt fra arbejdsstationer og mødelokaler til parkeringspladser og lockers.

Spaceti letter også kommunikationen med og mellem alle medarbejdere, gør det let at indrapportere fejl og mangler til facility service, købe og bestille mad i kantinen og meget mere. Spaceti har desuden en veludbygget analysefunktion, der via intuitive dashborads, gør det let at dykke ned i alle de værdifulde data platformen indsamler. Spaceti har hovedkontor i Prag, men har i dag flere store danske kunder.

AskCody: Intelligent mødebooking og ressourcestyring AskCody har specialiseret sig i at digitalisere og lette alle processerne omkring mødeafholdelses. På deres platform kan man let booke mødelokaler og mødeudstyr, bestille forplejning, invitere gæster osv. Via deres platform og app kan man også booke arbejdsstationer og håndtere invitationer og check-in af gæster og besøgende.

AskCody er samtidigt fuldt integreret med Microsofts univers, hvilket gør, at hele mødebestillingen foregår og håndteres let og gnidningsfrit gennem den eksisterende interface på Outlook og Microsoft 365.

AskCody har oplevet stor international vækst især på det amerikanske marked, men er faktisk en dansk virksomhed med hovedkontor i Aalborg.

ProReception: Den automatiserede digitale reception ProReception tilbyder en digital løsning der letter og smidiggør processerne med at checke gæster og besøgende ind på kontoret. Registrering foregår digitalt og kan både gøres på forhånd eller ved ankomst. Herefter printes der automatisk gæstelabel og der gives besked til værten. ProReception gør det ligeledes gnidningsfrit og tidsbesparende for interne gæster at checke-ind på tværs af virksomhedens lokationer såvel som for kunder og samarbejdspartnere, der ofte kommer på besøg. Systemet kan også håndtere den stigende trafik af pakke-bude, som man oplever på de fleste kontorer.

Ubiqisense: Præcise data på den faktiske anvendelse af kontoret Ubiqisense udvikler og sælger en intelligent sensor-baseret løsning, der kan monitorere anvendelsen og brugen af vores bygninger, kontorer, mødelokaler og andre rum og områder, hvor vi gerne vil have mere præcis data på anvendelsen.

Via Ubiqisenses sensorer kan man således få præcise realtidsdata på den faktiske brug af kontoret. Det være sig alt fra brugen af mødelokaler og arbejdsstationer til hvor ofte og hvor intensivt fælles områder, kantinefaciliteter, m.v. anvendes. Dette kan både hjælpe med at skabe overblik over, hvor der netop nu er pladser eller mødelokaler til rådighed, men også til at få dybere indsigt i, hvordan kontoret reelt bruges og hvordan det indrettes mest optimalt fremadrettet.

GOOD MONDAY: Let styring af rengøring, frokost og meget mere GOOD MONDAY har skabt en løsning, der gør det let at styre leverancer af alt fra frokost-, frugt- og kaffeordninger til rengøring, reparationer og gaver. Platformen giver det fornødne overblik over, aktiviteter og medarbejdere på kontoret, og gør det let at justere forbruget på den hybride arbejdsplads, hvor det hele tiden skifter hvem og hvor mange der er på kontoret. Gennem GOOD MONDAY kan man også let tilbyde diverse services og medarbejdergoder

til dem, som arbejder hjemmefra. Det hele er samlet i én intuitiv platform, så man som virksomhed har alle sine serviceaftaler, regninger, beskeder til leverandører, kalenderaftaler m.m. ét sted. GOOD MONDAY har kontorer i København og London og anvendes bl.a. af virksomheder som Podimo, Figma, Tryg og Pleo, hvor den hybride arbejdsplads længe har været hverdag.

Officehub: Find og lej fleksible kontorer og kontorpladser med få klik Fleksible kontorpladser med fælles faciliteter er i høj kurs.

Som virksomhed kan det dog være vanskeligt at få overblik over udbuddet. OfficeHub en digital platform, der hjælper kontorsøgende virksomheder og udlejere af fleksible kontorpladser med at finde hinanden. OfficeHub giver de kontorsøgende virksomheder mulighed for hurtigt og let at få overblik over og sammenligne det fleksible udbud. For udlejerne gør platformen en stor del af arbejdet med at finde nye lejere da den automatiserer en del af match-processen og beriger denne med vigtige baggrundsdata. OfficeHub platform kan også bruges af virksomheder, der pga. af øget brug af hjemmearbejde og fleksible kontortider, har brug for at udleje overflødige kvadratmeter for at minimere deres omkostninger.

2Move: Få de helt rette fysiske rammer til virksomheden 2Move rådgiver virksomheder ift. at skabe en stærkere sammenhæng mellem deres forretning, værdier, kultur, medarbejdere og virksomhedens fysiske rammer. Det kan være ift. at finde et nyt og mere passende kontor – men også ift. løbende at indrette og tilpasse en virksomheds eksisterende kontorfaciliteter til den nye og mere hybride virkelighed. 2Moves omfattende brug af digitale og automatiserede løsninger til både indsamling og analyse af data på virksomhedernes reelle brug af deres kontorfaciliteter og medarbejdernes ønsker til samme gør, at de løbende og på kort tid kan komme med anbefalinger til både størrelse, stil og indretning af kontoret.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Som ejendomsinvestor kan du med fordel studere danskernes flyttemønstre. De er nemlig rigtig interessante, når du er inde i en langsigtet investering og ønsker at sikre dit afkast.”

CAMILLA DALUM CEO, ROOF Management A/S

EJENDOMSINVESTERINGSEKSPERTEN

INVESTOR: KAST ET BLIK PÅ DANSKERNES FLYTTEMØNSTRE Ejendomsmarkedet er under forandring – ikke mindst på grund af danskernes flyttemønstre, som for nylig er kortlagt i en spændende rapport om fremtidens boligmarked udarbejdet af Fremforsk, der både kigger ind i boligvalg, årsager til flytning og regionale forskelle.

Det præger valget, når danskerne flytter I 2020 flyttede 16% af alle danskere, og interesserer man sig for ejendomsinvestering, er det nærliggende at studere de flyttemønstre, der præger samfundet. Det er nemlig alt andet end uvæsentligt, hvad vi danskere prioriterer, når vi vælger at flytte til en ny by, og nu er der nogle interessante svar at finde i Fremforsks nyeste udgivelse, som byder på et spændende indblik.

En af de mest fremtrædende og overraskende pointer er, at færre end 10% af dem, der er flyttet i perioden fra 2018 til 2020 er flyttet pga. deres arbejde. Dermed konkluderes det, at arbejdets betydning som lokaliseringsfaktor på boligmarkedet er faldende, mens boligen i sig selv opprioriteres. Det understøttes af undersøgelser, som viser, at kun ca. én ud af fem vælger at flytte med, når statslige arbejdspladser flyttes fra hovedstadsområdet til andre dele af landet.

Mange er altså mere villige til at skifte arbejdsplads end til at flytte bolig, hvis transporttiden bliver for stor. Den lave arbejdsløshed i samfundet gør også, at folk ikke er tvunget til at blive i et job, når de flytter, men i stedet har gode muligheder for at finde et nyt.

Samfundet er naturligvis også præget af Coronakrisen, som ifølge rapportens analyse af flytteårsager, påvirkede flytninger i 17% af tilfældene i 2020. De to mest fremtrædende begrundelser i de tilfælde er, at krisen gav den nødvendige ro til at undersøge markedet og derudover fik danskerne til at savne familie og venner. Her er boligen altså opprioriteret og beslutningen om at flytte er blevet fremskyndet. De spredte flyttemønstre forstærkes yderligere af digitalisering og øget accept og mulighed for hjemmearbejde.

Men hvad sker der egentlig med boligmarkedet, når transporttiden til arbejdet falder i baggrunden og andre årsager til flytninger ryger højere op på ranglisten? Og hvad kan det få af betydning for både store og små byer?

Der hersker ingen tvivl om, at de kommuner og områder, der vinder på den lange bane, er dem, der har fokus på byudvikling, forbedring af infrastrukturen og som er opmærksomme på, hvem der flytter til, så de lokale tilbud matcher deres ønsker og behov, men rapporten peger på, at dette ikke kan stå alene.

Typisk peger danskerne på to årsager til flytning, og de to mest dominerende er ”ønsket om en ny bolig” og ”ønsket om at bo et andet sted”. Derudover er der typisk et element af timing: Er der eksempelvis et barn på vej, lige som den rette

man skal udvælge de bedste investeringscases.

Det skal også tages i betragtning, at regeringen gør sit for at forsøge at sprede danskerne ud rent geografisk – bl.a. med udflytning af uddannelser og andre offentlige instanser, hvilket også kan være med til at præge danskernes flyttemønstre - nu og på længere sigt.

I øjeblikket ser vi fortsat befolkningsvækst i storbyerne men mange af landets mindre byer oplever også positiv fremgang.

Der vil dog med al sandsynlighed være vindere og tabere i mindre byer og landområder.

Alt i alt ser vi altså ind i et komplekst landskab af spredte flyttemønstre, hvor menneskers private livssituationer spiller en tiltagende stor rolle.

Som ejendomsinvestor er der derfor masser af potentiale i at studere større befolkningsgruppers flyttemønstre og forholde sig til, hvordan det påvirker ejendomsmarkedet og konkrete byer, hvis man ønsker at sikre sit afkast ved en langsigtet investering.

bolig dukker op i barndomsbyen? En anden konklusion fra samme studie er nemlig, at vi ofte flytter til en by, som vi har en tilknytning til. Danskernes flyttemønstre rummer altså mange forskellige aspekter og skal generelt ses i lyset af en øget fleksibilitet på arbejdsområdet.

En langsigtet investering kræver fremsynede briller Befolkningstilvækst er og bliver et væsentligt parameter, når man som ejendomsinvestor vurderer markedet, men den gode investering kræver et langsigtet blik på boligmarkedet, som styrkes yderligere af at studere andre mønstre i samfundet. Derfor er en historisk uændret befolkningstilvækst heller ikke et entydigt tegn på, at et område ikke kan vækste fremadrettet.

Lige nu dominerer to store grupper eksempelvis befolkningen: Den store 90’er generation, som er i færd med at skabe familie samt en stor generation af seniorer. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvad disse to grupper prioriterer, når

Hvorfor flyttede du? Flere svar muligt Andet

16,5%

Økonomiske årsager Sygdom hos mig selv eller i familien Skilsmisse

7,5% 3,8% 5,2%

Flytter sammen med nogen

15,9%

Mere balance i mit/vores liv

11,3%

Uddannelse

10,3%

På grund af mit arbejde

7,5%

Ønske om at bo et andet sted

27,9%

Ønske om en ny bolig 0,0%

34,6% 5,0%

10,0%

Diagram: ”Fremtidens Boligmarked i 2030 og 2035”, Fremforsk Kilder: Fremforsk: Center for Fremtidsforskning: ”Fremtidens Boligmarked i 2030 og 2035”, Djøf

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

5

6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Der bliver trods alt opført logistikejendomme i Nordsjælland – bare langt fra nok i forhold til efterspørgslen.

I 2018 blev denne 12.000 kvm. store lagerhal åbnet, som den første i Verdion iPark i Allerød.

Foto: Sten Thorup Kristensen

Kim Kyhl Andersen fra Andersen Erhverv A/S har i mange år arbejdet med formidling af erhvervsgrunde. I lang tid var det et stille marked, men nu er der kommet gang i det, og tilladelser fra kommunerne er en flaskehals.

PR-foto: Andersen Erhverv A/S

NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER FORSØMMER AT UDBYDE ERHVERVSGRUNDE Alle kommuner i Nordsjælland vil gerne være grønne, og derfor nøler de med at give plads til tungt erhverv. Men det er et problem, fordi erhvervet nødvendigvis skal ligge et sted, og ikke alt kan presses mod syd og vest, uden at det har store omkostninger – både økonomisk og miljømæssigt. Aktuelt er der et stort behov for lagerejendomme.

Af Sten Thorup Kristensen Udbuddet af lager- og logistikfaciliteter i Nordsjælland er historisk lavt. Det meddelte Ejendomstorvet.dk i begyndelsen af måneden. Blot 71.000 kvm., eller 2,5 pct. af den samlede masse, udbydes til leje.

Måske læser man let hen over den slags nyheder for tiden.

Den dybe coronakrise, der gik direkte over i en højkonjunktur, og som samtidig ændrede efterspørgsel og processer, har udløst mangelsituationer på mange markeder.

Netop ejendomsmarkederne har i forvejen altid været følsomme over for ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Det tager tid både at få nye ejendomme ind på markedet, og at få dem ud igen. Når der er underudbud, har ejendommenes ejere mulighed for at tjene ekstra – de skal bare huske, at det ikke varer ved i en uendelighed.

Det gør det heller ikke, når det gælder logistikejendomme i Nordsjælland. Men vi kan godt se ind i en lang periode, hvor der er kamp om pladsen – til glæde for ejendomsselskaberne, men til skade for virksomhederne, der skal leje sig ind. Kommunerne i det nordsjællandske er nemlig særdeles forbeholdne med at give tilladelse til det nybyggeri af erhvervsejendomme, der i tiltagende grad er brug for.

Manglende interesse Sådan lyder analysen fra Kim Kyhl Andersen, partner i Andersen Erhverv A/S med kontor i Holte. Firmaet er ifølge Estate den niendestørste erhvervsmægler herhjemme, men ifølge Kim Kyhl Andersen er de blandt de førende på netop erhvervsgrunde, fordi disse ikke rigtigt har interesseret resten af branchen.

Den manglende interesse skyldes, at efterspørgslen gennem en årrække har været lav. Produktion blev flyttet ud af Danmark, og så var der rigeligt med grunde i de industrikvarterer, der allerede var etableret.

Men nu er udflytningsbølgen i det store og hele slut – måske er den endda vendt. Samtidig har nethandlen givet behov for meget mere plads til logistik, og nogle af de gamle industrigrunde er blevet konverteret til boliger. Det ene med det andet med det tredje: Der er brug for nye erhvervsgrunde.

Særligt ved motorvejene, hvor det attraktivt at placere logistik.

Men det er mildt sagt ikke noget, de nordsjællandske kommuner tager imod med kyshånd, mener Kim Kyhl Andersen. ”Borgerne i Nordsjælland ønsker ikke, at der er erhvervsaktiviteter, der kommer for tæt på deres ører eller blik. Men det er en luksustilgang til verden, som i mine øjne

er helt forfejlet. Det nytter ikke noget, at de nordsjællandske kommuner, som ret beset har plads, helst bare vil være bosætningskommuner,” siger Kim Kyhl Andersen.

Skatten trækker mod et nej De nordsjællandske kommuner er begunstigede af, at de bliver regnet som attraktive at bo i. Derfor er borgerne villige til at bruge timer hver dag på pendling, og på den måde kommer der – lidt firkantet gjort op – skattekroner i kommunekassen, selv om erhvervsaktiviteten er lav.

Og kommunerne har heller ikke umiddelbart noget incitament til at gøre det anderledes, for som skattesystemet er indrettet, tilfalder selskabsskatterne overvejende staten.

Men på langt sigt bygger man en ubalance op, anfører Kim Kyhl Andersen. Pendling betyder mere trafik og længere køer på motorvejene, og det samme er tilfældet, når logistikejendomme ligger fjernt fra de slutkunder, der skal betjenes fra dem. Så når en kommune afviser de tunge virksomheder for at være grøn, er resultatet i realiteten, at hovedstadsregionen som helhed bliver mindre grøn.

I dag betjenes hovedstaden logistisk fra kommuner syd og vest for hovedstaden. Her finder man antitesen til, hvordan det foregår i Nordsjælland. ”Køge er en gigant-succes. Tilbage i 90’erne lukkede man

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

alle de ildelugtende virksomheder på havnen. Så stod man og manglede 3500 arbejdspladser. Men det er mere end rigeligt opvejet af, at man etablerede STC (Skandinavisk Transportcenter, red.). Også Greve har udlagt store erhvervsområder, og Ishøj gør, hvad de kan. Vallensbæk og Brøndby har store erhvervsområder. Det samme har Hvidovre Kommune Avedøre,” siger Kim Kyhl Andersen. Men han tilføjer, at også disse kommuner begynder at have fuldt hus. Så med mindre de nordsjællandske kommuner giver sig, vil ny logistik i stedet flytte længere ud på Sjælland, f.eks. til Ringsted.

Der mangler en plan Også erhvervsorganisationen DI ser et stort problem. Ringsted kan være en løsning på dele af det – men ikke hele løsningen siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Storkøbenhavn. ”Jeg repræsenterer mange af de virksomheder, der bor og arbejder i hovedstadsregionen. Vi ser alle steder, at der er mangel på erhvervsejendomme og -grunde, og der er nogle virksomheder, der simpelthen har brug for plads. Jeg driver selv en virksomhed inden for kollektiv trafik (Keolis, der har de franske statsbaner som moderselskab, red.), og det går ikke, at vi skal parkere busserne i en garage i Slagelse. Jeg talte også med en asfaltproducent forleden. Det er sådan en virksomhed, ingen ønsker at bo ved siden af. Men hvis vi vil have asfalt på

EJENDOMME

vejene, skal den ligge et sted. Asfalt skal være varmt, når det blive lagt, så det kan ikke blive kørt ind fra Jylland,” siger Peter Lanng Nielsen. ”Der er behov for, at der er nogen, der sætter sig ned og laver en plan for, hvor erhverv skal ligge i hovedstaden.

Det, vi oplever, er, at man bare bliver skubbet videre til nabokommunen. Men når alle gør det, virker det jo ikke,” fortsætter han.

Behov for lovændring Hvis man skal lægge en fælles plan for kommunen, må der ske ændringer i den eksisterende planlovgivning, der netop lægger stor autonomi i kommunerne. ”Men det er simpelthen nødvendigt, at man hæver det op over kommune-niveau. Landspolitikerne er nødt til at erkende, at hovedstaden er et selvstændigt problem. Der er heldigvis også politikere valgt i hovedstaden, der ønsker en overordnet plan – Morten Bødskov er den seneste, jeg har hørt sige det. Det skal bare omsættes til handling, og det er det, der mangler,” siger Peter Lanng Nielsen.

At Christiansborg griber ind i planlægningen for hovedstadsområdet, har man historisk set mange eksempler på. Aktuelt er anlægget af Lynetteholmen og holmene ud for Avedøre landspolitiske emner. Tilbage i tiden opstod f.eks.

den legendariske femfingerplan, der skitserede en region med fem korridorer af beboelse med grønne områder imellem sig, i ministerierne.

Helt så idealistisk kan man ikke holde det i den igangværende revision af femfingerplanen, mener Peter Lanng Nielsen. ”Det kan godt være, at revisionen løser problemet. Men det er enormt vigtigt, at man husker på, at det ikke kun er infrastrukturen og transporten, der skal være plads til. Der skal også være plads til virksomheder,” siger han.

7

8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Bellakvarter Michael Strunges Vej. Visuelt foto Imagix.

FLERE BUTIKKER PÅ VEJ TIL EN AF HOVEDSTADENS NYESTE BYDELE Bellakvarter i Ørestad er godt på vej mod målet om 6.000 indbyggere og 7.000 arbejdspladser. Både lokal kaffebar og Danmarks største dagligvarekoncern – endda med to butikker – gør klar til at åbne i kvarteret, der får stort torv ved Bella Center metrostation.

Bellakvarter skyder i disse år op i Ørestad som et af hovedstadens nye bydele med konferencestedet Bella Center Copenhagen som midtpunkt og med egen metrostation.

Fuldt udbygget får Bellakvarter 6.000 beboere og 7.000 arbejdspladser, hovedparten i kommende, bæredygtige kontorhuse. Ved indgangen til 2022 bor her allerede omkring 3.500 og arbejder knap 1.000 mennesker, og til næste år åbner de første butikker og spisesteder.

Foreløbig er der indgået lejeaftaler på knap 3.000 kvm, fordelt på Føtex Food, Netto, et apotek og en lokalt drevet kaffebar. ”Salling Group dækker hele Danmark, og derfor vil vi gerne etablere os i nye bydele og boligområder. I Bellakvarter ser vi et stort potentiale i at betjene såvel de lokale beboere som indbyggere i nabokvartererne – både med Føtex Food og med Netto. Vi forventer også et pænt convenience-salg – fx sandwich og andre færdigretter – til de mange mennesker, som kommer til at arbejde i kvarteret,” siger Carsten Hadsbjerg, udviklingschef i Salling Group.

I Ørestad har Salling Group i forvejen Bilka, som åbnede tilbage i 2004 i indkøbscentret Field’s, samt en Føtex og Netto ved DR Byen i Ørestad Nord. På det øvrige Amager driver koncernen over 20 Føtex- og Netto-butikker.

En million besøgende om året I Bellakvarter bliver butikker og spisesteder placeret ved et torv tæt på Bella Center metrostation, og bymiljøet kommer til at omfatte et kombineret kultur-, forenings- og beboerhus på 1.500 kvm. ”Med de indgåede aftaler har vi omtrent 1.600 kvm tilbage til butikker og caféer samt servicefunktioner som frisør eller cykelforretning. De kan fordeles på op imod 14 lejemål i varierende størrelse og med mulighed for udeservering. De forretningsdrivende får ikke bare gavn af kvarterets mange beboere og arbejdspladser, men har også gode muligheder for at hente ekstra omsætning fra cirka en million gæster, som i et normalt år besøger Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky,” siger udviklingschef Saso Nedelkovski fra

Solstra Development, der står for den samlede udvikling af Bellakvarter.

Mens kontorarbejdspladserne kommer i større ryk – med en kombination af flerbrugerhuse og domiciler – så sker byggeriet af boliger løbende. De nuværende 1.400 rækkehuse og lejligheder får til april følgeskab af 198 boliger. Dermed vokser Bellakvarters indbyggertal med yderligere 500 mennesker og passerer 4.000.

Solstra Development håndterer som udvikler selv udlejningen af butikslokaler, mens erhvervsmægleren Lintrup & Norgart står for kontorudlejningen. Bellakvarter er ejet af Akademikerpension og Sampension.

Lokal kaffebar Ud over de to dagligvarebutikker er der indgået aftaler med et apotek og et lokalt iværksætterpar, Baki og Belinay Dölek, som i forvejen driver en takeaway-kaffebar i Byparken lidt syd for Bellakvarter. Kaffebaren er udformet som en stor kaffekop og kaldes i folkemunde Kaffekoppen – den bliver

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Bellas CoffeeLab med 10-12 siddepladser, og fokus på de lokale der vil have en kop kaffe med på farten.

Bellas CoffeeLab tilbyder mikroristeri med 34 kvalitetsbønner, udvalg af croissanter og andre snacks.

Baki og Belinay Dölek, driver i forven en takeaway-kaffebar i Byparken lidt syd for Bellakvarter. Kaffebaren er udformet som en stor kaffekop og kaldes i folkemunde Kaffekoppen – den bliver nu omdøbt til Bellas Coffee Cup. Bellakvrter, Bager. Visuelt foto Imagix.

BELLAKVARTER – KORT OG GODT • • •

nu omdøbt til Bellas Coffee Cup og får næste år følgeskab af den meget større Bellas CoffeeLab i bymiljøet i Bellakvarter. ”De lokale tog godt imod os, da vi åbnede Kaffekoppen, men flere har efterlyst at kunne sidde ned og nyde kaffen, og derfor er vi glade for, at vi snart kan åbne Bellas CoffeeLab med 10-12 siddepladser og mikroristeri med de 34 kvalitetsbønner, vi tilbyder. Vi har fokus på lokale kunder, og vi vil åbne tidligt om morgenen for at betjene dem, som gerne vil have en god kop kaffe med i farten, inden de hopper på metroen eller tager på arbejde i kvarteret,” fortæller Baki Dölek.

I Bellas CoffeeLab bliver der samtidig bedre plads til den netbutik, som parret driver med blandt andet kaffebønner – desuden kommer der et udvalg af croissanter og andre snacks, og Belinay Dölek forventer at ansætte mindst én fuldtidsmedarbejder og nogle studerende.

Hun og ægtemanden er også privat flyttet til Ørestad.

Oprindeligt boede parret i Odense, og hér begyndte deres karriere som kaffeiværksættere.

”Som teknisk tegner og multimediedesigner har jeg været på kurser i London, men havde svært ved at få job og ville ikke være på offentlig ydelse. Da jeg altid har været fascineret af kaffe, gik jeg i gang med at designe en bod udformet som en stor kaffekop og fik den specialfremstillet. Den blev hurtigt populær i Odense, og i 2019 blev vi inviteret til at stille Kaffekoppen op ved det københavnske karneval,” beretter Baki Dölek.

Det endte med, at Kaffekoppen permanent kom til hovedstaden, nærmere bestemt i Byparken i Ørestad, og planen er at køre Bellas Coffee Cup videre sideløbende med Bellas CoffeeLab i Bellakvarter. ”Som mange iværksættere har vi drømme på længere sigt; vores vision er at have flere kaffebarer om nogle år.

Men foreløbig koncentrerer vi os om de to steder og vores netbutik,” siger Belinay Dölek, der har en bacheloruddannelse i digital konceptudvikling.

• • • • • • • •

Opkaldt efter kvarterets midtpunkt, Bella Center Copenhagen Planlagt bymiljø med butikker m.v. på knap 6.000 kvm, heraf beboerhus på 1.500 kvm Foreløbig er lidt over 2.600 kvm udlejet – til Føtex, Netto, apotek og kaffebaren Bellas CoffeeLab Butikker og spisesteder åbner gradvis fra 2023, tæt på Bella Center metrostation Cirka 1 mio. årlig besøgende i Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky Planlagt 2.400 blandede boliger med 6.000 beboere Ved indgangen til 2022 har kvarteret 1.400 boliger og 3.500 indbyggere Yderligere 198 boliger står klar til april (med forventet 500 beboere) Planlagt omkring 7.000 arbejdspladser, bl.a. i kommende kontorhuse Kvarteret har allerede 800 arbejdspladser, fx i Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky Området ejes af Akademikerpension og Sampension – udvikles af Solstra Development

9

10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

CERTIFICERING SKAL INSPIRERE BRANCHEN TIL MERE DIGITALE EJENDOMME Gennem råd, vejledning og certificering ønsker hollandske Smart Building Certification (SBC) at bidrage til at få skubbet ejendoms- og byggebranchen i en retning, hvor teknologi og digitale løsninger bliver en langt mere integreret del. Det skal gerne føre til mere intelligente, sunde og bæredygtige ejendomme.

Potentialet for ejendomsbranchen er stort, mener SBC. Siden 2020 har de certificeret digitale ejendomme både lokalt og globalt. EjendomDanmark har mødt SBC for at høre om deres certificeringer og udviklingen inden for intelligente ejendomme.

Konstant udvikling SCB ser både på hvilke teknologiske løsninger, der er integreret i ejendommene, men undersøger også, hvordan de bliver anvendt af dem, der drifter ejendommen, og dem der arbejder der. ”Vores rolle er blandt andet at få digitalisering ned på et niveau, hvor alle forstår mulighederne og får lyst til at gøre en bygning mere intelligent,” siger Elizabeth Nelson, Head of Research and Innovation hos SBC. For at kunne rådgive er det helt afgørende for SBC at kunne holde sig ajour. Det er en udfordring, for teknologien udvikler sig hele tiden. Derfor har SBC allieret sig med et bredt netværk af PropTech virksomheder, bygherrer, investorer, banker, forskere og arkitekter. ”Sammen med vores partnernetværk får vi indsigt i de bedste og mest effektive løsninger på markedet, og det er en viden, vi gerne vil dele med branchen,” siger Elizabeth Nelson.

Ét skridt ad gangen Ejendomsbranchen er generelt stadig på et meget undersøgende stadie for, hvad der er muligt, når teknologiske løsninger kobles til ejendommene, og det er derfor vigtigt at kunne lade sig inspirere af hinanden, mener SBC. Deres certificering skal derfor ses som et værktøj, hvor ejendomsbranchen hele tiden kan måle sig op mod hinanden - hvor langt er de selv og andre kommet på den digitale rejse.

Elizabeth Nelsons erfaring er, at mange i ejendomsbranchen har en idé om, at deres ejendomme skal omdannes fra et nulpunkt til at være fuldt drevet af kunstig intelligens. Men for at komme godt i gang – og for at bevare modet til at kaste sig ud i at implementere digitale løsninger – gælder det om at tage et skridt ad gangen: ”Det kan være en overvældende tanke og svært at få overblik over, hvordan man kommer fra A til B. Vi rådgiver blandt andet om, hvad de indledende skridt kan være,” siger Elizabeth Nelson.

Først og fremmest er det vigtigt som ejendomsejer eller -investor at få sat sig et mål. ”One size doesn’t fit all – alle intelligente bygninger er unikke.

Vil man i gang med at implementere digitale løsninger, er det

vigtigt at tænke over, hvad målet er, og hvad værdien skal være for brugerne,” pointerer hun.

Kun så intelligent som brugerne Rejsen mod mere digitale ejendomme slutter ikke ved implementeringen af forskellige tiltag. Når de digitale løsninger først er integreret, handler det om at sikre, at de også bliver anvendt. ”Værdien genereres ikke af teknologien, men i den kontekst den bliver anvendt,” pointerer Elizabeth Nelson og fortsætter: ”En bygning er kun så intelligent, som de mennesker, der bruger og interagerer med den. Intelligente bygninger kan ikke stå alene på nuværende tidspunkt. Der skal være nogen, der sikrer, at teknologien virker efter hensigten og bliver anvendt.”

SBC holder øje med udviklingen i Danmark, hvor de forventer, der også snart er basis for at certificere en række ejendomme.

EjendomDanmark mødte SBC i Holland i forbindelse med projektet ”Digitalt fokus for ejer og lejer – i et bæredygtigt perspektiv”. På billedet fra venstre ses Nicholas C. White, Co-Founder & Head of Operations i SBC, Mikkel Alsø, økonomisk chefkonsulent i EjendomDanmark, Sebastiaan Jager, Founder of 2Serve Building Technologies, Elizabeth Nelson, Head of Research and Innovation hos SBC, Mikkel Bredsgaard projektassistent i EjendomDanmark og Stine Rud Skov, kommunikationskonsulent i EjendomDanmark.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

I begyndelsen af 2021 modtog EDGE Olympic som den første ejendom nogensinde en platincertificering fra SBC. EDGE Olympic udmærkede sig blandt andet ved at give en god brugeroplevelse og sikre et sundt arbejdsmiljø og indeklima.

EU BARSLER MED GRØNNE KRAV TIL EJENDOMME Alle bygninger skal være grønnere og bruge langt mindre energi i fremtiden. Det er visionen for et kommende EU-direktiv, og det mål vil kræve investeringer – også i Danmark.

Et kommende direktiv fra EU kan snart påvirke den danske ejendomsbranche. For selvom de færreste nok tænker over det i hverdagen, er rammerne og reglerne for energieffektiviseringsindsatsen i høj grad styret fra Bruxelles gennem det såkaldte bygningsdirektiv. Det skal nu revideres, fordi det ifølge EU går for langsomt med at sikre grønnere ejendomme i Europa: ”Hvis EU’s klimamål skal nås, skal hastigheden i energieffektiviseringsindsatsen op. Det vil betyde strammere og langt mere konkrete krav til medlemslandene, og det vil også påvirke os herhjemme,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark.

Nyt mål om nulemissionsbygninger i 2050 Europa-Kommissionen er netop kommet med sit forslag, som nu skal forhandles mellem medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Den proces skal være færdig, før det bliver til virkelige regler i Danmark, men forslaget alene viser, hvor det bærer hen.Omdrejningspunktet for direktivet og for fremtidens energieffektiviseringsindsats i EU skal være, at alle bygninger i 2050 med enkelte undtagelser skal være såkaldte ”nulemissionsbygninger”. For at skubbe denne udvikling i gang stiller Europa-Kommissionen også forslag om, at alle bygninger skal have energimærke E på en helt ny energimærkeskala senest i 2033. ”Det krav betyder, at rigtig mange bygninger skal forbedres ganske markant inden for en ikke uoverskuelig tidshorisont,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Krav til medlemslandene Direktivforslaget indeholder dog ikke kun krav til bygningerne

i EU. Der er også krav til medlemslandene om at hjælpe udviklingen bedre på vej både økonomisk og ved at fjerne såkaldte ikke-økonomiske barrierer.

Det er en reminder til politikerne i Danmark om, at reglerne herhjemme skal revideres, siger Morten Jarlbæk Pedersen: “Det er meningsløst at stille krav uden også at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, der skal til. Det vil i høj grad være den danske regering, der skal sikre denne balance.”

Samtidig er det komplekst, når der fra Bruxelles skal udstikkes regler, der skal gælde for hele EU: ”Der er meget store forskelle mellem medlemslandene – både i deres bygningsmasse og i deres regler.

Huslejereguleringen er for eksempel meget forskelligartet, og reglerne for det område er i Danmark markant anderledes og strammere end i Finland, som ellers ligner os på mange andre områder,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Fra direktiv til konkrete regler Direktivet er nu til forhandling i EU-systemet. Det er uvist, hvornår det endeligt skal vedtages, men EuropaKommissionen har lagt op til, at det skal ske snart. ”Det kommer til at få stor betydning i Danmark. Nye krav til bygninger vil også gælde her, man vil også i Danmark skulle tilpasse sig en ny energimærkeskala, og den politiske indsats for at fremme energieffektivisering kommer til at skulle op i et højere gear, hvis man skal leve op til kravene i direktivet.

For mange vil det derfor godt kunne betale sig allerede nu at få et overblik over, hvordan ens bygninger og ejendomme kan forbedres,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

FIRE UDFORDRINGER IFØLGE EJENDOMDANMARK 1. Der skal arbejdes med direktivets tidshorisont for, hvornår bygninger skal leve op til kravene, så denne tidshorisont bedre afspejler de faktiske muligheder og arbejdsforhold i ejendomsbranchen.

2. Det er afgørende, at man har et skarpt blik for de administrative byrder, som direktivet vil medføre – både nu og i implementeringen.

3. Direktivet overser, at investeringer i bygninger og ejendomme også har en grøn betydning i bredere forstand end kun energi – f.eks. affaldssortering og klimatilpasning.

4. Nogle af de stillede krav risikerer at være voldsomt omkostningstunge og samtidig spænde ben for mere effektive investeringer.

11

12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

“I ejendomstransaktioner er det i forbindelse med købers due diligenceproces vigtigt at gennemgå entreprisekontrakten, da indholdet af denne kan have betydning for købers retsstilling ved eventuelle mangler ved byggeriet.”

EJENDOMSADVOKATEN

ENTREPRISEKONTRAKTER I EJENDOMSTRANSAKTIONER Ved køb af en nyopført ejendom er det vigtigt at være særligt opmærksom på entreprisekontrakten for at sikre en bedre retsstilling, i tilfælde af at der foreligger mangler ved byggeriet.

I ejendomstransaktioner er det i forbindelse med due diligence-processen vigtigt for køber at gennemgå entreprisekontrakten, såfremt der er gennemført entreprisearbejder på ejendommen inden for de sidste fem år.

Vigtigheden udspringer af, at det er vigtigt for køber at vide, hvem der bærer et mangelsansvar (og omfanget heraf) i tilfælde af eventuelle mangler ved byggeriet.

Indtræden i rettigheder I selskabshandler, hvor targetselskabet har ageret bygherre, indtræder køber automatisk i entreprisekontrakter og garantier. For aktivhandler skal parterne sørge for, at rettigheder i henhold til entreprisekontrakten og entreprisegarantierne transporteres til køber. Garantierne følger rettighederne i entreprisekontrakten, hvorfor det er afgørende, at rettighederne i henhold til entreprisekontrakten transporteres for at kunne trække på garantierne.

Entreprisetyper I entreprisekontrakter er der forskellige typer af entrepriser, men de to mest gængse typer er totalentreprise og

hovedentreprise/fagentreprise. Såfremt ejendommen er opført i totalentreprise, er køber bedst sikret, da totalentreprenøren i det tilfælde vil have det fulde ansvar for grænseflader og projektering. Såfremt ejendommen er opført i hovedentreprise/fagentreprise, er det vanskeligere at løfte bevisbyrden for, hvilken entreprenør der skal udbedre en given mangel. Dette skyldes, at den enkelte entreprenør ikke nødvendigvis har ansvaret for grænseflader og projektering.

AB/ABT/ABR Entreprisekontrakter er ofte indgået efter et standardiseret sæt aftalevilkår i form af AB18/ABT18/ABR18 eller AB92/ ABT93/ABR89. Såfremt entreprisekontrakten er indgået efter et af disse aftalevilkår, bør køber være opmærksom på, om standarderne i AB/ABT/ABR er fraveget, og om der er aftalt særlige byrdefulde vilkår for køber, eksempelvis i form af ansvarsbegrænsninger.

Mangler Køber bør i entreprisekontrakten være opmærksom på, om der er aftalt særlige mangelbegreber, som afviger fra det traditionelle mangelsbegreb fra obligationsretten. Herved kan køber miste retten til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende for visse typer af mangler, da de ikke vil være karakteriseret som en mangel i den konkrete.

I forlængelse af ovenstående bør køber yderligere undersøge,

hvorvidt det er aftalt, hvad der udgør en væsentlig mangel.

Dette har relevans i forhold til, hvad der kan medføre ophævelse af entreprisekontrakten.

Garanti I entreprisekontrakter gøres der hyppigt brug af garantier. Det kan derfor være en fordel at undersøge, dels om der er stillet garanti, dels om vilkårene i garantien er i overensstemmelse med det aftalte og AB’en/ABT’en/ABR’en. Såfremt der er rejst et mangelskrav fra sælger mod entreprenøren, er det relevant for køber at undersøge, om garanten er orienteret om, at garantien ikke skal nedskrives, og om der er trukket på garantien.

Forsikringer Såfremt der er tegnet forsikring, er det vigtigt for køber at sikre, at forsikringerne er i overensstemmelse med entreprisekontrakten. Hertil bør køber undersøge, hvorvidt forsikringen opfylder kravene i kontrakten til dækning i omfang og beløb. I tilfælde af at der er indsat en udløbsdato for forsikringen, er det vigtigt at vurdere, om den skal forlænges. Der skal som udgangspunkt betales for forlængelse, og denne udgift bør der tages højde for og forhandles om. Vigtigst bør det sikres, at forsikringen gælder, indtil mangelsansvaret ophører, hvilket er 5 år efter endelig aflevering.

1< 6$* /$*(5(-(1'20

7,/ 6$/*

7,/ 6$/*

5\GDJHUYHM

/DJHU 3URGXNWLRQ 5\GDJHUYHM $OEHUWVOXQG 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

/$*(5 (//(5 9 5.67('

Pt NU NU

7HOHIRQ

$WWUDNWLYW EHOLJJHQGH ODJHUHMHQGRP PHG NRQWRU VWRUW SDUNHULQJVDUHDO RJ PHG JRG E\JJHPXOLJKHG (MHQGRPPHQ HU IUD RJ KDU HW HUKYHUYVDUHDO S§ NYP *UXQGHQ HU S§ L DOW NYP , HMHQGRPPHQ IURQW VWRU O\VH NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXHQ WRLOHWWHU RJ EDGH IDFLOLWHWHU 5HHOW VºMOHIULW ODJHU PHG ORIW WLO NLS VDPW PLQGUH ODJHUUXP (MHQGRPPHQ HU PHJHW YHOHJQHW VRP K§QGY¨UNHUHMHQGRP RPU§GHW P§ LπJ bbORNDOSODQ NXQ DQYHQGHV WLO HUKYHUYVIRUP§O

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Ptb b SU¨VHQWDEHOW NRQWRUOHMHP§O 9HOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD PHJHW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU ,QGHKROGHU b b .RQWRUHU RJ PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW WRLOHWIRUKROG bb )RU YLUNVRPKHGHQ GHU ºQVNHU HQ \GHUVW DWWUDNWLY EHOLJJHQKHG IRU VLW NRQWRUGRPLFLO W¨W S§ +ºMH 7DDVWUXS VWDWLRQ RJ W¨W YHG PRWRUYHMHQ RJ DOOLJHYHO E\Q¨UW HU GHWWH HW DWWUDNWLYW OHMHP§O

/$*(5 (//(5 9 5.67('

+RYHGYHMHQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ +RYHGYHMHQ /HMUH 6DJVQU

7MºUQHYDQJHQ %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

/<6( .21725(5

%DQHVWUºJHW 67 79 7DDVWUXS 6DJVQU

7MºUQHYDQJHQ

/DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

Pt YHOLQGUHWWHW HMHQGRP PHG NRQWRUHU RJ ODJHU Y¨UNVWHG 9HOEHOLJJ b b ODJHU SURGXNWLRQV HMHQGRP L 2VWHG YHG +RYHGYHMHQ PHOOHP 5RVNLOGH RJ 5LQJVWHG PHG 6725 6<1/,*+(' RJ 0$1*( )25%,3$66(5(1'( (MHQGRP LQGUHWWHW PHG S¨Q DGJDQJ WLO UHFHSWLRQ S¨QH O\VH NRQWRUHU L HWDJHU HQ JRG IRUGHOLQJ DI NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU *RGW ODJHU RJ Y¨UNVWHG PHG JRG ORIWKºMGH S§ FD PHWHU RJ DGJDQJ YLD SRUWH bb *RGH SHUVRQDOHIDFLOLWHWHU Pt JUXQG RJ JRGH WLONºUVHOVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ

(MHQGRP PHG E\JJHPXOLJKHG RJ YHOHJQHW WLO ODJHU DXWRY¨UNVWHG 'HOYLV QHGEU¨QGW HMHQGRP KYRU NRQWRUGHOHQ RJ Y¨UNVWHGHU PHG SRUWH HU XVNDGWH b b .RQWRU L HWDJHU PHG NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU VDPW SHUVRQDOH IDFLOLWHWHU RJ PHG HQ OHMOLJKHG PHG HW EROLJDUHDO S§ Pt SRUWQHUEROLJ LQGKHJQHW JUXQG PHG SRUWH XGHQRPVDUHDOHW HU EHI¨VWHW *UXQGHQ HU S§ NYP (MHQGRP PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

/<6( .21725(5

+ºMH 7DDVWUXS

7,/ /(-( .RQWRU %DQHVWUºJHW 7+ 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

Ptb b YHOLQGUHWWHW O\VW RJ YHQOLJW NRQWRU PLOMº PHG DGJDQJ WLO OHMHP§OHW YLD πRW SU¨VHQWDEHO LQGJDQJ PHG HOHYDWRU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πRWWH NRQWRUORNDOHU PHG JRGW O\VLQGIDOG RJ JRGW LQGHNOLPD 6WRUUXPVNRQWRU PºGHORNDOHU RJb b NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU IURNRVWVWXH WHNQLNUXP RJ WRLOHWIRUKROG bb

/HMHP§OHW OLJJHU YHG GHW K\JJHOLJH EXWLNVWRUY L +ºMH 7DDVWUXS I§ PLQXWWHUV JDQJ WLO +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

9L VºJHU /,*( 18 HMHQGRPPH WLO YHQWHQGH NºEHUH

.RQWRUKRWHO

7,/ /(-(

9L VºJHU OLJH QX ODJHUHMHQGRPPH

9L KDU RJV§ PDQJH YHQWHQGH NºEHUH WLO XGOHMQLQJVHMHQGRPPH UHQH HUKYHUYVHMHQGRPPH HOOHU EODQGHGH HMHQGRPPH

.RQWDNW RV XIRUSOLJWHQGH

.RQWRU

9¨UNVWHGVJ§UGHQ 7+ $OEHUWVOXQG 6DJVQU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

.RQWRUGRPLFLO W¨W S§ +ºMH 7DDVWUXS 6W

7,/ /(-( .RQWRU

)OHNVLEHOW RJ VWRUW VHW DOOH Y¨JJH NDQ π\WWHV V§ OHMHP§OHW NDQ LQGUHWWHV V§ GHW SDVVHU WLO OHMHU

7HOHJDGH 7DDVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

/HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG HQ EODQGLQJ DI VWRUUXPVNRQWRUHU PLQGUH NRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU 3URGXNWLRQVNºNNHQ RJ HQ O\V NDQWLQH

ͼ .¨OGHUHQ NDQ DQYHQGHV WLO F\NHOSDUNHULQJ οWQHVV ODJHU PHG PHUH ͼ *RGH SDUNHULQJVIRUKROG ͼ 7¨W S§ PRWRUYHM RJ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

'RPLFLOOLJQHQGH OHMHP§O S§ Pt NRQWRU

7,/ /(-( .RQWRU

HMHP§OHW HU πHNVLEHOW LQGUHWWHW V§ GHW QHPW NDQ LQGUHWWHV / HIWHU OHMHUV ºQVNHU

6ºQGUH 5LQJYHM $ %UºQGE\ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

0XOLJKHG IRU OHMH DI Pt ODJHU

Pt NU NU

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

ͼ 0DQJH JUDWLV 3 SODGVHU OLJH IRUDQ OHMHP§OHW

ͼ )DFDGH PRG 6ºQGUH 5LQJYHM RJ OHMHP§OHW EOLYHU GHUIRU VHW DI πHUH WXVLQGH ELOLVWHU GDJOLJW

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

2))(17/,*7 8'%8'

Pt Q\LVWDQGVDW NRQWRUOHMHP§O L ,QGUH %\

7,/ 6$/* %ODQGHW HMHQGRP

/LGHPDUNVYHM %M¨YHUVNRY 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

2IIHQWOLJW XGEXG XGYLNOLQJVHMHQGRP PHG E\JJHPXOLJKHGHU ͼ (MHQGRPPHQH V¨OJHV PHG KHQEOLN S§ QHGULYQLQJ HOOHU RPE\JQLQJ ͼ (MHQGRPPHQH OLJJHU S§ PDWULNOHU RJ EHVW§U DI VHSDUDWH E\JQLQJHU ͼ (MHQGRPPHQH HU SODFHUHW W¨W S§ LQGNºEVPXOLJKHGHU /LGHPDUNVYHM QU RJ KDU WLOVDPPHQ HW JUXQGDUHDO S§ Pt %\JQLQJHQ S§ /LGHPDUNVYHM HU IUD RJ KDU VWXHSODQ RJ VDO %\JQLQJHQ HU LQGUHWWHW PHG UXP NºNNHQ WRLOHWWHU HW EDGHUXP VDPW N¨OGHU )RUDQ E\JQLQJHQ HU GHU DVIDOWHUHW RJ KHOH HMHQGRPPHQ HU LQGKHJQHW 3§ /LGHPDUNVYHM HU GHU GHVXGHQ RSIºUW HQ PLGOHUWLGLJ SDYLOORQ %\JQLQJHQ S§ /LGHPDUNVYHM HU IUD RJ HU L «W SODQ LQGUHWWHW PHG VWRUW I¨OOHVUXP NºNNHQ RJ WRLOHWWHU

)DQWDVWLVN FHQWUDO EHOLJJHQKHG

7,/ /(-( .RQWRU /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

/HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L HQ IUHGHW HMHQGRP RSIºUW DI PXUHUPHVWHU -RKDQ -RDFKLP 6FKODJH L §UHQH /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO L VLGHKXVHW RJ KDU DGJDQJ YLD SU¨VHQWDEHO RSJDQJVWUDSSH L J§UGHQ /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH W¨W S§ 6WUºJHW RJ 5§GKXVSODGVHQ PHG 0HWUR RJ PDVVHU DI EXVVHU /HMHP§OHW LQGHKROGHU HQWU« VWRUUXPVNRQWRU L §EHQ IRUELQGHOVH PHG NºNNHQ PHG VSLVHSODGV NRQWRU PºGHORNDOH WRLOHW RJ DUNLYUXP 0XOLJKHG IRU DW WLOOHMH HQ SDUNHULQJVSODGV L 6WXGLHVWU¨GH WLO NU SU P§QHG

+YHUW OHMHP§O EHVW§U DI HQ HIIHNWLY VHOYVW¨QGLJ NRQWRUHQKHG GHU NDQ RSGHOHV HIWHU EHKRY IUD Pt (MHQGRPPHQ EOHY L WUDQVIRUPHUHW IUD *DOOH -HVVHQV WLGOLJHUH LQGXVWULHMHQGRP WLO HW Q\W NRQWRUKXV IRU 0¨UVN GDWD 'HW Q\H NRQWRUKXV HU WHJQHW DI & ) 0ºOOHUV WHJQHVWXH RJ EOHY HIWHU 0¨UVN 'DWDV H[LW \GHUOLJHUH RSJUDGHUHW DI 7RSGDQPDUN YHG RPGDQQHOVHQ WLO HW πHUEUXJHUKXV

7,/ /(-( .RQWRU 6WXGLHVWU¨GH $ VDO .ºEHQKDYQ .

6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

%XWLN RYHUIRU 9LEHQVKXV PHWURVWDWLRQ S§ KMºUQHW DI /\QJE\YHM -DJWYHM

7,/ /(-( 'HWDLO /\QJE\YHM .ºEHQKDYQ 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

8QLN HNVSRQHUHW EHOLJJHQKHG OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ RJ L HW DI .ºEHQKDYQV PHVW WUDοNHUHGH YHMNU\GV /HMHP§OHW KDU Y¨UHW DQYHQGW WLO SHQJHLQVWLWXW RJ HJQHU VLJ L VDJHQV QDWXU WLO GHWWH EODQGW DQGHW HU GHU LQVWDOOHUHW HQ SHQJHDXWRPDW RJ ORNDOHUQH KDU NOLPDVW\ULQJ 'HU HU RJV§ WLOODGHOVH WLO DW GULYH GHWDLOKDQGHO EXWLN RJ PHG HQ SODFHULQJ S§ KMºUQHW DI -DJWYHM RJ /\QJE\YHM RJ OLJH RYHUIRU PHWURVWDWLRQ JLYHU GHWWH HQ XQLN PXOLJKHG IRU HNVSRQHULQJ DI GLQ IRUUHWQLQJ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 6DJVQU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

/HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP

/HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI VWRUW §EHQW NRQWRUPLOMº NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU WRLOHWWHU RJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU

*RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

/\VW RJ §EHQW NRQWRU PHG GLUHNWH DGJDQJ WLO XGHPLOMº /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH L VWXHQ RJ HU S§ L DOW Pt /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG E§GH VWRUUXPVNRQWRU RJ PLQGUH NRQWRU RJ PºGHORNDOHU /HMHP§OHW RYHUWDJHV PHG GHQ HNVLVWHUHQGH LQGUHWQLQJ HOOHU LQGUHWWHV HIWHU Q¨UPHUH DIWDOH PHG XGOHMHU 'HU HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH DUNLYUXP L N¨OGHUHQ WLO NU SU Pt SD /HMHP§OHW DQVHV YHOHJQHW WLO EXWLN NRQWRU NOLQLN RJ OLJQHQGH IRUP§O *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L Q¨URPU§GHW OLJHVRP GHU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH Dπ§VWH S SODGVHU S§ HMHQGRPPHQ +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG (MHQGRPPHQ HU SODFHUHW GLUHNWH S§ +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ KYLONHW WLOODGHU HQ QHP DGJDQJ WLO RJ IUD IRU E§GH PHGDUEHMGHUH NXQGHU RJ VDPDUEHMGVSDUWQHUH

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

3RSSHOVW\NNHW ' .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU $UHDO

/HMHP§OHQH HU EHOLJJHQGH L HQ Q\RSIºUW HMHQGRP IUD RJ οQGHV L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU RJ YDULDQWHU 8GOHMHU KºUHU PHJHW JHUQH RP OHMHUV NRQFHSW RJ VDPPHQ οQGHV HQ JRG OºVQLQJ IRU HW OHMHP§O GHU SDVVHU SU¨FLV WLO OHMHUHQV EHKRY .RQWDNW RV , GDJ IRU HQ Q¨UPHUH GUºIWHOVH DI PXOLJKHGHUQH Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

'HU HU PXOLJKHG IRU DW DQYHQGH OHMHP§OHQH WLO EXWLN FDI« OLEHUDOW HUKYHUY HOOHU WDNH DZD\ 6ODQJHQ VRP HMHQGRPPHQ NDOGHV HU Q\E\JJHW RJ VWRG I¨UGLJ L DQGHW NYDUWDO DI

1\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O

)OHNVLEOH NRQWRUOHMHP§O S§ Pt

/HMHP§OHW VHOY HU HW Q\LQGUHWWHW πRW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO PHG DGJDQJ YLD RSJDQJ % GLUHNWH IUD GHQ VWRUH SDUNHULQJVSODGV /HMHP§OHW HU Q\LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU PºGHUXP RJ HQNHOWH VHSDUDWH NRQWRUHU VDPW Q\H WRLOHWWHU RJ NºNNHQ /HMHP§OHW KDU DGJDQJ WLO HQ DWULXPJ§UG 'HU HU PXOLJKHG IRU GHOWDJHOVH L YHOIXQJHUHQGH NDQWLQHRUGQLQJPHG HW NºNNHQ S§ KºMW QLYHDX L HMHQGRPPHQ S§ GHQ DQGHQ VLGH DI JDGHQ KRV &DWHULQJ %UHJQHUºGYHM %LUNHUºG 'HU HU JRGH WLONºUVHOVIRUKROG GD DOOH XGHDUHDOHU ERUWVHW IUD UDQGEHSODQWQLQJHU RJ EHGH ODQJV PHG E\JQLQJHQ HU EHI¨VWHGH

5HJXO¨UH RJ S¨QH OHMHP§O GHU E§GH HJQHU VLJ WLO NRQWRUYLUNVRPKHG VKRZURRP RJ OHWWHUH SURGXNWLRQ 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH PLQGUH ODJHUIDFLOLWHWHU VDPW OHMH DI N¨OGHUORNDOH IUD Pt RJ RSHIWHU 'HU HU HOHYDWRU IUD N¨OGHUQLYHDX RJ RS WLO HWDJHUQH 'HW HU PXOLJW DW OHMH VLW HJHW GRPLFLO IUD FD Pt RJ RS WLO FD Pt 'HW HU RJV§ PXOLJW DW RSGHOH DUHDOHUQH L PLQGUH OHMHP§O IUD FD Pt RJ RSHIWHU 'HU HU PDQJH JUDWLV SDUNHULQJVSODGVHU S§ WHUU¨Q OLJH YHG E\JQLQJHUQH

7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU +ºMH 7DDVWUXS %RXOHYDUG VW 7DDVWUXS 6DJVQU

%XWLNNHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU YHG 1\ (OOHEMHUJ 6WDWRQ

7,/ /(-( 'HWDLO

%UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

6\GYHVWYHM *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO IUD UOLJ OHMH IUD UOLJ GULIW IUD 7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

Pt NU SU Pt NU SU Pt

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVHMHQGRP W¨W S§ PRWRUYHM RJ 0DOPSDUNHQ 6W (MHQGRPPHQ EHVW§U DI HQ JUXQG S§ Pt GHU HU EHE\JJHW PHG HQ E\JQLQJ S§ Pt L VWXHSODQ RJ Pt L N¨OGHUSODQ %\JQLQJHQ HU L VWXHSODQ LQGUHWWHW PHG WR UXP GHU SW DQYHQGHV WLO NODUJºULQJ DI ELOHU HW UXP GHU DQYHQGHV WLO DW YDVNH ELOHU +HUWLO NRQWRU WRLOHWWHU EDG RPNO¨GQLQJ NºNNHQ PHG VSLVHSODGV ODJHU SURGXNWLRQVORNDOH PHG ODYW WLO ORIWHW 'HU HU WR SRUWH L MRUGSODQ WLO OHMHP§OHW VDPW HQ LQGYHQGLJ SRUW , N¨OGHUHQ HU GHU IRUVNHOOLJH UXP WLO ODJHU RSEHYDULQJ $GJDQJ WLO N¨OGHU YLD E§GH LQWHUQ RJ HNVWHUQ WUDSSH VDPW GHU HU HWDEOHUHW VYLQJNUDQ *UXQGHQ HU DVIDOWHUHW RJ LQGKHJQHW RJ GHU HU HWDEOHUHW VDQGIDQJ RJ ROLHXGVNLOOHU 'HU HU HWDEOHUHW FD S SODGVHU S§ JUXQGHQ

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ (QHUJLYHM %DOOHUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ GULIW 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU NU

7HOHIRQ

121)22' /2.$/( 8'/(-(6 7,/ /(-( 'HWDLO %UºQGE\ 6WUDQG &HQWUXP %UºQGE\ 6WUDQG 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG V\QOLJKHG IUD )UHGHULNVERUJYHM

Pt O\VH NRQWRUORNDOHU OLJH YHG +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ

/\VW RJ O¨NNHUW NRQWRUORNDOH PHG VWRU V\QOLJKHG IUD LQGIDOGVYHMHQH RJ GHU HU GHUPHG JRG PXOLJKHG IRU DW SURPRYHUH HQV YLUNVRPKHG /HMHP§OHW HU S§ Pt KYRUDI GH Pt HU I¨OOHVDUHDO EO D I¨OOHV XEHPDQGHW UHFHSWLRQVRPU§GH RJ I¨OOHV VWRUW NDQWLQHRPU§GH L XQGHUHWDJHQ PHG XGJDQJ WLO WHUUDVVH /HMHP§OHW NDQ RSGHOHV L VWXH RJ VDO PHG Pt S§ KYHU HWDJH , GHQ UHVWHUHQGH GHO DI E\JQLQJHQ HU 6,.$ OHMHU 'HU HU JRGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ RJ GHU HU NXQ I§ KXQGUHGH PHWHU WLO +LOOHUºGPRWRUYHMHQ

/HMHP§OHW S§ Pt HU EHOLJJHQGH S§ VDO RJ EHVW§U DI JRGH JHQQHPO\VWH ORNDOHU /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG E§GH VWRUUXPVNRQWRU RJ PLQGUH NRQWRU RJ PºGHORNDOHU 'HVXGHQ UXPPHU OHMHP§OHW RJV§ HW VWRUW NºNNHQ PHG IURNRVWVWXH /HMHP§OHW RYHUWDJHV PHG GHQ HNVLVWHUHQGH LQGUHWQLQJ HOOHU LQGUHWWHV HIWHU Q¨UPHUH DIWDOH PHG XGOHMHU b b 'HU HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH DUNLYUXP L N¨OGHUHQ WLO NU SU Pt SD *RGH SDUNHULQJVPXOLJKHGHU L Q¨URPU§GHW OLJHVRP GHU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH Dπ§VWH S SODGVHU S§ HMHQGRPPHQ (MHQGRPPHQ HU SODFHUHW GLUHNWH S§ +ºMH 7DDVWUXS 6WDWLRQ KYLONHW WLOODGHU HQ QHP DGJDQJ WLO RJ IUD IRU E§GH PHGDUEHMGHUH NXQGHU RJ VDPDUEHMGVSDUWQHUH

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

7,/ /(-( .RQWRU +LUVHPDUNHQ )DUXP 6DJVQU

('& (UKYHUY 3RXO (ULN %HFK %UHPHUKROP .ºEHQKDYQ .

7OI

3U¨VHQWDEHOW OHMHP§O NODU WLO LQGπ\WQLQJ

$UHDO UOLJ OHMH IUD UOLJ GULIW IUD 7HOHIRQ

Pt NU SU Pt NU SU Pt

)RUPHUYDQJHQ *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO

7,/ /(-( .RQWRU Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

+ºMH 7DDVWUXS %OYG VDO 7DDVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

)LQG πHUH ORNDOHU RJ HMHQGRPPH S§ HGF GN HUKYHUY

VI KENDER BYEN - BYEN KENDER OS

LA COUR & LYKKE

LL.dk

KONTOR TIL LEJE

2.777 m² kontor – eget domicil ved Børsen og Nationalbanken Nu udlejes selvstændigt domicil i ”finanskvarteret”. Ejendommen består af forhus mod Niels Juels Gade i 5 etager samt flot gårdhus 2 etager. 2.777 m² kontor, 728 m² kælder samt 565 m² arkiv på loftet. I alt 4.070 etagemeter.

Mellem ejendommene er der et skønt gårdmiljø, hvor man ikke skænker byens larm en tanke.

Ejendommen istandsættes og indrettes i samråd med udlejer. Der indrettes bl.a. kantine, nye toiletkerner, alt tapetseres og males, gulve afslibes m.v.

Indretning gennemgås også, så der tilpasses bedst muligt til lejer i forhold til ejendommens muligheder og lejers ønsker.

P.t. indeholder forhusets etager et godt mix af større og mindre kontorer/møderum, samt toiletter i hver ende og mulighed for et thekøkken på hver etage.

Der er elevator til samtlige etager. I kælder er der cykelparkering samt arkiv.

Gårdhuset indeholder i stueplan storrumskontor, som vil være oplagt til at lave en medarbejderkantine med nem adgang til gården. Endvidere møderum i stueplan. På 1. sal er der dejligt storrumskontor med yderligere et par møderum. I kælderen forefindes store reelle og højloftede lokaler, som evt. kunne anvendes til mødefaciliterer, træningsrum eller lign. Der er endvidere toiletter samt 2 omklædningsrum med brus.

Adgang til ejendommen sker via flot portparti.

Der er ventilation samt køl i lejemålet.

Parkering: Magasin P-hus 350 meter fra hoveddøren – ca. 10 ledige pladser.

Pris 4.000,- + moms

Adresse: Niels Juels Gade 7, 1059 København K Areal Årlig leje

4.070 m2 6.206.150 kr.

Årlig leje pr. m²: Sags nr.

1.525 kr.

11502802

Offentlig transport: 300 meter til Metro Kgs. Nytorv (M1, M2, M3 og M4).

Hvorfra der er 13 minutter til lufthavnen.

LA COUR & LYKKE - Vingårdstræde 13, 1070 København K - Tlf. 33 30 10 50 - post@LL.dk

D

DETAIL TIL LEJE

C

KONTOR TIL LEJE

KONTOR TIL LEJE

Købmagergade 9, st. th., København K

Wildersgade 14, 1408 København K

Ved Stranden 16, st. - 3. sal, København K

270 m² butik • sublim beliggenhed på Købmagergade

563 m² kontor • Christianshavn

889 m² kontor • eksklusivt m. udsigt til Chr.borg

Skal man ligge på Købmagergade – så er det her beliggenheden.

Lejemålet består i stueplan af et a�angt meget reelt butikslokale med højt til loftet og niveaufri adgang. Endvidere mindre varemodtagelse med indgang fra porten samt personalelokale med lille køkken og et toilet. Der er direkte nedgang til kælderen, på yderligere 233 m². Kælderen er yderst reel og højloftet.

Fantastiske kontorlokaler på Christianshavn. Fælles kantine og mødelokaler. Stueplan indeholder �ot opgang, toiletter, garderobe samt ét stort kontorrum på ca. 100 m². Endvidere 2 små rum, der kan inddrages i storrummet. 1. sal indeholder pt. 4 mindre kontorer/møderum samt et storrumskontor. De mindre kontorer kan nedlægges, således at der er ét stort rum på ca.

150 m². 3. sal indeholder pt. toiletter samt 3 mindre rum og et stort rum. Kan laves til ét stort rum på ca. 110 m².

Liebhaverkontor med udsigt over Slotsholmskanalen og Christiansborg Slot. Lejemålene er udført i en meget høj kvalitet på alle etager med �otte plankegulve, stuk, fyldningsdøre m.v.

Der er Metro Gammel Strand 100 meter fra døren og Metro på Kgs. Nytorv er blot 300 meter væk.

Der kan lejes etagevis eller samlet. Stueplan er 205 m², 1. sal – 3. sal er hver især 228 m², så alt i alt 889 m². Overtages fuldstændig nyistandsat.

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

Areal Årlig leje

503 m² 2.933.000 kr.

Sags nr.

C

11502498

563 m² 1.041.550 kr.

Sags nr.

11502827

889 m² 1.511.300 kr.

Driftsudgifter pa.

Sags nr.

DETAIL TIL LEJE

KONTOR TIL LEJE

Skoubogade 2-4, st., København K

Gammeltorv 6, 1. sal, København K

Areal Årlig leje Årlig drift

114 m² 285.000 kr.

29.330 kr.

Areal Årlig leje Årlig drift

167 m² 267.200 kr.

37.200 kr.

Sags nr.

11502760

Sags nr.

11502786

• Regulært og pænt butikslejemål • Oplagt til en specialforretning • Beliggende i hjertet af København • Indeholder stort salgsareal fordelt på to rum

• Stellings Hus er designet af Arne Jacobsen • Flot opgang med elevator • Fantastisk udsigt fra det åbne kontor • Oplagt til et mindre kontor

KONTOR TIL LEJE

KONTOR TIL LEJE

Købmagergade 3, 4. sal, København K

Købmagergade 5, 2. sal, København K

486 m²

Areal

D

147.574 kr.

11502775

Årlig leje Årlig drift Sags nr.

208 m²

Areal

704.700 kr.

218.700 kr.

11502819

Årlig leje Sags nr.

• Lækkert kontor overfor Illum • Tæt på offentlige transportmidler • Mulighed for parkering i Illums parkeringshus • Overtages nyistandsat

343.200 kr.

11502833

• God beliggenhed tæt på Metro og Illum • 3 gode kontor-/mødelokaler • Højt til loftet og flotte hårdtræsgulve • Overtages nymalet og nyistandsat C

KONTOR TIL LEJE

DETAIL TIL LEJE

DETAIL TIL LEJE

Kompagnistræde 32A, st. th., 1208 København K Niels Hemmingsens Gade 3, st.+1., Kbh K Areal Årlig leje Sags nr.

• Charmerende butikslejemål lige ved Strøget • To plans lejemål • Er blevet istandsat i 2020 • Velegnet til detail

180 m² 673.500 kr.

11502801

259 m² kontor • nyistandsat v/ Københavns Rådhus Adgang er via smukt portrum og er en meget velholdt gård med springvand, skulptur mv. Her er fuldstændig fred og ro, til trods for den utroligt centrale beliggenhed. Lejemålet er indrettet med forskellige storrumskontorer, enkelte cellekontorer samt toiletter på alle etager. I stueplan er der �n reception, og her er der mulighed for at indrette kantine / stort konferencerum. I kælder er der brusefaciliteter, herre- og dametoiletter samt et anretterkøkken.

Areal Årlig leje

259 m² 302.900 kr.

Driftsudgifter pa.

Sags nr.

36.260 kr.

11502667

Rådhusstræde 15, st. + kld., København K Areal Årlig leje

105 m² 147.000 kr.

Årlig drift Sags nr.

27.000 kr.

11502737

• Udsigt udover Vandkunsten • To etager med intern trappe • Dejligt højt til loftet • Fantastisk beliggenhed i København

DETAIL TIL LEJE

DETAIL TIL LEJE

Nygårdsvej 27, st., København Ø $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

Gammel Kongevej 172A, st. th., 1850

…

64 m² 134.400 kr.

$UHDO UOLJ OHMH

11502809

6DJV QU

A 10

143 m² 294.700 kr.

11502845

C

• Skøn hjørnebutik med højt til loftet • Ét stort rum og toilet med forrum • Fantastisk lys i lokalet • Lejemålet overtages nymalet og med betongulv

• Beliggende lige ved Frederiksberg Rådhus • Består af 93 m² butiksareal og 50 m² kælder • Overtages i pæn stand men ikke nyistandsat • Mange anvendelsesmuligheder D

KONTOR TIL LEJE

KONTOR TIL LEJE

INVESTERING TIL SALG

Østbanegade 55, 1. & 3. sal, København Ø Jyllingevej 59, kld., Vanløse 335 m²

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

360.000 kr.

11502713

C

• Stort rum med højt til loftet • Godt lysindfald • Stor sal på ca. 200 m² • Flere anvendelsesmuligheder

1.172 / 2.344 m² kontor • Østerbro 1X XGOHMHV WR HWDJHU RJ VDO L VPXN WLGOLJHUH IDEULNVHMHQGRP PHG \GHUVW SU¨VHQWDEOH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU Pt S§ KYHU HWDJH È RJ GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ HOOHU VDPOHW 'H KºMORIWHGH HWDJHU È KHOH PHWHU WLO ORIW HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUUXP VDPW WRLOHWWHU RJ EDG NºNNHQ RJ GLYHUVH PºGHUXP ,QGUHWQLQJHQ HU \GHUVW ÙHNVLEHO GD HMHQGRPPHQ HU VºMOHE§UHQ

Areal Årlig leje

2.344 m² 3.926.200 kr.

Sags nr.

11502709

Falkoner Allé 33, kld. th., Frederiksberg

C

3ULV $INDVW 6DJV QU

DETAIL TIL LEJE

Nordre Fasanvej 178180, st., Frederiksberg

E

462 m² 3.895.000 kr.

5,3%

6DJV QU

11502752

Hellerupvej 52A, st. 1, Hellerup $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

KONTOR TIL SALG

Artillerivej 50, st. th., København S

D

133 m²

C

3ULV 2.445.000 kr. )¨OOHVXGJLIWHU 81.829 kr.

6DJV QU 11502807

• Charmerende erhvervsejerlejlighed i pæn ejendom • Regulær og højloftet kælder • Egent til kontor, klinik, butik, træning mv.

• Tæt på offentlig transport

F

$UHDO UOLJ OHMH

11502570

6DJV QU

G

C

• God hjørneplacering • Tre store facadevinduer • Lyst lokale med højt til loftet • Parkering ude foran lokalet

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

179.550 kr.

22.600 kr.

11502698

• Nu udlejes lyst kontor-/ kliniklejemål • Bedste beliggenhed i hjertet af København K • Består af 5 kontorer, lille printerrum, køkken og toilet • Kontoret overtages ny istandsat

KONTOR TIL SALG

Peter Bangs Vej 121, st. tv., Frederiksberg

306 m² 336.600 kr.

133 m²

$UHDO

DETAIL TIL LEJE

Fælledvej 132, Dragør

• Sjældent udbudte lokaler til daginstitution • Midt i den skønne natur i Dragør • To bygninger på hver 153 m² • Der er plads til ca. 70 børn

Vandkunsten 3, 3. sal, København K

396 m²

$UHDO

UNDERVISNING TIL LEJE

6DJV QU

KONTOR TIL LEJE

Sundholmsvej 67, kld., København S

3.150.000 kr.

5,46% 11502812

• Erhvervsandel på 133 m² • Tæt på Islands Brygge Metrostation • Udlejes med 7/11 som lejer • Startafkast på 5,46%

$UHDO UOLJ OHMH

11502834

• Kan benyttes til kontor, showroom og butik • Tæt på offentlig transport • Overtages nymalet • Momsfrit lejemål

DETAIL TIL SALG

3ULV $INDVW 6DJV QU

167 m² 217.100 kr.

D

• 5 erhvervsejerlejligheder til salg • Fuldt udlejet pånær enkelt kælderlejemål • Sund og veldrevet ejerforening • Startafkast på 5,30%

$UHDO

2.100.000 kr.

5,72% 11502832

• Erhvervsejerlejlighed til salg?

• God beliggenhed med stor synlighed • Pt. udlejet til herrefrisør • Startafkast på 5,72%

INVESTERING TIL SALG

$UHDO 3ULV $INDVW

43 m²

$UHDO

Mariendalsvej 11, kld., Frederiksberg

167 m² 209.400 kr.

$UHDO 3ULV

11502762 E

)¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

137 m² 2.050.000 kr.

55.522 kr.

11502803

• To sammenlagte erhvervsejerlejligheder • Beliggende i meget høj kælder på Frederiksberg • Flot gennemgående sort klinke i hele enheden • Gode parkeringsforhold og tæt på Metro

TIL LEJE

FLOT BUTIK MIDT PÅ STRANDVEJEN Strandvejen 84, parterre 2900 Hellerup

Har du konceptet? Så har vi lokalerne. Midt på Hellerups mest attraktive handelsstrøg udlejes lyst og lækkert butikslokale på 92 m2 med indgang fra Strandvejen. De to store facadevinduer giver optimale profileringsmuligheder, og fra butikken er direkte adgang til personalefaciliteter samt nyere toilet.

; ; ; ; ;

I hjertet af Hellerup

; ; ; ; ;

Beliggende centralt i levende bydel

Optimale profileringsmuligheder Gode personalefaciliteter Perfekt til frisør eller butik 1 times gratis offentlig parkering lige ved døren

TIL LEJE

NYOPFØRTE BUTIKKER I SPRITNY BYDEL Frederiksbro Torv, stuen 3400 Hillerød

I en helt nyopført bygning i Hillerød udbydes tre butikslejemål på 177-226 m2 i stueetagen. Lokalerne har indgang fra et bilfrit torv, hvor der kan etableres hyggeligt udeserveringsmiljø. Butikkerne ligger centralt i den nye bydel Frederiksbro, hvor mere end 400 boliger er færdigopførte og udlejet.

Helt nyopførte lokaler Fleksible indretningsmuligheder Perfekt til cafe med udeservering 2 times gratis parkering i ejendommens p-hus

Interesseret i at høre nærmere? Kontakt os på 33 63 09 00 eller besøg os på www.mgejendomme.dk

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

1.889 m2 fjernlager i Allerød Lagerlokaler i markant ejendom i Borupgård Erhvervsudstykning Ejendommen ligger få kilometer fra Allerød Station, Isterødvejen og Hillerød Motorvejen. Ejendommen, der har flere lejere, er en af de større facadeejendomme i kvarteret. Til ejendommen hører stor p-plads med fri parkering for ejendommens virksomheder og gæster. Lejemålet på 1.889 m2 består af to lagerhaller på hhv.

931 m2 og 958 m2, der er forbundet med stor alu port med dør.

kongeegen.dk Kongeegen A/S

Lyngebækgårdsalle 4, 2990 Nivå

Adgang sker via ramper og store porte. Lagret er monteret med store rytterlys og der er endvidere monteret ovenlysvinduer samt vinduer langs ydervæggene. Loftshøjden i hallerne udgør 4,9 m til loft og 4,4 m under drager. I kælderen under lagret på de 931 m2 er der yderligere 436 m2 god tør kælder med en loftshøjde på ca. 2,75 m. Dette lager kan evt. indgå i lejemålet.

telefon 4810 4080

kongeegen@kongeegen.dk

TEMA 30. JANUAR:

LIEBHAVERI - NÆRHED TIL VANDET Kontakt annoncesalg Leo Smidt tlf. 2545 6088 - leo@partnermedier.dk

23

SÆRTEMAER 2022

EJENDOMME

TORSDAG 06.05.2021

ANNONCETILLÆG

TRODS BLACKSTONE-INDGREB:

IAN WINTHER-HØILAND GENINVESTERER FORTJENESTE I EJENDOMSMARKEDET LÆS MERE SIDE 4-5

10. februar

5. maj

Ejendomsudvikling

Hvilke krav er der i dag til ejendomsudviklerne i både Danmark og globalt set? Hvad fokuserer ejendomsudviklerne på og hvad lægges der i særlig grad vægt på, når der skal vælges imellem flere ejendomsudviklere til et projekt?

Erhvervskommuner

Vi fokuserer bl.a. på byggegrunde i udbud, kommunernes krav og ønsker til nye bygherrer, hvilke erhverv ønsker de forskellige kommuner at tiltrække og hvilke (erhvervs)kommuner vægter f.eks. bæredygtigt byggeri og nye bymidter højest?

NU SKRUER EU FOR ALVOR MILJØBISSEN PÅ

BUTIKKER KÆMPER STADIG MED RESTANCER

LÆS MERE SIDE 6-7

ØGET FOKUS PÅ HVIDVASK I EJENDOMSBRANCHEN

LÆS MERE SIDE 8

LÆS MERE SIDE 12-13

EJENDOMME

TORSDAG 03.06.2021

ANNONCETILLÆG

NU SKAL ANVENDT FORSKNING FOR ALVOR IND I BYGGEBRANCHENS MASKINRUM Side 8-9

25. august

Ejendomsinvestering

Vil det fortsat være både seniorfællesskaber og bæredygtigt byggeri, der investeres massivt i fremover, eller er der nye tendenser på vej fra udlandet? Hvem er de største ejendomsinvestorer og hvem er de nyeste, som man bør holde øje med?

PWC NYINDRETTER HOVEDSÆDE JEUDAN GÅR FORAN MED TIL EN NY TIDS STRATEGI FOR ARBEJDSFORMER Side 6-7 SAMFUNDSANSVAR

Side 12-13

CHANGE OF CONTROL-KLAUSULERS BETYDNING I EJENDOMSTRANSAKTIONER Side 16

22. september Erhvervskommuner

Vi fokuserer bl.a. på byggegrunde i udbud, kommunernes krav og ønsker til nye bygherrer, hvilke erhverv ønsker de forskellige kommuner at tiltrække og hvilke (erhvervs)kommuner vægter f.eks. bæredygtigt byggeri og nye bymidter højest? i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

Nu kan du også LYTTE til EJENDOMME i podcasten Business Review Ejendomme

S t . Ko n g e n s g a d e 5 9 A , 4 . s a l - 1 2 6 4 K ø b e n h a v n K

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk