Grøn Tech

ANNONCETILLÆG JUNI 2022

GRØN TECH VEJEN TIL DEN GRØNNE OMSTILLING GÅR GENNEM TEKNOLOGI, FRIHED OG KAPITALISME Alex Vanopslagh, Liberal Alliance Læs mere side 8

GRØN OMSTILLING I IT HANDLER BÅDE OM PRODUKTER OG SERVICES

Stefan Brechling Larsen, Global Head of Environmental Services i Lenovo.

Læs mere side 2-3

BRUG KUNSTIG INTELLIGENS MED OMTANKE Leif Elgaard Høj, Chief Technology Officer Dennis Bitsch Larsen, Chief Commercial Officer, Businessmann Læs mere side 5

MERE OG BEDRE GENANVENDELSE OG GENBRUG

Adm. direktør Morten Harboe-Jepsen, Elretur Læs mere side 12-13

FÅ BEDRE GENANVENDELSE OG MERE GENBRUG Læs mere på www.elretur.dk

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GRØN OMSTILLING I IT HANDLER BÅDE OM PRODUKTER OG SERVICES

Lenovo tager mange initiativer i arbejdet med bæredygtighed. Udvikling af stadig mere bæredygtige produkter følges tæt af nye services, der hjælper virksomheder med deres grønne omstilling og giver dem valgmuligheder og indsigt, så de kan træffe bedre og mere bæredygtige beslutninger i forhold til deres IT-investeringer.

P Af Peter Klar

rodukter og services skal følges ad, hvis IT-leverandører skal hjælpe deres kunder bedst muligt på vej i den grønne omstilling.

Hver gang Lenovo tager et nyt skridt for at gøre sine produkter mere bæredygtige, arbejdes der i andre dele af Lenovo med at tilbyde kunderne relevante services, der giver virksomhederne flere valgmuligheder og større indsigt, så de kan træffe bedre og mere bæredygtige beslutninger.

Det sker for eksempel med en service kaldet ’CO2 Offset’, der giver mulighed for CO2-kompensation på produktniveau, og med ’Sustainability Workshops’, hvor muligheder og fakta præsenteres, så kunden kan beslutte sig for fremtidige tiltag på et grundigt, oplyst grundlag.

ThinkPad Z-serien: Bæredygtighed og ungt design På produktsiden er den nye ThinkPad Z-serie eksponent for Lenovos høje ambitionsniveau, når det gælder mere bæredygtige produkter med en stadig højere udnyttelse af genbrugsmaterialer.

ThinkPad Z-serien har bæredygtighed og et nyt designsprog som sine bærende elementer, samtidig med at performance er på det velkendte høje Lenovo-niveau.

Med Z-serien taler Lenovo derfor mere end nogensinde direkte til de yngre målgrupper – dem der også kaldes Millennials og Generation Z. 75 procent af det aluminium, der anvendes i Z-serien, er ’post consumer reuse’ og har været brugt i et andet produkt tidligere. ”Hvorfor ikke bruge 100 procent genbrugt aluminium, kan man så spørge. Forklaringen er, at Lenovo i øjeblikket er den producent, der har de hårdeste test af sine maskiner. Det er en absolut grundpille i de produkter, vi laver, at de skal kunne holde til rigtig meget. Derfor er det en afvejning mellem at bruge flest mulige genbrugsmaterialer og samtidig producere i en kvalitet, der kan bestå de hårdeste test. Men generelt vil genbrugsgraden inden for mange materialer bare stige og stige de kommende år,” forklarer Flemming Märtens, Senior Product Manager i Lenovo.

For eksempel benytter Lenovo nu 90 procent genbrugt magnesium i den nye ThinkPad X13s.

”

Vi forholder os til parametre som strømforbrug, CO2-aftryk, genbrugsprocent og vægt. Vi præsenterer kunderne for de forskellige muligheder og fakta, der skal til for at de kan træffe en velbegrundet beslutning.

Stefan Brechling Larsen, Global Head of Environmental Services i Lenovo.

Fladere og grønnere computer ThinkPad Z-serien er hovedsageligt lavet af aluminium, og på toppen er der påsat såkaldt vegansk læder, som er lavet af brugte plastikflasker.

Den røde trackpoint, som Lenovos ThinkPads er kendt for, er der stadig, men meget andet er anderledes. Først og fremmest tykkelsen. Z13 (skærm på 13 tommer) er 14 millimeter tyk, mens Z16 er 15,8 millimeter tyk. ”Selv om maskinen er ret flad og ikke giver plads til meget batteri, har vi fået strømforbruget endnu længere ned og opnået en batterilevetid på 18 timer i Z13 og 20 timer i Z16. Vi skal ikke gå på kompromis med performance, batterilevetid og de nye relevante teknologier, som kunderne forventer, fordi vi laver en fladere og grønnere maskine.”

Kampen mod plastik ThinkPad Z-serien markerer også et nyt niveau i Lenovos kamp mod plastik i produkt og emballage. ”I år har vi valgt at kigge på de største plastikkomponenter, vi

har, og det er faktisk opladerne. En oplader er lavet af plastik, så du ikke får stød. Sidste år brugte vi godt 20 procent genbrugsplastik til opladere – nu er det 95 procent. Det samme gælder den plastik, der er placeret omkring batteriet inde i maskinen for at holde det lufttæt.”

Med Z-serien har Lenovo også taget det fulde skridt og skabt en emballage, der næppe kan blive mere bæredygtig og pladseffektiv. ”Målet er at fjerne alt, der ikke er lavet af fibre fra planter, og nu kan vi pakke Z-serien uden brug af plastik overhovedet.”

Kassen er lavet af genbrugspap. Seglet uden på, der viser, om kassen har været åbnet, var før en mærkat lavet af plastik – nu er den lavet af papirmateriale.

Kassens håndtag var før lavet af genbrugsplastik – nu er det fremstillet af flettede træpapirfibre. Opladeren og folderne med dokumentation kom før i en plasticpose. De ligger nu i papir.

Som beskyttelse under transport er Lenovo skiftet fra det termoplastiske kunststof polyethylen til et fibermateriale, og den inderste forsegling af den nye ThinkPad Z13 eller Z16 er ændret fra plastik til pergamentpapir.

Lige til kompostbunken Det tydeligste eksempel på det mere bæredygtige materialevalg er fravalget af den eksklusive sorte boks med rød inderside, som premium-produkterne i X1-serien tidligere er leveret i.

Nu er kassen til X1- og Z-serien lavet af en blanding af fibre fra bambus og sukkerrør, der vokser og reproducerer sig selv langt hurtigere end træ.

Kassen er lavet uden brug af lim og blæk, men er bare presset sammen, og ThinkPad-logoet udenpå er presset ned i materialet. ”Dette materiale er noget af det bedste, vi kan opnå, når det gælder bæredygtighed, for ikke nok med, at det kan genbruges 100 procent – det kan også komposteres sammen med blade og grene. Hvis kassen af en eller anden grund skulle havne i naturen, vil den blive nedbrudt fuldstændig,” siger Flemming Märtens.

Rift om CO2-kompensation CO2-reduktion er ét blandt flere af de overordnede mål for Lenovos arbejde med bæredygtighed, og det skal være så nemt som muligt for kunderne at kigge Lenovo over skulderen.

Lenovos Carbon Footprint Information Sheet fortæller, hvor meget CO2 hver maskine bruger i sin levetid, og hvordan forbruget fordeler sig på produktion, komponenter, transport og brug.

Og det går stærkt med CO2-reduktionen. For eksempel kan indkøbere, der skal have en ny generation af ThinkPad T14, se, at CO2-udledningen er faldet fra 423 CO2-ækvivalenter til 332 CO2-ækvivalenter på de to år, der er gået, siden de købte forrige generation af maskinen.

CO2-aftrykket kommer endnu længere ned – blandt andet i kraft af Lenovos service CO2 Offset – og det skærper blot kundernes indsigt og nye forventninger yderligere.

CO2 Offset giver Lenovos kunder mulighed for CO2-kompensation. Denne service er resultatet af, at Lenovo for flere år tilbage begyndte at måle det totale CO2-aftryk pr. model fordelt på produktion, fragt og gennemsnitsforbrug i op til fem år.

CO2 Offset giver kunder overblik over CO2-forbruget ned til serieniveau og er på få år blevet en global succes.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

ThinkPad Z-serien kommer med såkaldt vegansk læder, som er lavet af brugte plastikflasker.

Nu er kassen til X1- og Z-serien lavet af en blanding af fibre fra bambus og sukkerrør. Kassen er lavet uden brug af lim og blæk, og ThinkPad-logoet udenpå er presset ned i det komposterbare materiale.

”Gennem programmets levetid på cirka to år har vi CO2-kompenseret mere end 800.000 metriske ton. Det interessante er, at det ikke kun er vores kommercielle kunder, der har taget CO2 Offset til sig. Nu har vi også rullet CO2 Offset ud til andre kundegrupper, blandt andet inden for server-storage, og målet er, at vi skal kunne tilbyde servicen til alle,” fortæller Stefan Brechling Larsen, som er Lenovos Global Head of Environmental Services.

Workshop tilpasses grøn modenhed Da virksomhedernes bæredygtighedsmedarbejdere ofte er inde over beslutningerne, når der skal indkøbes nyt IT-udstyr, holder Lenovo ’grønne workshops’ med sine kunder for at hjælpe med at vælge de løsninger, der matcher det niveau, som hver enkelt virksomhed befinder sig på i sin grønne omstilling.

Lenovo kalder det ’Sustainability Workshop’, og der bliver gået konkret og systematisk til værks. ”Det fysiske produkt, som det står hos kunden, repræsenterer blot en brøkdel af det samlede ressourceforbrug, som er forbundet med produktets livscyklus. I en Sustainability Workshop ser vi på hele produktets livscyklus i et miljøperspektiv.

Vi forholder os til parametre som strømforbrug, CO2-aftryk, genbrugs-procent og vægt. Vi præsenterer kunderne for de forskellige muligheder og fakta, der skal til for, at de kan træffe en velbegrundet beslutning.”

De mange workshops har lært Lenovo, at der er stor forskel på virksomheders modenhed, når det gælder arbejdet med bæredygtighed – selv inden for Norden. ”Før workshoppen undersøger vi, hvor langt en virksomhed er kommet i den grønne omstilling, så vi kan hjælpe så præcist og så relevant som muligt. Nogle er i den indledende fase, hvor vores CO2 Offset-service og produktdata giver de informationer, der er brug for. Andre er mere avancerede og vil også se på fragt og emballage, og de mest modne virksomheder går i detaljer og vil præsenteres for flere muligheder for at reducere CO2 og strømforbrug.”

Genbrug i Lenovo-kvalitet Med sit nye program Lenovo Recertified vil Lenovo dække den

Flemming Märtens, Senior Product Manager i Lenovo

stigende efterspørgsel på genbrugte maskiner af høj kvalitet – blandt andet fra virksomheder, der som led i deres grønne omstilling vil have, at en vis andel af deres indkøb er genbrug. ”Vi ønsker, at de kunder, der køber recertified, får den samme kvalitet og oplevelse, som de kender fra købet af en ny Lenovo-computer. På linje med EU’s seneste udspil kræver stadig flere virksomheder, at 20 procent af deres IT-indkøb er genbrug.”

Også indenfor IT ændrer livscyklussen sig mere og mere fra

vugge-til-grav til vugge-til-vugge. I hvert fald hos Lenovo. ”I Lenovo Recertified giver vi vores maskiner en ny livscyklus og potentielt også en tredje, der kan bestå i, at vi vil forsøge at genbruge komponenter og ikke nødvendigvis hele maskinen. Det vil afhænge af, hvilken stand den bruge maskine er i. Men dét at en anden og en potentielt tredje livscyklus overhovedet er en mulighed, skyldes selvfølgelig den høje kvalitet, vi producerer i fra start,” siger Stefan Brechling Larsen.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GRØN TRANG ELLER TVANG?

Vi står overfor en kæmpe individuel, samfunds- og erhvervsmæssig opgave, hvis vi skal nå klimamålene (og det skal vi) om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 2030.

Tiden løber hastigt fra os, og det kræver, at vi træffer nogle svære beslutninger.

S

Af Natasha Friis Saxbrg, adm. direktør i IT-Branchen

om repræsentant for it-branchen er der ingen tvivl om, at vi har en stor rolle og ansvar på denne front. Først og fremmest skal vi kigge indad og erkende, at det globale teknologi- og dataforbrug også spiller en rolle for klimaet.

Siden 2010 er antallet af internetbrugere fordoblet, mens dataforbruget globalt er 15-doblet. Alene i 2020 steg internettrafikken med 40% pga. videomøder, streaming, online gaming og sociale medier, hvilket betyder, at it-branchen i dag står for 1-2% af det samlede energiforbrug i verden.

Man kan frygte, at datamængderne og dermed energiforbruget vil fortsætte med at stige i fremtiden, og at it-branchen dermed vil blive et stigende problem for klimaet.

Heldigvis forholder det sig ikke sådan. For netop brugen af teknologi har været med til at holde energiforbruget nede især i datacentrene i en sådan grad, at vi nu ser flere datacentre skrive under på, at de vil være klimaneutrale i 2030.

Vi skal skabe en grøn efterspørgsel Der er slet ingen tvivl om, at vi har et stort uudnyttet grønt potentiale i digitalisering, data, IoT og AI. World Economic Forum vurderer f.eks., at digitale teknologier kan reducere klodens udledning af CO2 med 15% i sektorer som byggeri, transport og landbrug m.m.

Ser man på byggebranchen, der både mht. af brugen af cement og beton samt ineffektiv opvarmning/køling af bygninger, der står for omkring 20% af udledningen af drivhusgasser, ligger der et kæmpe potentiale i at bruge sensorer, IoT og kunstig intelligens til at optimere energiforbruget i hele bygningens levetid.

Indenfor transport vil man kunne nedsætte CO2-udledningen markant ved at bruge AI til at optimere ruteplanlægning og trafikflow samt give mulighed for førerløse biler og Mobility-as-a-Service (MaaS) i trafikken.

I landbruget findes der også allerede løsninger, der kan mindske brugen af gødning, optimere vandforbruget og opnå energibesparelser.

Paradoksalt nok svarer blot 54 % af de danske virksomheder, at it og teknologi har hjulpet dem med at træffe miljøvenlige beslutninger, hvilket er den laveste andel i EU. Og kun hver

femte danske virksomhed ser digitalisering som et middel til at opnå deres grønne ambitioner.

Med andre ord har en stor del af dansk erhvervsliv ikke indset, hvad grøn teknologi kan gøre for at fremtidssikre ens virksomhed, hvilket er et kæmpe problem, hvis vi skal nå vores fælles klimamål og være konkurrencedygtige i det 21. århundrede. Ærgerligt da løsningerne allerede findes. Det eneste der mangler, er viden og modet til at anvende dem.

Det kræver derfor, at de grønne teknologivirksomheder øger indsatsen for at markedsføre de løsninger, der er tilgængelige på tværs af industrier.

For hvis ikke mulighederne og værdien i den grønne omstilling bliver tydelige, så ender vi med at danne bagtrop i det globale kapløb, hvor visionen ellers har været at være foregangsland, indenfor den grønne omstilling.

Kommer ikke uden om grøn tvang Desværre har vi ikke tid til at vente på, at efterspørgslen naturligt udvikler sig. For at nå vores klimamål er der også brug for, at politikerne og det offentlige spiller en aktiv rolle og begynder at stille klare grønne krav. Hvis der ikke sættes konkrete mål til f.eks. byggeindustrien, transportsektoren eller landbruget, er der ingen, der følger op på det. Og så når vi ingen vegne. Så selvom der er et stort behov for at øge efterspørgslen og trangen til at blive bæredygtig, så er der i lige så høj grad brug for grøn tvang.

Der bør derfor udvikles en ambitiøs og konkret handlingsplan for, hvordan digitalisering skal bidrage til realiseringen af vores klimamål både i det offentlige, på energi og- forsyningsområdet samt på tværs af de private sektorer.

Kommunerne skal f.eks. tvinges til indarbejde konkrete bæredygtige indkøbsmål i deres økonomiaftale, så de bliver tvunget til at købe grønt fra erhvervslivet.

Og det skal være tydeligt, hvilke sektorer, brancher og teknologier vi særligt vil investere i for at omstille dansk erhvervsliv.

F.eks. kunne man stille krav til, at der investeres i digital energistyring i fremtidens bygninger.

Vi kan stadig nå klimamålene for 2030, men det kræver, at vi bruger både gulerod og pisk, hvis vi skal flytte et helt samfund, på de få år der er tilbage, inden vi rammer 2030.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Michael Fahlgreen

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Folketinget, Alex Vanopslagh

Udgiver Distribueret i samarbejde med Børsen

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

4

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Leif Elgaard Høj, Chief Technology Officer, Businessmann og BM TechX

5

Dennis Bitsch Larsen, Chief Commercial Officer, Businessmann

BRUG KUNSTIG INTELLIGENS MED OMTANKE Med klimaforandringer, stigende energiomkostninger og CO2-udslip samt politisk usikkerhed bør vi alle kigge på, hvordan vi som individer bruger energi, og om vi kan reducere det aftryk vi laver på jorden.

”

Af Michael Fahlgren

Også for virksomheder og industrier, som ellers er godt på vej med digitalisering af processer ved brug af cloud og kunstig intelligens til både at optimere og skabe nye forretningsmuligheder, gælder det at vi skal bruge cloud og de muligheder cloud giver os i forholdet til agilitet, skalering og adgang til nyeste teknologi. Men vi skal bruge dem med omtanke, og ved design af digitale løsninger er det ikke nok, at de bruger grøn energi.

De skal også bruge mindre energi” siger Leif Elgaard Høj, Chief Technology Officer, Businessmann og BM TechX indledningsvis.

Sæt AI i centrum I dag er kunstig intelligens allerede en af de mest ressourcekrævende og beregningstunge teknologier, og anvendelse af AI er i eksponentiel vækst. Behovet for at designe sin AI infrastruktur i en balanceret arkitektur imellem Edge og Cloud er derfor vigtigt for både ressourceforbrug, driftsomkostninger og ydeevne. Især kan det give god mening at afvikle beregningstunge applikationer lokalt og anvende cloud til at bruge resultaterne. ”Vi ser at vi i højere grad bruger cloud og digitalisering til både at spare penge på vores processer, som kan være omkostningstunge, og vi bruger digitalisering af processerne til at skabe nye forretningsmuligheder på tværs af flere forskellige forretningsområder. Men i sidste ende er der en energiregning, der skal betales. Skal man ud på den rejse, der handler om digital transformation, og i øvrigt være agil og skalerbar, kommer man ikke uden om cloud”, påpeger Leif Elgaard Høj.

Stor fokus på omkostninger ved dataflytning I takt med at flere og flere applikationer flytter data til cloud stiger erhvervslivets omkostninger - alene til dataflytning – eksplosivt, fordi vi flytter mere og mere data. Når man alligevel er i gang med at digitalisere fabrikkens eller virksomhedens processer kan det give rigtig god mening at involvere kunstig intelligens.

”Ved at minimere data der skal flyttes, processeres og opbevares i Cloud, er der en potentiel gevinst der nemt kan udregnes i det normale regnskab. Men hvad med det grønne regnskab?

Hvad med det samlede CO2 aftryk for IT-infrastrukturen?

Den grønne regning for øget brug af AI i virksomheder vil fortsætte med at stige”, fastslår Dennis Bitsch Larsen, Chief Commercial Officer, Businessmann.

Husk CO2-regnskabet CO2 regnskabet for en digital løsning kan være svært at estimere, selv med beregningsmotorer som disse Machine Learning CO2 Impact Calculator (https://mlco2.github.io/impact/#compute). Fremfor at bruge krudt på at analysere i hvor høj en grad at de store Cloud providere er energineutrale eller grønne, foreslår Businessmann at virksomheder bruger tiden på at designe hvordan man bruger Cloud rigtigt og med minimalt ressourceforbrug. ”I vores branche svirrer der mange (ofte modstridende) tal på datamængder > KWh > CO2 forbrug pr. gigabyte. Uanset hvilke tal man anvender, er én ting sikkert – datamængder, trafik stiger. Behovet for hurtig træning af machine learning modeller stiger hurtigere end Moores lov. Derfor er nyeste Cloud GPU teknologi oplagt når der skal trænes modeller. Nvidia er i gang med at etablere vandkøling på deres nyeste A100 GPU til datacentre og forventer at dette alene vil kunne spare 11 billioner watt i energiforbrug. Det er en forskel på næsten 30 % ved at ændre luftkølet GPU til vandkølet GPU i de store datacentre”, pointerer Leif Elgaard Høj.

Omvendt så er behovet for samme kraftige Cloud GPU ikke nødvendig, når modellerne bringes i anvendelse lokalt i en virksomhed. Skal man eksempelvis lave realtime object-detection, object-tracking eller anomaly detection i virksomheden, kan der leveres tilstrækkelig ydeevne til at lave realtime infrensing på en lille Edge device på f.eks 50 W. Til sammenligning bruger en almindelig gamer-PC 250-400 W. ”Derfor er vores anbefaling klar: Træn dine machine learning modeller I Cloud, hvor du også bygger din distribuerede applikation, men anvend så vidt muligt dine applikationer lokalt

på mindre strømforbrugende GPU’er som f.eks nVidia Jetson.

Med de nævnte data, er udregningsmodellen for at anvende ”AI on Edge” relativt simpelt at forstå og virksomheder bør lave deres eget regnestykke. Grundtanken er at vi IKKE ønsker at flytte, processere og lagre unødvendigt store mængder data i Cloud, men i stedet ønsker at processere og anvende data i realtime on Edge og herefter kun flytter og opbevarer de få procent data og relevante metadata til Cloud, som reelt er den viden vi har brug for, for at akkumulere og administrere ML modeller centralt. Vores AI budskab er simpelt. Design den rette balance imellem Edge AI og Cloud AI, udnyt fordelene ved begge og undgå at spilde værdifulde ressourcer”, råder Leif Elgaard Høj afslutningsvis.

FAKTA VISTE DU AT: Hver eneste søgning der foretages på nettet, har en omkostning, og omkostningen hvad end den er baseret på grøn eller mindre grøn energi er stigende, så meget at datacentre i dag på verdensplan bruger omkring 200 terawatt timer per år, med en projekteret stigning til det dobbelte i 2030.

Kilde: Nature 11. november 2018: how to stop data centres from gobbling up the worlds electricity

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ÅRTIERS DIGITALISERING HAR GIVET DANMARK EN KÆMPE GRØN FORDEL KMD’s digitale, datadrevne løsninger inden for bæredygtighed understøtter målrettet virksomheder og organisationer i at skubbe den grønne omstilling fremad – uanset om det drejer sig om total CO2-kortlægning af indkøb i den svære scope 3 eller balancering af udbud og efterspørgsel i et mere fleksibelt elsystem. Løsningerne er ikke mindst mulige i kraft af Danmarks digitale modenhed.

” Af Peter Klar

Verden har ikke brug for mere snak. Den har brug for handling i form af de konkrete løsninger, vi nu er i fuld gang med at skabe sammen med partnere. Og i kraft af den digitalisering, vi herhjemme har gennemgået de sidste par årtier, står vi i Danmark med de bedste forudsætninger for at skabe effektive løsninger, der både angriber klimadagsordenen fra flere relevante vinkler og samtidig kan bidrage til at give danske virksomheder konkurrencefordele og nye eksportmuligheder.”

Ordene kommer fra Christian Binggeli-Winter, Vice President for Data, Information Management & Analytics i KMD. Den store danske IT-virksomhed hjælper sine kunder med at adressere forskellige aspekter af klimaudfordringen i kraft af en række nye produkter.

Der gælder for eksempel klimaberegneren KMD Sustainious CarbonKey og aggregerings- og handelsplatformen KMD EnergyFlex.

Der er også KMD Elements, som er en afregningsløsning, og KMD EnergyKey, der er en cloud-løsning til hjemtagning, validering og analyse af energidata.

Kan også udregne scope 3 Den nye CO2-beregner KMD Sustainious CarbonKey adskiller sig fra andre løsninger, fordi den ikke kun kan beregne udledning på scope 1- og 2-niveau, men også kan opgøre CO2-aftryk på scope 3-niveau i alle anerkendte kategorier. Derudover fortæller løsningen, hvilke certificeringer, virksomheden lever op til. Hvor scope 1 og 2 er ens egen målbare CO2-udledning i forbindelse med for eksempel transport og opvarmning af bygninger, er scope 3 vanskeligere at måle på, da udledningerne her kommer fra en meget bred vifte af indkøbte produkter fra underleverandører.

Derfor har KMD udnyttet digitaliseringen af den offentlige sektor, når det gælder fakturering.

”Da det offentlige begyndte at kræve digitale fakturaer af sine leverandører for 10 år siden, tænke man ikke på, at det senere ville kunne bruges til netop det her formål. Vi har i mange år arbejdet med at kategorisere offentlige indkøb, men det har mere handlet om at sikre, at kommuner køber effektivt ind og overholder de indkøbsaftaler, de har indgået. Nu har vi kategoriseret alle varelinjer ned på de mere end 80.000 koder i FN’s klassifikationssystem for varer og tjenesteydelser og forsynet hver enkelt med et CO2-aftryk,” forklarer Christian Binggeli-Winter.

”

Vi skal bruge energien rigtigt, så den ikke bare bruges, hvor den bliver produceret, men hvor der er brug for den Christian Binggeli-Winter, Vice President for Data, Information Management & Analytics i KMD

Kvantespring i ESG-rapporteringen De underliggende beregninger i CO2-beregneren er udført af klimaeksperter fra Viegand Maagøe, der er specialiseret i grøn omstilling og energi- og ressourceforbedringer.

Målet med KMD Sustainious CarbonKey er, at kommuner og virksomheder på baggrund af mængdedata i deres fakturaer kan autogenerere et grønt månedsregnskab på samme måde, som de i dag laver deres finansielle regnskaber. ”Løsningen gør det muligt at fuldautomatisere bogføringen af sine CO2-aftryk, og det bliver lige så nemt at lave et klimaregnskab som et almindeligt regnskab. Det vil skabe et kvantespring i ESG-rapporteringen og vil også kunne stille private danske virksomheder stærkere på det globale marked, når kommunerne begynder at dele de her værktøjer med sine leverandører.”

Bleer, oksekød og kuglepenne CO2-beregneren sørger selv for at indsamle de relevante data fra for eksempel indkøbssystemet, og analysen kan derfor foretages uden en forudgående og ressourcekrævende indsamling af data fra virksomheden.

CO2-beregneren har omfattende data om klimabelastning på alt fra brændstof, bleer, oksekød, uniformer og kuglepenne til fjernvarme.

Det er disse data, der ligger til grund for, at KMD Sustainious

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

De løsninger, vi bygger nu, er baseret på de forbrugs- og belastningsdata, der har ligget i mange år, og nu er til rådighed.

De kan hjælpe os med at bruge vores elsystem smartest muligt på det rigtige tidspunkt i stedet for bare at rulle nye højspændingsmaster ud. Fordi vi nu kan skabe de rigtige integrerede IT-løsninger, kan vi hjælpe vores kunder med at lave prognoser, finde flaskehalse og forudsige systemets kapacitet på forskellige tidspunkter.”

CarbonKey kan lave de komplicerede beregninger af den samlede CO2-udledning.

CO2-beregneren kan udregne klimabelastningen for en foregående periode, men endnu vigtigere kan den også vise, hvor skoen trykker klimamæssigt, og hvilken effekt det vil have at ændre sin indsats på disse områder fremover.

Når man skal vælge mellem forskellige muligheder, hjælper KMD Sustainious CarbonKey ved at regne på hver option i både scope 1, 2 og 3.

Som vinden blæser og solen skinner KMD EnergyFlex er en moderne SaaS-løsning, som er udviklet til energimarkedet med målet om at bidrage til den grønne omstilling.

Platformen dækker hele værdikæden for fleksibilitet fra netoptimering til aggregering og handel med fleksibilitet fra elforbrugende enheder. ”Vores KMD EnergyFlex-løsning adresserer de grundlæggende udfordringer for vores elnet i forbindelse med den grønne omstilling. Vi skal kunne håndtere, at energien jo kommer, som vinden blæser, og som solen skinner. Vi skal bruge energien rigtigt, så den ikke bare bruges, hvor den bliver produceret, men hvor der er brug for den. Vi skal også geare vores infrastruktur til fremtidens forbrugsstandarder med mange flere varmepumper og elbiler uden at gå på kompromis med vores kunders målsætninger, slutbrugernes behov og den grønne udvikling,” siger Kaspar Mondrup, Vice President for Energy Solutions i KMD. Prognoser og flaskehalse Igen spiller Danmarks digitale modenhed en vigtig rolle for KMD’s løsninger og den værdi, som de fremadrettet vil have for både energisektor, forbrugere og hele samfundet. ”Det er jo nok 15-20 år siden, man begyndte at rulle målere ud, primært i elsektoren, men også indenfor vand og varme.

7

”

Fordi vi nu kan skabe de rigtige integrerede IT-løsninger, kan vi hjælpe vores kunder med at lave prognoser, finde flaskehalse og forudsige systemets kapacitet på forskellige tidspunkter Kaspar Mondrup, Vice President for Energy Solutions i KMD

Fleksibilitet i stedet for sort strøm KMD EnergyFlex adresserer den notoriske ubalance mellem udbud og efterspørgsel på elmarkedet på en ny måde. ”Vi har altid bare reguleret på udbuddet, så hvis ikke det har blæst nok, har vi suppleret ved at producere sort strøm. Den nye handelsplatform i vores KMD EnergyFlex-løsning gør, at vi får en fleksibilitet på efterspørgsels-siden, fordi vi via data i realtid gør det muligt at sælge sin fleksibilitet ved at skrue ned for sit forbrug, så vi samlet set kan nøjes med at bruge grøn strøm.

Fleksibiliteten kan komme fra alt fra store produktionsenheder, der laver fjernvarme ved hjælp af elkedler, til privatpersoner, der lader deres bil hjemme i carporten, og lige så godt kan gøre det kl. 2 om natten i stedet for kl. 18, når hele Danmark har tændt for komfuret. Vi vil opleve, at det at stille sin fleksibilitet til rådighed for det fælles elsystem kan give os nogle mere gunstige energiaftaler, uanset om vi er privatpersoner eller virksomheder,” siger Kaspar Mondrup.

Du kan læse mere om, hvordan digitaliseringen kan skubbe den grønne omstillling her

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VEJEN TIL DEN GRØNNE OMSTILLING GÅR GENNEM TEKNOLOGI, FRIHED OG KAPITALISME Det er nemt nok at gøre os grønnere og fattigere.

Det skaber bare flere problemer, end det løser.

Af Alex Vanopslagh, Liberal Alliance

D

et er teknologi, der gør det muligt for 99% af os at leve et liv, hvor vi ikke slider os selv ihjel på marken. Det er teknologi, der gør, at vi bor i opvarmede huse med el og varmt vand, og at vi i dag kan blive behandlet for alverdens ting, der førhen ville slå os ihjel.

Det er teknologi, der giver os muligheder for at gøre ting, ingen af vores forfædre i deres vildeste fantasi kunne forestille sig.

Men teknologi kommer ikke af sig selv. Hvorfor havde de ikke biler i faraoernes Ægypten eller computere i Inkariget? Fordi den teknologiske udvikling først for alvor tager fat, når der er de samfundsmæssige betingelser for at bryde med vanetænkning og prøve ting af.

Det er sådan, vi slap den videnskabelige og teknologiske revolution fri i Vesten i løbet af de seneste århundreder. Ved at gøre det tilladt at sætte spørgsmålstegn ved gængse idéer om, hvordan det hele hænger sammen. Ved at tillade åben debat og kritik. Og ved at gøre det muligt for folk selv at score en gevinst fra deres opfindelser. Sådan slap man de ufattelige kræfter løs, som gemmer sig i menneskelig kreativitet.

Teknologisk udvikling, frihed og kapitalisme går hånd i hånd.

Sådan kom vi hertil, hvor vi er nu, og sådan skal vi klare den grønne omstilling. Det skal ikke være os politikere, der forelsker os i bestemte løsninger og dumstædigt står fast på dem.

Gumpetung planøkonomi med politikernes yndlingslegetøj har aldrig skabt noget stort. Problemet er ikke så meget, at man ikke kan nå det mål, man sætter sig for. Problemet er, at omkostningerne med alt andet altid bliver enorme. Vi kunne godt blive CO2-neutrale i morgen, hvis vi forbød stort set al teknologi, der bruger fossil energi og lukkede for al import udefra. Og så ville massevis af danskere sulte ihjel, og vi ville være banket tilbage til middelalderen.

Så den grønne omstilling skal ske ved, at vi finder grønne løsninger, der er bedre end de sorte. Det er også tanken bag vores forslag om en ensartet CO2-afgift, så vi tænker CO2-udledningen ind i alle produkter og den energi, der bliver brugt til at producere dem. Så lader vi det komme an på en prøve uden at have kåret en vinder på forhånd.

Desværre ser man den præcis modsatte tankegang i fx venstrefløjens forbenede og årtier lange modstand mod kernekraft, der jo trods alt har leveret grøn og stabil energi lang tid før, nogen havde sat den første vindmølle op.

I 60’erne begyndte man i Frankrig at satse på kernekraft, og det har været en guldrandet investering for franskmændenes grønne omstilling, da de i dag får hele 2/3 af deres energiforsyning fra kernekraftværker. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur betyder det, at Frankrigs strøm er mere end dobbelt så grøn som i Danmark, fordi vi herhjemme som bekendt stadig primært bruger fossile brændsler, når solcellerne og vindmøllerne ikke rækker.

Jeg aner ikke, om kernekraft er vejen frem for Danmark i dag.

Men det gør Dan Jørgensen eller Ida Auken eller Pia Olsen Dyhr heller ikke, selvom de selv er overbeviste om det.

For på grund af folketingsbeslutningen af 1985 er det forbudt for myndighederne overhovedet at overveje, hvad kernekraft kunne spille af rolle i dansk energiplanlægning. Det er da for dumt!

Så lad os afskaffe den folketingsbeslutning og få en Niels Bohrkommission til at undersøge potentialet i kernekraft. Det er egentlig svært for mig at forstå, at nogen vil stå i vejen for at undersøge alle muligheder i den grønne omstilling.

Og selv hvis kernekraft ikke er det rigtige valg for Danmark, leverer kernekraft en enorm del af Europas grønne strøm. Og mange lande har planer om at bygge nye kernekraftværker.

Men Danmark bekæmper via EU andre medlemslandes forsøg

på at tænke kernekraft ind i den grønne omstilling, og det er simpelthen hul i hovedet.

Kernekraft er en velkendt teknologi, der stadig bliver udviklet med nye reaktortyper. Men der er også gang i alle mulige andre spændende udviklinger inden for forskellige energiformer. Elbiler og på længere sigt ellastbiler er et godt eksempel.

Det samme er fusionsenergi, der henter energi fra at fusionere atomer i stedet for at spalte dem (som i almindelig kernekraft) eller power-to-X, som er et lidt udefinerbart begreb for måder at omdanne fx vindmøllestrøm, der ikke er brug for i elnettet, til fx syntetisk brændstof. Det er mange politikere efterhånden blevet begejstrede for, men det ville være dejligt, at man ikke på forhånd forelskede sig i bestemte løsninger.

Så vi skal have en markeds- og teknologidrevet grøn omstilling, og helt ærligt – selvfølgelig kan vi klare det. Vi skal ikke blive grønnere og fattigere – det er nemt nok -, men derimod grønnere og friere. Med ny teknologi, frihed og kapitalisme.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

SÅDAN KAN 3D PRINT HJÆLPE DANSK PRODUKTION I DEN GRØNNE FØRERTRØJE

3D print giver mulighed for CO2-reduktion, materialebesparelse, skræddersyede produkter og lokal produktion tættere på kunden. Den unge teknologi er danske virksomheders mulighed for at vise verden, hvordan vi herhjemme udvikler, designer og fremstiller i fremtidens både grønne og robuste produktion, lyder det fra Dansk AM Hub.

F Af Peter Klar

å innovationer kan måle sig med hjulet, dampmaskinen, flyvemaskinen og andre opfindelser, der har skubbet vores civilisation fremad med et kvantespring. Men 3D print er tæt på at være oppe i den liga. Eller som Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub, formulerer det, når han skal beskrive, hvor skelsættende 3D print i bund og grund er, når det gælder produktion af et emne: ”Traditionel produktion med støbning og fræsning har vi kendt siden bronzealderen. Vi har justeret og tunet dem, så vi i dag kan sprøjtestøbe og CNC-fræse, men det er i bund og grund de samme teknologier. Og så kommer der pludselig den her 3D print-teknologi, hvor digitale filer og ét tryk på print-knappen erstatter besværlige forsyningskæder med lokal produktion, hvor printeren i modsætning til de traditionelle metoder kun bruger det akkurat nødvendige materiale og har et langt mindre spild i produktionen. 3D print kan derfor være redskabet, der sikrer en langt mere bæredygtig produktion, fordi produktionen vil udlede mindre CO2”.

Dansk AM Hub er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing (AM) – også kaldet industrielt 3D print – som dækker over processen at fremstille et objekt ét lag ad gangen.

Der er skabt momentum Med sine forskellige kvaliteter har 3D print på sine knap 40 års levetid skabt momentum for, at danske virksomheder kan blive førende inden for udvikling og print af grønnere produkter. Men det kræver, at de tager teknologien til sig og bruger den fornuftigt. ”I disse år skriger alle på digitalisering og nye teknologier, men vi skal i Danmark spørge os selv, hvad vi gerne vil være særligt gode til – og hvordan 3D print kan hjælpe os med det. Vi bliver aldrig størst i verden på at videreudvikle den her teknologi, for det er fly-, bil- og våbenindustrien, særligt i USA og Tyskland, der har dén førertrøje på. Men vi kan blive dem, der bruger 3D print bedst, når det kommer til at fremstille mere grønne produkter og opbygge den største indsigt i det. Med grøn strøm i vores stikkontakter, nogle af verdens mest ambitiøse klimamål og højt specialiserede brancher og eksperter har vi nogle meget store danske kernekompetencer, vi kan udnytte,” siger Frank Rosengreen Lorenzen.

Langt på kort tid Som verden har udviklet sig, er det ultimative mål for Dansk AM Hub og de virksomheder, som organisationen rådgiver, at reducere CO2 gennem reduktion af vægt og materialeforbrug. ”31 procent af jordens CO2-udledning kommer fra materialer, særligt cement, stål og plastik. Der er meget CO2 at spare ved at bruge mindre materialer, og kan vi allerede i dag gribe en ny teknologi som 3D print og reducere vores materialeforbrug, er vi kommet langt på kort tid.”

”

Vi kan i Danmark blive dem, der bruger 3D print bedst, når det kommer til at fremstille mere grønne produkter Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub

Dansk AM Hub ønsker at være den første industrielle medlemsorganisation, der måler sine projekter på, i hvilken grad de får elimineret CO2. En vision, som deles af medlemmerne, der på godt ét år har samlet 76 virksomheder i et dansk AM-økosystem. ”Vi arbejder med nogle ambitiøse mål for blandt andet at beregne de bæredygtige fordele ved at bruge AM i produktionen med en CO2-beregner. Vi har også projekter med fokus på designoptimering, så vi i Danmark kan vise verden, hvordan vi udvikler, designer og producerer i fremtidens grønne og robuste produktion.”

Det fulde potentiale Siden Dansk AM Hub blev stiftet i 2018, er andelen af danske virksomheder, der bruger teknologien, steget fra 18 til 32 procent ifølge den seneste kortlægning i Dansk AM Rapport 2022. ”Den voksende udbredelse er i sig selv et glædeligt resultat, men

det rigtig spændende er jo, hvis virksomheder bliver så dygtige, at de udnytter 3D prints fulde potentiale. De kan lave et mere skræddersyet produkt og dermed få en stærkere relation til deres kunder. De bruger færre materialer og laver et mere energieffektivt produkt med mindre CO2. Endelig kan de bruge 3D print til såkaldt distribueret produktion, hvor de producerer ”on demand” og ikke til et lager ved at placere mindre og smartere produktionsanlæg lokalt og tættere på kunden. Med distribueret produktion falder transport og CO2, og samtidigt undgås store risici i ens værdikæde, da man har spredt produktionsanlæggene.”

Konkret tilgang Med afsæt i kontorer i København og Herning udvikler, igangsætter og finansierer Dansk AM Hub initiativer og projekter, der øger udbredelsen af AM blandt danske virksomheder. Arbejdet sker med støtte fra Industriens Fond, som sidste år valgte at støtte Dansk AM Hub med endnu en fireårig bevilling. ”Vi kommer med en meget konkret tilgang, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder hurtigt i gang. Nogle virksomheder ønsker at se på værdikæden, mens andre har fokus på deres produktion eller på, hvordan 3D print kan bruges i deres slutprodukt. Et helt konkret initiativ består i at stille en printer gratis til rådighed i en periode. Det har vi til dato gjort i 100 virksomheder, hvoraf 70 fortsætter med 3D print, enten ved at printe selv eller hos en underleverandør. Endvidere har vi tilknyttet eksperter, som kommer ud til produktionsvirksomhederne og tager den første dialog om, hvordan de kan komme i gang og videre med at designe, udvikle og producere fremtidens grønne produkter ved hjælp af Additive Manufacturing.”

AM SUMMIT: 7. september 2022 i København AM Summit er Skandinaviens største konference inden for Additive Manufacturing og 3D print. Konferencen er for alle, der interesserer sig for AM-teknologien, og som ønsker at blive klogere, inspireret og netværke.

I 2022 kan Dansk AM Hub bl.a. byde velkommen til Connie Hedegaard samt præsentere indlæg fra Boeing og om 3D bioprint.

Programmet vil også byde på flere breakout sessions, hvor paneldebatter adresserer teknologiens udvikling inden for temaer som byggeri og sundhed, produktion med bæredygtige materialer og endda kønsdiversitet i industrien.

Og endelig vil de mange udstillere vise den nyeste teknologi, trends og udvikling samt AM-industriens fremtid.

Læs mere på www.amsummit.dk

Dansk AM Hubs ledelse fra venstre til højre: COO Lars Holmegaard, programleder Søren Kølle Hansen, CTO Steffen Schmidt, CCO Aia Lykke, CEO Frank Rosengreen Lorenzen.

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IT SPILLER NØGLEROLLE FOR BÆREDYGTIG OMSTILLING Fokus på grøn it kan være en vigtig komponent, når virksomheder ønsker at blive mere bæredygtige. Og det indebærer ikke altid at købe nyt it-udstyr. Men faktisk har innovative it-løsninger også potentiale til markant at forbedre bæredygtigheden inden for en lang række brancher og industrier.

Det siger Louise Koch, global direktør for bæredygtig forretningsudvikling hos Dell Technologies.

B Af Christian Bartels

iler, tøj og it. Grøn omstilling, bæredygtighed og klimahensyn. Ingen branche går fri for at kaste et kritisk blik på sit ressourceaftryk på kloden. Heller ikke it-branchen.

Krav om mærkningsordninger, lavere strømforbrug og energieffektiv opbevaring af data i skyen presser sig nemlig med i it-udbuddene hos et voksende antal virksomheder og offentlige organisationer, der alle er i gang med en grøn omstilling.

Det fortæller Louise Koch, global direktør for bæredygtig forretningsudvikling hos Dell Technologies.

“Et voksende antal it-direktører og it-chefer fokuserer på, hvordan de kan løfte deres virksomheders digitale transformation til næste niveau. Ifølge en intern analyse, er antallet af virksomheder, der har igangsat digitale transformationsprojekter, steget fra 29 pct. i 2018 til 45 pct. i 2020,” fortæller Louise Koch.

Når virksomheder investerer i nye it-løsninger, resulterer det ofte i mindre strømforbrug mm., og derfor giver det mening at påpege en sammenhæng mellem digital transformation og bæredygtighed.

Morgendagens vindere transformerer bæredygtigt I Danmark er det især de store virksomheder og offentlige organisationer, der arbejder på at højne bæredygtigheden i deres værdikæder. Her vurderer Louise Koch, at omkring halvdelen af de virksomheder, Dell Technologies er i dialog med, har fokus på bæredygtighed ved indkøb af it-løsninger.

Det giver ifølge Louise Koch de virksomheder og organisationer mulighed for både at gennemgå en digital transformation og samtidig omstille sig til øget bæredygtighed. Til glæde for deres konkurrencekraft.

En påstand, der bakkes op af en rapport fra Accenture, som fastslår, at de virksomheder, der formår at koble digital og bæredygtig transformation sammen, har 2,5 gange større chance for at blive morgendagens vindere.

Virksomheder overser potentialer Selvom Louise Koch vurderer, at danske virksomheder er godt med på digital transformation og langt fremme på bæredygtighed, er der risiko for, at de overser, hvor vigtig en rolle it spiller i forhold til deres målsætninger for bæredygtighed.

Hun peger på, at der især er tre områder, hvor it-ledelsen bør være ekstra opmærksom: ”Livscyklusbetragtningen på it-udstyr, fremtidens grønne datacenter, og hvordan it-branchen kan hjælpe alle andre brancher med at nå deres CO2-mål.”

Se på livscyklus for at optimere bæredygtigheden Kort fortalt skal virksomheder og organisationer se på hele

livscyklussen for deres it-infrastruktur. Hvordan produceres servere, storage-systemer, pc’er og skærme? Hvordan bruges og genanvendes det?

Indkøbere af it-udstyr skal se efter tredjeparts-verificerede eco-labels som Energy Star, TCO Certified og EPEAT Gold, der ifølge Louise Koch er en genvej til at træffe det mest bæredygtige valg på en lang række parametre.

Der bruges stadig en masse plastik og metal til at lave it-udstyr, men producenterne bliver hele tiden bedre til at genbruge og bruge mindre materiale. Det gælder også Dell Technologies.

”

På verdensplan står it-branchen for to pct. af al CO2-udledning, men branchen har rent faktisk et uudnyttet potentiale for at mindske de resterende 98 pct. gennem intelligente løsninger

gen er foretaget, vurderer Poul Kjeldgaard. Han er teknologidirektør i Dell Technologies, hvor han hjælper kunderne med at nå deres digitale mål ved hjælp af de nyeste teknologier.

“Vi arbejder på at ændre den nuværende holdning, hvor indkøb af it-løsninger bliver planlagt ud fra budgethensyn og fokus på store etableringsomkostninger. Det betyder, at virksomheder sætter en betragtelig sum af til at købe stort ind for at nedbringe enhedsprisen på regnekraft, storage, servere mv., og det er faktisk et problem,” siger Poul Kjeldgaard.

Problemet er, at det ofte skaber massiv overkapacitet, som medfører en masse spild og strømforbrug til køling af eksempelvis serverparker. I stedet skal man løbende tilpasse it-kapaciteten.

“Ved at skræddersy kundernes it-løsninger til deres her-og-nu situation, kan vi komprimere deres serverbehov til en fjerdedel, fordi vi kan sammensætte en løsning, der er effektiv ud fra deres faktiske forbrug,” siger han som eksempel.

Studier blandt Dell Technologies’ kunder viser specifikt, at den nødvendige overkapacitet i kundernes datacentre er nedbragt med 34 pct. med en løbende tilpasning.

“Computere er efterhånden mere bæredygtige, end mange tror, og det bliver hele tiden bedre. Vi har en målsætning om, at vi for hvert solgt produkt skal genbruge et tilsvarende produkt.

I dag indeholder vores servere op til 35 pct. genbrugsplast og vores stationære computere op til 65 pct, så vi er godt på vej” påpeger Louise Koch.

I arbejdet med livscyklussen er det ifølge direktøren også vigtigt, at virksomhederne har take-back-programmer på plads, så f.eks. servere og pc’er kan anvendes som brugt udstyr i yderligere et par år, inden de sendes endeligt til genanvendelse.

Bæredygtig innovation begynder med it Sidst men ikke mindst bør virksomhederne fokusere på, at innovativ teknologi kan spille en afgørende rolle i stort set alle branchers arbejde med at nå deres CO2-mål. Dermed handler det ikke blot om, hvordan it-branchen selv kan blive grøn og ultimativt CO2-neutral, men hvordan innovationskraften fra it-branchen kan gavne mange andre brancher.

“På verdensplan står it-branchen for to pct. af al CO2-udledning, men branchen har rent faktisk et uudnyttet potentiale for at mindske de resterende 98 pct. gennem intelligente løsninger i en lang række sammenhænge – lige fra smarte bygninger, smarte storbyer, energiløsninger, transportløsninger, næste generation af produktionsvirksomheder og innovativt landbrug,” siger Louise Koch.

Louise Koch og Poul Kjeldgaard siger samstemmende, at der ligger et kæmpemæssigt arbejde forude med at tænke grøn innovation – både for virksomheder, regeringer, byer og offentlige organisationer, som alle er i gang med omstillingen til en mere bæredygtig og digital fremtid til gavn for både mennesker og miljø. ”Hvis vi kan begynde at forstå, hvor stort et potentiale it har til at hjælpe os med en grøn omstilling, kan vi på kort tid nå meget langt med at omstille vores moderne verden til en med et markant mindre aftryk,” siger Louise Koch.

Fremtidens datacenter bliver grønt Virksomhedernes datacenter- og cloud-strategi har også et stort bæredygtighedspotentiale. Her skal fokus væk fra store, samlede indkøb, der fastholder virksomheder på samme teknologiske stade (og energiforbrug) i mange frem, efter investerin-

Annoncen er produceret 09.03.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Dell Technologies

Louise Koch, global direktør for bæredygtig forretningsudvikling, Dell Technologies

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Louise Koch, global direktør for bæredygtig forretningsudvikling, Dell Technologies.

Foto: Suezanna Zenani

FAKTA HALVERING AF KLIMAAFTRYK Som en af verdens største it-virksomheder leverer Dell Technologies it-løsninger, der understøtter den digitale transformation – lige fra de største cloud- og datacentre, over edge-miljøer til alt, hvad der kræves af den moderne, hybride pc-arbejdsplads.

Et af deres forskningsprojekter er Concept Luna, der er skabt for at teste, hvad der er muligt inden for fremtidens pc-design. Når idéerne bliver integreret i fremtidige produkter, forventer Dell Technologies en reduktion i produkternes totale klimaaftryk på 50 pct.

Kilde: Dell Technologies

11

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MERE OG BEDRE GENANVENDELSE OG GENBRUG

Hos Elretur, der er en privat nonprofitorganisation, er formålet at håndtere producentansvaret for udtjent elektronik og batterier på vegne af organisationens flere end 950 medlemmer.

Af Michael Fahlgren

”

noget vi kommer til at fokusere meget stærkt på. Ikke mindst i lyset af at den bedste miljøbesparelse er at holde liv i tingene så længe som muligt. I takt med det har vi fået kildesortering over det meste af landet, hvor 10-fraktionssystemet vinder indpas og er medvirkende til at nedbringe mængden af fejlsorteringer i affald, som ellers ”bare” brændes af. Men øget genbrug kræver også at vi gentænker vores processer og dele af affaldshåndteringen”, pointerer Morten Harboe-Jepsen.

Elretur er allerede igang, og sender ikke længere automatisk bare elektronikaffaldet til oparbejdning, men undersøger relevante dele først med henblik på at afgøre, om det pågældende produkt stadigvæk kan anvendes. Måske efter en opdatering og/ eller reparation. Er det tilfældet går det videre til genbrug. Kan hele produktet ikke genbruges vil det i nogle tilfælde stadig være muligt at genbruge dele af dets komponenter til at fremstille nye produkter. En del af fx et TV’s komponenter bliver genbrugt, eksempelvis panelet, der typisk genbruges i industrianlæg, -maskiner og køretøjer.

Vores medlemmer er producenter og importører af elektronik og batterier. Medlemmerne, der omfatter alt fra store kendte varemærker til mere specialiserede virksomheder, er superdygtige til at producere og markedsføre deres produkter og servicere deres kunder, men den sidste del af produkternes livscyklus – affaldshåndteringen – er naturligt ikke blandt deres spidskompetencer. Det er til gengæld vores, hvorfor det er vores ansvar at sørge for at komplettere livscyklussen: At sikre at affaldet indsamles, miljøoparbejdes og enten genbruges eller genanvendes”, indleder adm. direktør Morten Harboe-Jepsen, Elretur.

Fra genbrugsplads og tilbage i kredsløbet Store dele af vores brugte elektronikaffald indleveres af borgerne på landets genbrugspladser, hvor Elreturs bure og containere står klar. I det øjeblik man smider sit affald ned i et sådant bur eller container bliver forpligtelsen til at sikre produktet tilbage i kredsløbet producenternes. En pligt som i de fleste tilfælde varetages kollektivt gennem Elretur. ”Efter elektronikken er afhentet starter arbejdet med at få produkterne tilbage i kredsløbet ofte gennem miljøoparbejdning. Det indebærer, at man genindvinder metaller og plast – og samtidig sikrer at forskellige miljøfarlige komponenter såsom gasser, bly og kviksølv håndteres miljøansvarligt. Helt konkret køres elektronikaffaldet fra genbrugspladserne til en omlastningsstation og videre til forskellige sorterings-, smelteog jernværker. En af vores store opgaver handler om at sikre datasporing og sørge for at have styr på de forskellige flow og herunder kontrakter og miljøtilladelser”, forklarer Morten Harboe-Jepsen. Øget fokus på genbrug ”I den cirkulære økonomi ser man mere og mere på genbrug end man gjorde det i ”den gamle verden” – og det er absolut

”

Genanvendelsesprocenterne i Danmark er meget høje. Derfor er det afgørende nu at få øget genbruget af elektronikaffaldet.

Det er derfor være en central fokus for Elretur i forhold til vores investeringer og i vores samarbejder med andre aktører Morten Harboe-Jepsen

Etablerer to nye superanlæg til mere genbrug På nuværende tidspunkt sker genbrug af elektronikaffald i vidt omfang gennem enkeltstående løsninger og projekter. Aktuelt er Elretur derfor i fuld gang med at etablere to nye sorteringsanlæg sammen med henholdsvis Stena Recycling og HJHansen Recycling, der tilsammen skal dække hele landet og få genbrug af elektronikaffald op i stor skala i Danmark. ”Aktuelt genbruger vi allerede 6.000 hvidevarer årligt fra affaldsstrømmen. Potentialet i affaldsstrømmen er 7-10 gange større, hvorfor det giver rigtig god miljøøkonomisk mening at etablerer sorteringsanlæg. Vi kalder anlæggene first treatment anlæg – ved at holde de udsmidte produkter intakt i affaldsstrømmen frem til sorteringsanlæggene kan vi sikre produkter et nyt liv eller udsorterer komponenter til reservedele eller komponenter til isætning i nye produkter. Alt dette vil ske med fokus på sikkerhed, sporbarhed og på markedsvilkår”, påpeger Morten Harboe-Jepsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DET GØR ELRETUR FOR SINE MEDLEMMER: • Vi tager ansvaret for at håndtere dit udtjente elektronikaffald (WEEE) og batterier, så du overholder miljølovgivningen • Du får en endnu stærkere miljøprofil • Du får hjælp til alt papirarbejdet • Du får information og vejledning, om hvad producentansvaret betyder for lige præcis din virksomhed • Automatisk registrering i Miljøstyrelsens producentregister (Dansk Producentansvar - DPA) Den meget høje andele af elektronikaffald som genanvendes, placerer Danmark i den absolutte verdensklasse. Derimod er der stadigvæk et forholdsvis stort potentiale, hvad angår genbrug.

Eksport er en del af løsningen Elretur ser gerne at så meget som muligt af elektronikken genbruges i Danmark, men for at nå det fulde genbrugspotentiale er eksport også nødt til at være en del af løsningen. Morten Harboe-Jepsen uddyber: ” Når vi taler genbrug, er der som ofte danske kunder til den bedre del af de produkter som kasseres af den oprindelige ejer, hvorimod ældre modeller ofte kan genbruges i udlandet. Tager vi fx en iPhone, er en iPhone 10 nem at reparere og sælge i Danmark, hvorimod en iPhone 6 er usælgelig herhjemme.

I Østeuropa kan man derimod godt genbruge en iPhone 6. Det vanskelige er at sikre sig, at det sker under samme vilkår som i Danmark. Her sikrer fælles EU- og EØS-regler at vi kører efter samme regler. Eksempelvis kan routere, der kasseres i Danmark, hvor vi har kørt på G3 og G4 og er på vej til G5, sagtnes genbruges i lande, hvor de stadig benytter G3 og G4. Det betyder at de ældre routere, som i en ensartet kvalitet, kan genanvendes andetsteds”.

Hvad kan den enkelte forbruger gøre?

Generelt opfatter nogle forbrugere området for genbrug og genanvendelse for ”grumset”, for hvad kan og bør man smide ud – og kan man nu stole på at genbrug/genanven-

13

delse foregår sikkert – hvad sker der fx med data på harddisken? ”Som forbruger skal man tænke sig om og undlade at købe og smide væk, blot fordi der er kommet en ny model. Man bør med andre ord først og fremmest, hvorvidt det pågældende produkt fortsat kan give en selv værdi – eller om det er bedre at det får få et godt liv et andet sted? Som forbruger kan man nemt være med til at gavne genbrug; ofte gemmer man sine gamle ting alt for længe og til et tidspunkt, hvor de slet ikke længere har værdi for nogen. Sørg for at tingene kommer videre mens de stadigvæk har en brugsværdi - i stedet for at have dem liggende i skuffen hjemme i stuen. Gør op med ophobningen af gammel elektronik i hjemmet”, råder Morten Harboe-Jepsen.

Brugsværdi kan både være ved genbrug, men også ved at gamle udtjente produkters metaller og plast m.m. kommer tilbage i kredsløbet, og vi dermed undgår at skulle hive ressourcer op af jorden. Hvis produktet er genbrugsegnet, er det dog afgørende, at produktet, der afleveres på genbrugspladsen, er helt. Muligheden for at genbruge fx en vaskemaskine er langt bedre, hvis det er pænt og helt og ledningen er intakt.

FAKTA Elretur blev etableret i 2005 i forbindelse med dansk implementering af EU-lovgivning om producentansvar. Producentansvaret giver producenterne ansvar for deres produkter gennem hele livscyklussen og dermed også skal sørge for indsamling, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af deres produkter, når de er udtjente.

Importører og producenter af elektronik har ansvar for at genbruge, genanvende eller bortskaffe elektronikaffald miljøansvarligt. Den opgave tager Elretur, som er en non-profit medlemsorganisation, der hjælper organisationens medlemmer med at overholde reglerne og sikre, at så meget elektronik som muligt bliver genbrugt eller genanvendt. Aktuelt håndterer Elretur mere end 80% af det elektronikaffald der indsamles i Danmark. Elreturs brede medlemsskare og fokus på miljøet giver mulighed for at sikre, at det sker på en ansvarlig og omkostningseffektiv måde. Til gavn for klima og miljøet.

Læs mere på www.elretur.dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Mona Juul Folketingsmedlem Det Konservative Folkeparti

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

HVER EN HANDLING TÆLLER − OVERVEJ DINE TEKNOLOGISKE VANER Første dag på Tinge fik jeg min første printpakke. Hvad for noget? Ja, jeg fik simpelthen en bunke papirer med udskrifter af lovforslag, høringssvar osv.

Det var en stor bunke, og jeg fik det frameldt i en fart. For ligesom vi slukker lyset i rum, vi ikke opholder os i, ikke lader vandhanen løbe og sorterer vores affald, så printer vi jo heller ikke bare uden omtanke. Sådan bør vi også se på vores digitale forbrug.

H

vert lille klik på dagens mails, en ny podcast eller visning af næste afsnit i yndlingsserien bruger strøm. Og med et stigende elforbrug, er vi nødt til at arbejde for en grøn teknologisk udvikling på det digitale område samt energisektoren. Det gør vi ved at skabe gode rammer for effektive investeringer i fremtidige innovative teknologiske løsninger, der kan være med til at skabe vækst, velfærd og arbejdspladser.

Det er heldigvis en dagsorden, der har stor opbakning. For jo mere vi ønsker teknologiske, digitaliserede og automatiserede løsninger – jo mere grøn strøm har vi brug for. Der bliver kamp om strømmen. Elbiler og robotter kræver sit, men det gør nethandel, onlinemøder og streaming i den grad også.

Konservative vil støtte mere op Vi har da også indgået en klimaaftale for energi og industri. Aftalen lyder bl.a. på, at Danmark skal arbejde for en ”ambitiøs udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne teknologier”. Det er et stort skridt på vejen. Konservative vil gerne gå længere og støtte mere op om grøn innovation og nytænkning. Vi har derfor i vores finanslovsudspil afsat en milliard kroner, der bl.a. skal være med til at hjælpe erhvervslivet med den grønne omstilling, men som stadig mangler udvikling og modning.

Det kræver nemlig investeringer for, at teknologien og erhvervs-

livet kan indgå i den grønne digitale omstilling. Vi har brug for grøn teknologi og grønt internet, fordi vi skal reducere teknologiens samlede CO2-aftryk. Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde for, at den energi, som datacentrene skal bruge, er grøn. Det vil sige, at den kommer fra vedvarende energikilder som eksempelvis havvind, landvind og sol. Det kan også være, at overskudsvarme fra datacentre kan blive genanvendt og bruges som fjernvarme.

Ideerne er der og innovation og nytænkning har potentiale til at skabe vækst, velfærd og nye arbejdspladser i Danmark.

Virksomhederne mangler arbejdskraft Vi kommer heller ikke uden om, at den grønne teknologiske udvikling kræver de rette kompetencer. Selvom vi har mange meget dygtige folk på det felt, så har vi også brug for at hente specialiseret hjælp udefra. Der er desværre bare udfordringer med at tiltrække international arbejdskraft. En af de oplagte løsninger er at sænke den såkaldte beløbsgrænse, og så må vi altså også se at få gjort noget ved sagsbehandlingstiden. For virksomhederne mangler arbejdskraft. Og det haster. Lige nu trædes der på bremsen fremfor på speederen. Det går bl.a. ud over den grønne omstilling.

Godt nok er der ingen af os, der kan spå om fremtiden. Men mon ikke de fleste, ligesom jeg, tror, at vores elforbrug ikke just vil blive mindre end det er i dag. At vi får digitaliseret mere og anvendt vores innovative og kreative evner til at erstatte mange tunge arbejdsgange med nemme teknologiske løsninger. At timerne foran skærmen ikke ligefrem bliver færre…

Tænk over eget strøm- og energiforbrug Det bliver selvfølgelig de store tiltag, der kommer til at gøre den store forskel i den grønne omstilling. Men vi kan også selv gøre noget. Vi skal gøre noget.

Det må aldrig blive ligegyldigt at slukke computerskærmen efter endt arbejdsdag. Få afmeldt intetsigende nyhedsbreve og bare sådan i det hele taget tænke over eget strøm- og energiforbrug. Overvej, hvor man i sin hverdag kan ændre en teknologisk vane. Få skruet ned for de små ting. For når næsten halvdelen af verdens befolkning har adgang til internettet, så tæller hver en handling.

En rapport fra Energistyrelsen viser, at Danmarks datacentre om 10 år vil have øget det samlede elforbrug med 17 procent. Det er ret vildt, og jeg kan blive bekymret for, om forsyningen kan følge med - og til hvilken pris. Vi har brug for strøm til den teknologiske udvikling. Samtidig har vi brug for den teknologiske udvikling til at udvikle nye grønne energikilder og energibesparelser.

Det sidste fordi, den strøm, du ikke bruger, er nu engang den billigste – såvel økonomisk som klimamæssigt.