FRA KRAV TIL KONKURRENCEFORDEL:
DIGITALE VÆRKTØJER STYRKER
MINDRE VIRKSOMHEDER I DEN GRØNNE OMSTILLING
Læs mere side 10
ELGIGANTEN VIL GIVE
DANSK 3D-PRINT SKABER SMARTERE OG GRØNNERE
FRA KRAV TIL KONKURRENCEFORDEL:
DIGITALE VÆRKTØJER STYRKER
MINDRE VIRKSOMHEDER I DEN GRØNNE OMSTILLING
Læs mere side 10
ELGIGANTEN VIL GIVE
DANSK 3D-PRINT SKABER SMARTERE OG GRØNNERE
Der er sket en positiv udvikling i måden, hvorpå vi arbejder med bæredygtighed. Fordomme mod bestemte brancher brydes ned i takt med, at virksomheder tager større ansvar for at sikre en ’grønnere’ fremtid gennem konkrete tiltag, der bl.a. hjælper forbrugere med at passe bedre på de ting, de køber eller ved at indsamle og genanvende alt fra udtjent elektronik til tekstiler frem for at smide ud.
Det lover godt. Men hverken forbrugere, producenter eller virksomheder kan komme i mål alene. Det skal ske i fællesskab. Derfor arbejder Elgiganten målrettet på at skabe dialog med både kunder og medarbejdere om, hvordan vi sammen bliver bedre til at genbruge, genanvende og forlænge produkters levetid. Klima og miljø har aldrig været højere på agendaen end i dag. Som markedsleder vil Elgiganten tage ansvar og gå forrest, når det kommer til at hjælpe kunderne med at forlænge elektronikkens levetid. Derfor har Elgiganten en ambitiøs strategi og klare mål for arbejdet med bæredygtighed. I 2028 skal 10% af koncernens omsætning således genereres fra salg af brug-
te produkter og cirkulære services som reparation, trade-in, genbrug og genanvendelse. Det er dog ikke nok at være ambitiøs, der er også nødt til at være handling bag ordene fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten: ”Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det vigtigt, at vores strategi ikke forbliver på tegnebrættet. Der skal handling bag ordene. Og den skal ud at leve blandt medarbejdere og i samspil med vores leverandører og kunder.”
125 bæredygtighedsambassadører hjælper Elgigantens kunder med at træffe mere oplyste valg Et af Elgigantens tiltag er et særligt udvalgt og uddannet ambassadørkorps, der har til formål at klæde kunder på, når
elektronikken skal købes, udskiftes, repareres eller genanvendes. Ambassadørkorpset består af mere end 125 medarbejdere som bidrager med at håndtere kundernes stigende interesse for bæredygtighed, identificerer forbedringspunkter rundt om i Elgigantens 48 varehuse og hjælper kunderne med at træffe mere oplyste valg.
Peder Stedal ser stor værdi i, at virksomheder uddanner bæredygtighedsambassadører med særligt ansvar for at rådgive kunder om ’grønnere’ valg:
VIDSTE DU…
at Elgiganten-koncernen årligt reparerer mere end 500.000 produkter.
at Elgiganten har flere millioner reservedele i deres Elcare-univers?
”Hvis vi skal lykkes med den
grønne omstilling, er det vigtigt, at vores strategi ikke
forbliver
på tegnebrættet. Der skal handling bag ordene. Og den skal ud at leve blandt medarbejdere og i samspil med vores leverandører og kunder.”
Peder Stedal, adm. direktør for Elgiganten.
“Vi har fået nogle vigtige sparringspartnere med oprettelsen af vores ambassadørkorps. Det opdagede vi allerede for to år siden, hvor vi søsatte initiativet med de første 80 udvalgte medarbejdere. Vores ambassadører er vores forlængede antenner, som gør det muligt at indhente vigtig viden om, hvad vores kunder har brug for hjælp til for at kunne træffe ’grønnere’ elektronikvalg. Det gør os samtidig i stand til at handle hurtigt og skræddersy vores rådgivning ud fra vores kunders ønsker og behov. Samtidig holder vores ambassadører os på tæerne ved at stille krav til løbende udvikling på området og hjælper os med at identificere lokale forbedringsmuligheder rundt om i vores varehuse.”
Elgiganten vil være kundernes destination for reparationer At producere nye produkter kræver både mange ressourcer og store mængder strøm. Derfor er noget af det, der kan bidrage allermest til at sikre en bæredygtig fremtid, at vi bliver i stand til at forlænge produkters levetid. Elgiganten ønsker at ændre ”brug-og-smid-væk”-kulturen gennem en række tiltag, der bl.a. skal give produkter længere levetid samt sikre, at udtjent elektronik i højere grad genbruges, genanvendes eller opgraderes ved reparation og simpel udskiftning af mindre dele:
”Vi ønsker at blive kundernes destination for reparationer af elektronik, og hjælpe dem med at få mest mulig glæde og gavn af hvert eneste produkt. Vi har et rigtig godt udgangspunkt. Med Elcare, Skandinaviens største reparationsservice inden for elektronik, kan vi udføre garantiservice og reparationer
for de fleste mærker og elektronikprodukter – også selvom produktet ikke er købt hos os. Samtidigt ønsker vi, at kunderne i højere grad selv – eller med Elgigantens hjælp – kan udskifte reservedele med nye dele og forlænge brugen af og glæden ved produkterne. Gennem Elcare tilbyder vi flere millioner reservedele til alt fra små elektroniske apparater som kaffemaskiner og mobiler til de store TV og vaskemaskiner,” fortæller Peder Stedal.
Længere levetid til telefoner og hvidevarer I 2023 trådte Elgiganten ind på brugtmarkedet med salg af brugte telefoner gennem NyStart, et ’genbrugskoncept’ der i 2024 blev udvidet med salg af brugte hvidevarer. ”Der handles brugt oftere og på tværs af forskellige varegrupper. Og der handles på mange kanaler og platforme lige fra lokale Facebook-grupper til mere veletablerede kanaler, hvor alt fra brugte biler til dyr skifter hænder. Det gælder også elektronik. I dag findes det største udbud af brugte produkter i det private ’brugtmarked’ og de fleste handler finder sted her – fra person til person. Det ønsker vi at udfordre,” fortæller Peder. Elgiganten er overbevist om, at en af de sikre veje til en grøn omstilling er at få flere til at købe brugt. Noget som kan imødekommes med sikkerhed og garanti, mener Peder Stedal: “Vi kan se i vores data, at manglen på garanti er en af de primære årsager til, at forbrugere tøver med at købe brugte produkter. Som markedsleder ønsker vi at skabe tryghed for de kunder, der stadig er tilbageholdende, og derfor tilbyder vi to års garanti på alle vores brugte produkter. Samtidigt sikrer vi, at alle brugte telefoner og hvidevarer er kvalitetstjekket, repareret og nulstillet, inden de sælges videre til kunden. Vi håber, at dette vil gøre det lige så enkelt og trygt at købe brugt som at købe nyt og dermed få flere kunder til at overveje genbrugt elektronik.”
at op mod 97% af al elektronikskrot, som Elgiganten indsamler via Secure Collect bliver genanvendt i nye produkter?
at Elgiganten-koncernen årligt indsamler mere end 30.000 tons elektronikaffald, hvilket er en nordisk rekord?
Elcare
Reparation- og reservedelsservice, der gør det muligt at forlænge produkters levetid ved reparationer og udskiftning af mindre dele frem for at købe nye produkter.
NyStart
Koncept med salg af brugte smartphones og hvidevarer med samme reklamationsret som nye produkter, så kunderne kan forlænge produktets levetid med ro i sindet.
Outlet
Udstillingsmodeller og returvarer nulstilles, sælges igen og får en ny chance i nye hjem.
Forsikringer og udvidet garanti
Vi tilbyder forsikringer og udvidet garanti, der kan hjælpe med at forlænge produkternes levetid. Udvid garantien med op til 10 år.
Secure Collect
Alle Elgigantens varehuse har Secure Collectcontainere, der indsamler dataholdig elektronik, hvorefter data på enhederne slettes forsvarligt og elektronikken genanvendes.
Trade-In
Trade-In bygger bro mellem det gamle og det nye. Med denne service kan du få rabat på dit køb, hvis du samtidigt indleverer dit gamle produkt. Gælder smartphones, tablets, computere og smartwatches.
Elgiganten har en ambition om, at 10% af omsætningen skal komme fra salg af brugte produkter og cirkulære services som reparation, Trade-In, genbrug og genanvendelse inden 2028.
Læs mere på elgiganten.dk/baeredygtighed
Lige nu, på et laboratorium i Danmark, løfter en forsker en petriskål med en mikroskopisk svamp. Det, der ved første øjekast ligner en almindelig kultur af mikroorganismer, kan vise sig at være nøglen til én af fremtidens bæredygtige løsninger. Måske har netop denne mikroorganisme potentialet til at erstatte miljøskadelige kemikalier i landbruget og samtidig beskytte afgrøder mod tørke og sygdom. Eller måske indeholder den egenskaberne til at skabe fremtidens tøj, plastik, beton og asfalt.
Forestil dig, at denne banebrydende teknologi og de danske innovationer sætter nye globale standarder for en grønnere og mere bæredygtig produktion. Virkeligheden er dog langt mere kompleks. Mens forskeren drømmer om at skalere sin løsning og bringe den ud i verden, spænder en mur af utidssvarende regulering, mangel på testfaciliteter og fraværet af en klar strategi ben for, hvordan netop denne banebrydende opdagelse – og Danmarks innovationskraft – kan udnyttes fuldt ud.
Dét er hverdagen for mange af Danmarks mest talentfulde forskere og iværksættere inden for biosolutions. Problemet er ikke, at vi mangler ideer eller teknologier. Det er rammevilkårene, der halter. På trods af Danmarks globale førerposition på området er det tydeligt, at vi sakker bagud, når det gælder at skabe de rette forudsætninger for vækst og udvikling. Dette er en simpel, men alligevel ret alvorlig diagnose, som truer med at kvæle mulighederne i biosolutions-innovationens eget hjemland. Dermed går Danmark glip af gode grønne arbejdspladser og tabt vækst- og eksportpotentiale.
En global lederrolle
I mange sammenhænge er det oplagt at tage et helikopter-
perspektiv for at få overblik. Men når det handler om biosolutions, er det langt mere relevant at rette blikket mod mikroskopet. Det er her, vi finder fremtidens fødevarer og materialer, der kan erstatte kemiske eller fossile produkter, der skader planeten. For det er det, biosolutions er: en teknologi, der udnytter biologi til at skabe innovative løsninger. Det er netop i mikroskopet, at Danmarks erhvervsstyrkeposition inden for biosolutions ligger. Her fostrer vi stærke forskningsmiljøer og verdensledende virksomheder, der allerede er klar til at indtage en global lederrolle. Og det er her, vi skal blive ved med at fokusere vores indsats, hvis vi vil realisere det enorme potentiale, biosolutions repræsenterer. Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics (2022) kan biosolutions bidrage til at reducere verdens CO₂-udledninger med op til 8 pct. inden 2030. Men det kræver, at vi handler nu. Danmark og i særdeleshed EU risikerer at tabe terræn i den globale konkurrence om biosolutions, hvis vi ikke formår at formulere en klar og ambitiøs vækststrategi og sikre bedre rammevilkår både her til lands og nede i Bruxelles.
Behov for strategi
Ifølge Teknologisk Instituts seneste udgivelse “Biosolutions i Danmark” investerer lande som Belgien, Nederlandene og Italien målrettet i at skabe stærke forskningsmiljøer, og store
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
Medlem af
K ære Læser
aktører som USA, Kina og Storbritannien nyder fordelen ved at have mere fleksible regulatoriske rammebetingelser. Uden en strategi, der sikrer optimale vilkår for vækst og innovation, risikerer vi, at Danmarks førerposition svækkes – og med det, vores potentiale til at levere løsninger og vores position som ledende global aktør.
Danmark kan allerede nu se fremtidens muligheder i mikroskopet. Det næste skridt er at sikre, at vi ikke blot ser potentialet, men handler hurtigt nok til at fastholde vores globale forspring inden for biosolutions. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi kan blive en global frontløber – det er, hvordan vi sikrer, at vi forbliver det.
Hvis Danmark vil undgå at blive efterladt på perronen i den hastigt fremadstormende globale konkurrence, kræver det, at vi udvikler en national vækstplan for biosolutions. Den grønne trepart har skabt et momentum, som vi bør udnytte til at tage næste skridt.
Danmark står i en unik position med et enormt potentiale til at præge den globale grønne omstilling. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. For at sikre, at gennembruddene under mikroskopet ikke blot forbliver forskningsresultater, men bliver til løsninger, der ændrer verden, er det nødvendigt, at vi handler nu.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
I gaderne snor bilerne sig som perler på en snor, parkeringspladser fylder mere end grønne områder, og byens puls bliver ofte overdøvet af motorstøj. Men en ny generation er ved at vende op og ned på dette billede. Generation Z og Millennials udfordrer måden, vi tænker ejerskab og transport på. For dem handler det ikke om at eje – det handler om at have adgang.
Af Martin Andersen
GoMore, der har været en pioner inden for bildeling, ser for tiden denne udvikling udfolde sig i praksis. Deres seneste undersøgelse blandt medlemmer på tværs af syv markeder viser tydeligt, hvordan yngre generationer baner vejen for smartere, mere bæredygtige løsninger. Men hvorfor vælger de deling frem for ejerskab, og hvad betyder det for fremtidens byer?
GoMore’s undersøgelse afslører nye tendenser
GoMore’s data afslører, at over halvdelen af platformens lejere finder det mindre attraktivt at eje en bil efter at have brugt tjenesten. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at 65% af medlemmerne har udvidet deres delingsvaner til også at omfatte ting som boliger via Airbnb, cykler gennem Donkey Republic eller mad via TooGoodToGo.
“Der er flere årsager til, at folk vælger at bruge GoMore,” forklarer Jeanette Søby, kommunikations- og marketingchef hos GoMore. “Udover de økonomiske fordele, som mange nævner, vælger to tredjedele af vores udlejere og mere end halvdelen af vores lejere også at bruge GoMore af miljømæssige og sociale årsager. De vil reducere trængsel, skabe mindre forurening og bidrage til at gøre byerne bedre at bo i.”
Generation Z og Millennials baner vejen
Jeanette Søby understreger, at både Generation Z og Millennials er blandt de mest aktive brugere på platformen. Denne
gruppe, født fra midten af 1980’erne og frem, prioriterer fleksibilitet over ejerskab.
“De er vokset op i en tid, hvor klimaforandringer og bæredygtighed er i fokus. Det har givet dem en stærk bevidsthed om, hvordan vi bruger vores ressourcer,” forklarer hun. Denne tankegang går hånd i hånd med urbaniseringens udvikling. I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byområder, og det tal forventes at stige til to tredjedele i 2050. “Når så mange mennesker bor tæt, er der simpelthen ikke plads til, at alle ejer en bil. Vi skal tænke smartere, og her spiller deling en stor rolle,” siger Jeanette Søby.
Når transport bliver en fælles sag
GoMore’s undersøgelse viser også, at seks ud af ti lejere på platformen kombinerer bildeling med andre transportformer som offentlig transport.
“Vi ser, at mange af vores medlemmer slet ikke har brug for at eje en bil,” forklarer Jeanette Søby. “De bruger busser, tog eller cykler til dagligt og lejer kun en bil, når det er nødvendigt.”
Denne tilgang frigør ikke bare plads i byerne, men gør også hverdagen mere fleksibel.
“Vores mission er at hjælpe mennesker med at dele biler,” siger Jeanette Søby. “Med teknologier som nøglefri løsninger og kvikbooking er det muligt at leje en bil uden besvær. Det skal være lige så let som at bestille en taxa.”
Plads til liv
Jeanette Søby forklarer, at visionen for fremtidens byer hand-
ler om at sætte mennesker i centrum. “I dag bruges mange gader og veje som opbevaringspladser for biler, der står stille det meste af døgnet. Det giver ikke mening. Vi drømmer om byer, hvor der er mere plads til mennesker, grønne områder og fællesskaber.”
Men det kræver politisk mod og borgernes opbakning.
“Vi har brug for beslutninger, der prioriterer smartere og grønnere mobilitet, fx flere parkeringspladser til delebiler” siger hun.
Næste skridt for GoMore
GoMore fortsætter med at vokse og har oplevet en vækst på mere end 40 % over de seneste år. Jeanette Søby afslutter med at fortælle om fremtiden:
“Vi arbejder løbende på at forbedre vores platform og gøre det endnu lettere for folk at dele. Samtidig ser vi frem til at udvide til flere markeder i Europa.”
Jeanette Søby ser optimistisk på fremtiden: “Det er netop den tankegang, vi ser hos Generation Z, der giver os tro på, at forandring er mulig. De er fremtidens forbrugere, og deres valg baner vejen for smartere og mere bæredygtige løsninger.”
Så spørgsmålet er: Hvordan ser du fremtiden? Vil du eje – eller vil du dele?
Læs mere på www.gomore.dk
En stille revolution ruller gennem danske produktionshaller. Additive Manufacturing (AM), bedre kendt som industriel 3D-print, giver virksomheder nye muligheder for at designe smartere, reducere materialespild og forkorte udviklingstiden. Og med Dansk AM Hubs program, AM Sustain, tager Danmark vigtige skridt mod en grønnere og mere innovativ fremtid.
Jørgen Vestergaard, Director Specialist i KK
”3D-print åbner helt nye muligheder for både innovation og bæredygtighed,” siger Frank Rosengreen Lorenzen, administrerende direktør i Dansk AM Hub. “Men det kræver, at vi tænker anderledes og ser teknologien som en strategisk løftestang frem for blot en maskine.”
Industriel 3D-print gør det muligt at opbygge produkter lag for lag ud fra digitale modeller. Det betyder mindre spild og større designfrihed. Teknologien kan håndtere alt fra plast til avancerede metaller som kobber og aluminium, og den anvendes allerede i brancher som fly- og bilindustrien til at skabe lette og stærke komponenter.
“Vi arbejder for, at danske virksomheder kan udnytte disse muligheder til at styrke deres konkurrenceevne,” forklarer Frank Rosengreen Lorenzen. “Det handler om at bringe de bedste løsninger ind i produktionen og samtidig finde måder at gøre produkterne mere bæredygtige på.”
AM Sustain: Bæredygtighed i fokus
Dansk AM Hub har med AM Sustain skabt et program, der hjælper virksomheder med at tage teknologien til sig. Gennem analyser, workshops og rådgivning får virksomhederne redskaber til at implementere 3D-print strategisk og bæredygtigt. En central del af programmet er en software, der gør det muligt at måle, hvor miljøvenligt et 3D-printet produkt er sammenlignet med traditionelle fremstillingsmetoder. “Vi skal kunne dokumentere effekten af teknologien,” siger
Frank Rosengreen Lorenzen. “Når virksomhederne kan se de konkrete resultater – både økonomisk og miljømæssigt – bliver det lettere for dem at træffe de rigtige beslutninger.”
Tidligere erfaringer baner vejen
KK Wind Solutions, en vigtig aktør i vindmølleindustrien, har deltaget i et tidligere forløb under Dansk AM Hub, Design for AM, som har lagt grundlaget for det kommende program.
“Vores rejse med 3D-metalprint startede faktisk lidt tilfældigt med en studerende, der arbejdede med Additive Manufacturing i praktik,” fortæller Jørgen Vestergaard, Director Specialist i KK Wind Solutions.
“Gennem projektet fik vi adgang til Teknologisk Institut og Dansk AM Hub, hvilket gjorde det muligt for os at eksperimentere med metalprint. Samarbejdet gav os inspiration og viden til at udvikle et nyt produkt, ‘Bionic Busbar’, en elektrisk komponent, der bruges til at overføre strøm og spænding i vindmøllesystemer,” siger Jørgen Vestergaard. Produktet integrerer traditionelle fremstillingsmetoder med 3D-print, hvilket har gjort det muligt at optimere både design og funktionalitet.
“Den færdige løsning viste sig faktisk kun at kunne lade sig gøre ved hjælp af 3D-print. Vi kunne designe nogle bedre løsninger, som blandt andet giver en langt højere udnyttelse af materialet samtidig med at konsolidere mange komponenter til færre dele, hvilket sparer både materialer og plads,” forklarer Jørgen Vestergaard. “Det giver os også
fordele i montage, lagerføring og service”, fortsætter Jørgen Vestergaard.
En revolution for produktionsdesign
3D-print har givet KK Wind Solutions en ny tilgang til produktdesign. “Med 3D-print får vi en designfrihed, der gør det muligt at skabe helt nye løsninger. Vi kan tænke produkter på en måde, som var umulig med traditionelle fremstillingsmetoder,” siger Jørgen Vestergaard. “For eksempel kan vi udnytte materialerne langt bedre og kombinere flere funktioner i én komponent.”
Danmark kan føre an i en global konkurrence Mens lande som USA og Kina investerer massivt i 3D-print, ser Frank Rosengreen Lorenzen en unik mulighed for Danmark til at positionere sig som global frontløber: “Vi har en stærk tradition for innovation og kvalitet, som vi kan bygge videre på,” forklarer han. “Hvis vi kombinerer det med vores fokus på bæredygtighed, kan vi skabe produkter, der er førende på verdensplan.”
Dansk AM Hub og virksomheder som KK Wind Solutions viser altså allerede, hvordan 3D-print kan transformere produktionen. Men Frank Rosengreen Lorenzen understreger, at succes kræver en langsigtet indsats: “Dette er ikke en hurtig løsning, men en rejse. Hvis vi griber muligheden nu, kan vi ikke kun styrke dansk industri, men også skabe en mere bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid.”
Danmark har længe været kendt for sin høje produktivitet og stabile energiforsyning. Men nu er der revner i fundamentet. Med en elektrificering, der buldrer frem, og et voksende pres på elnettet, stiller mange det samme spørgsmål: Kan vi blive ved med at holde lyset tændt og maskinerne kørende?
”Elforsyningssikkerhed er afgørende for at fastholde Danmarks høje produktivitetsniveau. Når strømmen bliver ustabil, risikerer vi, at virksomheder ikke kan levere, og at kritisk infrastruktur svigter. Vi skal handle nu for at sikre, at det ikke sker,” lyder det klart fra HyBESS’ nye CEO, Jacob Hedegaard Christensen. Det nyetablerede firma HyBESS er skabt for at levere løsninger, der kan imødekomme netop disse udfordringer. Med ekspertise inden for batterilagringssystemer (BESS) er deres mission at sikre en stabil energiforsyning til både virksomheder og kritisk infrastruktur.
Når strømmen bliver en knap ressource Elektrificeringen af Danmark er ikke bare en ambition – det er en realitet. Men med ambitionen følger udfordringer. Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan Danmark allerede i 2030 stå over for op til 53 timers strømudfald om året. Og vi er ikke alene. Også nabolande som Sverige og Tyskland kæmper med lignende problemer, hvilket gør vores afhængighed af udenlandsk strøm mere risikabel end nogensinde før.
”Vi har tidligere taget stabil strøm for givet, men det kan vi ikke længere. Situationen kræver, at vi ser fremad og investerer i løsninger, der kan sikre både vores produktion og kritiske funktioner som hospitaler og vandforsyning,” forklarer Jacob Hedegaard Christensen.
UDVIKLING I TIMER OG STØRRELSE AF STRØMAFBRYDELSER
Batterierne, der kan redde energinetværket
Batterilagringssystemer – også kendt som BESS. Det er teknologien, der kan udjævne spændingsfald og ustabil frekvens, lagre overskydende energi og sikre, at strømmen ikke svigter, når vi har mest brug for den.
“Med BESS kan vi undgå de spændingsdyk, der får alt fra MR-scannere til tekniske systemer til at gå i stå. Teknologien giver en stabil strømforsyning, som kan holde de mest kritiske dele af vores infrastruktur i gang,” forklarer Jacob Hedegaard Christensen. Og det er ikke kun kritisk infrastruktur såsom transport og lufthavne, der kan have gavn af teknologien. Også danske produktionsvirksomheder kan beskytte sig mod dyre produktionsnedbrud.
Konkurrenceevne og økonomiske gevinster
Men batterierne kan mere end blot sikre stabil strøm. De kan også skære i produktionsomkostningerne og hjælpe virksomheder med at udnytte billig energi, når den er tilgængelig. Derudover bidrager teknologien til den grønne omstilling ved at gøre det muligt at lagre energi fra sol og vind til senere brug. “Det handler ikke kun om at holde maskinerne kørende. Det handler også om at sikre, at danske virksomheder kan konkurrere på verdensmarkedet. Med BESS kan vi ruste os til fremtiden – både økonomisk og miljømæssigt,” siger Jacob Hedegaard Christensen.
ESG-rapportering
I lyset af det nye ESG-direktiv kan det for mange virksomheder være en strategisk fordel at integrere løsninger som BESS i deres energiforsyning. Dette vil ikke kun bidrage til at optimere energiudnyttelsen, men også hjælpe med at opnå det højeste niveau af miljøcertificering, hvilket er en vigtig del af at overholde kravene for at være en bæredygtighed og troværdig virksomhed.
”Vi anbefaler, at myndighederne forbereder en kapacitetsmekanisme, der kan træde i kraft, hvis der ikke er strøm nok i systemet. Herunder både muligheden for et kapacitetsmarked og/ eller en strategisk reserve.”
Green Power Denmark
Et fælles ansvar
Hos HyBESS er der ingen tvivl om, at fremtiden kræver samarbejde. Politikere, energiselskaber og virksomheder skal trække i samme retning for at sikre, at Danmark fortsat kan være et produktionsland med stabil og grøn energi.
“Vi har brug for politisk handling og investeringer i infrastrukturen. Forsyningssikkerhed er ikke kun et teknologisk spørgsmål – det er et fælles ansvar. Vi har travlt, hvis vi skal undgå udfald og sikre, at Danmark står stærkt i fremtiden,” afslutter Jacob Hedegaard Christensen.
Hvad er BESS?
Batterilagringssystemer (BESS) er teknologi, der gør det muligt at lagre elektricitet fra vedvarende energikilder som sol og vind og levere den, når der er behov. Systemet udjævner også spændingsudsving og sikrer stabilitet.
Fordele ved BESS-teknologi
Beskytter mod strømudfald og spændingsdyk, især i kritisk infrastruktur som hospitaler og vandværker.
Reducerer produktionsstop og giver mulighed for at udnytte billig strøm, når den er tilgængelig. Optimerer udnyttelsen af vedvarende energi og reducerer CO₂-udledningen.
HyBESS’ løsning
HyBESS leverer komplette BESS-løsninger fra 0,25 MW til 5 MW, designet til at sikre energiforsyningen for både virksomheder og kritisk infrastruktur.
Læs mere på www.HyBESS.dk
FRA KRAV TIL KONKURRENCEFORDEL:
Små og mellemstore virksomheder står som hjørnesten i dansk erhvervsliv, men uden de rette værktøjer risikerer deres grønne potentiale at gå tabt.
Flere danske virksomheder sætter ambitiøse mål for deres klimaaftryk og udarbejder klimaregnskaber. Det er ikke længere kun et spørgsmål om at tage ansvar eller profilere sig som frontløbere – det er blevet et krav fra kunder, banker, leverandører og myndigheder. Ifølge Rune Loftager, direktør for NIVI Digital, er det positivt for klimaet og virksomhedernes fremtidssikring, men der er en gruppe, som står tilbage i kampen for den grønne omstilling: de små og mellemstore virksomheder.
”Vi må ikke glemme de mindre virksomheder, som ofte kæmper for at følge med de voksende krav. De mangler typisk ressourcer og kompetencer til at håndtere de komplekse forventninger. Det er afgørende, at vi gør det nemt for dem at tage de første skridt og sikrer adgang til værktøjer, der skaber reel værdi,” siger Rune Loftager. Over 90% af danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, hvilket gør deres rolle i den grønne omstilling afgørende. Men presset fra EU’s regler som CSRD og kravene fra værdikæderne er stort, selv for dem, der ikke direkte er omfattet af lovgivningen endnu.
Grøn omstilling starter med indsigt Kernen i den grønne omstilling er viden. Før en virksomhed kan handle strategisk for at reducere sit klimaaftryk, skal den forstå, hvor de største potentialer ligger. Det kræver data, analyser og handling. ”Vi ser, at rapportering er én ting. Men skal en virksomhed arbejde meningsfuldt med at reducere sine CO2-udledninger, skal dataene være tilgængelige og forståelige. Først når man har et klart overblik, kan man prioritere indsatsen der, hvor det virkelig har effekt,” forklarer Rune Loftager. Et eksempel er en dansk møbelvirksomhed, der ved hjælp af et klimaregnskab fik skabt et overblik over deres forretning og startet tiltag, som yderligere sænker deres klimaaftryk. Som produktionsvirksomhed blev det naturligt også at undersøge deres produkters miljø- og klimaaftryk gennem livscyklusanalyser (LCA’er). Disse analyser gav virksomheden detaljerede indsigter, som ikke blot forbedrede deres interne processer, men også åbnede op for dialoger med leverandører. Resultatet var konkrete tiltag i værdikæden, der havde en målbar effekt på deres samlede klimaaftryk.
Pålidelige værktøjer er nøglen til reel værdi
Digitale værktøjer spiller en afgørende rolle i at gøre den grønne omstilling overskuelig og værdiskabende.
“Grøn omstilling er ikke noget, man klarer på en eftermiddag,” siger Rune Loftager. “Men der er ingen grund til, at det skal være unødigt komplekst. Vi mener, at digitalisering og intuitive værktøjer kan sænke kompleksiteten og gøre arbejdet meget lettere for virksomheder.”
”Vi ser, at rapportering er én ting. Men skal en virksomhed arbejde meningsfuldt med at reducere sit klimaaftryk, skal dataene være tilgængelige og forståelige. Først når man har et klart overblik, kan man handle målrettet.”
Rune Loftager, direktør NIVI Digital
NIVI Digital tilbyder en gratis platform til klimaregnskab, der hjælper virksomheder med at få overblik over deres klimaaftryk, analysere data og igangsætte konkrete tiltag – uden store investeringer eller behov for teknisk ekspertise. Platformen er desuden tredjepartsverificeret af DNV, hvilket sikrer, at virksomheder kan stole på, at deres data er valide og brugbare til både rapportering og strategisk handling. ”Vi hører fra mange brugere, at de føler sig langt bedre rustet til at håndtere rapporteringskrav og omsætte data til praktisk
handling, når de først har et overblik,” tilføjer Rune Loftager. Klimaregnskabet er et godt første skridt i bæredygtighedsrapporteringen. For virksomheder, der ønsker at tage deres indsats videre, tilbyder NIVI også rådgivning og værktøjer til hele ESG-rapportering, livscyklusvurderinger (LCA’er) og handlingsplaner, som kan bane vejen for bæredygtige løsninger.
SÅDAN KOMMER I I GANG MED GRØNNE TILTAG
Selvom arbejdet kan virke kompleks, er der praktiske trin til at hjælpe dig i gang:
1. Skab overblik over data og kompetencer Identificer, hvilke data der er nødvendige for at forstå jeres klimaaftryk, og vurder, om I har de rette kompetencer internt til at håndtere arbejdet, eller om der er behov for uddannelse eller ekstern hjælp.
2. Kortlæg jeres klimaaftryk Benyt et værktøj som NIVI til at få overblik over jeres udledninger og identificere de områder, hvor I kan skabe størst effekt.
3. Definér mål og igangsæt tiltag Sæt klare og realistiske mål, og brug jeres data som fundament for konkrete initiativer.
4. Engagér medarbejdere og partnere Involver kollegaer og ledelsen for at sikre ejerskab. Samarbejd også med leverandører for at styrke data og løsninger.
Læs mere om, hvordan I kan komme i gang med klimaregnskab, ESG-rapportering eller LCA’er på www.nivi.digital
Morgendagens energisystem
Green Power Denmark & ekspertpanel
Power-to-X
Green Power Denmark & ekspertpanel
Elnet til meget mere
Green Power Denmark & ekspertpanel
Havvind & Energiøer
Green Power Denmark & ekspertpanel
Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.
Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor
Begynd det n Executi førende forskere og erfarne er for at lade bæredygtige forandringer blomstre hos dig og i din organisation.
Kurserne tager udgangspunkt i aktuelle emner og booster dine ledelseskompetencer med viden og n
Korte
-Bæredygtighed og ESG i Praksis -Adaptiv Ledelse
Lederuddannelse for seniorledere -Sustainable Leadership & Transformation