ANNONCETILLÆGSEPTEMBER2022 NEW TECH INTELLIGENSHUSKAI-EKSPERTER:ANSVARLIGHEDEN,NÅRDENKUNSTIGEBULDRERFREMLæsmereside3 KUNSTIG FREMTIDENSSKABERINTELLIGENSSAMFUNDRikkeHougaardZeberg,BranchedirektørDIDigital Læs mere side 4 LIVSLANG LÆRING ER EN FORUDSÆTNING FOROGVELFÆRDSSAMFUNDETFORDENENKELTEPartnerdirektørTorbenKirkRønlerfraCphbusinessLæsmereside9
Af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen
Vi kommer ingen vegne, hvis det fortsætter med at være kvinder, der snakker med kvinder om, at der mangler kvinder i tech.
En analyse fra Boston Consulting Group blandt 1.700 virk somheder viser bl.a., at virksomheder med større diversitet i ledelsesteamet har 19% højere omsætning end virksomheder med lav diversitet. Ser man på kvindelige iværksætteres evne til at tjene penge i forhold til de mandlige, viser det sig også her, at det er en god forretning at investere i kvinder. For hver dollar der blev investeret i kvindelige iværksættere, genererede de 78 cent i omsætning, mens tallet for mændene kun var 31 cent. Så der er ganske enkelt god fornuft i at investere i både flere kvinder og mere diversitet i branchen. Men hvorfor sker det så ikke?
Blot 25,8% af alle stillinger i it-branchen be sættes i dag af kvinder, hvilket står i skæ rende kontrast til erhvervslivet generelt, hvor 47,3% af alle beskæftigede er kvinder.
Over årene har både branchen som helhed og de enkelte tech-virksomheder forsøgt sig med alt fra mentorforløb og job messer til netværk og events, hvor man gennem rollemodeller og karriereveje har vist, hvor mange muligheder der findes for kvinder i branchen.
VI
MANGLER DIVERSITET DEBATTEN OM DIVERSITET
Og det har da også hjulpet. En lille smule. Vi ser flere kvinder, der søger ind på it-uddannelserne, og der er flere kvinder, der melder sig til branchens mentorforløb, fordi de er interesseret i en karriere i branchen. Men den store forandring lader dog vente på sig, hvilket vi desværre alt for tydeligt kan se på den manglende udvikling i antallet af kvinder i branchen over de seneste mange år. Kur ven er ganske enkelt helt og aldeles flad. Igen kan man undres over årsagen til den manglende udvik ling. Måske ligger en af forklaringerne i, at vi ganske enkelt mangler diversitet i selve debatten. Kigger jeg på de mange events, debatter og tiltag omkring af få flere kvinder i tech, så drives de hovedsageligt af kvinder – og engagerer primært andre kvinder. En ærgerlig tendens når debatten netop skal tages af alle, hvis vi skal skabe en reel forandring i en hel branche. Hvordan får vi aktiveret de mandlige topledere? Under hele den mangeårige debat om, hvordan man får flere kvinder i tech-branchen, har vi kontinuerligt manglet input fra én vigtig aktør: Den mandlige topchef. En gruppering der udfylder næsten alle positioner i topledel seslaget i branchen, og dermed er afgørende at få med, hvis vi skal ændre noget på den lange bane. For det er dem, der sidder med den afgørende beslutning om, at der skal mere diversitet ind i ledelseslaget i netop deres virk somhed. Det er dem, der kan sørge for, at det bliver attraktivt
Vi skal have mere diversitet i diversitetsdebatten
Skal vi have mere diversitet og flere kvinder i tech-branchen, mangler vi at få én vigtig aktør mere med i debatten: Den mandlige topchef.
Flere kvinder giver en bedre bundlinje Manglen på kvinder og diversitet i bran chen er et problem, hvis vi gerne vil skabe mere vækst. For der er ingen tvivl om, at det kan mærkes på bundlinjen.
at skifte fra andre brancher til tech-branchen, og at flere kvinder motiveres til at uddanne sig til et it-job. Derfor er det også en katastrofe, at vi ikke i bedre grad lykkedes med at aktivere denne gruppe i debatten. Næste gang der afholdes et event eller skal skabes en debat omkring kvinder i tech, bør succeskriteriet måske derfor heller ikke være, hvor mange kvinder der dukker op, men hvor mange mandlige topledere der Ogdeltager.forat rykke agendaen til næste ni veau og komme ud af dødvandet kunne vi måske alle sammen - både mænd og kvinder – have gavn af en god omgang bias-træning, når samtalen falder på diversitet og flere kvinder i tech?
I
2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Læs mere om SAS’ AI-løsninger på sas.com/dk/ai
Hun bakkes op af sin amerikanske kollega Reggie Townsend, som leder SAS’ Data Ethics Practice. Han står lige som Josefin Rosén på scenen, når SAS d. 6. oktober inviterer til executive eventen SAS Innovate i København.
Lovgivning på vej fra EU Samtidig er det første juridiske rammeværk for kunstig intelli gens ved at blive udarbejdet af EU.
Det første juridiske rammeværk for kunstig intelligens er på vej fra EU. Ifølge Josefin Rosén er det en milepæl og et stort skridt på vejen mod en fremtid med ”Responsible AI”. Foto: Susanne Kronholm.
FAKTA Ansvarlig AI kræver, at man både stiller spørgsmålet: Kan vi – og bør vi?, siger Reggie Townsend, leder af SAS Data Ethics Practice og medlem af et rådgivningsudvalg for den amerikanske præsident. Foto: SAS Institute.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3
A
Som leder af Data Ethics Practice i SAS har han fokus på hvor dan man sikrer, at AI-drevne løsninger ikke kommer til at dis kriminere visse befolkningsgrupper, eksempelvis baseret på køn, etnicitet eller økonomisk formåen.
Ingen udvikling uden ansvarlighed Men i takt med at kunstig intelligens indsættes i flere processer, stiger betydningen for det enkelte menneske, ikke mindst når det gælder følsomme områder som sundhed og økonomi. ”Udviklingen går lynhurtigt, men det er utrolig vigtigt, at tek nologien er ’forklar-bar’. Etik og gennemsigtighed skal være tydelig i både teknologi og applikationer,” siger Josefin Rosén.
”Ansvarlig innovation betyder, at når vi stiller spørgsmålet: Kan vi? Så stiller vi samtidig spørgsmålet: Bør vi? Vi har ’a duty to care’ - et ansvar for omsorg,” siger Reggie Townsend. Han er medlem af The National Artificial Intelligence Advisory Committe, som rådgiver den amerikanske præsident og det så kaldte National AI Initiative Office.
Kunstig intelligens er nået ind i virksomhedens kerne SAS’ kunder har allerede eksperimenteret flittigt med kunstig intelligens, og teknologien har udviklet sig markant i de seneste år. ”Mange af vores kunder arbejder aktivt på at integrere kunstig intelligens i virksomhedens kernefunktioner. Det er blevet ty deligt, at alt, hvad AI kan understøtte og hjælpe med, fører di rekte til konkurrencefordele – og det modsatte, hvis man ikke kaster sig ud i det,” udtaler Josefin Rosén, der er nordisk leder for AI & Analytics hos SAS Institute. SAS Institute samarbejder eksempelvis med hospitaler og forske re, der bruger kunstig intelligens i form af computer vision og prædikative analyser for bedre at identificere og beslutte, hvilke kræftpatienter der er kandidater til en bestemt type operation. En række banker anvender SAS-løsninger til at bekæmpe svindel og hvidvask, mens bilproducenter har løsninger baseret på sensordata, der sikrer vedligeholdelse inden reservedele er slidt op.
I er i stigende grad en integreret del af beslutningsprocesser på tværs af er hvervslivets brancher og i den offentlige sektor. Indsat i de rigtige processer kan kunstig intelligens fremme både produk tivitet, innovation og kundetilfredshed. En af de virksomheder, som hjælper or ganisationer med at operationalisere AI, er SAS Institute, som var med til at lægge grunden for moderne dataanalyse for næ sten 50 år siden og i dag er førende inden for kunstig intelligens på tværs af en række brancher.
”Vi har et særligt fokus på udsatte befolkningsgrupper i verden. Vi tror på, at hvis vi kan beskytte de mest udsatte, så vil alle andre også være OK,” pointerer han.
Josefin Rosén ser dette som et stort skridt i den rigtige retning.
”Hvis folk stoler på AI, vil de være mere tilbøjelige til at bruge det, og det vil hjælpe med AI-adoption og øge chancerne for, at AI-drevet innovation bliver en realitet på en bred front i sam fundet og i erhvervslivet over de næste år,” siger Josefin Rosén.
Kunstig intelligens, også kaldet AI, er på hastig fremmarch i både virksomheder og det offentlige. Det er med til at afbøde manglen på arbejdskraft og sikre at flere beslutninger kan tages bedre og hurtigere. Men etik og transparens omkring teknologien er alfa og omega, hvis vi som borgere og kunder skal føle os trygge ved udviklingen. Det påpeger to eksperter i AI og data-etik hos SAS Institute, som snart gæster København.
HUSKAI-EKSPERTER:ANSVARLIGHEDEN, NÅR DEN KUNSTIGE INTELLIGENS BULDRER FREM
Af Fredrik Malte Petersen, Børsen Creative SAS Institute leverer avancerede softwareløsninger, som gør data til en motor for øget indsigt, innova tion og beslutningskraft. SAS Institutes eksperter inden for AI skaber løsninger sammen med kun der over hele kloden, i en lang række industrier og offentlige organisationer.
Danmark er klart i førertrøjen Kunstig intelligens har imidlertid mange ansigter og er meget mere end blot én enkelt teknologi. Så også blandt de danske virksomheder venter et stort potentiale, og faktisk viser en helt frisk undersøgelse fra EU Kommissionen - det såkaldte Digital Economy and Society Index (DESI) 2022 - at Danmark er det EU land, hvor virksomhederne er længst fremme med anven delsen af kunstig intelligens. ”Den dokumenterer, at ikke mindre end 24 pct. af de danske virksomheder i en eller anden udstrækning har taget kunstig intelligens til sig. På andenpladsen kommer Portugal med 17 pct. og på tredjepladsen Finland med 16 pct.”, uddyber Rikke Hougaard Zeberg. Udbredelsen er naturligvis mest markant i de større virksomheder, men interessant er det, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger langt under. Masser af potentiale i vente Eksempelvis ligger Tyskland blot på 12 pct., og tager man gen nemsnittet for hele EU, er det totalt set kun 8 pct. af virksomhe derne, der har taget kunstig intelligens til sig. Dermed kan man formentlig godt tillade sig at konstatere, at danske industrivirk somheder, i hvert fald en tid endnu, har en klar konkurrence fordel, og netop set i forhold til konkurrencen fra udlandet er det et væsentligt faktum.
AnsvarshavendeUdgiver redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Det handler også om at gøre dem mere bæredygtigt, for tekno logi kan i rigtig mange sammenhænge være med til at reducere såvel materiale- som ressourceforbrug, hvilket både er med til at give et mindre CO2 aftryk og reducere påvirkningen af mil jøet. Eksempelvis ser Rikke Hougaard Zeberg store muligheder inden for landbruget.
KUNSTIG INTELLIGENS SKABER SAMFUNDFREMTIDENS
Kunstig intelligens er kommet for at blive. Men potentialet er langt fra udnyttet endnu. Imidlertid viser en helt ny undersøgelse fra EU Kommissionen, at Danmark så absolut er i førertrøjen, når det gælder udbredelsen blandt danske virksomheder.
Forsidefoto Fotograf Sif Meincke, ophavsret Dansk Industri K ære IndholdetLæseridenne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst! farveafvigelser.ogtrykfejlevt.forforbeholdtagerVi
Væk med skræmmebillederne Det siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital. I den forbindelse er det vigtigt at få politikerne på ba nen, både nationalt og på EU-plan, hvilket imidlertid for længst er sket. En af opgaverne er naturligvis at mane de skrækbilleder i jorden, som vi f.eks. oplever i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens i Kina, hvor den gennem ansigtsgenkendelse blandt andet benyttes til social kontrol. ”Anvendt etisk forsvarligt er der imidlertid et kæmpepotentiale ved brug af kunstig intelligens i eksempelvis sundhedssektoren. Herhjemme har der blandt andet kørt en række signaturprojek ter i regionerne, hvor målet er at yde beslutningsstøtte til sund hedspersonalet - blandt andet i forbindelse med diagnostice ring samt ikke mindst analyse af store datamængder”, forklarer Rikke Hougaard videre.
Rapporten viser endvidere, at det især er inden for informati ons- og kommunikationsteknologi, at anvendelsen er markant størst med en andel på 25 pct., mens f.eks. produktion og kon struktion, blandt andet repræsenteret ved byggebranchen, kun tegner sig for mellem cirka 5 og 7 pct. Potentialet blandt de mere traditionelle industrier er altså langt fra udnyttet.
Journalister Henrik Malmgreen, Peter Klar Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Projektleder Irian Rajic, irian@partnermedier.dk
”Et godt eksempel er, når landmanden ved hjælp af kunstig in telligens kan sprøjte en mark med afgrøder helt ned på plante niveau. Det vil sige, at den enkelte plante får tilført lige præcis den mængde gødning, som den har brug for”, uddyber hun. I en tid, hvor miljø og bæredygtighed er i fokus, er det blot end nu et eksempel på de mange fordele, der gemmer sig i kunstig intelligens. Regulering må ikke blive en barriere Rikke Hougaard Zeberg er imidlertid godt klar over, at ud bredelsen af kunstig intelligens skal gennemtænkes og imple menteres omhyggeligt. På den ene side er det nødvendigt at beskytte borgeren og de data, der knytter sig til den enkelte, mens det på den anden side ikke må blive så besværligt for virksomhederne at tage kunstig intelligens i brug, at de helt afholder sig fra det. ”Løsningen er ét let tilgængeligt regelsæt på EU-niveau, der på den ene side sikrer, at kunstig intelligens bliver brugt etisk for svarligt, og på den anden side gør det nemt for virksomhederne at bruge data og kunstig intelligens. Mulighederne er set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt så store, at vi ikke må tabe dem på gulvet”, slutter Rikke Hougaard Zeberg. Derfor gælder det om både at sikre borgernes dataintegritet og at sikre virksomhederne rimelige vilkår for at anvende data til at blive mere konkurrencedygtige.
Distribueret i samarbejde med Børsen Medlem af Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Tilbage i efteråret 2019 arrangerede den daværende borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen et såkaldt Di gitalt Topmøde. Det fandt sted i DR Byen, og her deltog ikke mindre end 7 fagmini stre, da Finansministeriet og Erhvervsmi nisteriet præsenterede ”National strategi for kunstig intelligens. I denne står der blandt andet: ”Danmark skal gå forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig ”Netopintelligens”.begrebet ansvarlighed er essentielt, for kunstig intelli gens kan jo anvendes på en lang række områder. I eksempelvis industrien venter et kæmpepotentiale, når det gælder produk tionsoptimering, så her er det bare med at komme i gang. Til gengæld er det vigtigt, at vi opstiller og ikke mindst overholder en række etiske retningslinjer, når det f.eks. gælder personføl somme data”.
Gevinst for bæredygtigheden Det handler imidlertid ikke kun om at gøre tingene mere smart.
Læs mere på www.danskindustri.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
FAKTA 4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Af Henrik Malmgreen Hvad er kunstig intelligens? Ifølge OECD og EU-Kommissionen formuleres kunstig intelligens således: ”Kunstig intelligens er systemer baseret på algoritmer - det vil sige matematiske formler - der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere den mest hensigtsmæssige løsning. Langt de fleste systemer varetager specifikke opgaver på afgrænsede om råder, f.eks. til kontrol, forudsigelse og vejledning. Teknologien kan udformes til at tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af tidligere handlinger”.
have konstant fokus på at udnytte data og skabe nye digitale services og løsninger omkring dit kerneprodukt. Dilemmaet er, at du for hver digital nyskabelse eksponerer dig for nye cyber trusler. Men der er intet alternativ. Du kan ikke lukke dig om dig selv og undlade at anvende information, for så kan du ikke konkurrere. Vi er til for de virksomheder, der har erkendt, at de ikke selv kan drive og sikre digital infrastruktur bedre end specialister som os. Beskyttelse mod cybertrusler og moderni sering af sikkert netværk er blevet så stort og vigtigt for virk somheders eksistens, at de skal lade andre om opgaven, og så skal de bruge deres kræfter på det, de er bedst til og sat i verden for,” siger Ulrik Kjeldgaard.
Eller som det lyder, når CEO i NetNordic Ulrik Kjeldgaard sæt ter mange virksomheders dilemma på spidsen: ”Nogle steder indser man først, at investeringer i IT-sikkerhed beskytter essentielle værdier efter et angreb, netop fordi man ikke fik investeret i tide. Groft sagt er virksomhedernes udfor dring at gennemføre de nødvendige løft og initiativer i IT-sik kerhed på en måde, som står mål med risikoniveauet.”
Hvis virksomheder for alvor vil frigøre ressourcer til fortsat digitalisering og deres egen overlevelse på sigt, kan de med fordel give dele af ansvaret for IT-sikkerhed og drift af infrastruktur fra sig. I stedet kan de købe sikkerhed som en service, der konstant forbedres med AI og data fra alle de virksomheder, der gør det samme, forklarer NetNordic.
KØB RO I MAVEN SOM EN SERVICE
Lad andre om opgaven NetNordic er en stor system- og servicepartner inden for IT-sikkerhed og hjælper virksomheder i alle brancher med at omfavne alle digitaliseringens muligheder – og det sker ved at befri virksomhederne for to af de helt store traditionelle IT-byr der: drift af infrastruktur og IT-sikkerhed. ”For at kunne eksistere som virksomhed i en verden, der er digital, og hvor kunderne forventer digitale løsninger, skal du
Derudover kan NetNordic tilbyde sine kunder beskyttelse Net nordic’s Security Operation Center, der overvåger infrastruktur og responderer på hændelser og trusler 24/7.
Sikkerhed bliver en service Gartner og andre konsulenthuse har slået fast, at netværk og IT-sikkerhed om få år bliver consumet af virksomheder og købt som en service på linje med andre tjenester, virksomheden be nytter i det daglige.
TCO’en falder NetNordic udnytter data og erfaringer fra sine mange kunder til løbende at forbedre sine produkter til gavn for alle virksom heder, der giver NetNordic ansvar for deres netværk og sikker hed. Og TCO – den samlede pris for at producere en adgang til virksomhedens infrastruktur – falder derfor løbende, i takt med at NetNordic bygger oven på sin storskala. ”Vi har gennem årene bygget en stor motor, som er optimeret til effektiv drift, og vi styrker den konstant med ny kodning og automatisering. Alternativet er, at virksomhederne skal moder nisere deres infrastruktur selv, og det har de færreste virksom heder ressourcerne til. Det samme gælder sikkerhedsovervåg ning 24/7. Sikkerhedskonsulenter er dyre profiler, og da vi gør det for mange kunder, får vi stadig mere data og intelligens ind i analysen af det aktuelle trusselsbillede. Det betyder, at et nyt niveau for sikkerhed bliver tilgængeligt for virksomheder, der ikke tidligere havde råd til så højt et sikkerhedsniveau,” siger Ulrik Kjeldgaard.
Med den stigende digitalisering føl ger et voksende behov for IT-sik kerhed, og så er spørgsmålet, hvordan man investerer sine pen ge rigtigt, når man både vil være i digital øjenhøjde med kunders og leverandørers forventninger og samtidig gerne vil være godt beskyttet mod IT-kriminali tet. Det spørgsmål bakser mange virksomheder med, og selv i C-suiter kan der være vidt forskellige opfattelser af, hvilke inve steringer der er vigtigst.
Af Peter Klar Groft sagt er virksomhedernes udfordring at gennemføre de nødvendige løft og initiativer i IT-sikkerhed på en måde, som står mål med risikoniveauet. Ulrik Kjeldgaard, CEO i NetNordic ”
”Det er driftssikkerhed og daglig ro i maven as-a-service, og organisationen kan flytte penge fra ineffektiv drift til udvikling på en platform, der er sikker. Vi kan tage en organisation i hån den og tage ansvar for drift af sikker infrastruktur og sikkert netværk med løsninger, der tilfredsstiller de krav, der er til be skyttelse mod de trusselsbilleder, der er i verden i dag.”
”Vi deployer og driver netværket og sørger for, at medarbej derne altid kan tilgå infrastrukturen. Organisationen skal ikke i det daglige forholde sig til driften af sit netværk og ved, at de gældende krav bliver overholdt både af medarbejderen på kontoret og medarbejderen på farten, der måske udveksler in formation via ekstern wi-fi og mobiltelefon. Og i det omfang at vi registrerer en adfærd, som ikke bør ske, reagerer vi på det og tager hånd om det.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5
Klar til nye forretningsmodeller AI Denmark måler løbende på, hvad virksomhederne, som har deltaget i et virksomhedsforløb, har fået ud af at være med.
Ifølge Kasper Fænø Bay Noer fra Alexandra Instituttet er mere end halvdelen af de deltagende virksomheder interesseret i en ten at udvikle nye produkter og services eller endda at udvikle helt nye forretningsmodeller ved hjælp af kunstig intelligens.
AI Denmark er et landsdækkende initiativ, der skal udbrede anvendelsen af kunstig intelligens, og det er skabt af Industriens Fond sammen med en række partnere. AI Denmark tilbyder gratis udviklingsforløb til udvalgte små og mellemstore virksomheder inden for fremstillingsog serviceindustrien, der typisk ønsker at udvikle nye produkter, services og forretningsmodeller.
Hvis en virksomhed ønsker at få suc ces med kunstig intelligens, er det ikke nok at have fokus på teknolo gien. Det handler i langt højere grad om at finde den rette balance mel lem teknologi, forretning og bruge re. Det vil f.eks. sige ansatte, kunder, leverandører og partnere. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at afsættet for som virksomhed at begynde at anvende en teknologi som kunstig intelligens i virkeligheden bør fødes i den menneskelige intelligens. ”Det gælder om at være nysgerrig og afprøve nye grænser. Tæn ke, hvis vi nu gør sådan i produktionen, kan vi så øge effektivi teten, eller hvis vi nu kobler afdeling A med afdeling B på den eller den måde, kan vi så opnå større leveringssikkerhed. Kun stig intelligens kan rigtig meget, men den skal tjene et formål, og det fødes faktisk allerbedst i tankesættet hos virksomhedens Detledelse”.siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, som sammen med Teknologisk Insti tut og flere universiteter udgør et konsortie, der hjælper danske SMV’er med at integrere kunstig intelligens i forretningen. Skal inspirere og hjælpe SMV’erne Det primære arbejde består i at bringe kunstig intelligens ned i øjenhøjde og tydeliggøre den værdiskabelse, som mange virksomheder kan opnå ved at anvende teknologien. Det sker blandt andet gennem gratis udviklingsforløb rettet mod danske produktions- og servicevirksomheder. Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomi og kompetence mangel er to af de største benspænd for dansk erhvervsliv, når det gælder investering kunstig intelligens, så derfor er formå let med AI Denmark at være med til at inspirere samt hjælpe små og mellemstore virksomheder til at komme hurtigere i gang med at udnytte såvel AI-værktøjer som data i den digitale ”Kunstigtransformationsproces.intelligenser ikke ret meget værd uden data - store mængder af data - og på den front kan vi fungere som facilita tor i samarbejde med vores partnernetværk, der spænder vidt,” fortæller Rasmus Bækby videre.
”I princippet har vi talt om kunstig intelligens i mange år, men nu er såvel de datamæssige som de teknologiske muligheder til stede. Det er vores primære budskab til virksomhederne, og i dag er det som bekendt i høj grad teknologi, der driver virk somhedernes forretning. Vi hjælper både med den praktiske anvendelse, kompetenceudvikling samt ikke mindst ledelses udvikling,” siger Kasper Fænø Bay Noer.
Bliv klogere, uden at det koster noget Han bakkes op af seniorprojektleder Peter Lemcke Frederiksen fra Teknologisk Institut, der fortæller, at omkring 60 virksom heder allerede har været gennem de forløb, som AI Denmark kan ”Mangetilbyde.virksomheder er interesseret i at komme i gang med kunstig intelligens, men ofte er de i tvivl om, hvordan de kan udnytte teknologien. Derfor er de måske ikke altid indstillet på at sætte midler af til formålet, men hvis de bliver godkendt til et projekt sammen med os, kan de komme i gang uden, at det koster dem en krone - og hvis det ikke er noget for dem, er de i hvert fald blevet klogere,” siger han.
Af Henrik Malmgreen Industriens Fond står bag AI Denmark i et samarbejde med Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, IT Universitetet og Innovation Centre Silicon Valley, mens Dansk Industri er rekrutterings- og erhvervspartner. Målet for AI Denmark er over en 3-årig periode at tage i alt 120 små og mellemstore virksomheder på en 6-måneders dannelses- og udviklingsrejse, hvor de lærer at anvende data til at få et konkurrencemæssigt forspring. Ambitio nen er at understøtte danske små og mellemstore virksomheder i deres brug af kunstig intelligens samt datadrevet forretningsudvikling. Visionen er at gøre Danmark til et foregangsland indenfor virksomhedsrettet udnyttelse af ansvarlig kunstig intelligens. Læs mere om, hvordan din virksomhed kan få adgang til et virksomhedsforløb i AI Denmark: https://aidenmark.dk/deltag FAKTA
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
HER KOMMER KUNSTIG INTELLIGENS HELT NED I ØJENHØJDE
De foreløbige data viser, at mange virksomheder har skabt nye forretningsmodeller, processer og produkter gennem deres virksomhedsforløb, hvor de modtager rådgivning fra førende specialister inden for kunstig intelligens.
Gør kunstig intelligens forståelig Peter Lemcke Frederiksen understreger, at man i et virksom hedsforløb i AI Denmark, som er udviklet i tæt samarbejde med Industriens Fond, bestræber sig på at gøre kunstig intel ligens praksisnært samt let forståeligt. Omdrejningspunktet er skræddersyede og virksomhedsrettede pilotprojekter i kombi nation med workshops med fokus på udnyttelse af konkrete teknologier og organisatoriske forandringsprocesser. Der tilbydes to typer af forløb. AI Explorer henvender sig til de virksomheder, der endnu ikke arbejder så meget med data, sy stematisk dataanalyse og datadreven beslutningstagning, men alligevel har et vist digitalt modenhedsniveau. AI Accelerator er et intensivt acceleratorforløb til virksomheder, som allerede arbejder med data på et mere avanceret niveau og har poten tiale til at blive nationale frontløbere, som kan inspirere andre.
Over en 3-årig periode er planen, at 120 små og mellemstore virksomheder skal deltage i virksomhedsforløb, hvor de kan arbejde med at integrere kunstig intelligens i produkter, pro cesser og produktion for at blive mere konkurrencedygtige og ”Viinnovative.harallerede haft 60 virksomheder igennem vores forløb, og det er vores indtryk, at ingen af disse umiddelbart kommer i kon flikt med lovgivningen ved at implementere kunstig intelligens.
Lovgivningen fra EU behøver i hvert fald ikke være en begræn sende faktor for at komme i gang, tilføjer han. Han understreger, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at det er vigtigt at efterleve de retningslinjer, der bliver udstukket for anvendelsen af kunstig intelligens, ligesom der også kan være en række etiske overvejel ser at gøre sig. Men de første indikationer viser, at danske virksomheder er rigtig godt med, når det gælder om at anvende kunstig intel ligens på en ansvarlig og etisk måde, lyder det fra Alexandra Instituttet.
EU er på vej med ny regulering, der skal udstikke reglerne for anvendelsen af kunstig intelligens. Baseret på erfaringerne fra det landsdækkende AI Denmark-initiativ kommer lovgivningen dog umiddelbart ikke til at stå i vejen for danske produktions- og servicevirksomheders anvendelse af teknologien.
NU LOVGIVER EU OM KUNSTIG INTELLIGENS Henrik Malmgreen
Sidste år blev Danmark valgt til at stå i spidsen for det pan-europæiske samarbejde, der skal definere de overordnede rammer for anven delsen af kunstig intelligens. Det skete gennem etableringen af et sekretariat hos den danske standardiseringsorganisation, Dansk Standard. Men en ting er standarder. Noget andet er, hvad man rent regulatorisk må samt især, hvad man ikke må. EU er nemlig på vej med en såkaldt AI Act, der kommer til at regulere kunstig intelligens, bl.a. ved kategorisere AI-applikationer i en række risikoprofiler. Og kan den nye lovgivning begrænse an vendelsen af kunstig intelligens herhjemme? Kigger man f.eks. på sundhedssektoren, hvor mange virksomhe der arbejder med personfølsomme data, kan de nye regler lægge begrænsninger på virksomhederne, men generelt er der fortsat vide rammer for at skabe innovative løsninger baseret på kunstig Såledesintelligens.har konsortiet bag det landsdækkende initiativ AI Den mark, som tilbyder virksomhedsforløb med fokus på kunstig intelligens, foretaget en analyse, der viser, at mange danske pro duktions- og servicevirksomheder umiddelbart ikke løber en be tydelig regulatorisk risiko ved at arbejde med kunstig intelligens. ”Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelli gens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgiv ningen bliver en stopklods,” siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, hvor man hjæl per danske virksomheder til at komme i gang med at integrere kunstig intelligens i forretningen. Følg med i lovgivningsarbejdet Han understreger dog også vigtigheden af, at man som virksom hed ikke blot kaster sig hovedløs ud i opgaven, men har blik for de regler og retningslinjer, der nu engang er gældende - og bliver gældende - på området. Desuden anbefaler Alexandra Institut tet, at virksomheder, der er i tvivl om reglerne, tager kontakt til Dansk Standard for at få fuld klarhed over standarder og lovgiv ”Denning. såkaldte AI Act er ikke vedtaget endnu, men som det ser ud lige nu, vil det typisk være inden for de områder, hvor der er i for vejen er skrappe reguleringskrav, at den nye forordning kommer til at spille en rolle. Her tænker jeg blandt andet på finanssekto ren og sundhedssektoren - men følg med i lovgivningsarbejdet,” lyder opfordringen fra Kasper Fænø Bay Noer, som ligeledes ar bejder på Alexandra Instituttet. Virksomheder er godt med AI Denmark er søsat af Industriens Fond i et samarbejde med bl.a. Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut, Danmarks Tek niske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet samt IT Universitetet.
Vores konklusion er således, at der er rig mulighed for danske SMV’er til at eksperimentere”, siger Rasmus Bækby videre.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7
Af
Giv de offentlige data helt fri ”I den forbindelse vil jeg gerne slå på tromme for, at virksom hederne i langt højere grad får adgang til de store mængder af data, der ligger i de offentlige systemer. Her gemmer sig en guldgrube af information, der kunne være med til at skabe værdi - ikke blot for virksomhederne, men for hele samfun det”, uddyber Lasse Lundqvist og føjer til, at fri adgang givet også vil være med til at skabe helt nye typer af virksomheder. Sidste forår vedtog Folketinget rent faktisk en ændring i den såkaldte PSI-lov, som fastlægger regler for, hvordan offentli ge myndigheder skal behandle anmodninger om kommerciel adgang til data og på hvilke betingelser.
Lovgivning skal være fleksibel ”I SMVdanmark møder vi således tit medlemsvirksomheder, der er usikre over, hvorvidt de rent ud sagt er på lovens grund, når de anvender en given løsning. De er ganske enkelt i tvivl om, hvad de må og, hvad de ikke må, så derfor er det vigtigt, at lovgivningen er entydig, forståelig og ikke mindst opdateret, så den følger med i forhold til, hvad ny teknologi og nye it-løsnin ger rent faktisk kan”, siger Lasse Lundqvist videre. EU’s persondataforordning (GDPR) er blot et enkelt eksempel herpå, og Lasse Lundqvist understreger videre, at SMVdan mark som erhvervsorganisation gør en stor indsats for at skabe dialog mellem medlemsvirksomhederne og politikerne. Natur ligvis er der brug for lovgivning og regulering, men det skal ske ud fra en rimelig risikovurdering således, at lovgivning ikke virker som en begrænsende faktor.
GULDDIGITALELIVSERHVERVSERSMV’ERNEDANSK-SKJULTE,
Det skal blandt andet ses i lyset af, at konkurrencen som nævnt tidligere i dag er international, hvorfor lovmæssige begrænsninger kan virke konkurrenceforvridende.
8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
er så blot, om virkeligheden lever op til ambitio nerne, og det skal forstås på den måde, om teknologierne rent faktisk er tilgængelig for virksomhederne, eller der blot er tale om en politisk skåltale. I mange henseender er cloudbaserede løsninger, hvor man kan abonnere på en lang række forskellige services, med til at demokratisere udbredelsen af ny teknologi blandt SMV’erne, men træerne vokser jo ikke ind i himmelen.
En tydelig vision for SMV’erne ”Derfor glæder det mig, at Vision 4 i regeringens digitalise ringsstrategi netop handler om, hvorledes man ønsker at bak ke op om SMV’ernes vækst og digitalisering”. Det siger Lasse Lundqvist, der er konsulent og digitaliseringsansvarlig i er hvervsorganisation SMVdanmark. I forbindelse med lancerin gen af strategien fokuserede erhvervsminister Simon Kollerup ligeledes på nødvendigheden af en digital omstilling af SMV Spørgsmåletsegmentet.
Desuden har Digitaliseringsstyrelsen udtalt, at offentlige data i høj grad kan anvendes til udvikling af nye forretningsmo deller blandt især små og mellemstore virksomheder.
Iforåret lancerede regeringen en ambitiøs digita liseringsstrategi, der med i alt 9 klart definerede visioner skal lægge rammerne for landets fortsatte digitale udvikling således, at Danmark trimmes til at beholde førerpositionen som digitalt foregangs land. Det er vi nemlig set med EU-brillerne på, men verden står ikke stille, og takket være netop digitaliseringen konkurrerer selv små og mellemstore virksom heder med ikke alene EU, men hele verden.
God rådgivning er nødvendig ”Som erhvervsorganisation er vi både ansvarlig for at rådgive virksomhederne og holde dem på forkant af den teknologiske dagsorden, lige som vi har en forpligtelse til at gøre politikerne opmærksom på at det ér en vigtig dagsorden”, forklarer Lasse DetLundqvist.gælder altså om i videst mulige omfang at fjerne de barri erer, der måtte dukke op i forbindelse med SMV’ernes imple mentering af ny teknologi.
Nok så væsentlig er det imidlertid også at SMVdanmark har en mission i at være med til at fjerne eventuel mistillid til teknologi og systemer. En mistro, der både kan bunde i tek nologiangst og i mistroen til, hvad den enkelte virksomhed egentlig kan få ud af at gå digitalt.
Kunstig intelligens er vejen frem ”Forskellige andre initiativer har været forsøgt, men på trods af ambitionerne er en bred og ensartet adgang til offentlige data stadig for teknologisk bøvlet og besværlig, lige som vær dien af de data, der i dag er adgang til, kan være tvivlsom”, siger Lasse Lundqvist og føjer til, at det ikke er nok med ad gang til historiske arkivdata.
Det er nødvendigt med en fremadrettet strategi for adgang til dynamiske data i realtid. Især i en tid, hvor brugen af kunstig intelligens vinder frem er det et vigtigt argument, når det gælder muligheden for at arbejde ikke blot med data, men med Big Data.
Lasse Lundqvist, SMVdanmark.
Af Henrik Malmgreen Pulje er klar med økonomisk støtte SMVdanmark er ned i SMV:Digital. Det er et samlet program, hvor virksomheder kan få hjælp til den digitale transformationsproces, styrke on line salg eller udvikle egne, digitale kompetencer. Programmet indeholder en række relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, tilskud til investering og kompetenceudviklings forløb. Programmet blev etableret qua regeringens Strategi for Danmarks Digitale Vækst, som blev fremlagt i 2018, og har til formål at fremme vækst samt udvikling gennem digitalisering, automatise ring og e-handel blandt små og mellemstore virk somheder fra alle erhverv i Danmark. Programmet løber frem til 2025. Læs mere på www.smvdanmark.dk FAKTA
Digitaliseringsprocessen kører for fuld fart i de danske virksomheder, og de store koncerner er i høj grad med til at vise vejen. Udfordringen er dog også at få de små og mellemstore virksomheder med. Det skal en ny digitaliseringsstrategi fra regeringen være med til at sikre. Men en strategi gør det ikke alene, mener man i erhvervsorganisationen SMVdanmark.
KuKevinUnsplash,Foto:
Dansk erhvervsliv tæller en række internationale og globale koncerner, der har styr på den digitaliseringsproces, der i dag er blevet så nødvendig. Anderledes forholder det sig i segmentet af netop små og mellemstore virksomheder (SMV), hvor fokus primært er på driften, og hvor man måske ikke har mulighed for at stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for såvel at fastholde som at styrke sin position.
Samtidig kan implementering af kunstig intelligens ifølge Lasse Lundqvist være med til at tage brodden af den store mangel på arbejdskraft, som netop nu er en udfordring for dansk erhvervsliv - også de små og mellemstore virksomhe der.
”Livslang læring er forudsætningen for, at vi både kan bevare og styrke velfærdssamfundet”. Det siger partnerdirektør Torben Kirk Rønler fra er hvervsakademiet Copenhagen Business Acade my, i daglig tale Cphbusiness, hvor man har spe cialiseret sig i efter- og videreuddannelse til såvel privatpersoner som firmaer. Med sin udtalelse understreger han, at vi lever i et samfund med et arbejdsmarked, der bestandig er i forandring og derfor løbende kalder på nye
Af Henrik Malmgreen
”Vi er rigtig gode til at afdække behov, både i en virksomhed og hos det enkelte menneske, ligesom vi gør meget ud af, at vores undervisning skal kunne bruges i praksis. Det vil sige, at den ta
Cphbusiness er Danmarks største erhvervsakade mi med en bred vifte af videregående uddannelser op til bachelor- og diplomniveau. Godt 12.000 studerende fordeler sig årligt på både fuldtids- og deltidsuddannelser, og der er mulighed for at tage korte kurser, enkeltfag og at sammensætte sit eget modulopbyggede forløb. Se mere her: www.cphbusiness.dk FAKTA
OGVELFÆRDSSAMFUNDETFORFORDENENKELTE
ger afsæt i virkeligheden og i reelle behov, hvilket betyder, at den nye viden kan anvendes umiddelbart”, siger Torben Kirk Rønler. Han fortæller videre, at netop de skræddersyede undervisnings forløb er en stor succes.
Få opgraderet din viden Selv om behovet for efter- og videreuddannelse er stort, er Cph business nødt til at møde kursisterne lige præcis dér, hvor de ønsker det. Derfor er det muligt at tage kurser og uddannelse som en blanding af undervisning med fysisk fremmøde og un dervisning online., Det er også muligt at lægge undervisningen på tidspunkter, der passer den enkelte virksomhed eller kursist optimalt uanset tidspunkt på dagen. Desuden er det muligt at tage kurser og forløb, der retter sig mod et meget specifikt emne.
”Behovene ude i erhvervslivet er meget forskellige, og vi har blandt andet haft stor succes med lanceringen af et større un dervisningskatalog, hvor vi tilbyder en stribe korte kurser på 2-3 dage, hvor det f.eks. er muligt at orientere sig om, hvad de seneste tendenser inden for den finansielle sektor, bæredygtighed eller grøn omstilling. Her er der altså mulighed for at få boostet og opgraderet sin viden”, forklarer Torben Kirk Rønler. Online undervisning er blevet naturlig Han er af den opfattelse, at man som moderne undervisningshus er nødt til at være ekstremt fleksibel i sine tilbud. Ud over fokus på det indholdsmæssige er det ligeledes vigtigt at være opmærk som på, at alle lever i en travl hverdag, og, at kursisterne skal have et liv både ved siden af det daglige arbejde og det kursusforløb, de har tilmeldt sig. I den sammenhæng spiller online undervisning en vigtig ”Coronaepidemienrolle. har været med til at øge interessen for det digitale onlineunivers, men for os er det en helt naturlig ting at fortsætte vores online tilbud, da det i dag er en helt naturlig måde at efter- og videreuddanne sig på,” slutter Torben Kirk Rønler. Efter- og videreuddannelse er mere vigtigt end nogensinde før. Det mener partnerdirektør Torben Kirk Rønler fra Cphbusiness, hvor man har specialiseret sig inden for området.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9
”Forkompetencer.detførste er vi erhvervsaktive længere, og for det andet er vi midt i en teknologisk tidsalder, hvor tingene udvikler sig lyn hurtigt, og digitaliseringsprocessen i virksomhederne ændrer en lang række arbejdsgange. Det kalder i høj grad på videreuddan nelse. Faktisk er der mere brug for det nu end nogensinde før, hvis vi skal beholde vores konkurrenceevne”, uddyber Torben Kirk Rønler. Ny viden kan bruges med det samme På efter- og videreuddannelsesmarkedet udbyder Cphbusiness en lang række merkantile uddannelser til både enkeltpersoner og virksomheder, hvor forløbene kan skræddersyes efter speci fikke behov. Det mener Torben Kirk Rønler er en af de åbenlyse fordele ved Cphbusiness som uddannelseshus.
LIVSLANG LÆRING ER EN FORUDSÆTNING
Skal være forankret organisatorisk Ifølge Casper Rasmussen fra BKI Kaffe er nøglen bag virksomhe dens succesfulde projekt, at det er forankret i hele virksomheden, dvs. i topledelsen og på tværs af forskellige afdelinger. Derudover peger han på, at virksomheden fra begyndelsen havde meget sto re ambitioner for projektet og derfor også har sat de nødvendige ressourcer af til det. ”Det har været et projekt, hvor vi har forsøgt at inddrage kom petencer og ekspertise fra forskellige afdelinger og funktioner i virksomheden. På den måde er der opstået en masse synergier, som har bragt os længere, end vi regnede med fra begyndelsen,” siger Casper Rasmussen fra BKI Kaffe. Derudover betoner han vigtigheden af at være nysgerrig. ”Vi ved ikke 100 pct., hvor vi er på vej hen. Vi er hele tiden åbne for nye vinkler og potentialer. Det er også det, som gør den her rejse rigtig spændende at være en del af,” siger han.
Spørger man Teknologisk Institut, kan langt flere danske virk somheder opnå værdi ved at anvende kunstig intelligens.
Fået hjælp af specialister BKI Kaffe har gennem et virksomhedsforløb i AI Danmark fået teknisk assistance fra Teknologisk Institut, som har hjulpet virksomheden med at sætte forskellige smagsprofiler på formel.
HER BLANDES KAFFEN VED HJÆLP AF ALGORITMER
BKI Kaffe er en af de traditionelle produktionsvirksomheder, der har fået stor glæde af at udforske mulighederne med kunstig intelligens gennem et virksomhedsforløb i AI Denmark. Og virksomheden har arbejdet så godt med teknologien, at man for nylig vandt en stor pengepræmie, der kan hjælpe virksomheden med at skabe mere bæredygtig kaffe.
Ifølge tal fra Teknologisk Institut er det kun hver ottende produktionsvirksomhed i Danmark, som i dag anvender kunstig intelligens. En af dem er kaf feproducenten BKI Kaffe, som netop har vundet In dustriens Fonds AI-pris. Med den fornemme hæder følger en check på 200.000 kr., som blev overrakt til firmaet ved Danish AI Award, der blev afholdt den 25. august i forbindelse med Innovationsfestivalen i Vejle.
”Selvom vi godt vidste, at vi havde et rigtig godt projekt, fordi kunstig intelligens er blevet en del af vores hverdag, er vi alligevel meget stolte og ydmyge omkring, at det var os, som endte med at vinde prisen. Det er en fantastisk rejse, vi er på, og vi er først lige begyndt,” siger Casper Rasmussen, der er indkøbschef hos BKI Kaffe.
Af Henrik Malmgreen
Administrerende direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, (t.v. på det store foto), overrakte Industriens Fonds AI-pris til de fremmødte ledere og medarbejdere fra BKI Kaffe i forbindelse med, at Danish AI Award blev afholdt som en del af Innovationsfestivalen i Vejle. Med prisen følger en pengepræmie på 200.000 kr.
”Målet med prisen er at få endnu flere små- og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark til at udforske de mange muligheder, der ligger i brugen af kunstig intelligens. Både når det kommer til driftsfordele og innovation. Potentialet er langt fra indfriet, og der er for alvor sat strøm til udviklingen nu. Det betyder, at man som virksomhed risikerer at blive overhalet af dem, der er indoptager teknologien hurtigere”, sagde Thomas Hofman-Bang, direktør for Industriens Fond, i forbindelse med Pengepræmienprisoverrækkelsen.ermålrettet aktiviteter, som virksomheden kan bruge på at fremme sit arbejde med kunstig intelligens. Og hos BKI Kaffe ved man allerede nu, hvad pengene skal bruges på.
”Ved hjælp af kunstig intelligens kan vi i endnu højere grad at måle, hvilket CO2 aftryk forskellige kaffesorter har, så her kan kunstig intelligens blive et værktøj for os i forhold til at skabe den mest bæredygtige kaffe. Det arbejde er vi godt i gang med, men vi vil gerne udforske det endnu mere”, siger Casper Rasmussen.
10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Algoritmer giver kaffen den rette smag Men hvad kan en kaffeproducent egentlig få ud af at anvende kunstig intelligens? Helt konkret har Teknologisk Institut hjulpet kaffeproducenten med at sætte kaffesmagen på formel, så BKI ikke længere er afhængig af, at enkeltpersoner skal smage på alle typer af kaffeblandinger med munden. Ved at sætte tal og værdier på kaffens smag har man kunnet hjæl pe BKI med, hvordan de gennem simuleringer kan komme frem til kaffens smag baseret på forskellige typer af blandinger af kaf fesorter. Og det giver virksomheden fleksibilitet i indkøbsproces sen og produktionen. F.eks. hvis det af en eller anden årsag ikke er muligt få fat i en bestemt kaffetype fra en bestemt producent eller et bestemt land. Softwaren vil i stedet foreslå alternativer, der giver samme resultat. ”Kunstig intelligens har gjort, at vi kan skabe en mere effektiv og fleksibel produktion og indkøbsproces. Men vi befinder os et sted, hvor vi gerne vil udforske mulighederne med kunstig intel ligens endnu mere,” fortæller Casper Rasmussen.
”Der er er en lang række lavthængende frugter, man kan høste ved brug af kunstig intelligens. Men det kræver, at man er villig til at afsætte tiden og ressourcerne til arbejde med teknologien. Mange virksomheder vil også have gavn af at finde en dygtig, betroet samarbejdspartner, inden man går i gang,” siger Peter Lemcke Frederiksen, seniorprojektleder ved Teknologisk Insti tut.
Teknologi styrker konkurrenceevnen Det er andet år, at Industriens Fonds AI-pris uddeles. Det over ordnede formål med prisen er at være med til både at styrke dan ske virksomheder og inspirere virksomhederne til at komme i gang med at anvende kunstig intelligens.
Af Michael C. Svendsen
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11
Emily er bygget op omkring en spørgeramme, der leder bruge ren sikkert fra de første trin i konfigurationen og hele vejen til deployment – og værktøjet skriver undervejs den underliggen de Pythonkode, som sikrer at konfigurationen forløber korrekt.
Ambolt AI er et AI-Powerhouse med dyb viden om de forskellige AI-teknologier. De ser brugen af teknologi som et must, hvis vi skal automatisere og forbedre processer i organi sationer, men systemer skal ikke være alt-styrende og overtage menneskelig kontrol. Ambolt AI tror ikke på, at kunstig intelligens vil erstatte folk, men på at folk, der bruger kunstig intelligens, vil overgå folk, der ikke gør. Den måde, vi bruger teknologi til at styrke menne sker, kalder vi det menneskecentreret AI. Kort sagt er missionen at hjælpe mennesker til at træffe bedre beslutninger med løsninger baseret på ekspert AI viden og kundedata og domæneeks pertise.
”Vi har selv haft virkelig stor fornøjelse af Emily, og jeg håber virkelig, at det kan hjælpe andre med at håndtere en meget stor del af de trælse og reelt ofte uoverkommelige opgaver, som gør det svært at føre AI-planer og ideer ud i livet,” siger Jon An dersen.
”Så opstod ideen med også at stille Emily til rådighed for andre, så de kan prøve, hvordan det kan hjælpe dem med at realisere deres AI-projekter,” siger han.
For nylig demonstrerede Jon Andersen det til en række kunder, der var mere end begejstrede for mulighederne.
Emily gør det nemt og hurtigt at konfigurere korrekt Derfor byggede Ambolt AI værktøjet Emily, der kan hjælpe machine learning ingeniører og data scientists i arbejdet med udvikling og deployment af ML microservices. ”Emily er et CLI-værktøj, der holder styr på hele projektet fra projektstart til deployment i et produktionsmiljø. Emily flytter udviklerens kodeeditor ind i en container for at sikre et komplet containeriseret udviklingsmiljø. Tilsvarende sker al skrivning af kode, test og afvikling af microservicen inde i Docker-con taineren, der senere vil blive sat i produktion. Så virker dit pro jekt i udviklingsmiljøet, vil det også fungere i drift,” forklarer Anders Brams. ”Og fordi udviklingsmiljøet er fuldt containeriseret, er det også slut med opsætningskonflikter og bøvl med forskellige OS og driverversioner,” tilføjer han.
Værktøjet findes i to versioner, nemlig en basal udgave ved navn Emily Core, der stilles gratis til rådighed, samt den helt nye Emily Deploy, der har udrulningsfunktionalitet.
Sådan: Tag nemt de første skridt mod effektiv AI-udvikling Gennem det seneste års tid har værktøjet gjort de tidskrævende og ofte frustrerende konfigurationsopgaver markant nemmere og hurtigere for Ambolts AIs egne udviklere og data scientists.
Ambolt AIs udviklerværktøj, Emily, gør konfiguration og deployment hurtigere og enklere, så du kan bruge tiden på selve AI-projektet.
DANSK SOFTWARE GØR TIDSKRÆVENDE AI-VISIONER TIL VIRKELIGHED
En kombination af besværlig konfiguration og mangel på tekniske ressourcer holder mange virksomheder fra at drage fordel af AI. Derfor byggede det danske udviklings hus Ambolt AI sit eget værktøj til at løse Baggrundenudfordringen.er blandt andet det faktum, at erhvervsledere i nærmest alle typer virksomheder ser enorme muligheder i AI. Men også at mange også er bekymrede for, om de løber stærkt nok – eller om konkurrenterne er endnu hurtigere til at høste fordelene. Det var eksempelvis blandt konklusionerne i en toneangivende KPMG-rapport fra 2021 med titlen Thriving in an AI World. Her konstaterede man også, at særligt mindre og mellemstore virksomheder oplever betydelige vanskeligheder ved at vælge de rigtige teknologier til deres AI-indsats. Begge konklusioner nikker man genkendende til hos Ambolt AI. Ofte behov for andet end standardiserede AI-platforme ”Leverandører såsom Microsoft, Google og IBM har spænden de og gennemarbejdede AI-platforme, som kan løse standar diserede opgaver effektivt. Men platformene er et skidt match, hvis dine behov afviger fra skabelonen, og det holder mange virksomheder tilbage,” forklarer Jon Andersen, CCO hos Am bolt AI. Samtidig forhindrer eksempelvis GPDR eller egne for trolighedshensyn en del i at anvende cloudbaserede AI-platfor me, hvorfor de er nødt til at bygge deres egne. Men det er lettere sagt end gjort, konstaterer udvikler Anders Brams. ”Hos Ambolt AI har vi oplevet på egen krop, hvor besværligt det i praksis er at sætte den underliggende infrastruktur op, så du kan udvikle og idriftsætte AI. Du kan let bruge evigheder på at konfigurere udviklingsmiljøet, tildele ressourcer og rode med deployment. Og har to udviklere ikke samme OS eller dri verversion, kan man nemt bruge et par dage bare på at få styr på dét,” siger han. Men for at komme så langt, forudsætter det endda, at man har full-stack udviklere i organisationen med viden om, hvordan elementerne konfigureres korrekt, og ”de hænger bestemt ikke på træerne,” som Jon Andersen konstaterer.
Læs mere på www.ambolt.io FAKTA Anders Brams t.v., udvikler Ambolt AI og Jon Andersen t.h., CCO Ambolt AI
Medic health GrønlandBusinessEjendommeSmartByggeriTransportGrøntIndustriDigitaliseringLedelseBiotekForbrugogLogistikogAnlægCitiesLeasure BusinessReview går i dybden med dansk erhvervsliv Vi bringer dig de nyeste strømninger i din branche Følg os på businessreview.dk og Linkedin beadle.JeremybyUnsplashFoto:
