Fokus på:
Formland 40 år
Think Circular
Formland Jewellery
Udstillerportrætter:
Mette Ditmer Design, Natures Collection, Hübsch, Ester & Erik, Lübech Living, Tenksom, Ro Copenhagen, Scrouples
Fokus på:
Formland 40 år
Think Circular
Formland Jewellery
Udstillerportrætter:
Mette Ditmer Design, Natures Collection, Hübsch, Ester & Erik, Lübech Living, Tenksom, Ro Copenhagen, Scrouples
Læs mere på evasolo.com
17.-19. AUGUST 2024
Kom og oplev vores nyeste lanceringer og få et eksklusivt indblik i, hvad vi har i støbeskeen. Forvent billedskønne installationer og lækkerier fra Kokkelandsholdet.
Find os her
DINING HAL M — STAND M9714 OUTDOOR HAL J — STAND J7388
Når vi siger, at alder kun er et tal, taler vi ofte om mennesker, men det samme kan siges om begivenheder. Formland fejrer sin 80. afvikling på 40 år, og som en elegant kvinde er hun stadig ung og sprudlende, fuld af energi og nytænkning.
I løbet af fire årtier har Formland vokset og udviklet sig, men har altid bevaret sin kerne: En platform for innovation, inspiration og netværk inden for design- og interiørbranchen. Det er en rejse, der har formet både udstillere og besøgende –og har skabt et unikt samlingspunkt for kreativitet og forretning.
Messedirektør Georg Sørensen og Formlands projektleder Flemming Andersen reflekterer over disse bemærkelsesværdige 40 år med stolthed og glæde i dette messemagasin. De deler deres tanker om de milepæle, der har defineret messen og de visioner, der driver den fremad. Vi præsenterer også en fascinerende gennemgang af de forskellige årtier i et design- og inspirationsperspektiv – tag med på en tur ned ad memory lane.
I denne udgivelse er der inspirerende portrætter af nogle af de udstillere, der har været med hele vejen – en hyldest til deres vedholdenhed og kreativitet. Derudover kan du finde information om messen samt de aktiviteter, der finder sted i løbet af de tre dage.
I magasinet får du også en introduktion til den nye hal dedikeret til smykker, og i den forbindelse kan du både læse portrætter af smykkebrands samt en trendartikel, der udforsker de nyeste tendenser inden for smykkedesign.
Formland er mere end bare en messe: Det er en tradition, en institution og et vidnesbyrd om, hvordan passion og dedikation kan holde en begivenhed ung og relevant gennem generationer.
Glæd dig til Formland – stadig i sin bedste alder!
Louise Byg Ko ngsholm Chef redaktør
Siden RAW blev født i 2016, har brandet været under konstant udvikling. Nye glasurer, produkter og materialer har udvidet det nordiske og rå univers, der i dag blandt andet indebærer elegante glas, stilrent bestik, unikke tallerkener, organiske teakprodukter, smukke dækkeservietter, to go termoflasker og hørtekstiler. Fælles for alle RAW produkterne er, at de kan kombineres på kryds og tværs for en enestående, nordisk borddækning.
Byd velkommen til Sandy Beige
Den nyeste tilføjelse i RAW universet er glasuren Sandy Beige, der bliver lanceret i løbet af AW24. Den smukke sandfarve lader tankerne vandre til de nordiske klitter langs kysterne, hvor du kan mærke den friske luft og vilde natur. Sandy Beige er en varmere og lysere tilføjelse til RAW-universet og perfekt til den stilrene, moderne borddækning. Den tapper ind i den beigefarvet trend, vi ser i den nordiske indretning og tilføjer lidt ekstra med sine nærmest funklende partikler, der giver glasuren liv. Kendetegnet er en yderst reaktiv glasur, der i sin struktur og sit udtryk minder mest om den, i adskillige år, bedst sælgende Northern Green. Netop Northern Green er sammen med Titanium Black to glasurer, der med stor fordel kan kombineres med Sandy Beige, da de mørke og lyse nuancer komplementerer hinanden på en udsøgt måde.
Stærk kvalitet og genanvendt overskudsler
Med den nye glasur udvides det bærende stentøjselement i RAW universet, der er kendetegnet ved originalt, håndlavet stentøj, som er dobbeltbrændt for at opnå en yderst stærk kvalitet. Som med de andre RAW stentøjslinjer er Sandy Beige lavet med et funktionelt
www.aida.dk
fokus, der gør det meget velfungerende, da det blandt andet kan gå i opvaskemaskinen og nemt kan stables i køkkenskabene. Sandy Beige er fremstillet i gennemfarvet stentøj, hvor denne stentøjsmasse blot er lysere for at matche den beige farve og skabe et fuldendt look. Den lyse stentøjsmasse kaldes i fagsprog speckled og er blandt andet lavet af overskudsler fra produkter af hvidt stentøj samt overskudsler fra Sandy Beige produktionen. Derfor består alle Sandy Beige produkter af minimum 50% genanvendt ler. Sandy Beige er blot et skridt i den rigtige retning mod aidas løbende ambition om en mere ansvarlig produktion.
Siden RAWs spæde start har Christiane Schaumburg-Müller Aaxman været en vigtig samarbejdspartner, der særligt i Danmark er blevet indbegrebet af RAW konceptet og den nordiske stil. Med sin beundringsværdige karriere som både skuespiller, tv-vært, influencer og ikke mindst iværksætter er Christiane en stor inspiration for mere end 370.000 mennesker, når hun på Instagram deler ud af sit liv. I sin tid opstod samarbejdet grundet Christianes store indblik i design, interiør og mode samt hendes evner til at omsætte dette til produkter i moderne stil. Christiane har budt ind med konstruktiv sparring under designprocesser og har stor indflydelse på former og farver i de færdige designs.
Familiejet, dansk designhus står bag RAW
RAW konceptet sælges i dag i over 40 forskellige lande og bag succesen står designhuset aida – en dansk, familiejet virksomhed med mere end 70 års erfaring. Siden 1953 har aida lanceret tidløse kollektioner med kvalitet og kreativitet i centrum. Udover det velkendte RAW univers dækker aidas sortiment alt fra det klassiske, hvide porcelænsstel ’atelier’ til det nyeste ’LIFE IN COLOUR’ univers, som blandt andet omfatter Confetti stellet, der består af 8 former i 10 flotte farver.
Formland Autumn 2024
12 – Oversigtskort over messehallerne
Få styr på hvordan du finder rundt på Formland.
13 – ”40 år i konstant bevægelse – og altid med det personlige møde i centrum”
Projektleder på Formland, Flemming Andersen, byder velkommen til messen.
14 – Det sker på Formland Autumn 2024
Talks, worlshops, speaks og årets trendzone.
Se her hvad du kan opleve på Formland.
16 – Foredragsholdere
Oversigt over de foredragsholdere der gæster
Speak Up-scenen.
Kort & godt
Korte nyheder om stort og småt i branchen.
16
TOP 10 – den danske design-, møbel- og interiørbranches egne tal Status over, hvordan det går med de økonomiske resultater generelt i markedet.
17 – Foredragsprogram
Få et overblik over hvor mange speaks der finder sted i løbet af de tre messedage.
18 – Formland fejrer jubilæum ved at byde smykkebranchen indenfor
Som messens store nyhed indeholder Formland denne gang en helt ny smykkehal.
Trængte messer skal nytænke sig ud af krisetider
De traditionelle design- og interiørmesser mister både udstillere og besøgende, men hvor skidt står det egentlig til? Og hvordan vender man udviklingen?
24 – Formland 40 år
Adm. direktør for MCH, Georg Sørensen, ser tilbage på 80 messer på 40 år.
26
Designmonopolet
25 – Memory lane på Formland
Tag med tilbage i tiden og oplev fem designårtier, som Formland har været med til at forme.
365DESIGN har sat de tre frontpersoner for Formland, Formex og Oslo Design Fair i stævne for at få deres take på den nye virkelighed og de udfordringer, som messerne står overfor.
32 – Udstillerprofil: Mette Ditmer Design
Mette Ditmer Design har udstillet på Formland igennem knap 30 år, hvilket har været med til at styrke virksomhedens udvikling.
34 – Udstillerprofil: Natures Collection
Natures Collection roser Formland for i mere end 10 år at have givet skindproducenten en platform til at fremvise sine produkter.
36 – Udstillerprofil: Hübsch
32
4 Key trends – SS 24
Da Hübsch deltog på Formland for første gang i 2011, var messen med til at sikre virksomheden sine allerførste kunder.
38 – Udstillerprofil: Ester & Erik
pej gruppens trendteam stiller skarpt på fire essentielle nøglefarver, teksturer, materialer og former til sæsonen forår/sommer 2024.
Efter mange år er Ester & Erik stadig at finde på Formland, der fortsat betyder meget for virksomhedens kunderelationer.
52 – Formland kan blive smykkebranchens fremtidige mødested
44
”Vi skal begynde at stille krav til, at en lampe ikke bare er en lampe”
42 – Nyt Formland-koncept skal inspirere til mere cirkularitet i livsstilsbranchen
66 Liveshopping
Formland Jewellery er den store nyhed på denne messe, men hvad ligger til grund for det nye samarbejde?
Som noget nyt har Circular Formland Days taget navneforandring til Think Circular.
Danskerne vil gerne investere i belysning, men kun de færreste af os er klar over, hvor afgørende den rette lyskilde er for vores velbefindende.
44 – Når en dårlig forretningsbeslutning viser sig at være det eneste rigtige
50 Belysningsbranchen
Gennem 15 år har Lübech Living haft et markant fokus på bæredygtighed. På Formland er de denne gang en del af Think Circular.
Hvad er status på lampesalget? Hvilke tendenser gør sig gældende for belysning? Og hvor står producenterne?
48 – ”Som brand forsøger vi at løfte barren, men vi kan ikke gøre det alene”
54 New Works
Når Formland og Think Circular skydes i gang, bliver det med en debutant i skikkelse af sofabrandet Tenksom.
New Works har opnået stor succes med sine belysningskollektioner, men hvordan er de lykkedes i en svær branche?
En overvældende stor del af forbrugerne er åbne over for liveshopping, men hvordan er det lige, det fungerer, og hvad skal der til for at få succes?
54 – ”Vi har fundet en niche i markedet, der vokser i takt med, at forbrugerne bliver mere bevidste”
72
Det danske smykkebrand Ro Copenhagen er klar til at indtage både Formland samt nye kundegrupper.
IKEA – Henriette Holm
Hos Ikea er livsshopping med til at skabe en hybrid mellem de fysiske varehuse og de digitale kanaler.
58 – Fra amerikansk tv-serie til funklende familievirksomhed
Familievirksomheden Scrouples er blandt de smykkebrands, der i år debuterer på Formland.
60 – Kort & godt
Nyheder om stort og småt fra Formland.
pej gruppens trendredaktør sætter fokus på fem forskellige lampetrends, der taler til forbrugernes
62 – Smykketrends SS 25 pej gruppens trendteam har fokus på smykketrenden til SS 25, der bærer præg af antik æstetik, nostalgi og fantasi.
72 – Fremtidens detailhandel
Direktør i Contra Denmark, Palle Kjær, og Stine Grubbe, underviser i kommercielle og visuelle kompetencer, sætter spot på detail.
Forside
Mette Ditmer Design ApS Ørstedsvej 14B, 8600 Silkeborg sales@metteditmer.dk professional@metteditmer.dk
Telefon: +45 8720 1449
Produktnavn: MAZE
Redaktion
Louise Byg Kongsholm
Nils Würtzenfeld
Helene Mathiasen
Linda Østergaard redaktionen@pejgruppen.dk
Skribenter
Helene Mathiasen
Mette Lykkegaard From Nils Würtzenfeld
Annoncesalg
Bente Bitsch Nielsen
Line Kassentoft Linderos salg@pejgruppen.dk
Layout
Anette Faarup produktion@pejgruppen.dk
Udgivelser
Formland messemagasinet udgives af 365DESIGN, pej gruppen.
Tryk
Strandbygaard
Oplag 5.000 eksemplarer
ISSN 2246-2015
Foto
Pexels, Unsplash, Envato Elements m.fl.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der uopfordret fremsendes til bladet. Artikler og billeder i 365DESIGNs Formland messeblad må ikke benyttes uden tilladelse.
Xxxxx xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx
xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxx
Formland Autumn 2024 står for døren, og på de kommende sider følger en grundig introduktion til Nordens mest inspirerende messe inden for interiør, livsstil og design. Her finder du blandt andet nyheder, aktivitetsog foredragsprogram samt oversigtskort over hallerne.
Hal D: Interior
Hal E: Taste
Hal F: Interior
Hal H: Interior
Hal J1: Interior
Hal J2: Interior
Hal J3: Outdoor
Hal K: Garden
Hal L: Jewellery
Hal M: Dining
Kære messedeltager. Når du læser dette, er jubilæumsudgaven af Formland officielt skudt i gang – nemlig messe nr. 80 på 40 år siden den første udgave i MCH i august 1984. Hallerne har gennem tiden dannet ramme om mange fantastiske oplevelser, og specielt to faktorer har kendetegnet Formland gennem årerne – en konstant bevægelse i takt med tiden og det personlige møde.
Formland Autumn 2024 præsenterer et rekordstort antal oplevelser fordelt på inspirerende trendinstallationer lige fra japanske strømninger til biodiversitet, workshops og kvalitative foredrag. Alle understøtter de et Formland i bevægelse og de besøgendes søgen efter inspiration, indsigt og viden i en stadig mere kompleks og uforudsigelig verden.
Et af de nye tiltag, der præsenteres på Formland Autumn 2024, forvandler hele Hal L til ’Formland Jewellery’ – et stort mekka inden for smykke- og urbranchen, skabt i samarbejde med brancheforeningen Au.Clock.
Derudover præsenteres konceptet ´Think Circular´ – en kombineret udstilling og eventplatform, der giver et indblik i, hvilke muligheder branchen anbefaler i forhold til cirkulære design, produkter og produktionsgange. Konceptet har til formål at skabe øget fokus på cirkularitet i livsstilsbranchen og er skabt i et spændende samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster, Designmuseum Danmark, Plastindustrien og Formland.
Vi glæder os til at byde velkommen til tre Formland-dage, som med fokus på handel, inspiration, netværk og vidensdeling bygger bro mellem brands og indkøbere og danner rammen om både planlagte og uventede personlige møder, der gør en forskel.
God læselyst i magasinet og velkommen til Formland.
Flemming An dersen
Projektleder, Fo rmland
Over 500 kvadratmeter strækker den helt nye trendzone og tilhørende trendcafé sig over, der er skabt i samarbejde med designduoen Studie FlyHelsted. Velkommen til Maison Ikigai – et japansk inspireret hjem hvor rummene er fyldt med sirlige samlinger og kunstneriske penselstrøg. En fortolkning af livet der leves, og det der giver livet mening. Ikigai er en japansk filosofi, og ordet er en sammensætning af Iki (at leve) og Gai, som betyder værdier, værd eller grund, ofte oversat til: grunden til at leve. Filosofien handler om at forene profession, lidenskab, mission og dit kald, både som menneske og i det, vi omgiver os med. Det er ikke en statisk tilstand: Vores Ikigai udvikler sig i takt med livet. Maison Ikigai forener sirlighed og kaos, emmer af kontraster og personlighed og afspejler det levede liv. Fra baderummets sirlighed, med overflader af træ og flet, omsluttes du af de dybe toner fra naturen, som skaber ro og harmoni ligesom til en japansk ceremoni. Til stuens puls, som emmer af Tokyos gadekryds i et miks af kunst og retro formsprog i materialer af stål og glas. Farverne er som livet, der leves, kraftfulde og smukke.
Think Circular i Hal F
Think Circular er en cirkulær udstillings og eventplatform, som er udformet i et partnerskab mellem Lifestyle & Design Cluster, Designmuseum Danmark, Plastindustrien og Formland. Her giver en række forskellige brands deres bud på cirkulære løsninger i møbel og livsstilsbranchen. I juni kunne de besøgende opleve udstillingen i Designmuseum Danmarks have under navnet Circular Furniture Days, og konceptet er nu flyttet til Formland Autumn i de samme rammer, men under navnet Think Circular og med nye udstillere.
Når Formland Autumn 2024 slår dørene op, vil der i Hal J2 være fokus på råd og vejledning til butikkerne. Danske Dekoratører byder velkommen i Hal J2, hvor du kan deltage på ni workshops. Du kan derudover booke en gratis 1:1 session og få brugbare tips og tricks til, hvordan du skaber et miljø, der øger interessen for dine varer.
I Hal H har trendhunter Anette Eckmann og hendes kreative team iscenesat et eventområde inspireret af livet på landet og den hyggelige juletid. Konceptet hylder de gode gamle dage, hvor forventningens glæde og forberedelserne var større end gaverne under træet. Området omfavner julens mange traditioner fra adventskransen til den klassiske julefrokost. Her arrangeres ikke mindre end 11 kreative julestueworkshops med spændende temaer og daglige, unikke julefrokoster. Deltag for eksempel på workshops med blomsterkreatør og kreativ konsulent Peter Ødegaard, tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph, håndarbejdslærer og stylist Bente Halkjær og trendhunter Anette Eckmann. Alle disse workshops kræver forhåndsbooking på formland.dk på grund af et begrænset antal pladser.
Formland Autumn 2024 byder på en helt ny koncepthal, Jewellery, hvor du kan møde spændende udstillere og lytte med på branchespecifikke foredrag på den tilsvarende nye Jewellery Talksscene.
Greenhouse i Hal K sætter fokus på biodiversitet
Under den stærke mission, 'Nature to the people' sætter Gasa Group fokus på vigtigheden af biodiversitet i vores moderne samfund. Hele Greenhouse på Formland Autumn forvandles til en udstilling med fokus på naturen og planter, der fremmer biodiversitet og understøtter et rigt økosystem fra blomstrende enge til skyggefulde træer. Området byder også på daglige workshops.
på foredrag og
På Speak Upscenen kan alle besøgende opleve forskellige eksperter inden for trends, digitalisering og branding. Som noget nyt kan du til august også deltage på workshops, hvor du kan dykke endnu mere ned i et emne og få praktisk viden med hjem. Hele programmet er fyldt med input, idéer og strategier, som du kan bruge til at udvikle din forretning. Oplev blandt andet forbrugerekspert Anne Glad, trendeksperterne Stefan Nilsson og Mads ArlienSøborg, digital forretningsudvikler Kristoffer Okkels og mange flere.
I Hal E kan du deltage på en række spændende workshops arrangeret af udvalgte udstillere, blandt andet PR Chokolade, Lie Gourmet, Conaxess og Scandic Bar. På disse workshops vil du kunne prøve kræfter med forskellige mixology trends, dekorere din egen chokolade, opleve produktnyheder og meget mere.
Anne Glad, forbrugerekspert
Mette Lykkegaard From, trendredaktør, pej gruppen
Mads Arlien-Søborg, trendforsker og livsstilsekspert
Anita Dalsgaard, strategisk digital rådgiver
Louise Byg Kongsholm, trendforsker, foredragsholder og forfatter
Susanne Løgstrup Amdisen, kundeoplevelsesspecialist
Kennet Vrågård, Business Development Manager, NCS Colour AB
Stefan Nilsson, trend expert
Kristoffer Okkels, digital forretningsudvikler
LØRDAG DEN 17. AUGUST 2024
Kl. 10.00 – 10.30: Forstå generationerne
Anne Glad, forbrugerekspert
Kl. 11.00 – 11.30: Kundeoplevelser i fremtiden – og i virkeligheden
Susanne Løgstrup Amdisen, kundeoplevelsesspecialist
Kl. 12.00 – 12.30: Køb rigtigt ind til sæsonen – AW 24/25
Mette Lykkegaard From, trendredaktør, pej gruppen
Kl. 12.45 – 13.45: Workshop with NCS – Creative colour design (ENG) – kræver tilmelding
Kennet Vrågård, Business Development Manager, NCS Colour AB
Kl. 14.00 – 14.30: Finders and preservers
Mads Arlien-Søborg, trendforsker og livsstilsekspert
Kl. 15.00 – 15.30: Tour de trends (ENG)
Stefan Nilsson, Trend Expert
SØNDAG DEN 18. AUGUST 2024
Kl. 11.00 – 11.30: Køb rigtigt ind til sæsonen – AW 24/25
Mette Lykkegaard From, trendredaktør, pej gruppen
Kl. 12.00 – 12.30: Effektiviser din marketingindsats med AI
Anita Dalsgaard, strategisk digital rådgiver
Kl. 13.00 – 13.30: Tour de trends (ENG)
Stefan Nilsson, Trend Expert
Kl. 14.00 – 14.30: Finders and preservers
Mads Arlien-Søborg, trendforsker og livsstilsekspert
Kl. 15.00 – 15.30: Crack the code – learn the NCS Colour language (ENG)
Kenneth Vrågaard, Business Development Manager, NCS Colour AB
MANDAG DEN 19. AUGUST 2024
Kl. 10.00 – 11.00: Workshop – intro til AI-værktøjer i marketing – kræver tilmelding
Anita Dalsgaard, strategisk digital rådgiver
Kl. 11.15 – 11.45: Køb rigtigt ind til sæsonen – AW 24/25
Mette Lykkegaard From, trendredaktør, pej gruppen
Kl. 12.00 – 12.30: Kundeoplevelser i fremtiden – og i virkeligheden
Susanne Løgstrup Amdisen, kundeoplevelsesspecialist
Kl. 13.00 – 13.30: Fem digitale trends, du skal kende netop nu Kristoffer Okkels, digital forretningsudvikler
Kl. 14.00 – 14.30: Hvor kommer den næste vækst fra?
Louise Byg Kongsholm, trendforsker, foredragsholder og forfatter
Det er en jubilæumsversion af Formland Autumn, der den 17. august kan slå dørene op til den firsindstyvende udgave af designmessen. Og ligesom
Formland de foregående 40 år har været garant for nytænkning og innovation, markerer man jubilæet ved at indvie en helt ny koncepthal for smykke- og urbranchen.
Traditionerne foreskriver, at jubilæer og runde fødselsdage fejres med både pomp og pragt, og dette års jubilæumsudgave af Formland bliver ingen undtagelse.
Nordens største mødested for interiør, livsstil og design har nemlig sørget for, at det både glimter og glitrer, når man i år dedikerer en helt ny koncepthal til smykke- og urbranchen.
Formland – der er blevet afholdt to gange om året siden 1984 – har som messe altid budt på smykker, men det er første gang, at smykker og ure bliver repræsenteret med deres helt egen koncepthal. Det fortæller projektleder på Formland, Flemming Andersen.
”Formland har altid været mødested for interiør-, livsstils- og designbranchen, men nu kan vi glæde os over, at vi også er blevet mødested for smykke- og urbranchen. Smykker har traditionelt været en del af messen, men det er første gang, at vi afsætter en hel hal til smykker, og det ser vi meget frem til,” forklarer Flemming Andersen.
Det nye koncept, Formland Jewellery, kommer i forlængelse af, at messen de senere år også har budt andre livsstilsbrancher som ’fashion’ og ’garden’ indenfor, og ifølge Flemming Andersen er det udtryk for en naturlig udvikling.
”Vi har gennem en længere årrække set, at de forskellige forgreninger af dét, vi kalder livsstilsbrancher, begynder at smelte mere og mere sammen. Tidligere beskæftigede hovedparten af vores kerneudstillere sig med rendyrket interiør, men i dag er begrebet livsstil i centrum. Vi ser flere og flere hybridbutikker – eksempelvis indretnings- og designbutikker, der både forhandler interiør, tøj, sko, beauty og smykker. Denne udvikling har vi forsøgt at være på forkant med, og derfor er det kun oplagt, at vi har indgået et samarbejde med smykke- og urbranchen,” forklarer Flemming Andersen.
Det nye koncept er blevet til i samarbejde med Au.Clock, der er brancheforening for ur- og smykkebranchen, og mere end 40 smykkebrands har valgt at være en del af den første udgave af Formland Jewellery.
”Jeg har store forventninger, og jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt. Vi får glæde af mere end 40 udstillere, der repræsenterer over 60 brands, og det synes jeg er ret flot for en første gang. Samtidig betyder det sandsynligvis også, at vi kan se frem til en helt ny og stærk besøgsgruppe fra København og resten af Sjælland, hvor smykke- og urbranchen traditionelt har afholdt deres messer,” understreger Flemming Andersen, inden han løfter sløret for, hvad man kan forvente som både udstiller og besøgende.
”Man kan se frem til et nyt koncept og en ny hal i stil med den fashionhal, vi introducerede for et par år siden. Det bliver flot, det bliver indretningsmæssigt nytænkende, og så bliver det et koncept, som både udgør sit helt eget univers, men som selvfølgelig også har til formål at blive en integreret del af Formland og af den livsstilsbranche, som vokser mere og mere sammen,” lyder det fra Flemming Andersen.
Formland Jewellery kan findes i Hal L
I en tid, hvor bæredygtighed og miljøbevidsthed ofte bliver reduceret til tomme buzzwords, og hvor greenwashing trives, er det vigtigere end nogensinde at have styr på materialer og sourcing. Her er Westpacks bud på overvejelser når det kommer til emballage.
westpack.com
Smykkeæsker lavet af 2 mm tykt rå karton med kartonindsats, gør dem 100% genanvendelige.
Miljøhensyn svøbt i bling! De danskproducerede æsker er fremstillet af genanvendelige FSC®-certificerede materialer. Westpacks licens nummer er FSC®C112509.
1. Keep it simple
Når emballage er sammensat af flere materialelag, bliver det udfordrende at genbruge. Forskellige materialer, som papir, plast og metal, der er lamineret sammen, kræver specialiserede processer for at blive adskilt og genanvendt effektivt. Dette kan resultere i, at emballagen ender på lossepladsen, selvom materialerne i sig selv kunne have været genanvendt.
Ved at vælge emballage, der let kan skilles ad eller som blot består af én type materiale, kan du gøre det nemmere for dine kunder at sortere og genbruge emballagen korrekt.
Minimalistisk skandinavisk stil i flotte jordfarver. Smykkeæskerne er produceret lokalt hos Westpack i Holstebro.
Selvom plast umiddelbart ikke fremstår som det mest bæredygtige materiale, byder det alligevel på betydelige miljømæssige fordele, herunder dets fremragende genanvendelsesevne. Når der produceres plastæsker, efterlader det overskudsplast – spild - fra støbeprocessen. Hos Westpack bliver alt dette spildmateriale genanvendt. Denne proces, kendt som primær genanvendelse, er den mest miljøvenlige tilgang, hvor overskydende plast kværnes og returneres til produktionsprocessen.
Materialevalg med omtanke for miljøet behøver ikke være kedeligt. Der findes mange fremragende materialer og metoder, der giver emballagen farve, tekstur og form. Genbrugspapir kan have en lækker farve og overflade, kunstskind kan laves af papir, og logoet kan trykkes med folie uden at ødelægge genbrugsmulighederne. Emballage er ikke miljøvenligt, men det kan fremstilles med omtanke og fokus på dit brand.
#1 Vælg genanvendelige eller fornybare materialer såsom karton, papir og plastik eller træ og bomuld.
#2 Undgå miksede materialer der ikke kan adskilles, og dermed ikke kan genanvendes.
#3 Vælg FSC®-certificerede produkter - Vælg papir, karton og træ, der er certificeret af Forest Stewardship Council (FSC), for at sikre bæredygtig skovforvaltning.
For Anni Lu Jewelry er genanvendelse af plast en værdsat mulighed – her står ansvarlighed nemlig højt på dagsordenen.
Til deres nyeste smykkeæsker har Anni Lu hentet inspiration direkte fra stranden. I fuld overensstemmelse med brandets identitet og æstetik, har de valgt en farve, der minder om den bløde sandstrand. Æskerne er lavet i en flot beige nuance, beriget med mørkt flitter for at skabe en autentisk sandeffekt.
Små eller store – Westpack leverer til alle typer smykkebrands og smykkebutikker. Så selvom du lige er startet som smykkedesigner, ejer en smykkebutik eller repræsenterer et kendt smykkebrand, kan Westpack levere en emballageløsning i verdensklasse. - westpack.com
Mi lj ögår den er lever andør af i ndr etni ngsdetalj er ti l Hus och Have. Vor es kollekti oner er skabt med i nspi r ati on fr a Skåne landskabet. Oplev vor es kollekti on på stand K8130.
Når Formland denne gang slår dørene op for besøgende, vil det være til en jubilæumsudgave, der markerer design- og livsstilsmessens 80. afvikling på 40 år. Formland blev afholdt første gang i august 1984, og i denne udgivelse fejrer vi jubilæet ved at sætte fokus messens betydning for en række udstillere, samtidig med at vi stiller skarpt på fem designårtier, som Formland i den grad har været med til at tegne.
Året før Formlands debut i 1984 fik en ung Georg Sørensen job
som salgsassistent i det daværende A/S Herning-Hallen.
I dag er han adm. direktør for MCH Messecenter Herning og har dermed været en del af Formland gennem 40 år.
Hvad betyder Formland for MCH?
Med to messer om året i 40 år har Formland en helt særlig plads og betydning i mit MCH-hjerte. Med sit store fokus på at være i konstant bevægelse er Formland en vigtig faktor for udviklingen af messerne generelt i MCH. Den hyppige frekvens har desuden bragt os tæt på de mange loyale udstillere, som har været hos os i mange år - nogle endda helt fra starten i 1984. Gennem årene er tætte forretningsvenskaber opstået, og jeg ser hver eneste gang med glæde frem til de mange gode gensyn.
Hvordan har Formlands udtryk og formål ændret sig over tid?
Formland udvikler sig i takt med tiden og følger de ønsker og behov, der er i markedet hos både udstillere og besøgende. Derfor udvikler messen sig hver gang. Nye brancher kommer til, og messen er fortsat en handelsmesse, men vidensdeling, inspiration og netværk fylder mere i dag end nogensinde før.
Hvorfor har Formland fortsat sin vigtighed og berettigelse?
Mennesker handler med mennesker, og i en udpræget digital tid er Formland med til at styrke vigtigheden af mødet mellem mennesker. Kun gennem det fysiske og personlige møde udfordres alle sanser, og på Formland opstår altid uventede muligheder – netop via det personlige møde. De besøgende vægter denne del højt i deres søgen efter viden, visioner, ærlighed og transparens fra udstillerne. I en foranderlig tid er den fysiske messe en platform, der samler, og med stærke traditioner og relationer peger Formland både mod fortiden og især fremtiden.
Kan du fortælle om nogle af de største udfordringer, som messen har stået over for, og hvordan I har overvundet dem?
Messen har altid været et spejl af de brancher, forretninger og virksomheder, som deltager. Udfordringer er opstået løbende og er blevet løst situationsbestemt i tæt dialog med branchen og udstillerne. Formland sætter en ære i at være i takt med tiden, og vi håndterede eksempelvis messerne under coronapandemien i et tæt samarbejde ved blandt andet at øge afstanden og lave en række tryghedsskabende tiltag.
Hvordan ser du på fremtiden for Formland?
Vi skal sikre, at messen altid tager udgangspunkt i de ønsker og behov, der er i branchen og i markedet. Ad denne vej sikrer vi en aktualitet og en attraktivitet, som i kombination med fokus på netværk, vidensdeling og det personlige møde skaber rammerne for en brancheplatform, som samler livsstilsbranchen. Derudover er det i en foranderlig verden vigtigt, at vi konstant udvikler og udvider vores gode, tætte branchesamarbejder. En kun hastigere brancheglidning skaber også muligheder for nye og spændende samarbejder med beslægtede brancher til gavn for hele Formland. Og præcis dét kan man som besøgende ved selvsyn opleve på dette års Formland-messe.
40 år med Formland
Tag med Formland på en tur ned ad memory lane og bliv klogere på de forskellige årtiers kendetegn, når der stilles skarpt på Formlands mange sæsoner og ændringer i design gennem tiden.
Med 80 sæsoner på bagen har Formland været stedet, hvor årtiers forskellige særpræg har foldet sig ud. Formland har dannet rammen for både 80’er krom og hightech, 90’er lavalamper, årtusindskiftets samtalekøkkener, og hvad dertil hører.
1980’erne var et årti, der blev indledt med stor optimisme og en dominerende følelse af, at alt kunne lade sig gøre. Storbyen og urbanitet blev dyrket, og det amerikanske begreb yuppies, en forkortelse for young urban professionals, afspejlede en livsstil med fokus på karriere, hurtigt tjente penge, stræben efter succes, materialisme og fart over feltet. Som modpol til og reaktion herpå tiltrak punken, ligesom græsrods- og Bz’er-bevægelsen, en modsatrettet gruppe af unge med mere anti-autoritære værdier. I 80’ernes designbevægelse opstod et ønske om at frigøre stilen fra funktionalismen i takt med, at filosofiens verden bredte postmodernismen til både mode-, arkitekturog designverdenen. Især den italienske designsammenslutning, Memphis Group repræsenterede denne nye postmodernistiske stilart og gjorde indtryk med et farverigt og nytænkende formsprog bestående af geometriske former, kontraster og knald på farverne, hvor især koboltblå var fremtrædende. I postmodernismen var alt tilladt, og designere lånte elementer fra tidligere tiders design og sammensatte dem på ny i nye kontekster, hvor formen ikke længere fulgte funktionen, men fantasien. Samtidig fandt andre designere i 80’erne inspiration i futurismen, der hyldede det teknologiske fremskridt, hvilket kom til udtryk i et industrielt og strømlinet designudtryk præget af krom, sort læder, glas og spejle – også kaldet hightech-stil. Desuden er dette årtiet, hvor der kom spejle på klædeskabsdørene, væggene og i lofterne. Storforbruget i løbet af 80’erne ledte til økonomisk krise mod slutningen af årtiet og affødte den såkaldte kartoffelkur samt begrebet fattigfirserne, hvor mange mistede troen på fremtiden. Optimismen blomstrede dog op igen med Berlinmurens fald i 1989.
Nøgleord
Fart over feltet Økonomisk op- og nedsving
Materialisme
Yuppies vs. punkere og bz’ere Storbydyrkelse og urbanitet
Stræben efter succes
Postmodernisme
Less is a bore
Alt er tilladt
Geometriske former Kraftige farver og primærfarver Hightech og futurisme
Krom, læder, spejle og glas Lakeret træ
Nøgleord
Bløde værdier
Sammenhold og fællesskab
Kvalitet fremfor kvantitet
Romantisk
Pasteller
Frugt- og blomsterprint
Akvareleffekt
Svampevægge
Quiltede boligtekstiler
Mønstermiks
Plakatvægge
Oppustelige møbler
Grunge og popkultur
Internet, VHS og nye teknologier
Som modpol til og reaktion på 1980’ernes interesse i økonomisk vækst, kendetegnes 1990’erne af blødere værdier med familien i fokus. I stedet gik flere i retning mod mere immaterielle værdier med vægt på sammenhold, fællesskab samt fokus på økologi, naturen og dyrevelfærd. Med 80’erne som en akkumuleringstid, hvor overflod af varer gav en følelse af succes, så var starten af 90’erne en periode, hvor vi revurderede vores behov, blev introduceret for internettet og fik mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet. De bløde værdier kom især til udtryk i vores boligindretning med romantiske frugt- og blomsterprint, quiltning, douchede pasteller på væggene, snirklede detaljer og tunge, polstrede møbler, der alt sammen stod i kontrast til 80’ernes hårde og strømlinede stil. Vi yndede at male væggene med svampe, der skabte liv og interessant tekstur, og motiverne på hverdagsservicet var ofte malet med akvareleffekt i sarte pasteller. Støvede toner og pastelfarver indtog alt fra vægge, småblomstrede lampeskærme og sofaer. Generelt indrettede vi os med mønstermiks, hvor botaniske print blev sat sammen med tern og striber og ledte tankerne til landlige franske provinser krydret med etniske udtryk. I musikkens verden dominerede grunge i starten af 90’erne. I midten af årtiet tog popkulturen verden med storm med amerikanske ungdomsserier som Beverly Hills 90210 samt boy- og girlbands som Backstreet Boys og Spice Girls. Plakatvægge fyldt med idolerne, boblende lavalamper og oppustelige møbler fyldte teenageværelserne, og gelelys og flydelys havde også deres storhedstid i slutningen af årtiet. Ligeledes fik møbler, som gav plads til den nye teknologi, centrale pladser i boligindretningen, og således flyttede både CD-tårne, VHS-maskiner og store alt-i-én møbler, der kombinerede tv-bord, musikhjørne, vitrineskab og kommode ind i vores hjem.
Forventningerne til 2000’erne og årtusindeskiftet var mange, og særligt anspændtheden omkring computerens nedsmeltning og overlevelse efter Y2K fyldte. Årtiet var på mange måder kontrastfyldt med både ubekymret forbrugsfest og dyb alvor med terror og finanskrisen. Tidsånden i starten af år 2000 var præget af økonomisk opsving og luksus med et stort ønske om at iscenesætte både den enkelte person samt boligen. Reality-tv var en ny genre, der slog igennem i 00’erne, hvor deltagerne fik opfyldt behovet for at promovere sig selv til stor begejstring for folk hjemme i stuerne. Boligindretningen i starten af 00’erne var især præget af minimalisme, rene linjer, monokrome farveskalaer, hvide vægge og højglans. Formsproget var kendetegnet ved organiske, strømlinede og bølgende former, og materialer som plexiglas fik plads i hjemmet. En pulserende stemning var dominerende - mere ville have mere – og tingene kunne ikke gå hurtigt nok. Især i Skandinavien har vores hjem dannet rammen om selskabeligt samvær, hvilket har påvirket vores interesse for boligindretning og møbler. I 00’erne bar vores hjem præg af masser af forbrugsgoder. Samtalekøkkener, spabade og fladskærme var noget alle ville have del i – også selvom det krævede banklån. Det nye årtusinde bragte også innovation med sig samt nye måder at kommunikere på grundet internettets fremdrift og mobiltelefoner, der efterhånden blev allemandseje. Mod slutningen af årtiet brister boblen, og finanskrisen forvandler os og giver os nye værdier. Vi kigger nu mere indad og dyrker det velkendte, nordiske og sikre valg i trygge rammer.
Nøgleord
Techno
Blingbling
Reality-tv Y2K
Luksus vs. finanskrise
Forbrugsfest
Samtalekøkkener
Hastighed og puls
Minimalisme
Rene linjer og hvide vægge
Wellness- og hotelstemning
Højglans
Trådløs kommunikation
Selvrealisering og iscenesættelse
Plexiglas
Nøgleord
Selvprofilering og iscenesættelse
#metoo og LGBTQ+
Hygge
New Nordic
Lyst ubehandlet træ
Neutral farvepalet
50 shades of grey
Glatte vægge og overflader
Varme metaller - rose gold og messing
Japandi
Bloggerplanter
Art deco og velour
Farvet spartelmasse og kalkmaling
Starten af 2010’erne var fortsat præget af finanskrisen. Uden for store armbevægelser indrettede vi os i stedet med en minimalistisk og tryg tilgang til livsstil som reaktion på den økonomiske usikkerhed, der regerede vores verdensbillede. 10’erne var det årti, hvor ’hygge’ vandt indpas i resten af verden, ligesom New Nordic-stilen gjorde det med en lys og rolig farvepalet domineret af hvid, grå og lyst træ, messing samt tydelige naturreferencer. Sociale medier og særligt Instagram slog igennem i årtiets første par år, og selvprofilering og -eksponering i den digitale sfære steg eksponentielt. Boligtrends gik pludseligt viralt, og den hypervisuelle samfundskultur drevet af sociale medier var dominerende i 10’erne. Alt fra mad, selfies og vores bolig blev promoveret, og nye normer for det moderne hjem blev skabt. Vores æstetik blev på mange måder mere ensformig – stærkt inspireret af de hjem vi så i boligmagasinerne og hos influencerne. Særligt gallerivægge, veloursofaer og marokkanske tæpper var at finde mange steder. I 10’erne fik vi også grønnere fingre, og bloggerplanterne flyttede ind i mange hjem. Flere stilarter har præget årtiet med tydelige referencer til både art deco med velour, dekoration og varme metaller som messing samt Japandi-stilen, hvor Japan møder Skandinavien i elegant, minimalistisk og funktionalistisk forenelighed. Ønsket om at skille sig ud fra mængden og bo mere personligt med et eklektisk miks af møbler og kunstneriske interiørobjekter vandt frem i slutningen af 10’erne sammen med introduktionen af flere farver og teksturer på væggene fremdrevet af farvet spartelmasse og kalkmaling. Mod slutningen af årtiet oplevede vi en modtendens til de konstante digitale indtryk og masseproducerede, upersonlige objekter, hvilket resulterede i et gensyn med kvalitet, håndværkstraditioner, secondhand og miljøbevidsthed samt en blivende forkærlighed til unika keramik og design med plads til individet.
Nøgleord
Covid-19
Komfort og ro
Velvære og sundhed
Balance og spiritualitet
Slow Living
Oprydning af ting og vaner
DIY og krea
Galleriindretning og unika objekter
Skulpturelle former
Sanseligt design
Tæt på naturen
Klima og bæredygtighed
Bio-, komposit- og genbrugsmaterialer
Intelligente og innovative materialer
2020’erne bliver kendetegnet ved et opgør med højhastighedslivet samt et stigende behov for at være til stede i nuet og skabe et liv i balance. Flere af os vil derfor flytte fra by til land, hvor der er ro og plads til fordybelse, handle mere lokalt og støtte sit nærområde samt være tættere på den vilde natur. Årtiet blev skudt i gang med en verdens omspændende epidemi, hvilket ændrede vores hverdag på et øjeblik og tvang os til at skifte gear fra den ene dag til den anden. I starten årtiet lever mange af os derfor i en flydende overgang mellem arbejdslivet og det private hjem, som nu er blevet en multifunktionel enhed, hvor begreber som hoffice og home quarter opsummerer dette nye livsvilkår. Balance, ro og komfort bliver store nøgleord i 20’erne, og valg i boligindretning og -forbedringer vil kredse omkring at skabe en tryg base med større fokus på sundhed, lys, indeklima, støjniveau og antibakterielle overflader. Den personlige bolig vil stadig komme til udtryk i den måde, vi kuraterer vores hjem på og være kendetegnet af unikke fund, kunstneriske objekter, vintage og kreative DIY-løsninger. Ligeledes vil vi investere i langtidsholdbare designs udtænkt og udført af dygtige eksperter i kvalitetsmaterialer med smukke, håndlavede detaljer – som ikke kan skabes fra en maskine alene. Klima og bæredygtighed bliver desuden alvor – fremfor markedsføring. Klimavenlige valg og ændring af uhensigtsmæssige forbrugsvaner vil være toppen af dagsordenen i alt fra udformning, produktion, kemi og transport til materiale, indpakning, produktcyklus og mængde. Vi vil opleve, at design af bio-, komposit- og genbrugsmaterialer vinder frem som en af mange alternativer og nye løsninger til at løfte vores miljømæssige samvittighed og ansvar med det overordnede forbrugstema: Bedre fremfor mere.
pejgruppen.com
Den danske designvirksomhed Mette
Ditmer Design har udstillet på Formland løbende igennem knap 30 år og har oplevet, hvordan messen gennem tiden har været med til at styrke virksomhedens internationale netværk og kunderelationer. Mette Ditmer Designs
CCO og medejer, Poul Riberholt, samt salgs- & produktansvarlig, Atangana Bjerg Johansen, sætter her ord på Formlands betydning for Mette Ditmer Design og forklarer, hvorfor de fortsat ser messen som en inspirerende og relevant platform.
Hvornår udstillede Mette Ditmer Design første gang på Formland, og hvordan har messen udviklet sig siden dengang?
Mette Ditmer Design har deltaget på Formland 'on and off' siden vores start i 1995. Messen har igennem årene altid forsøgt sig med nye, spændende tiltag, og vigtigst af alt har Formland fulgt med tiden og altid skabt et inspirerende miljø for både besøgende og udstillere. Messen har udviklet og fornyet sig betydeligt siden vores første deltagelse, og den er vokset i dens evne til at skabe et dynamisk og inspirerende miljø, hvor nye trends og design kan udforskes.
Hvordan har Formland været med til at udvikle jeres virksomhed og kunderelationer?
Vi har kunder i over 25 lande, og størstedelen af vores omsætning kommer fra vores udenlandske markeder. Flere af de udenlandske, specielt skandinaviske, kunder besøger os i forbindelse med Formland, men samtidig får vi også kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere. Formland giver os mulighed for at vise vores koncept frem i et inspirerende miljø og samtidig vise bredden af vores produktportefølje til hele hjemmet. Denne eksponering bidraget at udvide vores markedsposition og opbygge stærke relationer til vores B2B-partnere.
Hvorfor vælger I fortsat at udstille på Formland, og hvilket udbytte giver det jer?
Formland gør det muligt at dyrke relationer med vores eksisterende kunder og samtidig få kontakt til nye potentielle kunder i et meget inspirerende miljø. Det fysiske møde med kunderne er bestemt ikke passé – samtalerne giver ny inspiration, og samtidig knytter kunderne endnu stærkere bånd til vores brand og til os. Kunderne er bestemt blevet mere visuelle i købsfasen, og messen giver kunderne mulighed for at komme helt tæt på produkterne og se og mærke dem med egne øjne og hænder, som for vores vedkommende er med til at understøtte deres opfattelse af den kvalitet, som vi er kendt for – udover vores design. Vi vælger fortsat at udstille på Formland, fordi vi kan fremvise vores koncept og den brede vifte af vores produktkategorier.
Hvordan adskiller Formland sig fra andre messer, og hvad lykkes Formland særlig godt med?
Formland tilbyder et bredt udsnit af livsstilsbrands og oplevelser – og det er vigtigt i en verden, hvor de forskellige livsstilssegmenter smelter mere og mere sammen. Hos Formland har de altid været gode til at tænke ud af boksen, og det er der specielt brug for lige nu, hvor der er opbrud i hele branchen. Messen har en unik evne til at skabe en dynamisk og kreativ atmosfære, der ikke kun fremhæver de nyeste trends, men også tænker innovativt og udfordrer de traditionelle grænser inden for design og interiør. Dette kreative miljø er med til at tiltrække både udstillere og besøgende, som søger ny inspiration og muligheden for at skabe stærke forbindelser i en branche i konstant udvikling.
Hvordan ser I fremtiden for Formland – og Mette Ditmer Designs deltagelse fremadrettet? For vores vedkommende vil vi fortsætte vores internationalisering, som både har sikret os vækst og en bredere og mindre sårbar platform. Vi ser fortsat et stort potentiale i Danmark, hvor vi dog fortsat skal påvirke opfattelsen af os, så vi ikke, som tidligere, bliver opfattet som et bad- eller tekstilbrand, men som det holistiske interiørbrand, som udlandet opfatter os som. Formland er en rigtig god platform til netop at vise vores koncept og brand frem – og vise den udvikling, vi har gennemgået de seneste år. Og det vil vi fortsætte med.
Spørger man design- og livsstilsbrandet
Natures Collection, der er en af Europas førende producenter og leverandører af naturlige lammeskindsprodukter, har Formland spillet en afgørende rolle i virksomhedens udvikling. Det forklarer medejer, Daniel Skovbakke, der roser Formland for i mere end 10 år at have givet Natures Collection en platform til at fremvise sine produkter for et bredt publikum.
Hvornår udstillede Natures Collection første gang på Formland, og hvordan har messen udviklet sig siden dengang?
Natures Collection udstillede første gang på Formland i 2013-14. Siden da har vi deltaget én til to gange årligt, hvilket betyder, at vi nu har udstillet på messen i over 10 år. Over årene har vi oplevet en betydelig udvikling, da Formland løbende har tilpasset sig de nyeste trends og teknologier inden for messebranchen. Det har gjort det muligt for os at præsentere vores produkter i et inspirerende og professionelt miljø.
Hvordan har Formland været med til at udvikle jeres virksomhed og kunderelationer?
Formland har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Natures Collection. Messen har givet os en platform til at fremvise vores produkter for et bredt publikum, hvilket har resulteret i øget brandbevidsthed og en udvidelse af vores kundebase. Det har også givet os mulighed for at etablere og styrke relationer med både eksisterende og nye kunder. Gennem de mange netværksmuligheder har vi fået værdifuld feedback, som har hjulpet os med at tilpasse og forbedre vores produktlinje.
Hvorfor vælger I fortsat at udstille på Formland, og hvilket udbytte giver det jer?
Vi vælger fortsat at udstille på Formland, fordi messen konsekvent leverer stor værdi for vores virksomhed. Formland giver os mulighed for at præsentere vores seneste kollektioner og nyheder for en målrettet og interesseret gruppe af professionelle besøgende. Det udbytte, vi får, inkluderer øget synlighed, værdifulde forretningskontakter og direkte feedback fra kunder og besøgende. Desuden er det en unik chance for at blive inspireret af andre udstillere og tendenser i branchen.
Hvordan adskiller Formland sig fra andre messer, og hvad lykkedes Formland særlig godt med?
Formland adskiller sig fra andre messer ved sit stærke fokus på skandinavisk design og kvalitet. Messen er kendt for sin fremragende organisering og evne til at skabe en inspirerende atmosfære. Formland lykkes særlig godt med at tiltrække de rette besøgende, herunder beslutningstagere og indkøbere fra relevante virksomheder, hvilket gør det lettere for os at skabe værdifulde kontakter.
Hvordan ser I fremtiden for Formland – og Natures Collections deltagelse fremadrettet?
Vi ser en lys fremtid for Formland og planlægger at fortsætte vores deltagelse i mange år fremover. Vi tror på, at messen vil fortsætte med at udvikle sig og tilpasse sig de skiftende behov i messe- og udstillingsbranchen. For Natures Collection vil Formland fortsat være en vigtig platform for at lancere nye produkter, netværke med branchefolk og styrke vores brand. Vi ser frem til at bidrage til messens fortsatte succes og til at drage fordel af de mange muligheder, som Formland tilbyder.
Da det dengang nystiftede
designbrand Hübsch deltog på Formland for første gang i 2011, var messen med til at sikre virksomheden sine allerførste kunder. Siden har Hübsch været trofast udstiller på Formland, og ifølge firmaets Sales & Marketing Director, Daniel Henriksen, har messen hver gang været med til at sikre Hübsch både kunderelationer såvel som et vigtigt udstillingsvindue over for udenlandske markeder.
Hvornår udstillede Hübsch første gang på Formland, og hvordan har messen udviklet sig siden dengang?
Vi udstillede første gang på messen i foråret 2011. Her havde vi vores allerførste kollektion med, og Formland var en helt naturlig måde for os som virksomhed at skabe et kundegrundlag i Danmark. Vi havde reelt ingen kunder inden deltagelsen, men det fik vi hurtigt. Messen var i 2011 en decideret handelsmesse, hvor man deltog med henblik på at optage ordrer og få nye kunder, samt pleje eksisterende kunder. Som alle andre messer, vi deltager på, har vi især i de seneste år oplevet en tilbagegang på handelsdelen, mens kundedelen er uændret. Der er i dag langt mere fokus på at skabe interesse for sit brand og inspirere de besøgende, og så ligger handelsdelen i højere grad efter messerne.
Formland har i vores optik forsøgt på positiv vis at bidrage til inspirationsdelen, som er meget i fokus på Formland i forhold til andre messer. Vi mener klart, at det største inspirationsunivers findes på Formland sammenlignet med andre messer.
Hvordan har Formland været med til at udvikle jeres virksomhed og kunderelationer?
Vi har udstillet på samtlige Formland-messer siden 2011, med undtagelse af én messe, så Formland har stor andel i udviklingen af især vores kunderelationer. Frem til 2018 havde vi ikke eget showroom, så i de første syv år var Formland på sin vis showroom for vores danske kunder. Formland har altid været meget lydhør for idéer til samarbejde, hvor vi i sammen med messen har kunnet udvikle os – og vores kunderelationer. Der har Formland også skillet sig ud med fleksible løsninger sammenlignet med andre messer.
Hvorfor vælger I fortsat at udstille på Formland, og hvilket udbytte giver det jer?
Vi udstiller på Formland i et andet format i dag, end vi har gjort tidligere. Vi har eget showroom 10 minutter fra messen, som også er åbent under messen. På Formland kan vi møde de kunder, som kun har få dage til at besøge mange brands, og derfor ikke har tiden til showroom-besøg. Disse kunder ville vi ikke selv kunne tiltrække. Derudover er Formland også vores visuelle visitkort til at få kunder i eget showroom. Det kan selvfølgelig være under messen, men mindst lige så meget for at få besøg af kunderne i eget showroom på andre tidspunkter af året. Så Formland er i dag lige så meget et ekstra, og meget vigtigt, ben i vores arbejde med at få kunder i showroomet hos os.
Hvordan adskiller Formland sig fra andre messer, og hvad lykkes Formland særlig godt med?
Formland adskiller sig absolut mest på det inspirationsunivers, de tilbyder de besøgende. De har altid haft enormt stort fokus på dette område, der uden tvivl har stor tiltrækningskraft. Det gælder både trendzoner og foredrag, som er en rigtig velfungerende kombination af oplevelser. Formland adskiller sig også i det tætte samarbejde, vi oplever som udstiller. Der er stor fleksibilitet til at finde gode løsninger, der er fordelagtige for os som udstiller og dem som platform.
Hvordan ser I fremtiden for Formland – og Hübschs deltagelse fremadrettet?
Messerne oplever helt bestemt svære tider i øjeblikket, men med den fleksibilitet og omstillingsparathed, vi altid har set hos Formland, er jeg ikke i tvivl om, at Formland vil bestå som messe. Formatet kan måske ændre sig, men det har de også altid været gode til at tilpasse. Så længe der fortsat kommer besøgende, som søger inspiration og partnerskaber, så kommer vi til at deltage på Formland – i det ene eller andet format.
Da ægteparret Ester og Erik
Møller i 1987 grundlagde en lille familievirksomhed, besluttede de, at den relativt nye Formland-messe ville være et godt sted at promovere deres håndlavede lys. I dag drives Ester & Erik succesfuldt videre af sønnen Søren Møller, og selvom virksomheden har mere end 2.000 forhandlere og eksporterer til mere end 55 lande, så er Ester & Erik stadig at finde på Formland, der fortsat betyder meget for virksomhedens kunderelationer.
Det fortæller Søren Møller.
Hvornår udstillede Ester & Erik første gang på Formland, og hvordan har messen udviklet sig siden dengang?
Vores første år på Formland var i 1987 – samme år som Ester & Erik blev grundlagt. Dengang bestod firmaet kun af mine forældre, Ester og Erik, og de tænkte, at messen muligvis ville være et godt sted at lancere deres smukke lys. Fra 1987 og mange år frem udstillede vi på Formland to gange om året. Min far Erik elskede at komme på Formland – både for at vise produkterne frem, men også for at snakke med hans søde kunder og de andre udstillere. Dengang stod folk i kø på alle standene, og man kunne næsten ikke komme rundt. I dag er en anden tid. Da finanskrisen kom i 2008, følte vi, at det begyndte at blive et lidt andet setup på Formland, og i 2010 tog vi en lang pause fra messen, inden vi vendte tilbage i 2021. Siden da
Hvorfor vælger I fortsat at udstille på Formland, og hvilket udbytte giver det jer?
har vi deltaget to gange om året, og selvom der er sket meget på Formland, har messen fortsat et virkelig højt niveau. Derfor elsker vi at komme her hver eneste gang.
Hvordan har Formland været med til at udvikle jeres virksomhed og kunderelationer?
Vi har mange kunder i hele landet, og det kan være svært at nå ud til dem alle. Derfor er det en kæmpe hjælp for vores sælger, at kunderne på Formland kan komme til os. Derudover får vi set og snakket med vores kunder på en anden måde, hvilket vi holder meget af. Vi elsker, når vores kunder kommer forbi til en lille sludder. Mange gange kan vi også få nye input, som vi måske ikke ellers ville få. Derudover giver det os et stort udbytte at kunne udstille alle vores produkter samlet. Vi kan få vist vores DNA, helt som vi vil. Vores signaturrammer kan vi få vist på hele bagvæggen, det giver et blikfang, der ikke er let at lave for alle. Vi gør hver gang en dyd ud af at lave en flot messestand, så vores kunder kan blive inspireret på ny.
Som tidligere nævnt er det rigtig dejligt, at kunderne kan komme forbi os for at se hele vores udvalg, for med snart 100 forskellige farver på farvekortet kan det være svært at få vist det hele ude hos kunderne. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi hvert efterår har ekstra travlt, da de fleste af vores kunder skal bruge ekstra lys til deres efterårs- og julesæson. Derfor ligger Formland Autumn også perfekt for os. Med hensyn til udbyttet findes der et sjovt og meget konkret eksempel fra første gang, mine forældre deltog på messen i 1987. En mand kom forbi Ester & Eriks stand og tog et af vores lys i hånden og udbrød: ”I er da vist nystartet, er I ikke? Jeg må hellere lige komme forbi jer en dag”. Han syntes ikke, at vores lys var lige så flotte, som mine forældre selv gjorde, og efter den messe fik vi udviklet de smukkeste lys i samarbejde med manden, som vi lige siden har købt farvestoffer af.
Hvordan adskiller Formland sig fra andre messer, og hvad lykkes Formland særlig godt med?
De forsøger at være innovative hvert år, og man kan både se og mærke, at der bliver gjort noget ekstra ud af tingene. Servicen og samarbejdet er i top, hvilket vi sætter stor pris på.
Hvordan ser I fremtiden for Formland – og Ester & Eriks deltagelse fremadrettet?
Ester & Erik vil helt sikkert også være at finde på Formland fremadrettet. Vi elsker stadig at komme på messen efter alle disse år. Sidst, men ikke mindst er det også enormt hyggeligt, at mine forældre, som grundlagde virksomheden og startede med at komme på Formland, fortsat deltager på messen for at genopleve stemningen og atter få de gode snakke.
Dansk design og håndværk siden 1986
Klarborg søger nye forhandlere i Danmark
Forudbestil Klarborgs 2025 nyheder på Formland
Klarborg vil udover at udstille årets julenyheder 2024, også fremvise næste års Forår- & Sommer nyheder 2025. Som forhandler af Klarborg-produkter får du en unik mulighed for at forudbestille disse spændende nyheder direkte på Formland-messen.
Klarborg søger nye forhandlere i Danmark
Klarborg er på udkig efter nye, potentielle forhandlere i Danmark, der ønsker at tilbyde de unikke og populære Klarborg-produkter. Vi ønsker at udvide vores forhandlernetværk og er særligt interesserede i at samarbejde med udvalgte design-, interiør- og møbelbutikker i specifikke områder af Danmark.
Driver du en af de nævnte typer butikker, og er du interesseret i at blive en del af Klarborg-familien, er du meget velkommen til at besøge vores stand på Formland. Her får du mulighed for at se vores nye kollektioner, lære mere om vores produkter og få en snak om et muligt samarbejde.
Vi glæder os til at møde dig på Formland-messen! @etlyklarborg #etly_klarborg
Siden man på Formland
Spring 2022 valgte at søsætte konceptet og udstillingen
Circular Formland Days, har cirkularitet været en fast del af design- og interiørmessen. I år har konceptet ændret navn til Think Circular, men visionen forbliver den samme: At fremvise de gode historier og eksempler på cirkularitet i den danske livsstilsbranche for at inspirere flere til at gå i samme retning.
Som noget nyt på dette
års Formland Autumn vil Circular Formland Days tage navneforandring til Think
Circular – en kombineret udstilling og eventplatform, der i endnu højere grad end tidligere har til formål at inspirere livsstilsbranchen til flere cirkulære løsninger.
Siden Formland Spring 2022 har fokus på cirkularitet været en fast del af design- og interiørmessen. Her søsatte man nemlig konceptet og udstillingen
Circular Formland Days, der har haft til formål at fremvise de gode historier og eksempler på cirkularitet i den danske livsstilsbranche. Som kurateret udstilling har Circular Formland Days budt på en række forskellige brands, der alle har fremvist innovative og inspirerende forretningsmodeller med fokus på faktorer som reduktion, kvalitet, garanti, genbrug og reparation. Denne dagsorden er kommet for at blive, forsikrer Formlands projektleder, Flemming Andersen, der fortæller, at konceptet har ændret navn til Think Circular, men at visionen forbliver den samme.
”Circular Formland Days udsprang af, at vi havde gjort os en masse tanker om, hvordan vi som messe kunne understøtte og bidrage til den cirkulære dagsorden i livsstilsbranchen. Ud over at spørge os selv, hvordan vi som messe kunne gøre det bedre, så blev målsætningen at fremhæve en række gode eksempler for at vise både udstillere og besøgende på Formland, hvordan man kan tænke og handle cirkulært. Alt sammen i forsøget på at påvirke branchen til at gå i en mere cirkulær retning,” siger Flemming Andersen.
Den allerførste udgave af Circular Formland Days blev til i tæt samarbejde med Lifestyle & Design Cluster – den nationale erhvervsklynge inden for design, mode og møbler, der siden 2022 har været tilknyttet konceptet næsten hver gang. Det var de også, da de to aktører gik sammen med Plastindustrien og Designmuseum Danmark og under årets
3 Days of Design skabte Circular Furniture Days, der under imponerende rammer i designmuseets gårdhave blev en stor succes.
Succesfuldt partnerskab gentages
Med både gode erfaringer og masse inspiration i bagagen forsøger Formland, Lifestyle & Design
Cluster, Plastindustrien og Designmuseum Danmark nu at bygge videre på succesformatet ved at inkorporere en række af de bedste elementer fra Circular Furniture Days i det nye Formland-format med navnet Think Circular.
”Det er min helt klare målsætning, at Formland hver eneste gang skal have et cirkulært udstillings- og udviklingsområde, som forhåbentlig kan vokse sig endnu større og vigtigere fremadrettet. Med Think Circular forsøger vi at højne formatet yderligere – blandt andet med nye spændende udstillere, ny grafik, nye farver og et helt nyt visuelt udtryk, der virkelig kommer til at tage sig flot ud,” fortæller Flemming Andersen, inden han yderligere løfter sløret for, hvad Think Circular kommer til at byde på.
”Man kan godt forvente et løft – ikke mindst rent fagligt. Det er nogle rigtig gode og stærke faglige cases, som i år er en del af Think Circular, og de vil uden tvivl kunne inspirere til cirkulære produkter eller løsninger. Både hos indkøberne og hos de andre udstillere på Formland,” lyder det fra Flemming Andersen.
Som det var tilfældet i Designmuseum Danmarks have i juni, vil Think Circular-området på Formland været bygget op om Plastindustriens store 'Plastic Pavilion', der oprindeligt blev bygget og opført i forbindelse med UIA Verdenskongressen for Arkitekter (verdens største kongres om bæredygtig arkitektur og byggeri). Flere af de brands, der udstillede på Circular Furniture Days, vil ligeledes være at finde på Think Circular.
Think Circular kan findes i Hal F
Lübech Living
Gennem 15 år har interiørog livsstilsbrandet Lübech
Living haft et markant og virksomhedsdefinerende fokus på bæredygtighed. Også på Formland har designvirksomheden i flere år været med til at præge den grønne og cirkulære dagsorden, og derfor glæder medstifter og kreativ direktør Susanne Lübech sig til Think Circular. Et nyt koncept som Lübech Living selvfølgelig – fristes man til at sige – er en del af.
Det er 18 år siden, at det danske designbrand
Lübech Living så dagens lys, men hos virksomheden, der beskæftiger sig med interiør, livsstil og boligindretning, har man i stedet valgt at fejre 15-års jubilæum.
Det er nemlig 15 år siden, at den nordjyske designvirksomhed i 2009 tog en gennemgribende beslutning om at skifte sit forretningsfokus fra konventionelt interiør til interiør, som var ansvarligt produceret af miljøvenlige materialer samt fremstillet under gode arbejdsvilkår.
”I 2009 blev vi forhandler af de certificerede Vance Kitira stearinlys, og i den forbindelse blev vi inspireret til, at man faktisk godt kan producere kvalitetsprodukter og samtidig have fokus på miljø og social ansvarlighed. For 15 år siden var der ikke mange, der havde dette fokus. Jeg havde heller ikke selv tænkt over, at man kunne kombinere forretning med en bæredygtig tankegang, men da det først gik op for mig, vidste jeg bare, at det var den retning, vi måtte gå i,” fortæller Susanne Lübech, der er kreativ direktør i Lübech Living, som hun driver med sin mand Søren Lübech.
”Økonomisk gav det ingen mening”
Beslutningen skulle vise sig at være omfattende. Ikke mindst fordi ægteparret Lübech ikke ønskede at gøre noget halvt. Man stoppede derfor samarbejdet med virksomheder, der ikke kunne efterkomme en miljøvenlig produktionsmodel – blandt andet et stort amerikansk brand, som Lübech Living var distributør for. ”Vi havde et stort leverandørnetværk, men nærmest ingen af dem levede op til de bæredygtighedskrav, vi ønskede for vores produkter. Derfor måtte vi enten skifte dem ud eller overtale dem til at agere mere bæredygtigt, og det er altså ikke en nem opgave. Derfor var beslutningen på ingen måde en god forretning tilbage i 2009. Økonomisk gav det ingen mening, men det gav mening for os, så vi valgte at fortsætte. Det var dog utrolig krævende. I dag er det væsentligt nemmere at påbegynde et bæredygtigt virksomhedsfokus – blandt andet på grund af de mange materialevalg, der findes i dag. I 2009 var udvalget af miljøvenlige materialer meget begrænset, så vi skulle teste en masse, hvilket tog lang tid. Virkelig lang tid,” forklarer Susanne Lübech.
Det var derfor ønsket om at gøre en samfundsansvarlig forskel – og ikke udsigterne til en økonomisk gevinst – der de første år efter 2009 drev Lübech Living i en mere bæredygtig retning. En retning der ikke mindst gik op ad bakke, da man befandt sig i et marked uden den store interesse eller forståelse for bæredygtighed.
”At være ’firstmovers’ kommer med en stor pris, da der ikke er nogen at lære af, at spejle sig i eller kopiere. Der er ikke materialer tilgængelige eller leverandører med erfaring, så der har ikke på noget tidspunkt i de 15 år været et ’fast track’ til succes. Det har været 15 år med eksperimenter, innovativ tænkning, afprøvninger, mange begrænsninger og utrolig mange timers investering i den konstante stræben efter at gøre tingene på en mere ansvarlig måde i morgen end i dag,” lyder det fra Susanne Lübech, der dog tilføjer:
”Med det sagt er det dog forsat alt det, der er lykkedes i løbet at de 15 år, som står øverst i vores erindringer, og som er altoverskyggende og motivationen til at forsætte Lübech Livings bæredygtige arbejde.”
Det srilankanske samarbejde
Det store gennembrud opnåede parret i 2011, da man – efter at have forsøgt sig med blandt andet at fremstille møbler af gamle jernbanetraller – startede sit OOhh-projekt på Sri Lanka. Et projekt som ifølge Susanne Lübech skulle vise sig at blive fundamentet til, hvad der definerer Lübech Living i dag.
OOhh – der er navnet på et af Lübech Livings selvstændige brands – tog sin begyndelse i slutningen af 2010, da Susanne og Søren Lübech blev kontaktet af deres – i dag – meget tætte samarbejdspartner på Sri Lanka. Her produceres håndlavede produkter under ansvarlige forhold og med udgangspunkt i genbrugs-
materialer. Samtidig tages der hånd om de kvindelige ansatte, der kan udføre arbejdet hjemmefra, så de samtidig har mulighed for at passe børn og hjem. En aftale kom i stand, og allerede på de første forårsmesser i 2011 oplevede Lübech Living stor interesse for OOhh-produkterne. Det blev starten på en stor udvidelse af kollektionen. I dag har Lübech Living et meget tæt samarbejde omkring produktudvikling og produktion med teamet på Sri Lanka, der lige nu omfatter 200 kvinder, som fremstiller OOhh-kollektionen hjemmefra. En kollektion der blandt andet omfatter krukker, fade, vaser og lysestager.
”Vi håber, at vi ved at ekspandere med OOhh kan hjælpe, så endnu flere kvinder i fremtiden vil have samme mulighed. En af de helt unikke ting ved projektet er, at kvinderne betales samme pris per potte uafhængig af mængden, som de når per uge – i respekt og forståelse for, at der kan opstå uforudsete opgaver med hjem og børn i ugens løb,” fortæller Susanne Lübech.
Til OOhh-kollektionen anvender Lübech Living blandt andet deres eget Zero Waste genbrugspapir samt eco-felt, der er et materiale fremstillet af genbrugte plastikposer og plastikflasker. Derudover arbejder man med naturlige materialer som sand, savsmuld, cement og resttekstiler.
Formland går forrest
I dag har Lübech Living en sund og bæredygtig forretningsmodel, ligesom man, ifølge Susanne Lübech, mærker en stigende efterspørgsel på virksomhedens produkter.
”De sidste par år har vi især kunnet mærke, at hoteller, restauranter og store virksomheder køber ind på den bæredygtige agenda og efterspørger vores produkter. Også i højere grad end detailhandlen, der endnu ikke
tør satse 100 procent på en miljørigtig dagsorden. Det er en skam, men jeg forstår det til dels godt, for slutforbrugerne er ikke med,” siger Susanne Lübech og understreger samtidig vigtigheden af, at en messe som Formland går forrest, når det kommer til fokus på den cirkulære omstilling.
”I flere år var jeg med til at skubbe på for, at Formland skulle omfavne en mere bæredygtig agenda og have en trendzone eller et område for miljøbevidste virksomheder. Løsningen blev i første omgang Circular Formland Days, hvor man fik Lifestyle & Design
Cluster med ombord, og jeg har været meget tilfreds med at opleve, hvordan det format har udviklet sig,” fortæller Susanne Lübech.
Siden Circular Formland Days blev sat i søen i 2022, har Lübech Living været fast udstiller. I år ser Susanne Lübech dog meget frem til, at virksomheden kan tage del i den første udgave af Think Circular.
”Jeg har store forventninger til Think Circular, der forhåbentlig vil lykkes med at sætte endnu mere fokus på en utrolig vigtig dagsorden. Bagefter bliver det dog mindst lige så vigtigt at følge op på budskabet for at fremme bæredygtighed inden for design og interiør.
Som branche bliver vi nødt til at italesætte det igen og igen, for ellers vil vi aldrig lykkes med at skubbe til udviklingen. Vi kan desværre ikke forvente, at en positiv udvikling kommer af sig selv,” mener Susanne Lübech. Hun roser samtidig Formland for at påtage sig sin del af ansvaret i bestræbelserne på at styrke bæredygtighed i design- og livsstilsbranchen.
”Jeg er meget glad for og taknemmelig over, at Formland har taget dette ansvar på sig. Formland har altid været en messe, der går forrest i branchen og tør gå nye veje. Ser vi på Skandinavien, så er Formland den stærkeste messe i øjeblikket, og derfor er det bare så vigtigt, at det er dem, der løfter den her,” understreger Susanne Lübech, inden hun kommer med en opfordring til andre aktører i branchen såvel som andre udstillere på Formland.
”At satse på bæredygtighed i 2009 har kostet os mange penge, fordi branchen slet ikke var klar dengang. I dag kan vi se, at det har været en langtidsinvestering, for nu mærker vi endelig en stigende interesse. Derfor er det også nemmere for en design- og interiørvirksomhed at satse på bæredygtighed i dag, da man har et meget mere oplyst grundlag at bygge videre på. Og det er positivt, for som designvirksomhed i 2024 bliver man nødt til at tænke bæredygtigt. Man bliver nødt til at tænke over, hvordan man driver sin forretning, og hvordan det påvirker verden omkring os.”
Bøger
Magasiner
Flyers
Plakater
Emballage
Skilte
Jeg rådgiver med glæde
Lad mig hjælpe dig med flotte og miljøvenlige tryksager, så du kan skille dig ud fra mængden og efterlade et varigt indtryk.
Tenksom
”Som brand forsøger vi at løfte barren, men vi kan ikke gøre det alene”
Når Formland skydes i gang, bliver det med en debutant i skikkelse af det nystiftede sofabrand Tenksom. Navnet giver sig selv – vi skal nemlig være mere tænksomme i
bestræbelserne på at flytte designproduktion i en mere bæredygtig retning. Det forklarer Morten Lind, der er CEO i selskabet bag det nye brand, der sågar har opnået Svanemærket.
På Formland er Tenksom en del af området Think Circular, da man håber på at kunne være med til at påvirke branchen til en mere cirkulær tankegang.
Kan man være et helt nyt møbelbrand og stadig have 30 års erfaring på bagen?
Ja, lyder svaret, hvis man spørger møbelbrandet Tenksom, der blev lanceret i december sidste år. Bag brandet står nemlig den erfarne møbelproducent Innovation Living Group, der ikke kun har udstyret Tenksom med dygtige og rutinerede produktionskræfter, men som også – qua sin mangeårige erfaring – har muliggjort et visionært fundamentet for en lille virksomhed med store armbevægelser. For godt nok er Tenksom fortsat én af de nye drenge i design klassen, men når det kommer til ambitionerne, så er de større end de fleste. I hvert fald set med bæredygtige briller. Hos Tenksom, der udvikler sofaer og tilhørende loungestole, producerer man nemlig udelukkende ud fra ansvarlige grundprincipper med fokus på bæredygtige materialer, CO2optimeret logistik, mulighed for vedligehold, demontering og service samt genanvendelse af materialer. Ifølge Morten Lind, der er CEO hos Innovation Living Group, har det været afgørende for disse produktionsmæssige grundprincipper, at man havde mere end 30 års erfaring at trække på.
”Innovation Living Group har fremstillet møbler i mere end 50 år, og i løbet af de sidste 30 år har vi designet og produceret sovesofaer og daybeds ud fra principper, der forventeligt lever op til EU’s kommende Ecodesign-forordning, som kommer til at rulle ud over Europa og vil stille krav til miljøvenligt design,” siger han og tilføjer:
”Da vi i 2016 købte os ind hos en sofaproducent i Ukraine, blev vi tvunget til at forholde os til et sofamarked med høj konkurrenceintensitet. Vi analyserede derfor markedet og vurderede, at det eneste rigtige ville være at starte et sofabrand forankret i en bæredygtig tankegang. Både med udgangspunkt i vores kernekompetencer og mangeårige erfaring, der ville give os en komparativ fordel, og selvfølgelig også med udsigt til den kommende EU-forordning. Først og fremmest bundede beslutningen dog i, at vi gerne vil være med til at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning,” fastslår Morten Lind.
Et skridt ad gangen
Den bæredygtige retning førte i juni Tenksom forbi 3 Days of Design, hvor det nystartede brand var en del af Circular Furniture Days, der var en videreførelse af Formland-konceptet Circular Formland Days. En positiv oplevelse for virksomheden, der derfor takkede ja, da man fik muligheden for at bygge videre på formatet ved også at deltage i det nye Formland-tiltag Think Circular.
”Vores deltagelse på Circular Furniture Days og ligeledes på Think Circular er først og fremmest en markedsføringsøvelse for at vise vores brand og vores produkter frem, men for os handler det lige så meget om at gribe hver en mulighed for at få lov til at påvirke branchen til at tænke mere bæredygtigt. Hos Tenksom har vi både et ansvar for at producere korrekt, men også for at påvirke branchen såvel som vores kunders forbrug af møbler,” fastslår Morten Lind. Han refererer til virksomhedens tagline ’One seat in the right direction’, der netop henviser til at skubbe forbrugere såvel som producenter i den rigtige retning. En mere grøn retning. ”Vi skal være mere tænksomme. Deraf vores brandnavn. Vi skal i højere grad tænke over, hvordan vi producerer i møbelbranchen, og hvordan det påvirker verden omkring os. Vores tagline lægger vægt på et skridt ad gangen, hvilket er en nødvendighed, hvis det skal lykkes. Det kan ikke nytte noget, at vi som brand tager for mange og for hurtige skridt i en mere bæredygtig retning, for så kan vores kunder såvel som branchen ikke følge med. Derfor kræver denne dagsorden tålmodighed og repetition. Når vi står på Formland, skal vi, som en del af Think Circular, være med til at oplyse, informere og uddanne. Det er vejen frem,” mener Morten Lind.
En sofa for livet?
I Tenksoms første kollektion præsenterer de fem sofaer og tilhørende loungestole. Det er alle polstermøbler, og faktisk har tre af Tenksoms sofaer endda opnået en certificering med Svanemærket, hvilket ingen anden dansk polstersofa har formået.
Som modtager af Svanemærket forpligter man sig blandt andet til at yde 10 års garanti på reservedele, og netop reservedele er et bærende element i Tenksoms tilgang til møbelproduktion, da man kan udskifte og forny alle komponenterne.
”Den ultimativt mest bæredygtige tilgang til møbler vil jo være, hvis vi allesammen kun købte én sofa i hele vores liv, men som mennesker er vi jo drevet af forbrugsmønstre, af innovation og af modestrømninger inden for design og fashion. Dermed er det utopisk at tro, at folk ikke har behov for fornyelse. Samtidig vil der jo være dele af et møbel, der efter en årrække skal repareres. Vi har forsøgt at imødekomme begge dele,” siger Morten Lind og uddyber:
”For det første tilbyder vi sofaer, hvor man i princippet kan reparere og udskifte alt. Helt konkret betyder det, at hvis et armlæn eller en sædehynde bliver beskadiget, så skal det kunne fornyes og skiftes af forbrugeren selv. Det samme gælder betrækket – også selv om det ikke nødvendigvis er beskadiget – for der er jo ingen, der gider at have den samme grønne sofa hele livet. I erkendelse heraf tilbyder vi, at man nemt kan skifte betræk og dermed forny looket i stedet for at købe en helt ny sofa. Det må være den næstmest bæredygtige tilgang,” forklarer Morten Lind.
Han fastslår, at Tenksom i høj grad bestræber sig på at finde en sund balancegang mellem det kommercielle og det bæredygtige.
Brug for oplysning og formidling
Nu venter Formland og Think Circular, og spørger man Morten Lind, så glæder han sig til at tage del i konceptet, der ifølge ham forsøger at fremme en essentiel dagsorden. En dagsorden som hele branchen bør være med til at støtte op om, mener han.
”Det er en vigtig rolle, Formland har påtaget sig, for det er en vigtig og nødvendig agenda, man forsøger at fremme. Vi står i udfordrende økonomiske tider for branchen, så risikovilligheden og slutkundernes betalingsvillighed er lav i forhold til at prioritere noget, der – på trods af at have nogle værdiskabende aspekter – er omstændigt og koster mere. Mange brands såvel som forhandlere er usikre på at gå ned ad denne vej, og derfor er der så meget desto mere brug for oplysning og formidling. Som brand forsøger vi at løfte barren, men vi kan ikke gøre det alene. Derfor ser jeg frem til, at Tenksom og Think Circular kan understøtte hinanden,” fastslår han.
Når Formland den 17. august slår dørene op, er det ikke længere kun som Nordens største mødested for interiør, livsstil og design, men også som et nyt mødested for smykke- og urbranchen.
Den 80. udgave af Formland byder nemlig indenfor i den helt nye koncepthal Formland Jewellery med udstillere og eksperter inden for smykker, ure og tilbehør.
Den nye hal er blevet til i samarbejde med Au.Clock, der er brancheforening for ur- og smykkebranchen, og hallen vil ud over 40 udstillere også byde på en foredragsscene med events og daglige talks fra forskellige brancheeksperter.
Formland Jewellery er den store nyhed på dette års Formland Autumn, men hvad ligger til grund for det nye samarbejde? Og kan vi forvente, at smykkebranchen fremover bliver en fast bestanddel af Formland? Trine Thorning, direktør for brancheforeningen Au.Clock, sætter ord på parløbet.
Når de mange messebesøgende lørdag den 17. august tager hul på Formland Autumn og blandt andet træder ind i den store Hal L, der de senere år har dannet ramme om Formland Fashion, vil de blive mødt af et helt nyt syn. Denne gang vil hallen nemlig være omdannet til et sandt mekka for smykker og ure i samarbejde med Au.Clock, der er brancheforening for ur- og smykkebranchen. Mere end 40 udstillere er med til at udgøre det nye community Formland Jewellery, og selvom smykker ikke er et nyt islæt på Formland, så er det første gang, at man samler smykkebranchen og tildeler den en separat hal.
Hos Formland er man begejstret for det nye initiativ, og det er man i den grad også hos Au. Clock, hvor direktør Trine Thorning fortæller om beslutningen bag at indlede det nye samarbejde.
”Jeg har en rigtig god mavefornemmelse og føler mig sikker på, at det nok skal blive rigtig godt.”
— Trine Thorning
”Som branche har vi først og fremmest valgt at deltage på Formland for at prøve noget nyt og så ikke mindst fordi, vi ser Formland som en meget professionel messeudbyder. Deres professionalisme, deres tilgang til udvikling og særligt det flotte setup, som Formland har tradition for at levere, ville vi rigtig gerne være en del af,” fortæller Trine Thorning, der understreger, at samarbejdet giver god mening på et række parametre. ”Kigger man historisk på vores egen messeaktivitet, så har vi i mange år befundet os i København. Derfor er vores deltagelse på Formland også en måde at tilgodese hele branchen geografisk. Især fordi mange af vores leverandørmedlemmers forhandlere og samarbejdspartnere i forvejen besøger Formland for at søge inspiration. Af samme grund har vi igennem flere år gået med tanken om at lave et samarbejde med Formland, fordi vi er overbeviste om, at det giver god mening,” forklarer hun.
Behovet for at ryste smykkeposen
At smykkebranchen har egne messer at deltage i, forhindrede ikke Trine Thorning og Au.Clock i at kigge Formlands vej. Ifølge direktøren var tiden nemlig inde til at tænke nyt i forsøget på at udvikle sig.
”Som alle andre brancher skal vi også forny os og forsøge at gå nye veje der, hvor det giver mening, og det gør det med Formland. Man kan godt kalde det en lille genstart af branchen, fordi vi med vores deltagelse har valgt at ryste posen og afsøge nye muligheder og samarbejder. Jeg er helt sikker på, at det vil skabe en masse ny energi og noget positivisme, som vores branche til en vis grad har været frarøvet siden corona,” siger Trine Thorning og tilføjer:
”Nu prøver vi at finde sammen i et nyt fællesskab, der skal sikre en god synergi på tværs af livsstilsbrancher og generere nogle nye rammer for os. Rammer, som vi aldrig har været en del af tidligere, og som er helt anderledes end det, vi er vant til – både i forhold til format, måden man udstiller på såvel som det visuelle præg. Og det glæder vi også os rigtig meget til,” lyder det fra Au.Clock-direktøren.
Hvad med fremtiden?
Da Formland Jewellery bliver formatets jomfrurejse, og dermed også en indikator for, hvordan samarbejdet kommer til at se ud fremadrettet, kan Trine Thorning endnu ikke udråbe Formland som branchens fremtidige samlingspunkt de næste mange år frem, men spørger man direktøren til hendes egne forventninger, så er der i den grad optimisme i udsigt:
”Jeg har en rigtig god mavefornemmelse og føler mig sikker på, at det nok skal blive rigtig godt, selvom det er første gang, vi er med. Når Formland er afviklet, skal vi selvfølgelig evaluere på Formland Jewellery, men vi har lavet en aftale om et flerårigt samarbejde, og hvis det her bliver den succes, som jeg tror og håber på, så kan det kun gå en vej. Om ikke andet vil vi helt sikkert bygge videre på formatet, og jeg glæder mig allerede til de kommende år,” siger Trine Thorning, der understreger, at de over 40 udstillere ligeledes ser frem til det nye format.
”Jeg kan virkelig mærke, at de glæder sig, og jeg ved, at de vil blive taget godt imod. Alene den kendsgerning at formatet er helt nyt, at mange af standene er runde i stedet for firkantede – det er med til at begejstre. Samtidig ved jeg, at vi har en del andre smykkebrands, der måske gerne ville have været med, men som lige vælger at sidde standby denne gang for at se, hvad det bliver for en størrelse. Det er mit håb, at de er med næste gang, når de har erfaret, at smykkebranchen i den grad har hjemme på Formland,” afslutter Trine Thorning.
Ro Copenhagen
”Vi har fundet en niche i markedet, der vokser i takt med, at forbrugerne
Det danske smykkebrand Ro Copenhagen blev stiftet ud fra visionen om at skabe håndlavede kvalitetssmykker med omtanke for miljø og mennesker. Det har givet brandet et ansvarsbevidst og voksende kundesegment. Nu er Ro Copenhagen klar til at indtage både Formland samt nye kundegrupper i livsstilsbranchen, fortæller virksomhedens CEO Rie Bernhardt Ryg.
Nogle gange ligger et virksomhedsnavn lige til højrebenet. Sådan forholdt det sig i hvert fald, da kimen blev lagt til det danske smykkebrand Ro Copenhagen, der så dagens lys i 2015. Det hele startede i hjemmet hos parret Helle og Frank Leiberg Nissen, hvor førstnævnte på hobbybasis begyndte at designe smykker. I parrets garage blev Helle Leiberg Nissen mere og mere grebet af at udforske sine kreative evner i arbejdet med at kreere smykker. Et arbejde der skænkede hende en indre ro, og dermed var ikke bare brandnavnet, men også virksomhedens vision fastlagt. Ro Copenhagen handler nemlig om ro. Ro til at skabe kvalitet, ro til at mærke efter og ro til tænke vores handlinger igennem. Det fortæller Rie Bernhardt Ryg, der i dag er CEO i Ro Copenhagen, mens Helle Leiberg Nissen fortsat er en af virksomhedens drivende, kreative kræfter.
”Ro er ikke kun en del af et brandnavn – det er en del af vores DNA og en del af den sindstilstand, Helle føler, når hun sidder og designer smykker. Lige fra starten var det hendes vision at skabe smykker med et visuelt udtryk, der kunne afgive den samme følelse af ro til dem, der kiggede på dem og bar dem,” forklarer Rie Bernhardt Ryg.
Hurtigt blev smykkedesign en tiltagende del af Helle og Frank Leiberg Nissens hverdag, og parret besluttede at investere i en forretningsmodel i troen på, at Ro Copenhagen havde en levedygtig fremtid. Der blev etableret kontakt til et forhandlernetværk i Danmark, og langsomt fandt Ro Copenhagens produkter vej til montrerne hos danske smykkebutikker.
Afgørende at tage stilling
Det var først og fremmest Helle Leiberg Nissens passion og grundighed, der drev projektet – lige fra de første smykkeskitser blev tegnet til en udførlig søgning efter de helt rigtige materialer og de rigtige leverandører. Samtidig var parret dog også præget af en beslutsomhed om at skabe et smykkebrand, der aktivt tog stilling til verden omkring os, og som havde en klar vision for en mere bæredygtig fremtid.
”Ro handler langt hen ad vejen om at overveje, hvordan man vil leve sit liv. For Helle og Frank betød det, at de lagde et kæmpestort arbejde i at finde ud af, hvordan de kunne producere smykker med en hensyntagen til vores ressourcer og til andre mennesker. Produktionen foregår i Thailand, men der er brugt lang tid på at finde de fabrikker, som har en tilpas bæredygtig profil i forhold til ansvarlig sourcing. Ro Copenhagen er i dag udstyret med en certificering fra The Responsible Jewellery Council – et bevis på, at vi bruger 100 procent genbrugsguld, ligesom vi har en SMO-certificering, der betegner guld, der er blevet produceret under lovlig minedrift, hvor minearbejdere får en retfærdig løn under ordentlige forhold,” fortæller Rie Bernhardt Ryg.
Hun forklarer videre, at denne indstilling til produktion med det samme placerede Ro Copenhagen i kategorien nichebrand, men at man blev nødt til at revurdere dette ’label’, da corona i 2020 meldte sin ankomst. Her gav pandemien og dens efterdønninger nemlig anledning til at gøre status hos Ro Copenhagen.
”Da corona kom, var verden pludselig en anden, og hos Ro
Copenhagen blev man nødt til at spørge sig selv, hvilken retning man ønskede at gå i, og om det overhovedet var muligt at fortsætte som nichebrand,” fortæller hun.
Et selvvalgt nichebrand
Svaret gav dog sig selv. Ro Copenhagen havde valgt ståsted allerede ved tilblivelsen af brandet, og at gå ned ad en mere kommerciel og mindre personlig vej syntes aldrig at være en mulighed. I stedet stolede man på, at det beskedne, men forbrugerbevidste kundesegment, man havde opbygget, ville vokse med tiden. En beslutning man i dag er glad for.
”Vi har altid følt, at vi skilte os en smule ud i branchen, og det gør vi fortsat. Både med vores produkter og med vores værdisæt. Lige fra starten har Helle formået at finde et særligt punkt i hendes design, der har noget kant, samtidig med at det er meget klassisk. Kombineret med vores produktionsmodel føler jeg fortsat, at vi er et nichebrand, men vi har heldigvis fundet en niche i markedet, der vokser i takt med, at forbrugerne bliver mere bevidste,” siger Rie Bernhardt Ryg og uddyber:
”Lige fra starten har det været tydeligt, at de kunder, der købte ind på vores produkter, også købte ind på hele vores fortælling og ønsket om en mere bæredygtig vej. Vi har ikke masseproduktion, hvilket gør, at vi nogle gange må bede vores kunder om at vente i op til seks uger på leveringer, men det gør de gerne. Det viser, at de vil Ro Copenhagen, og at vi har en voksende plads i markedet. En plads som kun bliver større, da forbrugerne i stigende grad går op i, hvor smykker kommer fra, og hvordan de er produceret.”
Rie Bernhardt Ryg forklarer videre, at Ro Copenhagen udelukkende producerer håndlavede smykker i rødguld eller hvidguld i 18 karat – intet mindre, da det blandt andet er med til at forlænge smykkernes holdbarhed.
Next up – Formland og nye markeder
I 2022 lancerede Ro Copenhagen deres webshop og åbnede dermed for eget B2C-salg. To tredjedele af det samlede salg foregår stadig gennem forhandlere, men hos smykkevirksomheden mærker man en stigende interesse hos private forbrugere. Derfor har man også åbnet egen butik i Sværtegade i København. En butik der egentlig startede som et mindre pop-up showroom, men som i dag er blevet en permanent butik, da flere og flere ønsker at se og mærke smykkerne før køb online.
”Vi er rigtig glade for vores butik, og generelt må jeg sige, at det ser meget positivt ud for Ro Copenhagen. Vores produkter kaster opmærksomhed af sig, og vi mærker en interesse
for brandet – ofte uden at vi selv har gjort noget for det, og det giver nogle muligheder,” fortæller Rie Bernhardt Ryg, der selv trådte ind i virksomheden sidste år.
I dag har Ro Copenhagen forhandlere i både England, Tyskland og Norge, hvorfra man i sidstnævnte har lanceret egen webshop og er i fuld gang med at udvide sit B2B-netværk.
Samtidig fortæller Rie Bernhardt Ryg stolt, at virksomheden netop har indgået et samarbejde med en større NGO-organisation – et samarbejde man dog først kan løfte sløret for senere.
”Samarbejdet starter til efteråret, og jeg synes, det er fantastisk, at sådan en stor NGO ønsker at samarbejde med en lille virksomhed som os, og at de deler vores værdisæt,” forklarer Rie Bernhardt Ryg, inden hun retter fokus på Ro Copenhagens deltagelse på Formland.
”Vi glæder os rigtig meget og ser frem til at blive en del af en meget inspirerende og visuel flot messe. Vi har især valgt at deltage på Formland grundet det, man kan kalde en livsstilstrategi. For os hører Ro Copenhagen ikke kun hjemme i guldsmedeforretninger, men også i livsstilsbutikker. Vi har mange forskellige kollektioner, men de smykker, vi tager med på Formland, er nøje udvalgt til at henvende sig mod både smykke og livsstilsbranchen. Derfor er messen en oplagt mulighed for, at vi kan møde nye samarbejdspartnere,” siger Rie Bernhardt Ryg.
READ MORE ABOUT HER SEMINAR IN COPENHAGEN, NOVEMBER 2024
Familievirksomheden Scrouples er blandt de smykkebrands, der i år er at finde på Formland. I mere end 40 år har Aarhusfirmaet tilbudt et bredt udvalg af originale smykker, og ifølge medejer og direktør, Claus Møller, glæder de sig hos Scrouples til at tage del i Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse. Han håber på, at Formland kan blive et nyt samlingspunkt for smykkebranchen.
Kan du fortælle om grundlæggelsen af Scrouples – og hvordan jeres brand har udviklet sig?
Scrouples har altid været en familievirksomhed.
Den opstod i 1981, da min far, Anders Møller, startede som agent for en smykkeleverandør. Min far skulle bruge et navn til sit agentselskab, og efter flere diskussioner faldt snakken på en tv-serie, der hed ’Scruples’, og som vist nok blev oversat til ’Glimmer’ på dansk, hvilket gav god mening i forhold til smykker. På den måde blev Scrouples etableret, og umiddelbart efter blev min mor også en del af firmaet, som min søster Lene Høffner og jeg overtog for 11 år siden. I starten blev firmaet drevet af vores
forældre fra deres hjem i det sydlige Aarhus, men 40 år, flere tilbygninger og tre flytninger senere rykkede vi i sommeren 2022 i eget nybygget domicil i Viby ved Aarhus. Med årerne har vi udviklet en kollektion, der består af et bredt sortiment af smykker.
Hvad er den bedste oplevelse, I har haft som brand – og det største bump på vejen?
Der har været mange gode oplevelser. Gennem årerne har vi blandt andet opbygget vores Kleopatra-kollektion til vel nok at være markedets stærkeste ombytningsserie (en smykkeserie hvor man kan bytte smykket til et nyt og kun betale differencen mellem
det gamle og det nye smykke, red.). Det største bump på vejen har været coronanedlukningen med alle de usikre elementer, som den medførte. Alligevel synes jeg, at vi fik navigeret rigtig fint igennem det, således at Scrouples stadig står stærkt.
Hvordan vil du beskrive Scrouples stil og DNA?
Vi har en utrolig bred kollektion, der spænder lige fra billige børnesmykker til dyre diamantringe. Det betyder, at vi kan dække en meget stor andel af smykkerne i en almindelig guldsmedeforretning, men det gør også, at det er svært at definere os ud fra én stil. Vi kan nok ikke komme uden om, at vi er præget af nordiske designidealer målt på enkeltheden, men det vigtigste for os er at levere smykker af god kvalitet samt et højt serviceniveau. Samtidig er ordentlighed et nøgleord for os. Vi forsøger altid at gøre tingene ordentligt – både over for vores kunder, vores personale og vores leverandører. Ikke mindst fordi vi tror på, at man kommer længst med gode relationer. Det har vi med fra vores forældre.
Hvordan foregår selve designprocessen?
Og hvem er jeres kunder?
En stor del at vores kollektioner designer vi selv. Vores smykker kommer til verden gennem dialog med vores egne designere og samarbejdspartnere. Fremstillingen af vores smykker forgår både på vores eget værksted, samt hos vores nære samarbejdspartnere i Europa
og Asien. Vores salg henvender sig udelukkende til guldsmedeforretninger. Vi har B2B-shop, men ingen B2C-salg. Det er vores måde at støtte detailbranchen og bakke op om danske smykkeforhandlere, da vi primært sælger til det danske marked, der p.t. ikke er det letteste, eftersom flere butikker må lukke. Samtidig oplever vi også stigende råvarepriser, som betyder, at prisen på både guld og sølv er steget, hvilket vanskeliggør prissætningen.
Hvorfor har I valgt at deltage på Formland?
Og hvad ser du frem til på messen?
Som indehaver af et brand, der normalt deltager på messer, og som en del af bestyrelsen i Au.Clock, finder jeg det oplagt, at Scrouples bakker op om den nye smykkehal på Formland. Det er mit håb, at det kan give os et nyt samlingspunkt i branchen. Jeg forventer i hvert fald en messe, hvor store dele af vores branche møder op, og hvor Scrouples får mulighed for at vise sine spændende nyheder frem.
På Formland Autumn er den debuterende smykkehal messens store nyhed og sideløbende med Au.Clocks indtog i Herning, følger også en vigtig aktør i branchen. Westpack, der har specialiseret sig i at levere emballageløsninger til smykke, ure og brillebranchen, vil nemlig være solidt repræsenteret på denne udgave af Formland. Det fortæller Martin Kjær Petersen, der er Head of Ecommerce hos Westpack. ”Vi har været en stor aktør i smykkebranchen i rigtig mange år, hvor vi har serviceret smykkebutikker i hele Europa. I dag er det i stigende grad smykkebrands, der efterspørger vores produkter, og derfor giver det rigtig god mening for os at være til stede på Formland. Ikke mindst for at bakke op om branchen,” lyder det. Ifølge Martin Kjær Petersen er emballage i dag blevet en vigtig del af den branding, man som design eller smykkevirksomhed har fokus på, og derfor er det for ham kun naturligt, at emballageproducenter i stigende grad vil være at finde på Formland.
Med vidensdeling og inspiration som to af Formlands vigtigste hjørnesten har messen i år et særligt fokus på at skabe en digital platform, der i endnu højere grad end tidligere smelter sammen med de to årlige fysiske messer. Derfor er der masser af information og inspiration at hente på Formlands hjemmeside, hvor du finder aktuelle udstillerlister, kontakter, nyheder og events i branchen. Som noget helt nyt publiceres der også sideløbende med messens afvikling eksklusive trendartikler skrevet af forskellige eksperter på den digitale Speak Upscene, ’Formland Insights’.
pej gruppens trendteam peger endnu en gang i retning af kommende trends og fremtidens strømninger. Denne gang stilles der skarpt på smykketrenden til SS 25, der er fuld af følelser og fantasi, og som henvender sig til forbrugere, der på mange måder går fremtiden i møde med optimisme.
Smykketrenden til SS 25 er fuld af følelser, fantasi og optimisme. Vi møder en forbruger, som på mange måder går fremtiden i møde med optimisme. Det er en forbruger, som tager bestik af nuet og ruster sig på forskellig vis, hvad enten det er at ty til nostalgi, til fantasi eller til det enkle og harmoniske. Uanset hvilken strategi, der vælges, smitter det af på smykketrenden, som både har et snert af nostalgi, elegance, tradition og balance.
Det enkle og stilrene smykkedesign går aldrig af mode. Stilen er klassisk og harmonisk med et minimum af detaljer. Det visuelle udtryk har en forudsigelighed, som giver balance. I denne smykketrend ses en tendens til at forstærke den harmoniske effekt ved at forstørre elementerne, så de på en måde giver mere ro, mere harmoni, mere rytme og derved mere balance. Detaljerne ses ofte som forstørrelser, som gentagelser eller som skulpturelle objekter.
Perler er nærmest lig med elegance, og den autentiske ferskvandsperle har en indbygget umiddelbar og etableret tradition og ægthed over sig. Materialet, naturen selv har fremstillet så fint, kombineres ofte med forskellige metaller, og det er oftest i samspillet med de øvrige materialer, perlen får sit liv og sit unikke særpræg som smykke. I trenden her ses perlerne i mange forskellige størrelser og kombinationer, og det er i netop kombinationerne og formgivningen, perlesmykkerne får nutidig relevans og bliver differentierede i forhold til forbrugernes individuelle præferencer.
Det ædle og det antikke bliver fremhævet i denne smykketrend, hvor de gamle, klassiske smykker får en renæssance og et moderne tvist. Smykkerne er designet til at kunne bruges både til hverdag og fest. Især hverdagselementet, hvor de styles med for eksempel denim, tweed eller andet materiale, er med til at trække det højtidelige ud af æstetikken og skaber en perfekt kombination af afslappet og formel. Trenden hylder det håndværksmæssige element i fremstillingen af de detaljerede smykker og trækker datidens historie og kultur med ind i nutiden.
Når verden omkring os larmer, tyr vi ofte til det velkendte – til nostalgien som et trygt og velkendt element. Genkendeligheden i det visuelle udtryk appellerer i særlig grad i denne tid, og der ses referencer til forskellige tidsperioder i denne smykketrend både til 30’erne, 70’erne og 80’erne. Smykkernes formgivning og deres farver leder tankerne hen på perioder i tilværelsen, som vi forbinder med noget godt og har derved en særlig tiltrækkende effekt på os som forbrugere. Udtrykket har både industriel karakter, modernistiske træk og en snert af noget art deco over sig.
Smykketrenden emmer af fantasi, opfindsomhed og optimisme for fremtiden. Kreativitet, farver, og legesyge finurligheder præger det overordnede, visuelle udtryk og sætter forestillingsevnen fri. Vi ser en tendens til, at informationssamfundet bliver afløst af et friere rum til kreativ udfoldelse – en tid, hvor ’hjerne bliver afløst af hjerte’ for at blive i det billedlige univers. Følelser og fantasi får frit spil, og fornuftens ræsonnement træder lidt mere i baggrunden. Visuelt kommer det til udtryk i form af optimistiske farver, naivistiske symboler og emotionelle budskaber.
Ifølge den populære glasproducent Anna von Lipa er smukt design og høj kvalitet ikke ensbetydende med eksklusivt brug. Virksomheden, som er kendt for sine unikke og farverige glasvarer, tror nemlig på, at skønhed også tilhører hverdagen. Samtidig har virksomheden begivet sig ud på en rejse for at komme endnu tættere på sine mange kunder.
Når Formland atter løber af stablen denne august, vil det kendte designbrand Anna von Lipa igen være at finde som udstiller på den danske design- og interiørmesse. Siden 1996 har danske Anna von Lipa haft held med at kombinere dansk design med tjekkisk kunsthåndværk og dermed fremstille de smukkeste, mundblæste produkter af krystalglas. Produkter som traditionen tro har været både betragtet og beundret, når glasproducenten tidligere har taget turen til Formland.
Når Anna von Lipa igen i år lægger vejen forbi design- og interiøressen, er deres farverige, fe-
minine og organiske produkter dog flankeret af virksomhedens nye slogan, der indeholder et budskab såvel som en klar opfordring: ”Et af de aspekter, vi værdsætter mest ved Anna von Lipa, er, at vores produkter er designet til daglig brug. Vi fremstiller smukke og ekstraordinære glas, men samtidig tror vi på, at skønheden også tilhører hverdagen. Vores produkter frembringer en æstetisk og funktionel glæde, og hvorfor ikke nyde denne glæde hver dag? Denne filosofi er indkapslet i vores nye slogan, ’Hverdagsskønhed’, som fremover vil knytte sig til Anna von Lipa,” fortæller Tomáš Havlina, marketing specialisthos Anna von Lipa.
Et historisk håndværk
Anna von Lipa er først og fremmest historien om ægteparret Jytte og Christian Corell fra Sorø, der i 1990'erne var på en rejse til Prag. Her fik de øjnene op for, at Tjekkiet historisk har været centrum for Europas mest udsøgte glaskunst, hvilket blev startskuddet til et sandt designeventyr. Parret overtog efterfølgende gården Lipa i hjertet af Bøhmen-regionen i Tjekkiet, og senere købte de den kendte glasfabrik i Novy Bor. I 1996 startede parret deres egen glasproduktion og har siden samarbejdet med de ældste og mest fremtrædende glaspustere i Europa. I 2013 etablerede de brandnavnet Anna von Lipa – en sammenlægning af deres datter Annas navn og gården Lipa. I dag sælges Anna von Lipas mundblæste glas, vaser og kander i det meste af Europa, og de smukke og farverige former og mønstre opstår ved at kombinere dansk design med tjekkisk kunsthåndværk – lagt i hænderne på nogle af Europas dygtigste glaspustere. Jytte og Christian Corell har i dag valgt at trække sig som ejere af virksomheden, og i stedet fungerer Jytte nu som supervisor for at sikre, at Anna von Lipas værdier består. Hos den nye ledelse har man dog tænkt sig at fastholde og styrke virksomhedens rødder til Skandinavien på grund af det store skandinaviske kundesegment der efterspørger Anna von Lipas smukke produkter. Derfor er man med succes i gang at skabe et endnu tættere samarbejde med danske detailhandlere og distributører. Anna von Lipa har blandt andet valgt at øge fokus på personlig
kundeorientering, ligesom man har valgt at styrke sin digitale tilstedeværelse markant ved at forbedre brugeroplevelsen og sikre endnu mere detaljeret produktinformation.
”Hos Anna von Lipa ønsker vi at sikre, at vores produkter og vores indsats stemmer overens med vores kunders behov og forventninger. Derfor har vi valgt at højne samarbejdet med vores mange B2B-kunder og tilbyde dem en endnu bedre indsigt og sparring i forbindelse med Anna von Lipas unikke produkter. Derfor glæder vi os også til at skabe gode dialoger og relationer på Formland og byde nye kunder velkommen,” lyder det fra Tomáš Havlina.
• Adgang til mere end 310.000 loyale kunder
• Adgang til målrettet og segmenteret markedsføring
• Øget basketsize – typisk +18-105%
• Øget købsfrekvens – typisk +12-100%
• Intet transaktionsgebyr til NETS på vores kort
Ring på tlf. 33 18 86 20 eller skriv til salg@fbf.dk
Læs mere på partner.fbf.nu
Forbrugsforeningen samarbejder med 4.000 butikker og webshops – her er et lille udvalg:
Xxxxx xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx
xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx
xxxxxx xxxxxxxxx xxxxx
Formland besøges hvert år af tusindvis af indkøbere og butiksdrivende, der repræsenterer en vigtig del af den danske detailhandel. Og ligesom Formland altid har været et bevis på, at tendenser og forbrug ændrer sig, er det en kendsgerning, at detailbranchen ligeledes er præget af løbende forandringer og nye strømninger – ofte repræsenteret ved de seneste teknologier og strategier. Af samme årsag er det eviggyldigt at stille spørgsmålet: Hvad byder fremtidens detailhandel på? To stærke eksperter kommer her med deres bud.
Hvad er de vigtigste værktøjer for at drive en fysisk butik anno 2024?
Grundlæggende er der nogle faktorer, som skal være på plads fremadrettet. I de forbrugeranalyser, som jeg har lavet for mange byer, siger kunderne følgende:
”Vi handler andre steder, fordi udvalget i byen og i den enkelte butik ikke er tilstrækkeligt. Udvalget skal være på plads.”
Det kobler sig godt op til et andet område, som, jeg ser, giver udfordringer i mange udvalgsbutikker:
Varelageret er for stort, og for mange varer sælger ikke nok til at have en berettigelse på hylden. Man skal dygtiggøre sig som den gode ’købmand’.
Og dette hænger rigtig godt sammen med næste punkt, nemlig digitalisering og lagerstyring. Alt for mange butikker har ikke styr på, hvor godt deres leverandører og varer performer i butikken, fordi de ikke er tilstrækkelig digitaliseret, og hvis de har tallene i deres it-system, så bruger de dem alt for lidt. Du skal være digitaliseret, og du skal bruge den viden, som du kan få ud i din daglige drift.
Hvad er de største udfordringer for fysiske butikker?
En af udfordringerne er, at mange gerne vil være online både i forhold til at markedsføre sig over for kunderne og i forhold til at sælge varer online. Det er svært for mange detailhandlere at nå at markedsføre sig tilstrækkeligt, og det er samtidig svært at følge med i, hvilke kanaler kunderne bevæger sig på. I forhold til onlinesalg er der mange, der ikke kan få økonomi i det, og jeg ser en del, som enten nedskalerer deres indsats på onlinesalget eller helt dropper det.
En anden udfordring er, at der i mange byer lukker butikker. Det hænger meget sammen med punktet fra kundeanalyser, for hvis der mangler udvalg i byen, tvinges kunderne til at handle i andre byer eller online. Så kundegrundlaget forsvinder, selvom kunderne er i området.
Derudover er der personalesituationen. Det kan være endog meget svært at tiltrække tilpas dygtige medarbejdere. Det betyder, at mange butikker bliver mere og mere afhængige af ejerens egen indsats. Jeg møder ofte ejere, der er ved at køre død i at drive butik, fordi de skal være på i butikken konstant og sætter spørgsmålstegn ved, om lønnen er det hele værd. Butikkerne er desuden presset på indtjeningen. Alt er altid på tilbud et eller andet sted. Jeg ser ofte realiserede dækningsgrader på 8-10 procent. under det, der skal til for at have et fornuftigt overskud. Dette koblet op mod store varelagre og købepres fra visse mærkevareleverandører er en farlig cocktail.
Hvad er de største muligheder for fysiske butikker?
Butikkerne i den enkelte by er nødt til at stå sammen for at udvikle byen og handlen i byen, så kunderne kan få deres købsbehov dækket. I byer med et godt samarbejde er det nemmere at tiltrække nye ejere til nye butikker eller til butikker, der skal generationsskiftes. Som forretningsdrivende er du nødt til at byde ind med dine ressourcer i arbejdet for at udvikle handlen i byen.
Du skal blive digitaliseret så hurtig som muligt og tage dette til dig. Det vil støtte dig i at tage de rigtige beslutninger. Du skal også udfordre dine leverandører på det sortiment, de tilbyder dig. Sælger det, og sælger det hurtigt nok. Du skal måske forlange, at dine leverandører har hånden mere på kogepladen og hjælper dig af med varer, der ikke sælger.
En sidste ting, der er oplagt, er partnerskaber enten med andre typer af butikker, der komplementerer hinanden, eller andre typer af virksomheder, der på anden måde er med til at tiltrække kunder.
Hvad er top-3 quickfix i forhold til at optimere fysiske butikker?
Du skal være endnu mere aktiv. Er der kunder på gaden, men ikke i butikken, må du på gaden og lave aktivitet der. Du skal bidrage til aktiviteter i byen, selvom det ikke giver overskud hver gang. Det er nemlig med til at styrke byen og holde kunderne ’hjemme’. Samtidig skal du sænke dit varelager. Når du køber ind, skal du satse på leverandørernes NOOS-varer (Never out off stock). Du skal købe mindre på messer og mere i sæson, så du køber, når du mangler og ikke fem til seks måneder før, hvor du ikke ved, hvad der sælger. Sænker du dit varelager, vil din likviditet blive mindre belastet, og din dækningsgrad vil sandsynligvis stige.
Du bør kunne køre statistikker ud, der viser, hvordan dine leverandører performer. På listen skal du lade leverandører med størst omsætning stå øverst. Du skal desuden have dækningsgraden med på hver leverandør. De leverandører, der leverer dækningsgrad under gennemsnittet, kan du så dykke mere ned i og køre lister ud på samme måde, bare med deres produkter, så du kan se, hvilke varer der underperformer både på omsætning og dækningsgrad.
Du skal lede og styre salget ud fra tre til fem nøgletal, som er dine ledestjerner:
Antal ekspeditioner – fortæller alt andet lige, hvordan din markedsføring virker
Salg pr. ekspedition – fortæller alt andet lige, hvor gode salgsevnerne er Dækningsgrad
Lageromsætningshastighed
Egentlig er der ikke noget nyt her. Det nye er, at du skal gøre det hele tiden og struktureret.
Hvordan ser fremtiden ud for fysiske butikker?
Det er måske naivt, men jeg tror på, at den fysiske detailhandel har masser af muligheder i fremtiden. Men det kræver, at du har stærkt koncept, du fortsætter med at udvikle.
Jeg ser kæder og butikker, som ligner deres konkurrenter alt for meget. Fjern facadeskiltene, og du kan ikke kende forskel på den ene kæde i branchen fremfor den anden. Du skal finde det unikke i din forretning, og der skal være et behov i markedet for det unikke, du finder.
Samtidig skal du få hjælp udefra, for eksempel i form af et Advisory Board eller en bestyrelse. Ingen af os kan se alting selv. Du skal turde lade dig udfordre og ikke skyde alt ned, som du ikke selv kan se eller forstå. Tør du det, kan du fortsat drive en god fysisk butik. Der vil fortsat være nye ting, der truer. Det har der altid været, og det vil fortsætte. Men det er vigtigt at huske på, at det vil der også være for dem, der konkurrerer med den fysiske butik. Der vil også være påvirkninger, der truer nethandlen. Det kan være grønne tiltag mod den megen transport med varer. Personligt kan jeg frygte de beskeder, der tikker ind ved køb af varer på nettet. Er det fake eller en reel besked? Der er altid nogen, der vil true lukrative forretningsformer.
Jeg vil vurdere, at detailhandlen vil være i fysisk form i fremtiden, men det kræver fornyelse.
Savner du også
’de gode gamle dage’?
Det er der ingen grund til.
Der var koldt på markedspladsen om vinteren.
Hvad er de vigtigste værktøjer for at drive en fysisk butik anno 2024?
Kompetencer er uden tvivl de vigtigste værktøjer for de fysiske butikker.
Uanset hvilken retning du går med dit forretningskoncept, skal du sikre dig kompetencer inhouse, der kan levere på et niveau, der imødekommer kunderne. Detailhandlen er en af de brancher med det laveste ’entry point’ – altså en af de brancher med de mindst uddannede medarbejdere, og hertil kommer en branche med meget lidt tradition for investering i efteruddannelse og opkvalificering – noget som både DI og DE har bekræftet. Det kunne branchen måske slippe afsted med engang, men de dage er for længst forbi. Det er en branche, som er blevet disrupted adskillige gange de seneste 25 år, og så er det en branche, som
i de senere år har fået en række nye værktøjer og platforme med potentiale. Derudover har forbrugeres adfærd ændret sig markant.
Men detailhandlen har ikke i nær samme grad dygtiggjort sig til at kunne håndtere de nye vilkår, krav og muligheder.
De butikker, der taber lige nu, er dem, der ikke gør sig dygtigere og skarpere inden for de områder, som man driver sin forretning på.
Hvis onlinehandel eller de sociale medier er et vigtigt parameter, må det ikke være venstrehåndsarbejde eller autodidakt på den uheldige måde – så skal der kvalificerede medarbejdere til.
På samme måde gambler du med bundlinjen og fremtidsudsigterne, hvis dine medarbejdere ikke er kvalificerede til at arbejde professionelt med butikken
som salgsplatform, men lader vigtige opgaver som visual merchandising, vinduesdekoration og styling blive varetaget af ’hende med kreativt flair’.
Hvad er de største udfordringer for fysiske butikker?
Jeg tør næsten ikke skrive det, for det er sagt så mange gange før, men detailhandlen er stadig en branche, der sover i timen på alt for mange områder. ”Intet er som før”, hører jeg tit, når jeg holder foredrag eller møder nye kunder. Det er rigtigt. Intet er som i ’de gode gamle dage’. Godt det samme. For var det som i de gode gamle dage, stod vi stadig på markedspladser og basarer og solgte vores produkter.
Hvad er de største muligheder for fysiske butikker?
Til gengæld bør branchen fokusere på at følge med de forandringer, der sker hos forbrugerne og gribe og eksekvere de muligheder, som er opstået. For eksempel er der en enorm gave og mulighed i de sociale medier i forhold til salg og markedsføring samt liveshopping, som mange har udfaset sammen med pandemien. Under coronapandemien var der en enorm loyalitet over for det lokale, som ikke blev grebet og ført videre. I dag er der desuden mange forbrugerne med en kæmpe lyst og et stort behov for at være sammen på nogle andre og mere meningsfulde måder. Og denne tendens bør de fysiske butikker forfølge.
Hvad er top-3 quickfix i forhold til at optimere fysiske butikker?
På det helt konkrete ’nede-på-jorden-i-øjenhøjde’ plan:
Data: Det er vigtigt at få indsamlet data på, hvad der sker i butikken. Hvor godt virker din butik som salgsplatform både indenfor, udenfor, i vinduerne og på dine forskellige salgsborde etc.? Hvad leverer, og hvad gør ikke? Hvad skal laves om og gøres bedre? Der er guld i data og indsigt – også selvom man indsamler det i en notesbog eller et Excel-ark – og hvis du ikke virkelig fordyber dig i din butik og evaluerer den med tal og data, misser du salg og muligheder.
Fleksibilitet: Jo mere fleksibelt dit butiksrum, inventar etc. er, des nemmere og hurtigere kan du lave om og skabe en vigtig følelse af fornyelse og udvikling for kunderne. Tænk en høj grad af fleksibilitet og mobilitet ind i din butik fra nu af.
Kompetencer: Sørg for at have kompetencerne på plads hos dine medarbejdere. Du skal sikre, at der er nogen, der ved, hvordan man optimerer butikken og vinduerne visuelt med dekoration, visual merchandising, skiltning og styling, så den kan det, den skal. Hav en medarbejder, der har lært at arbejde med de sociale medier og kan lave tekst og billeder, der spiller, og ved, hvordan man finder de rigtige tags. Hvis de vigtige salgs- og markedsføringsplatforme bliver drevet på ’gefühl’ og ’flair’, gambler du med butikkens fremtid.
Hvordan ser fremtiden ud for fysiske butikker?
God, for nogle. Dyster, for andre. Kunderne vil gerne handle i butikkerne – men ikke som de var i ’de gode gamle dage’.Der er sket meget inden for de sidste 5, 10 og 25 år – også med forbrugerne, som bruger deres penge og vælger ud fra helt andre kriterier nu. Det stiller nye krav til butikkerne, og nogle ser og griber dygtigt (og kompetent) de muligheder, der ligger lige for. Andre har noget, som de skal have indhentet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Spring 2025. Udover masser af spændende danske og internationale brands byder næste Formland-messe på et endnu større fokus på Garden, iværksættereventet ’Creators Community’, unikke trendinstallationer, et omfattende aktivitetsprogram og meget mere
Få nyheder og eksklusive indblik fra branchen Scan og tilmeld dig Formland’s nyhedsmail