365DESIGN nr. 3 2023

Page 1

F O K U S P Å 3 D AY S O F D E S I G N UDSTILLERPORTRÆTTER Rikke Frost, Dinesen Audo Copenhagen PEJ TREND SS 24 K O P I E R I N G O G O P H AV S R E T

365DESIGN 03 2023 — udgivet af pej gruppen — scandinavian trend institute

A LT E R N AT I V E M AT E R I A L E R Mater, Søuld Houe

03 — 2023



DISCOVER OUR SENSUOUS EXHIBITION Højbro Plads 21, 2. 1200 Copenhagen kristinadamstudio.dk


JUNE

7-9

2023

Lindencrones Mansion, Skt. Annæ Plads 1, C

O

P

E

N

H

A

G

E

N


E

O

X

F

P

E

R

I

E

N

C

E

A

C

O

WEDNESDAY 9am – 4pm / Coffee station 11am – 2pm / Speak Up 1pm – 6pm / Wine bar, Mikkeller Beer x Frandsen & Popcorn 2pm – 4pm / Champagne hour 3pm – 7pm / DJ, Kalle B – Stella Polaris THURSDAY 9am – 4pm / Coffee station 11am – 2pm / Speak Up 1pm – 6pm / Wine bar, Mikkeller Beer x Frandsen & Popcorn 2pm – 4pm / Champagne hour 2pm – 6pm / DJ Thode FRIDAY 9am – 4pm / Coffee station 1pm – 6pm / Wine bar, Mikkeller Beer x Frandsen & Popcorn 2pm – 4pm / Champagne hour

W E

L O O K

F O R W A R D

T O

S E E I N G

Y O U !

L

P

O

O U

P

R


Leder Louise Byg Kongsholm Chefredaktør

Designfest forude Velkommen til sommerudgaven af 365DESIGN, som igen byder op til designdans med events, trends, farver, viden og inspiration. I denne udgave retter vi naturligvis fokus mod 3 Days of Design, som med sit 10-års jubilæum understreger sin rolle og betydning for branchen. Vi dykker dybt ned i begivenheden gennem seks forskellige artikler, hvor arrangører og udstillere deler deres forventninger, og besøgende får værktøjer til at navigere i gader og showrooms. Et emne, der virkelig kan sætte sindene i kog, er kopiering – et problem, som interiørbranchen ofte støder på. I et tema afsøger vi omfanget, konsekvenserne og potentielle reaktioner på dette problem, herunder nyttige råd fra Arkitektforbundet og en jurist samt erfaringer fra en virksomhed, der har haft mange sager omkring kopiering. I trendartiklen, udarbejdet af pej gruppens trendredaktør, fokuseres der på forbrugertyper, farver og stil til sæsonen forår/sommer 2024. I et andet tema sættes fokus på alternative materialer med interviews med flere aktører, der allerede arbejder med alternative materialer til produktion. Fremtidens fysiske butikker er også et emne, der optager mange – derfor har vi denne gang to artikler, der belyser hybridbutikken som koncept samt de positive og negative konsekvenser af selvbetjente butikker.

6

365DESIGN — 03 — 2023


DESIGN TO LOVE. PRICES TO LIKE

BABETTE 4.699 KR Mød Babette, vores prisvindende loungestol og for længst en favorit - nu i skøn, varm kakao-brun. Tekstilet har en diskret riflet struktur og er vævet af 100% genanvendt polyester, som både er slidstærk og nem at vedligeholde. Babette er designet af Katrine Bjørn. Hos SOFACOMPANY gør vi tingene lidt anderledes. Vi designer, håndbygger og sælger selv alle vores møbler og kan derfor tilbyde dansk kvalitetsdesign, der ligger 30-40% under priserne på markedet. Vi tilbyder tilmed fem gratis stofprøver, så du er sikker på at vælge den helt rigtige farve. Find Babette og få gratis stofprøver på sofacompany.com – eller i et af vores showrooms.


Indhold 12

KORT & GODT Korte nyheder om stort og småt i branchen.

3 Days of Design 22

1 0 Å R M E D 3 D AY S O F D E S I G N

Den københavnske designfestival kan i år fejre 10-års jubilæum med flere udstillere og flere tilmeldte end nogensinde før.

23

32

FRAMING

Nationale og internationale brands står klar i Odd Fellow Palæet til endnu en Framing-udstilling.

24

D D C AT E D D E S I G N H U B

”Der opstår en synergi, når små og store designbrands går sammen,” lyder det fra holdet bag eventen, hvor moderne design udstilles blandt flere hundrede statuer fra 1500-tallet.

26

FORMLAND

Formland har base i Magasin på 3 Days of Design, hvor besøgende får et sneak peek til sensommerens messe.

30 Dinesen

AUDO COPENHAGEN

På årets 3 Days of Design lanceres sammenlægningen af by Lassen, The Audo og Menu.

32

DINESEN

Dinesen er kendt for deres trægulve og deres nysgerrig­hed omkring træ. Til årets 3 Days of Design har de undersøgt træs tyngde.

34

RIKKE FROST

De fleste brands, der deltager på 3 Days of Design, har eget showroom. Rikke Frost har mange, for hun er designer og er repræsenteret over hele byen. 8

365DESIGN — 03 — 2023


Kopiering og ophavsret 4 0 KRÆNKELSE AF O P H AV S R E T T I G H E D E R

64

Mater

Det er langt fra alle sager, der ender i retten, men problemet er stort.

64 4 2 ” R I N G T I L E N A D V O K AT, D E R V E D , H VA D D E L AV E R ” Johan Løje har i 25 år repræsenteret de brands, som er blevet kopieret af de store handelshuse.

4 4 F E R M L I V I N G H A R T Y P I S K 2 0 - 4 0 KOPISAGER KØRENDE AD GANGEN CEO Peter Vedel deler sin erfaring med kopiering af Ferm Livings produktportefølje.

Trends & inspiration 4 8 P E J T R E N D S S 2 4 Få indblik i forbrugertyper, farver, former og materialer, når pej gruppens trend­ redaktør kaster lys over sæsonen forår og sommer 2024.

Alternative materialer

M AT E R

Mater har designet et materiale af affald til møbelproduktion, der har udseende af marmor, styrke som træ og er 100 procent genanvendeligt.

66

HOUE

Houe har skabt et koncept, hvor plastaffald omdannes til designmøbler.

Retail 7 2 H Y B R I D F O R M AT E T S I N D F L Y D E L S E P Å D E TA I L H A N D L E N Hybridformatet tager købsoplevelsen til nye højder og flytter balancen mellem de traditionelle og moderne forretninger.

7 8 S E L V B E T J E N T E B U T I K K E R – D E T S K A L N O K G Å G A LT Fremtidens selvbetjeningsbutikker vil åbne nye døre, men ikke alle døre fører gode steder hen.

6 0 A LT E R N AT I V E L Ø S N I N G E R PÅ ET AKUT PROBLEM Der er behov for alternative løsninger til fremstilling af møbler.

62

Houe

66

SØULD

Søuld arbejder i et materiale, der bjærges fra stranden, opsuger CO2 og regulerer både varme og fugt. Sig goddag til ålegræs. 9


Info ANNONCESALG Bente Bitsch Nielsen Line Kassentoft Linderos salg@pejgruppen.dk

UDGIVELSER 365DESIGN udgives af pej gruppen og udkommer fire gange årligt. Næste udgivelse: Oktober 2023.

FORSIDE Audo Copenhagen Århusgade 130 2150 Nordhavn audocph.com @audocph

REDAKTION Louise Byg Kongsholm Helene Mathiasen Eva Sofie Anesen Linda Østergaard redaktionen@pejgruppen.dk

365DESIGN.DK Abonnenter kan logge ind med mailadresse og selvvalgt adgangskode. Har du spørgsmål til login, kontakt support@pejgruppen.dk.

L AY O U T Anette Faarup produktion@pejgruppen.dk

TRYK Strandbygaard

SKRIBENTER Carsten K. Schou Hjæresen Emilie Victoria Raundahl Eva Sofie Anesen Martin Michael Frederiksen

ABONNEMENT salg@pejgruppen.dk Årsabonnement Pro: 2.200 kr. + moms Årsabonnement Business: 7.500 kr. + moms Læs mere om abonnementsfordele: 365design.dk/abonnement Abonnementsbetingelser: pejgruppen.com/handelsbetingelser

OPL AG 2.000 eksemplarer

I S S N 2246-2015 FOTO Colourbox, Pexels, Unsplash m.fl. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manu­skripter, fotos og tegninger, der uopfordret fremsendes til bladet. Artikler og billeder i 365DESIGN må ikke benyttes uden tilladelse.


GLOBAL DESIGN PARTNER We c r e at e yo u r de s i g n

WE CREATE YOUR DESIGN Hos Global design Partner arbejder vi globalt med alle materialer og håndterer alle typer af produkter som møbler, lamper, gaveartikler, borddækning osv. Vi hjælper jer med opgaverne indtil varen er sikkert på lager: Ide & koncept generering Tegningsgrundlag og renderinger Udvikling af artikler til prototype Finder den rette producent og pris Sikrer alle test og kvalitetsparametre Hjælper med emballage, pakning og inspektion inden forsendelse

GLOBAL DESIGN PARTNER We c r e a t e yo u r d e s i g n

TAG FAT I OS FOR EN SNAK OM JERES NÆSTE DESIGN.

jhf@globaldesignpartner.com


Kort & godt

Gasa Group og Small revolution indgår partnerskab Plantegrossisten Gasa Group og den cirkulære startup Small revolution har indgået et partnerskab for at løse et generelt industriproblem: store mængder plastaffald. Small revolution specialiserer sig i at oparbejde plastikaffald til råmateriale, der kan genanvendes til nye produkter. Gasa Group ønsker at tage mere ansvar for det plastik, de sender ud, i form af blandt andet engangspotter og -bakker. De to virksomheders fælles interesse har ført til et partnerskab, som nu munder ud i en potteskjuler ved navn Berta, der er produceret i 100 procent genanvendt plast. Det er desværre ikke fra Gasa Group selv, da deres engangsbakker ikke var rene nok til at blive genanvendt. I stedet er der indsamlet restplastik fra tre andre industrier: transport, fødevare og hårpleje, og selvom udgangspunktet var et andet, er begge parter tilfredse med resultatet. Gasa Group x Small revolutions Berta-potteskjuler kan opleves under 3 Days of Design i både Magasin, hos Designmuseum Danmark og Kongernes Lapidarium.

Frandsen på vej i en ny retning Frandsen og Frandsen Bespoke præsenterer en række nyheder under dette års 3 Days of Design – både produktnyheder men også en ny retning for Frandsen. I det historiske Lindencrones Palæ inviterer belysningsvirksomheden Frandsen indenfor til en farverig udstilling og flere spændende events samt en ny retning for brandet. Derudover præsenteres en række kollektionsnyheder, hvoriblandt man kan finde den nye portable-lampe, Grasp. Man vil også kunne møde designer og vinder af dette års Danmarks Næste Designklassiker, Thomas Albertsen, der har designet Grasp. Lampen blev designet til programmet og købt af Frandsen umiddelbart efter udsendelsen. Under 3 Days of Design vil man også kunne møde Frandsen Bespoke, der er belysningsvirksomhedens afdeling for skræddersyede løsninger til kontraktmarkedet. Her vil man kunne opleve en blanding af udstilling og kreativt lab, hvor kreative branchefolk inviteres til at eksperimentere med et udvalg af blandt andet glas, metal, ledninger og lyskilder.

12

365DESIGN — 03 — 2023


INTERIOR

AFTM

dahl

juul SINCE 2010

PA S S I O N F O R M Ø B E L H Å N D VÆ R K

Lad os skabe dine møbler Siden 2010 har vi i samarbejde med arkitekter, designere og møbelproducenter udført polstrearbejde på en bred vifte af moderne og klassiske møbler. Vi kan være behjælpelige med underleverandørarbejde, fremstilling af specialinventar samt produktudvikling og fremstilling af prototyper. Vores tilgang er professionel og kompromisløs med håndværkstraditioner, detaljer og kvalitet for øje. Vi drives af at gøre tingene ordentligt! Gennem dialog og rådgivning finder vi, i fællesskab, frem til de bedste løsninger, hvad angår materialevalg, produktion og budget. Hvad end du søger en proaktiv samarbejdspartner til polstring af specialinventar til dit unikke brand, produktudvikling af nye møbler eller blot en pålidelig underleverandør til møbelproduktion, så står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om netop dit projekt.

Tel. +45 7060 5062

Email. mail@dahl-juul.dk

Web. www.dahl-juul.dk

CR

A

NS

OUT

HIP

I

S ALL

AB

T’


Kort & godt

Stelton opkøber keramikvirksomhed Stelton har opkøbt Knabstrup Keramik som pr. 1. maj blev fuldt integreret i Stelton-familien. Den danske keramikvirksomhed har haft en positiv salgsudvikling de seneste år, og via Steltons internationale setup vil Knabstrup Keramik kunne accelerere sin vækst yderligere. ”Keramik har haft en fantastisk udvikling de sidste mange år. Der er kommet mange nye navne til, og der er også faldet mange fra, men Knabstrup Keramik bygger stadig på den gamle kunstindustris historie, hvilket giver dem et stort potentiale og berettigelse på markedet,” siger Michael Ring, der er CEO i Stelton. Karsten Madsen, der er direktør i Knabstrup Keramik, fortæller om opkøbet, at: “Inflationen og specielt høje fragtpriser har ikke været nemt for vores branche, og da jeg kender Stelton særdeles godt, så fandt vi en løsning, som var attraktiv for begge parter. Desuden ser jeg frem til at indtræde i Steltons bestyrelse og dermed også følge udviklingen af Knabstrup Keramik fremover.”

Reform er verdens første B Corp-certificerede køkkenbrand Køkkenbrandet Reform har for nylig modtaget den prestige­ fyldte B Corp-certificering, der administreres af nonprofit­ organisationen B Lab og er et globalt anerkendt bevis på, at virksomheder lever op til høje standarder inden for bæredygtighed og social ansvarlighed. “Vi er utrolig stolte over at modtage B Corp-certificeringen. Hos Reform mener vi, at det er vores ansvar at reducere vores miljøpåvirkning og skabe positiv, social indflydelse. Certificeringen er et bevis på vores dedikation og arbejde med disse principper. B Corp handler ikke kun om at være bæredygtig, men om hvordan vi grundlæggende driver forretning, og hvilket aftryk vi sætter på vores omverden,” siger Jeppe Christensen, adm. direktør og medstifter af Reform.

14

365DESIGN — 03 — 2023


”Brancheløsningen TRIMIT Furniture har været med til at gøre vores administrative opgaver i forhold til lagerstyring, salg og indkøb meget mere effektiv. TRIMIT leverer en løsning, som passer godt ind i hele vores møbelsortiment.

House of Finn Juhl www.trimit.com


Kort & godt

Montana udvider farvepaletten I år introduceres tre nye farver til Montanas farvepalet, som er skabt i samarbejde med farveeksperten Margrethe Odgaard. Farverne Ruby, Acacia og Clay er tre milde og muntre farver, der skal sprede varme og optimisme til rummet. Samtidig har farverne dybde og nuancer, der får dem til at føles levende og ændre karakter i løbet af dagen, når dag bliver til aften og lyset ændrer sig. "De nye farver er tre meget poetiske farver, som hver især på deres måde bringer en mild og opmuntrende varme til rummet. Samtidig er det farver, du kan bruge tid på at nyde – du bliver aldrig helt færdig med at fornemme dem. Farver er af natur flygtige og ændrer sig konstant med lys og overflader,” siger Margrethe Odgaard.

Et udfordrende år i Hammel For mange var 2022 et udfordrende år på flere fronter, og det mærkede man også hos den danske møbel­ producent Hammel Furniture A/S. Ikke desto mindre lykkedes det virksomheden at opnå et resultat, der betegnes som værende det bedst mulige set i lyset af de betingelser, som de arbejdede under. 2022 startede ellers lovende med det bedste første kvartal nogensinde for Hammel Furniture. Desværre ændrede scenariet sig efter påsken. Ordreindgangen faldt, og optimismen i samfundet var svær at finde. “Hos Hammel genindsatte vi straks vores krisetask force, som senest havde været i gang i starten af Covid-­ perioden. Den hårde opbremsning gjorde, at vi måtte reagere hurtigt. Tiltagene kom lidt på bagkant, hvilket er meget ulig den måde, vi plejer at arbejde på. Vi fik dog hurtigt gearet virksomheden efter den nye hverdag, og forsøgte samtidig at gøre det på en fremtidssikrende måde. Jeg er sikker på, at vores hurtige reaktion, har betydet, at vi er kommet relativt godt ud af 2022,” siger Jens-Ole Staghøj, adm. direktør i Hammel Furniture.

16

365DESIGN — 03 — 2023


Å ta vare på det som omgir oss Hvordankan kanet etlite liteskandinavisk skandinaviskdesignstudio designstudiovære væremed medpå påååendre endre Hvordan folks holdninger til hva vi omgir oss med – er det i det hele tatt folks holdninger til hva vi omgir oss med – er det i det hele tatt mulig?Det Detååta tavare varepå, på,er erfor foross ossdet detviktigste viktigstevi vigjør. gjør. mulig? Vårfilosofi filosofihandler handlerom omååta tavare varepå pådet detvi vihar harfått fåttog ogforvalte forvaltedet detvel, vel,så så Vår vi med stolthet kan gi det videre. For oss er produkter av høy kvalitet vi med stolthet kan gi det videre. For oss er produkter av høy kvalitet medpå påååskape skapevarige varigeverdier. verdier.Med Meddenne dennefilosofien filosofieniibunn, bunn,ønsker ønskervi viåå med inspireretil tilet ettankesett tankesetthvor hvordet deter erde desmå småhandlingene handlingenesom somkan kanvære være inspirere medpå påååutgjøre utgjøreen enstor storforskjell. forskjell. med

@wikwalsoe#wikwalsoe #wikwalsoe @wikwalsoe


Kort & godt

Tre ud af fire danske detailansatte vil sige op Arbejdsmarkedet ændrer sig, og virksomheder er nødt til at følge med, hvis de vil fastholde deres medarbejdere. Tre ud af fire danske frontlinjemedarbejdere overvejer at sige op, viser en ny undersøgelse fra Quinyx, som har interviewet mere end 1.000 danske frontlinjemedarbejdere. Undersøgelsen viser, at 52 procent ikke føler sig værdsat af deres chef, og over 76 procent overvejer at sige deres job op inden for det næste år. Ifølge undersøgelsen er særligt manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv en af årsagerne. Flere fremhæver også utrygheden ved at tale med deres chef om vagtplanlægning. “For at trives i dagens konkurrenceprægede landskab skal virksomheder have forståelse for det, der betyder mest for medarbejderne. Som virksomhed er det ikke længere nok at lokke med en højere løn. Vi ser, at manglende forståelse for privatliv samt karrieremuligheder er nogle af årsagerne til, at medarbejdere vinker farvel til deres arbejdspladser,” siger Anders Juul, Country Manager for Quinyx i Danmark

Kvik har vækst på bundlinjen Den danske køkkenvirksomhed Kvik A/S har præsenteret sin årsrapport, som er gældende for kalenderåret 2022. Som en af de få virksomheder i den danske køkkenbranche har Kvik en bundlinje, der er vokset. Den er steget fra 209 mio. kroner i 2021 til 217 mio. kroner i nyeste regnskabs­ periode. Bruttofortjenesten vokser også og ender i det nye regnskab på 482 mio. kroner. Egenkapitalen lander i 2022 på 373 mio. kroner, hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 331 mio. kroner. I ledelsesberetningen skriver direktionen følgende: “På grund af de nuværende konjunkturer forventes der en afdæmpet markedsudvikling for det samlede køkkensalg. De tiltag, der er igangsat omkring produktudvikling og optimering af kundernes oplevelse i butikkerne, har givet afkast i de seneste år og forventes ligeledes i 2023 at kunne øge Kviks markedsandel af det samlede køkkenmarked.”

18

365DESIGN — 03 — 2023


Join us for a multi-sensory experience revealing new hues and product launches. Explore and taste the concept Colours of Comfort — gentle and uplifting shades and nuances that have the power to influence our mood, emotions, and overall well-being.

MONTANA SHOWROOM // SKINDERGADE 38, 1159 COPENHAGEN MONTANA STORE // BREDGADE 24, 1260 COPENHAGEN

7 — 9 JUNE 2023

EU Ecolabel Certified

Colours of Comfort

montanafurniture.com


OPEN WORK STUDIO CPH 7 - 9 June 2023 Wed - Fri at 10 - 18

You are invited to join us in celebrating the

We highly recommend that you also visit

at Bredgade 66 in Copenhagen. During this

in Christian IV’s Brewhouse located at

opening of our new Work Studio located

event, you will have the opportunity to meet The White Box and several of our brands as they showcase their latest collections.

We warmly welcome you to visit us between Wednesday and Friday from 10 am to 6 pm.

Wabi Sabi at the “DDCated” exhibition

Frederiksholms Kanal 29. Additionally, we

invite you to explore ReCollector, which will be featured in the joint exhibition “Circular

Furniture Days” hosted by Lifestyle & Design Cluster at Bredgade 74.

The White Box / Work studio / Bredgade 66, 2. floor / 1260 Copenhagen K.


3 Days of Design


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

10 år med 3 Days of Design Den københavnske designfestival kan i år fejre 10-års jubilæum med flere udstillere og flere tilmeldte end nogensinde før.

I 2023 er det 10. gang, at 3 Days of Design finder sted. Ved den seneste afholdelse i 2022 viste designfestivalen for alvor sit format og cementerede, at den er en stor, international spiller, der kan tiltrække relevante besøgende fra hele verden og for alvor sætte København på verdenskortet som designdestination. “Det har været en forrygende rejse, og der er lagt ekstremt mange timer (også mange ulønnede) og tonsvis af hjerteblod i at drive en begivenhed, der startede som en lille branchevent i et Pakhus i Nordhavn, til at være det, det er i dag,” fortæller Signe Byrdal Terenziani, som er direktør for 3 Days of Design. Ifølge direktøren bør København også få en smule af æren for design­festivalens succes. Hovedstaden er en smuk kulisse i en overskuelig størrelse og med høj kvalitet af udstillere. Det er også de parametre, de internationale besøgende peger ud, når de evaluerer designfestivalen. “Man går rundt i en smuk by og kigger på verdensklassedesign i omgivelser, der blandt andet fremhæver skønheden og funktionaliteten. Det er nærmest umuligt at få frem i en messehal. 3 Days of Design kan tilsyneladende noget andet end de designbegivenheder, der ellers har sat dagsordenen de seneste årtier. 3 Days of Design har fundet en vej, som både journalister, udstillere og gæster virkelig godt kan lide,” forklarer direktøren. Signe Byrdal Terenziani har ikke en målsætning om, at den københavnske designfestival skal blive dobbelt så stor og ‘miste sjælen’, som hun siger. Derfor må arrangørerne også hvert år sige nej til mange brands, der gerne vil være med. Der skal ikke være tale om vækst for vækstens skyld, for noget af det, som 3 Days of Design kan, er den intime følelse med højt kvalitetsniveau. I stedet er der fokus på konstant at forny og forbedre – uden at gå på kompromis med høje forventninger til overskud på bundlinjen. 3 Days of Design er en non­profitorganisation, og et eventuelt overskud reinvesteres til at udvikle design­ festivalen, støtte medlemmerne og søsætte nye initiativer hvert år. #

22

365DESIGN — 03 — 2023


3 D a y s of D e s i g n

Framing

Mere spektakulært end tidligere Nationale og internationale brands står klar i det smukke Odd Fellow Palæ til endnu en kurateret Framing-udstilling – denne gang med mere plads og flere udstillere end tidligere. Framing

For fjerde gang slår Odd Fellow Palæet dørene op til Framing – den kuraterede udstilling, som PR-bureauet Samira Kudsk står bag. Her vil 36 danske og internationale brands udstille i de overdådige lokaler i Bredgade. Ifølge Samira Kudsk selv vil dette års Framing være endnu større og endnu mere spektakulært end de tidligere år. ”Vi har vendt det hele på hovedet i Odd Fellow Palæet og har taget helt nye rum i brug, blandt andet den imposante koncertsal. Så rammerne kan simpelthen ikke blive smukkere,” fortæller Samira Kudsk og fortsætter: "Jeg glæder mig til at byde nye brands velkommen til Framing og er særlig stolt af nogle af de italienske brands, vi har med. Men det er selvsagt også dejligt, at så mange brands fra sidste år har valgt at udstille hos os igen.”

Satser på Framing Naver Collection er et af de brands, der er med igen. "Alle udstillere og brands på Framing løfter i flok, og alligevel har vi vores eget brand og eget område, hvor vi kan præsentere vores nyheder og den retning, som vi har valgt at gå i år. Det er jo vores vindue ud i verden, både til forhandlere og til pressen," fortæller adm. direktør, Henning Jørgensen, fra Naver Collection.

Hos Eva Solo ser de også frem til nogle aktive dage i Odd Fellow Palæet. "Som et relativt nyetableret møbelbrand er det vigtigt for os at vise Eva Solo frem i forbindelse med 3 Days of Design. Og her passer vores profil rigtig godt ind i Framing-universet. Både profil, lokation, setup og de øvrige udstillende brands matcher vores høje ambitioner inden for møbelområdet. Vi satser på Framing som en af de vigtigste events, så vi kan komme endnu længere ud i verden med vores produkter," fortæller Jacob Mohr Hansen, marketingschef hos Eva Solo. #

Udstillerliste på Framing: Blasco Villa, Cane-Line, Ceccotti Collezioni, Elvang, Estiluz, Expormin, Eva Solo, Frostline, Gärnäs, Greenholt, Grythyttan, Hjelle, Hobby Flower, Huguet, Ifö Electrics, Kasthall, Kettal, Kriskadecor, Kunstindustrien, Luceplan, Man of Parts, Marset, Naver Collection, Northern, Novacolor, Ondarreta, Poltrona Frau, Secto Design, String Furniture, Stolab, Swedese, Tarkett, Varier, Via Copenhagen, Viccarbe, Zeitraum. 23


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

DDcated designhub

3 D a y s of D e s i g n

DDcated designhub er krydsfeltet mellem kultur og erhverv ”Der opstår en synergi, når små og store designbrands går sammen,” lyder det fra holdet bag eventen, hvor moderne design udstilles blandt flere hundrede statuer fra 1500-tallet.

24

365DESIGN — 03 — 2023

Omgivet af statuer i Kongernes Lapidarium samler DDcated designhub talrige udstillere i en event, der år efter år slår egne besøgsrekorder. Sidste år var der mere end 3.000 besøgende, hvilket vidner om, at det er en oplevelse, som mange gæster prioriterer. Udstillingen er en blanding af små, store, etablerede og nye brands, der alle har ønsket at være en del af DDcated designhub. ”Vi oplever, at mikset skaber vigtige relationer på tværs i en tid, hvor alle har brug for gode netværk for at starte op og udvikle sig på vigtige markeder,” for­tæller Lene Junker Wiberg og fortsætter:


”DDcated designhub er skabt ud fra den overbevisning, at der opstår synergi, når små og store designbrands går sammen og råber i flok. Sidste år oplevede vi, hvordan vi skabte et rigtig godt udstillingsvindue mod hele verden.” Holdet bag eventen består af Lene Junker Wiberg, Thomas Junker Wiberg og Peter Mørk.

Et æstetisk miks Udstillingen er beliggende i Kongernes Lapidarium i smørhullet ved Blox, Christiansborg og Frederiksholms Kanal. Lapidariet er en samling af mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet. Under 3 Days of Design blandes nytænkende og innovativt design med de gamle statuer og historiske lokaler, og det er netop her i krydsfeltet, at DDcated designhub er bedst tilpas. Lokalerne er tilvejebragt gennem et samarbejde med Nationalmuseet, der normalt står for driften af lapidariet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. ”Vi tænker kultur og erhverv sammen. I en digital tidsalder ønsker vi at bibeholde rum, hvor vores kulturarv kan opleves fysisk,” fortæller Lene Junker Wiberg. Da ideen til et designhub opstod, kontaktede de Natio­ nalmuseet for at finde frem til en model, hvor teamet bag DDcated kunne kombinere design, møbler og belysning med lokaler, der kunne gøre oplevelsen tidløs. Bygningen og formatet måtte gentænkes, og konceptet lykkedes, da Nationalmuseet sad inde med ’en usleben diamant’, som DDcated-holdet omtaler Kongernes Lapidarium – også kendt under navnet Kongens Bryghus. Det er i krydsfeltet mellem det gamle og det nye, at magien opstår, hvor det ujævne gulv og de gamle statuer forenes med moderne design.

Fripladser til de nye For at sikre at de nye og mindre etablerede brands også har mulighed for at opnå synlighed på den voksende designfestival, er der på DDcated designhub afsat 20 fripladser, der netop tilgodeser de nye og mindre designbrands, som ikke selv har ressourcerne til at stå på egne ben under 3 Days of Design. Holdet bag DDcated er en gruppe passionerede branchefolk, der dyrker krydsfeltet mellem design og mødet mellem mennesker. Derfor er det også vigtigt for dem, at der er plads til de nye.

Udover upcoming brands fra hele verden kan man også møde nogle udstillere, som er spritnye, nemlig afgangseleverne fra Kolding Designskole og Via Design & Business. I baggården bag Kongernes Lapidarium vil man kunne opleve en række brancherelevante events samt Designskolen Koldings designpitch, hvor afgangs­ projekterne bliver markedsevalueret af fagfolk fra branchen. Derudover vil de besøgende kunne overvære debatter om relevante emner, såsom kunstig intelligens i forhold til fremtidens design og arkitektur samt tidens udfordrede forretningsmodeller for designere, men også The Architects DJ Battle hvor otte arkitekt # firmaer ’battler’ om at blive dette års DDcated DJ.

Udstillerliste på DDcated: Aboretum Design, Alikka Design, Analog-Lab, Bruunmunch, Cadot design, Cooee Design, Copenhagenbranch, Cosentino, Danish Woodlands, David Truebrigde, Designskolen Kolding, Duus og Møller, Ebb & Flow, Eberhart Furniture, Ege Carpets, Eins und viele, Fjordfiesta, Helland møbler, HeyMat, Houe, Ingridsdotter, Intarsia, Jane Holmberg Andersen, Jess Design, Johanson Design, Kihnu Kristina Kazantseva, Lise Vester, Mak Misho, Matting Maze, Meipop Minoform, NCP, Nichba, Nikari Woudnotes, Oaklings, Ofyr PlanQ, Ro Collection, Seiki Designstudio, Seos Lighting, Shade Lights, SloydLab, Small revolution, Storm Carpet, Søren Lund Møbler, TipToe, Tonone, Trolltekt, Trædition, Underflod, Vermund, Vestre, Via Copenhagen Volume Orange, Wabi Sabi Nordic, We do wood, Wehlers, Whynature, Woodzone.

25


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

3 D a y s of D e s i g n

Formland indtager 3 Days of Design Formland er endnu en gang med på 3 Days of Design. Denne gang med base i Magasin, hvor besøgende får et sneak peek på sensommerens messe og spændende udstillerkatalog.

Spejlvendt og Formland

26

365DESIGN — 03 — 2023


Spejlvendt og Formland

Med Magasins fantastiske beliggenhed på Kongens Nytorv og Formlands kompetencer inden for kuraterede udstillinger med både etablerede og nye brands er der lagt op til to spændende koncepter: Terrassen og Salonen. Trendekspert Mads Arlien-Søborg beskriver udstil­ lingen som: ’Formland møder Magasin, møder 3 Days of Design’. Han er en af to ansvarlige, der skal præsentere den herningensiske messe på den københavnske designfestival. Den anden er Charlotte Hedegaard Johannesen, der er Head of Design på Formland. Formland har udstillet på 3 Days of Design før og vidste på forhånd, at de ville med igen. ”Vores største krav var, at vi ville være der, hvor tingene sker – lige i smørhullet. En plads i Magasin er derfor næsten mere, end vi kunne have drømt om. Signe Byrdal Terenziani fra 3 Days of Design foreslog Magasin som lokation, der samtidig manglede det oplagte koncept. Og vi havde et koncept, men manglede den oplagte lokation,” fortæller Mads Arlien-Søborg.

Formlands franske salon Udstillingen breder sig over to områder i stormagasinet. Terrassen, der har fokus på outdoor, vil være at finde på Magasins terrasse på 2. sal, og Salonen kan opleves i Kong Hans-salen, som normalt ikke bruges af butikken, men lejes ud til events og lignende. I Salonen skal design møde kunst, design og originalitet i de voluminøse lokaler. Her vil besøgende kunne opleve nøje udvalgte, små virksomheder, der har noget unikt at byde på. Den oprindelige ide var, at besøgende

skulle have følelsen af at gå ind i et kunstgalleri, men designteamet forsøger også at ramme en anden følelse: ”Salonen er highend, for det er noget, vi også kan hos Formland. Vi forsøger at ramme en stemning med inspiration i de franske saloner som et kunstnerisk samlingssted for folk,” forklarer Mads Arlien-Søborg.

Nordisk outdoormiljø Når Formland rykker ind i Magasin under 3 Days of Design, er der tydelige referencer til den kommende messe i Herning. Udstillingen Terrassen har mange lighedspunkter med den nye Outdoor-hal, som kan opleves for første gang på Formland-messen i august. Terrassen forsøger at skabe et lækkert outdoormiljø med et moderne, nordisk udtryk. Det skal være repræsentativt for land og by, så det indbefatter både urbane haver, tagterrasser, parcelhushaven og den vilde natur. ”Lige nu rider Danmark på en shelter- og glampingbølge. Alle vil have shelter i baghaven og tager på glamping i weekenden. Haven eller altanen er blevet boligens femte rum, hvor der tænkes i lækker indretning og smukke møbler,” siger Mads Arlien-Søborg og fortsætter: ”Siden pandemien har der været en tendens til, at alt gerne skal rime på outdoor – og gerne på en cool og nordisk måde. Vi gør os umage med vores uderum i langt højere grad end tidligere.” Planen for Terrassen er, at udstillingen skal være en oplevelse, så folk har lyst til at blive hængende deroppe. #

27


CRAFTED SLEEP A good night’s sleep is a craft. DUX 3003 contains thousands of interlinked springs- as well as DUX Pascal® spring-system that allows you to customize three zones on each side of the bed individually. It’s the details that makes the master.

DUX MODEL 3003


Hallvarsson & Halvarsson

dux.dk


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Udstillerportræt

Velkommen til

Audo Copenhagen På årets 3 Days of Design lanceres sammenlægningen af by Lassen, Menu og The Audo under fællesbetegnelsen Audo Copenhagen.

Audo Copenhagen

30

365DESIGN — 03 — 2023


Den 1. juni 2023 introduceres et nyt brand til den danske og internationale design­branche. Det drejer sig om brandet Audo Copenhagen, der er en sammenlægning af by Lassen, Menu og The Audo. Det nye brand kommer til at samle kollektionerne fra de forskellige brands i en samlet portefølje med både et stort arkiv af klassikere, men også nye lanceringer med stærke samarbejdspartnerne. Og så selvfølgelig en ny visuel identitet. ”Vi følte, at tiden var moden til at lægge de forskellige kræfter sammen og have ét fælles omdrejningspunkt,” fortæller Joachim Kornbek Engell-Hansen, der er har væ­ret designdirektør for The Audo, Menu og by Lassen og nu fremadrettet også for det samlede Audo Copenhagen.

Lancering under 3 Days of Design Til årets 3 Days of Design slår Audo Copen­ hagen dørene op til en relanceret version af deres univers i Nordhavn. Det bliver den første monobrandbutik med Audo Copenhagen i fokus. ”Vi står på affyringsrampen og skal snart skydes af. Det er kompliceret at drive så mange brands, og vi tror på, at sammenlægningen bliver rigtig god. Det bliver godt at få både nye, eksisterende og relancerede produkter ud og leve under nyt brandnavn,” siger Joachim Kornbek Engell-Hansen, der glæder sig til design­ festivalen. Det er i særdeleshed butikken, der udsættes for en større ombygning, for førhen har der været flere forskellige brands, både egne og udefrakommende, men nu er det Audo Copenhagen, der skal være den tydelige afsender.

Joachim Kornbek Engell-Hansen. Foto: Mario Depicolzuane

Stærke selvstændige brands Det er aldrig nemt at føre så stor en beslutning ud i livet. Joachim Kornbek Engell-Hansen fortæller, at ideen har været frem og tilbage mindst 100 gange, før beslutningen endelig blev taget. For samtlige brands i huset er stærke hver for sig. Der er velkendte klassikere i porteføljen hos by Lassen. Med eksempelvis Kubus-stagen, som mange danskere vil genkende, kræver det en stærk og vedvarende kommunikationsstrategi at få den associeret med et nyt brandnavn. Menu har været på en stor udviklingsrejse og er i dag særdeles stærk i udlandet. Specielt i USA er brandværdien høj, og det er også her, at der har været størst tvivl om sammenlægningen. ”Vi tror på, at vi kan drage fordel af vores bagland i Design Holding Group, som ejer virksomheden. Og vi tror på det samlede brand, som vi nu skaber. Den skepsis vi møder, hører man også ved hvert opkøb: ’Er I ikke bange for at miste noget af jeres værdi?’, og der må jeg bare sige, at det designbrand, som vi har skabt, er rigtig stærkt, og det er risikoen værd,” siger Joachim Kornbek Engell-Hansen. Han understreger også, at ved potentielle fremtidige opkøb vil disse blive indkapslet i Audo Copenhagen-brandet.

De langsigtede briller Det kan lyde som en svær øvelse at samle så mange brands under én paraply, men faktisk har det altid været en strategi, at opkøb skulle passe ind i produktuniverset. Så selvom Menu og by Lassen var to selvstændige brands, så passede produktsortimentet og designet sammen. Derfor mener Joachim Kornbek Engell-Hansen heller ikke, at det er noget problem, at de forskellige brands nu samles under ét navn og én fælles identitet. ”Filosofien og æstetikken i møblerne spiller allerede godt sammen. Vi har en stor portefølje med et ret massivt klassikerarkiv, men også en masse nyt design at præsentere,” forklarer Joachim Kornbek Engell-Hansen og fortsætter, ”Jeg tror faktisk, at markedsføring bliver den største udfordring. Vi har eksempelvis nogle smukke møbler fra Ib KofodLarsen, som branchefolk måske nok kender, men det gør den gængse dansker ikke. Den største opgave er at få Audo Copenhagen-navnet og vores designere introduceret til folk herhjemme og i udlandet.” Til markedsføringen er Audo House i Nordhavn et oplagt udgangspunkt, og under 3 Days of Design er der fuld fokus på lanceringen af Audo Copenhagen. De drømmer desuden om at få konceptet ud og leve internationalt, fortæller designdirektøren: ”Vi har allerede stort fokus på USA og Japan. Vi drømmer om, at Audo Copenhagen kan få et liv som levende showroom med café og hotel tilpasset andre lokationer i verden. Men for nu har vi puttet rigtig meget benzin på motoren med nye design, opkøb og nyt brand, så nu skal vi ud at leve.” #

31


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Foto: Claus Troelsgaard

Udstillerportræt

Dinesen

Træ er mere, end hvad man kan se Dinesen har 125-års jubilæum i år. De er kendt for deres trægulve, og selvom det er sparsomt med produktnyheder, så er nysgerrigheden omkring træ altid til stede. Til årets 3 Days of Design har de undersøgt træs tyngde med hjælp fra designduoen Christian+Jade.

Hos Dinesen bliver de aldrig færdige med at undersøge træ som materiale, da der, ifølge Jens Jacob Dinesen, altid vil være nye perspektiver at udforske. Til 3 Days of Design præsenteres udstillingen Weight of Wood, som er et samarbejde mellem designduoen Christian+Jade og Dinesen. ”3 Days of Design er en rigtig god platform til at vise, hvad vi står for som virksomhed. Eventen giver mulig­ hed for at positionere os og vise bredden af brandet. Med vores udstilling håber vi at gøre besøgende nysgerrige på, hvordan vi kan tænke træ på nye måder,” fortæller Jens Jacob Dinesen, der er Head of Strategy & Business Development og 5. generation Dinesen. Projektet undersøger træet gennem design fra et helt særligt perspektiv: træets vægt.

32

365DESIGN — 03 — 2023

Ved at fokusere på vægten og densiteten af træ forsøger Christian+Jade at opnå en dybere forståelse af forbindelsen mellem skov, træ og menneske. ”Gennem dette projekt har Christian+Jade åbnet op for et nyt perspektiv på træ. Titlen Weight of Wood refererer både til træets betydning for mennesker og vores klima, samt træets faktiske vægt og densitet, da det fortæller historier om jorden og skoven, hvor træet voksede,” siger Jens Jacob Dinesen. Udstillingen kan opleves i Dinesens showroom på Søtorvet under 3 Days of Design.

Samarbejde som omdrejningspunkt Samarbejdet med arkitekter, designere og kunstnere er ikke nyt for Dinesen. I 1970’erne inviterede H.P. Dinesen, der var 3. generation Dinesen, flere kunstnere til at bo og arbejde på savværket i Jels. Kunstnerresidensen fik navnet ’Savværk Abstracta’ og stillede både træ, værksted og bolig til rådighed i bytte for et værk til byen. Siden da har der foregået mange samarbejder mellem arkitekter, designere og Dinesen, der valgte at skifte navn fra Jels Savværk til det nuværende navn for 25 år siden. Her valgte man også, at virksomheden udelukkende skulle fokusere på gulvplankerne. ”Nysgerrighed og åbenhed har gjort Dinesen til, hvad vi er i dag. Vi dedikerer vores 125-års jubilæum til at hylde nogle af de samarbejder, der har bidraget til Dinesens udvikling gennem 125 år,” forklarer Jens Jacob Dinesen. Et af virksomhedens nyere samarbejder er mellem Dine­sen og Det Kongelige Akademi, der siden 2019 har afholdt en årlig sommerskole ved Dinesens hovedsæde i Jels. Hvert år undersøger og skaber de studerende nye bud på fremtidens arkitektur i et forløb på to uger. Som-


Jade Chan og Christian Hammer Juhl

Jens Jacob Dinesen. Foto: Søren Solkær

Vægt = kvalitet?

Foto: Claus Troelsgaard

merskolen har efter fire år udviklet sig til en forening ved navn ORBI, som udover sommerskolen afholder efterårsskoler, vinterskoler, høstskoler og forårsskoler.

Træets tyngde Samarbejdet mellem Dinesen og Christian+Jade startede for næsten to år siden, da designduoen kontak­ tede Dinesen med deres projekt Weight of Wood, som allerede var påbegyndt. Christian Hammer Juhl og Jade Chan ønskede at undersøge træs densitet og vægt og blive klogere på dets karakteristika. ”Hvis man står med to stykker træ, eksempelvis fyrre­ træ og egetræ, kan man tydeligt mærke forskellen i vægt. Hvorfor er disse to stykker træ så forskellige i vægt? Gennem samtaler og gåture med vores ven, der er skovfoged, begyndte vi at forstå skoven som et økosystem og træsorternes vægt. Dette gjorde os nysgerrige på, hvordan denne materielle kvalitet kunne udforskes,” fortæller Jade Chan. Jens Jacob Dinesen fortæller, at de har været begejstrede for at arbejde med designerne og deres nysgerrige tilgang til netop det materiale, som de hos Dinesen kender så godt: træ.

Når man taler om vægt, tænker man ofte på kvalitet. For Christian+Jade repræsenterer Dinesen også kvalitet, så da de ønskede at undersøge vægten på træ, var gulvspecialisterne en oplagt partner. Derfor tog Christian+Jade en måneds ophold ved Dinesens produktionsfaciliteter for at få et indgående kendskab til Dinesens træsorter og processerne fra træ til planke. ”Vi har arbejdet og kortlagt 11 træsorter fra skoven i Schwarzwald, hvor Dinesen får det meste af deres træ fra. Vi talte med biologer og akademikere for at finde ud af, hvordan vi kunne gøre noget så immaterielt, som vægten af træ, til noget håndgribeligt. Vi opdelte de forskellige træsorter i bunker af 250 gram, og volumen var meget forskellig. Det var meget illustrativt,” forklarer Christian Hammer Juhl og fortsætter: ”Elementerne vi har skabt til Weight of Wood skal ses som en udforskning af træ. Det er en undersøgelse af, hvordan man kan udnytte et materiales vægt som et designelement. Projektet forsøger at visualisere træ på en anden måde end en overflade, som vi normalt ser det. Vi håber, at vi med udstillingen kan få mange gode samtaler og vise et nyt perspektiv på træ. Samtidig håber vi, at folk vil røre ved træet og forlade det med mere viden.” Weight of Wood er ikke en produktlancering, men skal i stedet ses som inspiration til at tænke på materialer på en ny og anderledes måde, for træ er mere, end hvad man kan se. #

33


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Udstillerportræt

Rikke Frost De fleste brands, der deltager på 3 Days of Design, har eget showroom. Rikke Frost har mange, for hun er designer og er repræsenteret over hele byen.

Rikke Frost er ikke den klassiske udstiller på 3 Days of Design. Gennem sine mange designsamarbejder er hun repræsenteret med møbler i flere forskellige showrooms fordelt rundt i København. Hun vil både være at finde hos Carl Hansen & Søn, Bent Hansen, FDB Møbler og Mindo. Som om det ikke var nok, er hun også med som udstiller på Danish Design Makers på Refshaleøen.

Fra Hammel til DR Rikke Frost er uddannet industriel designer og startede sin design­ karriere ved Hammel Møbelfabrik, som i dag går under navnet Hammel Furniture. Siden flyttede hun til London og fik job hos den prominente møbelforhandler Heal & Son i London, hvor Rikke

34

365DESIGN — 03 — 2023

Rikke Frost for Carl Hansen & Søn


Rikke Frost

Frost var både designer og indkøber. Efter sin tid i Storbritannien havde hun fået modet til at tage hjem og etablere sig som selvstændig designer. Hun har designet i eget navn siden 2004, men også lavet kommercielle design for store møbelhuse. I 2009 blev hun nomineret til årets designer, og i 2019 lærte de fleste designinteresserede danskere hendes navn at kende, for her var hun med i programmet ’Danmarks næste klassiker’ på DR. ”Når man laver kommercielt design til møbelhuse er det ikke noget, man kommer i magasinerne med, og ingen lærer dit navn at kende. Arbejder man derimod med brands i et andet segment, så er der bedre chance for at komme i magasinerne og blive opdaget som designer. Jeg har prøvet begge sider. For mig har det været vigtigt at arbejde der, hvor der var arbejde. Men selv med mange magasinsider kan man ikke købe sig til den eksponering, tv giver,” fortæller Rikke Frost og tilføjer: ”Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville deltage i programmet. Jeg havde svært ved at se mig selv i det, og konceptet var helt nyt, så ingen vidste, hvad de gik ind til. Men jeg har aldrig fortrudt.”

”Knud Erik, du skal se tv på tirsdag”

Rikke Frost for Mindo

Det var gennem sin tv-medvirken, at Rikke Frost lærte Carl Hansen & Søn at kende indefra. For da deltagerne blev stillet overfor at skulle designe en sofa, søgte hun inspiration ved andre, der brugte papirsnor, som hun gerne ville anvende i sit design. Og det gjorde møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn. ”Jeg besluttede mig for at skrive til dem, jeg gerne ville lege med. Og jeg ville gerne lege med Carl Hansen & Søn. Derfor skrev jeg til Knud Erik Hansen, der er virksomhedens CEO, at han skulle se tv den efterfølgende tirsdag, for der var noget, jeg syntes, han skulle se,” fortæller Rikke Frost. Og han kunne lide, hvad han så. Derfor mødtes Rikke Frost, Knud Erik Hansen og Carl Hansens produktionschef på Designmuseet, hvor møblerne fra tv-programmet blev udstillet. Efter at have set sofaen var Carl Hansen & Søn klar på et samarbejde. Desværre blev sofaen fra Rikke Frost og Carl Hansen & Søn forsinket af pandemien. Da de endelig var klar til at præsentere den, blev Ukraine invaderet af Rusland, og nye problemer opstod. Derfor er Rikke Frost stadig i gang med at lancere og præsentere sofaen. Senest på Trends & Traditions og Salone del Mobile i Milano. Og sofaen bliver ligeledes vist frem under 3 Days of Design, hvor der også er kommet en sideways footstool, der passer til sofaen.

Design til debat Foruden sit samarbejde med Carl Hansen & Søn præsenterer Rikke Frost endnu en sofa, som hun har designet for Bent Hansen. ”Vores DNA passer godt sammen. De forstår, hvad jeg gerne vil, og vores værdier går i spænd. Det er ikke bare produkter for os. Vi tænker os om og gør os umage,” fortæller Rikke Frost. Derfor skal designeren også være paneldeltager i en debat om, hvorvidt designmøbler må have skønhedsfejl. Debatten foregår i Bent Hansens showroom i Bredgade. Rikke Frost får nogle travle dage på 3 Days of Design. Hun skal nemlig også lancere udendørsmøbler for Mindo samt en ny pendel for FDB Møbler. ”Jeg får et travlt skema, men jeg håber da at få tid til at komme rundt og netværke lidt og møde mine designkolleger,” slutter Rikke Frost. # Rikke Frost

35


HAMBURG

EN OMGANG FRISKE IDEER Det er mangfoldigt! På Nordstil venter dig et omfangsrigt produktspektrum til dit succesrige efterår/vinter-sortiment: • Et stort udvalg i produktgrupperne Gaver & Papirvarer, Hus & Have, Køkken & Drikkevarer, Smykker & mode samt Stil & Design. • Med spændende trendpræsentationer og -områder, bl.a. Design Zentrum Hamburg med bæredygtige kollektioner af udvalgte formgivere og mærker. • Ekspertforedrag om den aktuelle udvikling og temaer om handel på Nordstil Forum: Ideer & Impulser. • Information, billetter og nyhedsbrev finder du på nordstil.messefrankfurt.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22

TOPFAIR INFORMERER: BESTIL ALLEREDE NU DET GRATIS MESSEMAGASIN.

TREND STORE 74850_NORDSTIL_2023_SOMMER_365_Design_85x250 • FOGRA 39 • CMYK • ph

22. – 24. 7. 2023

DU: 10.04.2023

Shop trends online

På pej gruppens domicil mellem Herning og Ikast har vi en 400 kvm. butik, hvor vi har samlet de nyeste og mest inspirerende trendbøger og andre inspirationsmaterialer inden for mode, interiør, accessories, fødevarer, grafik eller reklame. Vi har også alle de store magasiner og en lang række hardcoverbøger med inspiration til emballage, butiksindretning, print mv. Du kan også shoppe alle produkterne online på trendstore.dk og trendstore.eu.

Shop trends online på trendstore.dk / .eu


DESIGN TO LOVE. PRICES TO LIKE

HOLDER 11.999 KR Her er Holder. Elegant, moderne og tidløs – og helt umulig at modstå med sine organiske former. Sofaen fås i to varianter, her i Forest Rosa, en 100% genanvendt polyester som både er slidstærk og nem at vedligeholde. Holder er designet af Wojciech Blaszczyk (Sedno Studio) og Marina Lewandowska. Hos SOFACOMPANY tilbyder vi dansk kvalitetsdesign til 30-40% under priserne på markedet. Vi har nemlig skippet alle fordyrende mellemled og står selv for alt – fra design og produktion til salg. Vi ved kvaliteten holder – og leverer tilmed alt i vores standardsortiment inden for 3-5 dage. Det kalder vi ærlig sofa-kærlighed. Find Holder og alle de andre designsofaer på sofacompany.com – eller i et af vores showrooms.



Kopiering og ophavsret


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Kopiering og oph avsret

Krænkelse af ophavsrettigheder er efterhånden et vilkår i designbranchen 40

365DESIGN — 03 — 2023


Sager om ophavsrettigheder fylder langt mere, end mediebranchen får det til at se ud som, for det er langt fra alle sager, der ender i retten. På de kommende sider kan du blive klogere på, hvordan både et fagforbund, en jurist og en designvirksomhed arbejder med kopiering og ophavsret.

”Når 44 procent tilmed er bekymrede for at blive kopieret, fortæller det mig, at vores designere ikke føler sig beskyttet af lovgivningen. Det er jo egentlig meget enkelt: Hvis du kopierer et design, sælger produktet, bliver dømt til at betale erstatning og stadig tjener penge på det – ja, så kan det betale sig at kopiere andres arbejde. Vi har derfor brug for en stærkere beskyttelse af ophavsretten. Jeg håber, at de to domme, vi senest har set, kan blive starten på, at man også fra politisk side får fokus på at sikre designernes ophavsrettigheder bedre.”

Handling med konsekvenser I løbet af de seneste år har vi på 365DESIGN bragt mange historier om designere, der er blevet kopieret og har måttet tage deres sag om kopiering og ophavsret til domstolene. De artik­ ler er nogle af de mest læste, for det er noget, der interesserer, men også vedrører mange. En ny undersøgelse blandt Forbundet Arkitekter og Designeres (FAOD's) medlemmer viser, at næsten hver fjerde designer har oplevet at blive kopieret. Et alarmerende højt tal, der viser, at risikoen for at blive kopieret er stor i det danske designlandskab. Foruden dem, der allerede er blevet kopi­eret, så frygter 42 procent af medlemmerne at blive kopieret. Ifølge Hans Christian Asmussen, der er formand for FAOD's design­ udvalg, skyldes det, at risikoen for krænkelse af ophavsrettig­heder efterhånden er et vilkår i designbranchen. ”Vores undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af de designere, vi har spurgt, én eller flere gange har oplevet at få kopieret deres design. Det er i sig selv et problem, at det sker for så mange, fordi det gør, at du bliver bange for at blive kopieret. Designerne kan jo se i sagerne med Kasper Würtz og Anne Black, at det kan tage årevis i et opslidende retssystem at få en erstatning, som reelt ikke dækker det tab, de har lidt,” fortæller Hans Christian Asmussen og tilføjer:

Oveni frustrationerne, der er ved at tage en sag om ophavsrettigheder til domstolene, så er det også drænende – både mentalt og økonomisk. Da Ferm Living var i retten mod Coop og under­ leverandøren Wolly & Co, strakte det sig fra 2016 til 2022. Anne Blacks sag mod Salling Group og underleverandøren Ronald A/S, som vi for nylig har set afslutningen på, forløb sig over en periode på syv år fra 2016 til 2023. Undersøgelsen fra FAOD viser også, at der ikke bliver taget let på denne type sager. For uagtet at medlemmer både føler sig kopieret og frygter at bliver kopieret, så har ingen af medlemmerne lyst til at stå frem og udtale sig i frygt for eventuelle konsekvenser i blandt andet kunde­ relationer. ”Det er dybt bekymrende, fordi det viser de reelle konsekvenser, som de her sager har for designerne. Både når det handler om det fag­ lige og økonomiske, men i særdeleshed også de menneskelige konsekvenser, hvor vi hører om sygemeldinger, stress, og at mange simpelthen forlader designfaget på trods af, at det er deres passion og faglighed, de siger farvel til. Derfor arbejder vi i FAOD også på, at vi skal have ændret den her kultur, og at der bliver etableret bedre værn mod kopiering af design,” siger # Hans Christian Asmussen.

41


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Kopiering og oph avsret

Johan Løje ”Ring til en advokat, der ved, hvad de laver” Johan Løje har i 25 år repræsenteret de brands, som er blevet kopieret af de store handelshuse. Her guider han til procedurer, do’s and don’ts og erfaringer.

Johan Løje er måske ikke et navn, som alle kender i design-, møbel- og interiørbranchen, men mange kender ham alligevel. Som en af landets førende jurister inden for IP-rettigheder (Intellectual Property) har Johan Løje nemlig ført et utal af sager om design, der er blevet kopieret, men også ageret som støtte og rådgiver for mange, der har brug for vejledning i kopiog ophavsretssager. I de seneste år har Johan Løje haft overordentligt travlt. Han har nemlig været involveret i stort set alle de sager, der her fået medieopmærksomhed, såsom Anne Black og Kasper Würtz, men også mange andre sager, der er gået mere under radaren. Og hans kalender er fyldt med endnu flere sager. ”Det er næsten alle store handelshuse, at jeg har en sag kørende imod lige nu,” fortæller Johan Løje.

42

365DESIGN — 03 — 2023

Instagram som vigtigt værktøj Ifølge Johan Løje er sager angående kopiering af blandt andet møbler og keramik nogle af dem, der giver mening at tage i retten. Det er kort sagt, fordi det er nemmere at reagere rettidigt inden for netop møbler og keramik, da omsætnings- og udviklingshastigheden er forholdsvis lav. I modebranchen er det langt sværere, fordi udviklingen går så hurtigt. Johan Løje fortæller, at det ofte er de forskellige brands’ følgere på sociale medier, der finder kopierne. Han tilføjer, at dem, der kopierer, også følger med hos originalproducenten. Derfor er Instagram et vigtigt værktøj til bevisførelse i dag. Når Johan Løje bliver tilknyttet en kopisag, begynder det typisk med, at han kontaktes med spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre?” Næste trin er ofte et advarselsbrev til kopisten. Andre gange går det via Fogedretten med en såkaldt bevissikringssag. Her skal Foged­ retten overbevises om, at der ligger en kopisag. Hvis det er tilfældet, kører folkene fra Fogedretten ud på uanmeldt besøg. Der beslaglægges regnskaber, e-mails og andet potentielt bevismateriale. ”Det kneb bruger jeg enormt meget. Jeg har haft cirka 120 af den form for sager og kun tabt en enkelt, så det er effektivt instrument,” siger Johan Løje.

Få en jurist ind over registreringen Er man i det segment, hvor man ligger meget tæt på sine konkurrenter i udtrykket, er designregistrering optimalt. En vigtig detalje er, at man skal registrere


sit produkt inden for et år, fra det er blevet vist frem, ellers er det ’for gammelt’ i registreringsøjemed. ”Det er ganske teknisk at lave en designregistrering. Det kan gøres fra dag til dag og er ikke så dyrt i EU, men det bliver dyrere og dyrere, jo længere man kommer væk fra EU. Jeg vil desuden anbefale, at man får en jurist ind over registreringen,” forklarer Johan Løje. Hjælp til registrering er nødvendigt, da det er nemt at indlevere et billede, men man kan kun opnå beskyttelse for præcis det, man kan se på billedet. I april i 2023 har Johan Løje netop haft en sag kørende baseret på et brand, der har lavet deres engen registrering, hvor de indleverede billeder ikke var gode nok. Man kan også lave en registrering, hvor det kun er et enkelt element i designet, der bliver beskyttet. Det kan være en god taktik.

Sagerne følger trends Ifølge Johan Løje følger kopisager også trends: ”For bare et par år siden havde jeg aldrig troet, at jeg skulle repræsentere keramik i retten. Nu er det, det helt store.Efter glas er blevet populært igen, optræder det også hyppigere i kopisager.” Der er til gengæld ikke så mange møbelsager i retten, og det skyldes, at de typisk tager lang tid at udvikle. Der er hjerteblod og ofte mange folk indover, som Johan Løje udtrykker det. Derfor opstår der en sendrægtighed på møbelsiden: ”Ved interiør er det typisk en ’frisk-fyr-agtig’ handelsskoletype, der sourcer genstande, for at gøre en god forretning. Det sker ofte, at de her handelsfolk bare ’skal have nogle varer i kataloget’, uden at der er tid eller plads til at designe selv. Derfor ser vi mange kopier i det segment. Ud fra min erfaring er det sjældent folk med designbaggrunde, der står for indkøb. Jeg oplever også, at det ofte er danske virksomheder, der står bag kopiering af dansk design i Kina. Det er ikke kinesere, som mange måske ville tro.”

Ring til en advokat Når man er blevet kaldt Mr. ’Designjura’ i 15-20 år, så har man en vis erfaring at trække på. På en typisk uge får Johan Løje to til tre kopisager, og de fører stort set alle til noget. Det er sjældent, at han må sige: ”Det får I ikke noget ud af”. Dog ender mange af sagerne med et forlig, og de afsluttes derfor forholdsvis hurtigt. Han fortæller, at den første Anne Blacksag faktisk blev lukket ganske hurtigt. Men sagen

Johan Løje

mod Netto og Ronald eksploderede og nåede ikke i mål med forlig. Mange vil måske tro, at det var på grund af den massive medieomtale, men faktisk er det ofte i de tilfælde, hvor medierne bliver interesserede, at de lukkes hurtigt, lyder det fra juristen. Et af Johan Løjes råd til designere er, at de skal være varsomme med pressen, selvom det kan være frist­ende at dele sin frustration med så mange som muligt. Hvis man er en lille designer, skal man selvfølgelig tænke over de muligheder, man har, men man kender ikke journalistens vinkel, og folkedomstolen på Facebook står altid klar, og den kan man i særdeleshed ikke styre. Medierne kan dog også være nyttige, og de var også en medvirkende faktor i Kasper Würtz-sagen, forklarer Johan Løje. Men før man som designer gør noget drastisk, så lyder rådet: ”Ring til en advokat, der ved, hvad de laver, og bed om hjælp. De fleste giver gerne et råd gratis – hvis ikke, så ring til nogle andre. Lad være med at skrive til kopisten selv, og lad være med at kontakte medierne først.” #

43


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Kopiering og oph avsret

Ferm Living har typisk 20-40 kopisager kørende ad gangen I 2022 vandt Ferm Living en sag mod Coop om kopiering af et af deres produkter. Sagen var meget omtalt i medierne, men den er langt fra enestående, fortæller CEO Peter Vedel, der her deler, hvad sagen har lært dem om kopiering.

”Kopiering er et kæmpe problem.” Sådan indleder Peter Vedel interviewet med 365DESIGN. Man kan måske foranlediges til at tro, at alle sager om kopiering kommer i medierne, men det er langt fra tilfældet. Det er faktisk de færreste. ”Der kommer en ny kopisag på mit bord hver eneste uge, og typisk har vi 20-40 sager kørende ad gangen. Det er langt fra alle sager, vi går videre med, men man må forholde sig til hver enkelt. Man må ikke have berøringsangst i denne branche. Så sidder man i det forkerte job, for kopiering er nok et problem, der er kommet for at blive,” siger Peter Vedel, der er CEO i Ferm Living. Han fortæller desuden, at langt de fleste sager heldigvis ender med et forlig. I andre tilfælde kan sagerne ikke forfølges. De når derfor sjældent op til overfladen og rammer mediernes søgelys. ”I mange tilfælde har vi valgt at tage kampen, for vi forsøger at beskytte brandet og vores designudvikling. Derfor er vi også ret proaktive. Vi kender til andre i branchen, der lukker øjnene og ikke orker. Og jeg kan godt forstå dem, for det er opslidende på så mange måder, men kampen er for vigtig til at give op.”

44

365DESIGN — 03 — 2023

Peter Vedel

Coop-sagen Den føromtalte sag med Ferm Living mod Coop og underleverandøren Wolly & Co omhandler krænkelse af både ophavs-, markedsførings- og designrettigheder. I oktober 2020 tabte Ferm Living første runde i Sø- og Handelsretten. Ferm Living ankede på stedet, og i april 2022 vandt designvirksomheden i Østre Landsret og fik en erstatning på 2,8 millioner kroner til at dække både tabt fortjeneste og sagsomkostninger. Det var den største bøde, der hidtil var givet i en kopisag. Men det var slet ikke nok, for som Peter Vedel hypotetisk spørger:


Designrettigheder er dyre, men nødvendige

Ferm Living

”Hvad så med alle de timer, som mine kolleger og jeg har brugt på retssager? Vi kunne have brugt vores tid på at erobre nye markeder eller designe nyt til vores portefølje. Vi brugte fire år på en retssag, og det kostede os flere millioner. Den måde, hvorpå sager afgøres i dag, giver ikke mening.” Hos Ferm Living blev de i første omgang opmærksomme på kopien af deres Plant Box i efteråret 2017. Det var ikke første gang, at Coop havde gjort noget lign­ ende, fortæller Peter Vedel, men når det bliver seriel kopiering, er det nødvendigt at reagere. ”De fleste sager afvises blankt, men når det bliver seriekopiering, så må vi stå fast. Sagen udviklede sig ret absurd, da de blev frikendt. Vi forstod det ikke, og det gjorde vores advokater og branchen heller ikke. Derfor ankede vi også på stedet. Vi havde håndfaste beviser blandt andet i form af en e-mail, hvor der stod sort-på-hvidt, at Coop havde bedt om kopien. Heldigvis blev ankesagen dømt i vores favør i en højere retsinstans,” forklarer Peter Vedel.

Peter Vedel har en hypotese om detailkæder, der kopierer design, nemlig at det er en del af deres forretningsmodel. ”Vi genkender et modus operandi i detailkædernes ageren. Inden de bliver stoppet af en potentiel retssag, har de allerede tjent på kopiproduktet. Så skal de måske betale en erstatning, som bare er et greb i lommen for dem. Som jeg ser det, gør de det bevidst og med kalkuleret risiko. En sag mod en lille designer stopper dem ikke, men jeg håber, at det trods alt får dem til at tænke sig bare lidt om næste gang. For der bliver en næste gang,” siger Peter Vedel. Ferm Living oplever, at detailkæderne sourcer produkter, der minder om blandt andre Ferm Livings design. Det samme gælder grossistvirksomheder, der rejser til Asien og river ned fra hylderne uden at forholde sig til, hvem der har ophavsretten. Ifølge Peter Vedel er sådan en opførsel uetisk. De mange kopisager har gjort Ferm Living mere proaktive i deres forretning, end de plejede at være. Det betyder, at de bruger mange ressourcer på designregistrering – både nationalt og internationalt. Ved hver ny kollektion gennemgås produkterne, og det vurderes, hvor der er størst risiko for kopiering, og hvilke der er design- og brandkritiske. Hver enkelt registrering koster omkring 8.000-10.000 kroner og gælder kun i fem år på tværs af europæiske lande – og altså ikke resten af verden. Den globale registrering må Ferm Living vælge fra grundet økonomien i det. Registreringerne giver ikke en garanti for at slippe for kopisagerne, men det hjælper at have registreringer, når sager skal kæmpes.

Kopisager sorteres i to bunker Økonomisk kan Ferm Living ikke håndtere alle kopisager, og derfor sorteres sagerne i to bunker: En ’det er ikke det værd’-bunken og en ’nu er I gået over stregen’-bunken. Nogle gange er det geografien, der udfordrer, men i mange tilfælde er det omfanget af kopieringen. Med størrelsen af Ferm Living-brandet og dertilhørende produktportefølje følger også flere kopisager, men virksomhedens kunder er mere opmærksomme på det end tidligere. Selvom Ferm Living samt flere IP-advokater holder øje med kopisager, så er langt størstedelen af anmeldelserne fra årvågne forhandlere og følgere på Instagram. ”I min optik er der behov for et opgør med måden, som man retsforfølger i disse sager samt konsekvenserne. Dem, der gør det igen og igen, bør få større bøder. Processerne skal gøres nemmere, og det skal være sværere at importere,” lyder det fra Peter Vedel, der har et råd til kolleger i branchen, der udsættes for kopiering: ”Stå fast på det du tror på, vær standhaftig og kæmp til den bitre # ende, når sagerne truer dit brand og langsigtede eksistens.”

45


Danish Design

Tillykke til årets glade studenter Når den hårde eksamenstid er forbi, skal det selvfølgelig fejres. Fester med familie, venner og studiekammerater markerer overgangen til den længe ventede frihed. En oplagt gaveide til de nyudklækkede studenter er en af de glade hoptimister med hue på. De deler glæden og vil med deres små, ukuelige hop minde studenten om at bevare sin optimistiske tro på fremtiden. Der medfølger et klistermærkeark med striber i forskellige farver, som nemt kan sættes på studenterhuen – dækkende for uddannelserne STX, HHX, HTX, HF og EUD.

www.fh-group.dk


Trend & inspiration


Artikel skrevet af — Emilie Victoria Raundahl

Trend & inspiration

pej trend SS 24

Personal path Baeige

48

365DESIGN — 03 — 2023


Sæsonen SS 24 gennemsyres af accepten af og forståelsen for, at vi alle er forskellige, og at erfaringer og erkendelser, under og efter flere års sundhedskrise og alarmisme, politisk turbulens og krig samt den efterfølgende økonomiske opbremsning, er dybt individuelle. Vi reagerer meget forskelligt på krise og kommer ud på den anden side af turbulensen med en større forståelse for egne værdier, ønsker og behov – og bliver dermed også mere sikre på vores personlige vej gennem livet.

I krisetider kommer vores personlige præferencer for alvor til udtryk. Nogle vil være optimistiske og udforskende, mens andre vil foretrække ro og intimitet. Nogle søger det kendte og trygge, mens andre går efter variation og diversitet. Det at have selvindsigt nok til at stå ved sin personlige vej gennem livet er en styrke, der giver råstyrke til at skabe en ny fortælling om vores liv. Vi skal også kunne trække tydelige linjer fra vores holdning til de store problemstillinger (politik, økonomi, klima) og ned til vores handlinger i hverdagen, herunder hvad vi omgiver os med og iklæder os. Der er behov for en tydelig sammenhæng og gennemskue­ lighed, som gør det nemmere at navigere i en fremtid, der ikke bliver mindre kompleks og forvirrende. Når konstante forandringer er hverdagskost, skal vi kunne læne os tilbage og stole på den usynlige tråd, der binder alle aspekter af vores liv sammen. I foråret og sommeren 2024 vil vi opleve en tidsånd og en forbruger­ adfærd, der i større grad søger en større sammenhæng mellem holdning og handling, og hvor der er et tydeligt valg af en personlig vej gennem livet. Derfor indeholder sæsonen også en stor variation i stilretning og farver. Der skal være plads til alle – og alle skal føle sig komfortable i det valg, de træffer. SS 24 indeholder fire forbrugertyper med hver deres personlige vej:

1. Anti-Perfectionists

»

2. Siesta Seekers 3. Dimension Dreamers 4. Decorators

49


pej trend SS 24

Tema 1

Anti-Perfectionists I en foranderlig verden lever Anti-Perfectionists en tilværelse, hvor kravene til perfektion og til det polerede liv er sat ud af spil. De fokuserer og insisterer på at hvile i sig selv og vise hele det uperfekte og ikke-performende menneske frem i troen på, at det kan skabe mere ro – både hos dem selv og hos deres omgivelser. Anti-Perfectionists orienterer sig bagud i tiden efter inspiration til deres tilstedeværelse i en omskiftelig tid. De finder ro i det ufærdige og det ubestandige, og de tiltrækkes af tankegangen om, at intet » er konstant, men i evig proces.

ACdO Helen Lawrence

Starsis

Lisa Franko

Becca Schultz

Andriyko Podilnyk

Courveia

Matthew Li

50

365DESIGN — 03 — 2023

Olaniyi Studio


Erin McQuarrie

Martin

Sebastian Cox & Ninela Ivanova

Davide Ronco

Maren Eisemann

Estelle Chrétien

Baserange

Kaspar Hamacher

Modsætninger Sætte farten ned Urmenneske Teksturer I ly i naturen Det ufærdige færdige Naturens farver Indre værdier Naturmaterialer Skønheden i forfald

51


pej trend SS 24

Dedon

Max Mara

Eclectic Trends

Tod’s

Mulberry

Studio Voltaire Casey McCafferty

Komfort Nomadeliv Hedonisme I bevægelse Etniske håndværksteknikker Kulturelle eventyr

52

365DESIGN — 03 — 2023


Tema 2

Siesta Seekers I en tid, der har budt på både begrænsninger og muligheder samt beriget verden med nye indsigter, gentænker Siesta Seekers, hvilke værdier de vil leve ud fra, og hvordan deres hverdag skal se ud. Med et hedonistisk mindset og en frihedstrang bryder de med traditionelle, velkendte strukturer og lever livet som digitale nomader. Siesta Seekers søger at være i en konstant behagelig og friktionsløs bevægelse » mellem arbejde, fritid, selvudvikling og deres sociale liv. Domenico Orefice Élitis

Maria Balanco Kaupuna

Sanseligt

Kristina Kotlier Hey Murphy

Hvile

Robyn Lynch

Nysgerrighed Selvomsorgsritualer

Francis Kéré

53


pej trend SS 24

Tema 3

Dimension Dreamers Dimension Dreamers er fulde af håb og optimisme for fremtiden. Hjemmevante i det virtuelle univers lever de uden et skel mellem den fysiske og den digitale verden. Dimension Dreamers drømmer om en verden, der er større end den, de hidtil har levet i. De inspireres af metaverset og er positive over for den identitetsudvikling og udfoldelse, teknologien tilbyder. I en fragmenteret fysisk verden, der skilles af kriser og divergerende værdisæt, længes de efter et sted, der forbinder individer og verdensdele samt udvisker skel og grænser. »

Nina Ricci Robbie Frankel

Studio Proba

Agoria Isabel Rower

Craig Green

Morbern Europe

54

365DESIGN — 03 — 2023


Serjeev

Iris van Herpen

Marni

Adjaye Associates

Mytto

Yuko Nishikawa

Metaverset

Entler

Åbent sind Det surrealistiske virkelige Drømmende Monokrom pastel Teknologisk eskapisme Flydende 3D-æstetik

Marcela Baltarete

Beroligende eventyr Connected 55


pej trend SS 24

Forskønnelse Dyrkelse af nuet Det forhåndenværende Upcycling Håndværk Udvikling

Bethan Laura Wood

Bridget Steel Jessop

Jetpack Homme

Kenzo

Fernando & Humberto Campana

Saelia Aparicio & Casey McCafferty

Banjoflannel

0505Footwear

56

365DESIGN — 03 — 2023


Victoris Smith

Tema 4

Decorators Udrustet med stor kreativitet, unikke færdigheder og en stærk æstetisk sans møder Decorators verden med åbne øjne og åbent sind. De tager konstant bestik af nuet, evaluerer og ser muligheder for udvikling og forædling ved at tilføje nye og specielle detaljer. Decorators ønsker en verden, som er bedre end i går, og de gør derfor en aktiv indsats for at forfine og forbedre. Alle materialer og håndværksmæssige teknikker er i spil, når design får tilført et æstetisk tvist, og genanvendelsen af overskudsmaterialer er dominerende.

Eva Joan

#

Alex Proba

Ivan Samkov

Italianbark

Luke Edward Hall

Nysgerrighed Detaljer Skabertrang Unika 57


Producerer og sælger du møbler? A part of NTG Nordic Transport Group

Optimér din forretning med 4 velsmurte tandhjul i et præcist logistik-urværk LGT Office Delivery - er en service til dig, der leverer kontormøbler og inventar til virksomheders lokale afdelinger. Og det gælder både skriveborde, lamper, hylder og kantinemøbler. Med LGT Office Delivery kan dine møbler eller dit inventar leveres til erhvervslokaler på en eller flere adresser, uanset virksomhedens størrelse eller branche – hvor som helst i Skandinavien. Og selvfølgelig altid med særlig omhu. LGT Store Delivery - er en service til dig, der har behov for sikker, gnidningsfri og pålidelig levering af møbler til butikker – både inden og uden for Danmarks grænser. LGT Store Delivery er din genvej til hurtig og fleksibel levering af møbler. Med mere end seks årtiers erfaring med international møbeltransport ved vi, hvad der skal til, og vi er det foretrukne valg for møbelindustrien. Du kan derfor sikkert overlade din møbellogistik til os.

LGT Home Delivery - er den optimale service til dig, der driver en webshop, er møbelproducent, kædechef eller forhandler. Med LGT Home Delivery kan du nemlig tilbyde dine kunder lige præcis den leveringsform, der passer dem, når de handler hos dig. Leveret til døren, båret ind og pakket ud, hjælp til montering samt emballagen og det gamle møbel med retur – mulighederne er mange, og det bliver ikke nemmere. LGT Project Delivery - er en service til dig, der tager sig af større interiørprojekter med levering af møbler til hoteller, kontorbygninger og lignende. Altså mere omfattende projekter, der ofte involverer et tæt samarbejde med flere involverede. LGT Project Delivery kan skræddersyes efter dine behov og ønsker og både indhente, cross-docke, samle og levere nye møbler samt bortskaffe de gamle. Vi styrer hele logistikken til dit møbelprojekt – effektivt og med fuld kontrol.

Mød en partner, der elsker møbler - og få detaljerne om alle 8 services i ClockworkTM konceptet på lgtlogistics.dk LGT Logistics A/S | Orionvej 18 | DK-8700 Horsens | Tel: +45 70 15 55 55 | lgtlogistics.dk


Alternative materialer


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Alternative materialer

Alternative løsninger på et akut problem Tang, affald, svampe og kaffebønner – det er måske ikke materialer, man normalt vil forbinde med design og produktion. Men det skal vi til, for der er behov for alternative løsninger til de materialer, vi normalt forbinder med fremstilling af møbler.

Vi lever i et overflodssamfund. Vores livsstil presser klimaet, og det er nødvendigt at finde alternative løsninger til vores nuværende livsstil. En stor del af forureningen, vi skaber, stammer fra produktionen af materialer og affald herfra. Det er derfor afgørende for fremtidens designere og arkitekter at udvikle radikalt nye materialer til design og produktion. ”Vi bliver nødt til at tænke i alternative materialer til fremtidens produktion. Det virker måske selvmodsigende, men for at kigge ind i fremtiden, skal vi se tilbage. Se tilbage til en tid, hvor man havde en hel anden materialeforståelse og -udnyttelse. Når et dyr blev slagtet, brugte man alt fra dyret. Naturens egne materialer blev også i højere grad brugt til fremstilling af eksempelvis stof,” fortæller Mette Marko, der er adjunkt på Københavns Erhvervsakademis materialesamling, Circular Material Lab.

Circular Material Lab

60

365DESIGN — 03 — 2023


Der er også behov for at eksperimentere med alternative materialer, genbrug og nye tilgange, der kan gøre design mere bæredygtigt, hvis vi overhovedet skal kunne tillade os at skabe nyt i fremtiden. Derfor har vi kigget nærmere på tre alternative løsninger end dem, vi normalt forbinder med design: ålegræs, husholdningsaffald og kaffebønner.

Fremtidens materialer findes i naturen Mette Marko arbejder på Københavns Erhvervsakademi, KEA, som er et af de steder i landet, hvor man ved allermest om materialer. For her findes Circular Material Lab, og det er her, at materialebiblioteket holder til, hvor der findes fysiske prøver på al den nyeste materialeforskning. Samlingen består af uendelige hyldemeter af alternative og potentielle løsninger på nogle af vores mest akutte udfordringer med ressourcespild og overforbrug.

Mette Marko

”Der er masser af gode initiativer rundt om i verden, hvor der arbejdes på bæredygtig udnyttelse af naturens egne ressourcer. Men det er ikke så lige til, som det lyder, for det tager tid, og det er en bekos­telig måde at arbejde på, for der er langt fra tanke til handling til færdigt produkt, når man arbejder med alternative materialer,” siger Mette Marko. Hun oplever til gengæld, at når større virksomheder beslutter sig for at gå ind i arbejdet med nye produktionsmaterialer, så rykker det noget.

Alternativ tankegang Det siger sig selv, at når man producerer i alternative materialer end vanligt, så får man et alternativt produkt. Ikke nødvendigvis et dårligere produkt – bare et andet produkt. Derfor opfordrer Mette Marko til, at vi tænker anderledes, for måske er det okay, at en sofa falmer i farven over tid? Mette Marko bruger netop dette eksempel, fordi der er lavet talrige eksperimenter med svampe- og frugtlæder. Svampelæder er en smule porøst i teksturen og er derfor ikke oplagt som møbelpolstring. Til gengæld er der en årelang tradition for hatteproduk­ tion af netop svampelæder i Rumænien. Frugt­ læder er mere holdbart og kan potentielt fungere som møbelstof. Til gengæld falmer farven, så hvis designer og forbruger er villig til at acceptere dette, er der potentiale for videreudvikling. De to mest gennemtestede materialer inden for svampe- og frugtlæder er Muskin og Frumat. Muskin er svampebaseret og ligner til forveksling ruskind. Det kan absorbere fugt, er åndbart og antibakterielt. Materialet bruges til både møbler, tøj og sko. Frumat er lavet af frugt og grønt. Farven afhænger af frugttypen, og lige nu tester man materialets styrke. Indtil videre bruges Frumat til både møbler, tøj, sko og sågar bilsæder.

Mere cirkulært – mindre nyt Mette Marko fortæller, at der er masser interesse for at udvikle alternative materialeløsninger, men det tager enormt lang tid. ”De materialer, jeg arbejder med nu, har været ude i mange år, for udviklings- og testtiden er omfattende og tidskrævende. Viljen er der fra nærmest alle brancher, men alle ønsker plug-and-play-løsninger, der er klar lige nu,” siger hun og fortsætter: ”Det er også mange, der går i retning af genanvendelse og bedre anvendelse af restmaterialer. Der arbejdes på, at de produkter, der udvikles, skal have længere holdbarhed. Tendensen peger derfor imod mere cirkulært design frem for nyt.” # 61


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Irina Boersma for Søuld og David Thulstrup

Alternative materialer

Søuld ”Ålegræs har et kæmpe uforløst potentiale” Søuld arbejder i et materiale, der kan opsuge CO2 og regulere både varme og fugt. Materialet skal bjærges fra stranden, og så er der også kulturarv med i fortællingen. Sig goddag til ålegræs.

Hvis du spørger ChatGPT, hvad ålegræs er, så er det en undervandsplante, der er almindelig i kystom­råder. Det spiller en vigtig rolle i havøkosystemer ved at give beskyttelse og føde til forskellige marineorganismer og bidrager til at forbedre vandkvaliteten. Spørger man Tobias Øhrstrøm, der er CEO og medstifter i Søuld, så er ålegræs meget mere end det: ”Ålegræs er fantastisk, fordi det er CO2-lagrende. Når ålegræs ligger rigtig længe og forrådnelses­ processen går i gang, begynder det at lugte og danne gasser, men vi tager det, mens det stadig er grønt. Ved at tage det allerede dér stopper vi metan- og lattergas i at komme ud i atmosfæren, så det er positivt på så mange måder.”

To arkitekter, to ingeniører og en tækkemand Det lyder måske som begyndelsen på en vittighed. Men faktisk er det begyndelsen på en virksom­ heds­historie. Søuld blev grundlagt af netop de fem ovenstående, men faktisk var det i første omgang to

62

365DESIGN — 03 — 2023

virksomheder, der arbejdede sideløbende med hinanden, men begge med ålegræs som omdrejningspunkt. Henning Johansen, Kirsten Lynge og Gunnar Agerskov, der er henholdsvis tækkemand og design­ ingeniører, eksperimenterede med at lave isolering af overskydende ålegræs fra de særegne tangtage på Læsø, som Henning Johansen er specialist i. Side­ løbende med Læsø-projektet forskede arkitekterne Tobias Øhrstrøm og Pi Fabrin med ålegræs som synlige æstetiske akustikløsninger gennem et tre årigt kunstlegat fra Kunstfonden, som de havde modtaget. ”Vi kunne hurtigt se, at ålegræs havde en masse egenskaber, som var overlegne i forhold til andre materialer. Vi ville gerne have både et bæredygtigt og performativt materiale, men produkterne fandtes simpelthen ikke på det tidspunkt. Ålegræs har et kæmpe uforløst potentiale og mange af de svar, vi søgte,” fortæller Tobias Øhrstrøm. I arbejdet med ålegræs kom de to arkitekter naturligt ind over kulturarven og tangtagene på Læsø og kom derigennem i kontakt med det andet hold, der arbejdede med ålegræs. ”Det er begrænset, hvor mange virksomheder, der kan arbejde og eksperimentere med ålegræs i et land på Danmarks størrelse. Vi var ikke konkurrenter, men arbejdede med materialet på forskellige måder,” fortæller Tobias Øhrstrøm. Og sådan opstod Søuld.

Hennings kulturarv Ifølge Tobias Øhrstrøm er det Henning Johansens fortjeneste, at Søuld i dag eksisterer. Det var ham, der som tækkemand på Læsø havde brug for materialet.


Tobias Øhrstrøm. Foto: Simon Reinhardt, Danmarks Tekniske Museum

Søuld

Søuld

Søuld

Han rejste landet rundt – fra Bogø til Møn og Amager, fordi han havde brug for store mængder ålegræs. Henning Johansen satte gang i indsamlingen, så tang­ tagene kunne overleve. ”Det var en kulturarv, der var ved at forsvinde. Tang­ tagene er et gammelt håndværk, og på mange måder blev Henning den manglende brik i puslespillet, der endte med at få det hele i system igen,” fortæller Tobias Øhrstrøm og fortsætter: ”Henning satte ålegræsbønder i gang med at bjærge ålegræsset til tagene. Og det er faktisk det samme, vi gør i dag i Søuld. Ålegræs er i virkeligheden et overskudsprodukt i naturen, der afgives naturligt, så vi tager bare det, der er i overskud. Det er ikke noget, vi planter eller masseproducerer. Det følger naturens gang.” Når ålegræsset er bjærget, lægges det ud på græs­ marker til tørring. Til sidst laves det til rundballer og køres til Thisted, hvor Søuld har sin produktion.

Det bliver ikke større I dag har Søuld to forretningsben: Det største er akustikmåtter og -plader, som i bund og grund er helt almindelige byggematerialer. Akustikløsningerne er højeste

akustikklasse og kan regulere fugt og varme langsomt og derved også indeklimaet. Derudover er der et design­ ben, hvor de sælger færdige interiørløsninger, hvor materialet er lavet med små beslag eller egetræsrammer, og samtidig har fordelen ved akustikløsningerne.Søuld er en del af flere designsamarbejder. Deres materiale er blandt andet at finde i A. Petersens daybeds. Deres samarbejder har lige så stille bredt sig som ringe i vandet, hvilket har ført til flere nye idéer og designsamarbejder. Søuld blev blandt andet kontaktet af Tom Dixon om et samarbejde om en stol, der blev vist frem i Milano. Og i dag er der udvikling i gang med designer Lars Vejen. ”Vi er på en lang udviklingsrejse, hvor vi har masser af store og små projekter. Når vores ting får liv i andres hænder, så bliver det ikke større,” fortæller Tobias Øhrstrøm og fortsætter: ”Vi har ret godt fodfæste i særligt den københavnske restaurationsbranche, og der har vi set vores materialer brugt i mange forskellige, flotte og kreative konstellationer. Det er faktisk næsten det bedste, når folk forstår vores materiale og bruger det i en god kontekst. # Det gør os stolte.”

63


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Alternative materialer

Mater

Fra design- til green tech-virksomhed Mater har designet et materiale af affald til møbelproduktion, der har udseende af marmor, styrke som træ og er 100 procent genanvendeligt.

Siden grundlæggelsen i 2006 har Mater haft bæredygtighed og cirkularitet for øje. Men det lå ikke i kortene fra begyndelsen, at designvirksomheden skulle blive en green tech-virksomhed. Årsagen til at de nu kalder sig dette, er på grund af det patenterede materiale Matek, som de over en årrække har udviklet og forfinet i samarbejde med forskere og dygtige branchefolk. ”Vi sælger og markedsfører designprodukter, men vi er efterhånden blevet materialedesignere og en green tech-virksomhed,” siger Henrik Marstrand, der er grundlægger af Mater.

Mater

64

365DESIGN — 03 — 2023


Matek har ikke en kemisk formel, for materialet består af affaldsmaterialer fra forskellige virksomheder og varierer i både overflade, farve og struktur. Afhængig af produktionsmaterialet minder overfladen om marmor eller terrazzo.

Fra forskermiljø til industriel produktion Ideen til Matek opstod for omtrent fire år siden, da Henrik Marstrand fik en lille plade stukket i hånden, som var lavet i affaldsplast blandet med plastfiber. Det var et af de forskningsmiljøer, som Mater allerede arbejdede med, der havde leget med materialerne og skabt et nyt produkt. ”Tankerne begyndte at køre rundt i hovedet: Hvad kan vi bruge det til? Hvad er fordelene? Hvilke typer affald kan vi ellers bruge? Vi er meget nysgerrige i Mater og vil altid gerne kigge på nye ideer,” forklarer Henrik Marstrand. Efter en længere periode med tests, hvor lige så meget gik godt som galt, besluttede Mater at købe sin egen maskine til produktionen. Det var ikke bare materialer, der skulle testes, men også stabilitet, genanvendelsesmuligheder, holdbarhed og mængde. I dag har Mater en ’ret stor produktionsfacilitet’, som Henrik Marstrand betegner det, bestående af tre produktionsmaskiner, så de kan følge med den store efterspørgsel.

Mater ville heller ikke lade sig begrænse af en enkelt affaldsstrøm. Det blev hurtigt klart for dem, at den teknologi, de havde udviklet, kunne anvendes på tværs af alle mulige affaldsmaterialer. Der var utal­ lige muligheder for både udtryk, men også potentielle samarbejdspartnere.

’Hej, må vi rode i jeres skrald?’ Mater har indgået mange samarbejdsaftaler med virksomheder om at producere møbler af deres affald. Med de forskellige samarbejder er der også stor variation i materialerne, eksempelvis kaffeskaller fra BKI eller plast fra Grohe. Materialevalget har også indvirkning på, hvilken farve materialet har i sidste ende. Her giver kaffeskallerne for eksempel farven coffee dark. I dag skal mange virksomheder rapportere deres klimaindsats. Her er samarbejdet med Mater et meget konkret tiltag, der er nemt at dokumentere i en cirkulær forretningsmodel, når man genanvender eget affald til egne møbler. Faktisk er interessen for Maters projekt så stort, at de må sige nej til mange. I dag samarbejder virksomheden med blandt andre Tetra Pack, Carlsberg, Arla, BKI og Grohe, men også glo­ bale spillere som Starbucks. ”Jeg synes, i al beskedenhed, at vi har et godt projekt, som man gerne vil være en del af. Vi co-brander hinanden, og det starter jo alt sammen bare med, at vi siger: ’Hej, må vi rode i jeres skrald?’,” siger Henrik Marstrand. #

Mater

65


Artikel skrevet af — Eva Sofie Anesen

Alternative materialer

Houe

Fra plastaffald til designmøbler Designvirksomheden Houe har skabt konceptet My Trash, hvor plastaffald omdannes til møbler. I tæt samarbejde med Daarbak Design har flere regioner og kommuner allerede købt ind på projekter, hvor de afleverer deres skrald og får det retur som designmøbler.

Houe

66

365DESIGN — 03 — 2023


Kort forklaret er My Trash-møbelseri­erne skabt af plastaffald fra husholdninger. Plastaffaldet kan desuden komme fra affaldsstrømme fra virksomheder, der omdannes til møbler og derefter flytter ind i virksomheden igen i en cirkulær cyklus. Gennem et pilotprojekt i Randers Kommune, med Houe og Dansk Affaldsminimering i spidsen, blev borgerne opfordret til at sortere og aflevere deres affald til projektet. Det blev til de første stole skabt af specialindsamlet affald. Sidenhen er affaldsbunkerne og kundemængden vokset, og projektet til­bydes nu til alle virksomheder, kom­ muner og regioner. Daarbak Design, som efterfølgende er blevet tilkoblet projektet som sælger og sparringspartner, skaber med et stort netværk i både kontraktmarkedet og det offentlige en direkte linje til store affaldsmængder.

Houe

Kontinuerligt flow af affald My Trash-konceptet er et større fælles foretagende. Affaldet indsamles af virksomheder, sorteres og renses af Dansk Affaldsminimering, støbes af en lokal plastfabrikant, sælges af Daarbak Design, og Houe er grundlægger, sparringspartner og ansvarlig for at analysere plasten inden brug, hvor det i samarbejde med produktionspartnere kvalitetssikres, inden det omdannes til møbler. Plastdelen i møblerne er primært lavet af PP-affaldsplast. Til at producere 250 stole kræver det mellem et og fem ton affald afhængig af affaldsstrømmen. Mængden varierer meget, fordi genanvendelsespro­ centen varierer. Nogle gange er det måske 20 procent, der kan anvendes til møbler, og andre gange er det alt. Gennem et samarbejde med Københavns Kommune har de hos Houe fundet ud af, at valgplakater er et godt materiale at arbejde med. I det konkrete projekt er mere end 10.000 valgplakater, der består af PPplast, blevet omdannet til affaldsspande, vaser og stole til kommunen. ”Kommuner har store mængder af affald i et kontinuerligt flow. Derfor er de så gode at arbejde sammen med,” siger Louise Mørk, der er Sustainability Manager hos Houe. ”Næste gang der er valg, kan jeg jo skrive til samtlige kommuner og derved få nye samarbejdsaftaler og tonsvis af materialer til nye stole,” tilføjer Jan H. Bertelsen, der er projektansvarlig for My Trash i Daarbak Design. Både stolen og konceptet præsenteres af Københavns Kommune under 3 Days of Design.

Affald som alternativ til ny plast

Houe

Både hos Houe og Daarbak Design oplever de, at der er stor interesse for det, de laver, fordi konceptet passer godt ind i en cirkulær forretningsmodel, hvor virksomhederne skal stå til ansvar og vise, hvilke tiltag de gør for at blive grønnere. I dag tæller kunderne blandt andet kommunerne i København, Aarhus og Vejle, Region Midt, men også en række private virksomheder som eksempelvis burgerkæden Halifax, hvor plastaffald fra køkkenet er omdannet til møbler. ”Når det bliver konkret og synligt, hvad de store affaldsmængder bruges til, oplever vi, at der opnås en større forståelse og indsigt hos medarbejderne. Fordi de har sorteret deres affald, står de nu med et kvalitetsmøbel foran dem,” fortæller Louise Mørk og fortsætter: ”Mange danskere har følelsen af, at de sorterer og sorterer, men de ved ikke, hvad der sker, efter det bliver afhentet. Vi oplever, at de virksomheder, som vi samarbejder med, virkelig kan se nytten i sorteringen.” Samtidig er der en ekstra bonus, som mange af virksomhederne sætter pris på: ”Vi tager både skraldet og laver møbler til dem af genanvendte materialer i stedet for nye,” sigerJan H. Bertelsen. I dag består My Trash-kollektionen af tre møbelserier til både indendørs og udendørs brug, hvoraf to er EU Ecolabel-certificeret. Interessen stiger, og konceptet er kun i sin spæde start. Forventningen er, at flere virksomheder og organisationer vil se deres eget affald som en ressource, når de skal have nye møbler. #

67


Foredrag i særklasse Mere end 100 foredrag om året vidner om relevans, aktualitet og formidling i topklasse.

Et foredrag er en fantastisk måde at få ny viden og inspiration på. Hos pej gruppen gør vi det nemt for dig at booke et relevant og spændende foredrag. Vi har trendforskere, livsstilseksperter, forbruger- og retaileksperter, digitale eksperter, stylister, kreative konsulenter og mange andre spændende personligheder som foredragsholdere.

Alle er klar til at rykke ud til små og store arrangementer og kan holde foredrag på dansk, skandinavisk eller engelsk. Vi holder foredrag, der handler om alt fra generelle makroøkonomiske samfundstrends og forbrugsudvikling over mode- og interiørtrends til de nyeste trends inden for detail, medier, fødevarer, marketing og meget mere.

Louise Byg Kongsholm

Emilie Victoria Raundahl

Mette Lykkegaard From

Mads Arlien-Søborg

Trendforsker

Trendredaktør

Trendredaktør

Trendforsker og livsstilsekspert

Martin Michael Frederiksen

Stine Grubbe

Jill Hawkins

Digital haj, iværksætter og forfatter

Detail- og IT-rådgiver

Future consultant

Læs mere på pejgruppen.com /foredrag Eva Steensig

Luisa Elvira Traina

Sociolog og forbrugerekspert

Kreatiav konsulent

Matthew Brown Retail- og trendkonsulent


Get your ticket today!

Link together Formex serves as a dynamic hub where individuals are linked together to engage in productive networking, gain knowledge from each other, and tap into an abundant source of inspiration. Together we create Formex August 2023!

Formex

Stockholm, August 22–25,2023 I www.formex.se


Retail Mega Mag 2 En spritny 2023-udgivelse med fokus på forbrugeradfærd, detailhandel og nethandel samt omnichannel. Det bedste fra en bog og det bedste fra et magasin er kombineret i et inspirerende og visuelt stærkt format – og der er tilføjet interviews med relevante cases.

Look! Up in the sky! It’s a bird! It’s a plane! No, it’s Superman! Med reference til den flyvende helt kan man stille spørgsmålet: Er det en bog? Er det et magasin? Nej, det er begge dele. I Retail Mega Mag 2 kombinerer vi det bedste fra en bog og det bedste fra et magasin i et nyt format. Der er viden og indsigter om forbrugeradfærd, detailhandel, nethandel og omnichannel i den første del, der minder om en bog. Der er inspiration i artiklerne med hver deres fokusområde i den anden del, der minder om et magasin. Og så har vi endda trukket et tredje element ind i form af interviews med relevante cases, der kæmper for at omstille sig til den nye virkelighed.

Retail Mega Mag 2

500,-

Se mere på www.pejgruppen.com/retailmegamag2


Retail


Artikel skrevet af — Carsten K. Schou Hjæresen

Retail

Hybridformatets indflydelse på detailhandlen Hybridformatet tager købsoplevelsen til nye højder og flytter balancen mellem de traditionelle og moderne forretningsmodeller.

Decathlon

72

365DESIGN — 03 — 2023


Der er mange måder, hybridformater kan foldes ud på, som for eksempel at komplementere onlinehandel, såsom BOPIS (Buy Online, Pick-up In Store) eller Ship From Store. Det kan også være, hvor det digitale bliver en integreret del af butiksoplevelsen, såsom ved brug af digitale spejle, integrering af mobilen eller personali­ serede købsoplevelser. Gentænk den totale oplevelse, som forbrugerne ser den på tværs af både onlinehandel og butiksoplevelser. Hybridformaterne spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng og bør der­for integreres i enhver strategi for at sikre købsoplevelsen for kunderne.

Den digitale transformation I det 20. århundrede var brands afhængige af butikkerne til at sælge deres produkter, hvis de havde produkter, der var værd at sælge. I dag ser vi dog flere og flere brands gå direkte til deres kunder, hvor D2C (Direct-to-Consumer) er blevet en stor fordel i den konkurrence­ prægede verden inden for handel. Men med mere magt følger også mere ansvar. Brands er nu fuldt ud ansvarlige for, hvordan de forholder sig til og engagerer sig med forbrugere, der ikke har en stærk tilknytning til et bestemt brand og har uendelige muligheder og tilgængelighed i den digitale verden. Alligevel er det centrale spørgsmål det samme: Når en kunde kan købe hvor som helst, hvad vil så få dem til at købe her? 54 procent af brands gennemfører i øjeblikket mindst ét større projekt for at transformere den digitale oplevelse. Samtidigt køber 65 procent af forbrugerne der, hvor de ved, at de får en god oplevelse. Men forbrugerne oplever stadig frustration med onlinehandel. Kun 14 procent af forbrugerne er tilfredse med deres onlinehandel. Sam­ tidig ser vi, at 36 procent bruger mere end én enhed til at undersøge

og handle. Kunderne har samtidig flere og flere forventninger til, hvordan handel skal se ud, i takt med at butikshandel og onlinehandel smelter sammen.

Du skal forstå dine kunders behov Det kan være enormt svært at finde inspiration fra andre brancher, hvis vi ikke helt forstår kundernes behov. Og selv når vi får kortlagt behovene, er det vigtigt, at vi husker, at behovene ikke nødvendigvis er ens på tværs af de enkelte kundegrupper. Alle har forskellige behov. Ved at introducere forskellige hybridformater i købsrejsen, så muliggør det at lære mere og hurtigere om vanerne hos forbrugerne, som kan oversættes til forskellige optimeringer af shopping­ oplevelsen. Det kan være med til at skabe en mere interaktiv shopping­ op­levelse, som samtidig giver mulighed for bedre at forstå forbrugernes vaner. Vi anser ofte hybridformaterne som en del af kanalstrategien, hvor vi for eksempel kan klikke og hente varen eller reser­ vere online og afprøve i butikken, og det skal vi fortsætte med, men vi glemmer at tænke det ind i butiksoplevelsen. »

Forbrugerne oplever stadig frustration med onlinehandel 35 % 31 % 27 %

26 %

26 %

25 %

25 %

24 %

Ikke tilstrækkelige betalingsmetoder

Besværlig navigation

Langsom levering

Langsom brugeroplevelse

Ikke tilstrækkelig produktinformatio

Dårlig online kundeservice

Besværligt checkout

Dårlige søgemuligheder

Ikke tilstrækkelige produktvalg

Kompliceret returvarer

17 %

14 %

Tilfreds med onlinehandel

31 %

»

73


Hvis digitaliseringen skal skabe personlige oplevelser, så har du brug for at både samle data, men også at kunne aktivere dem. Hvis du for eksempel har intelligente spejle, som kunderne kan interagere med, så bør produktinformationer, content og kundedata følge kunderne for at skabe en sammenhængende oplevelse fremfor en masse mikrooplevelser. En velovervejet datastrategi til brug af personlige data kan give en konkurrencefordel i en konkurrencepræget branche. Det er dog vigtigt for detailhandlere at respektere kundernes privatliv og ikke mindst databeskyttelseslovgivningen. Samtidig kan over-personalisering have den modsatte effekt og føre til en følelse af overvågning og invasion af kundernes privatliv.

Inspiration fra forlystelsesparker og gæsteoplevelser Synergierne er måske ikke åbenlyse, men alligevel er der noget. Det handler om at få gæsterne spredt ud i forskel­ lige retninger og holde dem underholdt fra start til slut. Vi ser butikker eksperimentere med andre tilbud for at holde kunderne i butikken, som for eksempel en integreret café. Butiksmiljøet er gearet

27 %

Flere interaktive in-store oplevelser (f.eks. prøv-før-dukøber, make-up behandlinger

16 %

27 %

Digitale touchscreen-hylder, hvor produkter bliver leveret til dit hjem

Kunderne forventer i stigende grad at se teknologi som en del af butiksoplevelserne

31 %

31 %

Øjeblikkelig checkout

Sørg for at du har styr på dine data

Hvis du skal have informationer fra kunderne, så er det nemmeste incitament naturligvis rabatter, gratis produkter og personlige tilbud, men hvis det kun er prisen, som du arbejder med, så skaber du gennem de incitamenter også prisfølsomme kunder. Det er altid rart at få tømt hylderne for at skabe plads til nye varer, men bliver indtjeningen presset, vil det være svært at skabe innovation og dermed fornyelse.

Flere fleksibler betalingsmuligheder

Hybrid-formatets indflydelse på detailhandlen

55 procent af professionelle aktører inden for onlinehandel mener, at et brands digitale oplevelser er endnu vigtigere end butiksoplevel­ serne i 2022. Når kunderejsen matcher forventningerne, er det nemmere at skabe mindeværdige øjeblikke i købsrejsen. Det gør det nemmere at skabe positive resultater med positiv omtale – og dermed også øget kunde­ loyalitet. Det er samtidig vigtigt at forstå, hvornår hvilket hybridformat passer ind i købsrejsen, så det ikke får den modsatte effekt.

17 %

74

365DESIGN — 03 — 2023

Butikker kombineret med andre aktiviteter (f.eks. et in-store fitnesscenter, spa, gaming-oplevelse, klatring, osv.)

Flere in-store events (f.eks. koncerter, in-store livestreams, influencer meet-ups)

Robotter og personlige assistenter kan lave personaliserede anbefalinger

11 %


MAC

til maksimal udnyttelse af arealet, og gennem butikken eksponeres kunderne for alle produktkategorier og kan nemt blive fristet. Det kan derfor være skræmmende at ville ændre på det. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet, men hvad er den gode købsoplevelse? Er det for eksempel, når kunderne har lagt mange ting i kurven, eller er det, når kunderne hyppigt kommer tilbage til butikken? Eller er det, når butikken bliver tagget og delt på de sociale medier? Gæsteoplevelser er der, hvor vi går ind og skaber en mere holistisk kunde­ oplevelse, som går skridtet videre ud over den gode kundeoplevelse. Vi forsøger at tage højde for den emotionelle forbindelse, som vi gerne vil have med kunderne, deres forventninger til oplevelsen og ikke mindst deres behov.

Skræddersy oplevelserne Loyalitet i detailhandlen er en udfor­dring, når kunderne har flere mulig­heder. Det er vigtigt at forstå, at kundeoplevelser er relativt begreb, som opfattes subjektivt af forbrug­ erne, og hvad der fungerede tidligere, kan pludselig stoppe med at fungere. Tiltræk og fasthold kunder ved at tilbyde skræddersyede oplevelser til forskellige kundetyper, men hvordan gør

man egentlig det? Kunderne forventer i stigende grad at se tekno­ logi som en del af butiksoplevelserne. Hvis du tager udgangspunkt i kunde­rejsen og tænker hver kanal som noget, der komplementerer hinanden parallelt fremfor noget, der eventuelt konkurrerer med hinanden. Hvert touchpoint i en given kanal kan derefter have sit næste skridt i kunderejsen i en anden kanal. Her er det især vigtigt at tænke på, hvordan hybridformaterne er med til at skifte mellem kanalerne.

Sådan skaber du innovation med hybridformaterne Vi ser i øjeblikket en masse innovation i detailhandlen blandt spe­ cialbutikker og i ’maisons’, hvor brandet til fulde opleves. Hvis vi kigger i retning af teknologiindustrien, så bruges teknologi meget mere aktivt til at skabe digitale løsninger for at forbedre kunde­op­lev­elsen og skille sig ud fra konkur­rent­erne. Derudover kan man hente inspi­ration fra fødevareindustrien og tilbyde en mere inter­ aktiv og oplevelsesbaseret kundeoplevelse. Hvis du for eksempel sælger kaffe, kunne du tilbyde baristakurser? Athleisure kunne være styrketræning? Design kunne være work­shops? Som et eksempel ville MAC finde fremtidens shoppingoplevelse. I New York har de derfor udviklet deres Virtual Try One, hvor kun­ d­erne kan tilpasse deres egne paletter, personliggøre emballagen og virtuelt prøve makeupfarver og endda prøve hele looks, som er skabt af kendte makeupartister. Butiksoplevelsen er baseret på et fællesskab og en følelse af hyper lokal branding. Hvert virtuelt look er skabt ud fra, hvad der er populært og trender i hver enkelt butik. Forbrugernes forventninger stiger til butiksoplevelsen, i takt med at online­ handlen bliver nemmere og mindre gnidningsfrit. Ikke mindst fra globale aktører, som vi endnu ikke kender, og når vi kun har produktet, så er det pris og produktegenskaber, som vi konkurrerer på. »

75


Hybrid-formatets indflydelse på detailhandlen

Butiksmedarbejderne skal være med på beatet Når vi tænker på kunderejsen, plejer vi at tænke på den som en slags trin-for-trinproces. Men i virkeligheden hopper kunderne rundt mellem forskellige kana­ler og får små oplevelser hist og pist. Det betyder, at teknologien skal kunne følge med og ikke være en begrænsning, så kunderne ikke skal starte forfra, hver gang de skifter kanal. Det, der virkelig gør mennesket uundværligt, er deres evne til at tage en dårlig oplevelse og vende den til noget positivt. Det kan skabe stærkere engagement og en federe brandoplev­ else, som fører til øget loyalitet fra kunderne. Når kund­erne er loyale, kom­mer de tilbage og anbefaler butikken til andre. Men hvis medarbejderne kun er fokuse­ rede på kassearbejdet, så bliver forholdet til kunderne også kun baseret på dét. Det betyder, at kunderne ikke er loy­ale, men er mere interesserede i at opnå den billigste pris. Og det betyder også, at marke­tingguruerne skal knokle hårdt for at skaffe nye kunder igen og igen. Når vi prøver at blande de forskellige kanaler og lave hybridoplevelser, så skal medarbejderne også være med på beatet. De skal forstå de forskellige features og teknologier, som kan bruges på tværs af kanalerne, og de skal kunne guide kunderne gennem dem. Hvis ikke, så forstår kunderne dem heller ikke, og så er det hele spildt.

Når de digitale oplevelser møder den virkelige verden Når vi taler om de fysiske arealer, så har vi alle en forestilling om, hvordan arealet bedst udnyttes, men meget plads går hurtigt til spilde, hvis alle produktvarianter i alle størrelser og i flere partier skal være tilgængelige. I interaktionen mellem de fysiske arealer og det digitale kan du tage butiks­oplevelsen til det næste skridt for at gøre det mere underholdende.

76

365DESIGN — 03 — 2023

I eksemplet på forrige side fra Decathlon er deres mindste telt på udstilling, men de har naturligvis også mange større modeller, og det giver ikke rigtig mening af have disse fremme. Inde i butikken kan kunderne få en fornemmelse af materialet, kvaliteten, etc., mens virtual reality gør det muligt at udforske forskellige varianter. Det muliggør også at tracke adfærden og se, hvilke varianter kund­erne rent faktisk udforsker, som så kan bruges som input til marketing i forhold til, hvad der skal promoveres. En veludviklet butiksindretning er afgørende for en positiv kunde­ oplevelse. Det handler om at skabe en gnidningsfri shoppingoplevelse, der fører kunderne gennem butikken på en logisk og intuitiv måde. Det omfatter en række faktorer, såsom belysning, farvevalg, layout, udstillinger og skiltning. En effektiv butiksindretning tager højde for adfærden og behov­ene, så kunderne føler sig velkomne og trygge i butikken. I takt med at digitalisering finder større indpas i hjemmene, så starter flere og flere købsrejser hjemme fra sofaen. Det er nemt slet ikke at gå ned i butikken, men det er også muligt at skabe en skræddersyet oplevelse, som starter allerede der.

Konverteringen af butikken Udover shoppingterapi kan butikken også have andre formål. Den kan i høj grad inspirere, og ofte er det de sim­ple ting, som gør en stor forskel. Et godt eksempel er Levi’s butikken, hvor skrædderen er rykket fra baglokalet og ud midt i butikken, så kunderne med egne øjne kan se håndværket. Med en innovativ app, der forbinder den digitale fleksibilitet med den fysiske skrædder, skabes der en personaliseret shoppingoplev­else.

I in ter a k t ionen mel l em d e f ys is ke a rea l er og d et d ig ita l e k a n d u t a ge b u t ik s­opl evel s en t il d et n æ s t e s k r id t f or a t g øre d et mere und erhol d end e.


Levi’s

Ved at fokusere på design og atmos­fære i butikken kan det også bidrage til at differentiere butikken fra konkurrenterne. Ved at skabe et unikt og indbydende miljø kan butikken adskille sig fra andre butikker og tiltrække flere kunder. Integration af hybride formater kan omfatte implementering af digitale løsninger i butikkerne, såsom touchskærme og inte­gration af mobilen, der kan forbedre kundeoplevelsen og give mulighed for en mere sømløs integration af online og offline kanaler. Det kan også omfatte brug af dataana­lyse og personalisering for at tilpasse oplevelsen til den enkelte kunde og deres behov.

Teknologi som en integreret del af købsoplevelsen

Teknologiens integration i den fysiske detailhandel har gjort det muligt at tilbyde kunderne en mere personlig og skræddersyet købsoplevelse. Butikker kan bruge avancerede sensorsystem­er og AI-teknologi til at indsamle og analysere kundedata, så de kan til­ byde produkter og servicer, der passer til kundernes behov og præferencer. Desuden kan teknologi også bruges til at forbedre interaktionen mellem kunderne og butikken, såsom ved at tilbyde virtuelle prøverum eller digi­tale interaktive skærme. Manglende integration af teknologi i de fysiske butikker kan føre til foræld­ede købsoplevelser, der skræmmer potentielle kunder væk og begrænser tilfredsheden hos eksisterende kunder. I det konkurrenceprægede detailhandelsmiljø er det afgørende for butikkerne at forstå vigtigheden af teknologiens integration. Dette er især vigtigt, når man tænker på den stigende tendens til e-handel og onlinekøb. Integre­ring af teknologi i den fysiske detailhandel kan hjælpe butikkerne med at imødekomme kundernes skiftende behov og forventninger, samt holde trit med den digitale udvikling og bevare relevansen i en stadig mere digital verden. #

Digitale løsninger skal ikke blot komplementere butiksmedarbejderne, det skal være en integreret del af købsoplevelsen. Det giver mulig­heden for at lære mere og hurtigere om kundernes vaner og derved også skabe en endnu mere personaliseret og skræddersyet oplevelse.

77


Artikel skrevet af — Martin Michael Frederiksen

Retail

Selvbetjente butikker

Det skal nok gå galt Fremtidens selv­ betjeningsbutikker vil åbne nye døre, men ikke alle døre fører gode steder hen.

78

365DESIGN — 03 — 2023


Før finanskrisen var e-handel noget, vi talte om, men kun få havde prøvet det. Vi var vant til dårlig service i butikkerne. E-handel gav os glæden ved også at prøve dårlig service online. Der er bestemt mange gode købsoplevelser både i butikkerne og på nettet, men spændingen ved, at nye salgskanaler opstår, kan sætte ellers snusfornuftige købmænd i en risikabel position. De nye døre, der åbner sig, er ikke allesammen genveje til en gylden fremtid. Inden du åbner en selvbetjeningsbutik, så tænk dig om fem gange. Det samme gælder kunderne. Selvbetjente butikker giver utrolig gode muligheder for at prøve dårlig service på en ny måde. Hvis du var træt af den langsomme ekspedient i forretningen og har prøvet at få sendt de forkerte sko fra Zalando, så har du nu mulig­ heden for at stå alene i en selvbetjenings­ butik, hvor serveren er gået ned. Velbekomme.

De gode grunde Lad os bare starte med at være jubelopti­ mister. Hvis vi glemmer alle problemerne til senere, så er der åbenlyse fordele ved selvbetjente butikker. EFFEKTIVITET: Hvis man selv kan scanne og betale sine varer, så står man sikkert mindre i kø, og det er muligt at komme hurtigere ud af butikken. Det er jo godt. LAVERE LØNOMKOSTNINGER: Mindre personale betyder færre udgifter til løn, og det kan enten give lavere priser eller højere profit. Det er måske godt for kunderne og helt sikkert godt for den driftige forretningsdrivende. Til gengæld er der så omkostninger til teknologi, som måske ender med at gøre alting dyrere.

BEDRE KØBSOPLEVELSER: Altså, måske bedre – ikke på nogen måde helt sikkert bedre. Hvis ekspedienten alligevel er uden særlige kompetencer, kan du lige så godt købe ind uden at få hjælp. Der er stor forskel på, om du køber ketchup eller en festkjole, så om købsoplevelsen er bedre, er en svær størrelse. Fordelen i forhold til online er helt sikkert, at du kan røre ved varen og vide helt præcist, hvad du køber. Du har allerede regnet ud, at der er rigtig meget måske og måske ikke, når det gælder selvbetjeningsbutikker. Helt som med e-handel skal driftige købmænd lære, hvordan de skaber den rigtige butiksoplevelse, og kunderne skal lære, hvornår det er godt at købe ind på netop den måde. Vi får helt sikkert mange flere selvbetjeningsbutikker fremover, bare fordi teknologi gør det muligt.

Mange butiksformater kan være selvbetjente Nogle butikker er kun delvist selvbetjente, fordi der er personale til stede. Det gælder dit lokale supermarked, og der kommer flere butikker til, hvor delvis selvbetjening bliver en god mulighed. Andre butikker kan være placeret i øde områder, hvor man ikke kan drive lokale butikker med personale, men hvor det er muligt at drive en butik med løbende opfyldning, hvor kunderne kan lukke sig selv ind i butik­ ken via en app, og hvor kameraer sørger for, at ingen tømmer butikken for varer uden at betale for det. Flere og flere forbrugere kommer til at vænne sig til, at hel eller delvis selv­ betjening – inklusive betaling – faktisk kan være godt, og butikkerne kommer til at brede sig ud over andre områder end klassiske butikker. Vi får mikrokoncepter i lufthavne, på stadions, i indkøbscentre, på læreanstalter og mange andre steder, hvor » mange mennesker mødes.

79


Selvbetjente butikker – Det skal nok gå galt

De t s k a l nok gå ga lt, me n de t g ør de t a ltid, f ør de t pl uds e lig g å r g od t . Kom ind i k a mp e n , ua n s e t om du e r k øbma nd e ll e r k u nde .

Teknikken fejler altid

Samtidig vil teknologien brede sig ud over nye områder for at sikre, at kunderne er genkendt, og at de betaler. Man skal altid spørge sig selv, om det er ’cool or creepy’, og vi kan jo håbe på, at det ikke bliver for creepy undervejs. Butikkerne kommer til at anvende ansigtsgenkendelse, kameraovervågning, biometri og kunstig intelligens til at optimere købsoplevelsen. Du kan selv regne ud, at det rummer helt nye muligheder for, at købsoplevelsen kan blive virkelig grim. Det bliver spændende at se, hvordan det folder sig ud, og de bedste historier skal nok ramme avisernes forsider. Selvbetjeningsbutikkerne er virkelig velegnede til en integration med onlinehandel. Hvis du kan prøve skjorten i en butik og bestille den i en anden farve og få den sendt hjem, så slap du måske for at stå i kø, samtidig med at dit indkøb ikke skal returneres til webshoppen, fordi størrelsen var forkert. Hvorfor er det så, at det nok skal gå helt galt?

80

365DESIGN — 03 — 2023

Der er sådan set ikke noget galt i, at teknologi ikke virker, som det skal. Det er bare sådan, det er, hver eneste gang. Onlinehandel var fuld af fejl og problemer i mange år. Det kommer også til at være noget mas med selvbetjeningsbutikker. Det er heldigvis så forudsigeligt, at det bare skal indregnes i planlægningen. Da Amazon åbnede deres første selvbetjeningsbutikker, stod kunderne i kø for at komme ind, så de kunne shoppe uden at stå i kø. Ja, du læste rigtigt. For at butikkerne kan fungere, som de skal, er der et massivt antal kameraer i loftet som sikrer, at alle køb registreres korrekt gennem visuel godkendelse. Derfor kan butikken ikke have samme produkt i flere størrelser – for eksempel en Coca-Cola, fordi kameraet ikke kan bedømme størrelser godt nok. Det koster også en formue i energi at drive butikkerne, fordi analysen af video er kompliceret. Alle butikker, der er baseret på teknologi, har nedbrud. Du har sikkert stået i kø i et supermarked, hvor kreditkortterminalerne har været nede. Forestil dig nu, at det sker i en butik, hvor der ikke engang er personale. Slet ikke frustrerende, vel? Du har også været i en butik, hvor et prisskilt manglede, eller et mærkat var faldet af. Nu ved du ikke, om du står med det helt rigtige produkt, og der er ingen at spørge.


Alle problemer kan løses, men nogen skal opleve dem først. Bagefter kan den dygtige detailhandler indføre de rigtige systemer og processer. Det ender sikkert godt, men ikke i første forsøg. Fik jeg nævnt, at dårlige it-systemer i selvbetjente butikker er en spændende mulig­ hed for hackere? Selvbetjeningsbutikker og onlinehandel er drevet af ønsker om bekvemmelighed for forbrugerne og effektivitet for butikken. Forskellen er, at købs­ oplevelserne er meget forskellige. Selvbetjeningsbutikkerne har den fordel, at kunderne kan se produktet, røre det, prøve det og tage det med hjem. Online har for­ delen af uendeligt varelager og utroligt lave priser. Man kan købe ind til verdens billigste pris i sin pyjamas en kold vinter­morgen i sofaen.

De tekniske problemer skal nok blive løst, og prisen for at lave selvbetjeningsbutikker vil også blive så lav, at man ikke behøver være Amazon for at kunne betale. Der er mange små, innovative og prisbillige løsninger på vej. E-handel gav underskud i starten, og langtfra alle tjener penge endnu. Succeshistorien for onlinesalget har været pandemien, hvor alle butikker der havde satset tidligt nok på ny teknologi, kom ud som vindere. Det skal nok gå galt, men det gør det altid, før det pludselig går godt. Kom ind i kampen, uanset om du er købmand eller kunde. #

F lere og f lere f or bru ge re kommer til at væ n ne s ig t il, at hel eller de l v is selvbetj ening – in k l us ive betaling – f aktis k k a n være god t, og butik ke rne kommer til at brede s ig ud over andre omr åde r e nd k lassiske butik ke r. 81


WE SHARE YOUR PASSION


CR E ATE A S PACE THAT R E F LEC T S YO U R I N N E R S E LF E VA S O LO LOV E FO R

F U R N I T U R E I N V I T E S YO U TO E X P LO R E O U R G R E AT D E S I G N B E YO N D T H E K I TC H E N .

Creating a space that truly resonates with one’s inner self requires a lot of thought and considerable dedication. That’s why we, at Eva Solo, have expanded beyond the kitchen to bring our passion for craftsmanship and great design to your entire living space.

M E E T

U S

B R E D G A D E

AT 2 8

D U R I N G

O D D .

Drawing from a century of experience in infusing Danish quality and aesthetics into household items, our furniture pieces aspire to be more than just functional objects; They aim to be a reflection of your personality and beliefs — an embodiment of what you cherish and stand for.

F E L LOW

D K-1 2 6 0 3

DAYS

PA L Æ E T

CO P E N H AG E N

O F

K

D E S I G N

evasolo.com


kasthall.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.