1 minute read

Efterskole i nye rammer

Mandag den 3. juni var en dag, der var længe ventet. Denne dag blev der nemlig sat endeligt punktum for en lang byggeproces, der har stået på i og omkring Hørby Efterskole siden maj 2012. Men en mandag i begyndelsen af juni kunne skolen på en af de første lune sommeraftner invitere til åbent hus i forbindelse med den officielle indvielse af de nye lokaler.

Med afslutningen af byggeriet har Hørby Efterskole, dels fået renovering af musikafdelingen med bl.a. en helt ny sal – ’Performance’ – til drama, dans og fysisk aktivitet, og dels fået et løft af hele undervisningsafdelingen, hvor især området omkring pejsestuen i dag fremstår helt anderledes og langt mere tidssvarende i forhold til skolehverdagens pædagogiske arbejde. Og netop som følge af udviklingen af en ny pædagogisk tilgang til undervisning, har Hørby Efterskole, ikke længere brug for en række ensartede lokaler, hvor den mest naturlige indretning er en dørrække, en midterrække og en vinduesrække, og hvor eleverne sidder to og to ved bordene rundt i lokalet.

Advertisement

Derimod handler det om lokaler, som er forskellige og som egner sig til, at eleverne i undervisningssituationen får mulighed for at arbejde på centralt beliggende steder med meget liv og mange folk eller lidt mere tilbagetrukket i omgivelser, hvor man i ro kan sidde og arbejde sammen i små grupper.

Alt dette og meget mere er der åbnet mulighed for efter, at det nye byggeri er taget i brug på Hørby Efterskole.

PeJSeSTuen OP TIL InDVIeLSen I JunI

This article is from: