1 minute read
Tid til kunst
Som en markering af, at skolen i foråret 2013 fik et ’facelift’ i undervisningsafdelingen, var der en weekend i april inviteret til kunstudstilling. Her var en række lokale kunstnere, der alle på forskellig vis har eller har haft tilknytning til Hørby Efterskole, indbudt til at udstille et udpluk af deres værker.
Næsten 100 mennesker – heriblandt en del Hørbynitter – lagde vejen forbi skolen for at se de mange billeder. En del tidligere elever har værker med på udstillingen, ligesom de to Sæbykunstnere Kirsten Johansen og Finn Jakobsen også var repræsenteret.
Advertisement
Udstillingens absolut største værk var malet af Finn Jakobsen,
DeT FeM MeTeR LAnge MALeRI ‘ALTIng HAR en TID’
der under titlen ’Alting har en tid’ har skabt et kunstværk i fem akter, der hver symboliserer tidsafsnit, som også et menneskeliv er inddelt i. Det er et faktum, at et menneske på sin vej gennem livet hele tiden kommer ud for, at noget skal afsluttes, mens noget nyt tager sin begyndelse, hvilket netop understreges af, at billedet på den ene side har afsluttede akter, men når man kigger efter, så er der alligevel figurer, farver og mønstre der fortsætter i næste akt – i det rum hvor noget afsluttes og nyt påbegyndes.
I første omgang var billedet kun i Hørby for at være med på forårsudstillingen, men skolen har siden hen fået mulighed for at købe det, så det nu har fået sin faste plads i det nyrenoverede bibliotek.