Brandbase – Symboløkonomiske nyheder nr. 6 by Brandbase

Nr. 07 – 2016

SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER

TEMA

Días Nórdicos Brandbase projektet Nordic Sound har udviklet en position på de spansktalende markeder, der både bygger på nordisk lyd og på nordiske værdier. Læs historien om kulturel brandingstrategi i praksis.

Velkommen Af Judy Hermansen, netværksleder jhe@sam.sdu.dk

usikbranchen er domineret af store multinationale industrier - og medier, spillesteder og arrangører er ofte ret konservative i deres valg af repertoire, for der er mange penge på højkant, og det er sikrest at satse på det kendte og populære. Det er den klassiske, industrielle, onde cirkel, som ensarter alting, og gør det enormt vanskeligt for små alternative aktører at få fodfæste. Og den møder modstand i dag. Store industriers markedsdominans er noget, der virkelig kan få kritiske forbrugere op i det røde felt – og de udgør en stadig mere magtfuld gruppe, som gerne tager sagen i deres egen hånd og udvikler alternativer til ’det etablerede’ indenfor alle sektorer. Der er mange måder at gøre det på - denne case er et eksempel på, hvordan (nordisk) kultur med succes kan anvendes som en innovativ brandingstrategi. ROSA – Dansk Rock Samråd har i mange år parret og præsenteret kunstnere fra den nordiske musikscene i Spanien og Latinamerika. Sammen med den spanske samarbejdspartner ’Zona de Obras’ har man skabt Dias Nordicos, som Brandbase nu arbejder sammen med og støtter med forskningsbaseret viden og innovative ideer omkring kulturel branding. Samarbejdet handler således både om branding og markedsskabelse i det kulturelle felt og om i praksis at udvikle alternative tilgange til nye markeder. Brandbase netværket kalder sig ’Nordic Sound’. Initiativet er støt voksende – på det spanske og latinamerikanske marked, hvor der ikke alene er stor interesse for den nordiske musik, men også for nordiske værdier mere generelt. ROSA, Zona de Obras og lokale samarbejdspartnere er i dag godt i gang med at udvikle en ny brandingplatform for nordisk kunst og kultur, der inddrager publikum, og det er dette arbejde ’Nordic Sound’ støtter. Giver det lyst til at tale nærmere med lederen af Nordic Sound, Erik Kristian Sloth, er du velkommen til at kontakte ham på 4060 6585 eller erks@viauc.dk. God læselyst!

Du kan også følge netværkets aktiviteter på Facebook 2

Innovationsnetværket Brandbase formidler forskningsbaseret viden til danske virksomheder. Netværket består af førende, danske og internationale forskere. Brandbase er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Netværksleder og redaktør Judy Hermansen Adresse Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Kontakt Judy Hermansen, jhe@sam.sdu.dk 65504074 / 29796592 Laya Lykke lly@sam.sdu.dk 65509041 / 24377773 Grafisk design/opsætning: Rask Grafisk Design ISSN nr. 1904-2663

”Denne case er et eksempel på, hvordan (nordisk) kultur med succes kan anvendes som en innovativ brandingstrategi.”

Indhold 04 Derfor Días Nórdicos 08 Sådan blev Días Nórdicos-festivalen til 12

Rubén Scaramuzzino: Nordisk kultur – og betragtelige samfundsresultater

Días Nórdicos Branding Kultur

Moddi & fankulturen

Lydmor i Latinamerika: – Jeg er først lige begyndt derovre…

Días Nórdicos 2015: Spanien og Latinamerika

Grænseoverskridende fankultur

Når det regner på… 3

Af Gunnar Madsen, leder af Dansk Rock Samråd og SPOT Festival

Derfor Días Nórdicos ROSA har gennem 30 år arbejdet med såvel strategisk som konkret formidling af dansk musik på stort set alle internationale markeder. Strategisk i form af branding-projekter – såvel kultur-som erhvervsorienterede. Konkret i form af en lang række koncerter, præsentationer og deltagelse i events og arrangementer med den rytmiske samtidsmusik.

et er en vigtig del af ROSAs formidlende arbejde, at gøde jorden for dansk musik i udlandet og styrke musikkens generelle internationale position og renommé. Vi søger løbende ind i internationale partnerskaber, og vores arbejde tager som regel afsæt i at stimu-

lere en allerede eksisterende interesse for dansk-nordisk musik. For os er det vigtigt, at vi ikke påtvinger nogen vores musik – men at vi hjælper et behov og en eksisterende interesse. I eksportsammenhæng har vi kaldt det for pull-arbejde – vi styrker den internationale efterspørgsel, hvor den er – vi opfinder den ikke.

I forbindelse med Días Nórdicos er formålet primært at styrke kendskabet til og respekten for den nyere dansk-nordiske musikscene i betydende kulturelle sammenhænge på det spansktalende marked. Derfor har vi valgt at samarbejde med Zona de Obras, spansk kulturmagasin og eventarrangør, der kan nå ud til såvel latinamerikanske og spanske formidlingsled og medier som til slutbrugere/publikum.

”For os er det vigtigt, at vi ikke påtvinger nogen vores musik – men at vi hjælper et behov og en eksisterende interesse.”

Formidling Den musikscene, som ROSA i al væsentlighed håndterer, består både af nogle konkrete – som regel kommercielle – formidlingsled og af et kunstpolitisk interessefelt af formidlere og brugere, som det samlet og hver for sig er vigtigt at stimulere. Den internationale markedskonkurrence for rock og beslægtet rytmisk musik er stor og præget af anglo-amerikansk dominans. Det udfordrer de mindre lande til at bruge så mange formidlingsmetoder, som muligt. ROSA har haft meget gode erfaringer med at promovere danske bands og solister i forskellige lande og dermed skabt grundlag for, at de enkelte kunstnere kunne bide sig fast på de markeder, der har vist en reel interesse.

Internationale netværk En stor del af grundlaget for effektiv musikformidling består i at opbygge relevante internationale netværk samt skabe en almen respekt for danske/nordiske kunstnere og musikproduktioner. Det er vigtigt at have et seriøst samarbejde med relevante internationale partnere, uanset om der er tale om kulturelle eller kommercielle aktører. Ikke mindst på det kommunikative område har det stor værdi at have faste kontakter, der evner at omsætte de dansk-nordiske musikalske fortællinger til deres brugere og publikum. ROSA er initiativtager til det danske musikeksportkontor – MXD – og har også formandsskabet for de samlede nordiske musikeksportkontorer – NOMEX. Men det er vigtigt at forstå, at alle kontorer

arbejder ud fra deres egne nationale opdrag og strategier. For de fleste gælder det, at deres virksomhed er defineret ud fra et rent kommercielt opdrag, hvilket medfører, at man alene gør en formidlende indsats på markeder, der er udpeget af den kommercielle musikbranches aktører. Det betyder positivt, at man kan lægge et større fælles tryk på de etablerede markeder – men mindre positivt også, at man ikke allokerer ressourcer til nye markeder eller branding-projekter. Derfor er ROSA alene om denne nordiske strategi set i forhold til eksportkontorerne – men ikke alene i forhold til hverken efterspørgsel, behov eller andre partnerskaber.

Nordiske kultur Både Días Nórdicos – og nordiske musikfestival Nordklang i St.Gallen, Schweiz, som ROSA også samarbejder med – er båret af arrangørernes efterspørgsel og interesse efter dansk og nordisk kultur. Og det er bare eksempler. Grundlæggende bygger ROSA videre på den positive kulturelle og politiske profil som Danmark har i mange lande – ikke mindst hos yngre generatio-

Moddi beviste at akustisk musik også kan være intens – her i Sao Paulo (Foto: Henrik Friis/ROSA).

ner, der sætter kreativitet, dynamik og kommunikation højt. Den fagligt meget kompetente rytmiske nordiske musikscene afspejler samfund, hvor den moderne, frie og selvstændige ungdom har mere kunstnerisk plads end i mange andre europæiske lande.

Rytmisk musik Når Mø, Oh Land, Lydmor og andre kvindelige komponister selv præsenterer deres musik rundt om i verden sender de ikke blot nogle kunstneriske signaler – men også nogle dybere kulturelle signaler om det moderne samfund, der rammer publikum i mange lande. Norske Thomas Dybdahl, færøske Teitur og andre tegner profilerne af den moderne, inter-

nationale sangskrivning, hvor også de små lande er leveringsdygtige. Interessen for moderne rytmisk musik – fusion eller pop – er global. Aldrig har mulighederne for at være til stede på det internationale musiklandkort været større grundet den net-baserede kommunikation. Det skaber plads til diversitet, men det giver også mulighed for at fokusere på publikumssegmenter med en fælles lidenskab for ny musik og en tilsvarende moderne livsstil. ROSA og SPOT Festival har i sit samarbejde med MXD fokus på disse formidlingsmæssige forudsætninger og værdier i arbejdet med det spanske og latinamerikanske publikum. n

” m f s in m v g n k

”Aldrig har mulighederne for at være til stede på det nternationale musiklandkort været større grundet den net-baserede kommunikation.”

Días Nórdicos – ”ROSAs aftener” DN 2010

Madrid Galileo Galilei (fordelt på 2 dage) Jonathan Johansson (Sverige) Kasper (Finland) Moddi (Norge) Murder (DAnmark)

DN 2011 (to dage)

Madrid Galileo Galilei Tina Dickow (Danmark) Andi Almqvist (Sverige) Helgi Jonsson (Island) The Megaphonic Thrift (Norge) Zebra and Snake (Finland)

DN 2012

Madrid Matadero Turboweekend (Danmark) Kúra (Island) Hanne Kolstø (Norge) Husky Rescue (Finland) Lilla Sällskapet (Sverige)

DN 2013 (2 koncerter Valencia / 3 koncerter Madrid)

Valencia Espai Rambleta Madrid La Casa Encendida Rangleklods (Danmark) Maria Due (Norge) The New Tigers (Finland) Caviare Days (Sverige) færingen Sakaris (Færøerne) Dad Rocks! (Island)

DN 2014

Madrid Sala Cats Lydmor (Danmark) Thomas Dybdahl (Norge) Dísa (Island) Old (Sverige) Black Twig (Finland) Sao Paulo (Brasilien) Pompeia Buenos Aires (Argentina) Museo Nacional de Bellas Artes Rangleklods (Danmark) Thomas Dybdahl (Norge) Zebra and Snake (Finland)

DN 2015

Joy Eslava Madrid Apolo Barcelona Gooms (Danmark) Vita Bergen (Sverige) Hisser (Finalnd) M-Band (Island) Tomorrow We Move To Hawaii (Norge) Santiago de Chile, Chile – Estación Mapocho (2 dage) Buenos Aires, Argentina – Xirgu/ Espacio Untref Buenos Aires, Argentina – Cabildo Nacional (2 acts) Buenos Aires, Argentina – Niceto Club (3 acts) São Paulo, Brazil – Cesc Pompeia Choperia Mexico City, Mexico – Cineteca Nacional Danske Lydmor (Danmark) Norske Moddi (Norge) Alice Boman / Hey Elbow (Sverige) Hisser (Finland)

DN 2016

Joy Eslava Madrid Apolo Barcelona The Hearing (Finland) Nelson Can (Danmark) Nils Bech (Norge) Hey Elbow (Sverige) Latinamerika – TBA Julia Clara (Åland) Teitur (Færøerne) Liima (Danmark/Finland) Sandra Kolsted (Norge) Desuden er enkelt-koncerter med SNYK-ensemblet WELIKEWE, Teitur m.fl. blevet støtttet gennem årene slige som modefilmaften med Copenhagen Fashion Week (2015).

Af Henrik Friis, musikjournalist, ROSA – Dansk Rock Samråd

Sådan blev Días Nórdicos -festivalen til

ROSA – Dansk Rock Samråd er også arrangør af SPOT Festivalen i Aarhus, der nu om stunder årligt har op mod 350 internationale medie- og musik-branchepersoner blandt de flere tusinde gæster og publikummer.

et internationale invitationsarbejde blev for alvor løbet i gang omkring årtusindskiftet, og i 2004 inviterede festivalen for første gang også spansk presse med – blandt dem kulturtidsskriftet Zona de Obras. Magasinet havde indtil da mest skrevet om kultur fra de sydeuropæiske lande og Latinamerika, men i de følgende år fulgte ZdO også SPOT Festivalen og i 2008 besøgte magasinets redaktør Rubén Scaramuzzino og grafiker/højre hånd Daniela Rossi Danmark gennem en uge, hvor de holdt møder med repræsentanter fra de forskellige kulturgrene. Resultatet kom nogle måneder senere: Et Zona de Obras-magasin udvidet med et flot opsat 86-siders dossier om Danmark, hvor man kunne læse om betydelige personligheder inden for dansk film, skuespil, litteratur, design m.v. – Lars von Trier, Susanne Bier, Viggo Mortensen,

Morten Ramsland, Carsten Jensen, Olafur Eliasson, Jørn Utzon, PH, osv. osv. Og selvfølgelig også musik. Imponerende. Og gennemført. Kort efter enedes Zona de Obras og ROSA om at mødes – med henblik på at føre arbejdet videre – i en festival. Selv om Scaramuzzino og Rossi vitterligt er meget begejstret for dansk kultur, enedes man hurtigt om at skabe et bredere fundament via en nordisk festival. Días Nórdicos – nordiske dage – kom festivalen til at hedde og strækker sig over en periode fra start september til slut oktober. Ikke hver dag, men med jævnlige indslag – lige fra film, design-udstillinger, litteraturaftener osv. osv. Med hovedparten af aktiviteterne i Madrid, men nu også med voksende program i Barcelona. Mens ROSA er hovedsamarbejdspartneren på musikområdet, har festivalen selv skabt sine kontakter til de øvrige kultur-områder.

Días Nórdicos – nordiske dage – kom festivalen til at hedde og strækker sig over en periode fra start september til slut oktober

Også medierne i Latinamerika er interesseret i den nordiske kultur – her Lydmor med portræt i brasiliansk dagblad (Foto: Henrik Friis/ROSA).

”Nutidens interesse for nordisk kultur er ikke et postulat”

Start i 2010 Første festival var i 2010 og har været afviklet siden – selv i en tid med massiv spansk krise som dels har betydet mærkbar nedskåret kulturstøtte og også markant nedgang i muligheden for sponsorater, hvor de tilbageværende ofte tænker konservativt og lader støttekronerne følge ”det kendte”. De, der er blevet, har til gengæld kunnet opleve en stor medie-omtale af Días Nórdicos-arrangementerne – lige fra tv over radio til dagspresse og special-magasiner. Og høje tilskuer-tal. For selv om Zona de Obras som følge af krisen har droppet print-versionen og nu udelukkende er on-line, har magasinet og Días Nórdicos-arrangørerne en kontaktbase på over 100.000 som læser magasinets artikler, anmeldelser, interviews m.v. – og følger arrangements-udbuddet i festival-perioden. Kontakt-basen rækker i øvrigt langt ind i Latinamerika: Días Nórdicos-arrangørerne er begge af argentinsk afstamning og har et rigtig godt netværk til kulturinstitutioner, undervisningsinstitutioner, myndigheder m.v. – ikke bare i Argentina, men også i flere andre af de latin-

amerikanske lande. Días Nórdicos-arrangørerne var derfor overbeviste om, at der også ville være grobund for et fremstød for den nordiske kultur i mange af de latinamerikanske lande.

Latinamerika Derfor afprøvede ROSA og Días Nórdicos i november 2014 et pilot-projekt i Sao Paulo (Brasilien) og Buenos Aires (Argentina). Resultatet var det gammelkendte fra Spanien: Stor tilskuer-tilstrømning, stor medie-omtale – og stor imødekommenhed fra lokale samarbejdspartnere. Så i 2015 blev den første deciderede tour afviklet med koncerter i Santiago de Chile, Buenos Aires, Sao Paulo og Mexico City – mens 2016-udgaven kommer til at gå til Lima (Peru)

Det store spillested Matadero i Madrid havde kæmpekø inden koncerten i 2012. (Foto: Días Nórdicos).

og Montevideo (Uruguay) ud over gensyn med Buenos Aires og Sao Paulo.

Også litteratur og film med nordisk fokus Nutidens interesse for nordisk kultur er ikke et postulat: I 2015 afviklede Días Nórdicos deres koncerter i Chile i sammenhæng med den årlige store bogmesse i Santiago de Chile – specialfokus’et på bogmessen var ”Nordisk Litteratur”. Og kort efter turnéen havde gæstet Argentina

afvikledes nordisk filmfestival i både Buenos Aires og Montevideo. Ruben Scaramuzzino er ikke i tvivl om grunden: Dels virker nordisk kultur markant, personlig og inspirerende (design, film, kunst m.v.) og som et alternativ til både den britiske og amerikanske indflydelse – dels virker den nordiske samfundsmodel med dens anti-korruption, ligestilling, kulturstøtte m.v. som eftertragtelige pejlemærker. n

Rubén Scaramuzzino: – og betragtelige sa Zona de Obra’s leder Rubén Scaramuzzino har beskrevet baggrunden for publikumsinteressen og egen drivkraft i forbindelse med Días Nórdicos Latinamerika således:

enerelt er ting relateret til de nordiske lande appellerende for mange lande i verden. Selv om distancen til Latinamerica er enorm i kilometer, forhindrer afstanden ikke nordisk kultur i at have mange følgere.  Nordisk design er ”a world reference” – også i Latinamerika. Men også musik, film, litteratur og andre kunstretninger. Folk i Latinamerika er nysgerrige og vil gerne kende til og opdage nye ting. Men i Nordens tilfælde føjer den nysgerrighed og opmærksomhed sig til interesse i politiske og sociale aspekter i de nordiske lande.  På så lang afstand ses de nordiske lande som samfund, som har opnået betragtelige resultater, og de nordiske lande forbindes med begreber som fred, gennemsigtighed og lighed – og at man gennemfører betragtelige kulturelle manifestationer og initiativer netop på denne sociale baggrund. n

: Nordisk kultur amfundsresultater Over 100.000 nyhedsbrevs-abonnenter Et stærkt kort, når det gælder markedsføring er henholdsvis Zona de Obras’ og Días Nórdicos’ nyhedsbreve. Både ZdO og DN har over 100.000 kontakter i deres database, som er bygget op gennem mange år. Disse modtager regelmæssigt nyhedsbreve og sikrer stort fremmøde ved deres arrangementer.

Días Nórdicos’ leder Rubén Scaramuzzino foran endnu et fyldt madrilens spillested i forbindelse med festivalen. Her ved spillestedet Sala Cats i 2014 (Foto: henrik friis/ROSA)

Derudover har ZdO/DN en VIP-database på over 1500 personer (journalister, pladeselskaber, promotere, publishers, kulturorgansisationer, kulturinstitioner m.v.) som kontaktes/modtager info i forbindelse med arrangementerne.

Días Nórdicos

Af Erik Kristian Sloth, projektleder Días Nórdicos, VIA University College

ías Nórdicos – nordiske dage – har siden 2010 fungeret som navn og paraply for forskellige aktiviteter i Spanien og Sydamerika, der alle har fremvisning af Nordisk kultur i bred forstand som omdrejningspunkt. BRANDBASE innovationsprojektet ”Nordic Sound” udpegede i 2015 sammen med ROSA – Dansk Rock Samråd, projektet Días Nórdicos, som case for et innovationsprojekt. Ideen var at opsamle læring og viden om og udvikle nye ideer og praktikker omkring at arbejde kulturelt med branding i første omgang i forbindelse med eksport af musik. Días Nórdicos var fra start, og i den måde som ROSA har grebet samarbejdet med den spanske partner Zona De Obras an, tænkt som et kulturelt projekt. Der er ikke fokus på return on investment, bundlinje og salg. Det kommer i anden række. Ikke fordi det ikke betyder noget, eller der er en modstand mod et kommercielt sigte; men fordi det kommercielle mål ofte giver en snæver og unuanceret tilgang til, hvordan værdi skabes og, hvad det er værd at investere i. At tænke og praktisere projektet som en kulturel udveksling og formidling giver mulighed for at arbejde bredere og mere åbent,

dvs. med at etablere rammer og forudsætninger for at det skabende rum mellem kunstner og publikum kommer i centrum. Días Nórdicos skal, som mange af de andre initiativer som ROSA arbejder med bl.a. i forbindelse med Spot Festivalen i Aarhus, skabe rammer og muligheder for at publikum kan møde nye navne og musikformer, der ellers har svært ved at komme til. Musikbranchen er præget af store multinationale virksomheder, der sætter scenen og i vid udstrækning fungerer som ”gate keepere” og bestemmer, hvad der får lov til at udkomme. Dette branchebillede forstærkes af, at spillesteder og mediernes playlister ofte satser på ”det sikre” fremfor at lade nye udtryk komme til. Erfaringerne og filosofien bag Días Nórdicos er, at den kulturelle resonans det nordiske som ramme giver, kan fungere som platform for at skabe attraktion og

Latinamerika-holdet fra 2015 netop afrejst fra tempererede Buenos Aires i Argentina og ankommet til tropiske Sao Paulo i Brasilien. (Foto: Henrik Friis/ROSA).

en opmærksomhed, der både for publikum og de udøvende kunstnere sætter events og koncerter ind i en større kulturel og politisk sammenhæng. Hertil kommer, at de sociale medier har skabt nogle rammer og muligheder for helt at komme udenom de kanaler, influenter og gate keepere i form af musikindustri, radioværter og spillesteder, der normalt kontrollerer adgangen til publikum. Dokumentationen af Días Nórdicos i Spanien og Sydamerika i dette e-magasin viser tankerne bag noget af den læring, vi har fået og nogle af resultaterne.

Kulturel branding Vi vil i det følgende se Días Nórdicos i et branding perspektiv. Udvekslingen med de aktører der driver initiativet, de events der er forbundet med dem og innovationsnetværkets

forskning ses i et bredt perspektiv med kulturel branding som omdrejningspunkt. En kulturel tilgang til forståelsen af brands har rødder i en alternativ forståelse af forbrug, samt i forbrugerkultur research, der tager udgangspunkt i hvad forbrug betyder for mennesker. Indenfor traditionel marketing ses forbrug som led i en udveksling og er passivt i den forstand, at det er knyttet til en vare eller ydelse som

”At tænke og praktisere projektet som en kulturel udveksling og formidling giver mulighed for at arbejde bredere og mere åbent...” 15

bestemmer, hvornår forbruget starter og slutter. I et kulturelt perspektiv ses forbrug som en aktiv produktion af symboler og værdier, der er en del af forbrugerens sociale og kulturelle identitet. Først og fremmest betyder dette, at brands ikke kan reduceres til et marketing- og virksomhedsperspektiv. Brands opfattes ofte som et objekt, der består af forskellige features, logo, billeder, indpakning, designs etc. som virksomhederne ejer og styrer. Men set i et kulturelt perspektiv er brands en del af populærkulturen og skabes i et socialt netværk af fortolkninger. Brands er historiefortalte produkter, der bliver værd at opsøge, og attraktive gennem den måde de bruges til at adressere vigtige kulturelle spørgsmål. Det kan f.eks. være i en social praksis mellem forskellige grupper på sociale medier. Eller det kan være i institutionelle sammenhænge på skoler eller i familien. Det kan være i sammenhæng med vores afsøgning af identitet gennem puberteten eller leg med kønsspecifik optræden. I dette mødested mellem forskellige stemmer, hvoraf virksomhedens kun er én blandt mange, får et brand kulturel betydning og udvikles. Samtidig kommer nogle af de teknikker, som den kommercielle kommunikation og marketing bruger, i spil i de sociale sammenhænge, hvor de overtages, forhandles og udbredes i populærkulturen. Pokemon-Go er et af de nyere eksempler på, hvordan social aktivitet gennem spil udnyttes kommercielt. Vi ser på medier som f.eks. YouTube, Twitter og Facebook en form for ”markedsgørelse” af kommunikationen og også som en slags bagside af medaljen, at sociale fænomener udveksles og handles som varer. Et eksempel kan her være udbredelsen af private intime billeder på nettet. Fordi brands er en integreret del af po-

”En kulturel tilgang til forståelsen af brands har rødder i en alternativ forståelse af forbrug, samt i forbrugerkultur research, der tager udgangspunkt i hvad forbrug betyder for mennesker.”

pulærkulturen, bliver de ofte medie for kulturelle konflikter. F.eks. har et globalt brand som Starbucks givet anledning til mange forskelligartede former for kulturelle medieringer og konflikter. Lige fra fans, der samler på merchandise og danner fællesskaber med Starbucks som centrum, til AntiStarbucks kampagner for lokale kaffesteder (Thompson, Rindfleisch & Arsel 2006) og politisk motiveret boykot af Starbucks i hjembyen Seattle for at opnå opmærksomhed omkring politiets racisme (Bryant, S. 2011). I en global sammenhæng har vi set en kamp mellem Starbucks og nationen Etiopien om retten til at markedsføre regionale kaffevarianter under lokale navne som Yirgacheffe, Harrar og Sidamo. En kamp Starbucks tabte. (Arnould & Cayla 2008). Brands er en del af det flow af penge, informationer, symboler, og billeder, der cirkulerer i globale netværk. En voksende strøm af internetbåret social praksis omkring brands i form af netværk af publikum – crowds – samles i et aktivt forbrug af fortællinger, ideologier og myter på nettet (Jenkins

”Kunst og kultur går ikke fri af markedslogikken.”

2006, Arnould & Cayla 2008, Holt 2016). Som eksemplet med Starbucks viser, bliver brands i publikum-kulturen brugt som medie, anledning og platform for at deltage og performe offentligt (Arvidsson & Caliandro 2015).

Kultur og branding Kunst og kultur går ikke fri af markedslogikken. Musik, maleri, teater etc. stilles op ved siden af og omfattes af den samme logik, som andre markedsformidlede varer. De bliver markedsgjorte. En af effekterne af dette er, at kunsten kommer ud i en ideologisk konflikt, som stiller spørgsmålstegn ved dens legitime ret til og krav på at eksistere uafhængigt, autonomt og for sin egen skyld. Musikere og andre performere bliver i denne proces mere end nogensinde afhængige af deres branding. Udgangspunktet er ikke det kunstneriske udtryk, men den markedsføring/reklame som præsenterer det. De sælger ikke længere sig selv, men noget andet. Dette andet er først og fremmest et image, dvs. et billede der står i relation til et marked af myter og symboler. I denne proces opstår nye spændingsfelter. F.eks. ser vi en konflikt mellem den kommercielle kamp om image og et oplevet tab af autenticitet, fordi image bliver vigtigere end indhold. Diskussionerne i X-factor dommerpanelerne kan illustrere denne pointe. Dramatiseringen og historiefortællingen i X-factor består i, at der skal ske en transformation af deltagerne. Deres rå upolerede (’uspolerede’) musikalske talent skal formes til et image, der fungerer på scenen. Den fortsatte diskussion mellem dommerne går så ud på om de transformationer, der sker med deltagerne fra gang til gang, nu også er i tråd med det ægte menneske bag. Om dommeren, som samtidig er coach, har fundet det image, som afspejler den oprindelige ægte X-factor. Autenticitet er det der ønskes samtidig med, at det er det, der udslettes.

Nye strømninger er på denne måde ofte bygget på konflikter mellem det, som opleves som kunstigt, og noget som opleves som autentisk. Ægte og original kunst bliver forbundet med live performance og med værker fra før ’verden gik af lave’. Markedslogikken opleves som et fald fra myten om den frie og uafhængige kunstner og for mange, specielt udøvende kunstnere, er relationen mellem kunst og marketing, som den udøves i f.eks. X-factor, en slags pagt med det onde. Paradoksalt kan netop opgøret med denne pagt, kampen med den, være en del af den kunstnermyte, der så bliver et attraktivt image i markedet. I spændingsfeltet mellem at miste sin uafhængighed som kunstner, blive styret af sit publikum, eller den forestilling om et publikum som vokser ud af industriens marketing, ligger en dynamik, som præger markedet. Días Nórdicos er et artist- og performancedrevet brand, der bryder med image og stjernesystemet. Her skabes en scene med muligheder for kunstnere, som det spanske og sydamerikan-

”F.eks. ser vi en konflikt mellem den kommercielle kamp om image, og et oplevet tab af autenticitet fordi image bliver vigtigere end indhold.”

”IKEA trækker på myten om en særlig nordisk samfundsmodel, der bygger på lighed og demokrati, med deres vision om at skabe et bedre hverdagsliv for de mange.” ske publikum ikke kender gennem at lade det nordiske stå som en resonansbund og åben ramme om begivenhederne. Myten om den frie autentiske kunstner kan leve i dette rum og bruges i skabelsen af resistente modfortællinger, der anfægter de ideologier og markedsmekanismer, der nedbryder autenticitet. Men lad os kigge lidt nærmere på, hvad det er for nogle værdier, der tillægges det nordiske.

Nordisk branding Nationen, det regionale sted og det nationale, er en magtfuld instans i struktureringen af vores identitet som borgere. Og de nationale og regionale myter har altid været stærke ankre for udviklingen af ikoniske Brands (Holt 2004, Holt & Cameron 2010). Brands som Nike, Coke, Marlboro og Jack Daniels for at nævne nogle få, men kendte brands, er kendetegnet ved at være stærkt knyttet til myter og ideologier, der har dybe rødder i amerikansk kultur og historie. I Norden har vi set brands som LEGO, IKEA og Volvo arbejde med Nordiske værdier, myter og ideologier, som en integreret del af deres kommunikation. IKEA trækker på myten om en særlig nordisk samfundsmodel, der bygger på lighed og demokrati, med deres vision om at skabe et bedre hverdagsliv for de mange. Gennem at demokratisere design og tilbyde et stort udvalg af funktionelt designede produkter til at møblere hjemmet med, som så mange som muligt skal have råd til (hvis du samler selv!), udleves visionen om ”god kvalitet – ikke kun for de rige”. Andre interiør designer brands som HAY og Kähler arbejder videre på denne ’democratic design ’platform. LEGO har rødder i en særlig demokratisk pædagogisk ideologi omkring børns

leg. Medens Volvo mere traditionelt med deres film vist ved Super Bowl i 2014 med fodboldspilleren Zlatan i centrum brugte idolet og den svenske nationalhymne til at tematisere myten om en rå urkraft og frihedstrang, der udgår fra at leve i det mørke og kolde nord. Volvo viser her ikke bare nordisk kultur, de prikker også til et betændt emne: kan man hedde Zlatan, være sorthåret og svensker? Idolet Zlatan – og Volvo – kan. De kulturelle konflikter, der ligger implicit, bliver i brandingen løst gennem myten om Norden som stedet for de frie og lige.

Nordic Cool og Nordic Sound Nordic Cool var titlen på en stor udstilling i 2013 med mere end 700 nordiske kunstnere og designere i John F. Kennedy centeret i Washington DC. Nordic Cool tiltrækker som metafor for det nordiske mange forskellige associationer. Ikke mindst indenfor design er der knyttet en sky af begreber og definitioner til, hvad Nordic Cool kunne betyde. Det handler alt sammen om, hvordan objekter tilskrives mening. Amanda Dunsmore skriver i en slags katalogtekst til udstillingen i Washington: ”For many, the streamlined aesthetic of Nordic design, with its functional yet humanist qualities, epitomizes twentieth-century modernism. The spectrum of this production, however, is diverse and often contradictory in its aesthetic. Scandinavian design may be characterized by a sophisticated grace and unmannered charm; by socially

determined philosophies and its celebration of pure visual beauty; by innovative boldness and, at the same time, its conservative traditions. These contradictions are testament to the richness and variety of craft traditions that informed so much of the Scandinavian aesthetic that emerged following the end of the Second World War.” De modsætningsfyldte dimensioner, der føjes til beskrivelsen af den skandinaviske æstetik, ses som en styrke og rigdom på variation og beskrives som spændingsfelter mellem ’sofistikeret ynde og u-affekteret charme, socialt bestemte filosofier og fejring af den rene visuelle skønhed, innovativt vovemod og på samme tid konservative traditioner’. Mangfoldighed og diversitet ser her ud til at være indbegrebet af det nordiske, men mangfoldighed er jo ikke et design eller en stil; men snarere en kulturel tilstand der hænger sammen med en bestemt samfundsmodel. Men måske er det, netop denne konsensus om at mange modsatrettede tendenser kan leve og præsenteres side om side til fortolkning, der er særligt nordisk. Funktionel og alligevel humanistisk eller demokratisk. Kigger vi på fænomenet Nordic Sound, er der mindst to måder at nærme sig det på. Den første kan vi kalde nordisk lyd som en essens. Her leder

man efter og forsøger at beskrive den nordiske lyd. Opgaven er at finde det nordiske i tonen, eller i sammensætningen af toner og akkorder, for at se om der er noget specifikt her, der kan defineres som nordisk. Eller man kan gå efter symbolet og den kulturelle kontekst, hvor forestillingerne om og italesættelsen af noget specifikt nordisk træder frem. Der er noget, der tyder på, at myten om det specifikt nordiske i musikken har begge elementer i sig. Både en italesættelse af en essens, dvs. lyden, som særlig i sig selv og en særlig konstruktion omkring, hvad det er, der kommer til udtryk i musikken. Det kan f.eks. være en særlig melankoli som en følelse, der ofte knyttes til nordisk musik. De fleste musikkyndige ville nok sige at nordisk lyd er karakteriseret af mangfoldighed. Men mangfoldighed er heller ikke en lyd; det er en kulturel tilstand, der hænger sammen med en bestemt musikkultur og samfundsmodel. Der findes nok ikke en gletsjerlyd, bjerglyd eller speciel regn-lyd, der gennemsyrer musikken. Nordisk lyd er en fortælling snarere end en beskrivelse. Nordic Sound er på denne måde en myte. Noget nogen synes og taler om. Myten har så forskellige kulturelle symboler og ingredienser, som gør den attraktiv. Vi har bl.a. interviewet vigtige personer i og omkring skabelsen af Días Nórdicos. Vores research fortsætter i efteråret 2016; men vi vil her fremdrage nogle af de indsigter, der tegner sig. Vi vil pege på to forskellige ingredienser og kulturelle symboler, som vi er stødt på i vores research omkring det nordiske og specielt Nordic Sound. Hvad er det, der gør nordisk musik

”Nordiske musikere er generelt veluddannede, har adgang til de globale strømme og et åbent øre for, hvad der foregår rundt omkring i verden...”

cool? Måske er det netop, at den stritter i alle retninger. Diversiteten kunne være én af forklaringerne. Nordiske musikere er generelt veluddannede, har adgang til de globale strømme og et åbent øre for, hvad der foregår rundt omkring i verden, de har derfor mulighed for at mikse og skabe dynamiske musikalske identiteter med ingredienser fra musik fra alle verdenshjørner. Identiteten i det nordiske er i samfundsmodellen såvel som i musikken måske det modsatte af, hvad vi traditionelt betegner som identitet nemlig mere en åben rastløs og dynamisk form, der altid er parat til påvirkninger udefra i modsætning til identitet som en fast essens. Dette søgende og dynamiske i identiteten er det modsatte af en identitetsopfattelse, der opererer med en essens – dvs. en fast kerne. I den praksis, der spredes ud via fan og publikumskultur på nettet, ser vi denne dynamiske identitet udfoldet. Det er den optrædende selv – Performeren – som lægger vægt på optræden, fremtræden og fremvisning, der er attraktivt og bliver opsøgt. At se sig selv blive set er en afgørende del af identiteten. En ironisk digitalperformer som svenskeren PewDiePie har 11 milliarder views og 41 millioner følgere på sin YouTube kanal. Ingen virksomhedsbrands kommer tilnærmelsesvist i nærheden af denne opmærksomhed (Holt, D. 2016). Identiteten er flydende og fremtræder med en ironi, der trækker tæppet væk under det selvhøjtidelige og kunstige i image- og stjernekulturen. At kunne administrere det indtryk man giver, og samtidig navigere i alle disse mange forskelligartede impulser, opfattes som cool. Dette går så i spænd med en anden fremtrædende myte og en særlig utopi, der optræder i forbindelse med det nordiske. Nemlig myten om en egalitær og bæredygtig kapitalisme. Den nordiske model som noget man ser

“Music, happiness, faces mold certain twi certain pl these are tr us somethin told us so we should missed, or to tell us so that immin revelation th produced i the aesth – Borges “T the Bo

op til, og som diskuteres vidt og bredt på både venstre og højre side af det politiske skel og af sociologer, økonomer, antropologer. Vi har set et stærkt eksempel på dette i udbredelsen af det, der er blevet opfattet som en særlig dansk form for tv-serie produktion, og som har fået betegnelsen Nordic Noir. Med serier som ”Forbrydelsen”, ”Broen” og ikke mindst ”Borgen”. Hos det spanske og latinamerikanske publikum er der en udtalt forestilling om, at Norden repræsenterer noget at se op til, en demokratisk kultur. som hylder frihed og lighed, i modsætning til dens egne, som stadig lider af efterdønningerne fra et autoritært diktatur med ulighed, macho dominans og korruption. Det nordiske bliver den myte, som kan mediere gennem at give et ideologisk ståsted og en identitetsmyte, der kan bruges til at udfordre de konflikter, man oplever i sin egen kultur. Luis Cazquero, en spansk trommeslager fra bandet ”Fira Fem”, siger: ”Jeg har egentlig ikke lyst til at være politisk, men jeg tænker tit på, om en af grundene (til at det nordiske er attraktivt) er, at vi kun har været ”frie” efter Franco i 35 år, mens I har været det i århundreder og har kunnet udvikle jeres kultur i al den tid. 35 år er ikke meget i den sammenhæng, og jeg tror, det er en af årsagerne.” Den nordiske model med relativt åbne markeder, et stærkt velfærdssystem med offentlig støtte til udvikling af musikkultur, og en relativt lighedsorienteret holdning til social differentiering har skabt en anden type af forbrugerkultur, som sætter et oplevet autentisk lokalt præg på oplevelsen af den nordiske kultur. Koblingen til

states of mythology, ded by time, ilights and laces – all rying to tell ng, or have omething d not have r are about omething; nence of a hat is not yet is, perhaps, hetic act.” The Wall and ooks”

kulturel branding som fænomen bliver tydelig som den måde, det nordiske bliver et medie for alle disse impulser.

Musik og kulturel branding

Nordic Sound er en myte, noget der tales om. Myten har så forskellige kulturelle symboler og ingredienser, som gør den attraktiv. Men der findes også en tredje måde at tilnærme sig fænomenet på. Musik er særlig interessant i en kulturel udveksling. Musik er et sted ind i mellem. En mediering. Mellem lyd, den produktive gestik og den producerede effekt. Musik har brug for at blive opført, hvilket implicerer en kæde af forskelligartede formidlinger eller mellemled. Derfor spiller musik også en central rolle i alle former for kulturel branding. Som den pragmatiske filosofi ville sige så er tingene, hvad de er erfaret som, og derfor altid i en skabelsesproces (Hennion, A. 2016). En smuk måde at udtrykke specielt musikkens medierende tilstedeværelse. Musik er ikke musik sådan som den er spillet, uden sådan som den er hørt. Musik får kun mening gennem at skabe noget for nogen dvs., hvis den bliver til et fænomen i os i stedet for et fænomen, der står adskilt foran os. Der kan kun være musik, hvis publikum – som kan være et individ, eller en gruppe – indstiller sig på musikken med deres kroppe, interesser og emotioner. For at musik kan eksistere, skal der altså udføres et stykke arbejde af både musikeren og publikum. Ligesom der kun kan være optræden – en performance – hvis den modsatrettede bevægelse etableres, hvor hver især omfavner eller tager hånd om den anden. For at eksistere skal musikken opføres og genopleves. (Hennion, A. 2016). Musik er en kollektiv oplevelse. Selv når det kollektive kun er virtuelt, refererer den til et imaginært fælleskab af fortidige, nutidige eller fremtidige lyttere, der performer musikken. (Hennion ibid.). Nordic Sound er en fortælling snarere end en genre, men også en oplevelse som tilhører alle former for musik nemlig oplevelsen af, at musik kan suge vidt forskelligt kulturelt indhold til sig. Hennion henviser til den dobbelte mening af ordet krop (body), som både involverer en måde at føle på, som på én gang er både mental og fysisk, samt en måde at fremstille – performe – en

krop på sammen med andre gennem delte erfaringer. De nye apparater som Smartphones, iPods og headphones gør det muligt for os at vandre rundt hver for sig i det offentlige rum og performe musik, som samtidig medierer en fornemmelse af at være del af et menneskeligt fællesskab. Musik giver umiddelbart som æstetisk handling noget generelt, der kan rumme vidt forskelligt indhold. Vores længsler, kærlighed, frygt, passioner og forestillingsbilleder. Et eksempel: YouTube tager temaet omkring musiks evne til at rumme forskelligt indhold op i en serie reklamefilm for en ny YouTube app. Temaet er her ”It’s not just what we listen too. It’s also who we are. Filmene viser, hvordan musik bliver brugt af forskellige mennesker til at transformere dem vi er til noget andet og til at overkomme konflikter, vi lever med i vores daglige liv. Nordic Sound? Under alle omstændigheder er det interessant, at andre har en opfattelse af, at der er noget om snakken. Vi ser os selv blive set gennem disse briller; men vi er måske selv mere skeptiske overfor fænomenet end dem, der ser og lytter udefra. n

Moddi

fank

Moddi, den nordnorske sanger og guitarist, var med på Días Nórdicos turen til Sydamerika i 20

Af Erik Kristian Sloth, projektleder Días Nórdicos, VIA University College og Henrik Friis, musikjournalist, ROSA – Dansk Rock Samråd

oddi blev alle steder omringet af unge efter koncerterne – den på scenen barfodede nordmand med de stærke politiske og humanistiske sange var – skarpt fulgt af danske Lydmor – turnéens stjerne hvad fans angik, og som mange ville fotograferes sammen med. Ja, en gruppe tilhængere var kommet helt fra Bolivia

”Det vi godt kan lide ved ham, er hans fredfyldte sange” 22

til Buenos Aires i Argentina, og de blev der alle fem dage, som Días Nórdicos-holdet og Moddi var i den argentinske hovedstad. Moddi er på sin egen måde og i sin egen ret et godt eksempel på, hvad Días Nórdicos og kulturel branding med udgangspunkt i det nordiske handler om. ”I kender sangene. Hvordan går det til?, I har i hvert fald ikke købt dem….?” Midt under flere af koncerterne på turen undrede Moddi sig – med et tvetydigt smil på læben – over at publikum kendte ”hans sange og i nogle tilfælde ligefrem sang med på dem”. For han har kun udgivet sin musik via iTunes i Latinamerika og har ikke noteret noget videre salg dér. Og han har heller ikke sendt cd’er afsted over Atlanten. Svaret var langt overvejende YouTube – som han ikke tjener en rød reje på – og så Spotify. ”Det vi godt kan lide ved ham, er hans fredfyldte sange”, siger Micaela, som var den af de to veninder fra Buenos Aires – Micaela og Marianna, der havde opdaget Moddi via Spotify på en Nordic Playlist, og så hurtigt fik ”smittet” veninden: – ”Og når man så også kommer ned i hans politiske tekster og forstår dybden af dem, så er respekten bare vokset”, fortalte de to efter at have overbragt gaver i form af tegninger til Moddi og være blev foreviget på adskillige fotos alene med Moddi og på andre med flere unge Moddi-fans.

”Moddi er p måde og i sin et godt eksem hvad Días N kulturel bran udgangspun nordiske han ”Unsongs”

På turen fik vi bl.a. lov ti fra Moddis nye album ”U en samling sange fra 12 l eller den anden måde ha eller censureret af medie valgt dem og oversat dem engelsk. Her er sange fra Victor Jara sang, som ble Chile. En Pussy Riot sang den sang, ”Army Dreame en ung soldat der blev slå landskrigen og som blev f under Golfkrigen.

kulturen

015.

på sin egen in egen ret mpel på Nórdicos og anding med nkt i det ndler om.”

il at høre eksempler Unsongs”. ”Unsongs” er lande som, på den ene ar været enten forbudte erne. Moddi har så udm fra originalsproget til a Vietnam, Israel og en ev sunget til stor jubel i g fra Rusland; men også ers”, Kate Bush skrev til ået ihjel under Falkforbudt på BBC

Norske Moddi var omringet af fans på hele turen i Latinamerika, og flere havde gaver med (Foto: Henrik Friis/ROSA).

”Sangen vakte voldsom røre i den Israelske offentlighed. Den blev beskyldt for at dæmonisere soldaterne og blev censureret”

Moddi har valgt at gøre udgivelsen til en netværks begivenhed på de sociale medier samt at udgive den i samarbejde med PledgeMusic, som er en platform, hvis formål er at skabe direkte kontakt mellem artist og fans (se projektet her). Moddi har valgt at lade ”Unsongs” udkomme i forskellige steps, hvor historien om de enkelte sange bliver foldet ud med fortællinger om deres tilblivelse og artisterne bag. Bl.a. har han lavet en video omkring sangen ”A Matter of Habit” skrevet af den israelske forfatter Alona Kimhi og sunget af musikeren Izhar Ashdot. Sangen handler om, hvordan soldater trænes til at betragte det at dræbe som en vane. Videoen er optaget i Hebron i Israel, hvor de interviewer Yehuda Shaul, som er med i en gruppe af over 1000 tidligere israelske soldater med navnet ”Breaking the Silence”, som fortæller om deres erfaringer, bl.a. med at bryde Human Rights i de besatte områder. De indsamler

beretninger fra soldater, dokumenterer og verificerer disse historier. Sangen ”A Matter of Habit” blev skrevet af Alona Kimhi, fordi hun var på en af de ture, som ”Breaking the Silence” arrangerer til de besatte områder for at få folk til at skrive om, hvad der foregår der. Sangen består bl.a. af forskellige citater fra soldater, som er blevet interviewet om deres erfaringer. Og handler som sagt om erfaringerne fra Insraelske soldater i de besatte områder. Hvordan man flyder med, mister sin empati, bliver mere og mere følelsesløs og holder op med at se Palæstinensere som mennesker og ligemænd. Sangen vakte voldsom røre i den Israelske offentlighed. Den blev beskyldt for at dæmonisere soldaterne og blev censureret (se filmen her hvor sangen ”A Matter of Habit også kan findes). Moddi drypper sangene med

disse stærke budskaber o enkeltvis ud på de sociale for et netværk af mening påtrængende spørgsmål. branding in action. Moddi er ikke uvant me sociale medier og udenom stributionskanaler i musik hørte sang ”House by the for indeværende 738.350 karakteristisk, på turen r se Moddi i hotellets lobby på posts og mails fra alle berørt af hans musik og g

”Moddi dry sangene m stærke bud omkring fo sange enke på de socia

Moddi – Unsongs på PledgeMusic

SE ME

The story behind ”A Matter of Habit”

SE FI

omkring forbudte sange e medier og skaber rum g og holdning til disse . Kulturel aktivisme og

ed at arbejde med m de traditionelle dikindustrien. Hans mest e Sea” på YouTube har 0 visninger. Det var også rundt i Sydamerika, at y sidde og skrive svar e de mennesker, som er gerne vil i kontakt. n

ypper med disse dskaber orbudte eltvis ud ale medier”

ERE

Intense Moddi fangede tilskuerne i Buenos Aires med sine ”Unsongs” – forbudte sange. (Foto: Henrik Friis/ROSA)

ILM

Lydmor i Latinamerika: – Jeg er først lige begyndt derovre… Efter to ugers turné i Chile, Argentina, Brasilien og Mexico i november, er Jenny Rossander ivrig efter at vende tilbage... når hun får tid.

jnene gnistrer stadig, når Jenny Rossander – Lydmor – tænker tilbage på de 14 dage i midten af november 2015, da hun gav fem koncerter i Santiago de Chile, argentinske Buenos Aires, brasilianske Sao Paulo og Mexico City. Det gjorde hun som det danske indslag i Días Nórdicos-festivalen. Og på alle Lydmors parametre har det faktisk været indsatsen værd.

Overvældende modtagelse - Jeg havde ingen anelse om, at reaktionen ville være så positiv. Men der var mange tilskuere i alle fire lande. Og rigtig mange fans der ville i kontakt og komme tættere på os musikere. De havde fundet frem til musikken via nettet. Min er ikke udgivet eller profileret på nær en smule i Mexico. Og taknemmeligheden fra tilskuerne var nærmest rørende – i endnu højere grad end den jeg har mødt i Asien: ”Fuck, hvor er vi glade for, at du er rejst så langt”, siger de.

Forkælet af medierne Også pressen overraskede Lydmor. Før det første er udklipsmappen dejlig tyk på grund af interessen. Hun lavede mange mail- og telefon-interviews allerede inden turneen, men også under rejsen med journalister fra alle fire lande – med flertal i Mexico. Og så var der især én ting, der slog hende i forhold til andre steder. - Journalisterne var så velforberedte. Jeg har ikke givet ét interview, hvor de ikke var mega-researchede. Jeg er blevet totalt forkælet af pressen på den her tur, siger hun.

Trust Concerts & fortsættelsen Lydmor selv er ikke i tvivl om, at hun skal tilbage til Latinamerika. I hvert fald Mexico, hvor

”Fuck, hvor er vi glade for, at du er rejst så langt, siger de”

hun blev en uge efter turneen for at lave ekstra PR sammen med arbejdsflittige Sony Mexico, og også blev inviteret til at spille en intim-koncert i en privat have af en af mexicanske fans – et resultat af den opfordring hun gav fra scenen under Días Nórdicos-koncerten i Mexico City. Hun kalder det Trust Concerts, som handler om, at man kan melde sig, hvis man havde lyst til at få hende på koncert-besøg! ”Uha”, tænker vi. Mexico City! Men godt givet ud kommer godt tilbage, uden at man derfor ikke skal tænke sig om og fornemme. Koncerten var en succes og en fest. Jenny siger:

– Jeg fik så mange kontakter, at jeg er sikker på at kunne komme igen. Også på grund af opbakningen fra pladeselskabet. Men vi (Lydmor og hendes management, Heartbeat, red.), har også lavet aftale med Días Nórdicos-arrangørerne om hele Latinamerika, fortæller hun om det store latinske område, hvor livescenen giver mange muligheder – også økonomisk lukrative – med de rigtige kontakter. - Lige nu arbejder jeg på højtryk med min næste plade, men så snart jeg er klar med det nye materiale, er Latinamerika en af mine allerhøjeste prioriteter, slutter Lydmor. n

”Det er virkelig den bedste tur, jeg har været på. Og jeg vil sygt gerne tilbage…”

Lydmor med argentinske fans på Xirgu i Buenos Aires (Instagram)

Días Nórdicos 2015

Spanien og Latina 2015 var nok det mest markante år i ROSAs samarbejde med Días Nórdicos siden festivalen med fokus på nordisk kultur startede i 2010.

Af Henrik Friis, musikjournalist, ROSA – Dansk Rock Samråd

Spanien prøvede vi for første gang også kræfter med Barcelona efter seks år centreret omkring Madrid. Og samtidig blev ambitionen om at føre Días Nórdicos-ideen videre til en to uger lang turné i Latinamerika også ført ud i livet efter en mindre pilottur havde gødet jorden i 2014. Begge udvidelser var en klar succes – tilskuermæssigt, som medie-mæssigt som musikalsk.

Spanien (oktober) Et af kendetegnene ved samarbejdet er, at det er uforudsigeligt. Festivalens bagmænd jager hvert år de mest gunstige rammer til den kultur, de vil præsentere – lige fra design-udstillinger over mode-film til art-performances og

til… ja, koncerter. Indhold og udtryk skal passe sammen. Yderligere skal det helst være rammer, hvor de lokale ejere, partnere og sponsorer også har forståelse for og kan se sig selv i projektet. Da den spanske krise samtidig har ramt kulturlivet jernhårdt – også musik-klubberne og sponsorerne – betyder den kombination, at ROSAs Días Nórdicos-koncerter højest har haft samme base i Madrid to år i træk. Men uanset hvad, har hvert eneste års koncerter været præsenteret på en adresse, som også er in hos den spanske hovedstads publikum. Med samme billede år efter år af laaange køer udenfor spillestederne før koncertstart, og tilskuertal på mindst 500.

Madrid Sådan gik det også i 2015. Også selv om det denne gang – lidt vovet – foregik på en torsdag aften. Alligevel mødte over 500 madrilenere op i den gamle imponerende teaterbygning med tre etagers guldmalede balkoner, der nu fungerer som musik, show- og natklub – og efter sigende har åbent 365 dage om året – til en aften med en mangefarvet musikalsk buket. - M-Band: Den islandske soloartist Hörður ”Höddi” Bjarnason byggede sit sæt op bestående af analog syntheziser blandet med trommemaskine, samplinger m.m. og skabte en helt katedralsk stemning, der både smagte af mongolsk/tibetansk sang og katolsk messe, og som sugede det spanske publikums opmærksomhed

Islandske M-Band fangede tilskueres opmærksomhed sin blanding af katedralsk og elektronisk stemninger Surutusa/ Días Nórdicos)

amerika

e de spanske d i 2015 med ke, mongolske r (Foto: Daniels ).

”Mørke melodiske sange, stædig opbygning og heftige udbrud”

til sig. Ikke mindst visuelt når M-Band stod i sin helt egen verden og – effektfuldt – lod sine blege arme og tæer blive badet i hårdt hvidt lys, så der for alvor skabtes kontrast til hans sorte tøj. - Tomorrow We Move To Hawaii: Norsk duo, der fejede den højtidelige stemning helt af bordet, og i stedet gav det spanske publikum kløe i fødderne med sin synth/pop/elektro/punk, og trak de helt store smil frem, når sanger Marianne Stranger kastede sig ud i lange helt hysterisk/hudløse telefon-diskussioner med familie, (eks-)kærester m.v. i et opskruet, effektivt scene-show. Noget af et wake-up call. - Hisser: Den finske trio er

også elektronisk baseret, men i en anden boldgade. Mørke melodiske sange, stædig opbygning og heftige udbrud – og stærk og varieret maskin-percussion med ben i både techno- og junglelejren. Gruppelederen er Miikka Koivisto – kendt fra Disco Ensemble – men på scenen fremstod trioen som et huggende kollektiv på rad og række, som havde held med at piske stemningen helt op til fest- og kogepunktet. - Gooms: Igen en ren kontrast med musik på kanten af pop og avantgarde. Naivistisk pop med afsæt i 60’ernes beatmusik, krøllede breaks, ekko-effekter, hulter-til-bulter-forløb, flotte kor, jazzet feeling m.v., der kun kan lykkes, fordi de fire er knaldskrappe instrumentalister hver i sær: Kinks, Beach Boys, fusionsforløb m.v. under samme hat – en musik, der udfordrede publikum. Men som også skreg af legesyge. - Vita Bergen: Og så punktum med et frådende svensk rockuhyre og nærmest et rock-bigband (7 personer) som brugte løs af rockens klassiske og gamle dyder og klicheer fra indierock over Doors til mørk grum rock. Og hvor gruppens hovedpersoner, sanger William Hellström og guitarist Robert Jallinder især vakte opsigt med deres lemfældige omgang med guitarer, trommer, mikrofoner. Bag scenen venlige, rolige mennesker – men på scenen omvaklende skæbner, der krængede

Herligt vanvittige Marianna Stranger fra Tomorrow We Move To Hawaii på scenen i Barcelona til jam med danske Gooms (Foto: Daniel Surutusa/Días Nórdicos).

”De insisterer på at musikken skal have karakter, kvalitet og gerne kant.”

deres sjæl helt ud efter tilskuernes opmærksomhed. Den musikalske sammensætning diskuteres og tilrettelægges hvert år i et samarbejde mellem Días Nórdios og ROSA, som i månederne op til den endelige programlægning hver især kommer med forslag til sammensætningen. Días Nórdicos-folkene følger selv med i den nordiske kultur bl.a. ved at besøge Spot festivalen i Aarhus. De insisterer på, at musikken skal have karakter, kvalitet og gerne kant. Og så er de i øvrigt åbne over for de fleste genrer – fraset metal og den mest gennemsnitlige pop. Havde man en lille skepsis overfor at farverne var fór stærke og blandede i 2015-sammensætningen, blev den dog gjort til skamme. Madrid-publikummet blev hele vejen igennem – de véd fra tidligere år, at Días Nórdicos-programmet ér alsidigt, og at der sker meget på en aften (se tilskuer-kommentarerne).

Barcelona

At det samme ville være tilfældet ved Días Nórdicos’ debut i Barcelona var der ingen garanti for. Men over 650 nysgerrige fra den katalanske hovedstad var mødt op på Apolo-klubben – også et gammelt teater, som nu lægger rammer til koncerter (mange internationale) og med plads til over 1000 tilskuere. Igen levede spanierne op til deres ry som ”nysgerrigt” publikum over for denne relativt ukendte musik, og over 650 tilskuere til et debut-arrangement, kan kun betegnes som lovende. Og bestået. Samtidig var der en anden gevinst på andendagen, for bag scenen var musikerne allerede ved at knytte bånd – det resulterede i at Gooms inviterede de andre grupper til at komme på scenen og jamme under danskernes koncert – et tilbud Hörður fra M-Band samt Marianne og Eyvind fra TWGTH benyttede sig af. Det musi-

kalske resultat var, ligesom det visuelle kaos og humor for viderekomne… 1150 tilskuere – inkl. branche og mediefolk – til to aftener med ny ”ukendt” musik fortæller os, at interessen for det nordiske ikke er for nedadgående. Tværtimod.. Og alt i alt gik de to aftener så godt, at Días Nórdicos bruger samme ramme i 2016 – men denne gang på de gode weekend-dage, fredag og lørdag…

Latinamerika (november) Efter et pilotprojekt til Sao Paulo (Brasilien) og Buenos Aires (Argentina) i 2014 havde vist grobund for et fremstød i Latinamerika, skabte ROSA og Días Nórdicos i fællesskab en 2-ugers turné i november 2015. Noget af et puslespil – planlægnings-form og svartider er ikke nødvendigvis ens fra land til land – men generelt var modtagelsen fra arrangør-side været flot i alle lande: Koncertsted stillet til rådighed og betalt ophold for de gæstende musikere fra lokale arrangører, kulturorganisationer etc. Ellers ville økonomien ikke hænge sammen, når diæter og de dyre rundrejse-billetter også kommer til.

”...og over 650 tilskuere til et debut-arrangement, kan kun betegnes som lovende.” Sagt på en anden måde: 33.000 kilometer Norden-Paris-Chile-Argentina-Brasilien-Mexico-Amsterdam-Norden. Tilsammen tre døgn i luften, skubben kufferter og grej, lufthavne eller på lokal transfer. Og med fem koncerter for hvert navn spredt ud på syv koncert-dage. I store kulturcentre, på spillesteder, på natklubber og udendørs-koncert. Den stilmæssigt sammensatte musikalske pakke blev positivt modtaget på forhånd af samarbejdspartnerne i alle lande: - Lydmor: Den drømmende, dansende danske elektro-popper, som bevæbnet med keyboards og computer indsmigrede sig hos tilskuerne alle steder med sin dans og lette, finurlige, nysgerrige pop. Hun havde i forvejen rejst Asien tynd med sin musik og var et hit på Días Nórdicos i Madrid i 2014. - Moddi: den norske singersongwriter med den første præsentation overhovedet af hans

Godt humør backstage i Santiago de Chile – Lydmor, Moddi og medlemmer fra Hey Elbow og Hisser. (Foto: Henrik Friis/ROSA)

Svenske Alice Boman på scenen i den gamle teatersal Xirgu i Buenos Aires (Foto: Henrik Friis/ROSA).

”Norske Moddi havde i forvejen opnået det absolut største bifald via hans Victor Jara-fortolkning.”

helt nye projekt: ”Unsongs” – sange fra hele verden som har kostet liv, fængselsdomme eller er blevet forbudt og bortcensureret på grund af sit indhold. Lige fra Pussy Riot i Rusland over Victor Jara’s chilenske protest-klassikere – til Kate Bush (som fik forbudt sangen ”Army Dreamers” hos BBC i forbindelse med Golf-krigen). - Alice Boman: Svensk sanger med stille, stærkt hymne-prægede og følelsesladede sange fra kærlighedens grænseland mellem lykke og smerte. - Hey Elbow: Som dels var med som backing for landsmanden Alice Boman, men som også gav selvstændige koncerter i en helt anden boldgade, med en fusion af pop, visemusik, world, rock, jazz og…ja, fusions-musik. - Hisser: Og så de finske dekonstruktivister (genganger fra Spaniens-fremstødet i oktober), med deres kompromisløse, elektroniske festudbrud.

Santiago de Chile Starten i Santiago var den vanskeligste. For at få mest mulig nordisk opmærksomhed var Días Nórdicos-koncerterne lagt i forbindelse med den

store, årlige bogmesse i Chiles hovedstad, som netop i 2015 havde Norden som tema. Og medie-mæssigt gav den sammenlægning fint resultat. Men placeringen i Sala de las Artes i Centro Cultural Estación Mapocho kom til at virke som et appendix til bogmessen, som først og fremmest tiltrak et litterært publikum Omkring 250-300 tilskuere to aftener i træk til henholdsvis Moddi og Hisser samt Alice Boman, Hey Elbow og Lydmor var acceptabelt og koncerterne veludførte – og modtagelsen generel fin. Men den store intime stemning og nærvær med publikum var det svært at opnå i den lidt kolde ”kunstsal”. Det betød ikke, at der ikke var tilskuer-reaktioner: Norske Moddi havde i forvejen opnået det absolut største bifald via hans Victor Jara-fortolkning (på spansk). Men han blev decideret omringet af især unge kvindelige chilenske fans efter koncerten, som stod i kødrand om den norske sangskriver. ”Jeg sælger ikke musik herude – hverken cd’er eller via iTunes”, som han sagde let undrende over at publikum i så udtalt grad kendte hans sange alligevel.

Lydmor på scenen i Sao Paulo med fuld tilskuer-opmærksomhed (Foto: Henrik Friis/ROSA)

Og måtte konstatere at Youtube gør arbejdet i stedet. Uden indtjeningsmulighed.

Buenos Aires, Argentina Start med fælles nordisk ambassadør-modtagelse/-reception med medier, musikbranche og arrangørerne, universitetet i Buenos Aires på Xirgu Espacia Untref (drevet af netop universitetet), mens publikum samlede sig i lange køer udenfor. Ambassaderne er selv kraftigt involveret af den årlige nordiske filmfestival i Buenos Aires, og Uruguays hovedstad Montevideo. Man bakker også moralsk og informationsmæssigt op omkring musikken – bl.a. i håb om ekstra samlet effekt. Igen et arrangement i et gammelt hæderkronet teater: Xirgu har to etager/ balkoner, som nu er ramme for ny musik. Og en aften med hele det nordiske program samlet, hvor norske Moddi i bare tæer og blot bevæbnet med en guitar fik sat stemningen fra start, da han slog højrehånden til blods i ivrighed på guitaren til spansksproget Victor Jara-fortolkning. Tyste Alice Boman fik den ro og koncentration, hendes sange fordrer. Rækkevidden af Hey Elbows fusion fra vise over pop til jazz, Hissers

pumpende inferno-fest fik balkonen til at dirre. Og så var der Lydmor og den såkaldte elektro-pop, som hun konstant bakser med at sprænge rammerne for og hoppe ud af og videre fra – hele tiden med ørerne rettet mod salen og i evig nervøst leende dialog med sig selv og det publikum, som følger hende trofast, uanset om hun graver dybt i kataloget og finder tidlige nære sange frem på el-pianoet – eller lader de programmerede maskiner klare musikken, mens hun selv hiver de siddende tilskuere på gulvet i Buenos Aires op for at danse med til slut. Hvilket de alle gjorde med store smil. Som Moddi var hun i den grad i direkte kontakt med publikum i en optræden, der er mere end en koncert. Det var ikke til at mærke, at man var 12.000 kilometer hjemmefra. I det hele taget en vellykket aften med sin blanding af indbudt publikum, almindeligt musiknysgerrige fra Buenos Aires – og så en række helt dedikerede fans: Danske Lydmor med tre fans draget helt fra Uruguays hovedstad til Montevideo, Hisser med tilhængere fra Santa Fee (700 km væk) – og Moddi med fire fans fra Bolivia (dagsrejser!). En mangefarvet pallette altså og uden genremæssige overlap. Generelt betragtet er vi sikre på, at de fire fremmødte nordiske ambassadører hver kunne tage hjem fra aftenen i overbevisningen om, at musikerne fra deres eget land havde leveret et stærkt bidrag til udbredelsen af den nordiske kultur. Men også i bevidstheden om at den samlede flok løftede begivenheden til noget ekstra. Allerede næste eftermiddag optrådte holds to mere stille/akustiske navne, Moddi og Alice Boman i det gamle ombyggede hovedposthus i Buenos Aires, Kulturcenter Kirschner – til en eftermiddags intim-koncert, hvor folk enten siddende på stolerækker eller liggende på store puder lod sig falde hen til musikken.

”Det var ikke til at mærke, at man var 12.000 kilometer hjemmefra.”

”...men også i bevidstheden om at den samlede flok løftede begivenheden til noget ekstra.” Men ellers blev disse dage mest brugt til at akklimatisere sig med det latin-amerikanske oven på rejsen fra Europa via Chile. Med sightseeing, interviews og branchemøder – med møder mellem ROSA, BrandBase/Via University og universitetet i Buenos Aires med henblik på kommende samarbejder. Og sammentømring af den nordiske flok musikere, som bl.a. fik taget hul på samtalerne og diskussionerne om deres kunst, passion. Og som også fik berørt den der ofte udefinerlige fællesnordiske baggrund, der alligevel samler – især så mange kilometer væk – trods deres individuelle såvel som musikalske forskelligheder. Fem dage i Buenos Aires blev afsluttet musikalsk med en koncert på in-klubben Niceto, hvor det nordiske holds mere ”højlydte” navne, Hey Elbow, Hisser og Lydmor havde lokket 5-600 nysgerrige til. På en helt almindelig tirsdag aften. Men

Hey Elbows Ellen Petersson på flygelhorn og electronics i Mexico (Foto: Henrik Friis/ROSA)

dels er det nordiske altså i høj kurs – dels er Necito så populær, at man stoler på arrangørerne og dukker op, når dørene åbnes. Det var også ved den koncert, at Argentinas veteran-rockjournalist Alfredo Rosso (med adskillige Glastonbury og Roskilde festivaler på samvittigheden – igen dukkede op (som på Xirgu Untref) og hér som alle andre steder forelskede sig i Lydmor…

Sao Paulo, Brasilien Dagen efter afgang til Sao Paulos brasilianske millionby-kaos – og modtagelse af de

lokale arrangører Difusa Fro ansk spisested med musik o ratur-stigning på 15 grader. Derefter koncert dagen eft livgivende oase i millionkaos’ fabriksområde er omdannet t og aktivitetscenter med svøm re scener, værksteder til kun Hér – i et koncertlokale m mennesker og en stor larme der kæmpede forgæves me til gengæld lagde ”bund” ti Som Moddi lidt lakonisk k

ontera på nordbrasiliog dans. Og en tempeMindst. ter i Cesc Pompeia – en ’et, hvor et gammelt til spændende kulturmmehal, museer og flenstnere, spisested m.v. med plads til cirka 500 ende air-condition, ed trope-heden, men il musikken: kommenterede fra sce-

nen: ”Vi er en trio i dag. Katrine på cello, mig – og så air condition-anlægget…”, sagde nordmanden, der havde fået sin cellist fløjet ind til de sidste shows. Igen belønnede publikum diversiteten i programmet med stor åbenhed og nysgerrighed – og det var som om varmen gav musikerne et ekstra kick oppe på scenen og en uforbeholden glæde. Synes vi i det kolde nord at den brasilianske/latinamerikanske musik lever og tiltrækker, er det samme tilfældet den anden vej. Givtige modsætninger og inspiration.

Mexico City Allerede opbrud morgenen efter – på vej til turens punktum, Mexico City: Som at blive lukket ind i et køleskab oven på Sao Paulos varme. Til gengæld skulle koncerten så afvikles ude – under truende skyer og en vind der må betegnes som ”frisk”. Ydermere var denne første udendørs-koncert nogensinde på det store område, der omgiver Cineteca Nacional med udstillings-lokaler (med bl.a. Días Nórdicos-udstilling med den finske kunstner Pietari Posti og dokumentarfilm om Edvard Munch) – og som ligger syd for millionbyen centrum. Trods vejr, debut og konkurrence fra bl.a. den store Coronas-festival blev alle betænkeligheder gjort til skamme. Fremmødet var stort dagen igennem – faktisk langt det største på hele turneen med omkring 1000 tilskuere eftermiddagen og aftenen igennem. Udendørs-rammen gav yderligere mulighed for større visual effects, og i det hele taget var dette punktum også turneens klart største produktion. Hvorfor det store fremmøde? Ud over Días Nórdicos’ egen PR, skyldtes det yderst kompetent effektiv markedsføring af de lokale partnere – og involvering fra den mexicanske udgave af Sony Music, som både har Hisser og Lydmor på roste-

ren. Masser af interviews op til koncertdagen – og 25 mens musikken spillede – talte sit tydelige sprog.

Fremtiden Imens kunne Días Nórdicos-musikerne pakke deres instrumenter ned for sidste gang på turen – i erkendelse af at være oplevet af omkring 3500 latinamerikanske tilskuere i Chile, Argentina, Brasilien og altså Mexico. Efter at være blevet omtalt flot i alle fire landes medier. Efter at have fået meget store personlige oplevelser på turen – som de alle siger, de vil huske for livet. Og med den gentagne opfordring fra latinamerikanerne. “Por favor vuelvan pronto”. Og Días Nórdicos opfylder ønsket og vender tilbage. I september til Madrid og Barcelona – og til november i Latinamerika. Det nordiske er fortsat hot…og der er masser at bygge videre på. I år med musikalske samarbejder med latinamerikanske musikere under rejsen, med internordiske samarbejder omkring de mindre samfund – Færøerne og Åland -samarbejdsplaner mellem Universitetet i Buenos Aires og en ny Días Nórdicos-platform på nettet som videnbase og med målsætning om dialog og interaktion. n

”Fremmødet var stort dagen igennem – faktisk langt det største på hele turneen med omkring 1000 tilskuere.”

Grænseoverskridende fankultur

Af Henrik Friis, musikjournalist, ROSA – Dansk Rock Samråd

Scenen er klubben Xirgu i Buenos Aires, 6. november 2015: Danske Lydmor bliver mødt af fire ivrige fans, som er rejst til fra Uruguay for at opleve hende. Norske Moddi taler med begejstrede unge, som er taget hele vejen fra Bolivia – flere dagsrejser – for at møde deres idol. Ligesom den finske gruppe Hisser møder tilhængere, som har kørt over 700 kilometer fra Santa Fe sydover til den argentinske hovedstad.

i er over 12.000 kilometer hjemmefra. I alt fem nordiske navne – også svenske Alice Boman og Hey Elbow – er på plakaten på spillestedet i det gamle hæderkronede teater, Xirgu på denne Días Nórdicos-aften. Og selv om ingen af de fem er udgivet i Sydamerika, ud over på iTunes, står over 500 mennesker i kø for at komme ind. Blandt dem altså grupper af dedikerede fans, som rev dage ud af kalenderen for at møde deres musikalske favoritter. For at tale med dem – ja, endda give gaver. Det fortæller en del om, at nordisk musik også har klangbund i det latin-amerikanske. Med en fankultur som for længst har krydset og brudt landegrænserne og gamle strukturer via YouTube, Spotify m.v. er opbakningen fra det helt unge publikum i den grad til at få øje på.

Norske Moddi oplever endda, at dele af likum synger med på flere af hans sange, h ket får ham til at konstatere på scenen me lakonisk smil, at kendskabet må været gåe YouTube (som han ikke tjener på, red.). Fo har ikke fået synderlige indtægter fra Lati rika på iTunes.

Lydmor, hvorfor spillede du ikke…?

Et andet eksempel: Da danske Lydmor mød stor gruppe fans efter koncerten, og finder at der blandt dem er fire unge fyre fra Uru hovedstad Montevideo, jubler de ikke bare også en smule skuffede over en ting: – ”Hv spillede du ikke ”Mark of Beauty?”, spurgte om den favorit de havde fundet på YouTub – Det var ikke en gang med vilje. Jeg glem den simpelthen. Så prøvede jeg at synge nu ret for dem bagefter, da vi talte sammen, m

f pubhvilmed et et via or han iname-

der en r ud af, uguays e. De er vorfor e de, be: mte ummemen det

Mariana Malfi Dorentes og hendes assistent havde fulde interview-lister fra interesserede medier ved koncerten i Mexico City.

var vist ikke helt det samme, kunne jeg mærke på dem, griner hun om episoden med de ellers glade, positive, og særdeles snakke-ivrige fans. Historien gentog sig gennem hele den to uger lange Días Nórdicos-tur. 33.000 kilometer Norden-Paris-Chile-Argentina-Brasilien-Mexico-Amsterdam-Norden. Tilsammen tre døgn i luften, skubben kufferter og grej lufthavne eller på lokal transfer. Og med fem koncerter for hvert navn spredt ud på syv koncert-dage. I store kulturcentre, på spillesteder som Xirgu, på natklubber og udendørs-koncert i Mexico City: Alle steder mange mennesker. Tilsammen ca. 3500. Til koncerter med en norsk folkemusiker, en dansk melodisk elektropopper, en svensk hymne-sanger og ditto fusionspop-gruppe og et aggressivt finsk elektroband. Altså en meget bred pallette af nordisk musik anno 2010’erne. Men uanset land, blev folk ved koncerterne og hørte

efter musikken, og musikerne blev omringet af fans bagefter deres respektive shows. Det kan godt være, de var kommet for at opleve det ene navn, men de tjekkede nysgerrigt den øvrige musik ud. Forsigtigt iagttagende i Chile. Mere medlevende i Buenos Aires. Mexico var en fest – måske på grund af udendørsfornemmelsen og de mange mennesker. Og i Sao Paulo kunne troperne mærkes hos et varmblodigt publikum: – De var virkelig tændte og klappede også, når

”Blandt dem altså grupper af dedikerede fans som rev dage ud af kalenderen for at møde deres musikalske favoritter.” 37

”– De var virkelig tændte og klappede også, når lavede mere nørdede ting, lavede specielle loops – det er den eneste koncert, hvor jeg har oplevet Nogensinde, siger Lydmor.” jeg lavede mere nørdede ting, lavede specielle loops m.v. – det er den eneste koncert, hvor jeg har oplevet det. Nogensinde, siger Lydmor. At koncerterne kunne trække så mange mennesker, skyldes dels at interessen for nordisk kultur/den nordiske samfundsmodel også er nået til Latinamerika og vokser (i samme periode var der bogmesse med særfokus på nordisk litteratur i Santiago de Chile og nordisk filmfestival i Buenos Aires og Montevideo).

Men også Días Nórdicos-arrangørernes stærke forbindelser til kultur-interesserede i landene via en kæmpe mail-database. Samt evnen til at finde stærke samarbejdspartnere som offentlige myndigheder, universiteter, lokale spillesteder, og ikke mindst mediebureauer:

Kvalitetsprodukt I alle fire lande var presseinteressen stor både før og under arrangementet, og alene i Mexico City blev der lavet 25 (!) interviews med Días Nórdicos-musikerne aftenen igennem – 50 i ugen op til – trods stor konkurrence fra Formel 1-løb og den store Corona Capital-festival. - Men så har vi slået på andre ting. Dramatikken hos f.eks. Lydmor: Drama kender alle mexicanske kvinder til. Vi har samme passion. Og vigtigst af alt: Vi vidste, at vi havde et kvalitets-produkt – bedre end man normalt oplever. Og det budskab

fik vi igennem, siger pres “Malfi” Dorantes. Musikerne på turen har gejstrede. Svenske Alice været en meget stor ople langt hjemmefra i så fors og så blive mødt med så lytter virkelig og koncent ikke en selvfølge, heller Og finske Miika Koivisto Dicso Ensemble) sammen sen for alle således: – De præge os lang tid frem, o præge min sangskrivning super-inspiration. Både t været med de andre mus pelthen mere entusiasme Vi får en masse feedback – og vi kan også mærke d Instagram. n

Lydmor på scenen i M her hun spurgte om no hun kunne komme hje (Foto: Henrik Friis/RO

r jeg s m.v. t det.

På mediefronten har samarbejdet med Días Nórdicos-arrangørerne haft flere gavnlige resultater.

Når det regner på…

sseagenten Mariana

r været dybt beBoman: – Det har evelse, at være så skellige kulturer, meget respekt. De trerer sig – og det er ikke i Norden. o (også kendt fra nfatter oplevelenne her turné, vil og kommer til at g. Det har været en tilskuerne og samsikere. Der er sime, når vi spiller her. k efter koncerterne det på Facebook og

Mexico City – det var ogen havde et klaver em at spille på…. OSA).

Deres stærke forbindelser til medierne har dels betydet at Días Nórdicos-koncerterne er blev omtalt i den største magasin-presse, hos de to største landsdækkende dagblade El Pais og El Mundo, men også i landsdækkende radio og tv.

Spansk TVE om Días Nórdicos

SE FILM

Men derudover har SPOT Festivalen i Danmark også nydt godt af samarbejdet. Med Días Nórdicos i ryggen har SPOT kunnet tiltrække de to førnævnte store dagblade, der har været sendt reportager om SPOT Festival i spansk tv og spansk radio har også dækket SPOT i flere omgange. Faktisk blev spansk Radio 3 så glad for dansk og nordisk musik ved sit besøg på SPOT Festival i 2014, at en af stationens værter gennem et år producerede en udsendelses-række kaldet ”Nordiscos”. I alt 27 special-udsendelser om dansk og nordisk musik og SPOT Festival.

SPANSK TVE om SPOT Festival

SE FILM

Radio3’s 27 Nordiscos-udsendelser

SE MERE 39

Brandbase er et innovationsnetværk, som er støttet af styrelsen for forskning og innovation. Netværket skaber relationer mellem virksomheder, organisationer og forskere. Målet er, at omsætte forskningsbaseret viden til praksis og innovation. Læs mere på brandbase.dk